Henrik Kroos - Prosa

DEBATINDLÆG tEMA | KunstIg | IntellIgens
Cloud
[24] Prosabladet
Intelligente maskiner
indtager slagmarken
RQ-7 Shadow 200, er navnet på en af den type førerløse droner, som nationalgarden anvender til overvågning af amerikansk luftrum.
Foto: Vaughn R. Larson, Wisconsin National Guard
Intelligente krigsmaskiner er blevet
’big business’. Der er enorme interesser
i at indføre mere kunstig intelligens
på slagmarken.
Af Thomas Møller Larsen
[prosabladet@prosa.dk]
Selv om industrirobotterne overtager de ufaglærtes job,
er de nu ganske fredelige. Til gengæld tordner langt mere
gruopvækkende fremtidsudsigter i horisonten, hvad angår
fremtidens krigsførelse. Der findes allerede mange ubemandede
– og mere eller mindre autonome - krigsmaskiner
i felten. For eksempel teknologigiganten Samsungs semiautonome
maskingevær ved navn SGR-1, som Sydkorea
bruger på grænsen til Nordkorea. Denne type geværer kan
overvåge store områder og er i stand til at spore forskellige
mål via infrarød-sensorer og kameraer. Maskinen er
teknisk set i stand til at skyde mål ned på egen hånd, men
bliver dog styret af mennesker.
Tilsvarende har automatiske antiluftskyts længe været i
brug. Det samme gælder simple, autonome og semiautonome
droner, der kan lande, flyve og lette selv. For eksempel
kan Israels Harpy-drone holde sig i luften i adskillige timer,
mens den "scanner" jorden under sig for fjendtlige radaranlæg,
som den så kan angribe. I de kommende årtier vil der
være mulighed for at lancere mange nye, autonome eller
semiautonome krigsmaskiner.
Mulige dræbermaskiner
– Dronerne bliver mere og mere autonome, og om 30 år vil
de formentlig selv kunne ræsonnere sig frem til, hvordan de
skal ramme deres mål, siger Jens Ringsmose, der er lektor
ved Center for War Studies på Syddansk Universitet og en
af medforfatterne bag en ny rapport om droner fra Dansk
Institut for Internationale Studier.
– Men droner er blot én subkategori inden for ubemandede
systemer. Man vil også se en kæmpe vækst inden
for autonomi i andre typer af ubemandede systemer. For
eksempel kan man forestille sig intelligente, forprogram