inside - Codan Forsikring A/S

codan.dk

inside - Codan Forsikring A/S

INSIDE Codans medarbejdermagasin 9 • 3/2002 Du Du bestemmer bestemmer selv selv Side Side 4 4. 4


inside Adresse: Codan Forsikring A/S Gammel Kongevej 60 1790 København V Tlf. 33 55 55 55 Redaktion: Birgitte Boers (ansvarshavende redaktør) Tlf. 33 55 24 82 bbo@codan.dk Redaktionsudvalg: Codan: Ann Seemann, Frank Pedersen, Kim Møller, Jette Naur, Carsten Fischer, Bent Søegaard, Jørgen Rovsing Skov, Jens Juul Madsen og Birgitte Boers. Trekroner: Henrik Hein. Forslag, kritik og gode idéer sendes til: Jens Juul Madsen Tlf. 33 55 24 84 jma@codan.dk Tryk: Paritas Grafik Layout og produktion: Esben Bregninge Design Redaktionel tilrettelæggelse: Jøp, Ove & Myrthu A/S Redaktionel deadline: 15. marts 2002 Skribenter: bbo – Birgitte Boers jrs – Jørgen Rovsing Skov jma – Jens Juul Madsen eh – Esben Høstager jm – Jesper Mehlsen amh – Anne Hasselholm lgh – Line Grove Hermansen kaf – Katja Kafling ISSN-nr. 1600-6283 2 Jens Erik Christensen Jesper Rasmussen Per Klitgård Poul Mortensen indhold Bolden kom i mål 3 Du bestemmer selv 4 Kommentar: Politiken sygeliggør gravide 6 Rart at have et valg 7 ”Nej, han sidder i møde” 8 Den hårde skole 9 Når vi forsikrer os selv 10 Blandt campingstole og fortelte 13 Personalia 14 KerneKunder knyttes tættere til Codan 15 Uvildige råd er bedst 16 Vi kan stå distancen 17 Når modparter står sammen 18 Forsidefoto: Mikal Schlosser Lønsom vækst Vi har gennemført en turn around af vores forsikringsforretning. Det har ikke været let, for det har krævet voldsomme ændringer i de seneste to år. Men modgang kan ofte gøre stærk, fordi du skal ud i forandringer, og det udvikler både dig og dem, du omgiver dig med. Vi har vist, at vi har en vilje til at stå sammen og tackle nye måder at gøre tingene på. Og vi kan være særdeles tilfredse med resultatet og vores fremgang i driften. Enkelte konkurrenter har yndet at fremhæve, at vi har mistet kunder på baggrund af præmieforhøjelser. Vi har mistet kunder – men det er værd at understrege, at vi har mistet langt færre, end vi havde kalkuleret med. I virkeligheden er det alle tiders ”byttehandel”, vi har gjort: Vi har sat de rigtige priser, mistet de kunder, som betyder, at vores erstatningsprocent er faldet, og vi har nu en sund forretning at vokse på. Meget snart vil vi blive mere markante i mediebilledet – både på skadesiden og på LPC. Man kan sige, at vi har sparet op til en øget markedsføringsindsats - og vores fokus rettes nu på vækst. Lønsom vækst. Vores nordiske organisation vil være med til at sikre, at vi, hvor det gavner vores forretning, struktureret arbejder på tværs af landegrænserne. Vi har adskillige eksempler på, at vi ved at dele vores viden og gode ideer med hinanden har hentet væsentlige forbedringer både i Trygg-Hansa og i Codan. Også her er målet hele tiden at ligge flere brikker til en lønsom vækst og en endnu bedre rådgivning og servicering af vores kunder. Vi skal tage det bedste fra to gode verdener og sikre, at vores kunder mærker, at Codan kan mere end de fleste. inside-Codan magasinet 9 • 3/2002


Tilbageblik på resultat og Balanced Scorecard 2001: Bolden kom i mål For godt et år siden blev 2001-aktiviteterne sparket i gang – bogstavelig talt – da godt 170 ledere på Kick-off mødet greb fodbolden med vores overordnede Balanced Scorecard mål. Aldrig før har der været driblet så meget med fodbolde på Codans kontorer… Med det 2001-regnskab, vi netop har offentliggjort, ligger det fast, at bolden kom i kassen. Lad os se på et par eksempler: Combined Ratio 100 Med en imponerende forbedring af vores danske omkostningsprocent fra 28 til 24 og en lige så stærkt forbedret erstatningsprocent landede vi på en combined ratio på 100,4 mod 110 i året før. Forbedret kundeservice Et af de områder, hvor vi er blevet klart bedre. Vi kommer ud på flere kundebesøg, vi har fokus Balanced Scorecard 2001 Kundeperspektivet • Forbedre kundeservicen • Reducere kundeafgang • Revurdere KK-koncept • E-business-løsninger • Pris- og segmenteringsstrategi Intert perspektiv • Revurdere planlægningsproces • Synliggøre mål • Projekt ”orden i eget hus” • E-BPR-proces • It-råd og aftalegrundlag på underforsikring, og vi bruger vores analyseværktøj bedre. E-business-løsninger Både til privat- og erhvervskunder ligger der i dag branchens bedste og mest sikre service og forsikringsløsning på codan.dk. Projekt ”orden i eget hus” Det har lettet mange medarbejderes hverdag, at It fik afsluttet en række projekter, blandt andet er konto til konto-overførsel en stor gevinst. Medarbejdermøder Samtale fremmer forståelsen, og medarbejdermøder landet over var en succes og med til at skabe en god dialog, som vi vil holde ved lige. Medarbejderperspektiv • Forøg jobrotation • Nyt løn- og bonussystem • Koncept for karriereudvikling • Måling af medarbejdertrivslen • Medarbejdermøder Økonomisk perspektiv • Combined Ratio 100, skadeprocent 75, omkostningsprocent 25 • Forrentning 10% • Porteføljevækst • Kostsynergier Torsdag den 28. februar var der Kick-off 2002, hvor blandt andet dette års Balanced Scorecard blev gennemgået. I år blev der ikke sparket en fodbold efter – men budskaberne er lige så klare, og vi er lige så stålsatte på at nå i mål i år. Læs mere om 2001-regnskabet og Balanced Scorecard 2002 på Inside Online. inside-Codan magasinet 9 • 3/2002 3


4 Du bestemmer Fremtidens folk stiller store krav til deres arbejdsplads – men er også indstillet på at give valuta for lærepengene. Inside har talt med en nuværende og en tidligere elev D e er begge unge, de kan bedst lide, når der er gang i den – og de har valgt Codan som arbejdsplads. De befinder sig vidt forskellige steder i virksomheden, beskæftiger sig med vidt forskellige ting, men alligevel er der store lighedspunkter, når de beskriver deres valg: ”For mig var det vigtigt at komme ind i en stor dynamisk virksomhed, så jeg ikke kom til at gro fast i en bestemt funktion”, siger Mirella, der er 19 år, og fast i blik og mæle: ”Det er også vigtigt, at man bliver mødt med og selv kan opsøge udfordringer”, fastslår hun, der tidligere bl.a. har arbejdet som tøjindkøber med soloture til udlandet, og er vant til krav og selvstændigt arbejde. Thomas, der er 23 og blev færdiguddannet i august 2001, er inde på det samme: ”Det skulle være en velanset virksomhed – jeg skrev fem ansøgninger, blev indkaldt til fem samtaler, men jeg kom kun til den første! Det var her i Codan, hvor det var tydeligt, at selvstændighed bliver værdsat, og hvor man i høj grad kan være med til at skabe sin egen karriere.” Hvordan opfattes eleverne? Thomas har elevtiden i frisk erindring sammen med et halvt års erfaring som kundekonsulent. Det er derfor oplagt at spørge ham om, hvordan han oplever forskellen: ”For mig har den ikke været stor. En del af forklaringen er selvfølgelig, at jeg nu arbejder samme sted, som jeg sluttede elevuddannelsen – men jeg tror, det afhænger utrolig meget inside-Codan magasinet 9 • 3/2002


selv Thomas Pøhl, 23 år, ansat som kundekonsulent i SC Øst. • Startede som forsikringselev 1. august 1999 og blev udlært august 2001. • Har taget HH, bl.a. på Svendborg Sportscollege på grund af sin håndboldkarriere. • Spiller stadig håndbold på højt niveau. • Har i elevtiden været i Skadeafdelingen, på Kun- decenteret i Roskilde og i Servicecenteret i Borgergade. • Hverdagen i SC Øst går fire dage ugentligt med telefonisk service og mersalg til de kunder, der ringer ind. En dag er altid aftenvagt – her bookes møder til assurandørerne i LPC, dvs. at der ringes på eksisterende kunder. Fotos: Mikal Schlosser Fakta Elever i Codan Mirella Gogotic, 19 år, økonomielev. • Startede 1. august 2001 og bliver udlært i august 2003. • Blev færdig med HH sommeren 2001. • Har tidligere arbejdet i tøjbranchen og har Fakta bl.a. fungeret som indkøber. • Har indtil videre i elevforløbet været i Bogholderiet, Kreditorafdelingen og er nu i Kundebogholderiet. • Skal senere fungere i CKS, Inkasso, Finansbogholderiet og Regnskab. inside-Codan magasinet 9 • 3/2002 5


Elever i Codan ...Du bestemmer selv af dig selv. Hvis du udstråler entusiasme og vilje, kan du lære noget alle steder i Codan. Men hvis du hele tiden kun lige gør, hvad du får besked på, og derefter venter på at blive sat i gang igen, kan det da godt være, at du bliver sat til at lave kaffe eller tage kopier.” Mirella har det også sjovest, når der er fart på: ”På papiret lyder stempelafgifter, Q8-afregninger og årsafslutninger vel ikke vanvittigt ophidsende. Men jeg har ikke kedet mig endnu, og det er en rigtig god fornemmelse, når der bliver hevet fat i én fra alle sider i en spidsbelastningsperiode – så ved du, at du kan noget, og at der bliver regnet med din indsats. Men jeg foretrækker helt sikkert at skulle have med kunder at gøre – det tror jeg, mit temperament passer bedst til.” Kommentar: 6 Politiken sygeliggør gravide I februar var Codans kombineredeVenteBarn/BørneUlykkesforsikring under beskydning i dagbladet Politiken og i DR’s TV-avis Hovedbudskabet i Politikens leder 12. februar var, at fødselsforsikringer skaber unødig frygt, og at det ”burde være under Codans værdighed” at påtvinge ”de allerede udsatte gravide kvinder” for overvejelserne om en forsikring. Samtidig anklager Politiken Codan for at have en skjult dagsorden med det gratis forsikringstilbud: Nemlig at ville tjene penge på de kunder, der fortsætter med forsikringen, når gratisperioden udløber ved Begge er enige om, at uddannelsens bredde er rigtig god, og at eleverne bliver godt rustet til at vælge, hvor i virksomheden de gerne vil arbejde. Thomas fremhæver kombinationen af skoleophold og arbejdet i afdelingerne og understreger igen det med selvstændigheden: ”Hvis du ved, hvor dine interesser ligger, kan du selv presse på for at skabe den uddannelse, du ønsker.” Synet på Codan Det er også oplagt at komme ind på, hvilket billede af Codan de to havde inden ansættelsen – og hvordan det billede ser ud nu. Mirella skyder fra hoften: ”Vel nærmest lidt snobbet, fint og dyrt – men også professionelt.” Thomas er lidt mere tøvende: ”Jeg havde ikke et klart billede af Co- barnets et-års fødselsdag! En jordemoder var i TV-avisens indslag inde på lidt af det samme – at reklame for forsikring ikke hørte hjemme i Baby Basics-pakken, som alle vordende forældre kan rekvirere. Ingen fandt i indslaget på at spørge denne jordemoder, hvorfor hun kunne acceptere bleer, skemad og legetøj fra multinationale koncerner, men altså ikke en annonce for en gratis VenteBarn/BørneUlykkesforsikring, som gælder til barnets et-års fødselsdag. Noget legetøj er af høj kvalitet og med til at udvikle barnets motorik, mens andet er uacceptabelt dårligt. Nogle bleer er bløde og dejlige, mens andre er stive – den samme skelnen gør sig formentlig gældende med bøger og babymad. Fælles for alle disse ting er, dan, inden jeg søgte – jeg vidste, at de havde med Brøndby at gøre, og at selskabet måske var lidt gammeldags.” Altså ikke just et prangende image hos ungdommen! Men hvordan er opfattelsen så nu, set indefra? Thomas’ holdning er klar: ”Jeg vil fremhæve to ting. Først og fremmest er jeg glad for kvaliteten i produkterne. Det kan lyde lidt klistret – men du får ikke bedre dækning eller bedre service. Prøv engang at ringe til et af lavprisselskaberne – du kan sidde med røret i hånden i et kvarter! Til gengæld har vi ikke samme kvalitet i vores interne samarbejde som i vores serviceperformance. Der er for mange fordomme mellem afdelingerne, og hjælpsomheden går indimellem lidt trægt.” Mirella – der ikke længere synes, at Co- at de er varer udbudt til salg, og at folk nok selv skal finde ud af, hvad der er godt og skidt. En forsikring er en vare på lige fod med alle andre – og folk skal også nok finde ud af, hvor de får en ordentlig service og dækning. Med hensyn til Politikens beskyldninger om falske forudsætninger og om udnyttelse af ”de udsatte gravide” forekommer det os, at frisindets gamle dagblad her skyder sig i begge fødder: Lederen taler ned til kvinder i en grad, så man skulle tro, den var skrevet i forrige århundrede. Hvad er det for et kvindesyn, der skjuler sig bag tryksværten? At insistere på, at gravide kvinder er en ensartet masse af hjælpeløse, uselvstændige og umælende får, hører til i en tid, hvor graviditet stod opført under Syg- inside-Codan magasinet 9 • 3/2002


dan er et selskab for de ’fine’ – kan godt genkende billedet af en vis afstand afdelingerne imellem: ”Det er derfor, at det er vigtigt at få et bedre billede af, hvad de laver andre steder – det øger forståelsen og er med til at bryde fordomme ned. Her er vi elever gode at huske på, fordi vi kommer så meget rundt i Codan.” Det lader altså til, at vi er bedre til at betjene vores kunder end til at hjælpe hinanden internt – og hvorfor ikke forsøge at løfte det interne serviceniveau op til de højder, Thomas beskriver på kundesiden. Betragtningerne fra Mirella og Thomas er i hvert fald med til at understrege, hvor givende jobrotation kan være både for medarbejdere og for Codan som virksomhed. – jrs domme i lægebøgerne. Selvfølgelig er mennesker ikke ens, men vi føler os overbevist om, at langt, langt de fleste kvinder selv vil være i stand til at vurdere, om de ønsker forsikringen eller ej. Hvad angår den anden beskyldning, så har Codan vist aldrig lagt skjul på, at enhver forsikring skal kunne betale sig. Codans Frank Pedersen slår det faktisk fast i en artikel netop i Politiken et par dage inden den omtalte leder. Men vi vil også gerne skabe en debat om det faktum, at mens vi er flittige til at forsikre vores ting i Danmark, så er kun en tredjedel af danske børn ulykkesforsikrede – men den del finder ikke så let vej til medierne! Birgitte Boers Vagn Binderup Rart at have et valg Codan Care Sparekassen Himmerland vil gerne give medarbejderne mulighed for at springe køen over, når der er brug for hospitalsbehandling. Sparekassen har tegnet Codan Care for alle sine medarbejdere ”Det offentlige sundhedssystem har lange ventetider på en del behandlinger, og folk kommer derfra med meget forskellige oplevelser. Derfor er det rart at have et valg, når man skal behandles. Det valg ville vi gerne give vores medarbejdere”, siger underdirektør Vagn Binderup, Sparekassen Himmerland. Derfor tegnede Sparekassen Himmerland – med hovedsæde i Aars – for knap et år siden Codan Care (hospitalsdelen) for alle sine 136 medarbejdere. Sparekassen betaler for ordningen for de ansatte i de 11 afdelinger. Nye medarbejdere kommer automatisk med i ordningen. ”Da vi talte om hospitalsordningen, var der mange, der spurgte, om ikke nok ægtefællerne også kunne komme med. Det var vi selvfølgelig velvilligt indstillet overfor, hvis det skete for egen betaling”, siger Vagn Binderup. Codan lavede en ordning, så ægtefællerne kunne komme med til samme præmie, som sparekassen betaler. I sparekassen er der stor tilfredshed med personalegodet. Og Vagn Binderup ser ordningen som et element, der er medvirkende til at gøre Sparekassen Himmerland til et attraktivt sted at arbejde. ”Om nogle år vil man til jobsamtaler måske høre ansøgere spørge, om der er hospitalsdækning. Det bliver indført i flere og flere virksomheder, og det giver da en tryghed at vide, at man kan komme i behandling, når der er brug for det. Og det er et fint supplement til en pensionsordning, der bl.a. indeholder dækning ved invaliditet og kritisk sygdom”, siger Vagn Binderup. Han efterlyser nu en politisk beslutning om at fjerne den skattemæssige betaling, som medarbejdere skal af med i forhold til præmien. ”Det virker urimeligt, at man letter det offentlige for en byrde, og så bliver der kvitteret med en beskatning”, siger Vagn Binderup. - amh inside-Codan magasinet 9 • 3/2002 7


”Nej, han sidder 8 i møde” Mødekulturen i store virksomheder som Codan har over en årrække udviklet sig til, at flere medarbejdere bruger store dele af deres tid på møder “Når man planlægger et møde, skal man allerførst spørge sig selv, om mødet overhovedet er nødvendigt”, mener ledelsesfilosof Mogens Stiller Kjærgaard. M ange Codan-medarbejderes ugentlige mødebookninger i Lotus Notes-kalendere kan ikke tælles på hverken to eller ti hænder. Kalenderne er booket op med møder langt frem i tiden. Og det er ikke kun hos Codan, at mødekulturen er sådan. Flere medarbejdere mødes simpelthen oftere på alle niveauer. Det er konsekvensen af den mindre topstyrede, mere demokratiske struktur, som moderne virksomheder er opbygget efter, siger ledelsesfilosof Mogens Stiller Kjærgaard. ”Den hierarkiske kultur er på retræte. Vi lever i dag i en konsensuskultur, hvor alle skal høres og være enige”, siger Mogens Stiller Kjærgaard, der er dr. theol. og ledelseskonsulent i PA Consulting Group. Det er arbejdsformer som projektarbejde og tradition for videndeling, som er med til at skabe mødekulturen. Og det vil de fleste nok ikke leve uden. ”Når man lægger vægt på samarbejde, kræver det, at man mødes. Man må så bare sørge for en god mødekultur. Det arbejder jeg selv på at blive bedre til. For eksempel er det vigtigt at komme til tiden”, siger underdirektør i Privatpolice Peter Adelhardt, som det i første omgang ikke var muligt at træffe på telefonen, fordi han sad i møde hele dagen... Værre for svenskerne Det er ikke kun i Danmark, at medarbejderne mødes meget. Også i USA, England og Sverige Fotos: Jesper Ludvigsen/Alfa Press findes samme fænomen. ”Sverige har i udpræget grad en konsensuskultur. Så tendensen er, at de holder endnu flere møder, end vi gør herhjemme”, siger Mogens Stiller Kjærgaard, der fortæller, at der selvfølgelig er forskel på antallet af møder afhængig af, hvad man arbejder med. Virksomhedens størrelse spiller også en stor rolle for mødeaktiviteterne. ”Så snart der er mange etager og mange afdelinger, mister man den direkte kontakt og holder i stedet møder”, siger ledelsesfilosoffen. Det kender Peter Adelhardt fra sit daglige arbejde, hvor han ikke bare kan kigge forbi It-afdelingen i den anden ende af byen, men i stedet er nødt til at aftale et møde. Peter Adelhardt og Mogens Stiller Kjærgaard er enige om, at det er en udpræget fordel på forhånd at vide præcis, hvad formålet med mødet er. ”Man skal passe på, at strukturen ikke tager over, så man mødes for at mødes. I Codan kunne medarbejderne gøre sig selv en tjeneste, hvis de fokuserede på mødets indhold: Hvad er det, vi mødes for? Er det nødvendigt, at vi alle deltager? Hvad skal vi konkret opnå med dette møde? Hvem skal vi kommunikere beslutningen til og hvornår? – Og derefter følge op på formålet i slutningen af mødet”, siger Mogens Stiller Kjærgaard om den optimale mødekultur. ”Det er vigtigt, at vi alle i Codan er opmærksomme på mødekulturen og arbejder for at blive bedre også på dette punkt”, tilføjer Peter Adelhardt. inside-Codan magasinet 9 • 3/2002


Den hårde skole Titlen exam. assurandør kan da trækkes i en kaffeautomat! Det er en holdning, mange assurandører mødes med i befolkningen. Og det er en fordom, der står i skærende kontrast til uddannelsens strenge krav og høje faglige indhold P å Forsikringshøjskolen er det ikke usædvanligt at se voksne mennesker stå på gangen og græde. At dumpe kan være ensbetydende med at miste sit job, og der bliver ikke givet ved dørene. Skolen uddanner blandt andre assurandører, og de fleste større selskaber forlanger, at deres assurandører består. Gør de ikke det, ryger de ganske enkelt ud. Der er typisk syv skriftlige og to mundtlige eksamener, som skal bestås, før en assurandør har ret til at sætte det magiske exam. forrest i titlen. Dumpeprocenten på et par af modulerne når op omkring 20, og ved den afsluttende mundtlige eksamen er der kun mulighed for én re-eksamination – så der er altså en reel risiko for ikke at klare skærene. Thomas Ryborg er en af de assurandører, som for nylig er blevet færdiguddannet, og han har personligt været meget glad for tiden på skolen. Den har givet en stor faglig og personlig ballast, og Thomas Ryborg understreger, at det kan være marginalerne, der afgør, om man består eller dumper. ”Der er ikke langt fra et 6-tal til et 5-tal. Forskellen kan være en enkelt misforstået formulering, som så giver sig udslag i fejl gennem hele besvarelsen. Men jeg forstår godt, at skolen stiller høje krav. Som assurandører er vi ganske enkelt nødt til at vide, hvad vi har med at gøre”, siger han. Assurandører sidder jævnligt og rådgiver om ting, som kan få afgørende betydning for kundernes økonomiske situation resten af livet – eller for deres børn. Det gælder f.eks. forsikring i Som assurandør kommer du tæt på folk - den tillid skal forvaltes sobert. I dag er assurandører generelt seriøse og veluddannede. Uddannelse tilfælde af sygdom, livsforsikringer og testamenter. Desuden kommer assurandøren rent fysisk meget tæt på folk, helt ind i hjemmet, hvor fremmede ellers aldrig får adgang. Inden for ganske kort tid ved assurandøren, hvad kunden tjener, at han eller hun har børn fra tidligere forhold, at kunden har været hos psykolog i forbindelse med en personlig krise… alt sammen viden, som assurandøren er nødt til at have for at kunne give den rigtige rådgivning. Det forudsætter naturligvis stor tillid, og netop derfor er det ekstra beklageligt, at standen har så dårligt et ry. ”Jeg tror, det især hænger sammen med, at der tidligere blev givet meget dårlig forsikringsrådgivning. Men i dag er assurandører i det store og hele virkelig seriøse og veluddannede, og jeg ville ønske, at det blev lidt mere indlysende for vores kunder. Forhåbentlig vil det ændres i takt med, at kunderne finder ud af, at vi rent faktisk leverer høj kvalitet. Naturligvis handler det for os også om at sælge, men vi er meget selektive og ville aldrig lave et salg, som ikke er i kundens interesse”, siger Thomas Ryborg. Samtidig peger han på lyspunkterne. Blandt dem er den store tilfredsstillelse ved f.eks. at kunne berolige den kunde, som bliver alvorligt syg og ringer med bekymring i stemmen. ”Det er en rigtig god fornemmelse at kunne sige til kunden: Du skal slet ikke bekymre dig om økonomien. Din forsikring er præcis, som vi aftalte, da jeg var ude hos dig. Brug i stedet alle dine kræfter på at blive rask!” - jma 9 Foto: Mikal Schlosser


Genforsikring Det handler om liv eller død: Når vi forsikrer os selv Genforsikring er en branche i krise, og det skyldes ikke kun terroren mod USA. I dette interview fortæller afdelingsdirektør Jørgen V. Flemmer om, hvorfor det er gået så galt – og hvad det betyder for Codan, som i år har ændret genforsikringspolitik S elv om ordet reassurance ikke ligefrem lyder sexet, handler genforsikring om liv eller død for et forsikringsselskab. Stormskaderne i 1999 er et godt eksempel på, at der pludselig skal bruges mange milliarder på kort tid. Og siden 11. september 2001 har pressen udbasuneret alarmerende meddelelser om en priseksplosion på genforsikringer. Stigninger på 100%, 200% – ja helt op til 300% har været nævnt. ”Selvfølgelig spiller terroranslaget mod USA en rolle for genforsikringerne, men det er langt fra den fuldstændige forklaring på stigningerne. Allerede før den skæbnesvangre dag var der tydelige tegn på genforsikringsbranchens vanskeligheder.” Det fastslår afdelingsdirektør Jørgen V. Flemmer, leder af Codan Erhverv Global Reassu- Fotos: Jesper Ludvigsen/Alfa Press rance. Han har arbejdet med international genforsikring i 28 år og peger på, at genforsikringsselskaberne i de sidste mange år ikke har tjent penge nok. Store tab, manglende hensættelser og stærk konkurrence har malket genforsikringsselskabernes økonomi. Det har ikke kunnet læses direkte af alle regnskaber, men på et tidspunkt kommer sandhedens time, og den blev så at sige fremskyndet af begivenhederne i USA. ”Situationen er opstået, fordi reassurandørerne har været for langmodige med forsikringsselskaberne. Derfor har både prisstigninger og reduktioner i dækningsomfang været undervejs i længere tid. Og med skader for 90 milliarder dollars efter terrorangrebet fik man nogle synlige argumenter for at ændre på betin- 10 inside-Codan magasinet 9 • 3/2002


gelserne”, forklarer Jørgen V. Flemmer. Nye tider – også for Codan ”Omvæltningerne i branchen er uundgåelige: En del selskaber må forlade scenen, andre styrer direkte mod konkurs, ligesom nogle af de tilbageværende vil falde i security rating og dermed være uinteressante for bl.a. Codan. Kort sagt: Der bliver færre genforsikringsselskaber og dermed mindre konkurrence. De tilbageværende selskaber vil desuden være tvunget til at skærpe vilkårene, ikke mindst for dækninger mod terrorisme.” Jørgen V. Flemmer mener, at Codan – situationen taget i betragtning – har kunnet forhandle sig frem til nogle fair aftaler med genforsikringsselskaberne. Priserne er forhøjet og dækningsvil- inside-Codan magasinet 9 • 3/2002 Bag titlen afdelingsdirektør gemmer sig to betydelige ansvarsområder, som Jørgen V. Flemmer beskæftiger sig med: Direkte forsikringsforretninger med store, internationale kunder samt leder for Erhverv Global Reassurance. Majoren skiftede hylde Som uddannet officer af A-linjen valgte Jørgen V. Flemmer i 1974 at tage et års orlov for at prøve kræfter med forsikringsverdenen. Der var nemlig brug for ’dannede og veluddannede lærlinge’ hos Nordisk Genforsikring. Det viste sig at være rette hylde for Jørgen V. Fakta Flemmer, der sagde farvel til forsvaret, men bevarede tilknytningen som reserveofficer. Nordisk Genforsikring blev senere overtaget af Baltica og er i dag indgået i G.E. Frankona Re. I 1995 flyttede Flemmer til selskabets europæiske hovedkontor i München, hvor han arbejdede, indtil en kollega fra Baltica-tiden, Jesper Rasmussen, fik ham til at skifte til Codan 1. september 2001. 11


Genforsikring kårene strammet, men det holder sig inden for rimelige rammer og ligger langt under de stigninger, som pressen har bragt til torvs. ”Genforsikringer er nødvendige, hvis vi skal stå distancen som forsikringsselskab. Med de mange milliarder, vores kunder har forsikret, er vi nødt til at dække risiciene af. Heldigvis har Codan en meget stram politik vedrørende genforsikring: Reassurancen skal altid være klar, inden vi indgår vidtrækkende aftaler med større kunder. Som nyansat blev jeg positivt bekræftet i direktionens klare holdning på dette område. For de mindre risicis vedkommende vil det altid være en afvejning, om man økonomisk set står sig bedst ved at genforsikre. Efter en grundig vurdering af selskabets økonomiske styrke har vi for 2002 valgt at omlægge genforsikringen og dermed holde en større del af præmiesummen hos os selv. Det giver os en større økonomisk frihed uden at øge selskabets samlede risiko”, siger Jørgen V. Flemmer. – jm De køber for milliarder Jørgen V. Flemmer og hans medarbejdere har kontakten med Codans genforsikringsselskaber. Det foregår i en international atmosfære, hvor arbejdssproget er engelsk. Codan samarbejder med ca. 30 selskaber, men en håndfuld tegner sig for hovedparten af forretningerne. Det skyldes de pågældende selskabers professionalisme og økonomiske styrke. De største ’klumper’ er stormdækninger, som løber op i over to milliarder kroner samt diverse enkeltrisici for et tilsvarende beløb. Terrorismedækninger tegnes fortsat, men her er vilkårene skærpet betydeligt. Kontakterne med genforsikringsselskaberne varierer efter Fakta behovet, men i foråret mødes man fast med såvel reassurandører som reassurancemæglere for at se tilbage på det forgangne års samarbejde og pleje de personlige relationer. I efteråret holdes et par internationale stormøder, hvor parterne pejler sig ind på det kommende års betingelser. Når forhandlinger senere går i gang, gælder det om at være godt forberedt, så man aftvinger respekt. På trods af den meget venlige og personlige atmosfære skal man aldrig undervurdere sin modpart ved forhandlingerne, hvor alt bliver skrevet ned og husket! Jørgen V. Flemmer understreger, at Codan selvfølgelig går efter at opnå gode priser, men han lægger samtidig vægt på, at aftalerne bliver fair for begge parter, så man kan se hinanden i øjnene – også efter kontrakterne er skrevet under i december. 12 Note: Codan forkæler erhvervskunder på nettet Codans nye e-business-chef Camilla Hübbe ryster ikke på hånden: ”Vi har længe været blandt de bedste i branchen til at betjene privatkunder via internettet. Nu er vi også forrest, når det gælder erhvervskunderne”, siger hun uden at blinke. Det sidste halve års tid er erhvervsdelen af codan.dk blevet udbygget med masser af nye muligheder for kunderne. Nemmere at anmelde skader Først og fremmest er det nu blevet meget nemmere for erhvervskunderne at anmelde skader via codan.dk, idet de elektroniske skadeanmeldelser automatisk bliver udfyldt med de kunde- og policeoplysninger, Codan kender. Når anmeldelsen er sendt, kan kunden via nettet følge, hvor langt Codan er nået i behandlingen af sagen. Codan.dk er også blevet udbygget med beskrivelser af forskellige virksomhedstypers forsikringsbehov, så erhvervskunderne nemt kan tjekke, om de har de rigtige forsikringer. ”Og så har vi introduceret markedets bedste sikkerhedsløsning, der er kundernes garanti for, at de roligt kan sende fortrolige oplysninger til os via nettet”, tilføjer Camilla Hübbe. Kunderne er blevet hørt Inspirationen til fornyelserne er blandt andet kommet fra kunderne selv: ”I november samlede vi en gruppe af Codans erhvervskunder til en snak om forsikring på nettet. De bekræftede os heldigvis i, at det, vi allerede kunne tilbyde dem på nettet, og det vi havde på tegnebrættet, var lige i øjet. Så spurgte vi om deres ønsker til fremtidens codan.dk og fik masser af inspiration ikke mindst til fremtidige forbedringer. Men dem vil jeg gerne holde hemmeligt lidt endnu”, siger Camilla Hübbe drillende. - jma inside-Codan magasinet 9 • 3/2002


Blandt campingstole og fortelte Trekroner Forsikring, som pr. 1. januar er blevet en del af Codan, har en høj kundeloyalitet – og er størst, når det gælder campingfolket og deres udstyr A utocampere, klapborde, telte og – Trekroner Forsikring… Når danske campingentusiaster går på campingudstilling, møder de Trekroner Forsikrings assurandører blandt standene med friluftsudstyr. For Trekroner, der dækker omkring en procent af det danske skadeforsikringsmarked, står stærkt blandt campister. Sådan har det været lige siden 1982, hvor selskabet overtog Trio Forsikring G/S, der havde mange kunder blandt campingfolket. ”Vores kernekunder er familier med mellemindkomster. Mange af dem har børn og bil. Derfor passer campingfolket rigtig godt til os”, fortæller den nytiltrådte direktør for Trekroner Forsikring, Otto Thind. Ud over fondsbørsen og de store dagblade var Dansk Camping Unions hjemmeside campingnettet.dk et af de medier, som var hurtige til at skrive om Codans overtagelse af Trekroner Forsikring. Trekroner indgik nemlig i 1995 et samarbejde med Dansk Camping Union (DCU), som blandt andet betyder, at selskabet har direkte kontakt til DCU’s cirka 60.000 medlemmer. Tættere samarbejde Omkring 65 procent af Trekroners forretning er privatforsikringer. Dermed udvidede Codan sin præmieportefølje på det om- Note: OL-sejlere skal betjene Codans sejlkunder Skåret over samme læst som Codans velfungerende djøf-sekretariat er et Sekretariat for Dansk Sejlunion i støbeskeen. Stort set alle sejlklubber i Danmark er forsikret i Codan, og idéen råde med 10 procent ved overtagelsen af Trekroner fra de tidligere ejere, Swiss National Insurance Company, som valgte at trække sig ud af det skandinaviske marked sidste år. For Trekroner Forsikring betyder det nye ejerskab først og fremmest et forbedret samarbejde. ”At vi nu er ejet af Codan, ændrer ikke på vores navn – og vi sælger forsikringer efter samme principper, som vi plejer. Men nu, hvor der ikke længere er flere hundrede kilometer til moderselskabet, har vi mulighed for at samarbejde”, siger Otto Thind, som blandt andet forventer, at it, regnskab, uddannelse og lønadministration sammenlægges. Trekroner Forsikrings aftale med DCU og fokus på campister fortsætter uændret. – lgh Foto: Privat Otto Thind er ny administrerende direktør i Trekroner Forsikring. Otto har været i Trekroner siden 1975 og blev i 1985 udnævnt til salgsdirektør. Oven i udnævnelsen kan Otto fejre sin 50 års fødselsdag den 10. marts. med det nye sekretariat er at tilbyde alle medlemmer af DSU en udvidet dækning til en lavere pris – og ekspertrådgivning oven i købet. Derfor bliver en række Servicecentermedarbejdere – der meget gerne selv må have saltvand i årerne – specialuddannet til at varetage sejlernes interesser. Som kronen på værket indleder Codan et samarbejde med 3-4 unge, professionelle sejlere, der kandiderer til OL i Athen i 2004. Sideløbende med deres træning vil de over de næste år blive forsikringsfagligt uddannet. Krumtappen i hele aftalen er Codans Tonni Borg, der også ser frem til at få en særligt uddannet sejlerassurandør tilknyttet hver af DSU’s 13 distrikter rundt om i landet. Sejlersekretariatet får selvstændigt telefonnummer (33 55 33 88) og e-mailen sejlsport-SC@codan.dk. – jrs 13


insidepersonalia personalia 14 Nyansatte 01.01.2002 Assurandør Brian Smith Hansen Erhverv Næstved Assurandør Kim Skøt Erhverv Næstved Fuldmægtig Imtiaz Sharif Mægler Pension Kantinemedhjælper Ydelka Colon-Høyerslev Kantine HK9 Konsulent Martin Olsen E-business Konsulent Line Schäffer Forretningsudvikling Konsulent Søren Odgaard Marketing Konsulent Charlotte Jørgensen Privat Skade Konsulent Louisa Hughes Espedal Salgsstøtte Konsulent Daniel Semjaniv SC Øst Konsulent Astrid Carlsen Skadeaktuariat Kundekonsulent Stig Armand Christensen SC Øst Praktikant Janus Pedersen Salgsassistent Kirsten Søndergaard Pedersen Erhverv Holstebro Skadekonsulent Adam Kyhl Privat teknik Smørrebrødsjomfru Jette Christiansen Kantine Lersø Park Allé 04.01.2002 Marketingkonsulent Gitte Vinding Madelaire Marketing 15.01.2002 Konsulent Carsten Niemann Forsikringsøkonomi Aktuariat 01.02.2002 Løsøretaksator Harry Bøje Teknik Løsøre Marketingkonsulent Anders Fich Marketing Skadekonsulent Kim Rank Jensen Privat Teknik Skadekonsulenter Jubilæer 1. april: 25 år, Biltaksator Finn Landwehr, Privat Teknik Bil Vest, Esbjerg 4. april: 25 år, Bygningskonsulent John Mathiesen-Larsen, Privat Teknik Bygning Syd, Fredericia 1. maj: 25 år, Assurandør Ole Christiansen, Privat Hillerød 1. maj: 25 år, Assurandør Bent Nielsen, Erhverv Kolding 1. maj: 25 år, Fuldmægtig Marianne Holm, Liv Kundeservice Liv Runde fødselsdage 17. marts: 50 år, Assurandør Bent Nielsen, Erhverv Kolding 3. april: 60 år, Ejendomsinspektør Preben Petersen, Bramsgården/ Jensløvsgården 3. april: 60 år, Underdirektør Jørn Busch, Intern Service 6. april: 50 år, Driftstekniker Søren Rasmussen, IT Produktion 15. april: 60 år, Assurandør Find Anker Jensen, Erhverv Esbjerg 22. april: 50 år, Fuldmægtig Frode Mogensen, Privat Produktion 23. april: 50 år, Områdechef Jan Stegeager, Liv Århus LPC 29. april: 50 år, Ingeniør Truels Kjær, Erhverv Uw C&E Ingeniører 5. maj: 60 år, Løsøretaksator Jørgen Buck, Privat Teknik Løsøre 8. maj: 50 år, Ekspeditionssekretær Lisbet Lehmann, Codan Ejendomme 26. maj: 50 år, Overassistent Helene Cleemann, Erhverv Skade Brand 31. maj: 60 år, Uddannelseskonsulent Søren Krüger Nielsen, Liv Kundeservice Støtte inside-Codan magasinet 9 • 3/2002


” Foto: Scanpix Køretekniske kurser til fordelagtig pris er et af de mange nye tilbud, der skal knytte KerneKunderne endnu tættere til Codan. KerneKunder knyttes tættere til Codan Nyt fordelsprogram skal styrke relationerne til privatkunderne og gøre endnu flere af dem til KerneKunder B liv en bedre bilist: Tag på køreteknisk kursus med Codan.” Sådan lyder ét af de nye tilbud, som skal gøre endnu flere almindelige privatkunder til KerneKunder – og selvfølgelig fastholde de eksisterende. ”Hidtil har vi haft et velfungerende rabat- og bonusprogram, som har givet kunderne nogle fordele på forsikringsområdet. Det nye er, at det bliver et aktivt relationsskabende program, som Vi stiller skarpt på vores holdninger... Nydanskere Vi ønsker at bidrage til en positiv integration. Vi ansætter nydanskere, hvis vi står med to stort set lige kvalificerede kandidater til et job – et rimeligt dansk er dog en forudsætning for ansættelse uanset etnisk baggrund. knytter KerneKunderne endnu tættere til Codan”, forklarer koncernmarketingchef Jørgen Thau. ”Fra midten af marts ændrer vi adgangskriterierne, så man ud over familiens indboforsikring blot skal have én forsikringstype for at være KerneKunde og få en række relevante fordele – ud over de forsikringsmæssige. Med programmet giver vi Kerne- Kunderne en øget individuel tryghed og livskvalitet gennem alle livets faser. Vores mål er at få langt flere Kerne- Kunder, og at mindst hver 10. Kerne- Kunde gør brug af programmet i løbet af et år.” - jm For at synliggøre vores holdning til indvandrerdebatten og støtte de positive, konstruktive kræfter for, at integrationen skal lykkes, er vi medlem af Foreningen til integration af Nydanskere. - bbo Note: 30 medarbejdere skal til fællesnordisk Hothouse Fra 21.-24. maj mødes 15 medarbejdere fra Trygg-Hansa og 15 fra Codan til ebusiness-Hothouse i Stockholm. Omdrejningspunktet bliver det nordiske forsikringsmarked i en e-verden: Hvordan bruger vi netteknologien til at skabe større værdi for vores kunder, samarbejdspartnere og os selv? Sidste år gennemførte Codan og Trygg-Hansa med stor succes hver sit ebusiness-Hothouse, hvor udvalgte medarbejdere i fire døgn skiftevis knoklede med e-projekter og blev bombarderet med foredrag om e-business. Nu er vi på vej til at blive en nordisk virksomhed, og hvad er mere oplagt end at arrangere et Hothouse i fællesskab? Et fælles Hothouse er en god mulighed for at vise, at samarbejde på tværs af Øresund ikke blot er en mulighed, men også en gevinst. Vi bliver både klogere og dygtigere af at udveksle viden. Du kan læse meget mere om det fælles Hothouse på Inside Online. – jma Folkene bag det fælles Hothouse Fra Trygg-Hansa: Carina Persson Fakta og Martin Jeppsson Fra Codan: Ann Seemann og Bettina Sejer Rasmussen Et Hothouse er et intensivt uddannelsesprogram, der på kort tid og med en koncentreret indsats skal skabe ændringer inden for et bestemt område. 15


Mægleren 75% af Mercers danske aktiviteter er formidling og rådgivning inden for pensionsforsikring, mens de resterende 25% er forskellige former for konsulentvirksomhed og services inden for Human Resource. Ulla Plesner er pensionsselskabets direktør. Ulla Plesner 16 I Foto: Jesper Ludvigsen/Alfa Press Mercer Pensionsrådgivnings direktør: Uvildige råd er bedst Forsikringsmæglerne er ikke til at komme udenom – de er både konkurrenter og samarbejdspartnere gamle dage var mange forsikringsmæglere tidligere assurandører, der tjente penge på at få kunderne til at skifte forsikringsselskab. Men sådan arbejder vi ikke, fastslår direktør, cand. act. Ulla Plesner fra Mercer Pensionsrådgivning A/S, der i alt har 40 medarbejdere, hvoraf de 30 beskæftiger sig med pension. Hvorfor skal virksomhederne gå omvejen via en mægler, når de ønsker at købe pensionsforsikringer? Vi rådgiver virksomhederne og finder den bedst mulige løsning på deres medarbejderes pensionsbehov. Først når behovet er fastlagt, går vi i udbud blandt de forsikringsselskaber, vi samarbejder med. Vi har et bredt markedskendskab, og her i landet arbejder vi tæt sammen med alle betydende selskaber på pensionsområdet: PFA, Danica, Codan, AP Pension, Tryg, Topdanmark og Skandia. Selskaberne er meget interesserede i at samarbejde og holder os derfor altid underrettede om alt det nye, de kan tilbyde. Nogle selskaber er gode til traditionel pensionsopsparing, mens andre er specialister i f.eks. Unit Link-produkter, hospitalsforsikringer etc. Derfor foreslår vi i nogle tilfælde vores kunder at operere med flere leverandører for at opnå den bedste løsning. Er mæglerne ikke bare interesserede i at få kunderne til at skifte forsikringsselskab, så der kan scores provision? Ikke hos Mercer! Vi flytter ikke en ordning blot for at opnå en provision. Der skal meget til at flytte en ordning, bl.a. fordi det både er besværligt og dyrt for den forsikrede. Vi forsøger meget hellere at optimere ordningen hos den bestående leverandør, hvis dette kan gøres på en fornuftig måde. Vores kunder kan vælge at aflønne os via provisionen fra det forsikringsselskab, som får lov til at har været aktuar i PLI og Statsanstalten for Livsforsikring. For 15 år siden gik hun over til at arbejde som kundeansvarlig. I 1991 blev hun administrerende direktør i Danske Pension, og da ejeren (Danske Bank) i 1995 overtog Danica, blev hun medlem af direktionen i dette selskab. 1. februar 2001 skiftede hun side og blev direktør i Mercer Pensionsrådgivning A/S. Fakta tegne forsikringen. Men synes kunden ikke om den ordning, kan vi aflønnes med et honorar baseret på de anvendte timer. Uanset hvilken aflønningsform der anvendes, fremlægger vi et åbent regnskab for kunden – og der kan eventuelt blive tale om, at kunden tilbydes andre Mercer-ydelser for overskydende indtjening. Hvad vælger de fleste af jeres kunder? Hovedparten af kunderne vælger at aflønne os med provision. På den måde sikrer de sig, at det i realiteten ikke koster dem noget at bruge os. Selv om kunderne vælger denne aflønningsform, udarbejder vi et timeregnskab og viser til dem. Der hersker fuld åbenhed om vores aflønning. Når I nu er seriøse, må det være kedeligt at blive slået i hartkorn med de mæglere, som tjener penge på at ”svinge ordningerne rundt”… Jo, det er kedeligt! Og derfor gør vi meget for at fortælle, at vi arbejder på en seriøs måde. Det kan selvfølgelig være svært, når alle mæglere ikke står for det samme. Samtlige Mercers medarbejdere er på fast løn og har derfor ikke en direkte økonomisk interesse i bare at flytte rundt med kundernes pensioner. Vi har en bonusordning for medarbejderne, men den er hverken særlig stor eller relateret til det enkelte salg. Kan der ikke være områder, hvor forsikringsselskaberne er bedst? De har naturligvis et mere indgående kendskab til deres egne produkter, men vi har både generalister og specialister. Alt i alt mener jeg, at man er bedst tjent med at bruge os som uvildige rådgivere på pensionsområdet. Vi er også garanter for, at pensionsselskabet lever op til den indgåede aftale. Når begæringerne er sendt, må vi ofte rykke selskaberne, før der sker noget. Og når materialet endelig kommer frem, er der meget ofte ubehageligt mange fejl – så det er endnu en god grund til at bruge mægler. Jeg tror, at en større del af pensionsforsikringerne vil blive formidlet uden om selskaberne. Mæglernes markedsandel ligger i dag på bare 15- 20%, så der er gode muligheder for vækst. - jm inside-Codan magasinet 9 • 3/2002


Codans pensionskundechef: Vi kan stå distancen Pensionsrådgiverne frygter ikke konkurrencen fra forsikringsmæglerne – tværtimod gavner det alle, at markedet hele tiden er i bevægelse K ampen om pensionskunderne er hård. God rådgivning baseret på analyser af virksomhedernes pensions- og personalepolitikker er et af Codans stærkeste våben, forklarer pensionskundechef Lisbeth Kristensen. Hvorfor skal virksomhederne gå direkte til Codan, når de vil købe pensionsforsikring? Vi hører til de mest kompetente på området – også når det gælder arbejdsmarkedspensioner. Når virksomheden handler direkte med forsikringsselskabet, får den et stort net af kvalificerede medarbejdere at trække på. Hvis vi samtidig har virksomhedens øvrige forsikringer, giver det et bedre overblik, fordi vi så kan afdække de samlede pensions- og forsikringsbehov. Alle ved, at forsikringsselskaberne ikke er lige gode til at yde høje renter og samtidig holde omkostningerne nede. Prisen på forsikringsdækningerne varierer også. Hvordan overbeviser du en skeptisk kunde om, at Codan er bedst til det hele? Det er netop helheden, der tæller. Man skal ikke kun fokusere på eksempelvis forrentningen -men på den samlede økonomi og service. Desuden er det vigtigt, at kunden kan få de optimale forsikringsdækninger. Når man gør det hele op, viser det sig, at Codan er en konkurrencedygtig leverandør. Især for mindre virksomheder er det mest fordelagtigt at handle direkte med forsikringsselskabet, fordi mange mæglere ikke har råd til at bruge særlig meget tid på dem, hvis økonomien skal hænge sammen. Hånden på hjertet: Er et forsikringsselskab ikke mest interesseret i at have nogle ”dovne” kunder, som blot betaler præmien år efter år i stedet for at shoppe rundt efter de bedste tilbud? Selvfølgelig er vi interesserede i at have en portefølje af kunder, som holder fast ved Codan. Men disse kunder bliver ikke sorteper i forhold til de mere aktive. Når vi kommer med nye eller forbedrede forsikringer, sørger vi for, at de også får dem tilbudt straks. Da vi for nylig udvidede vores hospitalsbehandlingsforsikring og forsikring ved kritisk sygdom med flere elementer, kom det ikke kun til at gælde for nytegnede forsikringer. Alle de eksisterende kunder fik automatisk forbedret deres dækninger uden merpris. På den måde kommer presset fra mæglere og konkurrerende selskaber de eksisterende kunder til gavn. Når kunder tegner nye forsikringer, udløser det provision til assurandørerne. Hvorfor er det så ikke bedre at lade en uafhængig mægler få de penge? Uanset om en ordning etableres direkte eller via mægler, udløses der ganske rigtigt provision. Fordelen ved at gå direkte til Codan er, at man her kan få en bred produktpakke. Det er ikke altid muligt hos mindre mæglere, der kun kan tilbyde forsikringer fra selskaber med et begrænset udbud af produkter. Codan og andre store pensionsselskaber samarbejder nemlig med et begrænset antal mæglere. Virksomhederne skal desuden være opmærksomme på, at de handler på egne og medarbejdernes vegne. Pensionerne er medarbejdernes penge og bør derfor anbringes i et selskab, der også tilbyder dem tilfredsstillende individuelle løsninger. Codan bruger selv forsikringsmæglere ved køb af genforsikring inden for skadeforsikring – er det ikke en blåstempling af mæglerne? På pensionsmarkedet er spillet lidt anderledes, men vi genforsikrer naturligvis også en del af vores risici, dog uden brug af mæglere. Men jeg vil understrege, at vi ikke betragter mæglernes aktivitet på pensionsmarkedet som noget negativt. Mæglerne tvinger os til hele tiden at være opmærksomme på, hvordan vi kan gøre det mere attraktivt at blive – og forblive – kunde hos Codan. - jm Lisbeth Kristensen Assurandøren inside-Codan magasinet 9 • 3/2002 17 Foto: Jesper Ludvigsen/Alfa Press ”Kvaliteten af rådgivningen har stor betydning på pensionsområdet, hvor virksomhederne skal sikre medarbejdernes tryghed ved sygdom, ulykke og alderdom. Her står Codan stærkt, bl.a. fordi vi lægger vægt på åbenhed og ærlighed”, siger pensionskundechef Lisbeth Kristensen. er økonom og kom i 1989 direkte fra Handelshøjskolen til Hafnia som trainee, Fakta hvor hun arbejdede med både forsikring og bankvirksomhed. De seneste ni år har hun koncentreret sig om pensioner og er i dag pensionskundechef med kontor på Lersø Parkallé.


Når modparter står sammen Den vejledende afstemning om ”Ny Løn” gav et ja – men slet ikke af den størrelse, som både ledelse og Personaleforening havde sat næsen op efter. INSIDE inviterede sig selv til morgenmøde med hovedpersonerne Christian Sletten og Poul Mortensen for at lodde stemningen mellem to afstemninger. Og de er enige: Ny Løn er et bedre system 18 N y Løn skal skabe en stærkere sammenhæng mellem indsats og aflønning. Medarbejderne skal kort og godt have mulighed for at få den løn, deres arbejdsindsats berettiger til – yder man en ekstra indsats, bliver det også honoreret. Det er dét, det nye lønsystem først og fremmest er sat i søen for. Samtidig gør Ny Løn op med et gammeldags anciennitetssystem, ligesom der er garanti for, at ingen vil gå ned i løn. Det virker umiddelbart som favorable betingelser. Alligevel vendte næsten halvdelen – eller omkring 45 procent – tommelfingeren nedad ved den vejledende afstemning om Ny Løn. Og det har både Christian Sletten og Poul Mortensen det skidt med: ”Ja, selvfølgelig er resultatet da skuffende, særlig fordi vi har arbejdet intenst med systemet i over et år og virkelig mener at have skabt et godt system. Men jeg må tage til efterretning, at inside-Codan magasinet 9 • 3/2002


Fotos: Mikal Schlosser vi åbenbart ikke har gjort vores job godt nok. Heller ikke på kommunikationssiden, hvad der naturligt nok har skabt usikkerhed og kritik blandt medarbejderne”, siger direktør Poul Mortensen, der dog mener, at en del af problemerne især skyldes myter og misforståelser. ”F.eks. har nogle fået det indtryk, at man kan blive snydt for den lønstigning, der i dag foregår automatisk. Det er helt forkert. Selvfølgelig vil der også fremover komme lønstigninger som følge af overenskomstforhandlingerne mellem DFL og FA.” Christian Sletten: ”Jeg tror, at det, der først og fremmest gik galt ved den vejledende afstem- ” ” Det kan ikke nytte noget, hvis en leder siger, at han ikke ved nok om en sag som Ny Løn. For som ledere har vi en forpligtelse til selv at søge information. Man får ikke alt serveret på et sølvfad”, siger Poul Mortensen, th. Nu skal lederne i langt højere grad vænne sig til at begrunde, hvorfor – eller hvorfor ikke – de giver deres medarbejdere mere i løn”, siger Christian Sletten. Ny løn inside-Codan magasinet 9 • 3/2002 19


Ny løn ning, var, at lederne rundt omkring slet ikke var gode nok til at inddrage de lokale tillidsrepræsentanter. Det, der blev lagt frem, var af typen ’enten/eller’ – der var reelt ikke noget at diskutere. Sådan følte tillidsfolkene det i hvert fald. Så på den baggrund har de jo haft lidt svært ved at begejstre kollegerne til at stemme ja.” ”Du glemmer at sige, at der undervejs var et forhandlingssammenbrud, som bevirkede, at I meldte jer ud, mens vi i ledelsen valgte at fortsætte arbejdet med Ny Løn”, indskyder Poul Mortensen. ”Da vi så genoptog forhandlingerne i oktober, har vi rundt omkring nok taget for let på opgaven med at få geninddraget tillidsrepræsentanterne i forhandlingerne. Det vil jeg godt medgive. Men skal vi nu ikke være enige om, at selv om den vejledende afstemning ikke ligefrem gav et overvældende ja, så var der dog tale om et Jaflertal, som jo var det, vi begge gik efter.” Pudsig sag ”Jo, forventningen var et flertal, og det fik vi. Og da vi i foreningen er enige i, at Ny Løn er et bedre system end det, vi har i dag, er jeg enig med dig i, at opgaven for os begge nu bliver at få alle involverede informeret og undervist ordentligt. Men samtidig tror jeg, at årsagen til, at det ikke gik, som vi havde sat snuden op efter, også skal ses på baggrund af noget helt andet: Den her sag er jo i virkeligheden lidt pudsig, fordi vi ikke – som vi ellers plejer – står over for hinanden som modparter, men derimod er i samme båd. Dét har vi helt klart ikke været gode nok til at håndtere, men det er jeg på den anden side helt sikker på, at vi bliver, inden vi skal sætte kryds ” Det har aldrig været hensigten, at nogen skulle gå ned i løn med det nye system. Vi gør ikke det her for at spare penge”, understreger Poul Mortensen. ved urafstemningen i april. For Ny Løn er et bedre system”, fremhæver Christian Sletten. Ny Løn til service I det hele taget er ledelse og Personaleforeningen i denne sag bemærkelsesværdigt enige, også når det drejer sig om de problemer, Ny Løn må forventes at give i indkøringsperioden. Nogle bryder sig f.eks. ikke om at skulle forhandle med nærmeste leder, og derfor kræver det nye system både åbenhed og vilje fra såvel medarbejderne som deres ledere, fremhæver de begge. Men det bliver samtidig et langt mere solidt system, alle Codan-ansatte næste gang skal stemme om: ”I forbindelse med den vejledende afstemning fik vi en masse gode og konstruktive forslag til forbedringer fra vores medarbejdere. På den baggrund iværksatte vi med det samme et regulært ’serviceeftersyn’ af lønsystemet. Ledelsen mødtes med forhandlingsudvalget og tillidsfolkene, og resultatet blev en række helt konkrete justeringer ved Ny Løn. Det betyder, at systemet er blevet set grundigt efter i sømmene for alle jobkategoriers vedkommende”, siger Poul Mortensen. Samtidig er der lagt stor vægt på et bedre informationsniveau. Alle ledere er fra midten af februar sendt på kursus forud for lønsamtalerne med deres medarbejdere. Derefter følger Personaleforeningens landsdækkende ’round-uptour’, hvor alle medlemmer har mulighed for at stille spørgsmål og få udryddet eventuelle myter eller misforståelser. ”Ingen skal i hvert fald gå til den endelige afstemning i april uden at have et klart overblik over deres nye lønfaktura”, lover Christian Sletten. - kaf + eh Ny Løn har en indbygget garanti for, at ingen går ned i løn. Et såkaldt LønRåd med repræsentanter fra begge sider skal overvåge, at Ny Løn fungerer efter hensigten. Der vil stadig være overenskomstmæssige lønreguleringer for to tredjedele af lønsummen, mens den sidste tredjedel bliver afsat til personlige reguleringer. Det helt overordnede formål med Ny Løn er at skabe en stærkere sammenhæng mellem indsats og aflønning. Fakta Sådan er forløbet i Ny Løn: Road Show med informationsmøder i perioden fra den 7. januar til den 22. januar. Vejledende afstemning fra den 10. januar til den 24. januar Uddannelse af lederne med start den 14. februar. Urafstemning fra den 25. april til den 8. maj.

More magazines by this user
Similar magazines