FORFATTEREN 1·2011
Minitema: Rejs ud og bliv klogere
Må man fornærme i fiktion?
Musik og lyrik i samspil
heidi maxmiLLinG
leder
Kulturpolitisk valgkamp
er henvist til Randers
år dette rammer læseren, er valget nok udskrevet. Valgkampen
begyndte dog reelt, da statsminister Lars Løkke Rasmussen brugte
to tredjedele af sin nytårstale på et instrumentalistisk indgreb, afviklingen
af efterlønnen. Visioner, ambitioner, værdier, kultur var fraværende fra
centralt hold. Det turde ellers være lige i det felt, at en relevant valgkamp kunne
føres – nu når det ser ud til, at vi skal vælge mellem rød eller blå stue. I stedet
må det være leder af Randers Egnsteater og næstformand i scenekunstudvalget
under Statens Kunstråd, Peter Westphael, der sætter en kulturel valgkampsdagsorden.
Han har inviteret samtlige partiledere og kulturordførere til kulturtopmøde
i Randers.
Peter Westphael mener, at diskussionerne om kulturpolitik har det med at
være henlagt til sommerferiernes agurketid, og at den økonomiske politik løber
med al opmærksomheden. Vi kunne ikke være mere enige. Men den siddende
regering og støtteparti fokuserer mere på, hvad der skal til for ikke at miste
magten, end hvad der er på spil politisk. Altså rigtig politik. Værdier, identitet,
kultur. Det, der fortæller os som mennesker i et samfund. Det, som alle historiske
samfund altid har gjort. Meget af det, der står som vidnesbyrd og monumenter
i kunst, litteratur og arkitektur, er blevet til som udtryk for en politisk vilje.
I oppositionen ser det umiddelbart lidt mere ambitiøst ud. Socialdemokratiets
kulturordfører Mogens Jensen har begået et kulturpolitisk manifest, som vi som
kunstnerisk interesseorganisation heller ikke kunne være mere enige i: Han
mener, at kunst fremstilles som flødeskummet på toppen af behovspyramiden,
og at den bare kan skrabes fra og på i takt med den økonomiske formåen, men
at det burde være sådan, at kunsten og behovet for kunstneriske oplevelser hørte
til i bunden af pyramiden. Han går endda så vidt som at ville have en kulturens
grundlov, der fastlægger samfundets og dets institutioners ansvar for et mangfoldigt
kultur- og kunstliv.
Bliver Mogens Jensen den nye kulturminister, kommer han stadig, ifølge
bordplanen, til at sidde så langt væk fra statsministeren, som man overhovedet
kan komme til Statsministeriets fælles ministermøder. Både helt konkret, men
også rent budgetmæssigt. Sådan synes De Radikale Venstres Uffe Elbæk ikke,
det burde være. Også han mener, at kulturen skulle have en helt anderledes
central placering i dansk politik. Han håber på to ting i 2011: At han bliver valgt
ind i Folketinget, og at vi får en slags kulturel revolution, hvor kulturpolitikken
løftes ind i centrum for al politikudvikling. Det kulturelle perspektiv skal altså
ikke bare inspirere, men udfordre de øvrige politikområder og dermed den
måde, vi tænker byudvikling, erhvervspolitik, uddannelsespolitik, socialpolitik,
miljøpolitik, forsvarspolitik på – ja, den måde, vi tænker og forstår samfund på.
Det ville være skønt, hvis vi kunne ændre kulturpolitisk mindset. Men hverken
Løkke eller Helle snakker kultur. De snakker milliarder. Og dem er der ingen
af i kulturen. Så længe kulturministeren sidder længst væk fra budgetudlodningen,
er det svært at overbevise partiledere og statsministre om betydningen. Og
så er kulturpolitikken i valgkampen henvist til Randers.
2 FORFATTEREN·1·2011
Lotte Garbers, formand
indhold
Das Beckwerk og juraen
N “
Når digte og musik
spiller sammen
Minitema:
Kulturel udveksling
– Vietnam
Minitema:
Kulturel udveksling
– Japan
Paragrafrytteren
Fem skarpe
til Tom Ahlberg
Debat
Kæphesten:
Hvad skal vi med
kunsten?
Kalender
Legater
Kurser
Abelone Glahns reol
4
6
8
10
11
12
13
14
15
17
18
20
Forsiden er skabt af
Gitte Skov
Gitte Skov er uddannet
på Skolen for Brugskunst,
freelanceillustrator
med bladtegning som
speciale og fast tilknyttet
Weekendavisen. Tegner
derudover til magasiner,
fagblade, reklame og
bøger.
litteraturens
hakkeorden
Hvis du ser
dig selv i
en dansk litterær
tradition, hersker
der et særligt hierarki.
Det mest
foragtede er journalistikken.
Derefter
kommer prosaen
og romanen som er
ok. Essaystik hører
ikke rigtig nogen
steder hjemme, for
bortset fra Holberg
og Brandes er der
ikke en tradition
for den genre. Og
så endelig lyrikken
som det højeste og
fineste. Jeg mener,
det er et stort handicap
for et land som
Danmark, at forfattere
og kritikere har
så nedladende et
syn på journalistik,
fordi det udtrykker
en mangel på respekt
for håndværket.
Jeg kan pege
på mange danske
romaner, som bliver
afgørende svækket
af mangel på respekt
for håndværket,
og som svigter
al skrivekunsts hele
elementære forudsætninger:
at bruge
øjne og ører.
carsten Jensen i information,
30. december 2010
Drenge
mangler
læselyst
Den nye Pisa-undersøgelse viser endnu engang, at drenge gennemsnitligt
er markant mindre glade for at læse end piger. Til
det siger læsekonsulenternes formand, Marianne Thorup, at hun
tror, at meget af den skønlitteraturlæsning, skolen arbejder med,
mest appellerer til pigerne.
”Drenge vil måske hellere læse fagtekster om raketter, dinosaurer
eller knallerter. Og under alle omstændigheder er det vigtigt,
at der kommer fokus på, hvordan vi også får drengene til at
fortsætte med at læse. I dag stopper alt for mange af dem med
at læse på mellemtrinnet.”
FoLkeSkoLen 10. decemBer 2010
Toptunet oversætter
privaTFoTo
phoToBuckeT
DOFs Ærepris går i år til
Søren Kristian Barsøe, som
oversætter fra engelsk og
amerikansk. Han får bl.a.
æresprisen, fordi han er
en omhyggelig oversætter,
der er særdeles god til
at oversætte replikker til
mundret og overbevisende
dansk. Søren Kristian Barsøe
har bl.a. oversat krimier af
Michael Connelly, Ian Rankin
og Jonathan Lethem og
har bl.a. fået stor ros for sin
oversættelse af Lethems
”Ensomhedens fæstning”.
Prisen på 60.000 kroner overrækkes
ved en reception i Kunststyrelsen
3. marts kl. 16.
siden sidst
Ny mand bag
brancheblad
Bogbranchens blad, Bogmarkedet,
er pr. 1. januar
blevet overtaget af forlægger
og redaktør Bjarke
Larsen, som mange måske
husker som manden, der på
sit forlag Pressto udgav den
kontroversielle bog ”Medinas
Juvel” om Muhammeds
barnebrud Aisha. Bogen
var tidligere blevet trukket
tilbage af forlaget Random
House på grund af frygt for
militante islamister.
Dansk Forfatterforening vil
fortsat skrive i bladet – en
side hvert andet nummer.
Bjarke Larsen overtager
redaktørstolen pr. 1. april, da
Nils Bjervig allerede inden
overtagelsen ønskede at
trække sig tilbage – men
Bjervig fortsætter som freelancer.
-aB
lige-
gyldigheder
på tryk
“
… forfatterens
uddannelse er jo
at lave noget ANDET
end at skrive. Studere.
Gå ind i erhvervslivet.
Rejse verden rundt.
Hente erfaringerne
fra det virkelige liv.
(…) De fire år, jeg sad i
Kunstrådets litterære
udvalg, læste jeg næsten
alt det, der gerne ville
være litteratur, og hvad
jeg ikke læste af sproglige
ligegyldigheder, etuder,
småtekster, der prætenderer
en dybde, der
ikke er der, men bare
er små æstetiske forløb.
Som før ville have været
til skrivebordsskuffen.”
claes kastholm hansen i Weekendavisen
Bøger, 14. Januar 2011
FORFATTEREN·1·2011 3
artikel
Suzanne Brøgger har sagt
det lige ud: ”Man skal
lade være med at omgås
kunstnere, hvis man ikke
vil møde sig selv i deres
bøger.”
Så skulle hun være dækket ind. Men
havde hun egentlig juridisk ret til at
bruge ikke-offentlige personers historier
i sine romaner? Og kunne Klaus
Rifbjerg lade den daværende Kronprinsesse
Margrethe løbe af sted med Olof
Palme i sin roman ”Marts 1970” og samtidig
have ryggen fri i juridisk forstand?
”Der var ingen, der turde lægge sag
an mod Klaus Rifbjerg dengang, selv
om han brugte mange faktiske personer
ved navns nævnelse. De vidste, de
ville være blevet gjort totalt til grin, hvis
de gjorde det. Det kan være en større
krænkelse at vinde en fredskrænkelsessag
end at anlægge den,” siger kritikeren
og forfatteren Poul Behrendt, der
har beskrevet fænomenet om at bruge
nulevende personer i fiktive værker i sin
bog ”Dobbeltkontrakten”.
Hvem ved, om performancekunstneren
Thomas Skade-Rasmussen
Strøbech bliver gjort til grin. Nogle vil
måske også tage hatten af: Han har gjort
noget, ingen anden har gjort før ham
i dansk retshistorie: Stævnet forfatteren,
der tidligere var kendt som Claus
Beck-Nielsen, for at bruge personlige
oplysninger om ham i sin roman ”Suværenen”.
Claus Beck-Nielsen – eller Das
Beckwerk, som der står på titelbladet
– har i sin bog nævnt Thomas Skade-
Rasmussen Strøbechs privatadresse, beskrevet
hans økonomiske dispositioner,
kaldt hans børn ved fornavn og oplyst,
at han er skilt. Faktuelle oplysninger,
4 FORFATTEREN·1·2011
Man ejer IKKE
sin e§en historie
der stemmer overens med virkeligheden.
Derudover har forlaget brugt et
billede af ham på forsiden og til plakater
– uden hans samtykke.
Thomas Skade-Rasmussen Strøbech
har fået fri proces, hvilket betyder, at
staten betaler retsafgiften og salæret til
advokaten – i dette tilfælde advokaterne.
Det er den fjerde advokat i rækken, der
sammen med Thomas Skade-Rasmussen
Strøbech nu stævner Das Beckwerk
og Gyldendal for at krænke privatlivets
fred. Thomas Skade-Rasmussen
Strøbech forlanger, at samtlige eksemplarer
af ”Suværenen” hjemkaldes fra
boghandlerne og andre forhandlere og
destrueres. Samtidig kræver han en erstatning
på i alt 90.000 kr. – 30.000 kr.
fra forfatteren og 60.000 kr. fra forlaget.
Det beløb, han mener forfatter og forlag
må have tjent på bogen.
Artikel 10 eller 8?
I skrivende stund er der endnu ikke
faldet dom, men sagen er særlig i flere
tilfælde. Det er ikke bare den første af
sin slags i dansk retshistorie, det er også
en sag, hvor dommerne skal afgøre,
hvad der vægtes højest: Den kunstneriske
ytringsfrihed eller privatlivets fred?
Eller som det hedder hos juristerne:
Artikel 10 eller 8 i Menneskerettighedskonventionen.
”Vi taler om nogle af de grundlæggende
principper, der her kolliderer,”
siger advokaten Tyge Trier, der har
speciale i menneskerettigheder og
ytringsfrihed og fører en række sager
om ytringsfrihedens grænser.
”På den ene side skal den kunstneriske
ytringsfrihed jo give plads til kreativitet,
til hittepåsomhed og formidling
af kunstneriske produkter. En kunstner
skal have lov til at slå sine streger. På
den anden side står retten til et privatliv
og et familieliv, og at den enkelte har
ret til at beskytte sin intimsfære og sin
identitet,” fortsætter han.
Offentlig vs privat person
Her kan det være af betydning, om Thomas
Skade-Rasmussen Strøbech anses
for at være en offentlig person eller ej.
Er han en privatperson, der ikke selv
har søgt offentlighedens søgelys og som
ufrivilligt er blevet eksponeret i medierne,
kan dommerne vurdere, at hans
privatliv er blevet krænket. Anses han
for at være en offentlig person, kan der
gælde andre regler, siger Peter Lambert,
der ligeledes er advokat med speciale i
personlighedsret og ytringsfrihed.
”Man må godt skrive en biografi om
statsminister Lars Løkke Rasmussen
uden at spørge om hans samtykke. Der
er heller ikke noget i vejen for, at man
digter videre og sætter hans historie
op som et teaterstykke. Man må gerne
sætte en offentlig kendt person ind i et
fiktivt univers, lige som det skete med
Anders Fogh Rasmussen med filmen
”AFR”. Det afgørende er, om det, der
skrives, betragtes som injurier eller
oplysninger, der vedrører privatlivet.
Men denne sag har jo mange lag. For
har Thomas Skade-Rasmussen Strøbech
givet samtykke ved at medvirke på
den rejse til USA, som ligger til grund
for romanen? Og har han egentlig givet
samtykke ved at deltage i det set-up,
hvor de to har skrevet en artikelserie
til Weekendavisen og taget billeder af
hinanden? (billedet på forsiden af bogen
er et af Thomas Skade-Rasmussen
Må forfattere frit bruge andres historier,
eller har personerne selv juridisk ret til dem?
Dommen i retssagen mod forfatteren, der tidligere
hed Claus Beck-Nielsen, vil sandsynligvis få
indflydelse på, hvor meget forfattere må tilrane sig
af andres historier uden samtykke. af Laura engstrøm
Strøbechs anklagepunkter, red.) For
hvis han skal vinde sagen, skal han gennembryde
den tese, som er udtrykkeligt
gjort klart i romanen, nemlig at det er
en roman og ikke en faktuel beskrivelse
af en reportagerejse,” siger Peter
Lambert.
”Hvis de oplysninger, han anklager
Das Beckwerk for, er offentligt kendt
og for eksempel kan findes i Krak eller
andre steder, kan han have en svær sag.
Det skal have intim, privat karakter,
for at man kan tale om krænkelse af
privatlivets fred. Og selv oplysninger
om privatlivet skal afvejes over for den
kunstneriske frihed. Noget andet er:
Kan man regne med, at oplysningerne
er korrekte? Det gør det heller ikke
lettere, at de to personer leger med identiteterne,”
fortsætter Peter Lambert.
Så har man først ytret sig i offentligheden,
eller er de oplysninger offentligt
tilgængelige, må man finde sig i, at de
oplysninger kan bruges i romaner eller
fagbøger. Det gælder også statusopdateringer
på Facebook.
”Der kan det godt have indflydelse
om på, om man har en lukket eller åben
profil på Facebook,” siger Tyge Trier.
”Roman” legitimerer ikke
Bare fordi der står ”roman” på forsiden
af en bog, kan man ikke slippe af sted
med hvad som helst. Og heller ikke hvis
det er en dokumentarisk beretning.
I Norge er der blevet afgivet dom i en
”omvendt” sag, hvor Åsne Seierstad beskrev
den berømte boghandler i Kabul
med fiktionaliserede træk og kaldte det
journalistik. Hun tillagde personerne
tanker og følelser, som hun ikke kunne
dokumentere, de havde sagt. Åsne
§
det må en fiktionsforfatter
· Bruge andres historier, forudsat det
· Bruge offentligt tilgængelige
ikke er injurierende.
oplysninger om andre uden samtykke
– herunder fx statusopdateringer på
Facebook.
De har gjort det før
Det er muligvis en tendens i samtidslitteraturen
at blande virkelighed og fiktion,
men det er absolut ikke nyt.
Henry Miller gjorde det i ”Krebsens vendekreds”
(1934), og grænserne mellem fakta
og fiktion flød også i Serge Doubrovskys
”Fils” (1977). Det samme hos Suzanne
Brøgger i ”Creme fraiche” (1978) og ”Ja”
(1984) og Thorkild Hansens ”Et atelier i
Paris” (1990). Blot for at nævne et par
stykker.
Seierstad fik en dom og skulle betale
120.000 kr. til boghandlerens kone, der
følte sig gået for nær.
Men hvad med nulevende personer,
der optræder i romaner under andre
navne?
”Man ejer ikke sin egen historie.
Den må forfattere og andre godt bruge.
Hvis en advokat ved navn Thygo Trier
optræder i en roman, og der er fælles
træk med min personlige historie, må
jeg acceptere dét,” siger Tyge Trier.
I den verserende sag vil det også
have betydning, om ”Suværenen” har
kunstnerisk værdi. Har man blot skrevet
et smædeskrift for at svine en anden
artikel
person til? Eller har værket også værdi
for andre end de implicerede?
”Domstolene vil kigge på, om bogen
har samfundsmæssig og kunstnerisk
relevans. Er den vigtig for demokratiet
eller har den reel kunstnerisk værdi?”
siger Tyge Trier.
Fiktionen flyder
Retssagens udfald kan ikke bare have
betydning for, hvordan forlag fremover
vil stille sig i forhold til at indhente samtykke
fra implicerede personer i fiktive
værker. Ifølge Poul Behrendt er den
også tegn på en udvikling i litteraturen,
der går mod at blande fakta og fiktion.
”Der er en stigende tendens til, at
virkeligheden optræder i fiktionen, og at
grænserne flyder. Den norske forfatter
Karl Ove Knausgaard er det nyeste
og mest berømte eksempel. Et andet
eksempel er Knud Romer, der skrev om
sin opvækst på Lolland-Falster, og der
var også protester fra de personer, der
indgik i romanen. Et tredje eksempel
er Julia Butschkow, der skriver om sin
bedstefar, der var nazist. Der er talrige
andre eksempler. Når denne tendens
er så dominerende, tror jeg, det skyldes
de ændringer i vores virkelighedsbillede,
der udgår fra de sociale medier og
reality-tv. Når virkeligheden fiktionaliseres,
svækkes interessen for den rene
fiktion. Det er ikke bare journalister,
der hellere vil læse om noget, der er sket
i virkeligheden,” siger han. ·
Der falder dom i retssagen den 17. marts.
Laura engstrøm er freelancejournalist og skriver bl.a.
for Weekendavisen, dJØF-bladet og Børsen.
FORFATTEREN·1·2011 5
artikel
En gang forestillede jeg mig, at det
burde være muligt at overføre stemningen
fra Jimi Hendrix’ guitar på ”Voodoo
Child” til et digt. I dag ved jeg, det ligger
uden for mine evner at overføre den
særlige blanding smerte, vrede og tristhed,
som jeg hører i denne unikke guitar.
Det er et unikt guitarspil, der ikke
kan overføres. Det betyder ikke, at digte
ikke kan fremkalde smerte eller minde
os om vrede eller tristhed, men at de
gør det på anden vis, nemlig via ordene,
pauserne mellem ordene, måden hvorpå
de udtales, og hvorpå digteren trækker
vejret under en oplæsning. Et samspil
mellem digte og musik åbner imidlertid
for nye måder, hvorpå disse affekter
kan artikuleres i et verbalt sprog, der
ikke kan gribe dem helt, og som indgår
i et samspil med en musik, som også
fremkalder dem, men som (heller) ikke
sætter ord til dem. Det er et mellemværende
mellem ord, der fremkalder
sprogløse affekter, og en musik, der
vækker samme affekter, men uden brug
af ord. Det er et møde mellem ord og
musik, der begge forholder sig til grænserne
for, hvad vi kan sige i sproget.
Frugtbart samarbejde
Det fundamentale er, at digte lægger op
til sang og musik, selvom de fleste ikke
kan synges, eftersom ethvert digt har
6 FORFATTEREN·1·2011
d
i
g t e
sin egen rytme, uanset om det rummer
en bestemt metrik eller ej. Det er
formentligt denne tætte forbindelse
mellem musik, sang og digte, der har
affødt et stærkt samarbejde mellem digtere
og musikere, som kræver en speciel
åbenhed på begge sider. Både digter og
musiker skal være parate til at lytte til
tekst, oplæsningsforløb, instrumenter,
deres samspil og forløb af musikken.
Det er langt fra alle digtere, der har lyst
til dette, eller som synes, at musik og
digte hører så snævert sammen.
For mange digtere udgør den spænding,
der kan opstå mellem musik og
digte, alligevel en særlig udfordring.
&
For det første får digteren mulighed
for at læse sine tekster op for et yderst
kvalificeret og motiveret publikum, der
i første omgang består af meget lydhøre
musikere og dernæst lyttere og tilskuere
til opførelsen eller indspilningen. For
det andet opstår der altid et specifikt
samspil mellem musik og digte, der
giver et nyt liv til sidstnævnte.
Musik som akkompangement
Der kan i den sammenhæng peges på
to muligheder, som et sådant samspil
åbner for. De først mulighed består i,
at musikken blot udgør et akkompagnement
til digtene, som vi kender fra
en række cd’er, fx Poul Borums indspilning
af en række af sine digte på
den posthume ”Poetry depARTment”.
(Exlibris 2002). Det centrale i denne
sammenhæng er digtene, som musikken
overvejende er med til at fremhæve
eller understrege på særlig vis. Det er
naturligvis ikke kun tilfældet på en cd,
men også i en performance, selvom det
måske er mest oplagt for en cd, eftersom
denne cementerer den særlige rolle,
som musikken har som akkompagnement.
Musikerne kan ikke improvisere
ud over dette.
Ligeværdige partnere
Den anden mulighed består i, at musik
m u s i k
Samklang mellem ord og noder kan noget helt særligt, som beriger både digte og musik, når lyrikere og musikere samarbejder
René Rasmussen (L) er lic. phil. i litteraturvidenskab,
lektor i dansk litteratur på københavns universitet og
bl.a. forfatter til ”psykoanalyse – et videnskabsteoretisk
perspektiv” (2010) og ”Lettet” (digte, 2009).
og digte er ligestillede. Her er musikken
ikke akkompagnement, men mødes
med digtet som et element, der indgår i
et musikalsk og verbalt fællesskab. Det
vil ofte være noget, der udfolder sig i en
performance, men kan naturligvis også
nedfældes på cd. En sådan performance
kan være mere eller mindre improviseret,
hvilket udgør en særlig udfordring
for alle parter, eller planlagt i detaljer,
men også i sidstnævnte tilfælde vil der
altid være noget uforudset over fremførelsen,
bl.a. fordi en digter aldrig læser
op på samme vis hver gang.
Flygtig oplevelse
En række af de største digteriske oplevelser,
som jeg har haft som tilskuere/
lyttere eller oplæsende digter, er, når
jeg har oplevet dette samspil som noget,
som går op i en særlig enhed, der kun
eksisterer, og som kun kan fanges,
mens det står på. Her er digteren ikke
blot en individuel person, der står frem
med sine digte og læser dem op med sin
særlige stemme, men en del af et interpersonelt
rum. Her indgår digteren i et
særligt, om end kortvarigt samspil, hvis
karakter kan være uforudsigelig. Det
betyder også, at digteren i et eller andet
omfang giver afkald på sig selv, ligesom
han/hun gjorde, da digtet fik sit eget liv i
skriftens form.
Denne uforudsigelige karakter
skyldes ikke blot, at der kan improviseres,
og at der ofte bliver improviseret
meget i en sådan sammenhæng med fx
ord, der pludselig gentages eller ændres
i oplæsningen, men tillige, at selve
samspillet altid på unik vis er forskelligt
fra gang til gang. Digteren kan fx læse
sit digt lidt hurtigere eller lidt langsommere
op end tidligere og med lidt flere
eller færre dybe toner end forrige gang,
hvilket giver et helt andet perspektiv til
digtene. Eller musikken kan afspilles i
et lidt andet tempo end sidst, eller den
kan være højere eller lavere end forrige
gang, hvilket også giver et helt andet
perspektiv.
En særlig stemning
Dette minder på nogle punkter en del
om almindelige musikkoncerter, hvor
musik og sang kan fremføres i forskellige
tempi, eller sangeren kan variere
sit stemmeleje, men med bl.a. den
væsentlige forskel, at ordene i digtet har
en helt anden plads end ved en koncert,
ligesom digteren har en helt anden
plads, end de fleste sangere har. Digte er
sjældent sang, der kan synges med på,
men særlig sproglige finurligheder, der
overrumpler tilhørerne. Den stemning,
som en sådan opførsel har, vedrører dog
ikke blot sproget, digtenes sprog eller
artikel
de sproglige begivenheder, chok eller
andre former for verbale overraskelser,
som digteren har lagt i sin tekst. Den
vedrører også musikken og digterens
stemme, måden som disse to former og
udfolder sig i fællesskab på.
Gode digte slår altid en stemning
an, ligesom god musik gør det. De er
forsøg på at indfange det, som ikke kan
indfanges eller fastholdes helt i sproget.
De er forsøg på at gribe de affekter, der
ligger tæt op ad sproget, men som samtidig
undslipper os i sproget. Det være
sig angsten, den umådeholdne glæde,
den pludselige erotiske gnist, kønnets
mærkværdigheder, vreden, den passionerede
kærlighed som overvælder den
elskede osv.
Dette møde mellem musikere og
digtere vil heller aldrig blive ligesom
Hendrix’ geniale guitar, eftersom det
netop er et samspil mellem poetiske ord
og ordløs musik i forhold til det uudsigelige,
men det giver nogle andre muligheder,
som kan tangere de affekter, der
ligner dem, som jeg oplever, når jeg
hører den guddommelige guitar – hvis
digte, digter og musikere ellers har
kvalitet og tålmodighed til det. Denne
stigende interesse for mødet mellem
musik og digt vil sikkert afføde mange
lige så store oplevelser. Af anden art. Og
dog … ·
FORFATTEREN·1·2011 7
kulturmøde
Ingen
monstre
om morgenen, tak
Fem års kultursamarbejde med Vietnam har åbnet Sally Altschulers øjne for,
at nogle af de største kulturforskelle er usynlige og meget svære at forudse.
I 2005 kontaktede Center for Kultur
og Udvikling (CKU) Dansk Forfatterforening
for at høre, om DFF ville
deltage i et større dansk kulturprogram
i Vietnam. Projektet fokuserede på
børnelitteratur og skulle foregå fra 2006
til 2010. Foreningens internationale
udvalg sagde ja, og dermed var fem års
dansk-vietnamesisk samarbejde skudt
i gang. Illustrator Tove Krebs Lange og
undertegnede kastede os ud i et samarbejde
med Kim Dong Publishing House,
et stort forlag i Hanoi, som kun laver
børnelitteratur. Til gengæld udgiver de
omkring 1.300 titler årligt. De første år
deltog forfatteren Søren Jessen, det andet
år Glenn Ringtved og derefter kun
Tove og undertegnede.
Kulturforskelle
Som en del af projektet rejste vi de
første fire år rundt i landet med vores
8 FORFATTEREN·1·2011
Sally Altschuler (Bu) er formand for dFF’s internationale
udvalg og forfatter til en lang række børnebøger,
senest ”martins ørevoks” og ”den sorte linie” i Zowieserien
på forlaget Tudse.
Story Express. Sammen med vietnamesiske
kolleger startede vi læseklubber
og lavede storytelling og små workshops
for børn i provinserne.
Hver gang vi kom til en ny by, blev vi
modtaget med sang og dans, og der var
naturligvis taler fra forskellige honora-
tiores, som vores uundværlige tolk og
faktotum, Lien fra Kim Dong-forlaget,
oversatte. Efter det første år var hendes
oversættelse til dansk meget kort:
”They are very happy about our
project.”
I kraft af min position som formand
for DFF’s internationale udvalg skulle
jeg også sige nogle ord. Efter et par år
var forholdet til Lien så afslappet, at
hun en formiddag et sted i den centrale
del af Vietnam, umiddelbart inden jeg
skulle på talerstolen, sagde:
”Sally. You talk to much.”
”I just say what I usually say,” forsvarede
jeg mig.
”That’s what I mean.”
Tove stod ved siden af og nikkede, så
jeg besluttede hurtigt at finde på noget
andet end, at vi var meget glade for
gæstfriheden bla bla ... I stedet fortalte
jeg, at der var forskel på kulturen i
”Fløjtespilleren” af Ta huy Long indgår i en serie på 15
værker, der tager udgangspunkt i vietnamesiske myter
og fortællinger. Fløjtespilleren spillede hver nat for en
prinsesse – så smukt, at hun forelskede sig i ham. han
var imidlertid så fæl at se på, at hun, da hun endelig
fik ham at se, ikke ville vide af ham. Så druknede han
sig.
Danmark og Vietnam. Jeg nævnte, at
i Danmark er dragen et skrækkeligt
monster, mens den i Vietnam mere
betragtes som et lykkebringende væsen.
Og så noget med, hvor vigtigt det er at
lære hinandens kulturer at kende.
Lien oversatte, og alle klappede
høfligt. Det var i hvert fald kortere. Lidt
senere, mens børnene var optagede af
at tegne mærkelige dyr, trak Ho Anh
Thai, formanden for Hanoi Writers, mig
til side.
”Ved du hvad?” sagde han. ”Det er
meget godt med dragerne, men det er
bare ikke så godt, at du taler om dem
om morgenen.”
”Hvad?”
”Ja, vi nævner helst ikke monstre og
sådan noget om morgenen. Du kan sagtens
sige noget om det senere på dagen,
bare ikke om morgenen.”
Workshops
Projektets hovedvægt lå i de workshops,
som vi arrangerede. Vi arbejdede med
forfattere og illustratorer, omkring tyve
af hver, som stort set var de i alle fem
år. Det var indlysende for os, at vores
tilgang til opgaven måtte være med al
mulig respekt for kulturforskelle, som
vi også selv forventede at profitere af.
Det viste sig, at vietnameserne især var
meget opsatte på at få at vide, hvordan
man skriver fantasy.
Allerede her mødte vi en af de
holdninger, som vi, med al respekt for
forskellige kulturer, kom til at bakse en
del med. Deltagerne betragtede os som
store autoriteter og forventede, at vi sad
inde med den endegyldige facitliste på
alt det, vi beskæftigede os med. Når vi
prøvede at forklare, at det ikke hang
sådan sammen, men at det drejede sig
om nogle værktøjer, at finde frem til et
individuelt udtryk, så troede de, at det
var en slags vestligt pædagogisk princip,
som betød, at vi bare ikke ville røbe facitlisten.
Det kunne være godt nok med
al den ideudvikling, øvelserne osv. –
men fortæl os nu, hvordan man skriver
og illustrerer fantasy.
Klassisk narration
Derimod var den klassiske berettermodel
et hit. Den er konkret og ligner
en facitliste. Derfor fik jeg den ide at
præsentere Joseph Campbells model
”The Hero’s Journey”, som kort fortalt
går ud på at indskrive berettermodellen
i en mytologisk grundform. (Læs Campbells
bog: ”The Hero With a Thousand
Faces”.)
Alting foregik jo via tolken Lien.
Hun og jeg havde gennemgået stoffet på
forhånd, jeg havde sendt noget materiale,
som hun havde oversat og uddelt.
I det begrænsede omfang vores elever
overhovedet begreb noget som helst af
mit foredrag, opfattede de det hele meget
konkret. Alle de historier, de lavede
det år, handlede om en helt, der følger et
kald, drager ud i det ukendte, overkommer
en række forhindringer osv. Der
var meget lidt originalitet, og ofte var
historierne anstrengt konstrueret.
Jeg ved ikke, hvad deltagerne i workshoppen
fik ud af det, men jeg lærte
en hel del. I de følgende år fik vi i det
hele taget skudt os meget mere ind på
hinanden, de forstod bedre, hvad vi stod
for, og vi forstod bedre, hvad vi kunne
give dem.
Respekt for illustratorerne
Illustratorerne var generelt teknisk
velfunderede, et par af dem var simpelthen
fremragende kunstnere. Imidlertid
var de vant til blot at blive betragtet som
et værktøj for forfatteren: Forfatteren
lavede sin fortælling, og hvis den handlede
om en pige, der plukker blomster i
skoven, så skulle der laves et billede af
en blomsterplukkende pige. For os var
udfordringen derfor at påvirke denne
holdning. Både illustratorer og forfattere
skulle forstå, at illustration er en
ligeværdig udtryksform.
En af metoderne var, at illustratorer
og forfattere skulle arbejde sammen om
at lave en historie i små grupper gennem
det meste af en fire-dages workshop.
Da Tove, Søren og jeg præsenterede
dette forløb ved et indledende møde
kulturmøde
med forlagets ledere, blev der i første
omgang stille omkring på bordet. Så
foregik der en hel masse på vietnamesisk,
og man behøvede ikke at forstå
sproget, for at fatte, at vores arbejdsmetoder
var voldsomt provokerende.
Seniorchef, Madam Dat, talte temmelig
højt. Senere fortalte Lien os, at hun var
nervøs for, at vi ikke ville være i stand
til at styre sådan et anarkistisk forløb.
Alligevel endte det med, at vi gjorde det
på vores måde. Især illustratorerne var
begejstrede. Da vi evaluerede, sagde de,
at de for første gang oplevede at blive
set, og at deres kvalifikationer blev
værdsat.
Ved evalueringen rejste Madam Dat
sig og sagde, at hun virkelig havde været
betænkelig ved at arbejde på denne
måde, men nu kunne hun jo se, hvor
vellykket det var. Det syntes hun, at vi
skulle vide. Siden er vores forhold til
Madam Dat blevet stadig mere hjerteligt.
Når vi er ude at spise, så putter
hun bogstaveligt talt de bedste stykker
direkte i munden på mig, efter at de er
blevet dyppet i de foreskrevne saucer.
Og derved når jeg frem til det, som
er den helt store oplevelse for os. Vi har
virkelig set Vietnam, som kun de færreste
turister ser det, og vi har haft folk
omkring os, som ønskede at vise os det
bedste. Men det, der er det allerbedste
for os, er de venskaber, som er vokset
frem af det professionelle fælleskab.
Heldigvis er vi ved at søsætte et nyt femårsprojekt,
som kommer til at handle
om historier til de små og højtlæsningstradition.
Vi inddrager nu også tv, og
desuden bliver der et spor, der skal
arbejde med graphic novel, og som er
lagt i hænderne på Merlin P. Mann og
Jan Kjær.·
Det dansk-vietnamesiske samarbejde har resulteret
i en antologi med tolv historier, seks skrevet af vietnamesere
og seks af danskere. De danske historier er
illustreret af vietnamesiske forfattere og omvendt.
For at understrege, at illustration er lige så gyldig
en udtryksform som ordet, er seks af historierne
startet som en illustration, hvortil der er skrevet en
tekst. Titlen på bogen er ”Rejsen” og er udkommet
på både dansk og vietnamesisk. Medlemmer af Dansk
Forfatterforening kan købe et eksemplar for 25 kr.
plus porto, som man kan spare ved at hente den i
Strandgade.
Det samme gælder antologien ”Lys”, som er lavet på
tilsvarende måde i et projekt i Nepal.
FORFATTEREN·1·2011 9
kulturmøde
med gitte i
J ApAN
Et legat fra autorkontoen
lod Gitte Schou Hansen
rejse til Japan for at finde ny
inspiration til sine bøger og
illustrationer.
af anna Bridgwater
10 FORFATTEREN·1·2011
”Jeg har arbejdet med papir og papirklip
i årevis. I 1998 var jeg i New York, og i en
boghandel fandt jeg en bog om japansk
Paper Architecture med de mest fantastiske
og indviklede konstruktioner, udført
i papir, og der opstod et stort ønske
om at stifte nærmere bekendtskab med
de japanske teknikker og med japansk
Paper Art.”
Den dag i New York fik Gitte Schou
Hansen åbnet sine øjne for, at der var et
sted i verden, hvor der var mulighed for
at lære meget nyt om papir og arbejdsmetoder,
nemlig Japan.
”Det var min drøm at komme dertil.”
Japansk kontakt
Et legat fra autorkontoen gjorde det i
2010 muligt for Gitte at rejse til Japan
og fordybe sig i landets traditioner med
papirhåndværk.
”Jeg var dybt fascineret af de japanske
papirtyper og de flotte mønstre, som er
anvendt gennem århundreder. I Japan
har man en helt anden respekt for det
skrøbelig materiale og for de kunstneriske
udtryk, som papiret giver mulighed
for, hvor det i Danmark ofte betragtes
lidt nedvurderende som en klippe- og
klistreaktivitet til højtiderne.”
Inden rejsen til Japan lavede Gitte en
grundig research. Ambassaden og rejsebureauet
hjalp hende, men det var især
kontakten til en japansk kvinde med en
stor interesse for papirklip og papir, som
lettede Gittes tilgang til Japan:
”Hun var en guldgrube af viden. I
Japan er der en gammel og helt speciel
Paper Culture, men det at finde frem
til oplysninger og de rigtige gallerier,
museer og steder er rigtig svært. Mange
japanske hjemmesider er ikke oversat
til engelsk. Der kom Yukiko mig til stor
hjælp.”
Personlig intro til Japan
Det var en af Gittes egne bøger, der førte
hende og Yukiko Oya sammen. En dag
for omkring fem år siden fik Gitte Schou
Hansen en mail fra Japan. En kvinde
ved navn Yukiko Oya havde i en internetboghandel
set en af Gittes bøger om
papir og ville købe den.
”Yukiko syntes, det var helt specielt,
det, jeg lavede.”
Bogen var udsolgt, og forlaget kunne
ikke hjælpe. Gitte besluttede sig for at
sende en bog til den japanske kvinde
på den betingelse, at Yukiko sendte en
japansk bog om papir til Danmark.
Bogudvekslingen førte til en årelang
mailkontakt. Gitte og Yukiko aftalte
at mødes i Tokyo, og Gitte var meget
spændt på, om det ville lykkedes dem at
finde hinanden. Men bekymringen var
ubegrundet. Yukiko havde taget to fridage
og tilrettelagt et program med besøg
alle de steder, som Gitte var interesseret
i, fx Tokyos papirmuseum, International
Origami Center og boghandlere med
japanske hobbybøger.
privaTFoTo
Gitte sugede til sig og blev meget optaget
af den japanske perfektionisme og
kreativitet i papir, men mødet med den
japanske kvinde og hendes livsvilkår
var en sidegevinst.
”Det kan være meget svært at opnå tæt
kontakt til en japaner, men takket være
Yukiko blev jeg introduceret til det japanske
hverdagsliv, hvor det stadig forventes,
at kvinden som den eneste tager hånd
om børnepasning, hjem, forældre og svigerforældre.”
“
Selvfølgelig
er den
faglige inspiration
enorm.
Japanerne
har arbejdet
med papir i
flere årtusinder,
og de har
bevaret deres
håndværksmæssige
og
kunstneriske
traditioner og
respekterer
dem dybt.
Kulturforskelle
Gitte oplevede
den japanske
kultur som meget
anderledes
end den danske,
og er fuld af
beundring for
den japanske
mentalitet:
”Som velkomstgave
gav
Yukiko mig en
smuk bog om
japansk kultur
på både engelsk
og japansk. Det
var en vigtig
introduktion til
de mange regler,
man som vesterlænding
nemt
kan træde ved
siden af i Japan.
Man må fx ikke stille sin taske på gulvet,
da det betragtes som urent, så på restauranter
kommer der en tjener med en
kurv til tasken, eller man skal benytte en
særlig hylde under bordet. Man må heller
ikke pege med sine spisepinde eller efterlade
dem i sin risskål, for den handling
er forbundet med et begravelsesritual og
død.”
Zen-buddhisten Yukiko tog også
Gitte med til shrine i en buddhistisk
helligdom.
”Det var meget vigtigt for hende,
og det var en stor gestus og en slags
”velsignelse” af vores relation. Hun
viste mig, hvordan man skulle vaske
sine hænder, bukke to gange, ringe med
en klokke for at få gudernes opmærksomhed
og bede. Der var også mange
japanere i jakkesæt med deres mapper
ved siden af sig, som var der for at få
velsignet fx en aftale eller en kontrakt,
hvilket ville være en helt usædvanlig
akt i Danmark, men igen et synligt
bevis på de store kulturforskelle.”
For en dansker er tro noget meget
intimt, og som Gitte siger:
”Jeg ville vist ikke have taget Yukiko
med i en dansk kirke.”
Gitte fortsætter:
”Jeg var også fascineret af den fordybelse,
der er i Japan, deres høflighed
og ydmyge tilgang til tilværelsen. De
tænker ikke så meget på sig selv, og
folk er meget opmærksomme på ikke
at genere hinanden. De taler sagte i
mobiltelefon, de smider ikke med deres
affald, og dytter ikke, når de kører bil.
Men samtidig er det besynderligt at
se teenagerne i deres tegneserieagtige
outfits og udstyret med de nyeste teknologiske
vidundere.”
Respekt
Udover dagene med Yukiko i Tokyo
mødte Gitte flere papirkunstnere og
besøgte byerne Kyoto, Takayama og
Hiroshima, hvor titusindvis af traner
foldet i papir hænger i Peace Memorial
Park ved statuen af Sadoka, en ti-årig
pige, der døde af leukæmi efter A-bomben
i 1945. Og kulturmødet har givet
Gitte stof til eftertanke:
”Selvfølgelig er den faglige inspiration
enorm. Japanerne har arbejdet
med papir i flere årtusinder, og de har
bevaret deres håndværksmæssige og
kunstneriske traditioner og respekterer
dem dybt. Rejsen har også givet mig en
større glæde ved mit arbejde med papir,
og jeg var personligt glad for at møde
den store respekt for mine bøger, som
blev betragtet med oprigtig interesse.
Så turen til Japan har også betydet
meget for mig personligt.”
Også på et andet område mødte Gitte
stor respekt i Japan: Alderen. Gitte er
60 år, og i Japan betyder den lange livserfaring
noget andet end i den danske
kultur:
”I Japan er man noget specielt, når
man er ældre, og jeg blev tilmed kaldt
Gitte-san som særlig tegn på min
værdighed. Jeg drømmer om at komme
tilbage, fordi der er meget, jeg ikke har
set. De berømte japanske haver, for
eksempel.” ·
Gitte Schou Hansen (F) har udgivet 38 bøger med
kreativ inspiration til børn og voksne.
regelsrytteren
paragrafrytteren
paragrafrytteren er et nyt, fast
indslag i forfatteren, hvor vi ser
nærmere på nogle af forfatternes
juridiske udfordringer.
Da Statens Kunstråds Litteraturudvalg
uddelte legater i december 2010, stod
der følgende i brevet til legatmodtagerne:
”Tilskuddet må kun anvendes til det
formål, det er bevilget til, og skal være
anvendt senest ved projektets afslutning
den XX-XX-XXXX. I modsat fald bortfalder
dette tilsagn, og eventuelt udbetalt
tilskud skal tilbagebetales til Statens
Kunstråds Litteraturudvalg. Væsentlige
ændringer (...) skal på forhånd godkendes
...”
Ovenstående kan læses, som om legatet
er i fare, hvis man ikke har afsluttet
det inden for den tidsramme, der står i
brevet, eller hvis et projekt afviger meget
fra det, der er beskrevet i ansøgningen.
Men der er ikke tale om, at praksis er
blevet ændret, og Kunstrådet kontrollerer
ikke det projekt, du modtager et
arbejdslegat til. Hvis Kunstrådet alligevel
bliver opmærksom på, at pengene
ikke bliver brugt til det ansøgte formål,
kan rådet kræve, at pengene betales
tilbage. Derfor er det vigtigt, hvis du
modtager et legat og ønsker at ændre
dit projekt væsentligt – skifte genre eller
udskyde projektet i længere tid – at du
gør Kunstrådet opmærksom på ændringerne.
Som udgangspunkt er det en ren
formalitet at få ændringer godkendt.
Holdningen er, at et arbejdslegat skal
bruges til arbejde med produktion af
litteratur inden for ansøgerens arbejdsområde.
Mht. at projektet skal afsluttes inden
en bestemt dato, så er udgangspunktet
den dato, du i din ansøgning angav
som afslutningsdato. Men det betyder
ikke, at projektet skal være afsluttet den
dato – kun den del af projektet, som
du finansierer med arbejdslegatet fra
Kunstrådet. Det eneste, der bedes om, er
et eksemplar af værket, når og hvis det
udkommer. -aB
FORFATTEREN·1·2011 11
FoTo: aneTTe carLSen
interview
5skarpe til tom ahlberg
Tom Ahlberg er tidligere kulturborgmester i
københavn (F), nuværende ansvarshavende
redaktør af net-tidsskriftet Søndag aften, ejer af
Forlaget underskoven og medlem af det såkaldte
Liebst-udvalg, som kulturministeren har nedsat til
at se nærmere på det danske kunststøttesystem
og eventuelle behov for ændringer
12 FORFATTEREN·1·2011
Nu skal du være med til at udrede kunststøtten.
Hvilke områder trænger særligt til et eftersyn, efter din mening?
Det interessante ved Kunststøtteudvalget er ikke spørgsmålet om
enkelte områder, men derimod helheden. Om der kan skabes modeller
for offentlig kunststøtte, som er mere gennemsigtige og forståelige. Om
man kan øge tilliden til kunststøtten – blandt kunstnere, blandt publikum
og blandt politikere og meningsdannere. Så opgaven er lidt som at få en
fristil: Der er ingen bindinger. Bagefter må vi se, hvad kunst- og politikerdanmark
synes om det.
Hvordan sikrer vi den mest hensigtsmæssige sammensætning
af kunststøtteudvalgene? Skal der slet ikke være kunstnere i
udvalgene for at undgå anklager om kollegialitet?
Jeg kan slet ikke forestille mig en model uden kunstnere. Men for mig at se er
det at være kunstner ikke den eneste relevante kvalifikation. Man taler ofte om
sagkyndige, netop for at præcisere, at der bør være tale om mennesker med
bred indsigt i det pågældende felt.
Hvorfor skal vi overhovedet have kulturstøtte?
For det gode liv. Og den længere version: Fordi vi vil noget sammen, holder
af hinanden, vil bruge vores sanser og heldigvis slet ikke kan lade være med at
udtrykke os. Det offentlige skal være med, fordi det er en rigtig god måde at udtrykke
fælles vilje. På den måde adskiller kulturstøtte sig ikke fra alle mulige andre
goder: skoler, trafik, pleje. Vi kunne godt klare os uden, men vi har fundet ud af, at
det ofte virker bedst i fællesskaber.
Du har forslået, at musikerne er ti år for sent ude med deres ønske
om en andel af bibliotekspengene. Hvad mener du?
Ændringer i bibliotekspenge plejer at tage 5-10 år. Om 5-10 år er cd’erne udfaset
fra bibliotekerne, og så kompenseres musikerne gennem den direkte afregning, der
er fra download. Derfor er de for sent ude i den sag, og derfor kan jeg ikke se andre
rationaler i musikernes ønske end at stå sammen om et fælles gunstigt krav. Jeg
synes, der er rigtig mange andre spørgsmål, der trænger sig på for biblioteksafgiften:
Udlånstal, hvilke bibliotekstyper, der tælles med, og de digitale (boglignende) medier.
Jeg håber, at der snart åbnes for disse vigtige diskussioner.
Du skriver, at sammenhold, også mod en fælles fjende, er vigtig i
musikernes bibliotekspenge-ønske. Kunne forfatterne ikke lære det samme?
Mangler forfatterne ikke sammenhold?
Jeg er nu ikke sikker på, at musikernes sammenhold reelt vil gavne dem. Jeg tror, det
skal ses i lyset af, at konflikten mellem klassisk og rytmisk vil blive trappet op i de kommende
år, og så er det vigtigt for nogle organisationer at gyde olie på de oprørte indre
vande.
Jeg er ikke tilhænger af overdrevet sammenhold. Jeg tror, at de, der følger den slags
debatter, sagtens kan skelne mellem synspunkterne og mulige personlige vinkler. Jeg tror,
det er mere skadeligt for ”sagen”, når nogen beder andre om at føre debatter indendøre. -aB
Flere meninger i debatten om Outze-bøgerne
Annemarie Outze,
datter af informations
grundlægger,
Børge outze, blev
stødt, da hun læste
alex Frank Larsens og ole Langes
indlæg om deres bog om outze i sidste
nummer af Forfatteren.
Den 19. december 2010 modtog
jeg og mange andre, men underligt
nok ikke Morten Hesseldahl,
Erik Lund og Jakob
Nielsen, pr. mail en julehilsen
fra Alex Frank Larsen med
teksten ”hermed lidt knas
i konfektskålen – en artikel
i det kommende nummer
af ’Forfatteren’. Vedhæftet
var artiklen ”Balladen om en
drømmebog” skrevet af Ole
Lange og Alex Frank Larsen.
Jo mere jeg fik tygget mig
igennem de syrlige drops
og bitre mandler, som dette
indlæg er fyldt med,des mere
forundret og utilpas blev jeg.
I oktober 2007 blev jeg kontaktet
af Lange og Larsen. De
ville gerne have et interview
med mig til deres kommende
bog, som de kaldte ”fra
vugge til grav”. Ved dette besøg
udleverede jeg materiale,
uden at vide at der skulle
udgives en bog mere om min
far, som Lund og Jakob Nielsen
skulle skrive.
Når Lange og Larsen i
deres indlæg skriver, at de
blev bedt om at tilbagelevere
de personlige breve, som
min far havde skrevet til mig i
1944 og de – til min mor – udsmuglede
toiletpapirer med
tegninger af deres hus og et
digt, så er det rigtigt. Jeg bad
om at få omtalte retur. Jeg
syntes, der var gået lang tid,
siden de var her, og nu vidste
jeg, at Lund og Nielsen arbejdede
på højtryk med ’Outze i
krig med skrivemaskinen som
våben’, som udelukkende
skulle handle om min far
under krigen. Derfor var det
relevant, at omtalte også kom
med i deres bog.
Hvordan Lange og Larsen
har fået den opfattelse, at
omtalte var et opsigtsvækkende
”fund”, forstår jeg
slet ikke. Bl.a. fordi Johannes
Møllehave brugte citater
fra mine breve og omtalte
toiletpapirer i sin tale ved min
fars bisættelse. Talen, trykt i
I-avisen 8. juli 1980, fik Lange
og Larsen ved deres besøg
hos mig.
Ligeledes har Erik Lund
været bekendt med alle
breve, tegninger og digt
siden juli 1980, da Lund og
jeg, efter min fars udtrykkelige
ønske, ryddede op i min
fars ”hjemmeredaktion” på
Amager Strandvej 164. Det
tog et halvt år. Lund og jeg
havde et fint samarbejde, og
som en naturlig ting viste jeg
ham omtalte i sin helhed.
Jeg har lige siden udgivelsen
af bogen, 4. maj 2010,
haft ”knas i min konfektskål”,
for jeg blev højtideligt lovet,
at førnævnte digt ikke ville
blive gengivet i sin helhed –
kun de to første vers. Dette
blev ikke respekteret – digtet
blev bragt i sin fulde længde,
og da jeg konfronterede Larsen
med det, var hans eneste
kommentar: ”det kan jeg ikke
huske”.
Min tillid til Lange og
Larsen kan derfor ligge et
meget lille sted, om det sted
overhovedet findes. ·
alex Frank Larsen og ole Lange
er uenige i kritikken og afviser
den i et indlæg på Forfatterens
debatsider på
www.danskforfatterforening.dk
Erik Lund (f. 1939) er
journalist, historiker
og presseforsker.
nu lektor ved
danmarks Journalisthøjskole, hvor han
var afdelingsforstander 1994-2010. i
flere årtier løst tilknyttet information
og danmarks radio.
Jakob Nielsen
(f. 1971) er journalist.
han er indlandsredaktør
på politiken
og tidligere ansat ved information.
Forfatter til flere bøger om dansk og
europæisk politik.
Alex Frank Larsen og Ole Lange
er åbenlyst utilfredse med
deres egen bog om Børge
Outze, der udkom i 2010. Det
er en ærlig sag, men det er
lidt trist at opleve, hvordan
alle mulige andre skal have
skylden for det. I et indlæg i
Forfatteren fremturer Larsen
og Lange med en påstand,
der også findes i forordet til
deres bog, nemlig at undertegnede
skulle have hemmeligholdt
offentligt finansieret
arkivmateriale for dem. Det
passer selvfølgelig ikke.
Det drejer sig om udskriften
af en stribe interviews
med Børge Outze og andre
medarbejdere ved det illegale
Information, foretaget af Erik
Lund i 1968-69, da han som
ung freelancejournalist og
historiestuderende arbejdede
på sit historiespeciale, der
senere udkom i bogform med
titler ”Fire millioner frie ord”.
De eneste offentlige midler,
der er anvendt i forbindelse
med disse interviews, er de
SU-lån på ca. 300 kr. om må-
mening & debat
Forfatterne til bogen Outze i krig, Erik Lund og
Jakob Nielsen, tager til genmæle, efter at Alex Frank
Larsen og Ole Lange i sidste nummer af Forfatteren
anklagede dem for ukollegial adfærd.
neden, som Erik Lund optog i
perioden, og som for længst
er betalt tilbage. At påberåbe
sig ret til dette materiale giver
derfor ingen mening, lige
så lidt som vi ville eller kunne
gøre krav på at se udskrift af
de interviews, Lange og Larsen
selv foretog i researchen
til deres bog.
Og apropos interviews:
Det ville klæde de to forfattere
at nævne, at Erik Lund
faktisk stillede sig til rådighed
for et interview med Lange
og Larsen. Efter den samtale
takkede Ole Lange og konstaterede,
at Lund ”var den
eneste, der kunne huske så
langt tilbage, og som endnu
havde et aktivt ordforråd.”
Da vi i 2006 besluttede
at udgive en bog om Børge
Outze med fokus på den
illegale periode, anede vi
i sagens natur ikke, at der
senere ville komme endnu en
Outzebog. Et større forlag
havde sagt ja til at udgive
vores bog, men vi besluttede
alligevel af indlysende historiske
årsager at give Informations
Forlag mulighed for at
udgive den, uanset at forlaget
også skulle udgive Langes og
Larsens bog.
Vi tilbød faktisk Lange og
Larsen et samarbejde, hvilket
blev afvist med formuleringen:
“Vi skal ikke skrive en
bog om Outze, vi skal skrive
bogen.” Fair nok. Men det er
temmelig dårlig stil at komme
rendende med alle mulige
søforklaringer, når det så
alligevel bare endte med en
bog. ·
”Outze i krig” af Erik Lund og Jakob
Nielsen udkom på Informations
Forlag, 2007.
FORFATTEREN·1·2011 13
kæphesten
Hvad skal vi med kunsten?
Kunstens rolle er netop at være kunst og ikke ret meget andet.
Ethvert forsøg på at spænde kunsten for en politisk eller ideologisk vogn
udvander blot kunstens potentiale.
hvad skal vi med kunsten?
Kort svar: Vi skal lade den
være i fred. Det lyder måske
defensivt, men det er det
faktisk ikke, tværtimod. Men man kan
blive træt af strømmen af velmenende
bud på, hvad kunsten ”skal”. Buddene er
i almindelighed dybt selvmodsigende.
De er selvmodsigende, fordi kunstens
inderste og største kvalitet for os er, at
den er sig selv. Kunsten udgør et aflukke,
et templum, vi kan begive os ind i, og
som har den grandiose egenskab, at
derinde betyder det hele noget andet,
end det gør udenfor. Det betyder nemlig
frem for alt sig selv, det vil sig selv, og
det behøver ikke at ville noget af alt det,
vi alle sammen er nødt til at gå rundt
og ville til daglig. Fordi vi ikke alene ser,
hvad vi ser i kunstens templum, men
tillige ser os selv se, kan kunsten give
os et forunderligt sidelys på os selv
og vores tilværelse. Og det lys tager vi
selvfølgelig lidt med os af, hver gang vi
forlader vores templum igen. Hvis vi da
ikke ligefrem lærer at bære hver vores
lille templum inden i os.
Et kunstværk er således intransitivt
– det transporterer ikke noget andet
end sig selv. Og det ”skal” heller ikke
noget uden for sig selv. I samme øjeblik
et kunstværk lidt for tydeligt vil noget
uden for sig selv som kunst, taber det
kvalitet. Hvad det vil, skal det ville qva
kunst for at lykkes som kunst. Bedrevidende
rådgivere, pædagoger, moralister
og politikere har vi rigeligt af i andre af
tilværelsens egne.
Ikke desto mindre er der mange af
denne verdens meningsmagere, der
gerne vil spænde kunsten for netop
deres fine og rigtige vogn. Det er der
14 FORFATTEREN·1·2011
ikke noget mærkeligt i. Kan man få lod
og andel i kunstens ophøjede formålsfrihed
til netop sit eget formål, kunne det
jo virke stærkt og overbevisende, tænker
man og overser selvmodsigelsen.
Forsøgene på at føre kunstens særlige
værdi ud af kunsten antager mange
forskellige former. For nylig slog DR’s
kulturdirektør, Morten Hesseldahl, til lyd
for, at man skulle have flere kunstnere
ind og kommentere dette og hint i tv,
frem for alle de sædvanlige eksperter.
Et uden tvivl velment forslag (og vi
kunne bestemt godt trænge til at se
nogle andre ansigter end vi plejer). Men
i realiteten er det et udtryk for samme
misforståelse: Hvad skulle kunstnerne
da kommentere? Kunsten at kunne
skrive en fremragende roman om en
knust barndom er ikke det samme som
at være ekspert i knuste barndomme.
Og lige akkurat kunst, herunder ofte
især deres egen, er kunstnere sjældent
specielt kloge på, forståeligt nok. De ser
den jo indefra.
Men man kan desværre være sikker
på, at masser af kunstnere ville komme
vrimlende, hvis der blev kaldt på dem
som ”eksperter” i tv. Sandt at sige er det
ikke kun udefra, man forsøger at spænde
kunsten for denne eller hin brugtvogn,
man skal have solgt. Ikke så få kunstnere
tænker med glæde på sig selv som
nogen, der besidder en særlig ophøjet
indsigt i, hvad der er rigtigt og forkert,
og som derfor må påtage sig rollen som
samfundets samvittighed. Det gør de
så med tungt hjerte og opulent selvfølelse.
Og da har vi pludselig igen denne
selvbestaltede bedreviden på andres
vegne – en bedreviden, som i hvert fald
ikke hører kunsten til. Heller ikke, når den
kommer fra en kunstner. Det er rent ud
sagt utroligt, hvad selv store kunstnere
kan få sig selv til at sige i kunstens navn
– uden for kunsten.
Som publikum er vi alle lige i vores
møde med kunsten (som funktionærer i
kunstsystemet er vi selvfølgelig alt andet
end lige, men det er en anden sag). Ingen
af os har særlig privilegeret adgang,
og eksempelvis min æstetiske dom er
ikke rigtigere for mig end din er for dig,
endsige rigtigere i det hele taget. Ingen
af os har monopol på at repræsentere
en bestemt oversættelse af kunsten
til denne eller hin holdning. Og ingen
kunstners synspunkter, hvor stor han
end er, privilegeres af hans position som
kunstner.
Så ”skal” vi endelig noget med
kunsten, kan vi prøve at indrette vores
verden (herunder kunstsystemets regler
og betingelser), så kunsten får lov til at
være endnu mere sig selv, være endnu
mere bortvendt, forblive endnu mere
i fred. Lader vi kunsten i fred, kan vi
passende mødes derinde, hver for sig,
og nyde, lære, sanse – og se os selv
se. Hvad der kommer ud af det, når vi
så er kommet ud igen, det er på ingen
måde akkurat ”fred”. Fred dér avler ikke
nødvendigvis fred her. Ligesom alt for
megen latter på scenen ikke nødvendigvis
fremmer publikums morskab.·
Morten Kyndrup (S og F)
er mag.art. i moderne og
sammenlignende litteratur-
historie, dr.phil. fra 1992 og
siden 1995 professor i æstetik og kultur ved aarhus
universitet.
BaGGrundSFoTo heLLe viBeke JenSen
KALENDER
februar
7. Skriverprisen uddeles kl. 15.
Alle medlemmer er velkomne.
8. DOF Stambordsmøde på
Café Diamanten kl. 20
19. KURSUS DOF: Oversætteren
på rejse kl. 13-18
20. BU-årsmøde
21. Seniorgruppen kl. 15
23. Bestyrelsesmøde kl. 12
24. Rød Sofa kl. 17
26.-27. KURSUS S&BU: Inspiration
og modstand kl. 10-16
andre arrangementer
Seniorgruppen
Mandag 21. februar
Strandgade 6
Forfattere Nina Bjørnebo
fortæller om essayisten
Harald Nielsen (1879 – 1957)
Haikugruppen
Søndag 6. marts kl. 13
Strandgade 6
Haikugruppen afholder årsmøde
ifølge vedtægterne.
Bagefter er der analyse af
bulgarske haiku og oplæsning
af egen haiku.
Seniorgruppen
Tirsdag 15. marts
Strandgade 6
Forfattere og mor og datter,
Hjørdis og Jette Varmer,
fortæller om deres årlige
deltagelse i skriveværksted
på Hald Hovedgård.
marts
2. S-arrangement om
skrivegrupper kl. 19.30
5. Kvindegruppen kl. 14.30
6. Haiku-årsmøde kl. 13
8. DOF Stambordsmøde på
Café Diamanten kl. 20
12.-13. KURSUS Illustrator-workshop
med Anne Marie Holm kl. 10-16
10. Rød Sofa kl. 17
15. Seniorgruppen kl. 15
17. KURSUS Bliv bedre til at bruge
de skrevne medier kl. 18-21
18. L-årsmøde kl. 16
19. S-årsmøde kl. 16
23. Bestyrelsesmøde kl. 12
24. Rød Sofa kl. 17
Inspirationsmøde
Vil du gerne have
en skrivegruppe?
Onsdag 2. marts kl. 19.30
Strandgade 6
Kom og hør Sulaima Hind
og Christina Englund fortælle
om deres skrivegruppe
gennem mange år.
Bagefter vil der være speeddating
for skrivegruppeinteresserede
med mulighed
for at finde sammen med
ligesindede. Alle er velkomne,
men det er mest for
S-forfattere.
Kvindegruppen
Tre forfattere taler om,
hvad der optager dem
lige nu
Lørdag 5. marts kl. 14.30
Strandgade 6
Romanforfatteren Katrine
Grünfeld udgav senest
(2010) ”Sommerferie”.
Lyrikeren Christel Wiinblad
udgav senest (2008)
”Min lillebror – en morgen
i himlen, i hvert fald i det
grønne”. Josefine Klougart
debuterede i 2010 med
romanen ”Stigninger og
fald”. Kom og hør på og
deltag i samtalen
Skolebogmessen
2011 – få gratis billet
Onsdag og torsdag 9. og
10. marts 2011
Roskilde Kongres- og
Idrætscenter
Onsdag og torsdag 6. og
7. april 2011
DGI-huset i Århus
De to messer arrangeres
af Centre for Undervisningsmidler
i Danmark i
et samarbejde med de to
brancheforeninger. Omkring
100 udstillere, læremidler i
boglig og elektronisk form
og mange foredrag og sessioner.
I Århus er BU-gruppen
og F-gruppen repræsenteret
på en fællesstand.
Se mere på hjemmesiden
www.skolebogmessen.dk
Medlemmer af BU- og F-gruppen
i Dansk Forfatterforening kan rekvirere
en gratis adgangsbillet ved
senest den 1. marts at sende
en mail til kaos@viauc.dk
fra foreningen
april
1. F-årsmøde kl. 15
2. Kvindegruppen
1.-3. KURSUS Lyrisk landskab.
På Hald Hovedgaard
9.-10. KURSUS Illustratorer:
Alting kan laves om kl. 10-16
11. Seniorgruppen kl. 15
14. Rød Sofa kl. 17
16. DOF-generalforsamling kl. 14
28. Rød Sofa kl. 17
30. Bestyrelsesmøde kl. 12.30
30. Generalforsamling kl. 15
Hvor intet andet er anført, er adressen Strandgade 6, 1401 København K.
Evt. aflysning af et arrangement vil blive offentliggjort på foreningens
hjemmeside.
S-gruppen
Årsmøde
Lørdag 19. marts kl. 15
Strandgade 6
Dagsorden:
a. Valg af dirigent og referent
b. Formandens beretning
c. Forelæggelse af regnskab
til godkendelse
d. Forelæggelse af budget,
herunder fastsættelse af
kontingent
e. Forslag fra styrelsen og
fra medlemmerne. Forslag
fra medlemmerne skal
være indsendt til styrelsen
senest 9. marts for at
komme til afstemning
f. Valg af formand, styrelsesmedlemmer,
suppleanter
samt en kritisk revisor
g. Eventuelt
Hvis du er interesseret i at
stille op til styrelsen, er du
velkommen til at kontakte
Jo Hermann eller Jakob
Vedelsby for at høre mere
om arbejdet.
Der er efterfølgende middag.
Tilmelding til jh@artigeord.dk
senest 17. marts, gerne før.
FORFATTEREN·1·2011 15
fra foreningen
Medlemsmøde i
Odense
Onsdag 30. marts
holder Forfatterforeningen
medlemsmøde i Odense.
Her kan du møde formanden
og andre nøglepersoner
i foreningen. Programmet
er lagt, så der er god tid til
at møde og tale med andre
medlemmer. Det foregår fra
kl. 14.00 på Hovedbiblioteket,
som ligger i Banegårdscentret,
og bagefter er
der middag på en restaurant
i nærheden.
14.00 Velkomst v/Lotte
Garbers
14.10 Bogbranchen her,
nu og i morgen v/Jo
Hermann
14.50 Fremtidens bibliotek
v/bibliotekets
publikumschef Peter
Thomsen
Pause
15.40 Ebogslæsere v/
bibliotekar Susanne
Meyenburg
16.10 “Når litteraturen bliver
digital” v/forfatter
Peter Alsted
16.50 Kontrakter for digitale
udgivelser v/advokat
Nanna Hummelmose
og Lotte Garbers
18.00 Middag
Tilmelding til df@danskforfatterforening.dk
senest 23. marts.
Bor du uden for Fyn, refunderes
transport svarende til en togbillet
på standard med et fradrag af 75 kr.
16 FORFATTEREN·1·2011
F-gruppen
Årsmøde
Fredag 1. april 2011 kl. 16
Strandgade 6
Dagsorden
1. Valg af dirigent
2. Valg af referent
3. Beretning fra styrelsen
4. Beretning og orientering
fra medlemmer, der
har varetaget særlige
opgaver
5. Forelæggelse af regnskab
6. Budget og kontingent
7. Indkomne forslag
8. Valg af styrelse og revisor/revisorsuppleant
9. Eventuelt
Forslag til dagsorden skal
være formanden skriftligt i
hænde senest 10 dage før
årsmødets afholdelse.
Se i øvrigt vedtægter på www.
fagforfatter.dk/styrelsen/vedtagter.
html.
Dagsorden og det reviderede
regnskab vil være fremlagt
ved mødet fra kl. 15.
På valg er: Tre medlemmer
til styrelsen, to suppleanter
samt revisor og revisorsuppleant.
Styrelsen tager imod en
time før årsmødets begyndelse.
Kom og få en snak
med os og hils på gode
kolleger, gamle og nye.
Årsmødet rundes af med
spisning.
Tilmeld dig spisningen senest
21. marts. Tilmelding til Flemming
Madsen Poulsen, tlf. 5538 1898 eller
flemming.m.poulsen@tdcadsl.dk
BU-Årsmøde
dato: 20. februar 2011
sted: Lokalerne i Strandgade
klokkeslet: 14.00
middag: Klokken 18.00
tilmelding: Lise Bidstrup på
lisebidstrup@stofanet.dk senest 15. februar.
Regnskab, budget og formanden skriftlige beretning
kan rekvireres hos
lisebidstrup@stofanet.dk
Opråb til
kandidater!
30. april
er der Generalforsamling
i Dansk Forfatterforening.
Vil du vælges som bestyrelsesmedlem
i Dansk Forfatterforening?
Fem af de 11
valgte bestyrelsesmedlemmer
er direkte valgt, de
øvrige fem kommer fra de
fem styrelser. Eller går du
ind i kampen om formandsposten,
som er den sidste
valgte? Hvis du vil stille op
til nogen af posterne, kan du
fra i år præsentere dig i dit
blad, Forfatteren, i et interview,
hvor du skal argumentere
for dine synspunkter.
Vi præsenterer alle kandidater
– også nuværende
bestyrelsesmedlemmer, der
genopstiller – i det nummer
af bladet, som udkommer
20. april, samt på hjemmesiden.
De kandidater,
der først opstiller på selve
generalforsamlingen, bliver
interviewet på samme vilkår,
og interviews bliver lagt på
hjemmesiden opfulgt af et
fyldestgørende nyhedsbrev.
Alle kandidater får samme
spalteplads.
Få flere oplysninger ved at sende
en mail til redaktøren på
anna@bridgwater.dk
senest 28. marts.
Hverv og vind!
hverv et medlem
og deltag i lodtrækningen
om 10 e-bogslæsere.
For hvert medlem du hverver,
får du en lodseddel til
Generalforsamlingen, hvor
der trækkes lod om 10 ebogslæsere.
(Prisen på
e-bogslæseren overstiger
ikke en værdi af 1500 kr. og
kan ikke ombyttes til kontanter
eller andet).
For hvert nye medlem, du
hverver derudover, mod-
Juridisk info
Et mellemstort dansk
forlag er i sine forlagskontrakter
begyndt at
indsætte en bestemmelse,
der udstrækker
forlagets eksklusivitet
til fremtidige værker.
Ordlyden er som
følger:
”Udgivelse af forfatterens
næste værk skal
tilbydes forlaget, som
har førsteret til at udgive
forfatterens næste
værk og indgå ny
aftale med forfatteren
på markedsvilkår.”
Som udgangspunkt
fraråder vi, at man
underskriver en sådan
bestemmelse, der giver
forlaget en option på
et fremtidigt værk.
Årsagen til at skifte
forlag kan være mange:
Der kan opstå uenighed
med forlaget; ens
redaktør siger op; det
næste værk egner sig
bedre til udgivelse på
et andet forlag med en
anden profil osv. Det er
således meget vigtigt,
at man som forfatter
bevarer sin frihed til
at skifte forlag uanset
årsagen hertil.
Nanna Hummelmose,
Dansk Forfatter-
forenings jurist
tager du en lækker flaske
italiensk vin. Får du fat i 10
medlemmer eller flere, får
du en iPad. De nye medlemmer
skal melde sig ind
via ”Bliv medlem” på www.
danskforfatterforening.dk.
Du skal sende en mail til
df@danskforfatterforening.dk
med navn og kontaktoplysninger på
det medlem, du har hvervet.
Dit lod kommer med, når det nye
medlem er godkendt og har betalt.
LEGATER
legater fra
statens
kunstråd
Læs mere på
www.kunst.dk/statenskunstraad/
soegtilskud
litteratur- og
personudvekslingspuljen
ANSøGNINGSFRIST
Løbende
Formålet er at give støtte til
forfatteres rejse- og hoteludgifter.
Danske og udenlandske
forfattere, danske
og udenlandske institutioner
samt udenlandske oversættere
kan søge. Det er en
forudsætning, at deltageren
er inviteret af arrangøren
forud for ansøgningen.
forfatter-
centrum
ANSøGNINGSFRISt
1. marts og 1. april
Støtte til forfatterhonorar
ved oplæsningsarrangementer.
Kan søges af alle, der
arrangerer oplæsningsarrangementer
i Danmark med
forfattere, der har et solidt
forfatterskab bag sig.
rejsestipendier
for oversættere
ANSøGNINGSFRIST
1. april 2011
Rejsestipendier kan søges
af professionelle oversættere
til og fra dansk, dvs.
oversættere, som har
minimum ét oversat værk
udgivet eller opført inden
for den genre, hvor der aktuelt
søges støtte. Formålet
med ordningen er at kunne
støtte oversættere i forbindelse
med rejser til konkrete
formål og med henblik på
sproglig og kulturel efteruddannelse.
nordiske
oversættelser
Tilskud til oversætterhonorar
for nordiske forlag
ANSøGNINGSFRIST
1. april 2011
Puljen kan søges af nordiske
forlag, der ønsker at udgive
et dansk værk i oversættelse
til et nordisk sprog.
oversætter-
puljen
ANSøGNINGSFRIST
1. april 2011
Puljen kan søges af danske
forlag, der ønsker at udgive
et værk i dansk oversættelse,
og af udenlandske
forlag, der ønsker at udgive
et værk oversat fra dansk.
prøve-
oversættelser
ANSøGNINGSFRIST
Løbende
Puljen kan søges af oversættere,
der oversætter fra
dansk, danske forlag, udenlandske
forlag, udenlandske
opførende teatre i forbindelse
med oversættelse af
dansk dramatik. Prøveoversættelsespuljen
yder støtte
til oversættelse af dansk
litteratur i uddrag samt til
fuld oversættelse af dramatik.
Formålet med puljen er
at fremme udbredelsen af
dansk litteratur og dramatik
i udlandet.
generelt
om legater,
der administreres
af
dansk forfatterforening
Ansøgninger kan ikke sendes
elektronisk. Bilagsmateriale
kan ikke eftersendes
efter ansøgningsfristens udløb.
Ansøgninger, der modtages
i Sekretariatet efter
ansøgningsfristens udløb,
eller ansøgninger, der ikke
indeholder de krævede oplysninger
jf. ovenfor, vil ikke
blive behandlet. Indsendte
bilag vil kun blive returneret,
såfremt frankeret svarkuvert
er vedlagt ansøgningen.
Læsere af ’Forfatteren’, der
har kendskab til personer,
som opfylder betingelserne,
opfordres hermed til at rette
henvendelse til de pågældende
og oplyse dem om
legaterne og ansøgningsfristen.
ellen og nils
nilssons legat
Legatet uddeles til en langvarigt
syg og økonomisk
trængende forfattere. Legatet
kan uddeles til samme
person flere år i træk.
Legatnyderen skal i alle
tilfælde kunne dokumentere
sin sygdom ved at indsende
lægeerklæring.
ANSøGNINGSFRIST
Ansøgningen skal være
Dansk Forfatterforening
i hænde senest tirsdag 8.
marts 2011
Ansøgningerne skal være
påført ansøgers cpr. nr.,
navn, adresse, telefonnummer
og evt. e-mailadresse.
Der sendes kun svar til de
ansøgere, der får tildelt legatmidler.
Legatet forventes
uddelt primo juni 2011. Til
uddeling: 10.000 kr.
fra foreningen
direktør J.p.
lund og hustru,
f. bugges legat
Legatet anvendes som understøttelse
til skønlitterære
forfattere, der ikke er fyldt
35 år.
ANSøGNINGSFRIST
Ansøgningen skal være
Dansk Forfatterforening
i hænde senest tirsdag 8.
marts 2011. Ansøgningerne
skal være påført ansøgers
cpr.nr., navn, adresse, telefonnummer
og evt. e-mailadresse.
Dansk Forfatterforenings legatudvalg
indstiller til dette
legat ultimo april, og en
ekstern bestyrelse foretager
den endelige uddeling i
foråret 2012. Der sendes kun
svar til de ansøgere, der får
tildelt legatmidler. Legatportionen
forventes at være
på kr. 6.000 – 7.000.
annonce
Copen-
hagen
Arthouse
søger kunstnere fra alle
kunstarter, der gerne vil leje
en plads i et arbejdende
værksted i Den Hvide Kødby.
Bygningen er på 1689 m 2
fordelt på 3 etager.
Lokalerne kan lejes ud for
kortere eller længere perioder.
Prisen er 1500 kroner
per måned i et delt værksted,
eget væksted koster
1900 kroner pr. m 2 om året
alt inkl. Der er 3 måneders
depositum.
Efter planen overtager
Copenhagen Arthouse
bygningen 1. maj 2011.
Henv. på 20635830,
copenhagenarthouse@gmail.com.
www.Copenhagenarthouse.com
FORFATTEREN·1·2011 17
fra foreningen
KURSER
oversætteren på rejse
For oversættere, max. 16 deltagere
19. februar kl. 13-18
Strandgade 6
Oplægsholdere: Jon Høyer, Sara Koch, Kirsten Nielsen
Kursus 101018
Tre oversættere – Sara Koch, Jon Høyer og Kirsten Nielsen
– fortæller om en konkret rejse i forbindelse med en konkret
oversættelse. Hvilken rolle spillede rejsen, som inspiration og
research, for oversættelsen? Og hvilken rolle spillede den litterære
oversættelse for rejsen, for oplevelsen af det fremmede
sted. Jon Høyer fortæller om sin rejse til Saint Lucia, Caribien,
i forbindelse med fordanskningen af nobelpristager Derek
Walcotts hovedværk, versromanen ”Omeros” fra 1990. Meget,
der stod uklart hjemme ved skrivebordet, stod klart efter mødet
med tropeøen og befolkningen, der adskilte sig væsentligt fra
oversætterens tidligere oplevelser. Desuden blev valg omkring
rim og rytme og metaforer i høj grad gjort lettere af mødet
med forfatteren i hans hjem. Sara Koch beretter om sin rejse til
Norge i forbindelse med oversættelsen af Karl-Ove Knausgårds
selvbiografiske roman i seks bind, ”Min kamp”. Blandt andet om,
hvordan hun ufrivilligt kom til at følge meget tæt i sin forfatters
fodspor, og hvordan det smittede positivt af på arbejdet med
romanen. Kirsten A. Nielsen fortæller om sine mange rejser
i forbindelse med oversættelser, og hvordan de har været til
inspiration. Desuden gives et indblik i forskellige støttemuligheder,
oversættere kan benytte i forbindelse med arbejdsrejser
Skriftlig tilmelding senest 9. februar 2011 til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk
Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.
Kursusgebyr ikke-medlemmer: 260 kr.
Sidste betalingsfrist 9. februar. Ved afbud efter 9. februar refunderes kursusgebyr
ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr.
inspiration og modstand
Primært for S og L, max 20 deltagere
26-27. februar kl. 10-16
Strandgade 6
Underviser: Thea Mikkelsen
Kursus 101019
Kurset vil gennem øvelser og dialog sætte fokus på nogle af
disse spørgsmål: Er en god ide det samme som inspiration? Er
inspiration en særlig sindstilstand? Kan man tilkalde eller fremme
inspirationen, eller er den blot en præmie for hårdt arbejde?
Hvordan overvindes det, vi kan kalde modstanden, som opleves
som en blokade af inspiration og kreativitet?
Kurset består af en blanding af teoretiske oplæg, der baserer
sig på psykologi og kunstnerudsagn, fælles diskussioner og personlige
refleksioner over egen kreativ proces og der suppleres
med øvelser og metoder, man kan tage med sig hjem.
Alt, hvad der på nogen måde nærmer sig noget privat, bliver
ikke delt i gruppen, men foregår enten som personlige refleksioner
på baggrund af de teoretiske oplæg eller i små udvekslinger
to og to, og man skal selv tage ansvar for, hvad man vil dele
med gruppen, og hvad man vil beholde for sig selv.
18 FORFATTEREN·1·2011
obs! ny dato
Kurset henvender sig primært til lyrikere og prosaister, men kan
naturligvis også have interesse for andre faggrupper. Thea Mikkelsen
er leder af Center for Kreativ Udvikling
Skriftlig tilmelding senest 9. februar 2011 til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk
Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.
Kursusgebyr ikke-medlemmer: 770 kr.
Sidste betalingsfrist 9. februar. Ved afbud efter 9. februar refunderes kursusgebyr
ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr.
billedkunstneriske teknikker
i maratonform
For illustratorer
12.-13. marts kl. 10-16
Strandgade 6
Undervisere: Anna Marie Holm og Marianne Thingholm
Kursus 101020
Under overskriften ”kan man tegne i en pose i tusmørke” vil
billedkunstnerne Anna Marie Holm og Marianne Thingholm
åbne for en weekend med tegning i udvidet forstand. Et væld af
teknikker og materialer vil komme i brug: Akvarel, akryl, bløde
blyanter, kul, små pensler, store pensler, tegning i mix med
collage, lag på lag på lag med meget mere. Et eksperimenterende,
overraskende og undersøgende forløb i højt tempo, der
vil udfordre måden at arbejde og disponere på billedfladen på.
Deltagerne bedes medbringe, hvad de har af papir, tegne- og
maleredskaber, farvekridt, malinger, lim, sakse, kul, malertape,
blyanter. Anne Marie Holm er forfatter til bøgerne ”Det eksperimenterende
billedværksted” 1-2-3.
Skriftlig tilmelding senest 23. februar 2011 til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk
Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.
Kursusgebyr ikke-medlemmer: 770 kr.
Sidste betalingsfrist 23. februar.
Ved afbud efter 23. februar refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset
refunderes kursusgebyr.
bliv bedre til
at bruge de skrevne medier
For alle
17. marts kl. 18-21
Strandgade 6
Underviser: Lea Korsgaard.
Kursus 101021
Et kursus i at bruge medierne som forfatter. Hvordan skruer
man en kronik sammen? Et debatindlæg? En klumme? Et essay?
Hvad er vigtigt – og hvorfor? Foruden gode råd i forhold til emnevalg,
vinkling mv. får deltagerne en række konkrete værktøjer
med hjem. Målet er, at de bliver bedre til at trænge igennem i de
skrevne medier – og dermed til at tage del i samfundsdebatten.
Kurset vil bestå af en blanding af teori og øvelse.
Lea Korsgaard er featurejournalist, har skrevet for både Berlingske
og Politiken og lavet portrætter og reportager til danske
medier som Euroman og
Ud&Se.
Skriftlig tilmelding senest 2. marts
2011 til kursussekretæren: kursus@
danskforfatterforening.dk
Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.
Kursusgebyr ikke-medlemmer:
290 kr.
Sidste betalingsfrist 2. marts. Ved
afbud efter 2. marts refunderes
kursusgebyr ikke. Ved aflysning af
kurset refunderes kursusgebyr.
lyrisk landskab ii
Primært for L
1. april kl. 15. til 3. april kl. 13.
Hald Hovedgaard, Ravnsbjergvej
76, 8800 Viborg
Kursus 101022
Seminaret fortsætter hvor
Lyrisk Landskab I, Hald-seminaret
i 2008, slap. Det vil
sige med en fælles udforskning
af det lyriske landskab,
både set inde fra forfatterens
værksted og udefra
som PR-mæssig opgave.
Vi skal høre om, hvordan
man selv kan optræde mere
aktivt promoverende i forhold
til sit eget projekt, og
om hvordan man kan bruge
hinanden. Og vi skal åbne
for nye måder at tænke
publicering på. Igen i år har
vi samlet et hold af skarpe
hjerner og lyriske talenter,
som vi er stolte over at
kunne præsentere: Martin
Glaz Serup, Morten Søndergaard,
Lene Henningsen og
Marie Vinter.
Nærmere info følger, men
tilmelding er åben nu.
Skriftlig tilmelding senest 9. marts
2011 til kursussekretæren: kursus@
danskforfatterforening.dk
Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.
Kursusgebyr ikke-medlemmer:
2230 kr.
Sidste betalingsfrist 9. marts. Ved
afbud efter 9. marts refunderes
kursusgebyr ikke. Ved aflysning af
kurset refunderes kursusgebyr.
nye medlemmer
Liv camilla Skjødt doF
korsørgade 4, 5. sal - 3
2100 københavn Ø
tlf. 2730 2559
camillaskjoedt@gmail.com
Seneste udgivelse: ”Jeg vil give
dig verden”, Jentas 2010
Bodil aline Jørgensen Bu
Gurrevej 36 c
3000 helsingør
tlf. 4926 3058
www.bodil-aline.dk
Seneste udgivelse: ”nye tider
for kronborgbanden”, Bodil
aline 2009
Sarah engell Bu
Blykobbevej 2. 2. Th.
2770 kastrup
tlf. 2869 2290
engellsarah@gmail.com
Seneste udgivelse: ”hvis bare”,
carlsen 2009
Susanna hartmann ill
Toftekærsvej 28 c
2820 Gentofte
tlf. 3965 8990
www.susanna.hartmann.dk
Seneste udgivelse: ”christian
iv og rundetårn” af nils hartmann,
klematis 2010
Leif achton-Lynegaard S, L,
haiku
Bakkegårdsvej 55
5330 munkebo
tlf. 4057 7780
achton@munkebo-borger.dk
Seneste udgivelse: ”rabies”,
ravnerock 2009
ole haubo christensen F
kærlodden 1, Storhøj
8320 mårslet
tlf. 8627 6010
ole@haubo.net
www.hauboundervisning.dk
Seneste udgivelse: ”Læringsstile
i matematik – matematik
og motorik”, Gonge 2011
marianne verge S
adelgade 110, 1. sal
8660 Skanderborg
tlf. 2274 9782
mail@marianneverge.com
Seneste udgivelse:
”Wendys vidunderlige verden”,
Gyldendal 2010
amdi Silvestri S
heinesgade 3, 2. Tv.
2200 københavn n
Tlf.: 20943659
authorsilvestri@gmail.com
www.asilvestri.blogspot.com
Seneste udgivelse: ”køtere dør
om vinteren”, hexameter 2010
anna Grandt-nielsen Bu, ill.
drosselvej 6
5000 odense c
tlf. 2238 9730
anna.grandtnielsen@gmail.
com
Seneste udgivelse:
”historien om bamsen der ikke
ville sove”, Turbine 2010
Lars holmsted Bu
havnegade 28
3770 allinge
tlf. 2031 0945
mail@larsholmsted.dk
www.larsholmsted.dk
Seneste udgivelse: ”Jule Fugle
Flet 2”, mellemgaard 2010
henrik Lund Sørensen Bu
kærvej 12, Blovstrød
3450 allerød
tlf. 4817 2403
henrik@logb-video.dk
Seneste udgivelse: ”hvor kommer
du fra?”, Gyldendal 2010
Jette Bastian doF
tlf. 3297 1059
j.bastian@mail.dk
Seneste udgivelse: ”hvad er
Zazen”, one drop Zendo 2004
Louise Øhrstrøm S
post@louiseohrstrom.com
www.louiseohrstrom.com
Seneste udgivelse: ”efter
rosinen”, ec edition 2010
elisabeth Gjerluff nielsen S
mail@elisabeth.dk
www.elisabeth.dk
Seneste udgivelse: ”prinsessen
i tårnet”, politiken 2008
Sonja kjærgaard christiansen
Bu
Lisas allé 21
5250 odense Sv
Sonja.kjc@gmail.com
tlf. 6617 0771
Seneste udgivelse:
”vildkatten”, Forlaget 44 1997
FORFATTEREN
Forfatteren
iSSn 0105-0753
nr. 1-2011, 70. årgang
udgives af dansk Forfatterforening
ansvarshavende: Lotte Garbers
redaktør: anna Bridgwater, Brigadevej 42, 2300 kbh S
tlf. 2143 0811, anna@bridgwater.dk
redaktionsudvalg: Lotte Garbers, anna Bridgwater,
anna Grue (S), karen mohr Sokkelund (doF),
ellen Boen (doF-supp), egon clausen (F), erik christiansen
(Bu), niels henningsen (Bu), Bodil molich (ill.),
hanne Brandt (Bu-supp), rené rasmussen (L),
merlin p. mann (Bu), Sara Strand (web-redaktør)
Grafisk design: salomet grafik
Forsideillustration: Gitte Skov
Tryk: pe-offset
indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens
meninger. eftertryk af artikler er tilladt med kildeangivelse.
eftertryk af illustrationer ikke tilladt.
deadline til dette nummer var 19. januar.
udgivelsesdato 11. februar. materiale til næste nummer,
som udkommer 18. marts, skal være redaktionen i hænde
senest 24. februar.
Forfatteren udkommer otte gange om året.
abonnement tegnes gennem dansk Forfatterforening,
pris 450 kr.
Deadlines
02 udgivelse 18. marts 2011
deadline 24. februar 2011
03 udgivelse 20. april 2011
deadline 30. marts 2011
04 udgivelse 3. juni 2011
deadline 11. maj 2011
Dansk Forfatterforening
Strandgade 6, stuen, 1401 københavn k
tlf. 3295 5100
fax: 3254 0115
tlf.tid: man-tors 10-12 og 13-15. Lukket fredag
danskforfatterforening@danskforfatterforening.dk
www.danskforfatterforening.dk
Formand: Lotte Garbers
Tirs. og tors. 10-15. Træffes i øvrigt efter aftale.
formand@danskforfatterforening.dk
tlf. 2927 2213
advokat: nanna hummelmose
nh@danskforfatterforening.dk
kontortid: man-ons 10-12 og 13-15
Juridisk assistent: Sofie Bille-Steenberg
jura@danskforfatterforening.dk
tlf.tid: ons kl. 13-15 og alle hverdage pr. e-mail
Bogholderi: knud Finnerup
bogholderi@danskforfatterforening.dk
medlemsadministration m.m.:
nena Wiinstedt, emilie andersen, maria ranjani hughes
kommunikationskonsulent og webredaktør:
Sara Strand
ss@danskforfatterforening.dk
kursussekretær: mai misfeldt
tlf.tid: Tors. 10-12 og 13-15
kursus@danskforfatterforening.dk
fra foreningen
Bestyrelsen
Lotte Garbers (fmd.), ellen Boen
(næstfmd.), Flemming madsen
poulsen (kasserer), Sally
altschuler, egon clausen, Lise
Bostrup, Lise Bidstrup, morten
visby, camilla Stockmarr, Jo
hermann og karsten Bjarnholt.
Suppleanter: narcisa vucina og
ole Strandgaard.
Gruppernes styrelser
S-gruppen
Jo hermann (fmd.),
jh@artigeord.dk, tlf. 2855 3895.
Sanne udsen, Jakob vedelsby,
camilla Stockmarr, cecilie
rosdahl, henriette rostrup,
anne hjælmsø. Suppleant:
inge-helene Fly.
Bu-gruppen (børne og ungdomslitteratur)
Lise Bidstrup (fmd.),
lisebidstrup@stofanet.dk, kåre
Bluitgen, erik christiansen,
henrik nilaus, Birde poulsen,
merlin p. mann, Bodil molich, annette
herzog, niels henningsen.
Suppleanter: Brian christensen,
anette ellegård.
L-gruppen (lyrik)
karsten Bjarnholt (fmd.),
kbjarnholt@vip.cybercity.dk,
cindy Lynn Brown (næstfmd.),
erik Trigger, Lonni krause, ole
Bundgaard. Suppleanter:
Bo Lille, Brian pedersen Ørnbøl,
narcisa vucina, pia valentin
Lorentzen, rené rasmussen.
F-gruppen (faglitteratur)
www.faglitteratur.dk
egon clausen (fmd.)
tlf. 3968 0002, niels holm
Svendsen (næstfmd.)
tlf. 4242 4146, Frank egholm
andersen (sekr.), Birgit knudsen
(kasserer), Lise Bostrup,
Flemming madsen poulsen,
kaare Øster. Suppleanter: asger
Trier engberg, Søren marquard
Frederiksen.
doF (dansk oversætterforbund)
www.d-o-f.dk
ellen Boen (fmd.) tlf. 3311 8781,
boen@webspeed.dk, kim
Lembek (næstfmd.), kirsten
vesterager (kasserer), morten
visby, Jesper kistorp, Jon
høyer, karen mohr Sokkelund.
Suppleanter: Louise ardenfeldt
ravnild, marie kopp.
illustratorgruppen
(sektion i Bu-gruppen)
Lars munck (fmd),
www.illustratorgruppen.dk
kvindelige forfattere i dFF
Birte kont, tlf. 3535 8611,
birtekont@mail.tele.dk
Seniorgruppen i dFF
hanne Bistrup (fmd.),
tlf. 2980 7711 hanne@bistrup.
net, henning kirk (næstfmd),
tlf.4448 5380, kirk@dadlnet.dk
haiku-gruppen
hanne hansen, tlf. 3538 9531,
h.hanne@webspeed.dk
FORFATTEREN·1·2011 19
eolens bedste
I hvert nummer præsenterer et medlem af Dansk Forfatterforening
de bøger, som har sat dybe faglige spor, og som aldrig skal kasseres.
Abelone Glahn (F) har skrevet en lang række bøger til
selvstændige og iværksættere. hun har også skrevet om
tvillinger og er i gang med en ny bog med tvillingeråd,
skabt af tvillingeforældre via nettet. abelone Glahn
underviser i sociale medier. www.abeloneglahn.dk
Fagbøger er forkælelse. Fem fag stigereoler
med godt brugt faglitteratur
flankerer mit arbejdsbord, men
selvom jeg slider mine fagbøger med såvel
notater i marginen, understregninger, gule
post-it-noter og indlagte udklip, er det intet
mod den slitage, som perlen i samlingen,
”Ordbog over det danske sprog” udsættes
for. 28 bind plus seks supplementsbind. De
har deres egen reol i et andet rum nær ved
spisebordet, for det er mest under måltiderne,
etymologien endevendes. ”Vent, jeg
skal lige slå det op,” er en standardvending,
som vores børn nu har overtaget.
Jeg er helt sikkert arveligt belastet: De
mange bind har, siden jeg flyttede hjemmefra,
pendlet mellem min far og mig.
Jeg ringede så tit hjem for at få min far til
at slå et ord op, at det var nemmere, at jeg
hentede bøgerne – for nogle år senere at
returnere dem, for han ringede uafladeligt
for at få mig til at slå efter. Siden har
samlingen været et par gange mere frem
og tilbage, men nu er den min.
Jeg er udmærket klar over, at hele ordbogen,
oven i købet med samme satstyper,
er lagt som opslagsværk på nettet (www.
ordnet.dk), men det falder mig endnu
ikke naturligt at slå efter der. Dels fordi en
opklappet bærbar på spisebordet er direkte
ekskluderende, og dels fordi computerens
visning kun giver mig lige akkurat dét, jeg
ledte efter, og det er jo slet ikke pointen
med at lå op i en bog! Det er alle de ord,
20 FORFATTEREN·1·2011
man som bonusinformation får øje på i
opslag foran og bagefter.
Forleden slog jeg ordet kondolence op,
og vupti faldt mit øje på konditorrim! Og
konduitelister! Ord, som ikke lige lå forrest
i mit ordforråd. De ord kan jeg også finde
på nettet, men fornemmelsen af uventede
foræringer er langt større med bog i hånd.
Alligevel er jeg i tvivl, om mine opslagsbøger
kommer til at gå i arv. Om bare fem
år tror jeg, vi alle har en tabletcomputer,
der har et mere imødekommende fladt design,
og som kan give en læseoplevelse på
linje med en bog i hånden. Dertil kommer
features, der forøger læseoplevelsen: links
til andre opslag, animationer, 3D-illustrationer,
videoklip, lydstumper og andet materiale,
som jeg allerede savner i en bog.
Jeg tror på elektroniske bøger – hvordan
læseren så end ser ud om fem uforestillelige
år – og især fagbøger kan drage nytte
af den berigelse, som forskellige features
kan give. Men jeg tænker af og til på, hvad
der mon står på mine børns reoler, når de
bliver lige så gamle som jeg?·
FoTo: inGrid riiS