Ansøgning vedr. screening af biogasanlæg ved Andi - Djurs Bioenergi

djursbioenergi.dk

Ansøgning vedr. screening af biogasanlæg ved Andi - Djurs Bioenergi

Djurs Bioenergi A.m.b.a.

Ansøgning om VVM-screening af nyt

biogasanlæg ved Andivej nord for Mørke

i henhold til Samlebekendtgørelsens §3 stk. 2


Indholdsfortegnelse

1. OPLYSNINGER OM ANSØGER OG EJERFORHOLD 2

1.1. Ansøgers navn, adresse og telefonnummer 2

1.2. Kontaktperson 2

2. ANLÆGSPLACERING 2

3. ANLÆGSBESKRIVELSE 3

4. HÅNDTERING PÅ ANLÆGGET 3

5. DRIFTSTIDER 4

6. TRANSPORT 4

7. PÅVIRKNINGER PÅ MILJØET FRA BEHANDLINGSANLÆGGET 6

8. NÆRINGSSTOFBALANCE 8

Bilagsfortegnelse:

1. Oversigtsplan

2. Situationsplan

3. 3D-tegning

4. Visualisering

5. Procesdiagram biogasanlæg

6. Vurdering af miljøforhold for landbrugene

7. Oversigt over tilsluttede landbrug

8. Prospekt

Side 1 af 8


1. Oplysninger om ansøger og ejerforhold

1.1. Ansøgers navn, adresse og telefonnummer

Djurs Bioenergi A.m.b.a.

c/o Brandstrup Consult

Kattegatvej 3

8500 Grenaa

tlf.: 8630 1755

E-mail: sbrandstrup@stofanet.dk

CVR-nr.: 27394175

Formand:

Bestyrelsen er ikke konstitueret efter generalforsamling d. 27. februar 2007.

Se konstituering efter bestyrelsesmøde d. 15. marts på www.djursbioenergi.dk

Ansøger er ejer af anlægget.

1.2. Kontaktpersoner

Per Alex Sørensen (ingeniør)

PlanEnergi

Jyllandsgade 1

9520 Skørping

Tlf.: 9682 0402

Fax: 9839 2498

E-mail: pas@planenergi.dk

Carsten Wolff Hansen (konsulent)

Sekshøjvej 3, Fannerup Mark

8500 Grenaa

Tlf.: 8633 9001 og 2482 9601

E-mail: cwh@landboforening.dk

2. Anlægsplacering

Ansøgningen omhandler VVM-screening af et biogasanlæg, placeret ca. 6 km nord for Mørke

ved Andivej (nr. 59, 8544 Mørke, Matrikel nr. 5n, Bendstrup, Hvilsager sogn). Anlægget placeres

på et areal på 12 ha opkøbt til formålet. En del af arealet er en tidligere grusgrav. Der foreligger

en betinget købsaftale med ejeren.

Årsagerne til den ønskede placering er:

• at der er god afstand til naboer

• placeringen er central i forhold til gylleressourcerne

Side 2 af 8


• der er gode tilkørselsforhold

• anlægget kan delvist indpasses landskabeligt

• rimelig afstand til Hornslet, hvor størsteparten af biogassen skal omsættes

En række andre placeringsmuligheder har været undersøgt. F.eks. ved rensningsanlægget ved

Mørke. Denne er imidlertid blevet fravalgt pga. tilkørselsforhold (en stor del af gylle skulle

transporteres gennem den nordlige del af byen) og for kort afstand til byen. En anden lidt længere

nordligt ved Syvveje blev opgivet, fordi ejeren ikke ønskede at sælge til Djurs Bioenergi.

3. Anlægsbeskrivelse

Situationsplanen i bilag 2 viser et eksempel på placering af de enkelte anlægsdele. Det skal understreges,

at formålet med illustrationen er at vise størrelsesforholdet. Det er således ikke den

endelig løsning, der er vist. Dels er logistikken endnu ikke optimeret, og dels skal der tages landskabelige

hensyn, når endelig tankplacering mv. skal fastlægges. Foruden de på situationsplanen

viste elementer skal der afsættes plads til plansiloer (i alt ca. 4.000 m 2 ).

Anlægget består af fælles fortanke til gylle, fastmøg/dybstrøelse, fedt og spøl samt 4 identiske

linier med hver 1 reaktor og 1 efterlagertank. Reaktorerne er 17-19 m høje og har en udvendig

diameter på ca. 17 m. Efterlagertankene er 14-16 m høje (incl. overdækning som samtidigt fungerer

som gaslager) og har en udvendig diameter på ca. 30 m. I bilag 3 er anlægget vist som 3Dtegning

og i bilag 4 er anlægget visualiseret (foreløbig Grenå-anlægget, der er visualiseret).

Der etableres gasledning til Hornslet, hvor der efter nærmere aftale med Varmeplan Århus etableres

motorhus ved et passende tilslutningssted på fjervarmeledningen. Biogassen omsættes i

motorgeneratoranlægget og overskudsvarmen, ca. 16.000 MWh, sendes ind på Varmeplan Århus’

ledningsnet via varmevekslere.

4. Håndtering på anlægget

Procesdiagram er vedlagt som bilag 5.

Anlægget tilføres:

• gylle, som tilføres med tankbil og aflæsses i læsse/losse-hal til fortank

• fast møg/dybstrøelse, som tilføres i lukkede containere og aflæsses i lossehal til tiptank

• energiafgrøder, som tilføres i containere og placeres i plansilo

• evt. industriaffald og biogaspulp, som tilføres med slamsuger eller tankbil til lukket tank

• spøl, som tilføres med tankbil fra spritfabrikken i Grenå

Biomasserne blandes, idet ensilage tilføres via doseringsmixer og øvrige biomasser pumpes til

doceringssystem/opvarmningsmodul og opvarmes til 70 o C i 1 time, hvorefter der batchvis

pumpes til en af reaktorerne, der drives termofilt ved 48-53 o C. Fra reaktorerne pumpes produktet

til kombinerede gas/efterlagertanke, der drives mesofilt ved 25-35 o C. Gas lagres i gaslagrene

over det afgassede produkt i gas/efterlagertankene. Gassen ledes herfra via svovlrensetanken til

gasmotoren på anlægget eller pumpes via gasledning til motor opstillet i motorhus i Hornslet.

Side 3 af 8


Det afgassede produkt læsses på tankbil i læsse/lossehal og returneres til de tilsluttede landbrug.

Pålæsningen sker ved at suge/pumpe biomassen fra efterlagertanken til tankbilen.

5. Driftstider

Anlægget er i drift 24 timer i døgnet, hele året, dvs. også på lørdage og søn- og helligdage. Til-

og frakørsel sker primært på hverdage kl. 7 - 18.

Driften udføres i henhold til arbejdsforskrifter og instruktioner for eksternt personale. Dette materiale

forefindes til enhver tid på anlægget.

6. Transport

Følgende mængder pumpes/læsses på anlægget pr. døgn (årsgennemsnit).

Biomasse Tons pr døgn

Gylle og dybstrøelse 490

Industriaffald (10)

Energiafgrøder 60

Biogaspulp 10

Spøl 55

Biomasse der kræver kørsel = 615 tons pr døgn. + (10 tons). = 625 tons

( ) = mængden er ikke pt. til rådighed, men vil blive forsøgt skaffet

Transport af biomasse foregår således:

Gylle

Indtransporten af gylle foregår med 30 tons tankbiler. Transporten er jævnt fordelt over 253 arbejdsdage.

I alt 22 kørsler pr. arbejdsdag (frisk gylle ind – afgasset ud).

Dybstrøelse

Transporten af dybstrøelse foregår ligeledes jævnt over året. Transporten forventes at ske med

containerbiler, der transporterer dybstrøelsen fra landbrugene til anlægget med ca. 30 tons pr

kørsel. Mængden vil give anledning til 1 kørsel pr. arbejdsdag.

Energiafgrøder

Transporten foregår i høstsæsonen dvs. fra juni til november med hovedvægten i septemberoktober.

En mindre del af afgrøderne anvendes i frisk tilstand (f.eks. græs), men hovedparten

transporteres frisk til anlægget, ensileres i plansiloer og bruges året rundt i biogasprocessen.

Høstsæsonen er på ca. 5 mdr. med ca. 26 arbejdsdage pr. måned. Der transporteres ca. 30 tons

energiafgrøde pr. kørsel i containere. I perioden juni-august antages gennemført ca. 4 transporter

pr. arbejdsdag. I september-oktober øges antallet til 17 pr. arbejdsdag, når majs, efterafgrøder

etc. skal høstes og ensileres.

Side 4 af 8


Nedenstående skema illustrerer indtransport af biomasse i tons pr. dag i løbet af året.

Der er regnet med 253 arbejdsdage til gylle og dybstrøelse, og 129 dage til energiafgrøder.

Biomasse Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec

Gylle 682 682 682 682 682 682 682 682 682 682 682 682

Dybst.

Slam

Industri

24 24 24 24 24 24 24 24 24 24 24 24

Energiafgrøder

Pulp

Spøl

117 117 117 526 526

Total

Antal

706 706 706 706 706 823 823 823 1232 1232 706 706

transporter

pr. arb.dag

24 24 24 24 24 27 27 27 41 41 24 24

Mængder og transporter pr. arbejdsdag

Udtransport af afgasset gylle (færdiggødning)

Al tilbagelevering af biomasse til landbrugene sker med tankbil (30 tons). Hver gang en tankbil

kører til et landbrug medbringes afgasset færdiggødning, som afleveres på gården. Efterfølgende

pumpes gylle på tankbilen, der kører den til anlægget.

I biogasprocessen reduceres tørstofmængden med ca. 45 %. Mængden, der skal tilbage til landbrugsjorden

reduceres derfor også og bliver i gennemsnit ca. 600 tons pr døgn. Det svarer til 20

kørsler med tankbil pr døgn, eller ca. 29 transporter pr. arbejdsdage i gennemsnit.

Kørselsmængderne, som er angivet ovenfor, er maksimale. Mængderne vil i driftsfasen blive reduceret

fordi de yderste gylleleverandører med fordel vil kunne få separeret gyllen på ejendommen,

således at kun fiberdelen behandles på biogasanlægget. Det forventes at kunne blive tilfældet

for ca. 30.000 tons gylle årligt, hvoraf en fiberfraktion på ca. 3.500 tons skal indtransporteres

på samme måde som fast møg/dybstrøelse.

Mindre transport i lokalområdet

En meget stor del af den transport, der i dag foregår mellem forskellige landbrug i udbringningssæsonen

bortfalder, idet tilbageleveringen af afgasset gylle vil ske til slutbruger. Dvs. at en stor

del af den sæsonbetonede og langsomkørende traktortransport med gylle vil blive afløst af tankbilstransport

og fordelt over hele året.

Tilkørselsveje til anlægget

Til og frakørsel fra biogasanlægget sker primært ad Randersvej ( → Andivej → Biogasanlæg).

Ca. 300 t gylle tilføres pr dag fra nord og ca. 80 t pr. dag fra syd. Herudover tilføres ca. 85 t pr

dag via Andivej fra vest.

Etableres decentral separering af 30.000 tons, reduceres antallet af til- og frakørsler af gylle. Til

gengæld forøges tilkørslen med dybstrøelse til 1½ kørsel pr. arbejdsdag, ligesom tilførslen af andre

biomasser, spøl og energiafgrøder, vil være de samme.

Side 5 af 8


7. Påvirkninger på miljøet fra behandlingsanlægget

Det bemærkes, at endelige oplysninger om miljøpåvirkninger vil fremgå af Miljøansøgningen for

anlægget, der vil blive udarbejdet sideløbende med den endelige VVM-ansøgning.

Støj

Leverandører forpligtes til at sikre at anlæggets bidrag til støjniveauet i omgivelserne ikke overskrider

følgende støjkrav:

Tidsrum/Områdetype

(faktisk anv.)

Områdetype (faktisk anvendelse)

1. Erhvervs- og industriom-

råder

5. Boligområder for åben og

lav boligbebyggelse

Mandag – fredag

kl.07.00-18.00 lørdag

kl. 07.00-14.00

Mandag – fredag

kl. 18.00-22.00

lørdag kl. 14.00-22.00

søn- og helligdag

kl. 07.00-22.00

Alle dage

kl. 22.00-07.00

70 70 70

45 40 35

Støjkrav (DB) til anlægget jfr. Miljøstyrelsens Vejledning nr. 5 1984 om ekstern støj fra virksomheder.

Støj- og vibrationsdæmpende foranstaltninger

Støjende anlæg placeres indendørs og der etableres tilstrækkelig vibrationsdæmpning på motorer.

Støj fra afkast

Alle afkast dimensioneres til en lufthastighed på under 20 m/s, så der vil ikke være luftstøj af betydning.

Det vil være et krav til leverandøren, at motorerne ikke må medføre en overskridelse af

støjkravene.

Støj fra transport

Transport omfatter tilkørsel af råmaterialer og bortkørsel af gødningsstoffer. Transport finder

primært sted i dagtimerne på hverdage.

Emission fra kraftvarmeanlæg.

Der etableres en skorsten, som normalt er afkast fra biogasmotorer. Emission fra kraftvarmeanlægget

er:

Motorer

Biogas

mg/Nm 3 ved 5% ilt

NOx

1000

CO 1200

Side 6 af 8


Afkast fra kraftvarmeanlæg etableres med 14 m høj skorsten

Lugt

Der udarbejdes en strategi for bekæmpelse af lugt. Af- og pålæsning af gylle og andre biomasser

foregår i lukkede bygninger under effektiv ventilation. Desuden ventileres alle tanke og andre

steder, hvor der kan emittere lugt, konstant med styring af ventilationsmængde efter aktivitetsgrad.

Udsugning fra bygninger og tanke renses i et biofilter og afkast herfra afledes via skorsten.

(jf. situationsplanen, bilag 2 og procesdiagram, bilag 5).

Lugt fra anlægget overstiger under normal drift ikke 5 LE i byområder og 10 LE i det åbne land,

jf. Vejledning nr. 4 1985 om begrænsning af lugt fra virksomheder.

Lugt og ammoniak

Der afgives i øvrigt begrænsede lugtemissioner. Der kan dog forekomme udslip fra sikkerhedsventiler

på lagertanke. Der forventes kun meget lille emission fra disse, da der sjældent er overtryk

i lagertankene.

Sikkerhedsventiler på reaktorer

De fire reaktorer er forsynet med tryk-vacuumventiler. Hygiejniseringstankene er forsynet med

overløb tilbage til fortanken. Evt. gasudslip fra reaktorer afledes over tag på tanke. Der sker kun

udslip i forbindelse med uregelmæssigheder på driften i form at stop af motorer gasfyr eller gasfakkel.

Sikkerhedsventiler på gaslagertank

I tilfælde af manglende gasforbrug i gasfyr, motorer eller fakkel, vil der forekomme biogasudslip

via gaslagertankens overtryksventil.

Spildevand

Regnvand fra tagflader og parkeringsareal samt evt. drænvand afledes i henhold til kommunens

regler for overfladevand. Sanitært spildevand fra toilet- og badefaciliteter afledes ligeledes som

foreskrevet af kommunen.

Kørselsarealer er med fast belægning og regnvand herfra opsamles, således at der ikke vil forekomme

udledning til grundvand eller vandløb. Ligeledes opsamles væske fra plansiloer.

På anlægget vil der blive etableret en ensilageplads med fast bund og afløb til opsamling af nedbør

og ensilagesaft, som vil blive tilført anlæggets fortank(e). Under normale driftsforhold vil der

ikke kunne ske afløb af forurenende væsker og næringsstoffer til afløb.

Vaskevand fra rengøring af anlæg og køretøjer udledes ikke, men samles op i modtagetanken for

gylle.

Affald

Spildolieprodukter afhentes 3-4 gange årligt af godkendt aftager. Der afhentes efter regulativ for

olie- og kemikalieaffald. EAK kode: 13 02 00: Motor-, gear- og smøreolieaffald.

Affald fra frokoststue afhændes til den kommunale dagrenovation. Andet affald forekommer ikke.

Side 7 af 8


Spildolieprodukterne opsamles i 200 l spildoliebeholder indendørs. Oplagspladsen indrettes, så

der er mulighed for opsamling af et spild svarende til indholdet af den største beholder uden risiko

for afløb til kloak eller jord.

Jord og grundvand

Al biomasse transporteres til og fra anlægget i lukkede tankbiler eller containere, og opbevares

og behandles i lukkede anlæg.

Vaskevand fra overdækket rengøringsplads opsamles og afledes til modtagetank for gylle.

8. Næringsstofbalance

Anlæggets næringsstofbalance og forventede gasproduktion ser således ud:

Mørke, pulp + spøl

t/d ts % t tørstof/d t N/år t P/år t K/år t S/år Biogas, m3/d

Gylle & dybstrøelse 490 5,88 28,81 1061 247 558 82 10094

Spildevandsslam 0 17,1 0,00 0 0 0 0 0

Industriaffald 0 13,5 0,00 0 0 0 0 0

Energiafgrøder 60,0 33 19,80 92 18 81 7 8700

Biogaspulp/Døde dyr 10,0 40 4,0 88 51 0 0 3000

Kødbenmel 0,0 95 0,00 0 0 0 0 0

1240 315 639 89

Spøl 55 14,4 7,9 100 5 321 66 2475

I alt 615 9,84 61 1341 320 961 155 24269

Ekstra gasproduktion pga. tilbageholdt biomasse + efterlagring 10 % 2427

Biogasproduktion i alt 26696

Næringsstofindholdet i den afgassede biomasse forventes at blive ca.:

Kvælstof: 6,0 kg/t.

Fosfor: 1,4 kg/t

Kalium: 4,3 kg/t

Svovl: 0,7 kg/t

Dette blot til orientering, idet der ikke ansøges om screening af nye udbringningsarealer i nærværende

ansøgning. I bilag 6 er dog vedlagt en oversigt over mængden af overskydende næringsstoffer

og eventuelle løsningsmuligheder for det samlede biogasprojekt for Djursland (2 anlæg).

Side 8 af 8


Bilag 1

Oversigtsplan


Bilag 2

Situationsplan


Bilag 3

3D-tegning


Illustrationskort over det nye biogasanlæg ved Andivej.

Bilag 4

Visualisering

Denne tegning giver et overblik over hvilke punkter der kigges fra, op mod det nye Biogasanlæg

i de næste billeder.


Billede fra punkt nr. 1, Uden beplantning (Grenå-anlægget)

Billede fra punkt nr. 1, Med beplantning (Grenå-anlægget


Billede fra punkt nr. 2, Uden beplantning (Grenå-anlægget)

Billede fra punkt nr. 2, Med beplantning (Grenå-anlægget)


Bilag 5

Procesdiagram, biogasanlæg


Bilag 6

Vurdering af miljøforhold for landbrugene


Notat opdateret d. 19.02.2007, PJJ, PlanEnergi

Vurdering af miljøforhold for landbrugene mv.

Maksimal belastning og for det samlede biogasprojekt på Djursland

Forudsætninger

Biogasprojektet omfatter landbrug i Norddjurs og Syddjurs kommune. Medlemmer er fortrinsvis

husdyrbrug, men også en række planteavlere, der er interesserede i at aftage afgasset biomasse

og/eller levere energiafgrøder.

I nedenstående tabel er angivet data for biogasprojektets omfang og ’dækningsgrad’ i forhold til

total-mængder og antal på Djursland.

Data for grundalternativ Næringsstoffer, tons pr. år

Antal/mængde – dækningsgrad N P K

Antal medlemmer/bedrifter 124/141 stk - ca. 10 % 1

Landbrugsareal 14.500 ha - ca. 17 % 2

Biomasseressoucer:

Gylle og fast gødning 393.000 tons - ca. 40 % 3 2.250 680 1155

Spildevandsslam 9.700 tons - ca. 100 % 4 84 42 8

Industriaffald (excl. spøl) 800 tons - ca. 100 % 1 2 4

Energiafgrøder 43.800 tons - ca. 30 % 5 184 35 162

Fedt 7.300 tons - ca. 40 % 6 66 7 15

Spøl fra DDS 49.300 tons - ca. 25 % 7 245 9 715

I alt 453.200 tons 2.830 775 2059

Det bemærkes, at projektet omfatter en meget væsentlig del af husdyrgødningen på Djursland, og

at det dermed også vil kunne få en markant effekt miljømæssigt for halvøen som helhed.

Det bemærkes også, at energiafgrøder indgår som en væsentlig biomasse. I dette tilfælde er regnet

med ensileret majs. Men andre afgrøder, såsom græs, kløvergræs, helsæd, grønkorn, efterafgrøder

(græs, olieræddike, fodermarvkål etc.) kan og vil givetvis indgå i et vist omfang.

Fordeling af bedrifter på brugstyper, antal DE og arealer fremgår af nedenstående tabel.

1 Antal medlemmer/bedrifter 124/141. Samlet antal bedrifter på Djursland i 2001: 1796. Landbrugsstatistik 2001

2 Samlet landbrugsareal 82.900 ha i 2001. Heraf 56.500 ha korn m.m., 4.700 ha bælgsæd m.m., 21.700 ha roer, fo-

derafgrøder m.m. Landbrugsstatistik 2001.

3 Ca. 20.920 DE ud af ca. 56.300 DE i alt. Oplysninger fra kommunerne i 2003.

4 Af tilgængelig mængde. Spildevand fra Nørre Djurs og Midt Djurs tilføres Randers Centralrenseanlæg. Slam herfra

er for belastet til at kunne anvendes på landbrugsjord.

5 Som majsensilage. Totalt potentiale beregnet på baggrund af 6%-arealer og brakarealer totalt i 2001. Landbrugs-

statistik 2001.

6 Indkøbt. I dette tilfælde er regnet med biogaspulp. En mere interessant biomasse pt. er glycerin, som ikke indeholder

næringsstoffer af væsentligt omfang og derfor heller ikke belaster arealmæssigt.

7 Der medtages en mængde så P:K forholdet i den afgassede gylle bliver ca. 3:10, svarende til de fleste afgrøders

behov. En større mængde kan derfor medtages, hvis mængden af energiafgrøder og biogaspulp øges.


Brugstype Antal bedrifter Antal DE (ca.) Areal, ha (ca.)

Svinebrug

Kvægbrug

Andet husdyrhold

Planteavl

103

13

3

22

19.000

1.700

220

0

10.880

1.360

230

2.030

I alt 141 20.920 14.500

Fra den igangværende planfase til driftfasen vil der givetvis ske forskydninger i ovenstående data.

Nogle leverandører vil falde fra, mens andre (nye) vil komme til. De tilknyttede arealer vil

derfor heller ikke være helt de samme som angivet.

Ovenstående ressourcer vil blive fordelt på 2 biogasanlæg. Et i Grenå og et nord for Mørke ved

Andivej.

Lugt

Ved afgasning af gylle nedbrydes en lang række af de stoffer, som registreres som stærkt lugtende

ved rågylle, når den opbevares, men særlig når den udbringes, og da der ikke længere vil findes

rågylle på den enkelte gård, fordi den afhentes til biogasanlægget (bortset fra den der ligger i

gyllekanaler), vil lugtgenerne omkring gården blive væsentligt reducerede.

Ligeledes vil lugtgener omkring udbringningen blive stærkt reduceret. Afgasset gylle lugter langt

mindre og mindre krads end rågylle, og bl.a. fordi afgasset gylle er letflydende og let trænger ned

i jorden, forsvinder lugten hurtigere efter spredningen i forhold til rågylle. Risikoen for naboklager

pga. gylleudbringning reduceres dermed betydeligt.

På baggrund af den mængde gylle/gødning, der behandles og nævnte forhold, kan det skønnes at

’lugtniveauet’, som følge af håndtering af husdyrgødning på gården og fra den efterfølgende

spredning, vil blive reduceret med 20 - 30 % for Djursland som helhed.

Lugt fra selve biogasanlægget er behandlet andetsteds.

Kvælstofvirkning og ammoniakfordampning

Mark

Udrådning af gylle og andre biomasser medfører at proteiner indeholdende kvælstof i stor udstrækning

nedbrydes og at kvælstoffet frigives som ammonium/ammoniak kvælstof. Det procentvise

indhold af ammonium-N er derfor (væsentligt) højere end i rågylle. Forskellen afhænger

af gylletype. Det betyder, at gødningsvirkningen ændres, og at kvælstofvirkningen kan blive

temmelig høj.

P.g.a. det højere indhold af ammonium-N kunne man desuden forvente en højere risiko for fordampning

af ammoniak fra marken efter udbringning. Dette er imidlertid ikke tilfældet, fordi den

afgassede gylle er tynd og letflydende og hurtigt trænger i jorden. Ca. halvdelen af tørstoffet i rågyllen

nedbrydes i biogasprocessen. For kvæggylle gælder desuden, at ’klæbestofferne’ også

nedbrydes i processen, og for denne gylletype er forskellen derfor endnu mere markant. Selv ved

udlægning med slæbeslanger uden nedmuldning opnås derfor en høj kvælstofeffekt.


Det høje indhold af ammonium-N, samtidig med et præcist kendskab til koncentrationen i gyllen

pga. deklarering, medfører at en kvælstofvirkning på 80-85 % sagtens vil kunne opnås, hvis gyllen

behandles hensigtsmæssigt. Det kan potentielt føre til et mindre tab til omgivelserne.

Antages det at kvælstoffet i den afgassede gylle i gennemsnit udnyttes 9 %-point bedre end hidtil

- fra gennemsnitligt 71 % 8 til 80 % 9 - vil kvælstofforbruget med handelsgødning kunne reduceres

og/eller udbyttet blive forbedret.

I forhold til miljøet vil den bedre N-udnyttelse, hvis den resulterer i et tilsvarende fald i forbruget

af handelsgødning, medføre et mindsket tab til omgivelserne - atmosfære og vandmiljø - på ca.

255 tons pr. år 10 , svarende til ca. 17½ kg pr. ha for arealer hos tilmeldte brug, eller ca. 3 kg pr. ha

i gennemsnit for al landbrugsjord på Djursland.

Stald

Den aktuelle fordampning af ammoniak fra staldene vil ikke direkte og på kort sigt blive ændret

pga. projektet. Men da projektet som et af sine formål har en bedre husholdning med næringsstofferne,

vil der blive rådgivet om metoder, som vil kunne begrænse tabet. Dette vil i særlig

grad ske over for landbrug beliggende i miljøfølsomme områder, hvor en særlig indsats vil være

påkrævet, hvis der i sådanne områder fortsat skal være udviklingsmuligheder for husdyrbrug.

Lager

I og med rågylle fjernes fra gården i den takt den produceres, vil der ikke ske fordampning af

ammoniak under håndtering på gården. Til gengæld vil der være en øget risiko for fordampning

fra oplagring af afgasset gylle, dels fordi indholdet af ammonium-N vil være øget, og dels fordi

gyllen ikke naturligt danner flydelag.

Skal landmanden derfor have glæde af den potentielt højere kvælstofeffekt, er det påkrævet, at

lagertanken altid er forsynet med et effektivt flydelag, hvilket i øvrigt er et lovmæssigt krav.

Gennem projektet vil der blive rådgivet nøje om dette forhold, samt anvist effektive metoder.

Det forventes derfor ikke at det samlede tab af ammoniak fra opbevaring af husdyrgødning vil

blive større end i dag, snarere tværtimod. Dette kan yderligere begrundes med, at der ikke fremover

vil blive oplagret dybstrøelse i stak i længere perioder. Denne gødning vil blive ’omdannet’

til gylle og overdækket.

Transportsystemet og mellemlager

Transport af gylle vil ske med med tankbil. Fra sådanne vil der ikke kunne ske emission af ammoniak.

Transport af dybstrøelse vil ske med container overdækket med presenning. Under tømning af

staldene og fyldning af containeren vil der fordampe en vis mængde ammoniak, men det må antages

at mængden ikke vil være større end under normale omstændigheder, hvor dybstrøelsen

lægges i stak.

Under transporten vil emissionen være minimal. På anlægget oplagres dybstrøelsen i kortere tid

under tag (se nedenfor), men lagringstiden vil være meget kortere end under normale omstændigheder,

hvor den i markstak kan vare op til et halvt år, og hvorunder der naturligt vil ske en

8 Gennemsnitligt krav til N-udnyttelse med den foreliggende blandingsbiomasse.

9 Opnåelig kvælstofeffekt ved dyrkning af vinterhvede ifølge Landcenteret.

10 = (2.830 x 0,8) – (2.830 x 0,71).


kompostering og emission af ammoniak. Under lagringen på anlægget vil fordampet ammoniak

blive opsamlet af anlæggets ventilationssystem og organisk bundet i et biofilter. Det må derfor

antages at tabet af ammoniak fra dybstrøelse generelt vil blive reduceret ganske væsentligt i det

nye system.

Transport af energiafgrøder vil fortrinsvis ske i container med overdækning. Biomassen er frisk,

og der vil derfor ikke være risiko for ammoniakfordampning fra denne ressource.

På anlægget lægges biomassen i plansilo til ensilering, dvs. overdækket. Ensilagesaft fra pladsen

vil blive ledt til pumpebrønd og pumpet til anlægget. Indholdet af ammoniak i ensilage er meget

lavt og fordampning under udtagning og indfødning i biogasanlægget vil derfor være meget beskeden.

Anlæg

Al behandling af biomasse sker på anlægget i lukkede systemer, hvorfra der ikke kan slippe ammoniak

ud. Aflæsning (og midlertidig opbevaring af dybstrøelse) sker i lukkede haller for lukkede

porte og med udsugning af ventilationsluft og lugt til biofilteranlæg, designet og dimensioneret

til at omsætte lugtstoffer incl. ammoniak. Udsugning sker ligeledes fra diverse fortanke.

Eventuel separation vil ske med dekantercentrifuge i et lukket system hvorfra, der ikke vil kunne

ske emission. Opbevaring af afgasset biomasse sker i overdækkede lagertanke, hvorfra restgas

udvindes. Heller ikke her vil der kunne ske udslip af ammoniak

Samlet vurdering

Der er potentielt mulighed for en markant reduktion af tabet af kvælstof fra marken pga. en væsentlig

bedre N-nyttevirkning af afgasset gylle end af rå-gylle.

Maksimal effekt opnås, hvis ingen landbrug ’topper’ op med handelsgødnings-N til maksimal

lovlig mængde. Minimal effekt opnås, hvis alle ´topper´ maksimalt op. Man må forvente, at den

reelle reduktion i tabet af N vil komme til at ligge mellem disse to yderpunkter, bl.a. fordi den

afgassede gylle i vid udstrækning vil kunne anvendes (næsten) som fuldgødning med et N:P:K

forhold på 4,3:1:3,1. Ved spredning af 22 t/ha gødskes således med ca. 130 kg N, 30 kg P, 90 kg

K og 15 kg S. Reduktionen i N-udvaskningen kan derfor i praksis skønnes at komme til at ligge

omkring 10 kg N pr. ha. tilsluttet projektet, dvs. i alt ca. 140 tons pr år.

Ved en samlet vurdering af de mange nuværende og kommende potentielle kilder til ammoniakfordampning

må det skønnes, at det samlede ammoniaktab ikke vil blive større end det er i dag.

Tværtimod må det vurderes, at der vil være god mulighed for, at det vil kunne blive mindre. En

blot let skærpet opmærksomhed på problematikken vil desuden let kunne forbedre forholdene.

Man må formode, at det i et projekt af nærværende karakter vil være muligt, at udøve en sådan

påvirkning.

Vurdering af muligheden for at skaffe ledige arealer til modtagelse af overskydende

afgasset gylle, stammende fra andre biomasser end husdyrgødning

Antal DE og kg næringsstof pr. ha

Djursland er den gennemsnitlige husdyrtæthed ca. 0,7 DE pr. ha, hvilket ikke er højt i forhold

til andre steder i Jylland, hvor den kan være det dobbelte (f.eks. i de tidligere Ringkøbing og Viborg

amter). Som gennemsnit for tilmeldte leverandører er husdyrtætheden ca. 1,7 DE pr ha.


Medtages tilmeldte planteavlere er tætheden ca. 1,4 DE pr. ha. På den baggrund må det antages,

at der stadig må være ledige arealer blandt planteavlere til rådighed for gyllespredning.

Antages det, at der i alt er 56.500 DE på Djursland, og at det samlede landbrugsareal er ca.

82.900 ha (svarende til 0,7 DE pr. ha), medfører det, at der i gennemsnit skal spredes ca. 70 kg

N, ca. 17 kg P og ca. 39 kg K pr. ha. med husdyrgødning. Der er næppe tvivl om, at biogasanlægget

vil kunne medvirke til at fordele næringsstofferne mere jævnt, end det sker i dag.

Manglende areal

Det må antages, at husdyrproducenterne - leverandørerne - har lovpligtige gylleaftaler i et omfang

svarende til mængden af deres husdyrgødning. Dvs. at producenterne skønsmæssigt råder

over ca. 16.100 ha (egne arealer + gylleaftaler) til gyllespredning, hvis det antages, at der i gennemsnit

spredes 140 kg N/ha. På samme måde kan det beregnes, at husdyrproducenter, som ikke

er leverandører til biogasanlægget samlet, incl. gylleaftaler, lægger beslag på andre ca. 24.600 ha

ved tildeling af 140 kg N/ha med husdyrgødning. I alt lægges således beslag på ca. 40.700 ha til

spredning af gylle. Dvs. at der potentielt skulle være ca. 42.200 ha, som pt. ikke modtager gylle.

I forhold til ekstra tilførte næringsstofmængder, som tilføres biogasanlægget med industriaffald

og energiafgrøder, kan det beregnes, at der vil skulle anvendes ca. 4.100 ha ekstra ud over hvad

der i dag anvendes til gyllespredning. Det svarer til ca. 10 % af det ’ledige’ areal på ca. 42.200

ha. På den baggrund vurderes det, at det ikke vil volde vanskeligheder at finde tilstrækkeligt med

arealer, selv ved maksimal belastning af anlægget.

Af de ekstra ha der vil blive brug for, vil næringsstoffer fra spildevandsslammet lægge beslag på

knap 15 %, beregnet efter kvælstofindholdet. Allerede i dag anvendes slammet på landbrugsjord,

og det må derfor antages, at der allerede findes aftaler og tilhørende arealer til denne mængde.

Det faktiske nye areal, der skal findes indskrænkes derfor til ca. 3.500 ha., når ’slamarealet’ fratrækkes,

svarende til ca. + 25 % i forhold til leverandørernes eget areal 11 .

Energiafgrøder

Energiafgrøder forventes dyrket dels som efterafgrøder og dels som traditionelle afgrøder. Men

flerårig græs vil utvivlsomt også indgå som et væsentligt indslag. Mht. kvælstofindholdet er regnet

med majsensilage. Pga. af udbytte-, høst- og håndteringsmæssige forhold må det forventes, at

hovedparten af energiafgrøderne vil blive energimajs. I mindre grad forventes græs, og efterafgrøder

i form af f.eks. gul sennep, fodermarvkål og olieræddike. Det bemærkes i øvrigt, at omkring

30 % af den ekstra kvælstofmængde, der tilføres biogasanlægget stammer fra energiafgrøder.

Hvad angår dyrkning af efterafgrøder, betragtes de i dag i landbruget i stort omfang som en gene

(6%-arealer), der besværliggør den almindelige jordbearbejdning. Fremover vil efterafgrøden

imidlertid kunne indbringe et (beskedent) dækningsbidrag, og det kan derfor forventes at afgrøden

vil nyde større accept og måske oven i købet vil kunne blive etableret ud over hvad der lovgivningsmæssigt

kræves.

11 Bemærk: Ca. 11 % af den ekstra N-mængde stammer fra industriaffald (biogaspulp). Dette vil være ´worst´-case,

idet det pt. er muligt at få industriaffald (glycerin) uden et kvælstofindhold af betydning.


Da ideen med efterafgrøder er at fungere som fangafgrøde og mindske kvælstoftabet fra efterårsudvaskning,

kan man derfor håbe at biogasproduktionen på denne måde kan bidrage til en mindre

udvaskning. Betragtet på denne måde er det altså til en vis grad kvælstof, der ’er blevet forhindret

i at blive udvasket’, der skal findes nye arealer til.

I det omfang flerårig græs inddrages som energiafgrøde vil det kunne få en særdeles positiv effekt

på tabet af kvælstof ved udvaskning fra landbrugets sædskifte. Indplaceres græs i sædskiftet

vil f.eks. kornafgrøder blive fortrængt, og da udvaskningen af kvælstof fra et græsareal stort set

er nul (i hvert fald indtil ompløjningen, hvor der afhængigt af pløjetidspunktet kan ske en kvælstoffrigivelse

og udvaskning) vil det betyde, at udvaskningen reduceres betragteligt. Igen vil det

til en vis grad være den mængde kvælstof, der på denne måde er blevet ’forhindret i at blive udvasket’,

der vil skulle findes nye arealer til.

Ydermere vil flerårig græs medvirke til at opbygge humusindholdet i jorden. Også dette forhold

vil medvirke til at binde kvælstof og mindske udvaskningen.

Sådanne betragtninger er af ikke uvæsentlige, når fordele og ulemper ved biogasprojektet også i

forhold til den samlede kvælstofbelastning skal vurderes.

Værdi af afgasset gylle

I biogasprocessen nedbrydes organisk bundet kvælstof, der frigives som ammonium-N og i afgasset

biomasse er indholdet af ammonium-N 75 – 85 % af total-N. Dette medfører, at planterne

lettere kan optage kvælstoffet i afgasset gylle end i rågylle, og at udnyttelsen derfor bliver væsentligt

højere (og tabet mindre). I forhold til forskellige typer husdyrgødning (svinegylle, kvæggylle,

dybstrøelse) vil merværdien af afgasset gylle bl.a. af den grund være mellem 7 og ca. 15

kr./tons.

Herudover bliver afgasset gylle udleveret fra anlægget deklareret og med præcist bestemt næringsstofindhold,

og afgasset gylle kan derfor anvendes med næsten lige så stor præcision som

handelsgødning i marken. Endelig lugter afgasset gylle langt svagere og i kortere tid end rågylle,

og er meget nemmere at håndtere.

Sådanne forhold er årsag til, at afgasset gylle, efterhånden som landmændene får prøvet at anvende

den, langt vil blive foretrukket frem for rågylle, hvis de har et valg. Også sådanne forhold

taler for, at det ikke vil blive vanskeligt at finde arealer til den overskydende mængde afgasset

gylle. Også fra andre biogasprojekter er erfaringen, at afgasset gylle bliver en eftertragtet gødning,

som langt foretrækkes frem for rå gylle.

Separation af afgasset gylle

Hvis der bliver behov for det, og i det omfang det bliver et ønske fra leverandørerne, der herved

kan opnå reduktion af ejerkravet, vil der blive etableret separation af den afgassede gylle. Herved

vil det ifølge gældende regler blive muligt at opnå tilladelse til spredning af 1,4 DE + 20 % med

den tynde fraktion, svarende til ca. 168 kg N/ha. Dvs. der kan ’flyttes’ dyreenheder over i den

flydende fraktion. Den faste fraktion vil stadig skulle anvendes efter reglerne, men vil nemmere

kunne flyttes over større afstande. Et større antal DE (= mængde kvælstof) vil kunne anvendes

på egne arealer og et mindre ekstraareal vil skulle findes til den faste fraktion.


Afbrænding af fiberfraktion

I flere europæiske lande er det i dag tilladt at afbrænde forskellige former for husdyrgødning.

Også i Danmark er der blevet arbejdet på noget lignende, og det er i 2006 blevet tilladt at afbrænde

en frasepareret fiberfraktion. Tilladelsen er bl.a. blevet givet på baggrund af de positive

miljømæssige konsekvenser, som bl.a. medfører at det herved bliver muligt at mindske fosforbelastningen

ved at fjerne den overskydende mængde med asken og udnytte den et andet sted i

landet. Ved ’ren’ afbrænding af fiberfraktionen vil det desuden blive muligt, at oprense fosfor fra

asken og anvende den til ny produktion af fosforgødning.

Sammenfattende

Husdyrtætheden på Djursland er beskeden og det er et forholdsvis beskedent ekstraareal, 4 - 5 %

af det samlede landbrugsareal, der vil blive behov for pga. tilførsel af ekstra næringsstoffer ud

over husdyrgødning.

Størsteparten af den ekstra mængde kvælstof stammer desuden fra energiafgrøder (f.eks. fra efterafgrøder),

der bl.a. dyrkes med henblik på at opsamle overskydende mængde fra den egentlige

planteproduktion.

Afgasset gylle er en betydeligt mere værdifuld gødning end almindelig husdyrgødning, og der

findes allerede i dag forskellige tekniske løsninger til eventuelt om nødvendigt at separere afgasset

gylle for at fjerne eller borttransportere overskydende næringsstoffer.

Tilsammen vurderes disse forhold at medføre, at det ikke vil blive det store problem at finde arealer

til modtagelse af de overskydende næringsstoffer, som tilføres med andre biomasser end

husdyrgødning.

Vandkvalitet

Der foreligger så vidt vides ingen undersøgelser, der kan godtgøre om tabet af næringsstoffer til

overfladevand bliver mindre eller større ved overgang fra rågylle til afgasset gylle. Man må derfor

i vid udstrækning forlade sig på logiske ræsonnementer. Flere forhold peger på at tabet vil

blive mindre ved anvendelse af afgasset gylle:

• forsøg viser, at en kvælstofeffekt på omkring 80 – 85 % kan opnås, hvilket er noget højere

end for rågylle og langt højere end for dybstrøelse. Det må alt andet lige samtidig betyde et

mindre tab til omgivelserne i det omfang, der ikke ’toppes op’ med handelsgødning i maksimalt

omfang.

• en del af forklaringen på den bedre kvælstofeffekt, er at en betydelig mindre del af kvælstoffet

findes på organisk form. Det betyder, at en mindre mængde kvælstof mineraliseres om efteråret,

når marken er uden bevoksning, og der samtidig er nedbørsoverskud med den risiko

for tab det medfører.

ved blanding af biomasser fra forskellige besætninger fås et mere optimalt P:K forhold (ca.

1:3) i forhold til behovet i et normalt kornsædskifte. Desuden kendes næringsstofindholdet

præcist, hvilket gør at gødskningen kan ske mere optimalt. Det må forventes, at dette vil

medføre en bedre udnyttelse og dermed et mindre tab.

• Ved blanding af gødninger fra forskellige besætninger bliver det muligt at omfordele næringsstoffer,

specielt fosfor. Hermed må forventes en bedre udnyttelse og et mindre tab.


Ukrudtsfrø

Behandlingen af al biomasse ved 80 o C i en time sikrer at alle ukrudtsfrøs spireevne ødelægges.

Resultatet er at ukrudtstrykket i marken reduceres og mængden af ukrudtsmidler vil kunne begrænses.

Nedbrydning af miljøfremmede stoffer

De fleste miljøfremmede stoffer er nedbrydelige i den anaerobe proces. Enkelte er kun svært

nedbrydelige, og nedbrydes stort set kun aerobt (- med ilt, f.eks. i jord). Under normale driftsbetingelser

er nedbrydeligheden af miljøfremmede stoffer - PAH, LAS, DEPH (phtalater) og nonylphenol

– i den anaerobe proces knyttet til biotilgængeligheden af stoffet, idet stofferne ofte er

bundet til organisk materiale og nedbrydningen fortrinsvis sker biologisk. Herudover må det

konstateres at gruppen er meget inhomogen, og der kan være store forskelle selv indenfor en af

undergrupperne.

At nedbrydningen fortrinsvis sker biologisk betyder samtidig at stoffernes nedbrydelighed almindeligvis

stiger med temperaturen. Desuden er det sådan at jo mindre molekylevægt, jo bedre

nedbrydelighed. Det gælder i hvert fald for PAH-gruppen.

Nedbrydeligheden af de miljøfremmede stoffer har hidtil kun været undersøgt under traditionelle

driftsbetingelser, dvs. nedbrydeligheden er ikke undersøgt ved betingelser som anvendt i nærværende

anlægskoncept. Her hygiejniseres al biomasse ved 80 o C i en time, og herefter udrådnes

biomassen mesofilt med en hydraulisk opholdstid på ca. 25 døgn og efterlagring i overdækket

lagertank. For alle stofgrupperne er det sandsynligt, at de fleste miljøfremmede stoffer stort set

vil blive fuldstændigt nedbrudt under en så kraftig behandling, alene pga. den termisk påvirkning,

men også fordi biotilgængeligheden af stofferne øges markant pga. processen.

På Lemvig biogasanlæg har man i en årrække analyseret indholdet af miljøfremmede stoffer i

frisk og afgasset biomasse, og det er blevet fundet, at processen stort set eliminerer samtlige stoffer

fuldstændig. Netop denne omstændighed er ofte det der vækker størst opmærksomhed blandt

udenlandske besøgende.

Drivhusgasser og emission

Produktionen af biogas vil få en positiv indvirkning på drivhuseffekten.

• Ved produktion af el på basis af biogas fortrænges fossile brændsler. Ligeledes fortrænger

varmeproduktionen en mindre mængde olie

• Emissionen af metan fra lagertanke fjernes, når gylle fjernes og udrådnes under kontrollerede

forhold

• Emissionen af lattergas fra marken reduceres, når afgasset gylle udbringes i stedet for rågylle

• Handelsgødningsforbruget reduceres potentielt pga. bedre udnyttelse af næringsstofressourcerne

Nedenfor er effekterne forsøgt kvantificerede.


Mængde produceret,

CO2-fortrængning

Parameter

Energiproduktion:

behandlet, eller sparet pr. år Tons CO2 ækvivalenter/år

Elfortrængning

Mindsket emission:

60.900 MWh el/år

40.400

Metan og lattergas 12

Mindsket næringsstofforbrug:

29.000 t tørstof/år

30.800

13

Kvælstof

270 t/år (á 45 MJ el/kg)

2.300

Fosfor

150 t/år (á 10 MJ olie/kg)

120

Kalium

340 t/år (á 5 MJ olie/kg)

130

I alt 73.750

12

Sommer. S.G., H. Møller og S.O. Petersen (2001): Reduktion af drivhusgasser fra gylle og organisk affald ved

biogasproduktion. DJF-rapport.

13

På baggrund af sammensætningen af biomasser kan det gennemsnitlige udnyttelseskrav til kvælstof beregnes til

71 % efter Plantedirektoratets regler. Efter afgasning kan kvælstoffet imidlertid udnyttes bedre og et kunstgødningsforbrug

vil potentielt kunne spares. Desuden kan nyttevirkningen af fosfor og kalium øges pga. bedre fordeling. Af

tabellen fremgår hvilke nyttevirkninger (gennemsnit for gødning og affald), der er indregnet før og efter biogasprojektet:

Nyttevirkning før krav/skøn, % Nyttevirkning efter skøn, %

Kvælstof 71 80

Fosfor 70 90

Kalium 75 90


Bilag 7

Oversigt over tilsluttede landbrug


Bilag 8

Prospekt

More magazines by this user
Similar magazines