Præsentation 2 - Danmarks Skatteadvokater

danmarksskatteadvokater.dk

Præsentation 2 - Danmarks Skatteadvokater

2001-02, 2. samling - Skatteudvalget, L 194 - bilag 19

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Skatteministeriet J.nr.11.2002-511-0189

Den

Til

Folketingets Skatteudvalg

Svend Erik Hovmand

/Lise Bo Nielsen

Spørgsmål 5:

Page 1 of 10

Skatteudvalget (2. samling)

(L 194 - bilag 19)

(Offentligt)

L 194 Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. - forslag til lov om ændring af

aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven, virksomhedsskatteloven og andre

skattelove (Succession for nære medarbejdere, aktier i selskaber af finansiel

karakter - generationsskifte).

Hermed fremsendes i 70 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 5 – 18 i udvalgets skrivelse

af 2. maj 2002 (L 194 - bilag 15).

Hvad er baggrunden for, at lovforslagets bestemmelser om succession til medarbejdere ikke giver

mulighed for overdragelse med succession til en kreds af medarbejdere, hvor også nogle

medarbejdere ikke ejer 15 pct. af selskabet?

http://webarkiv.ft.dk/Samling/20012/udvbilag/SAU/L194_bilag19.htm

27-05-2013


2001-02, 2. samling - Skatteudvalget, L 194 - bilag 19

Svar:

Efter gældende regler i aktieavancebeskatningslovens § 11 et det en betingelse for skattemæssig

succession til en nærmere afgrænset kreds af familiemedlemmer, at der skal overdrages mindst 15

pct. af stemmeværdien. Der kan således ikke ske overdragelse med succession af aktier fra

eksempelvis en fader til to sønner, der hver har 8 pct. af stemmeværdien, selvom de tilsammen ejer

16 pct.

Begrundelsen for, at en vis mindstedel af aktierne skal overdrages, er, at overdragelsen skal have

karakter af et egentligt generationsskifte. Det er der ikke tale om, hvis en forholdsvis lille del af

aktiekapitalen kan overdrages.

Ved udformningen af forslaget om succession til nære medarbejdere er der taget udgangspunkt i, at

der skal ske succession efter samme kriterier som ved succession til nære familiemedlemmer.

Herved opnås, at der gælder de samme betingelser for succession til visse familiemedlemmer og

nære medarbejdere fsva. størrelsen af den aktiepost, der som minimum skal overdrages for, at der

kan opnås skattemæssig succession.

Efter forslaget kan flere medarbejdere udmærket slå sig sammen med henblik på at overtage

selskabet. Det kræver blot, at de pågældende medarbejdere hver især overtager mindst 15 pct. af

stemmeværdien.

Spørgsmål 6:

Giver de foreslåede regler for succession ved overdragelse af hovedaktionæraktier til medarbejdere

disse medarbejdere mulighed for efterfølgende af foretage skattefri aktieombytning?

Svar:

Lovforslaget giver mulighed for, at der kan ske skattemæssig succession i aktier efter nærmere regler

til nære medarbejdere.

Forslaget indeholder ingen særlige regler med hensyn til muligheden for at foretage skattefri

aktieombytning af aktier, som en nær medarbejder har erhvervet med succession. Det kan således

bekræftes, at en nær medarbejder, der har erhvervet aktier med skattemæssig succession,

efterfølgende kan foretage en skattefri aktieombytning, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Efter

gældende regler kan et familiemedlem, der har erhvervet ak tier med skattemæssig succession,

allerede i dag efterfølgende foretage en skattefri aktieombytning, såfremt betingelserne er opfyldt.

Spørgsmål 7:

Giver de foreslåede regler for succession ved overdragelse af personligt drevet virksomhed til

medarbejdere disse medarbejdere mulighed for efterfølgende at foretage skattefri

virksomhedsoverdragelse, og derefter aktieombytning, så virksomheden placeres i et selskab, hvis

aktierne placeres i et holdingselskab?

Svar:

Page 2 of 10

Lovforslaget går ud på at give mulighed for, at der kan ske succession i en personligt drevet

erhvervsvirksomhed til nære medarbejdere efter nærmere regler.

En personligt drevet erhvervsvirksomhed kan efter reglerne i lov om skattefri

virksomhedsomdannelse omdannes til et selskab, når de fastsatte betingelser i loven er opfyldt.

http://webarkiv.ft.dk/Samling/20012/udvbilag/SAU/L194_bilag19.htm

27-05-2013


2001-02, 2. samling - Skatteudvalget, L 194 - bilag 19

Forslaget indeholder ingen særlige regler for omdannelse af en personligt ejet erhvervsvirksomhed,

der er erhvervet ved succession, til et selskab, når betingelserne herfor er opfyldt. Aktierne i et sådant

selskab kan herefter indgå i en skattefri aktieombytning, når betingelserne herfor er opfyldt, jf. svaret

ovenfor på spørgsmål 6. Det kræver bl.a. tilladelse fra skattemyndighederne at kunne foretage en

skattefri aktieombytning.

Det kan således bekræftes, at en personligt drevet erhvervsvirksomhed erhvervet ved succession

efterfølgende kan omdannes til et selskab efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, og at der

herefter kan foretages skattefri aktieombytning. Det gælder i øvrigt uanset, om den pågældende

personligt drevne erhvervsvirksomhed er erhvervet af et familiemedlem ved succession eller efter de

foreslåede regler om succession til nære medarbe jdere.

Spørgsmål 8:

Ministeren bedes redegøre for sammenhængen mellem de foreslåede regler for overdragelse af aktier

til medarbejdere med skattefri succession og reglerne i § 22 c i virksomhedsskatteloven om særlig

kapitalafkastberegning for aktier og anparter.

Svar:

Der er tale om to forskellige regelsæt, der kan anvendes uafhængigt af hinanden.

Page 3 of 10

Efter forslaget kan en nær medarbejder erhverve aktier med skattemæssig succession. Det indebærer,

at erhververen indtræder i den tidligere aktionærs skattemæssige stilling med hensyn til aktiernes

anskaffelsessum og anskaffelsestidspunkt.

Efter reglerne i virksomhedsskattelovens § 22 c kan virksomhedsordningen eller

kapitalafkastordningen anvendes ved personers køb af aktier eller anparter, når købet sker som led i

en virksomhedsovertagelse. Formålet er at sidestille køb af et selskab, der driver erhvervsmæssig

virksomhed, med køb af en personligt ejet virksomhed. Ordningen indebærer, at erhververen opnår

fuld skatteværdi af fradraget for de renteudgifter, der er forbundet med købet af aktierne eller

anparterne. For at begrænse ordningen til egentlige virksomhedsoverdragelser, er der fastsat en

række krav, som skal være opfyldt for, at den skattepligtige kan anvende ordningen. Det er bl.a. et

krav, at det kontantomregnede vederlag, som den skattepligtige har betalt for aktierne eller

anparterne, overstiger 515.100 kr. (2002).

Ordningen kan ikke anvendes på aktier eller anparter, der erhverves i forbindelse med omdannelsen

af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse eller som led i en

skattefri aktieombytning efter aktieavancebeskatningsloven. Det skyldes, at aktierne eller anparterne

i disse situationer er erhvervet på en sådan måde, at der ikke er renteudgifter forbundet med

erhvervelsen.

I det tilfælde, hvor aktierne i et selskab er erhvervet med skattemæssig succession efter

aktieavancebeskatningslovens § 11, kan ordningen i virksomhedsskattelovens § 22 c finde

anvendelse, idet der i disse situationer kan være renteudgifter forbundet med købet af aktierne eller

anparterne. Ordningen kan allerede efter gældende regler anvendes på aktier eller anparter, der er

erhvervet af et nærtstående familiemedlem med succession, jf. be stemmelsen i

virksomhedsskattelovens § 22 c, stk. 6. Det fremgår af denne bestemmelse, at uanset om den

skattepligtige efter aktieavancebeskatningslovens § 11 er indtrådt i overdragerens skattemæssige

stilling, opgøres kapitalafkastgrundlaget som det kontantomregnede vederlag, der er betalt for

aktierne eller anparterne.

http://webarkiv.ft.dk/Samling/20012/udvbilag/SAU/L194_bilag19.htm

27-05-2013


2001-02, 2. samling - Skatteudvalget, L 194 - bilag 19

I lovforslagets § 8, nr. 4, henvises der i virksomhedsskattelovens § 22, stk. 6, 2. pkt., til

aktieavancebeskatningslovens § 11 A. Henvisningen indebærer, at når en nær medarbejder efter den

nye bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 11 A er indtrådt i overdragerens skattemæssige

stilling, opgøres kapitalafkastgrundlaget ligeledes som det kontantomregnede vederlag, der er betalt

for aktierne eller anparterne,

Spørgsmål 9:

Kan ministeren bekræfte, at det må formodes, at den skattebesparelse, der opnås ved brug af skattefri

succession tilfalder sælger og ikke køber, idet køber får et nedslag i sin købspris, der svarer til den

overtagne skatteforpligtelse?

Svar:

Dette kan ikke bekræftes.

Det er ikke muligt at udtale sig med sikkerhed om, hvem fordelen ved skattefri succession tilfalder.

Det vil afhænge af efterspørgelsesforholdene for den konkrete virksomhed, som ejeren ønsker at

afhænde. I nogle tilfælde kan det være sælger, som fordelen helt eller delvist tilfalder, og i andre

tilfælde kan det helt eller delvist være køber. Fordelen kan også tilfalde såvel sælger som køber, idet

en d el af fordelen tilfalder sælger og resten køber. Hvordan fordelingen er mellem den del, der

tilfalder sælger, og den del, der tilfalder køber, vil som nævnt afhænge af de konkrete forhold for den

pågældende virksomhed. Da successionskredsen er forholdsvist begrænset, vil fastsættelsen af prisen

for virksomheden være resultatet af forhandlinger mellem sælger og køber. Det må derfor antages, at

fordelen hermed kommer s&arin g;vel køber som sælger til gode.

Der kan i øvrigt for en uddybning af denne problemstilling henvises til betænkning nr. 1374/august

1999. I betænkningens afsnit 3.1.5 og 10 er anført synspunkter, der taler for en udvidelse af

successionsmulighederne for henholdsvis en bredere familiekreds og for medarbejdere, og

synspunkter der taler imod. Det fremgår af de nævnte afsnit, at Generationsskifteudvalget ikke kunne

nå frem til et fælles standpunkt om, at succession kapitalis eres til fordel for enten køber eller sælger.

Derimod er det vigtigt at understrege, at forlaget om succession til nære medarbejdere er blevet godt

modtaget af erhvervslivets organisationer.

Der henvises til svaret på udvalgets spørgsmål 4 (L 194 - bilag 10), der indeholder forskellige

beregningseksempler til illustration af lovforslagets effekt for køber, sælger og skattevæsenet.

Spørgsmål 10:

Ministeren bedes bekræfte, at der samtidig med overdragelse af personlig ejet virksomhed ved

skattefri succession til medarbejdere kan ske brug af reglerne i LL § 12 B om overdragelse mod

betaling ved løbende ydelse.

Svar:

Det kan bekræftes.

Page 4 of 10

I forbindelse med overdragelse af et eller flere aktiver, herunder også en hel eller delvis

virksomhedsoverdragelse, kan parterne efter reglerne i ligningslovens § 12 B vælge at indgå en

gensidigt bebyrdende aftale om, at en del af købesummen betales med en løbende ydelse. Der er

efter bestemmelsen tale om en løbende ydelse, når der hersker usikkerhed om enten ydelsens

varighed eller ydelsens årlige størrels, dvs. ydelserne ikke m& aring; være led i afviklingen af et

nærmere fastsat tilgodehavende.

http://webarkiv.ft.dk/Samling/20012/udvbilag/SAU/L194_bilag19.htm

27-05-2013


2001-02, 2. samling - Skatteudvalget, L 194 - bilag 19

Der er ikke med forslaget om succession til nære medarbejdere foreslået ændringer af ligningslovens

regler om løbende ydelser. Det vil sige, at i det tilfælde, hvor en erhvervsvirksomhed efter forslaget

overdrages til en nær medarbejder med succession, kan sælger og køber aftale, at en del af

købesummen betales ved en løbende ydelse, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

Efter gældende regler er det allerede i dag muligt, hvor en erhvervsvirksomhed overdrages til et

familiemedlem med succession, for sælger og køber at aftale, at en del af købesummen betales ved

en løbende ydelse, der, når betingelserne er opfyldt, omfattes af ligningslovens § 12 B.

Spørgsmål 11:

Skal regeringens forslag om ændring af successionsreglerne for aktier i selskaber af finansiel

karakter forstås således, at regeringen ikke kun vil skabe mulighed for skattefri succession af hensyn

til fortsættelse af erhvervsvirksomhed, men også ønsker at give mulighed for, at der kan overdrages

formuer uden erhvervsvirksomhed til næste generation med skattefri succession?

Svar:

Lovforslaget forbedrer mulighederne for generationsskifte af en virksomhed. Det sker på to måder,

dels ved at udvide den kreds af personer, der kan succedere, dels ved at udvide den kreds af

virksomheder, som der kan succederes i.

Reglerne er i dag sådan, at en person ikke kan succedere i aktier i selskaber, hvis indtægt eller kapital

i det væsentlige vedrører finansielle aktiver. Succession kan ikke ske, hvis mindst 25 pct. af

selskabets indtægter eller kapital vedrører finansielle aktiver.

Med de gældende regler vil nogle selskaber blive anset for ikke at drive reel erhvervsvirksomhed

med den konsekvens, at der ikke kan ske succession.

Det er vigtigt, at gunstige skatteregler, som tilfældet er for succession, forbeholdes reelle

erhvervsvirksomheder. Det er derimod ikke rimeligt, at der skal kunne ske succession i selskaber, der

slet ikke har nogen erhvervsaktivitet, eller hvor aktiviteten er af underordnet betydning.

Regeringen mener, at en grænse på 25 pct. for, hvornår et selskab skal anses for at vedrøre

finansielle aktiver er for lav. Derfor foreslås grænsen forhøjet fra 25 pct. til 50 pct., så det også er

muligt at succedere i aktier i selskaber med et vist kapitalberedskab. Det vil sige, at kun hvis de

finansielle aktiver i et selskab udgør mindst 50 pct. af aktiverne eller indtægterne kan der ikke ske

succession til familieme dlemmerne.

Med den foreslåede grænse på 50 pct. er der efter regeringens opfattelse fundet en rimelig balance

mellem på den ene side hensynet til, at reelle erhvervsvirksomheder bør kunne videreføres til

familiemedlemmer eller medarbejdere i stedet for, at virksomheden eventuelt må ophøre, og på den

anden side hensynet til, at virksomheder, der i overvejende grad vedrører finansielle aktiver, ikke kan

overdrages uden beskatning hos s&ae lig;lger af de overdragne aktiver.

Spørgsmål 12:

Kan ministeren bekræfte, at med de gældende regler for aktieavance, vil en aktionær, der ejer et

selskab, hvor over 25 pct. af aktiverne er af finansiel karakter, altid kunne skaffe likviditet til

betaling af aktieavancen ved udlodning af selskabets kapital, der er placeret i finansielle aktiver, og

overdragelsen af selskabet behøver ikke at påvirke virksomhedens driftsaktiver.

Svar:

http://webarkiv.ft.dk/Samling/20012/udvbilag/SAU/L194_bilag19.htm

Page 5 of 10

27-05-2013


2001-02, 2. samling - Skatteudvalget, L 194 - bilag 19

Aktive erhvervsvirksomheder må nødvendigvis have et vist kapitalberedskab. Det afhænger af de

konkrete forhold for den pågældende virksomhed, hvor stort kapitalberedskab, det er

hensigtsmæssigt at have. Efter regeringens opfattelse er den grænse for, hvor stor kapitalberedskabet

maksimalt kan være for, at der kan ske succession, for lav. Den lave grænse betyder, at et selskab,

der ønskes overdraget med succession, i nogl e tilfælde må foretage udlodning af en del af det

kapitalberedskab, der er nødvendig i forhold til driften for, at der kan ske succession.

Det er ikke hensigtsmæssigt at dræne et selskab for et sædvanligt og nødvendigt kapitalberedskab i

form af udlodninger således, at aktionæren får midler i hænde til at betale avanceskatten med. Dette

er baggrunden for, at regeringen foreslår en forhøjelse af grænsen for finansielle aktiver og indtægter

fra 25 pct. til 50 pct.

Spørgsmål 13:

Kan ministeren bekræfte, at det danske selskabsskattesystem er opbygget med en relativ lav

selskabsskat og efterfølgende beskatning af aktieudbytte og aktieavance for at skabe mulighed for

gode vækstbetingelser for den erhvervsvirksomhed, der drives i selskabet - men ikke for, at der skal

opsamles store finansielle formuer i selskabet som følge af den lave selskabsskat?

Svar:

Jeg kan ikke umiddelbart bekræfte beskrivelsen i spørgsmålet af det danske selskabsskattesystem.

Den danske selskabsskattesats på 30 pct. ligger nogenlunde på niveau med de lande, som vi normalt

sammenligner os med. Beskatningen på 30 pct. gælder for alle selskaber uanset hvad selskabet

foretager sig. Løn, udbytte- og aktieavancebeskatningen er således indrettet, at der tilnærmelsesvis

gælder den samme beskatning uanset, om selskabet udbetaler løn til de ansatte, udlodder udbytte

eller selskabet sælges eller likvideres.

Det overskud, som selskaberne indtjener, kan enten udloddes som udbytte eller forblive i selskabet.

Om selskabet vil foretage nye investeringer til gavn for produktion og beskæftigelse eller placere

overskuddet i finansielle aktiver, er alene selskabets egen beslutning. Det udgør ikke i sig selv et

skattemæssigt problem, at et selskab opsamler finansielle formuer.

Det afgørende for regeringen er imidlertid, at det i forbindelse med generationsskifte ikke er

hensigtsmæssigt at dræne et selskab for et sædvanligt og nødvendigt kapitalberedskab i form af

udlodninger til aktionæren således, at denne får midler i hænde til at betale avanceskatten med, jf.

svaret ovenfor på spørgsmål 12.

Spørgsmål 14:

Kan ministeren give konkrete eksempler på, at 25 pct. reglen for afgørelse af, om et selskab med

finansielle aktiver, har medført, at der ikke kunne gennemføres en overdragelse med succession af en

erhvervsvirksomhed, uden at det var til skade for virksomheden, at der skulle udredes aktuel skat af

avancen ved overdragelsen til de nye ejere?

Svar:

Page 6 of 10

Ved overdragelse af aktier i et selskab til nye aktionærer har selskaberne måttet indrettet sig på de

nye regler fra 2000 om, at hvis mindst 25 pct. er finansielle aktiver, kan overdragelsen ikke ske med

skattemæssig succession.

Skattemyndighederne foretager ingen registreringer af de konkrete tilfælde, hvor et planlagt eller

påtænkt generationsskifte til familiemedlemmer er opgivet på grund af 25 pct.s grænsen, og

http://webarkiv.ft.dk/Samling/20012/udvbilag/SAU/L194_bilag19.htm

27-05-2013


2001-02, 2. samling - Skatteudvalget, L 194 - bilag 19

selskabet i stedet er videreført med uændret ejerkreds, har foretaget udlodninger for at bringe sig

under 25 pct.s grænsen, er likvideret, eller aktierne er overdraget mod beskatning af den sælgende

aktionær.

Jeg skal i øvrigt i den forbindelse understrege, at forslaget om forhøjelse af procentgrænsen fra 25

pct. til 50 pct. er blevet positivt modtaget af erhvervslivets organisationer.

Spørgsmål 15:

Vedrørende afgørelsen af, om der er tale om et overkapitaliseret selskab, bedes ministeren redegøre

for:

a) Hvilke aktiver, der skal medregnes til "kontanter, værdipapirer eller lignende". Betyder

formuleringen, at indestående i pengeinstitut skal medregnes på trods af, at dette ikke er nævnt. Skal

debitorer medregnes? Skal varetilgodehavende og udlån hos søsterselskaber eller andre

koncernselskaber medregnes? Skal igangværende arbejder i en håndværksvirksomhed medregnes til

nettoværdi (efter fradrag for acontofakturerin ger) eller bruttoværdi?

b) Hvorledes opgøres selskabets samlede aktiver, herunder om der skal opgøres værdi af ikke

bogført goodwill?

c) Hvorledes opgøres indtægten fra finansiel virksomhed? Skal der medtages ikke skattepligtige

kursgevinster på aktier, og skal renter medregnes som rene renteindtægter eller som

nettorenteindtægter?

d) Hvorledes opgøres indtægten ved den ikke finansielle virksomhed? Skal omsætning ved handel,

industri og håndværk medregnes som bruttoomsætning, bruttoindtjening eller nettoindtjening?

e) Hvad forstås ved de seneste 3 regnskabsår? Er det de år, der datomæssigt er afsluttet, eller er det

de sidste 3 (indkomst)år, hvor der er indsendt selvangivelse?

f) Hvorledes opgøres gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår, hvis der i denne periode er ske

skattefri succession, skattefri tilførsel af aktiver eller spaltning efter fusionsskattelovens regler?

Svar:

Ad a)

Page 7 of 10

Efter ordlyden af bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 9, henføres "udlejning af

fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende" til selskabets finansielle aktiver.

Denne affattelse af bestemmelsen indebærer, at pengeindeståender skal medregnes, idet disse må

anses for kontanter efter bestemmelsen.

For så vidt angår fordringer, der vedrører driften, anses de for at være modtaget som led i den

sædvanlige drift og anses derfor ikke som en del af den passive virksomhed. Vedrører fordringen et

pengeudlån, anses den derimod som en passiv pengeanbringelse. Det gælder uanset, om

pengeudlånet vedrører et koncernselskab eller et selskab uden for koncernen. Sondringen kan

eksempelvis foretages på baggrund af, hvorvidt fordr ingen i årsregnskabet står opført som et

finansielt anlægsaktiv.

Som anført skal aktiverne optages til handelsværdi. Igangværende arbejder medregnes til aktiverne.

Når udgifterne for igangværende arbejdere aktiveres, og acontobetalinger passiveres, indebærer dette

efter bestemmelsen i aktieavancebeskatningsloven, at igangværende arbejder medregnes til

http://webarkiv.ft.dk/Samling/20012/udvbilag/SAU/L194_bilag19.htm

27-05-2013


2001-02, 2. samling - Skatteudvalget, L 194 - bilag 19

bruttoværdien.

Ad b)

Ved opgørelsen skal selskabets aktiver generelt opgøres til handelsværdi, jf.

aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 9, in fine. Ved opgørelsen anvendes som udgangspunkt

aktivernes handelsværdier, men kan handelsværdierne ikke ansættes med fornøden sikkerhed, kan

aktiverne medregnes til deres regnskabsmæssige værdi.

Ved bedømmelsen medregnes ikke-bogført goodwill til handelsværdien. I det omfang goodwill

vedrører selskabets drift, anses goodwill ikke som et finansielt aktiv. Goodwill kan som en

hjælperegel værdiansættes i henhold til retningslinjerne i TSS-cirkulære 2000-10.

Ad c)

Indtægter er ikke nærmere defineret i bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 11 eller i

bemærkningerne til bestemmelsen. Jeg vil derfor til 2. behandlingen af lovforslaget stille et

ændringsforslag, der præciserer bestemmelsen.

Indtægterne fra finansiel virksomhed skal opgøres som selskabets renteindtægter,

valutakursgevinster, realiseret kursgevinst på aktier og obligationer samt indtægter fra

koncernekstern udlejning af ejendomme.

Der er ikke afgørende, hvorvidt kursgevinster og anden indtægt fra finansielle aktiver medregnes til

den skattepligtige indkomst. Det afgørende er alene, om indtægten stammer fra finansielle aktiver.

Ikke skattepligtige kursgevinster på aktier skal derfor henføres til finansielle aktiver.

Ved opgørelsen ses der udelukkende på indtægtssiden og ikke på udgiftssiden. R enteindtægter skal

derfor medregnes brutto og dermed uden fradrag af evt. renteudgifter.

Ad d)

Som nævnt ovenfor er indtægter ikke nærmere defineret i lovbestemmelsen eller i bemærkningerne

hertil. I praksis kan der derfor rejses tvivl om rækkevidden af begrebet Jeg vil derfor til 2.

behandlingen af lovforslaget stille et ændringsforslag, der udgør en præcisering.

Med ændringsforslaget vil det blive præciseret, at der ved indtægter fra ikke finansiel virksomhed

forstås selskabets nettoomsætning tillagt summen af selskabets øvrige regnskabsførte indtægter.

Omsætningen skal opgøres netto, hvilket indebærer, at moms og andre skatter og afgifter, der er

direkte forbundet med omsætningen, ikke indgår.

Ad e)

Ved de seneste 3 regnskabsår forstås de seneste 3 regnskabsår, der er afsluttet på det tidspunkt, hvor

overdragelsen sker. Den gennemsnitlige opgørelse skal laves på baggrund af de seneste tre

datomæssigt afsluttede årsregnskaber.

Ad f)

Page 8 of 10

Det bemærkes, at det ikke gør nogen forskel ved besvarelsen, om den pågældende transaktion er

skattefri efter reglerne i fusionsskatteloven eller den pågældende transaktion er skattepligtig.

Efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 9, tages for så vidt angår selskabets

indtægter gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår i selskabet. For så vidt angår selskabets

http://webarkiv.ft.dk/Samling/20012/udvbilag/SAU/L194_bilag19.htm

27-05-2013


2001-02, 2. samling - Skatteudvalget, L 194 - bilag 19

aktivmasse skal den udregnes som gennemsnittet af de seneste 3 års regnskaber for selskabet og

opgøres på overdragelsestidspunktet.

I det tilfælde, hvor det pågældende selskab er nystiftet, og det på overdragelsestidspunktet endnu

ikke har eksisteret i 3 fulde regnskabsår, indgår derfor alene de regnskabsår, som selskabet har. Der

er derimod ikke hjemmel til at medregne regnskabsår for andre selskaber. Kun selskabets egne

regnskabsår kan indgå i opgørelsen således, at indtægter og aktiver i andre selskaber ikke indgår.

Efter fusionsskattelovens regler i § 8 gælder fsva. fusion, at aktiver og passiver, der er i behold hos

det indskydende selskab ved fusionen, behandles ved opgørelsen af det modtagende selskabs

skattepligtige indkomst, som om de var anskaffet af dette på det tidspunkt, hvor de er erhvervet af

det indskydende selskab, og for de anskaffelsessummer, hvortil de er erhvervet af dette selskab. Det

samme princip gælder ved en skattefri spaltning og tilførsel af aktiver efter fusionsskatteloven.

Denne regel fastsætter således alene, hvorledes opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal ske

hos det indskydende selskab ved en af de nævnte skattefrie transaktioner.

I det tilfælde, hvor et selskab er fusioneret med et andet selskab, ophører det indskydende selskab

ved fusionen. Ved opgørelsen af, om aktier i eksempelvis det modtagende selskab kan overdrages

med succession, indgår regnskabsår for det modtagende selskab forud for fusionen ved opgørelsen af

gennemsnittet for de sidste 3 år for indtægter og aktiver. Der er derimod ikke hjemmel til at

medregne regnskabsår og dermed indtægter o g aktiver for det indskydende selskab.

Tilsvarende gælder ved tilførsel af aktiver og spaltninger. Drejer det sig om overdragelse af aktier i

eksempelvis et modtagende selskab indgår dette selskabs egne regnskabsår, men ikke det

indskydende selskabs indtægter og aktiver forud for omstruktureringen.

Spørgsmål 16:

Finder ministeren det hensigtsmæssigt, at spørgsmålet, om et selskab er overkapitaliseret, afgøres på

den angivne måde i ovenstående spørgsmål? Medfører den udstukne beregningsmåde ikke mange

tilfældige resultater?

Svar:

Jeg mener, at den måde, hvorpå man afgør, om et selskab skal anses for at vedrøre finansielle

aktiver, er hensigtsmæssig. Derimod mener jeg ikke, at det er hensigtsmæssigt, at graden af

finansielle aktiver er så lav som 25 pct., hvilket er baggrunden for forhøjelsen til 50 pct.

Der er i reglerne indbygget en sikkerhed for, at man ikke rammer de selskaber, der i et enkelt år har

en uforudset stor indkomst fra finansielle aktiver eller uforudset har mange finansielle aktiver, idet

der ved vurderingen af procentgrænsen tages udgangspunkt i de seneste 3 regnskabsår. Et stort

kapitalafkast, der ligger over procentgrænsen i et enkelt år, indgår i beregningen, men det udelukker

ikke i sig selv muligheden for succession.

Jeg mener derfor, at en gennemsnitsberegning af indtægter og aktiver for de 3 seneste regnskabsår

bidrager til at sikre, at det ikke bliver for tilfældigt, om der kan ske succession i et selskab eller ej.

Spørgsmål 17:

Kan ministeren bekræfte, at man ikke kan frigøre et selskab for at være overkapitaliseret ved at

udlodde den overflødige likviditet til aktionærerne med beskatning, idet der stadig skal opgøres

resultatet de 3 sidste regnskabsår?

Svar:

http://webarkiv.ft.dk/Samling/20012/udvbilag/SAU/L194_bilag19.htm

Page 9 of 10

27-05-2013


2001-02, 2. samling - Skatteudvalget, L 194 - bilag 19

I det tilfælde, hvor de finansielle indtægter og aktiver overstiger procentgrænsen, kan selskabet

foretage udlodning af den del af selskabets aktiver, der er placeret i finansielle aktiver, mod

beskatning hos aktionæren af det modtagne aktieudbytte, således at de finansielle indtægter og

aktiver i selskabet bringes ned under procentgrænsen.

Som det også fremgår af svaret ovenfor på spørgsmål 16, er det en betingelse for, at der kan ske

succession, at den del af selskabets indtægter og kapital, der vedrører finansielle aktiver, opgjort som

et gennemsnit af de seneste 3 regnskabsår, er under den fastsatte procentgrænse. Det betyder, at det

ikke er tilstrækkeligt for succession, at et selskab i et enkelt år udlodder overskydende likviditet i et

omfang, der g& oslash;r, at selskabets indtægter aktiver for dette år er under den fastsatte

procentgrænse.

Spørgsmål 18:

Kan ministeren bekræfte, at hvis L 99 vedtages som foreslået, kan ejeren af et overkapitaliseret

erhvervsdrivende selskab foretage skattefri spaltning af selskabet, så det spaltes i et selskab, der

udelukkende består af pengekassen og i et selskab, der driver erhvervsvirksomheden – og herefter, at

det erhvervsdrivende selskab kan overdrages med succession efter de gældende regler, idet dette

selskabs finansielle indtægter/aktiver ikke overstig pct. af de samlede indtægter/aktiver?

Svar:

Dette kan bekræftes.

Page 10 of 10

I L 99 foreslås en ophævelse af den såkaldte pro-rata regel. Herved undgås, at samtlige ejere i det

spaltede selskab skal være aktionærer i samtlige modtagne selskaber. Endvidere bevirker ophævelsen

en større fleksibilitet i omstruktureringen, idet det bliver muligt at justere ejerkredsen

i forbindelse med omstruktureringer ved, at en eller flere aktionærer vælger at modtage kontanter i

stedet for aktier i det modtagende selskab. Samtidig ophæves maksimalgrænsen for hvor stort et

kontantvederlag, der kan ydes i forbindelse med skattefri omstruktureringer. Det bliver således

muligt for aktionærerne i det indskydende både at vælge hvilket af flere modtagende selskaber, som

de ønsker at blive aktionærer i, og at v ælge, hvorvidt de ønsker at fortsætte som aktionær i

koncernen.

I det udspaltede erhvervsdrivende selskab kan der herefter således succederes, når betingelserne

herfor er opfyldt.

Det afgørende er imidlertid som det fremgår af bl.a. svaret på spørgsmål 12, at grænsen for den

kapitaliseringsgrad, som selskabet må have for, at der kan succederes, efter min opfattelse er for lav.

Jeg mener ikke, som der lægges op til i spørgsmålet, at L 99 overflødiggør forslaget om at forhøje 25

pct.s grænsen til en 50 pct.s grænse. Det bør efter min opfattelse være muligt at kunne succedere i

hele selskabet, når selskabet har såvel erhvervsmæssige aktiviteter som finansielle aktiver uden, at

det skal være nødvendigt at foretage en spaltning af selskabet.

http://webarkiv.ft.dk/Samling/20012/udvbilag/SAU/L194_bilag19.htm

27-05-2013

More magazines by this user
Similar magazines