Landbrugets produktions- og rammebetingelser: - LandboSyd

landbosyd.dk

Landbrugets produktions- og rammebetingelser: - LandboSyd

Landbrugets produktions- og rammebetingelser:

Bord nr. Skal der være så væsentlige

forskelle på rammevilkår

mellem EU-lande, og hvad skal

Bord 1:

Søren Hesselholdt,

Jens Hangaard Nielsen,

Leif Friis Jørgensen,

Niels Duedahl

Ole Holm,

Erwin Andresen,

Niels Chr. Dall

Bord 2:

Henrik Frandsen,

Per Kleis Bønnelycke,

Andreas H. Andresen,

Erling Bonnesen,

Lennert Petersen,

Klaus Kaad,

Jørgen Witte,

Katrine Rasmussen

Bord 3:

Tove Larsen,

Kjeld Hansen,

Hans Holm,

Ole Vagn Christensen,

Kristian Kristiansen,

Mogens Andresen,

Simon Hansen

Bord 4:

Gerhard Meinke,

Henrik Hansen,

Brian Kristiansen,

Jac. Broeders,

Bent Sørensen,

Bo Christensen,

Heinrich Jochimsen

Jens Iversen

der gøres ved det?

Samme krav til EU-landene

National – EU-politik, lobbyisme

Skal ikke være ens.

Hvad er kvalitet ikke bulk

Dansk adfærd er til billige

fødevarer

Rammevilkår skal ændres:

- Udligne tilskudsordninger

- Lønudvikling skal drøftes – dog

uden at være afgørende.

- Vi skal finde vore egne ”ben”,

herunder opretholde nicher osv.

Rammevilkår bør være ens.

Problemstillinger:

EU-regler - DK-regler

Mere belastning for produktion.

Afhængighed som eksportør

Løsninger:

Synlighed – kalde tingene ved

rette navn. Betale ved kasse 1 –

KRAV. Få forbrugerne til at

betale – kanaliseret til primær

prod. – sml. Tyske el-tilskud, +25

øre pr. kg kylling/mælk.

Verdens bedste råvarer.

Hvorledes vægter vi hensyn til

natur, miljø og dyrevelfærd i

forhold til erhvervets

muligheder?

Mere natur kan medføre færre

støttekroner

Landbrug skal evt. afgrænses til

bestemte områder.

Danskerne er ikke altid villige til

eller har evnen til kvalitet

Teknologisk fremspring styrkes.

Procedure for miljøgodkendelser

revurderes.

Dialog mellem miljøforkæmper

og primærproduktion

genetableres.

Konklusionen er at vi som

eksporterhverv ikke kan

konkurrere med løsere

rammevilkår.

Desværre nok vente på

nedsmeltning – være parat da

Er udvikling af store landbrug

en modsætning i forhold til

hensyn til natur og

dyrevelfærd?

Store landbrug opfylder kravene

på samme måde som små. Store

skaber udvikling i mange

følgeerhverv

Store brug har muligheder så de

skal være store på bestemte

områder

Større synlighed –

oplysningskampagner.

Stort og nationalt er en

forudsætning for bevarelse af

natur og dyrevelfærd

Store landbrug er egentlig nemme

at styre (og kontrollere) – tager

ansvar for dyrevelfærd.

Hvordan får vi forbrugerne til

at betale for dyrevelfærd,

økologi, kvalitet?

Den gode historie fra alle sider –

synliggørelse af merpriser som

varerne rummer.½

Forbrugeren bestemmer selv hvad

der er kvalitet – meget svært /

umuligt

Verdens højeste

fødevaresikkerhed skal frem i

lyset.

DK’s Lurpak og Karoline succes

er aldrig fulgt op.

Hvad gør landbrug og andre med

succeseksport.

Holdningsspørgsmål om kvalitet:

- Andre har taget stilling

Ulykker giver synlighed for

sikkerhed.

Politik styrer dansk landbrug frem

for markedet – opgave at forklare


Landbrugets produktions- og rammebetingelser:

Bord 5:

Claus Bjergaard,

Aase Nyegaard,

Lorens Peter Lorenzen,

Jacob Holm,

Lise von Seelen,

Natasja Velds Andersen,

Louise Petersen

Bord 6:

Juul Andersen,

Alfred Holm-Petersen,

Eva Kjer Hansen,

Sven Brodersen,

Helga Nørgaard,

Jeanette Simonsen,

Maya Haase

Inge Ohlsen

Bord 7:

Michael Sangild

Peter Rathje,

Ellen Trane Nørdby,

Claus Hissel,

Peter Hansen,

Mette Bock,

Jacob Hansen

Bord 8:

Torben Wiborg,

Ulla Tørnæs,

Henrik Enderlein,

Peder Damgaard,

Kim Valbum,

Erik Lauritzen,

Per Janfelt,

Emil Broeders

Der bør ikke være store forskelle i

rammevilkår indenfor EU

Ikke kun begrænsende men og

med til at sikre kvalitet

Globaliseret verden kræver

samme rammevilkår.

DK skal ikke ligge i arktisk zone

(EU-lovgivning).

Spændet i rammevilkår skal

mindskes.

Lav moratorium – udskyde Grøn

Vækst.

Natura 2000 – urealistiske

grænseværdier. Ødelæggende for

erhvervet der grænser op til

områderne.

Nej, der skal være ens rammer

overordnet i EU.

Ja, det er nødvendigt med

regionale særregler som bør styres

fra centralt hold (EU)

Vi vil gerne beholde DK’s høje

standard – et middel hertil kunne

være GMO-løsninger?

Lad os få en fordomsfri GMOdebat

Naturen er en potentiel indtjening.

Gå efter kvalitet. Skab godt image

ved at passe på naturen. Rent

drikkevand – natur er vigtig.

Vægtning af natur ctr.

Muligheder.

Miljø skal ikke have ”særstatus”.

Der er ingen modsætning i godt

miljø og erhvervets muligheder.

Indføre begrebet

”Belastningstilladelser”.

Lovgivning der bygger på tillid.

Vi vægter hensyn til natur og

miljø højt, men det skal være

samfundet som ”betaler” for

varen. Landbruget skal ikke

levere.

Store landbrug er ingen hindring

for god natur og dyrevelfærd.

Store landbrug kan forenes med

natur og dyrevelfærd

Tværtimod:

Større enheder giver mulighed for

at investere i bedre miljø.

Yderligere liberalisering af

ejerstrukturen.

Langsigtet finansiering –

krisefinansiering.

Nej størrelsen på

landbrugsvirksomhederne er ikke

afgørende. Det handler om

rammerne og reglerne

Højere værdi kan opnås ved

åbenhed, historiefortælling,

sundhed, miljøhensyn, forædling.

Landbrug skal tage teten!

Produktudvikling/differentiering.

Den gode historie – landbruget

skal være mere klar i mælet.

”Væk fra bulk kvalitet” (Ellen)

Produktudvikling, information,

markedsføring af kvalitet.


Landbrugets produktions- og rammebetingelser:

Bord 9:

Steen Sørensen,

Hans Otto Ewers,

Torben Heisel,

Jørgen Popp Petersen,

Brian Christiansen,

Elev 1 GLS,

Bord 10:

Bente Dahl,

Mogens Dall,

Martin Juul,

Knud Jørgen Lei,

Mette Toft,

Niels Johannesen,

Elev 3 GLS.

Bord 11:

Peter Holm,

Jens Ole Bladt,

Gunnar Fink,

Birgitte Marcussen,

Jørn Dohrmann,

Gustav Nebel,

Elev 4 GLS

DK mere EU orienteret!

Problemet er at DK’s særregler

skal finansieres af landbruget selv.

I EU må der godt være forskelle i

rammevilkår.

Laveste fællesnævner ønskes ikke.

Benyt belønning i stedet for straf.

Vi skal finde ud af hvad der er

godt nok.

Ensartede rammevilkår er

nødvendige – fair

konkurrenceforhold

Størrelsen er ikke et problem for

dyrevelfærd og miljø – måske

tværtimod.

Vi skal være blandt de bedste,

uden at miste konkurrencekraft.

Vi skal kun være lidt bedre.

Intern justits og holdning omkring

”brådne kar”.

Synliggørelse af den høje standard

vi har i dansk landbrug.

Store landbrug giver ikke dårlig

natur og dyrevelfærd – det

behøver de ikke

Store produktionsenheder

nødvendige og giver bedre

muligheder for ny teknologi

(miljø, natur, dyrevelfærd)

Landbrugets potentiale for at

producere grøn energi mangler at

blive udnyttet.

Målrettet reklame.

Svært i udlandet.

Miljøorganisationer kan/skal

hjælpe.

Landbruget skal spille

konstruktivt ind med hvad

landbruget kan.

Forbrugeroplysning –

dokumentation – den gode historie


Landbrugets image – hvad skal erhvervet selv gøre og hvorledes skal det reguleres?

Bord nr. Hvordan lukker vi

skyttegravskrigen mellem

miljøafdelingen, landbruget, DN

Bord 1:

Søren Hesselholdt,

Jens Hangaard Nielsen,

Leif Friis Jørgensen,

Niels Duedahl

Ole Holm,

Erwin Andresen,

Niels Chr. Dall

Bord 2:

Henrik Frandsen,

Per Kleis Bønnelycke,

Andreas H. Andresen,

Erling Bonnesen,

Lennert Petersen,

Klaus Kaad,

Jørgen Witte,

Katrine Rasmussen

Bord 3:

Tove Larsen,

Kjeld Hansen,

Hans Holm,

Ole Vagn Christensen,

Kristian Kristiansen,

Mogens Andresen,

Simon Hansen

Bord 4:

Gerhard Meinke,

Henrik Hansen,

Brian Kristiansen,

Jac. Broeders,

Bent Sørensen,

Bo Christensen,

Heinrich Jochimsen

Jens Iversen

og DOF

Imagepleje – åbne op for

forbrugerne.

Mere åbenhed.

Tage afstand fra de dårlige

historier

Fælles front, synliggørelse.

Landbruget taler ikke højt nok!

Flere fælles initiativer.

Nye ”fora” for landbrug og

naturorganisationer.

Orden i eget hus.

Kan landbrugs- og

miljøorganisationerne bruge

hinanden positivt?

Positive og negative historier i

pressen – hvorfor er der så få

positive?

Hvad kan landbruget gøre

bedre?

Gensidig tillid / forståelse Sammen skabe mere natur. Landbruget skal være mere

offensive med ”den gode historie”

Reglerne er alt for uklare DN vil indbyde

landbrugsorganisationerne til en

konference her i foråret.

Politisk ulig kamp – skal ændres ”Brådne kar” fjernes

Tage afstand herfra.

Generelt mere viden / udbredelse.-

En negativ historie modsvares af

10 positive

Muligheder: Overdøve – åbent

landbrug

større åbenhed

Usikker på kampagner om image.

Bearbejde holdninger , formå at

give sig lidt.


Landbrugets image – hvad skal erhvervet selv gøre og hvorledes skal det reguleres?

Bord 5:

Claus Bjergaard,

Aase Nyegaard,

Lorens Peter Lorenzen,

Jacob Holm,

Lise von Seelen,

Natasja Velds Andersen,

Louise Petersen

Bord 6:

Juul Andersen,

Alfred Holm-Petersen,

Eva Kjer Hansen,

Sven Brodersen,

Helga Nørgaard,

Jeanette Simonsen,

Maya Haase

Inge Ohlsen

Bord 7:

Michael Sangild

Peter Rathje,

Ellen Trane Nørdby,

Claus Hissel,

Peter Hansen,

Mette Bock,

Jacob Hansen

Bord 8:

Torben Wiborg,

Ulla Tørnæs,

Henrik Enderlein,

Peder Damgaard,

Kim Valbum,

Erik Lauritzen,

Per Janfelt,

Emil Broeders

Bord 9:

Steen Sørensen,

Hans Otto Ewers,

Torben Heisel,

Jørgen Popp Petersen,

Brian Christiansen,

Elev 1 GLS,

Udspil fra Dansk Landbrug:

”Et grønt Danmark” plan 2015:

50 % mere økologi, 50 % mindre

kemikalier, Åbne landbrug over

hele landet.

”Bondegårdssafari”.

Væsentlighedskriterie ved klager. Gensidig respekt for hinandens

rolle

Åbenhed – vis og fortæl – sig

hvad vi gør – gør det vi siger

Åbent landbrug – vis

virkeligheden og holdninger

Vi skal have en debat med miljø-

og naturorganisationer.

Endnu større åbenhed – vis

landbruget frem – hold fælles

møder.

Fra centralt hold – Folketinget må

vi kræve mere klare (og måske

firkantede) regler der forenkler

sagsbehandlingen.

Vi bliver aldrig enige, men bør

respektere hinanden.

Fortæl de gode historier – igen –

igen – igen

Med en accepteret lovgivning bør

vi kunne blive hinandens

medspillere.

Fortælle de positive historier.

Landmænd er veluddannede.

Åbne døren 24 timer.

Invitere til dialog.

Landmanden som

fødevareproducent.

Mere fokus fra jord til bord.

Pressen lever ikke op til rollen

som formidler af objektiv viden.

Landbruget skal i højere grad

fremstå enigt.


Landbrugets image – hvad skal erhvervet selv gøre og hvorledes skal det reguleres?

Bord 10:

Bente Dahl,

Mogens Dall,

Martin Juul,

Knud Jørgen Lei,

Mette Toft,

Niels Johannesen,

Elev 3 GLS.

Bord 11:

Peter Holm,

Jens Ole Bladt,

Gunnar Fink,

Birgitte Marcussen,

Jørn Dohrmann,

Gustav Nebel,

Elev 4 GLS

Ved at være positiv og selv tro på

det, så kan man lettere få

forståelse.

Være stolt af det man laver.

Afstand til brådne kar

Tage ansvar for det man selv gør.

Hvad kan der gøres:

Åbne stalddøre.

Åbenhed generelt – hvad kan

landbrug bruges til.

Tage afstand fra brådne kar.

Inddrage energi i fokusområderne.

Følgeerhverv bør inddrage

landbrug i diskussion.

Udnytte kobling mellem grønne

organisationer og landbrug.

Sporbar færdigvare med historie.

Konference med 50 % grønne og

50 % landbrugsvenlige på

landsplan.

Grønne råd.

Lokalt kan det bygge/vokse store

Åbenhed overfor pressen. Fortælle den reelle historie om

landbruget – også omkring de

økonomiske sammenhænge

Brobygning: Mål: at tale sammen

for at kunne bruge hinanden

positivt.

Pas på offerrollen.

Negativt er interessant for alle.

Der er også positive medier.

More magazines by this user
Similar magazines