April - Skoleporten Nørre Aaby Realskole

skoleporten.naar.dk

April - Skoleporten Nørre Aaby Realskole

Nørre Aaby

Realskole

Marts

2005


Ferieplan

skoleåret

2004/2005

Efterårsferie (uge 42) ...... lør. d. 9. okt. til søn. d. 17. okt.

Juleferie ...................... tors. d. 23. dec. til søn. d. 2. jan.

Vinterferie (uge 8) ..... lør. d. 19. feb. til søn. d. 27. feb.

Påskeferie ................... lør. d. 19. mar. til man. d. 28. mar.

St. Bededag ................ fre. d. 22. april.

Kr. Himmelfartsdag .. tors. d. 5. maj.

Skolefridag ................. fre. d. 6. maj.

Pinseferie .................... lør. d. 14. maj til man. d. 16. maj.

Sommerferie .............. lørdag den 18. juni.

Alle dage er inklusive.

Ferielukning i SFO

SFO holder lukket i ugerne 28, 29, 30, 42 samt i juleferien.

Forventet skolestart skoleåret 2005/06 i uge 32.

Side 2

Nørre Aaby Realskole

Skolevej 2, 5580 Nørre Aaby

Tlf. 64421519

Fax 64421599

www.nraabyreal.dk

E-mail: skole@nraabyreal.dk

Henvendelse til skolen kan ske

alle hverdage kl. 6.30 – 17.00

Fredag dog kun til kl. 16.30.

Bustelefon:

Skolens bus: 20228373

Svanereden:

Tlf.: 64421519

Tlf.: 30352519 (ællingerne)

Skolebladet udkommer:

Oktober, december, marts og juni.

Redaktion:

Anne Agger og Olav Engholm

Layout:

Flemming Larsen

Tryk:


Læs i dette

nummer:

Ferieplan for skoleåret

2004/2005 ......................... s. 2

Generalforsamling ........... s. 3

Rejsegilde ........................ s. 3

Nyt fra SFO ..................... s. 4

Krybbespil ....................... s. 5

Boligprojekt i 7. kl........... s. 6

Gys og gru i 4. kl. ............ s. 8

Frieplaner 2005/06 ........... s. 8

6. syd på Bornholm .......... s. 9

Skolefest og skuespil ...... s. 10

Kotillion. ....................... s. 12

Maskedag i 1. kl............. s. 12

Kasinoaften ................... s. 13

Konfirmationsdatoer ..... s. 13

Fugleprojekt i 6. syd ...... s. 14

Nye ansatte .................... s. 15

Farvel og tak ................. s. 15

10. kl. i Polen ................. s. 16

Skoleskak ....................... s. 17

Praktiske oplysninger .... s. 18

Nyttige telefonnumre ..... s. 19

Generalforsamlingen.

Husk skolens ordinære generalforsamling.

Afholdes den 31. marts 2005.

Indbydelse vil blive sendt med

børnene.

Rejsegilde

gilde

Nørre Aaby Realskole har der været rejsegilde på den nye SFObygning.

Efter velkomsten og de traditionelle taler, blev der serveret

pølser til de mange fremmødte.

Den 28. februar blev

huset taget i brug af 20

børn.

Førinskoling er et nyt

tilbud til børn, som skal

begynde i børnehaveklassen

til sommer.

Side 3


Nyt fra

Svanereden

Svanereden

Det nye år er godt i gang, og det er vi også. Sidste uge før

juleferien havde vi julefrokost i Svanereden. Det var noget

helt nyt, men der var god opbakning, og de børn, der var

med, var flinke til at hjælpe til, så alle kunne have en hyggelig

frokost. Børnene kom selv med forslag til, hvad de

kunne tænke sig at få på bordet. Hele arrangementet var

en succes og er noget, vi vil gøre til en tradition.

Her i Januar måned har vi haft vores børnemøde, og der

kom igen nogle rigtig gode forslag frem til aktiviteter og

indkøb. Disse vil vi indfri nogle af i løbet af den kommende

tid.

Vi forsætter med at have bål og gå i gymnastiksalen.

Dog har vi byttet om på dagene, så vi om tirsdagen går i

gymnastiksalen. Torsdagen bliver vores båldag. Børnene

synes, at det stadig er to gode faste aktiviteter. De andre

ønsker børnene havde, søger vi at flette ind i hverdagen.

I øjeblikket laver vi bål, når det er forsvarligt i forhold til

vind og vejr.

Lige nu er det en rigtig god ide, at børnene har tøj med til

at kunne være ude i, her tænkes på vinter/gummi – støvler,

samt vinter/regn – tøj. Børnene kan godt lide at være

ude, så det er synd, hvis de ikke har tøj på til det. Det er

selvfølgelig muligt, at tøj og støvler kan opbevares hos os

i Svanereden, så barnet ikke skal have det med frem og

tilbage hverdag.

Vi har haft Ole Larsen på besøg, som tog os med ind i

Herry Potters verden af magi. Efter at vi havde set, hvad

han kunne, fik vi alle muligheden for at lære et par tricks.

Vi, alle både børn og voksne, var meget optaget, og vi

havde en rigtig god og uforglemmelig eftermiddag. Vi

kan afsløre, at vi til næste år har lavet en aftale med Ole

Larsen om at komme og trylle for os, så vi kan lære mere,

for vi fik slet ikke nok, er der nok nogle, der vil give os

ret i.

Side 4

Vi har gjort et nyt tiltag i Svanereden, og det er, at børnene

nu er med til at lave den forfriskning / mad, vi får

om eftermiddagen. De er med til at lave madplanen for

en uge ad gangen sammen med en af os voksne. Der har

været stor tilslutning til projektet, så der er 3 børn med

hver uge, og det er også dem, der ringer med klokken og

råber navne op. Alle har indtil nu været godt tilfredse og

går frisk til opgaven.

Vi kan lige nå at få med, at vi har haft rejsegilde på vores

nye bygning, og det gik for sig efter alle kunstens regler.

Først gik vi alle ned for at se huset og hvor langt, de

var kommet. Der blev holdt 3 taler. Derefter gik alle op i

Svanereden og fik røde pølser og sodavand. Et rigtig godt

arrangement.

D 28.02 2005 starter der 20 nye børn på skolen. De skal

gå i vores nye førindskolingsprojekt. Gruppen kommer til,

at hedde ællinger og skal holde til i det nye hus, når der

er timer på skolen.

Ellers bliver der mulighed for, at alle SFO børn kan

benytte både den nuværende del af SFO og de nye bygninger.

Hilsen Svanereden


Krybbespil

800 stjerner

4. nord fortæller:

Vi opførte krybbespil den 22/12. Vi begyndte at øve i

november og opførte det til juleafslutningen. Vi var nervøse,

da vi skulle på scenen, men da vi kom i gang, gik

det bedre. Vi synes, det gik godt, og det var meget spændende.

Det var hårdt at øve, men det var det hele værd.

Vores klasselærer havde skrevet manuskriptet, og Lars

stod for lyden. Tove spillede til. Vi synes, det gik godt,

og vi var glade bagefter.

Sebastian

Vi skulle vise krybbespil for hele skolen den 22/12. Vi

øvede, og det var meget sjovt, fordi vi blev bedre og

bedre. Til sidst var vi meget gode. Krybbespillet handlede

om dengang, Jesus blev født i Bethlehem.

Amanda

Side 5

Det har været sjovt og spændende men også meget svært.

Kulisserne var svære at lave, og det var stjernerne også.

Man skulle koncentrere sig meget. Jeg var meget nervøs,

men efter min mening var alle meget gode.

Morten

I begyndelsen kunne jeg

ikke alle mine replikker,

men til sidst havde vi øvet

så meget, at jeg kunne

dem. Vi øvede ikke hele

tiden, for vi skulle også

lave kulisser og sætte

stjerner op. Vi skulle også

øve på at gå ind i den

rigtige side af scenen. Jeg

synes, at det var sjovt og

jeg vil meget gerne spille

skuespil igen.

Camilla

Jeg synes, det var lidt svært at lære rollerne, men det blev

rigtig sjovt, da vi skulle øve stykket. Man blev lidt træt i

armene, fordi vi skulle sætte over 800 stjerner op. Men det

var heldigvis pænt, synes vi. Jeg kunne næsten ikke vente,

til vi skulle opføre det. Det har været rigtig sjovt, og 3.

klasse kan godt glæde sig, til det er deres tur.

Sisse


Boligprojek

tværfagligt

i 7. årgang

Vi er ved at være voksne, skal snart konfirmeres, og må

derfor også lære noget fra det voksne liv.

F.eks. det, at skulle tegne og designe et hus, som man

gerne vil have det, men stadigvæk overholde regler, som

at huset skal være nøjagtigt 160 m2, der må ikke være en

første sal, og man har nøjagtigt 75.000 kr. at købe møbler

for. Ideen er, at vi skal lave en nøjagtig mini-kopi af et

ægte hus (målestoksforhold 1:50).

Her er de faser, vi skulle udføre i projektet.

1: Der skal tegnes et hus, med et grundplan på 160 m2 ,

og huset skal inddeles i alle de rum, man har brug for i et

hjem. Regne ud, hvor mange m2 der er i hvert rum, og om

der er plads til de møbler, som skal være i rummene.

2: Her starter murerarbejdet. Man skal blande mørtel,

regne sig frem til hvor mange mursten, der skal bruges,

hvor mange vinduer og døre, der skal være i muren, så

begynder man at mure de små vægge op.

3: Samtidig i fysik, skal vi lære om elektricitet, og hvordan

man kan få mini-kopier af stikkontakter sat sammen

med mini-kopier af pærer, og få pærerne til at lyse, ved

at trykke på kontakten. Vi får nærmest et grundkursus i

elektricitet og elektricitetens kredsløb i et hus.

Side 6

4: Husets vægge er kommet op at stå, og de skal pudses

rene. Der skal også laves tag af helt små tagplader. Vinduer

skal der også i huset, de bliver lavet af noget specielt

plastic. Vægge bliver også lavet og sættes inde i huset.

Skal ens have til huset også pyntes, kan man male bunden

af huset. Man kan male søer med bro over, græs, blomsterbede

eller en terrasse, kun fantasien sætter grænsen.

5: Nu hvor det yderste af huset er færdigt, mangler bare

indretningen. Vi har et budget på 75.000 kr. til at købe

møbler for. Vi kikker i Bilka-blade og boligkataloger, for

at få så meget ud af pengene som muligt. Når vi har fundet

de møbler, vi vil have inden for vort budget, klipper vi

billederne ud af kataloget og limer dem ind på nogle sider.

Så er vores boligprojekt færdigt og klart til at vises frem.

Min mening om projektet:

Jeg synes, det har været godt og lærerigt for os og også

sjovt. Mange af os kan godt lide alle de TV-programmer

om boligindretning og sådan noget. Det er jo lidt ligesom

vores boligprojekt. I boligprojektet skal man bare meget

mere end at sidde at se fjernsyn. Man skal selv komme

med ideerne og selv realisere dem.

Jeg syns også, at vi er kommet utroligt langt omkring i

projektet. Vi lærte alt om målestoksforhold, hvordan man

skulle regne alt muligt ud om boliger. Vi blev, som sagt

godt undervist i fysik, om elektricitet og den slags. Så

det var et projekt, som man lærte meget af og gik meget

op i.

Skrevet af Benedikte Sommer


At bygge et lille hus kan tage lang tid. men det er også

sjovt

Et stykke tid efter jul begyndte vores husprojekt. Vi startede

med at lave et grundrids af vores drømmehus. Det

var meget sværere, end man lige regner med, for alle rum

skulle jo passe, det ville jo ikke være så sjovt, hvis man

skulle gennem et lille toilet hver gang, man ville ind i

stuen. Samtidig lavede vi lys til huset i fysik. Der gjaldt

det om at holde hovedet klart og huske hver en ledning.

Så begyndte det sjoveste af husbyggeriet. Nu skulle huset

mures op og det endda med ægte mini-mursten. Vi fik

nogle mursten og noget ”cement”, som blev rørt ud i vand,

så det var klar til at blive smurt på. I de timer, hvor vi

murede, skulle vi tage reklamer med hjemmefra, som vi

skulle bruge senere. Vi skulle også lave rum i huset, og

det var lidt svært at få det til at hænge sammen, men det

gik. På det tidspunkt var vi blevet færdige i fysik med alle

vores lys. Da vi var færdige med at mure vores hus, skulle

vi se om vores tag passede, ja heldigvis!

Noget af det sidste vi gjorde var at lave et budget over,

hvad vores møbler ville koste, dvs., at vi gættede på prisen,

og så skulle vi bruge vores reklamer. De møbler og

lamper vi ville have, klippede vi ud og satte ind på et

papir, der måtte bare ikke være for mere end 75.000kr.

Side 7

Vi lærte helt klart mere om målestoksforhold på en sjovere

måde, da vi selv lavede forsøgene. I fysik lærte vi også

mere om elektricitet og ledninger. det syntes jeg i hvert

fald. Det har alt i alt været nogle gode uger, det kan godt

anbefales.

Katrine 7. s.


Gys & gru

uhygge

4. nord og øst har i en periode arbejdet med temaet gyserfortællinger.

Der er blevet skrevet, læst og fortalt mange

uhyggelige historier.

4. nord har været i køkkenet og lavet gysermad. Alle overlevede

denne uhyggelige oplevelse.

4. østs klasseværelse har været præget af uhygge med

sorte gardiner, sorte vægge dekoreret med forskellige

tegninger og klip.

I 4. nord har Emmas mor været og fortælle gyserhistorier,

så hårene rejste sig på samtlige elever.

Men tro ikke det er slut med gys og gru på skolen. – Lige

før påske vil 4. øst optræde for hele skolen med et gyseligt

skuespil, så glæd jer, hvis I tør!

Side 8

Ferieplan

2005/06

Bhkl. og 1. årgang møder onsdag den 10. august fra kl.

10 - 12.

Alle elever møder torsdag den 11. august kl. 8.20 til fælles

morgensang i salen.

Sommerferie 2005 lør. d. 18. juni - tirs. d. 9. aug.

Efterårsferie uge 42 lør. d. 15. okt. - søn. d. 23. okt.

Juleferie tors. d. 22. dec. - man. d. 2. jan.

Vinterferie uge 8 lør. d. 18. feb. - søn. d. 26. feb.

Påskeferie lør. d. 8. april - man. d. 17. april.

St. Bededag fre. d. 12. maj.

Kr. Himmelfartsdag tors. d. 25. maj.

Fridag fre. d. 26. maj.

Pinseferie lør. d. 3. juni - man. d. 5. juni

Sommerferie 2006 lør. d. 24. juni.

De nævnte dage er inklusive.

SFO: Der er lukket i ugerne 28, 29, 30 og 42. Desuden

ferieafvikling i juleferien.


6. syd på Bornholm

Bornholm

Vi var på den bedste lejrskole nogensinde fra den 29.

august til den 2. september 2004.

Klassen mødtes på Middelfart Banegård lørdag den 29.

august. Alle forældre var spændte på, hvordan vi mon

klarede at være hjemme fra mor og far i fire hele dage. Vi

elever glædede os bare helt vildt til turen. Da vi havde sagt

farvel, tog vi toget til Ystad i Sverige. Det var en hyggelig

tur med en masse snak, skæg og ballade! I Ystad ventede

vi et par timer og tog derefter med færgen ”Jens Kofoed”

til Rønne på Bornholm. Der var ikke så mange søsyge

på sejlturen, som der kunne have været. Da vi kom til

Bornholm, var det sen aften, og alle var meget trætte oven

på den lange tur. Derfor skyndte vi os alle ind i bussen,

der skulle køre os det sidste stykke vej til vandrerhjemmet

Opalgården i Allinge-Sandvig.

Mandag morgen begav vi os ud på ”Verdens længste

gåtur!” Hammerknuden rundt. Det var perfekt vejr til

en lang tur, så vi gik. Første stop var ved en dyb kløft

ude i vandet. Nogle af os vovede os helt ud på kanten af

klippen, som var fyldt med gedelorte… ulækkert…! Efter

mødet med gedelortene, gik turen til Hammerhavnen, hvor

vi i to både blev sejlet ud til ”De Våde Ovne.” Skipperen

på begge både fortalte mange røverhistorier. Blandt andet

en om, at der var hammerhajer i Hammerhavet… Det var

en klam fornemmelse at være lukket inde i en klippehule!

Vi sejlede også ud for at se nogle klippeformationer…

Og ganske rigtig.. Der var både kameler og en skipper

i profil. Derefter gik turen til borgruinen Hammershus,

hvor der skulle løses opgaver om den gamle ruin. På

hjemturen begyndte det selvfølgelig at regne, og da ingen

af os havde tænkt på regntøj om morgenen, blev vi alle

Side 9

gennemblødte.

Tirsdag tog vi på bustur til Natur Bornholm, som er et

spændende sted, hvor vi lærte en masse om Bornholm

og dens natur. Her blev kigget på både forstenet havbund

og kontinentalplader. Bagefter gik tuen til ”Solskinsbyen

Svaneke,” hvor der blev købt bolcher og souvenirs, på

vores lille tur rundt i byen. MMMMMM… Det var bare

nogle gode bolcher! Inden vi kunne vende snuden hjemad

mod Opalgården, skulle vi lige et smut til Østerlars Rundkirke.

Så blev det onsdag. Her tog vi på en meget regnvåd cykeltur

rundt i området. Alle blev gennemblødte på turen. Vi

var da også meget glade,da vi igen kom ind i varmen og

fik tørt tøj på. Om aftenen var der underholdning, som der

desuden også var de andre aftener, vi var på Opalgården.

Torsdag var hjemturens dag, men trods det, kom vi ud og

fik set en masse. Vi startede busturen med et smut til ”Den

Sorte Gryde,” som er en dyb, våd klippehule. Her var vejret

med os, trods mudder på stierne og pløre i skoene…!

Så gik turen igen til Svaneke, men denne gang stod den

på røgede sild. Ikke alle synes om denne specialitet, men

den faldt i god jord hos de fleste.

Som sidste punkt på dagsordenen inden turen gik hjem,

var vi på Dueodde Strand, Europas fineste sandstrand.

Her røg kun én i vandet, mens alle andre nøjedes med at

nyde livet PÅ stranden! Nu gik det bare lige hjem. Først

med bus, senere med færge og tog, inden vi endelig kom

trætte og fyldte med gode oplevelser hjem til vores dejlige

familier.

Trods regn, regn og regn var det en fantastik og spændende

tur, hvor vi vist alle fik lært hinanden bedre at

kende!

Skrevet af Kamilla & Silja, 6.syd


Skolefester

Sussi

og skuespil

& Leo

Som sagt er det jo 10. klasse der skriver skolekomedien.

Vi valgte at skrive stykket selv i stedet for at leje et kedeligt

stykke. Vi startede med at få nogle ideer. Vi satte de

mange kreative ideer sammen.

Det var en stor udfordring, men det var sjovt, spændende

og anderledes. Det krævede hårdt arbejde at få lavet

rekvisitter, sy kostymer og kunne sine replikker. Men det

var sliddet værd. Det var en stor oplevelse at stå der på

scenen med en masse folk at optræde for. Frygten for at

folk ikke kunne lide stykket var stor! Men ens selvtillid

voksede i takt med at folk grinede og klappede, samt de

gode komplimenter vi modtog efter stykket.

Stykket handlede om en klasse, der var taget på lejr tur

til den mest nedrige spejderhytte, hvor Sussi og Leo var

taget til fange. Mie (lærerens ynglings elev) prøver at gøre

livet surt for Beate. Da de kommer hjem fra turen, er Mie

ikke med. Forældrene, som var lykkelige da børnene tog

af sted, er nu grædefærdige, da de kommer tilbage.

Instruktørerne gjorde det godt. De var så tålmodige, som

man nu kunne være. De var en stor hjælp gennem hele

skuespillet.

Side 10

Under øvelserne krævede det sine ofre, da der var en flok

drenge, som ikke ville danse. Piger der ikke ville have

kostymer, på og Nicolai (læreren) som hele tiden fik flere

og flere replikker fordi der skulle udfyldes nogle huller,

og fordi vi andre skulle have mere tid til at klæde om. Det

var svært for nogle af eleverne at forstå, at der skulle være

aktivitet i klassen. De skulle lære at larme uden lyd.


Der blev også brugt lang tid på dansescenerne og ikke

alle var lige tilfredse med det. Presset var stort op til premieren.

Vi var alle meget stressede, bl.a. sad vi tre piger

om aftenen på skolen dagen før den store dag og syede

slutscenens hvide bukser.

Vi piger havde det ekstremt sjovt med, at drengene skulle

have makeup på! De var meget flove og følte sig som en

flok tøser/bøsser.

Der skete også nogle bommerter på scenen, som vi nu kan

grine af. Bl.a. Sussi kom på scenen på et forkert tidspunkt,

en forældre lavede kuk i replikken og sagde Fur i stedet

for Fanø, hvilket skabte stor forvirring blandt skuespillerne.

Vi fik et hvidt lærred i hovedet ved slutdansen

sidste aften.

Side 11


Kotillon

Tommelise

Årets kotillon blev igen i år en meget stor oplevelse.

Temaet i år var H. C. Andersen. Forestillingen bød på

Tommelise smukt udført til klassisk musik.

Det var Karen Reinholdt og Christin Halle godt bistået af

forældrene, som havde fået børnehaveklasserne til at yde

den fornemme præstation.

Side 12

Maskedag

Forældrerådet i 1. nord havde arrangeret en dag, hvor

eleverne og deres forældre skulle lave gipsmasker.

Vi mødtes alle sammen kl. 10 om formiddagen i det smukkeste

snevejr.

Vi gik lidt famlende i gang med at lave gipsafstøbninger

af børnenes ansigter. Det gik fint, men det var svært at få

maskerne af børnenes ansigter. Maskerne blev dog rigtig

flotte, og børnene var stolte af resultatet.

Formiddagen gik med hyggeligt samvær, dekoration af

masker samt fællesspisning.


Kasinoaften

kasino

Tirsdag d. 11. januar kl. 17.30 havde 4. øst’s forældreråd

inviteret klassen og deres forældre til et klassearrangement

på skolen. Vi holdt KASINOAFTEN.

Til en afveksling havde vi i forældrerådet valgt at lave

maden – så alle skulle bare møde op. Det gjorde de sandelig

også. – Vi var næsten 60 mennesker til spisning

i skolekøkkenet ! Der blev serveret kalkun og kylling,

flødekartofler og salatbar, til dessert var der is-bar. Det

var meget vellykket selvom pladsen var trang, og maden

blev spist med velbehag.

Derefter kom så aftenens højdepunkt. Vi skulle alle i spillekasino.

Hvem kunne mon ikke tænke sig at vinde et par

millioner sådan et sted? Man bliver jo ikke lukket ind

på så mondæne steder uden slips! – men det havde, vi

tænkt på, så vi lejede slips ud ved indgangen til dem, som

ikke var ordentlig påklædt. Tumlesalen var indrettet til et

hyggeligt spillekasino med velourduge på bordene og lys

i alle vinduer.

4. øst havde trykt en masse øst-penge, og i banken kunne

man for et mindre beløb veksle til 25.000 øst-penge, som

så kunne spilles op eller forøges. Der var 2 roulettespil,

et lykkehjul, et terning gamblested og et spillebord med

Black Jack.

Side 13

Desuden havde børnene lavet en bar, hvor man kunne

købe flotte drinks med pynt, snaks og kaffe. For at øge

spillelysten var der en præmie (chokolade) til dem, som

vandt flest øst-penge, og det må have lokket godt – vinderne

havde vundet en hel formue i øst-penge.

Der blev spillet med stor iver, pengene skiftede hurtigt

hænder, og det var store beløb, der blev satset. Det var

en fornøjelse at høre alle jubelråbene, når man vandt stort

– både af børn og voksne.

Da festen sluttede, var alle overraskede over, at tiden var

gået så hurtigt, men det havde været en alle tiders aften,

hvor alle havde moret sig.

På vegne af forældrerådet i 4. øst, Lone Alexandersen.

Konfirmation

Asperup/Roerslev 22. april

Nørre Aaby 24. april

Vejlby 10. april

Middelfart 10. april

Brenderup/Indslev 22. april

Ejby 10. og 17. april

Kerte 8. maj

Gelsted 24. april

Årup 10. april

Børnene holder fri fra skolen til fælles blå mandag

”fredag” den 13. maj.


Fugleprojekt i 6. syd

fugle

Det startede med, at Flemming kom marcherne ind i klassen

og sagde, at vi skulle lære noget om ” pip, pap og

flyvefugle”, og det fik hele klassen til at grine.

Fugle er ikke bare fugle… men for de fleste af os, er det

bare noget, som findes i haven, og vi har nok ikke tænkt

så meget over, hvorfor de er der. Nu har vi fået lidt fakta

om de forskellige arter og deres liv.

For lige at nævne nogle meget almindelige arter:

solsorte, blåmejser, halemejser, rødhals og mange flere.

Det har været meget sjovt at skrive om, og Flemming har

været meget sød til at hjælpe os, når vi har haft brug for

hjælp. Vi har brugt en hel del tid ved computerne, for at

blive færdige.

Det har været et meget spændende projekt, og vi har lært

meget om, hvordan vi skulle finde materialerne, og hvordan

vi skulle skrive det. Næsten det hele var lavet i powerpoint,

men der var også nogle plancher imellem.

Side 14

Vi var også en del i hjemkundskab for at lave fuglemad,

hurtigt, nemt, billigt og meget sjovt.

Her er en ide til et nemt fodrehus.

Der skal bruges:

1.stk mælkekarton

30 cm snor

en kniv/ saks




Tag mælkekartonen og skær/klip kartonen ud så det

ligner et fuglehus.

Klip 2 huller for oven i hver sin side af kartonen og

kom snoren igennem.

Fyld så kartonen med en hjemmelavet fedtblanding

som kunne være: Smeltet fedt og vildtfugleblanding

eller havregryn.

Vi mener, det er værd at nævne svanen, som er Danmarks

nationalfugl. Udover at være en smuk og majestætisk fugl,

er det også Nr. Åby Realskoles logo. Det har det været

i mange år, så det er ikke bare en pludselig ”dille” for

at være smart. Hvorfor ved vi ikke, men tror dog, at der

kommer en forklaring på det senere.

I år er det H. C Andersen 200års fødselsdag, og han har

også skrevet et eventyr om en grim ælling, der bliver til en

smuk svane. Så Svanen har åbenbart altid haft en betydning,

nok mest symbolsk.

SKREVET AF MIA KATHRINE 6. SYD


Ny ansættelse

Christin Halle er fra 1. april

ansat som børnehaveklasseleder

I nordklassen. Hun

afløser Inge-Lise Bigum,

som går på Pension.

Christin blev præsenteret i

det forrige skoleblad.

Linda Henriksen er ansat som servicemedarbejder fra

1. marts. Hun afløser Dina Toftdal, som måtte stoppe af

helbredsmæssige grunde.

Side 15

Et farvel

Den 1. april lader jeg mig pensionere. Og nu vil jeg til at

studere og gøre en masse ting, som jeg aldrig i det travle

arbejdsliv har fået gjort.

Det er med sindet fyldt med gode minder fra en dejlig og

levende arbejdsplads, jeg nu takker af. Det har været en

oplevelsesrig tid.

Farvel til dejlige børn og hjælpsomme kolleger.

Til alle, jeg har haft samarbejde med både i og uden for

skolen, vil jeg sige tak og ønske alt vel i fremtiden.

Fredericia, marts 2005

Inge-Lise Bigum


10. kl. i Polen

Polen

Mange tror, at 10. Klasse er et sabbat år, men der tager

de fejl, for på Nørre Åby realskole er det et klassetrin,

der er prioteret ligeså højt som alle de andre klassetrin.

Sabrina er træt, og Joan er doven, men trods det burde vi

godt kunne skrive dette lille indlæg til skolebladet! Igennem

skoleåret er man forholdsvis presset, man skal helst

nå hele pensummet og arbejde sig frem til eksamenen,

men trods det har vi også haft en masse sjov. Vi har bl.a.

lavet skolekomedien, som er 10. klasses årlige opgave at

fremføre til skolefesterne.

Som altid kommer man i 10. kl. på studietur, turen gik

igen i år til Polen. Turen derned var klart den bedste. Alle

var meget spændte, og det medførte, at man så mange

yderst usædvanlige sider af hinanden. For de nyes vedkommende

fandt de endelig ud af, hvad der gemte sig bag

masken på de gamle elever!!

Da vi langt om længe ankom til Krakow og var blevet indlogeret

på (for nogles vedkommende) overdrevet luksus

værelser, var det tid til oplevelser. Vi så mange spændende

- sommetider også mindre spændende - seværdigheder

deriblandt Auschwitz, tonsvis af kirker og en saltmine

med mange flotte skulpturer skåret ud i salt, nogle med

lys i, samt en utrolig flot underjordisk kirke i bunden af

minen. Efter dagens udflugt blev det spisetid! Vi havde

heldigvis en kebab-kiosk skråt overfor hotellet og et nærliggende

pizzaria med vores helt egen pizzamand. Sidste

aften i Krakow var vi alle ude og spise sammen. Vi fik

rigtigt lækkert mad og hyggede os bestemt. Ikke mindst

drengene som lige pludselig brød ud i sang - nærmere sagt

Britney Spears med Oops! I did it again…

Sabrina er blevet frisk igen (personligt håber jeg at hun letter

røven og kommer med en masse kreative ideer!!!) Joan

10. står foran Oskar Schindlers fabrik

Side 16

er ved at gå død, men holder forhåbentligt lidt, ”ind imellem

linierne MEGET” endnu!! Lois… hvad med dig?? Er

du frisk? Og hun svarer: ”JA!” Så nu venter jeg bare på de

kreative idéer… og jeg venter… og VENTER!

I ugens løb blev der shoppet amok. Det var meget forskelligt,

hvad pigerne og drengene slæbte hjem efter dagens

fangst. Drengene var storkunder i supermarkedet, deres

forbrug af energidrik var enormt! Kirsebærtobak var også

meget populært. Det var lige en perfekt blanding for drengenes

vedkommende: Energidrik, kirsebærtobak, Mc D

mad, smøger og MTV! For pigernes vedkommende var

det mest. tasker, tøj, tyggegummi, make-up, parfumer, de

kom hjem med! Det siger så lidt om de forskellige interesser

hos pigerne og drengene fra klassen! (and thank God

for that!) Og jeg venter stadig….

Efter en hård dag, var der ikke noget bedre end at komme

i et dejligt karbad. En dag, da jeg lå og dasede i badet,

hørte jeg pludselig en mandlig røst! Det var Rasmus som

lå en etage over i karbadet og sang himmelhunden. Jeg må

ærligt talt sige, at ”det var ik’ så ringe endda”

Selve Krakow var en hyggelig by, bestemt ikke som vi

havde forventet. Man kunne tydeligt mærke globaliseringen.

Der var meget mere civiliseret og moderniseret, end

vi havde regnet med. På en af gågaderne lå Vero Moda og

Orsay, men man kunne stadig mærke fattigdommen, når

man trådte ud af de farverige butikker, mennesker sad på

gader og stræder og tiggede.

Kort før jul var vi ude ved vores DEJLIGE klasselærer

Ulla, det var rigtigt hyggeligt. Vi fik masser af dejlig

julemad. Vi legede også mørkegemme (og ja! Vi går i

10.!!) Om natten blev der ikke sovet meget for de flestes

vedkommende. Der var meget spas og ballade, heldigvis

for Ulla og Jan sov vi på øverste etage, så det lykkedes

dem trods alt at få sovet.


Skoleskak

skoleskak

anno 2004/05

Tilbageblik

For første gang i dette skoleår skal jeg berette lidt om vore

elevers bedrifter indenfor skoleskakken. Derfor må det

være på sin plads at starte langt tilbage, ja ret beset helt

tilbage ved skoleårets start. Det er altid spændende at se,

hvor mange og hvem, der nu vil gå til skoleskak i denne

omgang. Mellem 40 og 50 er det blevet til, hvilket er fint.

Til gengæld er de ikke specielt interesseret i at deltage

i nogle af de mange turneringer der bliver afholdt over

hele Fyn.

Odense- og Fynsmesterskabet var tyndt besat, men endda

lykkedes det at få skabt nogle pæne resultater. Eksempelvis

gik Sebastian Ryholl (3. nord) videre fra sidstnævnte

stævne og fik dermed sin debut ved DM. Her blev det til

en absolut hæderlig placering som nr. 21 (delt) blandt de

46 deltagere i hans klasse.

Såvel Mikkel Andreasen (2. syd) og Rune Toft (9. nord)

sikrede sig ved samme lejlighed en reservetjans. Den

slags er en art fifty-fifty chance, idet der ved ulige antal

deltagere er plads til reserven, mens det altså er hjemad

igen i modsat tilfælde. Begge måtte desværre returnere

tomhændede, hvilket i Runes tilfælde kastede en protest

af sig fra Fyns Skoleskaks side. Der lod til at være plads

til ham i turneringen, han blev placeret ved et bræt overfor

en modstander, og de nåede at få udført hver 6 træk. Men

så fandt turneringslederen ud af, at han havde talt galt,

hvorefter Rune så var ude i kulden igen. På den måde for

man ikke de unge mennesker til at vælge netop skak i det

kæmpeudbud af fritidstilbud, de færdes iblandt!

FM for piger

Et af de stævner, hvor vores skole hvert år lægger lokaler

til, er Fynsmesterskabet for piger. Piger er jo nu engang

Side 17

no-get specielt, så selvfølgelig skal de have et særskilt

mesterskab at spille om!

Desværre og for mig at se helt uforståeligt ville/turde/

kunne ikke en eneste af vore elever stille op. Stævnet

var særdeles vellykket endda, men jeg havde nu en lidt

mærkelig smag i munden; det må vi kunne gøre bedre

næste år.

Sponsorer

Ved alle disse stævner er det kutyme, at den arrangerende

skole laver en bod. Hos os er det naturligt nok Frugtboden,

der tjener disse ekstra penge, og for yderligere at give

hjælp til dette har jeg været en tur rundt hos nogle af de

større butikker i byen for evt. at hente lidt sponsorvarer.

Igen i år indvilligede Superbrugsen & Netto i at give et

bidrag, hvilket ved både Pige-FM og det meget større

Holdstævne i januar gav de to 7. klasser en pæn ekstra

skilling (ca. 500kr hver). Tak til sponsorerne for det, og de

har begge lovet at være på banen igen ved de kommende

stævner!

Holdskak

Vi skal ikke mange år tilbage, før vi finder Nørre Aaby

Realskoles navn på pokalerne adskillige år i træk. Det var

tider, ja det var, men i år har det desværre knebet med i

det hele taget at kunne stille hold.

I B-rækken (de små – op til 6. klasse) måtte vi nøjes med

at stille op med et 4-mands hold. Man skal have et 8mands

hold med for at kunne kvalificere sig videre til DM,

men derfor kan man jo godt have det sjovt. Det havde vi

også, og efter de i alt 3 stævner kunne vi notere en 5. plads

blandt de 21 deltagere i denne række. Fint nok!

Helt så godt klarede A-holdet sig ikke. Det var især her,

det kneb med at få samlet et hold, og kun to af de i alt 7

benyttede spillere kom fra 7. klasse. Meningen med Arækken

er ellers, at det i første række er de store elever

(7.-10.klasse) der skal boltre sig, men vi måtte altså trække

en del på de lidt yngre kræfter. Måske var det derfor, vi

sluttelig måtte tage til takke med en 9. plads – ud af 9.

Fremtiden

Der resterer endnu et par individuelle samt et hold-pokalstævne.

Vi stiller selvfølgelig op, og så håber jeg ellers

på et lidt større aktivitetsniveau fremover. Med så mange

elever til træning hver fredag, må det være muligt for lidt

flere at komme med ud og vise flaget.


Praktiske

oplysninger

Skolepenge

i skoleåret 2004/2005:

Alle klassetrin: 680 kr.

De nævnte satser er pr. måned i 12

måneder.

Søskenderabat

Der ydes rabat for 3. barn.

Rabatten udgør: 380 kr. pr. måned.

Fripladstilskud

Alle forældre oplyses hvert år midt i

august om mulighederne for at søge

fripladstilskud – en delvis nedsættelse

af skolepengene.

Årskalender

En oversigt over orienteringsmøder,

”forældresamtaler”, skolefeter,erhver

vspraktik m.v. udleveres til eleverne i

starten af hvert skoleår.

Skolefoto

Finder sted hvert år i april

SFOs Åbningstider

Gældende fra 1. august 2004.

Hver morgen: kl. 6.15-8.15.

Man.-tors. eftermid.: kl. 13.50-17.00.

Fredag: kl. 11.50-16.30.

Fuldtidspasning koster ...........750 kr.

pr. måned i 11 måneder

Morgenpasning: .....................375 kr.

Eftermiddagspasning : ...........375 kr.

Der kan fortsat købes klippekort

dækkende 15 timer – pris .......425 kr.

Generalforsamling

Nørre Aaby Realskole er en selvejende

institution, der ledes af en

bestyrelse valgt af forældrene på den

årlige generalforsamling, der finder

sted den 31. marts 2005.

Forslag, som ønskes behandlet på

generalforsamlingen, skal være

skriftligt indgivet til bestyrelsen

senest den 1. februar.

Side 18

Transport

En stor del af skolens elever kommer

til og fra skole med tog offentlig

bus eller med skolens bus. Elever,

der rejser med tog, bliver henter på

stationen og fulgt tilbage til toget

af skolens personale. Transport

er i princippet gratis for de fleste

elever. Egenbetalingen i år fra

befordringsudvalgets side fastsat til

kr. 300. Skolen får lavet kort til tog

og offentlig bus på baggrund af en

befordringsansøgning, som udfyldes

af forældrene.

Lejrskoler/studieture

Finder sted i 6., 8. og 10. klasse.

Skolen prøver at gøre turene så gode

og billige som muligt.


Telefonnumre

telefon

Administration

Skolen . Telefon 6442 1519 . Fax 6442 1599. E-mail: skole@nraabyreal.dk

Skolebestyrer Sekretær

Olav Engholm ...........................................6342 7012 Lis Nielsen .................................................... 6440 2392

Viceinspektør Skoleassistent

Anne Agger ...............................................6442 3262 Mette B. Clausen .......................................... 6441 1152

Skolevejleder Pedel

Carsten Krag .............................................6442 2500 Freddy Rasmussen ........................................ 6441 2754

Leder af SFO Bygningspedel

Charlotte Borup Hansen ............................6342 0028 Lars Pedersen ................................................ 6448 1849

Undervisning

ak Anette Krag .....................................6442 2500

aa Anne Agger .....................................6442 3262

AM Arne Beck Madsen ..........................6442 3218

bw Bente Wind ......................................6442 1832

CK Carsten Krag ....................................6442 2500

ca Charlotte Ascanius...........................7592 6140

ct Charlotte Thomhav ..........................6442 1323

ch Christin Halle...................................6440 0248

CS Claus Stokbæk .................................6472 3960

ej Ellen Jacobsen .................................6442 1307

FS Finn Skovmand ................................6611 8944

FL Flemming Larsen .............................6262 4898

hk Helene K. Andersen .........................6612 8824

ho Helle Olsen ......................................6442 9748

HN Henrik Nielsen .................................6611 8811

hs Herdis Schmidt ................................6446 1054

kr Karen Reinholdt...............................6442 1363

Side 19

ks Kirsten Stamphøj .............................6483 1164

LH Lars Hansen .....................................6229 2241

LK Lars Kofoed .....................................6592 5424

ll Linda Lip .........................................6442 2535

lg Lis Greve .........................................6446 2120

mp Mie M. Pedersen ..............................6441 2471

OE Olav Engholm ..................................6342 7012

OW Ole Wind .........................................6442 1832

ssg Sidsel S. Gøtke ................................7593 4048

sg Stine Gjervig ....................................6611 1693

SH Svend Hasring .................................6442 3251

tk Tove Kratholm.................................6441 8686

UL Ulf Larsen ........................................6447 2218

ua Ulla Arndt ........................................6538 3288

ub Ulla Brunhøj ....................................6441 9856

vh Vibeke Hansen.................................6440 3577

Svanereden

Charlotte Borup Hansen ............................6342 0028 Jannie Jensen ................................................ 6442 2684

Annelise Christiansen ...............................6442 3316 Gurli Knudsen ............................................... 6442 3164

Servicemedarbejdere

Birgit Teut .................................................6441 8465 Anna Sørensen .............................................. 6442 2040

Helene Granhøj .........................................6442 3990 Birgit Jørgensen ............................................ 6442 1110

Linda Henriksen .......................................6441 4968 Palle Jensen

Bestyrelse

Frank Christiansen ....................................6441 4564 Jens Peter Kjærgaard .................................... 6442 1948

Jørn Fischer ...............................................6441 4166 Lene Lyst Knudsen ....................................... 6449 1007

Susanne Lundby ........................................6446 2882 Søren M. Larsen(suppl.) ............................... 6442 2222


Nørre Aaby Realskole er en fri grundskole for hele

Vestfyn med 425 elever fra børnehaveklasse til 10.

klasse. Vi giver eleverne faglige udfordringer i et trygt

miljø og stiller krav til opførsel og indsats. I vores

samarbejde med forældre er nøgleordene åbenhed,

service og fleksibiltet.

NØRRE AABY REALSKOLE

Skolevej 2 * 5580 Nørre Aaby

Tlf. 64 42 15 19 * Fax. 64 42 15 99

www.nraabyreal.dk * skole@nraabyreal.dk