Steiner overblik

sharepoint.vucsv.dk

Steiner overblik

Filosofi 2008

STEINER OVERBLIK

Rudolf Steiner (1861-1925) er idealist i den betydning, at en åndelig verden er en realitet og er årsag til det

fysiske.

I Videnskaben om det skjulte forsøger Steiner at svare på, hvad menneskets væsen er. I forlængelse af

Aristoteles inddeler Steiner mennesket i en legemlig, sjælelig og åndelig del.

Den legemlige del er: fysisk legeme, æterlegeme og astrallegeme

Den sjælelige del er: fornemmelsessjæl, forstands- og gemytssjæl, bevidsthedssjæl (Jeg)

Den åndelige del er: åndsselv, livsånd, åndsmenneske

DØD LIV/SØVN BEVIDSTHED/GLEMSEL

Fysisk legeme (mineralske

stoffer)

Død og opløsning

JEG/ERINDRING

Fornemmelsessjæl

(fastholder indtryk)

Erindring -> modvirker

glemsel

Åndsselv (forvandlet

astrallegeme)

Som det ses af figuren er der en særlig relation mellem fornemmelsessjæl astrallegeme og mellem

åndsselv bevidsthedssjæl således at de også kan betragtes som en enhed.

Jeget udbreder sin virksomheden i hele sjæleområdet, men kan siges at være særlig forankret og

sammenfaldende med forstands- og gemytssjælen.

Derfor kan de 9 områder også sammenfattes til 7:

1. Fysisk legeme

2. Æterlegeme

3. Astrallegeme

4. Jeg

5. Åndsselv

6. Livsånd

7. Åndsmenneske

Æterlegeme (livslegeme)

Liv og form -> modvirker

død og opløsning

Jeget

Forstands- og gemytssjæl

(forholder sig til erfaringer)

Livsånd (forvandlet

æterlegeme)

Astrallegeme

(sanselegeme)

Bevidsthed -> modvirker

søvn

Bevidsthedssjæl (indre jegerfaring)

Åndsmenneske (forvandlet

fysisk legeme)

Fysisk

Sjælelig

Åndelig


Filosofi 2008

STEINER OVERBLIK

Oversanselig, men empirisk erkendelse

Den eneste synlige del af mennesket er altså det fysiske legeme, mens alle andre led kun kan iagttages

gennem evnen til oversanselige iagttagelser. Det afgørende er dog, at de ifølge Steiner kan iagttages og

derfor kalder Steiner sine resultater for videnskab – der er altså ikke ifølge Steiner tale om mystik og luftige

spekulationer. Almindelig videnskab som fysik, kemi osv. kræver at det, de beskæftiger sig med, kan

iagttages. Det samme gør Steiner, men hvor fysik og kemi benytter måleinstrumenter til at gøre

iagttagelser, benytter Steiner sig selv. Hvert menneske kan i princippet gøre det samme, men vi kan ikke få

et måleinstrument til at bevise det Steiner siger.

En videnskab, der tager sit udgangspunkt i erfaringer, kaldes empiristisk.

Jegets kamp for at blive herre

I Steiners inddeling af sjælen kan vi betragte de legemlige dele som dele, der er til stede uden menneskets

aktive medvirken. Vor krop, livskraft og evne til sansefornemmelser er til stede uden vi har gjort noget for

det. Hvis jeget ikke gør sig til herre i sjælen vil astrallegemet tage magten og mennesket vil blive styret af

sine drifter, lyster og tilbøjeligheder.

Gør jeget sig til herre kan det virke forvandlende på astrallegemet og komme til selv at bestemme over sine

drifter. Gennem dette arbejde omformes astrallegemet til åndsselv og den åndelige del af mennesket kan i

det hele taget betragtes som resultat af menneskets aktive medvirken.

Jeg kan også virke forvandlende på æterlegemet og dermed aktivt omforme æterlegemet til livsånd.

Beskæftigelse med religion og kunst er især virksomme til denne omformning. En person med udviklet

livsånd har et stærkt ensartet præg i sit tanke- følelses- og viljesliv og kan fx formes ved at en religiøs

overbevisning går igen i alt, hvad man tænker, føler og gør.

Forvandlingen af æterlegemet er langt vanskeligere end forvandlingen af astrallegemet, men forvandlingen

af det fysiske legeme er vanskeligst. At jeget også kan virke helt ud i det fysiske kan vi fx iagttage når vi

blegner eller rødmer. Skabelsen af åndsmennesket sker gennem jegets arbejde med det fysiske, men

Steiner nævner ikke så meget om, hvad dette arbejde går ud på.

Planters søvn og æterlegeme

Planter har ingen bevidsthed og kan betragtes som sovende. Når en plante bevæger sig er det ikke udtryk

for, at der foregår nogen bevidst oplevelse i planten. At planten drejer sig efter solen, åbner sin blomst eller

griber omkring en flue forårsages ganske vist af noget ydre, men er ikke anderledes end når jern udvider

sig, fordi det udefra opvarmes – og jernet oplever heller ikke noget ved denne opvarmning!

Dyrs bevidsthed og astrallegeme

At planter ikke har bevidsthed er måske ikke så vanskeligt at se, men at dyr ikke har erindringsevne er

straks værre. Dyr har bevidsthed, dvs. evnen til at opleve smerte og nydelse, men deres bevidsthed er

bundet til øjeblikket. En hund kan altså ikke siges egentlig at genkende sin herre selv om den bliver glad for

at se ham igen og egentlig heller ikke siges at savne sin herre selv om den er ulykkelig, når han er væk.

Erindringsevne er evnen til at bevare indtryk og genkalde sig dem på tidspunkter, hvor de ellers ikke


Filosofi 2008

STEINER OVERBLIK

optræder. Men en hund, der ”savner” sin herre føler blot en slags sult, når herren er væk. ”Genkendelsen”

er ikke egentlig genkendelse, men blot nydelsen ved at få stillet sin sult.

Barnets 7-års udvikling:

0-7: Fysisk legeme fødes – det menneskelige indre fødes først efterhånden. 0-7 er en fysisk meget aktiv

periode, hvor opdragelsen bør være at forme barnets omgivelser hensigtsmæssigt. Det skyldes at barnet i

denne periode først og fremmest efterligner. Barnet suger til sig fra omgivelserne og suger også ting til sig,

som det slet ikke forstår – fx er det skadeligt for et barn, hvis der lyves i dets nærhed.

7-14. Ved tandskiftet fødes barnets æterlegeme. Her begynder skolegangen, men barnet har ingen

mulighed for at udfolde en selvstændig dømmekraft. Forsøger man alligevel at opdrage dem intellektuelt

og prøver at få dem til at være selvstændige er det som dagligt at dryppe gift i deres sjæl. Barnet har her

brug for tryghed og forældre/voksne skal kunne være en sund autoritet, der forlanger lydighed af barnet –

for at beskytte barnet selv.

14-21. Her indtræder kønsmodningen med astrallegemets fødsel og følelser som lykke, smerte, forelskelse

og oppositionstrang vælter frem. Barnet er nu ikke længere barn og skal være sig selv, men kan alligevel

ikke. De vil selv det hele, men er stadig helt afhængige af forældrene. Den unge har her brug for idealer.

Forbilleder, som den unge begejstres af, vil kunne give en sund gang gennem puberteten.

21-28: Jegets fødsel ved 21 års alderen.

More magazines by this user
Similar magazines