Hent Årsberetning 2002 som pdf. - SFI

ÅRSBERETNING 2002 

VIRKSOMHEDSREGNSKAB 2002 

Socialforskningsinstituttet 2003 

SOCIAL 

FORSKNINGS 

INSTITUTTET

ÅRSBERETNING OG 

VIRKSOMHEDSREGNSKAB 

SOCIALFORSKNINGS- 

INSTITUTTET 2002 

BERETNING FOR 2002 1

FORORD 

For Socialforskningsinstituttet har 2002 været et økonomisk vanskeligt år, men instituttet har udfyldt 

sin opgave som sektorforskningsinstitut med et flot resultat. 

Instituttet har afsluttet realiseringen af målene i resultatkontrakten for årene 1999-2002. Dette skete 

på et tidspunkt, hvor instituttet var klemt økonomisk. Der blev i 2002 gennemført generelle besparelser 

på finansloven, og der skete en opbremsning i tilgangen af nye opgaver, der holdt sig langt ind i 

året. 

Instituttet har i den forløbne fireårige kontraktperiode gennemløbet en faglig opkvalificering og udvikling, 

der bringer instituttet et stort skridt videre i forhold til den overordnede strategi om at være 

en central vidensbase om sociale forhold, arbejdsmarked og velfærd. 

Instituttet har som mål at stille sin forskningsbaserede viden til rådighed for det politiske system, den 

offentlige forvaltning og den brede offentlighed. I 2002 har instituttet synliggjort sine forskningsresultater 

bl.a. i et rekordstort antal rapporter og i en række sammenfatningsrapporter, der præsenterer 

resultaterne af instituttets forskning de sidste fire år. 

Den omfattende offentliggørelse af forskningsresultater, der kulminerede i 2002, er frugten af den 

forøgede finanslovsbevilling, der i 1999 blev tilført instituttet. Det niveau kan kun opretholdes, hvis 

instituttets finanslovsbevilling til stadighed afspejler det betydelige volumen af forskningsbaseret 

viden, som efterspørges hos beslutningstagere og offentligheden. 

I 2002 var instituttet omfattet af den gennemgang af sektorforskningen, der blev gennemført for 

regeringen af Danmarks Forskningsråd. Instituttet fik et pænt skudsmål, og der forventes i 2003 en 

politisk afklaring af instituttets fremtidige arbejdsfelt. Instituttet er parat til at spille en central rolle 

som den sektorforskningsinstitution, der har som hovedopgave at skabe vidensgrundlaget for udviklingen 

på hele velfærdsområdet. 

Beretningen og virksomhedsregnskabet giver en samlet overordnet beskrivelse af instituttets virksomhed 

og resultater i 2002. Yderligere oplysninger kan søges på www.sfi.dk. 

København, april 2003. 

Palle Simonsen 

bestyrelsesformand 

2 BERETNING FOR 2002

FORMÅ L, OPBYGNING, LE- 

DELSE 

Socialforskningsinstituttets organisation pr. 1. januar 2003 


Formål og rammer 

Det er Socialforskningsinstituttets opgave gennem 

forskning på højt, internationalt anerkendt 

niveau at skabe ny samfundsrelevant viden inden 

for instituttets arbejdsområde. Det er instituttets 

formål at belyse sociale forhold, herunder 

arbejdsmæssige, økonomiske og familiemæssige 

forhold samt andre nationale og internationale 

samfundsforhold og udviklingstræk af betydning 

for befolkningens levevilkår. 

Socialforskningsinstituttet skal derudover gennem 

udredning og rådgivning bidrage til, at 

lovgivning og forvaltning kan bygge på den 

nyeste forskningsbaserede viden om samfundet 

– såvel fra dansk som international samfundsvidenskabelig 

forskning. 

Socialforskningsinstituttet skal stille sine resultater 

til rådighed som generel information for 

offentligheden og yde rådgivning på de områder, 

hvor Socialforskningsinstituttet har ekspertise. 

Socialforskningsinstituttet kan dels selvstændigt 

tage opgaver op, dels påtage sig løsning af opgaver 

mod betaling for offentlige myndigheder 

eller private rekvirenter i ind- og udland. 

Socialforskningsinstituttet er et selvstændigt 

sektorforskningsinstitut under Socialministeriet. 

Lovgrundlaget er "Lov om sektorforskningsinstitutioner". 

I henhold til sektorforskningsloven 

reguleres instituttets forhold i vedtægten for 

Socialforskningsinstituttet (vedtægten er gengivet 

bagest i denne årsberetning). 

Instituttet er omfattet af Finansministeriets 

cirkulære om stillingsstrukturen for videnskabeligt 

personale med forskningsopgaver ved sektorforskningsinstitutioner. 

Virksomhedsprofil 

Socialforskningsinstituttets virksomhed omfatter: 

• Samfundsrelevant forskning med et anvendelsesorienteret 

sigte, der samtidig sikrer 

det faglige grundlag for instituttets udrednings- 

og rådgivningsopgaver. 

• Forskningsbaserede udredninger og evalueringer 

og lignende analyseopgaver, der anvender 

forskningens resultater, teorier og 

metoder til at kombinere og sammenstille 

data og eksisterende viden til belysning af 

et bestemt emne eller område. 

• Indsamling og bearbejdning af data til 

brug for forskere, offentlige myndigheder 

samt private organisationer og virksomheder. 

• Rådgivning og vidensformidling på grundlag 

af instituttets forskning, udredninger 

og evalueringer. 

• Internationale review om effekter af sociale 

programmer, der skal medvirke til at forbedre 

vidensgrundlaget om effekter af foranstaltninger 

på social- og velfærdsområdet. 


Ledelse 

Socialforskningsinstituttet ledes af Socialforskningsinstituttets 

bestyrelse og direktion. 

Bestyrelsen har det overordnede ansvar for instituttet, 

mens direktionen varetager den faglige og 

administrative ledelse og repræsenterer instituttet 

udadtil. 

Socialforskningsinstituttets bestyrelse har delegeret 

den overordnede ledelse af SFI-SURVEY, 

der varetager indsamling og bearbejdning af 

data, til bestyrelsen for SFI-SURVEY. Bestyrelsen 

for SFI-SURVEY har sin egen vedtægt. 

Socialforskningsinstituttets bestyrelse har delegeret 

den overordnede ledelse af Nordisk 

Campbell Center (NC2), der forestår internationale 

review om effekter af social- og velfærdsprogrammer, 

til bestyrelsen for Nordisk Campbell 

Center. Bestyrelsen for Nordisk Campbell 

Center har sin egen vedtægt. 

BESTYRELSE 

Bestyrelsesformand Palle Simonsen 

Næstformand, kontorchef Charlotte Markussen, Socialministeriet 

Direktør Lars Goldschmidt, Arbejdsmarkedsstyrelsen 

Professor, phil.dr. Margareta Bertilsson, Københavns Universitet 

Kontorchef Ralf Klitgaard, Kommunernes Landsforening 

Professor, ph.d. Jacob Torfing, Roskilde Universitetscenter 

Forsker Mette Deding, medarbejdervalgt 

DIREKTION 

Direktør Jørgen Søndergaard 

Vicedirektør Birgitte Frandsen Langkilde 


BERETNING FOR 2002 

2002 har været vanskeligt år for Socialforskningsinstituttet. 

Finansloven for 2002, der på 

grund af valget først blev vedtaget omkring 1. 

marts, indebærer generelle besparelser over en 4årsperiode 

på ca. 16 procent på Socialforskningsinstituttets 

basisbevilling. Samtidig skete 

der en meget voldsom opbremsning i tilgangen 

af nye rekvirerede opgaver allerede ved valgets 

udskrivelse i efteråret 2001. Denne afmatning 

holdt sig det meste af første halvår 2002. Endelig 

blev der iværksat en gennemgang af alle sektorforskningsinstitutioner, 

som Danmarks Forskningsråd 

forestod. 

Instituttet nedjusterede i lyset af dette allerede i 

januar de forventede indtægter i budget 2002 

med 15 mio. kr. På grund af den store usikkerhed 

om de fremtidige muligheder og vilkår 

valgte instituttet i første omgang at reducere 

anskaffelsesudgifter og øvrige driftsudgifter, 

mens der på løn alene blev gennemført besparelser 

ved en stram styring af genopslag af ledige 

stillinger, jf. figur 4, side 11. 

Der har også været lyspunkter. Finanslovsforhandlingerne 

for 2002 betød, at der fra den 

såkaldte satspulje blev afsat midler til etablering 

af et Nordisk Campbell Center i Socialforskningsinstituttet. 

Centret indgår i det internationale 

Campbell Collaboration (http://campbell. 

gse.upenn.edu/), som er et nyt internationalt 

netværk af forskere, praktikere og andre, der 

arbejder med udvikling, vedligeholdelse og formidling 

af systematiske oversigter over effekter 

af indsatser og foranstaltninger inden for områderne 

socialt arbejde, kriminalforsorg og uddannelse. 

Tilgangen af rekvirerede opgaver rettede sig 

noget op hen over sommeren. Forskningsafdelingen 

nåede for hele året omtrent samme niveau 

for eksterne indtægter som året før, mens 

SFI-SURVEY, der er den mest konjunkturfølsomme 

del af Socialforskningsinstituttet, fik en 

indtægtsnedgang på årsbasis på eksterne opgaver 

på ca. 14 procent. De samlede indtægter i 2002 

inkl. den nye bevilling til Campbell centret er – 

målt i løbende priser - godt 1 procent højere 

end året før, jf. figur 3, side 11. 

Trods tendensen til at tilgangen af rekvirerede 

opgaver normaliseredes i andet halvår, var det 


ledelsens opfattelse, at instituttets økonomi ikke 

kunne forventes at komme i balance inden for 

en overskuelig tid. Derfor blev der sidst på efteråret 

gennemført en personalereduktion på ca. 9 

procent – svarende til 13 medarbejdere. 

2002 var det sidste år i den 4-årige resultatkontrakt. 

Alle mål for året er blevet opfyldt og for 

nogles vedkommende overopfyldt. Det samme 

gælder den samlede kontraktperiode - med 2 

Socialforskningsinstituttets strategiske mål: 

undtagelser. For det første blev målsætningen 

om et akkumuleret overskud i SFI-SURVEY på 

mindst 2 mio. kr. ikke nået på grund af det 

dårlige resultat i 2002. Det akkumulerede overskud 

blev kun 0,6 mio. kr. For det andet er 

delmålene for 3 af forskningsprogrammets 10 

programområder ikke indfriet. Det skyldes, at 

det har været vanskeligt at rekruttere de særlige 

kompetencer, der skulle anvendes til disse opgaver. 

Socialforskningsinstituttet skal være et produktivt, dansk sektorforskningsinstitut, der er 

kendt og anerkendt for høj kvalitet, samfundsmæssig relevans og internationalt udsyn. 

Socialforskningsinstituttets forskning skal være på et internationalt anerkendt niveau. 

Socialforskningsinstituttet skal inden for sit arbejdsområde være førende i Danmark som 

leverandør af forskningsbaserede udredninger og evalueringer og være en kompetent og 

konkurrencedygtig deltager i internationale forskningsbaserede udrednings- og evalueringsopgaver. 

SFI-SURVEY skal være Danmarks førende leverandør af danske surveydata af forskningsmæssig 

kvalitet og kvalitetsmæssigt være blandt de bedste i Europa. 

SFI-SURVEY drives på kommercielle vilkår og skal på langt sigt præstere et overskud på 

mindst 5 procent af omsætningen. 

Nordisk Campbell Center skal medvirke til at forbedre vidensgrundlaget om effekter af 

foranstaltninger på social- og velfærdsområdet. 

Socialforskningsinstituttet skal være en aktiv, synlig og troværdig formidler af resultaterne 

af sin virksomhed såvel i medierne som over for beslutningstagere, myndigheder, lovforberedende 

udvalg etc. 


Vidensproduktionen 

Socialforskningsinstituttet er en vidensproducerende 

virksomhed. Hovedsigtet i strategien er at 

styrke vidensproduktionen ved at udvikle kompetencerne 

i hele organisationen, øge det eksterne 

samarbejde og styrke det internationale udsyn 

og netværk. 

Forskning 

Socialforskningsinstituttets forskning skal levere 

samfundsrelevant ny viden, der kan understøtte 

de sektorpolitiske målsætninger om at forny og 

udvikle velfærdssamfundet. 

I 2002 har Socialforskningsinstituttets forskere 

arbejdet på 76 forskellige forskningsprojekter, 

hvoraf 18 blev afsluttet i årets løb. Forskningsproduktionens 

omfang har levet op til målene i 

resultatkontrakten. Niveauet for antallet af artikler, 

hvor der sker en uafhængig videnskabelig 

vurdering, er fastholdt. Den internationale udveksling 

af forskere lever op til resultatkontraktens 

mål, men instituttet arbejder fortsat 

på at øge udvekslingen som et vigtigt middel til 

at øge kvaliteten og produktiviteten. Ansættelse 

af forskningsprofessorer har styrket disse bestræbelser. 

Instituttet råder nu over 4 forskningsprofessorer, 

hvoraf de 2 er deleprofessorater 

i Forskerskolen for Integration, 

Produktion og Velfærd. 

En nærmere redegørelse for mål og resultater 

vedrørende forskning se side 25. 

I 2002 publicerede Socialforskningsinstituttets 

forskere 30 rapporter og bøger 

samt 52 artikler i tidsskrifter og antologier. 

Udredninger og evalueringer 

Socialforskningsinstituttet arbejdede – alene 

eller sammen med andre - på 41 udrednings- og 

evalueringsprojekter i 2002, hvoraf 13 er blevet 

afsluttet i årets løb. Rekvirenterne vurderer 

kvaliteten i Socialforskningsinstituttet løsning af 

opgaverne som generelt tilfredsstillende. 78 

procent angiver 4 eller derover på en skala fra 1 

til 6 i måling af samlet tilfredshed med opgaveløsningen. 

En nærmere redegørelse for mål og 

resultater findes side 31. 

Dataindsamling 

SFI-SURVEY har arbejdet på 61 interviewundersøgelser 

i 2002 mod 69 i år 2001. 19 er rekvireret 

af Socialforskningsinstituttets forskere, 

mens de øvrige er rekvireret af forskere fra andre 

danske forskningsinstitutioner, offentlige myndigheder 

og danske og udenlandske organisationer. 

SFI-SURVEY opnåede kontakt med 95 procent 

af de udvalgte personer og opnåede besvarelse 

fra 80 procent. SFI-SURVEY’s svarprocent er 

høj i både dansk og international sammenhæng, 

hvilket er af afgørende betydning for datas kvalitet. 

Rekvirenternes vurdering af kvaliteten af SFI- 

SURVEY's opgaveløsning er meget tilfredsstillende. 

92 procent angiver 4 eller derover på en 

skala fra 1 til 6 i måling af samlet tilfredshed 

med opgaveløsningen. En nærmere redegørelse 

for mål og resultater findes side 38. 

Der er i alt gennemført knap 81.000 interview 

i 2002. Heraf var 18.000 rene 

besøgsinterview. Svarprocenten blev 80 i 

gennemsnit. 


Formidling 

Socialforskningsinstituttet formidler sine resultater 

gennem et bredt spektrum af medier. Bestyrelsen 

vedtog i december 2001 en ny formidlingsstrategi, 

som lægger rammerne for udviklingen 

af formidlingen i de kommende år. Hovedsigtet 

er at gøre formidlingen endnu mere 

målrettet efter de forskellige målgruppers behov. 

Der er afholdt 2 større formidlende konferencer 

og inviteret til 6 gå-hjem-møder. Socialforskningsinstituttets 

medarbejdere har skrevet 47 

populærvidenskabelige artikler, holdt 155 foredrag, 

afholdt pressemøder i forbindelse med 

udgivelse af sammenfatningsrapporter og deltaget 

i 163 udvalg, netværk mv. En nærmere omtale 

af mål og resultater findes side 33. 

I 2002 er der udgivet fire numre af Social 

Forskning. Formidlingen omfattede 30 

rapporter, 47 artikler, 155 foredrag og 

163 udvalg mv. 

Nordisk Campbell Center 

For Nordisk Campbell center var 2002 et 

etableringsår. Socialminister Henriette Kjær 

stod for den officielle åbning af centret, der blev 

markeret ved en nordisk konference i november 

med over 140 deltagere. Centrets overordnede 

formål er at bidrage til udvikling af vidensbaseret 

arbejde på social- og velfærdsområdet ved at 

gøre den internationale forsknings samlede 

erfaringer om virkningsfulde programmer/interventioner/foranstaltninger 

tilgængelige 

for praktikere, beslutningstagere og andre forskere 

samt at gennemføre kvalitetsvurderinger af 

de gennemførte undersøgelser. 

Kompetenceudvikling og 

produktivitet 

Socialforskningsinstituttet har i 2002 påbegyndt 

udvikling og implementering af et nyt helhedsorienteret 

kompetenceudviklingsprogram, som 

bygger på en løbende registrering af nøglekompetencer 

i et vidensregnskab, der sammenholdes 

med en tilsvarende årlig vurdering af organisationens 

kompetencebehov for at nå de strategiske 

mål. 

For forskerne sker en betydelig kompetenceudvikling 

gennem den formaliserede forskeruddannelse 

samt gennem kontinuitet i forskningen 

og deltagelse i den internationale forskning på 

området. Ved årets udgang er 10 medarbejdere 

indskrevet som ph.d.-studerende, heraf deltager 

5 i Forskerskolen for Integration, Produktion og 

Velfærd, som Socialforskningsinstituttet driver i 

et samarbejde med Sociologisk Institut på Københavns 

Universitet, Økonomisk Institut på 

Aarhus Universitet, Handelshøjskolen i Århus 

samt Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut. 

Forskerskolen startede i efteråret 2000 og 

havde ved årets udgang 12 indskrevne ph.d. 

studerende. Herudover deltog andre 12-15 

ph.d. studerende i flere af forskerskolens aktiviteter. 

Samtidig er forskningssamarbejdet fortsat under 

udvikling. Socialforskningsinstituttet har sammen 

med Institut for Økonomi på Aarhus Universitet 

og Det Erhvervsøkonomiske Fakultet på 

Handelshøjskolen i Århus oprettet et fælles 

forskerteam, der skal udvikle metoder til analyser 

af kombinerede interview- og registerdata, og 

som medvirker til, at metoderne anvendes i de 

mange forskningsprojekter, der benytter sådanne 

data. Instituttet har i samarbejde med Ålborg 

Universitet, Handelshøjskolen i Århus, Institut 

for Statskundskab, Aarhus Universitet og Amternes 

og kommunernes forskningsinstitut etableret 

Akademiet for Migrationsforskning. 


For forskning, udredning og formidling er fordelingen 

af den samlede indsats af forskertid i 

2002 på de 3 opgavetyper vist i figur 1. 8 procent 

er anvendt til formidlingsaktiviteter - udover 

udarbejdelse af rapporter og videnskabelige 

artikler - herunder rådgivning, mens ca. 40 

FIGUR 1 

Forskerstabens allokering: 

Figur 2 viser en sammenvejet beregning af den 

samlede produktion af publikationer og anden 

formidling pr. forskerårsværk. Indekset viser en 

markant stigning i 2002 efter fald i både 2000 

og 2001. Udviklingen afspejler den kraftige 

rekruttering af unge forskningsmedarbejdere i 

Figur 2: Sammenvejet produktivitetsindeks 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

52% 

8% 

40% 

Forskning 

procent er anvendt til udredning og evalueringer 

og ca. 52 procent til forskning. I forhold til året 

før er der en mindre stigning i andelen til udredning 

og evaluering og en tilsvarende nedgang 

i andelen til forskning. 

Udredning & evaluering 

Formidling 

Sammenvejet produktivitetsindeks 

1995 = 100 

1998 1999 2000 2001 2002 

2000 og 2001, som først med en vis forsinkelse 

bidrager til produktionen. Samtidig må der 

generelt forventes betydelige tilfældige udsving 

fra år til år i den eksterne publicering af forskningsresultater. 


For SFI-SURVEY er der på tilsvarende måde 

beregnet et indeks over antal interview i forhold 

til årsværksforbruget, hvor forskellige typer af 

interview indgår med forskellig vægt. Opgjort 

på den måde har der været et produktivitetsfald 

i 2002 ovenpå store stigninger de foregående år. 

Det afspejler udelukkende den betydelige nedgang 

i den samlede omsætning i forhold til 

sidste år, som har bevirket en del ledig kapacitet 

i afdelingen især i første halvdel af året. 

Årsregnskab 

Driftsresultatet for 2002 blev stort set et nul. 

Det er meget glædeligt, idet der var budgetteret 

med et underskud på knapt 6 mio. kr. Det er 

der flere årsager til. Etableringen af Nordisk 

Campbell Center med en finanslovsbevilling på 

3,0 mio. kr. (afvigelsen mellem budget og finanslov 

i tabel 1) har påvirket regnskabet positivt, 

dels fordi Campbell kom sent i gang, men 

også fordi Campbell er med til at finansiere 

fællesudgifter og har købt forskere på instituttet. 

Samtidig virkede den stramme økonomistyring, 

idet udgifterne blev 3,4 mio. kr. lavere end 

budgetteret. Det lykkedes at reducere lønudgifterne 

med 1,7 mio. kr. og øvrig drift med 1,7 

mio. kr. Indtægtssiden viser, at det er lykkedes 

at leve op til indtægtsmålet, idet indtægterne er 

2,4 mio. kr. højere end budgettet. Det skyldes 

dog hovedsagelig Campbell, idet indtægterne 

ekskl. Campbell blev 0,8 mio. kr. lavere end 

budgettet, hvilket dækker over en indtægtsstigning 

i forhold til budgettet i SFI-SURVEY og 

en indtægtsnedgang i forskningsafdelingerne. 

Bevillingen til på 3 mio. kr. Nordisk Campbell 

Center er en satspuljebevilling, hvorfor der skal 

føres særskilt regnskab for denne. Overskud kan 

således ikke overføres til Socialforskningsinstituttets 

øvrige aktiviteter. Uden Campbell blev 

resultatet for instituttet et minus på knapt 1,6 

mio. kr. Det akkumulerede overskud inkl. 

Campbell blev herefter på knapt 9,5 mio. kr., 

svarende til 10 procent af årets omsætning. 

Årsresultatet for Campbell blev et overskud på 

knapt 1,6 mio. kr., hvilket hovedsagelig kan 

tilskrives den sene start. 

SFI-SURVEY indgår som datterselskab som en 

integreret del af regnskabet. Årets første måneder 

var økonomisk meget vanskelige. Alligevel 

endte året med indtægter, der var knapt 1 mio. 

kr. højere end budgetteret, hvilket resulterede i 

et årsresultat på minus 1,5. mio. kr. i forhold til 

det budgetterede minus på 2,3 mio. kr. 

Samlet set steg instituttets indtægter således med 

knap 1 mio. kr. i forhold til 2001, mens de 

samlede udgifter faldt med knap 4 mio. kr. i 

forhold til 2001. 

TABEL 1 

Driftsregnskab for Socialforskningsinstituttet (1.000 kr.) 

1998 1999 2000 2001 2002 2002 2002 2003 

Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Budget Afvigelse Budget 

Indtægter 

Driftsbevilling (FL) 26.100 30.800 36.900 36.500 38.700 35.700 3.000 40.300 

Indtægtsdækket virksomhed 31.845 36.276 49.118 35.460 33.889 41.600 -7.711 47.300 

Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed 0 11.269 10.056 17.718 16.199 11.500 4.699 11.700 

Øvrige indtægter 12.037 2.212 1.347 1.397 3.274 850 2.424 800 

Indtægter i alt 

Udgifter 

69.982 80.557 97.421 91.075 92.062 89.650 2.412 100.100 

Løn 35.702 37.233 44.786 51.138 53.802 55.500 -1.698 55.000 

Øvrige driftsudgifter 30.043 41.152 47.917 44.806 38.258 40.000 -1.742 47.400 

Udgifter i alt 65.745 78.385 92.703 95.944 92.060 95.500 -3.440 102.400 

Resultat 4.237 2.172 4.718 -4.869 2 -5.850 5.852 -2.300 


TABEL 2 

Akkumuleret resultat 

Primo saldo Årets overskud Ultimo saldo 

1998 3.202 4.236 7.438 

1999 7.438 2.171 9.609 

2000 9.609 4.718 14.327 

2001 14.327 -4.869 9.458 

2002 * 9.458 2 9.460 

FIGUR 3 

Basisbevilling og eksterne indtægter 1997-2001 

Millioner kr. Procent 

70.000 

60.000 

50.000 

40.000 

30.000 

20.000 

10.000 

0 

1998 1999 2000 2001 2002 

FIGUR 4 

Udgifter fordelt på type 

2001 2002 

10% 

24% 

12% 

54% 

12 BERETNING FOR 2002 

64% 

63% 

62% 

61% 

60% 

59% 

58% 

57% 

56% 

55% 

Basisbevilling Eksterne indtægter - - Eksterne indtægter i procent 

8% 

22% 

12% 

Løn Eksterne projektudgifter 

Husleje m.v. Andre driftsudgifter 

58%

Socialt regnskab 

I det sociale regnskab redegøres der for resultaterne 

af personalepolitikken. Socialforskningsinstituttet 

ønsker at være en attraktiv arbejdsplads, 

der på en gang understøtter medarbejdernes 

trivsel og udvikling og bidrager til en økonomisk 

effektiv og kvalitetspræget drift af virksomheden. 

Personalepolitisk har 2002 budt på store udfordringer. 

Besparelserne på finansloven sammen 

med analysen af aktiviteter og forventninger til 

fremtiden førte til det resultat, at instituttet var 

nødt til at afskedige 13 medarbejdere i efteråret 

2002. Dette prægede naturligvis stemningen og 

arbejdet på instituttet. For ledelsen var det 

magtpåliggende at sikre, at processen var velgennemtænkt 

og forberedt samt sikre medarbejderne 

et godt udgangspunkt for deres fremtidige 

arbejdsliv. 

Der har også været lyspunkter. I oktober holdt 

instituttet en spændende virksomhedskonference, 

der satte fokus på samarbejde og kompetenceudvikling. 

Samtidig har instituttet arbejdet 

videre af det spor, som blev lagt i projekt attraktiv 

arbejdsplads. 

I 2002 har der været særlig fokus på projekt 

helhedsorienteret kompetenceudvikling. Dette 

projekt færdiggøres i 2003. Derudover har der 

været en drøftelse af ledelsesværdierne med 

medarbejderne. Desuden har instituttet taget 

hul på at udarbejde et nyt koncept for trivselsmåling, 

som skal tages i brug i efteråret 2003. 

Som i de foregående år har instituttet lavet en 

handlingsplan for personalepolitikken, ligesom 

der er lavet en for 2003. Målene i handlingsplanen 

for 2002 er ikke alle opfyldt, hvilket skal ses 

i sammenhæng med den økonomiske situation 

instituttet befinder sig i. 

Overskriften for arbejdet på det personalepolitiske 

område i 2003 vil være at fastholde instituttet 

som en attraktiv arbejdsplads. Der skal fokuseres 

på at sikre det økonomiske grundlag for 

instituttet sammen med kompetenceudvikling, 

trivsel og samarbejde. 

Forventninger til fremtiden 

De økonomiske forventninger til 2003 er en 

beskeden vækst i indtægterne, som sammen med 

de gennemførte besparelser vil medføre et 

driftsunderskud af begrænset størrelse og med 

forventning om at nå balance i 2004. 

Der hersker dog fortsat en betydelig usikkerhed. 

Den gennemgang af sektorforskningen, som 

Danmarks Forskningsråd gennemførte for regeringen 

i foråret 2002, anbefalede, at regeringen 

overvejer at udvide Socialforskningsinstituttets 

arbejdsfelt til at dække hele velfærdsområdet. 

Det vil især betyde en øget indsats på beskæftigelsesområdet. 

I efteråret 2002 er der udarbejdet 

et oplæg til en sådan udvidelse af Socialforskningsinstituttets 

forskning på beskæftigelsesområdet, 

der indgår i det videre arbejde med beslutningsgrundlaget 

for de politiske beslutninger 

om sektorforskningen. 

Samtidig har regeringen haft et udkast til lovforslag 

om sektorforskningen i høring. Et centralt 

element i forslaget er, at alle bestyrelsesmedlemmer 

fremover skal være uafhængige af 

regeringen. Det vil i givet fald betyde en ændret 

sammensætning af Socialforskningsinstituttets 

bestyrelse. Socialforskningsinstituttet har i sit 

høringssvar anbefalet, at repræsentanter for de 

ministerier, der er de centrale brugere af forskningen, 

kan knyttes til bestyrelsesarbejdet som 

tilforordnede uden stemmeret for at sikre bestyrelsen 

tilstrækkelig information om ministeriernes 

behov for viden. 


Regeringen har meldt ud, at den tilstræber en 

øget konkurrence om forskningsmidlerne. Det 

hilser Socialforskningsinstituttet velkommen – 

en meget stor del af Socialforskningsinstituttets 

eksterne indtægter er allerede i dag opnået i 

konkurrence med andre. Det afgørende er at 

sikre konkurrence på lige vilkår. Det kræver 

åbenhed om kriterierne og fokus på habilitet og 

fagkyndighed hos dem, der sættes til at forestå 

konkurrencen. Af samme grund er det vigtigt, at 

alle institutioner, der driver forskning for offentlige 

midler, bliver underkastet samme regelsæt. 

Trods de delvist uafklarede rammebetingelser 

tager Socialforskningsinstituttet sit udgangspunkt 

i, at samfundet har behov for ny viden på 

velfærdsområdet, og at instituttet qua sin størrelse, 

kompetence, erfaring og arbejdsform har 

en klar samfundsmæssig forpligtelse til at sikre, 

at lovgivning og forvaltning på de områder, 

instituttet beskæftiger sig med, kan bygge på 

den nyeste forskningsbaserede viden om samfundet. 


PLADS TIL ALLE 

Præsentation af vigtige 

forskningsresultater fra 2002 

Det fremhæves ofte i den politiske debat, at et 

væsentligt mål for social- og arbejdsmarkedspolitikken 

er at sikre, at alle skal have mulighed for 

at få en plads i samfundet. Statsministeren talte i 

sin åbningstale om muligheden for at gå fra 

bistandsklient til bankdirektør, den nuværende 

og tidligere regering satser på skabelsen af et 

rummeligt arbejdsmarked med plads til alle, og 

på mange andre områder er målet også, at samfundet 

og dets institutioner skal være rummelige, 

så der bliver plads til alle, og ingen stødes ud 

i social marginalisering. 

Der er tale om en interessant udvikling af vores 

velfærdssamfund. Fra en situation hvor samfundet 

og dets institutioner i langt højere grad var 

baseret på opdeling, til en situation hvor ambitionen 

er, at samfundet og dets institutioner skal 

kunne rumme forskelligheden. Fra et stærkt 

opdelt arbejdsmarked med arbejdere, funktionærer 

og udstødte til et arbejdsmarked der skal 

rumme alle, og fra en stærkt opdelt social forsorg 

med særlige institutioner til særlige grupper 

til en satsning på at integrere de særlige grupper 

så meget som muligt i det almindelige samfund. 

På mindre end en generation er der foregået en 

stille – men ikke ubetydelig – revolution i opfattelsen 

af, hvad der skal kunne lade sig gøre, for 

at vi er tilfredse med den social- og arbejdsmarkedspolitiske 

indsats. Det er ikke længere nok, 

at vi tager os godt af de udsatte og udstødte 

grupper. Ambitionsniveauet er vokset, og i dag 

er det en målsætning, at disse gruppe skal hjælpes, 

så de, så vidt det er muligt, kan blive en del 

af samfundet. 

Mange af Socialforskningsinstituttets forskningsresultater 

er med til at sætte fokus på dette 

emne. På godt og ondt viser resultaterne, i hvilken 

udstrækning målet om plads til alle er i 

overensstemmelse med virkeligheden. 

Det rummelige arbejdsmarked 

Det rummelige arbejdsmarked og virksomhedernes 

sociale ansvar hænger uløseligt sammen. 

Tanken om at løse nogle af arbejdsmarkedets 

sværeste problemer – inklusionen af udsatte 

gruppe på arbejdsmarkedet og nedbringelse af 

udstødelsen fra arbejdsmarkedet – ved at lade 


virksomhederne påtage sig et særligt socialt 

ansvar, opstod her i landet for snart 10 år siden. 

Instituttet har nu gennem længere tid årligt 

fulgt med i, hvordan dette udvikler sig i praksis. 

Undersøgelsen i 2002 handlede om lønmodtagernes 

holdninger til og opfattelse af virksomhedernes 

sociale engagement (Virksomhedernes 

sociale engagement. Årbog 2002, rapport 

02:19). Det viser sig på den ene side, at der er 

tale om en positiv udvikling. Flere lønmodtagere 

har fået kolleger, der er ansat i fleks- eller skånejob, 

og flere har oplevet, at medarbejdere bliver 

fastholdt i job på særlige vilkår. Der er også en 

stigende andel, der er positivt stemte overfor 

ansættelsen af etniske minoriteter på deres arbejdsplads 

– fra 47 procent i 1999 til 56 procent 

i 2001. 

På den anden side viser den traditionelle opdeling 

i stærke og svage grupper sig også i vurderingen 

af virksomhedernes sociale ansvar. Der er 

således langt flere i toppen af jobhierarkiet, der 

ser positivt på udviklingen. Det tyder således på, 

at virksomhedernes sociale ansvar i vid udstrækning 

er koncentreret om de medarbejdere, som 

er sværest at undvære og erstatte. De ufaglærte 

arbejdere, der alt andet lige, er den gruppe, der 

er mest truet af udviklingen på det moderne 

arbejdsmarked, er langt mere forbeholdne i 

deres vurdering, måske fordi fleks- og skånejob 

udgør en risiko for, at de vil miste de mindre 

belastende dele af deres arbejde. 

En analyse af bestræbelserne i kommunerne i 

Københavns vestegn på at bringe ikke-forsikrede 

ledige tilbage til arbejdsmarkedet tegner et sigende 

billede af de udfordringer, som ’rummeligheds-ideologien’ 

står overfor (Kontanthjælps 

modtagerne og arbejdsmarkedet. Casestudier fra 

Vestegnen, rapport 02:1). Analysen viser, at det 

for de særligt udsatte gruppe er de personlige 

problemer, der vejer tungest – og ikke de faglige 

kvalifikationer, som en stor del af aktiveringspolitikken 

er indrettet til at gøre noget ved. For det 

første har de særligt udsatte grupper et lavt selvværd, 

et lavt eller manglende engagement og 

problemer med stabilt fremmøde. For det andet 

er der tale om en meget sammensat gruppe, 

hvor den individuelle handlingsplan, der skal til, 

virkelig bliver individuel i ordets egentlige betydning. 

Her kan ikke i noget nævneværdigt 

omfang trækkes på eksisterende løsningsmodeller. 

Den situation er både en stor udfordring for 

arbejdsmarkedssystemet og for den enkelte sagsbehandler. 

Det er hårde odds, som både systemet og de 

udsatte grupper er oppe i mod. En analyse af 

Kontanthjælpsmodtageres aktivering og arbejdsudbud 

(rapport 02:3) viste, for en gruppe 

langvarige kontanthjælpsmodtagere, der havde 

været gennem aktiveringstilbud, at det efterfølgende 

kun var 7 procent, der fik tilbud om 

ordinært job af Socialforvaltningen og AF. Resten 

– det meget store flertal – måtte selv forsøge 

at finde et ordinært job. Dette kan være en 

del af baggrunden for den kritik af aktiveringspolitikken, 

der bl.a. har givet sig udslag i, at de 

grupper, der er omfattet af aktiveringskrav, 

lokalt har forsøgt at organisere sig og stille 

spørgsmålstegn ved denne politik. Dette behandles 

i arbejdspapiret ’Contesting the meaning 

of acvtive citizenship’, der indeholder en 

analyse af disse grupperingers opståen og betydning. 

En undersøgelse af Revalidering – deltagere, 

forløb og effekt (rapport 02:2) understreger, at 

der er behov for en skærpet indsat for de svageste 

grupper. Selv om revalideringen har en bemærkelsesværdig 

god effekt, for dem der gennemfører 

– to år efter er seks ud af ti i job – så 

er der alt for mange, der falder fra undervejs. 

Ikke overraskende er det de svageste revalidender, 

der ikke gennemfører revalideringsforløbet. 

Der er tale om personer med så store fysiske, 

psykiske og/eller sociale problemer, at de alt for 

ofte inden for de eksisterende rammer ikke kan 


gennemføre den erhvervsplan, som er grundlaget 

for deres revalideringsforløb. Undersøgelsen 

peger således på, at der er behov for at styrke 

den socialfaglige indsats i forbindelse med revalideringsforløbene, 

hvis man vil sikre, at også de 

svageste kan være med. Og selv om resultaterne 

af revalideringen er relative positive, for dem der 

gennemfører, er det jo paradoksalt at have en 

socialpolitisk ordning for de svageste, der netop 

skræller alt for mange af de svageste fra. 

Sættes der ikke effektivt ind overfor disse forhold 

vil stigningen i antallet af førtidspensionister 

fortsætte. I Vejen til førtidspension (rapport 

02:9) konstateres det, at 8 procent af den voksne 

danske befolkning i den arbejdsdygtige alder 

modtager førtidspension. Et tal der ikke er nær 

så eksponeret i den offentlige debat som de 

månedlige rapporteringer af arbejdsløshedstallet, 

men samtidig et tal, der dækker over et mindst 

lige så stort samfundsmæssigt, økonomisk og 

personligt problem. Og selv om det er lykkes at 

nedbringe antallet, der får tilkendt en førtidspension, 

har tilgangen til førtidspension været 

høj - også under højkonjunkturen. Hvert år får 

ca. 15.000 personer tilkendt en førtidspension. 

Også i denne undersøgelse slås det fast, at der er 

tale om et socialt problem, der vender den tunge 

ende nedad. Det er de lavtlønnede og dem uden 

en kompetencegivende uddannelse, der har 

størst risiko for at få behov for en førtidspension. 

Det kan dog i den forbindelse være værd at 

bemærke, at det i undersøgelsen Bestemmer 

forvaltningen om du får førtidspension? (rapport 

02:15) konkluderes, at tilkendelsen af førtidspension 

varierer en hel del mellem kommunerne, 

og at den måske ikke overraskende er 

mindst i de kommuner, der gør en aktiv indsats 

for at finde alternativer til førtidspension. Det 

tyder således på, at det kan lade sig gøre at reducere 

antallet af førtidspensionister via en aktiv 

indsats. 

I artiklen ’Reintegration: Public or Private Responsibility’ 

sammenlignes reintegrationen af 

sygemeldte i Holland og Danmark. Denne 

sammenligning føjer et interessant aspekt til 

diskussionen af konsekvenserne af hhv. offentligt 

og private ansvar. I Holland er ansvaret for 

reintegration af de sygemeldte i høj grad placeret 

hos de private arbejdsgivere, der i dette system 

har nogle ret kraftige økonomiske incitamenter 

til at få de sygemeldte tilbage på arbejdspladsen. 

Fordelen ved dette system er, at reintegrationen 

af sygemeldte er langt højere i Holland end i 

Danmark. Ulempen er, at de hollandske arbejdsgivere 

er langt mere tilbageholdne med at 

ansætte arbejdskraft, der potentielt kan blive 

langvarigt syge. Anvendelsen af helbredstest i 

ansættelsessammenhæng er ganske almindeligt i 

Holland. Resultatet af det hollandske system 

sammenlignet med det danske er, at der opstå et 

langt kraftigere opdelt arbejdsmarked, hvor det 

er vanskeligere for de svage gruppe at få foden 

indenfor på arbejdsmarked i Holland sammenlignet 

med i Danmark. Det korte af det lange er 

så, at hverken rent privat eller rent offentligt 

ansvar er den optimale løsning. Den ligger et 

sted midt imellem. 

Børn og familier 

Handicapområdet er et af de områder, hvor der 

er sket meget store ændringer og fremskridt i 

retning af at integrere udsatte grupper i det 

almindelige samfund. Det gælder også indsatsen 

overfor handicappede børn. I undersøgelsen Et 

differentieret fællesskab - om relationer i børnehaver, 

hvor der er børn med handicap (rapport 

02:24) undersøges det, hvordan hverdagslivet i 

børnehaver tager sig ud for børn, der fungerer 

anderledes end flertallet af deres jævnaldrende. 

Undersøgelsen viser, at dette hverdagsliv både 

har sine positive og negative sider. På positivsiden 

kunne det konstateres, at de handicappede 

børn blev accepteret af deres jævnaldrende, som 

både udviste hensyn og var villige til at tilside- 


sætte deres egne behov og interesser for at give 

et barn med handicap plads. Og det kan være en 

stor ting for et barn i børnehavealderen. Der var 

således ikke tegn på, at de handicappede børn 

blev moppet eller diskrimineret af de andre 

børn. Alligevel var de handicappede børn betydeligt 

sjældnere i kontakt med de andre børn, og 

når det skete, var det ofte kortvarigt eller sporadisk. 

Så den overordnede konklusion på undersøgelsen 

var, at de handicappede børn oftest 

endte med at indtage en marginaliseret position. 

Når det er sagt, kan det være værd at pege på, at 

resultatet fra en af instituttets tidligere undersøgelser 

på handicapområdet viste, at voksnes 

indstilling til handicappede i meget høj afhænger 

af, om man som barn har kendt en eller flere 

handicappede børn. Har man det, er man også 

som voksen langt mere positivt indstillet overfor, 

at de handicappede skal have muligheder, 

der gør, at de kan deltage i samfundet, i uddannelsessystemet 

og på arbejdsmarkedet på lige fod 

med andre. 

Anbringelsesområdet er en anden del af børne- 

og familieområdet, der vejer tungt. Både fordi 

der er tale om tunge sociale problemer, og fordi 

udviklingen på området har betydet, at det 

efterhånden vejer ganske tungt på det sociale 

budget. I Børnesager i korte træk (rapport 

02:11) og i Når der er brug for hjælp (rapport 

02:12) afrapporteres resultaterne fra den hidtil 

største danske kortlægning af den forebyggende 

indsats på børne- og ungeområdet. Og resultaterne 

er desværre ganske nedslående. Kort fortalt 

er konklusionen, at mange problemer ikke løses, 

og at mange børn ikke får det bedre. Kun en 

tredjedel af de problemer, der indleder en børnesag, 

anser sagsbehandlerne for løst over en 4årig 

periode. Undersøgelsen tyder på, at der er et 

stort behov for at gøre noget ved den sociale 

indsats på området. Det konstateres, at det er de 

samme få foranstaltninger, der hyppigt anvendes, 

til trods for at Serviceloven opererer med en 

bred vifte af mulige foranstaltninger. Det kon- 

stateres også, at den lovpligtige undersøgelse ved 

en børnesags start langt fra altid gennemføres. 

Faktisk kan undersøgelsen kun med sikkerhed 

sige, at der har fundet en undersøgelse sted i 

knapt halvdelen af sagerne. Og endelig konstateres 

det, at børnene alt for sjældent inddrages i 

deres egen sag. Under halvdelen af børnene er 

blevet hørt i de sager, der er undersøgt. Så sagsbehandlingen 

foretages uden, at man kender 

barnets egne synspunkter og opfattelser af problemerne. 

Samtidig viser Tærskler for anbringelser (rapport 

02:13) at den enkelte sagsbehandlers skøn 

har afgørende indflydelse på, om et barn bliver 

anbragt uden for hjemmet eller ej. Et forsøg 

som led i undersøgelsen viste, at alt tyder på, at 

samme familie hos to forskellige sagsbehandlere 

i samme forvaltning kan blive vurderet forskelligt 

og få bevilliget meget forskellige behandling 

og meget forskellige ydelser. 

I en tid hvor der sættes megen fokus på indsatsen 

for at bryde med den negative sociale arv, er 

det bemærkelsesværdigt, at den sociale indsats 

på et så centralt område er i en sådan forfatning. 

Så måske er det ikke nye tiltag, der er brug for – 

men blot – selv om det tilsyneladende ikke er så 

simpelt – at de eksisterende tiltag anvendes langt 

mere bevidst og professionelt. 

Det sociale ansvar 

Det sociale ansvar er ikke blot noget, der kan 

tillægges staten eller virksomhederne. Der tales 

meget inden for samfundsvidenskaberne om, at 

det social ansvar, det sociale fællesskab og solidariteten 

er under forandring. Hvor det tidligere 

var baseret på klare gruppetilhørsforhold, er det 

i dag i langt højere grad et individuelt valg, om 

man vil udvise socialt ansvar og solidaritet. I 

bogen Modernitet, velfærd og solidaritet, der 

bl.a. bygger på undersøgelser foretaget af Socialforskningsinstituttet, 

diskuteres dette meget 

grundigt. Det konstateres, at der ikke findes 


noget belæg for at tale om en solidaritetskrise. 

Danskerne udviser stadig megen solidaritet på 

det personlige plan i relationen til andre mennesker, 

og den udprægede opbakning til velfærdsstaten 

bygger i høj grad også på en forestilling 

om, at den er indbegrebet af et solidarisk og 

retfærdigt samfund. Men undersøgelsen finder 

også tendenser til, at solidariteten har ændret 

karakter således, at den i højere grad end tidligere 

bygger på den enkeltes evne til at forholde sig 

selvstændigt til deres moralske forpligtigelser. 

Dette forhold genfindes også i Betingelser for 

børns social ansvar (rapport 02:4), der er en 

undersøgelse af skolebørns sociale ansvar. Her 

konstateres det, at hverken skole, fritidsklub 

eller forældre i praksis stiller krav om, at børn 

udviser socialt ansvar overfor jævnaldrende 

børn. I stedet opererer både skole, forældre og 

fritidsledere med en opfattelse af børns sociale 

ansvar, som noget barnet selv vælger at tage, hvis 

det har lyst – og det i øvrigt ikke har nogen 

omkostninger. Undersøgelsen viser noget forstemmende, 

at selv om forældre til ressourcestærke 

børn lægger vægt på at lære børnene 

hjælpsomhed og ansvar overfor andre, opfordrer 

de ikke i praksis deres børn til at tage sig af 

andre børn. Tværtimod findes der i undersøgelsen 

eksempler på forældre, der nærer bekymring 

for, at relationer til svage børn skal svække, 

belaste eller måske ligefrem ’smitte’ deres egne 

børn, snarere end de bekymrer sig om de svage 

børns behov. En sådan ’enhver-er-sig-selvnærmest’ 

tankegang kan give grund til stor bekymring 

for udviklingen af det sociale ansvar i 

fremtiden. 

Fællesskabet i internationalt 

perspektiv 

Plads til alle… gælder også i internationalt perspektiv. 

På europæisk plan er det besluttet at 

udvide EU med ikke mindre end 10 Øst- og 

centraleuropæiske lande. I Velfærdspolitik i et 

nyt Europa (rapport 02:18) og Beskæftigelsespolitik 

i et nyt Europa (rapport 02:17) gives der i 

en række artikler et billede af velfærds- og beskæftigelsesforholdene 

i de nye medlemslande, 

og der sættes fokus på en række af de social- og 

arbejdsmarkedspolitiske udfordringer, som optagelsen 

af de nye medlemslande udgør også for 

de nuværende medlemslande – herunder Danmark. 

På baggrund af analyser af de sociale systemer, 

arbejdsmarkederne og den demografiske udvikling 

i ansøgerlandene og analyser af EU's politik 

på det sociale område og beskæftigelsesområdet 

konstateres det, at udvidelsen af EU næppe 

udgør en trussel for velfærd eller beskæftigelse i 

de eksisterende EU lande herunder Danmark. 

Udviklingen af velfærdsordningerne i de nye 

medlemslande har været præget af markante 

reformer og forbedringer siden sammenbruddet 

i det kommunistiske økonomiske system, og 

borgerne i disse lande udtrykker en stigende 

tilfredshed med de lokale ordninger. Dette 

sammenholdt med, at velfærdsordningerne i de 

nuværende EU lande langt fra er et ’tag-selvbord’ 

men ofte kræver fx fast og længerevarende 

arbejdsmarkedstilknytning betyder, at udvidelsen 

næppe udgør en trussel for bl.a. den danske 

velfærdsstat. 

Den demografiske udvikling i de nye medlemslande 

har siden sammenbruddet været præget af 

en markant tilbagegang i fødselstallet. Det betyder, 

at disse lande i meget vid udstrækning i 

fremtiden vil få brug for al den arbejdskraft, der 

findes indenfor landenes grænser. Sammenholdt 

med det forhold, at man må forvente, at deres 

medlemskab af EU vil danne basis for en fortsat 

udvikling af deres økonomier, betyder det, at 

truslen om, at der vil komme en flodbølge af 

billig arbejdskraft fra de nye medlemslande 

formodentlig ikke bliver en realitet. 


Endelig er politikudviklingen på social- og beskæftigelsesområdet 

fortsat et national anliggende. 

EU kan nok forsøge at påvirke medlemslandene 

på disse politikområder, men i sidste ende 

er det fortsat landene selv der afgør, hvordan 

man vil indrette lovgivningen og de deraf følgende 

ordninger på disse områder. 

Den iagttagelse går igen i artiklen ’Parallel 

Trends, Persistent Diversity’ , der sammenfatter 

resultaterne fra et større fælles-nordisk projekt 

om velfærdsstatsudviklingen i Norden og Europa. 

Her konstateres det, at selv om der har fundet 

mange ændringer sted i de nordiske og europæiske 

velfærdsstater op gennem 1990’erne, så 

er der stadig en nationalt betinget forskel mellem 

velfærdsstaterne. På trods af ens udfordringer 

i form af såvel eksternt som internt pres på 

velfærdsmodellerne, så finder man fortsat frem 

til forskellige løsninger, der bl.a. er betinget af 

udformningen af den nationale velfærdsmodel. 

Plads til alle 

Ud fra denne gennemgang af vigtige resultater 

fra Socialforskningsinstituttets virksomhed i 

2002 kan der fremhæves en række forhold, som 

er vigtige i diskussionen om et samfund med 

plads til alle: 

• Der er sket fremskridt i lønmodtagernes 

opfattelse af virksomhedernes sociale ansvar 

og deres egen indstilling overfor svage grupper 

– men der er fortsat behov for en indsats 

der sætter de svage gruppers muligheder i 

centrum. 

• Revalidering viser sig at være relativt effektiv 

for dem, der gennemfører – men der er fortsat 

en alt for stor gruppe, der falder fra undervejs 

– og der er behov for en indsats, der 

nedbringer dette frafald 

• Selv om antallet at tilkendte førtidspensioner 

er faldet betydeligt op gennem 1990’erne, er 

der stadig en meget stor tilgang til ordningen 

– og det er stadig de økonomisk og uddan- 

nelsesmæssigt svageste, der har størst risiko 

for at få behov for en førtidspension 

• I en tid, hvor der tales meget om at bryde 

den negative social arv, er der behov for en 

langt mere målrettet og samtidig differentieret 

indsats i kommunernes behandling af 

anbringelsessager 

• Der er ikke umiddelbart noget tegn på en 

solidaritetskrise i det danske samfund – men 

der kan findes tegn på, at solidariteten ændrer 

karakter fra noget grundlæggende ved 

samfundets struktur til et langt mere individuelt 

projekt med deraf følgende farer for solidaritetsbrud. 

REFERENCER 

Jørgen Anker: Contesting the meaning of active citizenship. 

Dynamics and strategies of associations of unemployed people 

in Denmark. Working paper 36:2002, The Danish National 

Institute of Social Research. 

Jan Høgelund: Reintegration: Public or Private Responsibility? 

Consequences of Dutchs and Danish Policies towards Workdisabled 

Persons, International Journal of Health Services, vol 

32-3, 2002. 

Søren Juul: Modernitet, velfærd og solidaritet, Hans Reitzels 

forlag, 2002 

Mikko Kautto & Jon Kvist: Parallel Trends, Persistent Diversity, 

Global Social Policy, vol 2-2, 2002. 


FORSKNING 

Ressourcer og aktiviteter 

Rammerne for Socialforskningsinstituttets forskning 

er et fireårigt forskningsprogram for perioden 

1999-2002. Programmet omfatter 10 programområder 

med udvalgte satsningsområder. 

Handicapforskning udgør et særligt fælles udviklingsområde 

for flere af programområderne. 

De 10 programområder er: 

?? Socialpolitik 

?? Arbejdsmarkedspolitik 

?? Komparativ velfærdsstatsforskning 

?? Børn, unge og familier 

?? Social integration og marginalisering 

?? Arbejdsmarkedets rummelighed 

?? Velfærdsfordeling 

?? Etniske minoriteter 

?? Effektivitet i velfærdsproduktionen 

?? Tværgående teori- og metodeudvikling 

I 2002 har forskerne arbejdet på 76 forskellige 

projekter, hvoraf 53 videreføres i 2003. Ressourceindsatsen 

er på samme niveau som året 

før og har omfattet 46 årsværk, heraf knap 35 

forskerårsværk. De samlede udgifter til forskning 

udgjorde i 2002 godt 37 mio. kr. 

Socialforskningsinstituttet har opnået eksterne 

forskningsbevillinger på 13,9 mio. kr., svarende 

til 37 procent af de samlede projektudgifter til 

forskningen. De eksterne bevillinger fordeler sig 

på et stort antal projekter. 

De væsentligste eksterne finansieringskilder er 

Forskningsrådene, Socialministeriet, Beskæftigelsesministeriet, 

og Sygekassernes Helsefond. 

For en mere udførlig oversigt, se bilag E. 

Ressourceindsatsens fordeling på de 10 programområder 

fremgår af figur 5. Fordelingen af 

indsatsen varierer en del fra år til år. I 2002 har 

’Arbejdsmarkedets rummelighed’, ’Socialpolitik’ 

og ’Velfærdsfordeling’ haft det største volumen, 

og ’Arbejdsmarkedets rummelighed’ har set over 

de sidste tre år haft det største samlede volumen 

som følge af en bevidst prioritering af området. 

Området ’Effektivitet i velfærdsproduktionen’ 

har været præget af rekrutteringsvanskeligheder, 

men der er dog i de sidste par år sket en styrkelse 

af disse aktiviteter. 


Figur 5 

Udgifter til forskningsopgaver i 2002 fordelt på programområder 

Tværgående teori og metodeudvikling 

Effektivitet i velfærdsproduktionen 

Etniske minoriteter 

Velfærdsfordeling 

Abbejdsmarkedets rummelighed 

Social integration og marginalisering 

Børn, unge og familier 

Komparativ velfærdsstatsforskning 

Arbejdsmarkedspolitik 

Socialpolitik 

0,00 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00 6,00 7,00 8,00 

I 2002 har der været forsket inden for 6 projekter, 

der belyser handicapområdet. 

Instituttet har udvidet forskerstaben i perioden 

1999-2001. Det har medført en overvægt af 

unge forskere. Ved udgangen af 2002 er ca. 

halvdelen ansat i tidsbegrænsede stillinger som 

forskningsassistent, kandidat- og ph.d.stipendiat 

og forsker. 10 medarbejdere (inkl. 

fem stipendiater i forskerskolen) er fortsat i gang 

med deres forskeruddannelse. 


Socialforskningsinstituttets forskning går på 

tværs af de samfundsvidenskabelige discipliner, 

og forskerstaben omfatter medarbejdere fra et 

bredt udsnit af de samfundsvidenskabelige uddannelser 

samt enkelte humanistiske. Forskerstabens 

sammensætning fremgår af tabel 5, side 

24. 

Kvalitetssikring og 

samarbejde 

International kvalitet og anerkendelse er Socialforskningsinstituttets 

overordnede strategiske 


mål for forskningen. Som led i strategien arbejdes 

der med flere strenge for at understøtte 

målsætningen. 

For det første skal Socialforskningsinstituttets 

forskningsresultater vurderes af uafhængige 

forskningskyndige. Det sker primært gennem 

krav om publicering i internationalt anerkendte 

tidsskrifter og lign., men der gennemføres også 

en tilsvarende ekstern vurdering af manuskripter, 

der udgives af instituttet selv. Se figur 6, side 

24. 

For det andet er kræves en vis ekstern medfinansiering 

fra forskningsråd og fonde mv. Ud over 

at bidrage til forskningsressourcerne på instituttet, 

giver forskningsrådenes bevilling en værdifuld 

ekstern kvalitetsvurdering af nye projekter. 

Dette er et væsentligt led i at sikre, at Socialforskningsinstituttets 

forskning opnår et internationalt 

anerkendt niveau. 

For det tredje lægges der vægt på en løbende 

dialog med det internationale forskersamfund 

via udveksling af forskere og præsentation af 

forskningen på internationale forskerkonferencer 

mv. 

For det fjerde deltager instituttet i forskeruddannelse. 

I 2000 startede forskerskolen i ’Integration, 

produktion, og velfærd’, som drives i et 

samarbejde med Institut for Økonomi, Aarhus 

Universitet, Sociologisk Institut, Københavns 

Universitet, Handelshøjskolen i Århus samt 

AKF (Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut). 

Forskningsprofessor Peter Jensen leder 

forskerskolen. Herudover har instituttet samarbejdsaftaler 

om forskeruddannelse med flere 

andre institutter. 

For det femte satser instituttet på generelt at 

udbygge samarbejdet med andre forskere såvel i 

Danmark som i udlandet. I 2000 blev der med 

støtte fra forskningsrådene etableret et formelt 

samarbejde med Ålborg Universitet, Aarhus 

Universitet, Handelshøjskolen i Århus samt 

AKF (Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut) 

om etablering af et fælles Akademi for 

Migrationsforskning. Ligeledes blev der med 

støtte fra forskningsrådene etableret en fælles 

metodeenhed i samarbejde med Aarhus Universitet 

og Handelshøjskolen i Århus. Adskillige 

medarbejdere deltager desuden i forskningssamarbejde 

med andre grupper af forskere. 

For det sjette har instituttet fået oprettet to 

forskningsprofessorater i henholdsvis offentlig 

forvaltning og økonomi. Endvidere har instituttet 

andel i to deleprofessorater i forskerskolen i 

henholdsvis socialt arbejde og velfærd. Et professorat 

med særlige opgaver forventes besat i løbet 

af 2003. Endelig deltager Socialforskningsinstituttet 

i et netværk, der har fået tildelt et professorat 

til opbygning af forskningssamarbejde 

inden for området socialt arbejde. 

Forskningsplanlægning 

Planlægningen af forskningen på Socialforskningsinstituttet 

foregår i en nogenlunde 

fast cyklus hen over året. I årets 

første halvdel drøftes en række overvejelser 

og foreløbige planer for de kommende 

år med forskellige eksterne interessenter. 

Instituttets rådgivende forskningsudvalg, 

der består af 34 medlemmer, 

hvoraf ca. halvdelen er forskere, 

mens de øvrige repræsenterer forskningens 

brugere, rådgiver instituttet i denne 

fase. Instituttet rådfører sig desuden med 

en tænketank om velfærdsforskning. 

I løbet af efteråret konkretiseres projektplanerne, 

og disse drøftes med bestyrelsen 

på et bestyrelsesseminar. På grundlag 

af denne drøftelse færdiggøres 

forskningsgruppernes handlingsplaner 

og arbejdsprogrammet for det kommende 

år, som fremlægges for bestyrelsen til 

endelig godkendelse. 


For det syvende er forskerne internt organiseret 

omkring programområderne for at sikre kontinuiteten 

i den enkeltes forskning. På hvert programområde 

er der udpeget en fagligt ansvarlig 

programleder, som dels skal sikre, at forskningen 

både med hensyn til indhold og kvalitet 

lever op til instituttets strategi og resultatkontrakt, 

dels skal skabe et kreativt og produktivt 

forskningsmiljø. 

Årets resultater 

Det er en central målsætning, at der publiceres 

et vist minimum af forskningsresultater fra alle 

programområder i forskningsprogrammet. For 

2002 blev resultatet 65 videnskabelige publiceringer 

fra forskningsprogrammet, hvilket må 

anses for et tilfredsstillende niveau. 

Publiceringerne er dog meget ulige fordelt på 

programområder, hvilket især afspejler, at nogle 

er nye forskningsområder for Socialforskningsinstituttet. 

Målet om gradvist at styrke den internationale 

publicering af forskningsresultaterne, herunder 

især i tidsskrifter og på forlag, hvor der foretages 

TABEL 3 

Personaleressourcer (årsværk) 

en uafhængig videnskabelig bedømmelse af 

kvaliteten, er lykkedes noget bedre end forventet. 

Skiftet i publiceringsmålsætning fandt sted i 

1998, og der er sket betydelige fremskridt siden 

da. I 2002 var omfanget 0,39 publicering pr. 

medarbejder eller godt 50 procent højere end 

måltallet. Fra år til år vil omfanget af internationale 

publiceringer variere en del af tilfældige 

årsager, idet der ofte er store forsinkelser i udgivelserne, 

som forskerne ikke har indflydelse på. 

Forskernes aktive deltagelse i internationale 

konferencer er fortsat i år 2002, hvor de i gennemsnit 

har præsenteret papers ca. 1,4 gange pr. 

medarbejder. 

Ligeledes for at øge kvaliteten arrangerer Socialforskningsinstituttet 

konferencer og seminarer 

inden for alle programområder med deltagelse af 

udenlandske forskere. Aktiviteten i 2002 (elleve 

konferencer og seminarer) anses for tilfredsstillende. 

Udvekslingen af forskere i form af gæsteforskerophold 

i udlandet og udenlandske forskeres 

ophold på SFI er på et acceptabelt niveau 

uden dog at være imponerende. 


Forskere 33,0 34,8 

Ledere, TAP'er og studenter 12,1 11,0 

I alt 45,1 45,8 

Antal projekter 72 76 

Antal årsværk pr. projekt 0,6 0,6 

TABEL 4 

Økonomiske nøgletal (mio. kr.) 


Lønninger 13,7 13,7 

Undersøgelsesudgifter 4,6 5,3 

Bidrag til fællesudgifter 19,5 14,8 

Internt datakøb 5,1 3,6 

Udgifter i alt 42,9 37,4 

Eksterne indtægter 13,2 13,9 

Ekstern finansieringsandel i pct. 30,8% 37,2% 


Tabel 5 

Forskerne fordelt på primær uddannelse ultimo 2002 

1998 1999 2000 2001 2002 

Sociologer 11 13 14 18 16 

Økonomer 13 15 19 21 20 

Politologer 7 9 8 7 9 

Øvrige 7 8 10 16 15 

I alt 38 45 51 62 60 

Figur 6 Antal publiceringer med uafhængig bedømmelse 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

7 

16 

17 

1998 1999 2000 2001 2002 

25 

BERETNING FOR 2002 25 

21

Mål Resultater i kontraktperioden 1999-2002 

Der publiceres mindst 10 rapporter og videnskabelige 

artikler for hvert programområde i kontraktperioden. 

For programområde 6 publiceres mindst 

15. 

Forskningspubliceringen gennem publiceringskanaler 

med uafhængig videnskabelig bedømmelse 

skal i 2002 være 0,25 pr. forskerårsværk 

Antallet af konferencepapers præsenteret på forskerkonferencer 

og -seminarer skal i 2002 minimum 

udgøre 1,0 pr. forskerårsværk. 

Instituttet arrangerer i perioden 1999 - 2002 for 

hvert programområde (undtagen område 10) 

mindst 2 forskerseminarer eller konferencer med 

udenlandsk deltagelse. 

Der er i 2002 publiceret i alt 65 videnskabelige 

rapporter og artikler fordelt på de 10 programområder. 

I hele kontraktperioden fordeler den 

samlede produktion sig som følger: 

1. Socialpolitik 33 

2. Arbejdsmarkedspolitik 12 

3. Komparativ velfærdsstatsforskning 29 

4. Børn, unge og familie 34 

5. Social integration og marginalisering 4 

6. Arbejdsmarkedets rummelighed 25 

7. Velfærdsfordeling 11 

8. Etniske minoriteter 18 

9. Effektivitet i velfærdsproduktionen 3 

10. Tværgående teori og metode 15 

11. Uden for programområde 8 

Grunden til, at delmålet for programområde 5 og 9 

ikke er nået, er en vanskelig rekrutteringssituation 

på disse faglige områder og dermed en langsommere 

opbygning af kompetencen end planlagt. 

Instituttet har i 2002 publiceret svarende til 0,39 

pr. årsværk. 

Mål for denne aktivitet er opfyldt i alle kontraktår. 

Instituttets medarbejdere har i 2002 præsenteret 

1,39 konferencepaper pr. årsværk. 

Mål for denne aktivitet er opfyldt i 3 af 4 kontraktår. 

Der er i 2002 afholdt 11 konferencer med udenlandsk 

deltagelse. Der er i hele kontraktperioden 

afholdt i alt 35 konferencer. De fordeler sig på 

programområderne som følger: 

1. Socialpolitik 6 

2. Arbejdsmarkedspolitik 4 

3. Komparativ velfærdsstatsforskning 11 

4. Børn, unge og familie 3 

5. Social integration og marginalisering 1 

6. Arbejdsmarkedets rummelighed 4 

7. Velfærdsfordeling 0 

8. Etniske minoriteter 4 

9. Effektivitet i velfærdsproduktionen 0 

10. Tværgående teori og metode 0 


Instituttet arrangerer i perioden 1999-2002 mindst 

20 gæsterforskerophold for udenlandske forskere 

på SFI af mindst 1 uges varighed. 

Mindst 10 forskere ansat ved SFI (ekskl. ph.d.studerende) 

gennemfører gæsteforskerophold i 

udlandet af hver mindst 1 uges varighed 

Der oprettes mindst 2 stillinger som forskningsprofessor 

i løbet af kontraktperioden. 

Instituttet opretter en tænketank til støtte for instituttets 

velfærdsforskning. Tænketanken udtaler 

sig årligt om instituttets velfærdsforskning på 

grundlag af en redegørelse fra instituttet. 

Forskningsudvalgets medlemmer 

Udpeget af ministerier og styrelser 

Kontorchef Morten Binder 

Finansministeriet 

Forskningschef Svend E. Hougaard Jensen 

Erhvervs- og Boligstyrelsen 

Kontorchef Frans Clemmensen 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet 

Fuldmægtig Birgitte Bovin 

Uddannelsesstyrelsen 

Sekretariatschef Finn Dehlbæk 

Årsagen til, at instituttet ikke har nået delmålene 

på programområde 5, 7 og 9, er en vanskelig 

rekrutteringssituation på disse faglige områder og 

dermed en langsommere opbygning af kompetencen 

end planlagt. 

Der er i 2002 gennemført 5 gæsteforsker-ophold 

på SFI. 

Der er i hele kontraktperioden gennemført 21 

ophold. 

Fem forskere fra SFI har i 2002 gennemført gæsteforskerophold 

i udlandet. 

Der er i hele kontraktperioden gennemført 17 

gæsteforskerophold i udlandet. 

Er opfyldt. 

Er opfyldt. 

Økonomi- og Erhvervsministeriet 

Udpeget fra den kommunale sektor 

Fuldmægtig Lars Toft 

Amtsrådsforeningen i Danmark 

Vicedirektør Sven Bjerre 

Københavns Kommune 

Vicedirektør Anders Jensen 

Frederiksberg Kommune 


Socialdirektør Ebbe Holm 

Køge Kommune 

Foreningen af Socialchefer i Danmark 

Udpeget af arbejdsmarkedets 

organisationer mv. 

Chefkonsulent Birgitte Anker 

Dansk Arbejdsgiverforening 

Konsulent Jan Eriksen 

Landsorganisationen i Danmark 

Faglig sekretær Jens Frank 

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd 

Afdelingschef Niels Lykke Jensen 

Akademikernes Centralorganisation 

Afdelingsleder i Kræftens Bekæmpelse 

Anne Nissen 

Kontaktudvalget til det frivillige sociale arbejde 

Leder Mogens Wiederholt 

Center for Ligebehandling af Handicappede 

Det Centrale Handicapråd 

Afd.chef Vibeke Abel 

Ligestillingsafdelingen, Socialministeriet 

Direktør Lars Andersen 

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 

Personligt udpegede forskere 

Lektor Hanne Foss Hansen 

Københavns Universitet 

Institut for Statskundskab 

Institutleder Troels Østergaard Sørensen 


Økonomisk Institut 

Professor Peter Gundelach 


Sociologisk Institut 

Lektor Anette Borchorst, privat 

Professor Niels Westergård-Nielsen 

Handelshøjskolen i Århus 

Professor Peter Pruzan 

Handelshøjskolen i København 

Professor Jørn Henrik Petersen (udvalgets formand) 

Syddansk Universitet - Odense Universitet 

Institut for Journalistik 

Lektor Anni Greve 

Roskilde Universitetscenter 

Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi 

Direktør, professor Palle Rasmussen 

Aalborg Universitet 

Videncenter for Læreprocesser 

Forskningsleder Elsa Bach 

Arbejdsmiljøinstituttet 

Sekretariatschef Peder Andersen 

Det Økonomiske Råd 

Vicedirektør Hans Kristensen 

Statens Byggeforskningsinstitut – By og Byg 

Konsulent Lars Haagen Pedersen 

Dansk Rational Economic Agents Model, 

DREAM 

Rektor Lone Severinsen 

Den Sociale Højskole i København 

Forskningsleder Niels Kristian Rasmussen 

Statens Institut for Folkesundhed 

Jill Mehlbye 

AKF, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut 

Souschef Inge Marie Bryderup 

Danmarks Pædagogiske Universitet 


UDREDNING OG EVALUE- 

RING 


Socialforskningsinstituttet gennemfører forskningsbaserede 

udredninger og evalueringer inden 

for hele instituttets arbejdsområde. Hovedparten 

af opgaverne udføres for eksterne rekvirenter 

som indtægtsdækket virksomhed, men 

instituttet gennemfører også enkelte udredningsopgaver 

for egen regning eller med tilskud 

fra eksterne kilder. 

I 2002 har Socialforskningsinstituttet arbejdet 

på 41 forskellige udrednings- og evalueringsprojekter, 

hvoraf 13 er afsluttet i årets løb, mens de 

øvrige videreføres i 2003. Ressourceindsatsen 

har omfattet 32,5 årsværk, heraf godt 26 forskerårsværk. 

De samlede udgifter udgjorde i 

2002 godt 24 mio. kr. Den eksterne finansiering 

udgjorde knap 20 mio. kr. eller knap 83 procent. 

TABEL 6 



Forskere 22,2 26,3 

Ledere, TAP'er og studenter 7,9 6,2 

I alt 30,1 32,5 

Antal projekter 41 41 

Antal årsværk pr. projekt 0,7 0,8 


TABEL 7 






Internt datakøb 3,0 2,0 


Eksterne indtægter 22,0 19,9 

Ekstern finansieringsandel i pct. 79,7% 82,6% 

Emnemæssigt har de største opgaver drejet sig 

om: 

• Måling af virksomhedernes sociale engagement 

• Befolkningens tidsanvendelse 

• Evaluering af den forebyggende indsats i 

børnesager 

• Data og metode, overvågnings- og udredningsforskning 

I 2002 var den største rekvirent Socialministeriet. 

Andre rekvirenter var Beskæftigelsesministeriet, 

Indenrigsministeriet, Arbejdsskadestyrelsen, 

Boligselskabernes Landsforening, Sundhedsstyrelsen, 

Københavns Kommune, Odense Kommune, 

og Virksomheden Holbæk. 

Socialforskningsinstituttet deltager i internationale 

opgaver for EU-kommissionen og andre 

rekvirenter, når der er behov for dansk ekspertise, 

eller hvis opgaverne kan styrke instituttets 

kompetence. 

Socialforskningsinstituttet samarbejder ofte med 

andre sektorforskningsinstitutter og med private 

konsulentfirmaer om tilbud på og løsning af 

større udrednings- og evalueringsopgaver. Gennem 

dette samarbejde opnås en større kompetencemæssig 

bredde samt ofte også en mere 

hensigtsmæssig udnyttelse af de faglige ressourcer 

hos de deltagende partnere. 

I 2002 har Socialforskningsinstituttets samarbejdspartnere 

omfattet: 

• Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut 

(AKF) 

• Institut for forskning om opvækst, velfærd 

og aldring (NOVA) 

• PLS Rambøll 

• Institut for Historie og Internationale studier, 

Aalborg Universitet 


Socialministeriet er ubetinget instituttets største 

rekvirent af udredninger og evalueringer. Som 

led i den løbende planlægning afholdes regelmæssige 

møder mellem instituttet og departementet 

om kommende opgaver. 

Instituttet måler løbende rekvirenternes tilfredshed 

med afsluttede opgaver og følger op i forhold 

til utilfredse rekvirenter. De fleste rekvirenter 

er tilfredse eller meget tilfredse med opgaveløsningen 

og graden af tilfredshed er uændret i 

forhold til året før. 

Det tilstræbes, at større opgaver løses af team for 


at udnytte Socialforskningsinstituttets mange 

kompetencer bedst muligt. I 2002 er der påbe- 

gyndt 6 store nye projekter, hvoraf de 5 udføres 

af team. 

Mål Resultater i kontrakt perioden 1999-2002 

Et af instituttet nedsat udvalg med repræsentanter Gennemført. 

for de vigtigste rekvirenter udarbejder forslag til 

kvalitetskriterier for udrednings- og evalueringsopgaver 

inden udgangen af 1999. 

Instituttets interne kvalitetssikring og eksterne 

omdømmevurdering tilpasses de nye kvalitetskriterier 

inden udgangen af 2000. 

Socialministeriet og SFI gennemfører halvårlige 

fællesmøder med drøftelse af kommende arbejdsopgaver. 

Som led i økonomiovervågningen drøfter 

SFI og departementet hvert kvartal udviklingen i 

departementets rekvirerede opgaver i instituttet. 

Gennemført. 

Gennemført. 

Mindst halvdelen af evaluerings- og udrednings- Der er i 2002 igangsat 6 evaluerings- og udredopgaver 

med et omfang på 12 forskermåneder ningsopgaver med et omfang på 12 forskermåne- 

eller derover udføres af team med 2 eller flere der eller derover. Af disse løses de 5 i team med 2 

deltagere – inkl. en faglig ansvarlig koordinator, eller flere deltagere. Instituttet har nået målet i alle 

der ligeledes har ansvaret for kontakten til rekvi- år i kontraktperioden. 

renten. 


FORMIDLING 


Formidling er en af Socialforskningsinstituttets 

helt centrale kompetencer, fordi resultaterne fra 

forsknings- og udredningsprojekterne skal gøres 

synlige og anvendelige for brugerne. Det kræver 

bl.a: 

• en grundig viden om målgrupperne 

• at kommunikation tænkes ind fra starten i 

alle projekter 

• at medievalg og fremstillingsform er målrettet 

de specifikke brugere 

• at klarhed, troværdighed og kvalitet kendetegner 

alle formidlingsproduktet 

• professionel pressehåndtering og elektronisk 

kommunikation 

I 2001 blev der udformet en formidlingsstrategi, 

der fokuserede på de nævnte punkter. På grund 

af besparelser har det dog været nødvendigt at 

sætte tempoet ned for implementeringen og 

justere ambitionsniveauet, fx vedrørende udarbejdelse 

af ny hjemmeside og intranet. 

I 2002 blev der taget hul på fokusgruppemøder 

med repræsentanter fra de væsentligste målgrupper, 

hvor der blev diskuteret sprog, struktur 

og form for Socialforskningsinstituttets produkter. 

Dette vil blive fortsat i 2003. Mod årets 

slutning er der udarbejdet en ny model for samarbejdet 

mellem formidlingsafdelingen og de 

skrivende forskere. Formidlingsafdelingen kommer 

tidligt ind i projekterne og er med til at 

diskutere målgruppe og fremstillingsform. Der 

er gennemført en række pilotprojekter med godt 

resultat, og derfor bliver modellen for alvor 

implementeret i 2003. 

I efteråret blev Socialforskningsinstituttets 

hjemmeside (www.sfi.dk) lagt over i et nyt 

CMS-system (Content Management System), 

der gør strukturering og redigering lettilgængeligt. 

Første fase indebar, at alt det gamle indhold 

blev overført til den nye hjemmeside, og at 

strukturen på sitet blev revideret. Den egentlige 

udvikling af hjemmesiden kommer først i gang i 

foråret 2003. Det samme CMS-system er blevet 

brugt til at etablere en ny version af instituttets 

intranet ’SFI-Intra’. Både hjemmesiden og intranettet 

er bygget op med en webredaktør og et 

net af lokalredaktører, der holder siderne ajour. 

I 2002 har formidlingsaktiviteterne omfattet: 


• publiceringer på eksterne forlag og i faglige 

tidsskrifter 

• udgivelser på eget forlag 

• nyhedsbladet Social Forskning, som præsenterer 

aktuel forskningsbaseret viden og omtale 

af instituttets nyeste resultater i artikelform 

• pressemeddelelser, pressemøder og gå hjemmøder 


• en større konference i samarbejde med Den 

kommunale Højskole i Grenå med titlen 

”Forventninger til velfærdssamfundet” 

• foredrag og debatartikler mv. 

• konferencepapirer og working papers 

• deltagelse i udvalg, råd og netværk mv. 

• resultatformidling, salg og information via 

Socialforskningsinstituttets hjemmeside 

www.sfi.dk 

TABEL 8 

Personaleressourcer (årsværk) og økonomiske nøgletal (mio. kr.) 


Årsværk 7,9 7,2 


Øvrige udgifter 1,9 2,3 

Heraf: Forlag og Social forskning 1,3 0,7 

Bibliotek 0,6 0,7 


Tabel 9 

Skriftlig og mundtlig Udgivelser 1998 1999 2000 2001 2002 

formidling SFI-rapporter 19 21 19 16 30 

Godkendte ph.d.-afhandlinger 1 3 3 0 2 

Bøger på eksterne forlag 1 1 1 1 1 

Andre rapporter 6 3 3 5 5 

Artikler med referee 7 16 17 25 21 

Andre videnskabelige artikler 21 15 6 23 31 

Konference papers 25 19 69 72 75 

Formidlende artikler 53 49 58 46 47 

Deltagelse i råd mv. 104 122 146 163 163 

Foredrag 188 203 200 176 155 

Tabel 9 viser en resultatopgørelse over instituttets skriftlige og mundtlige formidling i 2002. 

Der kan noteres en kraftig stigning i udgivelsen 

af rapporter – næsten en fordobling i forhold til 

2001. Der er fortsat vækst i antallet af konference 

papers, andre videnskabelige artikler og delta- 


gelse i råd, mens der er sket stabilisering på 

videnskabelige artikler med referee og en mindre 

tilbagegang i forhold til 2001 på foredrag. 


Tilpasning af den skriftlige formidlingspolitik i for- Gennemført 

hold til forskellige målgrupper for henholdsvis 

forskning og evaluering inden udgangen af 2000. 

Der oprettes i 1999 en eller flere serier af engelsksprogede 

working papers til cirkulation af foreløbige 

forskningsresultater, konference papers mv. 

Der oprettes i 1999 en serie til udgivelse af særtryk 

af internationale artikler mv. 

Der publiceres mindst én sammenfattende og 

perspektiverende rapport på dansk fra hvert programområde 

i kontraktperioden. 

Der afholdes mindst én årlig konference for politikere, 

embedsmænd og forskere. 

Gennemført 

Gennemført 

Ved udgangen af 2002 er udkommet sammenfatningsrapporter 

for syv af ni programområder. De 

sidste to rapporter udkommer i 2003. 

Gennemført 

Der afholdes årligt mindst 6 gå hjem-møder Gennemført 


SFI-SURVEY 

Om SFI-SURVEY 

• SFI-SURVEY er en selvstændig del af Socialforskningsinstituttet med egen bestyrelse. 

• SFI-SURVEY drives på kommercielle vilkår og har som mål at være Danmarks førende 

leverandør af danske surveydata af forskningsmæssig kvalitet. Det er ligeledes 

målet kvalitetsmæssigt at være blandt de bedste i Europa. 

• SFI-SURVEY indsamler og leverer analyseklare data til forsknings- og analyseformål 

til brug for forskere, offentlige myndigheder, private organisationer og virksomheder. 

• SFI-SURVEY løser opgaver inden for en bred vifte af emner. 


I andet halvår 2001 forværredes markedssituationen 

for SFI-SURVEY. Det vigende marked 

fortsatte et stykke ind i 2002 og betød en noget 

mindre omsætning end de foregående år samt 

en væsentlig forringelse af det økonomiske resultat. 

SFI-SURVEY havde i 2002 et personale på 20 

årsværk, hvilket er 4,2 årsværk mindre end året 

før. Hertil kommer et interviewerkorps på næ- 

sten 450 personer, som på skift deltager i de 

forskellige interviewundersøgelser. 

I 2002 blev der arbejdet på 61 forskellige opgaver, 

og den samlede omsætning udgjorde 20 

mio. kr. Der er tale om et mærkbart fald på 

20% kr. i forhold til 2001. Samtidig er den 

gennemsnitlige projektsum faldet med ca. 42% i 

forhold til i forhold til 2001. 

Sammensætningen af afdelingens interview har 

ændret sig i 2002. Der er tale om et generelt 


fald, hvor faldet er størst for telefoninterview og 

postale undersøgelser. Samtidig har antallet af 

besøgsinterview ikke tidligere i afdelingens historie 

været så lavt som i 2002, jf. tabel 12. 

Antallet af opgaver fra Socialforskningsinstituttets 

forskningsafdelinger udgjorde i 2002 ca. 

30% af det samlede antal opgaver. De fleste af 

disse opgaver har forskningsafdelingen opnået 

eksterne tilskud til eller udført som indtægtsdækket 

virksomhed for eksterne rekvirenter. 

De samlede udgifter i 2002 udgjorde 21,5 mio. 

kr. heraf 9,6 mio. kr. til undersøgelsesudgifter 

og 6,5 mio. kr. til løn. Indtægterne udgjorde 20 

mio. kr., hvoraf 75 procent kom fra eksterne 

opgaver. Årets resultat blev et underskud på 1,5 

mio. kr. 

TABEL 10 





Øvrige drift 0,6 1,7 



Indtægter fra eksterne projekter 16,8 14,4 

Indtægter fra interne projekter 8,1 5,6 

Indtægter i alt 24,9 20,0 

Driftsoverskud -0,6 -1,5 

TABEL 11 



Ledelse 1,0 1,0 

Akademikere 4,2 3,6 

TAP'er 19,0 15,4 

I alt 24,2 20,0 


Tabel 12 

SFI-SURVEY’s produktion opdelt efter typer for årene 1999-2002 

1999 2000 2001 2002 

Besøg 33.684 46.690 23.968 17.636 

Kun telefon 6.648 15.278 47.909 26.553 

Telefon med besøg 2.118 16.453 11.425 9.835 

Postal 30.811 6.568 9.653 6,127 

Klasseundersøgelse 6.200 10.483 2.000 7.649 

Indtastningsopgaver 6.000 6.000 3.400 6.000 

Prisregistreringer 4.560 4.560 4.560 4.560 

Andet 1.857 8.000 2.640 

Interview i alt 90.021 107.889 110.915 81.000 

Antal konsulentrapporter 4 2 5 2 

Opgaveprofilen i 2002 

Emneprofilen blandt SFI-SURVEY’s opgaver er 

bredere end Socialforskningsinstituttets arbejdsområde 

i øvrigt. 

LEVEKÅR OG ØKONOMI 

• Danske familiers velfærd 

• Ældres levekår og helbred 

• Forbrugsundersøgelse 

SUNDHED 

• Sund by undersøgelsen 

• Danskernes sundhed og helbred 

• Hudproblemer 

• Ryglidelser hos togførere 

• Kostundersøgelsen 

• Kost og helbred blandt Fynboer 

UDDANELSE; KULTUR OG VÆRDIER 

• Internationale læseundersøgelser 

• Traditioner i befolkningen 

• Danskernes syn på forskningen 

• Turismens økonomiske og beskæftigelsesmæssige 

betydning 

• Unges trivsel 

SOCIALE FORHOLD 

• Familieliv i Danmark 

• Europæisk samfundsundersøgelse (ESS) 

• Ældreplejen i forskellige kommuner 

• Integration af langtidssygemeldte 

• Undersøgelse blandt kontanthjælpsmodtagere 

ARBEJDSLIV 

• Lønmodtagerundersøgelse 

• Trafiksikkerhed 

• Undersøgelsen blandt revalidender 

• Undersøgelse blandt bygge campere 

• Arbejdsmiljøundersøgelse 

• Virksomhedernes sociale ansvar 

• Ønsker til arbejdslivet 

ORGANISATORISKE FORHOLD 

• Magtudredning i Danmark 


Med årets driftsunderskud på 1,5 mio. kr. er det 

akkumulerede resultat for hele kontraktperioden 

på 0,6 mio. kr. Det betyder, at målet om i årene 

1999-2002 at nå et akkumuleret overskud på 

minimum 2 mio.kr ikke er nået. Det skyldes det 


dårlige resultat i 2002. Markedssituation har i 

andet halvår 2002 rettet sig noget, således at der 

i 2003 forventes et – beskedent - positivt resultat. 

SFI-SURVEY har efter tre år med ganske store 

stigninger i produktiviteten oplevet et fald på 11 

procent i 2002, som hænger sammen med en vis 

overkapacitet i afdelingen i året, jf. bilag D. 

Arbejdet med at fastholde og udvikle SFI- 

SURVEY’s kvalitet og produktivitet er fortsat i 

2002 i form af en række interne procesforbed- 

ringer på baggrund af en international evaluering 

gennemført af det amerikanske Westat, 

samt gennem fortsat kompetenceudvikling af 

medarbejderne. 

Der er i årets løb sket en udvidelse af afdelingens 

korps af interviewere, der er uddannet til at 

bruge den såkaldte CAPI/CATI-metode (registrering 

af interviewvar på PC til efterfølgende 

databehandling, altså uden indtastning fra papirskemaer). 

Værktøjet anvendes til alle telefoninterview. 

Tabel 13. 

Svar- og kontaktprocenter i interviewopgaver 1998 – 2002 

1998 1999 2000 2001 2002 

Svarprocent 75 78 75 80 80 

Kontaktprocent 96 96 96 96 95 

I 2002 er det lykkedes at fastholde den gennemsnitlige 

svarprocent på 80, der set i international 

sammenhæng er høj. Svarprocenten varierer dog 

betydeligt fra opgave til opgave, og der er ekstra 

fokus på at hæve svarprocenterne i de undersøgelser, 

det erfaringsmæssigt er vanskeligst at få 

respondenterne til at medvirke i. 

Den tilfredshedvurdering, som SFI-SURVEY 

løbende gennemfører hos kunden efter afslutning 

af en opgave, viser i 2002, som i de foregående 

år, en stigning i tilfredsheden blandt kunderne 

med den måde, afdelingen løser opgaverne 

på. Det skal især bemærkes, at der i 2002 er 

en klart voksende tilfredshed med konsulenternes 

indsats. 



SFI-SURVEY gennemfører en international 

benchmarking med 

mindst to anerkendte udenlandske 

survey-institutter. Resultater sammenfattes 

i rapport senest ved udgangen 

af 2001. 

SFI-SURVEY præsterer et samlet 

økonomisk overskud på mindst 2 

mio. kr. i kontraktperioden. 

Det har ikke været muligt at gennemføre en egentlig 

benchmarking. Bestyrelsen for SFI-SURVEY har besluttet 

at erstatte benchmarking med en international 

evaluering af afdelingens arbejdsprocesser og kvalitet. 

Evalueringen er gennemført. 

Evalueringsrapport forelagt bestyrelsen for SFI- 

SURVEY i maj 2001. 

Afdelingens resultat i 2002 er et underskud på 1,5mio. 

kr. 

Det akkumulerede overskud udgør efter kontraktperiodens 

fire første år 0,6 mio. kr. 


NORDISK CAMPBELL 

CENTER 

Organisering 

Nordisk Campbell Center blev oprettet som en 

del af satspuljeforliget. Centret startede ved 

ansættelsen af en afdelingsdirektør den 1. august 

2002. Den officielle indvielse skete med et åbningsseminar 

i november 2002. 

Nordisk Campbell Center er et datterselskab 

under Socialforskningsinstituttet med egen 

bestyrelse og egen bevilling på finansloven. 

Nordisk Campbell Center er det første regionale 

center i det internationale Campbell samarbejde. 

Samarbejdet har både forskere og praktikere 

som medlemmer, og de kommer fra en lang 

række lande: USA, Storbritannien, Australien, 

Canada, Spanien, Sverige, Norge, Finland og 

Danmark. 

Nordisk Campbell Centers vision 

Nordisk Campbell Center har til formål at 

udvikle social- og velfærdspolitikkens 

kvalitet ved at producere, formidle og 

opdatere forskningsbaseret viden om 

effekter af foranstaltninger på social- og 

velfærdsområdet. 

Nordisk Campbell Centers 

mission 

Nordisk Campbell Centers opgaver er at: 

• fremme udarbejdelse af tværnationale systematiske 

oversigter over studier af høj kvalitet 

om virkninger af social- og velfærdsprogrammer 

• være bindeled for nordiske netværk af forskere 

og brugere, som udvikler og vedligeholder 

eller anvender systematiske oversigter inden 

for centrets fagområde 

• formidle opdateret viden inden for centrets 

område til politikere og brugere, primært i 

de nordiske lande 

• indgå i det internationale Campbell samarbejde. 

Det internationale Campbell samarbejde har 

opstillet ensartede standarder for høj kvalitet i 

udarbejdelsen af systematiske oversigter. Det 

internationale Campbell samarbejde godkender 

og formidler oversigter, der følger disse standarder. 

Nordisk Campbell Center skal fremme udarbejdelsen 

af systematiske oversigter over forsk- 


ningsbaseret viden om virkningerne af sociale og 

velfærdsprogrammer. Centeret skal formidle 

denne viden videre til praktikere, administratorer, 

politikere og undervisere inden for det sociale 

og velfærdsmæssige område i hele Norden. 

Nordisk Campbell Centers bestyrelse udarbejder 

- inden for de af Socialforskningsinstituttets 

bestyrelse fastlagte rammer for Nordisk Campbell 

Centers virksomhed - de overordnede mål 

for centrets udvikling, herunder strategiplaner, 

samt godkender centrets arbejdsplaner. 

Bestyrelsen har ni medlemmer og består af en 

blanding af praktikere og forskere fra Island, 

Norge, Sverige, Finland og Danmark Styregruppen 

i det internationale Campbell samarbejde 

har ligeledes et medlem i Nordisk Campbell 

Centers bestyrelse. Bestyrelsen mødtes første 

gang i forbindelse med Nordisk Campbell Centers 

åbningsseminar i november 2002. 

BESTYRELSE 

Managing Director Aulikki Kananoja, City of Helsinki 

Forskningsledare Haluk Soydan, Socialstyrelsen CUS program 

för etnicitet, migration og socialt arbejde 

Advisor Arild Rekve, Norsk Helse- og Sosiallederlag 

Direktør Ole Pass, Rødovre Kommune, Social og Sundhedsforvaltningen 

Professor Sigrún Júlíusdóttir, University of Iceland, School of 

Social Work, Faculty of Social Sciences 

Professor of Social Work Geraldine Macdonald, University of 

Bristol 

Vicedirektør Birgitte Frandsen Langkilde (formand) Socialforskningsinstituttet 

Forskningschef Niels Ploug (næstformand) Socialforskningsinstituttet 

Aktiviteter 

Åbningsseminar 

Nordisk Campbell Centers indvielse blev markeret 

med et åbningsseminar den 12.-13. november 

2002. Det havde deltagelse af 140 praktikere, 

administratorer, undervisere og forskere 

fra Sverige, Finland, Norge, Island, USA, England 

og Danmark. 

Seminaret blev åbnet af Socialminister Henriette 

Kjær. Åbningsseminarets program dækkede 

foredrag, diskussion i mindre arbejdsgrupper og 

paneldiskussion. Der var arbejdsgrupper inden 

for de fem følgende emner: 

1. Arbejdsmarkedspolitik 

2. Anbringelser af børn 

3. Daginstitutioner 

4. Misbrugere 

5. Etniske minoriteter. 

Formålet med diskussionerne i arbejdsgrupperne 

var at komme frem til mulige emner for systematiske 

Campbell oversigter, som kunne bidrage 

positivt til det praktiske arbejde inden for 

området. Det videre arbejde i Nordisk Campbell 

Center bygger på de mange forslag, der kom 

ind ved denne lejlighed. Seminaret sluttede med 

en paneldiskussion blandt nordiske praktikere 

med lang erfaring i formidling af forskningsbaseret 

viden til praktikere. 

Systematiske Campbell oversigter 

Der er efterfølgende planlagt udarbejdelse af 

systematiske oversigter inden for temaerne daginstitutioner 

og tiltag overfor truede børn. 

Nordisk Campbell Center er ved at etablere et 

uddannelsesprogram i samarbejde med Avdeling 

for Socialtjenesteforskning i det norske Sosial- 

og helsedirektorat. Programmet er et tilbud til 

alle primært nordiske forskere, der laver systematiske 

Campbell oversigter. Vi ønsker via 

denne type af aktiviteter at styrke det nordiske 


forskernetværk omkring produktionen af 

Campbell oversigter inden for social- og velfærdspolitik. 

Hjemmesiden www.nc2.net 

Nordisk Campbell Center fik egen hjemmeside 

i 2002. Den kommer til at spille en central rolle 

i Nordisk Campbell Centers kommunikationsstrategi. 

Den vil blive udbygget med en lang 

række værktøjer til praktikere og forskere, der er 

interesseret i forskningsbaseret social- og velfærdspolitik. 

Det vil fx være nyhedsbreve, dialogfora, 

information om arbejdet med de systematiske 

oversigter, tilbud om at melde sig til 

følgegrupper osv. 

Database med danske evalueringer 

af effekten af socialpolitiske tiltag 

Nordisk Campbell Center har taget yderligere et 

initiativ til en serviceydelse og inspirationskilde 

til danske praktikere. Centeret har samlet alle 

offentliggjorte danske evalueringer af effekter af 

forskellige former for tiltag inden for det socialpolitisk 

område i en database. Denne database 

ligger på hjemmesiden, hvorfra det er muligt for 

alle frit at søge i basen. 

Nordisk database med randomiserede 

kontrolerede forsøg 

Det internationale Campbell har en database 

over analyser baseret på såkaldte randomiserede 

kontrollerede forsøg: C2-SPECTR. Nordisk 

Campbell Center er gået i samarbejde med det 

norske Sosial- og Helsedirektorat, der er tovholder 

på projektet, og Centrum för Utvärdering av 

Socialt arbete (CUS) under den svenske Socialstyrelse 

om at finde tilsvarende nordiske analyser. 

Nordisk forskning kan dermed blive stillet 

til rådighed for og derfor inddraget i det internationale 

arbejde med de systematiske Campbell 

oversigter. 

Ressourcer 

Personale 

Aktiviteterne i Nordisk Campbell Center blev 

udført af forskere på Socialforskningsinstituttet 

frem til ansættelsen af en afdelingsdirektør 1. 

august 2002. 

Aktiviteterne i centeret i sidste halvdel af 2002 

blev varetaget af afdelingsdirektøren, en student 

og midlertidigt tilknyttede forskere fra Socialforskningsinstituttet. 

Nordisk Campbell Center 

købte i 2002 arbejdskraft i Socialforskningsinstituttet 

svarende til ¾ forskerårsværk. Ved indgangen 

til 2003 bliver centerets faste stab udvidet 

med en akademisk medarbejder, en sekretær 

og yderligere to studenter. Desuden deler Nordisk 

Campbell Center i 2003 en projektansat 

webredaktør/journalist med formidlingsafdelingen 

i Socialforskningsinstituttet. 

TABEL 15 



Ledelse 0,0 0,4 

Akademikere 0,0 0,0 

TAP'er/studenter 0,0 0,2 

I alt 0,0 0,6 


TABEL 14 





Øvrige drift 0,0 0,5 



Indtægter fra eksterne projekter 0,0 0,3 

Indtægter fra Finanslovsbevilling 0,0 3,0 

Indtægter i alt 0,0 3,3 

Driftsoverskud 0,0 1,6 


SEKRETARIAT OG IT 

Sekretariatet 

Hovedopgaverne i sekretariatet omfatter funktionerne 

økonomi, personale og intern service. 

Ved årets start tiltrådte en ny sekretariatschef og 

en ny specialkonsulent på personaleområdet. 

Det arbejde, der allerede var i gang omkring 

forbedring af kvalitet, er fortsat med fokus på 

spredning af kompetencer og skabelse af fælles 

ansvar for alle opgaver. Kvalitetsarbejdet har 

været en succes, hvilket bl.a. har vist sig ved, at 

Sekretariatet på trods af en del personaleudskiftning 

har leveret sine kerneydelser. Rigsrevisionen 

fulgte desuden op på sit besøg fra 2000, 

hvor løn- og personaleområdet blev gennemgået. 

Administrationen blev denne gang vurderet 

som tilfredsstillende. 

Instituttet gik den 1. april over til Navision-stat 

som regnskabssystem. I forlængelse heraf udviklede 

IT-afdelingen et WEB baseret økonomiinformationssystem 

SFI-LIS, som henter og sammenkæder 

information fra de to økonomisystemer, 

Navision-stat med regnskabsinformationer 

og Concorde-XAL med budget og projektinformationer. 

SFI-LIS har været en succes, der 

har øget den almindelige tilgængelighed til økonomioplysninger 

væsentligt. 

Med indførelsen af Navision-STAT er der skabt 

teknisk grobund for at udvikle instituttets økonomistyring. 

Ledelsen har i sidste halvdel af året 

arbejdet med at udforme en række principper og 

ønsker, der skal danne grundlag for indførelse af 

et nyt økonomi- og projektstyringssystem, som 

skal tages i brug pr. 01.01.2004. 

Bestyrelsen besluttede medio oktober på baggrund 

af et fremtidsscenarium for instituttets 

økonomi, at det var nødvendigt at reducere 

instituttets bemanding. 13 medarbejdere blev 

afskediget pr. 1.12. Arbejdet i Personaleenheden 

var i den sidste del af året præget af håndteringen 

af afskedigelserne. 

I august blev indretningen af loftsrummet på 

fjerde sal til kontorer sat i gang. Projektet gennemføres 

med henblik på at flytte kontorerne 

fra Nyhavn 38 til Herluf Trolles Gade og dermed 

samle alle medarbejdere under samme tag. 

Ombygningen, der bl.a. omfatter renovering af 

alle vinduer og lægning af nyt tag, har været 

meget generende for huset som følge af støj og 

larm og periodevis rømning af kontorerne på 

tredje sal. 


TABEL 16 



Generel ledelse* og administration 24,2 24,7 

IT 7,5 6,7 

I alt 31,7 31,3 

* Inkl. direktion 

TABEL 17 

Fællesudgifter (mio. kr.) 

Generel ledelse* og 

administration 

IT Lokaler og øvrig drift I alt 

2001 2002 2001 2002 2001 2002 2001 2002 

Lønninger 8,3 8,7 3,0 2,9 0,0 0,0 11,3 11,6 

Øvrig drift 1,2 1,1 4,3 3,9 14,5 10,6 20,0 15,6 

Fællesudgifter i alt 9,5 9,8 7,3 6,8 14,5 10,6 31,3 27,2 

* Inkl. direktion 

IT 

IT-sektionen har som sit overordnede mål at 

sikre, at der på IT-området ydes den bedst mulige 

støtte til at opnå instituttets overordnede 

målsætninger. 

I 2002 er der sket en fortsat udbygning af den 

Internet-baserede kommunikation for Socialforskningsinstituttets 

medarbejdere og samarbejdspartnere. 

Der er implementeret en ny 

hjemmeside og et nyt intranet baseret på standardværktøjer. 

IT-sektionen har arbejdet med modernisering af 

de administrative systemer og slutbrugerværktøjer 

samt udvikling af den forskningsrelaterede 

strategiske anvendelse af IT, fx gennem udbygning 

af DataWarehouse over Socialforskningsinstituttets 

forskningsdata, forskningsprogrammer 

samt dokumentation af undersøgelser. Endvidere 

har implementering af Navision Stat været et 

fokusområde, ligesom udbygning af anvendel- 

sesorienteret ledelsesinformation. Der er løbende 

meget høj fokus på drifts- og datasikkerhed. 

Udover løbende driftsudgifter på knap 3,5 mio. 

kr. har IT-sektionen anvendt godt 0,9 mio. kr. 

til datasikkerhed og opgradering af IT-udstyr. 



Instituttet etablerer senest i 2000 en databank med 

henblik på at lette forskeres adgang til data fra tidligere 

undersøgelser. 

Inden udgangen af 1999 kan medarbejdere og samarbejdspartnere 

opnå adgang til SFI’s arbejdsfaciliteter 

via internettet. 

Ledige videnskabelige stillinger annonceres på dansk 

og engelsk på instituttets hjemmeside. 

SFI’s bestyrelse godkender i 1999 et samlet kompetenceudviklingsprogram. 

Gennemført. 

Gennemført. 

Gennemført. 

Gennemført 

SFI’s beretning og virksomhedsregnskab fra og med Gennemført 

2000 indeholder et socialt regnskab. 


SOCIALT REGNSKAB 2002 

2002 har personalepolitisk budt på store udfordringer 

for medarbejderne på Socialforskningsinstituttet 

– store udviklingsprojekter er sat i 

gang og der er bl.a. blevet holdt en spændende 

virksomhedskonference, men instituttet har også 

været nødt til at afskedige 13 medarbejdere som 

følge af besparelserne på finansloven. 

Personalereduktionen 

Personalereduktionen blev gennemført i efteråret 

2002 efter en omfattende analyse af instituttets 

planlægning af aktiviteter, disponering af 

ressourcer og forventninger om eksterne indtægter 

i 2003 og 2004. 

Det var afgørende, at instituttet også fremover 

kunne løse sine arbejdsopgaver på en tilfredsstillende 

måde med færre medarbejdere. Derfor var 

ledelsens oplæg til SU at afskedige de medarbejdere, 

hvis kvalifikationer instituttet samlet set 

bedst kunne undvære. 

Ved vurderingen af medarbejdernes kvalifikationer 

lagde ledelsen vægt på faglige kompetencer, 

omstillingsevne, effektivitet og produktivitet. 

Gennem forløbet var der fokus på at sikre informationen 

til medarbejderne om grundlaget 

for personalereduktionen, at få fastlagt kriterier 

for afskedigelserne i SU og få taget initiativer, 

der kunne være med til at give de afskedigede 

medarbejdere et så godt udgangspunkt som 

muligt for deres fremtidige arbejdsliv. 

De afskedigede medarbejdere fik tilbud om 

genplaceringsrådgivning og/eller anden rådgivning 

samt kompetenceudvikling. Herudover har 

medarbejderne naturligvis haft mulighed for at 

benytte instituttets abonnement hos NMC 

(tidligere Dansk Mentalhygiejne Center). 

Personalereduktionen påvirkede i sagens natur 

arbejdsmiljøet på instituttet. Der var i en periode 

ikke det nødvendige overskud til at sikre 

fremdriften i udviklingsprojekterne på instituttet. 

At gennemføre en personalereduktion er nok 

den største personalepolitiske udfordring, en 

arbejdsplads kan stilles over for. Det er alt taget i 

betragtning forløbet rimeligt godt. Erfaringerne 

fra forløbet vil danne grundlag for udarbejdelsen 

af retningslinjer for afskedigelser på Socialforskningsinstituttet. 


2. fase af projekt "Attraktiv 

Arbejdsplads" 

I 2002 har Socialforskningsinstituttet videreført 

projekt "Attraktiv Arbejdsplads". 1. fase blev 

gennemført i 2001. 

Formålet med projektet er at have en løbende 

dialog mellem ledelsen og medarbejderne om at 

udvikle og fastholde optimale rammer for medarbejdernes 

arbejdsliv til gavn for medarbejderne 

og instituttet. 

2. fase af projekt "Attraktiv Arbejdsplads" har 

haft særlig fokus på: Helhedsorienteret kompetenceudvikling, 

drøftelse af ledelsesværdier og 

udarbejdelse af et nyt koncept for trivselsmåling. 

Herudover har løngruppen været genindkaldt 

for at drøfte tillægsstrukturen på instituttet, og 

der er nedsat en arbejdsgruppe om tid. Begge 

arbejdsgrupper fremlægger resultatet af deres 

arbejde i 2003. 

Helhedsorienteret kompetenceudvikling 

Der bliver stillet stadig større krav om kvalitet i 

varetagelsen af opgaverne – samtidig med at de 

økonomiske rammer er blevet strammere. Derfor 

er det afgørende at kunne udnytte medarbejdernes 

kompetencer optimalt, samtidig med 

at den enkelte medarbejder oplever et åbent 

fagligt miljø med plads til kreativitet og selvstændig 

udfoldelse. 

Arbejdet med helhedsorienteret kompetenceudvikling 

skal sikre sammenhæng mellem instituttets 

overordnede mål, strategi og udfordringer 

og den enkelte medarbejders faglige og personlige 

udvikling. 

Arbejdet blev sat i gang i foråret 2002 i seks 

arbejdsgrupper for Forskning, Evaluering og 

udredning, Dataindsamling og -bearbejdning, 

Formidling, Ressourcestyring og Service. Omkring 

halvdelen af medarbejderne på instituttet 

deltog i arbejdsgrupperne. Arbejdsgruppernes 

opgave var at skitsere, hvilke kompetencer der 

skal være til stede hos medarbejderne på instituttet 

for, at instituttet kan løse sine arbejdsopgaver 

fremover. Resultatet fra arbejdsgrupperne 

var seks gennemarbejdede rapporter med en 

oplistning af over 100 kompetencer. Ledergruppen 

indkredsede, hvilke af kompetencerne der er 

nøglekompetencer for instituttet, og hvilke 

nøglekompetencer instituttet skal satse strategisk 

på at udvikle i den nærmeste fremtid. Oplægget 

til nøglekompetencer og strategiske nøglekompetencer 

blev drøftet på instituttets virksomhedskonference 

i oktober 2002. 

Resultatet af arbejdet på virksomhedskonferencen 

blev 28 nøglekompetencer. Heraf 3 nøglekompetencer, 

som instituttet vil satse strategisk 

på at udvikle i 2003. Ledergruppen udarbejdede 

herefter det endelige oplæg til det helt overordnede 

indhold af den enkelte kompetence. SU 

vedtog oplægget i december 2002. 

Det blev bekræftet undervejs i processen, at det 

er en spændende, men også stor udfordring at 

arbejde målrettet med strategisk kompetenceudvikling 

– derfor blev arbejdet heller ikke som 

forventet gjort færdigt i 2002. Et rigtig godt 

fundament blev dog lagt til det videre arbejde i 

2003 med udarbejdelse af kompetenceprofiler, 

udvikling af et nyt MUS-koncept og udvikling 

af et koncept for vidensregnskab. 


Socialt Regnskab på 

Socialforskningsinstituttet: 

Socialforskningsinstituttet ønsker at være 

en attraktiv arbejdsplads, hvor udviklingen 

af de menneskelige ressourcer har høj 

prioritet. Gennem personalepolitikken 

tilstræbes det at skabe en virksomhedskultur, 

der på én gang understøtter medarbejdernes 

trivsel og udvikling og bidrager 

til en økonomisk effektiv og kvalitetspræget 

drift af virksomheden. I Socialforskningsinstituttets 

sociale regnskab 

overvåges udviklingen i personalepolitikken 

på linje med økonomi og produktion. 

Det sociale regnskab er derfor en integreret 

del af Socialforskningsinstituttets virksomhedsregnskab. 

Det er Socialforskningsinstituttets 

ambition til stadighed at 

blive bedre til at udvikle de menneskelige 

ressourcer på Socialforskningsinstituttet. 

Derfor udpeges hvert år en række indsatsområder 

for udviklingen af de menneskelige 

ressourcer. Datagrundlag: Datagrundlaget 

for Socialforskningsinstituttets 

sociale regnskab stammer fra tre hovedkilder: 

• Økonomistyrelsen – oplysninger fra 

Statens Centrale Lønsystem og Fraværssystem 

samt Økonomistyrelsens 

ISOLA portal 

• Socialforskningsinstituttets personaledatabase 

• Socialforskningsinstituttets årlige trivselsmåling 

blandt alle medarbejdere. I 

målingen tages temperaturen på samarbejde, 

ledelse og trivsel. Resultaterne 

danner grundlag for opfølgning i de 

enkelte afdelinger, udarbejdelse af 

handlingsplaner for afdelingerne og 

evaluering i SU. På baggrund af målingen 

genereres nøgletal på flere områder, 

der indgår i det sociale regnskab. 

Der var en svarprocent på 70 i 

målingen for 2002. 

Drøftelse af ledelsesværdier 

Socialforskningsinstituttets ledelsesværdier er 

defineret overordnet i instituttets ledelsespolitik 

som: Åbenhed og troværdighed, loyalitet, ansvarliggørelse, 

respekt for individet, ambition 

samt rettidig omhu. Målet med at drøfte ledelsesværdierne 

som optakt til trivselsmålingen i 

2002 var gennem dialog at skabe en fælles forståelse 

for, hvornår ledelsesværdierne kommer i 

anvendelse, og hvad værdierne betyder i konkret 

handling i hverdagen. 

Dialogen blev sat i gang på et institutmøde i 

april 2002. Drøftelserne fortsatte i den enkelte 

afdeling og sektion forud for den årlige trivselsmåling 

i maj 2002, og blev genoptaget under 

opfølgningen på trivselsmålingen og udarbejdelsen 

af handlingsplaner i afdelingerne og sektionerne. 

Udarbejdelse af et nyt 

koncept for trivselsmåling 

Socialforskningsinstituttet gennemførte den 

første årlige trivselsmåling i 1999. Trivselsmålingerne 

er blevet godt modtaget af medarbejderne, 

og det er bl.a. kommet til udtryk ved en 

høj svarprocent i målingerne. 

Under evalueringen af trivselsmålingen i 2001 

kom det imidlertid frem, at medarbejderne 

syntes, at der var for mange – og ikke mindst for 

mange overlappende spørgsmål – i målingen. 

Herudover var der enighed om, at medarbejdernes 

trivsel påvirkes af aspekter, der ikke på nuværende 

tidspunkt er dækket af målingen. 

På den baggrund bad SU Personalepolitisk udvalg 

om at udarbejde et forslag til et nyt koncept 

for trivselsmåling. Arbejdet blev sat i gang i 

eftersommeren 2002 med en spørgeskemaundersøgelse 

blandt medarbejderne på instituttet 

om deres ønsker og forventninger til trivselsmåling. 

Herefter arbejdede to fokusgrupper med at 


drage konklusioner af medarbejdernes besvarelser. 

I efteråret 2002 blev det besluttet at stille arbejdet 

midlertidigt i bero. Arbejdet er genoptaget i 

starten af 2003. 

Evaluering af handlingsplan 

2002 

På Socialforskningsinstituttet udarbejdes som et 

led i personalepolitikken en handlingsplan for 

udviklingen på en række prioriterede indsatsområder. 

Som det fremgår nedenfor, er handlingsplanen 

for 2002 kun til dels opfyldt: 

Status 2001 Mål 2002 

Trivsel 

Trivsel 

Tilfredshedsgrad med ar- 1. Fastholdt eller højere tilfredshedsgrad 

bejdsmiljø og trivsel: 3,4 

Målet er ikke nået. Tilfredshedsgraden er faldet til 3,2 

2. Der skal mindst være 3 projekter i gang omkring projekt ”Attraktiv 

Arbejdsplads” 

Målet er opfyldt, der har været 5 projekter i gang 

Medarbejderudvikling Medarbejderudvikling/Kompetenceudvikling 

Tilfredshedsgrad med med- 3. Fastholdt eller højere tilfredshedsgrad 

arbejderudvikling: 3,4 

Målet er opfyldt. Resultatet af trivselsmålingen er en tilfredshedsgrad 

på 3,4 

4. Der skal udvikles et program for Helhedsorienteret kompetenceudvikling 

på SFI 

Arbejdet er godt i gang, men fortsætter i 2003 

5. Der skal udvikles et koncept for vidensregnskab på SFI 

Arbejdet er udsat til 2003 

Arbejdsliv – familieliv Arbejdsliv – familieliv 

Tilfredshedsgrad med Ar- 6. Fastholdt tilfredshedsgrad 

bejdsliv – familieliv: 3,6 

Målet er opfyldt. Tilfredshedsgraden er 3,7 

Sygefravær 

Sygefravær 

Det gennemsnitlige antal 7. Ikke højere end det løbende gennemsnit for de sidste 3 år 

sygefraværsdage pr. medarbejder: 

7,4 

Målet er ikke opfyldt. Det gennemsnitlige antal sygefraværsdage 

pr. medarbejder i 2002 er 8,3 – det løbende 

gennemsnit de sidste 3 år er 7,0. 

Ansatte på særlige vilkår 

5 medarbejdere på særlige 

vilkår 

Seniorpolitik 

22 % af de 60-64-årige gik 

på pension/efterløn 


8. 5 medarbejdere på særlige vilkår eller flere 

Målet er opfyldt. Vi har beskæftiget 5 personer på særlige vilkår 

i 2002 

Seniorpolitik 

9. Gennemsnitsalderen hos medarbejdere over 60 år, der går på 

pension/efterløn, skal være uændret eller højere end det løbende 

gennemsnit for de sidste 3 år 


Etnisk ligestilling 

0,2 % svarende til 1 medarbejder 

i pr. 1. kvt. 2001. 

Eneste udmeldte status for 

vores beskæftigelse af indvandrere 

og efterkommere 

fra Socialministeriet for 2001 

var 1. kvt. beregnet på baggrund 

af en opgørelse fra 

Økonomistyrelsen over antal 

medarbejdere på instituttet, 

der tjener over 10.000 kr. om 

året (inkl. samtlige interviewere). 

Personaleressourcer og 

-omsætning 

I perioden 1999-2001 blev antallet af medarbejdere 

på Socialforskningsinstituttet udvidet som 

følge af de opstillede mål i resultatkontrakten 

med Socialministeriet for 1999-2002. Institut- 

Bemærk: Målet er ændret i forhold til 2001. 

Målet er opfyldt. Gennemsnitsalderen hos medarbejdere over 

60 år, der er gået på pension/efterløn er 63,8 år i 2002. Det løbende 

gennemsnit for de sidste 3 år er 63,6 år. 


10. Ifølge Socialministeriets udmelding af måltal: 11 svarende til 

2,9 % af medarbejderne (inkl. interviewere) 

Målet er ikke opfyldt. Ifølge seneste status fra Socialministeriet 

beskæftiger vi 2 medarbejdere svarende til 0,6 % af medarbejderne 

(inkl. interviewere) 

11. Der skal nedsættes en arbejdsgruppe om afklaring af eventuelle 

barrierer for ansættelse af indvandrere/efterkommere i Socialforskningsinstituttet 

Målet er opfyldt, se nedenfor 

tets samlede årsværksforbrug i 2001 var herefter 

141,1. 

I 2002 var det samlede årsværksforbrug 143, der 

fordeler sig således: 

Figur 7 Nyansatte og fratrådte medarbejdere (Ekskl. Studenter og interviewere) 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

1998 1999 2000 2001 2002 

Tiltrådt 

Fratrådt 


Figur 8. Instituttets personaleforbrug i årsværk - fordelt på stillingskategorier (ekskl. interviewere) 

Distriktsledere 

Elever og jobpulje 

Studenter 

Teknisk-administrativt personale *** 

Andre akademikere 

Forskerstaben ** 

Ledelse * 

11,8 

10,1 

14,3 

Efter nogle år med en relativt høj personaleomsætning 

fandt personaleomsætningen på Socialforskningsinstituttet 

et fornuftigt niveau i 2001. 

Derfor var personaleomsætningen ikke et indsatsområde 

i 2002. Det opnåede niveau i 2001 

blev fastholdt i 2002. 

Alle medarbejdere der er fratrådt på eget initiativ 

efter 1. februar 2002 er blevet opfordret til at 

udfylde et skema om årsagen til, at medarbejderen 

forlader instituttet, hvordan medarbejderen 

har oplevet at være ansat på instituttet, og hvor- 

Tabel 16 

Antal ansatte inkl. studenter fordelt 

på personalegrupper og køn pr. 31.12.2002 

Personalegruppe Kvinder Mænd I alt 

Ledelse 4 6 10 

LR 35-37 4 13 17 

AC 30 29 59 

HK 34 9 43 

Student 7 10 17 

Medarbejdere i alt 79 67 146 

3,8 

7,2 

dan medarbejderen vurderer instituttet som 

arbejdsplads. 

Ni af de fratrådte medarbejdere udfyldte skemaet 

i 2002. Besvarelserne udtrykte generel tilfredshed 

med ansættelsen og arbejdsforholdene 

på instituttet, herunder at der er sammenhæng 

mellem løn og præstation, samt at ansættelsen 

på instituttet var udviklende for deres arbejdsliv. 

52 BERETNING FOR 2002 

35,8 

60,0 

- 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 60,0 70,0

Trivsel 

Instituttet har gennemført den årlige trivselsmåling 

i maj 2002. 

Trivselsmålingen viser, at der er en øget tilfredshed 

med sammenhængen mellem arbejdsliv og 

familieliv. Det er meget positivt. Det er også 

fint, at tilfredsheden med medarbejderudvikling 

på instituttet er fastholdt. Til gengæld er tilfredsheden 

med Arbejdsmiljø og trivsel gået lidt 

tilbage i forhold til 2001. Dette kan ses som et 

udtryk for den generelle usikkerhed i foråret 

2002 om tilgangen af arbejdsopgaver som følge 

af de generelle rammebesparelser på finansloven. 

Herudover fremgik det af delresultaterne af 

trivselsmålingen, at der generelt var lidt lavere 

tilfredshed med samarbejdet på instituttet – 

Figur 9: trivselsmålingen 1999-2002 

5,00 

4,50 

4,00 

3,50 

3,00 

2,50 

2,00 

1,50 

1,00 

0,50 

0,00 

både internt i afdelinger/sektioner og mellem 

afdelinger/sektioner. Endelig kan beslutningen 

om at indrette 4. salen til storrums-kontor med 

deraf følgende byggerod og flytning også have 

påvirket tilfredsheden med arbejdsmiljøet og 

trivslen på instituttet. 

Set i denne sammenhæng er tilfredshedsgraden 

med arbejdsmiljø og trivsel tilfredsstillende, men 

det er en stor og vigtig opgave i 2003 at genopbygge 

medarbejdernes opfattelse af instituttet 

som en attraktiv arbejdsplads, se nedenfor under 

Handlingsplan 2003, hvilke initiativer der sættes 

i værk. 

Resultatet af Trivselsmåling 2002 ses her sammenlignet 

med trivselsmålingerne i 1999, 2000 

og 2001: 

Arbejdsliv - f amilieliv Arbejdsmiljø & triv sel Medarbejderudv ikling samarbejde Ledelse Direktionen 

M åling 2, maj 2000, aktuel tilstand M åling 2, maj 2000, ønsket tilstand M åling 3, maj 2001, aktuel tilstand 

M åling 3, maj 2001, ønsket tilstand M åling 4, M aj 2002, aktuel tilstand M åling 4, M aj 2002, ønsket tilstand 


Medarbejderudvikling 

Medarbejdernes faglige og personlige udvikling i 

2002 er sket gennem bl.a. forskeruddannelse, 

efteruddannelse, deltagelse i seminarer, konferencer, 

interne og eksterne netværk, vidensdeling 

mv. 

Medarbejdernes behov for kompetenceudvikling 

afdækkes under den årlige medarbejderudviklingssamtale, 

men opstår naturligvis også spontant 

i årets løb. 

Tilrettelæggelsen af medarbejdernes deltagelse i 

individuel kompetenceudvikling sker i instituttets 

to uddannelsesudvalg. Uddannelsesudvalgene 

tager også initiativ til tværgående aktiviteter, 

planlægger og udbyder interne kurser, institutseminarer, 

gæsteforelæsninger og faglige debatmøder 

samt en årlig konference for instituttets 

akademiske medarbejdere. 

Tværgående udviklingsaktiviteter i 2002 har fx 

været omkring forskningsmetode, team-building 

og virksomhedskonferencen i oktober 2002, 

samt sprog og IT. Langt hovedparten af den 

individuelle kompetenceudvikling som uddannelsesudvalgene 

har givet støtte til i 2002 har 

ligget inden for udviklingen af medarbejdernes 

faglige kompetencer. 

Instituttets samlede udgifter til kompetenceudviklingsaktiviteter 

i 2002 var ca. 1,050 mio. kr. 

svarende til ca. 2 % af lønsummen. 

Trivselsmålingen viser, at målet for medarbejderne 

tilfredshed med kompetenceudviklingen 

er nået. Det lykkedes dog ikke at få færdiggjort 

programmer for den helhedsorienterede kompetenceudvikling 

og vidensregnskab. 

Arbejdsliv – familieliv 

På Socialforskningsinstituttet tages hensyn til 

medarbejdernes familiemæssige situation i tilrettelæggelsen 

af arbejdet og fleksibilitet i forhold 

til ferie, fridage og orlov. Der ses positivt på 

nedsat arbejdstid, og medarbejderne har mulighed 

for at arbejde hjemme, når det er foreneligt 

med arbejdsopgaverne. 

Instituttet arbejder fortsat på at gøre rammerne 

for at arbejde hjemme og andre steder bedre. 

Det er kommet til udtryk i trivselsmålingen, at 

medarbejderne er godt tilfredse med sammenhængen 

mellem arbejdsliv og familieliv på instituttet. 

Tabel 19 

Barselsorlov og forældreorlov fordelt på køn 

Antal ansatte Heraf Heraf Barselsorlov Forældreorlov 

ekskl. studenter kvinder Mænd Mænd Kvinder Mænd Kvinder 

I alt 129 72 57 5 6 1 2 


Tabel 20 

Beskæftigelsesomfang 

Kvinder 

Mænd 

Fuld tid Deltid Fuld tid Deltid Fuld tid Deltid 

Ledelse 10 0 4 0 6 0 

LR 35-37 16 1 4 0 12 1 

AC 56 3 28 2 28 1 

HK 34 9 26 8 8 1 

Student 0 17 0 7 0 10 

I alt 116 30 62 17 54 13 


Sygefravær 

Det gennemsnitlige antal sygedage pr. medarbejder 

er steget fra 7,6 til 8,3 dage i 2002. Stigningen 

relaterer sig hovedsageligt til få medarbejderes 

langvarige alvorlige sygdom. Som det 

fremgår af tabellen er det kortvarige sygefravær 

på instituttet stort set uændret. 

Instituttet ønsker at udvise social ansvarlighed i 

forbindelse med medarbejdernes sygdom og 

ønsker så vidt muligt at fastholde en langvarigt 

syg eller alvorlig syg medarbejders tilknytning til 


I løbet af 2002 har instituttet beskæftiget i alt 

fem medarbejdere på særlige vilkår og haft en 

medarbejder ansat på arbejdsprøvning i instituttets 

serviceenhed. Ved udgangen af 2002 var fire 

medarbejdere ansat på særlige vilkår. Ligesom 

sidste år er tre medarbejdere ansat på særlige 

vilkår (HK) i Serviceenheden, og 1 er ansat på 

særlige vilkår (AC) i forskningsafdelingen. 

Seniorpolitik 

I 2002 er der ikke indgået seniorordninger. Ni 

medarbejdere var over 60 år. 4 gik på pension/ 

instituttet. Derfor fastsatte SU i juni 2002 en 

sygepolitik. Med sygepolitikken ønsker instituttet 

at skabe en kultur, hvor en hensynsfuld kontakt 

med en syg medarbejder er naturlig for at 

søge udsigterne til medarbejderens genoptagelse 

af arbejdet afklaret og forberede eventuelle ændringer 

af medarbejderens arbejdsvilkår efter 

genoptagelsen af arbejdet. 

Instituttet vil fortsat følge udviklingen i sygefraværet, 

herunder have fokus på årsagerne til sygefravær 

– både kortvarende og længerevarende. 

Tabel 21 

Sygefravær 2001-2002 


Kvinder Mænd I alt Kvinder Mænd I alt 

Antal sygedage< 30 dage 538 249 787 569 256 825 

Antal sygedage> 31 dage 117 75 192 239 36 275 

Antal sygedage i alt 655 324 979 808 292 1100 

Antal medarbejdere* 71,75 61,25 133 72,75 59,25 132 

Gns. sygefraværsdage 9,19 5,29 7,36 11,1 4,93 8,3 

Antal barns 1.sygedag 83 20 103 55 24 79 

efterløn. Af de medarbejdere, der blev afskediget 

i forbindelse med personalereduktionen, var fire 

seniormedarbejdere – dvs. 55 år og derover. De 

afskedigede medarbejderes gennemsnitsalder var 

47,6 år – dvs. stort set svarende til aldersgennemsnittet 

på instituttet. 

Som et af de personalepolitiske initiativer i forbindelse 

med personalereduktionen afsatte ledelsen 

en pulje på 110.000 kr. for særligt at tilgodese 

bl.a. seniormedarbejderne. Instituttet var 

herudover indstillet på at indgå seniorordninger. 


45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

16-29 30-39 40-49 50-59 60-70 

Figur 10. Aldersfordeling (antal ekskl. 

studenter og interviewere) 

Handlingsplan 2003 

Socialforskningsinstituttet er underlagt stramme 

økonomiske vilkår i den kommende periode og 

har på den baggrund gennemført personalereduktionen 

i efteråret 2002. Samtidig er instituttets 

mål for eksterne indtægter højere end nogensinde 

før. Det vil derfor være den største 

personalepolitiske udfordring i 2003 at fastholde 

instituttet som en attraktiv arbejdsplads. Der 

vil være fokus på helhedsorienteret kompetence- 

udvikling og ny trivselsmåling samt udviklingsprojekter 

med henblik på at styrke samarbejdet 

på alle niveauer på instituttet. 

Instituttet tager et nyt koncept for trivselsmåling 

i brug i 2003. Derfor er det ikke sikkert, at der 

vil kunne ske en umiddelbar sammenligning på 

faste mål af udviklingen fra 2002 til 2003. Af 

den grund er der ikke sat faste mål på de elementer, 

der indgår i det nuværende koncept for 

trivselsmåling. Målene er dog meget konkrete og 

opfyldelsen af dem vil blive højt prioriteret. 

Status 2002 Mål 2003 

Trivsel 

Trivsel 

Tilfredshedsgrad med arbejdsmiljø og Der gennemføres følgende aktiviteter i regi af projekt 

trivsel: 3,2 

”Attraktiv Arbejdsplads”: 

1. En temadag for samtlige medarbejdere på SFI med 

henblik på at styrke samarbejdet på alle niveauer 

på instituttet og fokusere på igangværende projekter 

i afdelinger og sektioner 

2. Temadagen skal være udgangspunkt for yderligere 

aktiviteter på afdelings-/sektionsniveau og individuelt 

niveau 

3. En trivselsmåling i efteråret 2003 efter et nyt koncept. 

Konceptet skal sikre relevante mål og evaluering 

og opfølgning på målingen i alle afdelinger og 

sektioner 

BERETNING FOR 2002 57 

1999 

2000 

2001 

2002


Tilfredshedsgrad med medarbejderudvikling: 

3,4 


Tilfredshedsgrad med Arbejdsliv – 

familieliv: 3,7 

Sygefravær 

Det gennemsnitlige antal sygefraværsdage 

pr. medarbejder i 2002 var 

8,3 


5 medarbejdere på særlige vilkår 

Seniorpolitik 

Gennemsnitsalderen hos medarbejdere 

over 60 år, der går på pension/efterløn 

er 63,8 år i 2002. 


Målet for Socialforskningsinstituttets 

beskæftigelse af indvandrere og efterkommer 

ifølge Socialministeriets udmelding 

af måltal for 2002 var 11 beregnet 

på baggrund af antal medarbejdere 

på instituttet inkl. interviewere. 

Ifølge status fra Socialministeriet 4. 

kvt. 2002 beskæftiger vi 2 medarbejdere 

svarende til 0,6 % af medarbejderne 



Programmet for Helhedsorienteret Kompetenceudvikling 

gøres færdigt 

4. Der gennemføres strategisk kompetenceudvikling 

inden for nøglekompetencerne Kundeforståelse, 

Samarbejde og Ressourcestyring 

5. Der gennemføres kompetenceudvikling med støtte 

fra Kompetencefonden inden for indsatsområderne 

Kundeforståelse, Samarbejde og Projektstyring 

6. Der udvikles et koncept for Vidensregnskab på 

SFI 


Den gode udvikling fastholdes 

7. Konklusionerne fra arbejdsgruppen om ”Tid” forelægges 

for SU 

Sygefravær 

8. Ikke højere end det løbende gennemsnit for de 

sidste 3 år 


9. 5 medarbejdere på særlige vilkår eller flere 

Seniorpolitik 

10. Gennemsnitsalderen hos medarbejdere over 60 

år, der går på pension/efterløn, skal være uændret 

eller højere end det løbende gennemsnit for de 

sidste 3 år. 


11. SU tager initiativer til at fremme ansættelse af indvandrere/efterkommere 

på instituttet 

12. Ifølge Socialministeriets udmelding af måltal for 

2003 skal vi beskæftige 15 indvandrere/efterkommere 

i 2003 svarende til 3,6% af medarbejderne 



Indsatsen i 2003 

Det er tidligere omtalt, hvordan der i 2003 vil 

være fokus på tid, arbejdsliv-familieliv, sygefravær 

og et fortsat ønske om at beskæftige ansatte 

på særlige vilkår. 

Trivsel 

Overordnet set skal der arbejdes på at få gejsten 

tilbage i arbejdet, og følge udviklingen for at 

afgøre, om vores personalepolitik og aktiviteterne 

i regi af projekt ”Attraktiv Arbejdsplads” 

fortsat motiverer en fornuftig balance mellem 

fastholdelse og rekruttering. 


I projekt ”Attraktiv Arbejdsplads” vil væsentlige 

projekter i 2003 være strategisk kompetenceudvikling 

på alle niveauer inden for kompetencen 

Samarbejde og gennemførelse af den første 

trivselsmåling efter et nyt koncept. 

Programmet for Helhedsorienteret kompetenceudvikling 

skal færdigudvikles. SU vedtager i 

februar måned 2003 en plan for arbejdet. 

Der skal gennemføres strategisk kompetenceudvikling 

inden for nøglekompetencerne Kundeforståelse, 

Samarbejde og Ressourcestyring. 

Dette vil ske dels gennem aktiviteter for hele 

instituttet – dels gennem aktiviteter i afdelinger/sektioner 

og på individuelt niveau. 

Endelig vil der blive arbejdet med at udvikle et 

koncept for vidensregnskab. Det skal være et 

redskab til at gøre status over det aktuelle kompetenceniveau 

i forhold til det ønskede niveau – 

dvs. om der er sammenhæng mellem vores indsats 

og vores resultater. 


Instituttet ønsker at fastholde en kvalificeret og 

fleksibel medarbejderstab. Derfor skal der være 

sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv. 

Selvom medarbejdernes tilfredshed med sammenhængen 

mellem arbejdsliv og familieliv har 

været stigende siden 1999, vil der fortsat være 

fokus på både sammenhængen i arbejdslivet og 

sammenhængen mellem arbejdsliv og familieliv 


I den forbindelse er ”tid” en vigtig ressource – 

tiden skal slå til, den skal udnyttes effektivt og 

den skal tilrettelægges i forhold til medarbejdernes 

hjemmeliv. Derfor har instituttet nedsat en 

arbejdsgruppe, der arbejder med dimensioner af 

”tid” som ressource. Arbejdsgruppen aflægger 

sin rapport til SU i løbet af 2003. 

Sygefravær 

Det gennemsnitlige antal sygefraværsdage pr. 

medarbejder i 2002 ligger over statens gennemsnit 

på 7,7 dage. Stigningen relaterer sig hovedsageligt 

til få medarbejderes langvarige alvorlige 

sygdom. 

Instituttet vil dog fortsat følge udviklingen i 

sygefraværet nøje, herunder have fokus på årsagerne 

til sygefravær – både kortvarende og længerevarende. 

Det gøres bl.a. ved at handle efter 

instituttets sygepolitik og ved hjælp af kvartalsvise 

opgørelser af sygefraværet på instituttet. 

Instituttet vil fortsat hjælpe og støtte syge medarbejdere 

samt medarbejdere i personlig krise 

eller med misbrugsproblemer. Instituttet har en 

aftale med Nordic Mental Corporation (NMC 

– tidligere Dansk Mental Hygiejnecenter), hvor 

medarbejderne frit og anonymt kan henvende 

sig. 


Socialforskningsinstituttet har gode erfaringer 

med beskæftigelse af medarbejdere på særlige 

vilkår og ønsker at beskæftige mindst 5 medarbejdere 

på særlige vilkår - fordelt på alle funktioner 



Instituttet modtager jævnligt henvendelser fra 

personer der ønsker at komme i arbejdsprøvning, 

fleksjob mv. Instituttet ser positivt på 

henvendelserne og vil fortsat vurdere hver enkelt 

i forhold til instituttets arbejdstilrettelæggelse og 

aktuelle muligheder. 

Seniorpolitik 

Socialforskningsinstituttet vil fortsat have fokus 

på at være en arbejdsplads, hvor der er plads til 

både yngre og ældre medarbejdere. Målet med 

instituttets seniorpolitik er, at instituttet også 

skal være en attraktiv arbejdsplads med muligheder 

og udfordringer for ældre medarbejdere, 

fordi ældre medarbejderes erfaring og stabilitet 

er med til at sikre en god opgavevaretagelse. 

I praksis vil en attraktiv arbejdsplads for nogle 

seniormedarbejdere betyde, at de fortsat skal 

have mulighed for en kontinuerlig kompetenceudvikling. 

For andre kan det samme betyde 

gradvis tilbagetrækning ifølge individuelle ordninger, 

der afstemmes efter den enkeltes behov 

og i forhold til instituttets muligheder. 


Socialforskningsinstituttet ønsker at være en 

rummelig arbejdsplads og lægger vægt på, at alle 

uanset alder, køn, etnisk baggrund, handikap 

mv. søger stillinger ved instituttet. 

Personalepolitisk udvalg nedsatte en arbejdsgruppe, 

der undersøgte hvordan det kan sikres, 

at kvalificerede ansøgere med anden etnisk baggrund 

faktisk søger de ledige stillinger, og hvordan 

vi som statslig arbejdsplads kan bidrage til 

at kvalificere indvandrere/efterkommere til det 

danske arbejdsmarked. Arbejdsgruppens arbejde 

er mundet ud i forslag til, hvordan ansættelse af 

etniske minoriteter kan fremmes på instituttet. 

Forslagene forelægges for SU i foråret 2003. 


BEVILLINGSTEKNISK 

REGNSKAB 

Regnskabstallene, der indgår i tabel 22 vedrørende 

Almindelig virksomhed, Nordisk Campbell 

Center (NC2), Indtægtsdækket virksomhed 

og Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed, er 

akkumuleret i Samlet virksomhed. Instituttets 

fik i 2002 et overskud på 2 tusinde kr. fordelt 

med 0,5 mio. kr. på Almindelig virksomhed, 1,6 

mio. kr. på NC2, -1,3 mio. kr. på Indtægtsdækket 

virksomhed samt -0,8 mio. kr. på Tilskudsfinansieret 

forskningsvirksomhed. 

Til driftsregnskabet for den samlede virksomhed 

(tabel 22) skal det bemærkes, at der i forhold til 

Finanslov 2002 er færre driftsindtægter på 5,0 

mio. kr., færre lønudgifter på 7,2 mio. kr. og 

øgede driftsudgifter på 2,1 mio. kr. Faldet i 

indtægterne skyldes aktivitetsnedgangen i forskningsafdelingerne 

som følge af cirkulæret af 12. 

december 2001. De øgede driftsudgifter i forhold 

til budgettet skyldes primært, at honorar til 

eksterne konsulenter, som i de tidligere regnskabsår 

har været konteret som løn, i 2002 er 

blevet omposteret til øvrig drift, da det betragtes 

som en direkte udgift på projekterne. I forhold 

til 2001 er driftsudgifterne dog faldet med 4 

mio. kr., hvilket bl.a. skyldes udskydelse af indkøb 

af nyt økonomisystem 0,5 mio. kr. samt 

yderligere besparelser på driften af lokaler, anskaffelse 

af møbler og inventar for ca. 3,5 mio. 

kr. Udgifterne til løn er tilsvarende lavere end 

budgetteret, hvilket ud over omkontering af 

honorar til eksterne konsulenter er en følge af 

aktivitetsnedgangen i forskningsafdelingerne. 

Det er instituttets fjerde regnskabsår med Tilskudsfinansieret 

forskningsvirksomhed. Heri 

indgår projekter, som instituttet vurderer vil 

have en forskningsmæssig interesse for instituttet 

og derfor medfinansierer. 

Af tabel 23, 25, og 26 fremgår instituttets bevillingsafregning, 

resultatopgørelse og driftssituation 

for den indtægtsdækkede virksomhed samt 

virksomhedsoversigt. Der vil til de respektive 

områder være knyttet eventuelle regnskabsmæssige 

forklaringer. 

Bevillingsafregningen (tabel 23) er opgjort dels 

samlet for instituttet (hovedkonto), dels på 

instituttets underkonti; 10: Almindelig virk- 


TABEL 22 

somhed, 20: Nordisk Campbell Center (NC2), 

90: Indtægtsdækket virksomhed og 95: Tilskudsfinansieret 

forskningsvirksomhed. Bevillingsafregningen 

viser et samlet årsresultat på 2 

tusinde kr., som i statsregnskabet fordeler sig på 

Almindelig virksomhed med 0,5 mio. kr., NC2 

med 1,6 mio. kr., Indtægtsdækket virksomhed 

med – 1,3 mio. kr. og endelig viser Tilskudsfinansieret 

forskningsvirksomhed et underskud på 

0,8 mio. kr. 

Resultatopgørelse og driftssituationen for instituttets 

Indtægtsdækkede virksomhed (tabel 25) 

viser årets driftsresultat på -1,3 mio. kr., som 

tillagt det akkumulerede overskud ultimo 2001 

på 4,4 mio. kr. giver et akkumuleret resultat 

ultimo 2002 på 3,1 mio. kr. Driftssituationen 

for de seneste 3 år viser et underskud på 2,5 

mio. kr. 

I virksomhedsoversigten (tabel 26) udgør ressourceandelen 

til hjælpefunktioner 19,1 procent 

af de samlede udgifter: Til generel ledelse og 

administration er anvendt 9,8 procent. De direkte 

enhedsomkostninger til forskning, udredning 

og formidling udgør 0,8 mio. kr. og tilsvarende 

udgør enhedsomkostningerne til dataindsamling 

0,3 mio. kr. 

2000 2001 2002 2002 2002 2003 

Årets priser Regnskab Regnskab Regnskab FL Afvigelse FL 

15.13.01 Indtægter 97.482 91.075 92.062 97.100 -5.038 100.000 

Driftsregnskab 2002 Tilskud 36.900 36.500 38.700 38.700 0 40.300 

(1.000 kr.) Driftsindtægter 60.582 54.575 53.362 58.400 -5.038 59.700 

Samlet virksomhed Udgifter 92.764 95.943 92.060 97.100 -5.040 100.000 

Lønninger 56.472 59.799 59.930 67.100 -7.170 69.700 

Øvrige driftsudgifter 36.292 36.144 32.130 30.000 2.130 30.300 

Overskud 4.718 -4.869 2 0 2 0 

15.13.01.10 Indtægter 38.308 37.897 38.674 37.600 1.074 37.100 

Driftsregnskab 2002 Tilskud 36.900 36.500 35.700 35.700 0 35.200 

(1.000 kr.) Driftsindtægter 1.408 1.397 2.974 1.900 1.074 1.900 

Almindelig virksomhed Udgifter 35.127 38.573 38.135 37.600 535 37.100 

Lønninger 26.774 22.882 24.909 30.100 -5.191 30.100 

Øvrige driftsudgifter 8.353 15.691 13.226 7.500 5.726 7.000 

Overskud 3.181 -677 539 0 539 0 

15.13.01.20 Indtægter 3.300 3.000 300 5.100 

Driftsregnskab 2002 Tilskud 3.000 3.000 0 5.100 

(1.000 kr.) Driftsindtægter 300 0 300 0 

Nordisk Campbell Center Udgifter 1.716 3.000 -1.284 5.100 

Lønninger 595 1.500 -905 3.100 

Øvrige driftsudgifter 1.121 1.500 -379 2.000 

Overskud 1.584 0 1.584 0 

15.13.01.90 Indtægter 49.118 35.460 33.889 45.000 -11.111 46.100 

Driftsregnskab 2002 Driftsindtægter 49.118 35.460 33.889 45.000 -11.111 46.100 

(1.000 kr.) Udgifter 47.843 37.968 35.165 45.000 -9.835 46.100 

Indtægtsdækket virksomhed Lønninger 25.978 26.581 24.155 28.000 -3.845 28.800 

Øvrige driftsudgifter 21.865 11.387 11.010 17.000 -5.990 17.300 

Overskud 1.275 -2.508 -1.276 0 -1.276 0 

15.13.01.95 Indtægter 10.056 17.718 16.199 11.500 4.699 11.700 

Driftsregnskab 2002 Driftsindtægter 10.056 17.718 16.199 11.500 4.699 11.700 

(1.000 kr.) Udgifter 9.794 19.401 17.044 11.500 5.544 11.700 

Tilskudsfinansieret Lønninger 3.719 10.336 10.271 7.500 2.771 7.700 

forskningsvirksomhed Øvrige driftsudgifter 6.075 9.065 6.773 4.000 2.773 4.000 

Overskud 262 -1.683 -845 0 -845 0 


TABEL 23 

Løn Øvrig drift I alt 

15.13.01 Resultatopgørelse indeværende år 

Bevilligsafregning 2002 Bevilling (B+TB) 31,6 7,1 38,7 

(mio. kr.) Nettoudgifter, regnskab 25,5 13,2 38,7 

Samlet virksomhed Korrektioner for ikke-fradragsberettiget moms 0,0 0,0 0 

Bevillingstekniske omflytninger 0,0 0,0 0,0 

Årets overskud 

Opgørelse af akkumuleret resultat 

6,1 -6,1 0,0 

Akkumuleret overskud ultimo 2001 1,2 8,2 9,4 

Primokorrektion til akk. overskud ultimo 2001 - - - 

Årets overskud 6,1 -6,1 0,0 

Disponeringsmæssig omflytninger -4,7 4,7 0,0 

Akkumuleret overskud ultimo 2002 2,7 6,8 9,5 

15.13.01.10 Resultatopgørelse indeværende år 



Almindelig virksomhed Korrektioner for ikke-fradragsberettiget moms 0,0 0,0 - 





Primokorrektion til akk. overskud ultimo 2001 0,0 0,0 - 


Disponeringsmæssig omflytninger -4,7 4,7 0,0 





Nordisk Campbell Center Korrektioner for ikke-fradragsberettiget moms 0,0 0,0 - 


Årets overskud 0,9 0,7 1,6 




Årets overskud 0,9 0,7 1,6 

Disponeringsmæssig omflytninger 0,0 0,0 0,0 



Bevilligsafregning 2002 Indtægter, regnskab 24,2 9,7 33,9 

(mio. kr.) Udgifter, regnskab 24,2 11,0 35,2 

Indtægtsdækket virksomhed Årets overskud 0,0 -1,3 -1,3 



Primokorrektion til akk. overskud ultimo 2001 - 

Årets overskud 0,0 -1,3 -1,3 



Bevilligsafregning 2002 Indtægter, regnskab 10,3 5,9 16,2 

(mio. kr.) Udgifter, regnskab 10,3 6,7 17,0 

Tilskudsfinansieret Årets overskud 0,0 -0,8 -0,8 

forskningsvirksomhed Opgørelse af akkumuleret resultat 



Årets overskud 0,0 -0,8 -0,8 



Tabel 24 

Finansieringskilder for tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed (1.000 kr.) 

Statslige fonds- og programmidler 13.105 

EU og andre internationale tilskudsgivere 1.199 

Øvrige tilskudsgivere 1.895 

Tilskud i alt 16.199 

TABEL 25 

Resultatopgørelse og driftssituation for Socialforskningsinstituttets indtægtsdækkende virksomhed (1.000 kr.) 

15.13.01.90 Indtægter 33.889 

Resultatopgørelse Direkte omkostninger 23.283 

- omkostningsbaseret Dækningsbidrag 10.606 

Fællesudgifter 11.882 

Resultat før afskrivninger og renter -1.276 

Afskrivninger 0 

Årets resultat -1.276 

15.13.01.90 Indtægter 33.889 

Resultatopgørelse - Udgifter (ekskl. andvendelse af overskud) 35.165 

- udgiftsbaseret + Provenue af træk på statslige puljer m.v. 0 

- Tilbagebetaling og forretning af statslige puljer m.v. 0 

+ Diverse TB-bevilliger 0 

TB-bevillingsnedsættelser 0 

Årets resultat -1.276 

15.13.01.90 Akkumuleret resultat ultimo 2001 4.416 

Akkumuleret +/- Primokorrektioner 0 

resultatopgørelse +/- Årets resultat -1.276 

- Overskud overført til ordinær virksomhed 0 

Akkumuleret resultat ultimo 2002 3.140 

15.13.01.90 Årets resultat før forretning for 2001 -2.508 

Driftssituation + Årets resultat før forretning for 2000 1.275 

+/- Årets resultat før forretning -1.276 

Virksomhedens driftssituation 2000-2002 -2.509 


TABEL 26 

1999 2000 2001 2002 

Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab 

Virksomhedsoversigt A. Hovedformål 

(15.13.01) 1. Forskning 14,7 17,5 24,0 23,2 

2002-prisniveauet (mio. kr.) 2. Udredning og evaluering 13,6 17,5 15,7 16,8 

1 + 2 i alt 28,3 35,0 39,6 40,0 

3. SFI-SURVEY 21,5 23,8 21,6 17,8 

4 Nordisk Campbell Center (NC2) 0,0 0,0 0,0 1,7 

5 Formidling 3,7 3,7 4,7 5,1 

6 Hjælpefunktioner 20,9 16,5 22,3 17,6 

Ressourceandel 25,2% 18,9% 22,8% 19,1% 

7 Generel ledelse og administration 8,6 7,6 9,7 9,8 

Ressourceandel 10,3% 8,8% 9,9% 10,7% 

8 I alt 83,0 86,7 97,9 92,0 

* Opgjort i bilag C 

** (A1 + A2 + A4)/B1 

*** A3/B5 

B. Produktion, produktivitet/enhedsomkostninger 

Forskning, udredning og formidling 

1. Udgivelser (vægtet antal) 43,6 

45,0 

45,6 

61,0 

2. Forskerårsværk 38,0 

53,0 

58,7 

61,1 

3. Produktivitetsindeks (1995=100) * 117,4 

86,9 

79,6 

108,9 

4. Direkte enhedsomkostninger ** 

Dataindsamling 

0,735 0,862 0,955 0,767 

5. Interview (vægtet antal) * 55833 52000 71884 51990 

6. Årsværk i SFI-SURVEY 27,5 28,0 24,5 20,0 

7. Produktivitet (1998=100) * 124,76 113,95 180,18 159,50 

8. Direkte enhedsomkostninger ** 0,384 0,457 0,293 0,342 


Fremlæggelse 

Socialforskningsinstituttets virksomhedsregnskab for 2002 er fremlagt i henhold til Akt 82 af 24. 

december 1996. 

Fremlæggelsen sker, for så vidt angår det ordinære regnskab, med henvisning til Finansministeriets 

bekendtgørelse nr. 1163 af 20. december 1994 om statens regnskabsvæsen mv. § 9. 

København den 1. april 2003 

Palle Simonsen Jørgen Søndergaard 

Formand Direktør 

Påtegning 

Virksomhedsregnskabet giver et samlet, dækkende og pålideligt billede af Socialforskningsinstituttets 

økonomi og faglige resultater, jf. § 41 i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 188 af 18. marts 2002 

(regnskabsbekendtgørelsen). For så vidt angår de dele af virksomhedsregnskabet, der svarer til det 

ordinære regnskab, er kravene i regnskabsbekendtgørelsens § 39 opfyldt. 

København den 12. april 2003 

Finn Mortensen 

Departementchef 


BILAG A 

Tal om økonomi og personale 

TABEL A1 

Indtægter, årets priser 

1.000 kr. 1998 1999 2000 2001 2002 

Basisbevilling 26.100 30.800 36.900 36.500 38.700 

Eksterne projektbevillinger * 28.254 30.796 34.159 36.379 35.962 

Serviceopgaver 14.666 17.889 25.192 16.799 14.426 

Andet ** 961 1.071 1.170 1.397 2.974 

I alt 69.981 80.556 97.421 91.075 92.062 

Pct. 

Basisbevilling 37 38 38 40 42 

Projektbevillinger 41 38 35 40 39 

Serviceopgaver 21 22 26 18 16 

Andet 1 2 1 2 3 

I alt 100 100 100 100 100 

* Bevillinger til forskning, udredning og evalueringer inkl. særlige opgaver 

** Rapportsalg og renter m.v. 

TABEL A2 

Indtægter i faste priser, indeks med 1995=100* 

1998 1999 2000 2001 2002 

Basisbevilling 115 132 153 146 153 

Projektbevillinger 124 132 142 146 142 

Serviceopgaver 153 181 248 159 135 

Andet 128 139 147 169 355 

I alt 125 141 165 148 148 

* Prisindex for offentligt konsum 


TABEL A3 

Eksterne projektbevillinger fordelt efter finansieringskilde (ekskl. Serviceopgaver). Årets priser 

1.000 kr. 1998 1999 2000 2001 2002 

Ministerier og styrelser 14.853 18.551 24.057 23.793 23.753 

Fonde og forskningsråd 7.021 8.315 6.637 8.885 8.963 

Øvrige 1.788 2.858 2.879 4.108 6.220 

I alt 23.662 29.724 33.573 36.786 38.936 

TABEL A4 

Personaleforbrug i årsværk fordelt efter funktioner 

2000 2001 2002 

Ledelse * ** 6,3 6,5 10,1 

Forskere * *** 51,1 57,5 60,0 

Andre akademikere 10,0 12,4 14,3 

Teknisk-administrativt personale **** 39,3 39,4 35,8 

Studenter 12,4 14,2 11,8 

Elever og jobpulje 3,2 6,5 7,2 

Projektdeltagere 0,3 0,1 0,0 

Distriktsledere 7,3 4,6 3,8 

I alt 129,9 141,2 143,0 

* Modsat år 2000 og 2001 er Forskningsledere opgjort under Ledelse i år 2002 

** Chefer i LR37 samt afdelings- og sektionsledere i LR36 

*** Forskere i stillingstukturen inkl. Forskningsprofessorer 

**** Teknisk-administrativt personale (kontorfunktionærer, edb-medarbejdere og betjente) 

Tabel A5 

Udstationeringer af forskere og gæsteforskere 

Udstationeringer Gæsteforskerbesøg 

Personer mdr. Personer mdr. 

1997 5 21 0 0 

1998 4 13,5 1 1 

1999 4 6,25 3 4,25 

2000 4 2,6 4 3,25 

2001 6 7,58 9 14,14 

2002 5 2,75 5 6 

Kun ophold af mindst 1 uges varighed er medregnet 


BILAG B 

Udgivelser på eget forlag 

Rapporter 

02:1 Boll, J. & Qvortrup Christensen, T.: 

Kontanthjælpsmodtagere og arbejdsmarkedet. 

Casestudie fra Vestegnen. 

02:2 Filges, T., Harsløf, I. & Nord-Larsen, 

M.: Revalidering – deltagere, forløb og 

effekter. 

02:3 Bach, H.B.: Kontanthjælpsmodtageres 

aktivering og arbejdsudbud. 

02:4 Carøe Christiansen, C. & Hohnen, P.: 

Betingelser for børns sociale ansvar. 

02:5 Hansen, H.: Elements of Social Security 

A comparison covering: Denmark, Sweden, 

Finland, Austria, Germany, The 

Netherlands, Great Britain, Canada. Kun 

udgivet elektronisk: 

/http://www.sfi.dk/sw1317.asp. 

02:6 Danske arbejdspladser – Plads til alle? 

Resultater og perspektiver fra Socialforskningsinstituttets 

forskning om arbejdsmarkedets 

rummelighed. 

02:7 Strange, M.: Unge krænkere. 

02:8 Christensen, E. & Ottosen, M.H.: Børn 

og familier. 

02:9 Weatherall, J.H.: Vejen til førtidspension. 

En analyse af overgangen til førtidspension 

i befolkningen. 

02:10 Christensen, E. & Egelund, T.: Børnesager. 

Evaluering af den forebyggende indsats. 

02:11 Børnesager i korte træk. Evaluering af 

den forebyggende indsats. 

02:12 Når der er brug for hjælp. Kommunens 

hjælp til børn og deres forældre. 

02:13 Egelund, T. & Thomsen, S.A.: Tærskler 

for anbringelse. En vignetundersøgelse 

om socialforvaltningernes vurdering i 

børnesager. 

02:14 Olsen, H.: Attitudes towards 

the disabled in Denmark. 

02:15 Bengtsson, S.: Bestemmer forvaltningen 

om du får førtidspension? – kommunens 

forvaltningspraksis og tilkendelse af førtidspension. 


02:16 Bach, H.B.: Aktiv socialpolitik. – en 

sammenfatning af evalueringer af revalidering 

og aktivering. 

02:17 Kvist, J. (red.): Beskæftigelsespolitik i et 

nyt Europa. 

02:18 Kvist, J. (red.): Velfærdspolitik i et nyt 

Europa. 

02:19 Boll, J. & Kruhøffer, A.: Virksomheders 

sociale engagement. Årbog 2002. 

02:20 Boll, J. & Kruhøffer, A.: Virksomheders 

sociale engagement. Årbog 2002 – Sammenfatning. 

02:21 Social responsibility of enterprises. Yearbook 

2002 – Summary. 

02:22 Ploug, N. (red.): Velfærd i Europa. Resultater 

og perspektiver fra Socialforskningsinstituttets 

komparative velfærdsforskning. 

02:23 Andersen, D. & Heide Ottosen, M. 

(red.): Børn som respondenter. Om 

børns medvirken i survey. 

02:24 Heide Ottosen, M. & Torbenfeldt 

Bengtsson, T: Et differentieret fællesskab. 

Om relationer i børnehaver, hvor der er 

børn med handicap. 

02:25 Carøe Christiansen, C. & Schmidt, G. 

(red.): Mange veje til integration. Resultater 

og perspektiver fra Socialforskningsinstituttets 

forskning om etniske minoriteter. 

02:26 Bonke, J.: Tid og velfærd. 

02:27 Bonke, J. & Munk, M.D.: Fordeling af 

velfærd i Danmark. Resultater og perspektiver 

fra Socialforskningsinstituttets 

forskning om velfærdsfordeling. 

02:28 Schmidt, Garbi: Tidsanvendelse blandt 

pakistanere, tyrkere og somaliere. Et integrationsperspektiv. 

02:29 Fridberg, Torben (red.): Socialpolitik – 

indsats og virkninger. Resultater og perspektiver 

fra Socialforskningsinstituttets 

forskning i socialpolitik og effektivitet i 

velfærdsproduktionen. 

02:30 Hohnen, Pernille: Aftalebaserede skånejob. 

En kvalitativ analyse. 

Konsulentrapporter 

Mogens Nord-Larsen: Tryghed blandt pensionister, 

til Socialministeriets Ældrekontor. 

Martin Munk: Gender, Marginalisation and 

Social Exclusion. Baggrundspapir til Ligestillingsafdelingen/SocialministerietsEU-konference 

med samme titel, København. 

Tine Rostgaard: Care services for children and 

other dependants - Equal Opportunities in the 

European Employment Strategy Process, EU 

Conference. 

Social Forskning 

Social Forskning er instituttets nyhedsblad. Det 

udkommer fire gange om året og orienterer i 

lettilgængelig form om resultaterne af instituttets 

arbejde. En gang om året udkommer Social 

Forskning som udvidet temanummer med bidragydere 

udefra. 

Abonnementet på de 4 ordinære numre er gratis 

og kan bestilles på library@sfi.dk. Elektronisk 

udgave kan downloades fra hjemmesiden 

www.sfi.dk 

2002/1 

Mikael Krone: Danske 15-åriges færdigheder er 

ikke gode nok 

Henning Bjerregård Bach: Kommunal aktivering 

– hvordan er beskæftigelseseffekten? 

Trine Filges, Ivan Harsløf & Mogens Nord- 

Larsen: Revalidering – behov for en skærpet 

indsats for de svageste 


Jon Kvist: Aktivering – sociale rettigheder og 

pligter i et komparativt perspektiv 

Torben M. Andersen, formand for Det økonomiske 

Råd, professor ved Institut for Økonomi, 

Århus Universitet: Aktiveringspolitikkens muligheder 

i velfærdssamfundet 

Annette Kruhøffer & Jan Høgelund: Danske 

virksomheder er blevet mere rummelige 

Hans Hansen: Folkepensionen i internationalt 

perspektiv 

Mogens Nord-Larsen: Hvordan er det med 

skatten? 

Joachim Boll & Thomas Qvortrup Christensen: 

Gode tider løser ikke problemerne for alle. 


Connie Carøe Christiansen & Pernille Hohnen: 

Børn lærer ikke socialt ansvar over for jævnaldrende 

Else Christensen: Familien klarer presset 

Mimi Strange: Hvad gør unge til seksuelle 

krænkere? 

Henriette Kjær, Socialminister: Indsatsen for 

børn og børnefamilier 

Jon Kvist: Hvor rummeligt er det danske arbejdsmarked? 

Olaf Johansen, pensioneret økonomichef: Mere 

velfærd? 


Else Christensen: Børn får for lidt hjælp i børnesager 

Søren Juul: Nye solidaritetsformer og samfundets 

sammenhængskraft 

Henning Olsen: Danske kvalitative interviewundersøgelser 

under lup 

Claus Hjort Frederiksen, Beskæftigelsesminister: 

Virksomhedernes sociale ansvar skal baseres på 

frivillighed 

Thomas Quaade: Efterlønsreform med begrænset 

virkning 

Merete Konnerup: Nyt center skal bygge bro 

mellem forskning og praktisk socialpolitik 

James Henry Weatherall: Hvem har særlig stor 

risiko for at blive førtidspensionist? 


Joachim Boll & Annette Kruhøffer: Medarbejderne 

forventer socialt ansvar fra deres virkomhed 

Tine Egelund: Anbringelse af børn beror på 

sagsbehandlerens skøn 

Jon Kvist: Udvidelse – udfordringer – udvikling. 

Beskæftigelses- og velfærdspolitik i et nyt Europa 

Bertel Haarder, Integrationsminister: Ingen 

integration uden arbejde 

Steen Bengtsson: Bestemmer forvaltningen om 

du får førtidspension? 

Connie Carøe Christiansen: Mange veje til 

integration 

Torben Fridberg: Socialpolitik og velfærdsproduktion 


Reprints 

Growing Up with Unemployment. 

A study of Parental unemploymenty and childrens 

risk of abuse and neglect based on national 

longitudinal 1973 birth cohorts in Denmark. 

Mogen Nygaard Christoffersen 1:2002. First 

published in Childhood – a global journal of 

child research Vol. 7, n. 4, Nov. 2000, SAGE 

London, uk, pp. 421-438. 

Work Incapacity and Reintegration: A Literature 

Review. 

Jan Høgelund, 2:2002. First published in Frank 

S: Bloch & Rienk Prins (eds.): Who Returns to 

Work & Why. Internatioinal Social Security 

Series, Volume 5, New Brunswick (USA) and 

London (UK), 2001, pp. 27-54. 

Nordic activation in the 1990s. 

Jon Kvist, 3:2002. First published in Benefits, 

Issue 31 May/June 2001. 

Insiders versus Outsiders and Endogenous 

Search. 

Trine Filges and Birthe Larsen. 4:2002. First 

published in H. Bunzel, B.J. Christensen, P. 

Jensen, N.M. Kiefer and D.T. Mortensen (eds.): 

Penel Data and Structural Labo Market Models. 

North- Hollnad, Amsterdam 2000. pp. 243- 

259. 

Working papers 

Low Wage Mobility in Denmark, Germany, 

and the United States Mette C. Deding, 

33:2002. 

Distributional Consequences of Change in 

Demographics and Unemployment in a Model 

of Real Equivalent Disposable Income. Mohammad 

Azhar Hussain, 30:2002. 

Poverty Dynamics in Denmark, Germany and 

the USA. Mohammad Azhar Hussain, 29:2002. 

Poverty Duration in Denmark Mohammad 

Azhar Hussain, 28:2002. 

Danish Children’s Educational Attainment - 

Effects of parents’ education, living conditions, 

and other background factors. Mette C. Deding 

and Mohammad Azhar Hussain, 27:2002. 

Paid work and unpaid work - diary information 

versus questionnaire information. Jens Bonke, 


The Identification of Incentive Effects of Benefit 

Exhaustion in Unemployment Insurance 

Systems. Lars Pico Geerdsen, 25:2002. 

Are the Marginalised Truly Marginalised? A 

Study of Labour Force Attachment in Denmark. 

Lars Pico Geerdsen, 24:2002. 

Does Labour Market Training Motivate Job 

Search? Lars Pico Geerdsen, 23:2002. 

Risk faktors in childhood. Mogens Nygaard 

Christoffersen, 16/a:2002. 

Trends of fatherhood patterns. Mogens Nygaard 

Christoffersen, 15/a:2002. 

Wage Differentials between Women and Men 

in Denmark. Lisbeth Pedersen & Mette Deding, 


Gender, Marginalisation and Social Exclusion- 

Martin D. Munk, 14/a:2002. 

The long-term consequences of parental. Mogens 

Nygaard Christoffersen, 14:2002. 

Partnerships and Governance - Local. Bodil 

Damgaard, 13:2002. 

Returning long-term Sick-Listed to Work. Jan 

Høgelund & Anders Holm, 12:2002. 


The Policy to Promote Social Responsibility. 

Anders Rosdahl, 10:2002. 

Welfare Systems and the Management of the. 

Dorte Boesby, Karen Margrethe Dahl & Niels 

Ploug, 09:2002. 

Welfare Systems and the Management of the. 

Karen Margrethe Dahl, Dorte Boesby & Niels 

Ploug, 08:2002. 

Distinct or Extinct? Mikko Kautto & Jon Kvist, 


Risk factors for adolescents' attempted. Mogens 

Nygaard Christoffersen, Henrik Day Poulsen, 

Anne Nielsen, 6:2002. 

An upbringing to violence? Mogens Nygaard 

Christoffersen, 5:2002. 

Is Unemployment Always Higher when Insiders. 

Trine Filges & Birthe Larsen, 4:2002. 

Stick, Carrot and Skill Acquisition. Trine Filges 

& Birthe Larsen, 3:2002. 

The Impact of Youth Unemployment Policy. 

Trine Filges & Birthe Larsen, 2:2002. 

Dissolved families - A prospective. Mogens 

Christoffersen, 1: 2002. 

Arbejdspapirer 2002 

Har salget af Københavns kommunes boliger 

forringet mulighederne for lavindkomstgrupper? 

Martin Rasmussen, 25:2002. 

Kommunal boliganvisning til almene familieboliger. 

Jørgen Anker, Ivan Christensen, Tina 

Skovgaard Romose & Tobias Børner Stax, 


Køn, marginalisering og social eksklusion. Martin 

D. Munk, 19b:2002. 

Effekter af dagpasning - en redegørelse for nationale 

og internationale forskningsresultater. 

Anne-Dorthe Hestbæk & Mogens Nygaard 

Christoffersen, 18:2002. 

At gøre noget kvalitativt målbart. Nanna Mik- 

Meyer, 17:2002. 

Salg af almene boliger og boligsituationen for 

lav-indkomstgrupper. Martin Rasmussen, 


Virksomhedsrevalidering som vendepunkt. Ivan 

Harsløf, Sanne Nissen Møller & Anders Ellegaard 

Hansen, 15:2002. 

Kommunal boliganvisning - en analyse af praksis 

og politik i Københavns Kommune. Ivan 

Christensen & Tobias Børner Stax, 14:2002. 

Folkepension, levekår og lavindkomst i Skandinavien. 

Et litteraturstudie om forsknings- og 

udredningstendenser. Henning Olsen, 13:2002. 

Dansk kvalitativ interviewforskning - Kvalitet 

eller kvaler? Henning Olsen, 11:2002. 

Social støtte til børn. Mogens Nygaard Christoffersen, 


Den kommunale organisering af det forebyggende 

arbejde med børn og unge. Bente Marianne 

Olsen, 8:2002. 

Ringe vilje til at være mobil blandt ledige kvinder 

- Et eksempel fra Sønderjylland. Niels Henning 

Bjørn og Cecilie Dohlmann, 7:2002. 

Familie-erfaringer. Johanne Steenstrup, 6:2002. 


Metoder og metodeudvikling i virksomhedsrevalideringen 

- set fra projekternes perspektiv. 

Ivan Harsløf, Sanne Nissen Møller & Anette 

Kruhøffer, 5:2002. 

Hvordan fastholdes ældre på arbejdsmarkedet. 

Mona Larsen, 4:2002. 

Metodeanvendelse i kommunernes forebyggende 

arbejde med børn og unge. Tine Egelund, 


Cost-effect-analyser på den aktive socialpolitik. 

Thomas Qvortrup Christensen, 2:2002. 

Mangfoldighedsledelse. Annette Kamp & Peter 

Hagedorn-Rasmussen, 1:2002. 

Arbejdspapirer og working papers kan downloades 

fra instituttets hjemmeside på www.sfi.dk. 

Her findes også emneopdelte lister of instituttets 

publikationer fra de seneste år. 

Udgivelser på eksterne forlag 

Videnskabelige artikler 

Bengtsson, Steen: Social service på andelsform. 

I: Stig Westerdahl, Katarina Friberg, Tom 

Johnstad (red.): Kooperation, socialt kapital och 

medborgerliga insatser. Föreningen Kooperativa 

Studier, Kooperativ Årsbok 2001. 

Christensen, Else: En opvækst hvor mor bliver 

mishandlet - fra barnets synsvinkel. Kön og 

Vold i Norden. TemaNord 2002:545, Nordiska 

Ministerråd – Forskning. 

Christoffersen, Mogens Nygaard: Children and 

adolescents life conditions in the Nordic Countries. 

Social predictors of children's life conditions. 

Nordic Council of Ministers. 

Christoffersen, Mogens Nygaard: Dissolved 

families - a prospective longitudinal cohort 

study of family strain before parental separation 

following schoolchildren born in Denmark 

1973. Scandinavian Population Studies, 

13:231-250. 

Christoffersen, Mogens Nygaard: Danske spædbørns 

sygelighed i de første levemåneder. Sammen 

med Anne Margrethe Nielsen, Søren Rasmussen, 

Ugeskrift for Læger, 164, 5644-8. 

Christoffersen, Mogens Nygaard: Effekter af 

dagpasning - en redegørelse for internationale 

forskningsresultater. Daginstitutioner til alle - 

en velfærdsredegørelse udgivet af BUPL. Sammen 

med Anne-Dorthe Hestbæk. 

Deding, Mette: Differences in income inequality 

across Europe. Market Driven or ... ? Sammen 

med Torben Dall Schmodt. EPAG working 

paper no 37. 

(www.iser.essex.ac.uk/epag/pubs/index.php). 

Egelund, Tine: Magtudøvelse i børneforsorgen. 

I: Margaretha Järvinen, Jørgen Elm Larsen og 

Nils Mortensen (red.): Det magtfulde møde 

mellem system og klient. Århus: Aarhus Universitetsforlag. 

Egelund, Tine: Supervisionens mål - professionalisering 

og personalepleje. Sammen med Anita 

Kvilhaug, Nordisk Sosialt Arbeid, nr. 2, 2002, 

22. årg. 

Hagedorn-Rasmussen, Peter: Toqua Village - 

En amerikansk kvalitetskommun. I: Hans Hasselbladh 

og Eva Bejerot (red.): Kvalitet utan 

Gränser – En kritisk belysning av kvalitetsstyring. 

Academia Adacta, Lund. 

Hussain, Azhar M.: Essays on Income Distribution, 

ph.d.-afhandling 2002:8, Nationaløkonomisk 

Institut, Handelshøjskolen i Århus. 


Hussain, Azhar M.: Child Deprivation in the 

European Union, EPAG Working Paper 38, 

Institute of Social and Economic Research, 

University of Essex. 

Høgelund, Jan: Reintegration: Public or Private 

Responsibility? Consequences of Dutch and 

Danish Policies toward Work-Disabled Persons, 

International Journal of Health Services, Vol. 

32, No. 3. 

Jacobsen, Vibeke: Uddannelse og danskkundskaber. 

Om uddannelse og danskkundskabers 

betydning for etniske minoriters integration i 

det danske samfund. AMID Working Paper 

Series 10/2002, Akademiet for Migrationsstudier 

i DK, Ålborg Universitet. 

Järvinen, Margaretha: Margaretha Järvinen, 

Jørgen Elm Larsen & Nils Mortensen (red.): 

Det magtfulde møde mellem klient og system. 

Århus: Aarhus Universitetsforlag 2002. 

Järvinen, Margaretha: Det magtfulde møde 

mellem klient og system - teoretiske perspektiver. 

I: Järvinen, M. m.fl. (red.): Det magtfulde 

møde mellem klient og system. Århus: Aarhus 

Universitetsforlag 2002, 9-27. 

Järvinen, Margaretha: Hjälpens universum. I: 

Anna Meeuwisse & Hans Swärd (red.): Perspektiv 

på sociala problem. Stockholm: Natur och 

Kultur 2002, 253-274. 

Järvinen, Margaretha: Institutionalised Resignation 

- On the Development of the Danish 

Treatment System. Nordic Studies on Alcohol 

and Drugs, 2002 (19), 5-17. 

Järvinen, Margaretha: Mødet mellem klient og 

system - om forskning i socialt arbejde. Dansk 

Sociologi 2, 2002 (13), 73-85. 

Jeppesen, Kirsten Just: Sygelighed blandt spædbørn 

fra etniske minoriteter. Sammen med 

Anne M. Nielsen og Søren Rasmussen, Ugeskrift 

for læger, nr. 164:5649/54. 

Koch-Nielsen, Inger: Værdierne i det frivillige 

arbejde, sammen med Jakob Clausen. I: Peter 

Gundelach (red.): Danskernes værdier 1981 – 

1999. Hans Reitzel 2002. 

Koch-Nielsen, Inger: Social Policy Aspects of 

Housing Policy. I: Sahlin & Karkkainen (red): 

Bostadslöshet som problem og politik. Sammen 

med Trine Nordgaard. TemaNord 2002:558 

Nordisk Ministerråd. 

Koch-Nielsen, Inger: The Danish Urban Committee 

Initiative as Evaluated through the Assessment 

Tool. Working paper for Eurohome 

Impact. The Housing Dimension of Welfare 

Reforms. Sammen med Tina Skovgaard Hansen 

og Ivan Christensen. Publicering: 

www.iccr-international.org. 

Koch-Nielsen, Inger: Access to Housing in 

Denmark. National Report for Feantsa. Sammen 

med Trine Nordgaard. 

Koch-Nielsen, Inger: Danish literature review 

on research into access to housing and homelessness. 

National report for Feantsa 2002. Publicering 

på: www. feantsa.org. 

Koch-Nielsen, Inger: Effekten af den boligsociale 

indsats over for indvandrere og flygtninge. 

Sammen med Ivan Christensen. AMID Working 

Paper Series 16/2002. 

Kvist, Jon: Changing Rights and Obligations in 

Unemployment Insurance. I: Roland Sigg & 

Christina Behrendt (eds.): Social Security in the 

Global Village. International Social Security 

series No. 8. New Brunswick: Transaction Publishers. 


Kvist, Jon: Beskæftigelsespolitik i Europa - sociale 

rettigheder og pligter i et komparativt perspektiv. 

I: Social Årsrapport 2002. Copenhagen: 

CASA & Socialpolitisk Forening. 

Kvist, Jon: Employment Policy in Europe - 

Social Rights and Duties in a Comparative Perspective. 

I: Social Policy in Denmark - in a 

European Perspective, Social Trends. Copenhagen: 

Danish Council of Social Welfare and 

Centre for Alternative Social Analysis. 

Kvist, Jon: Distinct or Extinct? Nordic Welfare 

States in a Global and European Context. 

Sammen med J. Kautto. Global Social Policy, 

2(2). 

Kvist, Jon: Die nordischen Wohlfahrtsstaaten 

im europäischen Kontext - Vorbild oder 

Auslaufsmodell? NORDEUOPAforum, 4(1). 

Kvist, Jon: Is the Nordic Welfare Model Sustainable? 

Special issue on The Nordic Welfare 

Model from the periodical Nordisk Social Arbeid. 

Lausten, Mette: What determines pay: Performance, 

incentives, gender? Ph.d.-afhandling, 

Handelshøjskolen i Aarhus, Det Erhvervsøkonomiske 

Fakultet. 

Mik-Meyer, Nanna: Omsorgens herredømme. 

I: Margaretha Järvinen, Jørgen Elm Larsen og 

Nils Mortensen (red.): Det magtfulde møde 

mellem system og klient. Århus: Aarhus Universitetsforlag. 

Munk, Martin D.: Social Inequality in the Welfare 

State, and Marginalisation in Modern Times. 

I: Jörg Blasius, Joop Hox, Edith de Leeuw, 

Peter Schmidt (eds.): Social Science Methodology 

in the New Mio.ennium Proceedings of the 

5th International Conference on Logic and 

Methodology, Leske + Budrich, Opladen (Germany), 

2002. 

Munk, Martin D.: Institutionalized Legitimate 

Informational Capital in the Welfare State: Has 

Policy Failed? I: Carlos Torres & Ari Antikainen 

(eds.): The International Handbook on the 

Sociology of Education: An International Assessment 

of New Research and Theory, Rowman 

& Littlefield Publisher, Boulder. 

Munk, Martin D.: Reformuleringen af økonomisk 

teori - forskellen på fornuftige og rationelle 

forventninger i det økonomiske felt. Dansk 

Sociologi, nr. 1/13. 

Olsen, Bente Marianne: Far i mors sted - fædre 

på orlov. Kvinder, Køn og Forskning, nr. 1, 

2002. (Reviewed). 

Olsen, Henning: Kvalitative kvaler. Kvalitative 

metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers 

kvalitet, København: Akademisk Forlag. 

Olsen, Henning: Kvaler eller kvalitet? En evaluering 

af danske kvalitative interviewundersøgelser. 

Nordisk Psykologk, 2/2002, pp. 145-172. 

Olsen, Henning: The silence of numbers. A 

split-sample experiment concerning respondents' 

linguistic sensitivity in Danish survey 

studies. London: International Journal of Social 

Research Methodology, 4/2002, pp. 293-312. 

Pedersen, Peder J.: Arbete? Var god dröj! Sammen 

med Christer Lundh, Li Bennich- 

Björkman, Rolf Ohlsson og Dan-Olof 

Rooth.Välfärdspolitiska rådets rapport 2002, 

SNS, Stockholm. 

Pedersen, Peder J.: International Migration and 

Migration Policy in Denmark. I: R. Rotte & P. 

Stein (eds.): Migration Policy and the Economy: 


International Experiences. Sammen med Nina 

Smith. Hans Seidel Stiftung, München. 

Pedersen, Peder J.: Utvandringen från de skandinaviska 

länderna, kap. 4. I: P. Molander & 

T.M. Andersen (red.): Alternativ i välfärdspolitikken. 

Sammen med Marianne Røed og Lena 

Schröder. SNS, Stockholm. 

Pedersen, Peder J.: Unemployment Traps: Do 

Financial Disincentives Matter? Sammen med 

Nina Smith. European Sociological review, Vol. 

18, No. 3, 271-288. 

Pedersen, Peder J.: Income Inequality and Income 

Mobility in the Scandinavian Countries 

compared to the United States. Sammen med 

Anders Björklund, Markus Jäntti, Mårten Palme, 

Nina Smith og Tom Wennemo. Review of 

Income and Wealth, Vol. 48, No. 4. 

Rostgaard, Tine: Caring for Children and Older 

People in Europe - a Comparison of European 

Policies and Practises. Policy Studies, Vol. 23.1. 

Rostgaard, Tine: Setting Time Aside for the 

Father - Father's Leave in Scandinavia. Community, 

Work and Family, 5/3. 

Schmidt, Garbi: Børn og unge, kap. 8. I: Integrationsforskningen 

i Danmark 1980-2002. 

Udarbejdet af Akademiet for Integrationsstudier 

(AMID). København: Ministeriet for Flygtninge, 

indvandrere og integration. 

Schmidt, Garbi: The Complexity of Belongning: 

Sunni Muslims in Chicago. I: Yvonne Y. 

Haddad & Jane I. Smith (eds.): Muslim Communities 

in the West: Visible and Invisible. 

Laham MD: Altamira Press. 

Schmidt, Garbi: Dialectics of Authenticity: 

Examples of Ethnification of Islam among 

Young Muslims in the United States and Denmark. 

The Muslim World, spring issue. 

Schmidt, Garbi: Betydningen af familieformer 

og familietraditioner for integrationsprocesserne. 

AMID Working Paper Series, nr. 21. Ålborg: 

Akademiet for Migrationsstudier i Danmark. 

Stax, Tobias Børner: Flytter de hjemløse hjem 

med tiden? Hvordan skulle jeg vide det? Social 

Kritik. Vol. 14 nr. 83. 

Tranæs, Torben: Allocating multiple units. 

Sammen med Kala Krishna. Economic Theory 

20, 733-750 (2002). 

Tranæs, Torben: Unrestricted Duopuly Competition: 

Equilibrium and survival. Sammen med 

Jaideep Roy. CIE Discussion Papers 2002-02. 

Winter, Søren: Kommunernes integrationsindsats 

efter den ny integrationslov, AMID Working 

Paper Series 30/2002. Aalborg: Akademiet 

for Migrationsstudier i Danmark (AMID). 

Winter, Søren: Forvaltningen av velferdspolitikken 

i Danmark, pp. 137-147. I: Det kongelige 

Socialdepartement, Stortingsmelding nr. 14 

(2002-2003): Samordning av Aetat, trygdeetaten 

og Socialtjenesten, Oslo. 

Winter, Søren: Kommunernes integrationsindsats 

efter den ny integrationslov, afsnit 7.3. I: 

Ulf Hedetoft, Kirsten Just Jeppesen og Hans 

Hummelgaard (red.): Kortlægning af forskning 

om etniske minoriteters integration. Akademiet 

for Migrationsstudier i Danmark (AMID). 

Winter, Søren: Integrations-, sundheds- og 

socialindsatsen i kommuner og amter, kap. 9, 

pp. 153-78. I: Integrationsforskningen i Danmark 

1980-2002. Sammen med Kirsten Just 

Jeppesen. Udarbejdet af Akademiet for Integra- 


tionsstudier (AMID). København: Ministeriet 

for Flygtninge, indvandrere og integration. 

Winter, Søren: Information, Interests, and Environmental 

Regulation, Journal of Comparative 

Policy Analyses. Sammen med Peter J. May. 

Vol. 4, No. 2, pp. 115-142. 

Formidlende artikler 

Christoffersen, Mogens Nygaard: Sociale indikatorer 

på børns levekår - risikofaktorer i barndommen. 

Psykologisk, pædagogisk rådgivning, 

39 (2), 2002:181-190. 

Fridberg, Torben: Børns Fritidsaktiviteter. I: 

Børns Levevilkår, Danmarks Statistik, april 


Graversen, Brian: Øger udsigten til aktivering 

de lediges jobsøgning? Sammen med Lars Pico 

Geerdsen, Samfundsøkonomen, s. 12-19. 

Hohnen, Pernille: Rummelighed på hollandsk. 

Noget Særligt, nr. 11. 

Järvinen, Margaretha: Arven efter Bourdieu, 

Kronik i Universitetsavisen, februar 2002. 

Järvinen, Margaretha: Forskningen har glemt 

sin sjæl. Materialisten. Tidsskrift for forskning, 

fagkritikk og teoretisk debatt, 1/2.2002 (30), 3- 

8. 

Järvinen, Margaretha: Magtfulde eksperter i 

hjælp. Kronik i Universitetsavisen, oktober 


Krone, Michael: En skæv leder. Debatindlæg i 

Fagbladet Folkeskolen, 15/02-2002. Sammen 

med Niels Egelund. 

Krone, Michael: Ingen usikkerhed i PISA. Debatindlæg 

i Fagbladet Folkeskolen, 01/03-2002. 

Krone, Michael: PISA står endnu. Fagbladet 

Folkeskolen, ¼-2002. Sammen med A. Andersen 

m. fl. 

Kvist, Jon: 40 års arbejde til alle, Socialrådgiveren, 

nr. 12. 

Kvist, Jon: Velfærdsstatens endeligt? Sammen 

med Niels Ploug og Torben Tranæs. Kronik i 

Politiken, 27. maj. 

Munk, Martin D.: Uddannelse - et policyinstrument 

og betingelse for magt. Social Kritik 

nr. 83. 

Munk, Martin D.: Socialpolitisk logik og praktisk 

logik - en modsætning? Social Kritik nr. 83. 

Munk, Martin D.: Pierre Bourdieus forklaringer 

på sociale uligheder og dominansforhold - en ny 

tænkning. Sammen med Peter Koudahl. Social 

Kritik nr. 83. 

Munk, Martin D.: Sportens væsen og uvæsen 

en analyse af sportens historiske regimer i lyset 

af dopingkrisen. Sammen med Jeppe Loshak. 

Social Kritik nr. 83. 

Olsen, Henning: Kvalitative veje eller vildveje? 

Nyhedsbrev nr. 33, november 2002, Center For 

Kvalitativ Metodeudvikling, Psykologisk Institut, 

Århus Universitet. 

Platz, Merete: Familien lever stadig, kronik i 

Nyhedsinformation for Social- og Sundhedssektor. 

September 2002. 

Ploug, Niels: Sørens far har penge, temanummer 

om social arv og uddannelse. AKF Nyt 

2/2002. 

Rasmussen, Lene Kofoed: Om slør og tilsløring, 

i temanummeret Orientalisme, 3. Verden Magasinet 

X, nr. 1/02. 


Rasmussen, Lene Kofoed: Anmeldelse af Edward 

Said: Orientalisme, i Dansk Sociologi nr. 

4/13. årg. 

Tranæs, Torben: Boganmeldelse i Nationaløkonomisk 

Tidsskrift 140, 224-227 (2002): "Løndannelse 

- mellem marked og institutioner" af 

Jørgen Stamhus. 


BILAG C 

Instituttets medarbejderes 

foredrag og konferencepapers 

Anker, Jørgen: 

Konferencepaper: 

• Contesting the meaning of active citizenship. 

Dynamics and strategies of associations 

of unemployed people in Denmark. XI 

Nordic Social Policy Research Meeting, 

Espoo, Finland. 

• Kommunernes boliganvisning - belyst ved en 

kvalitativ undersøgelse af anvisningspraksis i 

fire kommuner. Sammen med Tobias Børner 

Stax, Ivan Christensen, Tina Skovgaard 

Romose. By og Byg, forskningsseminar. 

Sankt Helene Centret, Tisvildeleje. 

Bach, Henning: 

Foredrag: 

• Effekter af aktivering og revalidering. Beskæftigelsesministeriet. 

Thoruplund, Hundested. 

• 

Bengtsson, Steen: 


• The concept of working ability. Projektet 

Definitions of Disability, Bruxelles. 

• From cheerleaders to dart players. Sammen 

med Janika Wiene. Innovation Journal, Ottawa 

University. 

• Forskelle mellem kommuner og forskelle 

mellem sagsbehandlere - et resultat fra forældreundersøgelsen. 

Seminar om socialpolitik 

og handikap. Socialforskningsinstituttet, 

København. 

• Hvordan vi gør anvendt forskning til forskning, 

der anvendes? Sammen med Janika 

Wiene. Socialforskningsinstituttet, København. 

Seminar om socialpolitik og handikap. 

• Quality of life and quality in services. Seminar 

om servicekvalitet på handikapområdet i 

EU-formandsskabet. Socialministeriet, København. 

Foredrag: 

• Forældre til børn med handicap møder systemet. 

DSI, København. 


• Reduktionen i tilkendelser af førtidspension 

i Danmark, Socialforskningsinstituttet, København. 

• Reduktion i tilkendelser af førtidspension. 

Socialforskningsinstituttet, København. 

• Brugerindflydelse som vej til kvalitet i service. 

Socialministeriet, København. 

• Fritvalgsmodeller mht plejehjem og ældrepleje. 

Omsorgsorganisationernes Samråd, 

Svendborg.. 

• Voksnes reaktion over for handikappede. 

Lev, Greve. 

• Brugervurdering af sagsbehandlere. HAREC, 

Christiansstad, Sverige. 

• Opsummering af workshops. Socialministeriet, 

København. 

• Handikapforskning. Den Sociale Højskole, 

Odense. 

Bjørn, Niels Henning: 


• De ledige kvinder i Sønderjylland. Sammen 

med Cecilie Dohlmann Weatherall. National 

Økonomisk Forening, Kolding. 

Boll, Joachim Lynggaard: 

Foredrag: 

• De ledige kontanthjælpsmodtagere og det 

rummelige arbejdsmarked. Sammen med 

Thomas Qvortrup Christensen. FKKA's Socialudvalg, 

Skælskør. 

• Det inkluderende arbejdsliv - de danske 

erfaringer med virksomhedernes sociale ansvar. 

Socialdepartementet og Nordisk Råd, 

Oslo. 

• Rummelighed og kvalifikationskrav på det 

moderne arbejdsmarked. Den sociale højskole, 

Jægerspris. 

Bonke, Jens: 


• Energy, effort and the gender wage gap. 

Sammen med Nina Smith. International Re- 

search Consortium in the Economics of 

Time Use, IZA, Bonn. 

• Tidsanvendelse og udsatte grupper. Udsathed 

og forbrug i de nordiske velfærdssamfund, 

Lunds universitet. 

• Paid work and unpaid work - diary information 

versus questionnaire information. International 

Association of Time Use Research, 

Lissabon. 

Foredrag: 

• Kvantitative og kvalitative metoder. Udsathed 

og forbrug i de nordiske velfærdssamfund. 

Schæffergården, Gentofte. 

Christensen, Else: 


• Hvad betyder det for børns udvikling, når 

mor bliver mishandlet? Køn og Voldseminar, 

Nuuk. 

• Børneforløbsundersøgelsen. En forløbsundersøgelse 

af mere end 5000 børn født i 

1995. På Nordisk forskerseminar om Forløbsundersøgelser 

med børn. Socialforskningsinstituttet, 

København. 

Foredrag: 

• Barnets perspektiv i familjer där misshandel 

förekommer. Uppsala Universitet och Riskkvinnocentrum, 

Uppsala. 

• Introduktion til problemstilling om anbragte 

børn og unge. Høring på Christiansborg, 

København. 

• Hvilke former for støtte har børnene brug 

for? Sundhedsstyrelsen og Fyns Amt, Middelfart. 

• Børn i familier med alkoholmisbrug. Fyraftensmøde 

i Græsted-Gilleleje Kommune. 

• Hvad børn har brug for? Fremtidsværksted 

om forsømte børn i Nuuk, Nuuk. 

• Hvad er kvalitet i arbejdet med børn og 

unge? Familiegrupperne i Aalborg Kommune, 

Aalborg. 


• Evalueringsresultater på børneområdet. Folketingets 

Socialudvalg, København. 

• De 3-årige børns liv, trivsel og udvikling - 

med særligt fokus på de socialt svageste. Jelling 

Seminarium. 

• Børnesager - Evaluering af den forebyggende 

indsats. Socialforskningsinstituttet, København. 

Christiansen, Connie Carøe: 

Foredrag: 

• Integration - nogle perspektiver i en skandinavisk 

sammenhæng. Hovedstadens Pæd.seminarium, 

København. 

• Forsøgsprojekter i Ishøj og København. 

Socialpolitisk Forening, Hotel Cab-inn, Frededriksberg. 

• Kvinders islamiske aktivisme i et transnationalt 

perspektiv. Evas Ark - Interkulturelt 

kvindeforum, København. 

• Integration - når "de" bliver som "os"? Vestsjællands 

Biblioteksforening, Røsnæs. 

• Betingelser for børns sociale ansvar. CVU 

Vest, Esbjerg. 

Christoffersen, Mogens Nygaard: 


• The long term consequences of parental 

alcohol abuse: a cohort study of children in 

Denmark. 52th Alcohol Problems Research 

Symposium, Alcohol & Research Centre, 

University of West of England, Kendal, 

Cumbria, U.K. 

• An upbringing to become a homicide? Paper 

at II Conference of the European Society of 

Chriminology. Sammen med Keith Soothill 

& Brian Francis. European Society of Criminology, 

Toledo, Spain. 

• Risikofaktorer i barndommen - Registerforskningsmetoden 

anvendt på to generationer 

børn og deres forældre fulgt gennem 

barndom og ungdom. Sammen med M. Azhar 

Hussain. Nordisk forskerseminar om 

Forløbsundersøgelser med børn. Socialforskningsinstituttet, 

København. 

Foredrag: 

• Risikofaktorer i barndommen - langtidsvirkninger 

af forældremisbrug. Sundhedsstyrelsen, 

Scanticon Comwell, Middelfart. 

• Social støtte til børn. Socialforksningsinstituttet, 

København. 

• Risikofaktorer i barndommen. Psykologilærerforeningen, 

Vestre Borgerdyd, Sjælør 

Boulevard, København. 

• Social støtte til børn. Høje Taastrup Kommune, 

Høje Taastrup. 

• Social støtte til børn - anbragte børn. 

Sundhedsstryrelsens A-kursus i Pædiatrisocialpædiatri, 

AstraZeneca, Albertslund. 

• Social støtte til børn. Institut for folkesundhedsvidenskab, 

Københavns Universitet, 

Panuminstituttet, København. 

Colmorten, Ellinor: 


• New Actors in Danish Social Policy. Fremlagt 

på konferencen: Social Values, Social 

Policies, University of Tilburg, Holland. 

Foredrag: 

• Nordisk Campbell Center, om opstart af 

Nordisk Campbell Center. AKF's seminar 

om "Forskning i socialt arbejde", Ingeniørforeningen, 

København. 

• Nordisk Campbell Center, om opstart af 

Nordisk Campbell Center. Dansk Evaluerings 

Selskabs seminar Evaluering 2002. 

• Lærer vi noget? Hotel Marienlyst, Helsingør. 

• Forskellige dimensioner i metodebegrebet. 

Sammen med Anne-Dorthe Hestbæk og 

Ivan Christiansen. Socialministeriets seminar 

om metodeudviklingsprogrammet, Socialministeriet. 


Damgaard, Bodil: 


• Partnerships as Means to Governance. Flexicurity 

- Models, Politics and Effects. Internationalt 

forskningsseminar på Socialforskningsinstituttet. 

• Building Local Governance in Denmark. 

Nationally legislated local partnerships. 

NOPSA (Nordiske Statskundsskabskongres), 

Ålborg. 

• Central Sway of Local Governance. Nationally 

mandated local partnerships. Sammen 

med Lotte Ernst. EGPA/SGLG: European 

Group of Public Administation / Study 

Group of Local Governance, Potsdam. 

Foredrag: 

• Kommunerne, virksomhederne og den aktive 

socialpolitik. Landsforeningen af Polio-, 

Trafik og Ulykkesskadede, København. 

Deding, Mette: 


• Change of job and change of residence - 

geographical mobility of the labour force. 

Sammen med Trine Filges. By og Bygs 

Forskningsseminar, Tisvildeleje. 

• Change of job and change of residence. 

Sammen med Trine Filges. European Association 

of Labour Economists, Paris. 

Foredrag: 

• Choosing between family and work. The 

dual labour supply of Danish Women. 

Sammen med Mette Lausten. Women Work 

and Health, 3rd International Congress, 

Stockholm. 

Dohlmann, Cecilie: 


• Mobilitet blandt ledige kvinder - Et eksempel 

fra Sønderjylland. Sammen med Niels 

Henning Bjørn. National Økonomisk Forening, 

Kolding Fjord. 

• Marginalization on the Danish Labour Market. 

Stakes, SFI, NOVA, SOFI: Redesign 

the Welfare State? Policy Reforms and their 

Consequences. 

Egelund, Tine: 


• Forløbsundersøgelse om anbragte børn. 

Sammen med Anne-Dorthe Hestbæk. Konference 

om Forløbsundersøgelser med børn, 


Foredrag: 

• Effekter af anbringelse uden for hjemmet. 

Sammen med Anne-Dorthe Hestbæk. The 

Nordic Campbell Centre Inauguration Seminar, 

Helsingør. 

• Hvad er kvalitet i socialt arbejde? Dansk 

Socialrådgiverforening. 

• Vidensbaseret socialt arbejde. AKF. 

• Metodeanvendelse i det forebyggende arbejde. 


• Effekter af anbringelser uden for hjemmet. 

The Nordisk Campbell Center Inauguration 

Seminar, Marienlyst, Helsingør. 

• Tærskler for anbringelse. Socialforskningsinstituttet, 

København. 

• Forskning om det sociale arbejde med børn. 

Regeringens Børneråd. 

Geerdsen, Lars Pico: 

Foredrag: 

• Does Labour Market Training Motivate Job 

Search? Nationaløkonomisk Forenings årsmøde 

samt Econometric Society's European 

Meeting (ESEM),Venedig. 

Gregersen, Ole: 

Foredrag: 

• Forandringspraksis: Erfaringer fra kommunale 

socialforvaltninger, MPP-uddannelsen, 

Roskilde Universitets Center. 

• Resultater af revalidering. Århus Amt, Århus. 


Hagedorn-Rasmussen, Peter: 


• Diversity management - from language to 

reality - Diversity management and equality 

in organizations. Sammen med Annette 

Kamp. Strathclyde University, Glasgow. 

• Diversity Management - making sense of the 

multicultural organization. Sammen medAnnette 

Kamp. 18th Colloquium for the 

European Group for Organization Studies 

(EGOS), Barcelona. 

• Narratives of diversity - new arenas for challenging 

inequality? Sammen med 

Annette Kamp. Paper presented at the international 

conference: Meeting ourselves and 

the others - perspectives in diversity research 

and diversity practices. Göteborg Universitet. 

• Contextualising a decontextualised concept 

of managing diversity. Sammen med Annette 

Kamp. Paper presented at the international 

conference: Meeting ourselves and others 

- perspectives in diversity research and diversity 

practices. Göteborg Universitet. 

Foredrag: 

• Mangfoldighedsledelse - mellem vision og 

praksis. Sammen med Annette Kamp. Nordisk 

Ministerråd/Sintef, Voksenkollen, Oslo. 

• Diversity management in a European context. 

PEWS, Cornell University, U.S.A. 

Hestbæk, Anne-Dorthe: 

Foredrag: 

• Livsformer i den moderne familie. Ishøj 

kommune, Ishøj Idrætscenter. 

• Lederudvikling af daginstitutionsledere. 

Københavns Kommune, Socialcenter Vesterbro. 

• Kommunikation til forældre med syge børn. 

Dansk Pædiatrisk Selskab, Rigshospitalet. 

• Familier og børn i det senmoderne samfund. 

Psykologilærer-foreningen, Fuglsangcenteret, 

Fredericia. 

• The Danish Longitudinal Study on Children 

in Care. The Nordisk Campbell Center 

Inauguration Seminar, Marienlyst, Helsingør. 

• Ny arbejdskultur og identitet - også i staten? 

Finansministeriet, Personalestyrelsen, Nationalmuseet. 

• SFI's anbringelsesforløbsundersøgelse. Socialforskningsinstituttet. 

• Den teoretiske forskning om metoder i socialt 

arbejde. Socialministeriet. 

Hohnen, Pernille: 


• Corporate social responsibility as flexicurity? 

Præsenteret på konferencen Flexicurity – 

Models, Policies and Effects, Socialforskningsinstituttet, 

København. 

• Dansk og hollandsk socialpolitik - forestillinger 

om arbejde og sygdom. Netværk for 

kulturananlyse, Middelfart. 

• Work or Charity? Individual experiences 

with Danish and Dutch reintegration. EA- 

SA/European Assiation of social anthropologists, 

København. 

Foredrag: 

• Oplevelser i fleksjob. Nørre Alslev kommune, 

Nørre Alslev. 

• Betingelser for børns sociale ansvar. Sammen 

med Connie Carøe Christiansen, Socialforskningsinstituttet, 

København. 

• Hussain, Azhar M.: 

• Konferencepaper: 

• Children's educational attainment. Sammen 

med Mette Deding. ESPE, Bilbao. 


Høgelund, Jan: 


• Reintegration Public or Private Responsibility? 

Præsenteret på: Flexicurity – Models, Policies 

and Effects, Socialforskningsinstituttet, 

København. 

• A theoretical framework for labour market 

integration of work-disabled people. XI 

Nordiske socialpolitiske forskermøde, Helsinki. 

Foredrag: 

• Disabled People, Disability Policies, and 

Labour Market Integration. Ergoterapeut og 

Fysioterapeutskolen i Næstved. 

Jacobsen, Vibeke: 


• The Educaitonal Attainment of the Children 

of the Danish Guest Worker Immigrants. 

Sammen med Nina Smith. European Association 

of Labour Economist. University Paris 

1, Sorbonne. 

Foredrag: 

• 20 år i Danmark. Om en undersøgelse af 

nydanskeres situation og erfaring. Sammen 

med Garbi Schmidt. Gentofte Seminarium. 

• Uddannelse og danskkundskaber hos etniske 

minoriteter samt betydningen heraf for integrationen 

på arbejdsmarkedet. Integrationsministeriet, 

København. 

• The edcuational attainment of the children 

of the Danish guest worker immigrants. 

Handelshøjskolen i Aarhus. 

• Uddannelse og danskkundskaber hos etniske 

minoriteter samt betydningen heraf for integrationen 

på arbejdsmarkedet. Equalprojektet 

Welfare Models and Integrations Strategies, 

Arbejdsformidlingen, Region Frederiksborg, 

København. 

Jæger, Mads Meier: 


• Up for the Challenge? Western European 

Welfare States Under Pressure. Sammen 

med Jon Kvist, STAKES, Helsinki, samt European 

Social Policy Research Network, Tilburg 

University, Holland. 

Järvinen, Margaretha: 

Foredrag: 

• Om forskning i socialt arbejde. Socialforskningsinstituttet, 

København. 

Bourdieus magtbegreb. Københavns Universitet, 

København. 

Kamp, Annette: 


• Diversity Management - from language to 

reality. Sammen med P. Hagedorn- 

Rasmussen. Paper presented at the 20th 

Annual International Labour Process Conference. 

Glasgow. 

• Diversity management - making sense of the 

multi-cultural organization. Sammen med P. 

Hagedorn-Rasmussen. 

• Paper presented at the 18th Colloquium for 

the European Group for Organization Studies 

(EGOS), Barcelona. 

• Narratives of diversity - new arenas for challenging 

inequality? Sammen med Peter Hagedorn-Rasmussen. 

• Paper presented at the international conference: 

Meeting ourselves and the others - 

perspectives in diversity research and diversity 

practices. Göteborg. 

• Contextualizing the decontextualized concept 

of managing diversity. Sammen med P. 

Hagedorn-Rasmussen. Paper presented at 

the international conference: Meeting ourselves 

and others - perspectives in diversity 

research and diversity practices. Göteborg. 

Koch-Nielsen, Inger: 


• Volunteering, Welfare and Values. University 

of Tilburg, Holland. 


• Danish Research on Homelessness, By og 

Byg forskningsseminar,Tisvilde. 

Foredrag: 

• Kan de frivillige gøre en forskel? Socialpolitisk 

forening. København. 

• Den frivillige verden og velfærdssamfundet. 

Center for frivilligt socialt arbejde, Odense. 

• Nyere socialpolitiske strategier. Kirkens 

Korshær. Århus. 

• Værdier og frivilligt arbejde. Kontaktudvalget 

til det frivillige arbejde/center for frivilligt 

socialt arbejde, Odense Congres Center. 

• De private netværks rolle i fremtiden. Ældresagens 

tænketank, København. 

• Samspil mellem arbejdsliv og familieliv, 

Euroforum, Radisson SAS, København. 

Konnerup, Merete: 

Foredrag: 

• The Nordic Campbell Center - hvordan 

man laver et review. Seminar: Hur evidensbaserade 

program kan utvecklas inom handikappområdet. 

HAREC, Lund. 

• The aim and vision of the Nordic Campbell 

Center. The Nordic Campbell Center Inauguration 

Seminar, Hotel Marienlyst, Helsingør. 

Krone, Michael: 

Foredrag: 

• PISA i et politisk administrativt perspektiv, 

Børne- og kulturchefforeningen, Ringkøbing 

Amt og Storstrøms AMT. 

Kvist, Jon: 


• Welfare Policy and Welfare Distribution in 

Eastern and Western Europe, Social Policy 

Seminar, Bialobrzegi, Polen. 

• Precise Past, Fuzzy Future - Methodological 

innovations in the study of diversity exemplified 

by welfare state change, COST A15 

Conference, Welfare Reforms for the 21st 

Century, Oslo. 

• Up for the Challenge? European welfare 

states under pressure. XI Nordic Social Policy 

Research Meeting: Redesign of the Welfare 

State? - Policy Reforms and their Consequences. 

Espoo, Finland samt European Social 

Policy Research Network (ESPRN) conference: 

Social Values, Social Policies. Tilburg 

University, Holland. Sammen med 

Mads Meier Jæger. 

• Welfare in Europe - Models and Employment, 

EQUAL conference "Welfare Models 

and Integration Strategies: the Societal Level, 

Syddansk Universitet, Odense 

Foredrag: 

• Velfærdsstaten og samfundsforskning - problemer, 

principper og perspektiver i anvendt 

socialforskning. Oplæg på temadag arrangeret 

af Sociologisk Analyse. Risskov. 

• Den demografiske udvikling som en udfordring 

for den danske velfærdsstat. Oplæg 

journalistuddannelsen, Syddansk Universitet, 

Odense. 

• Social Protection in Europe and Asia: Policies, 

Pressures and Perspectives. Oplæg på 

konferencen: Asem4people, organiseret af 

Socialpolitisk Forening og Socialforskningsinstituttet, 

Arkitektskolen i København. 

• Den nordiske velfærdsmodel i en global og 

europæisk kontekst: Udfordringer og udviklingstræk. 

Oplæg ved styrelsesmøde for Nordisk 

Forum for Socialpædagoger (NFFS) arrangeret 

af Socialpædagogisk Landsforbund, 

København. 

• Nationale og internationale drivkræfter, pres 

og tendenser i den socialpolitiske udvikling 

ud fra et lærer-perspektiv. Oplæg på H-4 

Landsmøde, Den sociale Højskole, København. 

• Kan vi klare det hele? Om velfærdssamfundets 

prioriteringer. Oplæg på høringen: Det 

aldrende samfund: Hvad har vi lært? Er der 


ehov for nye tiltag? Landstingssalen, København. 

• Socialpolitikkens udvikling og udfordringer - 

fremtidens sociale arbejde? Temadag. Den 

sociale Højskole, Odense. 

• Up for the Challenge? European welfare 

states under pressure. Sammen med Mads 

Meier Jæger. Institutseminar, Socialforskningsinstituttet, 

København. 

Langkilde, Birgitte Frandsen: 

Foredrag: 

• Forventninger til velfærdssamfundet. LOF, 

Jyllinge. 

Larsen, Mona: 

Foredrag: 

• Fastholdelse af ældre lønmodtagere på arbejdsmarkedet. 

Effekten af jobfaktorer på 

tidlig tilbagetrækning. Oplæg på konferencen 

Seniorer på arbejdsmarkedet, arrangeret 

af Center for Studier i Arbejdsliv i samarbejde 

med Netværket: Kvinder, køn og arbejdsmarked. 

Afholdt på SFI. 

Lausten, Mette: 


• The European Income Distribution - The 

Importance of Family Structure and Labour 

Market Attachment. Sammen med Mette 

Deding og Jens Bonke. European Association 

of Labour Economists (EALE), Paris. 

Foredrag: 

• Fertility and Welfare in European Households. 

Sammen med Jens Bonke og Mette 

Deding. 3rd International Congress on 

Women, Work and Health, Stockholm. 

• Gender Differences in Managerial Compensation 

- Evidence from Danish Data. European 

Associatio of Labour Economists (EA- 

LE), Paris. 

• The European Income Distribution - The 

Importance of Family Structure and Labour 

Market Attachment. Sammen med Mette 

Deding og Jens Bonke, European Association 

of Labour Economists (EALE), Paris. 

Mik-Meyer, Nanna: 


• Institutionel etnografi, præsenteret på en 

metode-konference afholdt af Netværk for 

kulturanalyse i Danmark, Institut for Antropologi, 

København. 

• Klientkonstruktioner, deludkast til kap. 5 i 

afhandlingen: Mødet mellem klient og system 

i to amtslige revalideringsinstitutioner i 

Danmark, præsenteret på Den Nordiske Sociolog 

Kongres, Island. 

• Diffuse institutioner, præsenteret på Magtph.d.-kursus 

ved Sociologisk Institut, København. 

Foredrag: 

• Klientgørelse, Dansk Etnografisk Forenings 

Årsmøde, København. 

Munk, Martin: 


• Social Reproduction or Social Mobility? The 

Intergenerational Transmission of Marginalisation. 

Sammen med James McIntosh. 

Nordic Sociological Association, Island. 

Foredrag: 

Indlæg på ph.d.-kursus. Handelshøjskolen i 

København. 

• Indlæg på ph.d.-kursus. Uppsala Universitet. 

• Indlæg i undervisningsforløb, Rigshospitalet. 

Universitetshospitalernes center for Sygepleje- 

og omsorgsforskning. 

Nilssen, Even: 


• Compulsory intervention towards adult 

substance abusers and mentally disabled 


people in Scandinavian social law. ESPRN, 

Tilburg University, Holland. 

Foredrag: 

• Bruk av tvang i den norske sosialretten. 

Høgskulen i Sogn og Fjordane, Sogndal, 

Norge. 

Olsen, Henning: 

Foredrag: 

• Effekter af aktivering og revalidering. Beskæftigelsesministeriet, 

Thoruplund, Hundested. 

• Konteksteffekter i surveyundersøgelser. Växjö 

Universitet,Växjö. 

Ottosen, Mai Heide: 


• Children as social actors. A critical comment. 

International konference: The meeting 

between researcher and the field, Socialforskningsinstituttet, 

København. 

Foredrag: 

• Den beslaglagte tid og den splintrede identitet. 

Dansk Sociologforenings årsmøde, København. 

• Familie og tid - et kultursociologisk approach. 

Forelæsning ved ph.d.-seminar om 

familielivets relationer. Center for barndoms-og 

familieforskning, Roskilde Universitetscenter. 

• Metoder til studier af børns liv - med børnehaven 

som case. Foredrag for professionsbachelorstuderende. 

Viborgseminariet, København. 

Pedersen, Peder J.: 


• A Tale of Two Countries: Poverty and Income 

Distribution among Immigrants in 

Denmark and Sweden since 1984. World 

Institute for Development Economics Re- 

search. Konference om Poverty, International 

Migration and Asylum, Helsingfors. 

Pedersen, Lisbeth: 

Foredrag: 

• Aktiv arbejdsmarkedspolitik. Vingstedcenteret. 

• Det rummelige arbejdsmarked. Handelshøjskolen 

i København. 

• Aktiveringens muligheder og begrænsninger. 

Den kommunale højskole, Grenå. 

• Integration og fastholdelse af ledige på Vestegnen. 

Erhvervsknudepunkt for Hovedstadens 

Vestegn, Arken, Ishøj. 

• De langvarige kontanthjælpsmodtagere. 

Formidlingscenteret for socialt arbejde, Koldingfjord. 

• Effectiveness of Activation Policy, The XI 

Nordic Social Policy Research Meeting, Hanasaari, 

Cultural Centre, Finland. 

• Activation Policy in Denmark. FOR:N, 

Berlin. 

Platz, Merete: 


• Hvilken rolle spiller ældres sociale netværk 

og familien? Høringskonferencen: Det aldrende 

samfund: sundhed, omsorg og forebyggelse 

– kan det betale sig? Arrangeret af 

Teknologirådet for Folketinget. 

• What one is able to do, what one has done 

previously, what one actually does - about 

middle-aged and elderly women's and men's 

housework in Denmark. Dansk gerontologisk 

selskab, Scandinavian Congress Center, 

Århus. 

Foredrag: 

• Det sociale liv i alderdommen. Omsorgsorganisationernes 

Samråd, Askov Højskole. 

Ploug, Niels: 

Foredrag: 


• The Danish Welfare Model, konferencen 

On Va El Model Scandinau, University 

Pompeu Fabra, Barcelona. 

• Velfærdsstaten i international komparativ 

belysning. Forvaltningshøjskolen, Frederiksberg. 

• Velfærdseuropa. Levestandard og levevilkår. 

Kursus for historielærere i gymnasiet, Liselund, 

Slagelse. 

• Velfærdsstatens fremtid - fremtidens velfærdsstat. 

Nordisk Journalistisk Efteruddannelse, 

Århus. 

• Tryghed i forandring. SAMAK 21, Nordisk 

Arbejderkongres. Södertälje. 

• Social exclusion and poverty from the perspective 

of the child. Children's Europe 

Meeting. København. 

Rasmussen, Lene Kofoed: 


• Returnees, transmigrants and visitors. Notes 

from the field. Förbundet för forskning om 

Internationelle Migration och Etniske Relationer/IMER-förbundet. 

Linköping Universitet, 

Campus Norrköping. 

Foredrag: 

• Når kvinder fortolker Islam. Center for 

kulturforskning, Århus Universitet, Århus. 

• Symbolic inclusion of immigrant children 

and families as a key challenge, EU Roundtable, 

Danish Ministry of Social Affairs, Århus. 

Roepstorff, Anne Kirstine: 


• The Walk and the Talk. EASA/European 

Association of social anthropologists: Social 

Business. From Economic Anthropology to 

Business Anthropology. København. 

Rosdahl, Anders: 

Foredrag: 

• Håndtering af langtidsledige. Socialforskningsinstituttet. 

• Virksomhedsrevaliering – evalueringsresultater. 

FormidlingsCenter Århus, Beskæftigelsesministeriet, 

Axelborg, København. 

Rostgaard, Tine: 


• Developing indicators of day care for 

children, Observatory for the Development 

of Social Services in Europe, Berlin. 

Foredrag: 

• Care services for children and other dependants 

- Equal Opportunities in the European 

Employment Strategy Process, Socialministeriet, 

EU formandskabs konference om 

Care Facilities, København. 

• Forventninger til omsorgspolitikken, Den 

Kommunale Højskole, Grenå. 

• New care policies in Europe, CARMEN 

network, Pisa. 

• Omsorg for ældre i Europa, Den Nordiske 

Forening, Kalmar. 

• Principper og praksis i sociale serviceydelser, 

Master of Public policy, RUC, Roskilde. 

• Danish care for elderly, foredrag for canadisk 

delegation, Socialforskningsinstituttet, København. 

• Social services in Denmark, foredrag for 

japansk forsker, Socialforskningsinstituttet, 

København. 

• Care and employment of women in Denmark, 

foredrag for gæster fra Institute of Advanced 

Studies in Vienna, Socialforskningsinstituttet, 

København. 

Schmidt, Garbi: 


• A Visible Change: Young Muslims in the 

United States and Denmark after September 

11th. Duke University/Russell Sage Foundation, 

Duke University, U.S.A. 


• To be a European Muslim. Consociatio 

Instituorum Culturalium Europeorum inter 

Belgas, Bruxelles. 

• Paramosque practices: The production of 

visibility among Muslim Minorities in Western 

countries. American Anthropological 

Association, New Orleans. 

Foredrag: 

• 20 år i Danmark - nydanskeres situation og 

erfaringer. Sammen med Vibeke Jacobsen, 

Gentofte Seminarium. 

Mellem tradition og opbrud. Udrykningsholdet, 

København. 

Stax, Tobias Børner: 


• Interactions at the Welfare Office. British 

Sociological Association, Leicester 

. 

• Looking at Encounters in the Welfare Office: 

Some reflections on my methods for generating 

data. Forskerskolen, Socialforskningsinstituttet, 

København. 

Foredrag: 

• Hjemløses møder med sagsbehandlere: Foreløbige 

overvejelser. Dansk Flygtningehjælp. 

• Meetings Between Socially Excluded and 

Social Workers in Copenhagen, Bostadsveckan, 

Gävle. 

Søndergaard, Jørgen: 

Foredrag: 

• Pensions from an academic point of view. 

Socialministeriet og EU-kommissionen, København. 

• Centrale udfordringer i velfærdssamfundet. 

Den Kommunale Højskole/Socialforskningsinstituttet, 

Den Kommunale 

Højskole, Grenaa. 

• Den mangfoldige arbejdsplads. Københavns 

Kommune, Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, 

Festsalen på Københavns Rådhus. 

• Hvad ved vi om de udsatte grupper? Kofoeds 

Skole repræsentantskabsmøde, Kofoeds Skole. 

• Udfordringer for den danske velfærdsstat. 

Journalisthøjskolen Syddansk Universitet. 

Syddansk Universitet, Institut for Journalistik, 

Odense. 

Thaulow, Ivan: 

Foredrag: 

• Samspil mellem arbejdsliv og familieliv. 

Euroforum, Radisson SAS, København. 

• Arbejdsmiljø og familievenlighed. Forskningscenter 

for skov og landskab, Skovskolen 

i Nødebo. 

Tranæs, Torben: 


• Voluntary Public Unemployment Insurance, 

præsenteret ved University of Helsinki, Handelshøjskolen 

i Aarhus og CIM, CAM Københavns 

Universitet, CESifo München. 

Foredrag: 

• Ny balance mellem individ og Samfund. 

Socialdemokratiet, Esbjerg Højskole. 

• Optimal Aktivering og Arbejdsløshedsforsikring. 

Finansministeriet. 

• Arbejdsløshedsforsikring, efterspørgsel og 

optimalitet. Det Økonomiske Råds Sekretariat. 

• Arbejdsmarkedets strukturer: Kan ledigheden 

komme under 100.000? Partiet Venstres 

Faglige Udvalg, Christiansborg. 

Weatherall, James: 

Foredrag: 

• Aktivering i OECD. Sammen med Torben 

Fridberg og Tina Skovgaard Hansen. København. 

• Effektiviteten af aktivarbejdsmarkedspolitik. 

SDU, Odense. 


Winter, Søren: 


• Arena- og kanalskift i den aktive arbejdsmarkedspolitik. 

Seminar om Drivkræfter bag 

arbejdsmarkedspolitikken. Socialforskningsinstituttet, 

København. 

• The Role of Enforcement and Social Norms 

in Shaping Deterrence. The 2002. 

Annual Meeting of the Law and Society Association, 

Vancouver. 

• Implementation. Meeting of the International 

Working Group on Policy Implementation 

and Management. Guájar Alto, Granada. 

• Implementation Perspectives: Status and 

Reconsideration. Meeting at the International 

Working Group on Policy Implementation 

and Management. Guájar Alto, Granada. 

• Explaining Street-Level Bureaucratic Behavior 

in Social and Regulatory Policies. The 

XIII Research Conference of the Nordic Political 

Science Association, Aalborg. 

• Explaining Street-level Bureaucratic Behavior 

in Social and Regulatory Policies. The 

Annual Meeting of the American Political 

Science Association. Boston. 

Foredrag: 

• Implementeringsperspektiver. Roskilde Universitetscenter, 

MPP-uddannelsen. 

• Implementeringsforskningens udvikling og 

nye forskningsperspektiver. Institut for 

Statskundskab, Aarhus Universitet. 

• Socialt arbejde - betyder holdningerne noget? 

Sammen med Tine Egelund. Konference 

om Forventninger til Velfærdssamfundet, 

Socialforskningsinstituttet og Den kommunale 

Højskole, Den kommunale Højskole, 

Grenå. 

• Regulatory Enforcement and Compliance. 

Nordisk Institut for Videreuddannelse inden 

for Arbejdsmiljøområdet. The 3rd NIVA 

Course on Evaluation Related to OSH Interventions. 

Gentofte. 

• Implementeringsforskning. Socialministeriet, 

København. 

• Danske kommuner og det fremtidige velfærdssamfund 

- problemstillinger og udfordringer. 

Kommunernes Landsforening, København. 

For det norske Kommunernes 

Sentralforbunds Velferdsutvalg. 

• Implementeringsforskning og procesevaluering. 

Rigsrevisionen, Vilvorde Kursuscenter. 

På Rigsrevisionens kursus om Evalueringsmetoder 

og forvaltningsrevision. 

• Kommunernes og amternes integrations-, 

sundheds- og socialindsats over for flygtninge 

og indvandrere. Integrationsministeriets 

Forskningsudvalg, DSBs kursuscenter. Ved 

præsentation af AMID's kortlægning af "Integrationsforskningen 

i Danmark 1980- 


• Ideas for Campbell Reviews on Programs for 

Refugees and Immigrants, Nordic Campbell 

Center, Hotel Marienlyst, Helsingør. A 

Rapporteur's report at the Nordic Campbell 

Center Inauguration seminar. 

Zeuner, Lilli: 


• Etik og uddannelse. Center for Ungdomsforskning 

ved Roskilde Universitetscenter, 

Roskilde Universitetscenter. 

Foredrag: 

• Egoister eller tænksomme unge. Fyns Amt, 

Amtsgården i Odense. 


BILAG D 

Teknisk bilag vedr. 

produktivitetsberegning 

Beretning og regnskab for 2002 indeholder 

opdeling af såvel udgifter som indtægter på 

hovedformål. Denne opdeling er baseret på de 

regnskabsmæssige registreringer. Dog er den 

viste fordeling af lønudgifter på henholdsvis 

forskning og udredning/evaluering proportional 

med den registrerede fordeling af forskernes 

tidsforbrug på de to formål, som i 2002 var 58 

pct. til forskning og 42 pct. til udredning og 

evaluering. 

Produktivitetsberegningen bygger på en ren 

kvantitativ opgørelse af den samlede produktion. 

For forskning, udredning og evaluering samt 

formidling vægtes de forskellige udgivelser og 

aktiviteter med vægte, der så godt som muligt 

afspejler det relative tidsforbrug ved disse. 

Udarbejdelse og udgivelse af en SFI-rapport er 

sat til vægten 1. Vægtene og opgørelsen af den 

vægtede produktion fremgår af tabel D1. 

Med brug af de anførte vægte er det muligt at 

beregne, hvor stor en andel af forskernes tid, der 

medgår til egentlig formidling i form af foredrag, 

debatartikler og deltagelse i udvalg og 

netværk mv. I 2002 var det 4,9 forskerårsværk 

eller 8 pct. 

Produktiviteten er målt som den vægtede produktion 

pr. forskerårsværk. Den vægtede produktion 

er ligeledes anvendt i beregningen af 

direkte enhedsomkostninger i virksomhedsoversigten 

i tabel 25. 

For SFI-SURVEY er der på tilsvarende måde 

fastsat vægte, der skal afspejle det relative tidsforbrug 

ved de forskellige typer af dataindsamling 

samt konsulentrapporter. Et besøgsinterview 

er sat til vægten 1. Vægtene og opgørelsen 

af den vægtede produktion fremgår af tabel D2. 

Produktiviteten er herefter målt som den vægtede 

produktion pr. årsværk fastansatte i SFI- 

SURVEY. 


Tabel D1 

Produktivitetsberegning 

Vægt 1995 1998 1999 2000 2001 2002 

SFI-rapporter 1,0000 19 21 19 16 30 

Ph.d.-afhandling 1,5000 1 3 3 0 2 

Bøger på internationale forlag 2,0000 0 0 

Bøger på nordiske forlag 1,0000 1 1 1 1 1 

Artikler med referee 0,5000 7 16 17 25 21 

Andre rapporter 0,4000 6 3 3 4 5 

Andre videnskabelige artikler 0,1000 21 12 6 23 31 

Konferencepapers 0,1000 25 19 69 72 75 

Formidlende artikler 0,0100 53 49 58 46 46 

Deltagelse i råd mv. 0,0200 104 122 146 163 163 

Foredrag 0,0075 188 203 198 176 155 

Vejet sum 38,1 36,0 43,6 45,0 45,6 61,0 

Antal forskerårsværk 39,0 37,5 38,0 53,0 58,7 61,1 

Produktivitet 0,98 0,96 1,15 0,85 0,78 1,00 

Produktivitetsindeks 1995=100 100,0 98,3 117,4 86,9 79,6 102,2 

Beregnet forbrug på formidling (årsværk) 3,74 4,45 4,99 5,04 4,88 

Formidling i procent af forskerårsværk 10,0 11,7 9,4 8,6 8,0 

Tabel D2 

Produktivitetsberegning, dataindsamling 

Vægt 1998 1999 2000 2001 2002 

Besøgsinterview 1,00 28.300 39915 39664 23968 17636 

Telefoninterview 0,50 12.600 14799 10542 47909 26553 

Kombinerede interview 0,67 6.800 9728 9051 11425 9835 

Postal interview 0,50 9653 6127 

Postal-/telefoninterview 0,50 8000 2640 

Andre 0,50 9960 18209 

Servicerapporter 500,00 5 4 2 5 2 

Vejet sum 43156 55833 52000 71884 51990 

Antal årsværk 26,48 27,46 28,00 24,48 20,00 

Produktivitet 1630 2033 1857 2936 2600 

Produktivitetsindeks 1998=100 100 124,76 113,95 180,18 159,50 


BILAG E 

Finansieringskilder til forskningsopgaver 

mv. i 2002 

OFFENTLIGE 

Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut 

(AKF) 

Arbejdsskadestyrelsen 

Beskæftigelsesministeriet 

Den Sociale Ankestyrelse 

EIM Business & Policy Research 

Erhvervsknudepunkt Veste gnen 

Europæisk Union 

Finansministeriet 

Forskningsrådene 

Indenrigs- og sundhedsministeriet 

Kgs. Enghave Bydel 

Københavns Kommune 


Nordisk Ministerråd 

Nordisk Socialstatistiske Komité 

Norges Forskningsråd 

Odense Kommune 

Socialministeriet 

Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd 

Sundhedsstyrelsen 

Sygekassernes Helsefond 

Undervisningsministeriet 

Virksomheden Holbæk 

Voldssekretariatet 

År 2000 Fonden 

Aarhus Universitet 

PRIVATE 

Bertelsmann Stiftung 

Boligselskabernes Landsforening 

Børne- og ungdomspædagogernes Landsforbund 

PLS Rambøll Management 

Videncentret 


VEDTÆGT FOR 

SOCIALFORSK NINGSINSTITUTTET 

I henhold til § 2 stk. 2 i lov nr. 1076 af 20. 

december 1995 om sektorforskningsinstitutioner 

fastsættes denne vedtægt for Socialforskningsinstituttet. 

Kapitel I 

Navn og ressortministerium 

§ 1. Socialforskningsinstituttet er en selvstændig 

sektorforskningsinstitution under Socialministeriet. 

Kapitel II 

Formål og arbejdsopgaver 

§ 2. Socialforskningsinstituttets formål er at 

belyse sociale forhold, herunder arbejdsmæssige, 

økonomiske og familiemæssige forhold samt 

andre nationale og internationale samfundsforhold 

og udviklingstræk af betydning for befolkningens 

levevilkår. 

§ 3. Socialforskningsinstituttet løser på et ajourført 

videnskabeligt grundlag forsknings-, udviklings-, 

udrednings- og rådgivningsopgaver. Instituttet 

kan herunder indgå aftaler om at stille sin 

viden og faglige ekspertise til rådighed f.eks. 

gennem deltagelse i udvalg, råd, bestyrelser m.v. 

Instituttet varetager endvidere den serviceopgave 

at indsamle og bearbejde data til brug for forskere, 

offentlige myndigheder og private organisationer 

og virksomheder. 

§ 4. Instituttet kan dels selvstændigt tage opgaver 

op, dels mod betaling påtage sig løsning af 

opgaver for offentlige myndigheder eller private 

rekvirenter i ind- og udland. 

§ 5. Socialforskningsinstituttet deltager i nationale 

og internationale forskningsprogrammer og 

andre former for forskningssamarbejde. 

§ 6. Socialforskningsinstituttet offentliggør sine 

arbejdsresultater. 

§ 7. Socialforskningsinstituttet deltager i uddannelse 

af forskere inden for instituttets arbejdsområde. 

Kapitel III 

Indtægtsforhold 

§ 8. Instituttets basisbevilling fastlægges hvert år 

på finansloven. 

§ 9. Instituttet kan modtage midler fra forskningsråd, 

fonde og lignende samt udføre opgaver 

mod betaling, jvf. § 4. 


Kapitel IV 

Bestyrelse 

§ 10. Bestyrelsen består af en formand og 6 

medlemmer, der udpeges af Socialministeren. 

Formanden og bestyrelsens flertal skal være 

uafhængigt af Socialministeren. 

Socialministeren udpeger uden indstilling formanden 

og 2 bestyrelsesmedlemmer, hvoraf det 

ene bestyrelsesmedlem er født næstformand. 

Formanden og det andet bestyrelsesmedlem skal 

begge have bred indsigt i samfundsmæssige 

forhold, og hver for sig skal de herudover have 

henholdsvis forskningserfaring og alsidig ledelseserfaring. 

1 medlem udpeges efter indstilling 

fra Arbejdsministeren, 1 medlem udpeges efter 

fælles indstilling fra Kommunernes Landsforening, 

Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns 

Kommune og Frederiksberg Kommune, 1 

medlem, der skal være en samfundsvidenskabelig 

forsker, udpeges efter indstilling fra Forskningsministeren 

og 1 medlem vælges af og 

blandt instituttets medarbejdere. 

Af og blandt instituttets medarbejdere vælges en 

suppleant for medarbejdernes medlem af bestyrelsen. 

Suppleanten kan deltage i de møder, 

hvor bestyrelsesmedlemmet ikke har mulighed 

for at deltage. 

§ 11. Bestyrelsen udpeges for 4 år. Bestyrelsesmedlemmer 

kan genudpeges. Såfremt et medlem 

udtræder af bestyrelsen i løbet af en udpegningsperiode, 

udpeger socialministeren snarest 

et nyt medlem for resten af perioden efter reglerne 

i § 10. 

§ 12. De nærmere regler for valg af medarbejderrepræsentant 

fastsættes af instituttets samarbejdsudvalg. 

§ 13. Bestyrelsen varetager instituttets overordnede 

ledelse. Det betyder, at 

1) Bestyrelsen fastlægger de overordnede mål og 

generelle retningslinier for instituttets virksomhed 

og udvikling, herunder strategiplaner for 

instituttets forskning og formidling, samt godkender 

instituttets arbejdsprogram. 

2) Bestyrelsen godkender instituttets budget og 

regnskab. 

3) Bestyrelsen godkender instituttets politikker 

på centrale områder og træffer afgørelse i enkeltsager, 

der er af væsentlig betydning for instituttet 

eller efter instituttets forhold af særlig karakter. 

Bestyrelsen træffer efter indstilling fra direktøren 

beslutning om, i hvilket omfang forskningsprojekter 

skal forelægges bestyrelsen til 

godkendelse. 

4) Bestyrelsen påser, at der på instituttet sker en 

langsigtet kompetenceudvikling. Bl.a. af hensyn 

hertil skal bestyrelsen sikre en rimelig balance 

mellem opgaver finansieret af basismidler og 

opgaver finansieret af eksterne midler. 

5) Bestyrelsen afgiver en årlig beretning om 

instituttets virksomhed til socialministeren. 

6) Bestyrelsen afgiver indstilling til socialministeren 

om ansættelse og afskedigelse af instituttets 

direktion. 

7) Bestyrelsen nedsætter et forskningsudvalg, der 

rådgiver instituttet vedrørende forskningsvirksomheden 

og er et forum for kontakt mellem 

instituttet og interessenter og forskere uden for 

instituttet. Bestyrelsen fastsætter regler for 

forskningsudvalgets størrelse, arbejdsområde og 

sammensætning. 

8) Bestyrelsen kan nedsætte andre rådgivende 

udvalg og træffe beslutning om disse udvalgs 

kommissorium, størrelse og sammensætning. 

§ 14. Bestyrelsen holder normalt møde 4 gange 

årligt. Yderligere møder afholdes, når formanden 

skønner det nødvendigt, eller når mindst 3 

af bestyrelsens medlemmer fremsætter ønske 

herom. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når et 

flertal af dets medlemmer er til stede. Bestyrelsen 

træffer beslutninger ved almindeligt ste mmeflertal. 

I tilfælde af stemmelighed er formandens 

stemme afgørende. Der føres protokol over 

bestyrelsens beslutninger. 

§ 15. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. 

Sekretariatsfunktionen for bestyrelsen 

varetages af Socialforskningsinstituttet. 


§ 16. Honorarer til bestyrelsens medlemmer 

fastsættes efter Finansministeriets til enhver tid 

gældende regler herom 

§ 17. Omkostninger i forbindelse med bestyrelsens 

arbejde, herunder rejseomkostninger, afholdes 

af instituttet. 

Kapital V 

Direktion 

§ 18. Direktionen varetager den daglige faglige 

og administrative ledelse af instituttet under 

ansvar over for bestyrelsen og repræsenterer 

instituttet udadtil. Direktøren har det øverste 

ansvar for den daglige ledelse. Ansvars- og kompetencefordelingen 

i direktionen godkendes af 

bestyrelsen. 

§ 19. Direktionen afgiver indstilling til bestyrelsen 

i de sager, som forelægges denne. Endvidere 

orienterer direktionen løbende bestyrelsen om 

instituttets virksomhed. 

§ 20. Direktionen er over for bestyrelsen ansvarlig 

for, at instituttet administreres i overensstemmelse 

med gældende lovgivning, de for 

instituttet gældende administrative bestemmelser 

og afgørelser samt kollektive overenskomster 

og aftaler. 

§ 21. Direktionen ansætter, udnævner og afskediger 

instituttets medarbejdere og afgiver indstilling 

til Socialministeriet om ansættelse og afskedigelse 

af tjenestemænd, bortset fra medlemmer 

af direktionen. 

§ 22. Direktionen deltager uden stemmeret i 

bestyrelsesmøderne. 

§ 23. Direktionen kan nedsætte udvalg og træffe 

beslutning om disses kommissorium, størrelse 

og sammensætning. 

Kapitel VI 

Vedtægtsændringer og ikrafttræden 

§ 24. Ændringer i vedtægten udarbejdes af bestyrelsen 

og godkendes af Socialministeren. 

§ 25. Nærværende vedtægt træder i kraft 15. 

juni 1998, og samtidig ophæves vedtægten for 

Socialforskningsinstituttet af 23. oktober 1996. 

København den 20. august 1998 

Lars Nordskov Nielsen 

Bestyrelsesformand 

Socialforskningsinstituttet 

25. august 1998 

Karen Jespersen 

Socialminister

Hent Årsberetning 2002 som pdf. - SFI

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?