Hent pdf - Dansk Møllerforening

danskmoellerforening.dk

Hent pdf - Dansk Møllerforening

Nr. 3590 Januar-Februar 2009 125. årgang

1


2

Sneglerup Møllevej 6-10 B · 4571 Grevinge

TLF. 59 31 55 81 · Fax 59 31 54 81 · Mobil 21 60 66 51

www.moellebygger.dk


Møllen er medlemsblad for Dansk Møllerforening

og udsendes seks gange om året i midten af

månederne: januar, marts, maj, juli, september,

november.

Dansk Møllerforening

Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen

Bestyrelse

Jens Søndergaard (formand),

Knudsvej 14, 4623 Ll. Skensved

tlf. 5752 7262

E-mail: jensmsj@mail.dk

Søren Hansen, (næstformand)

Louisevej 5, Lumby, 5270 Odense

tlf. 6595 5847

E-mail: shh.louisevej@hansen.mail.dk

Per Gliese (sekretær),

Næstvedvej 241E, 4100 Ringsted,

tel. 5761 8722

E-mail: gliese@c.dk

Eva Carlsen

Parkvej 66, 2830 Virum, tlf. 4585 7027

E-mail privat. e.carlsen@privat.dk

tlf. på arbejde - 4598 8932

e-mail arbejde. evac@ramboll.dk

Peter Steen Johansen (Administrator)

Odense Bys Museer Overgade 48, 5000 Odense C,

Tlf. 65514638, Privat. 66117385, Mobil 21604640

E-mail: psjo@odense.dk

Kirsten Jervelund

Grubbe Mølle, Grubbemøllegyden 2, 5600 Faaborg

Tlf. 6261 9108

E-mail: grubbe_moelle@mail.tele.dk

Peter Castberg

Gelstedvej 13, 4160 Herlufmagle

tlf. 5550 1244

E-mail: famcastberg@post.tele.dk

Giro 903 3785

SE nr.: 2699 0068

Tidsskriftet ”Møllen”

Ansvarshavende Redaktør:

Kirsten Jervelund

Grubbe Mølle, Grubbemøllegyden 2, 5600 Faaborg

Tlf. 6261 9108

E-mail: grubbe_moelle@mail.tele.dk

Redaktionsudvalget:

Per Gliese

Næstvedvej 241 E, 4100 Ringsted

tlf. 5761 8722

E-mail: gliese@c.dk

Susanne Jervelund

Grubbemøllegyden 8A, 5600 Faaborg

tlf. 6264 1819

E-mail: jervelund@gmail.com

Abonnement og medlemskab:

Enhver mølleinteresseret kan optages som medlem.

Årskontingent 300 kr.

Henvendelse til Kasserer

Janne Lykke Johansen, Sadolinsgade 119,

5230 Odense M, Tlf. 66117385

E-mail: sadolinsgade119@gmail.com

Annoncer:

Henvendelse til redaktionen.

Annoncepriser pr. nummer ekskl. moms:

1/1 side: 700 kr. · 3/4 side: 550 kr.

1/2 side: 425 kr. · 1/4 side: 250 kr.

Tryk: Trundholm Tryk

Oplag: 600

www.danskmoellerforening.dk

Bladets indhold er ikke nødvendigvis

udtryk for bestyrelsen/bladets

holdning.

Deadline på indsendelse af stof til Møllen er den 20.

i måneden forud for udgivelse

Fra formanden

Årsskiftet

Da vi nu er gået ind i det nye år,

ønsker jeg alle vore medlemmer og

læsere af vort blad „Møllen” et rigtig

godt og lykkeligt nytår. Det har

været et år med travlhed, ikke

mindst på grund af vores forenings

125 års jubilæum, men derudover

er der mange andre ting, der også

skal tages vare på, blandt andet

Dansk Mølledag, som jo er søndagen

efter vores årsmøde.

Endvidere finder bestyrelsen, at

en drøftelse med de overordnede

myndigheder, såsom Miljøministeriet,

Kulturministeriet og fredningsmyndighederne

er nødvendige, for

at være med når disse træffer bestemmelser,

som er til ugunst/skade

for vores møller. Vi mener der skal

tages mere hensyn til vore gamle

vand- og vindmøller, når man laver

fredningsplaner, omlægninger af

vandløb, bebyggelse og plantning

af store træer lige op ad vindmøller

m. m., så disse ikke har nogen mulighed

for hverken vand og vind. Vi

har haft nogle følere ude, og det er

noget vi virkelig vil sætte ind på i

2009, og så håbe på, at de vil høre

lidt efter os.

Nye medlemmer

VI SIGER VELKOMMEN TIL:

Jens - Erik Nielsen

Røbro Mølle

3760 Rø, Gudhjem

Jens Søndergård

Rainer Bloch

25923 Süder Lügum

Tyskland

Vandløbsrestaurering

i de fynske vandløb

og ved Sønder

Broby Mølle

Af: Ellen Warring

Odense Å er Fyns største og mest

vandførende vandløb. Kun 10 km

fra udspringet ved Arreskov ligger

Sønder Broby Mølle, lige ved kirken,

broen og den hovedgård, der

med stor sandsynlighed har anlagt

møllen allerede i middelalderen.

Møllen ligger placeret ved et naturligt

dobbeltløb, en meget almindelig

placering af vandmøller, da der

herved naturligt er både et mølleløb

og et bagløb.

Sønder Broby Mølle hørte under

Brobygård helt frem til 1970.

Brobygård er omtalt allerede i

1448, og møllen er omtalt første

gang i 1589 1 . Sønder Broby Mølle

var oprindelig en traditionel kornmølle,

men møllen har i 1800-tallet

også været stampemølle med tekstilfabrikation

og farveri. I 1960 ophørte

møllen som kornmølle.

Indholdsfortegnelse

Fra formanden .............................................. 3

Vandløbsrestaurering .................................... 3

Møllepuljen .................................................. 7

Tragedie eller romantik i møller ................... 8

Dansk Møllerforenings 125. årsmøde

i Odense den 12--14. juni 2009 .................. 15

Travlhed hos Møllebygger John Jensen ..... 15

Travlhed hos Møllebygger Jens Jørgensen . 17

Møllenoter .................................................. 18

Fra læserne ................................................. 21

Billederne på for- og bagside:

Forsidefoto: Blåbæk Mølle ved Fakse, knejser i det sneklædte landskab

Foto: Per Gliese

Bagsidefoto: Den gamle hestestald spejler sig i den isbelagte mølledam ved

Grubbe Mølle

Foto: Susanne Jervelund

3


Sønder Broby Mølle. Foto: Per Gliese

Våbenfabrik med en kort levetid

Sønder Broby Mølle måtte i en kort

periode dele det rigelige vand med

en nok så mægtig nabo. I 1648

iværksatte Brobygårds ejer Anders

Bille, der også var rigets marsk (en

slags krigsminister), at der på den

vestlige side af åen på hans jord

blev anlagt en våbenfabrik. Foruden

Anders Bille skød også andre

fynske godsejere penge i projektet,

og de omfattende byggearbejder

gik i gang. Åen blev uddybet og

opstemningen udbygget, og stensætningerne

langs åbrinken blev

formodentlig anlagt på dette tidspunkt.

Møllehjulene lå direkte ud til

vandløbet på den vestlige bred, og

det vurderes at der har været hele 5

vandhjul, der hver har trukket en

hammer. Bygningerne til selve hammerværket

har formodentlig været

mindre træbygninger. Hovedbygningen

lå hvor kroen ligger i dag.

Langs den vestlige bred blev der

anlagt en lille vej, hvor der blev

bygget huse til arbejderne. På et

kort fra ??? ses en lang bygning, der

måske er den sammenbyggede række

af huse, der blev opført til de

ind-forskrevne arbejdere. Våbenfabrikken

skulle både producere almindelige

håndvåben som rytterpistoler

og musketter, og pragt-

4

våben som kårder og store stikvåben,

de såkaldte partisaner. Af disse

er enkelte opbevaret på Tøjhusmuseet

og anvendes stadig som

paradevåben, når danske regenter

ligger på castrum doloris, d.v.s. når

deres kister står til offentlig beskuelse

inden begravelsen. Da svenskerne

besatte Fyn i 1648, blev fabrikken

totalt ødelagt, og den blev

aldrig genopført igen. Da de fleste

af de arealer, som værket dækkede,

senere blev bebygget, har arkæologiske

undersøgelser kun været mulige

i begrænset omfang. I 1990

blev der dog foretaget en ganske

lille udgravning, hvor fundamentet

til en af de store hamre blev

afdækket.

Ny tider og elektricitetsværk.

I 1910 opførtes som andelsselskab

et elektricitetsværk; der blev placeret

på øen mellem kornmøllen og

den nedlagte våbenfabrik. Elværket

producerede strøm med turbine.

Turbinen blev indrettet i et lille

turbinehus, hvoraf kun fundamenterne

i dag er tilbage. Turbinen blev

i 1940 erstattet af en ny og bedre,

der især i årene under og efter anden

verdenskrig producerede el til

store dele af Brobyområdet, fordi

vandmængden og den kraftige op-

stemning gjorde det muligt. I 1924

fik den daværende bestyrer af værket,

Marius Jensen, næringsbrev

som elinstallatør. Også kornmøllen

nød godt af elproduktionen og fik

strøm fra turbinen, når møllehjulet

f.eks. på grund af overisning ikke

kunne køre. Ved siden af elektricitetsværket

byggedes en møbelfabrik,

der også udnyttede turbinens

produktion. Elektricitetsværket blev

nedlagt i 1964, og der blev indrettet

forretning i lokalerne, Forretning

og elfirma er i dag en moderne

arbejdsplads med 30 medarbejdere.

Kornmøllen, der ophørte sin drift i

1960, blev solgt fra Brobygård i

1970 og havde herefter flere ejere,

der desværre ikke havde mulighed

for at holde det fine bygningskompleks

ved lige. I 1989 blev møllen

erhvervet af tømmermester Torben

Larsen, der istandsatte møllebygningen

og indrettede lejligheder i

den tidligere møllerbolig. Selve

møllen og boligen blev bygningsfredet,

men desværre ikke mølleanlægget,

forstået som opstemning,

stigborde m.m. I 1983 blev Sønder

Broby og dele af Brobyværk i Fyns

Amts regionplan udpeget som

landsby med særlige kulturhistoriske

interesser, hvilket ikke mindst

møllerne og den spændende historie

fra mange perioder var en medvirkende

årsag til. I følge regionplanens

retningslinier må der ikke

fortages ændringer, der tilsidesætter

de kulturhistoriske værdier.

I de kommende år skulle der opstå

en bitter strid imellem fortalerne for

kulturmiljøet i Brobyværk og Fyns

Amts projekt for ørredopdræt i de

fynske vandløb. I det følgende vil

der blive redegjort for lidt af baggrunden

herfor.

Miljøpolitikken der gik i fisk I løbet

af 1970’erne kom miljødebatten

for alvor i gang i Danmark. Fabrikkers,

landbrugs og private husstandes

forurening af vandløbene var

nu blevet så omfattende, at flere af

vandløbene nærmest måtte betegnes

som åbne kloakker. Forurenin-


gen havde til følge, at en stor del af

den oprindelige flora og fauna gik

til grunde. Miljøforkæmpernes kritik

var berettiget, og der blev igangsat

et kæmpearbejde med etablering

af rensningsanlæg, kloakering o.s.v.

Miljøministeriets vandmiljøplaner

indebar, at vandløbenes kvalitet

skulle forbedres. I løbet af 1980’erne

opbyggede amtskommunerne, der

var ansvarlige for de store vandløb,

miljøafdelinger, således også på Fyn.

Der blev iværksat undersøgelser

af vandløbskvaliteten, og et af parametrene

for et vandløbs kvalitet var

måling af fiskebestanden. Hvor

vandløbene var opstemmet, dannede

møller og engvandingsanlæg

hindringer for de ørredfisk, der ville

tilbage i vandløbene for at gyde.

Sportsfiskernes organisationer øvede

stærk indflydelse via en meget energisk

lobbyvirksomhed blandt politikerne

og i amternes natur- og miljøforvaltninger.

Mølleanlæggene blev

kaldt ”spærringer”, et negativ ord,

der på forhånd lagde ud med en

negativ stemning overfor vandmølleanlæggene,

der i disse år de fleste

steder stod over for lukning eller

allerede var lukket, så de altså allerede

var en sårbar position. Der var

lagt op til at alle hindringer for fiskenes

fri passage i vandløbene

skulle ryddes af vejen. Og ikke alle

fisk var lige velkomne, det var kun

de store ørredfisk, der kunne fiskes

af lystfiskerne. Fiskene fik højeste

prioritet, ikke kvaliteten af vandløbene

som sådan. Kritikerne fremførte,

at det var vigtigere at skabe

rene vandløb og så lade naturen

passe sig selv.

Fyns Amt ansatte i 1985 en kulturhistoriker,

der bl.a. fik til opgave i

samarbejde med Odense Universitet

(nu Syddansk Universitet) at

iværksatte en undersøgelse af de

historiske forhold omkring vandmøller

og andre anlæg i amtsvandløbene.

Undersøgelse måtte

p.g.a meget begrænsede midler indskrænkes

til en screening og efterfølgende

besigtigelse. Da undersøgelsens

midler var få, var det så

meget vigtigere, at undersøgelsen

var systematisk. Dette medførte, at

der for hvert anlæg blev udført en

arkivalsk undersøgelse inden besigtigelserne.

Følgende blev undersøgt

for hvert anlæg:

Vandløbsregulativ for vandløbet

Flodemålet for anlægget

Brandforsikring af bygninger (udvalgte

år)

Bygningsskat

Matriklen 1682-89

Matriklen 1664

Jacob Madsens visitatsoptegnelser

Stednavne, første gang omtalt Kartografiske

oplysninger:

4 cm kort 1:25000

Generalstabskort ca.1880

Original 1 kort ca. 1800

Videnskabernes Selskabs kort

Tegninger af Frode Lund 2

Ved besigtigelsen blev opstemningens

højde og bredde målt, og anlægget

blev beskrevet og fotograferet.

Der blev ud fra de arkivalske oplysninger

og besigtigelserne foretaget

en vurdering af alle anlæg. Endelig

blev det vurderet, hvorvidt der krævedes

en arkæologisk undersøgelse

før fjernelsen af et mølleanlæg. Anlægsarbejderne

omfatter ikke blot

arbejde i vandløbene, men også i

møllernes nærområder.

Efterfølgende blev der gennemført

et stort antal vandløbsrestaureringer

i de fynske vandløb, i begyndelsen

uden den helt store forståelse for de

kulturhistoriske værdier, men efterhånden

kom kulturhistorien ind i

billedet, ikke mindst efter at vandløbslovens

§ 37a var blevet indført,

ifølge hvilken der skal tages kulturhistoriske

hensyn i forbindelse med

alle vandløbsrestaureringer.

Kulturhistorisk havde de igangværende

møller den højeste prioritet,

ligesom alder og anlæggets typologi

havde betydning. Det var således

nødvendigt at opbygge en viden

om møllernes typologi og teknologi.

Forfatteren af denne artikel var

i årene fra 1995-2006 Fyns Amts

kulturhistoriker og jeg måtte i disse

år lære om flodemål, bagvand, stigborde,

vandspejlskoter mm. I dette

arbejde havde jeg stor hjælp og

støtte af Nationalmuseets tidligere

medarbejder og grand old mølleekspert

Anders Jespersen. Mange

besøg blev det til i Lille Mølle i

hans møllearkiv 3 , og timer ved bordet

i den lavloftede stue, hvor

Jespersen, der var vandløbsingeniør,

tegnede sine mærkelige kruseduller

og øste af sin store viden om

mølleteknologi.

Sorte skyer trækker op over et af de mindre huse i Brobyværk, foråret

2007, huset der havde rod i fabriksanlægget nedbrændte desværre kort

tid efter billedet blev taget, tv i billedet lå 1648-58 Broby Værk

våbenfabrik. Foto: Ellen Warring

5


Faunaspærringer i de fynske

vandløb blev i 1990-erne fjernet

med stor hast. Det vandførende løb

blev i de fleste tilfælde delt i to dele,

et stryg til fiskene, der havde forret

til vandet, og et mindre løb til møllen.

ved mølleanlæg med et højt

styrt, blev der anlagt slyngede passager

sine steder flere kilometer

lange. Hovedprincippet var altid at

fiskepassagen skulle have præference

inden der kunne komme vand

til møllen. Det var en ulige kamp,

hvor fiskene de fleste gange vandt.

Mange mølleejere opgav stort set

uden sværdslag, også selv om

mange måske havde et ønske om at

forsætte mølledriften, da det med

en mindre vandmængde blev urentabelt.

Mølleejerne stod ikke altid

på deres ofte tinglyste rettigheder til

vandet, og gang på gang måtte

kulturhistorikerne kæmpe alene.

Anlæggelse af de stryg der skulle

føre fiskene uden om møllerne var

ofte store entreprenørarbejder, der

både landskabeligt og i udførelsen

ikke var danske, endsige fynske.

Med grusbanker og stenbrinker havde

de nye fiskestryg ofte mere karakter

af norske elve end fynske

vandløb. Ved etablering af nye løb

og opfyldning af tidligere mølleløb

og bagløb og endog mølledamme er

århundreders møllehistorie gået tabt

for altid.

Vandløbsrestaurering ved Sønder

Broby/Brobyværk

Fra midten af 1990’erne rettedes

opmærksomheden på Brobyværk/

Sønder Broby Mølle, der var den

sidste store opstemning i Odense Å,

men tillige den kulturhistoriske set

mest interessante. Presset på denne

flaskehals var stort. Det nyoprettede

Kulturmiljø Fyn, der bestod af

fagfolk fra museer, arkiver og

interesseorganisationer, gik aktivt

ind i sagen. Her skulle der tages

særlige hensyn. Der blev foretaget

målinger af hvor meget vand møllen

skulle have for at køre, da ejeren

havde fået tilladelse til genopsætning

af turbine, men det endte

med at møllen kun fik tildelt vand

6

til demonstrationsbrug til vandhjulet.

Hele udformningen af stryget

var også af stor betydning i det

velbevarede kulturmiljø i byen. Der

blev foreslået jernspunsvægge og

betonkanter, her sejrede dog det

kulturhistoriske argument, og stryget

blev udformet i træ og en meget

smuk stensætning. Et ønske om

belysning og springvand blev heldigvis

afværget. Hele stigbordskonstruktionen

skulle også laves

om, her ønskede ejeren et automatisk

stigbord, men det blev til helt

klassiske stigbord, der passede ind

i det omgivende miljø. Vandet bruser

stadig i Brobyværk som det har

gjort i århundreder, men der er trukket

et stort og grimt ar ind igennem

byen. Et ar, der forhåbentlig i løbet

af nogle år vil blive sløret yderligere.

Lidt eftertanker

Samlet vurderet må det siges at der

gik alt for meget fisk i den fynske

vandløbsrestaureringssag. En mere

nuanceret politik havde været langt

at foretrække. Alle var enige om at

der skulle være rene og gode vandløb,

så langt så godt, men herefter

burde vandløbsmyndighed og fagfolk

have analyseret de forskellige

vandløb og herefter valgt nogle, der

var velegnet til det kunstige fiskeopdræt,

andre hvor man prioriterede

de arter, der krævede det mere

stillestående vand, ikke blot fisk,

men også padder, krybdyr og insekter,

og endelig nogle, hvor man fagligt

velbegrundet kunne lade kulturhistorien

havde højeste prioritet,

hvor vandmøllerne, opstemninger

og engvandingsanlæg skulle have

haft lov til at forblive urørte. Her

kunne nogle af de mange millioner,

der gik til fjernelse af spærringer,

være brugt på bevaring af de mest

interessante anlæg. Ørbæk Å kunne

således være et fint bud på et vandløb

med en perlerække af møller fra

forskellige tidsperioder. Kører man

rundt i det fynske landskab, kommer

man gang på gang til forfaldne

vandmølleanlæg, endog langs ”Margueritrutens”

smukke veje. Bortset

fra de få fredede møller er der ingen

beskyttelse af disse bygninger.

Også her burde der være prioriteret.

Selv de fredede vandmøller støttes

kun med procentvise beløb og er

ellers overladt til ejernes initiativer

og økonomiske formåen. Man kan

og skal ikke bevare alt, men igen

burde der ud fra faglige kriterier udvælges

mølleanlæg, der burde modtage

såvel statslig som lokalstøtte.

Hvor står vandløbsrestaureringssagen

nu?

Med amternes nedlæggelse pr 1.

januar 2007 er vandløbsvedligeholdelsen

overgået til kommunerne,

og det må formodes, at ikke blot

den økonomiske, men også den

faglige formåen på feltet hermed er

reduceret stærkt. Dette kunne man

så vurdere som positivt set fra en

kulturhistorisk vinkel, men faren

for, at der uden kulturhistorisk vurdering

og ekspertise iværksættes

projekter, også i de kommunale

vandløb, er blevet større. Man kan

håbe på en mere åben og ligeværdig

debat, hvor vandmøller og vandmølleanlæg

bliver ligeså værdsatte

som gydende havørreder. Som en

klog mand engang har sagt: ”De der

sletter historiens spor er ikke blot

selv blinde for disse værdier. Det

værste er, at de også tvinger deres

eftertid til at være det!”

1 Jakob Madsen biskop over Fyns

stift 1587-1606, førte omhyggeligt

sin visitatsbog (udgivet 1929 i trykt

form af hist. samf. for Odense og

Assens Amter) og heri findes gode

oplysninger om møl-lernes tidlige

historie, ejer, beliggenhed og antal

kværne.

2 Fyns Amts undersøgelsen af de

kulturhistoriske værdier i landskabet

findet opbevaret i original i

Odnese Bys Museer og i digitalform

i amternes sikringsmiljø(hertil

kræves administrativ adgang)

3 Anders Jespersens arkiv er nu flyttet

fra Lillemølle og er blevet tilbudt

Nationalmuseet, arkivets skæbne er

p.t. ukendt.


Kort fra ca. 1800 over Sdr. Broby, bemærk møllens to vandhjul

Møllepuljen møller og deres tilstand og inventar

Der blev holdt Møllepuljemøde d.

19. november 2008 på Gl. Rye

Mølle med 15 deltagere, heraf Niels

og Bente Christoffersen, Otto Rasmussen

og Susanne Jervelund fra

Dansk Møllerforening.

Mødet blev indledt med en rundvisning

på Gl. Rye Mølle, hvor der

arbejdes på restaurering af møllehatten.

Før mødet afholdtes et tema om

nyregistrering af vind- og vandmøller.

Lise Andersen redegjorde for

det hidtidige arbejde med pilotprojektet,

hvor 66 nordjyske møller

blev berejst sammen med møllebygger

John Jensen i okt/nov. 2007.

Formålet med en nyregistrering er

at skabe en netbaseret opfølgning til

mølleregistreringen fra 1993. I fremtiden

kan dette være et væsentligt

redskab i bevaringsproblematik omkring

vind- og vandmøller: at skabe

et samlet overblik over de bevarede

- hvad er det almindelige/typiske?

I møllepuljens arbejdsplan for

2009 indgår arbejdet med nyregistrering

og KUAS rådighedssum er

ansøgt om tilskud. På mødet blev

nedsat en arbejdsgruppe med regionsvise

tovholdere: Nordjylland:

Lise Andersen, Midtjylland: Gudrun

Gormsen, Syddanmark: Anne

Marie Overgaard (Peter Steen

Johansen), Sjælland: Søren Moses,

Hovedstaden: Niels-Holger Larsen

og Rolf Kjær-Hansen.

Vigtigheden af kvaliteten og ensartetheden

af nyregistreringen blev

understreget, hvorfor møllebygger

Michael Jensen tilknyttes registreringen.

Der udarbejdes en projektbeskrivelse

af Lise Andersen i samarbejde

med arbejdsgruppen til brug

for ansøgning om midler: i ansøgningen

afsættes midler til betaling

af møllebyggeren som konsulent og

transportudgifter ved besigtigelse

samt evt. frikøb af registratorer.

Tidshorisonten for arbejdet med

registrering må sættes af de økonomiske

midler, men man kan forestille

sig en regionsvis registrering.

Ejerskabet af den nye registrering

vil være møllepuljens – og publicering

på Nettet vil gøre tilgængeligheden

optimal.

På april mødet i Møllepuljen blev

arbejdsplanen for 2009 godkendt.

Lise Andersen gennemgik hovedpunkterne

i arbejdsplanen: 1) afholdelse

af temadag „retten til vand“,

forår 2009 2) deltagelse i Dansk

Mølledag 21.6.2009 3) afholdelse

efterårsmøde 2009 4) planlægning

og sekretariat for TIMS 2011 5)

registreringsprojekt vind- og vandmøller.

Nr. Tranders: Andelslandsbyen Nyvang

ønskede maj 2008, at afhænde

Nr. Tranders valsemølle, der har

stået opmagasineret siden 2000. En

redningsaktion blev iværksat af

Nordjyllands Historiske Museum,

der via økonomisk støtte fra kuas

7


Rustik skilt som viser hvor mødet

blev afholdt.

Foto: Susanne Jervelund

hastesum og Augustinus-fonden

muliggjorde at redde det væsentligste.

Lise Andersen, møller Jørgen

Hansen og møllebygger Michael

Jensen tømte lageret på tre dage og

udtog: 1) de bevaringsværdige genstande

til museumsbrug 2) udtog de

egnede genstand til genbrug og 3)

dokumenterede de kasserede genstande.

På moelle-forum.dk: http:/

/www.moelle-forum.dk/fileadmin/

user_upload/Bevaring/Rapport_

web.pdf ligger en rapport og som

bilag en liste over de genstande, der

ligger hos møllebygger Michael

Jensen til genbrug. Det blev understreget,

at de genbrugelige dele ikke

skulle gøres til genstand for økonomisk

gevinst, men at møllebygger

Michael Jensen naturligvis skulle

have dækket sine omkostninger ved

opbevaring.

Kulturarvsstyrelsen afvikler med

udgangen af 2010 sine møllemagasiner

forskellige steder i landet

og Hans Jørgen Hansen, Raadvad

er ansvarlig for dette arbejde.

8

HJH har talt med de forskellige interessenter

og mølleinteresserede

og vil indkalde til et møde. Det blev

foreslået, at invitere Hans Jørgen

Hansen til efterårets møde mhp.

fælles beslutning om anvendelsen

af mølledelene. Allerede nu kan der

rettes henvendelse til møllebygger

Michael Jensen, hvis man ved, at

der er behov for specielle mølledele

i forbindelse med reparation eller

lignende.

TIMS seminar består af en uges

møllebesigtigelser inden mødet,

selve seminaret varer en uge og efter

seminaret er der en uge med forskellige

temaer, praktiske møllekurser.

TIMS seminaret i 2011 bliver

afholdt i Nordjylland, ugen før

»Tragedie eller romantik i møller«

Ved Boum Pyndiah

Introduktion

Målet med denne artikel er at sætte

fokus på ulykker, hvoraf nogle var

skæbnesvangre, der skete i løbet af

1800-tallet i Danmark. Denne tekst

er oprindeligt skrevet på engelsk

som et bidrag til TIMS Symposium

i Holland i juni 2007. På Møllens

mødet vil foregå med besigtigelser

i Skåne og Bornholm. Til de praktiske

kurser efter mødet blev der

efterlyst egnede møller tæt på

Nordjylland. Som sekretariat for

TIMS seminar 2011 fungerer Nordjyllands

Historiske Museum, desuden

er der nedsat en styregruppe

bestående af: Lise Andersen, Rolf

Kjær-Hansen, Peder Iversen, Torben

Olesen og Niels-Holger Larsen.

Tak til Birthe og Henrik for rundvisning

på møllen og værtskab.

Næste møde i Møllepuljen er onsdag

den 29. april 2009: Huul Mølle,

Nibe.

Gl. Rye Mølles hat, som er under restaurering, besigtiges på mødet.

Foto: Susanne Jervelund

opfordring er den oversat til dansk

til glæde for medlemmer af Dansk

Møllerforening. I den forbindelse er

der foretaget en del ændringer til

fordel for danske læsere. Forskellige

steder har jeg medtaget uddrag

af beretningerne i original form for

at gøre teksten lidt mere spændende.

Efter sigende er det meget sjældent,

at ulykker i møller bliver behandlet

som et tema i molinologiske kredse.

Idet jeg arbejdede med arkivalier


omhandlende arbejdsbetingelser for

møllere i Danmark i slutningen af

1800-tallet, nåede jeg frem til, at

ulykker var en afgørende del af

hverdagslivet for møllerne i fortiden.

På en måde reflekterede jeg

over, at det er ganske almindeligt at

formidle viden om livet i møllerne

på en dejlig og romantisk måde. I

litteraturen findes utallige mængder

af smukke opmålingstegninger,

malerier, fotografier og interessante

artikler om mølleriet, set fra vores

synsvinkel. Det betyder dog ikke, at

dette er forkert. Men da jeg er meget

interesseret i sociale aspekter

omkring kornmølleriet, besluttede

jeg mig for at kalde artiklen ”Tragedie

eller romantik i møller”. Her vil

jeg bede læserne om at behandle

ordene tragedie og romantik som et

dikotomi - modsætninger.

Ved gennemlæsningen af en artikel

om livet som møller omkring slutningen

af det 19ende århundrede,

stødte jeg på denne morsomme historie,

der her bruges som et eksempel

på romantik i møller ved en beskrivelse

fra fortiden.

Historien lyder således:

”Der kom en mand til mølle med en

slat korn i en sæk på nakken, og et

får trak han samtidig. Møllen stod

stille med én vinge mod jorden, og

manden binder fåret til vingen, medens

han går op ad den lange

trappe og ind i møllen. I det samme

sætter møllersvenden møllen i gang,

og den går næsten med det samme

i stå igen. Han kunne ikke forstå

grunden, men hørte så en ynkelig

brægen, og ved at kigge ud så han

jo fåret hænge og dingle i møllevingen

et stykke oppe i luften. Nu fik

de travlt med at komme ned, og ved

fælles hjælp fik de vingen så langt

tilbage, at de fik strikken skåret

over, og fåret blev reddet. Men folk

morede sig meget over den historie.”

i

Historien fik mig til at reflektere

over smukke billeder og illustrationer,

udført af forskellige kunstnere,

der viser hvordan gamle og grimme

personer står i kø, for at „rejse“ i en

mølle – det være sig en vand- eller

vindmølle – for at komme ud igen

forvandlet som unge og smukke

mennesker. I tidligere tider blev

dette betragtet som en social institution,

og møllerne blev kaldt for

foryngelsesmøller. Det var et fænomen

som var forbundet med tro og

overtro. Men lad os se på, hvad der

egentlig sker når nogen falder i en

arbejdende mølle?

Illustration af en såkaldt ”foryngelsesmølle, eller som her på billedet er

kaldt for ”kællingemøllen”

Gamle og grimme personer kommer ind i møllen, og kommer ud igen,

unge og smukke. Foto: Per Glieses malerisamling

Dette spørgsmål fører os videre i

forholdet i møllerne i 1860-ernes

Danmark. Ved ophævelsen af mølleprivilegiet

i 1862 opstod der en

polarisering i mølleerhvervet. To

grupper blev dannet. Den ene bestod

af møllersvende, som primært

var optaget af at opretholde deres

tidligere liv som traditionelle møllere,

der arbejdede i traditionelle

vand- og vindmøller. Den anden

gruppe var mere progressiv og bestod

af mestre, som var interesseret

i at modernisere deres møller med

formålet at opbygge et industrielt

mølleri. Mestrene ejede møllerne

og kunne ligeledes blive investorer.

For at blive møller i Danmark skulle

man først gennemgå en læretid

på 3 år. Dernæst kunne man få en

plads på en mølle som første, anden

eller tredje svend. Mølleren var den

der formelt set ejede møllen.

Hver gruppe besluttede sig for at

udgive deres eget blad, for at oplyse

om emner af interesse for deres erhverv.

Svendene udgav tidsskriftet

Dansk Mølleri- Tidende” i 1885.

Det blev redigeret af en møller.

Mestrene udgav bladet ”Møllen” i

1884, som blev redigeret af en ingeniør.

Når det kom til stykket, havde

disse to grupper vanskeligt ved at

blive enige om noget som helst. I de

to tidsskrifters blandede spalter, kan

man finde en række spændende oplysninger

om møller til salg, politiske

diskussioner, ulykker og andre

forhold vedrørende personer med

relationer til møller.

Mange af de omtalte uheld er hentet

fra disse kilder og jeg må dog

gøre opmærksom på, at nogle af

ulykkerne er beskrevet så detaljeret,

at visse læsere måske vil finde det

for babarisk. Desuden er emnerne

valgt ud fra et ønske om at fokusere

på ildebrand, lynnedslag, børn,

kvinder og møllere.

9


Møller og ulykker

I en avis fra 1852, er der en beskrivelse

af en dødsulykke i en vandmølle.

Denne meget korte beskrivelse,

bekræfter det faktum at ulykkerne

var alvorlige, og ofte var med

dødelig udgang. ii

”I Lørdags Eftermiddag skulde

Mestersvenden ved Vandmøllen i

Lyngby smøre Møllehjulets Aksel.

Han var iført en Lodden Kåbe, med

hvilken han var uforsigtig nok til at

komme Hjulet for nær; det greb fat

i ham og træk ham ind i Værket,

som knuste ham led for led og skilte

Hovedet fra Kroppen. Den Ulykkelige

efterlader sig en talrig familie”.

iii

Vandmøllen i Lyngby ses her (ca. år 1900) til venstre i billedet. Møllen

var stedet hvor den tragiske ulykke i 1852 kostede mestersvenden livet,

imens han var i gang med at smøre møllehjulets aksel.

Foto: Per Gliese postkortsamling

Den næste ulykke er fra den 18. januar

1888 i Næstved Store Mølle. iv

Netop denne beskrivelse giver et

godt indtryk af hvad en person

kunne opleve i en ulykke. Til tider

kan det være vanskeligt at forestille

sig situationen.

Mistet en Arm i Mølleværket

”Den 18de ds, Aften kl. 6 1/2 forefaldt

den sørgelige Ulykke her paa

Møllen, at Møllerlærlingen Peter

Christian Andersen, 17 Aar gammel,

fik den højre Arm aldeles knust

og revet af. Ulykken skete paa kværnloftet,

hvor omtalte var beskjæftiget

med at slaa paa, og foranlediget

10

ved, efter hans egen Forklaring, at

han vilde, medens Knuseværket

endnu var i Gang, fjærne lidt Havre,

som han havde spildt ned ved

Gangtøiet, og som han troede generede

Smørelsen i Sporet. Han flyttede

derfor en Kasse, som stod over Drevene,

der trækker Valser-ne, og begyndte

at rage Havren frem med den

høire Haand, hvor-paa han havde en

Vante; han kom derved for tæt til

Drevene, saa Vanten blev grebet af

disse, hvorved Haanden blev knust

og Armen brækket og sønderflænget

lige op til Skulderen, hvor den blev

aldeles afrevet. Ulykken bemærkedes

strax ved at man fra Broloftet hørte

Knuseværkets Lyd forandre sig, og

tillige en svag, klagende Stemme,

som strax foranledigede Eftersyn,

og Møllens øieblikkelig Standsning.

En 5-6 Mand kom strax til hjælp,

men vi havde endda ca 1/2 Times

Arbeide med at faa Drengen frigjort,

paa Grund af, at hans Tøi var

saa stærkt indviklet i Værket. Han

var ved sin fuldkomne Bevidshed og

kunde strax efter forklare, hvorledes

det var gaaet til; kort efter blev

han bedøvet af den tilstedekomne

Apotheker og Doktor, og kjørt til

Amtssygehuset, hvor han ligger i en

meget haabløs Tilstand, da Brystet

rimeligvis ogsaa har taget en Del

Skade”

Næstved Store Mølle, ca. 1905.

Samme sted hvor Møllerlærlingen

Peter C. Andersen i en alder af

kun 17 år, fik sin højre arm knust

og afrevet på møllens kværnloft.

Året var 1888.

Foto: Per Glieses postkortsamling

På Havens Mølle i Hørby Sogn nær

Sæby var endnu en ulykkelig hændelse

v . Netop fra dette tilfælde får

vi et godt indtryk af, hvordan datidens

mennesker har kæmpet for at

overleve. Omtalte person havde

mistet sin ene arm og måtte trods alt

selv gå efter hjælp. I vore dage ville

man sikkert have en mobiltelefon

så man kunne tilkalde hjælp i nødsituationer.

Ulykkestilfælde

”I Havens Mølle i Hørby Sogn pr.

Sæby skete for nogle Uger siden et

eiendommeligt Ulykkestilfælde.

Mølleforpagteren, der vilde rette

paa Drivremmen, fik Haanden deri,

derpaa Armen, og svingedes med

Hjulet fem Gange rundt. Den ulykkelige

var hele Tiden ved sin Bevisthed,

og da han to Gange tørnede

mod Bjælkerne, ventede han at

blive slaaet ihjel. Endelig faldt han

ned og troede da først, at Haan-den

var sluppen, men – opdager, ved

Drypper af Blod, at Armen er borte.

Han reiste sig og gik over til

Møllegaarden, der liger i et Par

Bøsseskuds Afstand. Her følte han

sig for træt til at gaa videre og lod

derfor spænde for og kjørte ca. en


halv Fjerdingvei til sit Hjem. Lægen

hentedes. Hovedpulsaaren laa blottet

i Saaret. Den underbandtes foreløbig,

og den tilskadekomne kjørtes

derefter til Sygehuset i Sæby, ca. 1

1/2 Mil. Han befandt sig efter Ankomsten

dertil ganske vel, spiste og

sov, hvorefter den nødvendige Operation

blev foretaget. Den haarføre

Mand, som har kunne taale den

frygtelige Medfart, har det ifølge

’Frdb. Av.’ Vedblivende godt”.

En måned senere skete der en ny

ulykke i en vandmølle, hvor en arm

blev revet af en møllersvend vi . Her

drejer det sig tydeligt om en person

der villig til at gøre alt for at bevare

sin status som møller, selvom han

har været udsat for en alvorlig

ulykke. Det er et godt eksempel på

denne seje struktur, som man i kulturhistorisk

henseende anvender

ved beskrivelsen af, hvordan folk

kæmper for at holde fast i en bestemt

livsform.

Atter en Arm afreven

”For kort Tid siden fik Møllersvenden

i Søbyggaards Mølle den

høire Arm afreven i Mølleværket.

De nærmere Omstændigheder ved

dette skrækkelige Ulykkestilfælde

skrives der til os fra Sæby, er af den

Art, at enhver Møllersvend gjør vel

i at erindre det.

Svenden var i færd med at vende

og rense en kom Sæk og satte med

det samme Møllen i Bevægelse, for

at punse Axlen lidt under Omdreiningen.

Forinden Møllen var i fuld

Gang, holdt han Sækken mod

Axlen; Sækkebaandet har rimeligvis

snoet sig omkring Axlen, og følgelig

svøbtes da ogsaa sækken, som

Armen var stukket ned i, omkring

Axlen.

Eiren af Møllen gik i Øjeblikket

paa den anden Side Møllebroen for

at flytte Køer; han hører et Skrig og

farer tilbage over Broen. En Blodstrøm,

langs Stenbroen viser ham,

der er sket en Ulykke. Møllersvenden

havde ikke tabt Bevidstheden;

han var strax gaaet til Køkkenet,

hvor Kvinderne forfærdedes

over hans Udseende, Blodet strøm-

mede ned, den ene Arm var afreven,

og en del Kjød hang i Laser omkring

det blottede Skulderled.

Medens lægen blev hentet søgte

man saa godt som mulig at standse

Blodstrømmen. Da Mølleren kom

ud i Møllen, fandt han den hele Arm

liggende; et Stykke fra Leddet og

nedefter var Kjødet afrevet. Da lægen

havde forbundet den Ulykkelige,

var han endnu saa kraftig, at

han selv kunde gaa ud til Vognen,

hvorfra han ogsaa kunde gaa ind i

Sæby Syghus.

Han siger nu, at han ikke har

smerter og glæder sig til i Fremtiden

nok at kunne passe en Mølle

alene med venstre Arm. Den tilskadekomne

er et ganske ungt, alvorligt,

strængt ædrueligt og stille

Menneske og den flinkeste Møllersvend,

der i lang Aarrække har været

der paa Møllen”.

I følgende ulykke hang to møllere

i vindfanget på Birkerød Mølle under

en kraftig snestorm vii . Der var

en rask nordvestvind med snebyger.

Møllen gik for fulde sejl og havde

to kværne i arbejde. Der kom en

snebyge og mestersvenden havde

standset møllen for at tage vindbrædderne

af. Begge mænd gik i

vindfanget for at udføre dette arbejde.

Pludselig kom der et stærkt

vindstød, der blæste vindfanget til

siden. Mestersvenden som var

øverst, kravlede op på armen og

derfra klatrede op på akselhovedet,

langs vingearmen, hvor han lod sig

glide ned på svikstillingen via sejlet.

Anden svenden befandt sig nederst

på armen, da møllen gik frem. Han

hang i sine arme i vingespidsen

uden kontakt med grunden råbende

om hjælp. Den eneste måde man

kunne hjælpe ham på var at sætte

vingen til vejrs så han muligvis

kunne kravle ned af hækken. Men

idet manden var bevidsløst faldt

han ned fra vingespidsen, ramte

hatten, akselhovedet og derfra langs

skroget ned på omgangen. Et fald

på 80 fod som næsten dræbte manden.

Lægen kom og konstaterede,

at der ikke var nogen overhængende

fare. På grund af snestormen

blev han først kørt til hospitalet i

Usserød dagen efter. Her blev mandens

hage syet og kroppen var

slemt læderet. Efter 16 dage på hospitalet

stod manden op, og gik

hjem på arbejde i møllen som sædvanligt.

Birkerød Mølle også kaldet for ”Nobis Mølle” ses her i fuld aktivitet

omkring år 1900.

Møllen hvor mestersvenden og anden svenden kom slemt til skade i en

kraftig snestorm, under deres arbejde med at tage vindbrædder af

vingerne. Foto: Per Glieses billedsamling

11


Netop denne ulykke var med til at

skabe en livlig debat om ulykkesforsikringer

i Møllen, og de to møllere

blev opfordret til at melde sig

ind i en fælles forsikringsordning.

Kvinder og bønder i møller

En voldsom storm i 1888 skabte en

del skader på Læsø viii . Der var utallige

mindre stubmøller, som blev

brugt på de enkelte gårde. Under

stormen sprængte en kværnsten i to

stykker i en af stubmøllerne. Det

ene stykke gik lige igennem skroget

og ødelagde en hjørnestolpe. Den

anden ’part gjorde sig lystig i Møllen

og molesterede en hel Del’.

Mølleren slap til gengæld med

skrækken.

Samme dag skete der endnu en

ulykkelig hændelse på øen. Her var

der tale om en mølle, der både var

ejet og drevet af en kvinde. Vingerne

og meget andet blev ødelagt

og heldigvis skete der ikke noget

med den kvindelige møller. Det interessante

ved denne historie, er reaktionen

fra andre møllere på, at en

kvinde arbejdede i en mølle. Det

blev betragtet, som en skamplet for

møllerstanden. Det blev omtalt som

et skandaløst forhold og paradoksalt

nok undskyldte redaktionen

denne kvindelige møller på Læsø.

Måske var hun blot i møllen, fordi

hendes mand holdt middagspause,

og således burde man ære og agte

en sådan kvinde, der ikke var bange

for at hjælpe til med arbejdet i møllen.

Ved en ulykke i byen Brakker nær

Kolding var reaktionerne igen meget

heftige. Netop denne ulykke var

en torn i øjet på møllersvendene.

Hvordan kunne det være?

Ved liberaliseringen af møllenæringen,

blev det tilladt for bønder

at opføre deres egen mølle til personligt

brug. Disse møller var ikke

kundemøller og de etablerede møllere

var vrede over, at de derved

mistede kunder og omsætning. Således

gav man sjove og sarkastiske

navne til de nye bondemøller, hvis

12

ejere hverken var uddannede møllere

eller medlem af en møllerslægt.

Ved ulykken i møllen i Brakker var

resultatet meget uheldigt. ’Pigen fik

sin ene Arm indeklemt i Værket således

at Møllen standsede, Pigen

blev først befriet fra sin forfærdelige

Stilling efter nogen Tids Forløb,

blev derpaa kjørt til Sygehuset

i Kolding, hvor Armen amputeredes.

At saadanne Forhold ere skandaløse

og bør paatales, kan vistnok

Alle være enige om; thi hvor vil en

Mand, som aldeles ikke selv kan

passe sin Spinderokkemølle ordentlig,

være saa inhuman at forlange,

at en pige skal kunne gjøre det. Efter

vor mening er det den rene Idiotisme’.

De nye bondemøller fik øgenavne

såsom skade-, spinderok- eller svipmøller.

Bondemøllerne blev hadet

af møllersvendene, som bestandigt

kom med sarkastiske bemærkninger,

for at vise deres foragt. De

foreslog, at flere af disse ulykker

burde nævnes i deres blad. Artiklen

fortsætter med følgende kommentarer:

’I paranthes skal vi bemærke,

at Kvindesagen er ganske vist høit

oppe i alle Retninger, men at disse

her omtale enkelte Tifælde skulde

blive mere almindelige, saaledes at

Kvinden skulde bemægtige sig vort

Fags Omraade i lige saa høj Grad

som f. Ex. Kontorfaget, det troer vi

dog ikke; hun vil ubetinget her

komme til at trække det korteste

Straa. Dette være ikke sagt, fordi vi

er blandt Kvindehadernes Tal; men

det er til Kvindens egen Fordel, at

vi raaber til hende: bliv fra Mølleværket!

For Pigebørn er det farligt

at komme nær ix .

Ser man tilbage på den ulykke der

skete på Læsø, hvor en kvinde opholdt

sig i en mølle under et stormvejr,

vil det være interessant her at

tilføje nogle få ord om møllersvendenes

bemærkninger til denne sag.

Almindelige mennesker kendte

ikke noget til den arbejdsdeling, der

særligt på Læsø var mellem kvinde-

og mandearbejde. Det mest sandsynlige

var, at kvinden arbejdede på

møllen og at hun både var møller og

ejer. Mænd på Læsø var søfolk,

som for det meste var væk fra øen

fordi de var ude at sejle.

Derfor var kvinder, børn og ældre

personer alene på øen, og var mere

eller mindre selv ansvarlige for det

arbejde der skulle udføres. Hvis det

var nødvendigt i landbruget, blev

unge mænd hyret i Aalborg og arbejdede

for øens kvinder x .

Børn i møller

Det kan til tider være vanskeligt at

forstå, hvordan børn kunne blive

alvorligt kvæstet eller dræbt i møllerne.

Tro det eller ej, der er talrige

eksempler på ulykker der involverer

børn. Her er en række eksempler

på ulykkelige hændelser, hvor børn

bliver kvæstet eller dræbt.

En møller ved navn Fenger fra Ikast

oplevede et alvorligt uheld i sin

vindmølle. Hans barnebarn kom for

tæt på møllevingerne og blev ramt

i hovedet af en vingespids. Da tililende

nåede frem troede man at

drengen var død. Men efter at være

blevet bragt inden døre, livede han

lidt op. Da lægen kom til stedet,

blev et stort sår i hovedet syet og

der var stadig håb om at redde drengens

liv.

En anden ulykke skete for en dreng,

der havde forvildet sig ind på en

dampmølle. Han legede med en

remskive, der arbejdede for fuld

kraft og fik sine fingre ind i remskiven.

Han var meget heldig, blev der

sagt, idet han kun mistede en

fingernegl xi .

En trist ulykke skete for at barn på

1 1/2 år, som blev ramt af en

møllevinge xii .’ Et sørgeligt Ulykkestilfælde

forefaldt den 30te April på

Baunhøj Mølle ved Grenaa, hvor en

lille 1 1/2 Aar gammel Gut havde listet

sig ud på Omgangen, hvor den

kom for nær til Møllevingerne, hvilket

havde til Følge, at Barnet blev

ramt af en af disse i Tindingen, og


kort efter afgik ved Døden. Nærværende

linier kan tjene til advarsel

for D’Hrr. Møllere, saa at de ved

Paabud forbyde mindre Børn at

komme paa Møllen uden Opsyn’.

Man må sige at det var en skarp

kommentar fra redaktøren, der kritiserer

mølleren på Baunhøj Mølle,

hvor ulykken skete.

Hvis børn får lov at passe sig selv,

kan der opstå farlige situationer. ’I

Fredags druknede i Fölge Randers

Amtsavis Mölleforpagter N. Rasmussens

2-årig Sön i Gjessinggårds

Mölledam. Barnet, der i et ubevogtet

Öjeblik havde leget ved et Vaskelad,

er formodentlig falden fra dette

ud i Dammen. Da man savnede

Barnet, sögte man straks i Dammen,

hvorfra den Lille förtes i Land

som Lig xiii .

Brand i møller

Om ildebrand og konflikten mellem

de to mølleorganisationer, er det

værd at lægge mærke til følgende.

En vis ”Mr. Felix”, havde tilsyneladende

introduceret en ny instruks

for brandøvelser i bladet Møllen.

Derfor besluttede man i Dansk

Mølleri-Tidende at bringe ironiske

kommentarer om den nye metode.

I Mølleri- Tidende blev der foreslået

oprettet en ny stilling, som

kunne besættes af Mr. Felix til en

god løn. Det ville naturligvis blive

et meget krævende job, at hjælpe

møllerne med at udføre brandøvelserne

korrekt på alle de 3000

møller, der var i Danmark. Debatten

om brandøvelser startede i

1887 xiv , efter en brand anmeldt af

møllersvend. J. C. Jensen fra Tamstrup

Mølle.

”Det var om Fredagen den 14de ds.

(okt. 1887), det havde om Formiddagen

været Bygeveir med hagl og

Sne, men blev om Middagen blikstille

med Solskin. Henimod 2-3 Tiden

viste sig atter vældige Skymasser

i Nord og snart efter begyndte

det at blæse op, saa der

kunne males igien; men Vinden blev

skarpere og skarpere, og Vingerne,

som hidtil havde gaaet med fuld

Seil, løb nu med voldsom Fart, saa

der maatte jo standses og Seilene

svækkes. Da det var gjort og Møllen

atter var kommet i Gang og

havde gaaet et Kvarterstid, knækker

der en Kam i Kronhjulet, og jeg

standsede Møllen hurtigst muligt

og gik op for at gjøre denne Kam i

stand og for at efterse de øvrige

Kamme. Da dette var gjort og jeg

var færdig til at gaa ned ( Klokken

kunde vel omtrent være 5), begndte

Møllen pludselig at gaa under Persen;

jeg sprang hen for at tvinge

paa denne, med det hjalp ikke; jeg

skyndte mig derfor ned saa hastig

som muligt for at give Kværnen

mere Korn og lægge den i Bund

(sammen), men Spillet, som ifor-

veien var daarligt, sprængtes, og

alle kammene i Kronhjulet rendtes

af. Nu var der kun Persen alene til

at holde, og da denne i Forveien

var daarlig og forslidt, var det en

let Sag for Vingerne at tage Fart

under den forrygende Snestorm,

som nu havde reist sig, skjøndt der

blev brugt baade Vand og Gulvsand

til at slaa imellem Persen og Hjulet,

og Grus til at slaa i Sølen; men

det var umuligt at faa den standset.

Og nu gik det med en saa voldsom

Fart, at man undertiden ikke kunde

se Vingerne, i omtrent 3 timer; men

da Vandet var saa langt borte og

der var for faa Folk tilstede, gik der

jo til sidst Ild i Persen, som saa

sprudlede ud til alle Sider og antændte

Taget, og efter en halvanden

Times Forløb var det Hele nedbrændt.”

Denne triste fortælling følges op af

et forsigtigt råd fra redaktøren, der

mente at mølleren måske kunne

have drejet møllen ud af vinden for

at stoppe de løbske vinger. Men det

ville have været farligt for møllerne,

som kunne have risikeret, at

blive slået omkuld af krøjeværket.

Dette er et godt eksempel på hvor

vanskeligt, det er at redde en vindmølle

der allerede er i brand.

Blakke Mølle var en stubmølle,

som gik for fulde sejl da stormen

kom xv . Persen blev lagt med det

13


samme, men fungerede ikke. Så

forsøgte man, at dreje vingerne ud

af vinden. Men dette kunne ikke

lade sig gøre, fordi svansen havde

boret sig ned i jorden, på grund af

trykker fra vindsiden. Selv fire

stærke mænd, kunne ikke få svansen

løsnet. Møllen fortsatte med at

male, og man var rådvilde. Møllerne

forsøgte at komme op på hatloftet,

for at lægge mere vægt på

persen. Men han var næppe kommet

ind i møllen, før gangtøjet

sprang i stykker og faldt ned omkring

ham og han måtte skynde sig

ud af møllen. Møllen fortsatte med

at køre, mens røg og damp stod ud

af hatten. Ingen turde gå derop, da

det åbenlyst var alt for farligt. For

en kort stund løjede vinden af, og

møllen stod næsten stille. Men

pludseligt tog stormen igen til i

styrke. Møllen kørte igen hurtigt,

indtil en vingearm gik løs og ramte

jorden. Det resulterede i at alle fire

vingearme blev smadret. En af

vingearmene faldt ned på taget, og

ødelagde det. Da der nu således

kom frisk vind til ilden, brændte

møllen ned i løbet af kort tid.

Historien er fortalt af en møllersvend,

der mener at branden skyldes

selvantændelse, idet det ikke

havde været muligt at standse møllen

i tre timer, mens ilden ulmede.

Ildebranden var et storslået syn, idet

møllen fortsatte med at gå i mindst

en halv time efter at ilden var brudt

ud..

Et andet tilfælde skete på Tamstrup

Mølle xvi i Torslev Sogn. Her beskrives

det, at branden havde været et

smukt syn da møllen fortsatte med

at gå en halv time efter at ilden var

opstået.

Af faktorer, der kunne forårsage

brand var åben ild, lamper der eksploderede,

eller selvantændelse som

følge af storm.

Konklusion

Ved gennemlæsning af ”Dansk

Møllerforenings” tidsskrifter bemærkes

det at ulykker omtales, men

14

ikke i så høj grad som i Mølleri–

Tidende. På den anden side, er det

åbenlyst vigtigt for Møllen’s redaktion,

at informere deres læsere om

nye installationer, der kan gavne

sikkerheden, såsom lynafledere,

brandsprøjter og betydningen af at

have kendskab til regler og vilkår

for stormskadeforsikring xvii . Disse

forhold var at stor betydning for

såvel mølleejere som ansatte i møllerne.

Det var en tid, hvor der blev

lagt stor vægt på betydningen af at

kunne få erstatning fra forsikringsselskaberne.

Det var også en følge

af, at arbejdere kunne blive udsat

for alvorlige ulykker. Der gik mange

år før det offentlige sundhedssystem

tog vare på denne opgave.

Gennem lang tid blev forholdet

omkring arbejdsulykker drøftet, og

først efter at private initiativer

havde vist en løsning, blev der indført

en lovpligtig arbejdsskadeforsikring.

Møllersvendeforeningen, havde etableret

en ulykkesforsikring i

1870erne, men ingen ved præcist

hvad der blev af den xviii . Arbejdsskadeforsikring

for arbejdere blev

indført i 1898 og private kræfter

lagde et stort arbejde i at beskytte

arbejdede i industri og møller xix .

Indtil disse forsikringer kom, var

det almindeligt, at folk der kom ud

for en ulykke måtte have hjælp af

familie og venner. En anden mulighed

var, at en godhjertet arbejdsgiver

ville betale en del af lønnen i

sygeperioden. I tilfælde af invaliditet,

kunne arbejdsgiveren hjælpe

ved at tilbyde lettere arbejde for en

lavere løn xx .

For at vende tilbage til de ulykker

der skete med vinger, vil jeg gerne

nævne en metode der bruges i Portugal

til at advare kunder og andre,

der nærmer sig møllen, særligt i tåget

vejr. Angiveligt kaldes de

”buzios” eller ”jarras” xxi . På et reb

udspændt mellem vingespidserne,

er der bundet bjælder. Når vingerne

drejer virker bjælderne som en musik

instrument. Den lyd der fremkaldes

kan advare om en fare for-

ude. Yderligere var lyden et signal

til møllerne, der kunne holde sig

orienteret om både vindretning og

vindhastighed. En imponerende

opfindelse xxii - se illustrationen.

Foto af systemet med bjælder

bundet på reb, mellem vingerne

på de Portugisiske møller, til at

advare kunder og andre der

nærmer sig møllen (indsat

nærbillede af disse bjælder)

Foto: George Miranda, Portugal

i Viggo Sørensen, Møllerliv omkring år

hundredeskiftet. I: Fra Holbæk Amt.

Historiske Aarbøger, Vol. 47, p 141,

udgivet af Historisk Samfund for

Hobæk Amt 1954

ii Georg Nørregaard, 1943, Arbejdsfor

hold indenfor dansk haandværk og

industri. 1857 – 1899. pp 260.

iii Vejle Amtsavis, 20. marts 1852

iv Mølleri - Tidende nr. 20, 31/1 – 1888

v Mølleri – Tidende nr. 9, 15/8 – 1888

vi Mølleri – Tidende nr12, 30/9 – 1888

vii Mølleri – Tidende nr. 23, 15/3 – 1889

viii Mølleri – Tidende nr. 20, 31/1 – 1889

ix Mølleri – Tidende nr. 22, 22/2 – 1889.

x Bjarne Stoklund, Arbejde og kønsroller

på Læsø o. 1200 – 1900. Læsø

Museum 1988

xi Mølleri – Tidende nr. 2, 30/4 – 1890

xii Mølleri – Tidende nr. 3, 15/5 – 1890

xiii Møllen nr. 200, 17/5, 1895

xiv Mølleri – Tidende nr. 14, 31/10 – 1887

xv Mølleri – Tidende nr. 14, 31/10 – 1890

xvi Mølleri – Tidende nr. 14, 31/10 - 1890

xvii Møllen nr. 250, 1/5 - 1896

xviii Møllen nr. 250, 1/5 – 1896

xix Georg Nørregaard, Arbejdsforhold indenfor

dansk haandværk og industri,

1957 – 1899, 1943, p. 264

xx Georg Nørregaard, Arbejdsforhold indenfor

dansk haandværk og industri,

1957 – 1899, 1943, p. 264

xxi TIMS First Transactions i 1965,

Portugal, Side 107. Anders Jespersen

xxii John og Anne Harrison, TIMS Symposium

I Portugal, Journal of the International

Molinological Society, nr. 70,

Juli 2005.


Dansk Møllerforenings 125. Årsmøde i Odense d. 12.-14. juni 2009

Af: Søren Hørslev Hansen

For snart 125 år siden stiftede Danske

møllere, Dansk Møllerforening i

Odense. I den anledning har bestyrelsen

besluttet at foreningens 125.

årsmøde også afholdes i Odense.

Årsmødet afholdes i dagene fra

d.12.-14. Juni, 2009 på Næsbylund

Kro, nord for Odense. Næsbylund

Kro er en hyggelig kro med moderne

faciliteter, der ligger tæt ved ådalen

omkring Stavidsåen, ca. 4 km fra

Odense centrum. Kroen tilbyder

gode faciliteter for konferencer, kroferier

og private arrangementer. Læs

mere om kroen på

www.naesbylundkro.dk

Som de foregående årsmøder vil vi

forsøge at kombinere det sociale

med det faglige. Det er vigtigt at man

hygger sig ved årsmødet i foreningen,

og at man samtidigt får mulighed

for en god møllesnak med ligesindede

fra hele landet. Programmet

vil overordnet være sat sammen som

de foregående år. Der vil være hyggeaften,

generalforsamling, mølletur

og festaften, samt en masse god mad

og hyggesnak i festligt lag. Mølleturen,

som jo er det mange ser frem

til, vil bl.a. omfatte besøg på Uggerslev

Mølle og Elle Mølle (også kaldet

Stenløse Mølle). Vi vil besøge

mindst en mølle mere på turen - men

mere om det i næste nummer af

Møllen.

Vi håber at mange i foreningen har

lyst til at deltage i dette uhøjtidelige

og hyggelige arrangement, der ikke

kun er for erfarende mølleentusias-

ter, men også andre der bare har en

stor interesse møller - eller bare

Dansk bygningskultur generelt.

Den endelige pris for deltagelse i

hele årsmødet, er ikke fastlagt endnu,

men vil blive ca. kr.1.500,- pr.

person i dobb. værelse med eget bad.

Så sæt kryds i kalenderen allerede

nu, og deltag i et hyggeligt møllearrangement

med masser af oplevelser!

Jubilæumsreception om søndagen

I anledningen af 125 års jubilæet,

afsluttes årsmødet om søndagen med

en jubilæumsreception, hvor vi forhåbentlig

vil få besøg af vores protektor

HKH Prinsgemalen, eller en

anden repræsentant for kongehuset.

Uggerslev Mølle venter på besøg

af Dansk Møllerforening til

årsmødet i 2009.

Foto: Per Gliese

Travlhed hos Møllebygger John Jensen Aps

Af Lise Andersen

Vinteren er over os, og som sædvanligt

på vore breddegrader tillader

regn og rusk vekslende med

frost og slud ikke de store udfoldelser

udendørs.

For Møllebygger John Jensen Aps

betyder det, at arbejdet med at restaurere

Pibe Mølle midlertidigt er

lukket ned. Af sikkerhedsmæssige

årsager er vinger og vindrose løftet

af Havnbjerg mølle, hvor krøjeværket

er ”kørt af sporet”. Intet er

så farligt i en vinterstorm som et defekt

krøjeværk, men nu kan den

fine lille mølle på Als se eventuelle

julestorme i møde med sindsro og

Elle Mølle/Stenløse mølle som

også er programsat til årsmødet

Foto: Per Gliese

Receptionen vil foregå på Lumby

Mølle søndag d. 14. Juni, kl. 11.00

og vi håber at alle medlemmer, også

dem der ikke har mulighed for at

deltage i årsmødet, vil møde op og

fejre foreningens jubilæum. Der vil

udover et besøg på møllen i Lumby,

være andre spændende overraskelser,

der omtales i næste nummer af

Møllen. Foreningen vil være vært for

et let traktement.

Der vil til lejligheden være opstillet

telt i møllehaven, så vejret ikke

kan ødelægge arrangementet.

Det endelige program for årsmødet

og jubilæumsreceptionen, offentliggøres

i næste nummer af Møllen.

afvente foråret, hvor skaderne i hatten

skal udbedres.

At møllebyggerne nu er rykket indendørs

betyder ikke, at arbejdet

ligger stille – tværtimod. For at

følge med efterspørgslen er der ansat

flere svende, så der nu foruden

15


Michael Jensen selv er 7 mand,

hvoraf én er både møllebygger og

”savfører” i Specialsavværket. Det

er ham, der har været i gang med at

opskære det flotte egetømmer til

Brundby Stubmølle, hvis fod afventer

en endnu mere gennemgribende

restaurering end Pibe Mølles.

For at holde styr på de mange projekter,

der er i gang, er samsingernes

tømmer, der ligger på pladsen

foran værkstedet, mærket med et

rødt ”B”. Ved siden af ligger en

imponerende eg, der er mærket

med et ”F” – det er akseltræet til

Fejø Mølle.

Træet til Fejø Mølles vingeaksel

er en imponerende stamme! (foto:

Lise Andersen)

Inden døre ligger mere tømmer til

Fejø Mølle, hvor en af svendene er

i gang med at tildanne tapper, mens

makkeren med en moderne kædestemmer

udstemmer de huller, som

tapperne skal passe ind i.

Ved siden af ligger dele af Kettinge

Mølles nye hat. Da Kettinge

Mølles gamle hat blev løftet af

møllekroppen, viste det sig, at hatten

var i så dårlig stand, at det ikke

blot – som man havde troet – drejede

sig om at skifte noget råddent

16

tømmer, men at kun hattehjul og

aksel kunne genbruges.

Folkene i Kettinge Møllelaug fik

hurtigt udvirket en større donation,

så man kunne komme i gang med

arbejdet. På værkstedet ligger krøjeværket

nu færdigt sammen med

en tro kopi af den gamle ”konge”

(spidsen som spærrerne i løghatten

samles om).

Et andet sjak er i fuld gang med

krøjekransen til Fejø Mølle, som

skal have helt ny hat. I modsætning

til Kettinge Mølle, hvor den gamle

hat bruges som model, så var der

kun bundrammen tilbage af Fejø

Mølles hat, så ud over denne må

man benytte sig af gamle billeder

for at rekonstruere hatten.

Den nye bundramme, spærrerne og

hathjulet er færdigt og ligger blot

og venter side om side med tømmeret

til et nyt krøjeværk til Skenkelsø

Mølle.

At dømme efter aktiviteten hos

Møllebygger John Jensen Aps, er

de forskellige fonde, der støtter

møllerestaureringer, heldigvis ikke

i øjeblikket plaget af den meget

omtalte finanskrise.

For møllebygger Michael Jensen

har det betydet, at han har fået en

forrygende start som mester. Selv

om generationsskiftet i firmaet

Møllebygger John Jensen Aps var

ventet, kom det trods alt langt mere

brat og dramatisk end nogen havde

kunnet forudsige, da John Jensen

pludselig døde i maj 2008.

Når man besøger værkstedet, får

man en klar fornemmelse af, at hele

personalet støtter godt op om deres

nye chef. Det lover ikke bare godt

for firmaet som sådan, det lover

Fejø Mølles nye krøjekrans. Der fræses ud til nedfældning af

jernkransen. (foto: Lise Andersen)

også godt for møllesagen, hvor der

ikke er for mange kompetente møllebyggere

at vælge imellem.


Travlhed hos Møllebygger Jens Jørgensen

Af: Per Gliese

Nørholm Mølle i fordums tider (ca.1900) med sine to imponerende

vandhjul. Sådan skulle møllen gerne komme til at se ud igen i løbet af

2009. Foto: Per Glieses postkortsamling

På møllebygger Jens Jørgensens

værksted, beliggende Strandhovedvej

26. Fakse Ladeplads er der også

travlhed. Den fredede Nørholm

Vandmølle beliggende ved Varde

Å, er en af de store opgaver der fylder

på Jens Jørgensens arbejdsbord.

En totalrestaurering af møllen til ca.

5. millioner kroner, skulle gerne

være færdig sommeren 2009. Det

finansielle er på plads, efter donationer

fra en mængde fonde. Så nu

er det praktiske arbejde i gang.

På møllebyggerens værksted er

arbejdet med møllens inventar,

gangtøj, kværne o.s.v. i fuld gang.

Noget skal fornyes helt, og andet

skal have udskiftet defekte dele. To

helt nye vandhjul skal også bygges,

og monteres på møllen i løbet af

foråret. Vandmøllens restaurering

indgår i et stort projekt i forbindelse

med genopretning af Varde Å.

Vandmøllen blev i den forbindelse

højt prioriteret, og vandet vil blive

ført tilbage til møllen i fuldt omfang,

så den kan komme til at fungere

efter restaureringen, under ledelse

af et nydannet møllelaug.

Ulbølle Mølle på Fyn fra 1863

mangler færdiggørelse af inventar,

bl.a. stjernehjul, nyt kværndrev og

sækkehejs, som skal laves og monteres

af møllebygger Jens Jørgensen

i løbet af vinteren. Senere skal

kværne og øvrige møllerimaskiner

opstilles.

På Lolland-Falster er der gang i

nye hatte på møllerne. Eskilstrup

Mølle på Nordfalster er blandt

dem, som skal have kigget på hatten.

Resterne af den gamle hat er

transporteret hjem til værkstedet

hos Jens Jørgensen, hvor han er i

gang med at restaurere den.

En anden spændende opgave som

Jens Jørgensen er i gang med, er en

rekonstruktion af en Stokmølle fra

Nymindegab. Denne type af stokmøller

har der været en del af i perioden

fra 1875 til omkring 1920-30

i det sydvestjyske område, og længere

nordpå i Tarm og på Videbæk

egnen. De blev typisk brugt som

drivkraft i byernes håndværksvirksomheder

som snedkerier, smedjer

og karetmagerværsteder i tiden, inden

elektriciteten kom ind i billedet.

Stokmøllen har ligget i Nymindegab

og har været brugt som drivkraft

til et bådebyggeri der nu er

ved at blive restaureret som del af

et lokalmuseum. I den forbindelse

skal den 6-vingede mølle, der drev

virksomhedens maskiner, rekonstrueres.

Arkitekt Steffen M. Søndergaard,

Askov, der står for restaureringen

af bådebyggeriet i

Nymindegab var ellers kommet på

lidt af en vanskelig opgave, for der

findes ingen tilsvarende møller bevaret,

og der er ikke nogen tegninger

at støtte sig til. Senere fandt arkitekten

så et billede af en tilsvarende

mølle i Poul la Cour Museets

arkiv, hvor møllen endnu ikke er

beklædt, så både den bærende tømmerkonstruktion

og møllens arbejdende

dele, var synlige. Dette kastede

jo derfor nyt lys over konstruktionen,

og nu er rekonstruktionen

godt i gang, og møllen forventes

færdig i slutningen af 2009.

Stenløse Mølle som også kaldes for

Elle Mølle, beliggende i den sydlige

del af Odense, skal i løbet af

foråret også have sat kamme i gravhjulet,

monteret gangtøj og sat

kværne op. Endnu en opgave Jens

Jørgensen er bestilt til, i løbet af

2009.

Herluflille Mølle på Sjælland, har

fået tilsagn fra de såkaldte LAG

midler, og hvis vi får aftalerne på

plads i løbet af foråret og forhåbentlig

får donationer fra andre fonde,

så skulle der være en chance for, at

vi kan få lavet nye vinger til møllen

af de lærkestammer som møllebyggeren

har ”råskåret” og liggende på

sit værksted.

Kilder: Tidsskriftet: Omslaget – maj 2006

Møllebygger Jens Jørgensen

Gammelt foto af Stokmølle, som

møllen i Nymindegab nogenlunde

vil komme til at se ud. Foto og

Copyright: Poul la Cour museet

17


18

Møllenoter

Dybbøl Mølle er i dag et trist syn,

som det ses på billedet.

Foto: Ernst Linow

Dybbøl Mølle ramt af stormskade

I en af efterårets første storme blev

Dybbøl Mølle skadet. Skaden skete

midt i november 2008, hvor et af

vindrosebladene faldt af i stormen.

Herefter blev man nød til at fiksere

vindrosen, fordi man mente at

vibrationerne kunne få det hele til at

falde fra hinanden. Herefter har

mølleren ligget som på nåle hver

nat, fordi han konstant har måttet

holde øje med vindretningen, for at

RINGSTED MUSEUM OG VINDMØLLE

Ringsted Museum er et statsanerkendt kulturhistorisk Museum for Ringsted Kommune

og drives sammen med byens smukt restaurerede vindmølle fra 1814.

Museet byder på:

* LANDSTADEN RINGSTED: Landskab - Mennesker - Erhverv gennem 150 år.

* DET DANSKE GULD - en udstilling om korn og mølleri.

* OMVISNING I MØLLEN ved møller Morten Sørensen.

* SÆRLIGE ARRANGEMENTER OG UDSTILLINGER i skoleferier.

* Åbningstid: Tirsdag-torsdag samt søndag kl. 11-16.

* Omvisning kan bestilles (min. 10 pers.)

hindre, det går helt galt. Og hver

gang vindretningen er i den forkerte

retning har man måttet i gang med

at krøje hat og vinger manuelt, for

at hindre vinden i at komme ind fra

den forkerte side.

Møllebygger Michael Jensen, Vig

på Sjælland har efterfølgende været

kontaktet i sagen, og han har anbefalet,

at eftersom man alligevel

skulle have lamellerne pillet af vingerne

til foråret, inden restaureringen

af møllen, vil det bedste være at

fremskynde dette arbejde. Så nu er

alle lamellerne pillet af vingerne,

og dermed forhindres vinden i at få

fat i hvad der svarer til 135 kvadratmeter

sejl.

Uheldet betyder også, at der skal

en helt ny vindrose på møllen til

foråret.

Kilde: Jyske Vestkysten? den 22. november

2008

Egeskov Mølle maler snart igen

for turisterne

Møllen forbliver i Svendborg Museum-regi,

foruden at der er kommet

aktive frivillige på banen

Møllen maler igen korn samt

prøvebager brød. Der er altså virkelig

grund til atter at hejse flaget for

Egeskov Mølle med udsigt til, at

møllen bliver en midtfynsk turistattraktion

til sommer, som det oprindeligt

var bestemt.

Museumschef Esben Hedegaard

var ellers tidligere på året fristet til

at frigøre Svendborg Museum fra

Januar samt enkelte helligdage lukket.

de økonomiske bånd, som følger

med ejerskabet. Pludselig stod museet

nemlig med en stor regning på

den nyrestaurerede mølle, fordi den

var blevet fejlkonstrueret. Fejlkonstruktionen

blev rettet af en ny

møllebygger i sommer.

Esben Hedegaard har nyligt haft

en dialog med kommunen, og det

var et udmærket møde, hvor vi

drøftede møllens fremtid, som indtil

videre bliver i Svendborg Museums

regi, og vi kan se frem til støtte

fra kommunen. Jeg har en rimelig

forventning om, at kommunen finder

de 100.000 kr. som vi har søgt

om, oplyser Esben Hedegaard. En

af grundene til, at økonomiudvalget

i første omgang afviste den ekstra

støtte, var, at kommunen ikke kan

støtte mølle, så længe den ikke er

åben for publikum.

Allerede ved den officielle indvielse

påpegede museumschefen, at

det var nødvendigt med et aktivt

møllelaug, hvis det skulle lykkedes

at åbne møllen for publikum. Nu

tror Esben Hedegaard ikke alene

på, at det bliver muligt til sommer,

men også at man fra møllen kan

sælge specialmel til turisterne – og

de lokale. Der har været megen aktivitet

på møllen den senere tid. Der

er blevet malet grahamsmel, som

frivillige i øjeblikket er ved at

prøvebage. Det foregår hjemme i

egne ovne. Forhåbentlig kan det

være med til at give et tilskud til

møllens økonomi på sigt.

Køgevej 41 · Tlf. 5762 6900

Møller Morten Sørensen: Tlf. 5761 8521 · Mobil 2022 5191


De frivillige arbejder nu hen imod

at få dannet en bestyrelse i det

gamle møllelaug og vi beholder

ansvaret, fastslår Museumschefen

Esben Hedegaard.

Kilde: Fyns Amts Avis den 15. december 2008

Skovsgaard Mølle en kold

januardag 2009. Møllen kræver

en hurtig indsats, hvis den skal

reddes. Foto: Per Gliese

Skovsgaard Mølle er snart ved at

rådne op

Skovsgaard Mølle ved Skovsgaard

bagerimuseum i Esholte ved Slagelse

er Danmarks næststørste mølle

og er i nogle kredse kendt som

lillebror til Dybbøl Mølle. Møllen

er efterhånden så forfalden at et år

til uden en kærlig hånd, så står den

ikke længere til at redde. Møllens

største problem P.T. er at møllekroppen

står uden hat, og da den tildækning

som blev foretaget for en

del år siden er blæst af, så regner det

ind i møllen. Så i dag står møllen

rådden og gennemhullet uden sine

vinger og forfalder stille og roligt.

Det vil koste ca. otte millioner kroner

at bringe møllen tilbage til fordums

pragt, og der har da også i

mange år været planer for dette.

Pengene mangler dog, må formanden

for møllegruppen, Jørgen Hermansen,

der også er formand for

Skovsgaard Bagerimuseum, konstatere.

I møllegruppen er man efterhånden

noget mismodige, efter at

have fået afslag på mange ansøgninger.

- Møllen er jo fredet, så derfor har

vi gjort kulturarvsstyrelsen opmærksom

på, at det er nødvendigt

med en tildækning. Kulturarvsstyrelsen

har dog afvist vores ansøgning

om 100.000 kr. til at få dækket

møllekroppens top af, så nu bliver

det ved at regne ind, siger Jørgen

Hermansen. Han afviser dog, at

møllen ikke mere er til at redde.

– Men det koster jo bare mere og

mere, jo mere medtaget den bliver.

Vi har dog ikke opgivet og vil gå i

gang med at skrive flere ansøgninger,

siger Jørgen Hermansen til

Sjællandske.

Jørgen Hermansen siger videre, at

det jo er et problem, at man freder

mange møller, uden at der af den

grund følger penge med til at vedligeholde

dem. Skovsgaard Mølle

er blot en blandt mange møller, der

har drejet for sidste gang.

I Kulturarvsstyrelsen siger arkitekt

Toni Bødtker Munch til DR

Sjælland, at man generelt ikke har

penge til at redde samtlige af Danmarks

tilbageværende møller, men

at man prioriterer møllerne højt, når

man ser på hvad der samlet er at

gøre godt med.

Hvis der er nogle blandt lokale

eller andre, der har lyst til at hjælpe

møllegruppen i Skovsgaard med tildækning

af møllen, så kan Jørgen

Hermansen kontaktes på telefon 57

84 93 83 eller 57 84 94 14 (museet).

Kilde: Sjællandske den 12. november 2008

Til salg: Lidt brugt vandmølle

Hvis du går med en entusiastisk

drøm om at blive ejer af en vandmølle

er chancen der nu. Kulturarvsstyrelsen

sætter nemlig den fredede

vandmølle i svinget ved

Brahetrolleborg Gods til salg. Den

har gennem flere år været et temmelig

trist syn, og nogen istandsættelse

må nok påregnes – mildest

talt. Så selvom købesummen ganske

givet bliver meget beskeden må

man regne med 14-15 millioner

kroner til istandsættelsen. Arkitekt

TADRE MØLLE

Tadre Mølle drives i dag som 1800-tals møllegårdsmuseum og naturcenter under Roskilde Museum

med fokus på Elverdamsdalens spændende kulturmiljøer (masser af møllehistorie, Sjællands største

kilder og herregården Aastrup i nærområdet). På møllegården kan man bl.a.

x se udstillingen ”Elverdamsdalen og møllerne” og opleve 1800-tals møllen i funktion

x nyde lægeplantehaven og kålgården og vandre ad de smukt anlagte trampestier

x bestille en omvisning med fortælling om dalen og demonstration af vandmøllen

x bestille undervisning med temaer bl.a. omkring 1800-tals gården og vandenergi

x overnatte på naturlejrpladsen (større grupper skal forudbestille)

x forfriske sig med kaffe og kage m.m. i møllecaféen (større grupper skal forudbestille)

Åbningstider 2009: 9.-13/4 (påske), 1/5-30/6: weekends og helligdage. 1/7-15/8: Alle

dage. 13/8-19/10: weekends, samt alle dage i uge 42. Alle åbningsdage kl. 11-16.

Læs mere om møllens historie, undervisningstemaer, særarrangementer, aktuelt nyt, priser,

mølleforening m.m. på www.tadremoelle.dk

Tadre Møllevej 23, 4330 Hvalsø. Tlf. : 59194001 / 40356187. tadremoelle@post.tele.dk

19


Morten Madsen, Broby, har gennemgået

møllen og anslog for nogle

måneder siden at restaureringen

ville løbe op i det to-cifrede millionbeløb.

Det er penge som kulturarvsstyrelsen

ikke selv har en

chance for at rejse, idet årsbudgettet

til den slags ting udgør beskedne

6,5 millioner kroner. Kulturarvsstyrelsen

købte den stærkt medtagne

mølle tilbage i 2006, og har

siden ofret omkring 700.000 kr. på

at sikre det, der var tilbage af møllen.

Således er blandt andet de bjælker

og spær, der kan genanvendes,

blevet kørt til Kulturarvsstyrelsens

lager på Ørbæklunde ligesom styrelsen

har sikret gavl og tag, der er

blevet dækket af presenninger. De

to boliger, der er knyttet til møllen,

er i rimelig stand med bl.a. de originale

vinduer, men trænger dog

også til en renovering.

Møllebygningen og boligfløjen er

opført i 1792, og ligger ved Silkeå,

hvor møllen oprindelig fik sin kraft

fra.

20

Kilde: Ugeavisen Faaborg den 22. december

2008

Håb om nyt liv til gammel vandmølle

Godt gemt af vejen og langt fra alfarvej,

ligger Ørnbjerg Mølle. Man

skal et godt stykke nedad en lille

grusvej, en sidevej til den stærkt

Havnø Mølle

trafikerede Ebeltoftvej, mellem

Feldballe og Ebeltoft, og som kun

med et lille skilt med møllens navn

på, viser vej til møllen.

Ørnbjerg Mølle er en lille kulturhistorisk

og landskabsmæssig perle

med en veldokumenteret historie.

Og måske nu på vej til at blive trukket

frem af glemselen som led i

Nationalparkbegejstringen omkring

Mols Bjerge. Ørnbjerg Mølle er i

dag resterne af det, som engang var

en omfattende møllegård med

vandmølle ved Ulstrup Å. En brand

hærgede i 1988 den dengang nyrestaurerede

møllegård, men vandmøllen

lå tilpas langt væk og er derfor

helt intakt i dag sammen med

det lille skolehus og gårdens svinehus.

Årsagen til branden skyldes at

grådige mus og rotter forspiste sig

på et elkabel i en udlænge og det

afstedkom den fatale kortslutning.

Desværre er møllens udvendige

møllehjul i dag nærmest rådnet væk

og mølledammen er groet til.

Møllegården blev aldrig genopført,

men nu er der måske håb for

den gamle vandmølle. På et borgermøde

i november 2008 om nationalparken,

foreslog kommunens miljø

og naturmedarbejder og Agenda

21 konsulent Anita Søholm, at man

tager initiativ til at danne et møllelaug

efter en model, som er kendt

fra Moesgaard Skovmølle syd for

Århus. – Hvis vi skal tage hånd om

Ørnbjerg Mølle og oprense mølledammen,

kræver det et partnerskab

med en gruppe af interesserede,

som vil påtage sig at bringe liv og

aktiviteter til stedet og dermed vedligeholde

det unikke møllemiljø,

siger Uffe Laursen, Skovrider fra

Skov og Naturstyrelsen Kronjylland.

Lokalhistorikeren Jørgen Wendelboe

udgav i 1994 for første gang et

lille hæfte, med historien om Ørnbjerg

Mølle. Dette hæfte er i 2008

udkommet i en ny og revideret udgave.

Genudgivelsen rummer udover

et væld af historiske og kulturhistoriske

fakta også et stort billedmateriale.

Hæftet er udgivet og forhandles af

Forlaget JW-Print, bygaden 28a,

Fejrup, 8420 Knebel eller på mail:

wendelboe.fejrup@mail.dk (pris

ikke oplyst)

Kilde: Adresse avisen den 11. november 2008

PRESENNING FABRIK OG SEJLMAGERI

SKRIFT PÅ PRESENNINGER

EGET SKILTEVÆRKSTED

a.g. poulsens eftf. I/S

GRØNTTORVET 290 · 2500 VALBY

TLF. 3630 0290 · FAX 3630 3010

Vi har 25 års erfaring i sejlmageri og har blandt andet leveret over

60 sejl til følgende møller:

Fuglevad · Havnø Mølle · Holbæk Stubmølle · Karlstrup Stubmølle

Kolby Kås · Lindau, Tyskland · Lumsås · Maderup · Nr. Jernløse

Peine, Tyskland · Sillerup · Trente Mølle · Vennebjerg · Øster Klit

Stokmølle · Pibe Stubmølle · Ulsted mølle m. fl.


Fra Læserne

Ang. Dansk Møllerforenings

Jubilæumskalender 2009

Stor tak og ros til bestyrelsen for

deres initiativ med udsendelse af

Jubilæumskalenderen, som jeg netop

har modtaget.

Det er en meget smuk kalender og

med en flot disponering af de enkelte

siders billede og tekst. Jeg

håber på mange gentagelser i årene

fremover og bestiller hermed kalenderen

for år 2010.

Med venlig hilsen og godt nytår

til bestyrelse, redaktion og alle møllevenner.

Lars M. Rasmussen,

Vejlby-Risskov.

Fra Møller Jørgen Hansen, Rødovre

har vi modtaget svar på ordet

”Toldeklokke”

Angående efterlysningen af en

toldeklokke i ”Møllens” nov/dec nr.

2008.

Ordet toldeklokke kan forstås på

flere måder:

Den gamle historie var jo den, at

når bønderne kom til mølle, blev de

beværtet. Når mølleren syntes de

drak for meget, havde han en snor

han trak i. Det var signal til møllesvenden,

om at tolde en ekstra gang.

En anden forklaring kan være, at på

nogen møller, havde mølleren sat

en klokke fast i skoslaget. Når kuben

var fyldt, var klokken tavs indtil

at kuben var ved at være tom.

Så ringede klokken. Det kan måske

have været et signal om, at tolde

næste sæk korn, inden den kom på

kværnen, eller blot for at melde at

kværnen var ved at være tom.

Jeg har set en kværn i Jylland et

sted, der havde mølleren sat en

klokke på skoslaget, men det var

ikke noget, der var almindeligt på

møllerne. Derimod, var det mere

anvendt, på valsestole af ældre modeller.

Når skueglasset på valsestolen

var fyldt op, forblev klokken

tavs. Når det nærmede sig at glasset

var ved at tømmes, lagde valsestolen

fra, d.v.s. valserne rørte ikke

hinanden. Metoden var meget simpel,

inde i valsestolens top sad et

spjæld, i forbindelse med en vægtstang,

som var presset ned af kornets

vægt. Når presset aftog, vippede

vægtstangen og udløste håndtaget

så valserne blev lagt fra.

Det var lidt om, hvad jeg får ud af

denne historie.

21


Arkivalier!

Hvor er Dansk Møllerforenings

arkivalier?

I Møllens julinummer fra 1988 stod

skrevet”: Foreningens gamle regnskabsbøger,forhandlingsprotokoller,

samt enkelte amtskredses arkivalier

er, som meddelt, afleveret til

Danmarks Erhvervsarkiv i Århus.

Bestyrelsen har fundet det rigtigst,

at få materialet opbevaret her, ligesom

”Møllen” 1884-1967 nu befinder

sig på Nationalmuseets 3. Afdeling

i brede. ”.citat slut.

Dette spørgsmål dukker med jævne

mellemrum op på vores årsmøder

og mand og mand imellem og

er da også et par linjer værd. Ved

søgning i foreningens gamle mølleblade

og protokoller, har jeg erfaret,

at den eneste mulighed for at finde

gamle mølleblade, er på Erhvervsarkivet

i Århus, dog er bladene ikke

altid hjemme da de kan være udlånt

til andre biblioteker.

Vore medlemmers spørgsmål går

også på D.M.F. øvrige bøger? Hvad

har vi og hvor er de opbevarede?

Forhandlingsprotokollen skal altid

22

være hos sekretæren og ved udskrivning

bør den afleveres på

ovennævnte Erhvervsarkiv i Århus.

Jeg er vidende om fagbøger der i

tidens løb er tilgået foreningen som

ejendom og som burde være tilgængelige

for evt. kopiering af artikler.

Jeg tænker her på for eksempel

egnsbeskrivelser af Bornholm, Møller

og møllerfolk på Langeland,

Møller på Als og for ikke at glemme

møllebogen fra 1934 og ikke

mindst ” Møller og Møllere i Danmark

gennem 100 år! Og hvad med

Frode Lunds tegninger fra Fyn!

Jeg kender nok modspørgsmålet”:

Hvor skal vi gemme dem”? Og svaret

er”: Hvor blev de af?

Med venlig hilsen

Otto Rasmussen

Svar til Otto Rasmussen fra redaktionen

ved Per Gliese

Redaktionen bliver også tit spurgt

om foreningens arkivalier på årsmøder

m.m. Og jeg vil gerne overfor

læserne give et svar.

Problemet med disse arkivalier er

at foreningen ikke har en såkaldt

”base” et kontor, bygning eller lokale

hvor disse ting kan opbevares

sikkert, tørt og brandfrit. Derfor er

disse arkivalier, bøger, protokoller,

regnskaber o.s.v. fordelt flere steder

lige P.T.

Det egentlige arkiv startede formentlig

hos tidligere og nu afdøde

redaktør Poul Løndahl Nielsen,

som så overgik til Otto Rasmussen.

Efterfølgende gik en del regnskaber

og den gamle protokol til daværende

formand, Ernst Linow, og da

Lise Andersen overtog redaktørposten

efter Otto Rasmussen, blev

en del af arkivet, heriblandt en del

bøger fordelt mellem Lise Andersen

og undertegnede, da vi nu stod

for redaktionen, og hvor disse stadig

forefindes.

Senere blev de sidste arkivalier

som var i Otto Rasmussens varetægt,

fordelt mellem formand Jens

Søndergaard, Kirsten Jervelund og

undertegnede. Ved den lejlighed

blev der lavet en særlig ”foreningskasse”

hvor særligt værdifulde møllearkivalier

(bøger) er samlet.

Så foreningens arkivalier er altså

i øjeblikket fordelt seks forskellige

steder, hvilket jo ikke er optimalt

for en forening som vores. Bestyrelsen

og redaktionen har derfor det

mål, at få disse arkivalier samlet på

minimum to steder. Tingene på

Erhvervsarkivet i Århus kan jo ikke

flyttes, men de øvrige skulle gerne

samles på et sted, hvor de er sikret

og samtidig kan være til rådighed

for foreningens medlemmer.

Møllens redaktion

ønsker alle vores

læsere og

annoncører

Et Godt Nytår


Dansk Møllerforening

Kirsten Jervelund

Grubbemøllegyden 2

5600 Faaborg

24

Returneres ved varig adresseændring

B

More magazines by this user
Similar magazines