Den globale fødevarekrise og bioenergi (indlæg på ... - LandbrugsInfo

landbrugsinfo.dk

Den globale fødevarekrise og bioenergi (indlæg på ... - LandbrugsInfo

Se PowerPoint-show med indlæg www.plantekongres.dk

1. Den globale fødevarekrise og bioenergi

Den globale fødevarekrise og bioenergi

Verdens fødevarepriser har taget en gevaldig rutsjetur. Fra historisk lave til historisk høje og nu

kraftigt vej ned igen. Hvorfor ser vi de store udsving? Hvilke betydende forhold er årsag til fødevarekrisen,

og hvordan sikres en tilstrækkelig fødevareproduktion i en ressourceknap verden?

Verdens fødevarepriser har taget

en gevaldig rutsjetur. Fra historisk

lave til historisk høje og nu

kraftigt vej ned igen. Det har

skabt ustabilitet og usikkerhed

hos landmænd i hele verden. Og

ikke mindst hos de 800 millioner

mennesker, der lider under

sult og underernæring - mennesker

der i forvejen ikke har råd

til at købe nok og god mad.

Priserne er vej ned igen.

Men alt tyder , at vi i de næste

år vil opleve højere og forhåbentligt

mere stabile priser. Det skyldes

en kombination af vækst og

urbanisering - ikke mindst i Asien,

stigende kødforbrug, højere

energipriser, klimaforandringer,

spekulation og ikke mindst produktionen

af biobrændstof.

De højere priser og ustabiliteten

og usikkerheden de

globale fødevaremarkeder gør

det vigtigt at sætte øget fokus

landbrugsudvikling. Det er vigtigt

også af andre grunde. Landbruget

er helt afgørende for beskæftigelse,

vækst og reduktion

af fattigdom i verdens fattige

lande. Det er typisk to tredjedele

International chef Christian Friis Bach

Folkekirkens Nødhjælp

cfb@dca.dk

af befolkningen, der er beskæftiget

i landbrugssektoren. Langt

de fleste fattige mennesker bor

og arbejder landet. Vækst i

landbrugssektoren er 2-4 gange

mere effektivt i at reducere fattigdommen

end vækst i andre

sektorer.

Det er også vigtigt, fordi der

er stærke koblinger fra landbruget

til resten af økonomien. Hvis

indkomsten i landbruget i et fattigt

land stiger med 1 krone, stiger

indkomsten i hele samfundet

typisk med 2-2½ krone. Det er

fordi landmanden eller -kvinden

går over til den lokale smed og

køber en ny hakke, investerer

i et bliktag til huset eller køber

tøj til ungerne. Det sætter gang

i økonomien, og det skaber arbejdspladser.

Landbrugsudviklingen er

derfor tæt forbundet med industrialisering

og erhvervsudvikling

i verdens fattige lande. Sådan

har det været i Kina, hvor

en bevidst satsning landbruget

og uddannelse landet

skabte millioner af små virksomheder

i landsbyerne. Sådan har

det også været i Danmark. Novo

Nordisk startede og voksede for

snart 100 år siden grund af leverancerne

af bugspytkirtler fra

den voksende svineproduktion.

Danisco er i dag en vidtforgrenet

og succesrig virksomhed,

der er bygget op grund af den

danske sukkerproduktion (og de

europæiske sukker-subsidier!).

Carlsberg byggede den gode

danske maltbyg.

Muligheden for at bruge

landbruget til at skabe vækst

og arbejdspladser samt til at reducere

fattigdommen er større

end nogensinde. Tidligere tiders

helt urimelige beskatning

af landbrugssektoren især i Afrika

(gennemsnitlig beskatning

45 procent af afrikanske landmænd

i 1980’erne) har været

altødelæggende for landbrugsudviklingen,

men er nu markant

reduceret. De økonomiske

og politiske betingelser i mange

fattige lande er stærkt forbedrede

med lavere inflation og større

stabilitet. Og ikke mindst betyder

de højere fødevarepriser, at

landbrugsudvikling er en barsk

357

92


92 1. Den globale fødevarekrise og bioenergi

nødvendighed. Men de giver og

en unik mulighed. Det kan for

første gang i årtier virkelig betale

sig at investere i øget landbrugsproduktion.

Derfor er det afgørende at satse

langt mere markant udvikling

i landområderne i verdens

fattige lande. Der skal investeres

i infrastruktur, information,

innovation og institutioner.

Det handler om bedre veje

og vandingsanlæg. Mere og

bedre forskning og rådgivning

358

i nye plantesorter og dyrkningsmetoder

og en markant satsning

uddannelse i landområderne.

Bedre institutioner - lige

fra beskyttelse af den private

ejendomsret til organisering af

landmændene, mikrofinansinstitutioner

og mere velfungerende

markeder.

Der er brug for reformer i vores

del af verden også. De rige

landes landbrugspolitik har stadig

skadelige følgevirkninger

for verdens fattige lande. Og

verdens fattigste landmænd skal

støttes, således at de kan overholde

de mange nye standarder

- fra miljø til sundhed - og dermed

få adgang til de internationale

markeder. Og der er nye

udfordringer: Genmodificerede

planter og produktion af biobrændstoffer.

Skal det lykkes, er der brug

for markante investeringer i

landbrugssektoren.

Det ansvar hviler både rige

og fattige lande. ■

Se PowerPoint-show med indlæg www.plantekongres.dk

More magazines by this user
Similar magazines