Nr. 2 - december - 2008 - Nordfyns Musikskole

Indhold:
Spilop’en
Nr. 2 - december - 2008
Side 2 Nyt fra lederen v/ Jørn Lorenzen
Side 3 Præsentation af ny lærer
Side 3 Kammermusik i Otterup
Side 4 Den dag klarinetten ikke gad øve v/ Trine Larsen
Side 7 Spil Dansk Dagen v/ Marianne Arnshof
Side 8 Banjovitser v/ Poul Vinther
Side 10 Søndersø Harmoniorkester v/ Simone
Side 11 De “föhrer” sig frem v/ Karen Valeur
Side 14 Nyt fra Musikforeningen v/ Carton Sønder
Side 16 Aktivitetskalender
Karoline og Emilie til blokfløjtestævne

NYT FRA LEDEREN
Det var da godt nok noget af en melding at stå model til, da vi i
september måned fik at vide, at Nordfyns Musikskole skulle
spare 400.000 kroner netto eller 1,2 millioner brutto.
Musikskolens lønbudget udgør 1% af Nordfyns Kommunes
samlede lønbudget, men Musikskolen skal nu holde for med fire
gange så meget. Det lader sig ganske enkelt ikke gøre, hvis vi
også fremover skal have en musikskole, der lever op til lovkravene i den nye
musikskolelov fra den 1.1.2007.
For et år siden måtte vi finde 200.000, og sammenlægningen af de tre
Nordfynske kommuner har foreløbig kostet musikskoleområdet en nedgang
på 25% i aktivitetsniveau. Hvem nævnte det nye område Bogense?
Fortæl den gode historie, beder politikerne os om. Jo, tak – den er svær at
fortælle – især med overbevisning i stemmen, og rundt om i landet er det
blevet synligt, at foregangskommunen på musikskoleområdet, Nordfyn, nu er
rykket direkte ned fra superligaen, gennem 1. division og ned som bundhold i
2. division, vest sammen med Næsby (hvis vi snakker fodbold).
Borgere er flygtet fra Nordfyns Musikskole – og flere vil komme til, hvis
politikerne ikke skifter holdning og bliver bevidste om, at musikskolen netop
er området, hvor der skal satses i disse år. Børn og unge mennesker, der ikke
skal på boldtalentskole, skal have andre tilbud – og her ser man i dag ikke
alene på musik, men på Kulturskoler, der i dag vinder frem i mange
kommuner. Dette er vi endog ikke begyndt at tænke på endnu på Nordfyn, da
vi har travlt nok med at holde næsen oven vande, hvad angår musikskolen.
Hvad gør vi så nu?
Vi må jo til at synliggøre alle de fremragende ting, musikskolen ”bare” går og
gør i hverdagen. Vi må bruge tid på at fortælle om os selv, vi må bruge tid på
at få politikerne i tale, vi må.. ja meget, meget mere – alt sammen noget, jeg
troede hørte 80´erne til. Det er ærgerligt, at vi skal spilde tid på et sådant
arbejde, hvor vi ellers har travlt nok med at udvikle pædagogiske tiltag, som
andre kommuner har plagieret gennem de seneste mange år, men ok – så
gør vi det.
Musik er ikke kun en fritidsbeskæftigelse. Musikskolen står for undervisning,
og en god musikundervisning har bl.a. den sidegevinst, at den fremmer
udviklingen af mange andre kompetencer mod ”det hele menneske”.
2
Jørn Lorenzen

Velkommen til Bennet
Jeg hedder Bennet Okholm og jeg er ny
lærer her i Nordfyns Musikskole. Jeg
underviser i guitar i Otterup om onsdagen og
i Søndersø om torsdagen. Jeg fylder hele 33
år her den 15. december, og jeg har været
gift med en dejlig cubaner, der hedder Heidi, i
snart 2 år. Vi har ikke nogen børn endnu,
men vi har det sjovt, og vi bor i Odense.
Jeg føler mig allerede hjemme i musikskolen,
for jeg har gået på musikkonservatoriet i
Odense med mange af de andre lærere som
for eksempel Majbritt, Kristine, Christina og 2
x Jacob, hvor jeg blev færdig med
Musikpædagogisk Diplomeksamen som
klassisk guitarist i 2003. Jeg har tidligere
undervist i Svendborg Musikskole,
Ringkøbing Musikskole, Assens Musikskole,
på AOF i Odense og i Humble Musikefterskole på Langeland. Jeg har også
danset og undervist i salsa i mange år, som var årsagen til jeg tog til Cuba i
2006, hvor jeg mødte min kone.
Jeg elsker at undervise og er rigtig glad for at være fastansat i Nordfyns
Musikskole!
Bennet Okholm
Kammermusik i Otterup
Onsdage kl 17:15- 18:00 i Otterup er det "nye" klassiske toner, der skyller ud
fra lokale E2. Mit sammenspilshold er nemlig blevet til en kammermusikgruppe
med skiftende besætning, det vil sige, at det er forskellige
elever og instrumenter, der spiller i forskellige perioder. Vi er startet med et
stort værk i en trio for guitar, cello og fløjte, hvor fløjten er byttet ud med en
saxofon. Eleverne er også meget forskellige især aldersmæssigt, så
projektet er et strålende bevis på, at musik ikke kender nogen grænser, men
at den kan samle mennesker. Det er spændende musik fra det 20.
århundrede, som I alle forhåbentlig får at høre til foråret. Glæd jer!
3
De bedste hilsner,
Bennet

Den dag klarinetten ikke gad øve
Karla på 8 år vågnede tidligt og sprang ud af sengen. I dag skulle hendes
klasse ned på musikskolen og høre Peter og ulven. Deres lærer havde læst
historien, og de havde tegnet billeder af de mange figurer, så nu var hun
meget spændt på at høre musikken. Hun kastede sig ud på cyklen og af sted
det gik – ned til kulturhuset hvor hendes klasse skulle mødes. Inde i den
store koncertsal sad alle musikerne parat, de lavede en underfundig larm.
Læreren fortalte, at de var i gang med at stemme deres instrumenter. Karla
kunne ikke helt forstå hvordan de dog kunne høre sig selv i den larm.
Pludselig blev der helt stille og alle ventede spændt. Dirigenten kom
marcherende ind på scenen, han så flot ud i sit fine tøj, synes Karla.
Dirigenten startede med at præsentere de forskellige musikstykker, der skulle
forestille de personer, der er med i historien. Nu startede musikken, og Karla
var ”solgt” fra 1. minut, hun sad helt ude på kanten og sugede hver en tone til
sig. Hun lagde mærke til en pige, der sad blandt musikerne, hun spillede på
en lang sort tingest. Pigen spillede, hver gang katten dukkede op i historien.
Karla syntes, det var det smukkeste, hun nogensinde havde hørt.
Efter koncerten kom musikerne ud i foyéen, nu kunne man få lov til at prøve
at spille på lige det instrument, man synes havde set mest spændende ud.
Karla styrede direkte hen til pigen med den sorte dims. Pigen hed Tanja, hun
fortalte Karla, at instrumentet hed en klarinet og tilhører træblæserfamilien.
Tanja viste Karla hvordan man skulle holde og hvor man skulle blæse. Karla
pustede og pustede men intet skete og hun gav slukøret klarinetten til Tanja
igen. Tanja sagde, at hun bare skulle tage det roligt og prøve en gang til.
Denne gang hjalp Tanja og satte klarinetten lige der, hvor den skulle være, og
”båååt” der kom straks en lyd. Karla var pavestolt, hun løb ud og fandt sin
musiklærer, dette her måtte hun bare høre. Musiklæreren kom, og Karla
blæste den flotteste tone i hele verden (det syntes hun hvert fald selv). Tanja
roste hende og sagde, at hun sjældent havde hørt en så flot tone i første
forsøg.
Klokken blev mange og de skulle tilbage til skolen, men lige inden de kørte,
fik de udleveret brochurer ang. undervisning i musikskolen. Tanja havde
fortalt Karla, at hvis hun gerne ville lære at spille, var det bedst at melde sig i
musikskolen. Karla glædede sig til de fik fri, hun kunne næsten ikke vente
med at komme hjem og vise sine forældre brochuren og fortælle dem om
Tanja, den fine klarinet og den ”flotteste” tone. Heldigvis syntes Karlas
forældre, at det lød spændende og de glædede sig til at møde Tanja.
4

Hele sommerferien gik Karla og tænkte på den fine klarinet, hun skulle spille
på til august, hun fik også sine forældre overtalt til at købe en cd med Peter
og ulven, så hun kunne høre den smukke musik igen. Så blev det endelig
august, nu manglede det kun at blive kl. 16, så skulle hun ned til Tanja. Hun
havde i drømme set Tanja stå og vente på hende ude på gangen iført sin
sorte kjole og med en strålende klarinet under armen. Hun sagde ”du er den
elev jeg altid har drømt om skulle komme” – ”verdens bedste klarinettist”.
Karlas mor kom og hentede hende fra skole, og sammen kørte de ned til
kulturhuset. Karla blev meget skuffet, for da de kom ind, stod der ingen Tanja
og ventede, der var blot en masse forvirrede børn og voksne, der hele tiden
spurgte en mand om vej. Manden viste sig at være musikskolelederen
Thorbjørn. Karla og hendes mor spurgte ham om vej til Tanjas lokale, men nu
var Karla sur, hvorfor var det ikke Tanja, der kom og hentede hende ”hendes
eneste elev”, men mor forklarede, at Tanja ikke kun skulle have Karla, hun
havde en masse andre børn, og inden Karla kunne nå at blive sur for alvor,
var de ved Tanjas lokale. Mor bankede på, og de gik stille ind. Tanja havde
lige givet en anden elev fri, der nu var ved at pakke sammen. Tanja kom
smilende imod dem og sagde ”Hej Karla, du kan tro jeg blev glad, da jeg så
dit navn blandt tilmeldingerne, jeg har sådan håbet du tilmeldte dig efter
vores møde i kulturhuset”. Karla havde helt glemt at hun skulle være sur på
Tanja.
Tanja gav hende en klarinet og viste hende,
hvordan man skulle samle den, sætte ”ispinden” på
(det kaldte Karla bladet fordi hun synes det smagte
og føles ligesom når man tyggede på pinden efter
at havde spist sin is). Tanja forklarede mor, hvordan
man bedste opbevarede klarinetten, hvad man
skulle passe på, og hvordan hun bedst kunne
hjælpe Karla med at øve. Tanja hjalp Karla med at
finde den fine tone frem igen og lærte hende 2
toner mere, fordi hun klarede det så godt. Inden de
gik bad Tanja dem om at købe en klarinetbog og en
lektiebog, så Karla kunne øve der hjemme. Karla
og mor kørte ned i musikbutikken bagefter og købte
den farvestrålende klarinetbog, derefter gik de hjem
og lavede deres egen lille lektiebog. Forsiden dekorerede Karla med et
billede af en klarinet, hun selv havde tegnet. Inden i skrev hun de toner hun
skulle øve til næste uge. Ugen efter viste Karla Tanja den fine lektiebog, Tanja
synes også den var meget fin og helt perfekt. På sidste side skrev Tanja sit
telefonnummer, for hvis Karla en dag havde et spørgsmål, måtte hun gerne
ringe.
5

Mange uger gik, Karla øvede sig flittigt og lærte mange nye toner. Tanja roste
hende tit, Karla var lykkelig. Indtil en dag – Karla pakkede sin klarinet ud,
satte bladet på og fandt sine noder frem, nu kunne hun spille, men –
klarinetten ville ikke sige en lyd. Karla tjekkede bladet, tjekkede om hun
havde glemt at tage kluden ud, men intet var anderledes end det plejede.
Karla løb ud til sin far og mor i køkkenet og græd. Far trøstede hende og bad
så om at se hendes klarinet, men han kunne heller ikke se nogen fejl, men
som han sagde ”han kunne lige hente en skruetrækker og prøve at skrue lidt
på skruerne” men råbte mor ”STOP”. Hun fortalte, at Tanja havde sagt, at det
var forbudt, de skulle bare ringe til hende, og så skulle hun nok vurdere, hvad
der skulle gøres. Karla og mor gik ind og ringede til Tanja. Tanja gav hende
en masse ting, hun skulle prøve, men intet hjalp. Klarinetten ville ikke øve,
Mor sagde at det næsten var som om, den strejkede. Pludselig slog en tanke
ned i Karla, og hun spurgte, om klarinetten måske var ensom, den savnede
måske sin familie, for når hun savnede sin mor og far gad hun heller ingen
ting og alt var noget møg. Tanja tænkte først, og så kunne Karla høre, hun
smilede, Tanja havde fået en ide. Hvis klarinetten var ensom, måtte de jo
finde nogle, den kunne spille sammen med. Tanja fortalte at musikskolen
havde et harmoniorkester, Karla kunne være med i.
Karla var lidt nervøs, da hun kom
ned på kulturskolen, hvad nu,
mon de andre i orkesteret ville
grine af hende hvis hun spillede
forkert? Den første Karla mødte,
var Leo, han gav hende nogle
noder og fortalte, at han var
dirigent. Han viste hende, at hun
skulle sidde yderst ved
klarinetterne. Klara havde aldrig
set så mange klarinetter
sammen, det plejede jo kun at
være hende og Tanja. Da hun
kiggede sig omkring så hun alle fløjterne, saxofonerne, trompeterne, noget
Leo kaldte messing og til sidst trommerne. Leo bad dem finde julenoderne
frem, Karlas sidekammerat hjalp hende med at finde den rigtige. Noderne så
lidt svære ud, men Tanja havde lovet hende, at hun nok skulle gennemgå alle
noderne med hende til soloundervisningen. Da Leo slog an glemte Karla helt
sin bekymring om klarinetten, musikken lød så godt, at hun bare spillede
med. Efter orkesteret var slut, spurgte Leo, om hun kunne tænke sig at
komme igen? Det kunne hun, men nu skulle hun hjem og fortælle mor og far
at klarinetten havde lyst til at spille igen, det var en herlig dag.
Trine Larsen
6

Spil Dansk Dagen
Torsdag d. 30. oktober spillede Underholdningsorkestret en koncert i
forbindelse med Spil Dansk Dagen. Det er der sådan set ikke noget
mærkeligt i, men koncertstedet var måske ikke helt så almindeligt - de
spillede nemlig i Superbrugsen i Søndersø. Her er et flot billede og
Mariannes beretning:
Jeg synes det var en god koncert :d Det var meget sjovt og spændende, bla,
fordi en superbrugs er normalt ikke det sted man vælger at spille.
Haha :D + Vi fik kage, den smagte godt :p
Det vil jeg da gerne prøve igen, det var en god oplevelse :D Tak for det alle
sammen D:
Marianne Arnshof
Underholdningsorkestret
7

Banjovitser
Banjoen bliver som harmonikaen ofte underkendt og latterliggjort i de finere
musikalske kredse. Associationen til gårdsanger er alt for nærliggende! Mens
de nyankomne ved Skt. Peters port får udleveret en harpe, forestiller man sig
i musikerkredse Fandens rekrutter udstyret med en harmonika eller en banjo.
Sandsynligvis har banjospillerne det sjovere end harpenisterne!
Hvis det på nogen måde kan forbedre banjoens
omdømme, må opmærksomheden henledes på, at
banjoen (i modsætning til harmonikaen?) i adskillige
tilfælde indgår i den seriøse operalitteratur - i Scott
Joplins "A Guest of Honour" og "Treemonisha", i
George Gershwins "Porgy and Bess" (I've got plenty
of nothing) og i Kurt Weills "Laser og Pjalter",
"Mahagonny", samt "Berliner Requiem".
Banjovitser er jazzmusikernes svar på de klassiske
musikeres bratsch-vittigheder.
Her er nogle eksempler på banjovitser:
Hvorfor leger banjospillere aldrig skjul? Der er ikke nogen, der vil lede efter
dem.
Hvad er forskellen på en banjo og en trampolin? Man skal tage skoene af,
når man hopper på en trampolin.
Mark Twains definition på en gentleman lød: En gentleman er en mand, der
kan spille banjo. Og som lader være.
8

Hvad er forskellen mellem en banjo og en maskinpistol? Maskinpistolen
gentager kun sig selv 40 gange.
Hvordan får man to banjospillere til at spille i takt? Ved at kvæle den ene af
dem.
Hvad skal man gøre, hvis man kommer til køre over en banjo? Man bakker
lidt, kører lidt frem, bakker lidt, kører lidt frem, bakker lidt osv.
Hvad er ligheden mellem en banjospiller og et lyn? Ingen af dem rammer
samme sted to gange.
Hvordan får man en banjospiller til at holde op med at spille? Sæt nogle
noder foran ham.
Hvad er forskellen på en død slange på vejen og en død banjospiller på
vejen? Der er bremsespor foran slangen.
Hvor højt kan en banjo nå? Omkring 12 meter, hvis man kaster hårdt nok.
Doktoren til banjospilleren: "Undersøgelsen viser desværre, at De kun har et
halvt år tilbage at leve i".
Banjospilleren: "Det var da frygteligt. Er der slet ikke noget, jeg kan gøre for
at forlænge den sidste tid?".
Doktoren: "Det eneste, jeg kan foreslå, er at flytte sammen med en anden
banjospiller – så føles tiden dobbelt så lang!".
Med tak til Poul Vinther og ”Larsʼ Banjoside”
9

Søndersø Harmoniorkester
Davs Jeg hedder Simone og jeg har spilet saxofon i næsten 3 år nu. Jeg
har spillet i Søndersø Harmoniorkester i næsten 2 år. Det er rigtig sjovt at
spille sammen med de andre, og man lærer også en masse af at spille i et
orkester. Man lærer at læse både nemme og svære noder, og hvordan man
skal se på en dirigent. Man får en fornemmelse af, hvordan det lyder, når
man skal spille sammen, og at man skal huske at holde rytmen Vi har det
sjovt sammen, og vi kan sagtens spille forkert, for det gør vi alle, men der er
altid en lærer, der kan hjælpe os, når vi spiller. Det syntes, jeg var meget rart,
da jeg startede i orkesteret. Det bedste, men også det værste er
koncerterne Jeg plejer at blive nervøs, når jeg skal optræde, men når jeg
først kommer i gang med at spille, er det rigtig sjovt. Og så finder man ud af,
at det var godt, at man øvede sig Når man har spillet et par koncerter, er
man ikke så nervøs mere men I kan se for jer selv, hvor dygtige vi er til den
næste koncert
Med Venlig Musikhilsen
Simone på saxofon i Søndersø Harmoniorkester
Søndersø Harmoniorkester
10

De ”föhrer” sig frem . . .
I denne sæson fejrer Celloexpressen 20 års jubilæum, og som altid er der
mange elever fra Nordfyn med i orkestret. Gennem de fleste af årene har vi
haft udveksling med Kreismusikschule Nordfriesland, og de tyske elever har
medvirket ved jubilæer i såvel Søndersø som Otterup musikskoler. Nu er det
os selv, der fejrer fødselsdag. Efter at udvekslingen har ligget stille nogle år
efter at min tyske kollega desværre afgik ved døden, er vi nu blevet opfordret
til at genoprette kontakten. De ældste af mine elever kan stadig huske turene
til Tyskland, så vi var glade for at blive inviteret igen! Indkvarteringen har
været privat eller samlet – med og uden forældre. Mange af de bedste ture
har været dem, hvor vi alle har boet ét sted – på et vandrehjem eller et
pensionat. Noget ganske særligt har det været, når hele orkestret
bogstaveligt talt var i samme båd, og vi sejlede ud fra den nordfrisiske kyst til
Föhr eller sågar til Helgoland. Nu i november var vi så for 3. gang inviteret til
Föhr. I familien Böhmig spiller såvel mor som søn cello, og derfor kunne vi
igen bo i ”Gästehaus Rothraut” på meget rørende vilkår her uden for
sæsonen (at Föhr med sin fine sandstrand, talrige kursteder og hyggelige
byer er et eftertragtet sted om sommeren, fremgik af prislisten).
Det var noget, der vandt gehør blandt eleverne: mange både nye og gamle
cellospillere ville gerne med, og for at de mange chauffører skulle få noget ud
af turen, kunne man tage sin familie med. Det var der en hel del, især yngre,
elever, der gjorde. Mange af dem, der er kommet i gang med at spille cello på
deres egen skole, er fortsat med at spille og var nu med på deres første tur.
Herligt med sådan en opbakning (også) fra en ny generation elever og
forældre, som jo ikke har gjort hele forhistorien med! Og man bliver altid glad,
når man sætter et godt gammelt – og højt elsket – nummer an i orkestret. Så
sidder alle de gamle rotter og sætter prikken over i´et, når de giver musikken
dét særlige præg, som skal til for at Beatles lyder som Beatles og alle
finesserne kommer frem i ”Go tell Aunt Rhody”. Rock og funk det ene øjeblik
og smukke russiske toner det næste. Celloexpressens adelsmærke.
I den særlige anledning et jubilæum er, har vi fået flere af vore ”husvenner” til
at skrive for os: apropos det forblæste hav har Peter Fievé komponeret en
Vindmølleballet og den meget trofaste jazzkomponist Jørgen Borch er i gang
med en Tivoli-suite, hvor vi allerede har fået en vals og en tango. I juni skal vi
nemlig fejre 20-året med en koncert i Tivoli ved Musikskolernes Dage.
11

Vi var inviteret til at
spille på den nye
musikefterskole i
Båring på Efterskolernes
Dag i
september, men ellers
var turen til Tyskland
for alvor starten på at
øve vores Tivolirepertoire.
En stor
stak noder – med det
bedste af vores
repertoire gennem
tiderne samt en hel
del nye, kortere numre
i den lette og
middelsvære afdeling
(så vore tyske venner
kunne have noget at vælge blandt) – gik af sted til musikskolen i Husum et
par måneder før og modtaget meget positivt. Men trods mange måneders
briefing kunne jeg ikke overbevise min nye kollega om, at hun sagtens kunne
tage sine cellobørn eller i det mindste nogle unge mennesker med. Hun ville
gerne se, hvad det hele gik ud på først (i løbet af weekenden blev hun
overbevist om, at selvfølgelig skulle hendes elever med til Tivoli næste
sommer). I sin tid havde jeg flest piger og min daværende kollega flest
drenge, så der var selvfølgelig amoriner i luften. De holdt sig denne gang på
den danske side af grænsen. Men lokalemæssigt var det heldigt, at der kun
var en håndfuld tyske cellister – hele rummet var fyldt op med cellospillere i
alle aldre!
De små elever spillede selvfølgelig ikke så mange timer, som de store.
Lørdag eftermiddag havde de fri til at nyde det gode vejr, og alle, der ville i
svømmehallen, kunne nå det i løbet af middagspausen. Vi andre gik en lang
tur langs stranden i det smukke vejr. Og så gik det løs med at øve igen –
både før og efter maden. Familierne havde ”singlespillerne” på kost, da der
ikke længere er nogen spisesal på pensionatet. Aftente og kage blev indtaget
i billardsalonen. Cirka 60 personer !
Men hvad nu med koncerten?! Der var jo ikke plads til alle de forældre og
søskende, der var fulgt med til Föhr. Lørdag hen under aften sagde jeg til et
par forældre, at de havde frie hænder til at finde på noget. Anna-Kathrines far
12

greb knoglen og ringede til alle kirkerne i byen. Og i den katolske kirke var
der nogen, som tog telefonen. Vi var velkomne til at komme og spille.
Næste morgen (hvor det stormede og øste ned, og vi begyndte at spekulere
på om færgen nu også kunne sejle) stillede han til messe og kundgjorde, at
der samme eftermiddag var koncert med Celloexpressen. Over middag var
alle celli båret eller kørt hen i kirken, øvrig bagage pakket i bilerne eller fragtet
til havnen. Vi blev hjertelig modtaget i kirken, og det var et fint sted at spille
koncert. Generalprøven startede på slaget, og da koncerten skulle begynde,
sad hele vores fanklub hjemmefra, men også en snes mennesker fra
menigheden.
Koncerten gik rigtig godt – vi fik vist mange sider af os selv (hvem skulle have
troet, at det kunne gå an at spille rock og tango i en katolsk kirke!) og
høstede pænt bifald. Blev inviteret til at spille koncert igen – både i kirken og i
det endnu ikke færdigbyggede kulturcenter midt inde på øen.
Så gik det til fods (eller på hjul) til færgen, og vi tog afsked med vore værter
for at sejle hjem. Godt trætte, men glade og mættet af gode cellooplevelser –
det var en dejlig tur !
13
Karen Valeur

Lørdag d. 28. februar åbner musikforeningen dørene op til sit første
korarrangement. Dagen er planlagt som et arrangement for alle over 15 år. Vi
får besøg af Rune Herholdt, som er en af Danmarks mest erfarne
gospelinstruktører. Så har du lyst til at slippe sangstemmen løs, så er det
denne dag, muligheden er der.
Mød op denne lørdag kl. 10 i borgerhuset.
Pris for deltagelse i Gospel arrangementet: 80,- kr.
Tilmelding på:
6482 8419 / 2285 9838
www.nordfynsmusikforening.dk
14
Program:
Lørdag d. 28.februar
Start kl. 10:00
Frokost kl. 12:00
Slut kl. 14:00

Den 6 november gæstede gruppen Phønix Nordfyns Gymnasium, hvor de om
formiddagen spillede for eleverne på gymnasiet, og om aften for et offentligt
publikum. De fremmødte koncertgængere fik en rigtig god koncert. Med en
unik instrumentation, nogle nye melodier, tekster hentet fra den store skat af
danske og nordiske folkeviser og sange, samt iørefaldende og originale
arrangementer, giver Phønix sit bidrag til at forny den danske
folkemusiktradition.
Mange kunne nikke genkendende til de gamle sangtekster og melodier smukt
sunget af Karen Mose Nørgaard, akkompagneret af de tre musikere: Jesper
Vinther Petersen på accordion, Anja Præst Mikkelsen basklarinet og
Jesper Falch på percussion.
Anja Præst Mikkelsen (basklarinet), der er lærer på Nordfyns Musikskole
havde inviteret nogle af sine elever til at spille med på nogle af numrene.
Phønix er et spændende og medrivende band som denne aften fik
temperaturen til at stige godt i den tætpakkede sal på Nordfyns Gymnasium.
Phønix har tidligere gæstet Nordfyn, og det er altid en fornøjelse at høre dem
spille. Se flere billeder og omtale af andre koncerter på musikforeningens
hjemmeside:
www.nordfynsmusikforening.dk
15

Aktivitetskalenderen
2008–01–12 Julekoncert "Rytmisk" i Otterup 19.00
2008–03–12 Julekoncert i Skamby Kirke 17.00
2008–08–12 Julekoncert i Bogense 19.00
2008–09–12 Julekoncert i Søndersø Kirke 19.00
2008–10–12 Julekoncert i Otterup 19.30
2008–11–12 Julekoncert i Søndersø 19.00
2008–17–12 Juleafslutning i Otterup 18.00
2009–11–01 Nytårskoncert med FAUST 15:00 & 19:00
2009–13–01 Bestyrelsesmøde i Støtteforeningen Søndersø afd.
2009–24/25–01 Talentskole – Den klassiske 10:00 – 14:00
2009–25–01 Koncert – FAUST & Talentskolen 15.00
2009–07–02 Talentskole – Den klassiske 10:00 – 14:00
2009–14–02 Talentskole – Den rytmiske 10:00 – 14:30
2009–28–02 FAUB holder prøve og koncert
2009–28–02 Gospeldag i Borgerhuset 10:00 – 14:00
2009–14–03 Talentskole – Den klassiske 10:00 – 14:00
2009–14–03 Talentskole – Den rytmiske 10:00 – 14:30
2009–03–04 Skolekoncerter
2009–29–04 Forårskoncert Otterup Kirke 19.00
2009–30–04 Forårskoncert Søndersø Skolen 19.00
2009–04–05 Forårskoncert Bogense 19.00
2009–05–05 Forårskoncert Skamby kirke 19.00
2009–17–04 Tilmeldingsfrist til Musikskolen
2009–25/26–04 Multistævne på Ærø
2009–07–06 Musikskolernes dag i Tivoli
2009–13–06 Festival 2009 Otterup 09.00
SPILOP´EN udgives af
Nordfyns Musikskole
Spilopmager: Majbritt Young Christensen
majbrittchristensen@yahoo.dk
Næste nummer udkommer 15. februar 2009
Deadline for indkommende stof: 1. februar 2008
16