hk privatbladet

hk.dk

hk privatbladet

01 | januar 2009 | HK bladet

hk privatbladet

Ny rettighed i overeNskomsterNe:

Gå efter dine drømme!

Vælg selv, hvad du vil være,

og læs i arbejdstiden

7

gode råd til

at takle sladder

karriere

Dine fritidsinteresser

kan skaffe dig jobbet

nu i HK/Privatbladet

sudoKu

xxxxx


foto anette sønderby

Forsidefoto/illustration:

Lisbeth Holten og Tina Maria Nielsen

36 24-årige

HK privatbladet januar 2009

udgiver

HK/Privatbladet udgives af HK/Privat

v. sektorformand Karin Retvig i

samarbejde med HK/Danmark

Weidekampsgade 8

0900 København C

telefon: 70 11 45 45

telefax: 33 30 44 99

www.hkprivat.dk

e-mail: redaktionen-privat@hk.dk

ansvarsHavende redaKtør

aage lundgaard (DJ)

telefon: 33 30 47 24,

e-mail: 44alu@hk.dk

redaKtionsseKretær

dorthe nerving (DJ)

telefon: 33 30 47 35,

e-mail: 44dot@hk.dk

Sarah Adeltoft er ikke bange for at indrømme, at hun godt kan lide

at bestemme. Det lagde Irma hurtigt mærke til og har med lederkurser og

coaching hjulpet hende på vej, så hun til foråret udnævnes til butikschef.

læs nyt fra

se midtersiderne

4 + 6 nyHeder

5 leder

journalister

annemette schou refsgaard (DJ)

telefon: 33 30 44 75,

e-mail: 44ams@hk.dk

jennifer Kølleskov Hansen (DJ)

telefon: 33 30 44 85,

e-mail: 44jhk@hk.dk

rudi skov damkjær (DJ)

telefon: 33 30 41 03,

e-mail: 44rd@hk.dk

i hvert nummer:

5 nu dages det

14 iKKe Helt Privat + voxPoP

15 debat

ny Krydsord

5 Krydsord

3 servicestationen

40 brevKasse

46 Her finder du HK

47 sådan!

med flere

ParatvidenssPørgsmål

nu i HK/Privatbladet

sudoKu

25


HK/danmarKs redaKtion

Kirsten marie juel jensen (DJ)

telefon: 33 30 49 59,

e-mail: 44kjj@hk.dk

niels møller madsen (DJ)

telefon: 33 30 48 64,

e-mail: 44nmm@hk.dk

Pernille urth (DJ)

telefon: 33 30 49 58,

e-mail: 44pur@hk.dk

8 intervieW lyKKen er en melodi

administration

anitta Winther mikkelsen

telefon: 33 30 47 23,

e-mail: 44awm@hk.dk

susanne thomsen

telefon: 33 30 44 22,

e-mail: 44sth@hk.dk

Lykken er hverken gods eller guld, men en melodi,

det gælder om at lytte godt efter. Sofia Manning, der

har coachet masser af rige mennesker i både Danmark

og USA, tror, at det gode liv er nært forbundet

med kærlighed og accept - ikke mindst af sig selv.

1 doKumenter uligelønnen

Danmarks Statistik kan nu gratis udlevere kønsopdelte

lønstatistikker for 2007, både til virksomheder med

over 35 ansatte - som har pligt til at lave ligelønsstatistik

- og til mindre firmaer, som ønsker at afdække

eventuelle ligelønsproblemer.

16 Påstået brandert gav en Kvart million

Sven Hjort Hansen blev anklaget for at være hønefuld

til en personalefest, hvor han havde ansvaret for en

vagttelefon. Nu har han med HK’s hjælp fået 212.660

kroner i godtgørelse.

18 tema gå efter dine drømme

Nu kan du tilegne dig nye kompetencer i arbejdstiden,

hvis du er blandt de mange tusinde medlemmer,

der har fået ret til selvvalgt uddannelse via overenskomsten.

31 ferieHuse På samsø

o

Sæsonen for udlejning af Emballage- og bogbinderbranchens

feriehuse begynder nu.

36 fra stille mus til siKKer cHef

Hvordan springer man ud i at blive leder som kvinde?

Det spørger vi fire kvinder i fire brancher om.

grafisK tilrettelægning

Pernille Kleinert

telefon: 33 30 44 76,

e-mail: 44per@hk.dk

rePro og tryK

SP3 og Colorprint

oPlag

112.500

26

42

Næste nummer udkommer

20. februar 2009. Stof til dette

nummer skal være redaktionen i hænde

senest 2. februar 2009.

Redaktionen påtager sig intet ansvar

for stof, der indsendes uopfordret.

Adresseændringer skal meddeles

i afdelingerne.

syv gode råd til at taKle sladder

Der bliver sladret på din arbejdsplads. Det er du

nødt til at forholde dig til.

dine fritidsinteresser Kan sKaffe jobbet

Om du dyrker håndbold, din hund eller slet ikke noget,

kan blive afgørende, når du er til jobsamtale.

HK privatbladet januar 2009 3

IllustratIoner thomas neumann foto scanpIx


nyheder

Læs flere nyheder på www.hkprivat.dk Tjek også nyt fra din branchesektion:

www.hktransportturisme.dk www.hkps.dk www.hksundhedvelvaere.dk

www.hkproduktion.dk www.hkorg.dk www.itmk.dk www.hk.dk/luftfart

Antallet af medlemmer, der ikke ønsker at

bidrage til politiske partier via deres HK-kontingent,

er faldet for fjerde år i træk. Mens

faldet de første tre år nogenlunde fulgte

faldet i antal medlemmer af HK, så er faldet i

partistøtteframeldinger accelereret i forhold

til medlemsudviklingen det seneste år.

Antallet af medlemmer, der har frabedt

sig, at deres kontingent går til politiske

partier, er faldet med knap 2.000 fra 2007 til

2008. Det viser nye tal fra Revisionsinstitut-

tet. Det svarer til et fald på godt 7 procent. I

samme periode er medlemstallet i HK faldet

med ”kun” 3,6 procent.

I modsætning til for 3-4 år siden går

partistøtten fra HK ikke længere lukt i Socialdemokraternes

valgkampskasse. I stedet er

partistøtten gået til konkrete projekter, som

HK har haft en faglig/politisk interesse i.

Senest er pengene gået til et SF-projekt om

4 HK privatbladet januar 2009

Hul igennem for

løsningsforslag fra HK

Kortere ventetider ved domstolene. Det var målet for HK’s

kampagne i december i fjor. Og HK-løsningerne ser ud til at

bære frugt. Møder med justitsminister Brian Mikkelsen (K)

og flere retspolitiske ordførere blev brugt til at præsentere

HK’s forslag til løsninger. Ministeren tog positivt imod

forslagene og inviterede HK med til et besøg i retten i

Lyngby i februar. Og HK’s indsats fik også et flertal uden

om regeringen til at love flere ressourcer til domstolene.

Centralt i HK’s forslag er, at man bør flytte og

nytænke faggrænserne, så retssekretærerne kan aflaste

dommerne, som derved får mere tid til deres arbejde.

Aflastningen kan eksempelvis bestå i, at HK’ere

berammer retsmøder, står for introduktion af ny

teknologi i retssalene og udbetaler vidnepenge - alt

sammen noget, dommerne selv gør i dag. Ud over at

nedbringe sagspuklen og de lange behandlingstider

vil forslagene føre til et mere varieret og interessant

arbejde for HK’s medlemmer ved domstolene,

mener HK.

2.000 færre melder fra til politisk støtte

folkeskolen. Tidligere er der gået penge til

projekter med de Radikale og Socialdemokraterne.

HK’s medlemmer får næste gang

mulighed for at tage stilling til partistøtten i

HK-bladets majnummer, der udkommer den

29. maj 2009.

frameldinger til Partistøtten

004 35.459

006 30.65

007 9.345

008 7.368

Opgørelse over antal HK-medlemmer,

der ikke ønsker at bidrage til

politiske partier.

(Kilde: revisionsinstituttet)

Den søDe pensionisttilværelse

kræver

kontanter

Kvinderne ser frem til at være

sammen med børn og familie,

imens mændene vil arbejde

med deres hobbyer. Det viser

en ny undersøgelse fra HK/Privat

foretaget af Capacent Epinion

blandt 1122 medlemmer af

HK/Privat. Men drømmen om

en senioralder med hobbyer,

hygge og det gode liv, kræver

en stor pose penge.

Og langt fra alle kan se frem

til at blive forgyldt i den 3. alder

Den nyeste opgørelse viser, at

i år 2006 havde mænd 70 procent

mere i pensionsopsparing

end kvinder.

- En lavere løn hele livet, barsel

og nedsat tid i perioder gør,

at kvinder halter langt bagefter

på pensionen. Derfor er det

vigtigt, at vi fortsætter kampen

for ligeløn og at de enkelte

familier er opmærksomme på

de skævheder, der kan være i

pensionen, siger Morten Skov,

politisk-økonomisk konsulent i

HK/Privat.

inDvanDrere bliver

De fattigste

En stor del af landets indvandrere

og efterkommere kan se frem til at

være blandt de absolut fattigste,

når de bliver folkepensionister.

Det viser en ny undersøgelse af

befolkningens pensionsopsparing,

foretaget af ATP.

Mens otte ud af ti etniske

danskere lægger penge til side til

alderdommen ud over den lovpligtige

ATP-indbetaling, gør det

samme sig kun gældende for fire

ud af ti indvandrere og efterkommere

fra ikke-vestlige lande.


nu dages det

” Jeg er helt overbevist om, at vi med tiden vil

udvikle kompetencefondene, både når det drejer

sig om indhold, volumen og cool cash. bjarne nielsen

du kan styrke dine kompetencer

af Bjarne nielsen,

næstformand i hK/Privat

Oprettelsen af kompetencefondene, der trådte i kraft

1. januar 2009, er et vigtigt skridt for samfundet, for virksomhederne

og for den enkelte. Vi har her fået et nyt instrument

i vores overenskomster, og det peger helt entydigt

fremad (læs siderne inde bladet).

Ganske vist er der ved starten ret små kontante ressourcer

i kompetencefondene. Men store reformer i vores

overenskomstsystem starter ofte i det små - tag for eksempel

pensionsindbetalingerne. Jeg er helt overbevist om, at

vi med tiden vil udvikle kompetencefondene, både når det

drejer sig om indhold, volumen og cool cash.

Visionen bag er nemlig fremragende: I kompetencefondene

er princippet den selvvalgte uddannelse, og det betyder

ganske enkelt, at fokus er på DIG! Det er dine fremtidsmuligheder,

det er dine ønsker og drømme, det er dit

uddannelsesniveau - kort sagt: Det er dine kompetencer,

som det drejer sig om, hvor den hidtidige efteruddannelse

i højere grad har været rettet mod virksomhedens behov.

Det betyder, at du fortsat kan uddanne dig ”på langs”

ved at forbedre dine kompetencer inden for dit sædvanlige

område og på dit sædvanlige niveau. Men det nye system

indebærer også, at du kan uddanne dig ”i højden”,

leder

altså gå efter at komme op på et højere

trin på uddannelsesskalaen. Med

begge muligheder - både ”på langs”

og ”i højden” - erkender vi, at fremtidens

HK’ere skal være dygtigere inden

for vores sædvanlige uddannelsesområder,

men også, at vi skal have

hævet vores uddannelsesniveau helt

fundamentalt.

Det er der rigtig god musik

i! Det passer som fod i hose til

alle forudsigelser om behovene

i fremtidens samfund, og det vil betyde

et mere udfordrende og meningsfyldt arbejdsliv for

HK’erne, der jo i forvejen har god tradition for at udvikle

sig og komme ud over stepperne i arbejdslivet.

Kompetencefondene er en ordning i sin begyndelse,

og den skal udvikle sig over årene. Herunder skal vi have

sikret overenskomst hos alle, således at vi ikke taber de

ikke-overenskomstdækkede på gulvet. Men begyndelsen

tegner godt, og jeg håber, at du vil læse om ordningen og

gøre brug af den allerede fra nu af. Bare kom i gang!

AF carsten graabæK

HK privatbladet januar 2009 5

foto lIsbeth holten


nyheder

Kasinoansatte får ret til lønforhøjelse

HK/Privat har vundet en faglig voldgift (en slags retssag), der sikrer at de kasinoansatte

medlemmer får en lønforhøjelse på 1,65 kroner mere i timen hvert år fra 1. marts 2007 til 1.

marts 2010. Striden gik på, hvorvidt de kasinomedarbejdere, hvis løn hovedsageligt dækkes

af drikkepengene - de såkaldt tronclønnede, - skal reguleres på samme måde som resten af

normallønsområdet.

- Halvanden krone lyder ikke af meget, men det er jo kun på grundlønnen, og jeg vil tro,

at det gennemsnitligt betyder cirka 500 kroner mere om måneden, der skal betales fra marts

2007. Så stemningen er god i danske kasinoer lige nu. Men samtidig må jeg sige, at vi aldrig

havde fået den her stigning uden hjælp fra HK, fordi det var et temmelig teknisk spørgsmål,

der skulle afgøres. Men vi fik ret til de samme stigninger som resten af normallønsområdet,

siger Lars Trolle Christensen, der er tillidsrepræsentant for HK/Privat på Kasino Odense.

Normallønsområdet under Dansk Arbejdsgiverforening er de overenskomster, der har

faste lønsatser.

Østjyder Kan få

pensionstjeK

Hvis du er medlem af

HK/Privat Østjylland, kan du

få en personlig samtale med

rådgivere fra PFA/Funktionær-

Pension, der besøger din lokale

HK-afdeling, så du kan tilpasse

din pensionsordning nøjagtigt

til dine og familiens behov.

Du kan møde rådgivere fra

PFA/FunktionærPension på HK

Østjyllands kontor, Park Allé 11,

Århus C, på følgende datoer:

• Torsdag 12. februar 2009

- mødelokale 3. sal

• Torsdag 12. marts 2009

- mødelokale 3. sal

• Torsdag 16. april 2009

- mødelokale 3. sal

• Torsdag 14. maj 2009

- mødelokale 3. sal

• Torsdag 11. juni 2009

- mødelokale 3. sal

Alle møder holdes i tidsrummet

kl. 13.00-17.00. Bestil tid i

HK/Privat Østjylland hos Helle

Bugge på tlf. 33 64 33 65.

6 HK privatbladet januar 2009

bærbare computere er usunde

til hjemmearbejdspladsen

HK/Privat kritiserer Elsparefonden for at opfordre

virksomheder til at udlevere bærbare computere

til medarbejdernes hjemmearbejdspladser for at

spare på strømmen. En bærbar computer øger nemlig

risikoen for smerter og skaber en meget dårlig

arbejdsstilling.

En undersøgelse fra LO viste for nyligt at godt

hver tredje danske lønmodtager har en hjemmearbejdsplads

og bruger den flittigt. HK/Privat bakker op

om initiativer for at spare strøm på arbejdspladsen

- også hjemmearbejdspladsen - men vil ikke gå på

kompromis med medlemmernes helbred. I stedet

bør virksomhederne fokusere på at indkøbe energibesparende

udstyr til deres ansatte.

- Det skal selvfølgelig have en høj prioritet at

spare på strømmen, men der er altså andre og mere

hensigtsmæssige måder at gøre det på. Blandt andet

kan man som virksomhed alene købe energibesparende

udstyr til medarbejderne. Derfor vil vi meget

gerne samarbejde med Elsparefonden om at lave et

sæt anbefalinger til, hvordan man kan lave en hjemmearbejdsplads,

der både er energirigtig og samtidig

ikke er skadelig for vores medlemmer, siger Svend-

Erik Hermansen, arbejdsmiljøkonsulent i HK/Privat.

Han understreger, at en hjemmearbejdsplads også

er en arbejdsplads og derfor ikke kan falde uden

for de almindelige regler om gode arbejdsstillinger.

På en kontorarbejdsplads skal der være en indstillelig

skærm og god plads til både mus og tastatur.

foto scanpIx

vi ser neD på

fleksjobbere

Danskerne er blevet dårligere til at

acceptere folk, der er ansat på særlige

vilkår, for eksempel fleksjob.

Det viser en rapport fra Det

Nationale Forskningscenter for Velfærd

(SFI). I rapporten, ”Virksomheders

sociale engagement”, svarer

hele 48 procent, at personer ansat

på særlige vilkår er en belastning.

I 2006 var det kun 25 procent, der

havde samme holdning.

Mange har ikke

fået Deres løn

Arbejdsgivere, der ikke har betalt

deres medarbejdere løn, står højt

på listen, når HK’s juridiske afdeling

gør op, hvilke sager de har ført

flest af for medlemmerne i 2008.

Det stigende antal sager hænger

angiveligt sammen med den

finanskrise, som har ramt mange af

de danske arbejdspladser.

HK råder alle til hele tiden at

holde øje med, om der går løn ind

på kontoen. For selv om man måske

tror, at ens arbejdsplads ikke er

i krise, så kan den godt være det.

- Det handler om hele tiden at

være opmærksom, så vi straks kan

få gjort noget ved det, siger Hugh

Child fra HK’s juridiske afdeling.

- Man skal henvende sig til

sin lokale HK-afdeling og spørge

om råd og sørge for at få samlet

ansættelsesbevis, gamle lønsedler

og lignende sammen, så man er

klar, hvis det bliver nødvendigt at

køre en sag for at få udbetalt lønnen,

eller hvis firmaet går konkurs,

og man skal gøre sit lønkrav gældende

over for Lønmodtagernes

Garantifond, siger han.


karriere i politiet?

kaN du lide at have koNtakt med maNge meNNesker?

er du imødekommeNde, kvik og omhyggelig?

har du godt humør og gåpåmod?

så har købeNhavNs politi brug for dig!

” I Politiet er der en helt bestemt

stemning. Folk er imødekommende, og her

er yderst behageligt at være. Jeg synes, at

jeg har de bedste kolleger. Arbejdet i politiet

er spændende, og dagene er aldrig ens.

jeanette Christensen, overassistent, regnskabsafdelingen

” Københavns Politi er en dynamisk og fleksibel

arbejdsplads. Den enkelte medarbejder har rig

mulighed for kompetenceudvikling og personlig

udvikling, og man er altid omgivet af positive og

engagerede kolleger.

jannie sølvhøj, kontorfuldmægtig & tillidsrepræsentant,

savNer du spæNdeNde opgaver?

kaN du se fiduseN i flextid?

vil du udvikle dig fagligt?

så er et job i købeNhavNs politi

Nok Noget for dig!

afdelingen for organiseret kriminalitet

Et nyt servicecenter skal stables på benene. Her

skal HK’ere tage imod anmeldelser fra borgere per

telefon. Københavns Politi skal ansætte 40-50 nye

medarbejdere hen over foråret. Er du en af dem?

Så skynd dig at gå ind på www.politi.dk. Kig under

Om politiet/Job i politiet og se, hvilke jobs der

” Jeg er glad for at arbejde i politiet, fordi

jeg har forskelligartede og udfordrende

arbejdsopgaver. Mine kolleger er fantastiske,

og vi hygger os trods travlhed. Her er det

aldrig kedeligt at gå på arbejde!

rikke svenningsen, overassistent, regnskabsafdelingen

er ledige lige nu. Københavns Politi søger også

løbende sagsbehandlere, bogholdere og folk til fx

fartkontrollen, hittegodskontoret og advokaturet.

Læs også artiklen om de nye jobmuligheder i politiet

på www.hk.dk/stat.

Med denne annonce ønsker HK politiet held og lykke

med at finde gode nye administrative medarbejdere.

HK – en del af løsningen.

HK privatbladet januar 2009 7


xxxxx

den gode hverdag

Hvordan får man et liv i balance, så arbejde og privatliv harmonerer?

det har vi spurgt række eksperter om i det seneste halvår. i

nummer 6 talte vi med familievejleder lola jensen, i nummer 7

med stressekspert thomas milsted, i nummer 8 med kostvejleder

lene Hansson, i nummer 9 med sexolog og parterapeut joan ørting

og i nummer 10 forbrugerjurist- og økonom mette reissmann.

vi runder serien af ved at tale med coach sofia manning om lykke.

8 HK privatbladet januar 2009


AF Kirsten Weiss / FOTO linda Hansen interview

Lykken er

en melodi

lykken er hverken gods eller guld, men en melodi, det gælder om

at lytte godt efter. sofia manning, der har coachet masser af rige

mennesker i både danmark og usa, men aldrig har set, at penge

gør folk lykkelige, tror, at det gode liv er nært forbundet med

kærlighed og accept - ikke mindst af sig selv

HK privatbladet januar 2009 9


interview

Sofia Manning


• sofia Manning er kursusleder, forfatter og danmarks

nok mest kendte coach.

• skal hendes holdning til coaching forklares med en

enkelt sætning, handler det om at opdage og udnytte

et menneskes fulde potentiale.

• sofia Manning har blandt andet skrevet bogen:

”Coaching. det handler om at stille de rigtige

spørgsmål”, har brevkasse i alt for damerne og

medvirker i det ugentlige radioprogram ”Coaching

på p1 med sofia Manning”, hvor hun blandt andet

coacher lytterne.

• i 1999 rejste sofia Manning til Usa for at uddanne sig

til coach hos anthony robbins, som er en af verdens

førende autoriteter inden for coaching. Her blev

hun uddannet coach og har siden suppleret med en

mastergrad i psykologi.

• sofia Manning er gift og har en datter på to år.

Da Sofia Manning var 21 år, blev hende

storebror på 28 hasteindlagt på

Rigshospitalets intensivafdeling. Uden varsel

satte hans organer ud et efter et, og om

natten døde han. Sofia Manning stod ved

siden af hans seng og så ham dø, og da hun

næste morgen forlod Rigshospitalet, var

følelsen af en sjælden form for frihed så

overvældende, at den aldrig helt har forladt

hende siden.

- Hvis man kan dø sådan der - som 28årig

solbrun dykkerinstruktør - hvad er så

problemet? Jeg mærkede friheden, og den

følelse er aldrig helt forsvundet, siger Sofia

Manning, der i dag er en af landets mest

benyttede coaches.

At opleve, at livet - midt i sorgen - er

mægtigere end selv summen af alle hverdagens

småproblemer og trivialiteter, blev

dengang grundtonen i Sofia Mannings indstilling

til livet. Og til lykken.

- For mig er lykke lig med en stor portion

accept, tilstedeværelse og åbenhed.

Selvfølgelig kan jeg også have møgdage,

men når jeg er i stand til at møde livet uden

modstand, er jeg mest lykkelig. ”Hvorfor

regner det nu igen? Hvorfor skal vi op til

svigermor på søndag? Åh, hvorfor er der nu

finanskrise?” Man kan mærke modstanden

10 HK privatbladet januar 2009

langt ind i kroppen, siger Sofia Manning,

der efter sin storebrors død for første gang

i livet blev fuldkommen bevidst om, at livet

og lykken er et valg.

- Når vi kan dø så pludseligt, hvad er så

virkelig vigtigt at fokusere på her i livet? Og

hvis jeg kan miste alt på et øjeblik, hvad er

det så for nogle ting, jeg gerne vil opleve?

Jeg indså, at jeg har det her ene liv - og det

er mit. Jeg kan selv tage ansvar for det, siger

Sofia Manning, der sagde farvel til et

halvhjertet dansk liv og satte kursen mod

USA, hvor hun uddannede sig til coach hos

den amerikanske coachingguru Anthony

Robbins.

der mangler iKKe noget

For Sofia Manning er accept - og dermed

muligheden for at fange lykken - tæt knyttet

til en bevidsthed om, at ”der mangler

ikke noget”. Livet er her, det er mit, og jeg

står ved det.

Hun understreger, at accept ikke er det

samme som stilstand, men at accepten

tværtimod ofte er først skridt på vej mod de

forandringer, vi ønsker.

- Når man forstår andre menneskers

perspektiver på livet, og hvis du accepterer

dem, så kommer der en større åben-

hed. Du kan godt acceptere din svigermor

- uden at du behøver at besøge hende hver

søndag. Du kan godt forstå andre mennesker

uden at give dem ret, accepten fører en

anden åbenhed med sig, mener Sofia Manning,

der har mødt for mange rige - ulykkelige

- mennesker til at hoppe på ideen om,

at penge er den helt store lykkefremkalder.

- Jeg har coachet masser af rige mennesker,

især i Californien, og i starten sad jeg

da også med den der ”ja, den er god med

dig”, når de fortalte, at pengene ikke havde

gjort dem lykkeligere. Mange ting bliver

jo nemmere, når man har penge, men

i dag tror jeg, at lykken er mest knyttet til

kærlighed - til andre mennesker og til dig

selv, siger Sofia Manning. I samme åndedrag,

som hun konstaterer, at ”det er utroligt

sjældent at møde mennesker, der virkelig

elsker sig selv”.

- De fleste giver hele tiden karakterer til

sig selv og andre. Og de er aldrig gode nok.

Folk, der kommer ind på mit kontor, vil

have kontrol og systemer og vurderinger.

Alle jagter lykken, men der er altid noget,

der skal gøres først.

Hvis bare …

Sætningen ”hvis bare, så …” ekkoer igen


nem de fleste af de samtaler, hun fører med

danskere, der tror, at lykken lurer, når det

næste projekt er overstået.

- Vi laver alt i livet til projekter. ”Hvis jeg

bare får det store hus, hvis min mand bare

begynder at opføre sig anderledes, hvis jeg

får skrevet min bog”, hvis, hvis, hvis … Vi

tror, vi ankommer en eller anden dag, og så

venter lykken, eller i hvert fald det gode liv,

men der er aldrig nogen, der ankommer.

Vi er altid på vej, og de mennesker, jeg har

mødt, som jeg godt tør kalde lykkelige, er

de mennesker, der har modet til at være allermest

til stede i deres eget liv. Dem, der

tør tage favntag med livet og stå ved det, siger

Sofia Manning.

Personligt skelner hun mellem lykke

og tilfredshed. Det sidste er det pengene

kan være med til at give. Tilfredshed er

også, når forretningen går godt, man griner

med kollegerne, og manden derhjemme

er glad.

Men rigtig fed lykke er den, der bliver

tilbage, når alt det andet er væk. Eller rettere

sagt: følelsen af, at de kan tage alt det andet

fra mig, men jeg er mig selv, midt i livet,

her og nu. Og min identitet er min egen.

Ingen kan komme og tage den fra mig. Det

er ikke den, der er på spil.

- Noget af den lykkeligste tid i mit liv har

jeg tilbragt alene. Når jeg har været ude i

naturen. Eller når jeg har lyttet til en sang.

Børn er også gode til at få os til at mærke

lykken. De får os ud af vores drama - ”åh

hvad skal jeg nu, skal jeg den vej eller den

anden, skal jeg blive eller gå” - og ned på

jorden og lege, siger Sofia Manning, der synes,

at den danske forestilling om lykken er

påfaldende konform.

Lykke i Danmark ligner et stort hus, to

biler og nogenlunde lige så mange børn.

- De lykkelige mennesker, jeg har mødt,

talte om noget helt andet. For eksempel

mødte jeg en iransk pige i USA, der bare var

så lykkelig over at leve i et land, hvor man

måtte sige, hvad man ville! Men i Danmark

er vi ret skeptiske over for lykken. Vi er meget

jordbundne og noget mistænksomme

over for mennesker, der siger, at de er lykkelige.

Der er en vis modstand mod lykken

i Danmark!

lyKKen er en melodi

For at fange lykken skal mennesker ofte

- og Sofia Manning understreger, at hun

tror, at lykke er en højst individuel størrelse

- lære at give slip på deres gamle historie.

Den hænger mange fast i, og den spænder

5

sofias goDe råD -

på vejen MoD Det goDe liv

• lær accepten at kende. der er ting i livet, man bare må

acceptere.

• åbn dit hjerte, lyt til det, og hav modet til at følge den vej,

det fortæller dig, du skal gå.

• vær ærlig.

• forsøg at forstå, at andre mennesker har andre

perspektiver på livet end dig. du behøver ikke at være enig.

• Giv slip. vid, at det er o.k.! der er ikke noget galt.

ben for at gå på opdagelse i sit eget indre

og lære sig selv rigtigt godt at kende. Og elske.

Troen på, at alle mennesker har muligheden

for at tage ansvar og beslutte sig for,

hvad de vil med deres liv, er en grundsten

i Sofia Mannings livsfilosofi. Og en trædesten

på vej mod det gode liv. Og hvem ved,

måske lykken?

Når den dukker op, er det med at være

vaks ved den indre havelåge, for jo mere bevidste

vi bliver om, hvad der gør os glade,

jo lettere kan vi fremkalde og opsøge den

gode stemning.

- Jeg tror, at lykke er relateret til kærlighed.

Og at lykke kommer af tid. Det er

svært at finde lykken, hvis du hver dag føler

dig som en hamster i et hjul, så det gælder

om at finde de situationer, hvor du mærker

lykken. Dans, hvis det er det, der åbner

dig. Leg med dine børn, gå ud i naturen,

eller find roen på andre måder. Jeg har

ikke mødt nogen endnu, der blev lykkelige

af al den kontrol, vi søger, siger Sofia Manning,

der indimellem næsten kan høre lykken

kalde.

- For mig er lykken en melodi, der altid

er der. Det er bare ikke altid, du kan høre

den. Men den er der stadigvæk. •

HK privatbladet januar 2009 11

xxxxx


ligestilling løn AF gerd nyborg

Nu har i chancen

dokumeNter

uligeløNNeN

Kun en ud af ti privatansatte HK’ere

arbejder for så store virksomheder, at

de har pligt til at redegøre for lønforskelle

mellem mænd og kvinder. Det har HK/Privat

påpeget urimeligheden i mange gange,

men foreløbig er det ikke lykkedes at overbevise

politikerne om, at loven også burde

omfatte mindre arbejdspladser. Selv om

bruttotallene på mænds lønseddel er i omegnen

af 15 procent større end på kvinders.

Hos Danmarks Statistik har man nu mulighed

for kvit og frit få løntallene - også for

mindre virksomheder. Men det er kun ledelsen,

der kan skaffe adgang til de kønsopdelte

statistikker. Og det er selvsagt begrænsende.

Ifølge politisk/økonomisk sekretær i HK/

Privat, Morten Skov, afhænger udbyttet af de

nye kønsopdelte statistikker derfor helt af ledelsens

interesse i at bruge muligheden.

- Vi opfordrer kraftigt til, at medarbejdere

og tillidsrepræsentanter presser på for

at få deres virksomhed til at trække på Danmarks

Statistik, hvis der ikke allerede bliver

1 HK privatbladet januar 2009

♂♂♂♂♂♂♂♂♂♂♂♂♂♂♂

♀♀♀♀♀♀♀♀♀♀♀♀♀♀♀♀

lavet en ligelønsstatistik internt, siger Morten

Skov.

Faglig koordinator i HK/Privat Gerda

Christensen understreger, at både lønhemmelighed

og løndiskrimination på grund af

køn længe har været forbudt.

- Færdige ligelønsstatistikker fra Danmarks

Statistik kan spare tid og ressourcer i

virksomhederne. Men det vigtigste er at tale

om løn - det er og bliver den bedste metode

til at sikre sig, at ligelønsloven bliver overholdt,

siger hun.

Gerda Christensen anbefaler også tillidsrepræsentanter

i mindre virksomheder

at arbejde på at få lavet interne ligelønsstatistikker

for at undgå lovbrud.

- Virksomhederne har jo tallene, så det

er et spørgsmål om vilje at få dem åbenlyst

frem, siger hun.

Gerda Christensen understreger, at overenskomsterne

er gode værktøjer i ligelønsarbejdet:

- De fleste overenskomster fastslår, at

den personlige løn skal fastsættes under

hensyntagen til ligelønslovens principper -

det vil sige samme løn for arbejde af samme

værdi - og det er mere vidtgående end statistikpligten,

som er begrænset til jobfunktioner

med mindst ti af hvert køn.

Overenskomst eller ej - Både Gerda Christensen

og Morten Skov opfordrer til, at

man bruger mulighederne hos Danmarks

Statistik så meget som muligt. Tallene kan

afsløre uligheder, som man ikke internt har

været opmærksom på. Viser der sig ligelønsproblemer,

som ikke kan løses i virksomheden,

bør man kontakte sin HK-afdeling,

der kan rejse sag om lovbrud.

- HK-afdelingerne vil også meget gerne

høre om erfaringer med Danmarks Statistik,

for vi vil fortsat presse på for større

lønåbenhed via lovgivningen, siger Morten

Skov.

Fremover vil virksomhederne i november

kunne rekvirere kønsopdelt lønstatistik

fra året før. •


♂♂♂♂♂♂♂♂♂♂♂♂♂♂♂♂

♀♀♀♀♀♀♀♀♀♀♀♀

danmarks statistik kan nu gratis udlevere kønsopdelte lønstatistikker for 2007, både til virksomheder

med over 35 ansatte - som har pligt til at lave ligelønsstatistik - og til mindre firmaer, som ønsker at

afdække eventuelle ligelønsproblemer

Mere info

information om danmarks statistiks ligelønssystem

og mulighederne for gratis at få

udleveret kønsopdelt statistik på:

http://www.dst.dk/vejviser/portal/loen/ligeloen.aspx

beskæftigelsesministeriets hjemmeside med blandt andet

svar på lovmæssige og juridiske spørgsmål om kønsopdelt

lønstatistik:

ligeloen.dk

HK-afdelingerne kan hjælpe med spørgsmål om ligeløn

og lønstatistik, og HK’s egne lønstatistikker kan ses

på:

www.mithk.dk

større virksomheder skal

virksomheder med over 35 ansatte har pligt til at

lave en kønsopdelt lønstatistik for de arbejdsfunktioner,

hvor der er mindst ti ansatte af hvert køn.

for at opfylde forpligtelsen kan virksomheden:

• selv lave ligelønsstatistikken

• rekvirere den gratis hos danmarks statistik

• aftale med medarbejderne, at der i stedet laves

en redegørelse, som skal indeholde en beskrivelse

af de vilkår, der har betydning for lønnen til

kvinder og mænd

Mindre virksomheder kan

danmarks statistik har løntal fra alle virksomheder

med over ti ansatte og kan derfor også udlevere

gratis ligelønsstatistik til virksomheder med færre

end 35 ansatte - hvis virksomheden ønsker det. i

realiteten kræver det dog mindst 20 ansatte, eftersom

der kun må vises lønoplysninger for arbejdsfunktioner

med mindst ti ansatte af hvert køn.

HK privatbladet januar 2009 13


ikke helt privat

rutschebane

14 HK privatbladet januar 2009

af dorthe nerving

redaktionssekretær, hK/Privat

IllustratIon llustra

Finanskrise. Øv.

Nu havde vi ellers lige vænnet os til, at det kun kunne gå fremad og opad. Men

nu hænger vognene pludselig på den øverste kurve i den økonomiske rutschebane.

Vi er usikre, for vi aner ikke, hvem vognstyreren er, hvis der da overhovedet

er nogen. Og heroppefra er der udsigt til nedtur. Hvor brat eller stejl den

bliver, aner vi ikke.

Man kan få helt ondt i maven af den slags.

Nogle økonomer siger, at krisen ”kun” kommer til at kunne mærkes af et

fåtal. At de fleste danskere tværtimod får endnu flere penge at gøre godt med

i det nye år. Alligevel viser en ny undersøgelse, som Ugebrevet A4 står for, at

27 procent er meget eller lidt bekymrede for at miste jobbet. Godt halvdelen af

danskerne - 52 procent - er bekymrede for, om de får færre penge til rådighed,

og 12 procent frygter at miste deres bolig.

Mange har allerede fået en fyreseddel i julegave. Bare i min lille bekendtskabskreds

er der sket masser i julemåneden. En har en mistet jobbet. En anden

har måttet sige farvel til en håndfuld kolleger, og går nu og er ængstelig

for, om der kommer flere fyringer, og om det bliver ham næste gang. En tredje

er alvorligt bange for, at hendes arbejdsplads helt må dreje nøglen om.

Flere, mange flere, forventes at blive sat af i svinget i løbet af 2009.

En hel del danskere har i de senere år meldt sig ud af fagforening og a-kasse,

fordi de troede, at opturen aldrig ville ende. Eller tror, at de altid vil kunne

klare sig selv. Og så er der dem, der går rundt i den vildfarelse, at dagpengeunderstøttelse

er noget, alle har ret til.

Men udsigten for dem, der bliver afskediget, og som har sløjfet fagforeningen

og a-kassen, er kontanthjælp (hvis de da ikke ejer noget, for så skal man

sælge det først og leve af formuen, hvor lille den end er).

Så dagpenge fra a-kassen er faktisk et godt alternativ, selv om man ikke bliver

fed af den. Og din fagforening kan hjælpe med at forhandle en anstændig

fratrædelsesordning, med at søge job og med kompetenceudvikling.

Så man bør have det med kontingentet til foreningen, som man har det med

forsikringspræmier: Man betaler og håber, at det aldrig går galt.

Økonomerne er enige om, at det er gået stærkt med både opturen og nedturen.

Rigtig stærkt. Sådan er det med rutschebaner. Turen er hurtigt overstået,

og man vakler slukøret og småsvimmel ud. Men i det mindste ved man om rutschebaner,

at når det går ned, kan man være stensikker på, at går det op igen.

Før eller siden.

voxpop

hvornår har Du siDst været på

efter- eller viDereuDDannelse?

af jennIfer hansen

birgit Hansen

Hr-konsulent,

radiometer medical

- Jeg har gået til engelsk de

sidste to år. Det valgte jeg,

fordi min arbejdsplads blev

overtaget af et amerikansk firma. Så jeg havde

brug for mere engelsk i det daglige arbejde.

Min arbejdsplads betaler min undervisning

og bøgerne. Undervisningen foregår en gang

om ugen i arbejdstiden, og så er der lektier,

som jeg laver hjemme. Men jeg er faktisk

også løbende på kurser eller andre ting, der

kan udvikle mig. Jeg får i hvert fald aldrig nej

fra min leder, og det er jeg rigtig glad for. Det

sværeste er at finde tiden.

mie bekker

Kontorelev, lo danmark

- Jeg har ikke været på noget

endnu. Men det skal jeg helt

sikkert på et tidspunkt. Jeg

er ordblind og har derfor kun

en HG på nuværende tidspunkt. Derfor vil jeg

rigtig gerne tage en merkonomuddannelse på

aftenskole. Jeg har faktisk søgt, men tror ikke,

det er sandsynligt, at jeg kommer ind med de

kvalifikationer, jeg har nu. Men LO er meget

villig til at hjælpe mig. Så hvis jeg ikke kommer

ind, tager jeg enkeltfag for at opruste mine

kompetencer, så jeg kan få adgang senere.

maren Kristensen

lønningsbogholder,

allan svendsen & søn

- Jeg har været på flere

efteruddannelseskurser gennem

årene. For eksempel

dengang man skulle have pc-kørekort. Senest

har jeg været på kursus i udvidet regneark,

og det var firmaet, der betalte. For mig er det

klart tilfredsstillende at komme på kursus.

Man lærer jo altid noget nyt, og så er det da

rart selv at kunne nogle nye ting. Indbyrdes

i virksomheden lærer vi jo også hinanden

noget, når nogen har været af sted, fordi vi

udveksler erfaringer.


skriv til

HK/privatbladet

Weidekampsgade 8

0900 København C

ILLUSTRATION llustra

hk’s a-kasse bør oplyse

Mere oM efterlønsregler

Dette er en opfordring til jer i

HK. Det drejer sig om fleksibel

efterløn, altså hvor man kan

arbejde nogle timer og samtidigt

få udbetalt efterløn for de

resterende timer.

Jeg har flere gange talt med

medarbejdere hos HK - både på

det lokale kontor og i telefonen

- og der er aldrig nogen, der

har fortalt mig, at der egentlig

gælder de samme regler som

ved udbetaling af supplerende

dagpenge.

Ikke før jeg en dag ringede

og havde et spørgsmål til efterlønsafdelingen,

hvor der var

en medarbejder, der kom med

en forklaring, som overhovedet

ikke passede. Først da gik det

op for mig, at det måtte være

de regler, han talte om, blot

forstod han åbenbart ikke helt,

hvordan de hænger sammen.

Bagefter tænkte jeg lidt over,

hvad han havde sagt. Og da jeg

er kendt med reglerne om supplerende

dagpenge, ringede jeg

atter en gang og kom til at tale

med en anden medarbejder.

Jeg spurgte vedkommende,

om der var tale om de samme

regler, og det fik jeg bekræftet

- også på papir.

Altså kan jeg ikke forstå, at

I ikke oplyser os medlemmer

om, at hvis man vil gå på

efterløn og stadig arbejde

nogle timer, skal man være

opmærksom på, at man ved

at overstige et bestemt antal

timer i forhold til sit oprindelige

timeantal ikke kan få udbetalt

efterløn for de resterende timer.

med venlig hilsen

tove jensen

frederikshavn

eller send en mail til:

redaktionen-privat@hk.dk

redaktionen forbeholder sig ret

Svar:

Kære Tove Jensen

Jeg skal selvfølgelig beklage,

at du har haft en kedelig oplevelse,

da du kontaktede HK om

reglerne vedrørende fradrag i

efterløn.

Det er svært at forklare,

hvad der er gået galt de gange,

du har kontaktet os. Der er

mange regler, så der kan nemt

være opstået en misforståelse

af dit spørgsmål eller en misforståelse

af vores svar.

Du anfører, at der gælder

de samme regler på fleksibel

efterløn som på supplerende

dagpenge. Det gør der ikke,

men der er i begge regelsæt en

regel om mindsteudbetaling

pr. uge.

Vi gør meget ud af at informere

korrekt. Derfor vedlægger

vi altid Arbejdsdirektoratets

pjece ”Om at få fleksibel

efterløn”, når vi sender brev ud

vedrørende efterlønsbevis, og

det samme sker, når man overgår

til efterløn. I pjecen er der

et specielt afsnit om arbejde i

efterlønsperioden.

med venlig hilsen

stig sørensen

kvalitetsChef i a-kassen

finanskrise - hvaD kan vi

soM MeDleMMer gøre?

Sidder og tænker på, at det

kunne være super, hvis vi var

en masse helt almindelige

mennesker (HK’ere), som eksempelvis

i en stor annonce i

dagblade tog afstand fra den

måde, banker og andre har

opført sig på i den senere tid.

Det er virkelig Kejserens nye

til at redigere i indlæg.

deadline til næste nummer

er 2. februar.

klæder, vi er tilskuere til, med

folk, der eksempelvis har lånt

penge uden nogen form for

sikkerhed, og hvor det i sidste

ende er os, der kommer til at

betale gildet i form af højere

renter, tilbageholdenhed, afskedigelser,

skattepenge med

mere.

Vi talte lidt om det på

arbejdet i dag, og vi tænkte på,

om vi ikke kunne gøre noget i

fællesskab over vores kontingentkroner?

mange hilsener

dorthe bejstrup

tib region sjælland

du kan også følge debatten

eller selv deltage på

www.hkprivat.dk.

Svar:

Kære Dorthe Bejstrup

Tak for din inspiration. Det

er dejligt, at medlemmerne

kommer med ideer til, hvordan

HK kan lave noget i fællesskab

med medlemmerne. Jeg vil

lade ideen gå videre til den

arbejdsgruppe, der beskæftiger

sig med markedsføring af HK.

Dog må jeg fortælle, at vi i HK

har fastlagt marketingaktiviteterne

efter et fast koncept for

2009.

debat

med venlig hilsen

rikke hindsholm

marketingansvarlig

i hk/danmark

HK privatbladet januar 2009 15


sag jura AF jennifer Hansen / FOTO scanPix

påstået brandert

gav knap en kvart million

sven hjort hansen blev anklaget for at være hønefuld til en personalefest, hvor han havde

ansvaret for en vagttelefon. hans arbejdsgiver tog efterfølgende telefonvagterne fra ham og

reducerede dermed hans løn med en fjerdedel. derefter gik han til hK, der startede en sag om

usaglig fyring. nu har han fået 212.660 kroner i godtgørelse

Det kan Du lære

af svens sag

Med funktionærloven er du beskyttet

imod, at din arbejdsgiver indfører væsentlige

ændringer i dine arbejdsforhold,

uden at du godtager det. væsentlige

ændringer kan for eksempel være lønnedgang,

øget arbejdstid eller ændring

i arbejdssted, for eksempel fra et sted i

landet til et andet.

Hvis din arbejdsgiver ønsker at ændre

dine ansættelsesforhold, skal det varsles.

varslingsperioden afhænger af, hvor

længe du har været ansat.

• Under seks måneder

- en måneds varsel

• seks måneder til tre år

- tre måneders varsel

• tre til seks år

- fire måneders varsel

• seks til ni år

- fem måneders varsel

• over ni år

- seks måneders varsel

Hvis ikke du accepterer ændringerne

i dine forhold, så kan du vælge at betragte

det som en opsigelse. Hvis du er

i tvivl, kan du altid konsultere din HKafdeling.

16 HK privatbladet januar 2009

I sommeren 2007 er Sven Hjort Hansen

og hans kolleger i handicaphjælperfirmaet

til personalefest. Det har de været

før, og det har altid været kutyme, at der blev

drukket alkohol til sådanne arrangementer.

Denne aften har Sven Hjort Hansen ansvaret

for en vagttelefon, men han får alligevel rødvin

til maden og en lille en til kaffen. Det anser

han ikke for at være noget problem, for

det har det aldrig været før.

Derfor er han dybt rystet, da han to uger

senere bliver kaldt til møde med ledelsen

og modtager et brev fra firmaets advokat

med klager og besked om, at han bliver frataget

telefonvagterne, fordi han havde været

alt for beruset til festen.

- Jeg var fuldstændig målløs over deres

beskyldninger. Selvfølgelig havde jeg fået

et par glas, men ikke i nærheden af det,

de påstod. Jeg gik til HK, fordi fagforeningen

jo er en slags vagthund. Den, der tager

over, når vi ikke selv kan, fortæller Sven

Hjort Hansen.

Sammen med HK besluttede han at køre

en sag mod den nu tidligere arbejdsgiver

for uberettiget fyring. Sven Hjort Hansen

har selv været tillidsrepræsentant i mange

år og har derved hjulpet mange i lignende

situationer. Derfor vidste han også, at de

omvæltninger i hans løn- og ansættelsesforhold,

han blev præsenteret for, ikke var

helt efter bogen.

For da HK/Privat-medlemmet fik frataget

vagttelefonen, betød det en nedgang i hans

løn på 25 procent, og ifølge funktionærloven

kan medarbejdere opfatte væsentlige vilkårsændringer

som en opsigelse.

Voldgiftsretten lagde blandt andet vægt

på, at man uden problemer lod manden få

vagttelefonen med hjem fra festen og lod

ham passe den resten af weekenden - på

trods af anklagerne om beruselse. Desuden

var det almindelig kutyme, at den medarbejder,

der havde ansvaret for telefonen,

deltog i festen, og flere af kollegerne bevidnede,

at manden på ingen måde var for fuld

til at passe telefonen. Dermed blev virksomheden

dømt til at betale 212.660 kroner

i godtgørelse.

- Sven Hjort Hansen var tillidsvalgt som

sikkerhedsrepræsentant og dermed yderligere

beskyttet imod fyring. Så jeg ser helt

klart den her sag som et forsøg på at slippe

af med en besværlig medarbejderrepræsentant.

Han havde tidligere talt medarbejdernes

sag over for ledelsen, og man ville

simpelthen af med ham. Men det her er et

så grotesk forsøg på at slippe billigt, at jeg

ikke kan huske en lignende sag, siger faglig

sekretær i HK/Privat Liselotte Højer, der

procederede sagen.

- Så der var slet ingen tvivl om, at vi ville

føre sagen, fortsætter Liselotte Højer, der

dog var rigtig lettet og meget glad, da de

vandt sagen. Det er nemlig aldrig nemt, når

det omhandler alkohol, understreger hun.

Halvandet år efter den omdiskuterede

fest, er Sven Hjort Hansen en kæmpe stak

sagsakter og en livserfaring rigere.

- Jeg har helt sikkert lært, at jeg ikke skal

arbejde steder uden overenskomst. Heller

ikke steder med nye overenskomster. Der

er simpelthen for mange problemer, når

tingene ikke er etableret ordentligt. •


xxxxx


18 HK privatbladet januar 2009


AF dortHe nerving / FOTO lisbetH Holten / ILLUSTRATION tina maria nielsen tema selvvalgt uddannelse overenskomster

Gå efter

dine drømme

nu kan du tilegne dig nye kompetencer i

arbejdstiden, hvis du er blandt de mange

tusinde medlemmer, der har fået ret til

selvvalgt uddannelse via overenskomsten.

du får 85 procent af din løn, mens du er i

skole, og alle kursusudgifter betalt •

HK privatbladet januar 2009 19



har jeg ret til selvvalgt uDDannelse?

det er forskelligt fra overenskomst til overenskomst, hvilke

typer kurser og uddannelser man kan tage under selvvalgt

uddannelse.

på branchesektionssiderne midt i bladet er der detaljerede

oplysninger om, hvilke overenskomster der har kompetencefonde,

og om rammerne for den selvvalgte uddannelse. Hvis

du er i tvivl om, hvad din overenskomst hedder, så spørg din

tillidsrepræsentant. du kan godt have overenskomst, selv om

du ikke har en tillidsrepræsentant på din arbejdsplads, så

kig i din ansættelseskontrakt. Her skal det fremgå, om du er

overenskomstdækket, og hvad overenskomsten hedder. er du

stadig i tvivl, kan din lokale HK-afdeling hjælpe dig. du får fat i

afdelingen ved at ringe 70 11 45 45.

Er du også en af dem, der helt sikkert ville

skvatte ned af skolebænken af udmattelse,

hvis du skulle lytte til en lærer klokken

20 på en hverdagsaften? Og derfor har

du aldrig rigtig fået taget dig sammen til at

efter- eller videreuddanne dig, selv om du

godt ved, at det er noget møg?

Så er det NU, du har chancen for at lære

nyt mellem 8 og 17. Oven i købet kan du -

næsten - selv bestemme, hvad du har lyst til

at blive klogere på.

- Mange har indtil nu ikke haft en reel

mulighed for at efter- eller videreuddanne

sig efter arbejdstid. Det kan være svært nok

at få sit privatliv til at hænge sammen med

otte timer på jobbet plus transport. Og så

er det ikke al undervisning, der ligger om

aftenen. Blandt andet derfor er vi pokkers

glade for aftalerne om selvvalgt uddannelse

og kompetencefondene, selv om der stadig

er plads til forbedringer, konstaterer næstformand

i HK/Privat Bjarne Nielsen.

Aftalerne om selvvalgt uddannelse er

en del af 21 forskellige overenskomster,

som HK/Privat forhandlede på plads i 2007

og 2008. Formålet med aftalerne er at sikre

medlemmerne ret til at kvalificere sig -

også på felter, der ikke nødvendigvis har

noget at gøre med det job, de bestrider.

- Hvert år forsvinder der 100.000 job, og

der kommer stort set lige så mange nye.

Men når man sammenholder de job, der

forsvinder, med dem, der skabes, kan man

se, at det er noget andet og mere, der forlanges.

Det kræver omstillingsevne og ny

kunnen, så det er indlysende nødvendigt

med et kollektivt kompetenceløft. Og det

har de fleste arbejdsgivere endelig også

indset, siger Bjarne Nielsen.

først til mølle

Du har ret til to ugers selvvalgt uddannelse

om året, hvis du minimum har ni måneders

beskæftigelse i en virksomhed, hvor du er

ansat under en overenskomst med ret til

selvvalgt uddannelse.

Udgifter til selvvalgt uddannelse betales

enten af en kompetencefond eller af en opsparingskonto

på din arbejdsplads.

De fleste aftaler trådte i kraft ved

nytår, og der er åbent for at søge

nu. Og det er bare om at komme

ud over stepperne, for kompetencefondenes

pengetanke er

ikke på størrelse med Joakim

von Ands.

- Skynd jer at komme i

gang. Med spansk på hf, med

en merkonomuddannelse,

med hvad som helst, der kan

læs mere På

WWW. selvvalgtuddannelse.dK

0 HK privatbladet januar 2009

koMpetencefonDen

giver støtte til

• 85 procent dækning af lønnen under

selvvalgt uddannelse

• dækning af udgifter til kursusgebyr

• Kursusmateriale

• transport til og fra kursussted

• ophold ved internatkurser

omsættes til flere formelle kompetencer, opfordrer

HK/Privats næstformand.

Efter Bjarne Nielsens vurdering kan man

godt komme til at stå i en situation, hvor

kompetencefondene må sige nej til planlagte

kursusforløb, fordi pengene slipper

op på et givent overenskomstområde.

- Men det vil så være et argument for os

til arbejdsgiverne om, at der skal postes flere

penge i ordningerne ved de næste overenskomstforhandlinger.

Og omvendt - er

nogle kasser stadig fyldt til randen, vil arbejdsgiverne

sige, at HK’erne øjensynligt

ikke har brug for uddannelse. Og det vil

være ganske forfærdeligt. •


AF dortHe nerving / FOTO lisbetH Holten / ILLUSTRATION tina maria nielsen tema selvvalgt uddannelse overenskomster

HK/Privat og erhvervsakademiernes

tilbud til dig

Bliv

merkonom

i arBejdstiden

Merkonomuddannelsen er populær

blandt HK’ere, der vil videre. Derfor

har HK/Privat sammen med erhvervsakademier

over hele landet tilrettelagt uddannelsesforløb

i fem merkonomfag, som kan følges

i dagtimerne. De første daghold begynder

til marts. Undervisningen strækker sig

over et tremåneders forløb med ni hele undervisningsdage,

delt op i mindre forløb på

en eller to dage ad gangen og en dag til eksamen.

De fem udvalgte fagmoduler er hver for

sig byggesten i de forskellige merkonomuddannelser,

hvor man kan specialisere sig

inden for mange forskellige områder. Fagmodulerne

er ”Kommunikation i praksis”,

”Erhvervsøkonomi”, ”Projektstyring”, ”Afsætning”

og ”Organisation”, som du kan

læse mere om på de næste sider.

I hvert eneste undervisningsforløb inddrages

eksempler og cases fra virkeligheden,

og der er i høj grad plads til at inddrage

deltagernes egne erfaringer. Undervisningen

er planlagt, så du kan genkende

mange af de faglige problemstillinger fra

din dagligdag, og hele tiden er der fokus

på, at det, der læres, skal kunne bruges i dit

daglige arbejde.

Du skal tage fire fagmoduler for at kunne

kalde dig merkonom, men du kan også

nøjes med et enkelt fag eller to, som netop

du vil have gavn af.

Kontaktpersonerne på erhvervsakade-

mierne og i HK-afdelingerne kan hjælpe

dig med at afklare dine behov (se side 24 for

navne og numre). Du kan også få et overblik

over mulighederne ved at gå på Undervisningsministeriets

website www.vidar.dk

og skrive ”merkonom” i søgefeltet.

På HK/Privats hjemmeside www.selvvalgtuddannelse.dk

kan du se, hvilke fag

der udbydes nær dig - og på hvilke dage.

alle Kan deltage

Alle medlemmer er velkomne til at tilmelde

sig merkonomforløbene, som erhvervsakademierne

udbyder i dagtimerne i samarbejde

med HK/Privat. Hvis du ikke er dækket af

en aftale om selvvalgt uddannelse og kompetencefond

til at finansiere den (se ”Har jeg

ret til selvvalgt uddannelse?” på side 20 og

på branchesektionssiderne midt i bladet),

skal du selv lave en aftale med din arbejdsgiver

om betaling af kursusudgifter og om

at få fri til undervisningen. Hvert fagmodul

koster i omegnen af 6.000 kroner, og derudover

skal man forvente at bruge 400-600

kroner på bøger og materialer. Du kan søge

Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU),

som du kan få for de dage, hvor du deltager

i dit kursus, går til eksamen eller arbejder

med dit kursus, og samtidig har fri fra arbejde.

SVU-satsen svarer til højeste dagpengesats

(703 kroner pr. dag). Du kan få flere

oplysninger om SVU på hjemmesiden www.

svu.dk. •

få råd fra din Hk-konsulent

HK-afdelingerne hjælper dig med spørgsmål

om overenskomster og generelle uddannelsesspørgsmål.

nordjylland

ingrid jakobsen

tlf.: 33 64 18 35

e-mail: 20ij@hk.dk

midtvest

peter lund

thorsager

tlf.: 33 64 12 74

e-mail: 41plt@hk.dk

østjylland

john Gram

tlf.: 33 64 32 66

e-mail: 25jog@hk.dk

sydjylland

jørn r. sørensen

tlf.: 33 64 15 43

e-mail: 27jrs@hk.dk

midt

lone thomhav

tlf.: 33 64 31 75

e-mail: 15lt@hk.dk

sjælland

esben Hansen

tlf.: 33 64 16 26

e-mail: esh@hk.dk

Hovedstaden

HK, it Medie &

industri

Mia Kambskard

tlf.: 33 30 23 10

e-mail: 01mka@hk.dk

HK service

Hovedstaden

peter andersen

tlf.: 33 30 25 10

e-mail: 01pea@hk.dk

HK privatbladet januar 2009 1


tema selvvalgt uddannelse overenskomster ILLUSTRATIONER tina maria nielsen

afsætninG

I fagmodulet Afsætning lærer du om virksomhedens markedsføring,

- og du bliver i løbet af kurset klædt på til at være med

til at løse salgs- og markedsføringsopgaver i din virksomhed.

det lærer du

• Du får forståelse af, hvilken rolle markedsføringen spiller i en

virksomhed, og af de faktorer, som udefra påvirker virksomhedens

markedsføringsindsats.

• Du lærer om, hvordan kunder reagerer og handler, med

henblik på at du kan være med til at tilrettelægge en effektiv

markedsføring.

• Og du lærer om forskellige målgrupper, og om hvordan

markedsføringen kan tilpasses målgrupperne.

sådan er faGmodulet sat sammen

• Hvad er markedsføring? 5 %

• Hvilken rolle spiller markedsføring for virksomheden? 30 %

• Hvordan bliver markedsføringen påvirket udefra? 15 %

• Hvordan reagerer mennesker på reklamer og information?

18 %

• Hvordan planlægger virksomheden sin markedsføring? 22 %

• Hvordan gør man i virkeligheden - eksempler og cases 10 %

undervisninG oG eksamen

Ni dages undervisning (75 lektioner) + en eksamensdag

Eksamen: 4 timers skriftlig prøve

Omfang: 10 ECTS-point

Praktisk tilrettelæggelse: Fagmodulet indledes med et forløb i

studieteknik og projektskrivning.

HK privatbladet januar 2009

erHvervsøkonomi

Fagmodulet Erhvervsøkonomi giver dig indsigt i virksomhedens

økonomi, og hvordan økonomien styres. På kurset

får du viden og redskaber, der gør, at du kan deltage i din

virksomheds styring af økonomien.

det lærer du

• Du lærer om, hvilke krav lovgivningen stiller til virksomhedernes

regnskab.

• Du lærer at læse et virksomhedsregnskab, og om hvordan

virksomheden kan påvirke sine økonomiske resultater.

• Du lærer om forskellige former for budgetter.

sådan er faGmodulet sat sammen

• Hvilken situation er virksomheden i? 25 %

• Hvilke muligheder har virksomheden for investering og

finansiering? 30 %

• Hvordan styrer virksomheden sin økonomi? 35 %

• Hvordan gør man ude i virksomhederne - eksempler og

cases 10 %

undervisninG oG eksamen

Ni dages undervisning (75 lektioner) + en eksamensdag

Eksamen: 4 timers skriftlig prøve

Omfang: 10 ECTS-point

Praktisk tilrettelæggelse: Fagmodulet indledes med en

opdatering i basal økonomiforståelse, bogføring og års-

regnskabsaflæggelse.


orGanisation

I fagmodulet Organisation lærer du om, hvordan en virksomhed

grundlæggende fungerer. Du får et indblik i virksomhedens

opbygning, og hvad man forstår ved kultur i virksomheden.

Endvidere lærer du noget om ledelse og om samspillet mellem

medarbejdere indbyrdes.

det lærer du

• Du får et indblik i, hvordan en virksomhed er bygget op, og

hvordan den fungerer med omgivelserne.

• Du får en forståelse for sammenhængen mellem planlægning,

beslutning, information og kontrol i virksomheden.

• Du får kendskab til virksomhedens kultur og dens forhold til

samfundskulturen.

• Du får en forståelse for, hvad der motiverer medarbejdere i virksomheden,

og for samspillet mellem den personlige udvikling og

jobtilrettelæggelse.

• Du lærer på et overordnet plan noget om strategi, om organisationsudvikling,

om ledelse, om konflikter og om projektstyring.

sådan er faGmodulet sat sammen

• Hvad er virksomhedens grundelementer, og hvordan hænger de

sammen? 10 %

• Hvordan er virksomheden struktureret? 15 %

• Hvilke elementer indgår i styringen af virksomheden? 10 %

• Hvad kendetegner virksomhedens kultur? 10 %

• Medarbejderens udvikling og samarbejde med kolleger 15 %

• Hvad er ledelse? 10 %

• Hvordan udvikler virksomheden sine strategier? 15 %

• Hvordan udvikler organisationen sig? 10 %

• Hvad er projektarbejde? 5 %

undervisninG oG eksamen

Ni dages undervisning (75 lektioner) + en eksamensdag

Eksamen: Mundtlig eksamen med udgangspunkt i godkendt

projekt

Omfang: 10 ECTS-point

Praktisk tilrettelæggelse: Fagmodulet indledes med et forløb i

studieteknik og projektskrivning.

kommunikation i praksis

I fagmodulet Kommunikation i praksis lærer du at analysere

en virksomheds behov for kommunikation, og hvordan man

varetager opfyldelsen af disse. Du vil opnå færdigheder i

kommunikation - såvel envejs- som tovejskommunikation

- samt kunne anvende forskellige medier som mail, breve,

præsentationer med videre på en professionel måde.

det lærer du

• Du lærer at analysere og vurdere kommunikationsopgaven

med henblik på en professionel løsning af denne.

• Du lærer at analysere og anvende sproget målrettet den

enkelte opgave.

• Du lærer at anvende de mest almindelige planlægnings-

og formidlingsværktøjer.

• Du lærer at deltage professionelt og konstruktivt i

dialogbaseret kommunikation samt tværkulturel kom-

munikation.

• Du opnår evne til at reflektere over egen personlige

kommunikation.

sådan er faGmodulet sat sammen

• Hvad er kommunikationspsykologi og -modeller? 20 %

• Hvilke planlægnings- og formidlingsværktøjer er der? 20 %

• Hvordan gennemføres kommunikationsopgaven? 60 %

undervisninG oG eksamen

Ni dages undervisning (75 lektioner) + en eksamensdag

Omfang: 10 ECTS-point

Eksamen: Mundtlig eksamen med udgangspunkt i godkendt

projekt

Praktisk tilrettelæggelse: Fagmodulet indledes med et forløb i

studieteknik og projektskrivning.

HK privatbladet januar 2009 3


xxxxx

projektstyrinG

I fagmodulet Projektstyring lærer du om den praktiske tilrettelæggelse

og styring af et givet projekt. Det er således et meget

værktøjsorienteret modul, der handler om formulering af mål for

projektet, tidsterminer og projektorganisation. Du skal desuden

vide, hvordan man motiverer medarbejderne til at deltage i et

projekt, samt hvordan der rapporteres og følges op på et projekt.

det lærer du

• Du lærer at analysere projektets baggrund og dets forudsætninger

for succes.

• Du lærer at analysere etableringen af et projekt - rammen for

projektet og den overordnede planlægning samt etablering af

den aktuelle projektorganisation.

• Du lærer at anvende projektmål, målepunkter, tidsestimering og

opstille ressourceforbrug.

• Du lærer at anvende rapportering, opfølgning på kvalitet og

effektivitet samt risikovurdering.

Her kan du taGe faGmodulerne

på www.selvvalgtuddannelse.

dk kan du se, hvor og hvornår dit

nærmeste erhvervsakademi udbyder

det eller de moduler, du er

interesseret i.

region nordjylland

nordjyllands erhvervsakademi,

porthusgade 1, 9000 aalborg

www.noea.dk

Kontaktperson: pia ovesen,

tlf. 72 50 54 38, piov@noea.dk

region Midtjylland

erhvervsakademiet Minerva,

Minervavej 63, 8960 randers sØ.

www.eaminerva.dk

Kontaktperson: Charlotte

laursen, tlf.: 87 11 44 00

4 HK privatbladet januar 2009

erhvervsakademi Midtjylland,

Gl. landevej 2, 7400 Herning

www.eam.dk

Kontaktperson: Marianne

Meedom, tlf.: 72 13 47 04

erhvervsakademi århus,

business Centret, sønderhøj 9,

8260 viby j

www.aabc.dk

Kontaktperson: sanne Krause

Mølsted, tlf.: 89 36 30 02

region syddanmark

erhvervsakademi sydvest,

esbjerg Handelsskole, spangsbjerg

Kirkevej 103, 6700 esbjerg.

www.eavest.dk

Kontaktperson: Charlotte

tosti, tlf.: 76 13 32 63

• Du lærer at anvende grundlæggende ledelsesværktøjer til projektledelse

samt at kunne medvirke til økonomisk styring af projektet.

sådan er faGmodulet sat sammen

• Hvad er projektorganisationens grundelementer og sammenhænge?

10 %

• Hvilke projekttyper er der? 10 %

• Hvordan etableres projektet? 10 %

• Hvordan opstille projektmål? 10 %

• Hvordan opbygges en projektorganisation? 10 %

• Hvorledes estimeres tid, og hvilken betydning har dette for

projektmålet? 10 %

• Hvordan gennemføres rapportering, opfølgning (økonomi) og

kvalitetssikring? 10 %

• Hvad er risikoledelse, og hvordan evalueres uden? 10 %

• Hvilke særlige aspekter er der ved den menneskelige del af

projektledelse? 20 %

undervisninG oG eksamen

Ni dages undervisning (75 lektioner) + en eksamensdag

Omfang: 10 ECTS-point

Eksamen: Mundtlig eksamen med udgangspunkt i godkendt

projekt

Praktisk tilrettelæggelse: Fagmodulet indledes med et forløb i

studieteknik og projektskrivning.

ibC Kolding, skamlingvejen 32,

6000 Kolding

www.ibckursuscentret.dk

Kontaktperson: Marianne

rasmussen, tlf.: 72 24 17 65,

mra@ibc.dk

tietgenskolen, Kompetence-

Center fyn, ejskovsgade 3,

5000 odense C

www.tietgen.dk

Kontaktperson: susanne Hansen,

tlf.: 65 45 25 17, suha@tietgen.dk

region sjælland

Handelsskolen sjælland syd,

Handelsskolevej 3, 4700 næstved

www.hssyd.dk

Kontaktperson:

pia jensen, tlf.:

55 78 88 52

region hovedstaden

niels brock business academy,

nørre voldgade 34,

1358 København K

www.brock.dk

Kontaktpersoner: lillian

johansen tlf.: 33 41 93 05 og

nergis demikaya, tlf.: 33 41 94 59

CpH West, vejlebrovej 65,

2635 ishøj

www.cphwest.dk

Kontaktperson: Ulla dyremose,

tlf.: 33 88 08 81, udy@cphwest.dk

erhvervsakademierne samordner

tilmeldingerne, så du får tilbudt et

forløb på det nærmeste erhvervsakademi,

hvis dit hold ikke bliver

oprettet.


senD løsningen til

HK/privatbladet

Weidekampsgade 8, 0900 København C

Mærk kuverten ”krydsord”, eller send en mail til

krydsord-privat@hk.dk Mailen skal være forsynet

med løsningen samt navn og adresse løsningen skal

senest være os ,i hænde 2 februar 2009.

en ny ordning giver mange

overenskomstdækkede

medlemmer ret til selvvalgt

efteruddannelse.

hvor kommer pengene fra?

(ordet er todelt på grund af

dets længde)






















hvilken instruktør

står bag trilogien

”bænken”, ”Drabet”

og ”arven”?





























Udfyld de tomme felter, således at alle tallene 1-9 forekommer i hver række og

kollonne. desuden skal hvert af de ni kvadrater også indeholde tallene 1-9.

Sværhedsgrad: middel

Sværhedsgrad: middel

vinDere af kryDs nuMMer 10 2008

1. præmie 250 kroner grethe bus, langdalsvænget 7, 8600 silkeborg

2. præmie 200 kroner jens erik eriksen, banegårdspladsen 4a, 7400 herning

3. præmie 150 kroner jonna jensen, nordentoftsvej 5, 6800 varde

koDeorDet var: verDensklasse

hvad hedder den

sjette planet fra

solen?

planeten er især

kendt for sine

smukke ringe.









Løsningen skrives i de farvede felter

løsning af kryDs nuMMer 01, 2009

Kodeordet

Navn

Medlemsnummer

Adresse

Postnr. & by


Denne lov, vedtaget i

1938, yder

grundlæggende

beskyttelse for

hvilken gruppe af

arbejdsstyrken?



HK privatbladet januar 2009 5

© kornbech.dk

krydsord & sudoku


sladder AF Kirsten marie juel jensen / ILLUSTRATIONER tHomas neumann

6 HK privatbladet januar 2009

Gode

råd til

at takle

sladder


der bliver sladret på din arbejdsplads. det

er du nødt til at forholde dig til. Her får du

derfor gode råd til, hvordan du kan takle det

Psss, pss, pss. Har du hørt?... Og så

sagde hun også?... Så du, at han kom

for sent… psss, pss, pss. Sladderen slanger

sig rundt på alle arbejdspladser fra øre

til øre. En undersøgelse, Capacent Epinion

har lavet for HK’s Nyhedsmagasin på nettet,

viser, at 95 procent af HK’s medlemmer

oplever sladder på deres arbejdsplads.

Så du er nødt til at forholde dig til den. Det

siger en række eksperter, der har forsket i

sladder.

Derfor er du for eksempel på dag ét på

et nyt job nødt til at lytte til sladderen og

være uafhængig på samme tid, forklarer

antropolog Perle Møhl.

- Når man kommer på en ny arbejdsplads,

er det vigtigt at vide, hvad de andre

er optaget af, siger hun.

Hun mener, at selv om det kan virke nobelt,

at man ikke vil sladre om andre, så er

det ikke nødvendigvis en god idé.

- Man danner sig altid indtryk ved det,

man hører. Så man sætter sig på en måde

uden for og oven for, hvis man ikke deltager

i sladderen. Man kan virke som om,

man er en smule bedre end andre. Det kan

i sig selv give sladder, siger hun.

at sige fra Kræver mod

Virksomhedskonsulent Hanne Gullestrup

er enig. Og hun forklarer, at hvis man virkelig

vil sige fra, så kræver det både finfølelse

og mod.

- Det kræver, at man er mere afhængig

af det, man selv mener, end af det, andre

mener. Så kan man måske sige fra og sige:

”Jeg kender hende ikke endnu, så det ved

jeg ikke noget om” eller noget i den stil, siger

hun.

Ifølge de to skal du alligevel melde ud,

hvis du virkelig ikke bryder dig om sladder,

og det gør dig ked af det. Du kan ikke forvente,

at dine kollegaer skal holde helt op

med at sladre, men du kan bede dem om at

tage hensyn til dig.

- Hvis man virkelig har det dårligt med,

at der bliver sladret, kan man tage det op

med sine kollegaer og sige, hvad det gør

ved en, uden at forsøge at ændre på de andre,

siger Hanne Gullestrup.

Samtidig skal de, der godt kan lide at

sladre, huske at tage hensyn til kollegaerne.

Det påpeger arbejdsmiljøkonsulent i

HK, Svend-Erik Hermansen.

- Man skal gøre op med sig selv, hvad

man vil fortælle videre. Og man skal være

opmærksom på, hvis nogle har det dårligt

med sladder. For alle har forskellige grænser,

og det skal man respektere, siger han.

sladder Kan føre til mobning

Hvis man oplever, at sladderen udvikler sig

negativt, eller det fører til mobning af nogen,

mener Svend-Erik Hermansen i øvrigt,

man skal gå til sin tillidsrepræsentant

eller sin leder med problemerne, så der kan

blive taget hånd om det.

Og det er faktisk hver tredje af HK’s

medlemmer, der har oplevet, at en kollega

er blevet holdt uden for på grund af sladder.

Og en fjerdedel har oplevet, at sladder

på arbejdspladsen har ført til direkte mobning

og forfølgelse af en kollega. Det viser

den undersøgelse, Capacent Epinion har

lavet for HK’s Nyhedsmagasin.

Perle Møhl mener, sladder dækker over

andre problemer, når den bliver ondsindet.

- Hvis der er en dårlig stemning, har det

med noget andet at gøre. Man må finde

ud af, hvad det er, der har skabt konflikter

og ondsindet sladder og tage fat på dette.

Sladderen er et symptom, siger hun.

sladder Kan også være Positivt

Perle Møhl mener ellers, man skal passe på

med at dæmonisere sladder. For i mange

tilfælde har det mange gode effekter.

- Man skal se det som en kommunikationsform.

Det handler om at vise interesse

for hinanden. Vi går rundt som tomme

robotter blandt hinanden, hvis vi ikke sladrer,

siger hun.

Det er både Hanne Gullestrup og Svend-

Erik Hermansen helt enige i. Ingen af dem

vil sætte djævlehorn i panden af sladderen.

- Sladder kan være der, hvor man heler

hinanden. Hvor man kan finde sin egen

kerne og få lidt luft. Sladder kan være en

måde at få noget ud, man ikke lige får sagt

til chefen, siger Hanne Gullestrup.

Netop derfor er de alle enige om, at det

bedste råd at give er, at du må have antennerne

ude og forholde dig til, hvordan

sladderbølgerne bevæger sig på din arbejdsplads.


goDe råD til at

takle slaDDer

soM MeDarbejDer

1. du skal gøre op med dig selv,

hvad du vil fortælle videre.

2. du skal respektere, at folk har forskellige

grænser for sladder.

3. Hvis du har det dårligt med, at der

sladres på din arbejdsplads, skal

du stille og roligt tage det op med

dine kolleger.

4. Hvis du hører meget negativ sladder,

der virker som mobning, bør

du tage det op med din tillidsrepræsentant.

5. du bør gå til lederen, hvis der

sladres så meget, at det skaber

dårlig stemning.

6. når du kommer på en ny arbejdsplads,

skal du lytte til sladderen,

men danne dig dit eget indtryk.

7. du skal huske, at man på en måde

sætter sige uden for, hvis man

ikke deltager i sladderen.

Kilder: arbejdsmiljøkonsulent

i hK svend-erik hermansen,

virksomhedskonsulent

hanne gullestrup og

antropolog Perle møhl


HK privatbladet januar 2009 7


top

over, hvad der især

bliver sladret om

på arbejdspladsen

1. Kolleger, der ikke laver nok

2. lederen

3. Kolleger, der ikke er dygtige nok

4. Kolleger, der ikke kommer til tiden

5. Kendte og deres privatliv

top

over, hvornår der

især opstår sladder

på arbejdspladsen

1. når der er utilfredshed med en kollega

2. når der sker forandringer

og omstruktureringer

3. når der er utilfredshed med lederen

4. når der er travlt

5. når man sidder og hygger i en pause

Kilde: sladder på arbejdspladsen,

en undersøgelse, som Capacent

epinion har lavet for hK’s

nyhedsmagasin på nettet.

8 HK privatbladet januar 2009

eksperter:

mænd

sladrer lige så meget som

kvinder

hK’s mandlige medlemmer sladrer meget mindre

end deres kvindelige kollegaer. I hvert fald ifølge

dem selv. men eksperter mener, mændene sladrer

lige så meget. de er bare ikke selv bevidste om det

Der løber meget mindre sladder hen over tungen på HK’s

mandlige medlemmer end på de kvindelige. Det svarer de

i hvert fald i en undersøgelse, som Capacent Epinion har lavet for

HK’s Nyhedsmagasin på nettet.

Men det er kun fordi, mænd ikke er bevidste om, at de sladrer.

Det mener eksperter i sladder, der hævder, at mænd sladrer lige så

meget som kvinder.

Spørger man virksomhedskonsulent Hanne Gullestrup, er det

derfor ikke et spejlbillede af virkeligheden, når kun 24 procent

af HK’s mandlige medlemmer svarer, at de ofte eller indimellem

sladrer på arbejdspladsen, mens det er hele 35 procent af kvinderne,

der siger, de gør det. Og at hele 17 procent af mændene siger, at

de aldrig sladrer, mens det kun er 9 procent af kvinderne, der benægter,

at de sladrer.

- Jeg tror mest af alt, det handler om, at ordet sladder umiddelbart

knytter sig til kvindekønnet, og at mænd, der svarer på

spørgsmålet, ikke ser sig selv som kvindagtige og derfor ikke tænker

nærmere over begrebet, og hvad det dybest set indebærer, siger

Hanne Gullestrup.

mænd Har ”fortrolige samtaler”

Hanne Gullestrup mener derfor ikke, at mænd er bevidste om, at

de selv sladrer.

- Når mænd sladrer, kalder de det noget mere nobelt: En fortrolig

samtale, et par kollegiale råd om, hvordan man takler denne eller

hin person, ja sågar ”research” har jeg hørt mænd omtale sladder

som, når de går direkte efter den gode historie, siger hun.


Antropolog Perle Møhl mener også, det er et spørgsmål om, at

mænd og kvinder har forskellige opfattelser af, hvad sladder er.

- Når mændene siger, de ikke sladrer, betyder det sandsynligvis,

at de ikke mener, de udveksler ligegyldigheder, og især at de ikke

snakker overdrevent, siger hun.

for Hyggens eller Karrierens sKyld

Kønsforsker Karen Sjørup fra Roskilde Universitetscenter mener

også, kvinder og mænd er lige gode om sladderen. Til gengæld mener

hun, det er meget forskelligt, hvad de to køn får ud af det.

- Kvinder har ikke været gode til at bruge sladder til at skabe netværk

og karriere. De sladrer mere for hyggens skyld. Det er noget

selskabeligt for dem, og de bruger det ikke til noget. Ligesom de

også læser ugeblade og smalltalker. Mændene er mere konkrete i at

bruge deres sladder. De gider ikke fnidder, bare fordi det er fnidder.

De skaber i stedet netværk og karriere med deres sladder, siger hun.

Ifølge Karen Sjørup skyldes den store forskel i måden at bruge

sladderen på kønnenes forskellige roller på arbejdsmarkedet.

- At mænd og kvinder bruger sladder forskelligt er også præget af

deres forskellige positioner i samfundet. Man taler jo om ”dem” og

”os” på arbejdspladserne. Os på gulvet og dem oppe i ledelsen. ”Os

på gulvet” holder sig selv oppe ved at tale om ”dem”. Og kvinder er

jo oftest en del af ”os på gulvet”, siger hun. •

se tema om sladder på arbejdspladsen på nettet:

http://www.hk.dk/www/job_og_loen/temaer/sladder_paa_

arbejdspladsen

profilen på den største sladrehank

(eller den type, der selv indrømmer at

sladre mest):

• Kvinde

• Mellem 18 og 34 år

• bor i region syddanmark

• arbejder inden for HK Handel – det vil

sige i butik, på lager eller en anden

handelsvirksomhed

• stemmer på dansk folkeparti

profilen på den mindste sladrehank

(eller den type, der påstår aldrig at sladre):

• Mand

• over 56 år

• bor i region nordjylland

• arbejder inden for HK stat

• stemmer på socialdemokraterne

baseret på de af HK’s medlemmer, der henholdsvis

har svaret ”ja, ofte/ja, indimellem”

og ”nej, aldrig” på spørgsmålet: ”sladrer

du selv på din arbejdsplads?” i Capacent

epinions undersøgelse af sladder for HK’s

nyhedsmagasin på nettet.


hvad er konflikthåndtering og mediation?

Det er kurser, som er oplagte at deltage på, hvis du er valgt af dine

kolleger til tillidsrepræsentant eller sikkerhedsrepræsentant.

Kurserne sætter fokus på de opgaver, du kan komme ud for som

kollegernes repræsentant.

tid og sted

Konflikthåndtering afholdes 3.-6. maj 2009, Christiansminde,

kursusnr. 06-09-0

Konflikthåndtering afholdes 29. nov.-2. dec. 2009, Christiansminde,

kursusnr. 06-09-03

Mediation afholdes 1.-3. april 2009, Klinten,

kursusnr. 14-09-0

Mediation afholdes 7.-9. september 2009, Christiansminde,

kursusnr. 14-09-03

Mediation afholdes 25. nov.-27. nov. 2009, Christiansminde,

kursusnr. 14-09-04

mere om KonfliKtHåndtering

Der sættes fokus på adfærd, konflikter og håndteringsredskaber

der arbejdes med:

• At håndtere konflikter, som du selv er en del af, på en konstruktiv

måde

• At bruge viden om personlig konflikthåndteringsstil til at undgå

unødvendige konflikter

• At tydeligt formulere egne adfærdsmæssige træk i forhold til

konflikthåndtering

• At analysere kollegers og samarbejdspartneres personlige

adfærds- og konflikthåndteringsstil

• At forstå de psykologiske mekanismer, der er årsag til konflikter

mere om mediation

Hvad ligger der i begrebet mediation? Hvordan kan det anvendes

på vores arbejdsplads? Kan konflikter løses ved at fokusere på

både det konkrete, der skete og følelserne? Altså parternes ”kravinteresser-behov”.

Det er disse spørgsmål, der tages udgangspunkt i på kurset.

der arbejdes med

• Hvad er mediation?

• Baggrund og formål

• Anvendelsesmuligheder

• Praktisk gennemgang, af de fem faser

Desuden arbejdes med at opnå kendskab til spørgeteknik og aktiv

lytning.

Kontakt

Er du interesseret i at høre nærmere, kan du kontakte HK’s Kursusafdeling

på 3330 4200, eller maile til undervisningskonsulent Finn

Orup på 44fon@hk.dk.


sommerhus på samsø

Vil du leje sommerhus på Samsø, er

det nu, du skal bestemme dig. Vi trækker

lod blandt de indsendte ferieønsker i uge

8. Emballage- og bogbinderbranchens

medlemmer i HK/Privat og 3F Industri har

førsteret.

Feriebyen har 24 velindrettede huse, der

ligger på en dejlig grund lige ned til stranden.

Der er dynetæpper og hovedpuder i

alle husene, men du skal selv medbringe

sengetøj. I køkkenet er der alt til seks

personer.

Desuden kan feriebyen byde på elopvarmning

og toilet og bad med varmt vand,

og de 15 huse har også gulvvarme.

Alle huse er udstyret med gode møbler

samt farve-tv og radio med cd-afspiller. De

to nye huse har ligeledes brændeovn.

Du kan læse mere om husene på

www.grafiskeferiehuse.dk.

Når lodtrækningen er overstået, og der

stadig er ledige huse, tilbydes disse til

øvrige medlemmer inden for de nævnte

områder.

Udlejningen starter i påsken 2009 og

fortsætter frem til uge 42.

For at deltage i lodtrækningen skal du

udfylde og indsende kuponen her på siden.

Lejeperioden løber fra lørdag til lørdag.

Du flytter ind efter klokken 14.00, og du skal

være ude af huset næstfølgende lørdag

klokken 11.00. Tidspunkterne gælder også

ved forårets helligdage.

Efter lodtrækningen kan du fra 1. marts

ringe til 3F-Grafisk, Randers afdeling, på telefon

88 92 63 40 for oplysninger om ledige

aNsøgNiNg om leje af feriehus

Sælvig feriehuse Samsø, sæson 2009

Cpr-nummer: Navn: Adresse:

Postnr.: By: Tlf.

Sælvig feriehuse Samsø råder over 24 huse Sæt kryds i hvilken prisgruppe, du ønsker at leje:

1700 kroner □ 2.200 kroner □ 2.400 kroner □ 2.800 kroner □ Prioriter gerne med 1, 2, 3 og 4.

Husk: Alle uger går fra lørdag klokken 14 til lørdag klokken 11.

Uden for skoleferien kan husene lejes i en □ eller to uger. □ Sæt kryds.

I hvilken uge eller uger? Sæt kryds.

Er der optaget i denne/disse uger, ønsker jeg uge(r) nr.:

Husene kan lejes i perioder, der strækker sig over to uger, for eksempel helligdage. Huset ønskes lejet i en periode fra: / til /

Husene udlejes fortrinsvis i hele uger fra lørdag til lørdag.

Hvor mange skal bo i huset?

Er du pensionist/efterlønner? □ Sæt kryds.

huse. Efter den 1. april kan du forhøre dig

om ledige huse ved at ringe direkte til den

tilsynsførende på Samsø på tlf. 86 59 18 21,

dagligt kl. 16.00-17.00.

priser for leje af feriehusene

Husene er opdelt i fire grupper.

Gruppe A:

To nyopførte huse fra 2003 - 2.800 kroner

pr. uge. Indeholder tre soverum med seks

faste sovepladser.

Gruppe B:

Fire nyere huse, 100 procent nyrenoveret i

2004/05 - 2.400 kroner pr. uge. Indeholder

tre soverum med seks faste sovepladser.

Gruppe C:

Ni huse, alle 100 procent nyrenoveret i

2004 - 2.200 kroner pr. uge.

Indeholder to soverum med fire faste

sovepladser + to i stuen.

Gruppe D:

Ni ældre huse, blandt andet med ny dejlig

terrasse, nyrenoveret i 2008 - 1.700 kroner

pr. uge.

Indeholder to soverum med fire faste

sovepladser + to i stuen.

Ud over de nævnte priser opkræves i

gruppe A, B og C for elforbrug

I forårets helligdage kan husene lejes for

enkelte dage for henholdsvis 450, 400, 350

og 250 kroner pr. overnatning + elforbrug.

De to nyopførte huse kan ligeledes lejes

i vinterhalvåret for 2.000 kroner pr. uge

+ el. Ved leje i enkeltdage er prisen 400

kroner pr. overnatning.

Kuponen sendes senest fredag 13. februar 2009 til HK/Midt, Øster Havnevej 23, 5700 Svendborg, mrk. ”Ferie på Samsø”.

feriehuse udlejning

Pensionister og efterlønnere i emballage-

og bogbinderbranchen kan leje

husene til halv pris - undtagen i juni, juli og

august. Andre grupper betaler normal leje.

Lejen for husene betales på tilsendt

girokort i to rater. Første rate a 1.000

kroner senest fire uger efter modtagelse

af girokortet og restbeløbet senest seks

uger før lejemålets start. Lejer er forpligtet

til at betale leje ved aflysning af lejemål,

medmindre det lykkes for feriebyen at

udleje huset til anden side.

caMpingplaDsen

På Sælvig Feriehuse Samsøs område er

der en fin og velindrettet campingplads,

hvor medlemmerne kan leje pladser. Der

er toilet, bad, eltilslutning samt sports- og

legeplads. Desuden er der lejrkøkken med

to dobbelte kogeplader. Det koster 100

kroner pr. døgn for campingvogn eller telt

med alle personer - el er inkluderet i prisen.

Ønsker du at benytte pladsen, ringes

direkte til den tilsynsførende på Samsø på

telefon 86 59 18 21, dagligt kl. 16.00-17.00.

Feriebyens adresse er:

Havvejen 51, 8305 Samsø.

15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42

HK privatbladet januar 2009 31


xxxxx servicestationen

Danskere knokler Mere enD anDre

Mens lønmodtagerne i mange andre lande holder

mere og mere fri, bruger danskerne mere og mere

tid på arbejdet. Siden 1995 er danskernes arbejdstid

øget med 6,7 procent, hvilket er en unik og ganske

enestående vækst i arbejdstiden internationalt set.

Væksten i danskernes arbejdstid er så voldsom, at

intet andet folkefærd i den 30 lande store økonomiske

samarbejdsorganisation OECD bare tilnærmelsesvis

når os til de trætte og svedige knæhaser. Tættest på

er mexicanerne, østrigerne og hollænderne, hvis

arbejdstid trods alt er gået en anelse op siden 1995.

Det kan hverken USA, England, Frankrig, Tyskland,

Spanien, Portugal, Norge eller Sverige prale af.

Tallene fremgår af ”Zoom på arbejdsmarkedet”, en

ny og endnu ikke offentliggjort rapport fra LO, hvor

data fra OECD danner baggrund for en international

sammenligning af arbejdstiden.

3 HK privatbladet januar 2009

Vi har ingen ambitioner om, at småinfluenza og

kortere sygefraværsperioder kan nedbringes. Vi er

godt klar over, at det, der er til at påvirke, er det

langvarige sygefravær.

kontorChef i arbejdsdirektoratet thomas mølsted jørgensen om

regeringens plan om at nedsætte sygefraværet med 20 proCent

kunsten at

skifte toner

at skifte toner i faxen eller på

printeren er noget af det mest

bøvlede, man kan kan komme ud

for. i hvert fald hvis du spørger

administrative medarbejdere.

længere nede på hadeting kommer

pc’en, der går i sort, og at

skulle sende store forsendelser.


møde med mening

Sidder du tit til et møde og tænker: ”Hvad skal

jeg lave til aftensmad?” Eller: ”Hvornår kan jeg komme

tilbage til mit rigtige arbejde?”

Så kan du og kollegerne prøve at følge rådene om gode

møder fra proceskonsulent Nanna Munk. De lyder:

• Mødet er godt planlagt

• Der er en facilitator med klart mandat

• Mødet starter og slutter til tiden

• Mødets formål gøres klart fra start

• Deltagerne får rum til at reflektere

• Deltagerne involveres i mødets resultat

• Mødet er varieret

• Mødet slutter med en tydelig opsamling

stræk knæ og hofte

Når du sidder ned og arbejder, er dit hofte- og knæled altid bøjet, men

bliver strakt ud i denne øvelse. Samtidig øges blodcirkulationen, og

det giver mere ilt til hjernen.

1. Støt med den ene hånd

på en stoleryg eller et

skrivebord. Ret dig op,

løft brystbenet.

2 + 3. Før det yderste

ben strakt frem og

tilbage 5-10 gange.

Vend dig om, og gentag

øvelsen med dette ben,

ligeledes 5-10 gange.

danskerne elsker

hjemmearbejdspladsen

Hjemmearbejdspladsen er populær hos danskerne. Den er et

fredfyldt alternativ til kontoret, der til tider kan minde om en banegård.

Og så er det rart, når datteren skal til fodlægen,

eller kabelinstallatøren anmelder sit besøg mellem

7 og 16. Ugebrevet A4 skriver, at otte ud af ti

ikke ville undvære muligheden for at arbejde

hjemme i ny og næ.

Og vi er rent faktisk rigtig gode til at

få det maksimale ud af hjemmearbejdsmuligheden,

nemlig øget effektivitet.

Hele 45 procent mener, at de er mere

effektive, når de arbejder hjemme.

Arbejdsmiljøkonsulent i HK/Privat

Svend-Erik Hermansen pointerer, at man

bestemt bør udnytte muligheden, men at

det heller ikke må blive for meget.

- Man skal styre sig og sørge for at slukke

for skidtet derhjemme i tide, så arbejdet ikke

tager overhånd.

Desuden opfordrer han til at være opmærksom på ikke

at have alt for mange hjemmearbejdsdage, så man ikke ryger ud

af den daglige gang på arbejdspladsen.

foto: lIsbeth hjort

HK privatbladet januar 2009 33

xxxxx

arKIVfoto


xxxxx servicestationen

mænd må også vise Ben

Det er helt legalt at gå i shorts på kontoret, også når man er

mand. Det er nu slået fast, efter at HK/Kommunal vandt en sag i

Ligestillingsnævnet. Sagen drejede sig om et mandligt medlem,

som en varm sommerdag var hoppet i et par shorts. Det var hans

chef ikke tilfreds med, og efter tre dage med shorts fik medlemmet

en skriftlig påtale. Chefen mente, at shorts henledte tankerne på

ferie frem for seriøst arbejde.

Det mente HK/Kommunal ikke kunne være rigtigt, da det på

75 %

af hK/Privats

medlemmer har følt

sig stressede inden

for det seneste år

34 HK privatbladet januar 2009

arbejdspladsen i øvrigt var tilladt for kvinder at bære nederdel. Når

der er lagt op til, at kvinderne må vise ben, burde det også være

tilladt for mændene.

Den holdning bakkede Ligestillingsnævnet op om, og dommer-

ne slog derfor fast, at sådanne restriktioner er en klar overtrædelse

af ligebehandlingslovens paragraf 4.

Derfor kan danske mænd nu se frem til sommer og shorts

- også fra ni til fire i hverdagene.

uligeløn virker goDt

- på yngre MænD

Store lønforskelle giver mere tilfredse

medarbejdere, viser et nyt forskningsprojekt fra

Handelshøjskolen i Århus og Anvendt Kommunal-

forskning, ifølge idag.dk.

En stor lønspredning virker særligt positivt på

yngre mænd i den private sektor. Måske fordi de

er mere konkurrencemindede, og lønforskel-

len sender et signal om, at det er muligt

selv at nå højt op på lønskalaen i

fremtiden.

foto scanpIx


styrk musklerne og

nedlæg smerterne

Hele 90 procent af HK/Privats medlemmer har stillesiddende

arbejde ved computere. Over halvdelen af dem oplever smer-

ter og gener ved arbejdet.

Men det er der råd for. Forsker ved Det Nationale Forsk-

ningscenter for Arbejdsmiljø Lars L. Andersen har undersøgt

styrketræningens effekt på problemer med nakke- og

skuldersmerter.

I undersøgelsen, som var en del af en ph.d.-afhandling,

fandt han frem til, at specifik træning tre gange ugentligt over

ti uger havde en god effekt på smerter.

Faktisk blev de mere end halveret hos testpersonerne.

Almindelig konditionstræning som for eksempel cykling havde

ikke nær så god effekt.

Vil du med

ud at tisse?

sludder er godt

Et stop ved kaffemaskinen, en sniksnak med en

kollega. Endnu en overspringshandling, der forstyrrer

arbejdet. Næ, en vigtig del af arbejdslivet, mener

ekspert i smalltalk Birgitte Sally, der også er uddannet

cand.mag. i kommunikation.

Ifølge hende bruger vi smalltalk til at afkode vores

medmennesker. Og det er vigtigt, når vi skal finde ud

af, hvem vi kan lide og har lyst til at arbejde sammen

med.

- Når vi gør forretninger med hinanden

eller samarbejder med nogen, foretrækker

vi at gøre det med dem, vi kan kommunikere

med. Det er ret banalt - man vælger

dem, man bedst kan lide. Derfor har

vi brug for at etablere en god kontakt,

siger hun.

Næste gang du henter kaffe, så

husk, at det er helt legalt at tage en lille

sludrepause.

synes du, at kontoret trænger til lidt forandring, så gå ind på www.barkontor.dk

her kan du, ved hjælp af indretningsværktøjet, lave en virtuel version af dit kontor. flyt rundt på reoler,

borde og planter, og bliv inspireret til ny arbejdsmiljørigtig indretning af dit arbejdsrum.

HK privatbladet januar 2009 35

xxxxx


kvinder i ledelse AF Kirsten marie juel jensen /FOTOS KAARE VIEMOSE, ANNETTE SØNDERBy MADSEN OG REIMAR JUUL

Kvinder i ledelse

Jildis Dudus Sarah Adeltoft Mette Husum Bering Lene Meldhede

fra stille mus til siKKer Chef

32-årige jildis dudus bobler næsten over af passion for sit lederjob i lægemiddelstyrelsen, der har

sparket liv i helt nye sider af hende selv. et lederkursus og råd fra erfarne kollegaer har hjulpet hende

på vejen, men ellers kan hun mest takke sig selv for sine resultater

Hånden røg op for munden, men der undslap et stort fnis.

Og sommerfuglene i maven fløj ind i hinanden, mens hun

prøvede at samle sig om at kigge på medarbejderne foran hende.

Hun skulle give dem en række seriøse informationer, men det var

bare så komisk. At hun pludselig stod der som leder.

Sådan husker 32-årige Jildis Dudus det første møde, hun skulle

lede efter at være blevet regnskabschef i Lægemiddelstyrelsen for

fire år siden.

- Jeg var simpelthen så nervøs over den nye situation, jeg befandt

mig i. I otte år havde jeg været kasserer i bogholderiet og hav-

så få kvinDelige leDere finDes Der

Kun 4 % af toplederne i det private erhvervsliv er kvinder. i

kommunerne er 22 % af topcheferne kvinder, og i staten er

tallet 20 %. inden for både stat og kommune har kvinder dog

i gennemsnit halvdelen af lederstillingerne på mellemlederniveau.

Kvinder udgør 22 % af bestyrelsesmedlemmerne i

danske bestyrelser.

Kilde: ligestillingsministeriet

36 HK privatbladet januar 2009

Hvordan springer man ud i at blive

leder som kvinde? er coaches, netværk,

mentorer og kurser en god idé? dette

sætter HK-bladet spot på gennem

portrætter af fire kvinder, der fortæller om

hver deres vej til en lederstilling, og om

de oplevelser, de gerne vil give videre til

andre kvinder, der også har en lille leder,

der står og råber nede i maven.

de været meget stille og tilbageholdende, og pludselig kunne jeg

ikke længere gemme mig, fortæller hun.

Det var en kollegas bemærkning om, at ”Du har så meget mere

i dig end det her”, der fik hende til at søge udfordringen som leder.

For da hun tog HG, blev udlært inden for kontor og ansat som kasserer

først i Sundhedsministeriet og så i Lægemiddelstyrelsen, var

der slet ingen chef gemt i maven på hende. Hun overvejede det ikke

som en mulighed, for hun var tilfreds med sit kassererjob.

- Men da min kollega prikkede til mig på den måde, begyndte

jeg at tænke over, at jeg ville prøve noget nyt. Og som sendt fra

himlen meddelte regnskabschefen pludselig, at hun skulle på barsel.

Så gik jeg straks til økonomichefen og sagde, jeg var interesseret

i at prøve den stilling af, fortæller Jildis Dudus.

Så blev hun konstitueret som regnskabschef i halvandet år, og

herefter blev hun fastansat. Den første tid var meget hektisk, fordi der

skulle gennemføres nye arbejdsgange og IT-systemer på én gang.

- Jeg ville klare alle opgaverne på én gang og knoklede løs uden

at spørge nogen om hjælp. En chef skal vide det hele, mente jeg,

fortæller Jildis Dudus.

det gav mig et KicK

Så Jildis Dudus’ dage var tætpakkede det første år som regnskabschef.

Hendes mand, der helt fra begyndelsen støttede hendes ønske

om at blive leder, afleverede børnene, så hun kunne møde klokken

syv. Så var der tryk på til klokken fire, hvor hun gik for at hente


ørnene – to piger, der nu er 9 og 12 år. Når aftensmaden var overstået,

og hun havde sat en vask over, gav hun sig i kast med arbejdet

igen og blev ofte ved til langt ud på natten.

- Jeg gik så meget op i det, at jeg næsten ikke kunne rumme det og

var lige ved at smide håndklædet i ringen. Men efter trekvart år skete

der noget. Pludselig blev jeg meget mere selvsikker og udadvendt og

turde virkelig sige min mening. For jeg havde jo bevist, at jeg kunne

klare jobbet. Derfor fik jeg også utrolig meget positiv feedback

fra mine kollegaer og chefer, og det gav mig et enormt kick. På den

måde fik jeg også et andet overskud og lærte at prioritere opgaverne,

så jeg ikke længere arbejder så meget, fortæller hun.

Når hun taler om den personlige udvikling, hun har været igennem,

kan hun næsten ikke sidde stille på stolen, og armene laver

nærmest en lille dans af sig selv, mens smilet slet ikke vil holde op.

- Det har været en helt utrolig positiv oplevelse for mig at finde ud

af, at jeg har mange flere kvalifikationer, end jeg selv har været bevidst

om. Folk der møder mig nu, tror slet ikke på, at jeg på et tidspunkt

har været en stille mus, men det var jeg altså, griner hun.

sugede til sig På lederKursus

Jildis Dudus har hverken haft coaches, mentorer eller særlige netværk

på sin vej mod et lederjob. Hun kan mest takke sig selv for sin

succes – og støtten fra kollegaerne og manden. Men hun vil gerne

råde andre kvinder til at være lidt mindre stolte.

- Jeg er meget ærekær og vil helst ikke bede om hjælp. Men jeg

har lært at finde inspiration hos andre og tænke: ”Hvem har erfaringer,

som jeg kan bruge i denne situation”, og så går jeg over til

ham eller hende og får en snak, siger hun.

Da hun blev fastansat som regnskabschef, kom hun på et lederkursus

– ”Fra faglig specialist til personlig leder” ved Center for

Ledelse.

- Jeg sugede det til mig og var vildt begejstret, fortæller hun.

får resPeKt ved at vise, Hvad man Kan

At der er forskel på mandlige og kvindelige ledere, er Jildis Dudus

ikke i tvivl om. At kvinder måske af natur er lidt mere omsorgsfulde,

og mænd måske nemmere får automatisk respekt.

- Men når man har vist, hvad man kan, får man respekten. Jeg

er selv den menneskelige, involverende cheftype, der lægger meget

vægt på åbenhed, og at alle har det godt, siger Jildis Dudus.

Hun har også udviklet sin egen filosofi om det at være leder.

- Når man bliver chef, går man fra at være superstjernespiller til

at være en dygtig træner. Man er ikke længere specialist, men skal i

stedet have et overordnet overblik. Og så skal man lære medarbejderne

at spille sammen, så man kan vinde som et team, siger hun.

Hvor Jildis Dudus er om ti år, har hun ikke fantasi til at forestille

sig. Selv om hun ellers har en meget livlig fantasi. Alt fra at opfinde

en smart dims til at lægge stemme til en tegnefilm rumsterer

i hendes idé-univers. Men lige nu er hun glad for det, hun er, og

hvor hun er. •

HK privatbladet januar 2009 37


kvinder i ledelse

38 HK privatbladet januar 2009

sarah Kan lide

at gå foran

24-årige sarah adeltoft er ikke bange for at indrømme,

at hun godt kan lide at bestemme. det

lagde Irma hurtigt mærke til og har med lederkurser

og coaching hjulpet hende på vej, så hun til

foråret udnævnes til butikschef

”Åh, bare det var mig, der bestemte”. Det var denne tankegang,

der fik 24-årige Sarah Adeltoft til at søge udfordringen og

blive butikschef i Irma.

- Det skal ikke lyde forkert, men jeg har bare altid godt kunnet

lide at bestemme, lide at få indflydelse og gå foran. Jeg har mange

idéer, jeg gerne vil ud med, og det kan man bedst gøre, hvis man

har hele det overordnede ansvar, fortæller hun.

Hun tøver næsten ikke i en eneste sætning. Svarene kommer meget

direkte og præcist. For hun har gjort sig mange tanker om det at

være leder. Ledergenet har altid luret inde i hende. Selv om hun ikke

helt vidste, hvad hun ville, da hun tog en gymnasial uddannelse og

derefter prøvede et halvt år på sygeplejestudiet. Hele tiden havde hun

dog fritidsjob i Irma, så da hun droppede studiet, fik hun fuldtidsjob

her, og det åbnede hurtigt op for nye muligheder.

- Ledelsen kunne se noget initiativ i mig. Derfor blev jeg ret hurtigt

spurgt, om jeg ville være junioraspirant. Det er det første skridt

på vej til lederstillinger. Så blev jeg sendt på små kurser for at lære

om regnskab, lønsystemer og ledelse. Og så havde jeg løbende

samtaler med personaleafdelingen, butikschefen og distriktschefen,

hvor de coachede mig, og vi talte om, hvordan det gik, hvordan

jeg kunne udvikle mig og satte nogle mål for, hvad jeg skulle

arbejde med, fortæller Sarah Adeltoft.

mette fiK

støtte af sin

Chef til at

Blive Chef

37-årige mette husum bering

elsker at arbejde med mennesker,

og det er derfor, hun får et kick af

at være leder i Grundfos. hun har

selv haft stor gavn af sin egen

leder, der opmuntrede hendes

chefdrømme


Magtens tinder eller knitrende millioner

har aldrig været en del af 37-årige Mette

Husum Berings drømme. Det er lysten

til at ville arbejde med mennesker og være

med til at præge og udvikle dem, der har givet

hende gnisten til at blive leder.

- Det er meget givende at få mennesker

til at bevæge sig fra A til B, og det er det, der

altid har tændt mig, fortæller hun.

Hun blev uddannet cand.ling.merc. i engelsk,

og i 2000 endte hun i en sekretærstilling

på The Poul Due Jensen Academy i

Grundfos. På det tidspunkt var det et helt

nyt projekt, og Mette Husum Bering gik

hurtigt fra at være sekretær til at være kursuskoordinator

og var med til at opbygge

den administrative del af akademiet og koordinere

uddannelsesforløb for Grundfos’

medarbejdere.

lene er vild med ”yes-følelsen”

49-årige lene meldhede sprutter af energi og engagement i jobbet som

kontorchef i Koncernservice i Københavns Kommune. det er især i to forskellige

kvindenetværk, hun henter inspiration til lederrollen

For fire år siden kunne hun dog mærke

en lidt utålmodig stemme inde i sig selv,

så hun meddelte sin chef, at hun havde lederambitioner,

som hun ikke troede, hun

kunne udleve på akademiet.

- I stedet for at blive sur over at jeg måske

var på vej væk, sagde min chef, at det da sagtens

kunne lade sig gøre, hvis jeg havde lyst.

Så jeg blev opmuntret til at tage en lederuddannelse

på Århus Købmandsskole. Men allerede

midt i første modul fik jeg en opringning.

The Poul Due Jensen Academy havde

brug for en ny afdelingsleder inden for

to dage, og så blev jeg bare kastet ud i det.

Det var en stor udfordring, men også meget

sjovt, fortæller Mette Husum Bering.

CV’et fylder fire tætskrevne sider. Lene Meldhede har masser

af både uddannelse og erfaring i rygsækken til den stilling som

kontorchef i Koncernservice i Københavns Kommune, som hun

nu har haft i godt tre måneder.

- Jeg har ikke planlagt, at jeg ville være leder. Men jeg har altid

higet efter at skabe noget, organisere og se resultatet af mit arbejde

og det at gøre en forskel. Det giver mig sådan en ”yes-følelse”,

fortæller hun.

Smilet sidder i både øjne og mund, og hun gestikulerer så meget,

at man ikke har svært ved at tro på det, når hun forklarer, hvordan

hun hele sit liv har haft en vild energi. Det har gjort, at hun

sagtens har kunnet have lederjob, tage en masse uddannelser og i

øvrigt have tid til familie, sejlads, sommerhus, motorcykel og vandaerobic

på samme tid.

Selv om Lene Meldhede lader til at have styr på det hele, er hun

dog ikke selv i tvivl om, at det hele tiden er vigtigt med ny inspiration

for at være en god leder. Og den får hun især i de kvindenetværk,

hun er en del af.

- Jeg er medlem af Erhvervskvinder, og her er jeg med i et netværk,

der sætter fokus på kommunikation. Derudover er jeg med

i et coachnetværk sammen med nogle af dem, jeg har taget min

coachuddannelse med. I begge grupper mødes vi cirka en gang

om måneden. Det giver mig en masse viden, og vi får vendt en

masse ting, man ikke får vendt i hverdagen. Så man får super meget

inspiration til sit lederskab, og det vil jeg anbefale til alle, der

er ledere eller har lyst til at være det, forklarer hun.

læs Mere på

www.hk.Dk/kvinDerileDelse

Her kan du læse resten af sarah adeltoft,

lene Meldhede og Mette Husum

berings historier. om hvordan sarah

må kæmpe med både at være kvinde og

ung, hvordan lene får styrke af at meditere

om morgenen, og Mette insisterer

på at have tid til både at være chef og

alenemor til to.

HK privatbladet januar 2009 39


evkassen

eksperterne i brevkassepanelet giver overordnede svar, men sagsbehandler ikke. svarene gives udelukkende

på baggrund af de oplysninger, som redaktionen modtager, og må ikke betragtes som fyldestgørende.

Hvis du er i tvivl eller har mere på hjerte, skal du altid gå til din lokale HK-afdeling. i tilfælde af

manglende spørgsmål fra læserne udarbejdes relevante spørgsmål i samarbejde med panelet.

Har du spørgsmål til eksperterne om dit arbejdsliv, så skriv en mail til redaktionen-privat@hk.dk, eller

send et brev til: redaktionen HK/privatbladet, Weidekampsgade 8, 0900 København C, mrk. brevkassen

hvornår skal jeg

MelDe Mig leDig?

Min arbejdsplads er desværre

lige gået konkurs, så jeg skal

hente min løn hos Lønmodtagernes

Garantifond. Jeg

er sikret løn fra dem frem til

udgangen af april 2009, men

jeg er selvfølgelig i fuld gang

med at prøve at finde et nyt

og godt job. Hvornår skal jeg

melde mig ledig i a-kassen?

med venlig hilsen

den uheldige

Svar

Kære uheldige

For at få dagpenge fra a-kassen

skal man være tilmeldt jobcentret

som ledig. Det kan du gøre

via www.jobnet.dk

Det vil i dit tilfælde sige, at du

senest den 1. maj 2009 skal

tilmeldes jobcentret, da du får

erstatning fra Lønmodtagernes

Garantifond til udgangen af

april måned 2009. Du skal

herefter udfylde og sende

ledighedserklæring, lønsedler

og opsigelse til a-kassen, så du

kan få udbetalt dagpenge. Du

kan få flere detaljer på www.

hk.dk under menuen ”a-kasse”.

med venlig hilsen

stig sørensen

40 HK privatbladet januar 2009

anders i. larsen, læGe

arbejdsMediCiner

Carlo sØnderGaard

faGliG CHef

gør noget Mere for os uDen overenskoMst!

Jeg har et forslag til jer om at gøre noget mere for de medlemmer, som er ansat i virksomheder

uden overenskomst. Som bekendt har man hverken ret til den sjette ferieuge eller

arbejdsmarkedspension. Endvidere er alle de fine forhandlingsresultater også noget, der

glider forbi. Jeg kan derfor ikke helt få øje på, hvad der skal få mig til at forblive medlem af

fagforeningen, som jeg har været medlem af i godt 30 år. Jeg skal alligevel selv kæmpe for

alt, hvad jeg har kært, for at få en rimelig aftale med min arbejdsgiver.

Med håb om, at der begynder at ske noget for os i de små virksomheder

med venlig hilsen

jørgen

Svar

Kære Jørgen

Jeg kan godt forstå dine synspunkter - og jeg synes da også, at HK-medlemmer som sådan

får mange gode tilbud, som de bare skal benytte sig af i langt højere grad. Det kræver blot i

de fleste tilfælde en eller anden form for aktiv indsats.

Du skriver, at der er mange medlemmer, som ikke har en overenskomst. Det har du ret i,

men HK har jo ikke mere magt til at lave overenskomster, end vores medlemmer giver os.

Det kræver for det første, at medlemmerne bliver enige om, at det er det, de vil - og at de så

står sammen om det efterfølgende. Alene det skulle kunne give overenskomst mange steder.

De fleste går imidlertid bare og ”putter” med det - og så bliver det jo ikke til noget. Ingenting

kommer af sig selv. Snak sammen, bliv enige, og sig til jeres arbejdsgiver, at I kunne tænke

jer nogle spilleregler nedskrevet (læs overenskomst). Og hold så fast. Det skaber respekt. I

nogle tilfælde kan det være nødvendigt at konflikte sig til en overenskomst. Er I parate til det?

Jeg er helt sikker på, at hvis du og dine kolleger er enige om, at I gerne vil have lavet en

overenskomst med de goder, der nu engang følger med - for eksempel pension, som du også

selv nævner, - så vil I kunne få god hjælp i jeres lokale HK-afdeling. Men husk - det er sammenholdet,

der giver resultatet! Og det er jer, der giver HK styrken.

med venlig hilsen

Carlo søndergaard


ClaUs aGØ Hansen

UddannelsesKonsUlent

stiG sØrensen

KvalitetsCHef i a-Kassen

jeg vil bare gerne passe Mit arbejDe

Jeg arbejder et sted, hvor der er en masse

brokkeri og snak i krogene på grund af vores nye

chef. Han har introduceret nogle nye arbejdsformer,

og det er ikke alt, der er helt hensigtsmæssigt.

Men jeg er egentlig godt tilfreds. Men jeg

synes, det er svært at undgå at blive involveret i

de andres magtkamp, eller hvad man skal kalde

det. Hvordan kan jeg gribe det an?

bedste hilsener fra

helle

Svar

Kære Helle

Når der sker forandringer - som hos jer med ny

chef og nye arbejdsformer - så er der altid nogle,

der vinder noget, og nogle der taber noget. Det

kan være status, indflydelse, relationer til arbejdskolleger

eller privilegier. Og det er helt naturligt, at

ikke alle kan være lige tilfredse med ændringerne.

Men du er godt tilfreds og vil egentlig bare

gerne passe dit arbejde. Har du sagt det højt? Jeg

mener, ved dine kolleger, at du er godt tilfreds?

Det kunne være et udgangspunkt, at du melder

klart ud, så de ved, hvad du mener om tingenes

tilstand.

Det kan også være et godt ståsted, hvorfra

Gerda CHristensen

faGliG Koordinator

Kitty denCKer

arbejdspsyKoloG

du lige så klart kan melde fra, når de andres

magtkamp foregår om ørerne på dig - måske i

form af jammer og brok, og måske i form af snak

i krogene om den nye chef. Du kan vælge, at de

må have det, som de har det - men det skal ikke

ændre på, at du har det anderledes. Derfor kan du

vælge at gå, når det bliver for meget. Eller sige

fra, når du ikke orker at høre på mere.

Måske kunne du også tilføje, at efter din mening

kunne I bruge jeres krudt og jeres ressourcer

bedre på at få ændret de ting, som måske ikke er

helt hensigtsmæssige - og gøre det i en form, så

det er til at modtage for den nye chef.

Jeg ved jo ikke, om du foreløbig har valgt

rollen som usynlig - men hvis du har, så vil jeg

bare fortælle dig, at den holder ikke i længden. Og

den er anstrengende for dig i det lange løb, for du

får ikke fred alligevel. Og samtidig vil jeg tilføje,

at konflikter ofte skaber udvikling - hvilket måske

kan være godt for dig at vide i den situation, du

står i. Når bare det bliver ved med at handle om

sagen og ikke udelukkende kommer til at handle

om personer.

held og lykke med det.

med venlig hilsen

kitty denCker

Marianne steen

KarriererådGiver

MoGens nies

arbejdsMiljØCHef

IllustratIon dasrotesrabbIt

hvornår skal jeg

have Min kontrakt?

Hvor lang tid må der maksimalt

gå, før arbejdsgiveren skal

have udfærdiget en kontrakt?

Er der en tidsfrist?

med venlig hilsen

dorete

Svar

Kære Dorete

Der kan svares meget præcist

og kontant på dit spørgsmål:

Ifølge loven om ansættelsesbeviser

skal arbejdsgiveren

udfærdige et ansættelsesbevis,

hvis du har været ansat i mere

end en måned, og du arbejder

mere end otte timer om ugen.

med venlig hilsen

Carlo søndergaard

HK privatbladet januar 2009 41


jobsøgning AF nadia louise Kristensen / FOTO Polfoto OG scanPix

4 HK privatbladet januar 2009

dine fritidsinteresser

kan skaffe diG joBBet

om du dyrker håndbold, din hund eller slet ikke noget, kan

blive afgørende, når du sidder til en jobsamtale

På de fleste områder er der god fornuft i at holde

sit arbejdsliv og privatliv adskilt. Men når det

gælder jobsøgning, er det lige omvendt. I den situation

skal du gøre alt, hvad du kan, for at blande tingene

mest muligt!

For virksomheder vil have hele mennesker - mennesker,

der viser, at de interesserer sig for andre ting end

deres arbejde, og så må de gerne være i god form.

- Hvis vi sidder med tre lige gode kandidater, og kun

den ene har et aktivt fritidsliv, så kan det meget vel blive

afgørende. Hvis du dyrker sport, så har du mere energi

- blandt andet til din arbejdsplads. Det er sværere at

være i dårligt humør, hvis man er i god form, fortæller

- mange har slet ikke tænkt på, at deres

fritidsinteresser giver dem kompetencer, så jeg må tit

spørge ind til det til en jobsamtale.

peter rasmussen, underdirektør i danisCo

Bent C. Jensen, der er HR Manager hos NKT Cables.

Hos NKT står sundhed meget højt på prioriteringslisten.

Alle medarbejdere får tilbudt at få udarbejdet en

sundhedsprofil og har mulighed for at dyrke en form

for motion. For sunde medarbejdere er godt for virksomheden.

Derfor betyder fritidsinteresserne også

mere, end de gjorde for 10 år siden.

- Hele kulturen hos os er blevet sundere og grønnere.

Vi vil have hele mennesker. Vi tror på, at hvis man

har det godt som menneske, får man mere fra hånden,

siger Bent C. Jensen.

sKjulte KomPetencer

Det er ikke kun hos NKT Cables, at der bliver sat pris

på arbejdskraft, der løber, cykler eller bokser. Også hos

Danisco gør det en forskel, hvis man som jobsøger har

et aktivt fritidsliv.

- Det er klart, at hvis man er fysisk fit, så påvirker

det ens mentale overskud positivt. Folk, der plejer deres

fysiske helbred, er mindre syge, og sandsynligheden

for, at de kommer ud i en stress-situation, de ikke

kan håndtere, er mindre, siger Peter Rasmussen, der er

underdirektør hos Danisco og ansvarlig for HR i virksomheden.

Men det er ikke kun motionsvanerne, der bliver lagt

mærke til i en ansøgning eller til en jobsamtale. Fritidsinteresserne

kan også gemme på relevante kompetencer

og kvaliteter. Men mange er slet ikke klar over,

at aktiviteter uden for arbejdstiden kan køre dem i førerstilling

til et job.

- Mange har slet ikke tænkt på, at deres fritidsinteresser

giver dem kompetencer, så jeg må tit spørge ind

til det til en jobsamtale. Hvis man spiller håndbold, kan

det vise, at man er en holdspiller, og hvis man er med

til at arrangere en festival, så kan det være, at man er

en god projektleder, er kreativ og kan indgå i en sammenhæng

med andre mennesker, fortæller Peter Rasmussen.

Minna Boel, der er kundechef i Post Danmark, er

primært med til at ansætte salgspersonale, og her bliver

der også skævet til aktiviteterne uden for arbejdstiden.

Det er ikke så vigtigt, om det lige er katte eller karate,

man kaster sig over efter fyraften. Det væsentlige

er, at man rent faktisk gør noget.

- Når man er salgsassistent, så er det vigtigt, at man

er udadvendt og kan snakke om mange ting. Og det

hænger som regel sammen, at hvis man har et aktivt

fritidsliv, så er man også mere udadvendt og nysgerrig.

Hvis jeg skal vælge mellem to assistenter, der fagligt

lige dygtige, så vælger jeg den, der er aktiv i sit fritidsliv,

fortæller Minna Boel. •


Denne unge mand har formentlig en

strålende fremtid foran sig. I hvert

fald giver det bonus på arbejdsmarkedet

at have været spejder.

HK privatbladet januar 2009 43

xxxxx


xxxxx

44 HK privatbladet januar 2009

Sådan bruger du

iNteresserNe

Virksomheder er ofte mere interesserede

i, hvad du kan, og hvem du er, end i gamle

uddannelser og karakterer. Fritidsinteresserne

afspejler, hvem du er, og kan vise, at

du har opnået væsentlige menneskelige og

faglige kompetencer på lige fod med for

eksempel et kursus.

- Rekrutteringsbureauer og større virksomheder

kan være gode til selv at afkode,

hvilke kvalifikationer interesserne kan

have givet dig - men hos mindre virksomheder

er det specielt en god idé, at du selv

forklarer kvalifikationerne. Ellers kan det

betyde, at din ansøgning kommer nederst

i bunken.

Derfor skal du gøre plads til fritidsinteresserne

på cv’et. Vær specifik og informativ.

Ligesom det ikke er nok at skrive, at

man bare har været kontorassistent, så er

det heller ikke nok at skrive, at man dyrker

håndbold.

- Hvis du har svært ved at se, hvad dine

fritidsinteresser har lært dig, så tal med andre

om det. Det kunne være, at du tog for givet,

at du kan stille dig op foran en flok 14årige

knægte og motivere dem til at trylle en

fodbold i modstandernes mål. Men det er

langtfra alle, der kan motivere og lede.

- Tjek virksomhedens hjemmeside på

internettet. Her kan du læse de seneste nyheder,

og se, hvordan de selv ønsker at præsentere

deres virksomhed. Langt de fleste

arbejdspladser har en særlig side med ledige

stillinger. Her finder du ofte en beskrivelse

af virksomheden rettet mod mulige

ansøgere. Det giver et meget godt indtryk

af, hvilke kvaliteter de lægger mest vægt på

hos deres nye medarbejdere.

- Vurder relevansen af de kompetencer,

du fremhæver. Er de vigtige i forbindelse

med den stilling, du søger? Og passer de til

profilen? Det er ikke alle steder, de synes,

det er interessant, at du har fem katte eller

et biodynamisk fritidslandbrug.

Kilder: vibeke nørly, adm. direktør

hos dania vikar og rekruttering, og

hanne rude, psykolog og ekspert i

ledelse og jobsøgning.


det Siger fritidsiNteresserNe om dig!

Familien: Alle er som udgangspunkt interesseret

i familien - men hvis man skriver

familien på som eneste interesse, kan

arbejdsgiverne få den tanke, at vedkommende

ikke er så nysgerrig af natur eller så

aktiv.

Dokumentarfilm: Det er ofte mennesker,

der er optaget af det samfund, som de er

omgivet af.

Finere madlavning: De er meget passionerede

- er ofte livsnydere.

Fodboldtræner: Det er mennesker, der

kan have evner ud i at instruere andre. De

brænder ofte for sporten og kan være gode

til at motivere andre.

Frimærkesamler: De har det godt med

at være i selskab med sig selv. De er som

regel lidt indadvendte og kan sagtens

nyde at arbejde alene. De er systematiske,

præcise og tålmodige.

Frivilligt arbejde for hjælpeorganisation:

Det er mennesker, der er

optaget af værdier og af at være noget for

nogen. De vil typisk fravælge en arbejdsplads,

der ikke deler deres værdisæt.

” hvis

Husdyr: Har man en hund, viser det, at

man har et aktivt liv med mange gåture, at

man godt kan lide, at der er en at komme

hjem til. Men er man mere til rotter og slanger,

er man typisk en lidt alternativ type,

der ikke følger de gængse normer. Nogle

arbejdsgivere vil synes, det er spændende

- andre vil synes, det er mærkeligt.

Håndbold på konkurrenceplan: Typisk

folk, der gerne vil vinde over andre og over

sig selv. Det er stræbsomme mennesker,

der er vant til at fortsætte - også når det

gør ondt.

Maraton: Mennesker, som kaster sig ud i

en maraton, besidder en enorm viljestyrke

og disciplin. Det er personer, der når deres

mål og i den grad kan motivere sig selv og

gøre tingene alene.

Forsanger i bryllupsband: Det er en

interesse, der oser af kreativitet og udadvendthed.

Det er mennesker, der er vant til

at være på og stå på en scene.

Skak: Det er ofte folk, der kan sidde meget

længe uden at tale. De er gode til at tænke

strategisk og flere træk fem. De er systematiske

og logiske i deres tankegang.

man har et aktivt fritidsliv, så er

man også mere udadvendt og nysgerrig.

hvis jeg skal vælge mellem to assistenter,

der fagligt er lige dygtige, så vælger jeg

den, der er aktiv i sit fritidsliv.

minna boel, kundeChef i post danmark

New age/selvudvikling:

Det er personer, der har brug for, at

værdierne og kollegerne er i orden på

arbejdspladsen. De interesserer sig meget

for andre mennesker.

I nogle sammenhænge - for eksempel på

et revisionskontor - vil man måske blive

opfattet som lidt alternativ.

Skolebestyrelsesmedlem: Det kan være

mennesker, der er interesserede i det samfund,

de er omgivet af. De vil gerne have

indflydelse. Det kan også være udtryk for,

at de interesserer sig meget for deres børn.

Spejderleder: De er socialt engagerede

og kan tage ansvar. De bliver drevet af at

have med andre mennesker at gøre og kan

i kraft af lederrollen også have potentiale til

at være leder på en arbejdsplads.

Kilder: vibeke nørly, adm. direktør

hos dania vikar og rekruttering, og

hanne rude, psykolog og ekspert i

ledelse og jobsøgning.

HK privatbladet januar 2009 45


du kaN altid riNge til hk

hk/nordjylland

hk/Midtvest

hk/sydjylland

hk/østjylland

hk/Midt

hk/sjælland

hk/hovedstaden

• esbjerg

• thisted

• nykøbing

• skive

• herning

hk/Midtvest

• viborg

46 HK privatbladet januar 2009

• vejle

• hjørring

• aalborg

hk/nordjylland

• hobro

• lillebælt

• kolDing

hk/sydjylland

• rødekro

• randers

• skagen

• silkeborg

• århus

hk/østjylland

• horsens

• sønderborg

• oDense

hk/Midt

• frederikshavn

• svendborg

• grenaa

• slagelse

hk/sjælland

• hillerød


roskilDe

• københavn

hk/hovedstaden

• nykøbing falster

• bornholm

hk/hovedstaden

københavn

70 11 45 45

hillerød

70 11 45 45

hovedstaden@hk.dk

www.hk.dk/hovedstaden

hk/sjælland

70 11 45 45

hk.sjaelland@hk.dk

www.hk.dk/sjaelland

hk/Midt

70 11 45 45

midt@hk.dk

www.hk.dk/midt

hk/nordjylland

70 11 45 45

nordjylland@hk.dk

www.hk.dk/nordjylland

hk/Midtvest

70 11 45 45

midtvest@hk.dk

www.hk.dk/midtvest

hk/østjylland

70 11 45 45

oestjylland@hk.dk

www.hk.dk/oestjylland

hk/sydjylland

70 11 45 45

syd@hk.dk

www.hk.dk/sydjylland

lanDsDækkenDe

brancheafDelinger:

hk trafik & jernbane

33 30 43 00

trafik-jernbane@hk.dk

hk/post & kommunikation

33 30 45 00

post_postdanmark@hk.dk

hk’s a-kasse

70 10 67 89


ILLUSTRATION llustra

” Mon ikke de fleste kvindelige

ledere ville have et bedre blik for

at sikre mænd og kvinder lige løn?

slip kvinderne løs

De kan godt. Men de vil ikke. De har

uddannelserne og evnerne. Men de tør

ikke. De kunne blive et vigtigt våben

i kampen for ligeløn. Men kun 1 ud af

25 topchefer i Danmark er kvinde. Og

vi skriver 2009 på kalenderen…

Mænd er som badebolde, man holder

nede under vandet. Når man giver slip,

kommer de op igen.

Uden at falde vores mandlige HK-medlemmer

i ryggen, kunne man ønske sig, at

der var nogen, der ville slippe luften ud af

badeboldene.

Hvorfor nu det?

Tja, et resultat ville være, at vi fik flere

kvindelige chefer. Og dét er i sig selv på

høje tid. For selv om kalenderen fortæller

os, at vi befinder os i 2009, ja, så kan

vi samtidig konstatere, at blot fire procent

af topcheferne i det private erhvervsliv er

kvinder. Og ser vi på de offentlige arbejdspladser,

er det ikke godt nok, selv om vi her

trods alt kan finde 15-18 procent kvindelige

topchefer.

Ud fra et ligestillingsmæssigt hensyn

er det en katastrofe. Og ikke mindst er det

samfundsmæssigt fattigt.

Men det har også andre konsekvenser.

Blandt andet at det er svært at slippe af med

Rip, Rap og Rup-effekten. Mænd ansætter

mænd. Og de værdsætter maskuline kvaliteter.

I hvert fald når det kommer til løn.

Flere kvinder i bestyrelseslokalerne og

flere kvinder på direktionsgangene vil

for alvor kunne give uligelønnen på

danske arbejdspladser et knæk.

Det er nemlig svært at forestille

sig, at vi her i 2009 ville opleve

kvindelige chefer, der primært

værdisatte maskuline værdier.

Mon ikke de fleste kvindelige

ledere ville have et bedre blik

for at sikre mænd og kvinder

lige løn?

Vi har kæmpet for ligeløn i

årtier. Kvinderne selv har været

på barrikaderne. Og vi har i dag

næsten al den lovgivning, vi har behov

for. Forskelsbehandling er forbudt.

Ingen overenskomst på arbejdsmarkedet

giver mulighed for at aflønne

mænd bedre end kvinderne. Alligevel kan vi

konstatere, at der fortsat er særdeles mærkbare

forskelle på mænd og kvinders løn.

Skal vi for alvor have ligeløn, kunne en

mulig vej være at starte i toppen. Aldrig nogensinde

tidligere har kvinderne været så

veluddannede. Og faktisk er der i dag flere

kvinder på universiteterne end mænd.

Så punktér badeboldene – og slip kvinderne

løs i direktionsgangene.

Det vil betale sig. For flere undersøgelser

viser, at indtjeningen stiger, når der sidder

en kvinde i direktørstolen. Og samtidig

kunne vi måske få bugt med uligelønnens

uvæsen, hvis flere kvinder tog et par ekstra

trin op ad karrierestigen.

af Kim simonsen,

forbundsformand hK/danmark

sådan!

More magazines by this user
Similar magazines