2010 - Dansk Døve-Idrætsforbund

ISSN 1399-9966 

døveidræt 

MEDLEMSBLAD FOR DANSK DØVE-IDRÆTSFORBUND · www.deafsport.dk 

Nr. 6 · december 2010 · 44. årgang 

· www.deafsport.dk 

Dansk sølv i FUTSAL

2 

Døveidræt · nr. 6 · 2010

Grafisk design: FL Reklame · 70 22 18 70 

I N D H O L D · D Ø V E I D R Æ T 

M E D L E M S B L A D F O R D A N S K D Ø V E - I D R Æ T S F O R B U N D 

44. ÅRGANG · NR.6, DECEMBER 2010 · ISSN 1399-9966 

5 

7 

11 

12 

14 

16 

17 

18 

21 

22 

14 

LEDER: 

MEDALjER? - hVER GANG! 

åREt DER gik 

- 2010 

hvaD ER 

FUTSAL? 

tRæningssamLing 

FØR EM 

søLvvinDERE......... 

REsuLtat af Em i futsaL 

wINTERThUR 

Em 2011 

PLAKATEN ER KLAR! 

nyE ansigtER 

I DDI 

nEkRoLog 

jAN GüNThER LARSEN, BOwLING 

koRt nyt 

PRAKTISKE OPLYSNINGER: 

UDGIVET AF: Dansk Døve-Idrætsforbund • MEDLEM AF: International Committee of Sports for the Deaf (ICSD), European Deaf Sports Org 

(EDSO), Nordisk-baltiske Døveidrætsforbund (NBDSF), Dansk Handicap Idræts forbund • ADRESSE: Dansk Døve-Idrætsforbund, Idrættens 

Hus, Brøndby Stadion 20, DK-2605 Brøndby, Telefon: 43 26 20 89, Fax: 43 26 20 90, ddi@deafsport.dk, www.deafsport.dk • REDAKTION: 

Ole Faustrup (ansvarlig) of@deafsport.dk, Jesper Ditlevsen • BETALING: Dansk Døve-Idrætsforbund, Idrættens Hus, 2605 Brøndby, Nordea 

2217 0563909625 • ABONNEMENT: 1. A-medlem/licenstager: gratis, 2. B-medlem i døveidrætsklubber: kr. 175/år, 3. Øvrige medlem: kr. 

275/år • FORBEHOLD: Redaktionen påtager sig intet ansvar for uopfordret materiale og forbeholder sig ret til at forkorte og redigere stoffet, 

der optages i bladet. Synspunkter, fremført af de enkelte skribenter, er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med forbundets eller redaktionens 

standpunkt • LAYOUT: FL Reklame ApS, Agerbakken 21, 8362 Hørning • TRYK: Øko-Tryk, 6900 Skjern • ANNONCER: Søballevej 2 

D, Veng, 8660 Skanderborg, Tlf. 86 95 05 92, E-mail: deaf@handicapinfo.dk • FORSIDEFOTO: DDI 

7 

11 

12 

Døveidræt · nr. 6 · 2010 

3

4 


Leder 

Medajler? 

- hvER gang! 

➤ tekst af L ar s ry b erg V ikkeL sø, DDi´s eLiteLeD er , emaiL: ry b@Deafsport. D k 

Ved Deaflympics i Taipei 2009 kunne Danmark sende 

et stort hold, som repræsenterede Danmark på 

bedste vis. Det er blevet til som en konsekvens af 

den positive udvikling, DDI har haft inden for Eliteområde 

siden 2005, hvor der er blevet udstedt klare 

rammer og skabt struktur indenfor DDI eliteområdet. 

Flere atleter ønsker i dag at opsøge store udfordringer 

for at prøve sig selv af mod andre på den internationale 

scene, og det er derfor ikke utænkeligt, at de 

i den nærmeste fremtid også vil sætte kursen mod 

Deaflympics, som er det største for en døv atlet. 

DDI er efterhånden en ældre dame med stolte traditioner 

indenfor Deaflympics; Danmark har taget 

medaljer med hjem hver gang bortset fra en enkel 

gang, og denne tradition ønsker DDIs hovedbestyrelse 

fortsætter. 

Både antallet af deltagere og opmærksomheden omkring 

konkurrencen er fortsat stigende – det kan ses 

på statistikkerne fra ICSD. Det var også tydeligt, at 

niveauet var højt i mange idrætsgrene under DL2009 

i Taipei, og at de danske atleter måtte kæmpe hårdt 

for at opnå de ønskende resultater. Til det næste Deaflympics, 

i Athen i 2013, tror jeg, at der igen vil blive 

sat ny deltagerrekord, og at konkurrencen om medajlerne 

bliver endnu hårdere. 

I år har der været flere drøftelser og diskussioner inden 

for Eliteområdet om, hvordan vi kan blive bedre 

til at vinde medajler ved Deaflympics. Vi i DDI er 

enige om, at det ikke længere er alle, som kan blive 

indstillet til DDIs Elitegrupper, og at vi ønsker, at atleter 

selv skal søge at blive indstillet. At de selv viser, 

at de har gjort sig tanker om at være en del af Eliten. 

Mottoet er fremover, at DDI ikke skal sende endnu 

flere atleter af sted, men endnu bedre forberedt og 

mere ambitiøse atleter, med masser af vilje til at gå 

hele vejen. 

Derfor vil der være en ændring i proceduren for indstillinger 

til Elite i det nye år. Det vil primært være 

atleterne selv, som søger. DDI ønsker at optage atleter, 

som har potentiale og vilje til at udvikle sig og arbejde 

langsigtet for at blive bedst. De danske atleter 

skal derfor sætte sig ned og gøre sig nogle overvejelser 

om, hvad det vil sige at være Eliteudøver, og om 

den enkelte er parat til at arbejde for at gå hele vejen 

og nå egne ambitiøse mål. For ønsket og drømmen 

om at hjemtage en medajle fra Deaflympics skal i 

højere grad komme fra atleterne selv, hvis Danmark 

fortsat skal gøre sig forhåbning om at hjemtage medajler 

fra hvert Deaflympics fremover. Det tror jeg på, 

vi kan. 


5

6 


året der gik 

- 2010 

➤ tekst af oLe faustrup, formanD for Dansk DøVe-iDrætsforbunD, emaiL: of@Deafsport.Dk 

foto af DDi, maiken Lauritsen, Jesper sønDergaarD, Joachim krøyer, emiLie mahLe og priVat 

2010 blev et yderst spændende år med fokus på det idrætspolitiske, breddeidrætsaktiviteterne, 

børn og unge samt eliten, såvel nationalt som internationalt. Hver gang DDI sendte 

folk til EM eller VM, ja så blev det til medaljer! Her er et uddrag af årets begivenheder 

DDI fik to nye idrætskonsulenter 

Jesper Ditlevsen sagde sin stilling 

op pr. 1. oktober efter næsten 8 år 

som Idrætskonsulent, da han fik et 

tilbud, han ikke kunne sige nej til. 

Og da sekretariatslederen, Margit 

Sander Granlien gik på barsel 21. december 

2010, blev der derfor to stillinger 

ledige på DDI samtidigt - den 

ene en fast stilling som Idrætskonsulent, 

den anden et barselsvikariat 

som Sekretariatsleder. 

DDI har efter ansættelsessamtalerne 

valgt at ”dele” stillingen som idrætskonsulent 

i to; Tomas Kold Erlandsen 

blev ansat som døveidrætskonsulent 

og Anita Otte Clausen som 

CI- og Hørehæmmedeidrætskonsulent. 

Som titlerne antyder får Tomas 

og Anita hver sit funktionsområde. 

Til stillingen som barselsvikar for sekretariatslederen 

blev Poul Danborg, 

der kommer fra en lignende stilling i 

Dansk Arbejder Idrætsforbund, ansat. 

Nye kræfter i DDIs bestyrelse 

Den 29. maj blev DDIs repræsentantskabsmøde 

afviklet i Århus med 

Idrætsklubben AROS som den perfekte 

vært. Ole Faustrup blev genvalgt 

som formand, ligesom Lars 

Ryberg Vikkelsø blev genvalgt som 

bestyrelsesmedlem. Jan Holm valgtes 

ind i bestyrelsen efter et år som 

suppleant og som nye bestyrelsesmedlemmer 

blev Kaare Vagner og 

Søren Winkel indvalgt. Louise Pei- 

tersen og Kim Larsen Christensen 

kom ind som suppleanter. 

Samme dag var et vemodigt farvel til 

Jørgen Jørgensen, som takkede af efter 

26 år i DDIs bestyrelse. 

Tolkecenter Danmark A/S sponsorerer 

DDI elitefodbold 

Den 20. september underskrev 

Dansk Døve-Idrætsforbund og Tolkecenter 

Danmark A/S en kontrakt, 

der gør Tolkecenter Danmark A/S 

til hovedsponsor for DDIs elitefodboldhold. 

Sponsoratet betyder en 

væsentlig forbedring af fodboldspil- 

lernes vilkår, og er med til at øge 

Danmarks chancer for at klare sig 

godt ved de kommende internationale 

stævner. Sponsoratet dækker 

omkring halvdelen af alle udgifterne 

til herre- og kvindelandsholdets træningssamlinger 

samt ved EM-deltagelse. 

For herrerne gælder aftalen 

til og med EM 2011 i Odense, mens 

det for kvindeholdets vedkommende 

gælder til 31.12 2010. 

En stor sejr: Ubegrænset tolk 

til Døveidrætten - få tolk i din 

hørende klub! 

En ny lov trådte i kraft 1. januar 2010 

til afløsning af Det Sociale Tolkeprojekt. 

Groft sagt er der en opdeling 

i to kategorier: Tidsubegrænset og 

personlig timebank. Siden nytår har 

vi i DDI set flere eksempler på, at der 

ikke blev bevilget tidsubegrænset 

tolk til eksempelvis kurser og lign. 

indenfor idrættens verden, og at vores 

medlemmer og frivillige i stedet 

blev tvunget til at bruge deres personlige 

timebank, som vel at mærke 

er på syv timer i alt! Derfor gik DDI 

via Margit Sander Granlien på bar- 


7

ikaderne og tog kontakt til myndigheder 

og politikere for at få problemerne 

løst. Anstrengelser bar frugt: 

Den Nationale Tolkemyndighed har 

nu ændret sin fortolkning af loven, 

og bevilger fremover ubegrænset 

tolk til alle aktiviteter i DDI. Og den 

1. august trådte endnu en markant 

forbedring i kraft. Nu kan alle døve 

idrætsudøvere nemlig få tolk til at 

dyrke idræt i en hørende klub. 

Futsal ved nyt mesterskab 

Lørdag den 9. januar spillede DAN 

og Globen Sport sig frem til den første, 

officielle DM-finale i Futsal. Det 

blev til en suveræn 4-0 sejr til DAN. 

DAN 2 vandt bronze foran Døvania 

med cifferet 3-2. På DDIs repræsentantskabsmøde 

i 2009 blev det besluttet 

at integrere Futsal som en 

del af DDIs officielle Danmarksmesterskaber. 

Overraskelser i orientering 

Ved DM Sprint ved Nyborg Vold sidst 

i april forsvarede Allan Thesbjerg 

fra DAN sprinttronen. Yderst overraskende 

hjemtog Henrik Eklund 

fra Døvania sølvet foran klubkammeraten 

Lars Ryberg Vikkelsø. Hos 

damerne vandt Louise Peitersen, 

Ahorn. 

DM Mellem i Nordsjælland blev en 

overraskende sejr for Henrik Eklund! 

Han vandt med små 11 sekunder 

foran storfavoritten og forsvarende 

mester, Allan Thesbjerg. Hos pigerne 

vandt Louise Peitersen foran 

Kristina Holm Nielsen fra Døvania. 

I DM lang snuppede Allan Thesbjerg 

8 


dog guldet foran kometen fra Døvania, 

Henrik Eklund. Hos pigerne 

vandt Louise Peitersen endnu en 

gang. 

DM i fodbold 

For andet år i træk vandt Globen 

Sport mesterskabet foran DAN. Det 

blev til et tæt opløb, og mesterskabet 

blev afgjort på allersidste spilledag. 

Bowling 

Det blev et vellykket DM-arrangement 

hvor i alt 24 deltog., og resultatmæssigt 

endte det som det bedste 

i DDIs historie. Følgende blev 

mestre: 

Damesingle: Trine S. Jensen, Tenpins, 

1331 kegler. 

Damedouble: Helle Roikjær og Elly 

Noormagi, begge Døvania med 2600 

kegler 

Damer (trio): Mette Jensen, Tenpins, 

Trine S. Jensen og Sabine Brink, Viking, 

2983 kegler. 

Herresingle: Pierre Bocquet, Tenpins, 

1761 kegler. 

Herredouble: Steen Vagner og Pierre 

Bocquet, begge Tenpins, 3366 kegler. 

Herrer (trio): Carsten Rysgaard, 

Steen Vagner og Pierre Bocquet, alle 

Tenpins, 3416 kegler 

Golf 

DM i golf blev afviklet den 18. og 19. 

september på Midtfyns Golfbane. 10 

golfspillere deltog, og 18-årige Lasse 

Emil Nielsen fra Ahorn vandt med 

172 slag, Troels Dyhr, Globen Sport, 

blev nr. 2 med 174 slag mens Morten 

Jørgensen, Ahorn, blev nr. 3 med 178 

slag. Hans Elgaard deltog ikke. 

Danske Junior Mesterskaber 

kom godt fra start 

Ved et B&U-møde i april sidste år 

blev klubberne sammen med DDI 

enige om, at man fra 2010 ville satse 

på en ny struktur og målgruppe. Det 

skulle ikke længere hed BUM, men 

Danske Junior Mesterskaber, og aldersgruppen 

var ikke længere 10-18 

år, men fra 15 til 21 år. Det første 

DJM blev afviklet i weekenden 14. – 

16. maj i København som en succes, 

såvel sportsligt som socialt. 

Flerhandicapidrætsstævnet på 

Castberggård en succes 

Hver andet år arrangerer DDI et flerhandicapstævne 

på Castberggård. 

Ligesom tidligere var det atter Kirsten 

Serup Poulsen fra Fleur, der var 

primus motor for arrangementet fra 

17. til 21. maj. I løbet af opholdet fik 

deltagerne masser af socialt samvær, 

lege, aktiviteter og udflugt til svømmehallen 

og Glud museum 

EM i badminton – 2 gange 

bronze 

Semifinalerne blev endestationen 

for Jannich Andersen i herresingle 

og i doublen sammen med Jesper 

Søndergaard. Dermed blev det til to 

gange bronze. Det blev altså ikke til 

det 5. mesterskab til Jannich, som 

blev mester i 94, 98, 02 og 06. Jannich 

mødte sit Waterloo i semifinalen 

mod russeren Mikhail Efremov 

og tabte i tre tætte sæt, men han var 

også hæmmet af en skade. I doublen 

vandt de rutinerede englændere, 

Michael Burris og Carl Sadler, i tre 

sæt..

EM i bowling – én sølv og to 

bronze 

De tre medaljer er signeret Pierre 

Bocquet – en virkelig stor præsentation. 

På førstedagen hjemførte Pierre 

sølvet i single og Pierre var ellers 

foran med 19 kegler inden sidste serie. 

Men desværre blev det 177 (Pierre 

er ellers stabil med omkring 200 

kegler) mod vinderen fra Holland. 

I All Event, som er den fornemste 

indenfor bowlingsporten, tog Pierre 

bronzen. Tredjepladsen gav adgang 

til finalen og det blev til nok en 

bronze. Men en stor præsentation er 

det dog, idet alle kegler i alle 6 dage 

tælles med! I det hele taget klarede 

det danske hold godt, og der blev sat 

flere personlige og danske rekorder. 

VM i golf – bronze 

Også i golf var der en medalje at 

hente, da Hans Elgaard vandt bronze 

ved VM i Skotland på alle golfspilleres 

mekka, nemlig Old Course ved 

St. Andrews. En fantastisk præsentation, 

da alle de andre konkurrenter 

var langt bagefter Hans, og da 1.- og 

2. pladsen blev taget af to skotter, 

som havde en klar fordel af at være 

på hjemmebane og med den store 

opbakning fra det lokale publikum. 

Det var Hans Elgaards tredje medalje 

– og Hans er såmænd den eneste, 

døve golfspiller i verden, som har 

vundet tre medaljer ved VM. 

EM i Futsal – sølv! 

I dagene 6. – 14. november var der 

EM i Futsal for såvel herrer som damer. 

DDI sendte to hold af sted, og 

mens det var tredje gang, pigerne 

deltog i EM, så var det første gang 

for drengenes vedkommende. Pigerne 

nåede helt frem til finalen for at 

blive slået med 1-5 af de suveræne, 

russiske piger. Til historien hører 

det med, at det var russernes mest 

knebne sejr – ellers har de vundet 

med mellem 5 og 15 mål, og kun 

indkasseret 4 mål! For drengenes 

vedkommende var det kun anden 

gang, de spillede internationalt, og 

første gang var da et sammenflikket, 

dansk hold spillede træningskampe 

mod Sverige helt tilbage i 2006. 

Drengene endte på en ærefuldt 8. 

plads, og placeringen sættes ekstra i 

relief, da der deltog hele 23 nationer 

for herrernes vedkommende mod de 

12 for pigernes vedkommende. 

To dødsfald 

Sidst men ikke mindst bød året på 

afskeden med to idrætsfolk på højt 

plan: 

I september mistede DDI sit æresmedlem, 

tennisspilleren Erna Frederiksen, 

93 år gammel, mens bowlingspilleren 

Jan G. Larsen døde i 

november, kun 45 år gammel. 


9

10 


hvaD ER Futsal? 

➤ tekst af britt nøhr peDersen, praktikant på DDi´s sekretariat 

Futsal, som spillet i dag officielt 

hedder, har sine rødder i Sydamerika, 

hvor fodbolden altid har været 

den mest populære sport, og hvor 

der bliver spillet fodbold på hver en 

plads. 

Her blev spillet opfundet, men det 

har siden bredt sig til mange lande 

og er blevet officielt anerkendt af såvel 

FIFA som UEFA. 

Spillet, banen og reglerne 

Fodboldbanens størrelse svarer til 

en normal indendørs håndboldbane. 

Der er ikke bander rundt om, som i 

normal indendørs fodbold, og der 

spilles med en bold, der er »dæmpet« 

i sit opspring for at fremme det 

tekniske spil. 

Der er fem spillere på et hold, hvoraf 

én er målmand. 

Målmanden må tage bolden med 

hænderne, dog ikke ved tilbagelægning 

fra eget hold. 

Alle må løbe frit over hele banen – 

der er altså ingen fast mand over 

midten, som i det kendte indendørs 

fodbold. 

Indkast bruges ikke, der anvendes 

derimod indspark og hjørnespark. 

Alle dødbolde skal tages indenfor 5 

sekunder 

Der skal bæres benskinner og indendørs 

sko. 

Turneringskampe spilles normalt 

over to halvlege af 25 minutters 

varighed, hvorimod der til stævner 

spilles mellem 10 og 15 minutter pr. 

kamp. 

Kilde: www.wikipedia.dk 


11

træningssaMling føR Em 

➤ tekst af per sørensen, foDboLDtræner for kVinDeLanDshoLDet, emaiL: ps@Deafsport.Dk 

foto af britt nøhr peDersen 

Det er fredag 17.45, jeg er på vej til 

vores sidste samling, før vi drager til 

EM i futsal. Alt er klart, vores tøj og 

materialer er kommet, maden arrangeret, 

programmet for weekenden 

fastlagt. Mens jeg går der på stien 

på vej til Albertslund Stadion, har 

jeg en god fornemmelse i maven, en 

fornemmelse af, at weekenden bliver 

god, en fornemmelse, af at dette kan 

blive vores EM. Jeg har igen arrangeret 

med Esben, at han skal komme 

og hjælpe lidt til med træningen. 

Esben Hvem, tænker du måske?? Esben 

Bidstrup er en af Danmarks bedste, 

hørende futsalspillere, en engageret 

fyr, som jeg selv har trænet 

både som ungdomsspiller og som 

seniorspiller i Albertslund IF. Meningen 

med at få Esben til at komme, 

er, at han lige kan komme med de 

sidste input, før vi skal af sted. Han 

var med ved sidste samling, og det 

var spillerne rigtigt glade for. Esben 

er dygtig, han ved en masse om forsvars- 

og omstillingsspillet i futsal, 

og så er han ikke mindst teknisk meget 

meget dygtig. 

Klokken nærmer sig 18.30, de ni spillere; 

Charlotte Brøndum, Fie Seier, 

Britt Pedersen, Nana Søltoft, Maria 

12 


Klausen, Sarah Nielsen, Caroline Plannov, 

Mie Pluzek og Marianne Albøge, 

som skal komme i dag, er alle 

kommet, så vi kan hilse på hinanden, 

spise og få vores ting på plads. Kokken 

på stadion har lavet god, nærende 

mad, og det er nok godt, for 

vi kommer til at bruge meget energi 

denne weekend. 

Kl. 21.00 er weekendens første træningspas 

i gang. Spillerne er meget 

engagerede, det giver næring til min 

gode fornemmelse, de vil noget, de 

vil lære noget og ikke mindst så vil 

de vise noget. Det bliver en god træning, 

hvor vi når både en masse tekniske 

øvelser, og skudtræningsøvelser. 

Kl. 23.00 er vi færdige, det er tid 

til at bade og så godnat. 

Lørdag d. 30. kl. ca. 7 om morgenen 

går jeg dagens program efter, ser, 

om der er noget, jeg har glemt, noget, 

der skal ændres, men jeg finder 

ingen grund til at ændre noget. Det 

bliver endnu en god træningsdag, 

kan jeg mærke. Anni Villadsen, som 

pga. arbejde først kunne komme 

i dag, kommer før morgenmaden, 

truppen er komplet. Det er disse ti 

spillere, jeg har valgt at tro på kan 

skaffe dem selv, DDI og Danmark et 

godt resultat ved EM i futsal. Der er 

morgenmad kl. 9, og igen har kokken 

sørget godt for os. Kl. 10.00 har 

vi taktisk møde, det bliver et godt 

møde, jeg får sagt de ting, jeg mener, 

spillerne har brug for at vide, og 

spillerne stiller spørgsmål og kommer 

med ideer, - jeg elsker, når det 

sker, for det viser, at de vil det her, 

at de er klar, og at de ligesom jeg vil 

have, at alt skal gå op en højere enhed. 

Vi har prøvet noget nyt, vores 

opstilling har indtil nu været 1-2-1, 

men ved sidste samling prøvede vi 

at spille 2-2, noget, som spillerne 

syntes godt om, og de tog det hurtigt 

til sig, men nye ting kræver ny 

viden og omstilling, så vi får en god 

debat om, hvordan tingene skal gøres. 

Efter mødet er der frokostbuffet 

og derefter hviletid. Da vi er på Albertslund 

Stadion som gæster, kan 

vi ikke skubbe brugerne af stadion 

væk, men må tage de tider, som er 

ledige, og fra kl. 14.00 til 17.30 vælger 

spillerne meget fornuftigt at tage 

ud at se en kamp i mændenes Døveliga. 

Så var der aftensmad, og kl. 

19.00 er spillerne klar til et meget 

langt træningspas. Ca. 2 timer frem 

har vi Esben med, og efter aftale er 

han i disse 2 timer cheftræner, og 

har lagt sit eget træningsprogram. 

Det er et godt program, og spillerne 

får set og lært nye ting og nye måder 

at gøre tingene på. Der bliver spillet

flere kampe af 8 minutters varighed, 

hvorefter Esben går ind og rettede 

på spillerne, og efter ca. to timer går 

vi gang for os selv med skudtræning 

fra forskellige vinkler. Det får vi meget 

sjov ud af, og Mie, vores målmand, 

bliver sparket gul og blå over 

det hele. 

Søndag d. 31., weekenden er ved at 

være ovre, vi mangler kun morgenmad, 

træning og evaluering. Efter et 

godt, solidt morgenmåltid er der to 

timers træning, igen kan jeg mærke, 

at noget stort er på vej. Spillerne virker 

motiverede og fokuserede, ting 

vi har arbejdet meget med i de fem 

år, jeg har været træner. Vi får også 

arbejdet med ”hurtige fødder”, noget 

som vi kommer til at arbejde meget 

mere med det næste år. Til slut vores 

normale evalueringsmøde, hvordan 

er weekenden gået, var der ting, som 

kunne gøres bedre, spørgsmål til 

rejsen osv, og kl. 14.00 tager vi alle 

hjem. 

I dagene efter får jeg en bedre og 

bedre fornemmelse i maven, jeg bliver 

mere og mere sikker på, at vi vil 

lave noget stort denne gang, - jeg 

ved ikke helt, hvor det kommer fra, 

det er der bare, måske er det Loris’ 

rolige måde at tage tingene på, måske 

spillernes fokusering og engagement, 

jeg ved det ikke, men fornemmelsen 

er der. Vi skulle i pulje 

med Rusland, Holland, Schweiz og 

Israel, så vores mål hjemmefra er at 

komme i kvartfinalen, og så starte 

mesterskabet derfra. 

Vi vandt vores første kamp over Israel, 

stor nervøsitet hos spillerne, men 

vi vandt sikkert. Den næste kamp var 

mod værtsnationen Schweiz, noget 

af en kamp, vi vidste på forhånd, at 

der nok ikke var mange, som ville 

heppe på os, men hvad vi ikke vidste, 

var, at dommerne havde bestemt 

sig for, at kampen skulle være ”underholdende”, 

og stod det til dem, 

skulle Schweiz vinde. Nogle mærkelige 

domme som kun gik imod os, - 

normalt ville holdet bryde sammen, 

men ikke denne gang. Vi kommer 

bagud 4-3 med ikke mange minut- 

ter tilbage at spille, men får heldigvis 

udlignet til 4-4. Tredje kamp var 

mod Holland, og her fik spillerne 

for alvor vist, at de var et af de hold, 

der skulle spille med i toppen af mesterskabet, 

bagud efter 25 sekunder, 

men så var der ellers kun et hold 

på banen, og vi var sikret en plads i 

kvartfinalen; første mål var nået. Da 

vi nu var sikret en kvartfinaleplads, 

valgte vi at sparer lidt på kræfterne 

i vores sidste puljekamp mod Rusland, 

måske lidt for meget, for vi 

tabte stort. Kvartfinale skulle spilles 

mod Belgien, og natten før havde 

jeg en sjov drøm, hvor Loris, Kristine 

og jeg går med spillerne ud af 

Københavns lufthavn med medaljer 

om halsen, jeg kunne ikke se hvilke 

medaljer, bare at vi havde medaljer, 

og det fortalte jeg Loris ved morgenmaden. 

Han grinte, men jeg kunne 

mærke, han håbede, at min drøm gik 

i opfyldelse. Vi satte os for at vi ville 

i semifinalen, og spillerne levede til 

fulde op til vores mål, en sikker sejr 

over Belgien, og så stod der Italien 

på semifinalemodstanderen. Hmm.. 

så tæt på, og alligevel så langt fra, 

en sejr og vi var sikre på medaljer, 

et nederlag og vi ville have Rusland 

eller Tyskland i bronzekampen, og så 

er det det hold, der er stærkest på 

dagen, der vinder. Men ingen grund 

til bekymring, vi slog Italien meget 

meget sikkert, og medaljerne var sikret, 

og vi var sikret mindst sølv! Jeg 

vil aldrig glemme spillernes glæde, 

det har været det hele værd. Jeg er så 

glad og så stolt på deres vegne. 

Spillerne og jeg skylder tak til nogle 

folk, som har hjulpet os på vejen: Kim 

Steen Hansen, vores tidligere assistenttræner, 

tegnsprogstolk Kristine 

Ø. Johnson, som valgte at bruge sin 

fritid på at hjælpe os, Loris Manca, 

vores fantastiske fodboldleder, som 

får det hele til at glide og sørger for 

alt det uden om, så er det jo nemt at 

være træner og spiller. Sidst men så 

absolut ikke mindst en kæmpe tak til 

Tolkecenter Danmark A/S, som har 

troet på os hele vejen, uden jeres 

store støtte havde dette ikke været 

muligt. Vi er stolte af at have jer som 

hovedsponsor, og vi er glade for, at 

vi endelig har kunnet vise, at jeres 

satsning kunne give resultat. 

Til spillerne vil jeg bare sige: ”Hvad 

sagde jeg??” 

Jeg har i fem år sagt, at I hører til i 

eliten, der er I nu. Nu ligger arbejdet 

i at blive der, og igen lave et bedre 

resultat end sidst, altså bedre end 

nr. 5 ved VM, - og hvorfor så ikke gå 

efter endnu en medalje..? 


13

søLvvinDERE................. 

➤ tekst af nana søLtoft 

foto af nana søLtoft og britt nøhr peDersen 

Fra den 5. – 15. november 2010 tog 

det danske kvindelandshold til Winterthur, 

Schweiz for at deltage i EM i 

futsal. Vi tog ikke alene af sted, med 

os var de store, men fair forventninger 

fra fans, træner og vores sponsor. 

Dog vidste vi, at vores spil ikke var helt 

galt, for i ugerne op til EM havde vi 

trænet på Albertslund Stadion, og vi 

vidste fra starten af, at vi var et stærkt 

futsalhold. Det største spørgsmål 

var, om vi kunne klare den benhårde 

konkurrence, om vores mentalitet var 

med os, og om vi kunne opfylde forventningerne? 

Ankomsten til Schweiz gik 

fint, og allerede dagen efter 

skulle vi spille den allerførste 

kamp mod Israel. 

Målet var at komme videre 

fra puljespillet og komme 

i kvartfinalen, så et sejr var 

et must. Det er et velkendt 

fænomen, at det ikke kan 

undgås i en turnering, at et 

hold spiller én dårlig kamp, 

og det var tilfældet i vores 

første kamp. Dog endte det 

med sejr til os, da Israel 

14 


ikke kunne nå vores niveau, selvom 

vi ikke spillede optimalt. Vi på holdet 

blev enige om, at det var den ene dårlige 

kamp, - nu skulle vi spille gode 

kampe resten af turneringen! 

”FC Dommerne” 

Mod hollænderne endte det 4-4… Vi 

var frustrerede og vrede, da man mildt 

sagt kan sige, at vi spillede mod ”FC 

Dommerne” i anden halvleg; de snød 

os for mange frispark, og kortene blev 

heftigt uddelt. Vi havde nu igen spillet 

en kamp, der ikke var tilfredsstillende! 

Vi gik skuffede i seng. 

Men næste dag sker der noget. Efter 

trænerens peptalk, lederens råd og 

input fra andre spillere, gav vi hånd 

på, at i aften skulle der ske noget. I 

aften ville vi trylle udstråle en positiv 

energi, der helt ville overvælde Winterthur. 

Og det gjorde vi sandelig! Vi vandt 

over Holland med 5-1 og fik vist verden, 

at vi kunne spille smukt futsal. 

Vi gik fra det oprindelige 2-2 system 

til det gamle 1-2-1 system, og det viste 

sig at være fornuftigt! Reserverne 

på bænken var så begejstrede, at de 

havde svært ved at blive siddende! 

Vi fik en storsmilende træner og leder 

undervejs i kampen og især efter 

kampen. Vores tolk, der ankom lige 

ved kampens 

begyndelse, blev 

udnævnt som 

holdets nye lykkemaskot, 

– vores 

tidligere maskot, 

løven, var 

blevet forkastet 

og smidt i skammekrogen 

efter 

de første to kampe. 

Ja, det hjalp 

faktisk! 

Puljens sidste kamp var mod de 

formstærke russere. Vi var på forhånd 

sikret kvartfinale og det satte nok sit 

præg på kampen. Første halvleg var 

velspillet, vi formåede at give russerne 

modstand og fik dækket godt 

ind defensivt. I anden halvleg var det 

som om, vi slappede en anelse for 

meget af, og russerne fandt hurtigt 

hullerne i vores spil og fik scoret. Da 

kampen var færdig, vidste vi, at vi var 

i kvartfinalen og skulle møde Belgien, 

og snart havde vi lagt kampen mod 

Rusland bag os. 

Kvartfinale 

Vores første mål var nået. Nu gjaldt det, 

nu begyndte turneringen for alvor.

Op til kampen mod Belgien var vi 

dybt fokuserede og mentalt klare. 

Kampens resultat blev 4-1, vi var i 

semifinale og det stod malet på alle 

vores ansigter. 

Vi jublede og 

kunne ikke 

andet end at 

hoppe rundt 

og kramme 

hinanden – nu 

gjaldt det semifinalen 

mod 

Italien! Vores 

leder havde 

bedt os om 

at være søde 

mod Italien, vi 

måtte ikke slå dem med et tocifret 

antal mål – han er selv fra Italien, 

men er faldet til på det danske hold, 

så han kan ikke andet end at holde af 

og med os. 

Semifinalen mod Italien gik som 

smurt, vi præsenterede et flot spil, 

og snart var finalen i vores hule hånd. 

De italienske kvinder kunne ikke følge 

vores tempo, og det beviste sejren 

med 4-0 også. 

Det var første gang, det danske døve 

kvindelandshold kom i finalen! Det 

var helt klart noget stort for os, og 

vi måtte flere gange spørge os selv 

og vores holdkammerater: ”Passer 

det? Er vi i finalen? Er vi minimum 

nr. 2 i Europa?” …Og sidst, men ikke 

mindst… ”Vi får metal med hjem, enten 

af sølv eller guld!” 

I løbet af vores ophold i Schweiz 

havde vi udviklet en slags overtro; Vi 

skulle absolut spille i rød-rød-rød, 

mens vores målmand, der havde 

været fantastisk gennem hele turneringen 

og lavet flere fænomenale 

redninger, når den bagerste kæde 

svigter, absolut kun ville spille i grøn. 

Under opvarmningen gav vores anfører 

os en lille peptalk om, at hun tror 

på os, og at vi skulle tro på os selv, og 

det er jo en altafgørende faktor inden 

for fodbold, at man tror på holdet og 

på sig selv. I slutningen af turnering 

havde vi efterhånden udviklet os til 

et mentalt stærkt hold, der troede på 

hinanden og træneren. Og også hvis 

vi kom bagud, så vidste vi, at det ville 

føre til sejr i sidste ende. 

Finalen… 

Finalen blev spillet i en stor hal, hvor 

der var rigeligt plads til tilskuere. Vores 

danske fans havde sat sig i tribunen, 

nogen af dem var friske og klar 

til at heppe, andre sad og var trætte 

pga. af den forrige nats vilde udskejelser. 

Turneringen havde som skrevet 

været hård, og det havde sat sit præg 

på nogle af spillerne. Tre-fire stykker 

var skadet, men de viste fighterånd 

ved at tape den forstuvende fod og 

det forstrakte lår ind, og ved at smøre 

varmecreme på de ømme steder og 

Voltaire på de skadede steder. Det 

kaldes ægte holdånd, - de nægtede 

at svigte deres holdkammerater i det 

sidste og afgørende øjeblik. 

Træneren havde mærket vores nervøsitet 

før finalen og gav os derfor besked 

på, at det var vigtigt, at vi nød 

spillet. ”Gå nu ind og nyd det hele, 

tøser! Det er noget, I aldrig vil glemme 

hele jeres liv.” 

Første halvleg førte russerne med 5-0. 

I halvlegen spurgte træneren os, om 

vi virkeligt nød spillet? Om vi forstod, 

at vi var i noget af det største, man 

kan komme til i sit liv som fodboldspiller, 

så det gjaldt bare om at fokusere 

på spillet og nyde det. Der skete 

også noget i 2. halvleg. Vi fik brudt 

russernes spil, og de blev frustrerede, 

og midt i det hele scorer vores anfører 

som et smukt punktum i 

finalen. Men selvom vi vandt 

2. halvleg, er det jo slutresultatet, 

der er altafgørende. 

Russerne blev fortjent europamestre 

med hverken nederlag 

eller uafgjort gennem 

hele turneringen, og vi endte 

på en 2. plads med 4 sejre, 1 

uafgjort og 1 nederlag. 

Og efter medajleceremonien 

skulle der festes, for vi kunne 

officielt kalde os selv for: 

sølvvindere! 


15

REsuLtat af Em i futsaL Winterthur 

Herrer, Gruppe F 

Lørdag den 6. november Rusland – Danmark 5-3 

Mandag den 8. november Finland – Danmark 4-4 

1-16 plads: Torsdag den 11. november Slovenien – Danmark 6-7 

1-8 plads: Fredag den 12. november Holland – Danmark 5-3 

5-8 plads: Lørdag den 13. november Tyrkiet - Danmark 9-6 

7-8 plads: Søndag den 14. november Schweiz – Danmark 5-3 

De danske herrer ender på en 8. plads og kan komme med til VM i futsal i Sverige! 

Kvinder, Gruppe A 

Lørdag den 6. november Danmark – Israel 5-2 

Søndag den 7. november Danmark – Schweiz 4-4 

Mandag den 8. november Danmark – Holland 5-1 

Onsdag den 10. november Rusland – Danmark 8-0 

1-8 plads: Fredag den 12. november Danmark – Belgien 4-1 

Semifinale: Lørdag den 13. november Danmark – Italien 3-0 

Finale: Søndag den 14. november Rusland – Danmark 5-1 

De danske kvinder fik sølvmedalje med hjem 

16 


Em 2011 Plakaten er klar! 

➤ tekst af Jesper DitLeVsen, generaLsekretær for em2011, maiL: JD@Deafsport.Dk 

Når europamesterskabet i herrefodbold næste sommer fi nder sted i Odense, er det med 

maskotten Handsome i spidsen. Som du kan se på den nye plakat, giver han bolden op til 

et par forhåbentligt uforglemmelige og fantastiske uger i den fynske hovedstad. 


17

Nye aNsigter i DDi 

➤ tekst af britt nøhr peDersen, praktikant på DDi´s sekretariat 

DDI byder velkommen til to nye medarbejdere, nemlig Anita Otte Clausen og Tomas Kold 

Erlandsen, som begynder hhv. 1. december og 1. januar 

Tomas 

Mit navn er Tomas Kold Erlandsen, 

jeg er født i Køge, har gået på Sdr. 

Park Skolen i Ringsted og derefter på 

Nyborgskolen. 

Jeg er gift med Lene Tronhjem Kold 

Erlandsen, som er tegnsprogskonsulent 

på Kompetencentret hos CFD. 

Sammen har vi 3 børn, to døve og et 

hørende. 

Zink- og aluminiumanoder 

18 

 

BAC CORROSION CONTROL A/S 

 

FÆRØVEJ 7-9 

 

4681 HERFØLGE 

 

DANMARK 

PHONE: 

+45 70 26 89 00 

FAX: 

+45 70 26 97 00 

E-MAIL: 

INFO@BACBERA.DK 

 

WWW.BACBERA.DK 


Jeg søgte stillingen, fordi jeg altid 

har været interesseret i sport, og 

selv har dyrket sport på både elite 

og bredde niveau. Og så har jeg selv 

deltaget i mange mesterskaber, såvel 

nationale som internationale, på 

klub- og landsholdsplan, mest med 

håndbold. Mine børn dyrker også 

sport. Sport er for mig som musik 

for hørende! 

Mine forventninger til jobbet er, at 

jeg skal stå til rådighed for klubberne 

samt være med til at styrke klubberne 

mange år fremover. Og så synes 

jeg, at vi har en spændende fremtid 

foran os, som jeg gerne vil være 

med til at påvirke. Blandt andet er 

der kommet mange nye sportsgrene 

som fx bilsport m.m., som klubberne 

satser på. Det synes jeg, er meget 

spændende. Desuden så forventer 

jeg, at kunne bistå med min hjælp 

til at gøre bladet Døveidræt spændende. 

I min fritid fotograferer jeg og følger 

mine børns udvikling, både på 

det sociale plan og på et sportsligt 

plan. Jeg sidder også i skolerådet og 

i Malmø Døveforeningens ”Døves 

Dags” komite. 

Jeg er uddannet reklamefotograf og 

har taget en journalistisk grunduddannelsen. 

Jeg har arbejdet som 

producer på Døvefilm, hvor jeg producerede 

ungdomsprogrammer udsendt 

på DR1. Senest har jeg arbejdet 

i De Døves Kirke som kordegn 

og sognemedhjælper, og der har jeg 

bl.a. skrevet to bøger med relation 

til De Døves Kirke. 

Mit indtryk af DDI er en blanding af 

glæde og skuffelse. Når vi vinder eller 

opnår et godt resultat i en konkurrence, 

bliver jeg glad. Men jeg bliver 

skuffet, når vi ikke får gode resultater 

med hjem, som f.eks. ved DL, hvor 

vi havde forventet bedre resultater. 

Når jeg siger det sådan, er det fordi, 

jeg lægger mine følelser fuldt ud hos 

DDI. Jeg er stolt af DDI! 

Oensvej 48 – 8700 Horsens 

Telefon 70 15 99 09 

www.hatting-ks.dk

Anita 

Jeg hedder Anita Otte Clausen, er 

39 år og uddannet bibliotekar. Jeg 

bor i Vanløse sammen med min søn 

Erik, der bor hos sin far hver anden 

uge. Jeg er født hørehæmmet og er 

opvokset i Møgeltønder i Sønderjylland, 

men har boet i København de 

sidste 18 år. 

Da jeg så stillingsopslaget, følte 

jeg, at jobbet var skræddersyet til 

mig. Der er mange opgaver, som 

jeg kender fra mit tidligere arbejde i 

forskellige organisationer. Jeg arbejder 

pt. i Foreningen af Danske Døv- 

Arkitektfirma 

Gudnitz & Partnere A/S 

86 17 12 22 

www.gudnitz-tegnestue.dk 

blinde FDDB, hvor jeg er ansat i et 

ungdomsprojekt, som slutter her til 

nytår, så 

ansøgningstidspunktet for at søge 

stillingen som idrætskonsulent kunne 

ikke have været bedre. Jeg brænder 

for organisationsarbejde og for 

samarbejdet med medlemmer og 

frivillige i organisationen. 

Jeg har stor respekt for medlemmer, 

for hvem idræt er en livsstil, og jeg 

ønsker at være med til at skabe og 

fastholde de gode rammer for døveidrætten 

i Danmark. 

Jeg har ikke tidligere beskæftiget mig 

med idræt på professionelt plan, 

men ser det som en ny, spændende 

og god udfordring. 

Min forventning og mål er først og 

fremmest at få etableret et godt 

samarbejde med mine nye kollegaer 

og sammen udvikle DDI i en retning, 

som vil være medlemmerne og 

idrætsudøverne til glæde og gavn. 

Det er også mit håb, at vi kan motivere 

endnu flere hørehæmmede, CIbrugere 

og døve til at dyrke motion 

og gøre det til en livsstil. 

Mine opgaver i DDI vil blandt andet 

være at varetage kontakten til 

hørehæmmede og CI-brugere, lave 

fundraising og sammen med min 

nye kollega Tomas arrangere forskellige 

aktiviteter. 

I min fritid leger jeg med min søn :-), 

nyder venners selskab, læser bøger, 

går lange ture, samt ”zapper” lidt 

mellem forskellige motionsformer 

efter tid og lyst. 

Jeg har før blandt andet arbejdet på 

Biblioteket Ørnevej, hvor jeg havde 

ansvaret for en samling af materialer 

for og om hørehæmmede og døve. 

Jeg har været udviklingsarbejder 

i Uganda i 2 år, hvor jeg arbejdede 

med handicappede kvinder, og de 

sidste fire år har jeg været på FDDB 

og arbejdet med unge døvblinde. 

Mit første indtryk af DDI er, at det er 

en spændende, dynamisk og aktiv 

organisation og jeg ser frem til at 

lære DDI, idrætsverdenen og medlemmerne 

at kende. 


19

20 


Nekrolog: 

Jan günthER LaRsEn, BowLing 

➤ tekst af eLLy noormagi, bowLingLeDer, emaiL: en@Deafsport.Dk Foto aF: DDi 

Jan G. Larsen er her ikke mere. Han 

var født den 28. juni 1965 og døde 

uventet af hjertestop den 9. november 

2010, kun 45 år gammel. Han 

blev fundet i sit hjem, liggende på 

sofaen med et smil på læben, sovet 

fredeligt ind. Bowlinglandsholdet 

har mistet en af sine store spillere. 

Vi kommer til at savne ham. 

Bisættelsen fandt sted den 19. november 

i Døves Kirke. Det var en 

smuk bisættelse, hvor DDI, Tenpins 

og Døvanias stillede op med fanebærere. 

Kirken var fyldt op med Jans 

familie, venner og bekendte fra nær 

og fjern, og blomsterne lå hele vejen 

op ad kirkegulvet til kisten og omkring 

ved alteret, og på Jans kiste lå 

en af hans kugler. 

Jan startede sin bowlingkarriere hos 

Døvania i 1992. Allerede i efteråret 

1993 deltog han for første gang i Københavns 

Bowling Unions og Den 

Frie Bowling Unions holdturneringer. 

I 1997 skiftede han klub til Nordbøg, 

hvor han også sad i bestyrelsen 

en kort periode inden han atter skifter 

klub. 

Jan meldte sig ind hos Bowling 

Klubben Tenpins i sommeren 2002 

og debuterede på 1. holdet på daværende 

Serie 1. Året efter var han 

med til at få holdet rykket op i Fynsserien. 

Siden har Tenpins herrehold 

ligget i samme række syv sæsoner i 

træk. I indeværende sæson har Tenpins 

gode muligheder for at rykke 

endnu en række højere op, det kan 

blive vanskeligt for Tenpins uden Jan 

på holdet. 

Jan spillede i alt 134 kampe for Tenpins. 

Desuden deltog Jan i flere internationale 

klubstævner. Med landsholdet 

deltog Jan ved Deaflympics, 

EM og NBM med flotte resultater. 

Jan var sidst med til Deaflympics 

med det danske bowlingherrehold 

i Taiwan, september 2009. Til EM i 

Athen i år måtte Jan med kort varsel 

melde afbud på grund af knæpro- 

blemer, men i august måned havde 

han deltaget i et stort internationalt 

stævne i Oslo. 

Hans sidste kampe for Tenpins var i 

denne sæsons to første kampe i begyndelse 

af september, og det var tydeligt 

at se, at han ikke havde det så 

godt. Han blev fritaget for at spille 

de følgende kampe, indtil han selv 

ville melde sig klar igen. Det nåede 

han aldrig, og han vil blive savnet til 

vores fremtidige kampe. 

Jan blev valgt som ny formand for 

Tenpins i februar i år, og nåede således 

kun at fungere i knap ni måneder. 

Ved samme lejlighed blev han - 

som den første i Tenpins – valgt som 

Årets Bowler 2009 for sine gode præstationer 

i årets løb for Tenpins. 

Jan satte sammen med sin makker 

under Fyns Mesterskaber to danske 

rekorder i double for hørende. Derudover 

har Jan sat utallige danske 

rekorder for døve i årenes løb og han 

opnåede desuden at figurere som indehaver 

af Nordisk Rekord for døve! 

ÆRET VÆRE HANS MINDE 


21

KORT NYT........ 

22 

mixvolley i odense 5. marts 2011 

De fl este husker Castberggård open, 

det store mixvolleystævne, der i 10 

år fandt sted på døves højskole Castberggård 

med mere end 150 døve fra 

hele landet i alle aldersgrupper, og 

hvor stævnet måtte melde udsolgt 

kun tre timer inde på selve tilmeldingsdagen. 

Nu er mixvolleystævnet tilbage i nye 

rammer! Det vil foregå lørdag 5. marts 

i Højby Hallerne med lodtrækning 

kl. 8.30 og turneringstart kl. 9. Der 

er plads til 15 hold inddelt i tre puljer 

med efterfølgende kvart- og semifi - 

nale, og endeligt selve fi nalen. 

Flere oplysninger kan du fi nde på 

www.deafsport.dk under ”Nyheder” 

allan thesbjerg løb med guldet igen 

Ved DDM i lang i 

orientering løb allan 

thesbjerg med 

guldet foran Døvanias 

nye komet 

Henrik eklund. 

Blandt kvinderne 

tog louise Peitersen 

guldet, - det 

var første gang, hun fi k guld på den distance. 

Blandt de modige ”old ladies” vandt annelise 

Hansen 

Døveligaens resultater 

sidst i oktober blev de sidste kampe i 2010 

spillet, og den nuværende stilling er: 

Dan (odense) 13 p 29 – 9 

globen sport (Århus) 10 p 30 – 8 

Døvania (københavn) 5 p 28 – 8 

Viking (Vejle) 5 p 4 – 56 

Nu holder Døveligaen 10/11 vinterpause og 

vender først tilbage igen i weekenden 9. - 

10. april 2011 


ny bog på vej 

DDis svenske søsterforbund har 

udgivet en bog skrevet af Urban Mesch 

og Johanna Mesch om den svenske 

døveidræts historie gennem de 

sidste 200 år. Bogen er på 420 sider 

og koster 265 

kr. plus forsendelse. 

Vil du 

have bogen, 

mens den er 

frisk, så bestil 

den nu! 

send navn og 

adresse til: 

info@dovid- 

DDi har haft praktikant 

i november måned har DDi haft 

Britt Nøhr Pedersen i praktik på 

sekretariatet. Hendes opgaver 

har været ansvaret for dette 

nummer af Døveidræt, skrive 

nyheder på hjemmesiden og 

facebook, samt hjælpe til generelt. 

Det har været dejligt at 

have hende her på kontoret.

Revisor 

Carlo Andreasen 

Torvevænget 10 - 8310 Tranbjerg J 

Tlf. 86 11 27 16 

sPoNsoreret

Retur adr.: 

Dansk Døve-Idrætsforbund 

Idrættens Hus 

Brøndby Stadion 20 

2605 Brøndby

2010 - Dansk Døve-Idrætsforbund

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?