investering - Danske Bank

emerging Markets
dekobling og globalisering
en ny undersøgelse af iMF peger på, at emerging Markets, der har nydt godt af globaliseringen,
også er i stand til i betydeligt omfang at køre deres eget løb.
»Når USA nyser, bliver resten af verden
forkølet«, lyder et gammelt ordsprog
i den finansielle og økonomiske
verden. Sandt er det, at sådan har det
faktisk været i mange år. USA er verdens
suverænt største økonomi, og har
i mange år været vækstlokomotivet i
den globale økonomi på godt og ondt.
Når det er gået godt, har de forenede
stater trukket resten af verden med op.
Og når det er gået skidt, er det også
gået ud over alle de andre. Men er det
stadig sandt?
Umiddelbart skulle man jo tro det.
Hvor de mere fremtrædende udviklingsøkonomier,
kaldet Emerging Markets,
i starten af 90’erne ikke spillede
den store rolle i verdensøkonomien, er
situationen væsentlig anderledes i dag.
De har nemlig i høj grad nydt godt af
den globalisering, der er accelereret
voldsomt i det seneste årti. Men mere
globalisering betyder vel også at verdens
lande svinger endnu mere i takt?
Ikke nødvendigvis ifølge Cigdem
Akin og Ayhan Kose, to økonomer fra
IMF (Den Internationale Valutafond),
som i en ny rapport netop præsenterer
en undersøgelse, der peger på, at man
både kan have globalisering og dekobling
på samme tid.
De to økonomer har undersøgt 106
lande, opdelt i hhv. udviklede lande,
udviklingsøkonomier og lavindkomstudviklingsøkonomier
(som er mindre
integreret i verdensøkonomien). Derefter
har de målt, hvordan korrelationen
mellem økonomierne har ændret sig i
takt med øget samhandel.
Konklusionen er, at væksten de udviklede
lande imellem er blevet mere
synkroniseret og det samme gælder i
34 investering · APriL 2008 · dAnske bAnk
udviklingsøkonomierne. Men den økonomiske
aktivitet i udviklingsøkonomierne
er noget anderledes end i de
udviklede lande. Eller sagt med andre
ord: De rige landes påvirkning af udviklingsøkonomierne
er faldet drastisk.
Umiddelbart overraskende da mere
globalisering jo ifølge logikken burde
indebære, at vi er mere og mere i samme
båd. Men dette klassiske ræsonnement
hviler på en antagelse om, at de
fattige lande især eksporterer til de
rige. Og det er forkert.
Kendsgerningen er nemlig, at udviklingsøkonomiernes
handel med hinanden
er vokset hurtigere og nu tegner sig
for over halvdelen af deres samlede eksport.
Emerging Markets som helhed eksporterer
fx mere til Kina end til USA.
En del af forklaringen på dette er
dog, at det afspejler, at Kina importerer
mange halvfabrikata for derefter at eksportere
færdigvarerne til USA og derfor
vil være udsat for svagere vækst i
verdens største økonomi. Men en undersøgelse
af analyseinstituttet BCA
Research peger ifølge tidsskriftet The
Economist på, at asiatisk eksport til
Kina i stigende grad er drevet af Kinas
indenlandske efterspørgsel. Hvilket
også afspejles i, at en stigende andel af
udviklingsøkonomiers eksport består
af råvarer solgt til Kina.
En anden forklaring på, hvorfor globalisering
og dekobling ikke er modstridende
størrelser er, at flere åbne
økonomier ikke blot har øget de fattige
landes handelsomfang, men også stimuleret
deres produktivitetsvækst og
dermed også indkomst og forbrug. I
2007 steg den reale indenlandske efterspørgsel
i udviklingsøkonomierne med
gennemsnitligt otte pct. – næsten fire
gange så meget som i de rige lande.
En alvorlig recession i USA kan naturligvis
stadig gøre ondt på udviklingsøkonomierne,
hvis råvarepriserne
kollapser, dollaren fortsætter sit fald,
aktiemarkederne styrtdykker og sender
forbruger- og erhvervstilliden i bund.
Men udviklingsøkonomierne har aldrig
tidligere haft samme mulighed for
selv at bruge deres finans- og pengepolitik
som stødpuder for deres økonomier.
Før i tiden, hvor de var nettolåntagere
i udlandet, forsvandt kapitalen i
stor stil hver gang, der var global krise
og risikoaversionen steg – hvilket
tvang regeringerne til rentestigninger
og finanspolitiske stramninger.
Der er stadig økonomier med store
eksterne underskud og afhængighed af
udenlandsk kapital såsom Sydafrika,
Tyrkiet, Ungarn m.fl. – og de er særdeles
sårbare i den aktuelle situation (se s.
4-7). Men mange udviklingsøkonomier
har en anderledes gunstig position med
store overskud på betalingsbalancen og
store valutareserver, budgetoverskud (eller
tæt på balance) – og det giver mulighed
for at bruge finanspolitiske stimulanser,
hvis det er nødvendigt.
I øvrigt kan man få et vist indtryk af
dekoblingen i den globaliserede verden,
hvis man kaster et blik på USA –
landet, som er roden til det aktuelle
onde i verdensøkonomien p.t. Her
overraskede store selskaber som Coca
Cola, IBM og DuPont med bedre indtjening
end ventet i regnskaberne for 4.
kvartal trods markant nedgang i hjemlandet.
Forklaringen var en overraskende
stærk fremgang i salget til
Emerging Markets.