Kendskab giver venskab – om trivsel på Grønløkkeskolen

Kendskab
giver venskab
– om trivsel på Grønløkkeskolen
• Kendskab giver venskab
• Tiendetrivsel
• TRIVSEL...tanker fra en mor
• 2 sprog, 2 drenge & trivsel
• Man kan altid se på et menneske, når det ikke trives!
• Sunde madvaner giver sunde børn

Grønløkkeskolen
Foto: Jørn Ulrich Nielsen, m.fl . • Layout og produktion: Kongsvang Bogtrykkeri

Forord
»Grønløkkeskolen er den bedste
skole i verden. Der er ikke noget
ballade, der ikke nogen, der slåsser,
alle er søde ved hinanden«
Ovenstående citat er taget fra et af de
mange udsagn, som eleverne gav i
forbindelse med skolens trivselsuge. At
tingene ikke altid forholder sig, som vi
kan læse det i citatet, ved vi godt.
På Grønløkkeskolen har vi sat trivsel på
dagsordenen.
Vi vil en skole, hvor eleverne trives endnu
bedre, og en skole hvor det fortsat er rart
at være. Derfor har vi igennem det meste
af et år arbejdet med at udvide vores
trivselspolitik og har fremmet tiltag, der
skal skabe større trivsel.
Senest havde vi en trivselsuge i uge 41,
hvor alle elever arbejdede med trivsel på
tværs af alder. Her bad vi bl.a. forskellige
elever om at udtale sig om trivsel og fi k
en perlerække af udsagn, som tidligere
har været udgivet i en elektronisk avis på
skolens hjemmeside. Disse udsagn, som
ovenstående citat er et af, gav et billede
af mange elever, der trives. Trivsel er
noget, som vi kan skabe rammerne for,
Forord
og som hele tiden udvikler sig. Trivsel er
også et ord, der har mange betydninger,
og disse betydninger er afhængige af,
hvem der hører det.
Derfor har vi i dette lille hæfte samlet en
række artikler om forskellige opfattelser
af trivsel.
Til sidst er præsentationen af skolens nye
trivselspolitik.
Jeg vil gerne opfordre til, at trivselsavisen
og -politikken tages op til debat på
forældremøder og bruges til aktivt at
skabe verdens bedste folkeskole, for de
elever der går på Grønløkkeskolen.
God fornøjelse med
læsningen.
Stefan Møller Christiansen
Skoleleder

Af Hanne Ørnbjerg
En lækker fi skefrikadelle med et strejf af remoulade
sirligt dekoreret i det ene hjørne, og ovenpå 2
halve minitomater skåret ud med takker som på en
græskarmand. Gulerods- og agurkebjælker pakket ind
i folie, spegepølse, der hvilte sig på et stykke frisk
grønt salat, og 2 stykker fi genpålæg på et halvt stykke
rugbrød. Det var blandt andet, hvad 1.b koncentrerede
sig om, da jeg valgte at stille dem spørgsmålet,
”Hvorfor trives I på Grønløkkeskolen?”
Dårlig timing måtte jeg med lettere irritation
konstatere, for skal sandheden frem, var der ikke én
eneste 1.b’er, der hørte en pind efter det, jeg stod og
spurgte dem om. Men helt ærligt, hvor langsom er
det også tilladt for en journalist at være. Et gammelt
journalistudtryk siger, ”don’t tell it, show it!”, og det
var jo det 1.b gjorde. De viste mig lige præcis, at de
stortrivedes sammen med deres nye venner fra 6.b.
At lave madpakke til hinanden var ét af ugens
temaer i Grønløkkeskolens trivselsuge. ”Kendskab
giver venskab” var kodeordet hos 1.b og deres
venskabsklasse 6.b, og et fjollet journalistspørgsmål
kunne selvfølgelig ikke hamle op med det at sidde ved
siden af sin nye 6. klasses ven og nyde vedkommendes
lækre madpakke med en trøffel-træstamme som forret.
Til sidst fi k én af sjette klasses pigerne dog ondt af
journalisten. ”Det er dejligt, at der er styr på det hele
her på Grønløkke”, svarede hun med et storesøsterligt
smil, der ligesom undskyldte den manglende
koncentration.
Kendskab
giver
venskab
Grønløkkeskolen havde trivsel på programmet 4 dage
i oktober. Ideen med temaugen var at arbejde med
aktiviteter, der gav gode og sjove oplevelser, og som
bandt alle sammen som skole. Trivselsugen var en del
af en højere plan, nemlig at skolens trivselspolitik skal
nedfældes på skrift.
I princippet kunne man lave hvad som helst,
men tidsrammerne alene gav selvfølgelig sine
begrænsninger. Ingen kunne tage på en jordomsejling
for eksempel.
Alle klasser og lærere organiseredes i grupper på
tværs med både små og store børn. Én fast opgave
for samtlige grupper var, at de skulle lave et vers til
Grønløkkeskolens fælles trivselssang. Sangen blev
fremført den sidste dag til den store fælles afslutning
i skolens idrætshal, med eleverne som kor, og lærere
i orkestret med skoleleder Stefan Christiansen som
dirigent. Stefan Christiansen var også personen, der var
forfatter til de første vers af trivselssangen.
Aktiviteterne var utallige i ugens løb. Eleverne fi skede,
kværnede mælk, lavede brød i jordovne, lavede suppe
over bål, indøvede musiknumre, og en journalistgruppe
lavede reportage over ugen. Der var spillebule,
fremstilling af læsebog, orienteringsløb, fabrikation
af marmelade, og bagning af boller. Der var idræt på
programmet, dans og musik, forskellige spil, stjerneløb,
skattejagt og meget, meget andet. Det var en rigtig
god uge, som om fredagen blev afsluttet med den
årlige motionsdag. En dag som helt sikkert blev præget

af alle de nye venskaber, der var blevet indgået i ugens
løb.
For kendskab giver venskab. Det var overskriften hos
1.b og 6.b. Lotte Birkeholm og Birte Nielsen, begge
to klasselærere for 1.b fortæller om dagen: ”Børnene
havde det utrolig sjovt. De små har fra dag ét været
klistret til de store. De har fundet en stor ven, som de
støtter sig til, og ser op til, men 6.b har også følt et
stort ansvar overfor de små. Vi har ikke haft én eneste
episode, hvor vi skulle ind at løse konfl ikter.
De store har helt klart fået et større selvværd af at være
sammen med de små fra 1.b. Det er jo fedt at være
stor, og have en lille én, der synes man er sej. Én af
opgaverne for 6.b var blandt andet at lave en lille avis,
de skulle interviewe og skrive, og de små har beundret
dem, for alt det de kunne.”
Et andet af projekterne i ugens løb for 1.b og 6.b var
at vise sit værelse til sin nye ven. ”Vi ville også gerne
have en kommunikation i hjemmene”, fortsætter de
to erfarne lærere, ”for trivsel hænger også sammen
med at børnene trives derhjemme. ”Kendskab giver
venskab” lægger helt klart op til en dialog, for pludselig
har man noget at snakke om i stedet for at sidde og
se fjernsyn eller spille computer. At se hinandens
værelse, eller snakke om ens yndlingsmadpakke, det
giver en god snak. Den ene dag skulle de små lave
madpakke til de store, den næste dag skulle de store
lave madpakke til de små. De store benyttede sig så
samtidig af lejligheden til at fortælle de små om sunde
madvaner, så de små har rent faktisk lært en masse om
dette emne.
Vi kender begge klasser rigtig godt, der-for vidste vi,
at de store var ansvarlige, og derfor turde vi lade dem
gøre det. Omvendt har de små skullet tage hjem og
give deres forældre besked om, hvad deres nye ven
gerne ville have til frokost. Det har 1.b også lært meget
af, det er jo et område, som forældrene normalt tager
sig af.”
Begge lærere betegner ugen som en kæmpe succes.
”Vi har en fl ok børn, som er blevet bombarderet med
sanseindtryk, og som har haft nogle rigtig gode dage.
De har fået nye venner, og hvilet i sig selv med det de
nu har siddet og lavet. Og vi lærere har haft tid til at
snakke med eleverne.”
Lis Lønborg, klasselærer i 3b betegner også trivselsugen
som en stor succes. Tredje klasserne var sammen med
ottende klasserne, og eleverne blev inddelt på tværs
i 3 store grupper. Multimedie, glasbilleder, trætryk,
bagning, frikadellestegning, bevægelse, rytmisk
dans, rollespil, mooncar ræs og petanque var nogle
af de ting, som var på dagsordenen her. Lis Lønborg
fortæller: ”Det var en fornøjelse at se børnene, så snart
vi havde sat dem i gang, så kørte det bare. Børnene
kunne fordybe sig, klokken ringede ikke, og de spiste
sammen og snakkede, det var simpelthen dejligt at se,
hvordan de store tog vare på de mindre, og de små i 3b
fortalte mig om, hvor meget de lærte af de store.
Det er også en god ide at lave det på tværs”, fortsætter
Lis Lønborg, ”især nu her, hvor vi har delt skolen ind i
fl øje. Nu ved vi godt, at vi alligevel er her alle sammen,
selv om vi har delt skolen. Det var også godt, at hele
skolen mødtes til fælles opvarmning om morgenen.
Jeg tror helt klart, at skolen får glæde af denne
trivselsuge resten af året”, slutter Lis Lønborg. ”Der er
opstået nogle relationer, som vil hænge ved, for det er
godt at kende hinanden.”
Ja, det er godt at kende hinanden, for kendskab
giver venskab. Det kunne man i høj grad iagttage
til trivselsugens store fællesafslutning. Her var der
underholdning på tværs. 27 piger fra ottende og tredje
klasserne underholdte blandt andet med en rytmisk
danseserie. Et fl ot punktum for 4 gode trivselsdage,
hvilket også en tilfreds og stolt skoleleder Stefan Møller
Christiansen havde en afsluttende bemærkning til.
”Jeg er meget imponeret over, hvad I ved om trivsel
efter denne uge”, udbrød han, mens tonerne fra
Grønløkkeskolens trivselssang klingede ud.

10
Tiendetrivsel
Af Hanne Ørnbjerg
”Planter kan trives eller mistrives. Hvis de skal trives,
skal de have den rigtige mængde vand, den rigtige
mængde gødning, den rigtige mængde sol, de rigtige
jordbundsforhold, alt skal passe sammen. På samme
måde tænker jeg på de unge mennesker, der kommer
alle mulige steder fra. Jeg kan ikke blot proppe dem
i den samme muldjord, og give dem den samme
mængde Substral oveni og så sige, nu trives de. Det
holder simpelthen ikke. Der er nogle af dem, der skal
have lidt ekstra næring i jorden, nogen af dem skal have
ekstra Substral, nogen skal have ekstra lys, og nogen skal
have mere vand end andre. Det er også vigtigt for mig
som voksen plante tydeligt at vise, hvilken kultur jeg
ønsker, de skal vokse op i, men de skal samtidig have et
frirum til at være sig selv i, jeg vil ikke lave om på deres
personlighed.”
Så smukt udtrykker overlærer Bent Gadgaard sig, når han
skal svare på spørgsmålet om, hvordan han hvert eneste
år forbereder sig på at modtage en ny tiende klasse. Bent
Gadgaard er klasselærer for 10 I, og han fortæller, at den
største forberedelse for ham først og fremmest ligger i
det mentale. ”Det er spændende, og det er utroligt, at
man kan bringe 23 elever sammen, som klinger med
hinanden, eller som under alle omstændigheder fi nder
en eller anden form for relation”, fortsætter læreren, der
har undervist i 33 år.
Udover 10 I, som populært bliver kaldt for it-klassen,
tilbyder skolen undervisning i S-klassen, som er en
faglig/boglig forberedelse til de gymnasiale uddannelser.
Endelig er der E-klassen, også kaldet for Erhvervsklassen.
Her er skoleåret en vekslen mellem skole og praktik.
Mange af eleverne i E-klassen står rent faktisk allerede
med en elevplads, når skoleåret slutter. I Århus Kommune
er 10. klasse centeret lagt ud på ét vist antal skoler, hvor
der er plads, og hvor der bydes ind på dem. Hver enkelt
skole har sin helt egen kultur, og tilbyder forskelligt.
Og det ser i høj grad ud til at tiende klasse eleverne
trives på Grønløkkeskolen, også selvom de unge
normalt ikke benytter sig af det lidt gammeldags ord
trivsel. ”Vi har det godt”, siger de i stedet, stik imod
ens eventuelle forventninger om at møde skoletræthed
og pubertetsproblemer. Man kan nok ikke komme helt
udenom, at hos nogle rumsterer det i baghovedet, at
tiende klasse er spild af tid. En holdning ikke mindst
medier og politikere har været med til at skabe i de
sidste år. Men kommentarer som, ”jeg gider ikke gå
i skole, gab, lærerne er kedelige, de siger mig ikke
noget mine klassekammerater, jeg savner min gamle
skole”, eksisterer rent faktisk ikke på Grønløkkeskolen.
Tværtimod må man sige. I 10 S for eksempel er
stemningen god og positiv, og man får straks det indtryk,
at her sidder 26 unge mennesker, der både har et stort
ønske om, og en stærk vilje til at lære noget. Hvordan det
kan lade sig gøre, når man tager i betragtning, at 10 S
er sammensat af elever med 6 forskellige nationaliteter
fra 15 forskellige skoler, det er et godt spørgsmål. Et
spørgsmål som vi har ladet de unge fra 10 S selv besvare.
Én af drengene fortæller, at han valgte tiende klasse,
fordi han havde fået skolen anbefalet af nogle af sine
venner, og han er absolut ikke blevet skuffet. ”Jeg var
skoletræt, så jeg var bange for at droppe ud, hvis jeg gik
lige direkte i gymnasiet. Men jeg har det godt her på
Grønløkkeskolen, jeg har fået mange nye venner, også fra
de andre klasser, undervisningen er god, og lærerne er
rigtig fl inke. Det faglige er vigtigt, men kammeratskabet
er nok det allervigtigste. Men det hele hænger sammen.
Hvis man ikke har gode kammerater på skolen, ville det
blive svært at lære noget, så jeg vægter begge dele lige
meget, og jeg kan ikke komme på noget negativt at sige
om skolen.”
En pige fortæller videre: ”Jeg satsede på at få mere
selvtillid, og blive bedre til at fremlægge, og det har
allerede hjulpet meget. Jeg har fået mere selvtillid, og
jeg er blevet meget mere åben. Jeg har fået rigtig gode
venner, der hjælper. Man kan i det hele taget starte på
en frisk, komme ud af den der rolle, hvor man er den
”dumme”, eller ”hende den stille”. I den gamle skole
følte jeg, at jeg kunne blive grint af, men nu er jeg
sammen med mere voksne venner. Det negative er, at
der er mange lektier, ho, ho.”
”Jeg valgte tiende”, fortsætter en anden pige, ”fordi
jeg ville blive mere moden og social., og jeg er allerede
blevet meget mere social. Jeg valgte Grønløkke på
anbefaling, og det er en god skole med gode lærere.
Der er et godt samarbejde mellem elever og lærere, der
er først og fremmest gensidig respekt, det kan jeg godt
lide”. Hendes veninde er enig og supplerer, ”vi har det
sjovt, og der er ingen, der bliver holdt udenfor, og jeg er
allerede blevet bedre fagligt, men der er langt at gå til
bussen, hvis jeg skal have noget negativt med.”
”Jeg tør meget mere end før”, fortsætter en tredje, ”men
jeg ved ikke helt hvorfor. Jeg glæder mig til at komme på
skolen, det gjorde jeg ikke i niende, den gamle skole var

useriøs, man slap af sted med mange ting, og lærerne
var ikke særlig gode. Der er mere styr på det her”.
Til sidst fortæller en dreng fra 10 S, at han på en eller
anden måde, er blevet mere tryg i tiende, end han var i
niende, og ikke nok med, at der er et godt samarbejde
mellem lærere og elever, så er der ikke blot respekt,
men også et rigtig godt sammenhold elever og elever
imellem, også selvom klassen er sammensat af mange
forskellige nationaliteter. ”Halvdelen er fra andre
kulturer, men jeg har lært, at de egentlig ikke er så
meget anderledes end os, de går også til fodbold, og ser
fjernsyn som vi andre. Det der betyder allermest for mig
er, at få et rigtig godt år, og indtil videre ser det ud til at
lykkes, jeg har intet negativt at sige”, slutter han.
Kirsten Pedersen, delt klasselærer for 10 S er glad for, at
eleverne i 10 S trives. ”Jeg har aldrig været ude for tiende
klasser, det ikke var en succes”, fortæller læreren med 33
års erfaring i bagagen, ”men vi hàr selvfølgelig oplevet
elever, der ikke blev succeshistorier og haft år, det gik
bedre end andre. Vi er to klasselærere i 10 S, og kan eleven
ikke kommunikere med den ene, så kan vedkommende
nok med den anden. Vi har mange elevsamtaler og
følger eleverne nøje. Hvis de ikke fungerer, har dårlige
rutiner, hvis de er uforberedte, eller hvis de kommer
for sent i skole, så bliver det taget op med det samme.
Forældrene informeres, så alle 3 parter i samarbejde kan
ændre et dårligt mønster, før det bliver et problem.
Jeg tror på, at eleverne bl.a. trives, fordi vi går så tæt på
dem. Vi viser, at vi gerne involverer os i dem .
Alle tre tiende klasser har for øvrigt fælles rammer.
Vi begynder året med en introtur, så vi straks
lærer hinanden en smule at kende. Vi har desuden
elevsamtaler ud fra et skema, de har udfyldt i forvejen.
Det er en hyggelig snak, der giver os et godt kendskab
til den enkelte elev. Det skal gå hurtigt at lære dem at
kende, for før vi ser os om, er skoleåret omme.
Man skal vælge tiende for at få overskud. Uddannelse
er vigtig, men dannelse er ligeså vigtig”, afslutter
Kirsten Pedersen. ”Det er ikke nok at være fagligt dygtig.
Selvtillid, modenhed og udadvendthed er lige så vigtige
faktorer i en gymnasial uddannelse, hvor eleven konstant
skal foretage valg og vise selvstændighed. Er man ikke
menneskeligt parat til dette, er risikoen for frafald stor.”
Ligeværdighed og selvtillid er også kodeord, når det
drejer sig om 10 E. Erhversklassens delte klasselærer
Anja Lykke Pedersen tilføjer, ”10 E arbejder ud fra 5
grundværdier. Disse værdier er humor, kammeratskab,
tolerance, samarbejdsevne og handlekraft. Det
påfaldende er, at fi re ud af fem af klassens værdier
bygger på fællesskab, at have det skægt med hinanden,
at være en god kammerat for andre, at være tolerant,
og at kunne samarbejde med hinanden. Alt sammen
Fodboldspillere fra overbygningen
aktiviteter, der bygger på samværet med andre
mennesker. Mange af eleverne i 10 E har allerede været
meget igennem i deres liv, og mange af de oplevelser,
de har med sig fra deres tidligere skolegang har været alt
andet end positive, men de har formået at komme videre
i deres liv. Nu sidder de i samme båd, de har ikke noget
på hinanden, de er startet på en frisk. Så spørger man,
om 10 E trives på Grønløkkeskolen, så er svaret: Ja, det
gør de!”
Det sociale aspekt er også vigtigt for 10 I, supplerer
deres klasselære Bent Gadgaard. “Det sociale aspekt skal
plejes, men det skal personligheden også”.
Gadgaards drenge er en forsamling af unge mennesker,
som har it som deres hovedinteresse, men som samtidig
er ufattelig sociale. De lever ikke op til de gængse
forestillinger om ”it-nørder”. Efter overlærerens mening
er en rigtig nørd udelukket fra socialt samvær, en nørd
sidder med sin egen maskine, sin egen mus og sit eget
tastatur, og det er der slet ikke tale om her, men hans
drenge har tilbragt 9 år et andet sted, og så er det i
mange tilfælde nok en lettelse at få et år sammen med
ligesindede og med de helt samme interesser, det vil
sige unge mennesker der ved, at de skal bruge it i deres
fremtid. Enkelte af dem er måske før i tiden blevet
betragtet som nogle ”underlige nogen”, der ikke gad
spille fodbold, men foretrak at tjatte og spille, så nu er
de ikke ene mere. Det er pigerne i it-klassen heller ikke,
for de er nemlig to i år. ”Af en eller anden mærkelig
grund er det først og fremmest drenge, der vælger
it-klassen”, fortæller Bent Gadgaard smilende, men
samtidig fortæller han videre, at de to piger befi nder sig
vældig godt i drengemiljøet. ”De er ligeværdige med
drengene i sprog og udtryk”, men læreren må så også
samtidig indrømme, at med 21 drenge og en klasselærer
af hankøn, så er det som regel ”drengepiger”, der vælger
it-klassen.
Piger eller drenge, det er egentlig ligegyldigt, så længe
planterne trives på Grønløkkeskolen. Det gør de i hvert
fald i tiende.

TRIVSEL
...tanker fra en mor
”Hej Mor, jeg har haft en god dag i dag”!! Findes der
noget bedre, end når ens barn kommer glad hjem fra
skole og fortæller om alle de gode oplevelser, der har
været i løbet af dagen? Nej, vi kan nok alle glæde
os over de små stjernestunder, - så ved vi, at vore
børn trives. Men det er desværre ikke hver dag, at
oplevelserne giver anledning til en glad bemærkning.
Når vore børn skal starte i skole, fortæller vi forældre
entusiastisk omkring alt det fantastiske, der nu skal
ske. Nu skal der læres en hel masse og man får mange
kammerater, man kan have det sjovt med både i
og udenfor skolen. Børnene er forventningsfulde og
Dorthe Poort Nielsen, mor til 2 Grønløkke-børn
glæder sig til et liv som skolebarn, for mor og far har jo
fortalt om, hvor skægt det er. Når så forventningerne
ikke bliver indfriet og man har skoledage, hvor alting
er surt, - ja, så trives man jo ikke. Vi fi k ikke det, vi
forventede!
Vi kan alle have en dårlig dag, men er der for mange af
dem, og de dage hvor man har det skidt fl yder ud i ét,
så kan man ikke længere tale om trivsel. Så mistrives
man og her skal der sættes ind!
Jeg er som forældre utrolig glad for at Grønløkkeskolen
har fået fokus på vore børns trivsel. Der har lige været
emneuge, hvor Trivsel var temaet og nu bliver der
udgivet en Trivselsavis, hvor alle kan følge med i de
tiltag skolen gør og de betragtninger vi hver især har.
Jeg har fra mine børns klasser erfaret, at lærerne gør
hvad de kan, for at danne sig et overblik over om alle
i klassen har det godt og fungerer godt med hinanden.
Og jeg ved, at lærerne forsøger, at tage hånd om de
problemer, der måtte opstå. Det er bare ikke altid
ressourcerne slår til - her har vi som forældre et stort
medansvar.

Det er utrolig vigtigt, at vi har en løbende og konstruktiv
dialog med lærerne/skolen. En lærer kan jo
ikke hjælpe, hvis ikke de oplever, der er noget galt
med barnet. Der er i min verden ikke noget, der er for
småt til at diskutere eller for banalt til at tage op i et
forældreråd. Vi skal have alle kort på bordet og alle
gøre vores bedste for at sikre, at lærerne/skolen får de
oplysninger, der er nødvendige, for at lige nøjagtig mit
barn trives. Jeg mener, vi skal bruge hinanden noget
mere – både forældre og lærere imellem men også os
forældre imellem. Det er sundt at få en snak om, hvilke
regler og værdier, man har for sit barn. Det er godt at få
det vendt med andre forældre, så vi kan afstemme vore
forventninger til hinanden og til skolen og til vore børn!
Når vore børn trives er de også i stand til at præstere.
De har lysten og gejsten til at lære og til at tage del i
klassen både fagligt og socialt. Men trivsel er jo ikke
kun noget, der fi ndes på skolen. Det hele hænger
jo sammen og her mener jeg forældre engagement
er vigtig. Vi bliver nødt til at vise vore børn, at vi
interesserer os – at vi støtter op om arrangementer – at
vi deltager i møder - at vi hjælper med evt. problemer
– at vi i bund og grund gør hvad vi kan for at hjælpe
vore børn godt på vej til at angribe livet. Skolen kan
ikke løfte opgaven alene, - det er et fælles projekt!
Jeg er, som mine børn, da de stod klar den første
skoledag, fuld af forventning til et nyt kapitel på
Grønløkkeskolen, hvor børnene er glade og fulde af
iver efter at lære og have det sjovt! Lad os hjælpe
hinanden med at Grønløkkeskolen bliver en skole, hvor
der bliver talt ordentligt til hinanden, hvor børnene på
tværs af alder, religion og etnisk baggrund respekterer
hinanden. Hvor børnene får tillært nye færdigheder og
er nysgerrige efter mere viden.
Hvis vi står sammen er jeg sikker på, vi kan nå i mål.
Og så ville det da være skønt, hvis vi kan klæde vore
børn på til et liv fuld af glæde og udfordringer og hvor
vi vil høre igen og igen…
”Hej Mor, jeg har haft en god dag i dag”!
»Hej Mor, jeg har haft
en god dag i dag«!

2
2 sprog
Af Hanne Ørnbjerg
drenge
trivsel
”Om der bliver gjort forskel på os og så danske elever?
Nej, eller 99% positivt. Der er jo også danske elever,
der ikke engang kan opnå 99%. Der er også tosprogede
elever, der behandler de danske elever på en anden
måde.”
Mohi og Ahmad trives på Grønløkkeskolen. Selvom de
som andre tosprogede elever har skullet overvinde
fl ere forhindringer end danske børn, for at kunne falde
til i folkeskolen. Begge drenge synes, at de klarer sig
rigtig godt både fagligt og socialt.
Danske børn hører dansk fra fødslen og er godt rustede,
når de i skolen skal lære at læse og skrive. Op gennem
skoleforløbet fyldes der stille og roligt oven på disse
færdigheder bl.a. med sprogfagene engelsk og tysk.
Det er ikke de samme betingelser tosprogede elever
stilles overfor. Når de ankommer til Danmark, skal de
forholde sig til det hele – alle fag – på én gang. Som
om det ikke var nok at skulle forlade sit hjemland med
deraf følgende stressfaktorer.
Mohi Faiz og Ahmad Mansoor er politiske fl ygtninge.
Begge måtte sammen med deres nærmeste familie
forlade Afghanistan på grund af krigen og de politiske
forhold. Mohi er 16 år og har boet 10 år i Danmark.
Ahmad er 15 år og har boet her siden 2001.
Ahmed fortæller: ”Det tog os 2 måneder at komme til
Danmark, og det tog tid at vænne sig til de nye forhold.
Jeg boede 9 måneder i et asylcenter, hvor jeg også gik
i skole. Det var ikke en helt almindelig skole, for der
var kun tosprogede elever. Jeg var cirka 9 år gammel,
og jeg kunne kun tale afghansk. På et asylcenter
kan de andre heller ikke dansk, men man lærer at
kommunikere med hinanden på en eller anden måde.
På et tidspunkt begyndte vi at snakke ”engelsk”, sådan
noget vi selv fandt på, for vi kunne jo ikke engelsk.
Vores engelsk var en blanding af alt muligt: arabisk,
afghansk og dansk. I skolen snakkede vi dansk med
læreren.”
Ahmad fortsætter: ”efter 9 måneder fi k vi
opholdstilladelse, og jeg kunne nu klare mig på dansk.
Vi fl yttede til Galten, og der begyndte jeg i anden
klasse. I sjette klasse valgte mine forældre at fl ytte til
Århus på grund af min fars arbejde.”
Mohi var yngre, da han ankom til Danmark. Han mener
selv, at han har haft det lettere end Ahmad. ”Jeg var
cirka 4 år gammel”, fortæller han, ”og kom direkte
i børnehave. Der lærte jeg sproget, for man lærer jo
hurtigt, når man er så lille. Jeg kunne altså dansk i
forvejen, da jeg skulle til at lære engelsk og tysk.
Både Mohi og Ahmad har tidligere gået på andre
folkeskoler, men er fl yttet til Grønløkkeskolen for at
lære mere. For Mohi tog det cirka 2 måneder at vænne
sig til de nye forhold: kammeraterne, vennerne og
skolen i det hele taget. Ahmad supplerer, ”det gik fi nt
nok, synes jeg. Jeg blev modtaget godt på Grønløkke.
Det har jo ikke så meget at gøre med, hvor man
kommer fra. Hvis man var dansker, tror jeg, at det ville

Mohi og Ahmad trives på Grønløkkeskolen
tage lige så lang tid at vænne sig til de nye forhold. Det
er jo så anderledes fra skole til skole.”
Begge drengene er enige om, at de lærer mere på
Grønløkkeskolen, end på de andre skoler. ”For vi laver
vores lektier. Vi kunne selvfølgelig ligeså godt have
lavet vores ting på de andre skoler, men i min klasse”,
fortæller Mohi, ”var der så megen larm, og der var
ingen, der gad høre efter”. Og Ahmad supplerer, ”Hvis
man er sammen med nogen, der ikke gider lave noget,
eller begynder at larme, så kan man altså ikke lade
være med at hoppe med på vognen. Her er der stille
i timerne, alle vil gerne have noget ud af timerne”,
og Mohi slutter, ”det betyder meget for os at lære
noget, for vi vil gerne have et godt liv, uddannelse er
fremtiden”. Ahmad er helt enig, og på spørgsmålet,
om uddannelse er vigtig for integration, svarer han: ”Ja,
selvfølgelig for man skal jo kunne bevise, at vi også
godt kan få et arbejde og en uddannelse, man behøver
jo ikke at være dummere, fordi man kommer fra et
andet land vel?”
De to trives godt på Grønløkkeskolen, ”Jeg er
ikke ked af, at jeg valgte at fl ytte, jeg har gode
klassekammerater, og lærerne er også gode. Jeg har
både danske og tosprogede elever som venner. Det
er ikke svært at få danske venner,” siger Mohi.”Jeg
har nogle gange været ude for forskelsbehandling,”
fortæller Ahmad, ”men aldrig på skolen. Måske skyldes
det også bare, at man misforstår hinanden. Men der er
ingen forskel i forhold til de andre elever. Det
er jo en personlig ting, om man har det godt,
og det har slet ikke noget at gøre med, om
man er dansk, afghansk eller russisk.”
”Eleverne behandler hinanden godt”,
fortsætter Mohi. ”De behandler hinanden
med respekt, de små behandler de store med
respekt”. På spørgsmålet om de store også
behandler de små med respekt, griner Mohi,
”en lille smule, ha, ha, ja, men vi driller dem
bare lidt og laver lidt sjov med dem.”
Mohi og Ahmad er heldigvis tilfredse med
(skole)tilværelsen, med én enkelt undtagelse:
Der er for få lejrskoler på Grønløkkeskolen. ”Vi
ville lære hinanden endnu mere at kende, hvis vi
var sammen en weekend eller en uge”.
Men sprogproblemer har de ikke mere, synes
de. Det skulle da lige være, at Mohi så småt
er begyndt at glemme nogle af de udtryk,
han tidligere kunne på afghansk. ”Nu siger jeg
udtrykkene på dansk i stedet, selvom jeg stadigvæk
snakker afghansk derhjemme.” ”Det er noget, man
automatisk kommer til”, tilføjer Ahmad, ”det er jo
ikke med vilje, man begynder at tale dansk vel, det
kommer af sig selv mere og mere. Selvfølgelig skal
man huske på, at man ikke skal glemme, hvor man
kommer fra, for ellers kan man ikke vide, hvor man
skal hen”, og med fl ottere kommentar kan snakken om
trivsel med drengene fra Afghanistan vel ikke afsluttes.
Den må man være enig i, ligegyldig om man kommer
fra Danmark, Frankrig, Rusland eller Afghanistan.

Af Hanne Ørnbjerg
”Trivsel er, at man har lyst til at gå på arbejde, og en
skole er jo børnenes arbejde. Man skal have lyst til at
møde op, og man skal føle, at man har lov til at udvikle
sig både fagligt og kammeratskabsmæssigt. Det er
vigtigt med gode relationer til de mennesker, man
er sammen med, og her taler jeg både om elever og
medarbejdere. Trivsel er vigtig for alle, ellers lykkes ens
arbejde ikke. Det er også vigtigt for mig, når jeg går
på arbejde, at jeg har det godt med de mennesker, jeg
møder,” siger Grønløkkeskolens nye pædagogiske leder
Lene Dippel Rasmussen.
Lene Dippel Rasmussen kommer fra en tidligere stilling
som viceinspektør på Darum Skole i Esbjerg, og hun
blev uddannet som lærer i 1985.
”At trives, det er også at blive mødt der, hvor man er
som person, at man bliver accepteret, at man bliver
Man kan altid se på
et menneske, når
det ikke trives!
Lene Dippel Rasmussen
Pædagogisk leder
udfordret, ikke for meget og ikke for lidt. Hvis det er
for lidt, kommer man til at kede sig, og hvis det er for
meget, bliver man stresset. Det gælder både for børn
og voksne”, fortsætter Lene Dippel Rasmussen i en
samtale om trivsel.
Hvad kan du som pædagogisk leder gøre for at
vedligeholde eller fremme trivslen på Grønløkkeskolen?
”Jeg kan i hvert fald være med til at fortælle mine
medarbejdere, hvor vigtigt det er at sætte trivsel på
dagsordenen. Det bør være en del af arbejdet med
årsplanen, at man ikke kun tænker på, hvad det er, der
skal nås i fagene, men også hvordan vi rent socialt vil
arbejde med klassen. Hvor har klassen sine styrkesider
socialt og trivselsmæssigt, og hvad skal vi arbejde
med?
Og så kan jeg også, som pædagogisk leder, skubbe
til samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Langt
de fl este af de små elever går i SFO, og jeg tror, det
er vigtigt for dem, at vi har – og også signalerer en
fælles holdning til, hvordan man er sammen som
mennesker.”
Hvad er din funktion, hvis et barn mistrives? ”Hvis
det ikke er noget, de voksne omkring barnet selv kan
løse, kan jeg bidrage med forslag til, hvordan man kan
komme videre i den konkrete sag, og jeg vil sikre mig,
at forældrene er inddraget. Mange af konfl ikterne ser
man også efter skoletid, hvor børnene jo er sammen i
mange forskellige sammenhænge, så forældrene er en
vigtig brik, når konfl ikter skal løses.
Jeg synes, det er meget vigtigt, at forældrene ser
klassen som et fællesskab, de har et medansvar for
at pleje. Deres barn er en del af et stort fællesskab,
som man skal tage vare på, - man skal tage vare på
de børn, som man nogen gange ser stå lidt ude på
sidelinjen. Alle børn kan risikere at stå på sidelinjen
på et tidspunkt i deres opvækst, fordi de er kede af
det af en eller anden grund, eller fordi der er sket
noget, der gør, at man ikke lige er med i fl okken. Som
forældre kan man gøre rigtig meget for at få dem med
igen, invitere dem hjem for eksempel. Jeg tror ikke,

man møder en klasse, som går igennem hele deres
skoleforløb fra nulte til tiende, uden at man på et eller
andet tidspunkt løber ind i trivselsproblemer. De kan
være store, de kan være små, men det er problemer,
man er nødt til at tage fat på. For det bliver rigtig
problematisk, hvis problemet får lov til at vokse sig
stort. Man skal tage hånd om det, så snart man ser
det.”
Hvordan har trivslen det på Grønløkkeskolen? ”Jeg
kender jo ikke klasserne og eleverne helt ind på
livet, men jeg har næsten været rundt at besøge alle
klasserne nu, og mit generelle indtryk er, at der er
en god stemning i klasserne, en god tone mellem
lærer, pædagog og elever, og det er rigtig rart. Men
på Grønløkkeskolen er det som på alle andre skoler, at
der er nogle klasser, der fungerer bedre end andre. Jeg
tror, det har noget at gøre med, at når man er 20-25
mennesker sammen, så betyder kemien mellem lige
præcis de mennesker utrolig meget, og i nogle klasser
skal alle parter, elever, forældre og lærere, kæmpe
mere for fællesskabet end i andre klasser.
I nogle klasser er det ligegyldigt, hvor mange elever
der er, der er god stemning, og man taler pænt til
hinanden, har en god trivsel og en pæn opførsel.
Omvendt kan der være klasser, hvor ting simpelthen
støder sammen imellem de mennesker, der er
sammen, og så bliver det sværere. Der skal arbejdes
mere for sagen, men mit indtryk er, at der alle steder
arbejdes for trivslen på skolen.”
Hvilke overvejelser gør man sig om dette, når man
laver elevsammensætningen i indskolingen?
”Vi har et rigtig godt samarbejde med
daginstitutionerne. Det er vigtigt at få kendskab til
børnene, og få at vide, hvordan de trives og fungerer.
Hvad er de gode til og hvad er evt. svært? På den
måde kan man sammensætte klasserne, så man har
en fornemmelse af, at det her bliver to gode klasser.
For nogle forældre kan det være meget svært at forstå,
at Peter ikke kan komme i klasse med sin bedste ven
Søren, og det er ikke fordi, vi har lyst til at skille Peter
og Søren, men fordi vi sammensætter klasserne, så vi
har et billede af, at det bliver de bedst mulige klasser.
Så må de to drenge lege sammen, alt det de vil i
frikvartererne.”
Med hensyn til mobning, hvordan undgår man
mobning? ”Mobning er én af de værste former for
mistrivsel, og det kan ikke accepteres overhovedet.
Men man mobber ikke, hvis man selv har det godt.
Det er en måde at hævde sig på, at vise overfor de
andre, at man har magt, og det er man ikke nødt til,
hvis man har det godt. Så i tilfælde af mobning er
man nødt til at behandle både mobber og mobbeoffer.
Hvis man er mobbeoffer, er der stor risiko for at ens
selvværd langsomt forsvinder. Det skal der selvfølgelig
arbejdes med, så billedet bliver vendt både for barnet
selv og for de andre børn i klassen. Der skal arbejdes
med de kammeratskaber, der har været og gerne
skulle genetableres, og der skal arbejdes på nye
kammeratskaber.
Det er ikke kun en klasseopgave, men i høj grad også
en forældreopgave. Alle skal inddrages og begge parter
skal have antennerne ude, for det er ikke et problem
man kan løse alene. Jo ældre børn bliver, jo sværere
er opgaven, for blandt store børn foregår meget i det
skjulte, så man ikke opdager det. At blive mobbet kan
være så personlig en ting, at mange slet ikke fortæller
om det.”
Hvordan kan man se på et barn, at det ikke trives?
”Man kan altid se på et menneske, når det ikke
trives. Det bliver trist og indelukket, én der mobber
trives heller ikke. Nogle børn bliver udadrettede
og voldsomme, hvis de ikke trives, og andre bliver
indelukkede, sidder og hænger eller går lidt rundt for
sig selv. Så man skal altid iagttage forandringer, det er
meget vigtigt.
Med hensyn til forandringer kommer jeg i tanke om
en dreng jeg kendte, som pludselig forandrede sig
fra at være en frisk dreng med lidt for meget krudt
bagi, dygtig og en god kammerat og altid den første
til at spille fodbold og få frikvarter. En dag ville han
lige pludselig ikke i skole. Da mor endelig fi k ham i
skole, stod han bare og græd og kunne ikke sætte ord
på hvorfor. Det stod på i fl ere måneder, hvor hverken
forældre, lærere eller pædagoger kunne fi nde ud af,
hvad der var sket, indtil en pædagog fandt ud af at
naboens hund, som var hans rigtig gode ven var død.
Først da kunne man begynde at bearbejde hans sorg.
Problemet var opstået udenfor skolen, men blev meget
synligt i skolen, for er man ikke personligt i balance, er
det svært at lære noget fagligt.”
Hvordan undgår man, at et barn mistrives?
”Samarbejdet omkring barnet skal helst gøre, at et
problem aldrig når at blive til et stort problem. Man
skal samarbejde internt på skolen, men også med
familien, og man skal turde henvende sig til hinanden,
og det gælder begge veje. Man skal ikke blot sige, at
det kan vi godt selv klare her på skolen, eller det kan
vi godt selv klare herhjemme, for det kan man ikke
nødvendigvis. Forældre skal ikke vide alt om deres børn
i skolen, lærere og pædagoger skal ikke vide alt om
børnene i deres fritid, men når der er noget, der ikke
fungerer, så SKAL vi snakke sammen.

Sunde madvaner
giver Sunde børn
Af Hanne Ørnbjerg • Foto: Jørn Ulrich Nielsen
”Jo ældre børn bliver, jo mere magt får de selv over
det der med maden, og når vi kommer op i de større
klasser, er der desværre nogen, der begynder at
springe morgenmad og madpakke over. Det er vigtigt
i forhold til børn og unges trivsel, at de får noget
ordentligt at spise. Jeg synes generelt, at børnene er
ærlige omkring det, når de kommer hen til mig, men
jeg kan også sagtens sidde og snakke med dem om,
hvor vigtigt det er, at de får noget sundt at spise, så
hjernen har noget ordentligt at arbejde med, og så kan
jeg se dem 5 minutter efter løbe over i Aktiv Super for
at købe en roulade. Så én ting er, hvad børnene siger,
en anden ting er, hvad de gør,” siger Grønløkkeskolens
sundhedsplejerske Anette Østergaard.
Anette arbejder med børns trivsel og sundhed. Alle
børn på skolen passerer sundhedsplejersken fl ere
gange i løbet af deres skoletid. Hos hende snakkes der
om sundhed, og hvordan man kan få det bedre med
sig selv. Anette Østergaard arbejder først og fremmest
forebyggende, rådgivende og vejledende. Her fortæller
hun selv om sit arbejde.
”Jeg ser alle skolebørn fra 0.-9. klasse på udvalgte
klassetrin, og vi snakker om deres trivsel og sundhed,
og det kan jo være mange ting. I de små klasser er der
som regel ikke de store problemer i forhold til mad. På
det her tidspunkt er maden forældrenes ansvar, og de
mindre elever er rigtig gode til at spise morgenmad,
have madpakke med, og mange får mælk heroppe i
skolen. Vi snakker også lidt om, hvordan de har det
derhjemme, det betyder meget for børnenes sundhed
og trivsel, at de har noget at gå op i efter skole. Vi
snakker om deres sengetider, om de er udhvilede og
friske, når de skal i skole næste morgen, og vi taler om,
om de har nogle gode venner.
Hos de lidt større børn begynder vi at snakke om
motion, og meget om kammerater. Hos børn i 3.-4.
klasse er det i høj grad vennerne, det begynder at
handle om. I femte klasse, snakker jeg med dem
om pubertet, som er ét af mine kerneområder. Især
pigerne i femte klasse er klar til det, for drengene
Anette Østergaard
Sundhedsplejersken
er det som regel lige tidligt nok. Derfor har jeg dem
ovre i grupper, piger for sig og drenge for sig. Jeg har
også en fi lm, som jeg viser for hele klassen, så de
lærer hinandens fysik og følelser at kende. I de store
klasser er jeg omkring seksualundervisningen. Som
uddannet sygeplejerske har en sundhedsplejerske en
stor viden om den fysiske opbygning af kroppen. Vi har
også en god viden om seksualitet, prævention og om
sexrelaterede sygdomme, og en erfaring med, hvad
man tænker, når man ikke helt ved, hvad der sker i
ens krop. Vi har jo børnene igennem en årrække, så vi
følger deres udvikling. I ottende klasse er drengene og
pigerne ved at nå hinanden igen. Jeg har lige undervist
en niende klasse, og der følges tingene fi nt ad.
En sundhedsplejerske går også meget ind i, hvordan
familien trives som helhed. Ved skilsmisse for
eksempel snakker jeg med børnene og forældrene,
om forældrene kan snakke sammen, om de bor tæt
på eller langt fra hinanden, det betyder jo rigtig
meget for børnene. Jeg har også gode erfaringer med
sorgbearbejdning. Der fi ndes nogle gode sorggrupper
her i Tranbjerg, men jeg kan også fi nde på at kalde
børn over, hvor vi snakker om det at have mistet en far
eller en mor. I stedet for at henvise til en sorggruppe
eller en psykolog, er det faktisk nogen gange nok, at
de lige kommer over til mig en 3-4 gange. I tilfælde
af mobning, eller hvor det ikke lige fungerer med
kammeraterne, kan jeg også sagtens gå ind. Det er
sværere her at gøre noget helt konkret, men jeg går
tit ind i et samarbejde med lærerne og forældrene, og
snakker med dem om, hvad problemet kan skyldes.
Hvis jeg kan se, at problemet er større, end jeg magter
henviser jeg videre, og det er også altid i samarbejde
med forældrene. Drejer det sig om noget lægeligt,
inddrager jeg Børn- og Unge lægen, som også er
tilknyttet Grønløkkeskolen, men nogle gange indkalder
vi til netværksmøder, hvor vi sammen med relevante
samarbejdspartnere prøver at løse problemet. I de
fl este tilfælde kan jeg dog fi nt klare opgaverne selv.”

Grønløkkeskolens trivselspolitik
Det er værdifuldt, at den enkelte elev forholder sig
selvstændigt til sin omverden og handler i respekt for
andre, tager ansvar for egne handlinger samt føler, at
han/hun er en vigtig brik i fællesskabet.
Derfor skal eleverne opleve/ møde/ erkende:
tryghed, faglig udfordring, glæde, ansvarlighed, egne
muligheder.
Trivsel er en væsentlig forudsætning for at kunne leve op til
denne værdisætning.
Formålet med denne trivselspolitik er at fortælle, hvordan vi
på Grønløkkeskolen opfatter trivsel, hvad vi gør for at fremme
trivsel og hvad vi gør, når vi oplever, at elever ikke trives.
Grønløkkeskolen er en stor arbejdsplads med voksne og børn.
Derfor skal alle tage hensyn til hinanden i dagligdagen.
Elever, personale og forældre er alle ansvarlige for at bidrage
til trivslen på skolen, og derfor er alle også ansvarlige for at
reagere på mistrivsel – såvel egen som andres.
TRIVSEL ER, NÅR ELEVENE HAR DET GODT
Trivsel for en elev på Grønløkkeskolen er kendetegnet ved,
at eleven
kan skabe kontakt til kammerater både i skolen og i
fritiden
• benytter et ordentligt sprog i omgangen med såvel andre
elever som voksne
• glæder sig til at komme i skole
• oplever at have et tilhørssted
• har et godt forhold til nærmeste lærere og pædagoger
• oplever at være accepteret for den, eleven er
Det er fremmende for trivslen på Grønløkkeskolen, at
• alt personale er gode rollemodeller
• der er et åbent og ærligt forældresamarbejde
• der i hver klasse skabes fællesskab og god klassekultur
• frikvartererne er gode og trygge
• der er gode fællesarrangementer for hele skolen
• skabe succeshistorier for den enkelte elev
• store og små elever kender hinanden via venskabsklasser
– kendskab gir´ venskab
• elever og forældre er bevidste om klassens sociale liv
Tegn på, at elever på Grønløkkeskolen ikke trives er:
• eleven bliver passiv og trækker sig ud af fællesskabet
• eleven søger uforholdsmæssig megen voksenkontakt
• forældre, pædagoger og lærere oplever, at eleven går
tilbage i udviklingstrin
• forældre, lærere, pædagoger og andre børn oplever, at
eleven udviser ringe selvtillid
• eleven kommer let ud af balance, bliver opfarende eller
indelukket
• eleven kommer for sent eller udebliver fra undervisningen
• eleven klarer sig dårligere fagligt
• eleven er bange for at komme i skole. Dette gælder såvel
undervisnings- som fritidsdelen
• eleven bliver dominerende og taler grimt til andre
Eksempler derhjemme kan være, at barnet
• er mere angst, end det plejer,
• trækker tiden ud, når det skal i skole eller slet ikke vil i
skole
• har mange uforklarlige sygdomme,
• er præget af ensomhed og svindende interesse for
fritidsinteresse
Indsats mod manglende trivsel
Indsatsen er baseret på følgende tre forudsætninger
• Enhver henvendelse om manglende trivsel skal tages
alvorligt af alle parter.
• Manglende trivsel er et fælles problem for hele lærer- og
pædagogteamet omkring klassen.
• Forældre forventes at bakke op om skolens trivselspolitik.
Når vi på Grønløkkeskolen oplever elever, der ikke trives,
handler vi. Nedenstående punkter er en oplistning af
muligheder og benyttes efter skøn enten samtidig eller
inden for kort tid.
• Forældrene til det barn, der ikke trives kontaktes.
• Lærere og pædagoger drøfter problemets omfang og
tilrettelægger en konkret plan for at genoprette trivslen.
• Forældrene til barnet informeres om den manglende
trivsel og samarbejder for at løse problemet. Hvis den
manglende trivsel involverer fl ere elever, kontakter skolen
disse.
• Samtaler med enkelte eller grupper af elever for at
afdække grunden til den manglende trivsel.
• Samtaler med enkelte forældrepar eller hele klassens
forældregruppe for at skabe et fælles afsæt for en indsats.
• Involvering af skoleleder, skolepsykolog eller andre der
kan bidrage til, at skabe bedre trivsel for den enkelte eller
gruppen.
• Involvering af skolens eller kommunens AKT lærere.
Som forældre har du en vigtig rolle
Som forældre spiller du en vigtig rolle for at skabe trivsel
på Grønløkkeskolen. Der er mange ting, du kan gøre.
• Lad dit barn tage klassekammerater med hjem.
• Vis interesse for barnets skolegang og fritidstilbud. Lyt
aktivt når dit barn taler om skolen og vær loyal overfor
skolen. Det betyder, at du skal omtale skolen i en ordentlig
tone overfor barnet, så barnet ikke oplever, at der er en
konfl ikt mellem skole og hjem. Det er i orden at være
uenig med skolen, men så skal du kontakte læreren eller
pædagogen.
• Spørg barnet, hvordan det går i skolen. Jo mere præcist,
du spørger, jo mere udførligt svar får du.
• Vær aktiv i rollen som forældre. Kom til de møder, som
skolen indkalder til. Støt op om de sociale arrangementer.
Det er vigtigt, at forældregruppen fungerer godt sammen.
• Bidrag til, at alle i klassen er en del af fællesskabet
Tag kontakt til lærerne eller pædagogerne, hvis du oplever,
at dit eget barn ikke trives.
Med venlig hilsen
Os på Grønløkke

Hvorfor trives du på Grønløkkeskolen?
- det spørgsmål stillede vi eleverne på Grønløkkeskolen, og
det lader til, at det står helt godt til med trivslen på skolen.
Svarene er utallige, men vi har desværre ikke plads til dem
alle, så Trivsels-redaktionen har håndplukket fra bunken.
Det allervigtigste er nok det med vennerne, frikvartererne er
også i høj kurs, især blandt de yngre elever, og det er også
rigtig rart, hvis læreren er sød. Men der er også meget andet,
der spiller ind, når en Grønløkke-elev er tilfreds med tilværelsen.
Elev fra 8. klasse
»Jeg har det godt, fordi vi
hele tiden laver noget sjovt«
Elev fra 10. klasse
»Jeg har det godt i skolen, fordi jeg har mange venner, der
går på skolen, og undervisningsniveauet er tilfredsstillende«
Ungekontakten • Tlf.: 89 40 31 83
Elev fra 1. klasse
Elev fra 5. klasse
Ungekontakten er et tilbud fra Århus Kommune til unge under 18 år,
som er kørt fast, og mangler nogen at tale med. Mistrives de, og føler
de sig alene, kan de kontakte den åbne rådgivning.
”Dine problemer og vanskeligheder kan handle om dig personligt,
din familie, uddannelse og beskæftigelse, fritid, kammerater og
venner, din bosituation, pludseligt opståede problemer, at dit liv er
uoverskueligt, at du mangler nogen at dele dine problemer med.
Har du problemer med rusmidler, eller har du det psykisk dårligt, har
vi også mulighed for at hjælpe dig.” (Citat fra Ungekontaktens folder)
»Jeg kan godt lide denne skole, fordi den er god,
jeg lærer meget. Jeg har også en god lærer«
»Jeg har det max fedt på den her skole«