en fantastisk samarbejdsmulighed - Danish Indoor Fredericia

danishindoor.dk

en fantastisk samarbejdsmulighed - Danish Indoor Fredericia

EN FANTASTISK

SAMARBEJDSMULIGHED

Blandt Danmarks største

idrætsbegivenheder i 2009


2

Human-Care.dk

Coaching

Kvalitet, tillid og højt udbytte!

TRIBUNE-UDLEJNING.DK

SAMARBEJDSPARTNERE

3


ACTION

OLYMPISKE

MESTRE

4

LIVE

STREAMING

SPÆNDING

MARKEDSFØRING

UNDERHOLDNING

FART

VERDENS

MESTRE

EVENT

NATIONALT TV

1.500 DELTAGERE

30 NATIONER

SHOW

300 FRIVILLIGE

HJÆLPERE

LOKALE

OL-PROFILER

BLANDT DANMARKS

STØRSTE SPORTSBEGIVENHEDER

NETVÆRK

4.000 TILSKUERE

KIA Motors og

Spar Nord Fredericia

i 2-årig samarbejdsaftale

HVAD KAN I FÅ UD AF EN

SAMARBEJDSAFTALE MED OS?

En samarbejdsaftale med Danish Indoor

Fredericia giver en unik mulighed for

at markedsføre netop din virksomhed i

sammenhæng med en spændende og actionpræget

sportsgren der netop i disse år oplever

en rivende udvikling i antallet af udøvere.

Vi sætter med vores samarbejdskoncept fokus

på netop din virksomheds behov og ønsker.

Derfor består konceptet af flere niveauer og

muligheder som kan sættes sammen efter jeres

ønske - så i opnår den bedste eksponering og

dermed det bedste udbytte af jeres sponsorat

og vores fælles samarbejde.

Vores koncept spænder lige fra traditionelle

banner-reklamer, eksonering i programmer

og andet materiale, til action arrangementer

og kontakt til de danske BMX OL-kørere fra

2008.

For at få et samlet overblik over mulighederne,

henvises til vores faktablad hvor muligheder og

priser fremgår.

Uanset hvilken samarbejdsaftale I indgår, kan vi

garantere en massiv eksponering af jeres firma.

53


6

DET STØRSTE BMX

ARRANGEMENT NOGENSINDE

I dagene fra 10.-12. juli 2009 skal Danish Indoor

Fredericia være vært for det største BMXarrangement,

der til dato er stablet på benene

herhjemme, nemlig EM. Det forventes, at

mindst 1.500 deltagere fra op mod 30 forskellige

nationer tropper op, og det gør eventen til

en af de helt store sportsbegivenheder i landet

næste år.

Sammen med de 1.500 deltagere kommer

desuden et følge på anslået 2.500 omfattende

trænere, holdledere, massører, familie og venner,

ligesom arrangørerne forventer, at op mod

2.000 publikummer lægger vejen forbi. Endelig

er det meget tænkeligt, at også kørere fra andre

kontinenter som Amerika, Australien og Afrika

melder sig til. De kan ikke være med i kampen

om Europamesterskabet, men løbene er åbne

for alle, og konkurrencen i Europa er hård, så

mange benytter sig af muligheden for seriøs

træningsmodstand.

Fakta om EM arrangementet.

Dato: Europa Mesterskab Finale 10. -12. juli 2009

Det forventes at hovedparten af deltagerne

ankommer i ugen op til den 10. juli.

Antal aktive deltagere: 1.500

Antal tilskuere 4.000 pårørende og tilskuere

Presse: Omtale lokalt, nationalt og internationalt

TV: Forventet indslag i TV2 Sporten, DR Sporten

samt regionalt TV

Desuden har eventen i Fredericia efterhånden

skabt sig en position som et af de mere

eftertragtede internationale stævner.

Dermed kan Danish Indoor Fredericia se

frem til et samlet rykind af mere end 6.000

mennesker i løbet af den lille uges tid, træningen

og stævnet strækker sig over. Det betyder,

at byens vandrerhjem, campingpladser

og hoteller vil være godt fyldt op i den periode.

Derudover indretter Danish Indoor

Fredericia en fuldt udstyret campingplads

til cirka 400 campingvogne og autocampere

lige ved siden af banen.

7


8

422

8

OL-deltager

Henrik Baltzersen

STÆRKT STIGENDE

MEDIEINTERESSE

Interessen fra såvel medierne som befolkningen

forventes at blive stor. Begivenheden følger

således i kølvandet på OL i Beijing i sommeren

2008, hvor BMX var på programmet for første

gang, og dermed er der for alvor skabt fornyet

interesse om sporten. Ikke mindst set i lyset af

at Danmarks bedste kørere, Amanda Sørensen

og Henrik Baltzersen deltog ved OL i Kina.

Perspektivet er mere end interessant for både

Danish Indoor Fredericia og Fredericia som

by. Henrik Baltzersen er tæt tilknyttet Danish

Indoor Fredericia, der støtter ham både

økonomisk og sportsligt, og derfor indtager

den danske elitekører en rolle som uvurderlig

ambassadør for både stævnet og byen, hver

gang han deltager i løb såvel herhjemme som

i udlandet.

Med udsigt til det største internationale BMX

event nogensinde på dansk grund har pressen

fået øjnene op for både Danish Indoor Fredericia

og BMX-sporten som helhed. Under det seneste

stævne i Fredericia var TV2 Sporten, TV2 News

og TV Syd til stede, ligesom en lang række

dagblade og ugeaviser samt ikke mindst Ritzaus

Bureau bragte artikler både før og efter stævnet.

Tidligere har DR TV været med landsholdet

i Belgien, hvor årets første EM-afdeling blev

afviklet. Faktisk med sejr til Henrik Baltzersen.

Desuden har både TV2, TV Syd, DR Sporten,

TV Danmark og DK4 bragt både korte

og lange indslag fra tidligere års stævner.

Det er den succes, din virksomhed nu

kan blive en del af. Udgangspunktet er et

samarbejde, hvor I har muligheden for at blive

sammenkædet med en af de absolut største

idrætsbegivenheder i Fredericia nogensinde.

Danish Indoor Fredericia, der nyder stor

respekt blandt både politikere, herunder

byrådet i Fredericia, organisationer, blandt

andet Sport Event Denmark og Team Danmark,

samt i høj grad lokale erhvervsdrivende,

der hvert år lægger et stort arbejde i

stævnet. For ikke at nævne ledere, trænere

og kørere fra BMX-klubber verden over.

9


10

MISSIONEN FOR

DANISH INDOOR FREDERICIA

Danish Indoor Fredericia skal være et af verdens bedste og

mest underholdende BMX-stævner og hermed være med

til at sætte Danmark på verdenskortet.

• Stævnets varemærke er nytænkning og udvikling til gavn for

BMX-sporten, kombineret med god underholdning, således at

deltagere og publikum kan forvente en oplevelse i topklasse.

• Stævnet skal være en extrem og sjov oplevelse, således at

publikum kan tiltrækkes fra hele landet.

• Publikum kan forvente BMX i verdensklasse med masser af

action, samt underholdning, legeland, hoppeborge, stande,

cafeteria m.m.

Danish Indoor Fredericia skal have en stor del af verdens

bedste BMX- kørere til start.

• Stævnet skal markedsføres i alle BMX – nationer.

• Markedsføring i Danmark intensiveres med særlig vægt på

Trekant Området.

• Via øget markedsføring skal Danish Indoor Fredericia opnå

større mediebevågenhed og dermed kan dansk BMX opnå

en væsentlig større kendskabsgrad, som bl.a. skal støtte

den internationale BMX-Elite i Danmark.

11


Johnny Lassen

Arrangementschef

Danish Indoor Fredericia

SPORTEN SKAL VÆRE

DEN STORE VINDER

Siden 1999 har kørere, forældre og andre

BMX-entusiaster med tilknytning til alle

landets BMX-klubber stået sammen om at

afholde og udvikle Danish Indoor Fredericia.

Det er gået så godt, at den internationale

cykelunion forrige år betegnede eventen i

Fredericia som et af de bedst organiserede

stævner i Europa, og det unikke samarbejde

på kryds og tværs af BMX-Danmark er

således årsagen til, at vi i sommeren 2009

skal arrangere Europa Mesterskabet i BMX.

Ti års erfaring med store internationale

stævner på allerhøjeste plan, et stærkt

internationalt ry og en organisation

med dybe rødder i landets BMXklubber

er ligeledes det, der gør Danish

Indoor Fredericia i stand til at løfte

en opgave som Europa Mesterskabet.

Målet med Danish Indoor Fredericia

har altid været at styrke sporten

som helhed, og netop derfor har

eventen fundet fodfæste i hele landet.

Sammen har vi givet den danske bredde

mulighed for at prøve kræfter med

ligesindede fra andre lande og eliten

de bedste betingelser for at træne.

Vi har skærpet såvel pressens som

befolkningens interesse for BMX

og derigennem givet klubberne og

sporten bedre muligheder for at vokse.

10

12

13


2 14

FAKTA OM BMX

• BMX står for Bicycle Moto Cross. X’et er med andre

ord bare en smart måde at skrive ”cross” på.

• BMX er siden 2008 kommet på det Olympiske program.

• BMX er en intens sprint-sport, hvor det kort fortalt

handler om at komme først gennem en bane, der rummer

en række forhindringer.

• BMX-cyklerne er specialbyggede cykler baseret på kraftige

20” hjul.

• Man kan begynde at dyrke BMX, så snart man kan køre

stabilt på en cykel uden støttehjul. De yngste kørere er

dermed 5-6 år, og der er ingen øvre grænse.

Den største gruppe er de 11-13-årige.

• BMX-løb bliver kørt på baner, der er mellem 300 og

400 meter lange med hop, kurvesving, langsider og en stejl

startrampe.

• Farten hos de hurtigste og bedste kørere kan nå op på

40-50 kilometer i timen, og det betyder, at banen forceres

på 35-40 sekunder.

• Det er afgørende at komme godt fra start, så man kan få

inderbanen i første sving. Det kræver både mod, styrke,

taktisk overblik og køreteknisk kunnen at komme hurtigt

gennem banen med alle dens forhindringer.

• Der køres om titler lige fra klubmester og landsdelsmester

til dansk-, nordisk-, europæisk-, verdens- og olympisk

mester.

15


16

HISTORIEN BAG BMX

Der er lidt forskellige meninger om, hvornår

og hvordan BMX opstod, men de fleste hælder

dog til en version, der har rødder i 1960’ernes

USA. Det var på det tidspunkt, motorcykelsporten

moto-cross for alvor begyndte at

vinde frem på det amerikanske kontinent. En

del børn og teenagere fra i sær Californien var

meget fascinerede af motorcyklerne og de såvel

intense som actionprægede løb, men det

var imidlertid ikke alle, der havde økonomisk

mulighed for at dyrke sporten. I stedet begyndte

de unge mennesker at køre ræs på cykler og

hjemmebyggede baner, og for at ligne heltene

fra moto-cross banerne så meget som muligt

klædte de sig i lignende dragter og hjelme.

Dermed var der skabt et billigt alternativ til

motorcykel moto-cross, og helt i samme ånd

blev den nye sport døbt Bicycle Moto Cross

eller BMX.

Fra Californien bredte trenden sig til det øvrige

USA, og i starten af 1970’erne blev der

vedtaget et fælles regelsæt for BMX på de kanter,

hvilket betragtes som den officielle start på

BMX-sporten. I løbet af 70’erne blev sporten

introduceret på andre kontinenter herunder

Europa i 1978.

Tre år senere i 1981 blev det internationale

BMX forbund grundlagt, og i 1982 blev det

første verdensmesterskab afholdt. Med årene

viste det sig med al ønskelig tydelighed, at BMX

havde mere med cykling at gøre end med den

oprindelige inspirationskilde motorcykel moto-cross,

og derfor har BMX siden 1993 været

et fuldgyldigt medlem af den internationale cykelunion

(UCI).

Under UCI er der i dag cirka 75 nationale forbund

med BMX på programmet. Der bliver kørt

såvel nationale som sideløbende internationale

turneringer, og hvert år bliver der afviklet både

VM og regionale mesterskaber som eksempelvis

europamesterskaberne rundt omkring i

verden. Ifølge UCI bliver der hvert år afviklet

mere end 70 internationale BMX-events på fire

forskellige kontinenter. Den største internationale

anerkendelse af sporten kom imidlertid i

2003, hvor den Internationale Olympiske Komite

besluttede at optage BMX på det olympiske

program, og derfor kunne man under OL i

Beijing i 2008 for første gang nogensinde kåre

olympiske mestre i BMX.

Flere film har gennem årene hjulpet BMX godt

på vej. Første gang i 1971 hvor motorcykelfilmen

”On any Sunday” fik premiere i USA.

Åbningsscenen viser en flok børn køre løb

med de på det tidspunkt voldsomt populære

Sting-Ray cykler. Resten af filmen handler om

motorcykler, men åbningsscenen inspirerede

en række personer, der senere blev centrale

i udbredelsen af BMX-sporten, og det er almindeligt

anerkendt, at de få minutter åbnede

dørene for BMX.

Anden gang, en film satte gang i BMX-hjulene,

var i 1982, hvor Steven Spielbergs verdensomspændende

succes ”E.T.” fik premiere. I filmen

kører en flok børn rundt på BMX-cykler, og filmens

popularitet smittede af på sporten. Ikke

mindst i Danmark hvor BMX-sporten blev introduceret

på nogenlunde samme tid.

Der er næppe nogen tvivl om, at BMX-sporten

først for alvor fik vind i sejlene, da de unge

mennesker fra Californien begyndte at efterligne

heltene fra moto-cross, men det er ikke

nødvendigvis ensbetydende med, at det rent

faktisk også var her, de første frø blev sået.

Der er således indikationer på, at forstadiet til

BMX rent faktisk opstod i Holland helt tilbage

i 1956. Et fotografi, som hjemmesiden www.

fatbmx.com omtaler, viser således to drenge,

der cykler på en form for BMX-bane. Billedet

er taget i St. Anthonis i Holland i 1956. Samme

hjemmeside antyder, at motorsporten motocross

ligeledes opstod i Holland, og hvis det er

rigtigt,

er det vel heller ikke utænkeligt, at unge mennesker

her også efterlignede deres helte ved at

køre ræs på cykler, ligesom de unge amerikanere

altså gjorde i slutningen af 1960’erne.

Det er imidlertid den almindelige opfattelse, at

grundstenene til moto-cross blev lagt i Storbritannien

i starten af 1900-tallet, hvor også det

første moto-cross lignende løb blev afviklet i

1924. Succesen bredte sig til Frankrig og Benelux

på den anden side af den engelske kanal, og

da moto-cross således sandsynligvis for længst

havde fundet fodfæste i Europa, inden sporten

kom til USA, er det vel også nærliggende

at tro, at BMX har sine om end måske meget

spinkle rødder på disse kanter. Tilsyneladende

var der jo i hvert fald mindst to børn, der dyrkede

en BMX-lignende sport i Holland i 1956.

Det ændrer dog ikke på det faktum, at det var

unge mennesker fra Californien, der for alvor

satte gang i hjulene.

25 17


18

18

BMX I DANMARK

BMX blev for alvor populært i Danmark i

starten og midten af firserne godt hjulpet

på vej af Steven Spielbergs film ”E.T.”, der

var med til at gøre de små BMX-cykler verdensberømte.

Efter den første interessestorm

stilnede det dog noget af, og gennem

90’erne levede BMX et lidt anonymt liv herhjemme.

I det nye årtusind er der imidlertid

opstået fornyet interesse omkring sporten,

hvilket ikke mindst skyldes det faktum, at

BMX er kommet på det olympiske program

og dermed har fået væsentligt mere omtale

i pressen end tidligere.

I Danmark er BMX både en breddesport

og en elitesport. Der er sammenlagt cirka

1.100 medlemmer i de i alt 24 klubber, som

ligger spredt ud over hele landet. I de fleste

klubber foregår træningen samlet, hvilket

er med til at styrke det sociale sammenhold

på tværs af stor aldersspredning, evner og

erfaring.

De store løb som Jysk-Fynsk Mesterskab, Sjællands

Mesterskab, Landspokalen og Danmarks

Mesterskabet bliver afviklet i weekenderne,

hvor hele familien ofte er med og overnatter

ved banerne. For det meste i campingvogn eller

telt.

Landet har også et BMX-landshold med både

kvindelige og mandlige kørere trænet af en

deltids ansat landstræner. Under OL i Beijing i

2008 var Danmark repræsenteret med to kørere

nemlig Amanda Sørensen og Henrik Baltzersen.

Selvom BMX har mere med cykling at gøre

end med den oprindelige inspirationskilde

moto-cross, er sporten stadig organiseret under

Danmarks Motor Union (DMU) hvor også

moto-cross hører under.

19


20

BMX REGLER

Om banen

BMX-banen er som oftest opbygget af jord. Dog er

startrampen af et hårdere materiale som eksempelvis

træ eller cement/beton, hvilket ofte også er

tilfældene ved opkørslerne til hoppene og i kurvesvingene,

hvor der er større risiko for, at jorden

bliver kørt op eller skrider ud.

En BMX-bane skal være minimum 300 meter og

maksimum 400 meter lang. Der skal være minimum

tre sving og et valgfrit antal hop med varierende

længde og sværhedsgrad. Startrampen er ti meter

bred og forsynet med en bom, der går ned, når løbet

sættes i gang. Bommen kaldes også ”Gaten”. Banens

første langside skal være minimum 40 meter

lang og 9 meter bred. Under første sving snævrer

banens bredde ind til 5 meter, og det er banens

bredde resten af vejen rundt.

Om cyklerne

BMX-cykler er specialbyggede cykler baseret på

kraftige 20” hjul. Der benyttes dog lidt større hjul i

Cruiser-klasserne. Der er nøje fastlagte regler om

cyklernes udstyr og samlinger, der skal sikre dels

sikkerhedsmæssigt forsvarlige løb og dels konkurrencemæssigt

ligeværdige løb.

Om kørerne

Kørerne er fra cirka 5 år og opefter. De er klædt i

omfattende sikkerhedsudstyr, der i stor udstrækning

holder alvorlige skader fra døren. Sikkerhedsudstyret

omfatter en full-face styrthjelm specielt beregnet til

BMX, tykke kørebukser og –trøje samt sko med en solid

gummisål. De fleste kørere supplerer desuden med

skinnebens-, knæ- og albuebeskyttere, ligesom nogle

benytter brynje til beskyttelse af overkroppen.

Om konkurrencen

Kørerne er inddelt i alderstrin for henholdsvis Piger,

Ekspert (som drengenes klasse kaldes) og Cruiser. Desuden

køres der løb i klasserne Elite Men og Elite Women,

som ikke er yderligere opdelt i alderstrin.

Op til otte kørere konkurrerer i hvert heat. Et heat kaldes

også et ”Moto”. Der køres indledende heats efterfulgt

af både ottendedelsfinaler, kvartfinaler, semifinaler

og selvfølgelig finale. Hvor mange delfinaler, kørerne

skal igennem på vej mod finalen, afhænger af antallet af

deltagere ved det enkelte stævne.

I de indledende runder bliver hvert heat kørt tre gange.

De tre eller fire kørere, som herefter har opnået den

samlet set bedste placering, går videre til første delfinale,

hvor de skal dyste mod vinderne fra andre heats. I

delfinalerne er det knald eller fald, og det vil sige, at de

fire bedste fra hver delfinale går videre til næste delfinale,

og sådan fortsætter det frem til finalen.

21


22

23


DANISH INDOOR FREDERICIA

- En værdig samarbejdspartner

Danish Indoor Fredericia

Skovvej 8

7000 Fredericia

Arrangementschef

Johnny Lassen

Tlf: 22 12 32 24

Mail: johnny@danishindoor.dk

Samarbejdskoordinator

Vicki Graven

Tlf: 42 40 14 05

Mail: vicki@danishindoor.dk

More magazines by this user
Similar magazines