Side 1 af 2 Meddelelse om ny plan i PlansystemDK 17-08-2010

web378489.ta01.talkactive.net

Side 1 af 2 Meddelelse om ny plan i PlansystemDK 17-08-2010

Meddelelse om ny plan i PlansystemDK

Lolland Kommune

Jernbanegade 7

4930 Maribo

Vedr. Forslag til Temakommuneplan 2010-2022 for vindmøller

IT- og Telestyrelsen har modtaget kommunens e-mail af 10. maj 2010 angående ovennævnte og skal for god ordens skyld

henlede opmærksomheden på eventuelle radiokæder i området.

Vindmøller kan, hvis de er placeret i en radiokædes sigtelinie, forringe signalet væsentligt, og de bør derfor placeres mindst 200

m fra en radiokædes sigtelinie.

Udover IT- og Telestyrelsen har de enkelte operatører af radiokæder, i relation til andre planer end lokalplaner, selvstændig

indsigelsesret overfor planmyndighederne, hvorfor materiale angående planlægning og opstilling af vindmøller og

vindmølleparker i sådanne sager bør sendes direkte til de relevante operatører.

En liste med radiokædeoperatører er tilgængelig på IT- og Telestyrelsens hjemmeside www.itst.dk - på dette link:

http://www.itst.dk/frekvenser-og-udstyr/frekvenstilladelser-mv/efter-tilladelse-erudstedt/vejledninger/radiokede/radiokedeoperatorer-1/radiokedeoperatorer/?searchterm=None.

Det kan endvidere oplyses, at IT- og Telestyrelsen meget gerne modtager planforslag på e-mailadressen itst@itst.dk.

Med venlig hilsen

Lisbeth Karin Hansen

Sekretær

Mobilkontoret

Direkte telefon: +45 3545 0376

E-mail: lk@itst.dk

Ministeriet for Videnskab,

Teknologi og Udvikling

IT- og Telestyrelsen

Holsteinsgade 63

DK-2100 København Ø.

Telefon: +45 3545 0000

Fax: +45 3545 0010

E-mail: itst@itst.dk

www.itst.dk

Besøgsadresse:

Artillerivej 88

DK-2300 København S.

Fra: plansystemdk@blst.dk [mailto:plansystemdk@blst.dk]

Sendt: 10. maj 2010 14:27

Til: plansystemdk@blst.dk

Emne: Meddelelse om ny plan i PlansystemDK: Forslag til Temakommuneplan 2010-2022 for vindmøller

Dato: d. 10. maj 2010

Meddelelse om ny plan i PlansystemDK

Følgende plan (ændringer til) er blevet indberettet til PlansystemDK:

17-08-2010

Side 1 af 2


Lolland Kommune

Jernbanegade 7

4930 Maribo

Høringssvar til forslag til temavindmølleplan Lolland Kommune 2010-22

Museum Lolland-Falster har, som kulturhistorisk museum for Lolland Kommune,

haft ovennævnte forslag til høring og har følgende bemærkninger i henhold

til museumslovens kapitel 8 § 23:

I museets tidligere svar på debatoplægget og høringssvar (samt en

arkæologisk arkivalsk kontrol) på det første forslag til vindmølleplan har

museet gjort opmærksom på, at flere af de potentielle vindmølleområder vil

have eller vil kunne have en negativ påvirkning på væsentlige kulturhistoriske

værdier.

Efter museet vurdering gjaldt dette de potentielle vindmølleområder, som er

placeret;

• i de inddæmmede landskaber langs Lollands syd- og vestkyst. I særlig

grad det potentielle vindmølleområde omkring Rødby fjord.

• inden for kirkeomgivelser.

• i nærheden af landsbyer, som er registreret i Lolland Kommunes

landsbyregistrering.

Endvidere gjorde Museum Lolland-Falster opmærksom på, at der er registreret

fortidsminder inden for og/eller nær hovedparten af de potentielle

vindmølleområder, og at der på den baggrund af er en risiko for, at man i

forbindelse med opførelsen af vindmøller i områderne vil støde på ukendte

jordfaste fortidsminder.

I nærværende forslag bemærker museet med tilfredshed, at ingen af de

udpegede områder ligger inden for kirkeomgivelser, og at man i forhold til

sikringen af eventuelt truede fortidsminder påtænker at inddrage museet i

det fremtidige planarbejde. En mere udførlig kontrol foretages på anmodning

fra Lolland Kommune i forbindelse med igangsætning af VVMsagsbehandling/forslag

til lokalplan for de enkelte områder.

Endvidere noterer museet sig, at man i forbindelse med udpegningen af

vindmølleområder har taget stilling til de landsbyer, som er registreret i

landsbykataloget.

I forhold til de vindmølleområder, som i forslaget er placeret i inddæmmede

landskaber, vil museet endnu en gang fraråde en udpegning af område 6,

da dette område er placeret i det bevaringsværdige og derfor sårbare

kulturmiljø omkring Rødby Fjord. Museet har i tidligere høringssvar henvist til

Regionplanen:

1

Nykøbing F. d. 01.07 2010

J.nr. MLF0055

LTB


”Væsentlige naturmæssige og kulturhistoriske værdier på lavbundsarealer

må ikke gå tabt” (Delmål - s. 174). Og på vindmølleområdet er Rødby Fjord

ifølge Regionplanen fritaget for opsætning af vindmøller, fordi området er

karakteriseret af diverse natur- og jordbrugsbeskyttelsesområder, større

uforstyrrede områder, fredede områder m.v. (se Regionplan s. 157-59).”

I forbindelse hermed anbefaler museet, at Lolland Kommune ud fra byrådets

nyopsatte målsætninger om at: ”sikre, at udbygningen med vindmøller sker

under hensyntagen til landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske

værdier samt under hensyntagen til de omkringboende (vindmølleforslaget s.

5).” – også følger målsætningen op ved at indarbejde en retningslinje, der

tager udgangspunkt i de kulturhistoriske hensyn.

Skal Lolland Kommunes mange unikke kulturhistoriske værdier og kulturmiljøer

sikres i den nye vindmølleplan, skal der indarbejdes en målsætning på

området således at målsætningerne kommer til at stemme overens med

virkeligheden.

Museet henstiller til, at Regionplanens retningslinje 5.8.8. videreføres i Lolland

Kommunes nye vindmølleplan.

Anbefalinger vedr. Kulturmiljøet Rødby Fjord

Rødby Fjord er fortællingen om et kæmpe landvindingsprojekt hvor bl.a.

godsejerne investerede enorme økonomiske midler i afvandingen af fjorden

med ønsket om erhvervelse af ny landbrugsjord. Men tørlægningen af Rødby

Fjord er også historien om en hel hær af arbejdere og ingeniører der har

været beskæftiget med opbygningen af diger, gravning af kanaler, bygning

af pumpestationer, møller m.v. Samtidig er det fortællingen om en skare

landmænd, der trodsede naturens kræfter.

2


Kort over kulturmiljøet Rødbyfjord og inddæmningens etaper fra udgivelsen Bag diger og

dæmninger i Rødby Fjord, af N. E. Hyldtoft, 2009.

Storstrøms Amt udgav i 2005 bogen 24 kulturmiljøer i Storstrøms Amt heri blev

Rødby Fjord udpeget som ét af de 24 vigtigste kulturmiljøer indenfor det

gamle amt – og det vigtigste kulturmiljø i den gamle Rødby Kommune.

Kulturmiljøets enkeltelementer

Det store net af stor kanaler og mindre vandløb som Hoved-, Mellem-, Nord-

og Rødbykanal, stigbord til at hæve og sænke vandstanden, dæmninger

som fx Lilleholm-vejdæmningen ml. Kramnitze og Lilleholm, digerne fx ved

Lidsø og Hages Dige ved Bindernæs, grøfter, sluser som Dragsminde sluse,

pumper og de få tilbageværende pumpestationer ved bl.a. Lidsø og

Kramnitze fortæller historien om afvandingen af fjorden. Mens de små og

rektangulære markstykker, de lange snorlige veje der krydser fjorden som fx

Langelinie og Mindestensvej, de levende hegn, bebyggelser og endelig

mindeparken på Mindestensvej fortæller historien om koloniseringen af

fjorden.

3


Kulturarvsstyrelsens registrering af nationale mindesmærker og mødesteder i årene 1830 - 2000

http://www2.kulturarv.dk/monument/

Kulturmiljøet som identitetsskaber

Kulturmiljøet har en lokal identitetsværdi, idet de store

landindvindingsprojekter var så afgørende for bønderne. I dag mindes

befolkningen stadig udtørringsprojekterne, idet turister er interesserede i

fortællingen om fjordens udtørring. Men også landmændene der til dels

stadig slås med den våde og sandede jord. Kulturmiljøets sammenhæng til

naturgrundlaget er åbenbar og gør, at landskabet har en væsentlig

fortælleværdi. I forlængelse heraf kan det nævnes, at Museum Lolland-

Falster i sommeren 2009 udgav bogen Bag diger og dæmninger i Rødby Fjord

skrevet af N. E. Hyldtoft. Interessen for den inddæmmede Rødby Fjord var så

stor at bogens 1. oplag blev udsolgt på 14 dage. Rødby Fjord ER en god

historie, som bør sikres for eftertiden. Som forfatterne N. E. Hyldtoft og Erik

Møller Nielsen/Naomi Hainau Pinholt (24 kulturmiljøer i Storstrøms Amt)

påpeger, bør Lolland Kommune i den fremtidige fysiske planlægning sikre de

eksisterende kulturhistoriske værdier i Rødby Fjord.

4


Mange dæmninger, sluser og mindre kanaler er allerede sløjfet, den stigende

kolonisering af sommerhusområder, tilplantning af levende hegn og

skovrejsning bevirker, at de kulturhistoriske spor der karakteriserer

inddæmningslandskabet langsomt udviskes og er i fare for helt at forsvinde.

Bevaringsværdi og sårbarhed

Rødby Fjord er først og fremmest sårbart over for forandringer i landskabet –

særligt de små niveauforskelle, der viser skellene mellem tidligere øer og

inddæmmet fjord. Kulturmiljøet har en væsentlig historisk kildeværdi, idet

niveauforskellene og den spredte bebyggelse er med til at give et indtryk af,

hvordan landskabet tidligere så ud – hvor der var øer og vand. Samtidig

fortælles historien om inddæmning og udtørring af de snorlige kanaler,

dæmninger og pumpestationer. Det er to forskellige sider af en

sammenhængende historie, der understreger, at vi har at gøre med et

homogent kulturmiljø.

Museum Lolland-Falster vurderer derfor, at kulturmiljøet i Rødbyfjord er særligt

sårbart over for både beplantning, yderligere kolonisering og ikke mindst

opstilling af op til 30 vindmøller. Ændringer i kulturmiljøet vil ødelægge

inddæmningslandskabets kulturhistoriske spor. Museet anbefaler, at

kulturmiljøet i Rødbyfjord sikres mod udviskning af disse spor, således at vores

efterkommere i fremtiden også vil kunne aflæse historien om inddæmningen

og tørlægningen af fjorden i de landskabelige niveauforskelle, dæmningerne,

sluserne, kanalerne, pumpestationerne samt i mindeparken.

Konklusion

Museum Lolland-Falster mener:

- at der skal tilføjes en retningslinje i vindmølleplanen, der sikrer

kulturmiljøer samt kulturhistoriske værdier i Lolland Kommune.

- at Rødbyfjord som et særligt unikt kulturmiljø skal friholdes for

væsentlige ændringer.

Med venlig hilsen

Lene Tønder Buur

Museumsinspektør/Historiker

5


Meddelelse om ny plan i PlansystemDK

Fra: Henrik Nielsen [mailto:HNN@KM.DK]

Sendt: 28. juni 2010 14:41

Til: Lolland Kommune Mail

Cc: Steen Skovsgaard; Helle Samson; Vibeke Larsen

Emne: Stiftsøvrighedens bemærkninger til Forslag til Temakommuneplan 2010-2022 for vindmøller

Til Lolland Kommune

Stiftsøvrigheden skal blot gentage tidligere tilkendegivelser ( kommunens dok. 559349) om at vindmøller kan have en

betydelig negativ indvirkning på opfattelsen af kirkerne i landskabet og fra kirkerne herunder særligt, når vindmøllerne bliver

over 80 meter.

Stiftsøvrigheden har noteret sig, at forslaget til temakommuneplan anbefaler, at de udlagte kirkeomgivelser helt friholdes for vindmøller.

Stiftsøvrigheden har endvidere lagt til grund, at alle sager om opførelse af vindmøller over 80 meter forelægges til stiftsøvrighedens

vurdering efter planloven.

Ved fremtidige sager om opførelse af vindmøller på til 150 meter, må stiftsøvrigheden anmode om, at der i visualiseringen indgår

fotografier af allerede opstillede vindmøller af samme størrelse og fotograferet i tilsvarende afstand som mellem den ønskede placering

og den berørte kirke.

Med venlig hilsen

Henrik N. Nielsen

Stiftsfuldmægtig

54840807

Fra: plansystemdk@blst.dk [mailto:plansystemdk@blst.dk]

Sendt: 10. maj 2010 14:27

Til: plansystemdk@blst.dk

Emne: Meddelelse om ny plan i PlansystemDK: Forslag til Temakommuneplan 2010-2022 for vindmøller

Dato: d. 10. maj 2010

Meddelelse om ny plan i PlansystemDK

Følgende plan (ændringer til) er blevet indberettet til PlansystemDK:

PlanID: 1358549

Kommune: Lolland

Plantype: Kommuneplan

Planstatus: Forslag

Plannavn: Forslag til Temakommuneplan 2010-2022 for vindmøller

Start dato for offentliggørelsesperiode: d. 10. maj 2010

Slut dato for offentliggørelsesperiode: d. 5. juli 2010

Ikrafttrædelsesdato:

Planen er nu offentliggjort på www.plansystem.dk

Vis Plandokument: http://soap.plansystem.dk/jsp/getdoklink.jsp?planid=1358549&plantype=11&status=F

17-08-2010

Side 1 af 1


DN LOLLAND

Formand: Ole Westerholt Jørgensen, 54602613 / 28968913, e-mail: ok-soelyst@dlgmail.dk

Næstformænd: Gunvor Thorsen, 54939585, e-mail: ttg@mail.dk

Carsten Drejer, 54782472, e-mail: famdrejer@gmail.com

Lolland Kommune

Jernbanegade 7

4930 Maribo

teknik-ogmiljomyndighed@lolland.dk Rødby den 4. juli 2010

DN-Lolland vil gerne benytte muligheden for at komme med nogle bemærkninger til Lolland

kommunes forslag til temakommuneplan 2010-22: Vindmølleplan.

Bemærkningerne knytter sig til flg. 4 foreslåede områder nævnt i planen.

T6 Ved Købelev,

T8 Ved Knuthenborg,

T12 Ved Bursø og

T14-15 Rødby Fjord.

Vedr.: T6 Købelev (3 møller).

Det foreslåede område nord for Roløkkegård præges i dag af Marrebæks Rende. Uanset det

noget nedsættende navn er det på denne strækning, før Marrebæks Rendes udløb i Onsevig,

at den præger landskabet mest med dels den fine, bevarede dalform, dels med sit snoede

forløb.

DN-Lolland er helt uforstående overfor, at forslaget fuldstændig ignorerer å-beskyttelseslinjen.

Den er netop skabt for at beskytte åen og dens omgivelser mod forstyrrende elementer som

campingvogne, terrænændringer og nyplantning. 3 vindmøller med en højde på 150 m. er

voldsomt forstyrrende elementer i denne sammenhæng.

DN-Lolland har ingen tiltro til, at nogen landskabsvurdering inkl. visualisering kan ændre den

kendsgerning.

Desuden ligger det foreslåede område i et jordbrugs- og beskyttelsesområde, hvor der

”generelt ikke etableres anlæg eller foretages indgreb, der kan forringe områdernes landskabs-

og naturmæssige værdier…” (Regionplan 2005-17, s. 179).

Vedr.: T8 Knuthenborg (3 møller).

Det forslåede område ligger syd for Knuthenborg Dyrehave og er omgivet af skove mod nord,

vest og til dels mod sydvest. Med den fremherskende vindretning fra sydvest giver det dels en

uheldig lævirkning/turbulens, dels mulighed for at møllernes vingestøj kan nå Dyreparken.

Begge dele er ugunstigt for valg af området som mølleområde.

DN-Lolland mener ikke, at man kan acceptere den mindste erkendelse af vindmøllestøj i et

rekreativt oplevelsesområde som Knuthenborg Dyrepark. Det ødelægger oplevelsens kvalitet, i

hvert fald for en stor del af publikum.

Med hensyn til vindenergien på den foreslåede placering viser rapportens vindressourcekort, at

man på den foreslåede placering må påregne 40-50 % mindre vindenergi i forhold til de mest

optimale placeringer.

En endelig afgørelse må bero på målinger af faktisk vindenergi ved møllernes foreslåede

placering og måling af oplevet støj i dyreparken også ved vindretninger fra syd. Den såkaldte

konsekvenszone på 600 m. er et planlægningsredskab. Når det kommer til forslag til en

konkret placering, må evt. godkendelse være betinget af, at konkrete målinger viser, at der

ikke er gener.

1


Desuden ligger det foreslåede område i regionalt friluftsområde og i et jordbrugs- og

beskyttelsesområde, hvor der ”generelt ikke etableres anlæg eller foretages indgreb, der kan

forringe områdernes landskabs- og naturmæssige værdier…” (Regionplan 2005-17, s. 179).

Vedr.: T12 Bursø (3 møller).

Med hensyn til vindenergien på den foreslåede placering viser rapportens vindressourcekort, at

man på den foreslåede placering må påregne 30-40 % mindre vindenergi i forhold til de mest

optimale placeringer.

Møllerne vil få en meget markant virkning, da de er foreslået placeret på det højeste punkt

omgivet af de lavtliggende områder med Rødby Fjord og Maribosøerne. De vil kunne ses viden

om fra vest, nord og syd. Hvis en analyse af møllernes synlighed i landskabet viser, at de 3

møller kan ses fra det meste af Syd- og Midtlolland inkl. Maribo Sø, er det ikke en velvalgt

placering.

Vedr.: T14-15 Rødby Fjord (21-30 møller).

DN-Lolland respekterer ikke den meget tekniske forklaring (jf. note i tabel 16.9.1 side 15) med

”kortrammer” som begrundelse for, at behandle området som to områder. Det virker snarere

som en taktisk overvejelse, nemlig at så kan måske i det mindste en del af forslaget slippe

igennem, hvis der skulle vise sig forhindringer. I givet fald ligger de to områder så også for tæt

på hinanden.

DN-Lolland kan helt tilslutte sig det synspunkt, som Museum Lolland-Falster har fremført i

idéfasen:

” 1. Udbygning af vindmøllearealer inden for kystnærhedszonen på Vestlolland og langs

sydkysten er problematisk i forhold til at bevare det særegne inddæmningslandskab,

der er kendetegnet af diger, sluser, pumper, kanaler, grøfter og lange lige veje, der

fortæller historien om den lollandske befolknings kamp mod havet. Særligt områderne

omkring Kramnitse der er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø.

2. Ved planlægningen bør der laves en helhedsplanlægning der beskytter

inddæmningslandskabet og der bør udlægges områder i kystzonen der skal friholdes for

vindmøllebyggeri.”

Kravet må være, at der gennemføres en helhedsplanlægning, der vurderer kulturmiljøet og

muligheden for at bevare dette, før !!! der kan foretages en videre planlægning af vindmøller.

Ellers sker der bare det, at muligheden for at bevare et enestående kulturmiljø på Lolland er

forspildt den dag, den første gravemaskine bliver sluppet løs i området.

DN-Lolland føler sig ikke tryg ved administrationens påstand, at ”vindmøller ikke vil udviske de

landskabskvaliteter, der udgør grundlaget for at udpege det geologiske interesseområde og

kulturmiljøet.” Med mindre der foreligger en landskabsanalyse, der kan bekræfte påstanden,

vil DN-Lolland forbeholde sig retten til at mene præcis det modsatte: At vindmøller vil udviske

de landskabskvaliteter, der udgør grundlaget for kulturmiljøet. DN-Lolland mener også, at en

visualisering i forbindelse med en VVM-redegørelse kun er én af flere analysemetoder, der må

bringes i anvendelse, inden et så voldsomt indgreb i landskabet kan besluttes.

Desuden ligger det foreslåede område delvis i et jordbrugs- og beskyttelsesområde, hvor der

”generelt ikke etableres anlæg eller foretages indgreb, der kan forringe områdernes landskabs-

og naturmæssige værdier…” (Regionplan 2005-17, s. 179).

Med venlig hilsen

Ole Westerholt Jørgensen

Formand DN-Lolland

2


Dansk Ornitologisk Forening er generelt positivt stemt over for vindmøller, der kan medvirke til nedbringe de

trusler, som et varmere klima vil udgøre for ikke bare mennesker, men også fugle.

Undersøgelser har vist, at selv store vindmølleanlæg som regel ikke udgør nogen særlig trussel mod fugle, men der er

set eksempler på uheldige placeringer, hvor for eksempel sjældne rovfugle er blevet dræbt ved sammenstød med

møllevinger, og der er eksempler på, at selve tilstedeværelsen af vindmøller har virket skræmmende på fugle, blandt

andet gæs, som enten helt har opgivet fouragerings- eller yngleområder, hvor der er blevet opstillet møller, eller

fuglene har været længe om at vende tilbage.

Lokalafdelingen DOF Storstrøm har således kun få bemærkninger til Lolland Kommunes vindmølleplan for 2010-

2022.

Vedrørende område 360 T9 Savnsø Vig:

Her er allerede placeret tre vindmøller, som tilsyneladende fungerer uden problemer for et rigt lokale fugleliv, og DOF

Storstrøm vil blot henstille, at den nuværende placering bliver fastholdt også for fremtidige nye møller. Især den højt

beliggende del af området bør friholdes for møller af hensyn til både rastende og ynglende fugle i slambassinerne i det

relativt uforstyrrede øvre område. Selv om der er tale om et industriområde, er slambassinerne ved Savnsø Vig et

vigtigt lokalt raste- og yngleområde for blandt andet Gråstrubet og Lille Lappedykker, Knarand, Taffeland og andre

andefugle, vadefugle samt Rørhøg. Ved placering af vindmøller i dette område er det også vigtigt at tage hensyn til, at

mange fugle 'pendler' over området både på længere træk mellem Nakskov yder- og inderfjord og Halsted Åstrækningen,

og på kortere træk mellem inderfjorden og yderfjorden ofte flere gange om dagen.

Vedrørende område 360-T10 Skodsbølle ved Højreby:

Skoven, som støder op til området, er et vigtigt ynglested for flere arter af sjældne og lokalt fåtallige højtflyvende

fugle, og ved opstilling af vindmøller i området, bør den nuværende placering i området opretholdes eller møller bør

minimum placeres så langt fra selve skoven som muligt.

Vedrørende område 360-T11 Bogø:

Det fremgår af bemærkningerne i forslaget, at det udlagte område til vindmøller er placeret tæt på et påtænkt

vådområde. DOF Storstrøm vil umiddelbart henstille, at møllerne i et sådant område bliver placeret så langt fra

vådområdet, som muligt. Netop andefugle og vadefugle, som et nyt vådområde vil kunne få stor - og tiltrængt -

betydning for, har i tidligere undersøgelser vist tilbageholdenhed over for at færdes i områder med vindmøller.

Undersøgelser tyder på, at netop store vindmøller er mindre farlige for flyvende fugle, fordi kun få arter flyver så højt,

som vingerne er placeret, men Lolland er et vigtigt område for bestanden af ynglende Havørn i Danmark, og havørne

kredser gerne højt over deres territorier. De fouragerer netop ved fjorde og vådområder, som det påtænkte. Også derfor

bør møller placeres så langt fra vådområder, som det er muligt inden for de påtænkte rammer.

Med venlig hilsen

Ole Friis Larsen,

kommunerepræsentant i Lolland Kommune,

DOF-Storstrøm

17-08-2010

Side 1 af 1


Lolland Kommune

Teknik og miljømyndigheden

Jernbanegade 7

4930 Maribo

Att: Jørgen Nielsen

25 juni 2010

Indsigelse til forslaget "Temakommuneplan for vindmøller " Lolland kommune, april 2010.

Det er planens vindmøllerammer 360-T14 og 360 T 15 Rødbyfjord min indsigelse drejer sig om.

Det er meget få steder man finder så store åbne vidder som i Rødbyfjord området, og området besøges da

også af mange tusinde turister årligt.

Hele Sydlolland er jo et stort turistområde med Lalandia, Bredfjed,Kramnitze og Humminge

sommerhusområderne, Derfor mener jeg ikke at der skal rejses vindmøller i dette område, da det vil gøre

ubodelig skade på natur og turistinteresser.

Jeg skal gøre opmærksom at jeg fastholder alle punkterne i min tidligere indsigelse af 25 juni 2009.

Jeg vil bede om kvittering for modtagelse af denne indsigelse.

Venlig hilsen

Kaj Larsen

Runestensvej 13

4970 Rødby

17-08-2010

Side 1 af 1


Lolland Kommune

Teknik- og Miljømyndigheden

Jernbanegade 7

4930 Maribo

Att.: Planlægger Jørgen Nielsen

12. juni 2010

Indsigelse til forslaget ”Temakommuneplan for vindmøller”, Lolland kommune, april 2010

Jeg bekræfter modtagelsen af ovennævnte temakommuneplan for vindmøller i Lolland kommune.

Planens vindmøllerrammer 360-T14 og 360-T15 (Rødbyfjord) giver anledning til følgende

indsigelse og synspunkter for mit vedkommende:

1. Jeg fastholder samtlige synspunkter i tidligere indsigelse af 24. juni 2009 (vedhæftet).

2. Miljøscreeningen af de nævnte rammer (planen s. 39) viser desuden nu en klar negativ

effekt på 8 af de 15 opstillede miljøpåvirkningskriterier. Dermed skulle det være indlysende,

at området Rødbyfjord bør fravælges i den samlede plan. Især når der i den samme plan er

hele 10 andre rammer på Lolland med en overvejende positiv effekt at vælge imellem.

Som pointeret i min indsigelse af 24. juni 2009 har kommunen jo slet ikke ”pligt” i

Danmarks samlede vindmøllesatsning til at stille mere end ca. 1,5 MW op pr. år, svarende til

½ mølle af den påtænkte størrelse. Alene af den grund bør hensynet til borgere, landskab og

natur vægtes højest og medføre et fravalg af uhensigtsmæssige vindmølleområder i langt

højere grad.

Det er ikke et overbevisende positivt argument, at områderne i Rødbyfjord er taget med i

planen fordi det er ”et meget stort område”, tværtimod er det dermed et stort uforstyrret

landskab, som bør fritages fra yderligere møllerejsning.

Jeg vil gerne modtage kvittering for denne indsigelse.

Venlig hilsen

Birgitte Saaby Bendsen

Gerringevej 1

4970 Rødby

Bilag (indhold af tidligere indsigelse af 24. juni 2009)


24. juni 2009

Indsigelse til debatoplæg til vindmølleplan for Lolland Kommune

Som hjemmehørende borger i Viet-Gerringe på Sydlolland sender jeg hermed min skarpe indsigelse mod

vindmølleoplægget for Lolland Kommune, specielt planen for Rødby Fjord.

Min indsigelse har bl.a. baggrund i

Lolland Kommunes debatoplæg til Vindmølleplan inkl. projektforslag, maj 2009

Borgermøde d. 15. juni 2009 i Vesterborg

Projektforslag til op mod 30 150 m møller i Rødbyfjord.

1. Landskab og kulturområde

Det er min opfattelse, at det planlagte vindmølleprojekt (nr. 6 i Oplægget) i Rødbyfjorden, bestående af 21-30

150 m høje vindmøller vil komme til at skæmme det unikke kystnære landskab fuldstændig. Det vil medføre

en altomfattende ændring af landskabsoplevelsen, idet skalamodsætningen til det flade, blide landskab vil være

af kolossale dimensioner. Intet vil kunne sløre møllernes voldsomme tilstedeværelse så langt øjet rækker. Et

stort rekreativt naturområde for både beboere og titusindvis af turister i sommerhusene langs kysten bliver med

et slag omdannet til et altdominerende, gigantisk industrianlæg. En beslutning om at tillade et så gigantisk

anlæg vil have vidtrækkende konsekvenser i mere end 30 år frem. De lodsejere samt mølleejere, som får en

fortjeneste på et sådant projekt her og nu, bliver jo ikke dem, der skal leve med synet og støjen fra det i de

næste mange år. Det bliver de næste generationer.

Endvidere er projektet, som det foreligger, opdelt i flere grupper af møller, og fremstår ikke som én

sammenhængende park, men derimod flere parker, hvilket må stride imod reglerle om afstandskrav mv.

Dele af projektet står midt i kystnærhedszonen og andre står meget tæt på kirkeomgivelser.

I det hele taget vil et projekt som dette indebære dispensation fra en lang række almindelige bestemmelser,

hvilket ikke er rimeligt.

Dette ville stride imod tidl. miljøminister Connie Hedegårds tanke om ”at finde og sikre balancen mellem

ønskerne om udvikling og omsorgsfuld tilbageholdenhed er den fysiske planlægnings grundprincip...”, citat:

Oversigt over statslige interesser i kommune-planlægningen 2009.

2. Lollands andel af Danmarks vindmølleplan

Aftalen mellem folketinget og KL angiver, at landets kommuner skal afsætte plads til 150 MW (hvert år) frem

til 2011. Fordelt på landets kommuner ville det give 1,5 MW pr. år til Lolland kommune, svarende til mindre

end en halv mølle pr. år af de 3,6 MW/150 m store vindmøller, der projekteres med for tiden.

Med den betragtning finder jeg det ikke rimeligt at inddrage alle de i debatoplægget nævnte projekter á 3-30

møller, i alt omkring 90 møller på et så lille område som Lolland kommune.

De økonomiske sammenhænge, som involverer tilskud til kommunen på ca. 250.000 kr. pr. opstillet mølle, vil

give kommunen en økonomisk interesse i at tillade opstilling af et langt større antal møller end strengt

nødvendigt. Dette forhold finder jeg stærkt betænkeligt.

3. Erhvervspolitiske betragtninger

I Lolland Kommune er der store interesser i turisterhverv og oplevelsesøkonomi. Langs hele sydlollands kyst,

og tæt ved Rødbyfjord, er der meget store sommerhusområder med adgang til strand og land, og der er allerede

planlagt for nye områder ind i landet.

Endvidere er der Lalandia, som i sig selv er en turistmagnet – tæt på strand og natur med et årligt besøgstal på

flere hundrede tusinde gæster. Derudover er der Knuthenborg Park samt et stort antal små og større

seværdigheder spredt på hele øen.

Erhvervsmæssigt er der ingen tvivl om, at turist- og oplevelsesøkonomien spiller en afgørende rolle for

samfundsøkonomien på Lolland.

Efter min opfattelse kan Lolland Kommune ikke samtidig satse på vindmølleanlæg i så stor stil, som planen

lægger op til. Turisterne kommer ikke for at se vindmøller. De kommer for strand, hav, natur og

ferieoplevelser.

Der er heller ikke i samme grad lokale arbejdspladser i opsætning af vindmølleanlæg, slet ikke hvis de

projekterede vindmøller er af andet fabrikat end dansk, som det er tilfældet ved Rødbyfjord-projektet (Siemens

møller).

Sammenfatning:

Det er efter min opfattelse ikke en farbar vej, hverken af landskabelige eller erhvervsøkonomiske hensyn at opsætte så

gigantiske vindmølleanlæg i Rødbyfjord, som der lægges op til i projekt nr. 6.

Der står i forvejen ved Landø og i Gerringe/Bundvig to rækker møller på ca. 70 meters højde, som er passet ind i

landskabet i tilpas afstand fra kystnærhedszonen, som fungerer udmærket og som ikke generer beboere i området.

Uanset hvor god en proces, forvaltningen forsøger at gennemføre sådanne vindmølleanlæg med, så ændrer det ikke på,

at møllerne kommer til at stå og ødelægge landskabet og naturen i mere end et kvart århundrede frem.

Vindmølleanlæg af den påtænkte størrelse hører efter min opfattelse til ude på havet og ikke på land.

Som eneste alternativ til placeringen ved Rødbyfjord kan jeg nævne en placering ifbm. det sted, som den nye

Femernbro føres i land, som også blev fremført på borgermødet d. 15/6. En placering i nærheden af den store bro vil til

en vis grad kunne rette op på skalaforholdet mellem landskab og møller.


Lolland Kommune

Teknik- og Miljømyndigheden

Jernbanegade 7

4930 Maribo

Att.: Planlægger Jørgen Nielsen

23. juni 2010

Indsigelse til forslaget ”Temakommuneplan for vindmøller”, Lolland kommune, april 2010

Vi bekræfter modtagelsen af ovennævnte temakommuneplan for vindmøller i Lolland kommune.

Planens vindmøllerrammer 360-T14 og 360-T15 (Rødbyfjord) giver anledning til følgende

indsigelse og synspunkter for vores vedkommende:

1. Vi fastholder samtlige synspunkter i tidligere indsigelse af 26. juni 2009 (vedhæftet).

2. Miljøscreeningen af de nævnte rammer (planen s. 39) viser desuden nu en klar negativ

effekt på 8 af de 15 opstillede miljøpåvirkningskriterier. Dermed skulle det være indlysende,

at området Rødbyfjord bør fravælges i den samlede plan for de nye 150 m høje møller.

Især når der i den samme plan er hele 10 andre rammer på Lolland med en overvejende

positiv effekt at vælge imellem.

Vi vil gerne modtage kvittering for denne indsigelse.

Venlig hilsen

Lars Bendsen og Søren Bendsen

I/S Gerringegaard

Gerringevej 1 Stenvadsvej 5

4970 Rødby 4983 Dannemare

Bilag (indhold af tidligere indsigelse af 26. juni 2009)


26. juni 2009

Indsigelse til debatoplæg til vindmølleplan for Lolland Kommune

Vi fremsender hermed vores skarpe indsigelse mod dele af vindmølleoplægget for Lolland Kommune,

specielt planen for Rødby Fjord.

Vores indsigelse har bl.a. baggrund i

Lolland Kommunes debatoplæg til Vindmølleplan inkl. projektforslag, maj 2009

Borgermøde d. 15. juni 2009 i Vesterborg

Projektforslag til op mod 30 150 m møller ved Landø/Rødbyfjord.

1. Som ejere af mølle nr. 4 i Bundvig-klyngen, rejst i 2000, uden dispensation og uden protester, må vi

på det skarpeste gå imod tilladelse til forslag om nyt, stort vindmølleanlæg i Rødbyfjord, bestående

af 21-30 150 m høje møller, idet projekteringen af dette projekt vil indebære sanering af Bundvigklyngen.

Bundvig klyngen er et velfungerende anlæg, hvor møller af dansk fabrikat, netkabel, og vejanlæg er

etableret for blot 8 år siden.

Bundvig klyngen er med sine under 70 meters vingehøjde fint indpasset i landskabet og har ej heller

efter etablering medført protester eller klager fra beboere i området.

Det vil efter vores opfattelse for det første være fuldstændig uhørt ressourcespild at nedlægge disse

møller, mens de er i deres første tiår af en levetid på op mod 30 år.

For det andet vil en nedlæggelse af et sådan privat anlæg til fordel for et større privat anlæg stride

imod enhver borgerlig retsopfattelse. Vi og andre i Bundvig-klyngen vil ikke opgive vores mølle til

fordel for det nye, store projekt.

Vi ønsker fortsat Bundvig-klyngens område udlagt til vindmølleanlæg, idet det vil være naturligt for

de nuværende ejere at søge om udskiftning af møllerne i klyngen til et mindre antal, men lidt større

møller, når tiden er inde til det. Det vil sige om 15-20 år, idet møllerne har en forventet levetid på 30

år.

2. Lollands andel af Danmarks vindmølleplan

Aftalen mellem folketinget og KL angiver, at landets kommuner skal afsætte plads til 150 MW

(hvert år) frem til 2011. Fordelt på landets kommuner ville det give 1,5 MW pr. år til Lolland

kommune, svarende til mindre end en halv mølle pr. år af de 3,6 MW/150 m store vindmøller, der

projekteres med for tiden.

Med den betragtning finder vi det ikke rimeligt at inddrage alle de i debatoplægget nævnte projekter

á 3-30 møller, i alt omkring 90 møller på et så lille område som Lolland kommune.

De økonomiske sammenhænge, som involverer tilskud til kommunen på ca. 250.000 kr. pr. opstillet

mølle, vil give kommunen en økonomisk interesse i at tillade opstilling af et langt større antal møller

end strengt nødvendigt. Dette forhold finder vi stærkt betænkeligt.

Som eneste alternativ til placeringen ved Landø/Rødbyfjord på land kan vi nævne en placering ifbm. det

sted, som den nye Femernbro føres i land, som også blev fremført på borgermødet d. 15/6. En placering i

nærheden af den store bro vil til en vis grad kunne rette op på skalaforholdet mellem landskab og møller.

Principielt er det dog vores opfattelse, at møller i den størrelse er havmøller.

Vi vil gerne modtage kvittering for denne indsigelse samt besked om vindmølleplanens videre forløb: datoer,

deadlines for fremtidig indsigelse mv.

Venlig hilsen

Lars Bendsen Søren Bendsen

Gerringevej 1 Stenvadsvej 5

4970 Rødby 4983 Dannemare


Lolland Kommune

Jembanegade7

4930 Maribo

Ordlyd i tidligere fremsendte indsigelse "Ikke flere vindm011er" af 9. juli 2009

(dok. ill. 5596728, 5597332, 5597336, 5599104, 5598698 medsendt som bilag 2)

fastholdes.

Pa gruppens vegne

~~~

Erik V. Jensen

Korterupvej 12,4920 S011ested


Man ma dele sol og vind lige.

ILolland Kommune produceres i dag elektricitet til 78.000 husstandes forbrug.Vi er

p.t.24.000 husstande i kommunen. Yderligere hegges der op til, at vi skal huse 2/3

afudbygningen afm011er pa landsplan.Hvorfor skal vi producere mere end resten

aflandet? De 0Vrige kommuner ma ogsa tage deres del afbyrden.

Vi har met nok af larm og skyggeblink fra de vindm011er, vi har i dag - hvordan

bliver det ikke med m011er,der er mindst dobbelt sa ooje (150 m)?

Og husk pa, at det lollandske landskab er fladt og derfor ekstra sarbart.

Skrat pa sigt landbaserede moiler og anbring afloserne pa havet.

Hvorfor skal mange lide under m politikeres ambitioner og en gruppe investores

interesser? Vi holder af vort landskab og vor landsdel .

En kommune treppebombet med vindffi011ersretter en stopper for turisme - erhverv

og bosretning - alt det vi gerne viI ha' .


Lilian Dorrit Jørgensen

Fra: Vivi Henningsen [vivi2331@yahoo.dk]

Sendt: 28. juni 2010 12:17

Til: Teknik - og Miljømyndighed Officiel

Emne: vindmøller i Rødby fjord

Holeby den 28.6.2010 Vi fastholder

vores indsigelse fra den 9 Juli 2009 Dok. 563233 Venlig hilsen'

Vivi Henningsen

Kramnitze Grundejerforening

--- Den tors 9/7/09 skrev Vivi Henningsen :

> Fra: Vivi Henningsen

> Emne: Indsigelse mod debatoplæg til rejsning af kæmpemøller i

> Rødbyfjord

> Til: bjha@lolland.dk

> Dato: torsdag 9. juli 2009 13.03

> Lolland kommune

> Jernbanegade 7

> 4930 Maribo

> Att: Direktør Bjarne Hansen Teknik og Miljø forvaltning.

>

> 9 Juli 2009

>

>

> Indsigelse mod debatoplæg til rejsning af kæmpemøller i Rødbyfjord.

>

> Som formand for Kramnitze Grundejerforeningen må jeg på det skarpeste

> gøre indsigelse mod planen om at rejse kæmpe vindmøller i Rødbyfjord.

> Jeg gør opmærksom på at sommerhusområdet i Kramnitze er planlagt

> udvidet mod nord, og det er vigtig at fastholde dette, da der helt

> sikkert igen vil blive stor efterspørgsel på sommerhusgrunde, det vil

> de planlagte møller forhindre.

> Desuden er stranden ved Kramnitze,Lollands bedste og besøges årlig af

> mange turister, som kommer for at nyde fred og ro, og ikke mindst den

> smukke natur i det tidligere fjordområde, og ikke for at se møller, vi

> må have råd til at bevare nogen natur i nærheden af store

> turistområder.

>

> Venlig hilsen

> Vivi Henningsen

> Ellemosevej 39

> 4960 Holeby

>

>

> Trænger du til at se det store

> billede? Kelkoo giver dig gode tilbud på LCD TV! Se her

> http://dk.yahoo.com/r/pat/lcd

>

1


Lolland Kommune

Jernbanegade 7

4930 Maribo

teknik-ogmiljomyndighed@lolland.dk Rødby den 4. juli 2010

Bemærkninger til Lolland Kommunes forslag til temakommuneplan 2010-2022,

Vindmølleplan.

Det er med stor beklagelse, at vi ser forslaget til vindmølleplan for et større antal møller i

Rødby Fjord.

Vindmølleplanen er på rigtig mange punkter i strid med den gældende regionplan. Vi forstår

godt, at regionplanen skal afløses af den nye kommuneplan, som i dette tilfælde specifikt

drejer sig om vindmølleplanlægningen. Men det er dybt problematisk, når forslaget er i strid

med selveste ånden eller hensigten i den regionplan, som det på vindmølleområdet skal afløse.

For at sikre vindmøller opstillet, så de gør mindst mulig skade i landskabsoplevelsen, har det

været et ukrænkeligt princip, at mølleparker skal kunne opleves som selvstændige anlæg.

Derfor kravet om 3 km mellem vindmølleanlæg. Det er uacceptabelt, at planen taler om at

dele Rødby Fjord møllerne op i to områder for på den måde at presse flere møller ind i

området. Der skal selvfølgelig respekteres en mindsteafstand mellem sådanne anlæg på tre

km. eller 4,5 km som i den statslige udmelding. I det foreliggende forslag tales om 28 gange

totalhøjden; men med den meget store ”ventil” ved afstande mindre end 28 gange skal det

vurderes fra sag til sag. Det er uacceptabelt.

Store dele af Rødby Fjord er udpeget som jordbrugs- og beskyttelsesområde. Ifølge

retningslinjerne for denne udpegning må der ikke etableres anlæg, der kan forringe områdets

landskabs- og naturmæssige værdier. Opførelse af måske op til 30 møller til en samlet værdi

af 1,5 milliard kan vist siges at være tekniske anlæg som virkelig påvirker de landskabs- og

naturmæssige værdier.

Flere jordlodder i Rødby Fjord er i dag beplantet med fredsskov efter skovrejsning på over 200

ha siden årtusindskiftet. Flere projekter med vand og vådsætning i Rødby Fjord vil i væsentlig

grad standse den massive tilbagegang i biodiversiteten, som også Lolland Kommune er

forpligtiget til at gøre noget ved inden 2020, hvilket er indeholdt i et EU-direktiv. Kortsigtet

vindmølleplanlægning må ikke kollidere med virkelig fremadrettet natur-, miljø- og

arealplanlægning.

Den ekspertise, som amtet besad, er slet ikke til stede i den nye storkommune. Det må derfor

anbefales på det kraftigste at mest muligt fra regionplanen overføres til kommuneplanen

indenfor natur-, miljø- og arealanvendelsen.

Selveste tilblivelsen af vindmølleplanen er et eksempel på nødtvungen planlægning. Nye

statslige tiltag fik investorer på banen og Lolland Kommune’s forslag til vindmølleplan er

tydeligvis præget af ønsket om at få flest muligt møller opstillet. Presset fra investorerne har

været så stort, at hensynet til en fremtidig helhedsplan for naturområderne og biodiversiteten

tilsidesættes på det groveste. Eksempelvis affærdiges et utal af de indkomne bemærkninger

ved simpel negation. Vi savner en begrundelse for, hvorfor forvaltningen affærdiger velmente

problemstillinger fremført i de mange bemærkninger.

1


Det er bemærkelsesværdigt så mange bemærkninger der indkom i offentlighedsfasen fra 9.juni

til 10. juli 2009. Langt størstedelen af disse er kritiske over for vindmølleplanen. En meget stor

del af de kritiske bemærkninger er kommet fra borgere som føler sig generet af de kommende

møller eller ser det som meningsløst, når vi har så udmærket et alternativ ved placering på

havet. Her er der endnu god plads, produktionen langt større p. g. a. vindens større

energiindhold og teknologi og know-how er i dag til stede. Om end det er en stor opgave at

opføre en havvindmøllepark, er det i dag rimeligt uproblematisk.

Rødby Fjord området har i årtier haft planlæggernes bevågenhed ved det gamle Storstrøms

Amt, idet der i gældende regionplan er flere udpegninger på området. Kulturmiljø Rødby Fjord,

lavbundsareal, økologiske forbindelser ved alle kanalerne, kystnærhedszone og jordbrugs-og

beskyttelsesområde vil alle blive overtrådt med forslaget til vindmølleplan. Der findes i dag en

10 km. sikkerhedszone omkring Lolland-Falster Airport. Den vil forhindre de fleste af de 21

møller.

Ved omtalen af vindmølleplanerne for Rødby Fjord (side 39) er planlæggerne selv nået frem til

8 negative miljøpåvirkninger ud af 15 valgte kriterier. Det er den suverænt største negative

bedømmelse af alle 11 vindmølleområder. Det område, som har næstflest negative

miljøpåvirkninger er ifølge skemaet område T11 (Bogø Inddæmning og Store Vejlø). Her er der

kun 4 negative miljøpåvirkninger. Derfor kan vi anbefale at fravælge Rødby Fjord som

opstillingsområde.

Som vi forstår og læser kortet side 39 er der en fejl for så vidt angår beboelsen på

Langsvejlevej 17. Her er der kun godt 200 m til opstillingsområdet. Der er valgt forkert

centrum for 600 m cirklen. Dette er tidligere påpeget, men endnu ikke rettet.

Lolland Kommune er suverænt i superligaen, hvad angår udnyttelsen af vindenergien. Hvis

hele planen udnyttes vil det give problemer med overløb af billig strøm i perioder og til

gengæld vil det store antal vindmøller være synlige i landskabet, ved belysning om natten og

ved støj overalt i kommunen. Vi har slet ikke nogen forpligtigelse til at vedtage en så ambitiøs

vindmølleplan på bekostning af vores smukke og fredfyldte natur, som mange turister

heldigvis jævnligt kommer til øen for at nyde.

Mindre end 1 nyopstillet vindmølle hvert andet år vil være nok til at holde Lolland Kommune i

front i den statslige plan for udbygning af vindenergien.

Det er skuffende at vindmølleplanen lægger op til så massiv en opsætning af vindmøller i op til

150 m’s højde på bekostning af landskab og natur. Vi skal derfor anbefale at ramme T14 og T

15 helt udtages af planen og som alternativ henvises til en placering som en del af en

havvindmøllepark.

Med venlig hilsen

Karin Larsen Ole Westerholt Jørgensen

Sølyst, Langsvejlevej 17, 4970 Rødby

2


Lolland Kommune

Klima-, miljø- og tenikudvalget

Jernbanegade 7

4930 Maribo

Nykøbing den 2. juli 2010

Forslag til temakommuneplan – Vindmøller – indsigelse

Den 16. januar 2009 indsendte vi flere forslag til opstilling af

vindmøller i Lolland Kommune.

Forslag ”Hestehave” med 3 stk. Vestas V80 1,8MW møller er ikke

omfattet af kommuneplanforslaget.

På vegne af de respektive lodsejere, skal vi herved tillade os, at

gøre indsigelse mod, at forslaget ikke er medtaget og fastholder

forslaget/ansøgningen af ovennævnte dato.

Af vedlagte støj- og skyggeberegninger fremgår, at forslaget

overholder gældende regler for afstand og støjpåvirkning ved

nærmeste naboer, ligesom de vejledende regler for skyggekast på

10 timer/år ikke overskrides

De bedes venligst tilstille os kvittering for modtagelse af

nærværende brev.

Med venlig hilsen

Hanne B. Kjeldsen

Tlf.: 9670 3024

e-mail: hbk@wind1.dk

Bilag:

Støj og skyggekast beregning

Fuldmagt

Wind1 A/S

Holgersgade 1, 7900 Nykøbing Mors – tlf.: 9670 3000 – fax: 9670 3099

e-mail: info@wind1.dk

CVR: 27 92 09 18


Projekt:

Hestehave-Lolland

SHADOW - Hovedresultat

Forudsætninger for skyggeberegning

Maksimal afstand for påvirkning 2.000 m

Minimum solhøjde over horisont med indflydelse 3 °

Dagstep for beregning 1 dage

Tidsskridt til beregning 1 minutter

Solskinssandsynlighed (andel af tid fra solopgang til solnedgang hvor solen skinner)

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec

0,13 0,22 0,32 0,40 0,42 0,46 0,42 0,49 0,39 0,29 0,18 0,10

Driftstid

N NNØ ØNØ Ø ØSØ SSØ S SSV VSV V VNV NNV I alt

261 393 465 559 645 475 572 869 1.140 1.059 606 326 7.370

WindPRO version 2.6.1.248 Dec 2008

For at undgå skyggekast fra ikke synlig møller laves der en ZVI beregning

før skyggekastberegningen. ZVI beregningen baseres på følgende

forudsætninger

Højdelinier anvendt: Højdekonturer: CONTOURLINE_ONLINEDATA_0.wpo (1)

Lægivere anvendt i beregning

Betragterhøjde: 1,5 m

Netopløsning: 10 m

Målestok 1:200.000

Ny mølle Skyggemodtager

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

Udskrevet/Side

12-01-2009 12:58 / 1

Brugerlicens:

Wind 1 A/S

Holgersgade 1

DK-7900 Nykøbing M

96703000

Beregnet:

12-01-2009 12:55/2.6.1.248

Møller

UTM WGS84 Zone: 32 Mølletype

Øst Nord Z Rækkedata/Beskrivelse Aktuel Fabrikat Type-generator Power, Rotordiameter Navhøjde Omdr

rated

UTM WGS84 Zone: 32 [m] [kW] [m] [m] [Omdr]

1 642.080 6.073.059 -1,8 -23,4°, 275,9 m Ja Siemens SWT-2.3-93-2.300 2.300 92,6 80,0 16,0

2 641.962 6.073.309 -3,8 Ja Siemens SWT-2.3-93-2.300 2.300 92,6 80,0 16,0

3 641.845 6.073.558 -2,0 Ja Siemens SWT-2.3-93-2.300 2.300 92,6 80,0 16,0

Skyggemodtager-Inddata

UTM WGS84 Zone: 32

Nr. Øst Nord Z Bredde Højde Højde Grader fra syd Vinduets Retningsmetode

over jord med uret hældning

[m] [m] [m] [m] [°] [°]

A 641.104 6.074.122 -0,2 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

B 641.482 6.074.567 -1,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

C 642.349 6.074.584 -2,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

D 642.559 6.074.463 -2,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

E 642.557 6.074.083 -1,1 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

F 642.531 6.073.980 -2,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

G 642.546 6.073.875 -2,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

H 642.516 6.073.727 -2,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

I 642.824 6.072.921 -0,6 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

J 642.725 6.072.647 -1,4 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

K 642.225 6.072.274 0,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

L 641.881 6.072.343 0,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

M 641.671 6.072.339 0,0 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

N 641.209 6.072.727 1,3 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

O 641.026 6.073.996 -1,2 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Drivhustilstand"

Beregningsresultater

Skyggemodtager

Skygge, worst case Skygge, forventede værdier

Nr. Skyggetimer pr. år Skyggedage Maks. skygge- Skyggetimer pr. år

pr. år timer pr dag

[h/år] [dage/år] [h/dag] [h/år]

A 25:55 102 0:24 1:53

B 0:00 0 0:00 0:00

C 0:00 0 0:00 0:00

D 14:15 58 0:21 1:00

Fortsættes næste side...


Projekt:

Hestehave-Lolland

SHADOW - Hovedresultat

...fortsat fra sidste side

Skygge, worst case Skygge, forventede værdier

Nr. Skyggetimer pr. år Skyggedage Maks. skygge- Skyggetimer pr. år

pr. år timer pr dag

[h/år] [dage/år] [h/dag] [h/år]

E 31:01 99 0:25 2:53

F 32:49 116 0:27 3:34

G 40:00 125 0:28 4:26

H 61:45 151 0:32 7:35

I 41:27 137 0:29 9:30

J 23:15 59 0:30 5:12

K 0:00 0 0:00 0:00

L 0:00 0 0:00 0:00

M 0:00 0 0:00 0:00

N 24:32 89 0:24 6:37

O 18:51 82 0:24 1:57

Samlet skyggekast på skyggemodtagerne fra hver enkelt mølle

Nr. Navn Worst case

[h/år]

1 3*Siemens SWT-2.3-93 2300 92.6 !O! nav: 80,0 m afst.: 276 m vinkel: -23° (12.1) 91:28

2 3*Siemens SWT-2.3-93 2300 92.6 !O! nav: 80,0 m afst.: 276 m vinkel: -23° (12.1) 105:47

3 3*Siemens SWT-2.3-93 2300 92.6 !O! nav: 80,0 m afst.: 276 m vinkel: -23° (12.1) 97:48

WindPRO version 2.6.1.248 Dec 2008

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

Udskrevet/Side

12-01-2009 12:58 / 2

Brugerlicens:

Wind 1 A/S

Holgersgade 1

DK-7900 Nykøbing M

96703000

Beregnet:

12-01-2009 12:55/2.6.1.248


WindPRO version 2.6.1.248 Dec 2008

Ny mølle

0 250 500 750 1000 m

Kort: Dannemare 1411 III NØ, Udskriftsmålestok 1:20.000, Kortcentrum UTM WGS 84 Zone: 32 Øst: 641.978 Nord: 6.073.123

Isolinier viser skygge i Skyggetimer pr. år. Beregning af reel værdi.

0 5 10 15

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

Projekt:

Hestehave-Lolland

SHADOW -

KMS kort: DISC01_6.IT

Fil:

DISC01_6.IT

Udskrevet/Side

12-01-2009 12:58 / 3

Brugerlicens:

Wind 1 A/S

Holgersgade 1

DK-7900 Nykøbing M

96703000

Beregnet:

12-01-2009 12:55/2.6.1.248


Projekt:

Hestehave-Lolland

DECIBEL - Hovedresultat

DANSKE REGLER FOR STØJBEREGNING.

Beregningen er baseret på "Bekendtgørelse nr. 1518 af 14. dec 2006" fra Miljøministeriet.

Støjbelastningen fra vindmøller må ikke overstige følgende grænseværdier: (Vindhastigheder i

10 m højde)

1) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra al anden

beboelse end vindmølleejerens private beboelse i det åbne land:

a) 44 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s.

b) 42 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s.

2) I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer i områder, der anvendes til eller i

lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- eller kolonihaveformål

eller som rekreative områder:

a) 39 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s.

b) 37 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s.

Hvis een mølle har rentoner i støjemissionen, øges støjen ved modtageren med 5 dB.

Møller

WindPRO version 2.6.1.248 Dec 2008

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

Udskrevet/Side

12-01-2009 12:57 / 1

Brugerlicens:

Wind 1 A/S

Holgersgade 1

DK-7900 Nykøbing M

96703000

Beregnet:

Målestok 1:200.000

Ny mølle Støjfølsomt område

12-01-2009 12:08/2.6.1.248

UTM WGS84 Zone: 32 Mølletype Støjdata

Øst Nord Z Rækkedata/Beskrivelse Aktuel Fabrikat Type-generator Power, Rotordiameter Navhøjde Oprettet Navn Første LwaRef Sidste LwaRef Rentoner Oktavdata

rated af vindhastighed vindhastighed

UTM WGS84 Zone: 32 [m] [kW] [m] [m] [m/s] [dB(A)] [m/s] [dB(A)]

1 642.080 6.073.059 -1,8 -23,4°, 275,9 m Ja Siemens SWT-2.3-93-2.300 2.300 92,6 80,0 USER Level 0 - - SIEMENS Oktavopdelt 105,1/103,4dB(A) 6,0 103,4 8,0 105,1 Nej Ja

2 641.962 6.073.309 -3,8 Ja Siemens SWT-2.3-93-2.300 2.300 92,6 80,0 USER Level 0 - - SIEMENS Oktavopdelt 105,1/103,4dB(A) 6,0 103,4 8,0 105,1 Nej Ja

3 641.845 6.073.558 -2,0 Ja Siemens SWT-2.3-93-2.300 2.300 92,6 80,0 USER Level 0 - - SIEMENS Oktavopdelt 105,1/103,4dB(A) 6,0 103,4 8,0 105,1 Nej Ja

Beregningsresultater

Lydniveau

Støjfølsomt område UTM WGS84 Zone: 32 Krav Lydniveau Krav overholdt ?

Nr. Navn Øst Nord Z Beregningshøjde Vindhastighed Støj Afstand Fra møller Støj Afstand Alle

[m] [m] [m/s] [dB(A)] [m] [dB(A)]

A Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (98) 641.104 6.074.122 -0,2 1,5 6,0 42,0 472 35,4 Ja Ja Ja

A 8,0 44,0 472 37,1 Ja Ja

B Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (99) 641.482 6.074.567 -1,1 1,5 6,0 42,0 472 34,0 Ja Ja Ja

B 8,0 44,0 472 35,7 Ja Ja

C Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (100) 642.349 6.074.584 -2,0 1,5 6,0 42,0 472 33,8 Ja Ja Ja

C 8,0 44,0 472 35,5 Ja Ja

D Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (101) 642.559 6.074.463 -2,0 1,5 6,0 42,0 472 33,9 Ja Ja Ja

D 8,0 44,0 472 35,6 Ja Ja

E Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (102) 642.557 6.074.083 -1,1 1,5 6,0 42,0 472 36,8 Ja Ja Ja

E 8,0 44,0 472 38,5 Ja Ja

F Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (103) 642.531 6.073.980 -2,0 1,5 6,0 42,0 472 37,8 Ja Ja Ja

F 8,0 44,0 472 39,5 Ja Ja

G Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (104) 642.546 6.073.875 -2,0 1,5 6,0 42,0 472 38,5 Ja Ja Ja

G 8,0 44,0 472 40,2 Ja Ja

H Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (105) 642.516 6.073.727 -2,0 1,5 6,0 42,0 472 39,9 Ja Ja Ja

H 8,0 44,0 472 41,6 Ja Ja

I Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (106) 642.824 6.072.921 -0,6 1,5 6,0 42,0 472 37,6 Ja Ja Ja

I 8,0 44,0 472 39,3 Ja Ja

J Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (107) 642.725 6.072.647 -1,4 1,5 6,0 42,0 472 37,1 Ja Ja Ja

J 8,0 44,0 472 38,8 Ja Ja

K Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (108) 642.225 6.072.274 0,0 1,5 6,0 42,0 472 36,7 Ja Ja Ja

K 8,0 44,0 472 38,4 Ja Ja

L Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (109) 641.881 6.072.343 0,0 1,5 6,0 42,0 472 37,5 Ja Ja Ja

L 8,0 44,0 472 39,2 Ja Ja

M Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (110) 641.671 6.072.339 0,0 1,5 6,0 42,0 472 36,8 Ja Ja Ja

M 8,0 44,0 472 38,5 Ja Ja

N Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (111) 641.209 6.072.727 1,3 1,5 6,0 42,0 472 36,9 Ja Ja Ja

N 8,0 44,0 472 38,6 Ja Ja

O Noise sensitive point: Dansk 2007 - Dansk 2007, åbent land (112) 641.026 6.073.996 -1,2 1,5 6,0 42,0 472 35,5 Ja Ja Ja

O 8,0 44,0 472 37,2 Ja Ja


Projekt:

Hestehave-Lolland

DECIBEL - Hovedresultat

Afstande (m)

Mølle

SFO 1 2 3

A 1443 1183 931

B 1622 1346 1072

C 1548 1332 1143

D 1483 1299 1152

E 1129 976 884

F 1025 880 805

G 940 813 769

H 798 694 692

I 757 945 1169

J 766 1010 1267

K 798 1067 1339

L 744 970 1216

M 828 1013 1232

N 932 952 1047

O 1409 1161 928

WindPRO version 2.6.1.248 Dec 2008

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

Udskrevet/Side

12-01-2009 12:57 / 2

Brugerlicens:

Wind 1 A/S

Holgersgade 1

DK-7900 Nykøbing M

96703000

Beregnet:

12-01-2009 12:08/2.6.1.248


Projekt:

Hestehave-Lolland

DECIBEL - KMS kort: DISC01_6.IT

Fil: DISC01_6.IT

WindPRO version 2.6.1.248 Dec 2008

WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf. +45 96 35 44 44, Fax +45 96 35 44 46, e-mail: windpro@emd.dk

Udskrevet/Side

12-01-2009 12:57 / 3

Brugerlicens:

Wind 1 A/S

Holgersgade 1

DK-7900 Nykøbing M

96703000

Beregnet:

12-01-2009 12:08/2.6.1.248

0 250 500 750 1000 m

Kort: Dannemare 1411 III NØ, Udskriftsmålestok 1:20.000, Kortcentrum UTM WGS 84 Zone: 32 Øst: 641.885 Nord: 6.073.236

Støjberegningsmetode: Dansk 2007. Vindhastighed: 8,0 m/s

Ny mølle Støjfølsomt område

Højde over havoverflade fra aktivt linie objekt

39,0 dB(A) 44,0 dB(A)


Under henvisning til Forslag til Temakommuneplan 2010‐2022 Vindmølleplaner af April 2010, kan jeg oplyse at Knuthenborg

fuldt støtter op om projektet på side 21 ”Ved Knuthenborg/Hunseby”. Det er vores vurdering, at vindmøller på denne placering

ikke vil genere driften af Knuthenborg Park.

Mvh.

Christoffer Knuth

17-08-2010

Side 1 af 1


FREDSHOLM GODS A/S

c/o Hovvasen 9

4983 Dannemare

Lolland Kommune

Jernbanegade 7

4930 Maribo

Bemærkninger til

”Temakommuneplan for vindmøller”

den 3. juli 2010

Fredsholm Gods A/S vil hermed gerne tilkendegive sin fortsatte interesse og samarbejdsvilje i forbindelse

med opsætning af vindmøller i område 360‐T11 Bogø Vig/Vejlø.

Dermed vil godset kunne bidrage til fremstilling af Co2‐neutral energi, således som det også er målet på

såvel national som kommunal plan. I dette tilfælde ved at udnytte den naturlige ressource som stedet har,

nemlig vinden. I Lolland Kommunes Klima‐ og Energistrategi lyder visionen som følger:

” Lolland Kommune vil skabe energi og vækst med udgangspunkt i Lollands naturlige ressourcer.”

Bogø Vig/Vejlø er særdeles velvalgt og synes, som én af de bedst mulige områder, at opfylde de kriterier

der opsættes for udpegning af vindmølleområder.

Specielt skal nævnes de store afstande til nærmeste beboelse.

Møllerne har heller ingen indflydelse på biologien i det nærmest liggende Natura 2000 område. Derimod

befæster møllerne det ”brand” man ønsker at give Lolland som producent af miljørigtig energi.

Med venlig hilsen

Gustav von Rosen

Fredsholm Gods A/S


Lolland kommune

Jernbanegade 7

4930 Maribo

Kgs. Lyngby den 12 juli. 2010

Som projektudvikler i flere af de forslået vindmølleområder i kommunen tillader jeg mig at gøre

politikkerne opmærksom på de muligheder/fordele, som lodsejerne, naboerne og resten af

befolkningen i kommunen har, såfremt vores vindmølleprojekter bliver realiseret.

Ifølge VE‐loven har naboer og resten af befolkningen i kommunen følgende muligheder:

‐ Naboer og resten af befolkningen i kommunen har mulighed for at købe en samlet andel på op

til 20 procent af vindmølleprojektet til kostpris.

‐ Naboer har mulighed for at få vurderet om deres hus vil lide et tab når vindmøllerne opstilles.

Såfremt det vurderes at deres hus lider et tab på over 1 % af ejendomsvurderingen, skal

projektudvikler erstatte værdiforringelsen.

‐ Kommunen kan søge energinet.dk om 88.000 DKK/MW til almen formål.

European Wind Farms a/s udvikler områderne i samarbejde med lodsejerne. Grunden til at lodsejerne

benytter European Wind Farms a/s, skyldes at det er enormt kapitalkrævende at udvikle og opstille

vindmøller. Selvom European Wind Farms a/s står som projektudvikler har lodsejerne mulighed for at få

stor indflydelse på projektet og lodsejerne har også mulighed for at få delejerskab i vindmøllerne. Den

del af vindmøllen som tilfalder European Wind Farms a/s planlægges at blive placeret i et selskab i

kommunen, således at skatteindtægterne fra vindmøllerne vil forblive i kommunen.

Endvidere vil vi, så vidt det er muligt, benytte lokale firmaer til at udbygge vejnettet, lave fundament

osv.

________________________________________________________________

Andreas von Rosen

Project Manager

avr@ewf-dk.dk

m: +45 28 12 91 93 · t: +45 88 70 82 57 · f: +45 88 70 82 15

________________________________________________________________

Diplomvej 377 · 2800 Lyngby · Denmark · www.europeanenergy.dk

More magazines by this user
Similar magazines