Det Danske markeD for børne-tv DeL 2 - Kommunikationsforum

Det Danske markeD 

for børne-tv 

- muligheder, forhindringer og ambitioner 

for danskproduceret børne-tv 

DeL 2 

Morten Skov HanSen | oktober 2007 | Producentforeningen | www.Pro-f.dk 

1

DeL 2 

Det Danske markeD 

for børne-tv 

- muligheder, forhindringer og ambitioner 

for danskproduceret børne-tv 

Udgivet af: 

Producentforeningen, oktober 2007 

bernhard bangs allé 25 

dk-2000 frederiksberg 

tel +45 33 86 28 80 

fax +45 33 86 28 88 

http://www.pro-f.dk 

info@pro-f.dk 

rapporten er udarbejdet af: 

Morten Skov Hansen, ekstern konsulent 

dk-2200 københavn n 

tel +45 2238 9876 

morten.skov.hansen@gmail.com 

korrektur og tekstforbedring: 

Sprogzonen 

dk-8000 Århus 

http://www.sprogzonen.dk 

info@sprogzonen.dk 

Layout: 

Pernille rosenbak, grafisk formgiver 

dk-2000 frederiksberg 

pernillerosenbak@gmail.com

Indhold 

1. indledning ............................................................................................. 5 

2. broadcastere i danmark ...................................................................... 6 

2.1 dr ............................................................................................ 8 

2.1.1 dr & public service ...................................................... 9 

2.1.2 dr’s børnekanal .........................................................10 

2.1.3 b&u Århus .................................................................10 

2.1.4 dr’s situation ..............................................................11 

2.2 tv2 .........................................................................................11 

2.2.1 tv2’s privatisering og annoncemarked .........................11 

2.2.2 budget og familieprogrammer ...................................12 

2.2.3 internet .....................................................................12 

2.2.4 tv2's entreprisemodel ...............................................12 

2.3 disney .................................................................................... 13 

2.4 cartoon network .................................................................... 13 

2.5 nicklodeon .............................................................................13 

2.6 Jetix ....................................................................................... 13 

3. Lovgivning ........................................................................................... 14 

3.1 Mediepolitisk aftale 2007-2010 og public service-kontrakt ........ 14 

3.1.1 Public service puljen .....................................................15 

3.1.2 dfi og filmpengene .....................................................15 

3.1.3 Øget udlægning af produktion fra dr ...........................16 

3.2 radio- og tv-nævnet udtalelse 2006 ........................................16 

3.3 dansk tv-reklamelovgivning .....................................................16 

Morten Skov HanSen | oktober 2007 | Producentforeningen | www.Pro-f.dk

4. nye teknologi og nye platforme ............................................................ 17 

4.1 digitalt tv ............................................................................... 17 

4.2 tv på nettet ............................................................................ 17 

4.3 tv på mobilen .........................................................................18 

5. danske tv-producenter ........................................................................18 

5.1 konkurrencen .........................................................................18 

5.2 Producenter og broadcastere .................................................18 

6. børnekultur & børne-tv........................................................................19 

6.1 barndommen anno 2007 ........................................................19 

6.2 forældrene ...........................................................................20 

6.3 børn og reklamer ..................................................................20 

6.4 Sendetidspunkter og tidsforbrug .............................................21 

7. udenlandske tendenser ......................................................................23 

7.1 england ..................................................................................23 

7.2 norge .................................................................................... 24 

8. nye og fremtidige publikationer .......................................................... 24 

9. Litteraturliste for rapportens del 1. og del 2 .......................................28 

Morten Skov HanSen | oktober 2007 | Producentforeningen | www.Pro-f.dk

Indledning 

rapportens første del gav en analyse af udviklingen på det danske marked for 

børne-tv i relation til de uafhængige producenter. denne anden del af rapporten 

har til hensigt at viderebringe den viden og research som analysen bygger på. 

ambitionen er derfor at redegøre for markedets rammebetingelser, hvilket for 

nogle uden tvivl ikke indeholder ny viden. 

rapporten vil fokusere på seks parametre i forhold til de uafhængige produ- 

centers muligheder for at producere børne-tv samt kort beskæftige sig med 

udenlandske tendenser: 

• broadcastere 

• Lovgivning (kultur- og mediepolitisk) 

• teknologiske muligheder og nye platforme 

• Producenter 

• børn og deres forældre 

• annoncører 

• udenlandske tendenser 


5

2. broadcastere i Danmark 

tv2 og dr er de eneste to landsdækkende tv-kanaler i danmark, som sender 

programmer rettet udelukkende mod børn. begge er de underlagt public ser- 

vice-forpligtigelser i forhold til børne-tv 1 ; men hvor dr er rent licensfinansieret, 

er tv2 som kommerciel kanal (primært) annonce-finansieret. 

de to største rene kommercielle aktører på det danske marked er SbS (kanal 

5) og Mtg (tv3). disse kanaler sender ingen børneprogrammer, men har med 

diverse familieprogrammer, underholdningsprogrammer m.m. også fat i seere 

under 12 år. dette gælder også flere andre aktører, der på trods af at de ikke 

sender børneprogrammer, har seere fra denne gruppe. 

udbudet af børne-kanaler er i danmark, som i resten af europa, støt stigende. 

i skrivende stund er der fire dansksprogede nichekanaler rettet mod børn: Car- 

toon Network, Disney Channel (Playhouse Disney og Toon Disney), Nickelodeon 

og Jetix - og indenfor det kommende år kommer minimum endnu en kanal til i 

form af KIDCO. 

Markedsandele (alle), share(%), 2006: 

40 

30 

20 

10 

0 

Hele Ugen 2:00 - 26:00 

DR1 TV2 Kanal 5 TV3 

Markedsandele (0 - 12år), share(%), 2006: 

40 

30 

20 

10 

0 

Hele Ugen 2:00 - 26:00 

DR1 TV2 Kanal 5 TV3 

kilde: gallup tv-Meter 


6

Markedsandele for børnekanaler fordelt på alder, share(%), 2006: 

15,00 

11,25 

7,50 

3,75 

0 

Disney Channel Toon Disney Playhouse Disney Cartoon Channel Jetix Nickelodeon 


3 - 7 år 8 - 12 år 

top 10 programmer for de 3 til 7årige i 2006 på alle kanaler 

Program/kanal Dato Ugedag Seere i tusinde 

Disney sjov (DR1) 





Julefandango (DR1) 




Julefandango (DR1) 

top 10 programmer for de 8 til 12årige i 2006 på alle kanaler 

13/01/2006 Fredag 169 

10/03/2006 Fredag 169 

17/03/2006 Fredag 166 

20/01/2006 Fredag 161 

03/02/2006 Fredag 160 

13/12/2006 Onsdag 160 

17/02/2006 Fredag 160 

10/11/2006 Fredag 158 

19/05/2006 Fredag 157 

18/12/2006 Mandag 155 

Program/kanal Dato Ugedag Seere i tusinde 

ALLETIDERS NISSE (TV2 

ALLETIDERS NISSE (TV2) 



Absalons Hemmelighed (DR1) 







03/12/2006 Søndag 155 

19/12/2006 Tirsdag 153 

10/12/2006 Søndag 147 

05/12/2006 Tirsdag 133 

10/12/2006 Søndag 129 

04/12/2006 Mandag 127 

17/12/2006 Søndag 126 

06/12/2006 Onsdag 126 

01/12/2006 Fredag 123 

03/12/2006 Søndag 122 


7

2.1 Dr 

”DR skal være relevant for alle danskere” (dr 2007b:16) 

dr er en af hovedaktørerne på det danske marked, hvad angår tilbud til børn og 

unge. i en dr’sk terminologi hedder det, at DR skal levere 360°indhold. Hvilket 

betyder, at dr vil være til stede via tv, radio, internet, mobiltelefon, bøger, spil, 

undervisningsmateriale, live events m.m. 

i dr’s årsrapport for 2006 står det klart, at dr som produktions- og udsendel- 

ses-virksomhed betragter markedet som værende i en udvikling mod et mere 

turbulent og omskifteligt medielandskab, hvor medieforbruget er situationsba- 

seret og individualiseret 2 . 

dr's programaktivitet 2006 (timer): 

kilde: radio- og tv-nævnet 2007 

konvergens og synergi mellem de forskellige platforme er derfor essentielle 

redskaber til opbyggelsen af en skarp kanal- og programprofil, som kan trænge 

igennem til brugernes bevidsthed og derved brande dr. udnyttelsen af det en- 

kelte formats potentiale på flere platforme opbygger det, der i branchens termi- 

nologi kaldes fyrtårne og/eller universer. 

et eksempel på dr’s udnyttelse af flere platforme og styrkelsen af et format er 

drama-tv-serien Barda 3 . tv-serien ligger også navn til et online rollespil på dr.dk 

samt et live-action rollespilstræf i skovene omkring Sorø. 

dr1’s børneprogrammer er samlet i rammen Morgenhår 4 . i hverdagene sender 

dr1 børneprogrammer fra kl. 6:30 til kl. 8:30 mens man i weekenden udvider 

timeantallet fra kl. 7:30 til kl. 11:00. derudover har dr1 dagligt Fjernsyn for dig 

kl. 17:30. 

95% 

dr arbejder pt. med en inddeling børn og unge i målgrupperne 3 til 7 år, 8 til 12 

år, 13 til 20 år. Men fra 2008 vil dr segmentere yderligere i målgrupperne 3 til 

6 år, 7 til 10 år, 11 til 14 år og 15 til 19 år. 

5% 

Andet Børne-tv 


8

900 

675 

450 

225 

2.1.1 Dr & public service 

i public service-kontrakten 5 er dr forpligtet til at styrke indsatsen i forhold til 

børn og unge på alle væsentlige medieplatforme i perioden 2007-2010 6 . Public 

service-kontakten forpligter dr til at sende 693 timers børne-tv 7 om året i gen- 

nemsnit over aftaleperioden 8 . 

dr’s public service-forpligtigelse i forhold til børneprogrammer indeholder krav 

om: timeantal, kvalitet i udbud, dansksprogede udsendelser samt hensyntagen 

ved programindhold i forhold til børn. dertil kommer, at børnedramatik skal styr- 

kes i perioden 2007-2010 9 , samt krav om forøgelse af dr’s udlægning af pro- 

duktion til det eksterne produktions miljø frem til 2010. 

”Udlægningen skal omfatte såvel tv som radio og multimedieprodukter, og der 

skal udlægges produktion inden for en bred vifte af program-/tjenester-katego- 

rier. Udlicitering af produktionsfaciliteter og lignende kan indgå i udlægningen” 

(kuM 2007b) 

Som det fremgår, er der ingen direkte krav til dr om en udlægning af børne- 

tv-produktioner. en ”bred vifte” har dog traditionelt indeholdt en udlægning af 

børneproduktioner. i børne-regi ligger denne udlægning på omkring 8 mio. kr. 

årligt til nye produktioner samt en mindre udviklingspulje. 

fordeling Fordeling af børneprogrammer på oprindelsesland på oprindelsesland i tid førstegangsudsendelser i tid, førstegangsudsendelser i 2006 på DR1 i 2006 på dr1 

Total 

Coproduktion 

Egenproduktion 

Fremmedproduktion 

I alt Danmark Amerika Europa Asien 

358:16:10 195:46:46 82:43:51 70:05:25 2.24 

18.53 13.20 0.00 5.33 0.00 

175:41:32 175:14:42 0.00 0.00 0.00 

163:41:29 7.12 82:43:51 64:32:20 2.24 

fordeling af børneprogrammer på oprindelsesland i antal programmer, førstegangsudsendelser i 

2006 Fordeling på dr1 af børneprogrammer på oprindelsesland i antal programmer førstegangsudsendelser i 2006 på DR1 

I alt Danmark Amerika Europa Asien 

Total 

Coproduktion 

Egenproduktion 

Fremmedproduktion 

1259 565 262 382 18 

79 54 0 25 0 

476 475 0 0 0 

704 36 262 357 18 

kilde: dr (note: i ”i alt” medregnes også ”australien & ocean” samt andre lande) 

Kilde: DR (Note: I ”I alt” indregnes også ”ikke geografisk bestemt”, ”Australien & Ocean” samt andre ”Grupper af lande”) 

anta sendetimer tv-programmer til børn på dr1 og dr2 

Børne-tv Heraf danskproduceret 

0 

2000 2001 2002 2003 2004 2005 

kilde: bille & wulff 2006:17 


9

2.1.2 Dr’s børnekanal 

dette er nichekanalernes årti, hvor kanalerne retter sig ind efter målgruppe, 

genre, alder osv. i Medieaftalen for 2007-2010 er dr forpligtet til at etablere 

en kombineret børne- og historiekanal. Sendefladefordelingen kommer (tilsyne- 

ladende) til at være børneprogrammer fra kl. 6:00 til kl. 20:00 og historiepro- 

grammer for resten. 

kanalen bliver ikke en must carry-kanal, men kan til gengæld modtages gratis, 

da den finansieres via licensmidlerne. 

en børnekanal giver dr mulighed for at tilrettelægge en programflade ud fra et 

flow rettet mod børn. for børnene betyder kanalen en helt ny tilgængelighed til 

bl.a. dr’s danskproducerede børneprogrammer. 

den nye børnekanal vil ikke ændre omstændighederne for dr's børne-tv. det er i 

følge dr blot en anden måde at levere indholdet på. tone, stil og formen for den 

nye kanal vil derfor minde om det nuværende dr med en blanding af egenpro- 

duktion, co-produktioner, indkøb af danske og udenlandske programmer samt 

genudsendelser. 

det er ikke i skrivende stund officielt, hvornår kanalen vil gå i luften. etableringen 

skal dog ske inden nuværende public service-aftale udløber 12 , hvilket umiddel- 

bart betyder, at den senest går i luften i efteråret 2009. 

fakta 

I 2006 var 51 pct. af børneprogrammerne på Dr danskprodu- 

ceret. til sammenligning var 70 pct. af Dr's totale sendeflade 

danskproduceret. 

2.1.3 b&U Århus 

Produktionen og udviklingen af børne-tv samt den nye børnekanal flyttes i de 

kommende år til oluf Palmes allé i Århus. kun børne-drama bliver tilbage i tv- 

byen underlagt dr’s fiktionsafdeling. 

begrundelserne for flytningen er primært, at man ønsker: (1) en tydeliggørelse 

af dr som helhed i region Jylland, (2) en fuld udnyttelse af produktionsfacilite- 

terne i Århus samt (3) at børnekanelen får de nødvendige fysiske rammer. 

i dr ser man flytningen som en styrkelse af organisationen, mens man eksternt 

forholder sig mere kritisk. Pt. (august 2007) er der af de cirka 40 ansatte på 

b&u. kun syv redaktionelt ansatte har indvilliget i at flytte med til Århus. dette 

må anses som en seriøs udfordring for dr, som skal forene at viderebringe 

mange års erfaringer og viden om en målgruppe, fortsætte en nuværende pro- 

duktion, udvikle nyt talent i Århus samt starte en ny kanal. 


10

Økonomisk forventes der ikke en stor budgetforøgelse til b&u-afdelingen pga. 

den nye situation. dvs. at b&u forsat har et budget i omegnen af 40 mio. kr. til 

børneproduktioner og –indhold. Sammenlignes dette med nrk i norge, fik man 

til etableringen af deres børnekanal Supernrk 50 mio. kr. oveni deres eksiste- 

rende budget på 100 mio. kr. 13 

2.1.4 Dr’s situation 

nye organisationsstrukturer, budgetoverskridelser, fyringsrunder, flytning til 

Århus, ny børnekanal m.m. skaber en usikkerhed om fremtiden for dr's børne- 

tv og dets rolle på markedet. derfor skal overstående pointer tages med det 

forbehold, at meget kan nå at ændre sig, og at dr netop nu er midt i en proces. 

Hvad dette får af betydning for børne-tv, udlægning til produktionsselskaber 

m.m., kan der kun gisnes om. det er derfor vigtigt at fastholde, at budget, stil, 

form osv. i forhold til det fremtidige børne-tv på dr endnu ikke er offentliggjort 

eller fastlagt. 

2.2 tv2 

tv2’s fremtidige rolle som leverandør af børneindhold er uvis bl.a. pga. leder- 

skifte 14 , omstrukturering, ny strategi i forhold til børn samt privatisering. 

tv2 har opsagt den treårige rammeaftale med Koncern tv- & filmproduktion og 

vender nu tilbage til tidligere strategi, hvor produktionen af børneprogrammer 

lægges ud til flere produktionsselskaber. 

tv2 har med TV2 Teddy 15 tydeligvis gjort sig strategiske tanker i forhold til børn 

som målgruppe – specielt de såkaldte tweens. 

tv2 kommer ikke med en børnekanal. begrundelsen er bl.a., at dr nu leverer 

en dansk børnekanal gratis, og at man derfor ikke mener, at det forretnings- 

mæssigt vil blive en succes. derimod kunne man lettere forestille sig, at tv2 

lancerer en TV2 Familiekanal, hvori børn er en vigtig del af målgruppen. 

tv2’s morgenflade TV2 Teddy ligger i hverdagene fra kl. 6:00 til kl. 7:00. i 

weekenden sender kanalen børneprogrammer fra kl. 6:30 til omkring kl. 12:00. 

tv2’s inddeling af målgruppen hedder 5 til 7 år og 8 til 13 år; denne vil lige som 

dr’s segmenteres yderligere i fremtiden. 

tv2’s forpligtigelse i forhold til børne-tv er kvantitativt fastsat som et minimum 

af 600 timer per år 16 . kanalen vil derfor, så længe den er underlagt public 

service-kontrakten, være forpligtet til at sende børne-tv. 

2.2.1 tv2’s privatisering og annoncemarked 

efter et eventuelt salg af tv2 ved man selvfølgelig ikke, hvad der sker, men 

børne-tv er som programområde ikke lukrativt for tv2. bl.a. fordi man som 

kommerciel kanal har relativt små annonceindtægter 17 at hente i forhold til om- 

kostningerne, samt at børne-tv bidrager minimalt til den samlede share. 


11

dette er centralt for tv2 som forretning, fordi den reklamefinansierede kanals 

indtjening afhænger af, hvor godt kanalen rater i målgruppen de 21 til 50årige. 

det skal dog pointeres, at tv2s mange nye forretningsaktiviteter 18 samt kon- 

cernens fokus på synergieffekt mellem medieplatforme gør, at tv2 er blevet 

mindre afhængig af reklameindtægter - der traditionelt er meget konjunkturføl- 

somme 19 . 

der er dog for tv2 en imageværdi i at sende børne-tv, fordi man som kanal 

brander sig i forhold til forældre med børn i målgruppen 20 . om tv2 med børne- 

tv opbygger kanalloyalitet fra barnsben af, synes svært at bevise, men det er et 

argument i forhold til børne-tv’s langsigtede værdi. 

2.2.2 budget og familieprogrammer 

til børne-tv har tv2 et budget, der ligger i omegnen af 17 mio. kr. årligt. der- 

udover er der alle de produktioner, som henvender sig delvist til børn. f.eks. 

betragtes julekalenderen som et familieprogram og finansieres ikke via børne- 

budgetterne. netop denne samsening i familien er i fokus hos tv2 – og denne 

tendens vil uden tvivl styrkes i de kommende år. 

2.2.3 Internet 

internettet og interaktivitet er områder som tv2 vil prioritere i de kommende år 

i forhold til børn- og unge. dette sker bl.a. i samarbejde med NetStationen, som 

er et chatforum for børn og unge 22 . 

Mest besøgte website (2006) i 2006 

1 

2 

3 

4 

5 

6 

7 

8 

9 

Placering Website 

10 

2.2.4 tv2's entreprisemodel 

egenproduktionen for tv2 gælder kun nyheds- og aktualitetsprogrammer. tv2 

er via entreprisemodellen den broadcaster, som investerer flest ressourcer i 

de danske produktionsselskaber. 

entreprisemodellen og denne faste udlægning af produktioner er sat til at op- 

høre med udgangen af 2008, mens tv2’s sendetilladelse gælder til og med 

2013 23 . 

msn.dk 

dr.dk 

krak.dk 

jubii.dk 

ekstrabladet.dk 

tv2.dk 

eniro.dk 

live.dk 

dmi.dk 

degulesider.dk 

kilde: http://fdim.dk 

Kilde: Foreningen af Danske InternetMedier 

Link: http://fdim.dk 


12

2.3 Disney 

disney channel entrerede det danske marked i 2003 og er pt. den største bør- 

nekanal. disney samsender i hele norden, med dubbede eller tekstede program- 

mer. kanalen er reklamefri og finansieres af abonnementsindtægter. interna- 

tionalt når disney ud til mere end 600 mio. seere fordelt på 100 lande. kanalen 

sender i danmark mellem kl. 06:00 til 20:00. 

der er intet danskproduceret i sendefladen, som består af en blanding af dis- 

neyklassikere, dramaserier, animationer, spillefilm m.m. disneys styrke er bl.a. 

et utrolig stærkt brand. disney har tre tilknyttede kanaler: Toon Disney, Play- 

house Disney og Cinemagic Disney. 

http://www.disney.dk/disneychannel 

http://www.disney.go.com/disneychannel/index.html (international) 

http://disney.go.com/home/today/index.html (hele disney universet - inter- 

national) 

2.4 Cartoon network 

cartoon network var den første kommercielle børne-kanal som entrerede det 

danske marked i 1992. kanalen sender døgnet rundt og samsender ligesom 

disney channel i hele norden, med programmer som er dubbet eller tekstet på 

de tre forskellige nordiske sprog. kanalen viser reklamer og ingen danskprodu- 

cerede programmer. den sender i danmark døgnet rundt. 

http://www.cartoonnetwork.dk/home/index.jsp 

http://www.cartoonnetwork.com (international) 

2.5 nickelodeon 

nickelodeon samsender i hele Skandinavien versioneret i de forskellige sprog. 

kanalen har de 2 til 14årige som deres primære målgruppe. nickelodeon er 

meget aktive på det danske marked i kampen om bedre share - bl.a. med live 

events som DM i Lego eller Summer Tour 2007, hvor kanalens frontfigur Svam- 

pebob firkant i sommermånederne er rundt til forskellige storcentre i landet. 

nickelodeon ejes af Mtv network. kanalen sender i danmark mellem kl. 06:00 

til 18:00. 

http://www.nickelodeon.dk 

http://www.nick.com (international) 

2.6 Jetix 

den tidligere Fox Kids Europe-kanal ejes nu primært af walt disney company. 

den er både finansieret som betalingskanal og via reklamer. Programmerne er 

enten dubbede eller tekstede. kanalen sender i danmark mellem kl. 06:00 til 

18:00. 

http://www.jetix.dk 

http://www.jetix.net (international) 


13

Sekundære konkurrenter til (større) børn: 

animal Planet, discovery, Mtv, eurosport, national geography, voice tv, 

tv1000 family, viasat Sport, tv2 Zulu m.fl. 

europæiske børnekanaler 

barnekanalen (Svt, Se), cbbc (bbc, uk), cbeebies (bbc, uk), kika (tyskland), 

Zappelin (Holland), ketnet (belgium), tfou (frankrig), rai Junior (italien) – der- 

udover kommer norske nrk med en. 

internationale børnekanaler: 

discovery kids (uSa, uk, ca), PbS kidS & Sprout (uSa), bbc kida (ca), al Ja- 

zeera children’s channel (Mellemøsten) 

NOTE 

De indsamlede data vedrørende de kommercielle børnekanaler 

er leveret af ane skak, Dr. 

3. Lovgivning 

kulturministerens public service-kontrakter med henholdsvis dr og tv2 sætter 

rammerne for, hvordan kanalerne er forpligtet i forhold til målgruppen børn 

og unge. der er fokus på børne-tv ud fra den betragtning, at børn er en særlig 

målgruppe med særlige behov. dette tydeliggøres ud fra, at børne-tv sammen 

med nyheder og dramatik er de eneste tre programtyper, som er kvantitativt 

reguleret. 

“Børn er et samfunds kulturelle næringssalt. Børn skaber fremtidens kultur, idet 

de tilegner sig og omformer nutidens kulturelle udtryksformer. Børn hører til de 

mest aktive kulturbrugere og kulturskabere. De er nysgerrige, videbegærlige og 

uhildede i deres tilgang til verden - hvis de får lov. For det er voksne, der i vidt 

omfang ’giver lov’ - det er voksne, der har ansvar for og pligt til at skabe betingel- 

ser, inden for hvilke børn kan udfolde sig kulturelt” (drotner 2002) 

3.1 mediepolitisk aftale 2007-2010 og public service-kontrakt 

det mest centrale punkt i den nye mediepolitiske aftale 24 er kravet om, at dr 

inden aftalens udløb skal have oprettet en børne- og historiekanal. denne skal 

være en del af dr’s samlede public service-tilbud. derudover er de centrale 

punkter i forhold til denne rapport: public service-puljen, forøgelsen af filmpen- 

ge, styrkelse af det uafhængige produktionsmiljø samt fokus på dramatik bl.a. 

rettet mod børn. 


14

3.1.1 Public service puljen 

i medieaftalen for 2007-2010 indgår der en forpligtigelse til at oprette en public 

service-pulje på 75 mio. kr., som skal fordeles over 4 år. Puljen skal admini- 

streres af det danske filminstitut og har til formål at støtte produktion og ud- 

sendelse af dansk tv-drama og tv-dokumentarprogrammer. fordelingen er på 

henholdsvis 70 pct. tv-drama og 30 pct. tv-dokumentar. Puljen skal etableres 

v.h.a. licenspenge 25 . 

der ligger flere krav i forhold til puljen: (1) de støttede udsendelser skal broadca- 

stes i primetime, dvs. i tidsrummet fra kl. 18:30 til 23:00, (2) have dansk tale, 

(3) programvirksomheden skal være rettet mod danmark, (4) nå mindst 50 

procent af de danske husstande og (5) der gives ikke støtte til high-pay-betalings- 

kanaler (kuM 2007b). dette betyder umiddelbart at puljen er tiltænkt kanaler 

som TV2, TV3, SBS og DK4. 

ordningen er anmeldt til og godkendt af europa kommissionen. 26 

3.1.2 DfI og filmpengene 

dr’s og tv2’s nuværende forpligtigelse på i alt 60 mio. kr. årligt til støtte af 

filmproduktioner øges med 25 mio. kr. årligt 27 . det danske filminstitut fordeler 

pengene til filmproduktion. 

filmloven indeholder en forpligtelse på, at mindst 25 procent af dfi’s samlede 

bevilling skal gå til børne- og ungefilm 28 . dfi’s penge anvendes ikke til tv-produk- 

tioner, men mange af de støttede film vises på en af de danske tv-kanaler. 

dfi’s filmstøtte fordeles mellem to støttesystemer, 60/40-ordningen (primært 

orienteret mod spillefilm med et kommercielt potentiale) og konsulentordningen 

(primært orienteret mod spillefilm med et kunstnerisk og eksperimentelt poten- 

tiale). 

i 2006 støttede det danske filminstitut 20 danske spillefilm med i alt 19,5 mio. 

kr. otte af disse film faldt under kategorien Børn/Unge; disse blev i alt støt- 

tet med 7,2 mio. kr., svarende til 37 pct. af de samlede subsidier. de danske 

børne- og ungefilm, som fik støtte i 2006 var 29 : 

• cykelmyggen og dansemyggen (konsulent) 

• aicha (konsulent) 

• anja og viktor – brændende kærlighed (60-40) 

• krummerne – så er det jul igen (60-40) 

• guldhornene (60-40) 

• karlas kabale (60-40) 

• tempelriddernes Skat ii (60-40) 

• far til fire - i stor stil (60-40) 

de konsulentstøttede spillefilm modtog 2.4 mio. kr. svarende til 33 procent af 

den samlede støtte tildelt børne- og ungefilm. børne- og ungefilm støttet via 

60/40-ordningen modtog 4.8 mio. kr. svarende til 67 procent. 


15

3.1.3 øget udlægning af produktion fra Dr 

udlægningen af produktion til de uafhængige produktionsselskaber skal fra dr 

øges fra 110 mio. kr. årligt til 150 mio. kr. årligt 30 . Hertil kommer midler til dansk 

filmproduktion. udlægningen kan omfatte: radio, tv, multimedie, produktionsfa- 

ciliteter m.m. 31 

3.2 radio- og tv-nævnet udtalelse 2006 

i radio- og tv-nævnets udtalelse vedrørende tv2 og dr’s public service-redegø- 

relser 2006 understreges det bl.a., at begge medievirksomheder skal tilbyde 

tv-programmer og informationstjenester af høj kvalitet rettet mod børn. 

i radio- og fjernsynsloven står der om dr og tv2’s opgave, at der skal lægges 

vægt på dansk sprog og dansk kultur. i radio- og tv-nævnets udtalelse om dr og 

tv2’s public service-redegørelse understreges det, at nævnet tolker kravet om 

dansksprogede tv-programmer til børn kombineret med kvalitetskravet i forhold 

til børn, som at udsendelserne skal være med dansk som originalsprog og ikke 

versionerede eller dubbede programmer 32 . 

Lovgivningsmæssigt er det ikke muligt at formulere kravet om danskproduceret, 

som: ”skal være produceret i danmark” - da dette vil stride imod eu-lovgivning 

om den frie konkurrence. 

3.3 Dansk tv-reklamelovgivning 

Medielovgivningen stiller særlige krav om beskyttelse af børn og unge under 18 

år. i forhold til børne-tv, må tv-reklamer ikke bruge personer eller figurer, duk- 

ker o.lign. som har tilknytning til børneprogrammer. 

i danmark blev forbudet mod tv-reklamer, der retter sig mod børn, ophævet i 

2001 33 . der anvendes nu flere metoder til regulering/deregulering i forhold til 

markedsføring til børn og unge 34 . 

• Lovgivning 

• forbrugerombudsmandens vejledning 

• appel til virksomheder om etiske retningslinjer 

• undervisning 

• oplysning/debat 

Markedsføringsloven indeholder i § 8 regler om markedsføring rettet mod børn 

og unge 35 . forbrugerstyrelsens undersøgelse fra 2005 vidner om, at nye mar- 

kedsføringsformer rettet mod unge vinder indpas, bl.a. via internet og mobilte- 

lefon 36 . 


16

4. nye teknologi og nye Platforme 

en generel tendens er, at tv-programmer ikke står alene, men støttes op af 

andre platforme i skabelsen af et succesfuldt univers. dvs. at programmer kan 

blive afsæt for salg via sekundære rettigheder. de organisatoriske konsekven- 

ser ses allerede på dr og tv2, som nu definerer sig selv som multimediainsti- 

tutioner. 

i en redegørelse af platforme anvendt af børn er det dog for begrænset kun 

at tænke i nye digitale eller mobile medier. i stedet skal man - som branchen i 

høj grad også gør - tænke indhold som merchandise, undervisningsmateriale, 

magasiner, internet, mobiltelefon, iPod osv. 

4.1 Digitalt tv 

udsendelsen af analogt tv ophører i danmark i oktober 2009, derefter skal det 

landsdækkende digitale tv sendenet levere fjernsyn i de danske stuer 37 . forde- 

len ved den digitale løsning er, at man forøger kapaciteten, så der er plads til 

cirka fire gange så mange kanaler. dvs. at når de analoge kanaler stopper, vil 

man have muligheder for flere (digitale) kanaler, interaktivt tv samt (når den tid 

kommer) Hdtv 38 . 

4.2 tv på nettet 

internetplatformen giver nye muligheder for en øget interaktivitet og personlig- 

gørelse af tv-oplevelse. interaktiviteten kan tage mange former, men en central 

forandring er Video on Demand (vod), som giver tv-seeren mulighed for skabe 

sin egen programflade ud fra de titler udbyderen tilbyder. Som distributions- 

form kræver internetkanalerne 39 kun en brøkdel af den investering, det kræver 

at oprette og vedligeholde en traditionel tv kanal 40 . 

Internetpenetration i danske børnefamilier 

internetpenetrationen i danske børnefamilier 

100 

75 

50 

25 

0 

1997 2000 2004 2005 2006 

Andel i % 

kilde: dansk Statistik (tal fra 1997 og 2000 er for aLLe familier) 


17

4.3 tv på mobilen 

tv på mobiltelefonen er uden tvivl noget, man vil se mere til i fremtiden, også for 

børn, men det er endnu ikke slået igennem på det danske marked. 

Selskabet 3 var de første aktører på markedet til at tilbyde tv-indhold via mobilte- 

lefonen, siden kom TDC i efteråret 2005 og Sonofon i efteråret 2006 41 . der er 

en del teknologiske og designmæssige udfordringer i udnyttelsen af mobilt tv 42 . 

andelen Andelen af børn og unges brug af mobiltelefonen. mobiltelefon. 2004 2004 (%) (%). 

Tale 

SMS 

MMS 

Høre Radio 

Høre Musik 

Spille spil 

Internet/e-mail 

Andet 

5. Danske tv-producenter 

dr er i dag den største producent af børne-tv i danmark. Listen af uafhæn- 

gige producenter, som producerer (lidt) børne-tv, i form af tv-produktioner, film, 

breaks osv., er lang. interviewede i sammenhæng med denne rapport er Co- 

penhagen Bombay, Easy Film, Frontier Media, Koncern TV- og Filmproduktion 

og Nordisk Film 43 . 

5.1 konkurrencen 

det eksterne produktionsmiljø er karakteriseret ved en skarp konkurrence, når 

det gælder børne-tv. af de danske produktionsselskaber, som jeg har stiftet be- 

kendtskab med, er det kun Copenhagen Bombay, som udelukkende fokuserer 

på produktionen af børne- og ungeindhold – mens det for de andre producenter 

gælder, at børne-indholdet er en indtjening blandt flere. 

forretningsmæssigt kan man altså sætte to tankesæt/forretningsmodeller op: 

(1) i det ene specialiserer man sig på området og styrker derved sin position 

på markedet, (2) mens man, i det andet breder sig ud for at undgå sårbarhed 

overfor konjunkturer på markedet. 

5.2 Producenter og broadcastere 

i forlængelse af forrige afsnit er der endnu ingen danske uafhængige producen- 

ter, som har anvendt den teknologiske mulighed i selv at broadcaste via f.eks. 

internettet. Producenterne er stadig i høj grad afhængig af dr og tv2 som 

aftagere af deres programmer. 

7-9 år 10-12 år 13-15 år I alt 

68 86 94 85 

36 85 96 78 

3 22 28 20 

1 7 16 8 

2 11 15 10 

67 75 56 67 

0 5 6 4 

1 11 22 13 

kilde: Kilde: bille Bille & & wulff Wullf 2006:53 


18

de danske producenter konkurrerer ikke kun indbyrdes, men også i konkur- 

rence, med udenlandske producenter, som kan tilbyde billige og afprøvede bør- 

neprogrammer produceret på store budgetter – hvilket kun lader sig gøre, fordi 

programmerne sælges på verdensplan. 

tv2 har med tv2 teddy samlet sin ordre af danskproduceret børne-tv hos en 

enkelt producent (koncern). intentionen med tv2 teddy var bl.a., at man øgede 

producentens mulighed for over en længere periode at opbygge en redaktionel 

erfaring på udviklingen og produktionen af børne-tv. en samtidig konsekvens ved 

tv2 teddy var, at andre producenter af børne-tv måtte finde andre græsgange 

- ved enten at fokusere på andre målgrupper eller producere til udlandet. 

tv2 har fra januar 2008 opsagt aftalen med koncern og derved gjort det muligt 

for alle uafhængige producenter at levere indhold til tv2. 

6. børnekultur & børne-tv 

tv-mediet er en aktiv del af danske børns livsverden og udvikling - på godt og 

ondt. dansk børne-tv er en central kulturinstitution i den moderne barndom 44 , 

som formår at give børnene redskaber og indblik i både den verden, som de er 

del af, og den, de ikke er en del af. ambitionen er derfor, at børne-tv skal kunne 

indeholde alle genrer lige fra medrivende dramatik og tænksomme dokumentar- 

programmer til underholdende tegnefilm. 

Hvor ofte ser børn og unge unge tv? tv? (%) 

Næsten hver dag 

Nogle gange om 

ugen 

Nogle gange om 

måneden 

Sjældnere 

Ved ikke 

I alt 

6.1 barndommen anno 2007 

den generation af børn, som vokser op nu, er den rigeste og mest frigjorte 

nogensinde. den kan karakteriseres ved, at børnene bl.a. har frit valg mellem 

kommunikationskanaler, livsstil og at de vokser op i en tid, hvor der brydes med 

traditionelle autoriteter 45 . 

1993 1998 2004 

98 95 89 

1 4 9 

0 1 

0 0 0 

0 0 

99 99 99 

Kilde: kilde: KUM kuM 2004:57 

generelt bliver børne-tv i dag betragtet som henvendt til målgruppen til og med 

10-12 år. forskning peger dog på, at børn omkring 12 år ser mindre børne- 

tv, men i højere grad ser ungdoms- og voksenprogrammer 46 . denne tendens, 

hvor barndommen forkortes, kendes som KGOY (kids grow older younger). 


19

for få generationer siden lå legetøjsgrænsen (der, hvor børn stopper med at 

købe legetøj) omkring 14 år. i dag er den nede på omkring 8 år, hvilket betyder 

at legetøjskæden BR ser sine kunder for sidste gang, når de fylder 8 år 47 . det er 

dog vigtigt at understrege, at disse tendenser bl.a. afhænger af demografiske 

forhold. 

6.2 forældrene 

forældre spiller specielt for de mindste børn en vigtig rolle i deres medie- og 

programvalg. brand og image er centralt i forhold til de voksnes valg, hvor dr, 

tv2 og disney anses som bedre. broadcasterne er derfor meget bevidste om 

deres signaler til forældrene, hvor bl.a. importerede tegnefilm betragtes som 

værende af dårligere kvalitet end danskproducerede 48 . 

generelt kan man sige, at mens de voksne vælger ud fra kanaler, går børne- 

ne efter stærke programmer. børnene identificerer sig i lige så høj grad med 

udenlandske serier som med danske, men udgangspunktet er ikke, om det er 

danskproduceret - men om de kan lide karaktererne, om de taler dansk, og selv- 

følgelig om programmet er godt 49 . 

6.3 børn og reklamer 

en pointe fra birgitte tufte 50 og Jesper olesens 51 forskning på området børn 

og reklamer er bl.a., at barndommen, om man vil det eller ej, er infiltreret af 

markedsføring, forbrug og en forbrugskultur – hvilken gør det irrelevant at tale 

om en adskillelse af barndom og forbrug. dette taler dog hverken for eller imod 

restriktioner af tv-reklamer rettet mod børn, det siger blot, at tv-reklamer er for 

snæver en tilgang - for med fokus på 360°indhold, for både public service og 

kommercielle tv-kanaler, bliver grænserne mellem tv-program, merchandise, 

markedsføring osv. mere og mere udviskede. 

disney channel er pragteksemplaret. kanalen har ingen reklamer, i stedet knyt- 

ter deres programmer sig til en myriade af produkter og tjenester; derved ska- 

bes der indtjening via sekundære rettigheder og produkter. det er dog ikke kun 

kommercielle kanaler, der laver denne kobling mellem tv-program og merchan- 

dise. en public service-kanal som dr giver også deres tv-figurer et liv uden for 

tv’ets tommer 52 . 

i forbrugerstyrelsens Forbrugsredegørelsen 2005 om børn og marketing do- 

kumenteres en forøgelse af reklamebudgetterne fra 18,5 mia.kr. i 1999 til 20 

mia. kr. i 2004. dagligt lå der i 1998 283 reklamespots omkring familie- og 

børne-programmer, mens der i 2004 var 576 spots dagligt 53 . 

FAKTA 

60,8 pct. vil have tv-reklamer henvendt til børn forbudt. 

kilde: mindshare 2006 


20

6.4 sendetidspunkter og tidsforbrug 

børne-tv har en tradition for at sende om morgenen og lige før aftensmad. børn 

ser således primært tv på disse tidspunkter, fordi det er her børne-tv er tilgæn- 

geligt. dette er relevant i forhold til en betragtning af, om markedet er mættet el- 

ler ej, samt en diskussion af hvilke konsekvenser programfladeplanlægning har i 

forhold til tv-vaner. dette er høj grad også relevant, når man betragter markedet 

for on demand-tv via internettet. 

omkring kl. 17:30 samles det største antal danske børn foran tv-skærmen. 

dette hænger umiddelbart sammen med, at det er på dette tidspunkt, at der 

sendes børne-tv. nedenstående figurer giver et indblik i udbudet af børne-tv på 

hverdage (figur 1), udbudet af børne-tv på søndage (figur 2) 54 samt et indblik i 

børns tv-vaner i løbet af døgnet (figur 3): 

figur 1: Hverdage: udbudet af børne-tv i tidsrummet 5:00 til 24:00 (y: antal kanaler, x: tidspunkt). 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

figur 2: Søndag: udbudet af børne-tv i tidsrummet 5:00 til 24:00 (y: antal kanaler, x: tidspunkt). 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

5.00 6.00 7.00 8.00 9.00 10.00 11.00 12.00 13.00 14.00 15.00 16.00 17.00 18.00 19.00 20.00 21.00 22.00 23.00 24:00:00 

5.00 6.00 7.00 8.00 9.00 10.00 11.00 12.00 13.00 14.00 15.00 16.00 17.00 18.00 19.00 20.00 21.00 22.00 23.00 24:00:00 

DR TV2 Kommercielle børnekanaler 

kilde: www.dr.dk/programoversigt 


21

figur 3: Hvornår på dagen bØrn ser tv. 2006 (Share%) 

150 

125 

100150 

75125 

50100 

2575 

050 

02:00 - 02:15 04:45 - 05:00 07:30 - 07:45 10:15 - 10:30 13:00 - 13:15 15:45 - 16:00 18:30 - 18:45 21:15 - 21:30 24:00 - 24:15 

3-7 år 8-14 år 

2000 0 

02:00 - 02:15 04:45 - 05:00 07:30 - 07:45 10:15 - 10:30 13:00 - 13:15 15:45 - 16:00 18:30 - 18:45 21:15 - 21:30 24:00 - 24:15 

1750 figur 4: Hvornår på dagen aLLe ser tv. 2006 (Share%) 

1500 

25 

2000 

1250 

1750 

1000 

1500 

750 

1250 

500 

1000 

250 

750 

0 

02:00 

500 

- 02:15 04:45 - 05:00 07:30 - 07:45 10:15 - 10:30 13:00 - 13:15 15:45 - 16:00 18:30 - 18:45 21:15 - 21:30 24:00 - 24:15 

250 

0 

02:00 - 02:15 04:45 - 05:00 07:30 - 07:45 10:15 - 10:30 13:00 - 13:15 15:45 - 16:00 18:30 - 18:45 21:15 - 21:30 24:00 - 24:15 

Alle 

kilde: gallups tv-Meter 


22

7. Udenlandske tendenser 

det danske marked for børne-tv har en historik og struktur, som er særlig dansk 

– men alligevel kan udenlandske tendenser og erfaringer givtigt anvendes som 

pejlemærker for den danske situation. 

i forhold til rapportens omfang og tid ligger der en klar prioritering af det danske 

marked. det har derfor ikke været muligt at indsamle den nødvendige viden om 

udenlandske markeder, som der kræves for at lave en dybere analyse. generelt 

kan man dog sige, at markedet for børne-tv internationalt defineres et sted mel- 

lem public service-forpligtigede kanaler og rene kommercielle kanaler. 

Screen Digest 55 har i juli 2007 udgivet rapporten Business of children's 

television, som er en analyse af internationale tendenser, nationale markeder, 

forretningsmodeller osv. denne peger bl.a. i retning af en øget konkurrence, en 

ændring i ressourcebevægelserne og at sekundære rettigheder er centrale i 

forhold til at skabe et provenu. 

“The market is dominated by the ’Big Three’ companies - Walt Disney, Nicke- 

lodeon and Cartoon Network. Between them, they accounted for two thirds of 

the $9 billion in revenues reported by the top 25 companies in 2006” (Screen 

digest 2007) 

“There were 110 thematic children-only channels in Europe 2006, compared to 

just three in 1985, 22 in North America and 10 in Australia and New Zealand” 

(Screen digest 2007) 

det følgende afsnit bygger på materiale leveret af interviewpersoner, DR’s (in- 

terne) rapport om bl.a. udenlandske børnekanaler, Greg Childs fra Save Kids’ 

TV og den norske producentforening. 

7.1 england 

det engelske marked er på mange måder forskelligt fra det danske marked 

for børne-tv. Markedet er større, der er flere kanaler, engelske produktioner 

eksporteres med succes osv. alligevel er det i øjeblikket interessant at følge det 

engelske marked, fordi man lige nu intensivt diskuterer og analyserer fremtiden 

for børne-tv. 

dette skyldes primært, at man i december 2005 indførte restriktioner på tv- 

reklamer rettet mod børn 56 . en konsekvens blev bl.a., at engelske itv stoppede 

produktionen af nyt engelskproduceret børne-tv 57 . nedenstående er en række 

relevante pointer i forhold til den engelske situation: 

• begrænsningen i annonceindtjeninger har indskrænket de kommercielle broadcasteres 

mulighed for indtjening på børne-produktioner. Situationen er der- 

for, at public service-broadcasteren bbc er den eneste broadcaster af nyt en- 

gelsk børne-tv. 


23

• tendensen er (som det også gør sig gældende i danmark), at udbudet og timeantallet 

af børneprogrammer stiger, mens mængden af nationalt produceret 

børneprogrammer falder. 

• behovet hos børnene for børne-tv er ikke blevet mindre. i stedet for engelskproduceret 

har udenlandske kanaler og programmer fået en åbning i marke- 

det. 

• Som en reaktion på denne udvikling har forskellige producenter, organisationer 

m.fl. organiseret sig i Save Kids’ Television 58 . i et forsøg på, via politisk pres, 

at sikre den forsatte økonomiske og kreative konkurrence på engelskproduceret 

børne-tv. Målet er at finde en erstatning for de mistede ressourcer, som tidli- 

gere kom fra reklamer. 

7.2 norge 

der er klare paralleller mellem det danske marked for børne-tv og det norske 

marked. nedenstående er en række relevante pointer i forhold til den norske 

situation: 

• nrk, tv2 norge og tv3 norge har (i mere eller mindre grad) børneprogrammer 

som en del af deres sendeflade. derudover har man rene børnekanaler i 

form af disney channel, toon disney, Playhouse disney, cartoon network, Jetix 

og nickelodeon. 

• Public service-kanalen nrk har den 1. december 2007 premiere på deres nye 

børnekanal SuperNRK. 

• i 1992 vedtog man i norge et forbud mod reklamer rettet mod børn samt 

reklamer før og efter børneprogrammer 59 . 

8. nye og fremtidige publikationer 

under mit researcharbejde er jeg stødt på en række undersøgelser eller kom- 

mende undersøgelser, som kan have interesse for videre arbejde om emnet. 

1. Medieaftalen 2007-2010 søsætter en undersøgelse af fremtidens offentlige 

støtte til medierne (udføres af rambøll; færdig sommer 2009) 

2. engelske ofcoM (office of communication) kommer til efteråret (2007) 60 

med en rapport om konsekvenserne af reklameforbud i forhold til markedet og 

det uafhængigt producerede børne-tv i england 61 . Her vil de bl.a. give et overblik 

over de sidste ti års output, forbrugerundersøgelse af forældrenes og børns 

syn på børne-tv, interviews med stakeholders, økonomisk analyse m.m. 

Link: http://www.ofcom.org.uk 


24

3. Save kids television har fået ressourcer til en markeds- og strategianalyse 

for en sikring af engelskproduceret børne-tv. 

Link: http://www.savekidstv.org.uk 

4. den norske producentforening udarbejder i øjeblikket (oktober 2007) en rap- 

port om det norske marked for børne-tv (udarbejdet af dLa Piper norge) 

5. Screen digest udkom juli 2007 med en analyse af det internationale marked 

for børne-tv The Business of Children’s Television, skrevet af guy bisson og 

tim westcott. 

Link: http://www.screendigest.com/reports/07busofchildrenstv/ 

readmore/view.html 


25

slutnoter 

1 tv2’s public service-forpligtigelser er (kun) i forhold til moderkanalen tv2 

2 dr 2007c:10 

3 dr’s børne-tv-serie Barda er produceret i samarbejde med easy film. Link: 

www.dr.dk/barda 

4 Morgenhår er udviklet af copenhagen bombay for dr 

5 dr’s aftale med kulturministeriet uddybes i afsnittet lovgivning 

6 kuM 2007b:3 

7 Hvilket svarer til de gennemsnitlige omfang af børne-tv i perioden 1999-2002 

(i timer) 

8 dr 2007c 

9 dr 2007c:110 

10 i ”i alt” indregnes også ”ikke geografisk bestemt”, ”australien & ocean” samt 

andre ”grupper af lande” 

11 i ”i alt” indregnes også ”ikke geografisk bestemt”, ”australien & ocean” samt 

andre ”grupper af lande” 

12 kuM 2007b:7 

13 Link: http://nrksuper.no 

14 tv2 er i skrivende stund uden en egentlig børn- og unge-redaktør (tidl. redak- 

tør var Lotte Lindegaard). 

15 Link: teddy.tv2.dk 

16 forpligtigelsen lyder på, at omfanget ikke må være mindre end det gennem- 

snitlige omfang i perioden 1999-2002 (kuM 2003b) 

17 i 2006 kom 83% af tv2’s indtægter fra reklamer (tv2 2007) 

18 udvidelsen gælder bl.a. magasinet ”vi med hund”, ompapa entertainment, 

tv2 radio, tv2 news, tv2 Sport, tv2 new bizz m.m. 

19 tv2 2007:forord 

20 den generelle styrkelsen af tv-kanalens brand, som følge af børne-tv, er en 

pointet hentet fra tv2’s interne analyse af tv2 teddy. 

21 kilde: foreningen af danske internetMedier. Link: http://fdim.dk - 

22 Link: http://n.tv2.dk/ 

23 kuM 2003b 

24 Partierne bag Medieaftalen 2007-2010: v, c + S, df, r og Sf 

25 kuM 2007b 

26 kilde: http://www.pro-f.dk/sw18036.asp 

27 dr skal bidrage med 17 mio. kr. af de 25 mio. kr. mens tv2 skal bidrage med 

de resterende 8 mio. kr. 

28 dfi 1997 

29 dfi 2007 

30 udlægning sker i etaper med stigninger på 10 mio. kr. årligt., dvs. at man 

først i 2010 rammer en udlægning på 150 mio. kr. 

31 kuM 2006 


26

32 radio- og tv-nævnet 2007. (udtalelse om dr 2006, s. 12) 

33 kulturministeriets pressemeddelelse: http://www.kum.dk/sw3957.asp 

34 tufte 2007:81 

35 forbrugerstyrelsen 2006a 

36 forbrugerredegørelse 2005:46 

37 kuM 2007e 

38 kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/dtt 

39 eksempler på internet baserede kanaler: Joost.com, Babelgum.com, Zattoo. 

com og Vuze.com. 

40 dr 2007d:9 

41 dr 2007d:21 

42 Yderligere informationer: http://en.wikipedia.org/wiki/Mobile_tv 

43 www.copenhagenbombay.com, www.easyfilm.dk, www.frontier.as, www. 

koncern.dk og www.nordiskfilm.dk 

44 christensen 2006 

45 tufte 2007 

46 christensen 2006 

47 olesen 2003 

48 vinderskov 2006 

49 vinderskov 2006 

50 tufte 2007 

51 olesen 2003 

52 i dr’s pressemeddelelse fra d. 17.07.07: Pc-spil med DR-dukker topper 

salgslisterne (dr multimedie). Link: http://www.dr.dk/presse 

53 forbrugerstyrelsen 2005:45 

54 Perioden fra søndag 22.09.07 til lørdag 29.09.07. dr1 og tv2’s sendetids- 

punkter for børneprogrammer: dr1 Mandag til torsdag: 6:30 til 8:30, 16:00 til 

18:00. tv2 Mandag til torsdag: 6:00 til 7:00. dr1 fredag: 6:30 til 9:45, 16:30 

til 18:00, 19:00 til 20:00. tv2 fredag: 6:00 til 7:00. dr1 Lørdag: 7:30 til 

11:30, 17:30 til 18:00. tv2 Lørdag: 6:30 til 10:40. dr1 Søndag: 7:30 til 11:30, 

17:30 til 18:00. tv2 Søndag: 6:30 til 12:00. de kommercielle børnekanaler 

sendetidspunkter alle dage i ugen: disney channel: 6:00 til 20:00. Playhouse 

disney: 6:00 til 19:00. cartoon network: 5:20 til 5:00. nickelodeon: 6:00 til 

18:00. Jetix: 6:00 til 18:00. 

55 Link: http://www.screendigest.com/reports/07busofchildrenstv/press_ 

releases_23_07_2007/view.html 

56 ofcom’s bevæggrund for restriktionen af børne-reklamer følg link: www. 

ofcom.org.uk/media/mofaq/bdc/foodadsfaq 

57 engelske Channel 4 producerer heller ikke børneprogrammer længere 

58 www.savekidstv.org.uk 

59 tufte 1999:36 

60 rapporten publiceres over tre gange - delt op i fokusområder 

61 denne rapport hænger (umiddelbart) sammen med, at ofcoM, som var 

dem, der gennemførte restriktionerne af børne-reklamer, skal evaluere reglen 

i slutningen af 2008 


27

9. Litteraturliste for Del 1. og Del 2. 

NOTE 

eksempel på henvisninger i rapporten: (bille & Wulff 2006:12) 

refererer til: (”efternavn” ”årstal for udgivelse”: ”sidetal”). Årstal 

efterfulgt af et bogstav, f.eks. (kUm 2007e), skyldes, at den 

samme kilde har flere udgivelser fra samme år. 

bøger og Publikationer: 

bay, Morten og Schytte ralund, Julie (2007): Generation netværk. dr 

bille, trine og wulff, erik (2006): Tal om børnekultur - en statistik om børn, 

kultur, og fritid. amternes og kommunernes forskningsinstitut, børnekulturens 

netværk 

christensen, christa Lykke (1999) Børn, unge og medier. nordiske 

forskningsperspektiver, nordicom (artikelsamling) 

christensen, christa Lykke (2006):”børne- og ungdoms-tv”, in Hjarvard, Stig, 

Dansk tv's historie, Samfundslitteratur, frederiksberg 

christensen, ole og tufte, birgitte (2001): Familier i forandring. Hverdag og 

medier i danske familier. akademisk forlag 

frandsen, kirsten og bruun, Hanne (2007): Tv-produktion – nye vilkår. 

Samfundslitteratur, frederiksberg 

Martensen, anne (2002): Børns opvækst som forbrugere, Samfundslitteratur, 

frederiksberg 

olesen, Jesper (2003): Det forbrugende barn. Hans reitzels forlag, 

københavn 

Screen digest (2007): Business of children television, af guy bisson og tim 

westcott. 

Link: http://www.screendigest.com/reports/07busofchildrenstv/ 

readmore/view.html 

tufte, birgitte (2007): Børn, medier og marked. Samfundslitteratur, 

frederiksberg 

tv2 (2007): TV2 Public service-redegørelse 2006. tv2 danmark 

vemmer, Mogens (2006): Fjernsyn for dig – 50 år med verdens værste 

seere. dr, gyldendal, københavn 


28

Publikationer Hentet fra Internettet: 

dfi (1997): ”Lov om film” (filmloven) 

Link: http://www.dfi.dk/omdfi/Lovgrundlag/lov/filmloven.htm 

dfi (2007): ”facts & figures 2006”. det danske filminstitut 

Link: http://www.dfi.dk/talogstatistik/nøgletal/tal.htm 

dr (2007a): ”fakta om dr 2007” 

Link: http://www.dr.dk/nr/rdonlyres/bd0d4278-fdb7-41fe-bd12- 

8d87a3ffaca6/550193/2007faktaoMdr.pdf 

dr (2007b): ”dr for dig og hele danmark – Ønsker og løfter til mediepolitisk 

aftale 2007-2010” 

Link: http://www.dr.dk/nr/rdonlyres/71c2754e-82c5-4d4b- 

a2be-0629d6f51b50/264740/dr_medieudspil20072010.pdf 

dr (2007c): ”Årsrapport 2006 + Public service-redegørelse” 

Link: http://www.dr.dk/omdr/fakta%20om%20dr/Publikationer/ 

20070618093756.htm 

dr (2007d): ”Medieudviklingen 2006-2007” 

kilde: http://www.dr.dk/omdr/fakta+om+dr/Publikationer/ 

20060529121650.htm 

drotner, kristen (2002): ”Mediekultur som børnekultur: fem argumenter for 

en kulturpolitisk strategi”, in Børn og kultur, udgivet af kulturministeriet 

Link: http://www.kum.dk/graphics/kum/downloads/Publikationer/ 

boern_og_kultur.pdf 

forbrugerstyrelsen (2005): ”forbrugerredegørelse 2005” 

Link: http://www.forbrug.dk/fileadmin/filer/ fr05_-_filer/fr05_ 

kapitel_2.pdf 

forbrugerstyrelsen (2006a): ”Markedsføringsloven” 

Link: http://www.forbrug.dk/markedsforing/hvadgaelder/mfl/ 

forbrugerstyrelsen (2006b): ”børn, unge og markedsføring – 

forbrugerombudsmandens vejledning”, juli 2006 

Link: http://www.forbrug.dk/klage/love/forbruugerlove/mfl/ 

retningslinjer/brnogunge/ 

forbrugerstyrelsen (2006c): ”forbrugerredegørelsen 2006” 

Link: http://www.forbrug,dk/fs/omfs/00/fr06 

Johansen, Stine Liv og graakjær, nicolai Jørgensgaard (2006): ”the sound of 

children’s television – or why it makes sense to watch television facing away 

from the screen”, in P.o.v:, nr. 23., marts 2007 

Link: http://pov.imv.au.dk 


29

kulturministeriet (2000): ”danmarks kreative potentiale – kultur- og 

erhvervspolitisk redegørelse” 

Link: http://www.kum.dk/sw2011.asp 

kulturministeriet (2004): ”bekendtgørelse om vedtægt for det danske 

filminstitut” 


kulturministeriet (2003a): ”Public servicekontrakt for tv2/danmark a/S i 

perioden 1. januar 2003 til 31. december 2006” 


kulturministeriet (2003b): ”tv2/danmarks tilladelse til udøvelse af public 

serviceprogramvirksomhed” 


kulturministeriet (2004): ”kulturvaneundersøgelse 2004” 


kulturministeriet (2006): ”Mediepolitisk aftale 2007-2010” 


kulturministeriet (2007a): ”Lovgivning – radio og tv”. Samling af danske radio- 

og tv-love 

Link: http://www.kum.dk/sw42703.asp#516_39298 

kulturministeriet (2007b): ”Public service-kontrakt mellem dr og 

kulturministeren for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2010” 


kulturministeriet (2007c): ”udbud af digitalt tv”. udarbejdet af et 

embedsmandsudvalg nedsat af kulturminister brian Mikkelsen, april 2007 


kulturministeriet (2007d): ”retningslinjer for fordeling af Public Service- 

puljen”. 10 jan 2007. 

Link: http://www.kum.dk/graphics/kum/H%f8ringer/ 

Public%20Service-Puljen%20jan%2007/notat.pdf 

kulturministeriet (2007e): ”beslutningspapir tiltrådt af partierne bag 

medieaftale 2007-2010 d.11. juni 2007” retningslinier for udbud af digitalt tv 

mv. 


Radio- og tv-nævnet (2007): ”Udtalelse om DRs og TV 2’s public service- 

redegørelse”. 13. juli 2007, (samlet) 

Link: www.mediesekretariatet.dk 

Svendsen, erik nordahl (2005): ”børn og tv-reklamer”. Mediesekretariatet. 

Link: http://www.mediesekretariatet.dk/reklamerapp.htm 


30

tufte, birgitte (1999): ”børn og tv-reklamer”. rapport udarbejdet på opfordring 

af kulturministeren. dansk Lærerhøjskole 

artikler: 


Carstensen, Ivar (2203): ”Det’ for børn - og der er penge i det”, in Berlingske 

tidende, 2003-02-28, Sektion 2, s. 2 

Drotner, Kristen (2000): ”Dansk tv - that’s cool”, in Berlingske tidende, 2000- 

04-03, Sektion i, s. 10 

kvist, dorte (2006): ”børn skal have tv, de kan vokse i”, in Kristelig Dagblad 

interview: beth Juncher (Professor ved institut for kultur og medier) 

og Stine Liv Johansen (ph.d.-studerende ved Medievidenskab, Århus 

universitet) 

Mindshare (2006) ”danskerne er trætte af reklamer i radio og tv”. 

Link: http://www.dr.dk/nyheder/penge/2006/06/13/095308. 

htm 

vinderskov, kirsten (2006): ”tv-kampen om børnene”, in Berlingske tidende, 

2006-09-22 

andet materiale: 

nissen, christian (2007): foredrag ved københavns universitet om 

fremtidens marked for public service broadcasteren. 

Link: http://www.christiannissen.com 

nyttige links til yderligere information: 

http://www.bin-norden.net (nordisk netværk for børnekulturforskning) 

http://www.dfi.dk (det danske filminstitut) 

http://www.dr.dk/omdr 

http://www.forbrug.dk (forbrugerstyrelsen) 

http://www.kidsscreen.com (kidsscreen Magazine, uSa) 

http://www.kum.dk (kulturministeriet) 

http://www.mediappro.org/ 

http://www.medieraadet.dk 

http://www.mediesekretariatet.dk 

http://www.nordiskfilmogtvfond.com 

http://www.nordvision.org 

http://www.ofcom.org.uk (office of communication, uk) 

http://www.pro-f.dk (Producentforeningen) 

http://www.savekidstv.org.uk (Save kids' television, uk) 


31

Det Danske markeD for børne-tv DeL 2 - Kommunikationsforum

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?