Ny iværksætter-su clement KjersgAArd - Agenda - Aalborg Universitet

agenda.studentersamfundet.aau.dk

Ny iværksætter-su clement KjersgAArd - Agenda - Aalborg Universitet

hold til det danske uddannelsessystem er det spørgsmålet,

om der er brug for flere penge, eller om der er brug

for en anden struktur? Jeg vil nok mene, at det er det

sidste, man skal tage op til overvejelse.

en uniK og speciAliseret viden?

At være unik, at skille dig ud fra mængden, og i det hele

taget at have en specialiseret viden, som andre ikke har,

er guld værd i en tid, hvor de studerende er tættere proppet

i forelæsningslokalerne, end danske slagtesvin er i

staldene. Behovet for at kunne noget unikt og være specialist

på et område er i dag dét, der giver adgangsbilletten

til drømmejobbet. Det er ikke nok blot at pynte sig

med en kandidatgrad på CV´et – man skal være fagligt

dygtigere og være i besiddelse af nogle unikke kompetencer,

som de hundredevis af andre med samme uddannelse

ikke har.

Universiteterne forsøger at give os studerende en

bred viden, som skal kunne omsættes til mange forskellige

funktioner på arbejdsmarkedet. Nogle uddannelser

er selvfølgelig bredere end andre. Men er spørgsmålet

ikke, om vi som studerende i visse tilfælde tilegner os

en viden, som reelt set er intetsigende, og som ikke er

designet til en bestemt funktion på arbejdsmarkedet?

Det er klart, at man ikke kan inkludere alle uddannelser

under denne hypotese. en medicinstuderende bliver helt

specifikt uddannet til at være læge, en jurastuderende

bliver uddannet til at være jurist. De har begge en faglighed,

som er relateret til et bestemt job. Men hvilket

job skal en studerende i sociologi med sidefag i historie

egentlig varetage efter endt uddannelse? Vi tog derfor

en snak med Clement Kjersgaard om grænsen mellem

specialviden og ”bred viden”.

De danske universiteter forsøger igennem deres læring

at udstyre de studerende med en meget bred viden og en

omstillingsparathed, så vi som studerende kan omsætte

vores uddannelse til mange forskellige funktioner og jobtyper

på arbejdsmarkedet. Det gør samtidig, at vores viden

ikke bliver så konkret. Hvad er din holdning til det?

– Det er helt sikkert et problem. Jeg mener, at det

danske uddannelsessystem generelt er for overfladisk,

og at man har kastet vrag på nogle traditionelle krav til

saglighed, faglighed og selvdisciplin, og det betaler man

prisen for. Det er nemlig fuldstændigt korrekt, at danske

studerende i det store billede er generalister – og måske

er generalister et for generøst ord at bruge, fordi danske

6 AGeNDA

studerende ikke ved for lidt om for meget, men for lidt om

for lidt. Det er samtidig ikke kun et spørgsmål om at sige,

at det er bedre andre steder i verden, da man sagtens

kan finde udenlandske universiteter, hvor vi i Danmark

klarer os bedre. Men det er simpelthen et spørgsmål om,

hvorvidt vores uddannelsessystem er godt nok? Får vi

nok ud af de ressourcer og de år, der bliver brugt på det?

Det mener jeg ikke, og jeg synes faktisk, at man gør de

studerende en bjørnetjeneste ved at opløse den traditionelle,

faglige struktur, som man bl.a. er ved at gøre på

Aarhus Universitet.

Mener du så, at man bør starte specialiseringen tidligere,

end det er tilfældet i dag, hvor man ofte først begynder

at specialisere sig på 9. eller 10. semester?

– Det er svært at svare på. Det er jo klart, at nogle

uddannelser er mere generalitiske end andre. Nu kender

jeg jo mest til samfundsfag, som i udbredt grad er et

generalist-fag. Hvis du slækker ret meget på fagligheden

i et fag som samfundsfag, så er der ikke meget tilbage.

Så jeg ved ikke, om man skal tvinge de studerende til at

specialisere sig tidligere, men man skal i hvert fald være

opmærksom fagligheden i de generalistiske fag, hvis

man skal sikre en reel viden, som ikke blot er overfladisk.

Meget af den ”brede viden” skabes vel igennem den

tværfaglighed, som er den tiltagende tendens i uni ver si tetsuddannelserne?

– Ja, det vil jeg give dig ret i. I dag skal alle være tværfaglige

i deres uddannelse, bare fordi det er tidssvarende.

Det er især udbredt inden for samfundsvidenskab og

humaniora, og jeg mener, det er et udtryk for, at man er

usikre på disse fagområders faglighed.

Hvis du nu skal nævne tre egenskaber, man skal have

for at skabe sig en akademisk karriere på topniveau?

– Tålmodighed, dristighed og selvkritik.

uddAnnelse med et

internAtionAlt perspeKtiv

Flere og flere studerende vælger at tage et semester

eller måske hele kandidaten i udlandet. Det er især studerende

på lange videregående uddannelser, som vælger

at skifte et semester på et dansk universitet ud et

udenlandsk universitet. Og det er særligt de engelsksprogede

lande, USA, Australien og Storbritannien,

som trækker i de studerende. en tendens, som Clement

Kjersgaard finder yderst positiv, hvilket han udtrykker

meget klart, da vi spørger til hans holdning til uden-

landsophold: ”Jo før, desto bedre, og jo tidligere, desto

bedre”.

Eftersom du har erfaringer med uddannelse i udlandet,

kan du så udpege nogle egenskaber, man kan tilegne sig

ved at studerede i udlandet frem for i Danmark?

– I og med Danmark er et så lille land, hvor vi faktisk

ligner hinanden ret meget, så er det en stor værdi

at opleve en anden kultur igennem sin uddannelse.

Man oplever, at man kan fungere med andre mennesker,

som ikke taler dansk, som ikke har den samme kulturelle

baggrund, og som ikke har den samme referenceramme.

Helt grundlæggende erfarer man to ting. 1: Andre mennesker

er ikke som dig. 2: De bliver aldrig som dig. Når

der kommer udlændinge til Danmark, går vi rundt med et

billede af, at de måske ikke er som os nu, men det bliver

de nok om 10 år. Sådan er det ikke altid. Det er ikke alle,

der efterstræber at blive som danskere eller vesterlændinge,

og dét er virkelig noget, man opdager, når man

More magazines by this user
Similar magazines