Skolens teoretiske grundlag - Skoleporten HC Andersen Skolen

hcandersenskolen.odense.dk

Skolens teoretiske grundlag - Skoleporten HC Andersen Skolen

H. H. C. C. Andersen Andersen Skolens Skolens teoretiske teoretiske grundlag grundlag 2000

2000

Det teoretiske grundlag

H. C. Andersen Skolen

Hvorfor teorier?

Kompleks uddannelse

Modernitetsopfattelse

Oversigt over forskellige modernitetsopfattelser

Konsekvensen af opfattelsen at vi lever i et refleksivt moderne sam-

fund

Ønsket om at skabe en åben dialogbaseret skolekultur

Medarbejderprofil

Samarbejdsstruktur

Selvstyrende team - hvad er det?

Det teoretiske grundlag - en oversigt

Fleksibilitet, filosofi og dannelse og uddannelse som to sider af samme

sag

De mange intelligenser og læringsstilene

Børn er kompetente - hvad betyder det? Om ydre og indre styring og

samtalen med barnet

Skolehjemsamarbejdet

En rummelig skole, hvor alle elever modtager specialundervisning. Om

støtteenheden og medarbejderprofilen

Mihaly Csikszentmihalyis FLOW-model …eller at huske at opgave-

På På På På H. H. H. H. C. C. C. C. Andersen Andersen Andersen Andersen Skolen Skolen Skolen Skolen skal skal skal skal man man man man træde træde træde træde varsomt varsomt varsomt varsomt for for for for her her her her bliver bliver bliver bliver mennesker mennesker mennesker mennesker til

til

til

til

1


H. C. Andersen Skolens teoretiske grundlag 2000

Hvorfor Hvorfor teorier?

teorier?

Teori uden handling er tom * Handling uden teori er blind

Et ideal i uddannelsen er at udvikle handlekompetence, livskompetence, styrke til at skabe sig et

godt liv i fællesskab med andre.

• Teorier Teorier må anvendes til at styrke vores evne til at skabe et godt liv gennem aktiv handlen.

• Vore Vore handlinger handlinger må som hovedregel ikke foregå på må og få men må målrettes ud fra over-

ordnet og begrundet teori og etik, - dvs. en overordnet teori om hvad der er sandt og en

overordnet etik der viser hvad vi synes er godt og rigtigt.

• Blind Blind handling handling i uddannelsen kaldes prakticisme og ”udvikles” eksempelvist ved tilegnelse og

brug af redskaber man ikke ser nogen overordnet fordel af at have. Blind handling er helt at

blive styret af de praktiske omstændigheder.

• Tom Tom Tom teori teori er tanker som aldrig får liv. Tanker der ikke omsættes til handlinger, - som ikke får

Teoretisk Teoretisk Teoretisk Teoretisk viden viden viden viden

nogen konsekvenser. Som ingen får gavn af.

Kompleks Kompleks uddannelse

uddannelse

Tom teori

flow

Simpel kompetence

Kompleks kompetence

Blind praksis

Praktisk Praktisk gennemslagskraft

gennemslagskraft

På På H. H. C. C. Andersen Andersen Skolen Skolen skal skal man man træde træde varsomt varsomt for for her her bliver bliver mennesker mennesker til

til

2


H. C. Andersen Skolens teoretiske grundlag 2000

Et Et Et post post-moderne post moderne moderne eller eller

eller

et et refleksivt refleksivt moderne moderne samfund?

samfund?

• et valg!

• men vel også et nødvendigt udgangspunkt

Lieratur: Jens Rasmussen: ”Socialisering og læring i det refleksivt moderne”

Lars Qvortrup: ”Det hyperkomplekse samfund”

Følgende er noter fra Hans Henrik Knoop (forsker ved DPU)

I øvrigt henvises også l ’Børns liv og læreprocesser”, Peter Østergaard Andersen & Hans Henrik Knoop

(red.)

Den samfundsmæssige udvikling er siden den dlige middelalder kendetegnet ved ltagende differen-

ering og individualisering. Det er en udvikling, der i dag er så fremskreden at det bliver muligt at iaga-

ge den, ja den nærmest springer én i øjnene.

I denne lange udviklingshistorie har menneskenes måde at forholde sig l sig selv og hinanden på un-

dergået en række transformaoner. Først hen imod middelalderens afslutning forfines menneskenes

adfærd og sæder, som indl da har været relavt uregulerede.

I renæssancen vender man sig decideret imod dligere ders opførsel, man begynder at iagage sin

egen og andres måde at opføre sig på, og man bliver sig sin egen måde at være på mere bevidst end i

middelalderen.

Senere endnu, i oplysningsden, tales der ligefrem om personlighedsdannelse: der opstår et behov for

at den enkeltes måde at forholde sig på kan beregnes og kalkuleres hvis det skal være muligt for det nu

eerhånden ganske differenerede samfunds mange forskellige interesser at kunne omgås hinanden.

Derfor ser vi i denne periode fremkomsten af samfundsmæssige reguleringsinstanser i form af sociale

kontrakter og eske retningslinier, men sådanne ydre regulatorer er ikke lstrækkelige, forskrierne

må også internaliseres i personlighedens psykiske struktur som samvighed eller fornu, hvis de skal

være virkningsfulde nok: Den enkelte skal ikke bare lade sig lede eller regulere af ydre forskrier, han

eller hun må også være i stand l at kunne indse fornuen i disse og ud fra en raonel begrundelse un-

derlægge sig dem.

I dag er samfundet imidlerd så differeneret at det ikke længere giver megen mening at tale om fæl-

lesskaber, hvorl de ydre forskrier kan føres lbage som fælles værdier eller tradioner. Individualise-

ring, som det at den enkeltes handlinger sæes i gang af hans eller hendes erkendelse af sig selv, er

den højeste grad af differenering, hvor den enkelte i dag er overladt l at bestemme sig selv ud fra sig

selv. Denne udvikling har ført l en mindsket ltro l det moderne samfunds tradionelle selvbeskrivel-

ser og riggheden af disse.

Vi - eller rettere sagt sociologien—er blevet i stand til at beskrive samfundet på en moderne

På På H. H. C. C. Andersen Andersen Skolen Skolen skal skal man man træde træde varsomt varsomt for for her her bliver bliver mennesker mennesker til

til

måde.

3


H. C. Andersen Skolens teoretiske grundlag 2000

To forskellige udviklingsopfaelser

…… at det moderne samfund i disse år bevæger sig fra én lstand l en anden: fra et for-

nusstyret samfund l et samfund uden samlende fornu, et postmoderne, posndustrielt

risikosamfund.

……..at samfundet nok forandrer og udvikler sig, men at dets grundlag er og har været det

samme siden modernitetens begyndelse, og at det derimod er os, der først nu er blevet i

stand l at kunne se samfundet sådan som det er … på samme måde som man først engang

i 1400-tallet blev i stand l at se at jorden var rund, selv om den - må man antage - også var

det før man kunne se det.

Vi er blevet i stand l at se det moderne samfund på en moderne måde, der adskiller sig fra

gammeleuropæisk beskrivelse, der i det store hele har videreført den form for beskrivelse,

som anvendtes l forståelsen af det førmoderne, feudale bonde- og håndværkersamfund.

Vi står derfor i dag med to konkurrerende beskrivelser af det moderne samfund:

1. én der iagager det moderne samfund som en straficeret orden der må holdes sam-

men af en overordnet instans, der finder sin begrundelse i en overordnet fornu

2. én der beskriver det moderne samfund som et højdiffereneret samfund hvor de en-

kelte delområder varetager forskellige funkoner på grundlag af hver deres fornu.

En kommentar:

I dag beskrives børn som egoisske, rodløse, snakkende og vidende.

Kun det sidste er posivt for os som pædagogiske medarbejdere. Men de første tre træk

kan måske også fortolkes posivt. Det kræver blot en anden teoresk indgangsvinkel. I Nik-

las Luhmanns verden bliver eleverne selekterende og ikke rodløse; selvrefererende og ikke

egoisske; kommunikerende og ikke snakkende. En interessant iagagelse, ikke?

De fire modernitetsopfaelser / reakoner på det modernes krise /

opbruddet

1. Reaktualisering af det førrmoderne.

På På H. H. C. C. Andersen Andersen Skolen Skolen skal skal man man træde træde varsomt varsomt for for her her bliver bliver mennesker mennesker til

til

4


H. C. Andersen Skolens teoretiske grundlag 2000

Det modernes forfald må stoppes gennem en venden lbage l førmoderne sikkerheder. Under-

visningsmæssigt kommer denne opfaelse l udtryk i f.eks. Allan Blooms ønske om ”kanoner” - for-

tegnelse over klassiske tekster for fag og klassetrin. En klassisk material dannelse.

2. Det modernes redning gennem en reaktualisering af fornuens styrende funkon.

Oscar Negt peger på samfundets omfaende ”erosionskrise” i nedslidte instuoner, subjekve ind-

sllinger, værdisystemer og opdragelsesmønstre. Disse mister deres gyldighed, og vi oplever frustra-

on, angst og orienteringsløshed. Negt forstår således det moderne som en fortløbende forfaldspro-

ces. Thomas Ziehe er knap så pessimissk og mere dobbelydig eller ambivalent og karakteriserer

det moderne samfunds vilkår som kulturel frisæelse. Vi er ude af fængslet, men det er ikke kun rart.

Fængslet gav også tryghed og sikkerhed som nu er erstaet af orienteringsløshed og kaos såvel som

af større frihed og fleksibilitet. ”In the age of uncertainty - freedom doesn’t feel so free”.

Undervisningsmæssige konsekvenser: formal dannelse mod kommunikav kompetence og handle-

kompetence.

3. Postmodernismens given sig hen

Det postmoderne kan med Jean-Francois Lyotard defineres som ”vantro over for metafortællinger-

ne” hvormed han henviser l opgivelsen af alle platoniske idéer om sandhed, objekvitet, fornu og

sikkerhed. I stedet er den postmoderne viden kendetegnet ved at den ”forfiner vores følsomhed over

for forskelle og styrker vores evne l at udholde det inkommensurable (ikke målbare / standardiser-

bare).

Undervisningsmæssige konsekvenser: Kaospiloterne som er gode referenter eller katalysatorer men

som ikke er videre optaget af hvad de refererer eller sæer i gang.

4. Det moderne som emergent orden

Luhmann som repræsentant for denne opfaelse anerkender postmodernismens påpegning af at

meget er gået i opløsning men accepterer ikke dee som en total frisæelse hvor ”anything goes”.

Derimod peger han på nødvendigheden af at finde nyt fodfæste i refleksivitet. Ulrich Beck har på den-

ne baggrund foreslået begrebet ”det refleksivt moderne” om den d vi lever i. Beck skelner mellem

simpel modernitet som i det store hele svarer l industrisamfundet og det han kalder refleksiv mo-

dernitet om det samfund vil lever i i dag.

Hovedpointen er, at da vi ikke længere har industrialderens ydre sikkerhed, må vi finde den i det in-

dre gennem vore valg og refleksioner over disse valg. Og for den sags skyld

På På H. H. C. C. Andersen Andersen Skolen Skolen skal skal man man træde træde varsomt varsomt for for her her bliver bliver mennesker mennesker til

til

5


H. C. Andersen Skolens teoretiske grundlag 2000

refleksioner over refleksionerne (metarefleksioner). Da vore valg og vore refleksioner i høj grad

foregår i samspil med andre, bliver kommunikaonen en afgørende faktor. Beck løser kontrover-

sen mellem modernisternes fastholdelse af det fælles grundlag og postmodernisternes opgivelse

af et sådant på en tredje måde, nemlig gennem begrebet om refleksiv modernisering, ud fra den

logik, at jo mere samfundet moderniseres, des mere behøver dets medlemmer - instuoner så-

vel som enkeltpersoner - at udvikle evnen l at reflektere over de sociale bengelser for deres

eksistens. Det refleksivt moderne er - uden det sikkerhedsnet, der lå i det modernes fornuspara-

digne - blevet et risikosamfund gennem en nærmest umærkelig revoluon: ”.. den refleksive mo-

dernisering af industrisamfundet indtræffer på kaepoter (….) som en bredspektret, løst sam-

menknyet strukturændrende modernisering (Beck 1994) (Rasmussen 1996).

Lige to parenteske ord om Luhmanns systemteori:

Den omhandler

• systemets forhold l omverdenen

• forenkling gennem systemets egen øgede kompleksitet

• umuligheden for systemerne at udvikle sig gennem lpasning

• systemer er autopoiteske (selvopbyggende / selvskabende).

De undervisningsmæssige konsekvenser

• Gensidigt ansvar for forståelse i undervisning - AFEL (ansvar for egen læring) kan i lyset af

Luhmanns teori højst være MAFEL (medansvar for egen læring) fordi man jo ikke kan styre

et andet system udefra og dermed tage fuldt ansvar for det.

• Undervisning bliver endvidere et valg mellem perfekbilibet (pædagogisk opdragelse mod

perfekte børn / elever / studerende) og gensidighed. I det refleksivt moderne må læring for-

stås som et gensidigt forhold mellem eleven og dennes omverden, hvori læreren og andre

elever befinder sig. Dee er nødvendig fordi elevens læring forudsæer stadig smulering

fra omverdenen for ikke at gå i stå og fordi eleven hele den må have mulighed for at eer-

prøve sin egen forståelse, henvist som den er l hans eller hendes egne konstrukoner. En

sådan eerprøvning forudsæer en omverden af gode kommunikaonspartnere (Jens Ras-

mussen 1996).

Hvad kan modsvare denne verden af mange udsigtspunkter?

Mit svar var og er etableringen af en:

På På H. H. C. C. Andersen Andersen Skolen Skolen skal skal man man træde træde varsomt varsomt for for her her bliver bliver mennesker mennesker til

til

6


H. C. Andersen Skolens teoretiske grundlag 2000

Forskellige modernitetsopfattelser

Orientering Sociolog Pædagogik

Kanon

Daniel Bell

Førmoderne

Simpel Modernitet

Leksikalsk viden

*XG VLNNHU-

Formidling

hed)

kommunikativ kompetence

Jürgen Habermas

Moderne

System og livsverden

0HQQHVNH )RU-

handlekompetence

nuft)

dialogpartner

kaospiloter (form frem

for indhold)

På På H. H. C. C. Andersen Andersen Skolen Skolen skal skal man man træde træde varsomt varsomt for for her her bliver bliver mennesker mennesker til

til

Jean-Francois Lyotard

Postmoderne

Interkulturalitet

De mange små fortællinger

NULVH HOOHU

anything goes)

”Nomade” (den mest

Konstruktivisme

Niklas Luhmann

Refleksiv modernitet Højdifferentieret

Selvreference

refleksivitet

polycentrisk samfund af

systemer

YDOJ RJ NRQtingens)

7


H. C. Andersen Skolens teoretiske grundlag 2000

samfundsopfattelse postmoderne

samfundsopfattelse refleksivt moderne

På På H. H. C. C. Andersen Andersen Skolen Skolen skal skal man man træde træde varsomt varsomt for for her her bliver bliver mennesker mennesker til

til

8


H. C. Andersen Skolens teoretiske grundlag 2000

medarbejderprofil

medarbejderprofil

medarbejderprofil

Som medarbejder på H.C. Andersen Skolen

sæer du arbejdsglæde hos dine elever meget højt, lægger dig i selen for at finde ud af,

hvordan det enkelte barn bedst og leet lærer og respekterer dets kulturelle og sociale

baggrund

kan du se fordelene ved at kombinere skolens faglige målreethed og fridspædagogikkens

friere læringssl

tør du slippe taget i det faste skema og kan finde din faglighed i den løsere struktur og

arbejde fleksibelt. Arbejdet lreelægges altså således, at læringsprocesserne bliver

afgørende for valget af undervisningsmetoder og organisaonsformer.

er du enig i, at ethvert undervisningsforløb tager udgangspunkt i en veldefineret

kompetenceudvikling hos eleverne. Herudfra samarbejder lærere og pædagoger om

lreelæggelsen af værdier og måls konkrete udmøntning i akvitetsplaner.

interesserer du dig for Howard Gartners teorier om de mange intelligenser og har tænkt

over, hvordan du implementerer dem i måden, hvorpå du lreelægger din konkrete

undervisning

ønsker du at holde dig velorienteret om udviklingen inden for dine fagfelter ligesom du

løbende holder dig ajour med relevante teorier

(Skolen baserer sig på en åben og dialogorienteret skolekultur) Du er derfor tryg

ved at formidle mål og resultater l dine kolleger - ja, du ser det som et nødvendigt

brændstof i dagligdagen, at du deler erfaringer, overvejelser og løbende justeringer med

dine kolleger.

træner du dig i dagligdagen i både at kunne håndtere og koordinere arbejde og feedback -

både at kunne samarbejde med børnene og forholde sig l kolleger og smulere hinandens

tanker og erfaringer som medarbejdere.

mener du sparring i teamet og på tværs af teamene er en del af feedback-systemet.

ved du at der er nogen som er klogere end du og modtager gerne råd og vejledning. Til

gengæld anerkender du også dine egne styrkesider og fællesgør dem gerne for dine

kolleger.

På På H. H. C. C. Andersen Andersen Skolen Skolen skal skal man man træde træde varsomt varsomt for for her her bliver bliver mennesker mennesker til

til

9


H. C. Andersen Skolens teoretiske grundlag 2000

Samarbejdsstruktur

Samarbejdsstruktur

Samarbejdsstruktur

Samarbejdsstruktur

Formålet med nedenstående samarbejdsstruktur er at:

1) Kvalificere kerneydelsen

2) Kvalificere samarbejdet omkring ker-

neydelsen

3) Facilitere refleksioner i og over

praksis

Kerneteamsamarbejdet, hvor klassen /

holdets / den enkelte elevs faglige /

sociale / psykiske udvikling drøftes.

Her udarbejdes / følges op på

udviklingsplanerne for klassen /

eleverne.

Her sker det indledende arbejde med at

målfastsætte kompetenceudvikling.

Storteam, hvor der løbende evalueres på

’fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen og

medarbejdernes arbejdstid’ &

hvor den konkrete planlægning af

aktivitetsplanerne foregår

På baggrund af mål og handlingsplaner placeres

støtteressourcer på enkeltelever / grupper af

elever. Den udlagte vikarressource anvendes

Netværk

på kommuneniveau

/ ministerielt

niveau

Formelle fora

Skolebestyrelse

Lokaludvalg

Pædagogisk Råd

Lederforum

SFO-leder

pædagogisk afdelingsleder

souschef

skoleleder

teknisk serviceleder

supervision, individuelt eller

i team efter behov og aftale

med psykologen

Refleksionsforum, hvor

kolleger kan få hinanden i tale

og hvor medarbejdere med

koordinerende funktion kan få

kolleger i tale..Kollegial sparing

som del af feed-back-systemet.

Medarbejdermødet,

hvor typisk emner til senere

beslutning i PR debatteres – vigtige

forhold vedr. den daglige drift på

skolen drøftes.

Emnerne for møderne kan komme fra

alle medarbejdere eller fx én af de

valgte repræsentanter i lokaludvalget.

Videncenterteam, hvor

a) aktivitetsplanerne pudses af set i lyset af fagenes

formål m.v. – her trækkes fagteamsamarbejdet ind i

’fleksibel planlægning’ på lige fod med

’lærerteamsamarbejdet’.

B) styrkelse af fagene – arbejde med klargøring af

fagenes progression og beskrivelse af faglige

forventninger – arbejdet foregår evt. som drøftelser,

vejledning, demonstrationer, kurser til kolleger, kollegial

sparring

Timerne til mødevirksomhed ligger i de forskellige funktioner

Pædagogisk Udvalg

Mødeleder, sekretær for PR,

TR for bhkl.ledere / lærere

økonomiudvalg, som sikrer

samklang mellem

indkøbspolitik og faktisk

forbrug samt medvirker ved

større indkøb i forhold til

undervisningen

Storteamkoordinatorer, ledelsesrepræsentanter.

Adhoc indkaldes øvrige koordinatorer / medarbejdere

På På H. H. C. C. Andersen Andersen Skolen Skolen skal skal man man træde træde varsomt varsomt for for her her bliver bliver mennesker mennesker til

til

10


H. C. Andersen Skolens teoretiske grundlag 2000

SELVSTYRENDE TEAM

EN VACCINATION MOD UDBRÆNDTHED

Definion

Klassen udgør det sociale fællesskab

Storgruppen udgør mulighederne for at danne interesse–, MI- og fagfællesskaber på tværs af de

sociale fællesskaber.

MÅL

at øge arbejdsglæden ved at sikre medarbejderne maksimal indflydelse og professionelt

råderum

at teamet i samarbejde med eleverne og i dialog med forældrene fastlægger

undervisningens indhold og struktur ud fra fælles kundskabs– og færdighedsområder og

på baggrund af læseplanerne. Til grund for dee arbejde ligger udviklingsplaner for

såvel klassens/holdets som den enkelte elevs læring

at udnye personaleressourcerne opmalt ved at gøre metallet fleksibelt og

lreelægge det mere præcist ud fra faglige og tværfaglige mål / opgaver (årsnorm—

akvitetsperioder– kompetenceregnskab)

at reducere antallet af elevernes vikarmer ved at klassens team dækker såvel planlagt

som ikke planlagt fravær (råderet over 2/3 af vikarpuljen)

at udnye lærerressourcerne opmalt i forhold l elever med særlige behov ved at gøre

dem fleksible og ldele dem ud fra opsllede mål–, handle og evalueringsplaner. Der

tænkes på specialundervisningsressourcer i bred forstand, sprogmer og særligt ldelte

støeressoucer

at sikre en større samklang mellem pædagogiske mål og økonomisk ressource gennem

udlægning af dele af økonomien l storteamet(undervisningsmiddelkontoen)

Storteamet

udmønter skolens samlede pædagogiske mål og handleplaner i konkret undervisning

udmønter de faglige og sociale mål, som er opsllet for det enkelte barn / gruppen

sørger for den dsmæssige placering af undervisningsopgaver og øvrige opgaver i

lknytning l undervisningen

fordeler tosprogs– og specialundervisningsressourcer i forhold l opsllede mål,

handlingsplaner og evalueringsplaner

Medvirker ved forvaltningen af den udlagte vikarpulje

bruger holddannelse som pædagogiske redskab, hvor dee skønnes relevant i forhold l

at etablere nye fællesskaber ud fra faglige og interessemæssige hensyn.

Et velfungerende team kan - afhængig af arbejdsopgaven og deres forskellige kompetencer nå til

mere vidtrækkende resultater og løfte helt andre arbejdsopgaver end én, der arbejder alene. Et

team kan løse opgaver, som den alenearbejdende må give op over for. Et team bruger sine forskellige

ressourcer til at nå resultater af en sådan karakter og kvalitet, som ingen teammedlemmer

kunne have præsteret alene og skabe en ny helhed i arbejdet. Et team er et engageret, målrettet

og professionelt forpligtende samvær. Hver person oplever sig selv som vigtig for teamet.

Et godt team er præget af deltagernes lyst til at være tilstede, når teamet samles og deres

glæde ved at være med i arbejdet

På På H. H. C. C. Andersen Andersen Skolen Skolen skal skal man man træde træde varsomt varsomt for for her her bliver bliver mennesker mennesker til

til

11

11


Niels Niels Niels Niels Egelund Egelund Egelund Egelund

Judith Judith Judith Judith Harris Harris Harris Harris

H. C. Andersen Skolens teoretiske grundlag 2000

Teorierne Teorierne Teorierne Teorierne

”Myten ”Myten ”Myten ”Myten om om om om børns børns børns børns

opdragelse” opdragelse” opdragelse” opdragelse”

Niclas Niclas Niclas Niclas Luhmann Luhmann Luhmann Luhmann og og og og

Jens Jens Jens Jens Rasmussen: Rasmussen: Rasmussen: Rasmussen: Det Det Det Det

refleksivt refleksivt refleksivt refleksivt moderne moderne moderne moderne

samfund samfund samfund samfund med med med med mange mange mange mange

udsigtspunkter

udsigtspunkter

udsigtspunkter

udsigtspunkter

medarbejderprofil

medarbejderprofil

medarbejderprofil

medarbejderprofil

&

Støttenetværk

Støttenetværk

Støttenetværk

”Udfordringer ”Udfordringer ”Udfordringer ”Udfordringer for for for for skolen” skolen” skolen” skolen”

Mogens Mogens Mogens Mogens

Hansen Hansen Hansen Hansen

”Mester ”Mester---- ”Mester ”Mester

stykker” stykker” stykker” stykker”

skolehjem

skolehjem

samarbejde samarbejde

samarbejde

Hermann Hermann Hermann Hermann Giesicke Giesicke Giesicke Giesicke

”Opdragelsens ”Opdragelsens ”Opdragelsens ”Opdragelsens endeligt” endeligt” endeligt” endeligt”

Jesper Jesper Jesper Jesper Juul Juul Juul Juul

Elevsamtaler

Elevsamtaler

”Relationskompetence”

”Relationskompetence”

”Relationskompetence”

”Relationskompetence”

Konsekvensen af dem i

Fleksible Fleksible rammer

rammer

ogogog fleksible fleksible fleksible fællesfællesfælles- skaber

skaber

holddannelse

holddannelse

holddannelse

dannelsedannelse og og udud-

dannelse dannelse dannelse som som som to to

to

sider sider af af samme samme sag.

sag.

etisk etisk / / fagligt

fagligt

aspekt aspekt

aspekt

Alle Alle børn børn er

er

kompetente

kompetente

indre indre og og og ydre

ydre

styring styring

styring

Alexander Alexander Alexander Alexander von von von von Oettingen Oettingen Oettingen Oettingen

Howard Howard Howard Howard Gardners Gardners Gardners Gardners

intelligensteori

intelligensteori

intelligensteori

intelligensteori

Undervisning

Undervisning

Undervisning

Med Med MI MI

MI

læringsstile læringsstile

læringsstile

Udviklingsplan

Udviklingsplan

Udviklingsplan

Jesper Jesper Jesper Jesper Juul Juul Juul Juul

Port Port folio

folio

elektronisk elektronisk / / egen

egen

”Dit ”Dit ”Dit ”Dit kompetente kompetente kompetente kompetente barn” barn” barn” barn”

På På H. H. C. C. Andersen Andersen Skolen Skolen skal skal man man træde træde varsomt varsomt for for her her bliver bliver mennesker mennesker til

til

den

den

filosofiske

filosofiske

samtale

samtale

”Det ”Det ”Det ”Det pædagogiske pædagogiske pædagogiske pædagogiske paradoks” paradoks” paradoks” paradoks”

Sokrates Sokrates Sokrates Sokrates

Jørgen Jørgen Jørgen Jørgen Husted Husted Husted Husted

Armstrongs

Armstrongs Armstrongs

Armstrongs

udmøntning

udmøntning

udmøntning

udmøntning

af af af af teorien teorien teorien teorien I I I I pæda pæda---- pæda pæda

gogisk gogisk gogisk gogisk praksis praksis

praksis praksis

Dunn Dunn Dunn Dunn &&

&&

Dunn Dunn Dunn Dunn

12


H. C. Andersen Skolens teoretiske grundlag 2000

Niclas Niclas Niclas Niclas Luhmann Luhmann Luhmann Luhmann og og og og

dannelsedannelse og og ududud- Jens Jens Jens Jens Rasmussen: Rasmussen: Rasmussen: Rasmussen:

dannelse dannelse dannelse som som som to to

to

Det Det Det Det refleksivt refleksivt refleksivt refleksivt moderne moderne moderne moderne Fleksible

Fleksible

sider sider af af samme samme sag.

sag.

rammer rammer og

og etisk etisk / / fagligt

fagligt

samfund samfund samfund samfund med med med med mange mange mange mange fleksiblefleksiblefælfæl- aspekt

aspekt

udsigtspunkter

udsigtspunkter

udsigtspunkter

udsigtspunkter lesskaber

lesskaber

holddannelse

holddannelse

den

den

filosofiske

filosofiske

MÅL

Vi ønsker en skole, der fleksibelt og selvreflekte-

rende møder de udfordringer der viser sig fra sko-

samtale

samtale

Den fleksible lreelæggelse af arbejdet sikrer at bevidstløs automa-

k erstaes af reflekterede valg / fravalg.

Der er naturlig udveksling mellem pædagogik og økonomisk ressource

i undervisningen. Den økonomiske ressource gøres fleksibel i forhold

l den naturlige vekselvirkning mellem faglighed og tværfaglighed

i undervisningen

Undervisningen giver eleverne opmale udviklingsmuligheder ved at

skabe lærings- / kompetencemiljøer, der

* tager udgangspunkt i elevernes individuelle læringssl og MI-profil

* sikrer fællesskaber, som er fleksible i form og opbygning, med henblik

på at skabe rum for den enkelte og understøe elever med særlige

behov. (holddannelse)

Anvendelsen af alle støeressourcer er velbegrundet og skriliggjort

Elevernes udviklingsplaner kvalificeres

af støeenhedens konsulenter og der følges løbende op på effekten

af indsatsen.

Omkring arbejdet med værdier se i øvrigt VP

På På H. H. C. C. Andersen Andersen Skolen Skolen skal skal man man træde træde varsomt varsomt for for her her bliver bliver mennesker mennesker til

til

2002

Den eske læseplan

at forstå sig selv i forhold l andre: Værdier,

normer, ritualer, regler.

Læseplanen har således to aspekter et esk og

et fagligt

Den filosofiske samtale er det centrale ud-

gangspunkt.

Filosofi i skolen er ikke indføring i bestemte

moralbegreber eller færdige livsanskuelser.

Den udvikler en søgende holdning l sig selv -

l andre - l lværelsen.

Filosofien gør sig ikke klog på forhold, men for-

søger at gøre dig selv klog på dine egne forhold.

Samdig lærer man at tænke - at anskue en sag

fra forskellige sider - at formulere sig - at over-

veje - at søge grundigt - og at afprøve viden.

Man lærer at forholde sig krisk over for hur-

ge meninger og fordomme.

Man skaber altså sine værdier l fordel for sig

selv OG fællesskabet

Den fleksible skole bliver amøbeorganisaonen, der kan ree sig ind eer de registrerede behov.

Undervisningsmiddelkontoen udlægges l storteamet.

Midler herfra ansøges i henhold l kompetenceudviklings– og læringsmål

for eleven / klassen / holdet.

Eleverne har opmale udviklingsmuligheder uanset udgangspunkt

Der er større sociale valgmuligheder og variaoner i valg af samarbejds-

partner(e) i læringssituaoner (læringsfællesskaber). Og vi arbejder stadig med hjemklassen som læringens byecentral

At afdække mulighederne for i den fleksible planlægning at arbejde med holddannelse som et pædagogisk redskab

At skabe grundlag for at give en mere kvalificeret vurdering af det enkelte barn gennem systemask arbejde med lærings

- og MI-profilen og handlingsplanen, så en eventuel indsats bliver velargumenteret, målreet og skriliggjort.

I samarbejde med støeenheden sikre den fagligt bedst mulige progression i handlingsplanen for det støekrævende

barn samt opfølgning og evaluering af samme.

Sokrates

Sokrates Sokrates Sokrates

”Vi ser uddannelsesopgaven og

dannelsesopgaven som to

sider af samme sag og sigter

derfor ikke kun mod at gøre

eleverne til noget, men til

nogen.”

13

13


Howard Howard Howard Howard

Gardners Gardners Gardners Gardners

intelligensintelligens-intelligensintelligens- H. C. Andersen Skolens teoretiske grundlag 2000

Udviklingsplan

Udviklingsplan

Udviklingsplan

Undervisning

Undervisning

Med Med Med MI MI

MI

MI MI-profil MI profil

læringsstile

læringsstile

Armstrongs

Armstrongs Armstrongs

Armstrongs

udmøntning

udmøntning

udmøntning

udmøntning

af af af af teorien teorien teorien teorien

Dunn Dunn Dunn Dunn &&

&&

Port Port folio

folio

Thomas Armstrong selv siger at MI-teorien mere nøjaggt kan beskrives,

som en undervisningsfilosofi, en indslling l indlæring,

Vi Vi definerer definerer intelligens intelligens som som evnen evnen til til at at problemløse problemløse eller

eller

skabe skabe produkter, produkter, som som værdsat værdsat i i en en en eller eller flere flere flere kulturer.

kulturer.

På H. C. Andersen Skolen arbejder vi med ….

Vi har her på skolen valgt at arbejde med denne pædagogik der bygger

på Gardner- teorien.

Den lbyder en model gennem hvilken man kan akvere sine forsømte

intelligenser og aalancere brugen af alle intelligenserne, og dens

udgangspunkt er, at de allerfleste mennesker kan udvikle alle deres

intelligenser l et forholdsvis kompetent beherskelsesniveau.

Den åbner porte l en bred række af akviteter der kan hjælpe os

med:

at udvikle forsømte intelligenser.

Forskellige læringsstile.

Hvor undervisning ikke nødvendigvis behøver at kunne

ses på de fysiske rammer, vil arbejdet med læringsstilene

netop være det der er synligt i klasseværelset.

Arbejdet med læringsstile er en

anerkendelse af forskellighed.

Det er vigtigt at kende sin egen læringsstil, da denne

ofte ubevidst vil danne udgangspunkt for den måde,

hvorpå vi organiserer undervisningen.

Det viggste Howard Gardner har givet os

er synet på barnet:

Vi ser børnene ud fra et vækstparadigme

og ikke et mangelparadigme og opfaer

os selv som talentspejdere og ikke fejlfin-

dere, men dee kræver et opgør med en

århundredlang tradion.

Udgangspunktet tages i det enkelte barns

potenale. Dee gør det svært at tale om

at være foran eller bagud, for hvem kan

være foran eller bagud i forhold l sin

egen udvikling.

Vi opfaer undervisningssituaonen som

en samarbejdssituaon i et socialt rum,

hvilket betyder at der er mindst tre par-

ter i en succesfuld undervisning: eleven

selv, læreren og gruppen. Derfor

må enhver kortlægning af elevens ud-

bye af undervisningen tage udgangs-

punkt i en vurdering af samspillet imel-

lem disse 3 parter.

Standardiserede tests bruges som diagnoscerende

prøver, hvor gruppens ud-

bye vurderes i forhold l landsgennem-

sniet. Men først og fremmest bruges de

l at vurdere undervisningens kvalitet.

Vurdering af det enkelte barns udbye

foretages i forhold l opsllede mål gen-

nem såvel individuelle tests, samtaler

med barn og forældre, professionel vur-

dering af elevens uddannelsesmæssige

udvikling, så vi opretholder elevens inte-

gritet som et helt menneske - også når

der evalueres.

bevarer elevens relaon l det sociale

netværk i stedet for at udskille ham /

hende fra gruppen og den undervisnings-

mæssige sammenhæng i øvrigt.

Der Der er er ingen ingen ingen større større magt

magt

end end at at kende kende sig sig sig selv.

selv.

På På H. H. C. C. Andersen Andersen Skolen Skolen skal skal man man træde træde varsomt varsomt for for her her bliver bliver mennesker mennesker til

til

14

14


Jesper Jesper Jesper Jesper Juul Juul Juul Juul

Hermann Hermann Hermann Hermann Giesicke Giesicke Giesicke Giesicke

H. C. Andersen Skolens teoretiske grundlag 2000

”Relationskompetence”

”Relationskompetence”

”Relationskompetence”

”Relationskompetence”

”Opdragelsens ”Opdragelsens ”Opdragelsens ”Opdragelsens ende- ende- ende- ende-

ligt” ligt” ligt” ligt”

Elevsamtaler

Elevsamtaler

Alexander Alexander Alexander Alexander von von von von Oettingen Oettingen Oettingen Oettingen

”Det ”Det ”Det ”Det pædagogiske pædagogiske pædagogiske pædagogiske paradoks” paradoks” paradoks” paradoks”

Alle Alle børn børn er

er

kompetente

kompetente

indre indre og og og ydre

ydre

styring

styring

Jesper Jesper Jesper Jesper Juul Juul Juul Juul

”Det ”Det ”Det ”Det kompetente kompetente kompetente kompetente barn” barn” barn” barn”

I det refleksivt moderne reduceres ’ansvar for egen læring’ l ’medansvar for egen læring’, fordi man jo ikke kan styre et

andet system udefra og dermed tage fuldt ansvar for det.

’Læring må således forstås som et gensidigt forhold mellem eleven og dennes omverden, hvori læreren og andre elever

befinder sig. Dee er nødvendigt fordi elevens læring forudsæer stadig smulering fra omverdenen for ikke at gå i stå

og fordi eleven hele den må have mulighed for at eerprøve sin egen forståelse, henvist som den er l hans eller hendes

egne konstrukoner. En sådan eerprøvning forudsæer en omverden af gode kommunikaonspartnere.’ (Udpluk af

Jens Rasmussen 1996)

At AFEL er reduceret l MAFEL er af overordentlig stor betydning, idet fejlfinding, som har været en udbredt øvelse i

folkeskolen nu ikke længere kun omfaer barnet selv men inddrager såvel undervisere som kammerater, som også befinder

sig i undervisningsrummet. Når et barn stagnerer i faglig eller social udvikling ser vi på hele det sociale rum, hvori

undervisningen foregår. Vi samtaler naturligvis med barnet om vores oplevelse og oe leverer barnet umiddelbart løsningen

på læringstrægheden. Men hvis samtalen ikke resulterer i en opklaring vil vi med barnets læringssl og intelligensprofil i

tasken, gå ind og observere barnet i undervisningssituaonen.

En sådan kortlægning betyder at medarbejderne skal være trygge ved at invitere psykolog, kolleger eller andre ind i

undervisningen for at foretage observaonen. Det siger sig selv, at der skal være klare aaler om, hvad der skal observeres og

hvornår og på hvilken måde lbagemeldingen skal foregå. Men det kræver at samtlige medarbejdere ønsker at forholde sig

krisk l egen og andres praksis med den fantasske llægsgevinst at vi alle bliver dyggere.

De De kompetente kompetente børn

børn

Det nytter så ikke længere at postulere at nogle af

(sandsynligvis) drengene i klassen kun er ude på at forstyrre

undervisningen fordi de larmer og roterer rundt på

stolene. Når vi som Jesper Juul siger at børnene er kompetente

betyder det at de giver os alle de informationer

der skal til for at vi kan lave en undervisning, de kan have

glæde af. Hvis man har den grundlæggende respekt

for at børn lærer forskelligt, kunne man i stedet kalde

drengenes uro et meget tydeligt feed-back på undervisningen

som åbenbart slet ikke rammer drengenes båndbredde

eller som i for ringe grad tager højde for deres

læringsstil.

Vi har derfor defineret urolige elever som elever hvor

underviserne ikke har den fornødne viden og indsigt i

elevernes kompetencer og styrkeområder.

Alexander von Oettingen fremhæver det

paradoksale i det faktum at vi for at udvikle

børnene til selvforvaltende individer,

er nødt til at ”holde uden om dem”

og yde dem den andenstyring eller ydre

styring, de er afhængige af. De må gerne

opføre sig ordentligt fordi de gerne vil

gøre os glade. Det er i virkeligheden

uvæsentligt - det væsentlige er at de

gør det og bliver ved med det. Over tid

bliver det erfaringsmæssigt deres måde

at agere på, men vi skal selvfølgelig i

hele udviklingsforløbet give dem præcist

det ansvar, de er i stand til at håndtere.

Bevidstheden om adfærdens indvirkning

på samværet vil øges i takt med børnenes

modenhed og udvikling i øvrigt.

På På H. H. C. C. Andersen Andersen Skolen Skolen skal skal man man træde træde varsomt varsomt for for her her bliver bliver mennesker mennesker til

til

15

15


H. C. Andersen Skolens teoretiske grundlag 2000

Pædagogisk relaonskompetence.

Jesper Juul understreger gensidigheden som en central kvalitet, hvor der

ikke findes noget reelt modsætningsforhold mellem parternes behov for

respekt, udfordring og udvikling af personlig integritet og ansvarlighed.

Det ser ud l, at bredere forståelse af de personlige relaoners centrale

betydning er vokset l en samfundsmæssig erkendelse.

Selve begrebet pædagogisk relaonskompetence rummer alle de aktuelle

spørgsmål:

• Den nye lærerrolle - fra rollebenget autoritet l personlig autoritet.

Skolens rummelighed.

• Børn der udfordrer.

• Læreren som opdrager/inddrager.

• Personlig og pædagogisk gennemslagskra.

• En ny dialog med forældre.

• Anerkendende kommunikaon.

• Lærerens/teamets fagpersonlige udvikling.

• De nødvendige og vanskelige samtaler.

• Meningsfulde samtaler med børn og unge.

Relaonskompetence er en personlig kompetence, som det for de fleste af

os kræver viden, indsigt, erkendelse og øvelse at udvikle og vedligeholde,

specielt fordi vi i så mange år har ha fokus et helt andet sted - nemlig på

kategorisering, symptomer, problemer og afvigelser. I stedet skal vi forsø-

ge at integrere det relaonsorienterede perspekv i hver enkelt medarbej-

ders fagpersonlige adfærd. Træning i pædagogisk relaonskompetence er

nært forbundet med fagpersonlig udvikling og målet er at den enkelte

medarbejder udvikler sin egen forståelse og fagpersonlige sl og dermed

undgår at svne i metodisk uniformering.

Fokus på de mellemmenneskelige relaoner betyder ikke en nedpriorite-

ring af undervisningens faglige dimension.

Men relaonskompetence er først og fremmest hårdt arbejde. Det handler

bl.a. om troværdighed, konsekvens, konsistens og en oprigg interesse for

barnet. Begrebet fortjener stor opmærksomhed.

Der er tusindvis af eksempler og sikkert er det, at de, der mestrer denne

kompetence meget hurgere får børnene på plads. At forbryde sig mod

den ved at blive straffende eller hænge et barn ud foran kammeraterne

kan medvirke l at sæe arbejdet med at skabe respekt omkring sin per-

son måneder lbage.

Opdragelsens Opdragelsens endeligt endeligt

endeligt

Hermann Giesecke har påpeget

”opdragelsens endeligt”, hvilket har afsted-

kommet et øv fra nogle men et leelsens suk

fra mange flere……….

Han gør op med begrebet opdragelse og hans

analyse viser hvordan den borgerlige opdra-

gelses forståelsesramme kommer l kort i

skolen i dag. Samfundsmæssige ændringer,

bl.a. en massiv udvikling af massemedier og

kommunikaon, og jævnaldrendes domine-

rende indflydelse har grundlæggende ændret

de bengelser børn lever under.

”Opdragelsens endeligt” er en lumsk tel,

som Hermann Giesicke selv påpeger, for bud-

skabet er at opdragelse i gængs forstand er

historisk forældet. Dee betyder imidlerd

ikke at der ikke længere er behov for pæda-

gogiske påvirkninger men derimod at de har

behov for et nyt fundament.

I bogen behandles pædagogiseringen af sam-

fundet og konsekvenserne heraf.

Hermann Giesicke forsvarer digniteten - altså

det enkelte menneskes ret l at være i sig

selv i den pædagogiske omgang. Der er bred

enighed om at respekten for det enkelte

menneske lige så slle saboteres af psykologi-

seringsteknikkerne.

Han ophæver reelt barnets barnlighed.

Derfor er det også livsnødvendigt at huske på

netop dee i situaoner, hvor vi er udfordre-

de, fordi vrede og afmagt desværre oe gør

os straffende.

Bevidstheden om relaonens gensidighed er

ligeledes af afgørende betydning for at vi

lærer at kende såvel egne som andres græn-

På På H. H. C. C. Andersen Andersen Skolen Skolen skal skal man man træde træde varsomt varsomt for for her her bliver bliver mennesker mennesker til

til

ser.

Læs mere i Jesper Juuls og Helle Jensens bog

”Pædagogisk relaonskompetence” (findes i

medarbejderbibliotek)

16


H. C. Andersen Skolens teoretiske grundlag 2000

Judith Judith Judith Judith Harris Harris Harris Harris ”Myten ”Myten ”Myten ”Myten

om om om om børns børns børns børns opdragelse” opdragelse” opdragelse” opdragelse”

Skolehjem Skolehjem- Skolehjem

samarbejde

samarbejde

Judith Harris var én af de første, som beskæigede sig med

”Det offentlige rum - kontra det private”.

Hendes forskning har gjort op med forældrenes opdragelse

som det viggste i børnenes udvikling og reet opmærksom-

heden på de jævnaldrendes betydning.

Hun peger på at det er barnets erfaringer i gruppen af jævn-

aldrende , der i kombinaon med barnets geneske bagage,

bestemmer hvordan ”barnet bliver l det det bliver”. Der er

altså tale om et større opgør med forudsætningen for diskussi-

onen af moderne forældreskab - nemlig foresllingen om at

det er forældrenes overvejelser og handlinger, der bestemmer

hvad barnet bliver l.

Judith Harris forenkler måske virkeligheden ved kun at pege

på disse to faktorer, men pointen må være at vi i vores arbej-

Ifølge Mogens Hansens ”Mesterstykker” er

følgende gældende generelt:

10 - 15 % af skolens elever er l specialun-

dervisning i et eller andet omfang

Mellem 25 og 40 % af skolens elever er i

løbet af deres skoled i et specialundervis-

ningsforløb

mere end 20 % af alle skolens elever forla-

der skolen med tab af selvværd og har dårlig

trivsel.

vores folkeskole har udviklet sig l en 2/7

skole, hvor 5 intelligenser ikke jævnligt brin-

ges i spil og børnene generelt set betragtes

ud fra et mangelparadigme og ikke et

Egelund Egelund Egelund Egelund

”Udfordringer ”Udfordringer ”Udfordringer ”Udfordringer for for for for skolen” skolen” skolen” skolen”

medarbejderprofil

medarbejderprofil

medarbejderprofil

medarbejderprofil

Mogens Mogens Mogens Mogens Hansen Hansen Hansen Hansen

”Mesterstykker”

”Mesterstykker”

”Mesterstykker”

”Mesterstykker”

Støttenetværk

Støttenetværk

5/7 er et talenab på over 70 %. Ikke just en selvllidsbooster for en kompetenceproducerende virksomhed, men hvad i

virkeligheden burde få alle medarbejdere i den danske folkeskole op af stolene med katapultagg hasghed, er det

faktum at mellem 10 og 15 % af afgangseleverne forlader skolen med forringet selvværd pga. dårlig trivsel……. fordi deres

talenter ikke er blevet bragt i spil?

For at kunne håndtere den rummelige skole er det nødvendigt at viden er lgængelig og synlig. Medarbejderprofilen

lægger op l et feed-backsystem, hvor kollegial sparring, supervision og almindelig eertanke er en del af arbejdsformen.

Inklusionsteamet bakker denne tænkning op.

ET GODT BILLEDE PÅ FOLKESKOLEN?

Socialisering er noget

børn gør ved sig selv

og hinanden.

de nødvendigvis må reflektere over vores virksomhed

som én af børnenes mange arenaer. Her har vi mulighed

for at påvirke børnene og det kan vel i nogle lfælde væ-

re vores held at ”skole og hjem kan betragtes som to så

vidt forskellige verdener at adfærd ikke automask kan

overføres fra den ene verden l den anden”. I praksis

betyder det at vi må tage ansvaret når børnene er her og

at forældrene l gengæld må tage det når børnene er

hjemme. Når børnene fx har været meget forstyrrende

skriver vi altså ikke hjem og beder forældrene tage en

snak med børnene om deres adfærd i skolen. Vi tager

ansvaret på os! Men hvis vi over en længere periode op-

lever et barn forstyrrende og sæer en plan i værk for at

ree op på den uheldige udvikling, sæer vi naturligvis

forældrene ind i denne.

Vi giver dog ikke forældrene ansvaret for adfærden i sko-

len men indbyder l et gensidigt forpligtende samarbejde

om barnets skolegang baseret på forældrenes posive

fremmøde.

Forestil dig Moses - i hans unge år - sidde i aftenbadet. Hans barnepige er

rasende og råber: ”Stop det fis, Moses, og tag dit bad”. For hvad er det Mo-

ses kan? Joh, han kan skille vandene og sidder aldeles tørt midt i badekarret.

På På H. H. C. C. Andersen Andersen Skolen Skolen skal skal man man træde træde varsomt varsomt for for her her bliver bliver mennesker mennesker til

til

17

17


H. C. Andersen Skolens teoretiske grundlag 2000

Mihaly Mihaly Csikszentmihalyis Csikszentmihalyis FLOW FLOW-model

FLOW FLOW model

…eller at huske at opgaveløsning er afhængig af, at den som

skal løse opgaven, har de fornødne redskaber og færdigheder

uddannelse

uddannelse

For megen uddannelse

og for få udfordringer

giver stagnation og

flow

For store udfordringer og

for dårlig uddannelse til

at matche opgaven re-

Uddannelses– og udfordringesniveau

matcher

hinanden.

udfordring udfordring

udfordring

Det er således viggt at vi hver især reer opmærksomheden mod vores mulighed for at virkelig-

gøre visionerne.

At vi hver især tager ansvar for at bringe overensstemmelse mellem udfordringerne / opgaverne

og uddannelsen / færdighederne og gør opmærksom på enten behovet for uddannelse eller pe-

ger på redukon i opgavens kompleksitet.

Uden teori risikerer vi at generere en lfældig fremd. Derfor må handlinger målrees ud fra en overordnet og begrun-

det teori og ek – dvs. en overordnet teori om, hvad der er sandt og en overordnet ek, der viser, hvad vi synes er godt

og riggt. For at opnå en kompleks kompetence må vi sikre at vi har den teoreske indsigt, der forhindrer den blinde

praksis og lpas store udfordringer for at undgå tom og uudnyet teori. Vi har på H. C. Andersen Skolen ingen problemer

med at skaffe udfordringer og medarbejdernes opgave er l stadighed at holde sig i flowfeltet, så udfordringerne mat-

ches af teoresk indsigt. Afmagt medfører, at man reaktualiserer forældede men kendte samværs- og undervisningsfor-

mer, og der bør derfor også være flere muligheder for at få fingre i teoresk input. Men hvordan sikre at udfordrede

medarbejdere ”går i frontallapperne” og ikke i koma? På vores arbejdsplads kan vi søge rådgivning fra skolens egne kon-

sulenter, modtage kollegial sparring / aflastning eller få supervision fra skolens psykolog. Hver enkelt medarbejder har

llige sit eget privatbibliotek, som l stadighed suppleres med ny, relevant lieratur.

18

På På H. H. C. C. Andersen Andersen Skolen Skolen skal skal man man træde træde varsomt varsomt for for her her bliver bliver mennesker mennesker til

til

18


H. C. Andersen Skolens teoretiske grundlag 2000

Forudsætningen Forudsætningen for for at at få få et et liv liv med med mening mening og og glæde glæde er er livsduelighed.

livsduelighed.

Vi giver børnene mulighed for at opbygge selvværd, bevare nysgerrigheden og udvikle evnen l at forholde

sig undrende l deres omgivelser og mest af alt sig selv.

Movaon for at lære sæer børnene i stand l at udfordre viden hele livet igennem.

Vi ser uddannelsesopgaven og dannelsesopgaven som to sider af samme sag og sigter derfor ikke kun mod

at gøre eleverne l ”noget”, men også l ”nogen”.

Læseplanen har derfor to aspekter - et esk og et fagligt.

• Gennem arbejdet med læseplanens eske aspekt og filosofisk samtale, får det enkelte barn mulighed for

at skabe sit værdisæt l gavn for sig selv og fællesskabet.

• En undervisning, der tager udgangspunkt i børnenes styrkesider, intelligensprofil og læringssl er en nød-

vendig forudsætning for at kvalificere børnene l et videre uddannelsesforløb. Og børnene skal l stadig-

hed stå på tæer for at leve op l vores forventninger.

• Høj faglig kvalitet i undervisningen skal sikre at barnets potenale l stadighed udfordres opmalt.

I I I I SKOLEN SKOLEN SKOLEN SKOLEN SKAL SKAL SKAL SKAL MAN MAN MAN MAN TRÆDE TRÆDE TRÆDE TRÆDE VARSOMT VARSOMT VARSOMT VARSOMT

FOR FOR FOR FOR HER HER HER HER BLIVER BLIVER BLIVER BLIVER MENNESKER MENNESKER MENNESKER MENNESKER TIL TIL TIL TIL

MÅLSÆTNING

MÅLSÆTNING

Børnene Børnene Børnene Børnene på på på på

En En skole skole skole i i dialog dialog med med dig, dig, lokalsamfundet lokalsamfundet og og det det internationale.

internationale.

H. H. H. H. C. C. C. C. Andersen Andersen Andersen Andersen Skolen Skolen Skolen Skolen er er er er kompetente

kompetente

kompetente

kompetente

Den bedste læring sker gennem fællesskaber, der er fleksible i form og opbygning, og som

skaber rum for den enkelte og understøtter den enkeltes udvikling. Hjemklassen er derfor

basen, læringens byttecentral, hvor mangfoldigheden er en styrke. Her hører det enkelte

barn hjemme, men det er vigtigt at de voksne tager ansvar for at danne hold på baggrund af

intelligensprofil, køn, alder, niveau eller interesse, så børnene har mulighed for at forstå sig

selv, andre og deres viden i forskellige fællesskaber. Også lokale og globale fællesskaber,

som på sigt giver børnene indsigt i menneskets samspil med naturen og dens ressourcer.

Fleksibilitet og selvrefleksion sætter os i stand til at møde de udfordringer, der viser sig fra

omgivelserne og fra skolens eget miljø.

Vi har erkendt at vore handlinger skal målrettes ud fra overordnet og begrundet teori og etik -

dvs. en overordnet teori om hvad for os er sandt og en overordnet etik der viser, hvad vi synes

er godt og rigtigt.

Medarbejderne på H. C. Andersen Skolen ser et godt og frugtbart skolehjemsamarbejde som

omdrejningspunktet i en succesfuld skolegang. Vi inviterer derfor til tæt samarbejde omkring

det enkelte barn og klassens hverdag baseret på forældrenes positive fremmøde.

På På H. H. C. C. Andersen Andersen Skolen Skolen skal skal man man træde træde varsomt varsomt for for her her bliver bliver mennesker mennesker til

til

19

19


H. C. Andersen Skolens teoretiske grundlag 2000

H. C. Andersen Skolens teoretiske grundlag 2000

På På På H. H. C. C. Andersen Andersen Skolen

Skolen

forpligter forpligter forpligter viden

viden

Når man har spist af

kundskabens træ,

findes der ikke noget

På På H. H. C. C. Andersen Andersen Skolen Skolen skal skal man man træde træde varsomt varsomt for for her her bliver bliver mennesker mennesker til

til

På På H. H. C. C. Andersen Andersen Skolen Skolen skal skal man man træde træde varsomt varsomt for for her her bliver bliver mennesker mennesker til

til

20

20

More magazines by this user
Similar magazines