Demokrati, Rationalitet og magt i en miljøpolitisk beslutningsproces

Demokrati, Rationalitet og magt i en 

miljøpolitisk beslutningsproces 

Democracy, Rationality and Power in an environmental 

decision-making process 

Af 

Mia Nordqvist Nielsen 

Lene Lundsgaard Rothe 

Rikki Franklin Frederiksen 

Mikkel Krogsgaard Niss 

Vejleder: Jesper Brandt

Forord 

Det er med stor glæde, at vi har færdiggjort dette projekt. Som naturvidenskabsstuderende har det 

været fantastisk, at få et indblik i den samfundsvidenskabelige verden, og vi mener, at dette projekt 

på en god måde kan medvirke til en bedre forståelse mellem samfundsvidenskaben og 

naturvidenskaben. 

Vi vil gerne takke Thor Bern Jensen, Nete Krogsgaard Niss, Louise Lundsgaard Rothe, Tina 

Frederiksen samt Kristian Ravn-Ellestad. Uden deres uvurderlige hjælp med litteratursøgning med 

videre, ville dette projekt være markant anderledes. Vi vil desuden takke vores vejleder Jesper 

Brandt, der har været god til udnytte sine resurser, og givet en kompetent og givtig vejledning. 

God læselyst.

Abstrakt 

I dette projekt undersøges om en demokratisk funderet beslutningsproces er valid som en objektiv 

beslutningsproces på miljømæssige områder. Som case bruges den beslutningsproces, der tillod en 

dumpning af olieopbevaringsbøjen Brent Spar i 1995. 

I analysen fokuseres først på den samfundsfaglige baggrundsviden, hvor der kommes ind på 

forskellige demokratiforståelser i nyere tid. Derefter følger et afsnit om rationalitet, forskellige 

beslutningsteorier og til sidst gennemgås det hvordan magt kan udføres i en beslutningsproces. 

Denne baggrundsviden bruges i den samfundsfaglige diskussion til, at diskutere hvorvidt den 

valgte beslutningsproces er forløbet demokratisk, rationelt og retfærdigt. 

Derefter fokuseres der på den naturfaglige baggrundsviden. Den omhandler marin forurening 

generelt, radioaktivitet, dybhavsbiologisk miljø, samt den kommercielle udnyttelse af det dybe hav. 

Den naturvidenskabelige baggrundsviden bruges til at bedømme de naturfaglige argumenter, der lå 

til grund for en dumpning af Brent Spar. 

I konklusionen pointeres det, at en demokratisk beslutningsproces ikke nødvendigvis forløber 

demokratisk eller rationelt, og derfor kan give negative konsekvenser for miljøet. Det vil 

demonstreres at økonomiske hensigter, utilstrækkeligt brug af tilgængelig viden og interessenter 

indflydelse kan påvirke en beslutningsproces. 

Abstract 

The aim of this project it to examine whether a democratic founded decision is valid as a decisionmaking 

process concerning environmentally related problems. In this context we will examine the 

decision-making regarding licensing a disposal of the Shell and Esso co-owned buoy Brent Spar in 

1995 in the North Sea. 

In the preliminary analysis the focus will be set on knowledge based on a social science 

background, concerning different democracy comprehensions in recent history. Chapters treating 

the precautionary principle, rationality theories, different decision theories and finally power in 

decision-makings follow this. The acquired background knowledge will be applied in discussing 

whether the chosen decision-making has proceeded democratically, rationally and justly. 

Next the focus will be set on knowledge based on a natural science background. This section 

treating marine contamination, deep-sea biology, radioactivity and commercial exploitation of the 

North Atlantic deep-sea. The acquired background knowledge will be used to assess the scientific 

arguments behind the planned off-shore disposal of Brent Spar. 

The conclusion states that a democratic founded decision is not necessarily neither democratic nor 

rational and may lead to harmful effects on the environment. The project demonstrates that 

economic considerations, deficient use of available knowledge and influence by stakeholders may 

affect a democratic founded decision.

Indholdsfortegnelse 

INDLEDNING 4 

PROBLEMFELT OG PROBLEMFORMULERING 5 

SEMESTERBINDING 7 

MÅLGRUPPE 9 

METODE 10 

SAMFUNDSFAGLIG TEORI 12 

DEMOKRATIOPFATTELSE I NYERE TID 12 

LIBERALISME OG DEN PARLAMENTARISKE STYRINGSKÆDE 12 

KELSTRUPS DEMOKRATIMODEL 14 

FORSIGTIGHEDSPRINCIPPET 15 

RATIONALITET 16 

BESLUTNINGSTEORI 19 

DEN RATIONELLE BESLUTNINGSPROCES 19 

ADMINISTRATIV RATIONALISME 21 

DEMOKRATISK PRAGMATISME 22 

MAGT I BESLUTNINGSPROCESSER 24 

DIREKTE MAGT; MAGTENS FØRSTE DIMENSION 24 

INDIREKTE MAGT; MAGTENS ANDEN DIMENSION 26 

BEVIDSTHEDSKONTROLLERENDE MAGT; MAGTENS TREDJE DIMENSION 27 

INSTITUTIONEL MAGT; MAGTENS FJERDE DIMENSION 29 

NATURFAGLIG TEORI 31 

MARIN FORURENING 31 

TOKSISKE METALLER 32 

OLIEFORURENING 32 

DET DYBE MARINE MILJØ 33 

DET DYBE HAV 33 

VANDETS BEVÆGELSE 34 

BUNDEN 36 

BIODIVERSITET OG BIOMASSE 36 

KOMMERCIEL UDNYTTELSE AF DET DYBE HAV 38 

RADIOAKTIVITET 37 

BRENT SPAR HISTORIE 39 

DISKUSSION AF CASE 41 

KRITIK AF BPEO – NATURFAGLIG DISKUSSION 41 

SAMFUNDSFAGLIG DISKUSSION 45 

DEN RATIONELLE BESLUTNINGSPROCES 45 

DEMOKRATISK PRAGMATISME 46 

ADMINISTRATIV RATIONALISME 46 

KELSTRUPS DEMOKRATIMODEL 46 

RATIONALITET 47 

FORSIGTIGHEDSPRINCIPPET 48 

MAGT 48 

KONKLUSION 51 

LITTERATURLISTE 52

Indledning 

I dagens samfund har vi en forventning om, at vores demokratiske styreform altid vil varetage 

vores individuelle interesser. Vi regner for eksempel med, at vores postevand er rent og uden 

giftige stoffer, når vi tapper det direkte fra vandhanen. På samme måde forventer vi, at der bliver 

reguleret så arbejdsmiljøforhold, pensionsordninger og offentlige ydelser altid er til vores 

personlige fordel og at samfundet sørger for at vi har hvad vi har brug for. Der er jævnligt sager i 

pressen med sundhedssystemets problemer med at fordele ydelserne, så der både kan købes det 

nyeste udstyr og samtidig ikke være nævneværdige ventelister. Samtidigt med at vi forventer stor 

kvalitet på sådanne subjektive områder, forventer vi også at vores interesser varetages på det 

nationale plan. Vi har måske hørt om begreber som beslutningsproces og beslutningskæder. De kan 

give en forestilling om, at det at tage en beslutning på regeringsniveau, må være et kompromis 

mellem mange forskellige grupper og instanser, der kan have vidt forskellige fokusområder. 

Vi har ikke selv det store overblik, over hvor meget vores adfærd forurener, men vi tror, at vores 

regering sørger for, at der vil være natur nok mange år fremover, uden at det kræver nogen stor 

indsats fra os. Sådan et synspunkt lægger op til, at miljøhensynet skal implementeres i de 

beslutningsprocesser, der varetager de reguleringsmæssige forhold. Derved stilles samtidigt en 

række spørgsmål. Hvordan sikres det, at et objektivt, økologisk mål ikke bliver forringet af 

forskellige magthaveres interesser? Man kunne forestille sig, at disse magthavere var virksomheder 

eller en stor NGO. Hvis det forholder sig sådan, må regeringen nødvendigvis forholde sig til enten 

den økonomiske fordel ved et samarbejde eller til den måske negative medieomtale, der kunne 

forekomme, ved ikke at følge interessentens holdning. Hvis sådanne holdninger også spiller ind i 

en miljømæssig beslutningsproces, kan det tænkes, at fokus flyttes fra det naturvidenskabelige 

argument over til det samfundsvidenskabelige. 

Når vi tror at demokratiet er åbent og gennemskueligt, samtidig med at det varetager vores 

personlige interesse, kan vi blive overraskede og ikke mindst skuffede, når vi opdager, at det måske 

ikke foregår på den facon. Beslutninger behøver åbenbart ikke at blive taget ud fra et regelsæt om 

hvad beslutningen skal opfylde, men kan lige såvel være et udtryk for interessenters indflydelse. 

Det vil altså sige at en demokratisk taget beslutning i et parlamentarisk land (blandt andet Danmark 

og England) ikke nødvendigvis kan opfylde vores subjektive forventning? Det kan udmærket 

passe, at beslutningen ikke passer overens med den subjektive forventning, men beslutningen er 

taget på baggrund af flere forskellige mål, og er derfor tilpasset en konsensusløsning. Men kan vi så 

være sikre på, at beslutningen er den objektivt bedste i forbindelse med de forhold den berører? Det 

er vel et spørgsmål, der handler om tillid. Vores styringsform fordrer, at vi har tillid til systemet og 

tror på, at hvis vi følger de regeringssatte retningslinjer, får vi det samfund, der bedst tilgodeser 

både vores bevidste og ubevidste ønsker for et samfund. Men hvis beslutningsprocessen ikke har 

været synlig for den almene borger og beslutningen er påvirket af forskellige interesser, er det så 

fornuftigt at bruge en samfundsmæssig beslutningsproces til at styre økologiske forhold? 

Med en sag som Brent Spar er spørgsmålet om hvad der er vores subjektive og objektive 

forventninger og interesser. Brent Spar blev bygget i 1976 til opbevaring af olie fra en nærliggende 

boreplatform. Da det ikke længere kunne betale sig fortsat at reparere den, blev det besluttet af 

Shell at sætte den ud af funktion i 1991. Shell skulle derefter iværksætte nogle undersøgelser til at 

belyse, hvordan Brent Spar bedst kunne fjernes. Der blev undersøgt på de økonomiske, 

arbejdsmiljømæssige, teknologiske og miljømæssige aspekter. Det blev konkluderet, at den mest 

optimale løsning ville være en dumpning i Nordsøen på dybt vand. Derefter blev rapporterne sent 

til det britiske ministerium for handel og industri (DTI), der skulle give tilladelse til en sådan 

dumpning. I 1995, kun en måned efter Shells ansøgning, blev tilladelsen givet. Er vores 

forventning til en sådan beslutningsproces så at, miljøhensynet skal veje mere end det demokratiske 

aspekt? Og kan vi overhovedet sætte to så forskellige enheder op overfor hinanden? Hvis 

naturvidenskaben er det overordnede ideal i en miljømæssig beslutningsproces, kan det overvejes, 

om den optimale beslutningsproces skal forløbe demokratisk. Hvad sker der egentligt med 

rationaliteten i beslutningsprocessen ved at have et naturvidenskabeligt fokus? Udover disse 

overvejelser kan det diskuteres, om beslutningen overhovedet er taget på et grundlag, vi forstår som 

retfærdigt, når den eneste baggrund for beslutningen er rapporter finansieret af kun den ene 

interessent. 

– 4 –

Problemfelt og Problemformulering 

Undervejs i det semesterintroducerende kursus er vi blevet interesseret i sammenspillet mellem 

samfund og naturvidenskab, hvordan to størrelser som demokrati og miljø, der opererer på så 

forskelligt grundlag, kan forenes. Hvem bestemmer hvilke kompromisser, der skal laves hvornår? 

Det er selvfølgeligt tydeligt at, det er demokratiets indflydelse, der regulerer miljøet. Men hvilke 

interesser er det, at en miljøpolitisk beslutning grunder i? 

I politiske beslutninger, der berører miljømæssige spørgsmål, mener vi, at det er nærliggende at 

undersøge konsekvenserne af beslutningen ud fra især et miljøbiologisk synspunkt. Først derefter 

vil det være muligt at vurdere det biologiske argument overfor andre argumenter såsom økonomi, 

hvad der er praktisk muligt og en eventuel given tidsramme. Vi synes imidlertid at spore en tendens 

til, at større politiske beslutninger, der kan have en betydning for miljøet, i meget ringe grad 

benytter sig af naturvidenskabelig ekspertise, til at belyse miljøkonsekvenser. Blandt andet ved 

vedtagelsen af Øresundsbroen, kunne man få den opfattelse, at politikerne ikke fuldt ud var 

opmærksomme på de miljøkonsekvenser en sådan forbindelse kunne give for Østersøen. 

Det kan naturligvis skyldes, at konsekvenserne for miljøet ikke vægtede ligeså tungt som de fordele 

en øresundsbro ville få for handel og transport, og at de derfor måske ikke blev undersøgt 

fyldestgørende. 

Tilsvarende beslutningsprocessen ved den faste Øresundsforbindelse, kunne man forestille sig 

andre cases, med en så åbenlys naturvidenskabelig problemstilling. I stedet for at have taget den 

naturvidenskabelige tilgang, er den politiske beslutning taget på baggrund af andre faktorer. Det 

være sig interessenters magt, politiske mål eller noget helt tredje, der kan have en større indflydelse 

på den endelige beslutning. 

I et moderne samfund er der mange naturvidenskabelige problemstillinger, der skal løses politisk. 

Alle disse problemstillinger vil nødvendigvis blive belyst af forskellige interessenter med 

forskellige argumenter. Den endelige beslutning vil måske ikke vise hvilke naturvidenskabelige 

argumenter, der er blevet diskuteret undervejs. De kan være ”forsvundet” blandt de andre 

argumenter der nødvendigvis vil blive fremhævet af de forskellige aktører, der forekommer i et 

samfund. Vi mener, at det er oplagt for en naturvidenskabsstuderende at gøre sig klart at 

naturvidenskaben måske ikke har det endelige svar på en politisk beslutningsproces med 

miljømæssige konsekvenser. Men at en politisk beslutning netop betyder, at problemstillingen løses 

ved det løsningsalternativ der er den mest optimale løsning for alle parter og rent praktisk kan lade 

sig gøre. 

Da politiske beslutningsprocesser er forskellige fra sag til sag og fordi det ellers ville have været en 

uoverskuelig opgave at undersøge forholdende i en beslutningsproces, har vi valgt at lade både den 

samfundsvidenskabelige og den naturvidenskabelige teori tage udgangspunk i en case. Det vil give 

os et langt større overblik, når vi skal vurdere risici, konsekvenser og holdninger, at vi kan relatere 

det til en specifik sag, der er foregået. 

Vi har derfor valgt at tage udgangspunkt i den britiske regerings tilladelse til at dumpe 

olieopbevaringsbøjen Brent Spar i Nordsøen. Brent Spar er kendt som den olieboreplatform, som 

Greenpeace besatte i 1995, fordi den skulle dumpes. Det mente Greenpeace var skadeligt for 

miljøet, hvorfor de aktionerede kraftigt imod en dumpning. Mange forbrugere deltog i en 

boykotning af Shell, og på grund af denne aktion blev Brent Spar aldrig dumpet. Det pres den 

almindelige forbruger lagde på Shell har været genstand for mange forskningsprojekter, men vil 

ikke blive berørt yderligere i denne rapport. 

Tilladelsen til at dumpe Brent Spar blev givet på baggrund af en ansøgning fra Shell. Ansøgningen 

indeholdt to rapporter, og disse rapporter var den eneste baggrund hvorpå den britiske regering gav 

tilladelsen til at dumpe Brent Spar i Nordsøen. Ud fra vores umiddelbare demokratiopfattelse virker 

det forkert at lade en virksomhed selv redegøre for konsekvenserne af en sag som bortskaffelsen af 

Brent Spar, uden at disse bliver nærmere undersøgt af en uafhængig videnskabsmand. Vi mener, at 

det i et demokrati må være statens opgave at varetage statsborgernes interesser og ikke enkelte 

multinationale virksomheders interesser. Det må forventes at en virksomhed, eller andre instanser, 

– 5 –

der søger om en tilladelse, altid vil være farvet af egne interesser. Derfor undrer vi os over, at den 

britiske regering har taget en beslutning, der vedrører den almene borger gennem de miljømæssige 

konsekvenser af dumpningen uden anden baggrund end Shells egne undersøgelser. 

På denne baggrund er vi kommet frem til følgende problemformulering: 

På hvilken måde kan en demokratisk funderet beslutningsproces give negative 

konsekvenser for miljøet? 

For at belyse vores problemstilling vil vi undersøge en miljøpolitisk problemstilling, hvor vi 

koncentrer os om magt- og rationalitetsbegreber og dermed om interessenters indflydelse på 

udfaldet af en beslutningsproces. Det vil føre til en diskussion af de demokratiopfattelser og 

demokratiforståelser, der implicit ligger i beslutningsprocesser. Desuden vil diskussionen have et 

naturvidenskabeligt fokus med hvordan brugen af naturvidenskab i disse processer er 

sammenhængende med demokrati- og magtbegreberne. I casen er der flere aspekter der kan have 

haft indflydelse på den endelige beslutning. Ud over miljøproblemerne er det de ingeniørtekniske 

samt arbejdsmiljømæssige problemstillinger, der kan have haft en indflydelse. Grundet denne 

rapports tidsperspektiv, har vi valgt udelukkende at beskæftige os med de miljømæssige 

konsekvensers indflydelse på beslutningsprocessen samt selve beslutningsprocessen. De 

miljømæssige konsekvenser belyses ved hjælp af teori om økotoksikologi, radioaktivitet samt 

marinbiologi. De ingeniørtekniske og arbejdsmiljømæssige problemstillinger indflydelse på 

beslutningen vil dog blive diskuteret i et demokratimæssigt perspektiv. 

– 6 –

Semesterbinding 

Semesterbindingen for 3. semester 2003 på den naturvidenskabelige basisuddannelse på Roskilde 

Universitetscenter lyder: ”Refleksion over naturvidenskab og naturvidenskabsformidling”. Det 

bliver i Studievejledningen 2003-2004 forklaret som, at formålet med tredje semester er gennem 

arbejde med et repræsentativt eksempel, at få erfaring med naturvidenskab som kulturelt og 

samfundsmæssigt fænomen. 

Naturvidenskaben skal ikke i sig selv være det primære fokusområde, men derimod et 

naturvidenskabeligt begreb der bliver undersøgt udefra. Refleksion over naturvidenskab er et 

område der kan varetages udfra flere forskellige interessefelter. Det kunne være spørgsmål som ”Er 

naturvidenskaben objektiv?” eller ”Hvordan bruges naturvidenskab i politiske 

beslutningsprocesser?”. 

For at reflektere over om naturvidenskaben er objektiv er det nødvendigt at se på 

videnskabsbegrebet i sig selv. Det er ofte, at der i samfundet (som regel i medier til formidling af 

naturfænomener og til formidling af politiske beslutningsprocesser) bliver refereret til 

naturvidenskabelige beviser. Argumentationsformen benytter altså et naturvidenskabeligt bevis 

som endegyldigt, og derfor bliver det ikke diskuteret hvilke faktorer et videnskabeligt bevis fordrer, 

om den måde hvorpå beviset er blevet frembragt på er objektiv og om det derfor virkeligt er et 

endegyldigt bevis. Vi bruger ofte naturvidenskab som noget metagyldigt i stedet for at være 

opmærksomme på hvad det er. 

Refleksionen over hvordan naturvidenskab bruges i politiske beslutningsprocesser kræver at 

samfundsvidenskaberne sammenholdes med naturvidenskaben. Den naturvidenskabelige model har 

historisk set været idealet, når der tales om videnskab generelt set. Den analytisk-rationelle 

tradition i naturvidenskab 1 er derfor ofte forsøgt efterlignet i de andre videnskaber, som for 

eksempel samfundsvidenskaberne, som om der kunne tales om en fælles videnskabstradition. Altså 

en enhedsvidenskab. En retning indenfor positivismen 2 påstår at metodologien i 

samfundsvidenskaberne burde ligne naturvidenskabernes 3 . Det kan diskuteres, om det er rimeligt 

overfor både naturvidenskaben og de andre videnskaber. Den almene forståelse af studier i 

naturvidenskab er, at de følger en tydelig logisk fremgangsmåde, der fører til et materialistisk 

begrundet resultat. Selve forståelsen af hvad en naturvidenskabelig model er tydeliggøres af den af 

studienævnet fastsatte semesterbinding for 2. semester 2003 på Den naturvidenskabelige 

basisuddannelse ved Roskilde universitetscenter. Den lyder: ”Modeller, teorier og eksperimenter i 

naturvidenskab” 4 . Det ses at studienævnet lægger vægt på den logiske fremgangsmåde, hvor næste 

trin er bestemt på forhånd. Ydermere viser den at, der lægges vægt på forudsigelsen af resultatet; 

der bliver lagt op til en hypotesedannelse. Det er svært at modargumentere naturvidenskabelige 

resultater, fordi de bygger på et så stærkt logisk fundament. Da det naturvidenskabelige ideal følger 

en logisk metodik, og da nøglebegreberne er forklaring og forudsigelse, vil overførslen af det 

naturvidenskabelige ideal til at gælde som et enhedsvidenskabeligt ideal, være et måske ligefrem 

modstridende ideal i humaniora og samfundsvidenskab 5 . 

Bent Flyvbjerg mener, at ”Studiet af menneske og samfund udvikles ikke gennem videnskabelige 

revolutioner som naturvidenskaberne. Det går i stedet gennem faser, hvor forskellige magt- og 

modebølger dominerer…” 6 . Flyvbjerg mener dermed ikke, at der er tale om enhedsvidenskab, hvor 

den samme metodik og rationalitet kan bruges i de forskellige videnskaber. I stedet bør 

videnskabernes rationalitet være begrundet af videnskabens udgangspunkt og logik, som det ses 

hos fænomenologer og hermeneutikere. Hos dem er den afgørende forskel netop at 

naturvidenskaben studerer fysiske objekter, mens humaniora og samfundsvidenskab studerer 

selvfortolkende mennesker. Her er objektet nemlig subjekt. Derfor må der nødvendigvis tages 

1 Se Rationalitet afsnittet, s. 16 

2 En filosofisk og videnskabelig retning der mener at videnskaben skal holde sig til erfaringsmæssige 

kendsgerninger, og som derfor afviser metafysiske teorier; søger at afdække de årsagsbestemte sammenhænge 

mellem fænomenerne. 

3 Lübcke (1998), s. 350 

4 Jensen (2003), s. 22 

5 Flyvbjerg (1991), kap. 3 

6 Flyvbjerg (1991), s. 45 

– 7 –

højde for ændringer i tolkninger, der nødvendigvis foretages af subjektet selv 7 . Max Weber 

forklarer det med at disse studier fremhæver forståelse, hvor naturvidenskaben fremhæver 

forklaring 8 . 

Formidling af naturvidenskab kan have flere betydninger. Det kan både være hensigten at formidle 

naturvidenskab i skoleøjemed, men det kan også være at formidle naturvidenskab fra forskere til 

beslutningstagere. Følgelig er hensigten med dette projekt ikke at få indblik i selve mekanismerne 

indenfor naturvidenskab, men nærmere under hvilke omstændigheder naturvidenskaben udfolder 

sig i, og benyttes af, samfundet. 

Vi vil i dette projekt beskæftige os med; på hvilken måde en demokratisk funderet 

beslutningsproces kan give negative konsekvenser for miljøet 9 . På den måde vil vi arbejde med 

naturvidenskab som et samfundsmæssigt fænomen, hvor vi vil se på de naturvidenskabelige 

argumenters rolle i en demokratisk politisk beslutningsproces. Tanken med dette projekt er derved 

mere præcist, at reflektere over naturvidenskab som en del af samfundsdebatten og den 

demokratisk politiske proces. 

For at undersøge dette tager vi fat på et repræsentativt eksempel. Vi benytter den britiske regerings 

tilladelse til at dumpe olieopbevaringsbøjen Brent Spar i Nordsøen som eksempel. Vi har valg dette 

eksempel, fordi vi mener, at det er et godt og repræsentativt eksempel til at arbejde med vores 

problemstilling, da hele den politiske proces samt det politiske systems brug af naturvidenskaben, 

kan analyseres. Dette projekt vil dermed opfylde semesterbindingen ved at, undersøge på hvilken 

baggrund den britiske regering tog beslutningen om at Brent Spar skulle dumpes. Var 

beslutningsprocessen saglig og velovervejet? Hvilke naturvidenskabelige argumenter blev fremført 

for og imod en dumpning i beslutningsprocessen? Kan disse argumenter opfattes som objektiv? I 

denne forbindelse vil vi se på hvilken indflydelse interessenter har haft i den politiske 

beslutningsproces om Brent Spar. Om aktørinteresser kan underminere demokratiske og/eller 

naturvidenskabelige argumentationsformer. 

Brugen af casestudiet som et repræsentativt eksempel, som benyttes i dette projekt, er blevet 

kritiseret meget. Platon var en stor kritiker, da han ikke mente, at casestudiet kunne bruges, fordi 

det aldrig siger noget generelt. I dag har kritikken af casestudiet ikke rykket sig særlig meget. 

Anthony Giddens mener for eksempel, at casestudiet ikke kan bruges til at generalisere, med 

mindre der laves tilstrækkelig mange studier 10 . 

Bent Flyvbjerg kritiserer nedvurderingen af casestudiet, og mener at et af casestudiets stærke sider, 

er dets nærhed til virkeligheden. Han mener, at casestudiet som forskningsmetode giver forskeren 

en reel praktisk erfaring, gennem arbejdet med et praktisk problemorienteret eksempel. Ved at 

inddrage casestudiet som forskningsmetode undgår man et studie udelukkende baseret på 

kontekstuafhængig viden 11 . Således giver casestudiet en mere nuanceret virkelighedsopfattelse. Det 

skal dog siges at regelbaseret viden er ligeså nødvendig som praktisk erfaring. Hvis både praktisk 

erfaring og regelbaseret viden er en del af et studie, kaldes det for et kritisk casestudie. 12 

Vi vil i dette projekt, som tidligere nævnt, undersøge på hvilken måde en demokratisk funderet 

beslutningsproces kan give negative konsekvenser for miljøet med Brent Spar som case. For at 

undersøge dette vil vi benytte noget regelbaseret viden om hvordan demokrati kan opfattes, 

hvordan en demokratisk beslutningsproces kan foregå, hvordan magt kan påvirke denne og om 

dybhavsbiologi. Ud fra denne viden vil vi analysere Brent Spar casen og dermed kunne sige noget 

generelt om på hvilken måde en demokratisk funderet beslutningsproces kan give negative 

konsekvenser for miljøet. Dermed har vi både inddraget praktisk erfaring og regelbaseret viden i 

vores studie og vi kan derfor betegne vores projekt som værende et ”kritisk casestudie”. 

7 Flyvbjerg (1991), s. 49 

8 Flyvbjerg (1991), s. 49 

9 Se problemformulering, s. 6 

10 Flyvbjerg (1991), s. 137-152 

11 Kontekstafhængig viden er den viden man tilegner sig ved brug af lærebøger, håndbøger, 

computerprogrammer med mere. 

12 Flyvbjerg (1991), s. 137-152 

– 8 –

Målgruppe 

Målgruppen for dette projekt er personer med en interesse for miljømæssige problemstillinger. 

Miljømæssige problemstillinger er ofte en kombinationen af samfundsvidenskabelige og 

naturvidenskabelige problemstillinger, hvorved en interesse inden for disse felter forudsættes af 

målgruppen. Da rapporten sprogligt og fagligt henvender sig til en gruppe, der har en vis øvelse i 

arbejdet med samfundsvidenskabelige samt biologiske problemstillinger forudsættes det, at 

interessen for både de natur- og samfundsfaglige aspekter i miljødebatten ligeledes har resulteret i 

reel baggrundsviden på områderne. Den naturvidenskabelige baggrundsviden skal minimum ligge 

på et niveau svarende til et gymnasialt B niveau i biologi, samt C niveau i kemi og den 

samfundsvidenskabelige baggrundsviden skal ligge på et niveau svarende til en samfundsfaglig 

basisstuderende ved Roskilde Universitetscenters niveau. 

– 9 –

Metode 

Vi vil i dette projekt arbejde ud fra naturvidenskabelige, sociologiske og politologiske 

litteraturstudier. Med denne tilegnede viden som baggrund, vil vi diskutere beslutningsprocessen 

om godkendelsen af dumpningen af olieopbevaringsbøjen Brent Spar. 

I den sociologiske og politologiske del af projektet, det være sig; ”Samfundsfaglig teori”, har vi 

som hovedteoretikere valgt at bruge Max Weber, Jürgen Habermas og Morten Kelstrup. 

Den tyske sociolog og historikker Max Weber (1864-1920) har vi primært brugt i afsnittet 

”Rationalitet”. Weber var hovedsagelig interesseret i at klargøre hvilke faktorer der lå bag den 

vestlige verdens udvikling til moderne kapitalisme. I dette forsøg fandt han frem til at den moderne 

vestlige kapitalismes specialitet lå i dens enestående rationalitet. Udviklingen dette samfunds 

rationalitet har gennemgået har Weber forklaret gennem sin formulering af en række idealtyper for 

social adfærd idelt efter hvor rationelle disse handlinger er. De idag moderne kapitalistiske 

samfund har dermed bevæget sig fra en traditionel adfærd over en affektiv/emotinel og 

værdirationel adfærd til en målrettet adfærd 13 . På denne måde har Weber været med til at klargøre 

hvordan et individ og dermed et samfund i den moderne vestlige kapitalisme handler rationelt 14 . 

Det er netop dette der har gjort at vi har valgt at bruge Weber som en af hovedteoretikkerne i vores 

rationalitets afsnit. 

Filosoffen og samfundsteoretikkeren Jürgen Habermas (født i 1929), har vi ligeledes brugt i 

afsnittet ”Rationalitet”. Habermas er i sine yngre år gennem Franfurterskolen blandt andet blevet 

påvirket af Webers teori om formålrationalitetens ”jernbur” 15 . I sine studier har Habermas primært 

koncentreret sig om ”vilkårene for en fri og demokratisk dialog i moderne kapitalistiske 

industrisamfund, hvor en teknisk-videnskabelig kultur dominerer, og hvor magten er koncentreret i 

store anonyme bureaukratiske og økonomiske styringssystemer... Habermas’ projekt hviler på den 

grundpille, at en sådan dialog og refleksion kan og skal bygge på rationelle argumenter” 16 . Med 

dette som udgangspunkt indfører Habermas sin kommunikative rationalitet forståelse hvorigennem 

rationalitetsbegrebet udvides til ikke kun at omhandle fornuftens kognitive 17 aspekter 18 . Rationalitet 

forståelsen er dermed med Habermas blevet defineret bredere og mere brugbart i virkelighedens 

verden. Derudover inddrager og rekonstruerer Habermas med sin intellektuelle opdragelse i den 

tyske lærdomstradition samt hans store åbenhed især over for angelsaksisk filosofi og sociologi, en 

bred vifte af samfundsfaglige teorier 19 . Derfor finder vi at Habermas er den mest relevante 

teoretiker at benytte i en belysning af begrebet rationalitet og især rationalitet benyttet i 

sammenhænge der kræver diskussion så som politiske beslutninger. 

Vi har brugt Kelstrup i afsnittet ”Demokratiopfattelse i nyere tid”. Han er professor i international 

politik med særlig henblik på europæisk integration, og har blandt andet forsknings og 

undervisningsområde i demokratiteori. Vi har valgt at benytte Kelstrup, fordi han har udarbejdet en 

demokratimodel, der er meget anvendelig, når man kigger på demokratiske beslutninger. 

Afsnittet i dette projekt om ”Magt i beslutningsprocesser” har vi valgt kun at skrive på baggrund af 

bogen ”Kontrol i det stille”. Denne bog opstiller en overskuelig model for magt i 

beslutningsprocesser, der bygger på en alsidig litteratur skrevet af en bred vifte af teoretikkere. 

Derfor mener vi denne bog er tilstrækkelig som baggrund for afsnittet ”Magt i 

beslutningsprocesser”. Bogen bruges desuden som undervisningsmateriale på den 

samfundsvidenskablige basisuddannelse. 

13 Se Webers fire forskellige handlingstyper for social adfærd, s. 17 

14 Andersen (2000), s. 88-94 + 104-105 

15 Ifølge Weber bliver formålsrationaliteten stadig mere dominerende i det moderne samfund. Den moderne 

verden bliver med andre ord stadig mere præget af en kynisk, kalkulerende fornuft, orienteret mod effektivitet, 

ensartethed og vækst. Derfor sammenligner Weber moderniteten med et jernbur som det er vanskeligt – eller 

umuligt – at slippe ud af. 

16 Andersen (2000), s. 364 

17 Den psykiske proces der omfatter tænkning og erkendelse i modsætning til det følelses- og viljemæssige. 

18 Eriksen et al. (1999), s. 18 

19 Andersen (2000), s. 364 

– 10 –

Indenfor marinbiologien er det dybhavsbiologiske område til stadighed det fagområde der er 

mindst udforsket. John D. Gage er iøjeblikket en dybhavsbiologisk ekspert på det geografiske 

område i nordatlanten, hvor det var planlagt at olieopbevaringsbøjen Brent Spar skulle dumpes 20 . 

Derfor har vi i vores afsnit om dybhavsbiologi valgt primært at tage udgangspunkt i Gage’s ”Deepsea 

biology”. 

20 Rice et al. (1999), s. 48 

– 11 –

Samfundsfaglig teori 

Nedenfor gennemgås fragmenter af forskellige teoretikeres teorier. Vi har valgt, at bruge de 

brudstykker, der er vigtige for at kunne analysere beslutningsprocessen i vores case. Studiet tager 

udgangspunkt i både primær- og sekundærlitteratur. Der er dog en overvægt af sekundærlitteratur, 

da denne litteratur har været skrevet om de specifikke områder vi har fundet relevante for 

beslutningsprocessen omkring en dumpning af Brent Spar. 

Demokratiopfattelse i nyere tid 

I enhver politisk beslutningsproces må samfundets styreform givetvis have stor betydning for 

hvordan beslutningen er truffet og eventuelt på det endelige beslutningsresultat. 

Beslutningsprocessen, omhandlende olieopbevaringsbøjen Brent Spar, foregik i Storbritannien, 

hvis samfund er vestlig demokratisk styret. Derfor mener vi, at det er nødvendigt, for at få et 

indblik i hvordan denne demokratisk funderede beslutningsproces kan have påvirket Brent Spar 

beslutningsprocessen, og om denne overhovedet kan siges at være foregået demokratisk, at få 

kendskab til hvilken demokratiopfattelse der er den herskende i nyere tid. 

Begrebet demokrati har haft flere betydninger igennem tiderne og kan både ses som et middel for 

de styrede til at få indflydelse på de styrende, og også som et middel for de styrende til at 

legitimere deres handlinger 21 . I dag er det svært at beskrive præcist hvilke værdier og holdninger 

der tildeles ordet. Som oftest opfatter vi i vesten begrebet positivt, som noget der skal og bør 

fremmes som den gældende styreform i et hvilket som helst samfund. Den almene borger i Europa 

vil sikkert mene, at demokrati betyder at landet styres ved en folkevalgt regering, og at alle voksne 

statsborgere skal have stemmeret 22 . Den demokratiopfattelse der er den dominerende i den vestlige 

verden, og som tager udgangspunkt i det repræsentative styre, er ikke et nyt påfund. Allerede i 

1861 udgav John Stuart Mill værket ”Representative Government” som beskrev hvordan det 

direkte demokrati kun kunne realiseres i små kantoner i Schweiz. I større sammenhænge ville det 

være nødvendigt at vælge repræsentanter til styret. Han beskrev derved det repræsentative 

demokrati vi til dels ser i dag, og som den danske grundlov er bygget op omkring. 23 

Liberalisme og den parlamentariske styringskæde 

Liberalismen forudsætter at individet selv er hersker over sin egen skæbne og derved selv bærer 

ansvaret for sin egen lykke. Statens opgave er derved at beskytte individets frihed, og ikke at sørge 

for at borgerne kan opretholde en vis levestandard. Ifølge den liberalistiske synsvinkel er det 

grundet i naturretten 24 at staten ikke skal varetage sociale interesser. Individets naturtilstand 25 skal 

derimod tilstræbes, men dog med love, der sikrer så høj grad af frihed for alle som muligt. De 

vestlige demokratier bygger dog i høj grad på de liberale værdier om individets frihed. Det ligger 

ikke indenfor liberalismen at diktere en bestemt styreform, men liberalistiske filosoffer som John 

Locke og Charles-Louis de Secondat, Baron de Montesquieu har beskrevet, at det mest optimale 

ville være at lave en tredeling af magten. Magten skulle derved deles så den bestod af den 

lovgivende, den dømmende og den udøvende magt. Forfatningerne for de moderne vestlige 

demokratier har som oftest denne tredeling som grundlag, selvom den reelle tredeling nogen gange 

er anderledes 26 . 27 

21 

Kelstrup (1999), s. 101 

22 

Becker-Christensen (2001), s. 267 

23 

Held (1987), s. 85-90 

24 

Lov og ret har et fast moralsk grundlag og at et lands love derfor bør vurderes udfra objektive principper, 

der er grundet i naturen. (Lübcke (2000), s. 10) 

25 

Den tilstand hvormed mennesket vil leve, hvis alle menneskeskabte love og regler fjernes. (Lübcke (2000), 

s. 11) 

26 

I Danmark er den udøvende magt for eksempel Kongen, mens den reelt er regeringen, der ikke er adskilt fra 

den lovgivende magt. 

27 Held (1996), s. 70-75 + 82 

– 12 –

I 1978 udgav Johan P. Olsen et studie af den demokratiske proces i Norge. Han fandt ud af, at 

demokratiet er opbygget som en kæde, der indbefatter folket, folketinget samt regeringen. Han 

fandt, at folket i frie valg udpeger sine repræsentanter, som igen kontrollerer regeringen der 

igennem en politisk neutral administration implementerer love overfor folket 28 . Kæden kan 

illustreres således: 

Figur 1 viser den parlamentariske styringskæde. 1. led er leddet 

fra folket til parlamentet, 2. led er fra parlamentet til regeringen 

og 3. led er leddet fra regeringen til folket. 

Denne styringskæde kan benyttes generelt i det liberale demokrati, da den afspejler den 

liberalistiske forestilling om, at magten placeres hos flertallet i befolkningen. 

Der findes dog flere retninger til forståelsen af, hvordan demokrati i den parlamentariske 

styringskæde kan forstås. Blandt disse er pluralisme som vi her vil gennemgå. 

Pluralisme 

Pluralister er af den opfattelse at virkeligheden ikke er en enhed. Den antager flere grundsubstanser 

og består af flere grundlæggende principper. Derfor består verdensopfattelsen af flere forskellige 

former for virkelighed. En af de måder at se de forskellige former for virkelighed på er når 

samfundet bliver reguleret. Reguleringen foregår ved valgmuligheder mellem for eksempel flere 

partier eller flere kandidater. Indenfor pluralismen er det ikke reguleringen, der er det essentielle, 

men selve valgmuligheden. Samfundet holdes således ifølge pluralisme sammen af konkurrencen 

mellem de forskellige interessegrupper. 29 

Balancen i samfundet opretholdes således, ligesom ved de frie markedskræfter, ved at 

konkurrenceelementet vil regulere samfundet, så forskellige interessegrupper ”vinder” på 

forskellige tidspunkter. Der vil således indenfor pluralismen ikke være et overhoved eller en 

herskende elite 30 . Magten er i stedet specialiseret, det vil sige at individer der er indflydelsesrige i 

en offentlig sektor, ikke synes at være indflydelsesrige i en anden offentlig sektor 31 . 

For at systemet skal fungere er det vigtigt, at der er et system af checks and balances. Det vil sige, 

at der skal være et system, der sørger for at systemet ikke misbruges. Det kunne for eksempel være 

i form af en tredeling af magten. 32 

Grupper og individers autonomi er essentielt for pluralismen. Pluralister mener dermed, at der skal 

være lighed for alle. I det repræsentative demokrati vil repræsentanterne repræsentere dem, der har 

28 Olsen (1978), s. 10 

29 Brüel et al. (1987), s. 457 

30 Brüel et al. (1987), s. 457 

31 Christensen et al. (2001), s. 40 

32 Held (1996), s. 217 

– 13 –

stemt på dem, hvorved flertallet blandt repræsentanterne vil repræsentere et flertal i befolkningen. 

Pluralister mener, at repræsentanterne beslutter det, der er bedst for fællesskabet. 33 

Pluralister tror ikke på, at en demokratisk forfatning er nok for at sikre demokratiet. Robert A. Dahl 

afviser for eksempel, at et sæt af repræsentative institutioner alene kan sikre et effektivt demokrati. 

På trods af, at repræsentative institutioner ikke er nok for at sikre demokratiet, er det en nødvendig 

betingelse for at der overhovedet kan eksistere et demokrati. De mener, at valg og partikonkurrence 

samt interessegruppers aktivitet er afgørende for, at demokratiet kan fungere. Valget er den chance 

borgerne har for at få indflydelse, og konkurrencen mellem partierne er vigtig, fordi den influerer 

på borgernes stillingtagen til folketingsvalgene. Interessegrupperne er ligeledes vigtige for 

demokratiet, da interessegrupper kan hjælpe politikere til at fornemme borgernes præferencer. 34 

Den parlamentariske styringskæde bygger på mange måder på den pluralistiske demokratiopfattelse 

og dermed det liberale demokrati 35 . Pluralisterne lægger mere vægt på det første led i den 

parlamentariske styringskæde (ledet fra folket til parlamentet) end andre teorier, da de fokuserer på 

valg, partikonkurrence, interessegrupper og et system af checks and balances. 36 

Kelstrups demokratimodel 

Morten Kelstrup har udarbejdet en demokratimodel, der beskriver den moderne 

demokratiopfattelse. Vi vil i det følgende beskrive Kelstrups demokratimodel, der i sin 

grundlæggende opfattelse er en pluralistisk model, men som ikke nødvendigvis holder fast i, at 

demokratisk styring foregår på en bestemt måde. 

Kelstrup mener, at demokrati ”bør forstås som en institutionalisering og organisering af kollektiv 

beslutningstagning, hvor der er en høj grad af deltagelse, en høj grad af konkurrence og en høj grad 

af beskyttelse, og at denne forståelse kan anvendes både bredt og snævert” 37 . Ved bredt og snævert 

henvises til den brede og snævre politikopfattelse. Ved bred politikopfattelse forstås alle 

handlinger, der har indflydelse på kollektivt bindende beslutninger og deres implementering; for 

eksempel handlinger af medier eller internationale organisationer i civilsamfundet. Den snævre 

opfattelse omhandler kun de handlinger, der har indflydelse på de beslutninger, der foregår inden 

for de institutioner i samfundet, der har reel eller formel indflydelse 38 . Deltagelse, konkurrence og 

beskyttelse skal altså foregå på begge niveauer. 

Kelstrup definerer i denne sammenhæng deltagelsesaspektet, konkurrenceaspektet og 

beskyttelsesaspektet som 39 : 

- Deltageraspektet: Mennesker kan få indflydelse på kollektive beslutninger, der angår 

deres egne forhold. 

- Konkurrenceaspektet: Der forekommer alternativer i valget mellem beslutninger. 

- Beskyttelsesaspektet: Der er grænser for hvor indgribende kollektive beslutninger kan 

være overfor individers grundlæggende rettigheder. 

På den baggrund ses det, at konkurrenceaspektet bygger på pluralismen, da en vigtig del af 

pluralismen er netop konkurrencen. Beskyttelsesaspektet bygger på de liberalistiske værdier om, at 

kun de grundlæggende frihedsrettigheder skal beskyttes af samfundet. 

Da vi i dette projekt kun arbejder med institutionaliseret demokrati benytter vi kun den snævre 

politikopfattelse, hvorved demokratibegrebet kan snævres ind til kun at omhandle demokrati i 

politiske beslutninger – altså politisk demokrati. Sammenholdes ovennævnte forslag til hvordan 

33 Dunleavy et al. (1987), s. 13-17 

34 Dunleavy et al. (1987), s. 23-41 

35 Olsen (1978), s. 10 

36 Dunleavy et al. (1987), s. 23-41 og Held (1996), s. 217 

37 Kelstrup et al. (1999), s. 90 



– 14 –

demokrati bør forstås med deltageraspektet, konkurrenceaspektet samt beskyttelsesaspektet, og 

omskrives dette til kun at omhandle den snævre politikopfattelse, fås nedenstående definition af 

politisk demokrati: 

”Politisk demokrati er et politisk system, der er institutionaliseret således, at der 

1) er en omfattende deltagelse i de politiske beslutningsprocesser baseret på et princip om 

politisk lighed (deltageraspektet) 

2) er konkurrence mellem forskellige synspunkter og aktører i den politiske 

beslutningsproces både om indflydelse på beslutninger og om besættelsen af ledige poster 

(konkurrenceaspektet) 

3) er begrænsninger i udøvelsen af politisk autoritet, som blandt andet omfatter beskyttelse 

af enkeltindividers basale rettigheder (beskyttelsesaspektet)”. 40 

”Et demokratisk politisk system karakteriseres altså af, at systemets interne institutioner (det vil 

sige både dets regler, normer og værdier) sikrer at systemet lever op til nærmere specifikke krav 

angående såvel deltagelse, konkurrence og beskyttelse af rettigheder”. 41 

Forsigtighedsprincippet 

Ifølge Maastrichttraktaten er Storbritannien forpligtet til at træffe miljøpolitiske beslutninger ud fra 

forsigtighedsprincippet 42 . Derfor er det, for at kunne bedømme om den britiske regering har 

overholdt denne forpligtigelse, nødvendigt at vide hvad forsigtighedsprincippet indebærer. 

Forsigtighedsprincippet er et forholdsvis nyt begreb i miljøpolitikken. Pointen med 

forsigtighedsprincippet er, erkendelsen af, at det kan være nødvendigt at regulere 

teknologianvendelse, på trods af, at der ikke er utvetydige beviser for at denne teknologi er 

skadelig for miljøet eller mennesker 43 . Princippet anvendes til at regulere teknologianvendelsen, 

hvor der er en sandsynlighed for at en teknologi kan skabe en ugenoprettelig skade på miljøet eller 

mennesker 44 . 

Forsigtighedsprincippet forveksles ofte med forebyggelse. Det forholder sig således, at 

forebyggelse og forsigtighedsprincippet supplerer hinanden. Forebyggelsesprincippet drejer sig om 

at bekæmpe problemerne ved kilden frem for at afhjælpe symptomerne bagefter. 

Forsigtighedsprincippet handler også om at bekæmpe problemerne ved kilden, men bruges ved 

problemer, der er svære at kvantificere, hvor sammenhængen mellem årsag og virkning ikke kan 

fastlægges eller hvor de videnskabelige data er ufuldstændige, foreløbige eller usikre. Det kan være 

i tilfælde, hvor man ikke kender virkningen af en teknologis effekt på miljøet, men ud fra 

tilsvarende teknologier kan forestille sig en miljøskadelig effekt. I sådanne tilfælde vil det være 

fornuftigt at benytte forsigtighedsprincippet, og undlade at give tilladelse til den givne teknologi, 

med mindre der ligger klare indicier på, at netop denne teknologi ikke har disse miljøskadelige 

effekter. 45 

Det er utopi, at forestille sig, at man kan forebygge alle miljøproblemer, da forsigtighedsprincippet 

således skal udføres i den mest restriktive form. En mere realistisk forståelse af 

forsigtighedsprincippet er, at mange problemer kan undgås, hvis samfundet og 

teknologianvendelsen indrettes så miljømæssige konsekvenser opdages hurtigere og derfor bliver af 

et mindre omfang. 46 

Ifølge Søren Løkke er det vigtigt, at forsigtighedsprincippet ikke forstås som et 

teknologiudviklingsfjendsk princip. Princippet skal derfor ikke forstås på den måde, at al teknologi, 



42 Ministerrådet (1992), Afsnit XVI, Artikel 130 R, stk. 3 

43 Løkke (2002), s. 181 

44 Harremoës et al. (2002), s. 11-16 

45 Løkke (2002), s. 182-185 

46 Løkke (2002), s. 182-184 

– 15 –

hvor der ikke er bevist en direkte uskadelighed skal forbydes, men derimod, at der skal være en 

proportionalitet mellem på den ene side den teknologiske udvikling og på den anden side den 

erkendelse, at vores teoretiske udvikling ikke kan forudsige alle kommende problemer med 

teknologien. 47 

Forsigtighedsprincippet må i praksis bruges på den måde, at videnskabelige hypoteser sammen 

med en statistisk bevisførelse må være grundlaget for teknologiudviklingen. Det behøver derfor 

ikke direkte at være bevist, at en teknologi er miljøskadelig for at der ikke gives tilladelse til at 

benytte den. Det er nok, at der er en statistisk signifikant miljørisiko forbundet med en ny 

teknologi. 48 

Rationalitet 

De fleste vil sikkert mene at en beslutning, eller i hvert fald en beslutning der vedrører samfundet, 

bør træffes rationelt. Det er derfor vigtigt, at danne sig et billede af rationalitetsbegrebets alsidighed 

for at kunne bedømme om beslutningen om dumpningen af Brent Spar er taget på et ”rigtigt” 

rationalitetsgrundlag. 

Ordet rationalitet stammer fra det latinske ord ratio, som betyder fornuft 49 . Begrebet rationalitet 

indebærer dermed, at en aktør i en valgsituation vælger den mulighed, der opfattes som den mest 

fornuftige 50 . Hvad der kan opfattes som det mest fornuftige valg og dermed det rationelle valg, vil 

blive diskuteret i det følgende. 

Ifølge Jürgen Habermas har den traditionelle videnskabelige rationalitetsforståelse lagt ensidig 

vægt på fornuftens kognitive aspekter. Der er imidlertid, ifølge Habermas, to dele af 

rationalitetsforståelsen. 51 

På den ene side er den bevidsthedsfilosofiske rationalitetsforståelse hvor rationalitet forstås som en 

egenskab ved et aktivt tænkende subjekt der modtager informationer om en verden der består af 

objekter. Modtageren vurderer altså informationerne rationelt. 52 

På den anden side er den instrumentelle rationalitetsforståelse hvor rationalitet defineres som den 

enkelte aktørs evne til at gøre brug af sin viden for at opnå sine mål. Afsenderen argumenterer altså 

rationelt. 53 

Fælles for de to dele er, at aktøren må have en relevant viden om situationen, som på en korrekt og 

tilstrækkelig måde kan knyttes til det, der gøres eller siges 54 . For at nå frem til det rationelt set 

bedste resultat må aktører altså vurdere eller argumentere med rationelle forklaringer, der dybest 

set er et forsøg på at finde ordnede principper, hvorudfra et stykke observeret virkelighed lader sig 

forstå. Principperne bruges til at forenkle og skabe orden i virkeligheden for bedre at kunne forstå 

og forklare den 55 . 

Som udgangspunkt indebærer rationalitet, at man vælger den handlingsmulighed, der giver det 

bedste resultat 56 . Der er imidlertid stor uenighed mellem naturvidenskaben og samfundsvidenskaben 

om hvordan de rationelle forklaringer nås, og dermed hvordan man rationelt vælger den 

handlingsmulighed, der giver det bedste resultat. 

I naturvidenskaben opbygges rationelle forklaringer altid ud fra systematiske årsagsbestemte 

sammenhænge mellem fænomenerne, der bygger på en given, erfaringsmæssig, entydig, objektiv 

47 Løkke (2002), s. 184-185 

48 Løkke (2002), s. 185-188 

49 Gilje et al. (2002), s. 221 

50 Gilje et al. (2002), s. 232 





55 Eriksen et al. (2003) s. 36 

56 Pedersen et al. (1997), s. 201 

– 16 –

viden, der normalt kun er kendt af naturvidenskabsmænd 57 . Således afvises metafysiske 58 teorier af 

den naturvidenskabelige rationalitet, og der er dermed kun et korrekt svar på et spørgsmål. Dette er 

den logiske positivisme er et udtryk for dyrkning af det rationalistiske ideal, der bygger på det 

matematiske formsprog og naturvidenskabens måde at nærme sig objekterne for sine studier 59 . 

Inden for samfundsvidenskaberne er rationalitetsforståelsen imidlertid meget mere kompleks. Dette 

skyldes at der som regel i samfundsvidenskab og dermed også i det politiske liv sigtes mod en 

fælles videnskabelig accept af ens egne præferencer. Med de førnævnte to dele af 

rationalitetsforståelse; den bevidsthedsfilosofiske og den instrumentelle rationalitetsforståelse, 

bliver rationalitet et mål for hvor effektivt man kan tilpasse sig eller manipulere omverdenen for at 

realisere sine egne præferencer. Denne tilpasning eller manipulation sker gennem handling 60 . 

Max Webers definition af handling er al menneskelig adfærd som individet knytter en subjektiv 

mening til. Altså en adfærd der udspilles bevidst og som der ligger en hensigt eller intention bag 

ved. I den sociale handling tages der ydermere hensyn til andres adfærd og man orienterer sig i 

forhold til denne. På denne måde orienterer de forskellige aktører deres handlinger i forhold til 

hinanden. 

Ifølge Weber er der fire forskellige handlingstyper der inddeles efter i hvilken grad de kan opfattes 

som rationelle 61 : 

- Den formålsrationelle handlingstype definerer Weber som handlinger der er ”…bestemt af 

aktørens forventninger om handlinger i forhold til objekter i omgivelserne og andre 

mennesker; disse forventninger bliver brugt som ’midler’ til at opnå aktørens egne 

rationelt tilstræbte og kalkulerede mål” 62 . For at bestemme hvad der er mest rationelt i en 

konkret handlingssituation, vælger en aktør det alternativ, hvor den forventede nytteværdi 

er størst 63 . For eksempel kan en person A være sød overfor person B, for at få B til at 

kunne lide A. 

- Den værdirationelle handlingstype definerer Weber som handlinger, der er ”…bestemt af 

en bevidst tro på den ubetingede egenværdi af en etisk, æstetisk, religiøs eller anden type 

adfærd, uafhængigt af udsigterne til succes” 64 . For en person, som handler værdirationelt, 

er det værdierne og den måde, hvorpå de realiseres, der bestemmer, hvad der er rationelt at 

gøre i en konkret handlingssituation 65 . For eksempel kan A være sød overfor B, fordi det 

har en værdi for A, og derved fordi det i sig selv gør A glad at være sød overfor B. 

- Den affektuelle eller emotionelle handlingstype der er bestemt af aktørens tidsafgrænsede 

affekter og følelsestilstande. For eksempel kan A være forelsket i B, hvorved A gør søde 

ting overfor B, men den næste dag ønsker A ikke længere at være sød overfor B, fordi nu 

er A forelsket i C 66 . 

- Den traditionelle handlingstype der er adfærds styret af vanedannelse gennem lang 

tilvænning. For eksempel kan A være sød overfor B, ene og alene fordi A plejer at være 

sød overfor B 67 . 

Den formålsrationelle handlingstype er ifølge Weber den mest rationelle, fordi den tager 

udgangspunkt i en resultatorienterede tilgang hvor alle alternative handlinger bliver afvejet på lige 

fod med hinanden og hvor der bliver lagt størst vægt på det mest rationelle, fornuftige og logiske 

resultat. Omvendt er den traditionelle handlingstype den mest irrationelle handlingstype da der i 

denne på ingen måde bliver reflekteret over handlingsmulighederne men i stedet er valget kun 

57 Eriksen et al. (2003) s. 36 

58 Det, der ligger udenfor den fysiske verden, som mennesket kan erkende med sanserne. 



61 Eriksen et al. (2003), s. 41-42 

62 Gilje et al. (2002), s. 239 

63 Gilje et al. (2002), s. 241 

64 Gilje et al. (2002), s. 239 

65 Gilje et al. (2002), s. 241 



– 17 –

estemt af det man plejer og er vant til at gøre 68 . Den traditionelle handlingstype kan dog godt 

resultere i at det mest rationelle alternativ vælges. Her kan selve handlingen ikke siges at være 

rationel, da handlingen ikke bygger på en rationel tanke. Det bør generelt nævnes at hvis aktørerne 

kun handler med egne interesser for øje, vil de oftest sammen skabe et mindre rationelt resultat for 

alle, end det der kunne være blevet resultatet, hvis de havde koordineret deres handlinger 69 . 

Teoritraditionerne og dermed rationalitetsforståelsen inden for samfundsvidenskaben kan inddeles i 

tre paradigmer; et ”socialt faktaparadigme”, et ”socialt definitionsparadigme” og et ”socialt 

adfærdsparadigme” 70 . 

Det sociale faktaparadigme og det sociale adfærdsparadigme har en strukturlighed med 

naturvidenskabelige forklaringsmodeller. Denne lighed findes i at de systematiske sammenhænge 

og rationelle forklaringsmønstre (for eksempel at noget forudsætter noget andet) der normalt kun 

ses af samfundsforskere, mens de er skjult for de sociale aktører 71 , der frembringer dem. I det 

sociale faktaparadigme gør dette sig gældende ved at de sociale fakta 72 på makroplanet 73 indvirker 

årsagsbestemmende eller funktionelt på hinanden, uden at de aktører der opererer på mikroplanet 74 

er sig bevidste, om hvad der egentlig sker. I adfærdsparadigmet gør de systematiske sammenhænge 

og rationelle forklaringer sig gældende som en eller anden type ydre påvirkning der udløser en 

bestemt respons hos modtageren, uden at denne sammenhæng forudsættes kendt for andre end 

samfundsforskere. 75 

I definitionsparadigmet forsøger forskeren, i modsætning til i fakta- og adfærdsparadigmet, at 

begribe aktørernes handlinger direkte ud fra aktørernes eget perspektiv og ikke ved at gå bag deres 

ryg for at finde forklaringer på handlingerne. Definitionsparadigmet kan således også forstås som et 

handlingsteoretisk paradigme. Det forudsættes at den sociale realitet er rationelt struktureret af 

intentionelle aktørers handlinger og at videnskabens opgave er at rekonstruere denne struktur. Her 

har rationalitet altså at gøre med aktørernes forhold til verdenen, hvordan de opfatter og forholder 

sig til deres omgivelser. Det er derfor, man ifølge definitionsparadigmet forstår den sociale 

virkelighed ved at tage udgangspunkt i handlende aktører, der agerer på grundlag af, hvordan de 

definerer deres situation. 76 

Habermas mener, at vi må indføre et rationalitetsbegreb, der er komplekst nok til, at vi kan sondre 

mellem tre forskellige former for virkelighedserfaring, eller tre gyldighedssfærer. Han sondrer 

mellem tre verdener; den objektive, den sociale og den subjektive verden. 77 

Den objektive verden betegner, at aktøren forholder sig til sine omgivelser som eksisterende 

sagsforhold eller fakta, enten sådan som de er i øjeblikket, eller sådan som de kan blive ved 

manipulerende indgreb. Til denne verden hører en formålsrationel handlingsmodel, det vil sige at 

handlinger i denne verden har karakter af målrettede indgreb for at realisere en ønsket tilstand 78 . 

Den objektive verden omfatter således alt det, aktøren indtager en objektiv indstilling til. 

Udgangspunktet er således den monologisk handlende aktør, det vil sige en aktør, der lægger sine 

handlingsplaner uden forudgående gensidig koordinering med andre aktører 79 . 

Den sociale verden betegner derimod en normativ 80 kontekst, der fastlægger, hvilke former for 

interaktion der hører til totaliteten af berettigede mellemmenneskelige relationer 81 . Der kan være to 

grunde til at man følger en norm. Den ene grund kan være at man følger normen ved at forholde sig 

til et faktum, for eksempel fartgrænsen, som man indretter sig efter, det vil sige som et faktum i den 

68 

Eriksen et al. (2003), s. 41-42 

69 

Eriksen et al. (2003), s. 174 

70 


71 

”Almindelige” mennesker som du og jeg. 

72 

For eksempel; civil status, social status, økonomisk status med videre. 

73 

Overordnede samfundsstruktur for eksempel de magtrelationer, der udgør rammerne for individers og 

gruppers udfoldelsesmuligheder. 

74 

Interaktioner indenfor små sociale enheder, for eksempel en familie eller andre smågrupper. 

75 


76 


77 


78 


79 


80 

Som bygger på en norm og som er retningsgivende for hvordan noget bør gøres. 

81 


– 18 –

objektive verden. Den anden grund kan være at normen har en moralsk gyldighed, for eksempel 

som at det ikke anses for værende moralsk korrekt at begå drab. Begge disse former for normer er 

af en imperativ 82 eller bør-karakter for medlemmerne. Dette betyder at mens en formålsrationel 

handlende aktør kun behøver at forholde sig til én verden, den objektive verden, så må en 

normfølgende aktør forholde sig til to verdener, den objektive og den sociale verden 83 . Det kan 

diskuteres hvorvidt normative værdier henviser til et sandhedsindhold, der gør, at de kan 

bedømmes rationelt. Man kan, for at klargøre den kontekstafhængige norms gyldighed, forsøge at 

undersøge om en givet norm er et udtryk for universaliserbare interesser, det vil sige om aktørerne 

modsigelsesfrit kan ønske, at normen bliver gjort til en almen gældende lov. Lige netop denne slags 

undersøgelse, mener Habermas, peger på den rationelle kerne, som også moralskpraktiske 

problemstillinger indeholder 84 . 

Den subjektive verden betegner sfæren af indre, personlige oplevelser (hensigter, tanker, 

holdninger, ønsker, følelser med videre) som det enkelte subjekt har en privilegeret tilgang til. 

Denne sfære gøres tilgængelig ved, at en aktør møder ”de andre” som et publikum og ved 

ekspressive ytringer giver dem et billede af sin subjektivitet: en selvpræsentation 85 . Det kan her 

være svært at bedømme om aktøren siger det han mener, ønsker, føler med videre. eller om der er 

tale om et bedrag. Derfor må der stilles et krav om autenticitet, det vil sige at der må være et krav 

om, at ytringen er udtryk for det ægte jeg, for at denne type ytring skal kunne kaldes gyldig, at den 

er et sandfærdig udtryk for aktørens indre oplevelser 86 . Aktøren i den subjektive verden må kunne 

forholde sig til mindst to verdener, den indre (subjektive) og den ydre verden, hvor der i den ydre 

verden ikke nødvendigvis sondres mellem en objektiv og en social verden 87 . Den objektive verden 

kan dermed siges at være blevet til en social rationalitet. 

Som det ses af ovenstående er det meget svært entydigt at definere rationalitet. Vi ser, at rationalitet 

har en forskellig betydning alt efter hvilket problem der skal løses, hvor begrebet rationalitet reelt 

defineres som et kontekstafhængigt begreb. Vi finder, at den naturvidenskabelige definition må ses 

som et ideal, men er opmærksomme på, at den ofte ikke kan realiseres i et bredere perspektiv. Når 

man skal lave rationelle beslutninger er det vigtigt at overveje de forskellige faktorers indbyrdes 

rolle, og at man vælger den rationelle beslutning på denne vægtede baggrund. 

Beslutningsteori 

I det følgende vil vi beskæftige os med hvorledes rationalitet kan implementeres i 

beslutningsprocesser. Først gennemgås den rationelle beslutningsproces, som forklarer hvordan 

rationelle beslutninger kan træffes. Derefter fremlægges to beslutningsdiskurser, der med hvert sit 

udgangspunkt, forklarer hvordan miljømæssige beslutninger bør tages. 

Den rationelle beslutningsproces 

En idealmodel for hvordan beslutninger træffes i et demokrati er den rationelle beslutningsproces. 

Denne proces starter med et problem der bliver gjort til genstand for en sag på beslutningsarenaen. 

Dernæst fastlægges de interesser og mål der skal varetages i beslutningen. Ud fra disse kriterier 

fastlægges nogle løsningsmuligheder, der er alternativer til hinanden som skal overvejes i 

beslutningsprocessen. Det er i praksis begrænset hvor mange og hvilke alternativer der kan 

fremstilles på grund af knappe ressourcer som tid og penge. Når de alternative løsninger er fastlagt 

sammenholdes disse med de fastlagte mål og interesser for beslutningsprocessen. Til sidst træffes 

beslutningen som den der fremstår som den bedste og derved den mest rationelle løsning på 

problemet. 88 

82 En almen etisk regel. 






88 Christensen et al. (2001), s. 28-34 

– 19 –

Grafisk kan den rationelle beslutningsmodel fremstilles således 89 : 

Problemet/sagen fastslås. 

Mål og interesser som skal varetages i 

beslutningsprocessen fastlægges. 

De alternative løsninger, som skal overvejes, bestemmes. 

Knappe ressourcer som tid og penge sætter grænser for 

hvilke og hvor mange løsninger der kan bringes på banen. 

Alternativerne sammenholdes med det fastlagte mål. 

Beslutningen træffes. 

Figur 2 viser den rationelle beslutningsproces. 

Beslutningsarenaen i den rationelle beslutningsproces kan bestå af en aktør eller en gruppe af 

aktører. Hvis beslutningsarenaen kun består af en aktør vil denne som regel have folk, for eksempel 

konsulentvirksomheder, til at undersøge og fremlægge de alternative løsningsforslag til problemet. 

I sådanne tilfælde må det forventes at aktøren handler formålsrationelt hvis han handler i en 

objektiv verden 90 . For at kunne handle rationelt på samfundets vegne, må denne formålsrationelle 

handlen ikke være bestemt af egne afvejede mål men af de i beslutningsprocessen fastlagte mål, 

som skal være bestemt af de interesser der skal varetages i beslutningsprocessen. 

På trods af at aktøren i dette tilfælde handler monologisk vil hans handlen formentlig også foregå i 

den sociale verden. Aktøren må forventes at handle ud fra et bestemt normsæt. Disse normer bliver 

aktøren nødt til at forholde sig til. Derfor må den monologiske aktør både forholde sig til den 

objektive og sociale verden 91 . 

Kommunikativ rationalitet 

Beslutningsarenaen kan som nævnt også bestå af en gruppe af aktører. Der er flere teorier om 

hvordan en sådan gruppe kan handle rationelt. I sådanne tilfælde skal aktørerne, ifølge Habermas’ 

teori om kommunikativ rationalitet, indgå i en tænkt eller reel kommunikativ relation med 

afsenderen af et udtryk, for at kunne forstå meningen i udtrykket 92 . På denne måde er en aktør der 

indgår i en kommunikativ relation ikke kun rationel, når han vælger de bedste midler for at opnå 

hans mål, men han er også rationel når han skal begrunde sine valg og forsvare sine handlinger 

mod kritik fra andre aktører. Hvis det forudsættes, at individernes autonomi 93 er sikret og deres 

frihed respekteret, er grundlaget for at kunne være en rationel diskussionsdeltager skabt 94 . 

Derudover må diskussionsdeltagerne indføre barmhjertighedsprincippet 95 når de ønsker at forstå de 

89 

Christensen et al. (2001), s. 30 

90 

For en definition af formålsrationel handlen og den objektive verden, se s. 17 + 18 

91 

For en definition af den sociale verden, se s. 18 

92 


93 

Det at individet ikke er afhængig af andre eller at individet bestemmer over egne anliggender; især om 

områder og institutioner som har en høj grad af uafhængighed uden dog at have fuld selvbestemmelsesret. 

94 


95 

”Barmhjertighedsprincippet kan formuleres i to punkter: 

– 20 –

andre diskussionsdeltagere. På denne måde kan diskussionen ændre individernes standpunkter og 

handlingsplaner 96 og der vil dermed gennem diskussionen opstå en orden, når alle aktørernes 

præferencer summeres, der er komplet og rationel; altså et kollektivt resultat der respekterer alle 

individernes præferencer på en eller anden måde. 

Rational choice 

En anden måde at hvorpå beslutningsarenaen kan træffe et rationelt valg, er ved hjælp af rational 

choice teorien. Teorien er grundlæggende baseret på ideen om, at vores fornuft bliver dannet 

gennem vore ønsker og præferencer. Fornuften bliver dermed instrumentel eller strategisk. I 

rational choice teorien vælges det alternativ, som giver størst forventet subjektiv nytteværdi. Det er 

ifølge teorien, muligt at tilskrive menneskelige handlinger nytteværdi så disse bliver 

sammenlignelige fra den handlendes synspunkt. 97 

Teorien om rational choice antager, at et samfund er retfærdigt, når dets institutioner bidrager til 

den størst mulige velfærd for alle individer. Det er dog i realiteten ikke sikkert at rational choice vil 

medføre at et samfund er retfærdigt da teorien ikke respekterer en skelnen mellem individer og 

kvalitetsforskellen mellem forskellige individuelle mål. Rational choice institutionstænkningen 

tager heller ikke højde for, at nogle mål og værdier er mere hæderlige og dermed mere 

anerkendelsesværdige end andre. Da målestokken for rationalitet i en institution styret af rational 

choice således kun tager hensyn til hvilken nytte eller effekt ressourceanvendelse har for den totale 

velfærd angiver rational choice teorien ikke noget fyldestgørende mål for retfærdighed. 98 

Administrativ rationalisme 

I den administrative rationalisme tages der udgangspunkt i teorien om rational choice 99 . Det er en 

diskurs, der benyttes til problemløsning, og bygger på eksperters viden frem for politisk styring 100 . 

Denne diskurs benægter på mange måder eksistensen af politik 101 . Da miljøproblemer kom på 

dagsordenen i det politiske forum, virkede det naturligt, at disse problemer skulle blive behandlet 

ved hjælp af den administrative rationalisme 102 . 

Diskursen bygger på Max Webers tanker om, at man ved hjælp af en bureaukratisk organisation 103 

får de mest rationelle resultater 104 . 

Traditionelt har den mest populære forureningskontrol været en regulering, hvor administrationen 

udarbejder grænseværdier og krav til produktionen. Denne regulering, har traditionelt taget 

udgangspunkt i end of pipe princippet. Det vil sige, at man forsøger at mindske de miljøgener en 

industri giver, ved for eksempel at sætte filtre på spildevandsudledninger eller at bygge skorstene 

højere. I Storbritannien er der tradition for, at reguleringen foregår i samarbejde mellem regeringen, 

administrationen og forurenerne. Fordi alle sider i debatten accepterer videnskabelig viden betyder 

det ikke, at miljøregulering kun er et udtryk for politisk forhandling. Derfor bliver der ikke 

1. Når vi skal forsøge at forstå, hvad en person mener med det, han siger eller skriver, eller hvad han 

gør, når han handler på en bestemt måde, eller hvad der er pointen med det, han siger, skriver eller 

gør, må vi som udgangspunkt antage, at han er fornuftig. Vi kan ikke som udgangspunkt antage, at 

han ikke er fornuftig. 

2. Når vi tolker en persons handlinger eller ytringer, må vi tolke dem på den måde, der får personen til 

at fremstå mest mulig fornuftig. Kun hvis det er umuligt, kan vi konkludere, at han ikke tænker eller 

handler fornuftigt.” (Gilje et al. (2002), s. 223) 

96 


97 

Gilje et al. (2002), s. 233-236 

98 


99 

Heywood (2002), s. 400 

100 

Dryzek (1997), s. 63-64 

101 

Dryzek (1997), s. 74 

102 

Heywood (2002), s. 400-401 og Dryzek (1997), s. 63-64 

103 

Tanken om et hierarki, hvor en person er øverst, med flere under sig, som yderligere har flere under sig, og 

så videre. 

104 Dryzek (1997), s. 76 

– 21 –

eguleret noget, før der er videnskabelige beviser for at det er nødvendigt. Dette er modstridende 

med forsigtighedsprincippet, som Storbritannien ellers har tilsluttet sig i Maastrichttraktaten. 105 

I projekter, hvor det skønnes at der kan komme en større miljøforringelse, kan der udarbejdes en 

VVM-redegørelse (Environmantal Impact Assessment). Som oftest bliver den udarbejdet af 

administrationen, men i nogle tilfælde overlades det til private konsulentfirmaer. Ideen med VVMredegørelser 

er ved hjælp af videnskabeligt arbejde, at inddrage projektets miljøkonsekvenser i den 

endelige beslutningsproces. I Storbritannien blev VVM-redegørelser først indført på baggrund af 

pres fra EF i 1985. 106 

Da den fremherskende politik i Storbritannien er, at der er brug for yderligere videnskabelig 

forskning, før en større miljøpolitisk beslutning tages, er det logisk, at forskere ofte lægger sig på 

linie med denne politik, hvorved de også lægger sig på linie med den miljøpolitik politikerne fører. 

På den måde er der en politisk styring med den administrative rationalisme i Storbritannien. 107 

Når den administrative rationalisme benyttes i en beslutningsproces eller til at legitimere en given 

politik, tages der ofte udgangspunkt i risikoanalyser og/eller cost-benefit analyser. 

Risikoanalyse er en analyseform, hvor der ses på, hvor stor en risiko der er for skader på 

mennesker ved et givet projekt. For eksempel kan der laves toksikologiske undersøger på dyr, for 

at få en ide om, hvor stort et problem et givet stof kan være for mennesker. 108 

Cost-benefit analyser er en meget stringent analyseform, der sætter en pris på alle ulemper (costs) 

og fordele (benefits) ved et projekt, hvorefter det bedste projekt nemt kan vælges. Problemet med 

denne analyseform til at legitimere en given beslutning er, at den pris man sætter på den enkelte 

ulemper og fordele kan blive meget subjektiv på trods af, at man forsøger at være objektiv i 

analysemetoden. Et eksempel på en dårlig prissætning i en cost-benefit analyse er at man gerne vil 

bygge en lufthavn, hvor der i dag ligger en meget gammel kirke. Ulempen ved at jævne kirken med 

jorden blev beregnet som den ekstra tid, som kirkegængerne skulle bruge for at komme til en anden 

kirke, mens der ikke blev taget højde for kirken som kulturarv. 109 

Demokratisk pragmatisme 

Demokratisk pragmatisme er på samme tid et modspil til og en overbygning på administrativ 

rationalisme. Modspillet består i erkendelsen af, at den administrative stat ikke kan indeholde al 

den viden, der skal til for at løse et komplekst problem, hvilket giver sig til udtryk i at Max Webers 

bureaukratiske model ofte flytter problemer i stedet for at løse dem. Overbygningen består i at gøre 

administrationen mere demokratisk, ved at benytte den kommunikative rationalitetsteori. Den 

demokratiske pragmatisme som beslutningsmodel skaber derved en højere grad af legitimitet 

overfor befolkningen. 110 

Demokratisk pragmatisme medfører, at problemer altid bliver diskuteret, og at beslutninger aldrig 

bliver taget egenhændigt. Så mange aktører og interessenter som muligt bliver inddraget i 

beslutningsprocessen, og på den måde øges den demokratiske legitimitet i en administrativ 

beslutning. For at det kan lade sig gøre, må der være maksimal åbenhed for alle til alle dokumenter 

i en sag. 111 

Demokratisk problemløsning kræver, at aktører og interessenter fra både regeringen og resten af 

samfundet deltager i beslutningsprocessen. Aktørerne behøver ikke nødvendigvis at være en del af 

det formelle demokratiske system, men kan sagtens deltage i uformelle diskussioner eller 

meningsudvekslinger andetsteds – for eksempel kan stille diskussioner på en bar være en lige så 

105 

Dryzek (1997), s. 66-68 og Ministerrådet (1992), Afsnit XVI, Artikel 130 R, stk. 3 

106 

Dryzek (1997), s. 68-69 

107 

Dryzek (1997), s. 70 

108 

Dryzek (1997), s. 73 

109 

Dryzek (2997), s. 70-73 

110 

Dryzek (1997), s. 87-88 

111 

Dryzek (1997), s. 90-91 + 94 

– 22 –

stor del af beslutningsprocessen som diskussioner i parlamentet. Denne form for demokratisk 

rationalitet har Charles Lindblom kaldt for ”demokratiets intelligent”. 112 

Den demokratiske pragmatisme erstatter analyserne i den administrative rationalisme med 

interaktion mellem beslutningstagere og aktører. I en miljøpolitisk beslutningsproces forudsætter 

det dog, at det naturvidenskabelige perspektiv bliver fremført af en aktør. Analysen kan da fjernes, 

da de forskellige aktører har forskellige perspektiver i en sag, hvorved man efter en serie 

kompromisser med de forskellige aktører kommer frem til den løsning, der passer aktørerne 

bedst 113 . I praksis forsøges det at inddrage aktører og interessenter, samt at skabe en maksimal 

åbenhed på mange måder og i forskelligt omfang. Fælles for dem alle er, at de inddrager aktører og 

interessenter i processen. 

Åbenhed i beslutningsprocessen kan foregå ved VVM-redegørelser, der som beskrevet tidligere er 

designet til at ”inddrage projektets miljøkonsekvenser i den endelige beslutningsproces” 114 . Disse 

redegørelser giver også offentligheden mulighed for at kommentere på redegørelsen. På den måde 

bliver beslutningstagerne nødt til at svare på kommentarerne, hvorved disse holdninger bliver 

inddraget i den endelige beslutningsproces. I forbindelse med VVM-redegørelserne er der dog ikke 

en formel måde, hvorpå NGO’er og andre interessenter bliver inddraget i beslutningsprocessen, 

udover at de har muligheden for at komme med kommentarer til redegørelsen. 115 

I nogle tilfælde kan man vælge at få alle aktører og interessenter samlet til en mæglingskonference, 

for at diskutere løsningsforslag til et givet problem. Som oftest benyttes en neutral mægler. Målet 

er at skabe konsensus om et enkelt løsningsforslag. Tanken er så, at hvis alle interessenter og 

aktører er enige om et løsningsforslag, er det også et godt forslag. Hvis dette forslag bliver 

gennemført af beslutningstagerne, vil der være en høj grad af demokratisk legitimitet bag 

beslutningen. 116 Hvis bare en enkelt aktør står som interessent for det naturfaglige perspektiv, vil 

beslutningen ikke kun være støttet af den demokratiske legitimitet, men kunne også være et godt 

forslag i en demokratisk miljømæssig sammenhæng. 

Karl Popper har udarbejdet en måde hvorpå den administrative rationalisme og den demokratiske 

pragmatisme kan kombineres. Han mener, at ingen på forhånd ved hvordan en politik vil virke før 

den bliver udført i praksis. Derfor mener han, at man må starte med en administrativ tilgang til et 

problem, hvorfor man må man lave et lille praktisk forsøg før en beslutning udføres i stor skala. Ud 

fra dette forsøg skal så mange aktører og interessenter som muligt give tilbagemeldinger på hvad 

der er godt og dårligt ved forsøget, og en demokratisk pragmatisk beslutning tages på denne 

baggrund. 

Det skal nævnes, at Popper kun mener, at denne beslutningsmodel virker, hvis aktører og 

interessenter er sikre på, at deres tilbagemeldinger bliver hørt, og ikke behøver at være bange for 

eventuelle bivirkninger ved at de har en holdning til et givet problem. 117 

Poppers model minder på mange måder om justeringsmodellen, der indebærer, at en politik 

implementeres, hvorefter tilbagemeldinger fra aktører og interessenter benyttes til kontinuerlig at 

forbedre beslutningen. 118 

Tanken bag demokratisk pragmatisme er, at alle har lige meget at sige, og at ingen har en fordel 

frem for andre. I praksis har virksomheder en stor fordel af flere grunde. For det første står de for 

mange basisfunktioner i samfundet. De skaber arbejde og får populært sagt økonomien til at løbe 

rundt. For det andet har virksomhederne ressourcer til at lave flotte kampagner eller til at købe de 

bedste forskere på et område. Det betyder, at de kan få drejet mæglingskonferencernes indhold til 

for eksempel at handle om en ”fornuftig udvikling” i stedet for om at ”stoppe forurening”. Selvom 

virksomhederne kan finansiere flotte, saglige kampagner, betyder det ikke, at der altid vil blive 

112 Dryzek (1997), s. 92 

113 Dryzek (1997), s. 92 

114 Citat fra s. 22 

115 Dryzek (1997), s. 86-87 

116 Dryzek (1997), s. 87-90 

117 Dryzek (1997), s. 92-93 

118 Heywood (2002), s. 401-402 

– 23 –

udarbejdet et langsigtet hensyn. På trods af dette er der igennem de sidste 30-40 år blevet skabt 

mere fokus på pluraliteten samt større åbenhed i de miljøpolitiske beslutninger. 119 

Magt i beslutningsprocesser 

Beslutningsprocesser i organisationer eller andetsteds vil konstant gennem hele processen blive 

påvirket af magtudøvelse og interessevaretagelse. Dette kan ske på mange forskellige niveauer og 

påvirkningen kan være mere eller mindre synlig og/eller bevidst. Ud fra den rationelle 

beslutningsproces kan de forskellige muligheder for påvirkning af en beslutningsproces beskrives 

gennem fire dimensioner; direkte-, indirekte-, bevidsthedskontrollerende- og institutionel magt, 

hvoraf dimensionerne har hver sin definition af magtbegrebet. 

Direkte magt; magtens første dimension 

Den direkte magt tager udgangspunkt i den generelle definition af magtbegrebet. Definitionen blev 

første gang formuleret af Robert A. Dahl i 1961 som; ”i det omfang A kan få B til at gøre noget, 

som B ellers ikke ville have gjort” 120 . A er altså den magtudøvende part mens B er ”offeret”. I den 

direkte magt sker magtudøvelse således som en relation mellem aktører. Før end denne 

magtdefinition kan benyttes er der nogle forudsætninger som skal opfyldes 121 : 

- magtudøvelsen skal kunne bestemmes i tid og rum 

- beslutningsarenaen skal fastslås 

- sagen skal fastslås til et afgrænset problem 

- de trufne beslutninger skal være så konkrete at de ikke kan fortolkes forskelligt i 

udførelsesfasen 

I en beslutningsproces kan beslutningsarenaen fastslås som den rationelle beslutningsmodel, altså 

fra at sagen er lagt på bordet til der træffes en beslutning 122 . Inputtet til beslutningsprocessen er 

interesser mens outputtet er konsekvenser af beslutningen. Ifølge den direkte magt er det således 

kun indenfor beslutningsarenaen at magtudøvelsen foregår. Den følgende model har ikke til formål 

at belyse selve beslutningsarenaen, og viser derfor blot et forsimplet billede af beslutningsmodellen 

hvor målformulering, alternativsøgning og konsekvensvurdering er samlet under 

”beslutningsproces”: 

119 Dryzek (1997), s. 98-99 


121 Christensen et al. (2001), s. 27 + 28 + 34 


– 24 –

Figur 3 viser den endimensionale betragtning: Direkte magt 123 

De strategiske overvejelser A vil gøre sig med hensyn til magtudøvelse over for B i forbindelse 

med en beslutningsproces vil ikke alene tage hensyn til den pågældende sag. Da magtudøvelsen i 

den direkte magt foregår som en relation mellem aktørerne A og B vil disses fortidige og 

fremtidige relationer også spille ind i A’s strategiske overvejelser da A og B allerede skylder eller 

kan komme til at skylde hinanden noget. Grundlaget for at A overhovedet kan overveje at udøve 

magt overfor B er parternes relative styrkeposition i forhold til hinanden. A kan altså være B 

overlegen via magtressourcer som; penge, position, fysisk styrke eller viden. A kan for eksempel 

skaffe sig viden ved inddragelse af eksperter. I et sådant tilfælde er det vigtigt at holde sig for øje at 

eksperterne dermed er i et afhængighedsforhold til A og derfor kan have svært ved at opretholde 

deres ”neutrale” professionelle status 124 . 

Som ”almindelig” deltager i demokratiske beslutningsprocesser kan man følge nogle forskellige 

deltagelsesstrategier for at få sine interesser varetaget 125 : 

- Privatisering af problemet; hvis man ikke ønsker det pågældende problem behandlet i 

beslutningsarenaen kan man definere problemet så snævert og personligt, at dette 

forkastes fra beslutningsprocessens dagsorden. 

- Mobilisering af aktører; hvis den ovenstående strategi udføres over for et problem man 

ønsker behandlet i beslutningsarenaen kan man definere det som et generelt problem der 

dermed virker vigtigt for beslutningsprocessens dagsorden. Ulempen ved denne strategi er 

dog at man risikerer at problemet bliver defineret så generelt at en beslutning ikke længere 

vil have indflydelse på det egentlige problem. 

- Kooptering af deltagere; medinddragelse af kritiske aktører og dermed gøre dem 

medansvarlige for problemforståelsen og problemløsningen. Dette kan have to udfald; at 

aktøren får direkte indflydelse på løsningsmulighederne eller at munden bliver lukket på 

den kritiske aktør ved at blive gjort medansvarlig for behandlingen af problemet. 

- Inddragelse af en 3. part; for eksempel inddragelse af en ekspert som før omtalt. 

- Forhandling af sagen; ved forhandling kan beslutningsprocessen gøres følsom overfor 

antallet af deltagere og deres engagement i sagen da den energi som blev mobiliseret ved 

problembehandlingens start kan være svær at opretholde, særlig for ”deltidsdeltagere”. 


124 Christensen et al. (2001), s. 32-34 

125 Christensen et al. (2001), s. 35 + 36 

– 25 –

Indirekte magt; magtens anden dimension 

I 1962 kritiserede Bachrach og Baratz Dahls forståelse af magt, da den direkte magt, i relation til 

generelle konklusioner om magtudøvelse, kun er interessant i konfliktfyldte sager der udfordrer 

status quo og hvor sagens mulige behandling ikke er underlagt meget begrænsende beslutninger 

truffet på højere niveauer i organisationen 126 . Derfor tilførte de magtdefinitionen den anden 

dimension, indirekte magt, som de definerede som; ”de processer, hvorved beslutningstagen 

begrænses til at omfatte ufarlige sager” 127 . Den indirekte magt udøves således ved at forhindre 

problemer i overhovedet at nå beslutningsprocesser, eller ved at forhindre trufne beslutninger i at 

blive gennemført i praksis 128 . Denne rationelle beslutningsmodel udbygges dermed med to ”filtre” 

hvor magtudøvelse også finder sted: 

Figur 4 viser den todimensionale betragtning: Indirekte magt 129 

Magtudøverne i filter 1 er de personer som bestemmer hvilke sager der bliver gjort til genstand for 

behandling på beslutningsarenaen. Magtudøvelsen bliver dermed en kamp om hvordan 

beslutningsarenaens kapacitet og sagsområde skal defineres 130 . Beslutningsarenaer vil altid have en 

begrænset kapacitet til behandling af sager. Kapacitet for behandling af nye problemer kan 

reguleres ved for eksempel tid og begrænset bemanding. Et problem der søger behandling i 

beslutningsarenaen kan derfor blive afvist med argumenter som; ”vi vil meget gerne behandle deres 

klage, men ekspeditionstiden er desværre for tiden 18 måneder” eller i en virksomhed; ”det er godt 

nok vigtige problemstillinger, I rejser, men vi skal jo også bestille noget” 131 . På tilsvarende måde 

kan behandlingen af et problem blive afvist fordi det ikke ligger indenfor beslutningsarenaens 

sagsområde og det derfor afvises som irrelevant (for eksempel fordi det defineres som et privat 

problem) eller at der henvises til andre organer 132 . En anden filtermekanisme der kan udøves i filter 




129 Christensen et al. (2001), s.50 




– 26 –

1 er de krav som beslutningsarenaen stiller til deltagerne. Der kan for eksempel stilles store krav til 

procedurekendskab, formuleringsevne og energi så der på den måde ikke er lige kår for at få gjort 

sager til genstand for behandling på beslutningsarenaen 133 . 

Da beslutninger sjældent er af den form, så tolkningen af disse er fuldstændig entydige, er det ofte 

muligt, at magtudøvelsen foregår efter beslutningsprocessen i udførelsesfasen. Dette foregår 

gennem filter 2. Hvis beslutningstagerne bevidst vælger at træffe en beslutning der er så løs at den 

inden for visse rammer, overlader tolkningen til de aktører som har ansvaret for udførelsesfasen 

kan det skyldes følgende årsager 134 : 

- at beslutningstagerne ikke har interesser i klemme, ligegyldig hvilken beslutning der 

traffes 

- at det at træffe beslutningen er vigtigere for beslutningstageren end selve beslutningen. 

Dette kan skyldes at en manglende beslutning vil føre til prestigetab 

- at beslutningstagerne mener at aktørerne i udførelsesfasen er tættere på de forhold som 

beslutningen vedrører og der derfor skal være større spillerum i udførelsesfasen 

- at visse aktører kan have større påvirkningsmuligheder i udførelsesfasen 

Bevidsthedskontrollerende magt; magtens tredje dimension 

Steven Lukes påpegede i 1974 begrænsningerne ved den todimensionelle magtdefinition 135 . Hans 

kritik gik på at Bachrach og Baratzs magtdefinition ikke tager hensyn til den skjulte 

bevidsthedskontrollerende magtudøvelse som Lukes definerer således; ”magten foregår via et 

bevidsthedsfilter mellem virkelige og oplevede interesser. A udøver magt over B ved at påvirke B’s 

interesseopfattelse, så den bliver i overensstemmelse med A’s interesser. Derved blokerer han B’s 

evne til at opleve egne virkelige interesser” 136 . Dermed udbyggede Lukes den todimensionelle 

magtdefinition med et ekstra filter: 





– 27 –

Figur 5 viser den tredimensionale betragtning: 

Bevidsthedskontrollerende magt 137 

For forståelsen af hvad den bevidsthedskontrollerende magt kan indebære fremførte Lukes en 

række eksempler på mulighederne for udøvelsen af denne skjulte magt 138 : 

- Ved anvendelse af autoritet kan sager blive forhindret i at blive taget op i 

beslutningsprocessen. 

- Ved manipulation kan A forme og bestemme B’s ønsker og mål. 

- Ved blokering af sager fra beslutningsprocessen kan den skjulte magt også føres tilbage til 

kollektiver frem for identificerbare personer (som omtalt i den indirekte magt 139 ). 

Denne form for magtudøvelse finder ofte sted ved påvirkning gennem massemedierne og mere 

generelt gennem hele den samfundsmæssige socialiseringsproces (så som forældres opdragelse af 

deres børn) 140 . Men for overhoved at kunne tale om et forsøg på bevidsthedskontrollerende 

magtudøvelse skal bevidste påvirkningsforsøg fra A mod B kunne identificeres 141 . Den mest 

hyppig brugte metode i den bevidsthedskontrollerende magtudøvelse er konfliktdæmpende 

mekanismer der bruges til at kontrollere eller regulere organisationens/deltagernes bevidsthed om 

spektret for mulige organisatoriske eller samfundsmæssige forandringer med dertil hørende 

omfordelinger af goder/byrder 142 . 



139 Som omtalt i afsnittet om indirekte magt, se s. 26 




– 28 –

Det kan dog ofte være problematisk i praksis at definere hvornår A udøver 

bevidsthedskontrollerende magt mod B ud fra Lukes definition om B’s virkelige interesser. Lukes 

påstår at hvis B bliver sat i en autonom situation, for eksempel gjort gennem demokratisk 

deltagelse, vil B sættes i stand til at afdække sine virkelige interesser 143 . Men som Alan Bradshaw 

pointerer vil B blive udsat for magtudøvelse fra andre end A hvis man fjerner A fra B, samt at et 

socialt vacum, hvor B er frigjort fra A’s indflydelse og endvidere også er frigjort fra den 

indflydelse, som består af strukturer i B’s omverden såvel som i B selv, ikke eksisterer 144 . Derfor er 

det stort set umuligt at definere hvad B’s virkelige interesser er. I stedet kan de interesser som 

aktører oplever defineres som et øjebliksbillede af en interesseudviklingsproces, der er startet ved 

individets fødsel og som vil fortsætte livet ud. Interesser er derfor et produkt af de erfaringer 

individet eller organisationen har gjort sig som er dannet i nogle samfundsmæssige sociale, 

politiske og økonomiske strukturer 145 . De interessekonflikter en person eller organisation kan have 

med sig selv i denne udvikling kan beskrives på to dimensioner 146 : 

- konflikten mellem kortsigtede og langsigtede hensyn 

- konflikten mellem individuelle og kollektive hensyn 

Som i den direkte og indirekte magtforståelse er der ligeledes i den bevidsthedskontrollerende 

magtdimension nogle strategier for magtudøvelse. Disse magtstrategier tager sigte på at påvirke 

interesseoplevelsen ved at tilbyde en løsning på de usikkerheds- og konfliktproblemer som 

eksisterer i individernes interessekompleks. 147 

Institutionel magt; magtens fjerde dimension 

I den institutionelle magt (også kaldet strukturel magt) er magten, modsat de forrige aktørbaserede 

magtdimensioner, underlagt en fælles forståelsesramme. Denne skabes gennem normer, rutiner og 

strategier der ubemærket overtages via socialiseringsprocessen og bliver en del af vores 

virkelighedsforståelse 148 . Udgangspunktet i den institutionelle magtforståelse er en antagelse om at 

fordelingen af goder og byrder foregår uden, der ligger målrettede og bevidste handlinger bag 149 . 

Den institutionelle magt findes i en hver form for organisation både på mikro- og på makroplan 150 . 

Jo mere fasttømrede rammerne er des mere institutionaliseret er den enhed rammerne er udviklet 

i 151 . Dermed kan institutionelle træk være en barriere for udvikling, omlægning med videre, men de 

kan også virke stabiliserende og tryghedsskabende 152 . Institutionaliserede rammer kan dog ændres 

og udvikles for eksempel ved religiøse opbrud, kulturrevolutioner, krige, opfindelser og ny viden. 

Mere kontrolleret kan en ændring eller udvikling ske ved forsøg med nye organisationsformer, som 

sætter hidtidige opfattelser om relationer mellem ledere og medarbejdere under pres eller ved en 

beslutning om at afprøve en ny produktionsform, der synliggør nødvendigheden af at sprænge 

hidtidige rammer for dialog mellem forskellige involverede partner 153 . 












– 29 –

Alle beslutningsprocesser i en organisation er altså underlagt organisationens institutionelle 

rammer. Dette kan illustreres således: 


Figur 6 viser den fire-dimensionale betragtning: Institutionel 

magt 154 

– 30 –

Naturfaglig teori 

Beslutningen om dumpningen af Brent Spar blev blandt andet taget ud fra nogle naturfaglige 

argumenter. For at kunne bedømme disse argumenters validitet og objektivitet giver vi i det 

nedenstående den fornødne naturfaglige baggrundsviden. Vi beskæftiger os dermed med marin 

forurening generelt og med forureningskilder der fandtes på Brent Spar, hvordan det 

dybhavsbiologiske miljø ser ud og hvad det består af, samt den kommercielle udnyttelse af det 

dybe hav. 

Marin forurening 

Overordnet kan marin forurening inddeles i to kategorier: long-term og short-term. Den langsigtede 

marine forurening består som oftest af en jævn tilførsel i en lav dosis af toksiske faktorer. Det 

medfører en gradvis forringelse af miljøet. Den kortsigtede marine forurening er derimod 

karakteriseret ved en høj, pludselig dosis af en eller flere faktorer. Ved en kortsigtet påvirkning 

forsvinder forureningen med tiden, som for eksempel et olieudslip, der vil have katastrofale følger 

på kort sigt, men når olien med tiden nedbrydes, forsvinder denne forurenende påvirkning. 155 

Hvordan en marin forureningskilde bekæmpes er endvidere forskellig alt efter om den udspringer 

fra en enkelt punktkilde eller om forureningskilden er af mere diffus karakter. Ved et enkelt 

kildeudspring er den biologiske påvirkning størst tættest på kilden, mens den aftager i takt med at 

afstanden fra punktkilden vokser. En marin forurening med et enkelt kildeudspring kan for 

eksempel være en olielækage eller en dumpning af diverse genstande. En punktkilde forurening har 

den fordel at det er lettere at overskue konsekvenserne af påvirkningen og præcist hvilken 

påvirkning, der er tale om. Herved bliver det nemmere og mere målrettet at gribe ind overfor en 

forurenende miljøpåvirkning. Hvis en forurenende miljøpåvirkning ikke udspringer fra én bestemt 

punktkilde, er det straks sværere at formindske forureningen, da det dermed ikke entydigt kan 

defineres hvor forureningen kommer fra, præcist hvilke stoffer der forurenes med samt hvilke 

konsekvenser forureningen får. 156 

Den menneskelige påvirkning på det marine miljø kan være svær at vurdere objektivt, men der er 

visse faktorer i det marine miljø hvor det er nemmere at måle ændringen i miljøet ved en eventuel 

forurening. Disse faktorer kan bruges som indikatorer for om miljøet har lidt overlast. Det er for 

eksempel faktorer som biodiversitet, tilstedeværelsen af en bioassay 157 , den fysiske tilstand af 

arten, der undersøges samt den grad af modstandsdygtighed der er udviklet i de forskellige arter i 

det risikoramte område. Det er observeret at i stærkt forurenede områder har en lille rød polychaet 

(havbørsteorm), kaldet Capitella, invaderet området. Således kan en Capitella være en indikatorart 

for forurening i et specifikt område. 158 For at lave en objektiv undersøgelse af effekten af 

påvirkningen, og for at se i hvilken grad påvirkningen ændrer på miljøet, er det oftest en fordel at 

have et vist kendskab til de ”normale” tilstande for faktorerne. 159 

Marin forurening på dybt vand er et forureningsområder der er svær at gribe ind overfor. Det 

skyldes for det første, at det dybe hav er et svært tilgængeligt område for mennesker, og for det 

andet, at den biologiske aktivitet og dermed også evnen til at nedbryde forureningsstoffer på det 

dybe hav er lavere end i de overliggende vandlag. På den baggrund er det kritisk med en stigende 

forurening netop på dybhavet. 160 

155 Levinton (1995), s. 384 

156 Levinton (1995), s. 384 

157 En analyse af et stofs aktivitet. Derunder kræves en undersøgelse af stoffets effekt på et biologisk system. 

158 Levinton (1995), s. 330 

159 Levinton (1995), s. 384 

160 Grolin (1985), s. 72 

– 31 –

Toksiske metaller 

Metaller er ofte akkumulerbare toksiner, det vil sige at de ophobes i biologiske organismer hvor de 

har en toksisk effekt. Den toksiske effekt kan både være skadelig for den organisme, der optager 

metallet, men også for de højere trofiske niveauer, da metallerne ophobes igennem fødekæden. 

Denne ophobning gennem fødekæden kan betyde at metallerne ofte ender i menneskekroppen, 

eftersom vi spiser dyr, der har ophobet metallerne. På den måde kan mennesket ophobe store 

koncentrationer af metallerne, og derved blive ramt deres toksiske effekter. 161 

Selvom effekten af toksiske metaller på mennesker er studeret grundigt, er der stadig kun en 

begrænset viden om effekten på de marine organismer. Mange metaller er dog kendt for at øge 

dødeligheden for en række forskellige arter. For eksempel er zink og kobber kendt for at nedbryde 

flere proteiner og er dermed fundamentalt skadelige for levende organismer. Kobber kan desuden 

bindes til pigmenter i blodet 162 hvorved det ikke kan udskilles. Metaller bliver ofte aflejret i de 

intracellulære organeller 163 . Marine organismer der producerer metalbindende proteiner omdanner 

metaller til en mindre reaktiv form. Derved bliver metallet mindre toksisk for de næste led i 

fødekæden. Det hjælper formentlig også til at mindske de påvirkninger, det toksiske metal ellers 

kunne have haft for den enkelte organisme. 164 

Kviksølv bliver regnet for et af de giftigste metaller. Nogle bakterieinducerede processer i havvand 

kan omdanne kviksølvsforbindelser fra en ionforbindelse eller fra grundstoffet til en form, hvor de 

er giftige. I mennesket kan kviksølv skade nervesystemet i så høj en grad, at individet kan dø. 

Kviksølv kan desuden overføres til fostre gennem moderkagen og føre til skader hos det ufødte 

barn. Det sås i Japan 1950’erne, 1960’erne og 1970’erne hvor en stor del kviksølv optaget fra fisk 

og skaldyr førte til skader hos mange børn. Sygdommen blev kaldt for Minamata-sygen. 165 

Cadmium findes naturligt i verdenshavene. Det er ofte sværere at finde årsagen til en øget 

forekomst af dette metal. Den tydeligste toksiske effekt for mennesker er nyre-dysfunktioner, og 

store ophobninger kan føre til knogle-deformiteter med stor smerte til følge. Cadmium findes ofte i 

skaldyr og krabber. 166 

Olieforurening 

Olieforurening kan både have langsigtede og kortsigtede effekter for det marine miljø og for de 

enkelte arter. Havfugle og østerssenge er blevet set udryddet og dele af havbunden er blevet 

ubeboelig på grund af oliespild 167 . Hvis olien samtidig er opblandet til en dieselolie, er indholdet af 

de relativt toksiske, aromatiske hydrocarboner højt, og det kan således yderligere forårsage skader 

og føre til marine arters død. 

I et sundt miljø med en høj biodiversitet kan skaderne vise sig, ved at biodiversiteten mindskes 

kraftigt. Specielt har flere arter af polychaeter og muslinger en lav modstandsdygtighed overfor 

olie. På bunden kan olien blive indkapslet af sandet og når sandet eroderer væk, vil denne olie 

forårsage biologiske skader indtil den bliver nedbrudt. På den måde forlænges olien negative 

påvirkningstid. Det er desuden uvist hvilken indflydelse temperaturen har på nedbrydningstiden. 168 

Olie kan bestå af forskellige komponenter: paraffiner, naphtener, aromater og olephiner. Oliens 

giftige egenskaber varierer alt efter hvilken fordeling af de forskellige komponenter den består af. 

Uraffineret olie har mindre end 5% aromater, hvorimod raffineret olie har et indhold på 40-50%. 

Aromater er blevet sammenkædet med cancer. De toksiske komponenter i olie vides at kunne: 

161 Levinton (1995), s. 386 

162 Nedbrydningsprodukter ved nedbrydningen af hæmoglobin 

163 Strukturer i celler der varetager bestemte funktioner. 

164 Levinton (1995), s. 386-387 

165 Levinton (1995), s. 387 

166 Levinton (1995), s. 387 

167 Levinton (1995), s. 390 

168 Levinton (1995), s. 390-391 

– 32 –

- Påvirke cellemembranens funktion. 

- Påvirke en vid udstrækning af organismers opførsel. 

- Påvirke invertebraters 169 reproduktion, overlevelse og udvikling af fiskeæg og -larver 

negativt. 

Herudover kan phytoplanktonproduktionen mindskes på grund af en olieforurening. 170 

Det dybe marine miljø 

For at få et indblik i det marine dybhavsmiljø, har vi valgt at beskæftige os med relevante aspekter 

af det marine miljø. Det vil sige vandets kredsløb, bunden udseende samt biodiversitet og biomasse 

i det dybe marine miljø. For at kunne vurdere hvor store forurenende konsekvenser en dumpning af 

Brent Spar på dybt vand vil have, er det nødvendigt at overveje og sammenholde disse aspekter. 

Det dybe hav 

Kontinentalhylden omkranser havbassinet. Hylden er af forskellig bredde men ender som regel ca. 

200 meter under havoverflader, der hvor kontinentalsoklen knækker. Ved Antarktisk ender hylden 

først i ca. 500 meters dybde da iskappen med dens vægt presser soklen nedad. Efter 

kontinentalhylden starter kontinentalskråningen. På kontinentalskråningen eksisterer der som regel 

ikke planteliv. Der er dog ved Bahamas fundet fastgroede planter i 268 meters dybde. 

Kontinentalskråningen fortsætter ned til en dybde på ca. 4 kilometer hvorefter skråningen aftager 

og falder langsomt til en dybde på ca. 6 kilometer. Dette stykke af havbunden betegnes som 

dybhavsfladen. 171 

En kilometer under havoverfladen kan intet sollys trænge ned 172 . 

Figur 7. Figur over havbunden som funktion af distance fra 

kysten 

Det dybe hav kan defineres på flere måder. Topografisk kan det defineres som startende ved 

kontinenetalskråningens øverste begyndelse. Hydrografien definerer det dybe hav som værende det 

område hvor det dybe vand permanent er under 4°C. I de fleste verdenshave starter det kolde dybe 

vand (4 graders isotermen) i en dybde på 0,8 til 1,3 kilometer med undtagelse af Nord Atlanten 

hvor indsprøjtninger fra middelhavets udløb presser 4 grader isotermen ned til en dybde på ca. 4 

kilometer samt ved polerne, hvor vandet ved alle dybder er under 4°C. 173 

169 Hvirvelløse dyr: dyr uden rygsøjle. 

170 Levinton (1995), s. 391-392 

171 Gage et al. (1996), s. 9-10 

172 Gage et al. (1996), s. 18 

173 Gage et al. (1996), s. 12-13 

– 33 –

Temperaturen i det dybe hav er normalt på ned til –1°C. Dog er der ved Antarktisk registreret 

temperaturer helt ned til –1,9°C. Normalt topper vands densitet ved 3,8°C, hvor densiteten er 1 174 . 

Men når saliniteten er højere end 2,47% øges vands densitet med fald i temperaturen 175 . Havets 

salinitet under 2 kilometers dybde ligger på 3,48% +/- 0,03% og falder til 3,465% på de dybeste 

steder. Dermed har vand på under 2 kilometers dybde en højere densitet end vand med en lavere 

salinitet ved samme temperatur. 

Vandet under 4 graders isotermen er således hverken konstant i temperatur eller salinitet. 176 

Vandets bevægelse 

For at overfladevand kan synke ned til det dybe hav, må det blive tungere end det mellemliggende 

vand. Dette kan ske på to måder. Enten kan vandet blive mere salt ved fordampning eller 

isformation eller også kan det blive koldere 177 . Det kolde vand synker ned med en hastighed op til 

10 cm/s indtil det bliver blandet med vand med samme vægtfylde 178 . Denne vertikale 

vandbevægelse foregår på verdensplan hovedsagligt i norskehavet, sydøst for Grønland, ud for 

Labradors kyst samt i Weddelhavet, der ligger i Atlanterhavet ved Antarktis’ kyst 179 . Den totale 

mængde af overfladevand der synker ned til det dybe hav i Nordatlanten er blevet estimeret til 

14.000.000 m 3 /s 180 . 

Når en mængde overfladevand bliver tungere og synker ned til det dybe hav, må det blive erstattet 

af en tilsvarende mængde nyt vand. I Nordatlanten hjælper Golfstrømmen med konstant at tilføre 

nyt vand til området. Golfstrømmen er igen en del af et større strømsystem, der fører overfladevand 

fra Stillehavet gennem det Indiske ocean og op igennem Atlanterhavet. Da strømmene langsomt 

bliver kraftigere, skaber det et underskud af vand i Stillehavet og Det indiske ocean. Dette 

underskud dækkes af dybthavsvand fra Nord- og Sydatlanten, der kommer op til overfladen her 181 . 

Man mener, at dybthavsvand i gennemsnit er cirka 275 år om at kommer op til overfladen fra det 

synker ned 182 , og at strøhastigheden svinger fra 1 til 10 cm/s 183 . 

174 Andersen et al. (1992), s. 151 

175 Knauss (1997), figurtekst til figur 7.6 

176 Gage et al. (1996), s. 18 

177 Gage et al. (1996), s. 13 

178 Gordon (2003), s. 10 

179 Thurman (1994), s. 203 

180 Thurman (1994), s. 210 

181 Thurman (1994), s. 200-205 

182 Thurman (1994), s. 210-211 

183 Anonym (2003), s. 1 

– 34 –

Figur 8 viser havets hovedstrømme 

Da vands oxygentilførsel kommer fra luften modtager det dybe vand oxygentilførslen fra det 

overfladevand, der synker ned til dybhavsvandet. Oxygenkoncentrationen i det meste af 

verdenshavene er nær mætning med undtagelse af et oxygenminimumslag der ligger i omkring 0,5- 

0,6km’s dybde i det åbne hav. 

Figur 9 viser oxygenminimumslaget 

– 35 –

Dog forbruges oxygenet ved metaboliske processer 184 , så jo længere man er fra 

nedsynkningsområderne, jo mindre oxygen findes i det dybe hav. Det betyder, at oxygenniveauet i 

det nordlige Stillehavs dybthavsområder generelt er lavere end i andre dybthavsområder. 185 

Ved stærke overfladestrømme eller i kraftigt blæsende områder kan der opstå store hvirvelstrømme 

på op til 200 km i diameter. Den energi der dannes ved disse strømme kan udmunde i bundstorme 

der kan vare fra et par dage til flere uger. Disse storme bevæger sig med en hastighed på over 15 

cm/s og kan flytte store mængder sediment og fauna fra et sted til et andet. 186 

Bunden 

Dybhavsfladen er ofte bølget, men kan også være helt flad. Indimellem kan fladtoppede bakker 

(guyotter) eller udslukte vulkaner (havbjerge) hæve sig flere kilometer over havbunden og forstyrre 

billedet 187 . På dybhavsfladen forekommer der også grøfter, der kan fortsætte ned i en dybde på 11 

kilometer 188 . Da grøfterne ofte ligger tæt ved kontinentalsoklen fungerer disse ofte som en fælde 

for jordoverflademateriale og reducerer dermed tilførsel af dette materialet til dybhavsflader 

længere væk fra land 189 . 

Størstedelen af dybthavsbunden er dækket af ler. Lerpartiklerne er blevet transporteret af vinden til 

havet, og har stille og roligt fundet vej til havbunden. På dybhavsbunde hvor de overliggende 

vandes produktivitet er relativ høj er havbunden ofte i stedet dækket af ooze (havbundsmudder). 

Ooze er ler blandet om med over 30% skeletdele 190 . I nærheden af kontinentalsoklen, hvor skorpen 

er gammel, kan sedimentet være flere tusind meter tykt. Dette tykke sedimentlag danner et tæppe, 

der er skyld i dybhavsbundens ensformige fladhed, der kun afbrydes af de før nævnte guyotter og 

havbjerge. Sedimentlagets tykkelse hænger sammen med alderen på kontinentalskorpen, da 

sedimentlagets tykkelse øges med mellem 1 og 15 mm per tusind år. Større sten er usædvanlige i 

det dybe hav. Andre forekommende solide substrater er dannet af uorganisk bundfældning fra 

havvandet. 191 

Biodiversitet og biomasse 

Det økologisk set vigtigste for dybhavets dyr er ikke havets salinitet, lys eller temperatur men 

vandets oxygenkoncentration. I atlanterhavet er oxygenniveauet cirka det samme på alle dybder, 

mens der specielt i det nordlige Stillehav er et betydeligt lavere i det dybe hav. Man mener 

desuden, at der lige over havbunden er et reduceret oxygenindhold i vandet. 192 

På det dybe hav er trykket enormt. Trykket fra vandmasserne vokser med 1 atmosfære pr. 10 

meters dybde. Denne forøgelse af trykket, specielt sammen med de lave temperaturer, påvirker 

raten af enzymatisk katalyse 193 i dybhavsorganismerne, hvorved hastigheden på biologiske 

processer sænkes. 194 

Som tidligere nævnt findes der kraftige strømstorme, der kan erodere havbunden og flytte sand, 

sten og dyr. De dybhavslevende dyr må derfor være gode til at tilpasse sig nye miljøer. Det meste 

af dybhavets biodiversitet befinder sig i havbunden. Men da mange stører bevægelige dyr 

184 

Summen af alle de kemiske processer, som forløber i den levende organisme. 

185 

Gage et al. (1996), s. 17-18 

186 

Gage et al. (1996), s. 23-24 

187 

Gage et al. (1996), s. 10 

188 

Gage et al. (1996), s. 11 

189 

Gage et al. (1996), s. 21 

190 

Skeletdele består hovedsagligt af Calciumcarbonat (CaCO3) eller Kisel (SiO2). 

191 

Thurman (1994), s. 124-127 og Gage et al. (1996), s. 19-20 

192 

Gage et al. (1996), s. 17-18 

193 

Katalysator, et enzym, der kan få den kemiske proces til at forløbe hurtigere. 

194 

Gage et al. (1996), s. 18 

– 36 –

prædaterer på disse betyder det, at der tiltrækkes flere arter; for eksempel rokker, bentiske 195 fisk og 

flere hvalarter. Disse prædatorer medvirker til de eroderende ændringer af havbunden ved at rode 

op i havbunden i deres søgen efter føde. Dette kan være medvirkende til at ødelægge miljøet for 

bunddyrene. 196 

I tilfælde af at en fisk dør og dermed falder til bunden, vil nedbrydningen af fisken skabe et lokalt 

anoxidt miljø under fisken. Det dræber nogle dyr men til gengæld tiltrækker det ådselædere og 

detrivorer 197 . Den døde fisk kan også blive nedbrudt til mindre partikler, og dermed tilføre, den ofte 

næringsfattige havbund, næringsstoffer. På grund af de mange påvirkninger dybhavsbunden er 

udsat for, er den et væld af forskellige mikrosamfund hvor forskellige arter dominerer og med vidt 

forskellig biodiversitet. 198 

Radioaktivitet 

Radioaktiv stråling kan give skader på levende celler. Ved bestråling af et materiale, vil de 

radioaktive partikler som udgør strålingen, kollidere med materialets atomer. Strålingen vil som 

oftest kolliderer med atomets elektroner, da disse udgør langt den største volumen af atomet, og 

strålingen vil derved sætte disse elektroner ud af kurs. Ved eksklusion af et elektron, vil atomet 

blive ioniseret, det vil sige få en anden ladning (som regel negativ) end den oprindelige 199 . I 

biologiske væv vil de ioniserede atomer eller molekyler indgå i kemiske reaktioner og dermed 

forstyrre metabolske processer i organismen 200 . 

Alfastråling, der grundet sin store størrelse vil ionisere mange atomer i et lokalt område, har den 

indvirkning på det biologiske væv, at mange molekyler i den samme celle ofte vil blive skadet. Jo 

flere skadede molekyler i en celle, desto større er sandsynligheden for at cellen dør. 

Ved beta og gamma stråling, hvor ioniseringen spredes over et større område, vil færre molekyler i 

de enkelte celler blive beskadiget. Derved vil cellen have større sandsynlighed for at kunne 

regenerere. Den mest strålingssensitive del af cellen er DNA’et i kromosomerne. DNA beskadiges 

meget let, selv ved lave strålingsdoser og med stor risici for, at cellen ikke vil være i stand til at 

undergå mitose. Mitose er en celledeling hvorved cellen kan duplikere sig selv, og dermed erstatte 

gamle celler med nye. Hvis en organisme ikke er i stand til at undergå mitose vil denne langsomt 

dø, kaldet ”reproduktiv død”. En celle er ligeledes mest sårbar overfor stråling når den er i den 

mitotiske fase; det vil sige under celledelingen. Derfor er de mest sårbare vævstyper, der hvor 

mitose oftest finder sted. I pattedyr gælder dette for eksempel for cellerne i knoglemarven, 

lymfevæv og i et eventuelt foster. En organisme kan således godt synes - ud fra dens fænotype 201 – 

at være rask, men være stærkt beskadiget i det indvortes væv. 202 

Radioaktiv stråling har en meget begrænset rækkevidde i vand. Gammastråling, der er den 

strålingsform, der rækker længst bliver svækket til 1/1000 del af dens oprindelige intensitet bare en 

meter fra den radioaktive kilde. 203 

Brent Spar indeholder radioaktivt materiale fra hovedsageligt radium-226 og actinium-228. 

Radium-226 har en aktivitet, der forløber som på nedenstående graf (øverst). Det ses, at Radium- 

226’s henfaldskæde 204 har et aktivitetsmaksimum efter cirka 110 år (knapt 1·10 6 timer), og er så 

195 Som lever på bunden af have og søer. 

196 Levinton (1995), s. 328-329 

197 Dyr der lever af findelte rester og affald fra dyr og planter. 

198 Levinton (1995), s. 329 

199 Ohanian (1989), s. IV-1 

200 Ohanian (1989), s. IV-3 

201 Et individs synlige karakteristika, som et resultat af arv og miljø. 

202 Ohanian (1989), s. IV-6 og IV-7 

203 Ohanian (1989), s. IV-3 

204 En henfaldskæde er den serie af radioaktive nukleider, som et enkelt nukleid trinvis henfalder til. For 

eksempel henfalder Radium-226 til Radon-222, Radon-222 til Polonium-218 og så videre, indtil det når sin 

stabile isotop. 

– 37 –

godt som henfaldet efter 11.000 år. Aktivitetsmaksimummet opstår ved, at Radium henfalder til 

nukleider som er mere henfaldsaktive end det selv. Actinium-228 har en aktivitet, der forløber 

markant anderledes. Som det ses af nedenstående graf (nederst) har Actinium-228 og dets 

henfaldsprodukter en aktivitet på 1% af Actiniums-228 oprindelige aktivitet efter bare 40 timer. 205 

Figur 10 viser Radium-226s henfaldsseries henfaldsaktivitet 

Figur 11 viser Actinium-228s henfaldsseries henfaldsaktivitet 

Kommerciel udnyttelse af det dybe hav 

Det dybe hav kan blive udnyttet til både dybhavsfiskeri og minedrift. Dybhavsfiskeriet er en 

realitet i dag, mens minedriften stadig er på forskningsstadiet. 

Dybhavsfiskeri i Nordatlanten begyndte i slutningen af 1960’erne, hvor Sovjetunionen begyndte at 

fiske efter Coryphaenoides rupestris (den rundnæsede grenade) i dybder på op til 1000 meter. I 

starten af 1970’erne blev der fanget over 100.000 ton Coryphaenoides rupestris om året fra dette 

fiskeri. Også franskmændene benytter sig af dybhavsfiskeri i Nordatlanten. De fisker blandt andet 

efter delikatessen Hoplostethus atlanticus (Orange roughy) på op til 1900 meters dybde. Man kan 

ifølge John Gage sagtens forestille, at fisk på indtil 3000 meters dybde kan udnyttes 

kommercielt. 206 

På dybhavsbunden findes mineraler som mangan, kobber, nikkel og kobolt som alle er mineraler vi 

i dag udvinder fra miner på landjorden. Disse lagrer er ikke utømmelige og er så småt begyndt at 

løbe tørre. Derfor er dybhavsbundens mineraler en vigtig ressource at kunne trække på ved 

fremtidens formodede mangel på mineraler af forskellig art. 207 

205 Udregnet ved hjælp af Universal Decay Calculator; http://www.antenna.nl/wise/uranium/rcc.html 

206 Gage et al. (1995), s. 774-776 

207 Grolin (1985), s. 43 

– 38 –

Brent Spar historie 

Brent Spar var en olieopbevaringsbøje, der blev sat i funktion 190 km østnordøst for 

Shetlandsøerne i sommeren 1976. Bøjen vejede 14.500 tons og var 141 meter høj, hvoraf kun de 

øverste 28 meter var over vandoverfladen 208 . Shell varetog driften af Brent Spar, selvom den blev 

bygget som et samarbejde mellem Shell og Esso. 

Da Brent Spar blev bygget, fandtes der ikke rørforbindelse fra oliefelterne til land, og for ikke hele 

tiden at skulle sejle frem og tilbage mellem oliefeltet og land, var det nødvendigt at kunne opbevare 

olien på vand nær oliefeltet. Brent Spar blev derfor bygget for at kunne opbevare olien, der blev 

pumpet op af den nærliggende boreplatform, Brent Alpha. Dette var en af Brent Spars to primære 

funktioner 209 . Brent Spars anden hovedfunktion var, at skille den oppumpede olie fra det vand, der 

fulgte med, når olien blev pumpet op. 210 

I 1978 blev der installeret en rørforbindelse til oliefeltet. Derfor blev Brent Spars funktion kraftig 

formindsket. Den var dog i funktion helt frem til september 1991, og det var først, da den skulle 

renoveres, for at imødekomme nye sikkerheds og sundhedskrav, at det blev besluttet, at tage Brent 

Spar ud af funktion. I Oktober 1991 begyndte overvejelserne om, hvordan Brent Spar kunne 

fjernes 211 . 

Den 19. august 1991 kontaktede Shell for første gang DTI, for at undersøge hvad der skulle til for 

at fjerne Brent Spar. To dage senere svarede DTI tilbage, og forklarede, at der skulle laves en 

godkendelse ifølge the Petroleum Act (råolieloven) af 1987 §1 (1). Denne lov varetager for 

eksempel fjernelse af olieplatforme samt hele oliefelter, og den beskriver godkendelsesproceduren 

og standarder for hvordan disse kan fjernes. På baggrund af råolieloven skulle alle godkendelser 

vurderes enkeltvis af DTI. For at få denne godkendelse hyrede Shell flere konsulentfirmaer til at 

foretage de indledende analyser af, hvordan man fjernede og deporterede Brent Spar fra dens 

placering i Nordsøen. 212 

En godkendelse der opfyldte the Petroleum Act var ikke den eneste tilladelse, der skulle gives af de 

britiske myndigheder. Alt efter hvilken bortskafningsmetode det drejede sig om, skulle forskellige 

tilladelser foreligge. Shell ønskede at dumpe Brent Spar i havet. Derved stillede de britiske 

myndigheder også krav om en godkendelse i henhold til the Food and Environmental Protection 

Act (Fødevare- og miljøbeskyttelsesloven) af 1985 med tilføjelser i the Environental Protection Act 

(Miljøbesyttelsesloven) af 1990. Denne tilladelse skulle gives af Scottish Office Agriculture, 

Environment and Fisheries Department (SOAEFD). Da Brent Spar desuden indeholdt radioaktivt 

materiale, skulle en godkendelse fra Her Majesty Industrial Pollution Inspectorate (HMIPI) 

foreligge i henhold til Radioactive Substances Act (Lov om radioaktivt materiale) af 1993. 213 

Herefter gik der næsten et år, før Shell officielt igen kontaktede de britiske myndigheder. I et brev 

fra den 6. august 1992 sendte Shell to rapporter til DTI. Konklusionen på de to rapporter var, at en 

dumpning ville være den bedst mulige løsning på problemstillingen omkring fjernelsen af Brent 

Spar. I forhold til at skrotte Brent Spar på land ville det være meget billigere at dumpe bøjen, og 

samtidig ville miljøproblemerne være midlertidige og minimale. Desuden ville det være langt 

mindre kompliceret at dumpe bøjen i havet, og dermed ville faren for at miste menneskeliv blive 

formindsket. Brevet af den 6. august 1992 var ikke en ansøgning om en dumpning, det var en 

forespørgsel om DTI's holdning til en dumpning af Brent Spar, så Shell vidste, om de kunne 

arbejde videre med dumpningsideen. 214 

Repræsentanter for Shell og DTI mødtes derefter jævnligt, hvormed der blev skabt en personlig 

kontakt mellem Peter Hold i DTI og Michael Partridge fra Shell i London. DTI bad om at få 

udarbejdet dokumenter, der belyste hvorledes Shell ønskede at fjerne Brent Spar, hvorefter Shell 

fik diverse konsulentfirmaer til at udarbejde rapporter der skulle ligge til grund for disse 

208 Jordan (2001), s. 14 og Rice et al. (1999), s. 17-18 

209 Jordan (2001), s. 14-15 

210 Rice et al. (1999), s. 28 

211 Jordan (2001), s. 15 

212 Jordan (2001), s. 59 

213 Rice et al. (1999), s. 174-175 og Jordan (2001), s. 57 

214 Jordan (2001), s. 59-61 

– 39 –

dokumenter. Konklusionen for alle disse dokumenter var samstemmende, da de begge anbefalede 

en dumpning som den bedst mulige løsning 215 . Herefter fik Shell konsulentfirmaet Rudall 

Blanchard Ass. til at sammenfatte disse godt 30 rapporter til to dokumenter; Best Practical 

Environmental Opton Assesment (herefter BPEO) samt Brent Spar Abandonment Impact 

Hypothesis (herefter Impact Hypothesis). Disse to dokumenter blev den 19. december 1994 sent til 

DTI 216 . 

En dumpning ville være klart den billigste løsning for Shell, men samtidig ville det også være den 

billigste løsning for den britiske regering. Shell ville få 75% af dumpningsudgiften som 

skattelettelse 217 . I den forbindelse kan det overvejes om hvor meget beslutningen også vægter det 

økonomiske argument. 

DTI gav den 1. februar 1995 besked til sine internationale samarbejdspartnere om, at de havde 

tænkt sig at tillade en dumpning af Brent Spar 218 . Den endelige tilladelse var dog endnu ikke givet. 

Herefter uarbejdede Marine Laboratory of Aberdeen (en underafdeling af Scottish Office 

Agriculture, Environment and Fisheries Department) en rapport, der ud fra nogle bestemte kriterier 

skulle finde det bedst egnede dumpningssted. Kriterierne var 219 : 

- Stedet skulle være så dybt, at anden legitim brug af havet ikke blev berørt. 

- Der måtte ikke ses effekter på det kystnære marine miljø, kysterne eller på menneskers 

helbred. 

- Dumpningen skulle foregå i et geologisk stabilt område. 

- Dumpningsområdet skulle ligge således at risikoen ved at transportere Brent Spar dertil 

blev minimeret. 

Rapporten blev færdiggjort den 4. maj 1995, og i den blev North Feni Ridge, 150 sømil nordvest 

for det skotske hovedland, anbefalet som dumpningssted. 220 

Tilladelsen til at dumpe radioaktivt materiale blev givet den 5. maj 1995. De restriktioner, der 

skulle følges var, at der kun måtte dumpes naturligt forekommende radioaktivt materiale, samt at 

den samlede mængde stråling ikke måtte overskride 30 GBq. 221 

Endelig den 9. maj 1995 fik Shell den samlede tilladelse til at dumpe Brent Spar i North Feni 

Ridge. 222 

215 Jordan (2001), s. 61-67 

216 Jordan (2001), s. 68 

217 Jordan (2001), s. 61 

218 Jordan (2001), s. 68-69 og Rice et al. (1999), s. 34 

219 Jordan (2001), s. 69-70 

220 Jordan (2001), s. 69-70 og Rice et al. (1999), s. 38 

221 Jordan (2001), s. 71. Desuden svarer en becquerel (Bq) til en atomkerneomdannelse (henfald) per sekund 

(Jensen, s. 1). 

222 Jordan (2001), s. 70 

– 40 –

Diskussion af case 

I det følgende vil vi diskutere beslutningen om at dumpe Brent Spar. Først diskuterer vi indholdet 

af de to rapporter Shell fik lavet, og som ansøgningen om at dumpe Brent Spar bygger på. Herefter 

vil vi diskutere hvorvidt, beslutningsprocessen er forløbet optimalt ud fra den samfundsfaglige teori 

vi har beskrevet ovenfor. 

Naturfaglig diskussion 

Eftersom de britiske myndigheder gav tilladelsen til at dumpe Brent Spar vil vi i det følgende 

beskæftige os med sagligheden af de oplysninger Shell gav til DTI, og hvorpå beslutningen om 

dumpningen blev taget. Vi vil tage udgangspunkt i miljøkonsekvenserne ved dumpningen, og ikke 

de rent ingeniørtekniske beregninger for hvorledes det kunne lade sig gøre samt de 

arbejdsmiljømæssige og økonomiske aspekter. 

Som tidligere nævnt indleverede Shell to rapporter til DTI. De to rapporter lå officielt som 

baggrundsmateriale for dumpningslicensen. Rapporterne var BPEO og Impact Hypothesis. Vi vil 

nedenfor kritisere indholdet af rapporterne, og derefter diskutere beslutningsprocessen bag 

tilladelsen til at dumpe Brent Spar. 

I BPEO'en blev der beskrevet to forskellige scenarier for hvordan Brent Spar kunne fjernes. Vi har 

valgt kun at arbejde med dumpningstilfældet, da det var den løsning, der blev anbefalet i BPEO'en. 

Desuden omhandler Impact Hypothesis kun dumpningsscenariet. 

I rapporterne beskrives det blandt andet, hvorledes en dumpning kan få indflydelse på miljøet. En 

dumpning vil kunne give både langsigtede og kortsigtede konsekvenser. Rapporterne beskæftiger 

sig med at beskrive de mulige miljøpåvirkninger, der kunne ske både globalt og lokalt. I BPEO'en 

nævnes det, at giftige stoffer fra den øvre del af bøjen så vidt muligt vil blive fjernet inden 

dumpningen, for at undgå påvirkninger af det marine miljø 223 . 

Ifølge Impact Hypothesis vil Brent Spars pludselige kontakt med havbunden rode op i den og 

danne en sedimentsky. Sedimentskyen vil dernæst kvæle eller tildække alle dyr indenfor en radius 

af 100-200 m 224 . Når Brent Spar rammer havbunden vil de dyr, der ligger under den dø eller tage 

skade. Dette område vil være på 3500 m 2 (Note: 225) . Efter 1-2 år vil området muligvis blive 

koloniseret af bunddyr igen 226 . 

Umiddelbart finder vi disse beregninger sandsynlige. Der skal dog gøres opmærksomt på, at radius 

ikke måles udfra et enkelt punkt, men udfra omridset af det område Brent Spar dækker, efter den 

har lagt sig til rette på havbunden. Det vil sige at i et område på cirka 60-200.000 m 2 vil alle dyr 

blive tildækket eller kvalt. Ifølge Gage svarer dette til, at mellem 60 kg og 10 ton biomasse vil 

blive tildækket eller kvalt, alt efter den præcise biomasse i området 227 . Hvorvidt området vil blive 

rekoloniseret efter 1-2 år, kommer muligvis an på hvor forurenet området er blevet af Brent Spars 

dumpning. 

En del udstyr på Brent Spar indeholder miljøfremmede stoffer, der potentielt kan have 

skadevirkninger for miljøet. Mængderne af disse stoffer angives i Impact Hypothesis til 228 : 

223 BPEO (1994), afsnit 8.3.2 

224 Impact Hypothesis (1994), afsnit 6.2.3 


226 Impact Hypothesis (1994), afsnit 6.2.4 samt afsnit 9.3 

227 Gage (1996), s. 182 


– 41 –

Impact 

Hypothesis 

PCB'er

lave en bevidst punktforurening, som det ikke forventes at behandle i løbet af de 4000 år, det tager 

før forureningskilden forsvinder. Når det er muligt at se en reduktion af artsdiversiteten og at 

enkelte arter pludseligt dominerer et miljø, er det tydeligt, at der er sket en forurening i det område. 

Selvom området er lille, kan det ikke udelukkes at en ændring af den lokale fauna kan få 

konsekvenser for faunaen i et større område med tiden. 

Ifølge BPEO'en vil miljøskaderne ved en dumpning blive begrænset, fordi dybhavsvandet er 

isoleret fra det overliggende vand og fordi både artsdensiteten og artsdiversiteten på dybhavet er 

små 237 . Ifølge Impact Hypothesis udgør biomassen på 4000 meters dybde kun 1% af biomassen ved 

overfladen 238 . 

Hvis den eneste oplysning om mængden af biomasse, der er undersøgt for er, at der er 1% på 4000 

meters dybde i forhold til mængden ved havoverfladen, er det en meget upræcis oplysning, der ikke 

kan relateres til de mulige dumpningsområder. For at kunne sammenligne mængden af biomasse 

ved havoverfladen og ved cirka 2000m dybde, ud fra dette tal, må det også beskrives hvordan 

mængden af biomassen matematisk kan beskrives. Derfor har vi, ud fra tallene i Impact 

Hypothesis, ingen viden om mængden af biomasse på cirka 2000 meters dybde. De giver dog en 

ide om, at mængden trods alt er mindre end ved havoverfladen, men oplysningen er desværre for 

dårlig til en konklusion. Fejlen er opstået ved at BPEO’en bygger på miljøvurderinger udført længe 

før udvælgelsen af de endelige dumpningslokaliteter. Disse tidlige undersøgelser forudsætter 

dumpning på dybder over 4000 meter, hvor artsdiversitet, artsdensitet og strømforhold er markant 

anderledes end på 2000 meter 239 

Ombord på Brent Spar var der radioaktivt materiale svarende til 11,96 GBq. Det radioaktive 

materiale stammede fra Radium-226 og Actinium-228, der begge findes naturligt i miljøet 240 . De 

naturligt forekommende radioaktive nuklider i havene tilføres fra tilstrømning fra floder, luften og 

som radioaktivt henfald fra andre radioaktive nuklider i vandsøjlen og i sedimentet 241 . Ifølge 

Impact Hypothesis vil de radioaktive nuklider, ved en dumpning, blive udsat for de samme fysiske, 

kemiske og biologiske forhold, som tilsvarende stabile isotoper. Den eneste forskel vil være, at 

koncentrationen af radioaktive nuklider vil falde, som et resultat af deres radioaktive henfald 242 . 

Disse radioaktive nuklider har meget lille affinitet til vand. Derfor binder de sig i stedet til partikler, 

der befinder sig i vandet, og til havbunden. Hvis der er mange partikler i vandet, og de radioaktive 

nuklider derved binder sig til dem, vil nukliderne kunne bevæge sig med vandstrømmene. Fordi der 

ikke er mange partikler i vandet i dybhavet vil dette ikke ske. I stedet vil nukliderne sedimenteres, 

og kun kunne bevæge sig i forbindelse med en ophvirvling 243 . Ved en dumpning af Brent Spar vil 

de radioaktive nuklider blive fjernet fra vandsøjlen til det dybere sediment 244 , som vil fungere som 

et permanent afløb for nukliderne 245 . 

Hvis sedimentet skulle kunne fungere som et permanent afløb for radioaktive nuklider, mener vi, at 

det ville være nødvendigt, at det lå så dybt, at det ikke kunne rodes op under en eventuel 

strømstorm. Det er yderligere sandsynligt, at der lever organismer i en sedimentdybde af 0,5cm, der 

vil kunne blive beskadiget af den radioaktive stråling. 

Selvom der vil ske en miljøpåvirkning lokalt set på selve dumpningsområdet, vil der ifølge 

BPEO’en ikke være nogen risiko, eller kun en meget lille risiko, for at Nordsøen og kystområder 

vil blive påvirket 246 . Som en konklusion på dette vil miljøpåvirkningen af havet som hele være 

uvæsentlig. 247 

237 

BPEO (1994), afsnit 8.3.3 

238 

Impact Hypothesis (1994), afsnit 5.3.4 

239 

Rice et al. (1999), s. 47 

240 

BPEO (1994), afsnit 3.3.4 og 8.1.2 

241 


242 


243 


244 

Det dybere sediment definers som sedimentet fra 0,5cm til 10cm under havbundsoverfladen (Everaarts et 

al. (1996), s. 5) 

245 


246 

BPEO (1994), afsnit 8.3.1 

247 

Impact Hypothesis (1994), afsnit 9.1 

– 43 –

Vi mener, at ud fra et målbarhedssynspunkt, vil de umiddelbare konsekvenser ved en dumpning 

være uvæsentlige. Det er dog nødvendigt i den forstand at tage hensyn til den forurening der 

allerede er sket og den, der nødvendigvis vil ske i fremtiden. Fordi det er umuligt at begrænse et 

forureningsområde i verdenshavene, er det nødvendigt at begrænse hele udføringen af fremmede 

stoffer. Selvom der ikke kan måles pludselige forandringer andre steder i havet, kan alle sådanne 

påvirkninger tilsammen betyde, at der over længere tid, kan ske en biologisk påvirkning. Vi mener, 

ud fra vores naturvidenskabelige afsnit, at dybhavet ikke er et lukket system, der er mere 

udveksling af vand, end der bliver beskrevet i Impact Hypothesis. Derfor vil det påvirkede område 

blive større end først antaget og de biologiske påvirkninger kan dermed ende med at blive mere 

vidtrækkende. 

Ifølge Impact Hypothesis vil Brent Spar med tiden blive et kunstigt rev 248 , og fordi 

sedimenteringen foregår langsomt, vil det tage mange tusinde år før den bliver helt begravet af 

sediment 249 . 

Vi mener, at forureningen eventuelt kan medføre, at fauna først vil optræde normalt i området 

omkring Brent Spar, når den er blevet helt nedbrudt. Dermed er fordelen ved et kunstigt rev 

forsvundet, fordi det kunstige rev ville være forsvundet. 

De tre dumpningssteder, der blev foreslået i rapporterne, lå på daværende tidspunkt udenfor alle 

kommercielle udnyttelsesmuligheder og der mentes heller ikke at der kunne forekomme 

kommercielle udnyttelsesmuligheder i fremtiden 250 . På dybder over 1500 meter blev havet ifølge 

BPEO'en kun benyttet til kabler og militæraktivitet, og da der ikke var kabler eller militære 

områder ved dumpningsstederne ville en dumpning her ikke genere 251 . Fiskeri fandt ifølge Impact 

Hypothesis kun sted på dybder indtil cirka 1000 m, men der blev lavet forsøg med udstyr, der 

kunne fiske på dybder op til 1500 m 252 . Desuden blev det overvejet, at lave minedrift efter 

mangannoduler 253 , men potentialet for minedrift efter mangannoduler er meget lille i Nordatlanten, 

hvorved denne udnyttelse af dybhavet ikke vil finde stad nu eller i fremtiden 254 . 

Når der ifølge Gage allerede i 1995 blev fisket på op til 1900 meters dybde og det var muligt at 

forestille sig fiskeri på op til 3000 meters dybde 255 , må vi formode, at rapporternes oplysninger om 

fiskeri allerede på det tidspunkt var forældede eller på anden måde ukorrekte. Det er derfor ikke en 

konklusion taget på et sagligt grundlag, at dumpningsområderne lå udenfor enhver kommerciel 

udnyttelsesmulighed. 

Ved en dumpning af Brent Spar på dybt vand ville den skulle transporteres fra sin oprindelige 

placering til dumpningsstedet. Dette tænkes ifølge BPEO’en gjort, ved at slæbe bøjen lodret i 

relativ dybt vand 256 . Det betyder, at hvis bøjen skulle synke, inden dumpningsstedet var nået, ville 

de miljømæssige problemer ikke være så store, fordi det derved ville være sket langt fra land og på 

relativ dybt vand 257 . I BPEO'en sammenlignes en dumpning af Brent Spar med en skrotning på 

land. Ved en skrotning på land ville man, for at få bøjen igennem det lave kystnære vand, blive 

nødt til at vende Brent Spar til en vandret position 258 . Risikoen for at Brent Spar ved et uheld ville 

synke, er ifølge BPEO'en større ved en vandret flytning end ved den lodrette, der benyttes ved 

dumpningen 259 . Når denne risikofaktor tages i betragtning, er konklusionen på de to rapporter, at 

miljøpåvirkningen ved dumpningen på det dybe vand opvejer miljøpåvirkningen og risikoen ved en 

skrotning på land. 260 Desuden vil strukturen genere fiskere og andre legitime brugere af vandet 

mere på lavt vand end på dybt vand. Som nævnt tidligere vil en dumpning på 2200m ifølge de to 

248 


249 


250 

Impact Hypothesis (1994), afsnit 6.4.1 og BPEO (1994) afsnit 8.3.4 

251 

BPEO (1994), afsnit 8.3.4 

252 


253 

Små klumper af mangan 

254 


255 

Gage (1995), s. 775 

256 

BPEO (1994), afsnit 8.3.5 

257 

BPEO (1994), afsnit 8.3.5 og afsnit 8.4.2 

258 

BPEO (1994), afsnit 4.1, Option 1 

259 

BPEO (1994), afsnit 8.4.3 

260 

BPEO (1994), afsnit 8.4.3 

– 44 –

apporter gå minimalt ud over det kystnære miljø, mens en dumpning tættere på land og på lavere 

dybde i højere grad vil gå ud over det kystnære miljø. 

Det kan altid diskuteres, hvilket miljø det er værst for, hvis noget skulle gå galt. På det lave vand, 

kunne strukturen virke som skygge og gemmested, men på den anden side er der flere dyr, som kan 

blive påvirket end på det dybe vand. De har desuden ret i, at den umiddelbare påvirkning af det 

kystnære miljø, vil være mindre i dumpningstilfældet end i alternativet. 

Generelt kan man sige, at de to rapporter bærer præg af ikke at være gennemarbejdet. Der er flere 

steder hvor argumenterne ikke er saglige og præcise, og hvor vi er uenige med indholdet i 

rapporterne ud fra vores litteraturstudier. 

Samfundsfaglig diskussion 

I det følgende vil vi diskutere på hvilken baggrund tilladelsen til at dumpe Brent Spar blev givet og 

om denne beslutning har været retfærdig, rationel og demokratisk. Desuden vil vi diskutere 

hvorvidt forsigtighedsprincippet er blevet, eller burde være brugt i dette tilfælde. Der tages 

udgangspunkt i ovenstående samfundsfaglige teoriafsnit samt den historiske gennemgang af 

beslutningen om at dumpe Brent Spar. 

Den rationelle beslutningsproces 

For at en beslutning kan siges at være rationel, må den rationelle beslutningsproces som minimum 

følges. I beslutningen om dumpningen af Brent Spar er denne proces blevet overholdt. I realiteten 

er dette sket igennem tre rationelle beslutningsprocesser 261 , men i det følgende vil vi kun 

beskæftige os med DTIs tilladelse til at dumpe Brent Spar. Dette skyldes, at denne beslutning 

implicit har indeholdt en vurdering af om der var et dumpningssted til rådighed og om det 

radioaktive materiale udgjorde en miljørisiko. 

Problemet blev allerede i 1991 klarlagt til at Shell havde en olieopbevaringsbøje, som de gerne 

ville af med. På den baggrund kontaktede de DTI med henblik på at få en tilladelse til at fjerne 

bøjen. Herefter blev sagen taget op på beslutningsarenaen af de britiske myndigheder gennem DTI. 

DTI formulerede mere eller mindre nogle mål, ved det at ansøgningen skulle foreligge i form af en 

BPEO. Disse mål kan karakteriseres som den løsning, der tilgodeser de økonomiske, miljømæssige 

samt de sociale aspekter mest muligt 262 . Vi tolker de økonomiske aspekter i BPEO’en som de 

økonomiske konsekvenser, fjernelsen vil få for staten. Som vi tidligere har nævnt påpeger Grant 

Jordan at staten skal give Shell 75 % af det beløb de har udgifter for i forbindelse med fjernelsen af 

Brent Spar som skattelettelser. Derfor vil det være billigere for statens jo mindre Shells 

økonomiske udgifter er ved fjernelsen. De miljømæssige aspekter tolker vi som både fiskeriets 

interesse i flest mulige fisk og den visuelle nytteværdi af miljøet. En mere bred definition af de 

miljømæssige aspekter finder vi ikke, man har taget i betragtning. Det sociale aspekt kunne for 

eksempel være risikoen for arbejdsulykker. 

Alternativsøgningen blev udført af et konsulentfirma, og betalt af Shell. De fandt 13 alternativer, 

hvoraf kun to blev udvalgt som gode nok til at kunne blive betragtet som den bedst praktiske 

miljømæssige mulighed (i overensstemmelse med BPEO’en). På den baggrund skulle DTI få udført 

en konsekvensvurdering, der medførte, at de valgte den løsning, der overholdt de fastlagte mål 

bedst. 

I det overstående har vi beskrevet, hvordan beslutningen om dumpningen af Brent Spar har fulgt 

den rationelle beslutningsproces. Den rationelle beslutningsproces på miljøområdet kan imidlertid 

være præget af flere beslutningsrationalitetsdiskurser. Vi har tidligere i projektet teoretiseret over to 

diskurser; administrativ rationalisme og demokratisk pragmatisme. 

261 De tre rationelle beslutningsprocesser er DTIs tilladelse til dumpningen, HMIPIs tilladelse til at dumpe 

radioaktivt materiale og SOAEFDs bestemmelse af det præcise dumpningssted, se s. 39 

262 Wilson et al. (2001), s. 1 

– 45 –

Demokratisk pragmatisme 

Det vigtigste i demokratisk pragmatisme er, at der er åbenhed i beslutningsprocessen. Dette forstås 

på den måde, at alle interesserede aktører kan blande sig i diskussionen omkring problematikken, 

og at alle har lige indflydelse. Det har ikke været tilfældet i beslutningsprocessen omkring 

dumpningen af Brent Spar. Denne beslutningsproces har været en lukket beslutning, da 

beslutningsprocessen på intet tidspunkt er blevet diskuteret offentligt eller i det mindste med en 

bredere skare af aktører. På den baggrund må beslutningen betragtes som ikke værende legitim 

overfor befolkningen. Hvis beslutningen derimod var blevet diskuteret offentligt eller blandt en 

bredere skare af aktører, og taget på baggrund af denne diskussion, ville beslutningen i højere grad 

være legitim overfor befolkningen. 

Det eneste punkt, hvorved demokratisk pragmatisme spiller en rolle i denne beslutningsproces, er 

ved at staten på den ene side erkender, at den administrative stat ikke kan indeholde al den viden, 

der skal til for at løse problemet omkring afskaffelsen af Brent Spar. På den anden side kan man 

diskutere, om denne erkendelse faktisk er en erkendelse, da det kun er en enkelt aktør der har 

udarbejdet alt materiale omkring dumpningen. Derfor må DTI have skønnet at de egenhændigt var 

i stand til at vurdere kvaliteten af indholdet af rapporterne fra Shell. På denne baggrund har DTI 

måske ikke erkendt, at de ikke besidder alt den fornødne ekspertise på området, og har på den 

baggrund valgt ikke at undersøge andre aktørers vurderingen af rapporterne fra Shell. 

Administrativ rationalisme 

Tilladelsen til at dumpe Brent Spar blev på mange måder taget på baggrund af den administrative 

rationalisme. Det giver sig blandt andet til udtryk i, at der i BPEO-konceptet er indbygget en risiko- 

og cost-benefit analyse. Beslutningen er desuden taget i det administrative system uden synderlig 

kontakt til og diskussion med andre, udenforstående aktører. 

Den administrative rationalisme bygger på, at eksperter i høj grad er med til at tage beslutningerne, 

og dermed med til at legetimere beslutningerne overfor befolkningen. I vores case har den britiske 

administration valgt at tage sin beslutning på baggrund af eksperter betalt af Shell. Ud fra dette kan 

det diskuteres hvorvidt beslutningen er taget på baggrund af uafhængig ekspertviden eller 

aktørinteresser og dermed hvorvidt ekspertvidnen er med til at legitimere beslutningen overfor 

befolkningen. 

Den administrative rationalisme, der blev benyttet i vores case, tager udgangspunkt i teorien om 

rational choice. Den teori, mener vi, er problematisk at benytte i miljøsammenhænge, da teorien 

tager udgangspunkt i det enkelte individs ønsker og interesser. Rational choice teorien tager 

dermed ikke hensyn til, at nogle mål og værdier er mere hæderlige og dermed mere 

anerkendelsesværdige end andre og teorien accepterer ikke en skelnen mellem individer. Dette 

giver en stor mulighed for magtanvendelse i beslutningsprocessen, hvilket vi mener er 

problematisk for en beslutningsproces i et demokrati. Ved at mange forbrugere efterfølgende deltog 

i en boykotning af Shell, kan vi se, at beslutningen ikke, i befolkningens øjne, blev betragtet som 

legitim. Hvis beslutningsprocessen i stedet i højere grad havde inddraget kommunikativ 

rationalisme, ville beslutningen, ifølge vores teoretiske baggrundsviden, blive betragtet som mere 

legitim, og den ville ligeledes være mindre sårbar overfor stærke magtpåvirkninger. Vi vil 

diskutere magtanvendelse i denne beslutningsproces senere. 

Kelstrups demokratimodel 

For at belyse om Brent Spar casen har været en demokratisk beslutningsproces vil vi benytte 

Kelstrups demokratimodel. Vi tager udgangspunkt i den snævre politikopfattelse af 

sammenhængene mellem deltageraspektet, konkurrenceaspektet og beskyttelsesaspektet. 263 

Kelstrups deltageraspekt betyder at alle de aktører som beslutningen vil pårøre skal have en 

mulighed for at deltage i beslutningsprocessen. Dette medfører at beslutningsprocessen må foregå 

åbent, så den menige mand har mulighed for at deltage i processen. Som vi har omtalt ovenfor er 

263 For Kelstrups demokratimodel, se s. 14 

– 46 –

eslutningsprocessen om dumpningen af Brent Spar foregået som en lukket beslutning. Dermed har 

der ikke været mulighed for, at andre aktører end Shell, DTI, SOAEFD og HMIPI har haft en 

indflydelse i processen. 

Konkurrenceaspektet indebærer at der i en politisk beslutningsproces både skal være konkurrence 

mellem forskellige synspunkter og forskellige aktører. Fordi deltageraspektet ikke har været 

overholdt til fulde i vores case har der ikke været mulighed for en konkurrence mellem mange 

forskellige aktører men kun mellem nogle få udvalgte aktører i den lukkede beslutningsproces. 

Dette har betydet at konkurrencen mellem forskellige synspunkter i Brent Spar casen også er blevet 

meget snævre. Vi mener at kunne anskue at de implicerede aktører har delt mange af de 

synspunkter der har været oppe i sagen. Denne overensstemmelse mellem synspunkterne ses ved at 

DTI har godkendt alle de mål og interesser, Shell har formuleret i sine to rapporter og at 

beslutningen også er blevet den, som Shell gennem sine rapporter, kom frem til var den bedste 

løsning på problemet. I den personlige og løbende kommunikationen mellem DTI og Shell blev det 

ikke officielt diskuteret hvor meget de forskellige mål og interesser skulle vægte i forhold til 

hinanden i den endelige beslutning og der kan således ikke have været tale om en reel konkurrence 

mellem forskellige synspunkter. 

Endelig beskriver Kelstrups beskyttelsesaspekt at der skal være grænser for hvor indgribende en 

politisk beslutning kan være overfor enkeltindividets basale rettigheder. I Brent Spar casen kan 

individets basale rettigheder defineres som at der skal være ytringsfrihed i beslutningsprocessen. 

Denne ytringsfrihed skal kun forstås som at aktørerne ikke behøver at frygte for repressalier for 

sine ytringer fra modstridende aktører, i de tilfælde hvor alle interesserede aktører har haft 

mulighed for at deltage i beslutningsprocessen. Da de to foregående aspekter ikke har været 

overholdt i vores case kan det ikke diskuteres om beskyttelsesaspektet har været overholdt da der 

ikke er nogle modstridende aktører at beskytte. 

Ud fra overstående kan Brent Spar casen ikke fastslås til at have været en demokratisk 

beslutningsproces. Beslutningen er dog truffet af en administration der er indsat af en demokratisk 

valgt regering i en demokratisk stat, derfor må beslutningen på trods af at den ikke er foregået 

demokratisk stadig være demokratisk funderet. Dette er et eksempel, der viser hvordan 

demokratiske mål ikke nødvendigvis inddrages i en demokratisk funderet beslutningsproces. At en 

beslutning foregår under en demokratisk styreform er dermed ikke ens betydende med at 

beslutningsprocessen foregår demokratisk og dermed, ifølge den moderne vestlige 

demokratiopfattelse, retfærdigt. 

Der har været mange muligheder for magtudøvelse i forbindelse med Brent Spar casen. For at 

belyse dette, vil vi tage udgangspunkt i den fire-dimensionelle magtbetragtning (se figuren 

nedenfor) hvorigennem vi vil belyse om der er eller kan være forgået institutionel-, 

bevidsthedskontrollerende-, indirekte- og direkte magt. 

Rationalitet 

Der er flere teoretikere der har forsøgt at definere rationalitet. Weber definerer den mest rationelle 

handling som den formålsrationelle handling. I denne case, kan der argumenteres for, at DTIs 

beslutning var en formålsrationel handling, da de fremsatte nogle mål, og ud fra disse mål valgte 

det bedste af alternativerne. 

Fra DTIs synspunkt, er det på mange måder klart, at denne beslutning er blevet valgt. De fik den 

løsning, der var billigst og sikrest samtidig med, at miljøet ikke så ud til at lide væsentlig mere 

skade end ved alternativerne. Altså var løsningen bedst på to ud af tre målområder, uden at være 

væsentlig ringere på det tredje målområde. Vi mener dog, at man i en beslutning så vidt muligt må 

forsøge at have alle realistiske alternativer klarlagt. Dermed mener vi, beslutningstageren må have 

tilstrækkelig med oplysninger, til at kunne vurdere sagligheden af de oplysninger der fremlægges 

for beslutningstageren. Først når alle realistiske alternativer er klarlagt, samt når tilstrækkelig 

med oplysninger til at vurdere alternativerne er indsamlet, mener vi, at man har muligheden for at 

tage en rationel handling. Denne form for rationalitet er den rationalitet, vi mener ligger tættest på 

den naturvidenskabelige rationalitetsforståelse, og som er den, vi ser som et ofte uopnåeligt ideal i 

en beslutningsproces. 

Da DTI i dette tilfælde ikke har valgt at inddrage mere end en aktør i alternativsøgningen, mener 

vi, at der reelt kun har været et alternativ til status quo, hvorved alternativsøgningen har været for 

– 47 –

inge. På den måde har DTI ikke haft mulighed for at vælge den bedste løsning, men kun den 

bedste blandt de alternativer der forelå. Derved mener vi ikke, at selve beslutningsprocessen er 

foregået rationelt. Stadig kan DTI dog synes, at den valgte beslutningsproces er foregået rationelt 

ifølge deres overbevisning. Derfor kan de stadig forsvare, at de valgte det bedste alternativ, men 

ikke at de ikke valgte at undersøge sagen yderligere. 

Vi mener, at følge at en beslutningsproces i retning af det demokratisk pragmatiske paradigme, i 

dette tilfælde, ville have resulteret i en mere legitim beslutning og også en beslutning, hvor der ville 

være blevet taget mere højde for miljøet. På den måde ville beslutningen også have været mere 

rationel ud fra vores rationalitetssyn. 

Hvis DTI havde brugt flere aktører, og derved havde haft flere alternativer at vælge imellem, kunne 

de naturligvis stadig have valgt den samme løsning. Denne løsning ville så ud fra vores 

rationalitetssyn have været rationel, hvis den havde været den bedste løsning i forhold til de 

fastsatte mål. 

Forsigtighedsprincippet 

Storbritannien har tilsluttet sig forsigtighedsprincippet ved Maastrichttraktaten. I 

Maastrichttraktaten står der, at ”Fællesskabets politik på miljøområdet…bygger på 

forsigtighedsprincippet og princippet om forebyggende indsats, princippet om indgreb over for 

miljøskader fortrinsvis ved kilden og princippet om, at forureneren betaler” 264 . 

Forsigtighedsprincippet er et princip for hvorledes miljøpolitik skal føres. Det benyttes i tilfælde 

der er svære at kvantificere, hvor sammenhængen mellem årsag og virkning ikke kan fastlægges 

eller hvor de videnskabelige data er ufuldstændige, foreløbige eller usikre. Da oplysningerne fra 

Shell i BPEO og Impact Hypothesis virker meget ufuldstændige og usikre mener vi, at DTI burde 

have erkendt sin manglende viden på området. Derfor burde DTI, i stedet for at give en tilladelse 

på baggrund af rapporterne, have benyttet forsigtighedsprincippet og forsøgt at skaffe yderligere 

oplysninger, før de gav en tilladelse til at dumpe Brent Spar. Da forsigtighedsprincippet bland 

andet bygger på princippet om et indgreb overfor miljøskader ved kilden, tydeliggøres det at DTI 

ikke har benyttet princippet. Ved en dumpning af Brent Spar ville der netop skabes en ny 

forureningskilde. 

Magt 

Følgende diskuteres hvordan de forskellige magtdimensioner er blevet anvendt i 

beslutningsprocessen. 

Institutionel magt 

Det kan ikke undgås, at der foregår en institutionalisering i en institution. Den institutionelle magt 

er underlagt en fælles forståelsesramme i institutionen. Magtudøvelsen foregår dermed gennem 

institutionens fælles forståelse for, hvordan man bør agere. Først og fremmest har den 

institutionelle magt i forbindelse med Brent Spar casen betydet, at formen på beslutningsprocessen 

har været fastlagt på forhånd. Det vil sige, at Shell har skullet udforme en BPEO, med dennes krav 

til hvilke interesser, der skal lægges vægt på. BPEO rapporten har status af et officielt dokument, 

der konkluderer hvilken løsning, der vil være den objektivt bedste. Desuden skulle Shell, ifølge 

BPEO’en, udforme en vurdering af hvilke økologiske påvirkninger, der kan ske ved deres 

foretrukne metode til at afskaffe Brent Spar. Den institutionelle magt i Brent Spar casen har dermed 

betydet, at der ikke har været et sagligt, økologisk sammenligningsgrundlag mellem de alternative 

løsningsmuligheder til bortskaffelsen af opbevaringsbøjen. Desuden har institutionaliseringen 

betydet at dumpningsalternativet, som vi har omtalt det i den naturfaglige kritik, ikke er blevet 

undersøgt ud fra en udelukkende saglig metode og at DTI ikke har følt det nødvendigt at få nogle 

uafhængige videnskabsmænd til at undersøge Shells rapporters objektivitet. Hvis Shell ikke havde 

fået nogle retningslinier af DTI, til hvordan de skulle søge om tilladelse til en dumpning af Brent 

Spar, havde DTI måske følt det nødvendigt at få nogle uvildige videnskabsmænd til at undersøge 

de miljømæssige konsekvenser af dumpningen og de andre bortskafningsalternativer. 

264 Ministerrådet (1992), Afsnit XVI, Artikel 130 R, stk. 3 

– 48 –

Bevidsthedskontrollerende magt 

I modsætning til den institutionelle magt, hvor magten bliver udøvet af en fælles forståelsesramme, 

bliver bevidsthedskontrollerende-, indirekte-, og direkte magt alle udøvet af aktører. 

Gennem BPEO’en og Impact Hypothesis kan Shell have udøvet bevidsthedskontrollerende magt 

(gennem det bevidsthedskontrollerende filter, se figur 30) ved at påvirke DTI, så DTI’s oplevede 

interesser stemte overens med Shells virkelige interesser. Det vil sige, at Shell ved manipulation 

kan have formet DTI’s ønsker og mål. Det er dog stort set umuligt at definere DTI’s virkelige 

interesser, da det forudsætter, at de vil kunne sættes i en autonom situation, hvor de hverken vil 

blive påvirket af Shell eller af strukturer i DTI’s omverden. Det er ikke tænkeligt at en sådan 

situation vil forekomme, da de interesser en aktør eller institution oplever, er et øjebliksbillede af 

en interesseudviklingsproces, der er startet ved individets og institutionens fødsel og som vil 

fortsætte livet ud. Da vi dermed ikke kan definere hvilke interesser DTI ville have haft, hvis de selv 

havde udformet rapporterne, kan vi ikke med sikkerhed sige at Shell gennem rapporterne har 

udøvet bevidsthedskontrollerende magt overfor DTI, men blot at der er en sandsynlighed for at 

denne påvirkning har fundet sted. 

BPEO’en og Impact Hypothesis har også fungeret som en konfliktdæmpende mekanisme for DTI, 

SOAEFD og HMIPI. Rapporterne har, ved at tilbyde en løsning, afskaffelsen af Brent Spar, på de 

usikkerheds- og konfliktproblemer, der eksisterer i DTI’s interessekompleks 265 , kontrolleret og 

reguleret deres bevidsthed om spektret for mulige organisatoriske forandringer. Disse forandringer 

kunne indebære, at DTI ville søge viden fra uafhængige og ikke implicerede parter, så som 

videnskabsmænd, hvorved casen ville blive gennemdiskuteret mellem flere forskellige aktører og 

dermed ville beslutningsprocessen være blevet mere åben. Hvis dette havde været tilfældet ville 

der, i vores øjne, have været et grundlag for, at beslutningsprocessen havde forløbet mere 

demokratisk og retfærdigt og at beslutningen dermed ville have været truffet på et mere sagligt 

grundlag, end hvad der var tilfældet. 

Indirekte magt 

Det eneste tidspunkt i beslutningsprocessen omkring Brent Spar, hvor der kan være foregået en 

form for indirekte magt, er når beslutningsarenaen, DTI, gennem det problemregulerende filter (se 

figur 30) har stillet krav til deltagerne ved at kræve, at de rapporter der søgte opmærksomhed på 

beslutningsarenaen skulle opfyldte de procedurekrav som BPEO’en stillede. Der har i disse krav, 

ud over de før omtalte krav om at rapporterne skal indeholde både miljømæssige-, økonomiske- og 

sociale aspekter, formentlig også været nogle uformelle krav til deltagernes formuleringsevne og 

energi. På denne måde har der ikke været lige kår for alle deltager, hvis disse for eksempel kun har 

haft en viden indenfor de miljømæssige aspekter har de ikke uafhængigt kunne henvende sig til 

beslutningsarenaen. Der kan således i Brent Spar casen være gået en masse viden tabt, der ellers 

kunne have været et nyttigt grundlag til at foretage en mere objektiv og saglig beslutning. Hvis DTI 

ikke havde stillet nogle krav til deltagerne, ville en inddragelse af en sådan viden dog stadig ikke 

have været medinddraget i beslutningsprocessen, da denne foregik som en lukket beslutning. 

Direkte magt 

For at der kan være tale om direkte magt er der nogle forudsætninger der skal opfyldes: 

- Beslutningsarenaen skal kunne fastslås. I Brent Spar casen er beslutningsarenaen fastslået 

som DTI da det er dem der i sidste ende træffer beslutningen. Det har dog, i beslutningen 

om dumpningen af opbevaringsbøjen, været nødvendigt at inddrage tilladelserne fra 

SOAEFD og HMIPI som to selvstændige beslutningsprocesser med disse to 

administrationer som de fastslåede beslutningsarenaer. 

- Sagen skal fastslås til et afgrænset problem. I DTI-beslutningsarenaen er sagen fastslået til 

at være hvordan Shell skal bortskaffe Brent Spar. I SOAEFD-beslutningsarenaen er sagen 

265 Interessekomplekset kan indebære DTI’s kompleks om hvordan de skal vægte mellem varetagelsen af 

miljømæssige-, økonomiske-, sociale interesser og så videre. 

– 49 –

fastslået til om en dumpning af bøjen kan godkendes ud fra fiskeri- og miljøhensyn. Og i 

HMIPI-beslutningsarenaen er sagen fastslået til om en dumpning af bøjen kan godkendes 

ud fra de radioaktive hensyn. 

- De trufne beslutninger skal være så konkrete at de ikke kan fortolkes forskelligt i 

udførelsesfasen. Beslutningerne om at dumpningen opfylder SOAEFD og HMIPI’s krav 

om henholdsvis miljø- og fiskerihensyn samt radioaktive hensyn, må siges kun at kunne 

fortolkes på denne ene måde, da disse er nej/ja spørgsmål. Beslutningen om at dumpe 

Brent Spar på dybhavet må ligeledes siges at være så konkret, at den ikke kan fortolkes 

forskelligt i udførelsesfasen. 

- Magtudøvelsen skal kunne bestemmes i tid og rum. I beslutningsarenaerne har Shell som 

deltager, gennem diverse rapporter udøvet en direkte magt overfor DTI, SOAEFD og 

HMIPI. Denne magtudøvelse er således foregået i beslutningsarenaerne fra 1992, hvor 

DTI første gang modtog en rapport fra Shell, til 1995 hvor beslutningen blev truffet. 

Som omtalt ovenfor har Shell, gennem diverse rapporter udøvet en direkte magt overfor DTI, 

SOAEFD og HMIPI. Grunden til at Shell overhovedet har kunne udøve direkte magt overfor 

administrationerne er, at Shell har været administrationerne overlegen via sine magtressourcer. 

Disse magtressourcer har i Brent Spar casen været position, økonomi og viden. Shell er 

positionsmæssig overlegen ved at de råder over en stor del af Storbritanniens arbejdspladser, samt 

at de har en stor omsætning og dermed betaler meget i skat til staten og derigennem DTI, SOAEFD 

og HMIPI. Økonomisk er Shell administrationerne overlegne, ved at virksomheden først og 

fremmest er en stor multinational, kapitalstærk virksomhed, der selv kan bestemme hvad de bruger 

deres kapital til, hvorimod administrationerne skal stå til regnskab overfor den britiske regering og 

dermed samfundsborgerne. Shell har skaffet sig den vidensmæssige overlegenhed ved at inddrage 

eksperter i form konsulentfirmaer. Blot fordi denne viden er skaffet gennem eksperter, er det langt 

fra ensbetydende med at denne viden er objektiv og saglig. Da eksperterne er ansat af Shell, er 

disse i et afhængighedsforhold til Shell og det kan derfor være svært for eksperterne at opretholde 

sin”neutrale”, professionelle status. Dette giver sig til kende i at vi i vores naturfaglige gennemgang 

på nogle områder er kommet frem til nogle andre resultater end dem der fremgår i BPEO’en og 

Impact Hypothesis. Disse rapporter kan derfor ikke siges at være fuldt ud objektive og saglige, 

hvilket selvsagt er problematisk, da det kun er disse, der lægges til grund for beslutningen om 

dumpningen. Da Shell således har været administrationerne overlegen, har Shell haft mulighed for 

at udøve direkte magt overfor administrationerne gennem sine rapporter og de personlige møder 

som Shell og DTI har holdt. Shell har gennem disse kunnet få administrationerne til at træffe en 

beslutning der godkender en dumpning af Brent Spar hvilket måske ellers ikke ville være sket. Det 

er dog vanskeligt at sige noget om hvilken beslutning administrationerne ville have truffet, hvis de 

ikke var blevet påvirket af Shell. Det kan dog tænkes at administrationerne i denne situation havde 

truffet de samme beslutninger, da staten som helhed har en interesse i at Shell får de lavest mulige 

udgifter ved bortskafningen af Brent Spar da staten ellers skulle have betalt 75 % af udgifterne som 

skattelettelser. 

Som vi har omtalt tidligere, foregår den direkte magt som en relation mellem aktørerne. Dette kan 

betyde at DTI, SOAEFD og HMIPI kan have føjet sig for Shells ønsker i Brent Spar casen, fordi 

Shell således i fremtiden vil komme til at skylde administrationerne noget,s eller at 

administrationerne måske allerede har skyldt Shell noget fra fortidige relationer. 

– 50 –

Konklusion 

Gennem Brent Spar casen har vi belyst at en demokratisk funderet beslutningsproces ikke behøver 

at være foregået demokratisk. I vores analyse er vi kommet frem til, at der ikke altid er en bred 

deltagelse i en demokratisk funderet beslutningsproces, og at beslutningen dermed bliver truffet 

gennem en lukket proces. Dette mener vi skader demokratiet. Denne svækkelse af demokratiet, 

gennem en lukket beslutningsproces, kan betyde, at områder som økonomi og relationer mellem de 

implicerede aktører vejer tungere end miljøhensyn. 

Vi har endvidere via vores casestudie vist, at der under en demokratisk funderet beslutningsproces 

bliver udøvet mange forskellige former for magtpåvirkninger. Disse magtpåvirkninger kan være 

medvirkende til, at der i en demokratisk funderet beslutningsproces bliver truffet en beslutning, 

hvor de negative konsekvenser for miljøet negligeres. Det kan ske hvis, magtinstanser får en større 

indflydelse på beslutningsprocessen end objektive argumenter. 

Hvis en beslutningsproces ikke udføres demokratisk og den yderligere er blevet manipuleret af 

magtudøvelse, kan det meget vel betyde at processen ikke er forløbet rationelt. 

Det vil sige at hvis en demokratisk funderet beslutningsproces negligerer miljøhensyn gennem 

magtudøvelse og mangel på demokrati samt rationalitet, kan det give negative konsekvenser for 

miljøet. 

– 51 –

Litteraturliste 

Andersen, Erik Strandgaard; Jespergaard, Poul; Østergaard, Ove Grønbæk: Databog fysik kemi, F 

& K forlaget, København N, 1992 

Andersen, Heine; Kaspersen, Lars Bo (red): Klasssik og Moderne Samfundsteori; Hans Reitzels 

Forlag; København; 2000 

Andersen, Jørgen Goul; Christiansen, Peter Munk; Jørgensen, Torben Beck; Togeby, Lise; 

Vallgårda, Signild: Den demokratiske udfordring; hans Reitzels forlag; København; 1999 

Andersen, Jørgen Goul; Torpe, Lars; Andersen, Johannes: Hvad folket magter; Jurist- og 

Økonomforbundets forlag; København; 2000 

Anonym: Bottom Water; Encyclopædia Britannica Online; 

http://80-search.eb.com.molly.ruc.dk/eb/article?eu=16095; 29. november 2003 

Bakalus, Silla; Larsen, Rune F.; Nielsen, Laust C.P.S.; Dahl, Mads-Peter Jakob: Den Miljørigtige 

Øresundsbro? Et projekt der sætter fokus på naturvidenskabens rolle i beslutningsprocessen om 

Øresundsbroen; Roskilde Universitetscenter; Roskilde; 2002 

Becker-Christensen, Christian: Politikens Nudansk Ordbog med etymologi; Politikens Forlag; 

København; 2001 

Bentley, Babette Io; Minter, Michael; Kipling, Thomas; Rasmussen, Jens Falck; Svendsen, Dorthe; 

Rasmussen, Trine: Øresundsbroen – bygget bliver den jo!; Roskilde Universitetscenter; Roskilde; 

1995 

Bohn, Lars: magt og Demokrati; Grus; nr. 67; 2002 

BPEO: Brent Spar Abandonment BPEO; Rudall Blanchard Associates Ltd; 1994 

Brüel, Sven; Nielsen, Niels Åge: Gyldendals Fremmedordbog, 10. udgave; Gyldendal; København; 

1987 

Christensen, Søren; Jensen, Poul-Erik Daugaard: Kontrol i det stille; Samfundslitteratur; 

Frederiksberg; 2001 

Connolly, Terry; Arkes, Hal R.; Hammond, Kenneth R.: Judgement and Decision Making: An 

interdisciplinary Reader 2nd Edition; Cambridge University Press; Cambridge; 2000 

DeSario, Jack; Langton, Stuart: Citizen Participation in public decision making; Greenwood Press 

Inc; Westport; 1987 

Dryzek, John S.: The politics of the Earth; Oxford University Press; Oxford; 1997 

Dunleavy, Patrick; O’Leary, Brendan: Theories of the State – The Politics of Liberal Democracy; 

The Macmillan Press Ltd.; Hampshire; 1987 

Eriksen, Erik Oddvar; Weigård, Jarle: Kommunikativt demokrati; Hans Reitzels Forlag; Bergen; 

2003 

Everaarts, J.M.; Koster, B; Fischer, C.V.; van Weerlee, E.M.: Report of the EC-JRP North Sea 

survey (2 -20 September 1996); Netherlands Institute for Sea Research; Den Burg – Texel; 1996 

Flyvbjerg, Bent: Rationalitet og magt. Bind I: Det konkretes videnskab; Akademisk Forlag A/S; 

Århus; 1991 

Gage, John D.; Tyler, Paul A.: Deep-Sea Biology; Cambridge University Press; New York; 1996 

Gage, John D; Gordon, John D M: Sound bites, Science and the Brent Spar; Marine Pollution 

Bulletin; vol. 30; No. 12; p. 772-779; Elsevier Science Ltd; Storbritannien; 1995 

Gilje, Nils; Grimen, Harald: Samfundsvidenskabernes Forudsætninger; Hans Reitzels Forlag; 

København; 2002 

Gordon, Arnold L.: Ocean; Encyclopædia Britannica Online; 


– 52 –

Grolin, Jesper; Schmidt, Dorte: På dybt vand; NOAH’s Forlag; 1985 

Harremoës, Poul; Gee, David; MacGarvin, Malcolm; Stirling, Malcolm; Keys, Jane; Wynne, Brian; 

Vaz, Sofia Guedes: Late lessons from early warnings; European Environment Agency; Office for 

official publications of the european communities; Luxembourg; 2002 

Haywood, Andrew: Politics; Palgrave Macmillan; Hampshire; 2002 

Held, David: Models of Democracy, 2nd ed; Blackwell Publishers Ltd.; Oxford; 1996 

Held, David: Models of Democracy; Blackwell Publishers Ldt.; Oxford; 1987 

Impact Hypothesis: Brent Spar Abandonment impact Hypothesis; Rudall Blanchard Associates 

Ltd; 1994 

Jensen, hans Rask: Miljødebatten, massemedierne og politisk forbrug; Samfundsøkonomen; 2002:5 

Jensen, Jens Højgaard; Levin, Charlotte; Pedersen, Katja Kamp: Studievejledningen 2003 – 2004; 

Den naturvidenskabelige basisuddannelse; Roskilde; 2003 

Jensen, Per Hedemann: Radioaktivitet og stråling - becquerel og sievert, 

http://www.risoe.dk/rispubl/NUK/nukartikler/pdfartikler/becquerel.pdf, Risø forsøgscenter, 

Roskilde, hentet fra internettet 2003 

Jespersen, Per Homann; Sørensen, Claus Hedegaard; Andersen, Jakob Finn: Trafikpolitik og 

trafikplanlægning i hovedstadsområdet; Ingeniørforeningen i Danmark; 

http://www.ida.dk/publikationer/Downloads/dokumenter/IDA_Hvidbog.pdf; 2001 

Jordan, Grant: Shell, Greenpeace and the Brent Spar; Palgrave; Houndmills; 2001 

Kelstrup, Morten; Jakobsen, Uffe: Demokrati og demokratisering – Begreber og teorier; Forlaget 

politiske studier; København; 1999 

Kester, Dana R.; Burt, Wayne V.; Capuzzo, Judith M.; Park, P. Kilho; Ketchum, Bostwick H.; 

Duedall, Iver W.: Deep-Sea Waste Disposal; John Wiley & Sons, Inc. 1985 

Knauss, J. A.: Introduction to Physical Oceanography, Prentice Hall, New Jersey, 1997 

Kommisionen for de europæiske fællesskaber: om fjernelse og bortskaffelse af nedlagte offshore 

olie- og gasinstallationer; KOM-dokumenter 49; Bruxelles; 1998 

Levinton, Jeffrey S.: Marine Biology; OXFORD UNIVERSITY PRESS; New York; 1995 

Lübcke, Poul (red): Politikkens filosofi leksikon; Politikkens forlag; København; 1998 

Løkke, Søren: Forsigtighedsprincippet og kemikliereguleringen; i Antologien Humanøkologi; red. 

Finn Arler; Aalborg Universitetsforlag; Aalborg; 2002 

Mathews, Freya: Ecology and democracy; FRANK CASS & CO. LTD. London; 1996 

Ministerrådet: Traktat om den europæiske union (Maastrichttraktaten); EF-Tidende nr. C 191 af 29. 

juli 1992; Den Europæiske Unions Forlag; Luxembourg;1992 

Ohanian, Hans C.: Physics; W. W. Norton & Company Inc.; New York; 1989 

Olsen, Johan P.: Politisk Organisering – Organisasjonsteoretiske synspunkter på folkestyre og 

politisk ulikhet; Universitetsforlaget; Bergen; 1978 

Patin, Stanislav: Environmental Impact of the Offshore Oil and Gas Industry; EcoMonitor 

Publishing; East Northport; 1999 

Pedersen, Mogens N.; Goldmann, Kjell; Østerud, Øyvind: Leksikon i Statskundskab; Akademisk 

forlag; København; 1997 

Petersen, Liselotte M.: netværksstyring og biodiversitetsbevarelse på lokalt niveau; Roskilde 

Universitetscenter; Roskilde; 2002 

Rice, Tony; Owen, Paula: Decommissioning the Brent Spar; E & FN Spon; New York; 1999 

Ritzer, George: Sociological Theory, 4th ed.; The McGraw-Hill companies, Inc; New York; 1996 

– 53 –

Rose, Chris: Consequences of the Brent Spar Victory; London; Greenpeace press; 1998 

Rudén, katinka Ruud; Lindvang, Christine Deodata; Venderby, Christian; Christensen, Katrine 

Birkedal: Dåseskjul; Roskildeuniversitetscenter; Roskilde; 1999 

Sverdrup, Harald Ulrik; Fleming, Richard Howell; Barnes, Clifford A; Broadus, James M; 

LaMourie, matthew J: Atlantic Ocean; Encyclopædia Britannica Online; 


Thurman, Harold V.: Introductory Oceanography; Macmillan Publishing Company; Englewood 

Cliffs; 1994 

Wilson, David; Aumonier, Simon; Gandy, Simon; Ramsay, Roy; Aston, Stephen; Patterson, 

Pamela: BPEO - Decision Makers' Guide; Environment and Heritage Service; Belfast; 2001 

– 54 –

Demokrati, Rationalitet og magt i en miljøpolitisk beslutningsproces

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?