Views
5 years ago

GISP nr. 140, November 2009 - Emu

GISP nr. 140, November 2009 - Emu

Dansk idræt og

Dansk idræt og jødepolitikken 22 Davidstjerne kontra Hagekors: Dansk idræt og jødepolitikken Af: Hans Bonde, Professor ved Institut for Idræt, KU Under besættelsen arrangerede Dansk Idræts-Forbund (DIF) en lang række landskampe med besættelsesmagten, der politiserede uhæmmet i idrætsarenaen. I praksis kom DIF til at acceptere konsekvenserne af tyskernes racepolitik ved at måtte stille op uden de stærke jødiske brydere og fægtere ved landskampe. Historien om de danske jøder er derfor ikke kun den heroiske redning af de jødiske flygtninge i oktober 1943, men har andre facetter herunder også DIFs nægtelse af at underskrive protesten mod jødeforfølgelserne i oktober 1943 på trods af, at DIFs egen jødiske medlemsforening måtte flygte over hals og hoved fra den nazistiske jødepolitik. Det tyske landshold i Idrætsparken juni 1939 Den 30. november og 1. december 1940 var der fægtelandskamp i København. Traditionelt havde England været en vigtig modstander, men under besættelsen blev der for første gang arrangeret en fægtelandskamp mod Tyskland. På forhånd var danskerne spået meget ringe chancer, for tyskerne stillede med kvindelige og mandlige fægtere, der alle kunne fremvise respektindgydende resultatlister med flere placeringer ved OL og verdensmesterskaber, og flere af danskernes bedste jødiske kort deltog slet ikke. Tilstedeværende ved stævnet var SS-general og chef for sikkerhedspolitiet Reinhard Heydrich, der - ud over lidt senere at være arkitekten bag Wannsee-konferencen den 20. januar 1942 med dens Endlösung af jødespørgsmålet - i september 1939 havde fingeret det polske angreb på en tysk radiostation der gav Hitler påskuddet til angrebet mod Polen. Han blev efterfølgende udnævnt som leder af Rigsprotektoratet Böhmen und Mähren og døde i øvrigt i juni 1942 efter et angreb af lokale partisaner, hvilket medførte en af Anden Verdenskrigs kendteste hævnaktioner hvor den tjekkiske landsby Lidice blev udslettet og alle indbyggere enten dræbt eller deporteret.

Under krigen viste Heydrichs ambitiøse sportspolitiske mål sig ved hans forsøg på at blive præsident for et nyorganiseret tysk og italiensk domineret europæisk fægteforbund. Italienerne havde dog en stærk modkandidat i den tidligere olympiske mester, finansminister og IOCmedlem Paolo Thaon di Revel, hvilket blokerede Heydrichs ambitioner. Ved landskampen i Danmark var både hagekorsbanneret og Dannebrog prominent ophængt, og de tyske fægtere heilede vanen tro under Deutschland über Alles. Her skete det med front mod de danske landsholdsdeltagere der altså fik en politisk bekendelse direkte i ansigtet. På det danske hold var også den danske fægter Raimondo Carnera der i øvrigt var fætter til et af Mussolinis største sportslige trumfkort, den kolossale 204 cm. høje italienske sværvægtsbokser Primo Carnera der var ver- Fægtelandskampen december 1940 Dansk idræt og jødepolitikken densmester i 1933/1934. Raimondo Carnera var med sin underholdende og aggressive stil indehaver af 59 hold-DM inden for de forskellige fægtediscipliner og seks nordiske titler. Da Carnera i sin ungdom var italiensk statsborger, kunne han ikke deltage i individuelle danske mesterskaber hvor han derfor kun stillede op i holdkonkurrencen. I 1942 vandt han sit første individuelle danske mesterskab. Fægtning var en meget stor og feteret idrætsgren i Italien der har spillet en vigtig rolle i fægtningens historiske udvikling. Den italienske koloni i Danmark var klart profascistisk og samledes fx på den italienske ambassade for at fejre marchen mod Rom i 1922. Raimondo Carnera indgik i den italienske koloni og blev bakket op af sine landsmænd ved stævner i Danmark. En person fra Aksemagterne kunne altså godt stille op for Danmark, mens danske jøder glimrede ved deres fravær. De danske fægtere måtte stille op uden den største danske fægter gennem tiderne, den jødiske mesterfægter Ivan Osiier som næppe selv havde lyst til at stille op mod et antisemitisk regime, men som de nazistiske sportsautoriteter også ville have haft store kvaler ved at arrangere kampe mod. Han var med ved OL i 1908, 1912, 1920, 1924, 1928 og 1932. OL i Berlin i 1936 boykottede han af politiske grunde. De danske kvinder måtte desuden stille op uden deres to stærkeste kort, mesterfægteren Grete Olsen og Karen Lachmann idet det forlød at førstnævnte ikke var i træning og sidstnævnte havde vrøvl med sin arm. En anden nærliggende grund til Karen Lachmanns fravær er, 23

GISP nr. 107, Oktober 2001 - Emu
GISP nr. 107, Oktober 2001 - Emu
Redderen nr 9 November 2009
Gasteknik nr. 5, november 2009 [PDF] - Dansk Gas Forening
Biofag nr 1 2010 - Emu
Lejepladsen nr. 13 - November 2005.pdf - DEAS
Nr. 9 ? November 2009 - Dansk Firmaidrætsforbund
Krudtslam Nr. 3-2009 - Forbundet Af Danske Sortkrudtskytteforeninger
Nr. 3 - November 2006 - Mattssons Rideklub
Gasteknik nr. 5, november 2011 [PDF] - Dansk Gas Forening
Musikbladet nr. 2 2005 - Emu
Nr. 03 november 2008/60. årgang - Dansk Byplanlaboratorium
Nr. 1 / 2009 - Mustang Club of Denmark
nr. 6/2009 - Brødremenighedens Danske Mission
Socialrådgiveren nr. 9-2009 - Dansk Socialrådgiverforening
Nimbus Skruekursus nr. 7 - Vinter 2009-2010 - Aarhuus Nimbus Klub
Socialrådgiveren nr. 16-2011 - Dansk Socialrådgiverforening
Nr. 9 november 2010 33. årgang - Redderen
Danmarks Optikerforening November 2010 Nr. 6
Søværnsorientering nr. 2 / 2009
Nr. 4 NOVEMBER 2005 32. årgang - Dragør Sejlklub
37.årgang - november 2012 - nr. 3 - HGI Nyt
Nr. 4 - 28. årgang November 2006 (109)