AAR 1914 HEFTE 2

dietrich.sophia39

AAR 1914 HEFTE 2

HEFTE 2

" , .'

REDAKTION:

INDHOLD:

AAR 1914

c. FERDINANDSEN O.WINOE

Pag.

C. FBRDlNANDSBN: Misdannelser hos Boletus " 67

ø. WINOE: Et Serum mod Fluesvampeforgiftning. , 81

C. FBRDlNANDSBN: Sporespredningen hos Bladhatte og Poresvampe

[Referat, Sluttet] o 83

Forenings-Meddelelser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 89

Smaa Notitser 90

Svampene i Husholdningen................................... 93

KØBENHAVN - BlANCO LUNOS BOGTRYKKERI


"Meddelelserne" fremtræder denne Gang uden Ledsagelse af

det sædvanlige Bilag; den upaalidelige Forbindelse med Udlandet

har gjort det nødvendigt at opsætte Reproduktionen af Billederne,

der udføres af et Pariser-Firma, til bedre Tider. Vi haaber dog

til Gengæld med næste Hefte at kunne sende 2 Ark.

Red.

Flytning bedes tilmeldt Sekretæren, Cand. jur. K. Mu n d t,

GI. Kongevej 100, Kbhvn. V., der ogsaa modtager Indmeldelser

i Foreningen. Aarskontingentet er saavel for inden- som for

udenlandske Medlemmer 2 Kr.

Redaktionens Adresse: Mag. sc. C. Fer d in a n d sen, Botanisk

Museum, Kbhvn. K., og Mag. sc. 0. W i n g e, Carlsberg

Laboratorium, Kbhvn., Valby. - Hertil bedes indsendt Bidrag

til "Meddelelserne".

PDF scanning and OCR by the Danish Mycological Society 2010 - www.svampe.com


Misdannelser hos Boletus.

Af C. Ferdinandsen.

Fra gammel Tid har de saakaldte Misdannelser (Teratismer)

hos Planterne tiltrukket sig Opmærksomheden: Kuriosa

som baanddannede Stængler, gennemvoksede Blomster, Tvillingfrugter

0.1. pirrer ganske naturligtNysgerrigheden hos enhver Iagttager,

og Arter med Tilbøjelighed til saadanne eller andre Misdannelser

er derfor ofte gjorte til Genstand for Kultur. Imidlertid har Teratismerne

ikke alene Interesse som Kuriosa; de afgiver ogsaa for

Naturforskeren lærerigt Materiale til Forstaaelse af mange Spørgsmaal

og udgør Emnet for en særlig naturhistorisk Disciplin, T e r atologien.

Vi skal i denne Opsats kun beskæftige os med Misdannelser

hos en enkelt Slægt, Boletus, og kan straks fremhæve, at de her

optrædende Teratismer i det væsentlige kommer i Stand ved Sammenvoksning

paa forskellig Vis af to eller flere Frugtlegemer.

I sjældnere Tilfælde forekommer Deformiteter af det e n k elt e Frugtlegeme

ved Anlæg af unormale eller overtallige Hymenier. I det

følgende behandles og analyseres de forskellige Teratismer hver

for sig, væsentlig med Udgangspunkt fra dansk Materiale - og med

Støtte af de talrige Studier over analoge Forhold hos Agaricaceerne;

endvidere gives en Oversigt over alle de hidtil optegnede Tilfælde

af Boletus-Misdannelser, der er mig bekendte, samt en Liste over

den herhen hørende Literatur. Det bemærkes, at de Misdannelser,

der skyldes Angreb af Snyltere, lades ude af Betragtning.

Anlæg af unormale eller overtallige Hymenler

hos det enkelte Frugtlegeme.

E. JACOBASCH (1) fremviste i den Brandenborgske Botaniske Forenings

Møde 3°112 1881 flere Eksemplarer af Boletus chrysenteron

med ulige lange Rør, som, forenede til Bundter af forskelligt Omfang,

hang stalaktitagtigt ned fra Hattens Underside; han havde gentagne

6


- 68-

Gange truffet saadanne Frugtlegemer paa et snævrere begrænset

Omraade i Griinewald. GUEGUEN (1) omtaler, at han i Skovene

ved Viroflay har fundet en Boletus chrysenteron, hvor det normale

Hymenium stod i Forbindelse med Hattens Overside ved et tragtformet

Hul, hvis Vægge var tapetserede med korte fertile Rør i

Sammenhæng med de normale. Denne Deformitet forklarer Forfatteren

paa følgende Maade: I Randen af det ganske unge Frugtlegeme

er af mekaniske Grunde opstaaet en Spalte, der siden ved Frugtlegemets

Vækst har lukket sig ringformet; herved er Hattens Overside

kommen i Forbindelse med Hymeniets voksende Randzone, og

Rørene er voksede op igennem Hullet. LUTZ (1) finder hyppigt hos

Boletu s et hymenieførende Parti paa Hattens Overside, som skyldes

Beskadigelse af Hatranden paa et tidligt Udviklingstrin; han har

iagttaget de sidste Stadier i Udviklingen: Indsnævringen af det

cirkulært omgrænsede Hul, saa at Hymenle-Partiet paa Hattens

Overflade tilsidst afsnøres fra det normale Moderhymenium. LUDWIG

(2) antager, at de Bristninger af Hatten, som betinger en Forbindelse

mellem Oversiden og Hymeniet, skyldes Vejrligets Indflydelse. At

denne Forbindelse dog ogsaa kan komme i Stand af andre Aarsager,

viser Fig. 4, hvor man ser et tydeligt hymenieførende Parti

paa den primære Hats Overflade ved Basis af den sekundære Stok.

Her er sket en Sprængning omkring Sammenvoksningsstedet, idet •

det sekundære Frugtlegeme ligesom har holdt igen under den primære

Hats Udspænding - og Sprængningen har aabnet Vej for

Hymeniet nedenunder. Som Resultat af alle Undersøgelser, særlig

dog af W. MAGNUS'S Eksperimenter med Champignonen, fremgaar det,

at overtallige Hymenier, naar Talen er om et enkelt Frugtlegeme,

kun kan dannes i Tilslutning til det oprindelige Hymenium, specielt

dettes Vækstzone i Hattens Rand.

Dannelse af dobbelte eller flerroldige Frugtlegemer

ved Sammenvoksning.

L De sammenvoksede Frugtlegemer er begge (alle)

i Berøring med det naturlige Substrat. Fig. 1 og 2 fremstiller

Dobbelt-Frugtlegemer, henholdsvis af Boletus edulis og Boletus

luteus. I Fig. 1 ses et stort og et lille Frugtlegeme, der er saa

fuldstændigt sammenvoksede med Hattene, at det ikke er muligt,

hverken paa Hattens Rand eller paa Hymeniet, at erkende Grænserne

for de oprindelige Enkelt-Anlæg. Forbindelsen forneden er mindre


- 70

af de to Svampe var sammerflltrede indbyrdes. - Undertiden kan

Stokkene paa et længere Stykke eller i næsten hele detes Forløb

være sammenvoksede - for derpaa at skilles og anlægge de enkelte

Hatte (se CHATIN 1. c. om Boletus cyanescens); i saadanne Tilfælde

vil det dog let ske, at to eller flere oprindeligt adskilte Hymenialzoner.

kommer i Berøring med hverandre og smelter sammen, hvorved

de saakaldte F a s c i a t i o n e r opstaar (dobbelte eller flerfoldige Hatte

sammensmeltede paa een Stok). Tilfælde af denne sidste Art el'

beskrevne hos mange Agaricaceer, saaledes af MAGNUS 1. C. hos

Champignonen, af BELF':ZE

L C. hos Laccaria og

Hypholoma fasciculare, af

GUEGUEN (2) hos Armil­

'laria mellea; de opslaar

lettest hos Frugtlegemer

med knippestillet Vækst.

Kun et enk elt Tilfælde

af Fasciation hos Boletus

har jeg fundet omtalt,

nemlig hos BELEzE 1. c

(B. subtomentosus). - I

en anden Række af Tilfælde

forbliver Stokkene

adskilte eller væsentlig

adskilte .og kun H a t t e n e

vokser sammen medderes

Fig. 2. Boletus lwæue, Kohæsion.

Fundet i Jægersbor g Dyrehav e, Nordsjælland, Aug. Rande, se Fig. 1 og 2.

1889. Univer sitetets Botaniske Museum , Kbhvn. X]. Saadanne Sammenvoksninger

maa være skete

paa et relativt sent Udviklingstrin, nemlig efter Hymenialzonens

Anlæggelse; det maa imidlertid erindres, at Vækstzonen ligger i

Hattens Rand, og at en Sammenvoksning af disse fremstaaende

og livligt voksende Partier let maa kunne finde Sted, naar de

under Frugtlegemernes Fremvækst i Jorden kommer -i Berøring med

hinanden.

II. K u n e t a f d e s a m m e n v o k s e d e F r u gt l e g e m e r e r i

Berøring med det naturlige Substrat. Det i Fig. 1 afbildede

Tilfælde fører let over til det simpleste af .denne Kategori; man

tænke sig, at det lille Frugtlegeme ikke havde haft sin Basis


- 71-

sammenloddet med det store, men tværtimod havde været fæstet

ret løst i Jordsmonnet; utvivlsomt vilde da det store Frugtlegeme

ikke have opført sig saa høfligt bukkende mod det lille, men ganske

simpelt have rykket det op af Jorden og præsenteret det frit

svævende i Luften, hængende ved Hatranden. Et saadant Tilfælde

er angivet af LUTz (1) hos Boletus variegatus, hvoraf han, ved

Malesherbes har set et større

Eksemplar, Ul hvis Hatrand

sad fastvoksede to mindre,

der, i normal Stilling, svævede

frit i Luften. I mange

Tilfælde vil Hattene dog

ikke være sammenvoksede

nøjagtigt med deres Rande,

men med et større eller

mindre Parti af deres Overflade.

Det ·vil da oftest gaa

saaledes, at det stæ rkest

voksende Frugtlegerne river

det andet op af Jorden eller

bryder dets Stok og bringer

det til at sidde i o m v e n d t

Stilling paa Hattens Overflade

( S u p e rp o s i t i o n

med Inversion, cfr.Fig. B).

Denne Misdannelse er , som

det vil ses nedenfor, oftere

angi vet ho s Boletus og i

mange Tilfælde hos Agaricaceer

(af DAGUILLON L c.

hos Tricholoma nudum, af

Fig. 3. Boletus edulis, Superposition med

Inversion. Efter BIERS L C. X i.

Bonene L c. hos Champignonen, af ROLLAND L c. etc.) ; ofte kompliceres

Forholdene yderligere derved, at et t r e dj e Frugtlegeme,

i n o r m a l S t i Il i n g, udvikles fra den opadvendende Stokbasis af

det oprykkede, omvendte Frugtlegeme. Fig. 3 viser saaledes, efter

BIERS L c., et tredobbelt Frugtlegeme af Boletus edulis, sa mlet

mellem Kvas og nedfaldne Blade af Ege nær St. Amand (Cher).

Ved den opadvendte Basis af det sekundære Frugtlegemes Stok

ses tydeligt en lille Hat af endnu et tredje Frugtlegeme. BIERS

forklarer Fænomenet paa følgende Maade: Tre Frugtlegemer anlægges


- 72-

Side om Side paa det samme eller paa nær ved hverandre liggende

Mycelier. Det største vokser med sin Hat sammen med Nr. 2's Hat,

der kun har naaet en ringere Størrelse, og rykker under sin Vækst

dette mindre Frugtlegeme op af Jorden, saa at det anbringes i

omvendt Stilling paa den store Hat. Det tredje Frugtlegeme, ganske

ungt, følger under denne Oprykning det andet, med hvilket det

har været forenet med sin Stok. Man har saaledes en fremadskridende

Opløftning af flere Individer, idet det ene trækker det

andet med sig, en Foregang, der minder om det bekendte Akrobat­

Kunststykke : Dannelsen af Menneske-Pyramiden. GUEGUEN (2) antager

den samme Forklaring for beslægtede Tilfælde, saa vel som MAGNUS 1. c. ;

dog mener denne sidste at kunne afgøre med temmelig stor Sikkerhed,

at det tredje Frugtlegeme i mange Tilfælde ikke maa antages fastvokset

som et særligt Anlæg til det andets Stok fø r Opløftningen,

men er en Nydannelse paa det Sted, hvor den sekundære Stok

løsreves fra Substratet, idet ny Næring nu staar til dens Raadighed

(Stokkens Basis er særlig tilb øjelig til Nydannelser). Flere saadanne

tredobbelte Monstrositeter er beskrevne hos Agaricaceer, saaledes

af DEs MOULINS 1. c. og MOQUIN-TANDON 1. C. hos Russula sanquinea,

af LUDWIG(2) hos Hebeloma, af SMITH (2) og PHILLIPS 1. C. hos Champignonen,

af MOROT hos L actarius torminosus og af MAG NUS L C. hos

Clitocybe infu ndibuliformis.

Meget paafaldende og sjælden er den i Fig. 4 afbildede Misdannelse,

hvor et Frugtlegerne i n o r m a l St i 11 i n g er indplantet

paa Hatten af et nedenunder staaende (S u p e r p o s i t i o n m e d

N ormal-Stilling). Arten er Boletus edulis, og Eksemplaret

stammer fra Teglstrup Hegn i Nordsjælland. Begge Frugtlegemerne

er vel udviklede, ogsaa for Hymeniernes Vedkommende. Stokken

paa det nederste Frugtlegeme har en Længde af 11 cm med en

Bredde ved Basis af c. 5 cm; Hatten er c. 12 cm bred. Det øverste

Frugtlegemes Stok maaler paa samme Maade 6 x 2 cm, og Hatten

9 cm. . Der er en ganske jævn Overgang mellem Huden paa den

primære Hat og den indplantede Stoks Beklædning; de fortsættes

simpelt hen i hinanden. Rundt om Basis paa den sekundære

Stok finde s et rundt, tydeligt afsat og delvis nedtrykt Parti af

4-5 cm' s Bredde; Hattens Overhud er her strakt og i Randen

delvis sprængt fra den øvrige, sandsynligvis ved Udspændingen af

Hatten, idet det fastvoksede Frugtlegemes Stok ligesom holdt igen.

Paa et Par Steder er Hymeniet her vokset igennem.

Allerede 1763 afbilder SCHAEFFER 1. c. et lignende Tilfælde af


- 73-

Superposition hos Boletus edulis, dog med et meget mindre og

mere randstillet øvre Frugtlegeme end i Fig. 4, og siden er flere

Tilfælde optegnede

saa vel hos Boletus

(se nedenfor) som

hos Agaricaceer

(eksempelvis af FER­

MOND L c. og ROL­

LAND L c. hos Champignonen

og af GUE­

GUEN (2) hos Clitocybe

nebularis).

Det besynderlige

i Fremtoningen af

saadanne Dobbeltsvampe

, hvor et

mindre Frugtlegeme

- i normal eller

omvendt Stilling ­

bæres af et andet,

større, har ganske

naturligtfra gammel

Tid paatrængt sig

Mykologernes Opmærksomhed,

og

man har søgt at

forklare Fænomenet

paa forskellige Maader.

I det Franske

Botaniske Selskabs

Møde 23/ 4 1858 meddeler

saaledes DES

MOULINS(I.C.), at han

i 1835 i en Egelund

i Dordogne har set

en Russula sangui- Fig. 4. Boletus edulis, Superposition med Normal-Stilling.

Eksemplaret samlet i Teglstrup Hegn, Nordsjælland, Septbr .

nea, der paa sin Hat 1905. Universitetets Botaniske Museum , Kbhvn. x i.

bar to oven paa hinanden

stillede Individer, af hvilke det nederste var omvendt. Han

an ser dette Fænomen for et Tilfælde af Parasitisme og antager, at


- 75-

Fænomen ikke en Art Deling af den primære Akse, men antager,

i Tilslutning til LAMOTTE, at de to overtallige Frugtlegemer er blevne

omsluttede af det større, hvis Væv de derpaa har gennemvokset.

At saadanne Omvoksninger kan finde Sted, ogsaa naar det drejer

sig om forskellige Arter, viser en Iagttagelse af LUDWIG (1). Denne

Forfatter fandt nemlig ved Schleusingen et Eksemplar af Boletus

variegatus p a a Scleroderma vulgare. "Rundt om den paagældende

Scleroderma" siger han "var endnu to eller tre Eksemplarer af denne

Rørhat skudt frem. Jeg anser ikke den ejendommelige Forekomst

af denne Boletus som en Parasitisme, omendskønt en saadan . .

forekommer ho s beslægtede Arter (B. parasiticus paa Scleroderma )

snarere turde her Myceliet, af hvilke de unge Boleter udsprang,

være omvokset af Bruskbolden paa lignende Maade, som det ofte

finder Sted med Græsstraa og lign." LAMOTTE og FERMOND var, som

senere Undersøgelser har vist, paa det rette Spor, naar de ansaa

de ejendommelige Dobbeltsvampe for dannede ved Sammenvoksning

mellem to eller .flere s e l v s t æ n d i g t a n l a g t e Frugtlegemer, 'og

DE SEYNES gaar et Skridt tilbage, naar han i Almindelighed tildeler

Hatsvampene Evne til Knopskydning, lige saa vel fra Hatten som

fra Stokken.

Vi springer nu c. 50 Aar frem i Tiden, fra Midten af forrige

Hundredaar til Begyndelsen af dette, og standser ved MAGNUS'S

(l. c.) indgaaende Undersøgelser af Hatsvampenes formdannende Evne.

Hans Anskuelser om Teratismer af den i Fig. 3 afbildede Type er

allerede tidligere omtalt (Pg. 72); om Superposition med Normal­

Stilling af det sekundære Frugtlegeme antager han ligeledes, at det

her bestandig drejer sig om Sammenvoksning af lo Anlæg paa et

tidligt Udviklingstrin. Han afbilder et Tilfælde af Superposition

hos den dyrkede Champignon, hvor det øverste Frugtlegemes Stok

ved en bred Sammenvoksningsflade var forenet med det nederstes

Hat, men hvor man dog tydeligt kunde erkende det øverstes oprindelige

Tilheftningssted til Jorden, idet en tyk Mycelie-Streng

udgik fra dets Stokbasis - et særlig vigtigt Tilfælde, da man tidligere

havde hævdet, at saadanne fra Substratet løsrevne Frugtlegemer

altid var løs t forbundne med den underliggende Hat, og

at en f a s t Forbindelse mellem de to Frugtlegemer skulde involvere

en Knopskydning. MAGNUS viser fremdeles ad eksperimentel Vej,

at Hattens Overhud hos Champignonen, selv paa et ganske ungdommeligt

Stadium, ikke kan bringes til at skyde vegetativt frem

(danne "Knopper"), hvilket jo ogsaa vilde være lidet formaalstjenligt


-76 -

for Svampen, da den for Sporespredningen saa vigtige Skærmform

-af Frugtlegemet derved let kunde forstyrres. Han henviser endvidere

til, at Hyppigheden af Sammenvoksninger er meget forskellig hos

de forskellige Hatsvampe og størst hos saadanne, der helt mangler

Svøb (gymnokarpe Former), som f. Eks. Clitocybe, Collybia, Russula

og Lactarius; hos Svampe med typisk udviklet Fælle ssvøb (endokarpe

Former) er Sammenvoksninger enten ikke beskrevne (Amanita)

eller kun i et enkelt Tilfælde uden nærmere Angivelser (Volvaria,

se VOGLINO L c.). Denne Kendsgerning er en vigtig Støtte for Sammenvoksningstheorien;

thi hvis de sekundære Frugtlegemer dannedes

ved Knopskydning, kan man ikke indse, hvorfor de endokarpe

Former bestandig skulde mangle dem. Som Hovedresultat af sine

Undersøgelser fastslaar MAGNUS: Medens det er bevist, at Stokke

undertiden kan nydanne Frugtlegemer, og at nye Hatte kan skyde

frem fra gamle, naar disse beskadiges, og Saaret ligger nær Vækstranden

(Coprinus stercorarius), er der in tetsteds ho s de kødede

Agaricaceer med Sikkerhed konstateret Nydannelse af

ful dstændi g e F rugtIegem er pa a Hatoverfladen. - Det

samme turde vel gælde for Boletus.

I den nyeste Tid (1911) har GUEGUEN (2) udtalt sig i lignende

Retning ved Omtalen af et Eksemplar af Clitocybe nebularis, dannet

af to Frugtlegemer, af hvilke det ene var indplantet med sin Stok

paa det andets Hat. Han antager, at det øverste Frugtlegeme er

opstaaet paa et Stykke Mycelium, der af en eller anden Grund laa

oven over det nederstes. De to Anlæg er da voksede sammen og

har siden udviklet sig, som om de havde været adskilte. Et Snit

gennem Berøringsfladen viser, at det smaacellede Væv i den sekundære

Stok er i direkte Berøring med det nederste Frugtlegemes

Hatkød - uden Indskydning af Overhuden - hvilket maa forklares

ved, at Sammenvoksningen el' sket paa et Tidspunkt, hvor Hattens

fibrøse Yderlag endnu ikke var udformet, d. v. s. meget tidligt; thi

Differentieringen af Hattens Overhud begynder paa et Udviklingstrin,

der, omend forskelligt for de forskellige Arter, dog altid er meget

ungdommeligt; FAYOD l. c. har saaledes vist, at overhuddannende

Hyfer allerede ses hos 6 mm høje Eksemplarer af A manita muscaria,

Et Par ejendommelige Teratismer, hvor det dog sikkert drejer

sig om Sammenvoksning (Omvoksning), skal endnu omtales. JACO­

BASCH (2) har i Thiergarten (Berlin) fundet en Boletus chrusenteron ,

hvor der midt fra Rørlaget udgik en penneposetyk, bueformet

opadrettet Gren af Stokkens Farve og Konsistens; denne Gren endte


"- 77 -

i et lille, fuld stændigt udviklet, nedadrettet Frugtlegeme. Maaske er

der her Tale om en Omvoksning af lignende Art som i de Pg. 74

omhandlede Tilfælde. Endelig omtaler GUEGUEN (1) en Boletus felleus,

samlet ved Finistere, som under Mundingerne af Rørene, og halvt

nedsænket i en let Fordybning i disse, bar en kødet lille Tunge

med cylindrisk Fod, indføjet vinkelret paa Stokken. Hele Organet

var dækket af et hyrneniebærende Netværk analogt med det paa

Stokken; det udviklede Sporer, ligesom Net-Gruberne paa Stokken

ho s mange Boleter (cfr. PATOUlLLARD L c. og BOURQUELOT &ARNouLD L c.)

Ogsaa her er der vel Tale om en Art Omvoksning, i hvert Fald

om en Forening af to Hyrnenie-Anlæg i et Primordiurn : det ene af

disse Anlæg har hvælvet sig frem over det andet og forhindret det

i at udforme sine Væv paa normal Maade; dog har Vækstranden

formaaet at udvikle et, omend kun kummerligt "Hymenium.

Literatur-Angivelser af Boletus-jlisdannelser.

I det følgend e skal gives en Oversigt over alle mig bekendte Li teratu r­

Angivelser af B oletus-Teratismer. Forte gnel sen el' ordnet alfab etisk efte r Arterne

og inden for h ver enkelt Art atter kronologisk. De i det foregaaend e nærm ere

om talte Tilfælde er gentag ne her. med Henvisni ng til de pasgældende Side-Tal.

B. badius Fr.

1912: LUTZ (2), Sammenvoksnin g med B. e'ryt/wopus, se Pg. 69.

B. chrysenteron Fr.

1881: JACOBASCH (1), stalaktitagtigt nedhængende Bundter af Bør, se Pg. 67.

1884: : JACOBASCH (2), sekundært Fru gtlegeme fra Rørlaget, se Pg. 76.

1902: GUEGUEN (1), overtalligt Hymenium, se Pg. 68.

B. cyanescens Fr .

1860: CHATIN L c. me ddeler, at han har fundet et Eksemplar af denne Art , hv is

Stok bar to Hatte, der hang samme n ved et lille, vel afgræ nset Pa rti af

deres Rande.

B edulis Fr.

1763: SCHAEFFER 1. c. tab. 134, Sup erpo sition, se Pg. 72. Endvidere afbildes paa

samme Tavle en . fungus sex tuplus, deformis", et seksdobbelt, misdannet Individ

af større og mindre, dels med Hatt ene , dels med Stokken e samm envoksede

Frugtle gem er.

1857: e LOS 1. C., Superposition. se Pg.74.

1869: Sr.UTH (1), afbilder et Fru gt1egeme , hvis Hat bærer to andre, det ene med

vel ud viklet, det andet med meget kort Stok . Billed et gengives af PHILLIPS 1. c.

med Bemærkning om, at de mindre Frugtlegemer maa antages at være løftede

op fra Jorden.


- 78-

1870: REICHARDT L c. omtaler et Eksemplar, paa hvi s Hat to nye, mindre Frugtlegemer

var fremvoksede. Det var fundet i Skovene omkring Blumenau i

Miihren.

18S4 : LAMY DE LA CHAPELLE L c. foreviser Ek semplarer med et mindre, men fuldstændig

normalt udviklet Fr ugtl egem e paa Hatoverfladen (Superposition med

Normal-Stilling). I de 50 Aar, Meddeleren h ar beskæftiget sig med Kr yptogamer,

hal' han aldr ig truffet en Svamp af et til svarende Udseende, og han b em ærk er

derfor, at Fænomenet sikkert er m eget sjældent, omend det jo ikke er n yt.

1911: Bums L C., Superposition, se P g. 71.

DUMEE 1. c. foreviser Fotografi af et Tilfælde af Superposition m ed Normal­

Stilling.

1914: Se denne Afhandlings Pg. 68 og Fig. 1, Koh æsion ; endvidere P g. 72 og

Fi g. 4, Superposition.

B. erythropus Fr.

1912 : LUTZ (2), Sammenvoksning med B. badius, se Pg, 69.

B. felleus Fr.

1902: GUEGUEN (1) , Dobbeltfrugtlegeme med Undertrykkelse af det mindre, se

P g. 77.

B. luridus Fr.

1858: LAMOTTE 1. C., Supe rposition.

B. Iuteus Fr.

1858: LAMOTTE L C. , Superpo sition .

1914: Se denne Afhandlings Pg. 68 og Fig. 2, Koh æsion.

B. pachypus Fr.

1876: LUDWIG (I ), omtale r et misd an net Eksem plar af denne Art "med sekundære

Stokke", J : med stilkede Hatte fre mv okse n de fra de n primær e Stok.. Mest

rime ligt er det vel ogsaa h er at antage Samme nvo ksning af forskellige Anl æg,

omend man, so m tid ligere fremhævet, ikke helt kan frak en de Hatsvamp en es

Sto kke Evn en til at nydanne Frugtlegemer. "Disse Misdannelser ", siger Forfatteren,

"iag ttog jeg sidste Efteraar her omkring Greiz ho s for skellige Bol eter."

B. scaber Fr .

1891: VOGLINO 1.c. meddeler, at h an i flere Tilfælde h ar set Eksem plarer med

2-3 su pp lementære Frugtl egem er paa Hatten.

1901: HENNINGS 1. c. h ar iagttaget et stil ket, mindre Frugtl egeme voks e frem fra

Hatten.

B. subtomentosus Fl'.

1858: LAMOTTE L C.: Superposition.

1901: HENNINGS 1.c. h ar iagttaget et stil ket, m indre Fru gtlegem e paa Hattens

Overflade.

1902: BELEZE 1. C., Fasciation, se Pg. 70.

B. variegatus Fr.

1876: LUDWIG (1) t ræffer Arten paa Scleroderma vulqare; Om voksning, se Pg, 75.

1905: L UTZ (l ), Kohæsion i Forbindelse med Løsrivelse fra Sub stratet, se Pg. 71.

Boletus-Arter.

1858: FOURNIER 1.c. meddeler, at ED. BUREAU har set en Misdannelse af den i

Fig. 3, Pg. 71 afbildede Type.

1867: DE SEYNES 1. c. angiver, at man kan træffe Ek semplarer med et elle r flere

mindre Frugtlegemer a f samme Art paa Hatten - samt a t man undertiden


Et Serum mod Fluesvampeforgiftning.

Ved ø. Winge.

Fluesvampeforgiftninger forekommer jo heldigvis kun sjældent

herhjemme, men det vilde ikke desto mindre være betryggende, om

man havde Midler derimod i paakornmende Tilfælde. Det farlige

ved disse Svampeforgiftninger er, at Ofret. først mærker Symptomerne

saa sent, at en Udpumpning er værdiløs. Giftstofferne, de giftige

Alkaloider, Phallin, Muscarin, og hvad de nu hedder hos de forskellige

Fluesvampearter, har allerede gennemtrængt Ofret og udøvet

deres ødelæggende, ja maaske dødbringende, hæmolyserende,

d. v. s. blodsønderdelende Virkninger. Uden røde Blodlegemer hindres

Iltning, og Resultatet bliver en Art Kvælning. Specifike Midler mod

disse giftige Alkaloider kender Medicinen ikke.

Nu har imidlertid en fransk Kemiker, OLIVIERO, for et Aar siden

i "Societe de patholegie comparee" givet en Meddelelse af stor

Interesse. Han har undersøgt Giftstoffet Phallin i Løgknoldet Fluesvamp,

Amanita phalloides.

Der maa forudskikkes et Pal' Bemærkninger til Forstaaelse af

Sagen. - Man skelner mellem to Arter af Hæmolyse, d. v. s Sønderdeling

af de røde Blodlegemer. Naar Blodlegemer, som findes i

deres naturlige Medium, altsaa i Blodserumet, ødelægges af et Stof,

som tilsættes, siger man, at dette Stof virker "serohæmolytisk."

Hvis Blodlegemerne derimod kun ødelægges af Giften, naar Blodserum

ikke er tilstede, - altsaa naar man f. Eks. tilsætter Giften

til nogle Blodlegemer, som man har udvasket, og som man derefter

holder levende i en Saltopløsning, - siger man blot, at Stoffet

virker "hæmolytisk".

OLIVIERO fandt nu, at medens Phallinet, som allerede bekendt,

virker serohæmolytisk paa Menneskers, Abers, Kaniners og mange

andre Væsners Blodlegemer, danner Faarets Blod her en Undtagelse.

Og tilmed kunde han vise, at Phallinet taber sin giftige Egenskab

over for Menneskeblod, naar Blodserum af et Faar er tilstede. Giften


- 82-

virker vel hæmolytisk ogsaa paa Faarets Blodlegemer, men altsaa

ikke serohæmolytisk - og heller ikke serohæmolytisk paa Menneskeblod,

naar Faareserum er tilstede.

For en ukyndig Betragtning kunde man da tænke sig at anvende

det simple Middel, naar man havde Formodning om, at en

Forgiftning forelaa, at indsprøjte Faareblodserum i Patientens Blodbaner;

- men desværre vilde en saadan Behandling i sig selv virke

dræbende. Selve Faareserumet vilde virke som en stærk Gift paa

det menneskelige Blod. - For saa vidt har Opdagelsen altsaa endnu

ikke givet noget tilfredsstillende Resultat.

Imidlertid el' dog et andet opnaaet ved OLIVillRO'S Undersøgelser,

nemlig at man ved Dødsfald, der formodes at være foraarsaget

af Fluesvampeforgiftning, kan konstatere, hvorvidt en

Phallinforgiftning virkelig foreligger. Tager man nemlig nogle Draaber

Blod af et saadant Offer og tilføjer lidt fortyndet, frisk Menneskeblod

hertil, vil dette Blod ogsaa hæmolyseres; men tilsættes iforvejen

et særligt præpareret Serum af et Faar, vil yderligere tilsatte Blodlegemer

af Mennesket ikke hæmolyseres.

Det er at haabe, at man ikke vil lade sig nøje med dette

Resultat, der væsentlig kun har videnskabelig Betydning, men at

man 'vil arbejde videre med det Formaal at finde et brugbart

prohibitivt Middel mod Fluesvampeforgiftning. OLlVlERO'S Resultater

synes at antyde Muligheden af, at et saadant kan fremskaffes.


Sporespredningen hos Bladhatte og Poresvampe.

Ved C. Ferdinandsen.

(Sluttet.)

Ved et svagt Tryk klemtes nu det lille Hatudsnit fast mellem

Kamrets Bund og dets forskydelige Loft - og anbragtes, hermetisk

tillakket, lodret, saa at altsaa Lamellerne kom til at indtage deres

naturlige Stilling. For nu at iagttage de i Kamret faldende Sporer

og maale Faldhastigheden indstillede BULLER et vandret Mikroskop

paa Stedet lige under Lamellernes Eg, og ved at bruge en svag

Forstørrelse blev han i Stand til at arbejde med et Synsfelt paa

over 5 Mm. Diameter. Spredt Dagslys kastedes ved Hjælp af et Spejl

gennem Kamret ind i Mikroskopet; i dettes Okular var anbragt 3

horizontale Traade, saaledes at Afstanden mellem de yderste af

disse, set i Synsfeltet, svarede til 4,55 Mm.

Sporerne faldt livligt fra Fluesvampens Lameller og drog gennem

Synsfeltet, tilsyneladende fra neden og opad; de enkelte Sporer var

ved den anvendte svage Forstørrelse kun synlige som smaa mørke

Genstande, og kun faa kunde følges gennem .hele Synsfeltet; men

det lykkedes dog at iagttage og registrere 100 Sporers Fald i saa

kort en Tid som et Kvarter. Registreringen af Faldhastigheden gik

for sig paa følgende Maade: En stor papirklædt Cylinder dreves

ved Elektricitet rundt med konstant Hastighed, som kontrolleredes

direkte før og efter Forsøget, og en Fyldepen skrev paa den roterende

Papirflade en kontinuerlig Spirallinie. Denne Fyldepen sattes i Forbindelse

med et elektrisk Kontaktapparat, som kunde anbringes i

bekvem Stilling ved Mikroskopet. Hver Gang nu en faldende Spore

kom ind i Synsfeltet og passerede den nederste af de vandrette

Traade, trykkede BULLER Kontaktapparatets Knap ned, og Fyldepennen

gled ud og frembragte et lille Knæk paa Linien paa Papircylinderen.

Paa samme Vis blev Kontakten sluttet ved Sporens

Passage over den anden og tredje af de vandrette Traade i Synsfeltet.

Paa denne Maade afveg Fyldepennen for hver Spores Fald

7


- 84-

3 Gange fra sin normale Gang over Cylinderen og frembragte for

hver Spore en Figur, der lignede B fremspringende Tænder paa et

Tandhjul. Afstanden mellem den første og sidste "Tand" (Knæk

paa Spirallinien) udmaaltes til 0,8662 Cm. som Gennemsnit for 100

Sporer. Cylinderfladens gennemsnitlige Omdrejningshastighed var

1,16 Cm. i Sekundet, og heraf følger, at den netop omtalte Afstand

svarer til en Tid af °1,8662=0,7'47 Sekund. Denne Størrelse angiver

,16

altsaa den gennemsnitlige Tid, som hver Spore bruger til at falde

gennem Synsfeltet, d. e. 4,55 Mm., og Sporernes gennemsnitlige Faldhastighed

er saaledes 0 4 ,55 = 6 ,O9 Mm. i S e k u n d e t.

,747

Kam-Fluesvampens Spore falder da ca. 6 Mm. i Sekundet, vel

at mærke i vindstille, dampmættet Luft; mindre Sporer falder endnu

langsommere, i Forhold til deres Størrelse, ligesom den betragtede

Spore, naar den ved Udtørring mindsker sit. Volumen, ogsaa mindsker

sin Faldhastighed. Tænkes Sporen saaledes udsat for den ydre

Luft, vil den efter BULLERS Beregning først efter c. 1 / 2 Minuts Forløb

have naaet en konstant Slutningshastighed, der er betydelig mindre

end Begyndelseshastigheden mellem Svampens Lameller - alt naturligvis

under Forudsætning af absolut Vindstille.

Sporernes Spredning. Vi har nu strejfvis stiftet Bekendtskab

med de Indretninger, der gør Sporerne i Stand til at slippe fri af

Basidiesvampenes Frugtlegemer, og det staar da tilbage at følge

Banen for Sporernes Fald og deres Udbredelse i den frie Luft. Som

tidligere berørt falder Sporerne i vindstille Rum lodret nedad, og

utvivlsomt er Luften mellem Bladhattenes tækpakkede Lameller saa

vel som i Poresvampenes snævre, opefter blindt endende Rør yderst

stille, saa at altsaa Sporernes Fald her sker lodret. Hvis nu Luften

u n d e r Frugtlegemerne ogsaa var ganske stille, vilde Sporerne vedblivende

falde i lodret Retning og naa Jorden lige under den Basidie,

hvorfra de blev afkastede. Det kan maaske have nogen Interesse

at høre, hvor længe en given Spore under denne, ganske vist aldrig

eksisterende Forudsætning vilde være om at naa til Jorden. En

velvoksen Champignons Spore vilde bruge 1 Minut til Faldet, medens

de store Sporer af en lige saa høj Paryk-Blækhat allerede paa

20 Sekunder vilde naa til Jorden. Endelig vilde Sporerne af en

Skællet Poresvamp, voksende paa en Stamme c. 4 Meter over Jordoverfladen,

være en god Times Tid om at tilbagelægge denne Afstand.


- 85-

Det synes nu imidlertid sikkert, at Luften over Jordoverfladen

aldrig er fuldstændig stille. Selv i Skove) hvor Jordsvampene jo

fortrinsvis trives, bevæger Luftstrømningerne sig sandsynligvis altid

nogle Fod i Minutet , og, som enhver ved, ofte langt hurtigere.

Naar Luften synes fuldstændig stille, naar, som man siger, ikke et

Blad rører sig paa Træerne, vil man, ved forsigtigt at støde til en

moden Støvbold og derved frigøre en Sporesky, let kunne overbevise

sig om, at der dog nær Jordoverfladen er betydelige Strømninger i

Luften. Da nu Sporernes Faldhastighed er saa umaadelig ringe, vil

der utvivlsomt bestandig være saa megen Bevægelse i Luften, at

den faldende Spore maa blive greben af Luftstrømninger og derved

blive ført bort fra Frugtlegemet. I Virkeligheden ser man heller

aldrig i Naturen nogen Sporernasse aflejret under en Svamp, med

mindre da denne udgør en Del af et tæt Knippe af Frugtlegemer,

eller er helt nedsænket mellem vissent Løv, Græs eller lignende.

Navnlig dette sidste finder imidlertid meget sjælden Sted, idet Stokken

har jordflyende Vækstretning og derved løfter Hymenierne op over

Bundvegetationen, saaledes at de langsomt faldende Sporer let kan

gribes og bortføres af Luftstrømningerne.

I 1904 fremsatte en tysk Naturforsker, RICHARD FALCK, den

Theori, at Svampene var tilpassede til selv at frembringe de Strømninger

i Luften, som er nødvendige for Sporernes Spredning. Som

bekendt fremkommer der livlige Strømninger mellem Luftlag af forskellig

Temperatur, og da .FALCK nu fandt, at isolerede Frugtlegemer

af Svampe antog en betydelig højere Temperatur end den omgivende

Lufts, mente han deraf at kunne slutte, at Svampene ­

ogsaa ude j Naturen - opvarmer Luften omkring sig og derved

frembringer livlige Strømninger i Luften. I et af sine Forsøg pakkede

han Rør af Skællet Poresvamp sammen i et omhyggeligt isoleret

Rum og fandt, at deres Temperatur blev 9°6 højere end hos nogle

andre Rør af den samme Svamp, der var isolerede nøjagtigt som

de første, men forinden var blevne dræbte ved Ophedning. - FALCK

har forfulgt sin Ide endnu videre; han viser nemlig, at Tilstedeværelsen

af Larver i isolerede Svampe forøger disses Temperatur

betydeligt, og drager heraf følgende teleologiske Slutning: Hatkødet

hos de store Bladhatte er blevet særlig fortykket og ladet med

Føde, for at Larver kan fodres dermed. Larverne aander livligt og

frembringer saaledes Varme, hvilken Varme - i Forbindelse med

den, der skabes ved Svampenes eget Aandedræt - tjener til at

frembringe Luftstrømninger i Sporespredningens Tjeneste. Der skulde

7*


- 86-

saaledes bestaa en Art godartet Kompagniskab til fælles Bedste

mellem Larverne og Svampene.

Det maa indrømmes, at FALCK'S Theori er præget af en vis

fantastisk Genialitet; til Gengæld er dens videnskabelige Værdi sikkert

meget problematisk. Det lader sig vanskeligt eksperimentelt fastslaa,

at Frugtlegemerne ude i Naturen opvarmes tilstrækkeligt til at frembringe

Strømninger i Luften - og naar det tilmed tages i Betragtning,

at Luftstrømningerne paa Marker og i Skove almindelig aldrig er

langsommere end nogle Fod i Minutet, i Reglen meget hastigere,

maa det antages, at de ganske svage Luftbølger, som kan dannes

ved Frugtlegemernes (og Larvernes) Aandedræt, i Sammenligning

hermed er ganske uden Betydning. Hvad specielt Larverne angaar,

ser FALCK sikkert for idyllisk paa Tingene: disse uhyggelige Skabninger!

der ofte med den største Grundighed ødelægger Paddehattenes

Frugtlegemer, er i Forhold til Svampene næppe andet eller mere

end skadelige Parasiter.

Vi har i det foregaaende alene beskæftiget os med Vinden og

Luftstrømningerne som Spredningsmidler for Svampesporer; imidlertid

kommer ogsaa et andet Spredningsmiddel i Betragtning, nemlig den

synzoiske, o: Spredningen ved Dyrenes Hjælp. Dette gælder i første

Række nogle eller maaske alle Gødningssvampe, som Blækhat og

andre Slægter. Infektionen af Gødningen kan finde Sted paa to

Maader, enten ved at Sporer direkte tilføres af Vinden, eller derved

at Sporer, som flyver rundt for Vindene og endelig havner paa

Jorden, med Foderplanterne nedsluges af græsædende Dyr og derved

indblandes i Ekskrementerne. At den første Infektionsmaade

virkelig finder Sted, fremgaar deraf, at steriliseret Hestegødning i

Laboratoriet kan inficeres af tilflyvende Blækhat-Sporer og i Løbet

af faa Uger blive bevokset med Frugtlegemer. Den anden Infektionsmaade,

den indirekte, hvorved altsaa Sporerne først gaar gennem

en Græsæders Fordøjelseskanal, er dog sikkert langt den hyppigste.

Man har set mange Arter af Svampe udvikle sig paa Tarmindhold

af græsædende Dyr, skønt dette var udpræpareret under Anvendelse

af alle antisepti ske Forholdsregler og fuldstændig sikret mod Infektion

ad Luftvejen - en Iagttagelse, som viser, at Fordøjelseskanalen

har indeholdt spiredygtige Sporer i Mængde.

Gødningssvarnpene viser sig saaledes paa forskellig Maade vel

tilpassede til de Kaar, hvorunder de lever, 1) ved Myceliets Evne

til at udnytte de i Gødning forhaandenværende Stoffer som Næring

2) ved Frugtlegemernes Evne til at reagere for Lys- og Tyngde-


- 87-

pirnnger paa en saadan Maade, at de netop anbringes i den for

Sporespredningen gunstigste Stilling og 3) ved Sporernes Evne til

uden Skade at passere Dyrs Fordøjelsessystem ; hertil kommer yderligere

for den højtudviklede Slægt Coprinus's Vedkommende, at

Frugtlegemets Konstruktion tillader at frembringe og sikre Spredningen

af et umaadeligt Antal Sporer med Anvendelse af en forholdsvis

ringe Stofmængde.

Nyere Forskninger over Hatsvampens Spredningsbiologi har

imidlertid vist os, at ogsaa andre Dyr end de store Græsædere kan

spille en Rolle ved Sporernes Spredning, saaledes f. Eks. Snegle.

Der er vel ingen Dyr, der for den almindelige Bevidsthed er nærmere

knyttede til Svampene end disse - det skulde da være, at

Larverne i Frugtlegemernes Kød skulde gøre dem Rangen stridig.

Sneglene er ivrige Svampespisere, og det kan undertiden falde vanskeligt

at finde et eneste helt uskadt Frugtlegeme selv i en stor

Bevoksning; det gaar fortrinsvis ud over Lamellerne, men heller

ikke Kødet foragtes. Sneglenes Smag falder ikke. sammen med vor;

man har ved Eksperimenter med udsultede Snegle fastslaaet, at

Svampe, der tiltaler vor Smag eller Lugtesans, som Cantharellus

cibarius og Lactarius glyciosmus, foragtes af Snegle i den Grad, at

de langt foretrækker Sult for er saadant Maaltid; andre Arter, der

for vor Smag er bitre og modbydelige, er modsætningsvis en Lækkerbidsken

for Snegle: saaledes ædes Russula emetica med Begærlighed

saa vel af den lille graa Snegl som af den sorte Skovsnegl. Med

Hensyn til andre Arter falder dog vor og Sneglenes Smag nærmere

sammen. Det fortjener i denne Sammenhæng at nævnes, at Amanita

phalloidee, den giftigste af alle Bladhatte, gerne og uden at

forvolde Skade ædes af Snegle, og det samme gælder den røde

Fluesvamp, Amaniia muscaria ; det er saaledes sikkert, at de for

den menneskelige Organisme yderst farlige, ja ofte dødbringende

Svampegifte, PhaIlin og Muscarin, ikke indvirker skadeligt paa Sneglene,

og at Svampene altsaa ikke i deres Giftighed besidder et

Vaaben imod disse Dyr.

En italiensk Forsker, VOGLINa, har undersøgt visse Sider af

Forholdet mellem Snegle og Svampe og er naaet til meget interessante

Resultater. Han undersøgte Tarmindholdet af en Del Snegle

fra en Fyrreskov og fandt, at det indeholdt spirende Sporer af 5-6

forskellige Arter af Bladhatte _ . og af Sporerne udviklede der sig

senere ved passende Kultur et rigt Mycelium. Visse Bladhattes

Sporer spirede a l e n e i en Kulturvædske, som var fremstillet af


- 88 -

Snegles Fordøjelsesredskaber, ikke i nogen af talrige andre prøvede.

Ved et andet Forsøg indhegnede VOGLINa en halv Snes Eksemplarer

af Taareblad-Arten Hebeloma fastibile, som voksede i det fri, og

slap fire udsultede Snegle ind til disse Planter. I Løbet af faa Dage

var Svampenes Lameller ganske afædte, og en af Sneglene, som

ofredes til Dissektion, viste sig at indeholde spirende Sporer i sin

Fordøjelseskanal. Isoleringen af det paagældende lille Omraade

gennemførtes c. 1 Aar, og der blev i den Tid vandet med steriliseret

Vand; næste Aar skød der langt flere Individer af den nævnte Svamp

frem inden for Indhegningen end udenfor, hvor den oprindelige

Bevoksning løvrigt var lige saa tæt - en Omstændighed, som kunde

tyde paa, at en Mængde Sporer er naaede til Spiring og Udvikling

ved at gaa igennem Sneglenes Fordøjelsessystem. I det hele drager

VOGLINa den Slutning, at mange kødede Bladhatte, især af Slægterne

Russula og Lactarius, skylder Sneglene deres Udbredelse, idet disse

Dyr skaffer Sporerne Spiringsbetingelser ved at nedsluge dem.

Medens man næppe kan hævde, at Sneglene, med deres ordsproglige

Langsomhed, bidrager meget til at sprede Svampene over

større Omraader, maa det paa den anden Side sikkert indrømmes,

at de spiller en maaske endogsaa stor Rolle ved den mere lokale

Spredning og navnlig derved, at de bringer Sporerne til Spiring.

Vi berører her et Problem, Spiringsbetingelserne for de højere

Svampes Sporer, som løvrigt er ret ukendt. Saa meget kan dog

siges, at kun et yderst ringe Antal af de talrige Spore-Millioner,

der frembringes af Frugtlegemerne, naar til Udvikling - og det er

vel efter de foreliggende Erfaringer rimeligt at antage en væsentlig

eller maaske nødvendig Medvirkning hertil fra Dyrenes Side.

Det Billede af Sporefældningen og Sporespredningen hos Bladhatte

og Poresvampe, som er givet i dette lille Referat af de 'paagældende

Afsnit i REGINALD BULLER'S Værk, gengiver kun i grove

Træk Originalens Fremstilling, til hvilken de mere interesserede maa

henvises. Forhaabentlig vil man dog allerede ved Gennemlæsningen

af disse Sider have faaet et Indtryk af, at Naturen selv i de mindste

Ting er beundringsværdig -- eller maaske, som ELIAS FRIES siger,

netop her allermest.


- 90 -

Forskelligt.

Foreningens Publikationer. Ny tiltrædende Medlemmer faar gratis

tilsendt, hvad der er udgivet i Indtrædelsesaaret. Det tidligere udkomne

kan erholdes til en Pri s af 25 Øre pr. Hefte af "Meddelelserne" og 30

Øre pr. Ark af Bilaget ved Henvendelse til Sekretæren, Cand. jur. K. Mun d t,

GI. Kongevej 100, Kbhvn. V. Hertil bedes ogsaa indsendt Reklamationer

i Anledning af eventuelle Forsendelsesfejl. C. M u n d t: Danmarks spiselige

Svampe, kan endnu faas ved Henvendelse sammesteds a 2 Kr. pr. Eksp1.

Champignon-Mycelium. Det ma a desværre medd eles, at det p. Gr.

af Krigen har været umuli gt i nogen Tid at skaffe fransk Mycelium til de

Medlemmer, der er interesserede i Champignon-Dyrkning. Vi erindrer derfor

om, at adskilli ge Gartnere fører engelske, tyske og svenske Sorter, der;

omend de næppe kan maale sig med de fineste franske, oftest giver særdeles

gode Resultater. Vi anbefaler derfor Champi gnon-Dyrkere indtil videre

at bruge de i Handelen værende Sorter.

Smaa Notitser.

Et Champignondyrkningsforsøg. Idet vi formoder, at det vil interessere

adskillige Medlemmer at se et Eksempel paa, hvor meget et lille

Champignonbed er istand til at yde, hidsætt er vi her Resultaterne af et

Dyrkningsforsø g, der iaar er foretaget af Gartner C h r. S m it h, Christen

Bergsalle 4, Kbhvn. Udbyttet er middel godt - og vilde være blevet større,

hvis det ikke havde været nødvendigt at rydde Bedet bort fra det Lysthus,

i hvilket det var anlagt, endnu før Bedet var hø rt op med at give Udbytte.

Som Tabellen viser, plukkedes endnu, da Bedet ryddedes, 1/ 2 a 1

kg Svampe om Ugen. Den paagældende Svamp edyrker har solgt alle sine

Svampe og har saaledes været istand til at opgøre Indtægt og Udgift.

Det fortjener at bem ærkes , at Gødningen var anbragt paa Hylder af

gamle Brædder i et Lag paa 48 cm's Tykkel se, og at Materialet indeholdt

Træspaaner, som havd e været anvendt til Strø else i den Hestestald, hvorfra

Gødningen stammede.

Myceliet var erhvervet gennem Foreningen og var saaledes en udval gt

fran sk Sort med særdeles smukke Frugtlegemer. Tiltrods for, at Bedet kun

var 3 K vad r a t m e t e r stort, var der - unødvendigt - anskaffet 4 Portioner

Mycelium. I Virkeligheden er een Portion pr. Kvadratmeter tilstrækkeligt.

Ud gift.

1 Læs Gødning .

4 Portioner fran sk Mycelium (a Kr. 0.60) .

Kr. 5.00

- 2 40

Hylder af gamle Brædder _._._. - 0.00 _

lalt . .. Kr. 7.40

Bedet anlagt 1. 4. 1914. Mycelium nedlagt 23. 4. Champignons synli ge 28. 5.


- 93-

To Gange i Sæsonen 1914 er den sjældne Skærmformet Poresvamp,

Polyporus umbellaius Fr., bleven indsendt, dels fundet ca. den 1. Septbr.

af Dyrlæge Koch, Saxkøbin g, paa Bøgestød i Maltrup Vænge, dels af

Overretssagfører F r. Kn u d s e n, Vejle, paa Bøgestød paa Munkebjerg. Paa

Vejlelokaliteten konstaterede Finderen Svampens Forekomst flere Gange

sidst i August og først i September Maaned.

*

*

Om Forekomsten af spiselige Svampe i Vejleegnen meddeler Overretssagfører

Fr. K n u d s e n, Vejle, følgende den 28. Aug. 1914 :

"Champignons fremkom for første Gang i større Mængde omkring

den 29. Juli og varede som sædvanlig ialt ca. 14 Dage, idet hvert "Sted"

har en Frugttid paa ca. 8 Dage med lidt forskellig Begyndelsestid. ­

Uden at naa det foregaaende glimrende Aar maa Høsten dog betegnes :

som ualmindelig god.

Noget før viste Boletus edulis sig i mindre Mængde. Der indtraf derefter

en Standsning paa ca. 14 Dage, medens Champignons florerede, men

derefter tog de atter fat, og Sæsonen har været saaledes, at jeg aldrig

har set Mage. Der har været Mængder og overalt.

Vingesvamp e er endnu meget sparsomme, og dette gælder i det hele ,

saa vidt jeg skønner, alle andre Madsvampe end ovenfor nævnte .

Da København og Nordsjælland plejer at være noget tilbage for os,

har De Haab om en udmærket Bolethøst".

- l Anledning af ovenstaaende Meddelelse skal vi bemærke, at det

uden Tvivl er en Regel, at 0stjyllands Svampeflor er 14 Dage tidligere

end Sjællands; dette gælder f. Eks. baade Aarhus- og Vejleegnen. Iaar

var For skellen ringere, næppe nok 8 Dage ; men der var i alle Landsdele den

samme umaadelige Rigdom paa Champignons og navnlig paa Rørhatte. For

1914 gælder i det store og hele, at Forsæsonen i August og Eftersæsonen

i Oktober-November var gode, medens September, den egentlige Svampemaaned,

kun var fattig. RED.

Svampene i Husholdningen.

Tørrede Svampe. l Husholdningen er der megen Anvendelse for

tørrede Svampe; de kan benyttes i jævne Supper, saasom Brissel-, Hollandaise-,

Champignons- og brune Supper. Svampene stødes, og det

tørre Svampemel blandes sammen med Melet, der opbages til disse jævne

Supper; men Svampene kan ogsaa udblødes og koges paa følgende Maade :

Sæt de tørrede Svampe i Blød i flere Timer, enten i lunken Mælk eller i

Vand og kog dem derefter i lidt Smør. Smørret, hvori de koges, benyttes

til at koge Melet i til Supperne, Saucerne eller til de Buddinger, hvori

Svampene skal bruge s.

*


94 -

Dampede, tørrede Svampe. Naar t.ørrede Svampe, som ovenfor

nævnt, er udblødte nogle Timer i lunkent Vand elle!' Mælk, lægges de

derefter paa en Sigte, som stilles over en Gryde med kogende Vand, og

Laaget, der maa slutte godt, lægges over Gryden. Efter saaledes at være

dampede er de udmærkede til mange Retter; de kan hakkes groft eller

bruges i Buddinger og Gratin'er, og en Del af dem blandes da i det r-ørte

Smør, som serveres dertil.

Disse hakkede, dampede, tørrede Svampe er anvendelige i Fyldinger

til smaa og store Postejer, bestaaende af Kalvebrissel, Fuglevildt, Kanin,

Høns eller Kyllinger, - og selv af vore billige, stegte Dyrebove kan laves

en god Hachis til Fyldning af Poslejer eller Krystader. hvori Svampene

giver udmærket Smag.

Tørrede Svampe kan blandes i rørt Smør til stegt Fisk, hvori tillige

kommes lidt Citronsaft og hakket Persille.

Frokostret "Leverbrød". I denne Vintertid, hvor i man ge Hjem laves

Leverpostej, kan den sidste Rest af en saadan forekomme lidt kedelig, men

kan finde god Anvendelse paa følgende Maade: Et godt, jævnt Lag af

Leverpostej smøres paa ikke for tykke Franskbrødskiver. og disse dyppes

med den smurte Side nedad i Æg, derefter i Rasp , blandet med Peber og

Salt, og brunes - stadig med Leverpostejen nedad - i Klaret eller Palmin,

vendes et Øjeblik og serveres meget varmt. En Sky eller blot Vand, tilsat

Maggis Bouillontærninger, jævnes med lidt Sagomel; nogle hakkede, dampede

Champignons faar et Opkog deri, og lidt Soya og Madeira giver

Skyen Farve og Smag. Den hældes paa Fadet, men ikke over Brødet.

Frøken JENSEN.

More magazines by this user
Similar magazines