Nyhedsmail - Esbjerg Golfklub

egk.dk

Nyhedsmail - Esbjerg Golfklub

Nyhedsmail

- fra Esbjerg Golfklub

juni 2013

Nyhedsbrev juni 2013

Så kom sommeren for alvor til lille Danmark og rejsearrangørernes

slogan ”Golf i kort ærmer” blegner lidt i det superflotte vejr vi har for

øjeblikket. Selvfølgelig ved vi godt at sådan bliver det ikke ved, ind

imellem skal vi have lidt regn fra oven, for ellers kommer alting jo

hurtigt til at ligne en solsveden sommerdag ved Middelhavet.

Lige nu kan vi frydes over, at græsset er blevet dejligt grønt, træerne

står i fuldt flor og det, der ikke allerede har afblomstret, står og

stråler om kap med glade golfspillere. Det hele bliver også meget

nemmere når solen skinner. Selv mågerne har festdage i Marbæk.

Sidste års angreb af stankelben har resulteret i en ordentlig omgang

levende foder til fuglene. Ræveunger har vi dog endnu ikke set

noget til i år, men når/hvis de dukker op så snup et billede og send

det til redaktionen på adressen KlubBladet@zehnia.com. Ud over

billeder af ræve vil vi også meget gerne have billeder af andre dyr

og naturfænomener, du må møde på din vej rundt på vores dejlige

anlæg. Billederne må ikke være efterbehandlet på nogen måde og

vi forbeholder os selvfølgelig ret til at sortere i de indsendte billeder.

Har du gemt en lille kunstner i ærmet der tegner, maler eller evt.

skriver et digt om dine oplevelser, vil vi selvfølgelig også gerne have

dette tilsendt.

Med forårets komme, blev det så også tid til at gå ind i den elektroniske

tidsalder i vores klub. De to touch skærme i lobbyen blev

endelig færdige og de fleste børnesygdomme kureret, så de nu

anvendes lystigt til udskrivning af scorekort, indberetning af scores

og tilmelding til turneringer (se herom senere i dette brev). Vi var

meget spændte på at se, hvem der ville tage teknikken til sig først.

Ja en eller anden troede måske at vores ældre medlemmer ville

være dem der sidst kom til fadet, men sådan gik det langt fra. Allerede

den første dag systemet var sat i drift, stod en ældre herre, der

så vidt vides, har rundet de firs somre og underviste sine golfvenner

i, hvordan systemet skulle betjenes. Så al snak om at ældre mennesker

ikke vil/kan bruge EDB må forstumme. I Esbjerg Golfklub tager

ung som ældre imod nye udfordringer. Nysgerrighed og gå på mod

har altid præget vores by, dejligt at det stadig er tilfældet.

Desværre gik alt omkring den nye teknik ikke som planlagt, udefrakommende

parametre har snydt os og snyder os desværre

stadigvæk. Vi vil stadig gerne have et flot scorekort, med de servicesymboler

og farver vi har haft på scorekortene i mange år. Kortene


er for længst trykt, men Golfbox har en meget lang leveringstid på

den skabelon, der skal anvendes til udskrivningen, for at vi kan få de

rigtige kort i gang. En anden ting, som vi heller ikke blev orienteret

om ved indførelsen af touch skærme var at online betaling af turneringsfee,

ikke er færdig endnu fra Golfbox side. Så skal du tilmeldes

en af følgende turneringer skal det foregå via computeren der hjemmefra

eller via kontoret: EGK Open Team Tour, Pink Cup (her kan det

også foregå på lister fremlagt i lobbyen), Ægteskabsmatchen og

Afslutningsturneringen.

Turneringslivet havde trange tider i starten af sæsonen på grund

af den lange vinter og den nye turnering EGK Open Team Tour var/

er der en del medlemmer der ikke har forstået, hvordan foregår.

Åbningsturneringen blev fint besøgt, når det tages i betragtning

at denne turnering blev afhold ca. 1 måned senere en oprindelig

annonceret. Ugeturneringerne er også kommet op i omdrejninger

og en del medlemmer er ved at finde ud af at disse turneringer ikke

er begynderturneringer, men turneringer for alle EGK’s medlemmer,

herunder også begyndere. Enkelte klubmedlemmer giver desværre

også udtryk for at de føler sig generet af at der arrangeres turneringer

på hverdage i ”deres tider”. Der er tre ting at sige til dette:

• Vi har ikke tidbestilling i Esbjerg Golfklub, heller ikke tidsbestilling/reservation

for vore klubber i klubben.

• Alle vore turneringer er for alle medlemmer af Esbjerg Golfklub,

dvs. alle er velkomne til at deltage.

• Lad være med at brokke jer til vore frivillige, de laver et stort

uselvisk arbejde for klubben.

Til sidst vil vi gerne ønske jer alle en rigtig god sommer, i klubben, i

klubberne og ude på banerne. Vis hinanden hensyn, nyd det gode

vejr og den kolde drink på terrassen efter en herlig runde.

Med venlig hilsen og god sommer

Medieudvalget


Turneringer i juni.

6 Tor Myrtue Ugeturneringen Hold Stableford 18.00 Gun

8 Lør Myrtue 3. EGK-OTT # Four-ball

Sponsor: Brundtland Golfcenter

14.00 Gun

11 Tir Myrtue Ugeturneringen Foursome 18.00 Gun

15 Lør Marbæk Pink Cup 14.00 Gun

18 Tir Myrtue Ugeturneringen Greensome 18.00 Gun

26 Myrtue Ugeturneringen Hold Stableford

(SynOptik Cup)

16.00 Gun

Juni måned byder på seks turneringer, tre ni-hullers ugeturneringer,

én atten hullers ugeturnering der indgår i SynOptik Cup, 3. afd. Af

EGK Open Team Tour og endelig Pink Cup.

Alt i alt må man konstatere, at for de der vil deltage i de fælles arrangementer

klubben tilbyder, er juni måned, måneden hvor der

virkelig er noget for enhver smag.

Pink Cup

Pink Cup har haft gang i tilmeldingen igennem længere tid og den

er stadig i gang, så vil du deltage i denne ”pigedag” så er det ved at

være nu du skal slå til og få dig tilmeldt. Du kan tilmelde dig hjemmefra

via Golfbox eller på tilmeldingslisten i lobbyen.

EGK Open Team Tour

EGK Open Team Tour er lige på trapperne, allerede den 8. juni afholdes

3. tour. En del medlemmer har misforstået turneringsformatet,

så lad os lige ridse det op igen. Turneringens afdeling 2 til fem afvikles

som parturneringer.

Hver af de fem afdelinger afvikles som selvstændige turneringer og

har som sådan også egen sponsor og præmieliste. Præmielisten i

hver turnering er omfattende, de bedste seks par præmieres. Der

er nærmest flaget på alle par tre huller og endelig trækkes der lod

blandt alle, der ikke er på dagens præmieliste, om en flot lodtrækningspræmie.

Et team kan bestå af indtil tre personer, hvoraf kun de to spiller med

i en afdeling. Alle teams bliver optaget på turneringens Order of

Merit uanset om de har deltaget i én eller flere af runderne.

Ugeturneringerne og SynOptik Cup

Ugeturneringerne er i år blevet udvidet med fire turneringer, der går

over 18 huller. Disse fire turneringer indgår i Synoptik Cup således af

deltagerne hos SynOptik Cup bliver inddelt i rækker. Klubbens vindere

af rækkerne udgør ved afslutningen i august, klubbens ”Synoptik

Cup hold”. Dette hold går så videre til en landsdelsfinale og spiller

om chancen for at deltage i landsfinalen.

Bland dig med andre i klubben, deltag i turneringerne.

More magazines by this user
Similar magazines