Download Scannews 2009 no. 2 - Zendium tandpasta

More documents

Recommendations

Info

Syreholdige fødevarers erosive potentiale og spyttes tandbeskyttende rolle Thorbjörg Jensdóttir Thorbjörg Jensdóttir, Ph.D. Adjunkt. Afdeling for Oral Medicin. Odontologisk Institut, Københavns Universitet. E-post: tje@odont.ku.dk Det syreholdige indhold i kulsyreholdige drikkevarer og frugtjuice er årsagen til, at disse drikkevarer i høj grad forbindes med den stigende udbredelse af tanderosion. Dog er drikkevarer ikke alene om at fremprovokere tanderosion for også indtagelse af faste syrlige fødevarer kan medføre syreskader og tanderosion. Syreholdig fast føde er meget effektiv som spytsekretionsstimulans, og derfor spiser patienter, der lider af tørhed i munden, ofte sådanne produkter for at lette de orale symptomer. Mens denne artikel fremhæver, hvilke indikatorer der skal benyttes, når man har fokus på det ætsende potentiale i drikkevarer, omhandler den også syreholdig, fast fødes ætsende virkning som har vist sig at have et væsentligt erosivt potentiale. Derudover behandler artiklen spørgsmålet om, hvorvidt modifikation af syreholdige fødevarer er muligt med henblik på at mindske det erosive potentiale samt forsøger at forklare, hvorfor patienter, der lider af tørhed i munden, har større risiko for at udvikle tanderosion end personer med normal spytsekretion. Dental ætsning Tanderosion hører klassifikationsmæssigt til under tandslid. Tanderosion defineres således som kemisk slitage på dentalt hårdtvæv uden involvering af bakterier og tanderosion er dermed forskellig fra caries både med hensyn på ætiologi og patogenese [Eccles, 1979]. Mens udbredelsen af dental caries er for nedadgående, stiger udbredelsen af dental ætsning gradvist og forekommer inden for alle aldersgrupper, især hos børn og teenagere [Downer, 2005]. Udefrakommende faktorer som indtag af syreholdige fødevarer anses for at være den primære kausale faktor bag dental ætsning. Det primære symptom af denne uoprettelige dentale lidelse er øget følsomhed over for varme og kulde og kan i alvorlige tilfælde medføre smerte. 6 Tanderosion og relaterede sygdomme Tanderosion er tæt forbundet med to andre former for tandslid nemlig attrition som er slitage af en tandoverflade mod en anden tandoverflade (ved tyggebevægelser med tanden), og abrasion som er slitage på tænder forårsaget af andre genstande end tænder f.eks. grov føde. Et identisk element mellem de tre former af tandslid er, at de er kronisk ødelæggende for dentalt hårdtvæv og omfatter ødelæggelse af tandoverflade, hvilket forårsager uopretteligt tab af tandemalje og efterfølgende dentin. Der er ofte et væsentligt sammenspil mellem de tre former for tandslid. Syreholdige fødevarers ætsende potentiale Det erosive potentiale er enhver væskes potentiale, herunder spyt, til at opløse tandens overflade. Forskellige målinger er blevet benyttet til at fastslå det erosive potentiale i læskedrikke og andre fødevarer. Generelt anses lav pH-værdi, høj bufferkapacitet, fødevarens evne til at fæstne sig på tandens overflade [Ireland et al., 1995] og undermætning med hensyn til hydroxylapatit (den primære uorganiske komponent i tænder) at indikere højt erosivt potentiale. Dog er pH-værdien og bufferkapaciteten de mest anvendte, indirekte målinger for det ætsende potentiale i syreholdige fødevarer [Lussi et al., 1995]. Drikkevarers ætsende potentiale Forskellige laboratorieundersøgelser har vist, at frugtjuice har et højt erosivt potentiale [Larsen and Nyvad, 1999; Jensdottir et al., 2005], mens adskillige epidemiologiske undersøgelser har fastslået, at kulsyreholdige drikkevarer frem for frugtjuice er tæt forbundet med ætsning af tænderne [Johansson et al., 1997]. Som konsekvens heraf opfattes kulsyreholdige drikkevarer som den primære ætiologiske faktor bag dental ætsning forårsaget af udefrakommende faktorer. Uoverensstemmelsen mellem laboratorieundersøgelser og kliniske undersøgelser kan primært forklares af det faktum, at det erosive potentiale i drikkevarer ofte er vurderet indirekte baseret på målinger af drikkevarernes bufferkapacitet frem for deres pH-værdier. Tabel 1. pH-værdi, titrerbar syre (TA 5,5) og tandsubstans mistet efter 24 timers nedsænkning i udvalgte læskedrikke [Jensdottir et al., 2005]. pH TA 5,5 er mængden (µl) af nødvendig base til at titrere drikkevaren fra den oprindelige pH-værdi til pH-værdien 5,5 Tandsubstans mistet efter 24 timers nedsænkning i læskedrik Ren appelsinjuice 3,83 3,75 1,30 Ren æblejuice 3,59 2,43 1,20 Ren grapefrugtjuice 3,36 5,92 1,90 Appelsinjuice fra koncentrat 3,49 1,94 1,10 Malt (drikkevare med maltekstrakt) 4,51 0,59 0,10 Mælkeafledt mælkesyre 3,46 8,40 3,10 Magic – energidrik 2,90 3,56 1,80 Gatorade – sportsdrik 3,28 1,66 1,50 Destilleret vand 5,25 0,20 Coca cola® 2,59 0,76 0,70 Mælk 6,78 0,00 0,00 Mineralvand (med citrus) 4,17 0,54 0,40 Citronkoncentrat 2,54 30,91 9,90 Korrelation med Δ Ca 24 -0,69c ns. ns. Korrelation med vægttab 24 -0,78b 0,94a 1,00a Korrelationskoefficienter opnået ved hjælp af Spearmans rangeringskorrelationsanalyse. Ns. angiver ikke-signifikant, a p
Tabel 1 viser relationen mellem pH-værdi, bufferkapacitet (her: mængden af base for at titrere en syreholdig drikkevare til pH-værdi 5,5, også kaldet TA 5,5) og mistet tandsubstans efter nedsænkning i en drikkevare i 24 timer. Nok så interessant korrelerede mistet tandsubstans efter 24 timers nedsænkning i læskedrikke positivt med læskedrikkens bufferkapacitet (TA 5,5) men negativt med drikkevarens pH-værdi. Disse resultater bekræfter derfor tidligere undersøgelser, der antyder, at frugtjuice er mere ætsende end colalæskedrikke [Jensdottir et al., 2005]. På den anden side var dette i uoverensstemmelse med epidemiologiske undersøgelser i laboratoriet og krævede mere forskning. En mere nylig undersøgelse viste, at bufferkapaciteten og en nedsænkning af tænder i timevis og endda dagevis var klinisk irrelevant, da drikkevarerne sjældent forbliver i munden i så lange perioder. Da det umiddelbare erosive potentiale var målt (det erosive potentiale i de første 60 sekunder), korrelerede resultaterne positivt med pH-værdien og ikke bufferkapaciteten i drikkevarer og stemte overens med resultater fra epidemiologiske undersøgelser fundet i litteraturen (figur 1). Desuden viste samme undersøgelse, at beskyttelsen fra tand pellikelen, som er det lag af spytproteiner der sidder uden på tænderne i munden, var betydeligt bedre mod colalæskedrikke sammenlignet med frugtjuice. Det betyder, at jo mere syreholdig drikkevaren var, jo mere beskyttende var pellikelen, indtil det blev vasket af [Jensdottir et al., 2006]. Under normale omstændigheder og hos raske personer med normal spytsekretion (0,2-0,5 ml/min) passerer drikkevaren hurtigt gennem munden. I løbet af den korte gennemløbstid vil drikkevarens pH-værdi forblive relativt konstant, og derfor spiller bufferkapaciteten en mindre vigtig rolle. pH-værdien vil på den anden side have en øjeblikkelig virkning på tandens overflade og er dermed klinisk en bedre indikator på det erosive potentiale i drikkevaren hos størstedelen af befolkningen. Som tommelfingerregel kan man sige, at jo mere syreholdig en drikkevare er, jo mere ætsende er den. Faktisk stiger den erosive virkning 10 gange for hvert fald i pH på en enhed. Derfor vil en kulsyreholdig drikkevare med en pH-værdi på 2,5 teoretisk være ti gange mere ætsende end frugtjuice med en pH-værdi på 3,5 og 100 gange mere end en pH-værdi på 4,5. Dog kan drikkevaren hos patienter, der lider af tørhed i munden med lav spytsekretion
Page 1 and 2: www.zendium.dk www.zendium.no www.z
Page 3 and 4: Övervikt och karies Dowen Birkhed
Page 5: individuelt og varierer med sykdoms

Download Scannews 2009 no. 2 - Zendium tandpasta

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?