Temarapport 2009: - DPSD

dpsd.dk

Temarapport 2009: - DPSD

4.10.4 ”Rygmarsbedøvelse” (epidural- og spinalanæstesi)

En patient fik foretaget en knæoperation. Han havde en BMI på 38, højde

184 cm. og vægt 130 kg. Der blev anlagt rygmarsbedøvelse (spinalanæstesi).

Lokalbedøvelsesmidlet blev doseres i forhold til patientens højde (3,5 ml.

af Marcain plain 5mg/ml). Efter 5 minutter klagede patienten over døsighed

og besvær med at trække vejret. Dette blev tolket som en uventet høj udbredelse

af spinalanæstesien, og der blev umiddelbart efter skiftet til generel

anæstesi. Under operationen havde patienten lavt blodtryk, som blev behandlet

med blodtryksøgende medicin. Efter operationen kunne patienten ikke

umiddelbart vækkes og havde ikke tilfredsstillende egen vejrtrækning.

Først efter nogle timers ophold på intensivafdelingen kunne patienten vækkes

og tuben i luftrøret fjernes.

I rapporten foreslå, at der sker reduktion af anæstesimiddeldosis ved overvægt.

4.10.5 Styring af inhalationsanæstesi

En patient med BMI på 48 skulle have foretaget en knæoperation. Det var

planlagt, at den skulle foregå under rygmarvsbedøvelse (spinalanæstesi).

Denne fungerede imidlertid ikke tilfredsstillende. Derfor skiftede man til generel

anæstesi. Det viste sig nu, at det var vanskeligt at få overblik over indgangen

til luftrøret. Men det lykkes at få lagt en tube. Respiratoren måtte arbejde

med højt indåndingstryk (45 cm H2O). Man måtte midlertidigt overgå

til håndventilation. Efter justering af anæstesimidlerne kunne man vende tilbage

til respiratoren og anvende et lidt mindre tryk. Der opstod vedvarende

lavt blodtryk, som måtte behandles med blodtrykstimulerende medicin, og

det blev nødvendigt at anlægge centralt venekateter. Efter opvågning var patientens

vejrtrækning overfladisk og hurtig. Der blev konstateret sammenfald

af lunger på begge sider (trykpneumothorax), som man vurderede var forårsaget

af det meget høje indåndingstryk.

I rapporten foreslås det, at der kunne være anvendt trykstyret og ikke volumenstyret

respirator, som bedre kunne have overvundet det høje tryk i bughulen

hos denne sygeligt overvægtige patient.

4.10.6 Luftvejsproblemer efter kirurgi/anæstesi

En patient med BMI på 36 fik foretaget en operation. Patienten havde andre

konkurrerende sygdomme som ”vanskelig luftvej” og nedsat nyrefunktion.

Anæstesisygeplejersken var alene under vækning af patienten og fjernelse af

tuben i luftrøret. Under transport af patienten til opvågningsstuen fik denne

ikke ilttilskud, og der var ikke tilsluttet kontinuerlig overvågning af iltmætning

af blodet, puls, blodtryk og vejrtrækning. Under transporten fik patienten

hjertestop, men blev genoplivet.

I rapporten foreslås, at der både er læge og sygeplejerske til stede under opvågning

af så skrøbelige patienter, og at de skal være overvågede (monitorerede)

under forflytning og transport.

Temarapport 2009: Utilsigtede hændelser hos svært overvægtige 12