Download programmet - DR

dr.dk

Download programmet - DR

Mandag 12. marts kl. 19.30

Academy of St Martin in the Fields

11 12

Dirigent og solist: Håkan Hardenberger, trompet

Koncerthuset

Klassisk Sæson

Pro

gram


Academy of St Martin in the Fields

Program

GÆSTESPIL

Mandag 12. marts

2012 kl. 19.30

Academy of St Martin in the

Fields

Dirigent og solist:

Håkan Hardenberger,

trompet

Koncertmester:

Alexander Janiczek

Koncerten sendes i P2

KLASSISK onsdag 14/3 kl.

19.30 (FM og DAB)

Mød musikken:

Der er koncertintroduktion

kl. 18.30-19.00 i foyeren

med P2-værten Mathias

Hammer, der fortæller om

koncertens program

Koncerten med Academy of St

Martin in the Fields indgår i en

turné arrangeret af

Konzertdirektion Schmid Tour

Academy of St Martin in the

Fields takker for velvillig støtte

fra deres hovedsponsor:

Ensemblechef: Kim Bohr

Orkesterchef: Ole Bækhøj

Producent: Henrik Overgaard

Kristensen/Curt Kollavik-Jensen

Koncerthuset 2008/09 2011/12 2

Wolfgang Amadeus Mozart (1756-1791)

Divertimento for strygere, D-dur, KV 136 (1772)

I Allegro

II Andante

III Presto

Johann Wilhelm Hertel (1727-1789)

Trompetkoncert nr. 1, Es-dur

I Allegro con spirito

II Andante

III Rondo

Benjamin Britten (1913-1976)

Simple Symphony, op. 4 (1933)

I Boisterous Bourrée

II Playful Pizzicato

III Sentimental Saraband

IV Frolicsome Finale

Pause: ca. 20.15

Robert Planel (1908-1994)

Koncert for trompet og strygeorkester (1966)

I Largement - Animé et bien rythmé

II Lent et très calme

III Vivace - gai et léger

Samuel Barber (1910-1981)

Adagio for strygere (1936)

Joni Mitchell (f. 1943), Both sides now. Arr. R. Pöntinen

Kurt Weill (1900-1950), Speak low. Arr. R. Pöntinen

Michel Legrand (f. 1932), Sans toi. Arr. R. Pöntinen

William Walton (1902-1983), To stykker for strygere

fra filmen Henry V

Rolf Martinsson (f. 1956), New Bossa

Jan Lundgren (f. 1966), The Seagull. Arr. R. Pöntinen

Astor Piazzolla (1921-1992), Oblivion for trompet

Producer: Morten Mogensen

Teknik: Jan Oldrup

Redaktion: Karen Inger Povlsen

Korrektur: Magna Blanke

Design: E-types A/S

Tryk: Team Rapo


Academy of St Martin in the Fields

Værker

Af Jens Cornelius

Koncerthuset 2011/12 3

Mozart vidste alt om musik som kunstværker,

men han vidste også , hvordan musik kunne

underholde og behage. Han skrev tonsvis af

lette, charmerende værker, der lever af deres

melodiøsitet og elegance. Og dét er i sig selv en

kunst!

Wolfgang Amadeus Mozart: Divertimento, D-dur, KV 136

Mange af hans lette orkesterværker har titlen divertimento.

Hans kendteste divertimento er Eine kleine Nachtmusik, men

det divertimento, der har nr. 136 i hans værkfortegnelse, er

næsten lige så berømt. Det er et lille tresatset strygerværk, så let

og yndefuldt som en sommerfugl. Mozart var bare 16 år, da han

skrev det.

Johann Wilhelm Hertel: Trompetkoncert nr. 1, Es-dur

1700-tallet var en guldalder for trompeten. Ser man på de

værker, der blev skrevet dengang, viser de et tårnhøjt niveau af

trompetspil. Der må have været mange fremragende virtuoser

på banen.

En af de mange komponister, der skrev trompetmusik i

midten af 1700-tallet, var tyskeren Johann Wilhelm Hertel.

Han arbejdede som hofkomponist flere steder, fra 1754 i den

nordtyske by Schwerin. Hertel skrev tre trompetkoncerter.

Hans Trompetkoncert nr. 1 er skrevet i den usædvanlige toneart

Es-dur. Det er en koncert i tre traditionelle satser, hvor solisten

kan demonstrere teknisk brillans og i den langsomme sats også

evnen til at synge med trompeten.

Benjamin Britten: Simple Symphony

Englands største komponist i det 20. århundrede var Benjamin

Britten. En genialt begavet kunstner, der på mange måder

ruskede op i det konservative engelske kulturliv. Han var tidligt

ude, og et godt eksempel på hans gåpåmod og ungdommelige

frækhed kan man høre i hans Simple Symphony. Her møder man


Academy of St Martin in the Fields

Værker

Koncerthuset 2011/12 4

en ung og livsglad komponist, der tager med let hånd på den

store musikalske arv, fordi han behersker den suverænt allerede.

Britten komponerede denne lille strygersymfoni, da han var 20

år, men det grundlæggende stof består af stykker, han skrev som

10-12 årig. På den måde træder Britten ind i voksenlivet ved at

samle op på sin musikalske barndom.

1. og 3. sats er inspireret af de barokstykker, Britten som vidunderbarn

øvede sig på ved klaveret. Men temperamentet er blevet

forstørret, og Britten nyder at lade symfonien begynde med rå riv

i strengene. Mest radikal er 2. sats, hvor alle strygere spiller pizzicato,

dvs. knipser på strengene i stedet for at bruge buen.

Robert Planel: Koncert for trompet og strygeorkester

Franskmanden Robert Planel er en komponist, der er sunket

helt væk i glemslen, især heroppe nord for Alperne. Det er synd

og skam, for hans musik er meget iørefaldende og elegant.

Som ung var han en del af Paris’ boblende musikliv i mellemkrigstiden.

Efter 2. verdenskrig brugte han meget af sin tid på

pædagogisk arbejde, og han fik ikke skrevet så meget. På hans

værkliste finder man især kammerværker og orkestermusik.

I 1966 skrev han sin koncert for trompet og strygere, et værk

der på fransk manér blander en let, neoklassisk stil med gode

melodier og jazzy akkorder. Robert Planels trompetkoncert fik

en stærk advokat i den fornyligt afdøde franske trompetstjerne

Maurice André, som indspillede den på plade.

Samuel Barber: Adagio for strygere

Det 20. århundredes mest elskede stykke klassisk musik? Den

berømte Adagio af amerikaneren Samuel Barber er en god

kandidat til den titel. Ingen, der har hørt det stykke, vil glemme

det. Musikkens lange linjer og de intense, skrøbelige følelser gør

et stærkt indtryk.

Barbers Adagio stammer egentlig fra hans strygekvartet, som

han skrev i 1936, men han indså hurtigt satsens potentiale og

lavede også en udgave for strygeorkester. Stykket fik sit gennembrud

to år senere, da den store dirigent Toscanini (som var flyttet

til USA) spillede det ved en af sine radiokoncerter.


Academy of St Martin in the Fields

Værker

Koncerthuset 2011/12 5

Musikken begynder stilfærdigt, trinvist, og Barber lader taktarterne

veksle frit efter melodiens voksende udvikling. Han

fortalte selv, at han forestillede sig musikken som en lille bæk,

der svulmer op til en stor flod. Andre har forbundet musikken

og det strømmende vand ved at sige, at Barbers Adagio sjældent

efterlader sig tørre øjne.

Jeg prøver altid at finde melodien

Håkan Hardenberger har i over 20 år spillet stort set alt, hvad

man kan på en trompet. Fra de kendteste klassikere til sjældne

værker af gamle og helt nye komponister.

Sammen med kammerorkestret Academy of St Martin in the

Fields har Håkan Hardenberger netop udgivet en cd, der ser

stort på musikalske genrer og etiketter. Cd’en indeholder simpelthen

musik, som bæres af den gode melodi. Et udvalg af de

stykker er på programmet i aften.

”Mon ikke melodier er et medfødt instinkt hos mennesket?”

spørger Håkan Hardenberger. ”Ligegyldigt hvor komplekst eller

avantgardistisk et værk er, prøver jeg altid at finde melodien i

det,” siger han. Inde i sit hoved sætter han også gerne ord til musikken,

selv om det er ordløs musik. Nogle af hans største idoler

er sangere – og han nævner gerne to, som er helt forskellige: den

svenske tenor Jussi Björling og den amerikanske musicalstjerne

Barbra Streisand. ”Når mine elever har problemer, siger jeg altid

til dem, at de skal lytte efter, hvordan Barbra Streisand gør,” siger

han.

Fire af numrene i aften er arrangeret for trompet og orkester af

Håkan Hardenbergers foretrukne pianist, svenskeren Roland

Pöntinen. Hvad de færreste ved er, at disse to klassiske musikere

elsker at improvisere, og at Roland Pöntinen også er både komponist

og arrangør. Udvalget virker broget, men alle stykkerne

har en stærk personlig betydning for Hardenberger. Nogle af

dem stammer fra film, fx Kurt Weills geniale ballade Speak low

og Michel Legrands melodi fra den franske 1960’er film Cléo fra

5 til 7 (Sans toi). Oblivion (glemsel) er skrevet af den argentinske

tangomester Piazzolla. Melodien The Seagull er komponeret

af den fremragende svenske jazzpianist Jan Lundgren til en

opsætning af Tjekovs skuespil Mågen, mens den tænksomme

melodi Both sides now fra slutningen af 1960’erne er af singersongwriteren

Joni Mitchell.


Academy of St Martin in the Fields

Dirigent

Dirigent og solist

Håkan Hardenberger

Håkan Hardenberger

• Svensk trompetist, født 1961

i Malmø

• Er siden sit gennembrud i

1980’erne blevet kaldt verdens

bedste trompetist

• Har indspillet flere end 25

cd’er, også trompetværker af

den danske komponist Vagn

Holmboe

Koncerthuset 2011/12 6

Trompetisten Håkan Hardenberger har i mange år demonstreret

et stort musikerskab på alle tænkelige måder. Ikke kun ved

at spille kendte klassiske mesterværker med usædvanlig bravur,

men også ved hele tiden at opsøge nye udfordringer. Utallige

værker er skrevet specielt til ham, og han har krydset musikalske

grænser ved at spille alt fra jazz til Mozart, avantgarde og

barokmusik.

Håkan Hardenberger er fra Malmø, hvor han stadig bor og underviser

som professor på Musikhögskolan. Han fik et bragende

gennembrud i 1980’erne med sin suveræne blanding af teknisk

beherskelse, musikalitet og elegance. ”Verdens bedste trompetist”

er han ofte blevet kaldt – for et par måneder siden skrev den store

engelske avis The Times ligefrem, at Hardenberger er ”galaksens

bedste trompetist”!

I sin karriere har Håkan Hardenberger været frelsende engel for

mange moderne komponister. Han kan løse alle musikalske og

tekniske udfordringer, og han kan få et stort publikum i tale, selv

om musikken er ny og ukendt. Fx har han opført trompetkoncerten

Aerial af den tyske avantgardist HK Gruber mere end 60

gange rundt om i verden.

Et af de ensembler, Håkan Hardenberger har det tætteste

forhold til, er Londons berømte kammerorkester Academy of

St Martin in the Fields. De mødtes første gang for 25 år siden,

da Hardenberger indspillede sin første plade med trompetkoncerter.

”Det var som at åbne en flaske champagne!” har

Hardenberger fortalt om det møde, der fik musikken til at

sprudle og boble. Samarbejdet med Academy of St Martin in the

Fields har Hardenberger på det seneste brugt til at gå i fodsporene

på store jazztrompetister som Chet Baker og Miles Davis,

der også arbejdede med klassiske strygere.


Academy of St Martin in the Fields

Orkester

Orkester

Academy of St Martin in

the Fields

• Kammerorkester fra London,

grundlagt 1959

• Stildannende især inden for opførelser

af musik fra 1700-tallet

• Har indspillet flere end 500

plader

Koncerthuset 2011/12 7

academy of St martin in the Fields

En vinteraften i 1959 blev der skabt en musikalsk sensation på

Trafalgar Square i London. Her ligger kirken med det pudsige

navn St Martin in the Fields, og i krypten under kirken mødtes

en gruppe musikere anført af violinisten Sir Neville Marriner.

De ville danne et dirigentløst orkester, som kunne spille friere,

slankere og mere levende end tidens konservative stil ellers gav

mulighed for. Og man ville frelse barokmusikken, som enten blev

mishandlet eller simpelthen overset af de store symfoniorkestre.

Det lille London-orkester kom ikke alene til at danne skole, så der

skød kammerorkestre op efter samme model i hele Europa – få

dog med samme polerede klang og elegante spillestil. Orkestret

har også indspillet flere plader end noget andet kammerorkester.

I de fleste hjem med en klassisk pladesamling kan man finde en

udgivelse, hvor det uoverskuelige navn Academy of St Martin

in the Fields (gerne forkortet til ASMF) kan læses på ryggen.

Gennem årene er det blevet til mere end 500 indspilninger.

Efterhånden voksede orkestrets ambitioner, og det begyndte også

at påtage sig et repertoire, som kræver en dirigent. Med den ukuelige

og altid stilfulde Sir Neville Marriner i den rolle har ASMF

gennem årtier skabt den norm, man måler kammerorkestre efter.

Ikke mindst deres Mozart-spil har været skelsættende og faktisk

afgørende for udbredelsen af verdens mest populære komponist.

Orkestrets mangeårige koncertmester Kenneth Sillito fungerer

i dag som kunstnerisk leder. En egentlig dirigent har man stadig

ikke, men sidste år skrev ASMF kontrakt med den amerikanske

violinstjerne Joshua Bell, der nu har posten som Music Director,

en chefdirigent der især optræder i dobbeltrollen som dirigent og

violinsolist.


Hvor, hvad og hvordan

i Koncerthuset

Garderobe

Der er flere garderober i Koncerthuset, både bemandede og selvbetjente

– begge dele er gratis. De bemandede garderober findes

lige ved indgangen på niveau 0 og oppe i foyeren i niveau 1.

Den selvbetjente garderobe er på niveau 0 ud for trappen ned til

Studie 2. Af sikkerhedsmæssige grunde er det ikke tilladt at medbringe

større tasker og overtøj i Koncertsalen.

Toiletforhold

Der er i alt 58 toiletter i Koncerthuset, herunder 4 handicaptoiletter.

I niveau -1 findes toiletterne ved elevatoren ved Studie 4. I

niveau +1 findes toiletterne i den nordlige ende af den store foyer.

Endvidere findes der toiletter på 3. niveau ved parterre-indgang

(mod øst) og på 4. niveau ved Orkester A-indgang til Koncertsalen.

Forudbestilling af pausedrink

HUSK at du kan springe køen til baren over i pausen - bestil og

forudbetal din drink i baren før koncerten. Så venter den på dig i

pausen.

Pause

Pausen varer 30 minutter, og vi ringer ind 10 - 7 - 5 minutter, før

dørene lukker til salen.

Til og fra Koncerthuset

Du kan læse mere om transport og parkering på

www.dr.dk/Koncerthuset/praktisk-info/.

Her kan du også læse mere om tilgængelighed for publikum med

nedsatte funktioner.

Adresse:

Emil Holms Kanal 20

0999 København C

Tlf.: 35 20 62 62

e-mail: koncerthuset@dr.dk

www.dr.dk/koncerthuset

www.dr.dk/drso

More magazines by this user
Similar magazines