ration enorm. Japanerne har arbejdet med papir i flere årtusin

FORFATTEREN 1·2011

Minitema: Rejs ud og bliv klogere

Må man fornærme i fiktion?

Musik og lyrik i samspil

---

heidi maxmiLLinG

leder

Kulturpolitisk valgkamp

er henvist til Randers

år dette rammer læseren, er valget nok udskrevet. Valgkampen

begyndte dog reelt, da statsminister Lars Løkke Rasmussen brugte

to tredjedele af sin nytårstale på et instrumentalistisk indgreb, afviklingen

af efterlønnen. Visioner, ambitioner, værdier, kultur var fraværende fra

centralt hold. Det turde ellers være lige i det felt, at en relevant valgkamp kunne

føres – nu når det ser ud til, at vi skal vælge mellem rød eller blå stue. I stedet

må det være leder af Randers Egnsteater og næstformand i scenekunstudvalget

under Statens Kunstråd, Peter Westphael, der sætter en kulturel valgkampsdagsorden.

Han har inviteret samtlige partiledere og kulturordførere til kulturtopmøde

i Randers.

Peter Westphael mener, at diskussionerne om kulturpolitik har det med at

være henlagt til sommerferiernes agurketid, og at den økonomiske politik løber

med al opmærksomheden. Vi kunne ikke være mere enige. Men den siddende

regering og støtteparti fokuserer mere på, hvad der skal til for ikke at miste

magten, end hvad der er på spil politisk. Altså rigtig politik. Værdier, identitet,

kultur. Det, der fortæller os som mennesker i et samfund. Det, som alle historiske

samfund altid har gjort. Meget af det, der står som vidnesbyrd og monumenter

i kunst, litteratur og arkitektur, er blevet til som udtryk for en politisk vilje.

I oppositionen ser det umiddelbart lidt mere ambitiøst ud. Socialdemokratiets

kulturordfører Mogens Jensen har begået et kulturpolitisk manifest, som vi som

kunstnerisk interesseorganisation heller ikke kunne være mere enige i: Han

mener, at kunst fremstilles som flødeskummet på toppen af behovspyramiden,

og at den bare kan skrabes fra og på i takt med den økonomiske formåen, men

at det burde være sådan, at kunsten og behovet for kunstneriske oplevelser hørte

til i bunden af pyramiden. Han går endda så vidt som at ville have en kulturens

grundlov, der fastlægger samfundets og dets institutioners ansvar for et mangfoldigt

kultur- og kunstliv.

Bliver Mogens Jensen den nye kulturminister, kommer han stadig, ifølge

bordplanen, til at sidde så langt væk fra statsministeren, som man overhovedet

kan komme til Statsministeriets fælles ministermøder. Både helt konkret, men

også rent budgetmæssigt. Sådan synes De Radikale Venstres Uffe Elbæk ikke,

det burde være. Også han mener, at kulturen skulle have en helt anderledes

central placering i dansk politik. Han håber på to ting i 2011: At han bliver valgt

ind i Folketinget, og at vi får en slags kulturel revolution, hvor kulturpolitikken

løftes ind i centrum for al politikudvikling. Det kulturelle perspektiv skal altså

ikke bare inspirere, men udfordre de øvrige politikområder og dermed den

måde, vi tænker byudvikling, erhvervspolitik, uddannelsespolitik, socialpolitik,

miljøpolitik, forsvarspolitik på – ja, den måde, vi tænker og forstår samfund på.

Det ville være skønt, hvis vi kunne ændre kulturpolitisk mindset. Men hverken

Løkke eller Helle snakker kultur. De snakker milliarder. Og dem er der ingen

af i kulturen. Så længe kulturministeren sidder længst væk fra budgetudlodningen,

er det svært at overbevise partiledere og statsministre om betydningen. Og

så er kulturpolitikken i valgkampen henvist til Randers.

2 FORFATTEREN·1·2011

Lotte Garbers, formand

indhold

Das Beckwerk og juraen

N “

Når digte og musik

spiller sammen

Minitema:

Kulturel udveksling

– Vietnam

Minitema:

Kulturel udveksling

– Japan

Paragrafrytteren

Fem skarpe

til Tom Ahlberg

Debat

Kæphesten:

Hvad skal vi med

kunsten?

Kalender

Legater

Kurser

Abelone Glahns reol

4

6

8

10

11

12

13

14

15

17

18

20

Forsiden er skabt af

Gitte Skov

Gitte Skov er uddannet

på Skolen for Brugskunst,

freelanceillustrator

med bladtegning som

speciale og fast tilknyttet

Weekendavisen. Tegner

derudover til magasiner,

fagblade, reklame og

bøger.

litteraturens

hakkeorden

Hvis du ser

dig selv i

en dansk litterær

tradition, hersker

der et særligt hierarki.

Det mest

foragtede er journalistikken.

Derefter

kommer prosaen

og romanen som er

ok. Essaystik hører

ikke rigtig nogen

steder hjemme, for

bortset fra Holberg

og Brandes er der

ikke en tradition

for den genre. Og

så endelig lyrikken

som det højeste og

fineste. Jeg mener,

det er et stort handicap

for et land som

Danmark, at forfattere

og kritikere har

så nedladende et

syn på journalistik,

fordi det udtrykker

en mangel på respekt

for håndværket.

Jeg kan pege

på mange danske

romaner, som bliver

afgørende svækket

af mangel på respekt

for håndværket,

og som svigter

al skrivekunsts hele

elementære forudsætninger:

at bruge

øjne og ører.

carsten Jensen i information,

30. december 2010

Drenge

mangler

læselyst

Den nye Pisa-undersøgelse viser endnu engang, at drenge gennemsnitligt

er markant mindre glade for at læse end piger. Til

det siger læsekonsulenternes formand, Marianne Thorup, at hun

tror, at meget af den skønlitteraturlæsning, skolen arbejder med,

mest appellerer til pigerne.

”Drenge vil måske hellere læse fagtekster om raketter, dinosaurer

eller knallerter. Og under alle omstændigheder er det vigtigt,

at der kommer fokus på, hvordan vi også får drengene til at

fortsætte med at læse. I dag stopper alt for mange af dem med

at læse på mellemtrinnet.”

FoLkeSkoLen 10. decemBer 2010

Toptunet oversætter

privaTFoTo

phoToBuckeT

DOFs Ærepris går i år til

Søren Kristian Barsøe, som

oversætter fra engelsk og

amerikansk. Han får bl.a.

æresprisen, fordi han er

en omhyggelig oversætter,

der er særdeles god til

at oversætte replikker til

mundret og overbevisende

dansk. Søren Kristian Barsøe

har bl.a. oversat krimier af

Michael Connelly, Ian Rankin

og Jonathan Lethem og

har bl.a. fået stor ros for sin

oversættelse af Lethems

”Ensomhedens fæstning”.

Prisen på 60.000 kroner overrækkes

ved en reception i Kunststyrelsen

3. marts kl. 16.

siden sidst

Ny mand bag

brancheblad

Bogbranchens blad, Bogmarkedet,

er pr. 1. januar

blevet overtaget af forlægger

og redaktør Bjarke

Larsen, som mange måske

husker som manden, der på

sit forlag Pressto udgav den

kontroversielle bog ”Medinas

Juvel” om Muhammeds

barnebrud Aisha. Bogen

var tidligere blevet trukket

tilbage af forlaget Random

House på grund af frygt for

militante islamister.

Dansk Forfatterforening vil

fortsat skrive i bladet – en

side hvert andet nummer.

Bjarke Larsen overtager

redaktørstolen pr. 1. april, da

Nils Bjervig allerede inden

overtagelsen ønskede at

trække sig tilbage – men

Bjervig fortsætter som freelancer.

-aB

lige-

gyldigheder

på tryk

“

… forfatterens

uddannelse er jo

at lave noget ANDET

end at skrive. Studere.

Gå ind i erhvervslivet.

Rejse verden rundt.

Hente erfaringerne

fra det virkelige liv.

(…) De fire år, jeg sad i

Kunstrådets litterære

udvalg, læste jeg næsten

alt det, der gerne ville

være litteratur, og hvad

jeg ikke læste af sproglige

ligegyldigheder, etuder,

småtekster, der prætenderer

en dybde, der

ikke er der, men bare

er små æstetiske forløb.

Som før ville have været

til skrivebordsskuffen.”

claes kastholm hansen i Weekendavisen

Bøger, 14. Januar 2011

FORFATTEREN·1·2011 3

---

artikel

Suzanne Brøgger har sagt

det lige ud: ”Man skal

lade være med at omgås

kunstnere, hvis man ikke

vil møde sig selv i deres

bøger.”

Så skulle hun være dækket ind. Men

havde hun egentlig juridisk ret til at

bruge ikke-offentlige personers historier

i sine romaner? Og kunne Klaus

Rifbjerg lade den daværende Kronprinsesse

Margrethe løbe af sted med Olof

Palme i sin roman ”Marts 1970” og samtidig

have ryggen fri i juridisk forstand?

”Der var ingen, der turde lægge sag

an mod Klaus Rifbjerg dengang, selv

om han brugte mange faktiske personer

ved navns nævnelse. De vidste, de

ville være blevet gjort totalt til grin, hvis

de gjorde det. Det kan være en større

krænkelse at vinde en fredskrænkelsessag

end at anlægge den,” siger kritikeren

og forfatteren Poul Behrendt, der

har beskrevet fænomenet om at bruge

nulevende personer i fiktive værker i sin

bog ”Dobbeltkontrakten”.

Hvem ved, om performancekunstneren

Thomas Skade-Rasmussen

Strøbech bliver gjort til grin. Nogle vil

måske også tage hatten af: Han har gjort

noget, ingen anden har gjort før ham

i dansk retshistorie: Stævnet forfatteren,

der tidligere var kendt som Claus

Beck-Nielsen, for at bruge personlige

oplysninger om ham i sin roman ”Suværenen”.

Claus Beck-Nielsen – eller Das

Beckwerk, som der står på titelbladet

– har i sin bog nævnt Thomas Skade-

Rasmussen Strøbechs privatadresse, beskrevet

hans økonomiske dispositioner,

kaldt hans børn ved fornavn og oplyst,

at han er skilt. Faktuelle oplysninger,

4 FORFATTEREN·1·2011

Man ejer IKKE

sin e§en historie

der stemmer overens med virkeligheden.

Derudover har forlaget brugt et

billede af ham på forsiden og til plakater

– uden hans samtykke.

Thomas Skade-Rasmussen Strøbech

har fået fri proces, hvilket betyder, at

staten betaler retsafgiften og salæret til

advokaten – i dette tilfælde advokaterne.

Det er den fjerde advokat i rækken, der

sammen med Thomas Skade-Rasmussen

Strøbech nu stævner Das Beckwerk

og Gyldendal for at krænke privatlivets

fred. Thomas Skade-Rasmussen

Strøbech forlanger, at samtlige eksemplarer

af ”Suværenen” hjemkaldes fra

boghandlerne og andre forhandlere og

destrueres. Samtidig kræver han en erstatning

på i alt 90.000 kr. – 30.000 kr.

fra forfatteren og 60.000 kr. fra forlaget.

Det beløb, han mener forfatter og forlag

må have tjent på bogen.

Artikel 10 eller 8?

I skrivende stund er der endnu ikke

faldet dom, men sagen er særlig i flere

tilfælde. Det er ikke bare den første af

sin slags i dansk retshistorie, det er også

en sag, hvor dommerne skal afgøre,

hvad der vægtes højest: Den kunstneriske

ytringsfrihed eller privatlivets fred?

Eller som det hedder hos juristerne:

Artikel 10 eller 8 i Menneskerettighedskonventionen.

”Vi taler om nogle af de grundlæggende

principper, der her kolliderer,”

siger advokaten Tyge Trier, der har

speciale i menneskerettigheder og

ytringsfrihed og fører en række sager

om ytringsfrihedens grænser.

”På den ene side skal den kunstneriske

ytringsfrihed jo give plads til kreativitet,

til hittepåsomhed og formidling

af kunstneriske produkter. En kunstner

skal have lov til at slå sine streger. På

den anden side står retten til et privatliv

og et familieliv, og at den enkelte har

ret til at beskytte sin intimsfære og sin

identitet,” fortsætter han.

Offentlig vs privat person

Her kan det være af betydning, om Thomas

Skade-Rasmussen Strøbech anses

for at være en offentlig person eller ej.

Er han en privatperson, der ikke selv

har søgt offentlighedens søgelys og som

ufrivilligt er blevet eksponeret i medierne,

kan dommerne vurdere, at hans

privatliv er blevet krænket. Anses han

for at være en offentlig person, kan der

gælde andre regler, siger Peter Lambert,

der ligeledes er advokat med speciale i

personlighedsret og ytringsfrihed.

”Man må godt skrive en biografi om

statsminister Lars Løkke Rasmussen

uden at spørge om hans samtykke. Der

er heller ikke noget i vejen for, at man

digter videre og sætter hans historie

op som et teaterstykke. Man må gerne

sætte en offentlig kendt person ind i et

fiktivt univers, lige som det skete med

Anders Fogh Rasmussen med filmen

”AFR”. Det afgørende er, om det, der

skrives, betragtes som injurier eller

oplysninger, der vedrører privatlivet.

Men denne sag har jo mange lag. For

har Thomas Skade-Rasmussen Strøbech

givet samtykke ved at medvirke på

den rejse til USA, som ligger til grund

for romanen? Og har han egentlig givet

samtykke ved at deltage i det set-up,

hvor de to har skrevet en artikelserie

til Weekendavisen og taget billeder af

hinanden? (billedet på forsiden af bogen

er et af Thomas Skade-Rasmussen

Må forfattere frit bruge andres historier,

eller har personerne selv juridisk ret til dem?

Dommen i retssagen mod forfatteren, der tidligere

hed Claus Beck-Nielsen, vil sandsynligvis få

indflydelse på, hvor meget forfattere må tilrane sig

af andres historier uden samtykke. af Laura engstrøm

Strøbechs anklagepunkter, red.) For

hvis han skal vinde sagen, skal han gennembryde

den tese, som er udtrykkeligt

gjort klart i romanen, nemlig at det er

en roman og ikke en faktuel beskrivelse

af en reportagerejse,” siger Peter

Lambert.

”Hvis de oplysninger, han anklager

Das Beckwerk for, er offentligt kendt

og for eksempel kan findes i Krak eller

andre steder, kan han have en svær sag.

Det skal have intim, privat karakter,

for at man kan tale om krænkelse af

privatlivets fred. Og selv oplysninger

om privatlivet skal afvejes over for den

kunstneriske frihed. Noget andet er:

Kan man regne med, at oplysningerne

er korrekte? Det gør det heller ikke

lettere, at de to personer leger med identiteterne,”

fortsætter Peter Lambert.

Så har man først ytret sig i offentligheden,

eller er de oplysninger offentligt

tilgængelige, må man finde sig i, at de

oplysninger kan bruges i romaner eller

fagbøger. Det gælder også statusopdateringer

på Facebook.

”Der kan det godt have indflydelse

om på, om man har en lukket eller åben

profil på Facebook,” siger Tyge Trier.

”Roman” legitimerer ikke

Bare fordi der står ”roman” på forsiden

af en bog, kan man ikke slippe af sted

med hvad som helst. Og heller ikke hvis

det er en dokumentarisk beretning.

I Norge er der blevet afgivet dom i en

”omvendt” sag, hvor Åsne Seierstad beskrev

den berømte boghandler i Kabul

med fiktionaliserede træk og kaldte det

journalistik. Hun tillagde personerne

tanker og følelser, som hun ikke kunne

dokumentere, de havde sagt. Åsne

§

det må en fiktionsforfatter

· Bruge andres historier, forudsat det

· Bruge offentligt tilgængelige

ikke er injurierende.

oplysninger om andre uden samtykke

– herunder fx statusopdateringer på

Facebook.

De har gjort det før

Det er muligvis en tendens i samtidslitteraturen

at blande virkelighed og fiktion,

men det er absolut ikke nyt.

Henry Miller gjorde det i ”Krebsens vendekreds”

(1934), og grænserne mellem fakta

og fiktion flød også i Serge Doubrovskys

”Fils” (1977). Det samme hos Suzanne

Brøgger i ”Creme fraiche” (1978) og ”Ja”

(1984) og Thorkild Hansens ”Et atelier i

Paris” (1990). Blot for at nævne et par

stykker.

Seierstad fik en dom og skulle betale

120.000 kr. til boghandlerens kone, der

følte sig gået for nær.

Men hvad med nulevende personer,

der optræder i romaner under andre

navne?

”Man ejer ikke sin egen historie.

Den må forfattere og andre godt bruge.

Hvis en advokat ved navn Thygo Trier

optræder i en roman, og der er fælles

træk med min personlige historie, må

jeg acceptere dét,” siger Tyge Trier.

I den verserende sag vil det også

have betydning, om ”Suværenen” har

kunstnerisk værdi. Har man blot skrevet

et smædeskrift for at svine en anden

artikel

person til? Eller har værket også værdi

for andre end de implicerede?

”Domstolene vil kigge på, om bogen

har samfundsmæssig og kunstnerisk

relevans. Er den vigtig for demokratiet

eller har den reel kunstnerisk værdi?”

siger Tyge Trier.

Fiktionen flyder

Retssagens udfald kan ikke bare have

betydning for, hvordan forlag fremover

vil stille sig i forhold til at indhente samtykke

fra implicerede personer i fiktive

værker. Ifølge Poul Behrendt er den

også tegn på en udvikling i litteraturen,

der går mod at blande fakta og fiktion.

”Der er en stigende tendens til, at

virkeligheden optræder i fiktionen, og at

grænserne flyder. Den norske forfatter

Karl Ove Knausgaard er det nyeste

og mest berømte eksempel. Et andet

eksempel er Knud Romer, der skrev om

sin opvækst på Lolland-Falster, og der

var også protester fra de personer, der

indgik i romanen. Et tredje eksempel

er Julia Butschkow, der skriver om sin

bedstefar, der var nazist. Der er talrige

andre eksempler. Når denne tendens

er så dominerende, tror jeg, det skyldes

de ændringer i vores virkelighedsbillede,

der udgår fra de sociale medier og

reality-tv. Når virkeligheden fiktionaliseres,

svækkes interessen for den rene

fiktion. Det er ikke bare journalister,

der hellere vil læse om noget, der er sket

i virkeligheden,” siger han. ·

Der falder dom i retssagen den 17. marts.

Laura engstrøm er freelancejournalist og skriver bl.a.

for Weekendavisen, dJØF-bladet og Børsen.

FORFATTEREN·1·2011 5

---

artikel

En gang forestillede jeg mig, at det

burde være muligt at overføre stemningen

fra Jimi Hendrix’ guitar på ”Voodoo

Child” til et digt. I dag ved jeg, det ligger

uden for mine evner at overføre den

særlige blanding smerte, vrede og tristhed,

som jeg hører i denne unikke guitar.

Det er et unikt guitarspil, der ikke

kan overføres. Det betyder ikke, at digte

ikke kan fremkalde smerte eller minde

os om vrede eller tristhed, men at de

gør det på anden vis, nemlig via ordene,

pauserne mellem ordene, måden hvorpå

de udtales, og hvorpå digteren trækker

vejret under en oplæsning. Et samspil

mellem digte og musik åbner imidlertid

for nye måder, hvorpå disse affekter

kan artikuleres i et verbalt sprog, der

ikke kan gribe dem helt, og som indgår

i et samspil med en musik, som også

fremkalder dem, men som (heller) ikke

sætter ord til dem. Det er et mellemværende

mellem ord, der fremkalder

sprogløse affekter, og en musik, der

vækker samme affekter, men uden brug

af ord. Det er et møde mellem ord og

musik, der begge forholder sig til grænserne

for, hvad vi kan sige i sproget.

Frugtbart samarbejde

Det fundamentale er, at digte lægger op

til sang og musik, selvom de fleste ikke

kan synges, eftersom ethvert digt har

6 FORFATTEREN·1·2011

d

i

g t e

sin egen rytme, uanset om det rummer

en bestemt metrik eller ej. Det er

formentligt denne tætte forbindelse

mellem musik, sang og digte, der har

affødt et stærkt samarbejde mellem digtere

og musikere, som kræver en speciel

åbenhed på begge sider. Både digter og

musiker skal være parate til at lytte til

tekst, oplæsningsforløb, instrumenter,

deres samspil og forløb af musikken.

Det er langt fra alle digtere, der har lyst

til dette, eller som synes, at musik og

digte hører så snævert sammen.

For mange digtere udgør den spænding,

der kan opstå mellem musik og

digte, alligevel en særlig udfordring.

&

For det første får digteren mulighed

for at læse sine tekster op for et yderst

kvalificeret og motiveret publikum, der

i første omgang består af meget lydhøre

musikere og dernæst lyttere og tilskuere

til opførelsen eller indspilningen. For

det andet opstår der altid et specifikt

samspil mellem musik og digte, der

giver et nyt liv til sidstnævnte.

Musik som akkompangement

Der kan i den sammenhæng peges på

to muligheder, som et sådant samspil

åbner for. De først mulighed består i,

at musikken blot udgør et akkompagnement

til digtene, som vi kender fra

en række cd’er, fx Poul Borums indspilning

af en række af sine digte på

den posthume ”Poetry depARTment”.

(Exlibris 2002). Det centrale i denne

sammenhæng er digtene, som musikken

overvejende er med til at fremhæve

eller understrege på særlig vis. Det er

naturligvis ikke kun tilfældet på en cd,

men også i en performance, selvom det

måske er mest oplagt for en cd, eftersom

denne cementerer den særlige rolle,

som musikken har som akkompagnement.

Musikerne kan ikke improvisere

ud over dette.

Ligeværdige partnere

Den anden mulighed består i, at musik

m u s i k

Samklang mellem ord og noder kan noget helt særligt, som beriger både digte og musik, når lyrikere og musikere samarbejder

René Rasmussen (L) er lic. phil. i litteraturvidenskab,

lektor i dansk litteratur på københavns universitet og

bl.a. forfatter til ”psykoanalyse – et videnskabsteoretisk

perspektiv” (2010) og ”Lettet” (digte, 2009).

og digte er ligestillede. Her er musikken

ikke akkompagnement, men mødes

med digtet som et element, der indgår i

et musikalsk og verbalt fællesskab. Det

vil ofte være noget, der udfolder sig i en

performance, men kan naturligvis også

nedfældes på cd. En sådan performance

kan være mere eller mindre improviseret,

hvilket udgør en særlig udfordring

for alle parter, eller planlagt i detaljer,

men også i sidstnævnte tilfælde vil der

altid være noget uforudset over fremførelsen,

bl.a. fordi en digter aldrig læser

op på samme vis hver gang.

Flygtig oplevelse

En række af de største digteriske oplevelser,

som jeg har haft som tilskuere/

lyttere eller oplæsende digter, er, når

jeg har oplevet dette samspil som noget,

som går op i en særlig enhed, der kun

eksisterer, og som kun kan fanges,

mens det står på. Her er digteren ikke

blot en individuel person, der står frem

med sine digte og læser dem op med sin

særlige stemme, men en del af et interpersonelt

rum. Her indgår digteren i et

særligt, om end kortvarigt samspil, hvis

karakter kan være uforudsigelig. Det

betyder også, at digteren i et eller andet

omfang giver afkald på sig selv, ligesom

han/hun gjorde, da digtet fik sit eget liv i

skriftens form.

Denne uforudsigelige karakter

skyldes ikke blot, at der kan improviseres,

og at der ofte bliver improviseret

meget i en sådan sammenhæng med fx

ord, der pludselig gentages eller ændres

i oplæsningen, men tillige, at selve

samspillet altid på unik vis er forskelligt

fra gang til gang. Digteren kan fx læse

sit digt lidt hurtigere eller lidt langsommere

op end tidligere og med lidt flere

eller færre dybe toner end forrige gang,

hvilket giver et helt andet perspektiv til

digtene. Eller musikken kan afspilles i

et lidt andet tempo end sidst, eller den

kan være højere eller lavere end forrige

gang, hvilket også giver et helt andet

perspektiv.

En særlig stemning

Dette minder på nogle punkter en del

om almindelige musikkoncerter, hvor

musik og sang kan fremføres i forskellige

tempi, eller sangeren kan variere

sit stemmeleje, men med bl.a. den

væsentlige forskel, at ordene i digtet har

en helt anden plads end ved en koncert,

ligesom digteren har en helt anden

plads, end de fleste sangere har. Digte er

sjældent sang, der kan synges med på,

men særlig sproglige finurligheder, der

overrumpler tilhørerne. Den stemning,

som en sådan opførsel har, vedrører dog

ikke blot sproget, digtenes sprog eller

artikel

de sproglige begivenheder, chok eller

andre former for verbale overraskelser,

som digteren har lagt i sin tekst. Den

vedrører også musikken og digterens

stemme, måden som disse to former og

udfolder sig i fællesskab på.

Gode digte slår altid en stemning

an, ligesom god musik gør det. De er

forsøg på at indfange det, som ikke kan

indfanges eller fastholdes helt i sproget.

De er forsøg på at gribe de affekter, der

ligger tæt op ad sproget, men som samtidig

undslipper os i sproget. Det være

sig angsten, den umådeholdne glæde,

den pludselige erotiske gnist, kønnets

mærkværdigheder, vreden, den passionerede

kærlighed som overvælder den

elskede osv.

Dette møde mellem musikere og

digtere vil heller aldrig blive ligesom

Hendrix’ geniale guitar, eftersom det

netop er et samspil mellem poetiske ord

og ordløs musik i forhold til det uudsigelige,

men det giver nogle andre muligheder,

som kan tangere de affekter, der

ligner dem, som jeg oplever, når jeg

hører den guddommelige guitar – hvis

digte, digter og musikere ellers har

kvalitet og tålmodighed til det. Denne

stigende interesse for mødet mellem

musik og digt vil sikkert afføde mange

lige så store oplevelser. Af anden art. Og

dog … ·

FORFATTEREN·1·2011 7

---

kulturmøde

Ingen

monstre

om morgenen, tak

Fem års kultursamarbejde med Vietnam har åbnet Sally Altschulers øjne for,

at nogle af de største kulturforskelle er usynlige og meget svære at forudse.

I 2005 kontaktede Center for Kultur

og Udvikling (CKU) Dansk Forfatterforening

for at høre, om DFF ville

deltage i et større dansk kulturprogram

i Vietnam. Projektet fokuserede på

børnelitteratur og skulle foregå fra 2006

til 2010. Foreningens internationale

udvalg sagde ja, og dermed var fem års

dansk-vietnamesisk samarbejde skudt

i gang. Illustrator Tove Krebs Lange og

undertegnede kastede os ud i et samarbejde

med Kim Dong Publishing House,

et stort forlag i Hanoi, som kun laver

børnelitteratur. Til gengæld udgiver de

omkring 1.300 titler årligt. De første år

deltog forfatteren Søren Jessen, det andet

år Glenn Ringtved og derefter kun

Tove og undertegnede.

Kulturforskelle

Som en del af projektet rejste vi de

første fire år rundt i landet med vores

8 FORFATTEREN·1·2011

Sally Altschuler (Bu) er formand for dFF’s internationale

udvalg og forfatter til en lang række børnebøger,

senest ”martins ørevoks” og ”den sorte linie” i Zowieserien

på forlaget Tudse.

Story Express. Sammen med vietnamesiske

kolleger startede vi læseklubber

og lavede storytelling og små workshops

for børn i provinserne.

Hver gang vi kom til en ny by, blev vi

modtaget med sang og dans, og der var

naturligvis taler fra forskellige honora-

tiores, som vores uundværlige tolk og

faktotum, Lien fra Kim Dong-forlaget,

oversatte. Efter det første år var hendes

oversættelse til dansk meget kort:

”They are very happy about our

project.”

I kraft af min position som formand

for DFF’s internationale udvalg skulle

jeg også sige nogle ord. Efter et par år

var forholdet til Lien så afslappet, at

hun en formiddag et sted i den centrale

del af Vietnam, umiddelbart inden jeg

skulle på talerstolen, sagde:

”Sally. You talk to much.”

”I just say what I usually say,” forsvarede

jeg mig.

”That’s what I mean.”

Tove stod ved siden af og nikkede, så

jeg besluttede hurtigt at finde på noget

andet end, at vi var meget glade for

gæstfriheden bla bla ... I stedet fortalte

jeg, at der var forskel på kulturen i

”Fløjtespilleren” af Ta huy Long indgår i en serie på 15

værker, der tager udgangspunkt i vietnamesiske myter

og fortællinger. Fløjtespilleren spillede hver nat for en

prinsesse – så smukt, at hun forelskede sig i ham. han

var imidlertid så fæl at se på, at hun, da hun endelig

fik ham at se, ikke ville vide af ham. Så druknede han

sig.

Danmark og Vietnam. Jeg nævnte, at

i Danmark er dragen et skrækkeligt

monster, mens den i Vietnam mere

betragtes som et lykkebringende væsen.

Og så noget med, hvor vigtigt det er at

lære hinandens kulturer at kende.

Lien oversatte, og alle klappede

høfligt. Det var i hvert fald kortere. Lidt

senere, mens børnene var optagede af

at tegne mærkelige dyr, trak Ho Anh

Thai, formanden for Hanoi Writers, mig

til side.

”Ved du hvad?” sagde han. ”Det er

meget godt med dragerne, men det er

bare ikke så godt, at du taler om dem

om morgenen.”

”Hvad?”

”Ja, vi nævner helst ikke monstre og

sådan noget om morgenen. Du kan sagtens

sige noget om det senere på dagen,

bare ikke om morgenen.”

Workshops

Projektets hovedvægt lå i de workshops,

som vi arrangerede. Vi arbejdede med

forfattere og illustratorer, omkring tyve

af hver, som stort set var de i alle fem

år. Det var indlysende for os, at vores

tilgang til opgaven måtte være med al

mulig respekt for kulturforskelle, som

vi også selv forventede at profitere af.

Det viste sig, at vietnameserne især var

meget opsatte på at få at vide, hvordan

man skriver fantasy.

Allerede her mødte vi en af de

holdninger, som vi, med al respekt for

forskellige kulturer, kom til at bakse en

del med. Deltagerne betragtede os som

store autoriteter og forventede, at vi sad

inde med den endegyldige facitliste på

alt det, vi beskæftigede os med. Når vi

prøvede at forklare, at det ikke hang

sådan sammen, men at det drejede sig

om nogle værktøjer, at finde frem til et

individuelt udtryk, så troede de, at det

var en slags vestligt pædagogisk princip,

som betød, at vi bare ikke ville røbe facitlisten.

Det kunne være godt nok med

al den ideudvikling, øvelserne osv. –

men fortæl os nu, hvordan man skriver

og illustrerer fantasy.

Klassisk narration

Derimod var den klassiske berettermodel

et hit. Den er konkret og ligner

en facitliste. Derfor fik jeg den ide at

præsentere Joseph Campbells model

”The Hero’s Journey”, som kort fortalt

går ud på at indskrive berettermodellen

i en mytologisk grundform. (Læs Campbells

bog: ”The Hero With a Thousand

Faces”.)

Alting foregik jo via tolken Lien.

Hun og jeg havde gennemgået stoffet på

forhånd, jeg havde sendt noget materiale,

som hun havde oversat og uddelt.

I det begrænsede omfang vores elever

overhovedet begreb noget som helst af

mit foredrag, opfattede de det hele meget

konkret. Alle de historier, de lavede

det år, handlede om en helt, der følger et

kald, drager ud i det ukendte, overkommer

en række forhindringer osv. Der

var meget lidt originalitet, og ofte var

historierne anstrengt konstrueret.

Jeg ved ikke, hvad deltagerne i workshoppen

fik ud af det, men jeg lærte

en hel del. I de følgende år fik vi i det

hele taget skudt os meget mere ind på

hinanden, de forstod bedre, hvad vi stod

for, og vi forstod bedre, hvad vi kunne

give dem.

Respekt for illustratorerne

Illustratorerne var generelt teknisk

velfunderede, et par af dem var simpelthen

fremragende kunstnere. Imidlertid

var de vant til blot at blive betragtet som

et værktøj for forfatteren: Forfatteren

lavede sin fortælling, og hvis den handlede

om en pige, der plukker blomster i

skoven, så skulle der laves et billede af

en blomsterplukkende pige. For os var

udfordringen derfor at påvirke denne

holdning. Både illustratorer og forfattere

skulle forstå, at illustration er en

ligeværdig udtryksform.

En af metoderne var, at illustratorer

og forfattere skulle arbejde sammen om

at lave en historie i små grupper gennem

det meste af en fire-dages workshop.

Da Tove, Søren og jeg præsenterede

dette forløb ved et indledende møde

kulturmøde

med forlagets ledere, blev der i første

omgang stille omkring på bordet. Så

foregik der en hel masse på vietnamesisk,

og man behøvede ikke at forstå

sproget, for at fatte, at vores arbejdsmetoder

var voldsomt provokerende.

Seniorchef, Madam Dat, talte temmelig

højt. Senere fortalte Lien os, at hun var

nervøs for, at vi ikke ville være i stand

til at styre sådan et anarkistisk forløb.

Alligevel endte det med, at vi gjorde det

på vores måde. Især illustratorerne var

begejstrede. Da vi evaluerede, sagde de,

at de for første gang oplevede at blive

set, og at deres kvalifikationer blev

værdsat.

Ved evalueringen rejste Madam Dat

sig og sagde, at hun virkelig havde været

betænkelig ved at arbejde på denne

måde, men nu kunne hun jo se, hvor

vellykket det var. Det syntes hun, at vi

skulle vide. Siden er vores forhold til

Madam Dat blevet stadig mere hjerteligt.

Når vi er ude at spise, så putter

hun bogstaveligt talt de bedste stykker

direkte i munden på mig, efter at de er

blevet dyppet i de foreskrevne saucer.

Og derved når jeg frem til det, som

er den helt store oplevelse for os. Vi har

virkelig set Vietnam, som kun de færreste

turister ser det, og vi har haft folk

omkring os, som ønskede at vise os det

bedste. Men det, der er det allerbedste

for os, er de venskaber, som er vokset

frem af det professionelle fælleskab.

Heldigvis er vi ved at søsætte et nyt femårsprojekt,

som kommer til at handle

om historier til de små og højtlæsningstradition.

Vi inddrager nu også tv, og

desuden bliver der et spor, der skal

arbejde med graphic novel, og som er

lagt i hænderne på Merlin P. Mann og

Jan Kjær.·

Det dansk-vietnamesiske samarbejde har resulteret

i en antologi med tolv historier, seks skrevet af vietnamesere

og seks af danskere. De danske historier er

illustreret af vietnamesiske forfattere og omvendt.

For at understrege, at illustration er lige så gyldig

en udtryksform som ordet, er seks af historierne

startet som en illustration, hvortil der er skrevet en

tekst. Titlen på bogen er ”Rejsen” og er udkommet

på både dansk og vietnamesisk. Medlemmer af Dansk

Forfatterforening kan købe et eksemplar for 25 kr.

plus porto, som man kan spare ved at hente den i

Strandgade.

Det samme gælder antologien ”Lys”, som er lavet på

tilsvarende måde i et projekt i Nepal.

FORFATTEREN·1·2011 9

---

kulturmøde

med gitte i

J ApAN

Et legat fra autorkontoen

lod Gitte Schou Hansen

rejse til Japan for at finde ny

inspiration til sine bøger og

illustrationer.

af anna Bridgwater

10 FORFATTEREN·1·2011

”Jeg har arbejdet med papir og papirklip

i årevis. I 1998 var jeg i New York, og i en

boghandel fandt jeg en bog om japansk

Paper Architecture med de mest fantastiske

og indviklede konstruktioner, udført

i papir, og der opstod et stort ønske

om at stifte nærmere bekendtskab med

de japanske teknikker og med japansk

Paper Art.”

Den dag i New York fik Gitte Schou

Hansen åbnet sine øjne for, at der var et

sted i verden, hvor der var mulighed for

at lære meget nyt om papir og arbejdsmetoder,

nemlig Japan.

”Det var min drøm at komme dertil.”

Japansk kontakt

Et legat fra autorkontoen gjorde det i

2010 muligt for Gitte at rejse til Japan

og fordybe sig i landets traditioner med

papirhåndværk.

”Jeg var dybt fascineret af de japanske

papirtyper og de flotte mønstre, som er

anvendt gennem århundreder. I Japan

har man en helt anden respekt for det

skrøbelig materiale og for de kunstneriske

udtryk, som papiret giver mulighed

for, hvor det i Danmark ofte betragtes

lidt nedvurderende som en klippe- og

klistreaktivitet til højtiderne.”

Inden rejsen til Japan lavede Gitte en

grundig research. Ambassaden og rejsebureauet

hjalp hende, men det var især

kontakten til en japansk kvinde med en

stor interesse for papirklip og papir, som

lettede Gittes tilgang til Japan:

”Hun var en guldgrube af viden. I

Japan er der en gammel og helt speciel

Paper Culture, men det at finde frem

til oplysninger og de rigtige gallerier,

museer og steder er rigtig svært. Mange

japanske hjemmesider er ikke oversat

til engelsk. Der kom Yukiko mig til stor

hjælp.”

Personlig intro til Japan

Det var en af Gittes egne bøger, der førte

hende og Yukiko Oya sammen. En dag

for omkring fem år siden fik Gitte Schou

Hansen en mail fra Japan. En kvinde

ved navn Yukiko Oya havde i en internetboghandel

set en af Gittes bøger om

papir og ville købe den.

”Yukiko syntes, det var helt specielt,

det, jeg lavede.”

Bogen var udsolgt, og forlaget kunne

ikke hjælpe. Gitte besluttede sig for at

sende en bog til den japanske kvinde

på den betingelse, at Yukiko sendte en

japansk bog om papir til Danmark.

Bogudvekslingen førte til en årelang

mailkontakt. Gitte og Yukiko aftalte

at mødes i Tokyo, og Gitte var meget

spændt på, om det ville lykkedes dem at

finde hinanden. Men bekymringen var

ubegrundet. Yukiko havde taget to fridage

og tilrettelagt et program med besøg

alle de steder, som Gitte var interesseret

i, fx Tokyos papirmuseum, International

Origami Center og boghandlere med

japanske hobbybøger.

privaTFoTo

Gitte sugede til sig og blev meget optaget

af den japanske perfektionisme og

kreativitet i papir, men mødet med den

japanske kvinde og hendes livsvilkår

var en sidegevinst.

”Det kan være meget svært at opnå tæt

kontakt til en japaner, men takket være

Yukiko blev jeg introduceret til det japanske

hverdagsliv, hvor det stadig forventes,

at kvinden som den eneste tager hånd

om børnepasning, hjem, forældre og svigerforældre.”

“

Selvfølgelig

er den

faglige inspiration

enorm.

Japanerne

har arbejdet

med papir i

flere årtusinder,

og de har

bevaret deres

håndværksmæssige

og

kunstneriske

traditioner og

respekterer

dem dybt.

Kulturforskelle

Gitte oplevede

den japanske

kultur som meget

anderledes

end den danske,

og er fuld af

beundring for

den japanske

mentalitet:

”Som velkomstgave

gav

Yukiko mig en

smuk bog om

japansk kultur

på både engelsk

og japansk. Det

var en vigtig

introduktion til

de mange regler,

man som vesterlænding

nemt

kan træde ved

siden af i Japan.

Man må fx ikke stille sin taske på gulvet,

da det betragtes som urent, så på restauranter

kommer der en tjener med en

kurv til tasken, eller man skal benytte en

særlig hylde under bordet. Man må heller

ikke pege med sine spisepinde eller efterlade

dem i sin risskål, for den handling

er forbundet med et begravelsesritual og

død.”

Zen-buddhisten Yukiko tog også

Gitte med til shrine i en buddhistisk

helligdom.

”Det var meget vigtigt for hende,

og det var en stor gestus og en slags

”velsignelse” af vores relation. Hun

viste mig, hvordan man skulle vaske

sine hænder, bukke to gange, ringe med

en klokke for at få gudernes opmærksomhed

og bede. Der var også mange

japanere i jakkesæt med deres mapper

ved siden af sig, som var der for at få

velsignet fx en aftale eller en kontrakt,

hvilket ville være en helt usædvanlig

akt i Danmark, men igen et synligt

bevis på de store kulturforskelle.”

For en dansker er tro noget meget

intimt, og som Gitte siger:

”Jeg ville vist ikke have taget Yukiko

med i en dansk kirke.”

Gitte fortsætter:

”Jeg var også fascineret af den fordybelse,

der er i Japan, deres høflighed

og ydmyge tilgang til tilværelsen. De

tænker ikke så meget på sig selv, og

folk er meget opmærksomme på ikke

at genere hinanden. De taler sagte i

mobiltelefon, de smider ikke med deres

affald, og dytter ikke, når de kører bil.

Men samtidig er det besynderligt at

se teenagerne i deres tegneserieagtige

outfits og udstyret med de nyeste teknologiske

vidundere.”

Respekt

Udover dagene med Yukiko i Tokyo

mødte Gitte flere papirkunstnere og

besøgte byerne Kyoto, Takayama og

Hiroshima, hvor titusindvis af traner

foldet i papir hænger i Peace Memorial

Park ved statuen af Sadoka, en ti-årig

pige, der døde af leukæmi efter A-bomben

i 1945. Og kulturmødet har givet

Gitte stof til eftertanke:

”Selvfølgelig er den faglige inspiration

enorm. Japanerne har arbejdet

med papir i flere årtusinder, og de har

bevaret deres håndværksmæssige og

kunstneriske traditioner og respekterer

dem dybt. Rejsen har også givet mig en

større glæde ved mit arbejde med papir,

og jeg var personligt glad for at møde

den store respekt for mine bøger, som

blev betragtet med oprigtig interesse.

Så turen til Japan har også betydet

meget for mig personligt.”

Også på et andet område mødte Gitte

stor respekt i Japan: Alderen. Gitte er

60 år, og i Japan betyder den lange livserfaring

noget andet end i den danske

kultur:

”I Japan er man noget specielt, når

man er ældre, og jeg blev tilmed kaldt

Gitte-san som særlig tegn på min

værdighed. Jeg drømmer om at komme

tilbage, fordi der er meget, jeg ikke har

set. De berømte japanske haver, for

eksempel.” ·

Gitte Schou Hansen (F) har udgivet 38 bøger med

kreativ inspiration til børn og voksne.

regelsrytteren

paragrafrytteren

paragrafrytteren er et nyt, fast

indslag i forfatteren, hvor vi ser

nærmere på nogle af forfatternes

juridiske udfordringer.

Da Statens Kunstråds Litteraturudvalg

uddelte legater i december 2010, stod

der følgende i brevet til legatmodtagerne:

”Tilskuddet må kun anvendes til det

formål, det er bevilget til, og skal være

anvendt senest ved projektets afslutning

den XX-XX-XXXX. I modsat fald bortfalder

dette tilsagn, og eventuelt udbetalt

tilskud skal tilbagebetales til Statens

Kunstråds Litteraturudvalg. Væsentlige

ændringer (...) skal på forhånd godkendes

...”

Ovenstående kan læses, som om legatet

er i fare, hvis man ikke har afsluttet

det inden for den tidsramme, der står i

brevet, eller hvis et projekt afviger meget

fra det, der er beskrevet i ansøgningen.

Men der er ikke tale om, at praksis er

blevet ændret, og Kunstrådet kontrollerer

ikke det projekt, du modtager et

arbejdslegat til. Hvis Kunstrådet alligevel

bliver opmærksom på, at pengene

ikke bliver brugt til det ansøgte formål,

kan rådet kræve, at pengene betales

tilbage. Derfor er det vigtigt, hvis du

modtager et legat og ønsker at ændre

dit projekt væsentligt – skifte genre eller

udskyde projektet i længere tid – at du

gør Kunstrådet opmærksom på ændringerne.

Som udgangspunkt er det en ren

formalitet at få ændringer godkendt.

Holdningen er, at et arbejdslegat skal

bruges til arbejde med produktion af

litteratur inden for ansøgerens arbejdsområde.

Mht. at projektet skal afsluttes inden

en bestemt dato, så er udgangspunktet

den dato, du i din ansøgning angav

som afslutningsdato. Men det betyder

ikke, at projektet skal være afsluttet den

dato – kun den del af projektet, som

du finansierer med arbejdslegatet fra

Kunstrådet. Det eneste, der bedes om, er

et eksemplar af værket, når og hvis det

udkommer. -aB

FORFATTEREN·1·2011 11

---

FoTo: aneTTe carLSen

interview

5skarpe til tom ahlberg

Tom Ahlberg er tidligere kulturborgmester i

københavn (F), nuværende ansvarshavende

redaktør af net-tidsskriftet Søndag aften, ejer af

Forlaget underskoven og medlem af det såkaldte

Liebst-udvalg, som kulturministeren har nedsat til

at se nærmere på det danske kunststøttesystem

og eventuelle behov for ændringer

12 FORFATTEREN·1·2011

Nu skal du være med til at udrede kunststøtten.

Hvilke områder trænger særligt til et eftersyn, efter din mening?

Det interessante ved Kunststøtteudvalget er ikke spørgsmålet om

enkelte områder, men derimod helheden. Om der kan skabes modeller

for offentlig kunststøtte, som er mere gennemsigtige og forståelige. Om

man kan øge tilliden til kunststøtten – blandt kunstnere, blandt publikum

og blandt politikere og meningsdannere. Så opgaven er lidt som at få en

fristil: Der er ingen bindinger. Bagefter må vi se, hvad kunst- og politikerdanmark

synes om det.

Hvordan sikrer vi den mest hensigtsmæssige sammensætning

af kunststøtteudvalgene? Skal der slet ikke være kunstnere i

udvalgene for at undgå anklager om kollegialitet?

Jeg kan slet ikke forestille mig en model uden kunstnere. Men for mig at se er

det at være kunstner ikke den eneste relevante kvalifikation. Man taler ofte om

sagkyndige, netop for at præcisere, at der bør være tale om mennesker med

bred indsigt i det pågældende felt.

Hvorfor skal vi overhovedet have kulturstøtte?

For det gode liv. Og den længere version: Fordi vi vil noget sammen, holder

af hinanden, vil bruge vores sanser og heldigvis slet ikke kan lade være med at

udtrykke os. Det offentlige skal være med, fordi det er en rigtig god måde at udtrykke

fælles vilje. På den måde adskiller kulturstøtte sig ikke fra alle mulige andre

goder: skoler, trafik, pleje. Vi kunne godt klare os uden, men vi har fundet ud af, at

det ofte virker bedst i fællesskaber.

Du har forslået, at musikerne er ti år for sent ude med deres ønske

om en andel af bibliotekspengene. Hvad mener du?

Ændringer i bibliotekspenge plejer at tage 5-10 år. Om 5-10 år er cd’erne udfaset

fra bibliotekerne, og så kompenseres musikerne gennem den direkte afregning, der

er fra download. Derfor er de for sent ude i den sag, og derfor kan jeg ikke se andre

rationaler i musikernes ønske end at stå sammen om et fælles gunstigt krav. Jeg

synes, der er rigtig mange andre spørgsmål, der trænger sig på for biblioteksafgiften:

Udlånstal, hvilke bibliotekstyper, der tælles med, og de digitale (boglignende) medier.

Jeg håber, at der snart åbnes for disse vigtige diskussioner.

Du skriver, at sammenhold, også mod en fælles fjende, er vigtig i

musikernes bibliotekspenge-ønske. Kunne forfatterne ikke lære det samme?

Mangler forfatterne ikke sammenhold?

Jeg er nu ikke sikker på, at musikernes sammenhold reelt vil gavne dem. Jeg tror, det

skal ses i lyset af, at konflikten mellem klassisk og rytmisk vil blive trappet op i de kommende

år, og så er det vigtigt for nogle organisationer at gyde olie på de oprørte indre

vande.

Jeg er ikke tilhænger af overdrevet sammenhold. Jeg tror, at de, der følger den slags

debatter, sagtens kan skelne mellem synspunkterne og mulige personlige vinkler. Jeg tror,

det er mere skadeligt for ”sagen”, når nogen beder andre om at føre debatter indendøre. -aB

Flere meninger i debatten om Outze-bøgerne

Annemarie Outze,

datter af informations

grundlægger,

Børge outze, blev

stødt, da hun læste

alex Frank Larsens og ole Langes

indlæg om deres bog om outze i sidste

nummer af Forfatteren.

Den 19. december 2010 modtog

jeg og mange andre, men underligt

nok ikke Morten Hesseldahl,

Erik Lund og Jakob

Nielsen, pr. mail en julehilsen

fra Alex Frank Larsen med

teksten ”hermed lidt knas

i konfektskålen – en artikel

i det kommende nummer

af ’Forfatteren’. Vedhæftet

var artiklen ”Balladen om en

drømmebog” skrevet af Ole

Lange og Alex Frank Larsen.

Jo mere jeg fik tygget mig

igennem de syrlige drops

og bitre mandler, som dette

indlæg er fyldt med,des mere

forundret og utilpas blev jeg.

I oktober 2007 blev jeg kontaktet

af Lange og Larsen. De

ville gerne have et interview

med mig til deres kommende

bog, som de kaldte ”fra

vugge til grav”. Ved dette besøg

udleverede jeg materiale,

uden at vide at der skulle

udgives en bog mere om min

far, som Lund og Jakob Nielsen

skulle skrive.

Når Lange og Larsen i

deres indlæg skriver, at de

blev bedt om at tilbagelevere

de personlige breve, som

min far havde skrevet til mig i

1944 og de – til min mor – udsmuglede

toiletpapirer med

tegninger af deres hus og et

digt, så er det rigtigt. Jeg bad

om at få omtalte retur. Jeg

syntes, der var gået lang tid,

siden de var her, og nu vidste

jeg, at Lund og Nielsen arbejdede

på højtryk med ’Outze i

krig med skrivemaskinen som

våben’, som udelukkende

skulle handle om min far

under krigen. Derfor var det

relevant, at omtalte også kom

med i deres bog.

Hvordan Lange og Larsen

har fået den opfattelse, at

omtalte var et opsigtsvækkende

”fund”, forstår jeg

slet ikke. Bl.a. fordi Johannes

Møllehave brugte citater

fra mine breve og omtalte

toiletpapirer i sin tale ved min

fars bisættelse. Talen, trykt i

I-avisen 8. juli 1980, fik Lange

og Larsen ved deres besøg

hos mig.

Ligeledes har Erik Lund

været bekendt med alle

breve, tegninger og digt

siden juli 1980, da Lund og

jeg, efter min fars udtrykkelige

ønske, ryddede op i min

fars ”hjemmeredaktion” på

Amager Strandvej 164. Det

tog et halvt år. Lund og jeg

havde et fint samarbejde, og

som en naturlig ting viste jeg

ham omtalte i sin helhed.

Jeg har lige siden udgivelsen

af bogen, 4. maj 2010,

haft ”knas i min konfektskål”,

for jeg blev højtideligt lovet,

at førnævnte digt ikke ville

blive gengivet i sin helhed –

kun de to første vers. Dette

blev ikke respekteret – digtet

blev bragt i sin fulde længde,

og da jeg konfronterede Larsen

med det, var hans eneste

kommentar: ”det kan jeg ikke

huske”.

Min tillid til Lange og

Larsen kan derfor ligge et

meget lille sted, om det sted

overhovedet findes. ·

alex Frank Larsen og ole Lange

er uenige i kritikken og afviser

den i et indlæg på Forfatterens

debatsider på

www.danskforfatterforening.dk

Erik Lund (f. 1939) er

journalist, historiker

og presseforsker.

nu lektor ved

danmarks Journalisthøjskole, hvor han

var afdelingsforstander 1994-2010. i

flere årtier løst tilknyttet information

og danmarks radio.

Jakob Nielsen

(f. 1971) er journalist.

han er indlandsredaktør

på politiken

og tidligere ansat ved information.

Forfatter til flere bøger om dansk og

europæisk politik.

Alex Frank Larsen og Ole Lange

er åbenlyst utilfredse med

deres egen bog om Børge

Outze, der udkom i 2010. Det

er en ærlig sag, men det er

lidt trist at opleve, hvordan

alle mulige andre skal have

skylden for det. I et indlæg i

Forfatteren fremturer Larsen

og Lange med en påstand,

der også findes i forordet til

deres bog, nemlig at undertegnede

skulle have hemmeligholdt

offentligt finansieret

arkivmateriale for dem. Det

passer selvfølgelig ikke.

Det drejer sig om udskriften

af en stribe interviews

med Børge Outze og andre

medarbejdere ved det illegale

Information, foretaget af Erik

Lund i 1968-69, da han som

ung freelancejournalist og

historiestuderende arbejdede

på sit historiespeciale, der

senere udkom i bogform med

titler ”Fire millioner frie ord”.

De eneste offentlige midler,

der er anvendt i forbindelse

med disse interviews, er de

SU-lån på ca. 300 kr. om må-

mening & debat

Forfatterne til bogen Outze i krig, Erik Lund og

Jakob Nielsen, tager til genmæle, efter at Alex Frank

Larsen og Ole Lange i sidste nummer af Forfatteren

anklagede dem for ukollegial adfærd.

neden, som Erik Lund optog i

perioden, og som for længst

er betalt tilbage. At påberåbe

sig ret til dette materiale giver

derfor ingen mening, lige

så lidt som vi ville eller kunne

gøre krav på at se udskrift af

de interviews, Lange og Larsen

selv foretog i researchen

til deres bog.

Og apropos interviews:

Det ville klæde de to forfattere

at nævne, at Erik Lund

faktisk stillede sig til rådighed

for et interview med Lange

og Larsen. Efter den samtale

takkede Ole Lange og konstaterede,

at Lund ”var den

eneste, der kunne huske så

langt tilbage, og som endnu

havde et aktivt ordforråd.”

Da vi i 2006 besluttede

at udgive en bog om Børge

Outze med fokus på den

illegale periode, anede vi

i sagens natur ikke, at der

senere ville komme endnu en

Outzebog. Et større forlag

havde sagt ja til at udgive

vores bog, men vi besluttede

alligevel af indlysende historiske

årsager at give Informations

Forlag mulighed for at

udgive den, uanset at forlaget

også skulle udgive Langes og

Larsens bog.

Vi tilbød faktisk Lange og

Larsen et samarbejde, hvilket

blev afvist med formuleringen:

“Vi skal ikke skrive en

bog om Outze, vi skal skrive

bogen.” Fair nok. Men det er

temmelig dårlig stil at komme

rendende med alle mulige

søforklaringer, når det så

alligevel bare endte med en

bog. ·

”Outze i krig” af Erik Lund og Jakob

Nielsen udkom på Informations

Forlag, 2007.

FORFATTEREN·1·2011 13

---

kæphesten

Hvad skal vi med kunsten?

Kunstens rolle er netop at være kunst og ikke ret meget andet.

Ethvert forsøg på at spænde kunsten for en politisk eller ideologisk vogn

udvander blot kunstens potentiale.

hvad skal vi med kunsten?

Kort svar: Vi skal lade den

være i fred. Det lyder måske

defensivt, men det er det

faktisk ikke, tværtimod. Men man kan

blive træt af strømmen af velmenende

bud på, hvad kunsten ”skal”. Buddene er

i almindelighed dybt selvmodsigende.

De er selvmodsigende, fordi kunstens

inderste og største kvalitet for os er, at

den er sig selv. Kunsten udgør et aflukke,

et templum, vi kan begive os ind i, og

som har den grandiose egenskab, at

derinde betyder det hele noget andet,

end det gør udenfor. Det betyder nemlig

frem for alt sig selv, det vil sig selv, og

det behøver ikke at ville noget af alt det,

vi alle sammen er nødt til at gå rundt

og ville til daglig. Fordi vi ikke alene ser,

hvad vi ser i kunstens templum, men

tillige ser os selv se, kan kunsten give

os et forunderligt sidelys på os selv

og vores tilværelse. Og det lys tager vi

selvfølgelig lidt med os af, hver gang vi

forlader vores templum igen. Hvis vi da

ikke ligefrem lærer at bære hver vores

lille templum inden i os.

Et kunstværk er således intransitivt

– det transporterer ikke noget andet

end sig selv. Og det ”skal” heller ikke

noget uden for sig selv. I samme øjeblik

et kunstværk lidt for tydeligt vil noget

uden for sig selv som kunst, taber det

kvalitet. Hvad det vil, skal det ville qva

kunst for at lykkes som kunst. Bedrevidende

rådgivere, pædagoger, moralister

og politikere har vi rigeligt af i andre af

tilværelsens egne.

Ikke desto mindre er der mange af

denne verdens meningsmagere, der

gerne vil spænde kunsten for netop

deres fine og rigtige vogn. Det er der

14 FORFATTEREN·1·2011

ikke noget mærkeligt i. Kan man få lod

og andel i kunstens ophøjede formålsfrihed

til netop sit eget formål, kunne det

jo virke stærkt og overbevisende, tænker

man og overser selvmodsigelsen.

Forsøgene på at føre kunstens særlige

værdi ud af kunsten antager mange

forskellige former. For nylig slog DR’s

kulturdirektør, Morten Hesseldahl, til lyd

for, at man skulle have flere kunstnere

ind og kommentere dette og hint i tv,

frem for alle de sædvanlige eksperter.

Et uden tvivl velment forslag (og vi

kunne bestemt godt trænge til at se

nogle andre ansigter end vi plejer). Men

i realiteten er det et udtryk for samme

misforståelse: Hvad skulle kunstnerne

da kommentere? Kunsten at kunne

skrive en fremragende roman om en

knust barndom er ikke det samme som

at være ekspert i knuste barndomme.

Og lige akkurat kunst, herunder ofte

især deres egen, er kunstnere sjældent

specielt kloge på, forståeligt nok. De ser

den jo indefra.

Men man kan desværre være sikker

på, at masser af kunstnere ville komme

vrimlende, hvis der blev kaldt på dem

som ”eksperter” i tv. Sandt at sige er det

ikke kun udefra, man forsøger at spænde

kunsten for denne eller hin brugtvogn,

man skal have solgt. Ikke så få kunstnere

tænker med glæde på sig selv som

nogen, der besidder en særlig ophøjet

indsigt i, hvad der er rigtigt og forkert,

og som derfor må påtage sig rollen som

samfundets samvittighed. Det gør de

så med tungt hjerte og opulent selvfølelse.

Og da har vi pludselig igen denne

selvbestaltede bedreviden på andres

vegne – en bedreviden, som i hvert fald

ikke hører kunsten til. Heller ikke, når den

kommer fra en kunstner. Det er rent ud

sagt utroligt, hvad selv store kunstnere

kan få sig selv til at sige i kunstens navn

– uden for kunsten.

Som publikum er vi alle lige i vores

møde med kunsten (som funktionærer i

kunstsystemet er vi selvfølgelig alt andet

end lige, men det er en anden sag). Ingen

af os har særlig privilegeret adgang,

og eksempelvis min æstetiske dom er

ikke rigtigere for mig end din er for dig,

endsige rigtigere i det hele taget. Ingen

af os har monopol på at repræsentere

en bestemt oversættelse af kunsten

til denne eller hin holdning. Og ingen

kunstners synspunkter, hvor stor han

end er, privilegeres af hans position som

kunstner.

Så ”skal” vi endelig noget med

kunsten, kan vi prøve at indrette vores

verden (herunder kunstsystemets regler

og betingelser), så kunsten får lov til at

være endnu mere sig selv, være endnu

mere bortvendt, forblive endnu mere

i fred. Lader vi kunsten i fred, kan vi

passende mødes derinde, hver for sig,

og nyde, lære, sanse – og se os selv

se. Hvad der kommer ud af det, når vi

så er kommet ud igen, det er på ingen

måde akkurat ”fred”. Fred dér avler ikke

nødvendigvis fred her. Ligesom alt for

megen latter på scenen ikke nødvendigvis

fremmer publikums morskab.·

Morten Kyndrup (S og F)

er mag.art. i moderne og

sammenlignende litteratur-

historie, dr.phil. fra 1992 og

siden 1995 professor i æstetik og kultur ved aarhus

universitet.

BaGGrundSFoTo heLLe viBeke JenSen

KALENDER

februar

7. Skriverprisen uddeles kl. 15.

Alle medlemmer er velkomne.

8. DOF Stambordsmøde på

Café Diamanten kl. 20

19. KURSUS DOF: Oversætteren

på rejse kl. 13-18

20. BU-årsmøde

21. Seniorgruppen kl. 15

23. Bestyrelsesmøde kl. 12

24. Rød Sofa kl. 17

26.-27. KURSUS S&BU: Inspiration

og modstand kl. 10-16

andre arrangementer

Seniorgruppen

Mandag 21. februar

Strandgade 6

Forfattere Nina Bjørnebo

fortæller om essayisten

Harald Nielsen (1879 – 1957)

Haikugruppen

Søndag 6. marts kl. 13

Strandgade 6

Haikugruppen afholder årsmøde

ifølge vedtægterne.

Bagefter er der analyse af

bulgarske haiku og oplæsning

af egen haiku.

Seniorgruppen

Tirsdag 15. marts

Strandgade 6

Forfattere og mor og datter,

Hjørdis og Jette Varmer,

fortæller om deres årlige

deltagelse i skriveværksted

på Hald Hovedgård.

marts

2. S-arrangement om

skrivegrupper kl. 19.30

5. Kvindegruppen kl. 14.30

6. Haiku-årsmøde kl. 13

8. DOF Stambordsmøde på

Café Diamanten kl. 20

12.-13. KURSUS Illustrator-workshop

med Anne Marie Holm kl. 10-16

10. Rød Sofa kl. 17

15. Seniorgruppen kl. 15

17. KURSUS Bliv bedre til at bruge

de skrevne medier kl. 18-21

18. L-årsmøde kl. 16

19. S-årsmøde kl. 16

23. Bestyrelsesmøde kl. 12

24. Rød Sofa kl. 17

Inspirationsmøde

Vil du gerne have

en skrivegruppe?

Onsdag 2. marts kl. 19.30

Strandgade 6

Kom og hør Sulaima Hind

og Christina Englund fortælle

om deres skrivegruppe

gennem mange år.

Bagefter vil der være speeddating

for skrivegruppeinteresserede

med mulighed

for at finde sammen med

ligesindede. Alle er velkomne,

men det er mest for

S-forfattere.

Kvindegruppen

Tre forfattere taler om,

hvad der optager dem

lige nu

Lørdag 5. marts kl. 14.30

Strandgade 6

Romanforfatteren Katrine

Grünfeld udgav senest

(2010) ”Sommerferie”.

Lyrikeren Christel Wiinblad

udgav senest (2008)

”Min lillebror – en morgen

i himlen, i hvert fald i det

grønne”. Josefine Klougart

debuterede i 2010 med

romanen ”Stigninger og

fald”. Kom og hør på og

deltag i samtalen

Skolebogmessen

2011 – få gratis billet

Onsdag og torsdag 9. og

10. marts 2011

Roskilde Kongres- og

Idrætscenter

Onsdag og torsdag 6. og

7. april 2011

DGI-huset i Århus

De to messer arrangeres

af Centre for Undervisningsmidler

i Danmark i

et samarbejde med de to

brancheforeninger. Omkring

100 udstillere, læremidler i

boglig og elektronisk form

og mange foredrag og sessioner.

I Århus er BU-gruppen

og F-gruppen repræsenteret

på en fællesstand.

Se mere på hjemmesiden

www.skolebogmessen.dk

Medlemmer af BU- og F-gruppen

i Dansk Forfatterforening kan rekvirere

en gratis adgangsbillet ved

senest den 1. marts at sende

en mail til kaos@viauc.dk

fra foreningen

april

1. F-årsmøde kl. 15

2. Kvindegruppen

1.-3. KURSUS Lyrisk landskab.

På Hald Hovedgaard

9.-10. KURSUS Illustratorer:

Alting kan laves om kl. 10-16

11. Seniorgruppen kl. 15

14. Rød Sofa kl. 17

16. DOF-generalforsamling kl. 14

28. Rød Sofa kl. 17

30. Bestyrelsesmøde kl. 12.30

30. Generalforsamling kl. 15

Hvor intet andet er anført, er adressen Strandgade 6, 1401 København K.

Evt. aflysning af et arrangement vil blive offentliggjort på foreningens

hjemmeside.

S-gruppen

Årsmøde

Lørdag 19. marts kl. 15

Strandgade 6

Dagsorden:

a. Valg af dirigent og referent

b. Formandens beretning

c. Forelæggelse af regnskab

til godkendelse

d. Forelæggelse af budget,

herunder fastsættelse af

kontingent

e. Forslag fra styrelsen og

fra medlemmerne. Forslag

fra medlemmerne skal

være indsendt til styrelsen

senest 9. marts for at

komme til afstemning

f. Valg af formand, styrelsesmedlemmer,

suppleanter

samt en kritisk revisor

g. Eventuelt

Hvis du er interesseret i at

stille op til styrelsen, er du

velkommen til at kontakte

Jo Hermann eller Jakob

Vedelsby for at høre mere

om arbejdet.

Der er efterfølgende middag.

Tilmelding til jh@artigeord.dk

senest 17. marts, gerne før.

FORFATTEREN·1·2011 15

---

fra foreningen

Medlemsmøde i

Odense

Onsdag 30. marts

holder Forfatterforeningen

medlemsmøde i Odense.

Her kan du møde formanden

og andre nøglepersoner

i foreningen. Programmet

er lagt, så der er god tid til

at møde og tale med andre

medlemmer. Det foregår fra

kl. 14.00 på Hovedbiblioteket,

som ligger i Banegårdscentret,

og bagefter er

der middag på en restaurant

i nærheden.

14.00 Velkomst v/Lotte

Garbers

14.10 Bogbranchen her,

nu og i morgen v/Jo

Hermann

14.50 Fremtidens bibliotek

v/bibliotekets

publikumschef Peter

Thomsen

Pause

15.40 Ebogslæsere v/

bibliotekar Susanne

Meyenburg

16.10 “Når litteraturen bliver

digital” v/forfatter

Peter Alsted

16.50 Kontrakter for digitale

udgivelser v/advokat

Nanna Hummelmose

og Lotte Garbers

18.00 Middag

Tilmelding til df@danskforfatterforening.dk

senest 23. marts.

Bor du uden for Fyn, refunderes

transport svarende til en togbillet

på standard med et fradrag af 75 kr.

16 FORFATTEREN·1·2011

F-gruppen

Årsmøde

Fredag 1. april 2011 kl. 16

Strandgade 6

Dagsorden

1. Valg af dirigent

2. Valg af referent

3. Beretning fra styrelsen

4. Beretning og orientering

fra medlemmer, der

har varetaget særlige

opgaver

5. Forelæggelse af regnskab

6. Budget og kontingent

7. Indkomne forslag

8. Valg af styrelse og revisor/revisorsuppleant

9. Eventuelt

Forslag til dagsorden skal

være formanden skriftligt i

hænde senest 10 dage før

årsmødets afholdelse.

Se i øvrigt vedtægter på www.

fagforfatter.dk/styrelsen/vedtagter.

html.

Dagsorden og det reviderede

regnskab vil være fremlagt

ved mødet fra kl. 15.

På valg er: Tre medlemmer

til styrelsen, to suppleanter

samt revisor og revisorsuppleant.

Styrelsen tager imod en

time før årsmødets begyndelse.

Kom og få en snak

med os og hils på gode

kolleger, gamle og nye.

Årsmødet rundes af med

spisning.

Tilmeld dig spisningen senest

21. marts. Tilmelding til Flemming

Madsen Poulsen, tlf. 5538 1898 eller

flemming.m.poulsen@tdcadsl.dk

BU-Årsmøde

dato: 20. februar 2011

sted: Lokalerne i Strandgade

klokkeslet: 14.00

middag: Klokken 18.00

tilmelding: Lise Bidstrup på

lisebidstrup@stofanet.dk senest 15. februar.

Regnskab, budget og formanden skriftlige beretning

kan rekvireres hos

lisebidstrup@stofanet.dk

Opråb til

kandidater!

30. april

er der Generalforsamling

i Dansk Forfatterforening.

Vil du vælges som bestyrelsesmedlem

i Dansk Forfatterforening?

Fem af de 11

valgte bestyrelsesmedlemmer

er direkte valgt, de

øvrige fem kommer fra de

fem styrelser. Eller går du

ind i kampen om formandsposten,

som er den sidste

valgte? Hvis du vil stille op

til nogen af posterne, kan du

fra i år præsentere dig i dit

blad, Forfatteren, i et interview,

hvor du skal argumentere

for dine synspunkter.

Vi præsenterer alle kandidater

– også nuværende

bestyrelsesmedlemmer, der

genopstiller – i det nummer

af bladet, som udkommer

20. april, samt på hjemmesiden.

De kandidater,

der først opstiller på selve

generalforsamlingen, bliver

interviewet på samme vilkår,

og interviews bliver lagt på

hjemmesiden opfulgt af et

fyldestgørende nyhedsbrev.

Alle kandidater får samme

spalteplads.

Få flere oplysninger ved at sende

en mail til redaktøren på

anna@bridgwater.dk

senest 28. marts.

Hverv og vind!

hverv et medlem

og deltag i lodtrækningen

om 10 e-bogslæsere.

For hvert medlem du hverver,

får du en lodseddel til

Generalforsamlingen, hvor

der trækkes lod om 10 ebogslæsere.

(Prisen på

e-bogslæseren overstiger

ikke en værdi af 1500 kr. og

kan ikke ombyttes til kontanter

eller andet).

For hvert nye medlem, du

hverver derudover, mod-

Juridisk info

Et mellemstort dansk

forlag er i sine forlagskontrakter

begyndt at

indsætte en bestemmelse,

der udstrækker

forlagets eksklusivitet

til fremtidige værker.

Ordlyden er som

følger:

”Udgivelse af forfatterens

næste værk skal

tilbydes forlaget, som

har førsteret til at udgive

forfatterens næste

værk og indgå ny

aftale med forfatteren

på markedsvilkår.”

Som udgangspunkt

fraråder vi, at man

underskriver en sådan

bestemmelse, der giver

forlaget en option på

et fremtidigt værk.

Årsagen til at skifte

forlag kan være mange:

Der kan opstå uenighed

med forlaget; ens

redaktør siger op; det

næste værk egner sig

bedre til udgivelse på

et andet forlag med en

anden profil osv. Det er

således meget vigtigt,

at man som forfatter

bevarer sin frihed til

at skifte forlag uanset

årsagen hertil.

Nanna Hummelmose,

Dansk Forfatter-

forenings jurist

tager du en lækker flaske

italiensk vin. Får du fat i 10

medlemmer eller flere, får

du en iPad. De nye medlemmer

skal melde sig ind

via ”Bliv medlem” på www.

danskforfatterforening.dk.

Du skal sende en mail til

df@danskforfatterforening.dk

med navn og kontaktoplysninger på

det medlem, du har hvervet.

Dit lod kommer med, når det nye

medlem er godkendt og har betalt.

LEGATER

legater fra

statens

kunstråd

Læs mere på

www.kunst.dk/statenskunstraad/

soegtilskud

litteratur- og

personudvekslingspuljen

ANSøGNINGSFRIST

Løbende

Formålet er at give støtte til

forfatteres rejse- og hoteludgifter.

Danske og udenlandske

forfattere, danske

og udenlandske institutioner

samt udenlandske oversættere

kan søge. Det er en

forudsætning, at deltageren

er inviteret af arrangøren

forud for ansøgningen.

forfatter-

centrum

ANSøGNINGSFRISt

1. marts og 1. april

Støtte til forfatterhonorar

ved oplæsningsarrangementer.

Kan søges af alle, der

arrangerer oplæsningsarrangementer

i Danmark med

forfattere, der har et solidt

forfatterskab bag sig.

rejsestipendier

for oversættere

ANSøGNINGSFRIST

1. april 2011

Rejsestipendier kan søges

af professionelle oversættere

til og fra dansk, dvs.

oversættere, som har

minimum ét oversat værk

udgivet eller opført inden

for den genre, hvor der aktuelt

søges støtte. Formålet

med ordningen er at kunne

støtte oversættere i forbindelse

med rejser til konkrete

formål og med henblik på

sproglig og kulturel efteruddannelse.

nordiske

oversættelser

Tilskud til oversætterhonorar

for nordiske forlag

ANSøGNINGSFRIST

1. april 2011

Puljen kan søges af nordiske

forlag, der ønsker at udgive

et dansk værk i oversættelse

til et nordisk sprog.

oversætter-

puljen

ANSøGNINGSFRIST

1. april 2011

Puljen kan søges af danske

forlag, der ønsker at udgive

et værk i dansk oversættelse,

og af udenlandske

forlag, der ønsker at udgive

et værk oversat fra dansk.

prøve-

oversættelser

ANSøGNINGSFRIST

Løbende

Puljen kan søges af oversættere,

der oversætter fra

dansk, danske forlag, udenlandske

forlag, udenlandske

opførende teatre i forbindelse

med oversættelse af

dansk dramatik. Prøveoversættelsespuljen

yder støtte

til oversættelse af dansk

litteratur i uddrag samt til

fuld oversættelse af dramatik.

Formålet med puljen er

at fremme udbredelsen af

dansk litteratur og dramatik

i udlandet.

generelt

om legater,

der administreres

af

dansk forfatterforening

Ansøgninger kan ikke sendes

elektronisk. Bilagsmateriale

kan ikke eftersendes

efter ansøgningsfristens udløb.

Ansøgninger, der modtages

i Sekretariatet efter

ansøgningsfristens udløb,

eller ansøgninger, der ikke

indeholder de krævede oplysninger

jf. ovenfor, vil ikke

blive behandlet. Indsendte

bilag vil kun blive returneret,

såfremt frankeret svarkuvert

er vedlagt ansøgningen.

Læsere af ’Forfatteren’, der

har kendskab til personer,

som opfylder betingelserne,

opfordres hermed til at rette

henvendelse til de pågældende

og oplyse dem om

legaterne og ansøgningsfristen.

ellen og nils

nilssons legat

Legatet uddeles til en langvarigt

syg og økonomisk

trængende forfattere. Legatet

kan uddeles til samme

person flere år i træk.

Legatnyderen skal i alle

tilfælde kunne dokumentere

sin sygdom ved at indsende

lægeerklæring.

ANSøGNINGSFRIST

Ansøgningen skal være

Dansk Forfatterforening

i hænde senest tirsdag 8.

marts 2011

Ansøgningerne skal være

påført ansøgers cpr. nr.,

navn, adresse, telefonnummer

og evt. e-mailadresse.

Der sendes kun svar til de

ansøgere, der får tildelt legatmidler.

Legatet forventes

uddelt primo juni 2011. Til

uddeling: 10.000 kr.

fra foreningen

direktør J.p.

lund og hustru,

f. bugges legat

Legatet anvendes som understøttelse

til skønlitterære

forfattere, der ikke er fyldt

35 år.

ANSøGNINGSFRIST

Ansøgningen skal være

Dansk Forfatterforening

i hænde senest tirsdag 8.

marts 2011. Ansøgningerne

skal være påført ansøgers

cpr.nr., navn, adresse, telefonnummer

og evt. e-mailadresse.

Dansk Forfatterforenings legatudvalg

indstiller til dette

legat ultimo april, og en

ekstern bestyrelse foretager

den endelige uddeling i

foråret 2012. Der sendes kun

svar til de ansøgere, der får

tildelt legatmidler. Legatportionen

forventes at være

på kr. 6.000 – 7.000.

annonce

Copen-

hagen

Arthouse

søger kunstnere fra alle

kunstarter, der gerne vil leje

en plads i et arbejdende

værksted i Den Hvide Kødby.

Bygningen er på 1689 m 2

fordelt på 3 etager.

Lokalerne kan lejes ud for

kortere eller længere perioder.

Prisen er 1500 kroner

per måned i et delt værksted,

eget væksted koster

1900 kroner pr. m 2 om året

alt inkl. Der er 3 måneders

depositum.

Efter planen overtager

Copenhagen Arthouse

bygningen 1. maj 2011.

Henv. på 20635830,

copenhagenarthouse@gmail.com.

www.Copenhagenarthouse.com

FORFATTEREN·1·2011 17

---

fra foreningen

KURSER

oversætteren på rejse

For oversættere, max. 16 deltagere

19. februar kl. 13-18

Strandgade 6

Oplægsholdere: Jon Høyer, Sara Koch, Kirsten Nielsen

Kursus 101018

Tre oversættere – Sara Koch, Jon Høyer og Kirsten Nielsen

– fortæller om en konkret rejse i forbindelse med en konkret

oversættelse. Hvilken rolle spillede rejsen, som inspiration og

research, for oversættelsen? Og hvilken rolle spillede den litterære

oversættelse for rejsen, for oplevelsen af det fremmede

sted. Jon Høyer fortæller om sin rejse til Saint Lucia, Caribien,

i forbindelse med fordanskningen af nobelpristager Derek

Walcotts hovedværk, versromanen ”Omeros” fra 1990. Meget,

der stod uklart hjemme ved skrivebordet, stod klart efter mødet

med tropeøen og befolkningen, der adskilte sig væsentligt fra

oversætterens tidligere oplevelser. Desuden blev valg omkring

rim og rytme og metaforer i høj grad gjort lettere af mødet

med forfatteren i hans hjem. Sara Koch beretter om sin rejse til

Norge i forbindelse med oversættelsen af Karl-Ove Knausgårds

selvbiografiske roman i seks bind, ”Min kamp”. Blandt andet om,

hvordan hun ufrivilligt kom til at følge meget tæt i sin forfatters

fodspor, og hvordan det smittede positivt af på arbejdet med

romanen. Kirsten A. Nielsen fortæller om sine mange rejser

i forbindelse med oversættelser, og hvordan de har været til

inspiration. Desuden gives et indblik i forskellige støttemuligheder,

oversættere kan benytte i forbindelse med arbejdsrejser

Skriftlig tilmelding senest 9. februar 2011 til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk

Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.

Kursusgebyr ikke-medlemmer: 260 kr.

Sidste betalingsfrist 9. februar. Ved afbud efter 9. februar refunderes kursusgebyr

ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr.

inspiration og modstand

Primært for S og L, max 20 deltagere

26-27. februar kl. 10-16

Strandgade 6

Underviser: Thea Mikkelsen

Kursus 101019

Kurset vil gennem øvelser og dialog sætte fokus på nogle af

disse spørgsmål: Er en god ide det samme som inspiration? Er

inspiration en særlig sindstilstand? Kan man tilkalde eller fremme

inspirationen, eller er den blot en præmie for hårdt arbejde?

Hvordan overvindes det, vi kan kalde modstanden, som opleves

som en blokade af inspiration og kreativitet?

Kurset består af en blanding af teoretiske oplæg, der baserer

sig på psykologi og kunstnerudsagn, fælles diskussioner og personlige

refleksioner over egen kreativ proces og der suppleres

med øvelser og metoder, man kan tage med sig hjem.

Alt, hvad der på nogen måde nærmer sig noget privat, bliver

ikke delt i gruppen, men foregår enten som personlige refleksioner

på baggrund af de teoretiske oplæg eller i små udvekslinger

to og to, og man skal selv tage ansvar for, hvad man vil dele

med gruppen, og hvad man vil beholde for sig selv.

18 FORFATTEREN·1·2011

obs! ny dato

Kurset henvender sig primært til lyrikere og prosaister, men kan

naturligvis også have interesse for andre faggrupper. Thea Mikkelsen

er leder af Center for Kreativ Udvikling

Skriftlig tilmelding senest 9. februar 2011 til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk

Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.

Kursusgebyr ikke-medlemmer: 770 kr.

Sidste betalingsfrist 9. februar. Ved afbud efter 9. februar refunderes kursusgebyr

ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr.

billedkunstneriske teknikker

i maratonform

For illustratorer

12.-13. marts kl. 10-16

Strandgade 6

Undervisere: Anna Marie Holm og Marianne Thingholm

Kursus 101020

Under overskriften ”kan man tegne i en pose i tusmørke” vil

billedkunstnerne Anna Marie Holm og Marianne Thingholm

åbne for en weekend med tegning i udvidet forstand. Et væld af

teknikker og materialer vil komme i brug: Akvarel, akryl, bløde

blyanter, kul, små pensler, store pensler, tegning i mix med

collage, lag på lag på lag med meget mere. Et eksperimenterende,

overraskende og undersøgende forløb i højt tempo, der

vil udfordre måden at arbejde og disponere på billedfladen på.

Deltagerne bedes medbringe, hvad de har af papir, tegne- og

maleredskaber, farvekridt, malinger, lim, sakse, kul, malertape,

blyanter. Anne Marie Holm er forfatter til bøgerne ”Det eksperimenterende

billedværksted” 1-2-3.

Skriftlig tilmelding senest 23. februar 2011 til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk

Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.

Kursusgebyr ikke-medlemmer: 770 kr.

Sidste betalingsfrist 23. februar.

Ved afbud efter 23. februar refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset

refunderes kursusgebyr.

bliv bedre til

at bruge de skrevne medier

For alle

17. marts kl. 18-21

Strandgade 6

Underviser: Lea Korsgaard.

Kursus 101021

Et kursus i at bruge medierne som forfatter. Hvordan skruer

man en kronik sammen? Et debatindlæg? En klumme? Et essay?

Hvad er vigtigt – og hvorfor? Foruden gode råd i forhold til emnevalg,

vinkling mv. får deltagerne en række konkrete værktøjer

med hjem. Målet er, at de bliver bedre til at trænge igennem i de

skrevne medier – og dermed til at tage del i samfundsdebatten.

Kurset vil bestå af en blanding af teori og øvelse.

Lea Korsgaard er featurejournalist, har skrevet for både Berlingske

og Politiken og lavet portrætter og reportager til danske

medier som Euroman og

Ud&Se.

Skriftlig tilmelding senest 2. marts

2011 til kursussekretæren: kursus@

danskforfatterforening.dk

Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.

Kursusgebyr ikke-medlemmer:

290 kr.

Sidste betalingsfrist 2. marts. Ved

afbud efter 2. marts refunderes

kursusgebyr ikke. Ved aflysning af

kurset refunderes kursusgebyr.

lyrisk landskab ii

Primært for L

1. april kl. 15. til 3. april kl. 13.

Hald Hovedgaard, Ravnsbjergvej

76, 8800 Viborg

Kursus 101022

Seminaret fortsætter hvor

Lyrisk Landskab I, Hald-seminaret

i 2008, slap. Det vil

sige med en fælles udforskning

af det lyriske landskab,

både set inde fra forfatterens

værksted og udefra

som PR-mæssig opgave.

Vi skal høre om, hvordan

man selv kan optræde mere

aktivt promoverende i forhold

til sit eget projekt, og

om hvordan man kan bruge

hinanden. Og vi skal åbne

for nye måder at tænke

publicering på. Igen i år har

vi samlet et hold af skarpe

hjerner og lyriske talenter,

som vi er stolte over at

kunne præsentere: Martin

Glaz Serup, Morten Søndergaard,

Lene Henningsen og

Marie Vinter.

Nærmere info følger, men

tilmelding er åben nu.

Skriftlig tilmelding senest 9. marts

2011 til kursussekretæren: kursus@

danskforfatterforening.dk

Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.

Kursusgebyr ikke-medlemmer:

2230 kr.

Sidste betalingsfrist 9. marts. Ved

afbud efter 9. marts refunderes

kursusgebyr ikke. Ved aflysning af

kurset refunderes kursusgebyr.

nye medlemmer

Liv camilla Skjødt doF

korsørgade 4, 5. sal - 3

2100 københavn Ø

tlf. 2730 2559

camillaskjoedt@gmail.com

Seneste udgivelse: ”Jeg vil give

dig verden”, Jentas 2010

Bodil aline Jørgensen Bu

Gurrevej 36 c

3000 helsingør

tlf. 4926 3058

www.bodil-aline.dk

Seneste udgivelse: ”nye tider

for kronborgbanden”, Bodil

aline 2009

Sarah engell Bu

Blykobbevej 2. 2. Th.

2770 kastrup

tlf. 2869 2290

engellsarah@gmail.com

Seneste udgivelse: ”hvis bare”,

carlsen 2009

Susanna hartmann ill

Toftekærsvej 28 c

2820 Gentofte

tlf. 3965 8990

www.susanna.hartmann.dk

Seneste udgivelse: ”christian

iv og rundetårn” af nils hartmann,

klematis 2010

Leif achton-Lynegaard S, L,

haiku

Bakkegårdsvej 55

5330 munkebo

tlf. 4057 7780

achton@munkebo-borger.dk

Seneste udgivelse: ”rabies”,

ravnerock 2009

ole haubo christensen F

kærlodden 1, Storhøj

8320 mårslet

tlf. 8627 6010

ole@haubo.net

www.hauboundervisning.dk

Seneste udgivelse: ”Læringsstile

i matematik – matematik

og motorik”, Gonge 2011

marianne verge S

adelgade 110, 1. sal

8660 Skanderborg

tlf. 2274 9782

mail@marianneverge.com

Seneste udgivelse:

”Wendys vidunderlige verden”,

Gyldendal 2010

amdi Silvestri S

heinesgade 3, 2. Tv.

2200 københavn n

Tlf.: 20943659

authorsilvestri@gmail.com

www.asilvestri.blogspot.com

Seneste udgivelse: ”køtere dør

om vinteren”, hexameter 2010

anna Grandt-nielsen Bu, ill.

drosselvej 6

5000 odense c

tlf. 2238 9730

anna.grandtnielsen@gmail.

com

Seneste udgivelse:

”historien om bamsen der ikke

ville sove”, Turbine 2010

Lars holmsted Bu

havnegade 28

3770 allinge

tlf. 2031 0945

mail@larsholmsted.dk

www.larsholmsted.dk

Seneste udgivelse: ”Jule Fugle

Flet 2”, mellemgaard 2010

henrik Lund Sørensen Bu

kærvej 12, Blovstrød

3450 allerød

tlf. 4817 2403

henrik@logb-video.dk

Seneste udgivelse: ”hvor kommer

du fra?”, Gyldendal 2010

Jette Bastian doF

tlf. 3297 1059

j.bastian@mail.dk

Seneste udgivelse: ”hvad er

Zazen”, one drop Zendo 2004

Louise Øhrstrøm S

post@louiseohrstrom.com

www.louiseohrstrom.com

Seneste udgivelse: ”efter

rosinen”, ec edition 2010

elisabeth Gjerluff nielsen S

mail@elisabeth.dk

www.elisabeth.dk

Seneste udgivelse: ”prinsessen

i tårnet”, politiken 2008

Sonja kjærgaard christiansen

Bu

Lisas allé 21

5250 odense Sv

Sonja.kjc@gmail.com

tlf. 6617 0771

Seneste udgivelse:

”vildkatten”, Forlaget 44 1997

FORFATTEREN

Forfatteren

iSSn 0105-0753

nr. 1-2011, 70. årgang

udgives af dansk Forfatterforening

ansvarshavende: Lotte Garbers

redaktør: anna Bridgwater, Brigadevej 42, 2300 kbh S

tlf. 2143 0811, anna@bridgwater.dk

redaktionsudvalg: Lotte Garbers, anna Bridgwater,

anna Grue (S), karen mohr Sokkelund (doF),

ellen Boen (doF-supp), egon clausen (F), erik christiansen

(Bu), niels henningsen (Bu), Bodil molich (ill.),

hanne Brandt (Bu-supp), rené rasmussen (L),

merlin p. mann (Bu), Sara Strand (web-redaktør)

Grafisk design: salomet grafik

Forsideillustration: Gitte Skov

Tryk: pe-offset

indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens

meninger. eftertryk af artikler er tilladt med kildeangivelse.

eftertryk af illustrationer ikke tilladt.

deadline til dette nummer var 19. januar.

udgivelsesdato 11. februar. materiale til næste nummer,

som udkommer 18. marts, skal være redaktionen i hænde

senest 24. februar.

Forfatteren udkommer otte gange om året.

abonnement tegnes gennem dansk Forfatterforening,

pris 450 kr.

Deadlines

02 udgivelse 18. marts 2011

deadline 24. februar 2011

03 udgivelse 20. april 2011

deadline 30. marts 2011

04 udgivelse 3. juni 2011

deadline 11. maj 2011

Dansk Forfatterforening

Strandgade 6, stuen, 1401 københavn k

tlf. 3295 5100

fax: 3254 0115

tlf.tid: man-tors 10-12 og 13-15. Lukket fredag

danskforfatterforening@danskforfatterforening.dk

www.danskforfatterforening.dk

Formand: Lotte Garbers

Tirs. og tors. 10-15. Træffes i øvrigt efter aftale.

formand@danskforfatterforening.dk

tlf. 2927 2213

advokat: nanna hummelmose

nh@danskforfatterforening.dk

kontortid: man-ons 10-12 og 13-15

Juridisk assistent: Sofie Bille-Steenberg

jura@danskforfatterforening.dk

tlf.tid: ons kl. 13-15 og alle hverdage pr. e-mail

Bogholderi: knud Finnerup

bogholderi@danskforfatterforening.dk

medlemsadministration m.m.:

nena Wiinstedt, emilie andersen, maria ranjani hughes

kommunikationskonsulent og webredaktør:

Sara Strand

ss@danskforfatterforening.dk

kursussekretær: mai misfeldt

tlf.tid: Tors. 10-12 og 13-15

kursus@danskforfatterforening.dk

fra foreningen

Bestyrelsen

Lotte Garbers (fmd.), ellen Boen

(næstfmd.), Flemming madsen

poulsen (kasserer), Sally

altschuler, egon clausen, Lise

Bostrup, Lise Bidstrup, morten

visby, camilla Stockmarr, Jo

hermann og karsten Bjarnholt.

Suppleanter: narcisa vucina og

ole Strandgaard.

Gruppernes styrelser

S-gruppen

Jo hermann (fmd.),

jh@artigeord.dk, tlf. 2855 3895.

Sanne udsen, Jakob vedelsby,

camilla Stockmarr, cecilie

rosdahl, henriette rostrup,

anne hjælmsø. Suppleant:

inge-helene Fly.

Bu-gruppen (børne og ungdomslitteratur)

Lise Bidstrup (fmd.),

lisebidstrup@stofanet.dk, kåre

Bluitgen, erik christiansen,

henrik nilaus, Birde poulsen,

merlin p. mann, Bodil molich, annette

herzog, niels henningsen.

Suppleanter: Brian christensen,

anette ellegård.

L-gruppen (lyrik)

karsten Bjarnholt (fmd.),

kbjarnholt@vip.cybercity.dk,

cindy Lynn Brown (næstfmd.),

erik Trigger, Lonni krause, ole

Bundgaard. Suppleanter:

Bo Lille, Brian pedersen Ørnbøl,

narcisa vucina, pia valentin

Lorentzen, rené rasmussen.

F-gruppen (faglitteratur)

www.faglitteratur.dk

egon clausen (fmd.)

tlf. 3968 0002, niels holm

Svendsen (næstfmd.)

tlf. 4242 4146, Frank egholm

andersen (sekr.), Birgit knudsen

(kasserer), Lise Bostrup,

Flemming madsen poulsen,

kaare Øster. Suppleanter: asger

Trier engberg, Søren marquard

Frederiksen.

doF (dansk oversætterforbund)

www.d-o-f.dk

ellen Boen (fmd.) tlf. 3311 8781,

boen@webspeed.dk, kim

Lembek (næstfmd.), kirsten

vesterager (kasserer), morten

visby, Jesper kistorp, Jon

høyer, karen mohr Sokkelund.

Suppleanter: Louise ardenfeldt

ravnild, marie kopp.

illustratorgruppen

(sektion i Bu-gruppen)

Lars munck (fmd),

www.illustratorgruppen.dk

kvindelige forfattere i dFF

Birte kont, tlf. 3535 8611,

birtekont@mail.tele.dk

Seniorgruppen i dFF

hanne Bistrup (fmd.),

tlf. 2980 7711 hanne@bistrup.

net, henning kirk (næstfmd),

tlf.4448 5380, kirk@dadlnet.dk

haiku-gruppen

hanne hansen, tlf. 3538 9531,

h.hanne@webspeed.dk

FORFATTEREN·1·2011 19

---

eolens bedste

I hvert nummer præsenterer et medlem af Dansk Forfatterforening

de bøger, som har sat dybe faglige spor, og som aldrig skal kasseres.

Abelone Glahn (F) har skrevet en lang række bøger til

selvstændige og iværksættere. hun har også skrevet om

tvillinger og er i gang med en ny bog med tvillingeråd,

skabt af tvillingeforældre via nettet. abelone Glahn

underviser i sociale medier. www.abeloneglahn.dk

Fagbøger er forkælelse. Fem fag stigereoler

med godt brugt faglitteratur

flankerer mit arbejdsbord, men

selvom jeg slider mine fagbøger med såvel

notater i marginen, understregninger, gule

post-it-noter og indlagte udklip, er det intet

mod den slitage, som perlen i samlingen,

”Ordbog over det danske sprog” udsættes

for. 28 bind plus seks supplementsbind. De

har deres egen reol i et andet rum nær ved

spisebordet, for det er mest under måltiderne,

etymologien endevendes. ”Vent, jeg

skal lige slå det op,” er en standardvending,

som vores børn nu har overtaget.

Jeg er helt sikkert arveligt belastet: De

mange bind har, siden jeg flyttede hjemmefra,

pendlet mellem min far og mig.

Jeg ringede så tit hjem for at få min far til

at slå et ord op, at det var nemmere, at jeg

hentede bøgerne – for nogle år senere at

returnere dem, for han ringede uafladeligt

for at få mig til at slå efter. Siden har

samlingen været et par gange mere frem

og tilbage, men nu er den min.

Jeg er udmærket klar over, at hele ordbogen,

oven i købet med samme satstyper,

er lagt som opslagsværk på nettet (www.

ordnet.dk), men det falder mig endnu

ikke naturligt at slå efter der. Dels fordi en

opklappet bærbar på spisebordet er direkte

ekskluderende, og dels fordi computerens

visning kun giver mig lige akkurat dét, jeg

ledte efter, og det er jo slet ikke pointen

med at lå op i en bog! Det er alle de ord,

20 FORFATTEREN·1·2011

man som bonusinformation får øje på i

opslag foran og bagefter.

Forleden slog jeg ordet kondolence op,

og vupti faldt mit øje på konditorrim! Og

konduitelister! Ord, som ikke lige lå forrest

i mit ordforråd. De ord kan jeg også finde

på nettet, men fornemmelsen af uventede

foræringer er langt større med bog i hånd.

Alligevel er jeg i tvivl, om mine opslagsbøger

kommer til at gå i arv. Om bare fem

år tror jeg, vi alle har en tabletcomputer,

der har et mere imødekommende fladt design,

og som kan give en læseoplevelse på

linje med en bog i hånden. Dertil kommer

features, der forøger læseoplevelsen: links

til andre opslag, animationer, 3D-illustrationer,

videoklip, lydstumper og andet materiale,

som jeg allerede savner i en bog.

Jeg tror på elektroniske bøger – hvordan

læseren så end ser ud om fem uforestillelige

år – og især fagbøger kan drage nytte

af den berigelse, som forskellige features

kan give. Men jeg tænker af og til på, hvad

der mon står på mine børns reoler, når de

bliver lige så gamle som jeg?·

FoTo: inGrid riiS