Download Scannews 2009 no. 2 - Zendium tandpasta

www.zendium.dk www.zendium.no www.zendium.se
Nr. 2 / 2009
Tema: Modus Vivendi
professional dental care
Övervikt
och karies
Side 3
Spise-
forstyrrelser
og tannhelse
Side 4
Syreholdige
fødevarers
erosive potentiale
og spyttes tandbeskyttende
rolle
Side 6

2
Lena Krok, Lene W. Heilskov og
Torbjørn Wilhelmsen
Kære læser,
Influenzaen A1N1 er vist verdens bedst
varslede katastrofe. Langt sjældnere hører
vi varslinger om de problemer, som kommer
snigende – men som også spreder sig
meget hurtigt i dele af befolkningen. Denne
gang har vi i redaktionsgruppen valgt at
fokusere på livsstil og mulige konsekvenser
for både den generelle sundhed og
tandsundheden.
Nye europæiske studier viser, at cirka 20 %
af børn og unge har forekomst af erosioner
på tænderne. Dette har atter sat skub i
debatten om forbruget af kulsyreholdige
drikkevarer og frugtjuicer. Men det er
selvsagt også vigtigt både for den enkelte
og for samfundsøkonomien, at tandlæger
og tandplejere er opmærksomme på
fænomenet og igangsætter forebyggelsesprogrammer
målrettet til børn, inden de
når puberteten.
Læskedrikke smager godt og er en del
af en moderne livsstil. Spørgsmålet er
hvordan patienterne selv kan forebygge
erosionsskader og hvad producenter af
læskedrikke kan gøre for at reducere den
negative effekt af deres produkter. Her
findes endnu uopdyrkede muligheder og
forskerteams har derfor arbejdet på at
modificere syreholdige fødevarers erosive
potentiale med fx. kalcium-og fosfatsalte,
fluorid eller mælkeproteiner.
God læselyst!
Lene Krok, Torbjørn Wilhelmsen
og undertegnede Lene Heilskov
Med venlig hilsen
Lene Wedel Heilskov
Aut. Tandplejer/
klinisk konsulent Oral Care
Ansvarshavende redaktør
zendium professional dental care
Layout og produktion:
liat hansen REKLAME
Indhold
Övervikt och karies .......................................................... 3
Spiseforstyrrelser og tannhelse ..................................... 4
Syreholdige fødevarers erosive potentiale og
spyttes tandbeskyttende rolle ........................................ 6
Her træffes zendium i 2009-2010
7. september Tannpleierseminar Førde, N
24-25. september Dental Fair Vejle, DK
24-25. september Barntandvårdsdagarna Uppsala, SE
1. oktober zendium prisen København, DK
8. oktober DSSO Odense, DK
15-17. oktober Nordental Lillestrøm, N
16. oktober zendium prisen 2009 Lillestrøm, N
12-14. november Swedental Stockholm, SE
15-17. april Scandefa København, DK

Övervikt och karies
Dowen Birkhed Anita Alm
Dowen Birkhed, professor, Avdelningen för cariologi,
Institutionen för Odontologi, Göteborgs universitet,
Sverige. E-post: birkhed@odontologi.gu.se
Anita Alm, övertandläkare, Specialistkliniken
för Barn- och Ungdomstandvård, Kärnsjukhuset,
Skövde, Sverige. E-post: anita.alm@vgregion.se
Både karies och fetma är multifaktoriella sjukdomar
associerade till bland annat kostvanor
och socioekonomiska faktorer. Vissa studier
tyder på att det finns ett samband mellan
övervikt och kariesförekomst, även om resultaten
inte är entydiga. Kostråden för en god
tandhälsa är till stora delar desamma som för
att förebygga övervikt och fetma, där måltidsordning,
intagsfrekvens och ett minskat intag
av läsk och godis utgör en central del.
Sedan början av 80-talet har förekomst av
övervikt och fetma ökat mycket påtagligt bland
barn internationellt. Ökningen de senaste
decennierna har varit större hos barn än
hos vuxna (1). Fetma i befolkningen varierar
geografiskt. På landsbygden är förekomsten
högre än i städer och tätorter. Idag är cirka 18
procent av svenska tioåriga barn överviktiga
och mellan 3-5 procent har fetma (2). Det finns
dock tecken som tyder på att denna trend håller
på att stanna upp.
Referenser
1. Neovius M, et al. Prevalence of obesity in
Sweden. Obes Rev 2006; 7: 1-3.
2. www.vgregion.se/beslutstodfetma. 2009
3. Kantovitz KR, et al. Obesity and dental
caries--A systematic review. Oral Health
Prev Dent 2006; 4: 137-44.
4. Kopycka-Kedzierawski DT, et al. Caries
status and overweight in 2- to 18-year-old
US children: findings from national surveys.
Community Dent Oral Epidemiol 2008; 36:
157-67.
5. Gerdin EW, et al. Dental caries and body
mass index by socio-economic status in
Swedish children. Community Dent Oral
Epidemiol. 2008; 36: 459-65.
Samband BMI – karies
Sambandet mellan kost och karies har påvisats
i ett stort antal studier under senare hälften
av 1900-talet. Samband mellan övervikt/
fetma och karies har däremot inte uppmärksammats
förrän under senare år. Relativt få
studier avseende samband mellan BMI (Body
Mass Index) och karies har publicerats och
en översiktsartikel från 2006 visade motsägelsefulla
resultat (3). Bland nya studier som
inte har uppvisat några samband kan nämnas
Kopycka-Kedzierawski et al. (4). Det finns
dock även några nyligen publicerade studier
som visar ett samband (5-7). Ett exempel är
en studie med ungdomar som behandlades
för fetma, där man fann ett samband mellan
BMI och förekomst av karierade tänder (6). I
en nyligen publicerad svensk studie visades
också att ungdomar med övervikt och fetma
hade signifikant högre förekomst av approximalkaries
jämfört med normalviktiga (7). En
möjlig förklaring kan vara högre förekomst av
kariesframkallande bakterier hos personer
med övervikt och fetma. En svensk studie
visade nämligen att kvinnor som hade fetma i
medeltal hade tio gånger mer ”kariesbakterier”
än normalviktiga (8). Kariesbakterierna gynnas
av frekvent intag av sockerrika produkter,
vilket i sin tur ger en sur miljö i munnen. Sammantaget
leder detta till ökad kariesrisk. Det
finns också vissa belägg för att salivsekretionen
är något lägre hos individer med högt BMI
(9). Eftersom saliven har en skyddande effekt
på tänderna skulle även detta kunna vara en
förklaring till högre förekomst av karies hos
personer med fetma.
Multifaktoriella sjukdomar
Både karies och fetma är multifaktoriella
sjukdomar med en komplex etiologi och båda
6. Bailleul-Forestier I, et al. Caries experience
in a severely obese adolescent population.
Int J Paediatr Dent 2007; 17: 358-63.
7. Alm A, et al. Body adiposity status in teenagers
and snacking habits in early childhood
in relation to approximal caries at 15 years
of age. Int J Paediatr Dent 2008; 18: 189-96.
8. Barkeling B, et al. Intake of sweet foods
and counts of cariogenic microorganisms in
relation to body mass index and psychometric
variables in women. Int J Obes Relat
Metab Disord 2002; 26: 1239-44.
9. Flink H, et al. Prevalence of hyposalivation
in relation to general health, body mass
index and remaining teeth in different age
är associerade till kostvanor och socioekonomiska
faktorer. Framförallt intag av söta kaloririka
drycker har uppmärksammats som en risk
för både sämre tandhälsa och ökad kroppsvikt
(10, 11). I Sverige har konsumtionen av läskedrycker
under en knapp 30-årsperiod ökat
från 30 liter per person och år till 86 liter.
Förebyggande insatser viktiga
Det är viktigt att arbeta med förebyggande
och hälsofrämjande strategier för att på lång
sikt – och på populationsnivå – begränsa
problemen kopplade till ökande fetma. Huvudsakliga
orsaken till den ökning av övervikt
och fetma vi sett de sista 20-30 åren är den
”fetmabildande” miljön, varför fokus riktas
mot denna. Samarbete ”över gränserna”, till
exempel mellan kommun, hälsovård, sjukvård,
tandvård och olika intresseorganisationer
behöver prioriteras (2). Målet måste vara att
tidigt etablera goda matvanor. De kostråd
som ges för god oral hälsa och viktreduktion
är till stora delar lika, i båda fallen ligger stort
fokus på en bra måltidsordning och minskad
sötsakskonsumtion.
groups of adults. Community Dent Oral
Epidemiol 2008; 36: 523-31.
10. Harrington S. The role of sugar-sweetened
beverage consumption in adolescent
obesity: a review of the literature. J Sch
Nurs 2008; 24: 3-12.
11. Marshall TA, et al. Dental caries and
childhood obesity: roles of diet and socioeconomic
status. Community Dent Oral
Epidemiol 2007; 35: 449-58.
3

Spiseforstyrrelser og tannhelse
Ann-Katrin
Anne Nordrehaug
Johansson
Åstrøm
Foto: Torbjørn Wilhelmsen
Ann-Katrin Johansson er 1.amanuenis ved Det
medisinsk-odontologiske fakultet ved Universitet
i Bergen hvor hun leder Seksjon for kariologi ved
Institutt for klinisk odontologi. E-post:
Ann-Katrin.Johansson@iko.uib.no
Anne Nordrehaug Åstrøm er professor ved Det
medisinsk-odontologiske fakultet ved Universitet i
Bergen, Institutt for klinisk odontologi, Seksjon for
samfunnsodontologi. E-post:
Anne.Aastrom@iko.uib.now
Spiseforstyrrelsenes epidemiologi
Hvor vanlig forekommende er spiseforstyrrelser
i befolkningen? Spiseforstyrrelsenes
epidemiologi kan gi svar på dette spørsmålet.
Epidemilogi er læren om sykdommers årsak,
forekomst, og utvikling over tid. Insidens
og prevalens brukes når man vil beskrive
sykdomstilvekst og sykdomsforekomst. Med
prevalens (punktprevalens) mener vi den
andel av en gitt befolkning som har en sykdom
ved et gitt tidspunkt, mens insidens måler
sykdomstilvekst, for eks. andelen av en gitt
befolkning som rammes av spiseforstyrrelse i
løpet av et år (1). Noen ganger måles livstidsprevalens,
eller andelen av en gitt befolkning
som svarer ja på spørsmålet – ”Har du noen
gang i ditt liv hatt spiseforstyrrelse”?
Alle epidemiologiske data er avhengig av at
man bruker standardiserte diagnosekriterier
for tilstanden som beskrives (2). Et problem
med tilgjengelige diagnostiske systemer er
at kriteriene forandrer seg over tid. Et tidlig
kriterium for anorexia nervosa var vekttap på
25%. Dette ble justert til 15%. Et annet problem
er at forskere bruker ulike spørreskjema for å
måle spiseforstyrrelser. Valg av målemetode
får dermed følger for hvilken type informasjon
man får og dermed for hvilke konklusjoner man
kan trekke. Varierende kriterier og undersøkelsesmetoder
gjør forskningsresultater vanskelig
sammenlignbare. Dette har slått ut i overdrevne
beregninger om forekomsten av spiseforstyrrelser
så vel som antagelser om en epidemi.
I virkeligheten er det mye som taler for at sykdomstilveksten
av anorexia nervosa har vært
relativt stabil de senere 25 år med en mulig
4
svak økning av bulemia nervosa. Det er også
forskjell mellom forekomsten av spiseforstyrrelser
i befolkningen og påtrykk av henvisninger
til behandling. Anslagsvis kommer bare 30
prosent av alle som har anorexia og 6 prosent
av alle som har bulimia til behandling. De fleste
epidemiologiske studier er det vi kaller sykehusbaserte
og henter informasjon fra pasientregistre.
Mange forskere har for eksempel gjort
undersøkelser av forekomst blant psykiatriske
pasienter. Bare et fåtall undersøkelser er foretatt
i befolkningen generelt.
Statens Helsetilsyn (2) antyder en insidens
av anorexia nervosa på ca 10-40 nye tilfeller
pr 100000 kvinner /år mens prevalensen
ligger på 0.2-0.4 prosent. Nye årlige tilfeller av
bulemia nervosa er beregnet til 5-65 nye tilfeller
per 100.000 kvinner per år. Prevalensen
varierer fra 1 -2 prosent. De fleste undersøkelser
gjelder kvinner i alderen 15-30 år. Når det
gjelder sykelig overspising, antydes en prevalens
mellom 1.5 og 3.2 prosent. En selvrapporteringsundersøkelse
blant norske kvinner
fant en livstidprevalens og punktprevalens på
henholdsvis 8.7% og 3.8% for spiseforstyrrelser
generelt (3). Studier fra USA og Europa
viser en livstidsprevalens av anorexi, bulemi
og sykelig overspising på henholdsvis 0.9, 1.5,
og 3.5 prosent blant kvinner og 0.3, 0.5 og
2.0 prosent blant menn (4). Spiseforstyrrelser
har ulik alvorlighetsgrad. Sammenlignet med
andre psykiatriske lidelser har anorexia høy
dødelighet; risikoen er fire til ti ganger høyere
enn i befolkningen for øvrig (2).
Sosiokulturelle, biologiske og psykologiske
faktorer spiller en viktig rolle i utviklingen
av spiseforstyrrelser. Tradisjonelt har man
karakterisert spiseforstyrrelser som kvinnesykdommer,
da 95% av de som rammes er
kvinner. Sannsynligvis er det mange kvinner
og kanskje enda flere menn som lider av en
spiseforstyrrelse uten å ha blitt diagnostisert.
Spiseforstyrrelser debuterer typisk i ungdoms-
og tidlig voksen alder og knyttes gjerne til
miljøer der utseende, vekt og figur spiller en
viktig rolle så som dans og ulike sportsmiljøer
og til modellyrket. Det er funnet høyere prevalens
innenfor disse miljøer sammenliknet med
befolkningen generelt. Den vestlige kultur kan
på mange måter sies å være en risikokultur
med tanke på tynnhetsideal og slankepress
(2). Selv om spiseforstyrrelser tradisjonelt er
betraktet som en ”vestig sykdom”, viser nyere
studier at særlig sykelig overspising og bulemia
nervosa også forekommer i tradisjonelle
kulturer og i utviklingsland.
Tannhelsetjenesten og pasienter
med spiseforstyrrelser
En pasient med spiseforstyrrelser forbinder
ofte munnen med uro, skyld, skam og smerte.
Studier har vist at omtrent en tredjedel av
disse pasienter har tannbehandlingsskrekk og
at dette ofte er årsaken til uregelmessig bruk
av tannhelsetjenester (5). En tidlig diagnose
av spiseforstyrrelser ansees å redusere risikoen
for at pasienten låser seg i et anorektisk
og eller bulemisk atferdsmønster og er fordelaktig
ikke bare for den psykologiske behandlingen
men også med tanke på å forebygge
odontologiske og medisinske komplikasjoner
forbundet med sykdommene (6).
Symptomer både i og utenfor munnen (intra-
og ekstra symptomer) kan forekomme som en
konsekvens av spiseforstyrrelser (7,8). Noen
av disse symptomer er reversible (og følger
sykdomsforløpet) mens andre er irreversible
(Tabell 1). Vanlige årsaker er hyppig inntak
av mat- og drikkevarer rike på kullhydrater og
eller sure produkter ofte i sammenheng med
regelmessig selvprovosert oppkast. Omfanget
av erosjonskader (etseskader på tennene)
forbundet med oppkast varierer avhengig av
den kjemiske sammensetningen av magesyre
(pH 1) men også avhengig av det vi spiser og
drikker. Hvor mye og ofte man kaster opp er
Tabell 1. Eksempel på orale symptomer
ved spiseforstyrrelser (Johansson AK,
Carlsson GE (eds). Dental erosion.
Bakgrund och kliniska aspekter. Stockholm:
Förlagshuset Gothia 2006.
Munntørrhet
Forandring i spyttets
sammensetning
Tørre lepper
Munnvinkelragader
Karies
Erosjonsskade på tennene
Tannkjøttbetennelse
Bakteriebellegg
Halsbetennelse
Sår i munnslimhinnen
Munnblemmer
Hovne spyttkjertler/
Spyttkjertelbetennelse
Bittfysiologiske problemer
(kjeveleddproblemer)
Hodepine

individuelt og varierer med sykdomsforløpet.
I forbindelse med oppkast føles munnen
ofte uren. Det er derfor vanlig at pasienter
utfører grundig tannrengjøring etter oppkast.
I enkelte tilfeller utføres tannpuss i forkant av
munnskylling med brus/leskedrikk, i beste fall
med vann. Tannemaljen mykner og eroderer
som en konsekvens av sur påvirkning fra
mageinnhold og munnskylling. Påfølgende
tannbørsting medfører at tennene ikke bare
rengjøres men også brytes ned, abraderes.
Risikoen for øket slitasje av tennene er derfor
større ved kombinasjonen oppkast og minutiøs
tannhygiene sammenlignet med om bare
mageinnholdet påvirker tannen (9).
Pågående (egne) studier har påvist en kraftig
øket forekomst av bittfysiologiske problemer
hos en gruppe relativt unge pasienter med
spiseforstyrrelser sammenlignet med friske
kontrollpasienter. Omtrent halvparten av
pasientene hadde denne type av problemer
bestående hovedsakelig av muskulære smerter
i ansikt – og hoderegionen. Det er ikke
uvanlig at pasienter under eller etter episoder
med aktiv spiseforstyrrelse har (tann – og kjeveleddsproblemer)
orale problemer. Dersom
pasienter under spisetrening, en terapi som
Referenser
1. Magnus P, Bakketeig LS. Epidemiologi.
Revidert utgave. Gyldendal Norsk Forlag,
Oslo, 2003
2. Statens Helsetilsyn. Alvorlige spiseforstyrrelser.
Retningslinjer for behandling i
spesialisthelsetjenesten, 2002.
3. Gøtestam KG, Agras WS. General population
based epidemiological study of
eating disorders in Norway. Int J Eat Disord
1995;18: 119-126.
4. Hudson JI,.Hiripi E, Pope HG Jr, Kessler
RC.. The prevalence and correlates of
eating disorders in the national comorbidity
survey replication Biol Psychiatry 2007; 61:
348-58.
5. Willumsen T, Graugaard, PK. Dental
fear, regularity of dental attendance and
ofte anvendes ved spiseforstyrrelser, har problemer
med isninger fra tennene, munntørrhet
eller redusert tyggekapasitet, innebærer dette
at spisetreningen blir enda vanskeligere. Det
er derfor viktig at også helsepersonell utenfor
tannhelsetjenesten har kunnskaper om de
munnhelseproblemer som kan forekomme i
forbindelse med spiseforstyrrelser. En undersøkelse
utført i 2003 ved 40 spesialenheter
for spiseforstyrrelser i Sverige viste at 60
prosent av enhetene mente at tannhelsen
var et hyppig problem for pasientene. I tillegg
mente over 80 prosent av enhetene at tannhelsen
hadde stor betydning for den totale
rehabiliteringen av spiseforstyrrelser. Dette
til tross, bare 280 av de totalt 2 600 pasienter
som startet behandling for spiseforstyrrelser
på daværende tidspunkt ble henvist til tannhelsetjenesten.
På sin side hadde tannhelsetjenesten
henvist bare seks pasienter til
behandling for spiseforstyrrelser (6).
Helsepersonell føler ofte usikkerhet i forhold
til pasienter med mistenkt spiseforstyrrelse
(10). Studier av svenske tannleger har vist
at til tross for mistanke om spiseforstyrrelser
velger en tredjedel av tannlegene å ikke ta
opp spørsmålet med hverken sine pasienter
subjective evaluation of dental erosion in
women with eating disorders. Eur J Oral Sci
2005;113:297-302.
6. Johansson AK, Norring C. Tandvårdsrutiner
och munhälsans betydelse för behandling
av ätstörningspatienter uppskattad av
specialiserade ätstörningsenheter i Sverige.
Abstract. The 6th Nordic Conference on
Eating Disorders, Oslo, Norway, 2004.
7. Öhrn R, Enzell K, Angmar-Månsson B.
Oral status of 81 subjects with eating disorders.
Eur J Oral Sci 1999;107:157-63.
8. Svenska psykiatriska föreningen. Ätstörningar
– kliniska riktlinjer för utredning och
behandling. Svensk Psykiatri nr. 8. Stockholm,
Svenska Psykiatriska Föreningen och
Förlagshuset Gothia AB, 2005.
eller pasientens foreldre. En tredjedel velger
å ta opp spørsmålet og har dermed fått
diagnose om spiseforstyrrelse bekreftet. En
annen tredjedel av tannlegene som velger
å konfrontere pasient/foreldre med mistanke
om spiseforstyrrelse, oppgir imidlertid at de
ikke får sine mistanker bekreftet (10). Selvrapportert
kunnskap om spiseforstyrrelser blant
tannlegene som deltok i denne studien var lav
og var tilegnet via media som for eksempel
aviser og TV. Ca 90 prosent av tannlegene
mente at de trengte mere opplæring og
informasjon hva gjelder den odontologiske
behandlingen av pasienter med spiseforstyrrelser.
Studien konkluderte med mangelfull
kunnskap og klinisk erfaring hos tannleger
når det gjelder pasienter med spiseforstyrrelser.
Et opplyst og forståelsesfullt tannhelsepersonell
har en unik mulighet å være blant
de første som oppdager en spiseforstyrrelse.
Økte kunnskapsnivå hos denne yrkesgruppen
kan resultere i øket engasjement når det
gjelder forebygging og behandling av spiseforstyrrelser
(11). Forebygging og behandling
rettet mot barn og unge er spesielt etterspurt
i Sosial- og helsedepartementets strategiplan
mot spiseforstyrrelser.
9. Kjældgaard M, Van der Ster G, Lago C,
Angmar-Månsson B, Johansson AK. Ätstörningar.
In: Johansson AK, Carlsson GE
(eds). Dental erosion. Bakgrund och kliniska
aspekter. Stockholm: Förlagshuset Gothia
2006, pp 115-138.
10. DeBate RD, Shuman D, Tedesco LA. Eating
disorders in the oral health curriculum. J
Dent Educ 2007;71:655-63.
11. Johansson AK, Nohlert E, Johansson
A, Norring C, Tegelberg Å. Dentists and
eating disorders – knowledge, attitudes,
management and experience. Swed Dent J
2009;33:1-9.
5

Syreholdige fødevarers erosive potentiale
og spyttes tandbeskyttende rolle
Thorbjörg Jensdóttir
Thorbjörg Jensdóttir, Ph.D. Adjunkt. Afdeling for
Oral Medicin. Odontologisk Institut, Københavns
Universitet. E-post: tje@odont.ku.dk
Det syreholdige indhold i kulsyreholdige
drikkevarer og frugtjuice er årsagen til, at
disse drikkevarer i høj grad forbindes med
den stigende udbredelse af tanderosion. Dog
er drikkevarer ikke alene om at fremprovokere
tanderosion for også indtagelse af faste
syrlige fødevarer kan medføre syreskader og
tanderosion. Syreholdig fast føde er meget
effektiv som spytsekretionsstimulans, og
derfor spiser patienter, der lider af tørhed i
munden, ofte sådanne produkter for at lette de
orale symptomer. Mens denne artikel fremhæver,
hvilke indikatorer der skal benyttes,
når man har fokus på det ætsende potentiale
i drikkevarer, omhandler den også syreholdig,
fast fødes ætsende virkning som har vist sig
at have et væsentligt erosivt potentiale. Derudover
behandler artiklen spørgsmålet om,
hvorvidt modifikation af syreholdige fødevarer
er muligt med henblik på at mindske det
erosive potentiale samt forsøger at forklare,
hvorfor patienter, der lider af tørhed i munden,
har større risiko for at udvikle tanderosion end
personer med normal spytsekretion.
Dental ætsning
Tanderosion hører klassifikationsmæssigt til
under tandslid. Tanderosion defineres således
som kemisk slitage på dentalt hårdtvæv uden
involvering af bakterier og tanderosion er dermed
forskellig fra caries både med hensyn på
ætiologi og patogenese [Eccles, 1979]. Mens
udbredelsen af dental caries er for nedadgående,
stiger udbredelsen af dental ætsning
gradvist og forekommer inden for alle aldersgrupper,
især hos børn og teenagere [Downer,
2005]. Udefrakommende faktorer som indtag
af syreholdige fødevarer anses for at være
den primære kausale faktor bag dental ætsning.
Det primære symptom af denne uoprettelige
dentale lidelse er øget følsomhed over
for varme og kulde og kan i alvorlige tilfælde
medføre smerte.
6
Tanderosion og
relaterede sygdomme
Tanderosion er tæt forbundet med to andre
former for tandslid nemlig attrition som er slitage
af en tandoverflade mod en anden tandoverflade
(ved tyggebevægelser med tanden),
og abrasion som er slitage på tænder forårsaget
af andre genstande end tænder f.eks. grov
føde. Et identisk element mellem de tre former
af tandslid er, at de er kronisk ødelæggende
for dentalt hårdtvæv og omfatter ødelæggelse
af tandoverflade, hvilket forårsager uopretteligt
tab af tandemalje og efterfølgende dentin.
Der er ofte et væsentligt sammenspil mellem
de tre former for tandslid.
Syreholdige fødevarers
ætsende potentiale
Det erosive potentiale er enhver væskes
potentiale, herunder spyt, til at opløse tandens
overflade. Forskellige målinger er blevet
benyttet til at fastslå det erosive potentiale
i læskedrikke og andre fødevarer. Generelt
anses lav pH-værdi, høj bufferkapacitet, fødevarens
evne til at fæstne sig på tandens overflade
[Ireland et al., 1995] og undermætning
med hensyn til hydroxylapatit (den primære
uorganiske komponent i tænder) at indikere
højt erosivt potentiale. Dog er pH-værdien og
bufferkapaciteten de mest anvendte, indirekte
målinger for det ætsende potentiale i syreholdige
fødevarer [Lussi et al., 1995].
Drikkevarers ætsende potentiale
Forskellige laboratorieundersøgelser har vist,
at frugtjuice har et højt erosivt potentiale [Larsen
and Nyvad, 1999; Jensdottir et al., 2005],
mens adskillige epidemiologiske undersøgelser
har fastslået, at kulsyreholdige drikkevarer
frem for frugtjuice er tæt forbundet med
ætsning af tænderne [Johansson et al., 1997].
Som konsekvens heraf opfattes kulsyreholdige
drikkevarer som den primære ætiologiske
faktor bag dental ætsning forårsaget af udefrakommende
faktorer. Uoverensstemmelsen
mellem laboratorieundersøgelser og kliniske
undersøgelser kan primært forklares af det
faktum, at det erosive potentiale i drikkevarer
ofte er vurderet indirekte baseret på målinger
af drikkevarernes bufferkapacitet frem for
deres pH-værdier.
Tabel 1. pH-værdi, titrerbar syre (TA 5,5) og tandsubstans mistet efter 24 timers nedsænkning i
udvalgte læskedrikke [Jensdottir et al., 2005].
pH TA 5,5 er mængden (µl)
af nødvendig base til at
titrere drikkevaren fra
den oprindelige pH-værdi
til pH-værdien 5,5
Tandsubstans
mistet efter 24
timers nedsænkning
i læskedrik
Ren appelsinjuice 3,83 3,75 1,30
Ren æblejuice 3,59 2,43 1,20
Ren grapefrugtjuice 3,36 5,92 1,90
Appelsinjuice fra koncentrat 3,49 1,94 1,10
Malt (drikkevare med maltekstrakt)
4,51 0,59 0,10
Mælkeafledt mælkesyre 3,46 8,40 3,10
Magic – energidrik 2,90 3,56 1,80
Gatorade – sportsdrik 3,28 1,66 1,50
Destilleret vand 5,25 0,20
Coca cola® 2,59 0,76 0,70
Mælk 6,78 0,00 0,00
Mineralvand (med citrus) 4,17 0,54 0,40
Citronkoncentrat 2,54 30,91 9,90
Korrelation med Δ Ca 24 -0,69c ns. ns.
Korrelation med vægttab 24 -0,78b 0,94a 1,00a
Korrelationskoefficienter opnået ved hjælp af Spearmans rangeringskorrelationsanalyse.
Ns. angiver ikke-signifikant, a p

Tabel 1 viser relationen mellem pH-værdi,
bufferkapacitet (her: mængden af base for at
titrere en syreholdig drikkevare til pH-værdi
5,5, også kaldet TA 5,5) og mistet tandsubstans
efter nedsænkning i en drikkevare i 24
timer. Nok så interessant korrelerede mistet
tandsubstans efter 24 timers nedsænkning
i læskedrikke positivt med læskedrikkens
bufferkapacitet (TA 5,5) men negativt med
drikkevarens pH-værdi. Disse resultater
bekræfter derfor tidligere undersøgelser, der
antyder, at frugtjuice er mere ætsende end
colalæskedrikke [Jensdottir et al., 2005]. På
den anden side var dette i uoverensstemmelse
med epidemiologiske undersøgelser i
laboratoriet og krævede mere forskning. En
mere nylig undersøgelse viste, at bufferkapaciteten
og en nedsænkning af tænder i timevis
og endda dagevis var klinisk irrelevant, da
drikkevarerne sjældent forbliver i munden i så
lange perioder. Da det umiddelbare erosive
potentiale var målt (det erosive potentiale i de
første 60 sekunder), korrelerede resultaterne
positivt med pH-værdien og ikke bufferkapaciteten
i drikkevarer og stemte overens med
resultater fra epidemiologiske undersøgelser
fundet i litteraturen (figur 1). Desuden viste
samme undersøgelse, at beskyttelsen fra
tand pellikelen, som er det lag af spytproteiner
der sidder uden på tænderne i munden,
var betydeligt bedre mod colalæskedrikke
sammenlignet med frugtjuice. Det betyder, at
jo mere syreholdig drikkevaren var, jo mere
beskyttende var pellikelen, indtil det blev
vasket af [Jensdottir et al., 2006].
Under normale omstændigheder og hos raske
personer med normal spytsekretion (0,2-0,5
ml/min) passerer drikkevaren hurtigt gennem
munden. I løbet af den korte gennemløbstid
vil drikkevarens pH-værdi forblive relativt
konstant, og derfor spiller bufferkapaciteten
en mindre vigtig rolle. pH-værdien vil på den
anden side have en øjeblikkelig virkning på
tandens overflade og er dermed klinisk en
bedre indikator på det erosive potentiale i
drikkevaren hos størstedelen af befolkningen.
Som tommelfingerregel kan man sige, at jo
mere syreholdig en drikkevare er, jo mere ætsende
er den. Faktisk stiger den erosive virkning
10 gange for hvert fald i pH på en enhed.
Derfor vil en kulsyreholdig drikkevare med en
pH-værdi på 2,5 teoretisk være ti gange mere
ætsende end frugtjuice med en pH-værdi på
3,5 og 100 gange mere end en pH-værdi på
4,5. Dog kan drikkevaren hos patienter, der
lider af tørhed i munden med lav spytsekretion

Resumé
Vigtigheden af at fastslå det erosive potentiale
i drikkevarer og andre syreholdige
fødevarer er stigende, da adskillige undersøgelser
indikerer, at indtag af visse syreholdige
fødevarer er den primære, kausale faktor bag
dental ætsning i den industrialiserede del af
verden. Generelt er pH-værdien den bedste
tommelfingerregel, når man screener for det
erosive potentiale i syreholdige fødevarer.
Når man dog bedømmer ud fra den stigende
popularitet af syreholdige fødevarer, er større
bevidsthed om, hvilke fødevarer muligvis kan
være ætsende, måske ikke nok til at modvirke
den stigende udbredelse af tanderosion. Derfor
kan modifikation af syreholdige fødevarer
være et vigtigt strategisk værktøj i forebyggelsen
af dental ætsning hos både raske personer
og personer med tørhed i munden.
Litteratur
Downer MC: The 1993 national survey of children’s
dental health. Br Dent J 1995;178:407-412.
Eccles JD: Dental erosion of nonindustrial origin.
A clinical survey and classification. J Prosthet
Dent 1979;42:649-653.
Ireland AJ, McGuinness N, Sherriff M: An
investigation into the ability of soft drinks to
adhere to enamel. Caries Res 1995;29:470-476.
Jarvinen VK, Rytomaa II, Heinonen OP: Risk
factors in dental erosion. J Dent Res 1991;
70:942-947.
Jensdottir T, Bardow A, Holbrook P. Properties
and modification of soft drinks in relation to
a/s blumøller healthcare
Nyvang 16, 5500 Middelfart
Denmark
Tlf. +45 6314 1100
Fax 6314 1252
www.zendium.dk
Opus Health Care AB
Box 50208,
SE-202 12 Malmö
+46 40 680 15 40,
info.opushc@saralee.com
www.opushc.se
Faktaboks
• pH-værdi er en bedre indikator på det
erosive potentiale i drikkevarer end
bufferkapaciteten.
• Drikkevarer med en pH-værdi på 2,5 er ti
gange mere ætsende end drikkevarer med
en pH-værdi på 3,5 og 100 x så ætsende som
drikkevarer med en pH-værdi på 4,5.
• Kulsyreholdige coladrikke er generelt mindst
ti gange mere ætsende end frugtjuice.
• Tand pellikelen yder væsentlig beskyttelse
imod tanderosion.
• Syreholdige, faste fødevarer er generelt
mere erosive end drikkevarer, eftersom
førstnævnte har en ætsende effekt via
deres syreindhold og en slibende effekt via
tygning.
• Syreholdigt tyggegummi er både kemisk
ætsende og mekanisk slidende og bør derfor
their erosive potential in vitro. J Dent 2005;
33: 569-575.
Jensdottir T, Holbrook P, Nauntofte B, Buchwald
C, Bardow A. Immediate Erosive Potential of
Cola Drinks and Orange Juices. J Dent Res 2006;
28: 226-30.
Jensdottir T, Nauntofte B, Buchwald C, Bardow
A. Erosive potential of acidic candies in saliva
and effects of calcium. Caries Res 2007;
41: 68-73.
Johansson AK, Johansson A, Birkhed D, Omar R,
Baghdadi S, Khan N, Carlsson GE: Dental erosion
associated with soft-drink consumption in young
Saudi men. Acta Odontol Scand 1997;55:390-397.
Sara Lee Household & Bodycare
Sverige AB
Box 50585, SE-202 15 Malmö
+46 40 28 56 56,
konsumentkontakt@saraleehbc.se
www.zendium.se
opfattes som en betydelig trussel mod
tænderne, selvom det er sukkerfrit.
• Syreholdige drikkevarer med en pH-værdi på
helt ned til 3,5 kan modificeres og dermed
få nedsat deres erosive potentiale.
• Syreholdigt, fast føde med en pH-værdi på
helt ned til 2,2 kan modificeres og dermed
få nedsat dets erosive potentiale.
• Spyt er den naturlige beskyttelse mod
tanderosion .
• Patienter med mundtørhed har op til fem
gange større risiko for at udvikle dental
ætsning.
• Det foreslås ikke at børste tænder i mindst
en time efter indtagelse af syreholdige
fødevarer, da det kan accelerere tab af
tandsubstans via den slidende effekt fra
tandbørste og tandpasta.
Larsen MJ, Nyvad B: Enamel erosion by some
soft drinks and orange juices relative to their
pH, buffering effect and contents of calcium
phosphate. Caries Res 1999;33:81-87.
Lussi A, Jaeggi T, Jaeggi-Scharer S: Prediction of
the erosive potential of some beverages. Caries
Res 1995;29:349-354.
Meurman JH, Toskala J, Nuutinen P, Klemetti E:
Oral and dental manifestations in
gastroesophageal reflux disease. Oral Surg Oral
Med Oral Pathol 1994;78:583-589.
ZENDIUM Syreforsvar indeholder beskyttende
proteiner som hjælper med at modvirke syreskader
ZENDIUM Syreforsvar er specielt udviklet til at hjælpe med at modvirke syreskader og caries.
Sammen med din professionelle rådgivning om hvordan både caries forebygges og syreskader
modvirkes, samt hvilke risikofaktorer dine patienter bør forholde sig til, er de godt hjulpet på vej.
Produktegenskaber:
• Indeholder casein og colostrum - særlige mælkeproteiner,
der hjælper til at modvirke syreskader
• Indeholder 1450 ppm natriumfluorid der gør tandemaljen
mere modstandsdygtig overfor caries
• Medium koncentration af silica (RDA: 80), der reducerer
risiko for unødig slidtage
www.zendium.se www.zendium.no www.zendium.dk
Sara Lee Household & Body Care,
Norge A/S
Trollåsveien 4,
N – 1414 Trollåsen, Norge
Tlf. +47 6682 2550
Fax +47 6682 2551
info.norge@saralee.com
www.zendium.no
www.liathansenreklame.dk