Hjemløse rammes af tuber kulose Tuberkulose er næsten udryddet i Danmark. To ud af tre tuberkulosepatienter findes blandt indvandrere. De få etniske danskere, som rammes af <strong>sygdom</strong>men, findes især blandt hjemløse og andre <strong>social</strong>t udsatte, som opholder sig tæt sammen på værestederne. Af Tina Juul Rasmussena Foto: Holger Henriksen - Hvis man er smitsom og hoster og harker i en tæt setting, f.eks. et værested for <strong>social</strong>t udsatte, hvor der er mennesker <strong>med</strong> nedsat immunforsvar, som <strong>social</strong>t dårligt Sådan smitter tuberkulose Tuberkulose (TB) er en infektions<strong>sygdom</strong>, som først og fremmest angriber lungerne, men den kan også spredes via lymfen eller blodet og angribe alle andre organer i kroppen. Kun patienter <strong>med</strong> aktiv lunge-TB er smitsomme. TB smitter via små vandpartikler fra lungerne, når den smittede enten hoster, nyser eller taler. Bakterierne kan indåndes af andre, som er tæt på den syge. Bakterierne indkapsles i lungevævet af kroppens immunforsvar, og så er smitten overført. Men først hvis bakterierne spredes til andre dele af lungerne (eller til andre organer), får man symptomer, stillede jo ofte har, er der risiko for at smitte andre <strong>med</strong> tuberkulose. Men det er jo ingen nyhed, at tuberkulose har en <strong>social</strong> <strong>slagside</strong>, siger afdelingslæge på Epidemiologisk Afdeling på Statens Seruminstitut, Peter H. S. Andersen. Tuberkulose er stort set for- svundet fra det epidemiologiske Danmarkskort, og det er efterhånden over 20 år siden, at man holdt op <strong>med</strong> at Calmette-vaccinere alle skolebørn. Men i 2006 var der alligevel 377 tilfælde af tuberkulose i Danmark – 161 tilfælde hos etniske danskere og 216 tilfælde blandt indvandrere. Under normale forhold er tuberkulose ikke en særlig smitsom <strong>sygdom</strong>, så man skal være uheldig for at komme til at indånde de bakteriefyldte dråber fra et andet menneske. Men det sker altså. Og selv om der ikke findes oplysninger om den <strong>social</strong>e status hos hver enkelt tuberkulosepatient i Danmark, og man går fra hvilende til aktiv TB og kan så også smitte andre. 90 procent af de smittede bliver aldrig syge af tuberkulose og bringer derfor heller ikke smitten videre. Antallet af anmeldte tuberkulosetilfælde har været faldende i Danmark i takt <strong>med</strong> at indvandringen fra bl.a. Somalia er faldet. Fra at have toppet i 1990’erne <strong>med</strong> omkring 550 tilfælde faldt antallet af registrerede tuberkulosetilfælde til 377 i 2006. Kilde: Folkesundhedsrapporten Danmark 2007, Statens Institut for Folkesundhed. vurderer Peter H. S. Andersen, at de nyligt smittede etniske danskere overvejende skal findes i samfundets svageste grupper. F.eks. blev i alt 13 personer, alle <strong>med</strong> tilknytning til væresteder for <strong>social</strong>t udsatte i Vejle Amt, smittet <strong>med</strong> tuberkulose i 2003 og 2005. Kan udvikle resistens Nete Wrona Olsen er hovedstadsområdets eneste tuberkulosesygeplejerske <strong>med</strong> base på Gentofte Hospital. Hun har også kontakten til de væresteder og herberger, som <strong>social</strong>t udsatte i København kommer på. Hendes opgave er dels at smitteopspore, når en ny patient <strong>med</strong> tuberkulose bliver fundet – for at finde ud af, om andre også kan være blevet smittet. Og dels sørger Nete Wrona Olsen for, at de <strong>social</strong>t udsatte får deres <strong>med</strong>icin ved helt konkret at køre rundt i byen, dosere <strong>med</strong>icinen og aflevere den der, hvor de hjemløse holder til. Hun laver også aftaler <strong>med</strong> den enkelte patient om, hvordan behandlingen skal overholdes, eller <strong>med</strong> en sygeplejerske på stedet, hvis der findes en. Og én gang om året kører Nete Wrona Olsen også rundt <strong>med</strong> den såkaldte Røntgenbus til byens væresteder og herberger for at screene brugerne for tuberkulose. - Vi er villige til næsten hvad som helst for at identificere de smittede, opspore smitten og sikre, at patienterne følger deres behandling, både så de bliver raske, og fordi de ellers risikerer at udvikle resistens. Derfor er vi meget alternative i vores måde at holde kontakt <strong>med</strong> dem på, og vi fungerer næsten som <strong>social</strong>rådgivere for dem. Det gør vi, fordi tuberkulose Tuberkulose koster stadig liv Når hjemløse overnatter i natcaféer, sover de ofte 20-30 personer i samme lokale. Den korte afstand mellem dem og deres ofte nedsatte immunforsvar øger risikoen for, at de smitter hinanden bl.a. <strong>med</strong> tuberkulose. Billedet er fra Morgencaféen under Blågårdskirken på Nørrebro i København. er en smitsom <strong>sygdom</strong> og derfor udgør en samfundsmæssig risiko, siger Nete Wrona Olsen. Af og til støder hun dog på vanskeligheder, fordi de <strong>social</strong>t udsatte ikke lever så stabile og retlinede liv. - Det handler om at kende deres netværk og vide, hvor de holder til, men i nogle tilfælde kan det være svært eller umuligt at opspore, hvor smitten stammer fra. I forhold til behandlingen synes jeg, at det fungerer fint, fordi vi har opbygget et godt samarbejde <strong>med</strong> de forskellige steder og deres personale, siger Nete Wrona Olsen og tilføjer: - Og selvfølgelig er det ikke særlig hensigtsmæssigt, at <strong>social</strong>t udsatte ligger og sover så tæt sammen på natcaféerne af hensyn til smittefaren, men sådan er vilkårene jo desværre. tina.juul.rasmussen@gmail.com I 2005 var der flere udbrud af tuberkulose i de såkaldte risikogrupper, bl.a. hjemløse og alkoholmisbrugere. Et udbrud i Storstrøms Amt omfattede fem mænd; to af dem arbejdede <strong>med</strong> brugerne, og den ene af disse to mænd døde. Alle havde tilknytning til et værested og en skurvogn for <strong>social</strong>t udsatte. I Vejle Amt blev i alt syv konstateret syge, og andre otte var en del af et udbrud i 2003. Alle tilfælde havde tilknytning til lokale væresteder for <strong>social</strong>t udsatte. To procent af de knap 1.300 personer, som <strong>med</strong>virkede i Rådet for Socialt Udsattes ”SUSY-undersøgelse” (fra april 2008), angiver selv i spørgeskemaet, at de har tuberkulose. Det svarer til ca. 25 personer. Ifølge Rådets rapport ”Hvad ved vi om <strong>social</strong>t udsattes sundhed” fra 2007 er der fra 1988-2004 sket en stigning i antallet af tuberkulosetilfælde ”blandt yngre og midaldrende mænd i hovedstadsområdet, hvor <strong>sygdom</strong>men typisk slår ned blandt hjemløse, alkoholikere eller på anden måde <strong>social</strong>t udsatte”. Kilder: Statens Serum Institut, Statens Institut for Folkesundhed og Rådet for Socialt Udsatte. TB – en frygtet folke<strong>sygdom</strong> For 100 år siden var tuberkulose den mest frygtede folke<strong>sygdom</strong> her i landet. Men allerede i 1940 kunne Danmark prale <strong>med</strong> verdens laveste tuberkulose- dødelighed bl.a. takket være Statens Serum Institut. Af Simon Ankjærgaard Tuberkulose voksede ud af de kummerlige forhold, som storbyernes fattigste familier levede under i 1800-tallet. Det antages, at 100 millioner mennesker mistede livet pga. <strong>sygdom</strong>men. Behandlingen af <strong>sygdom</strong>men blev henlagt til sanatorier fjernt fra byens larm og skidt, dels for at fjerne de syge fra de raske, og dels for at pleje dem <strong>med</strong> frisk luft og sund mad. Det første sanatorium blev oprettet i 1859 i Görbersdorf, der dengang lå i Tyskland, men som i dag er en del af Polen, og særligt i begyndelsen af 1900-tallet skød sanatorierne op i Danmark. Blandt andet blev Julemærkesanatoriet i Kolding etableret i 1911 <strong>med</strong> økonomisk støtte fra de foregående seks års salg af julemærker. Danskerne var villige til at punge ud, for i starten af 1900-tallet var tuberkulose nemlig den mest frygtede folke<strong>sygdom</strong> i landet. Danske nåle vaccinerede millioner Bekæmpelsen af <strong>sygdom</strong>men fik derfor høj prioritet i Danmark i 1920’erne og 1930’erne. Statens Serum Institut, der blev indviet i 1902, kom til at spille en helt central rolle, blandt andet <strong>med</strong> at kortlægge <strong>sygdom</strong>mens udbredelse og smittebærere. Arbejdet var en succes, og i 1940 kunne Danmark prale <strong>med</strong> at have verdens laveste tuberkulosedødelighed. Derfor var det også helt naturligt, at Danmark spillede en aktiv rolle i efterkrigstidens store vaccinationsprogrammer, som blev sat i gang af frygt for, at en ny epidemi skulle bryde ud i verdens krigshærgede og ruinlagte storbyer. Statens Serum Institut blev verdens førende producent af den BCG-vaccine, som Albert Calmette og Camilla Guerin havde udviklet i 1906, og som i 1921 var blevet testet på mennesker for første gang. BCG er en forkortelse for ”Bacillus of Calmette and Guerin”. I samarbejde <strong>med</strong> Verdenssundhedsorganisationen WHO og FNorganisationen Unicef var Statens Serum Institut særdeles aktiv i ”International Tuberculosis Campaign” (ITC), der mellem 1947 og 1951 testede 57 millioner børn og unge – og vaccinerede 16 millioner. Og statistikkerne bekræftede, at det gik den rigtige vej: Hvor 500 ud af 100.000 europæere døde af tuberkulose i 1850, var tallet i 1950 faldet til 50 ud af 100.000. <strong>En</strong> komplet udryddelse af <strong>sygdom</strong>men er det imidlertid ikke blevet til. De sidste tyve år har man igen kunnet spore en stigning i antallet af tuberkuloseramte – særligt i ulandene, hvor hiv/aids har nedbrudt immunforsvaret hos millioner af mennesker. Også i Grønland, hvor hvert tiende barn i dag er smittet, er tuberkulose igen blevet et stort problem. simon@husforbi.dk Kilder: Statens Serum Institut: www.ssi.dk Læger Uden Grænser: www.msf.org Galathea-ekspeditionens hjemmeside: www.galathea3.dk Frisk luft og masser af sol var nøgleordet, når tuberkulose skulle behandles i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. De syge blev kørt til sanatorier fjernt fra byens skidt – og raske, som de kunne smitte. Billedet er fra Frankrig omkring år 1930. 4 hus forbi · nr. 74 · juni 2008 hus forbi · nr. 74 · juni 2008 5 Foto: Polfoto