En sygdom med social slagside - Hus Forbi

Socialt design
Mændenes Hjem i nye rammer
Med ombygningen på Mændenes Hjem ønskede kunstnerne FOS (Thomas Poulsen) og Kenneth Balfelt at gøre op med den traditionelle
opfattelse af, hvordan en institution skal se ud. Gennem interiør og design ville de give brugerne et break fra en ofte kaotisk hverdag
og lægge op til mere fællesskab end tidligere. Samtidig skulle lokalerne give bedre rammer for mødet mellem brugere og medarbejdere.
Af Karen Pedersen
Foto: Dorthe Krogh
Nattesoverummet er indrettet med køjer
– a la en togkupe. Mange hjemløse har
fra tid til anden sovet i et tog.
Campingvognen står inde i cafeen og bliver brugt
til samtaler mellem brugere og medarbejdere.
Hoveddøren på Mændenes Hjem
signalerer stabilitet som modvægt
til et turbulent liv på gaden. Mellem
200 og 500 mennesker går hver dag
gennem døren til Mændenes Hjem.
I den gamle spisestue spiste folk ofte alene. Ved ombygningen blev der placeret
et solidt egetræsbord midt i lokalet, som invitation. Som invitation til fællesskab.
26 hus forbi · nr. 74 · juni 2008
Koksestolene er oprindelig designet med tanke på,
at forretningsmænd kan tage et powernap, men de
er også velegnede til hjemløse og misbrugere. Man
ligger godt, kan ikke falde ud, og man kan have sine
ejendele i ryggen på stolen.
Vandhane med drikkevand. Hanen
er en ølhane. Mærket med teksten
”heroin” signalerer afhængighed
(af vand) og tilføjer et stænk af
pædagogisk humor. Hanen er placeret
på en stor træklods med islamiske
udskæringer, og vasken har form som
logoet på Supermans bryst!
Fremtidens designer
skal finde løsninger
Den store udfordring for fremtidens designer er at skabe design, som integrerer fattige, syge og mennesker
med handicap, mener rektor for Designskolen i Kolding, Elsebeth Gerner Nielsen.
Af Karen Pedersen
- De fleste på vores del af kloden
har, hvad vi behøver af potter og
pander og fyrfadslysestager. Men
90 procent af verdens befolkning
mangler designerens hjælp til at
skabe et anstændigt og værdigt
liv. Og det gælder også mennesker i
vores egen midte. Det siger Elsebeth
Gerner Nielsen, rektor på Designskolen
i Kolding og tidligere radikal
kulturminister.
Elsebeth Gerner Nielsen har fokus
på design, der gør en forskel. Hun
taler om ”inkluderende design” eller
”universelt design”. Design for alle.
- Jeg er optaget af, hvordan vi
skaber et gæstfrit samfund. Et samfund,
der er åbent, tolerant og tør
møde og tage imod ”det fremmede”.
- Jeg ser en stor udfordring i,
hvordan vi designer for dem, der
ikke er 110 procent effektive og kan
løbe en maraton. Der er stort brug
for design for andre end de unge,
hvide og fitte! Design bør være for
alle – også de fattige, gamle, syge
eller svagelige. For det er jo en
kendsgerning, at mange af os også
bliver syge, senile eller handicappede
– eller kender nogle, som bliver
det, siger Elsebeth Gerner Nielsen.
Der er tre udfordringer
Hun ser tre store udfordringer, som
designere må forholde sig til i fremtiden:
bæredygtighed, social eksklusion
og det multikulturelle samfund.
Udfordringer, som Designskolen i
Kolding tager op i de kommende
år ved at oprette tre ’laboratorier’,
hvor studerende kan give kreativiteten
frit løb.
- Det bliver en legeplads, en
tumleplads, hvor firmaer kan komme
og sige: Hjælp os med at finde en
løsning på et problem, fortæller
Elsebeth Gerner Nielsen.
Samtidig arbejder de studerende
i såkaldte factory-forløb. Det er
et femugers forløb, hvor de skal
arbejde med en problemstilling. De
skal ikke designe et produkt, men
en service. Sidste gang handlede
det om en sund fremtid. Trygfonden,
analysefirmaet New Insight og kommunikationsvirksomhedenCommuniqué
stillede de studerende på
Designskolen spørgsmålet: Hvordan
ser en sund fremtid ud?
- De studerende blev præsenteret
for tal og scenarier om, hvor
gamle, syge og tunge den danske
befolkning vil være i 2030. Vi forventede
at få bud på, hvordan deres
liv kan blive mindre besværligt, takket
være godt design. Men sådan gik
det ikke, fortæller Elsebeth Gerner
Nielsen.
I stedet gav de kommende
designere en række bud på, hvordan
vi undgår, at hver femte af os
– dobbelt så mange som i dag – er
overvægtige i 2030. En gruppe studerende
lavede for eksempel en test
blandt teenagere: ”Hvornår bevæger
I jer mest?” ”Når vi shopper …”,
svarede de. Ergo var designernes
bud en mobiltelefon med skridttæller,
der samler point, som kan
omsættes til spotvarer og rabatter
i lokale butikker. 100.000 skridt på
en uge udløser en sund sandwich til
halv pris. 150.000 skridt giver mulighed
for at købe den lille smarte
top til halv pris...
- Det var rigtigt set. For hvorfor
komme med forslag til at håndtere
problemer, som vi måske kan undgå?
Hvorfor designe en seng til 450 kilo,
når der er meget mere perspektiv i
at få samfundet til at gøre det let
at vælge sundt? spørger Elsebeth
Gerner Nielsen retorisk og giver et
andet aktuelt eksempel på inkluderende
design:
- Nogle studerende har i samarbejde
med et høreapparatfirma
Inkluderende design er ikke bare vigtigt for fattige, syge eller handicappede. Det er vigtigt
for os alle, fordi det mindsker vores frygt for at blive ekskluderet, hvis vi selv bliver
syge eller fattige, siger Elsebeth Gerner Nielsen.
arbejdet med, hvad man kan gøre
for at undgå stigmatisering af
mennesker, der bruger høreapparat.
Eleverne designede et sæt ørepropper,
der ligner et høreapparat, men
fungerer som ørepropper, så ’norma-
le’ går rundt med noget, der ligner
et høreapparat. Det er et eksempel
på en måde at skabe inkluderende
design, forklarer hun.
karenp@email.dk
hus forbi · nr. 74 · juni 2008 27
Foto: Scanpix