Nr. 2 - december - 2008 - Nordfyns Musikskole

Den dag klarinetten ikke gad øve
Karla på 8 år vågnede tidligt og sprang ud af sengen. I dag skulle hendes
klasse ned på musikskolen og høre Peter og ulven. Deres lærer havde læst
historien, og de havde tegnet billeder af de mange figurer, så nu var hun
meget spændt på at høre musikken. Hun kastede sig ud på cyklen og af sted
det gik – ned til kulturhuset hvor hendes klasse skulle mødes. Inde i den
store koncertsal sad alle musikerne parat, de lavede en underfundig larm.
Læreren fortalte, at de var i gang med at stemme deres instrumenter. Karla
kunne ikke helt forstå hvordan de dog kunne høre sig selv i den larm.
Pludselig blev der helt stille og alle ventede spændt. Dirigenten kom
marcherende ind på scenen, han så flot ud i sit fine tøj, synes Karla.
Dirigenten startede med at præsentere de forskellige musikstykker, der skulle
forestille de personer, der er med i historien. Nu startede musikken, og Karla
var ”solgt” fra 1. minut, hun sad helt ude på kanten og sugede hver en tone til
sig. Hun lagde mærke til en pige, der sad blandt musikerne, hun spillede på
en lang sort tingest. Pigen spillede, hver gang katten dukkede op i historien.
Karla syntes, det var det smukkeste, hun nogensinde havde hørt.
Efter koncerten kom musikerne ud i foyéen, nu kunne man få lov til at prøve
at spille på lige det instrument, man synes havde set mest spændende ud.
Karla styrede direkte hen til pigen med den sorte dims. Pigen hed Tanja, hun
fortalte Karla, at instrumentet hed en klarinet og tilhører træblæserfamilien.
Tanja viste Karla hvordan man skulle holde og hvor man skulle blæse. Karla
pustede og pustede men intet skete og hun gav slukøret klarinetten til Tanja
igen. Tanja sagde, at hun bare skulle tage det roligt og prøve en gang til.
Denne gang hjalp Tanja og satte klarinetten lige der, hvor den skulle være, og
”båååt” der kom straks en lyd. Karla var pavestolt, hun løb ud og fandt sin
musiklærer, dette her måtte hun bare høre. Musiklæreren kom, og Karla
blæste den flotteste tone i hele verden (det syntes hun hvert fald selv). Tanja
roste hende og sagde, at hun sjældent havde hørt en så flot tone i første
forsøg.
Klokken blev mange og de skulle tilbage til skolen, men lige inden de kørte,
fik de udleveret brochurer ang. undervisning i musikskolen. Tanja havde
fortalt Karla, at hvis hun gerne ville lære at spille, var det bedst at melde sig i
musikskolen. Karla glædede sig til de fik fri, hun kunne næsten ikke vente
med at komme hjem og vise sine forældre brochuren og fortælle dem om
Tanja, den fine klarinet og den ”flotteste” tone. Heldigvis syntes Karlas
forældre, at det lød spændende og de glædede sig til at møde Tanja.
4