Lysdesignere bruger lys til velvære, oplevelse og branding - Cowi

cowi.com

Lysdesignere bruger lys til velvære, oplevelse og branding - Cowi

Nyhedsmagasin om ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi. Juli 2007 nr. 18

Tag på kur

i kirken

Satellitjagt

på grundvand

Lys er

hendes

lidenskab

Lysdesignere

bruger lys til

velvære, oplevelse

og branding


Nyhedsmagasin om ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi. Juli 2007 nr. 18

Tag på kur

i kirken

Satellitjagt

på grundvand

Lys er

hendes

lidenskab

Lysdesignere

bruger lys til

velvære, oplevelse

og branding

Forside

Arkitekt og lysdesigner Mette Hvass

mener, at lysdesignere er et vigtigt

bindeled mellem arkitekter og ingeniører,

hvad angår belysning indenfor

og udenfor. Foto: Morten Larsen

Nyhedsmagasin om ingeniørteknik,

miljø og samfundsøkonomi

fra cowi. COWIfeature udkommer

på dansk og engelsk. Magasinet

bliver distribueret til kunder, samarbejdspartnere

og medarbejdere.

Redaktion

John Jørgensen ansv.h., jhj@cowi.dk

Kathrine Schmeichel, kats@cowi.dk

Janne Toft Jensen, jaje@cowi.dk

Design & layout

Josina W. Bergsøe, jwb@cowi.dk

Hanne Bjørn Nielsen, hbn@cowi.dk

Marianne Rom, mrom@cowi.dk

Redaktionen sluttet den 12. juni 2007

Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Oplag 11.500

Tryk: Schultz Grafisk

ISSN 1600-6186

Udgiver

cowi a/s

Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby

Tlf. 45 97 22 11 Fax 45 97 22 12

www.cowi.dk

www.cowi.com

cowi er en førende nordeuropæisk

rådgivningsvirksomhed. Vi arbejder

med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi

over hele verden

under hensyn til miljø og samfund.

cowi er førende på sit felt, fordi

vores 3500 medarbejdere hver især

er det på deres.

35

To landmænd vil kombinere

en topmoderne svinebedrift

med et rosengartneri, der

udnytter gyllen som gødning.

Den firlængede gård

eksisterer ikke mere

Konkurrencepræget dialog

COWI brugte ny

udbudsmetode,

da Grønlands

Hjemmestyre

søgte assistance

i en

politisk ømtålelig

sag

Dage med

svin og roser

4

Arabisk

oprindelighed

Oman vil ud over olie satse

på de pengestærke turister,

som vil få „den sandeste

oplevelse af Arabien“,

fordi landet holder fast

i traditionerne

30


Inspireret af Realdanias idekonkurrence

om bedre landbrugsbyggeri

vil to svineproducenter

bygge en stor, bæredygtig og

lugtfri svinebedrift i to etager

med gartneri foroven og svin

forneden

æredygtighed

uden

skuldersår

Svineproducent Søren Hansen vil udvikle

en konventionel fødevareproduktion, hvor

både smag, kvalitet, økonomisk bæredygtighed

og dyrevelfærd er i top.

Fotos: Niels Åge Skovbo

Af Kathrine Schmeichel

Der er så smukt ude på landet.

Og det skal der blive ved med at

være, hvis det står til svineproducent

Søren Hansen. Sammen med en

partner planlægger han at bygge

„Danmarks mest moderne og effektive

svinebrug“ i det smukke og kuperede

landskab i Galten ved Århus.

Projektet er et af de seks projekter,

der indgår i fonden Realdanias

idekonkurrence om fremtidens

landbrugsbyggeri, hvorfor den

æstetiske side også har en høj

prioritet.

Det mest nytænkende ved projektet

er, at det kombinerer svineproduktion

med gartneri – sådan at

der kommer til at gå svin i ’stuen’,

mens der på 1. sal skal vokse tomater

eller roser i drivhuse.


En gris, der

har haft et

godt liv uden

stress og med

det rette foder

vil helt automatisk

smage

bedre“

Tanken er, at drivhusene skal udnytte

varmen fra grisene og bruge gyllen

som næring, der ifølge Søren

Hansen kan omdannes til det reneste

pottemuld. Dermed undgås og

den ubehagelige stank fra de åbne

gylletanke.

„Fidusen ved at dyrke tomater eller

roser er, at begge typer afgrøder

har behov for meget kvælstof, som

netop findes i gylle i form af ammoniak.

Dertil kommer signalværdien

ved at koble svinebrug sammen

med både syn og duft af roser,“ siger

Søren Hansen og tilføjer:

„Synergieeffekten er så stor, men

ideen så enkel, at man kan undre sig

over, hvorfor ingen har tænkt over

det noget før. Nøgleordene er bl.a.

vedvarende energi, co2-besparelse

og beskyttelse af vandmiljøet. Ud

over den miljømæssige fordel ligger

der også et stort eksportpotentiale i

at udvikle ideen. For den vil helt sikkert

interessere mange landmænd

rundt omkring i verden!“

Ny form for fødevareproduktion

I løsningsforslaget til de to svineproducenter

er der udpeget hele to vindere,

der dermed ikke kan forvente,

at netop deres forslag bliver realiseret.

Dels fordi de er alt for dyre –

begge koster over 100 mio. kr., hvilket

ikke matcher økonomien for den

gængse landmand. Dels fordi forslagene

hver især har nogle styrker, som

ifølge både Søren Hansen og resten

af dommerkomiteen med fordel kan

forenes i et nyt projektforslag.

Internationalt nyhedsmagasin fra cowi •


Ren luft

Den firlængede gård

eksisterer ikke mere

Realdanias idekonkurrence ’Fremtidens

landbrugsbyggeri’ har modtaget mange

innovative forslag. Men de er alle for dyre

i forhold til virkeligheden, siger projektleder

Erik Rykind-Blarke

Forventet byggestart i 2008

Idekonkurrencen

Hvis alt går vel – især med tilladelse fra myndighe-

• Syv konsortier ud af i alt 13 blev den 13. juni

derne – forventer Søren Hansen, at byggestart for

2007 udpeget som vindere af Realdanias ide-

svinebruget vil ligge primo 2008 og stå færdigt

konkurrence, hvilket betyder, at deres forslag

2009. Byggeriet vil blive på 16.000 kvadratmeter

efter en vis bearbejdelse især mht. økonomi

for gartneriet og 16.000 kvadratmeter for svinebedriften,

der med 750 dyreenheder svarer til ca.

Ren luft

Varme Uren luft

vil blive søgt realiseret. To af konsortierne

måtte dele en førsteplads til samme projekt –

650 moderdyr med produktion af 18.000 slagte-

opførelse af et nyt svinebrug på en bar mark.

svin om året. Det kombinerede svinebrug og gartneri

forventes at beskæftige 10-15 ansatte.

Foder

Af Kathrine Schmeichel

Stjerneformede gårde, lagerbygnin- Arkitektur og dyrevelfærd

• Konsortierne – der består af bl.a. arkitekter,

landskabsarkitekter, ingeniører og entrepreger,

der er gravet ned, svinefarme i Formålet med idekonkurrencen er nører – er efter en prækvalifikation udvalgt

flere etager og en teltdug som tag og at sætte fokus på, hvordan land-

af Realdania og de involverede landmænd.

En af de arkitektoniske finesser er

bl.a., at besøgende gennem store,

runde vinduer i gartneriets gulv

samme stald hele livet igennem.

Normen blandt svineproducenter

er at flytte dyrene til andre stalde, i

Gylle

Biogas

Gødning og

elektricitet

væg for løsgående kvæg.

Det er nogle af de 18 bud, der er

blevet indleveret af i alt 13 konsortier

til fonden Realdanias idekonkurrence

’Fremtidens landsbrugsbygbrugsbyggeriet

fremover i højere

grad kan tage hensyn til både arkitektur,

landskab og dyrevelfærd,

samtidig med at det er økonomisk

rentabelt.

Realdania har udvalgt de syv landmænd, der

skal realisere de seks projekter, og som og

har siddet med i bedømmelseskomiteen.

Realdania støtter projekterne med i alt 50

mio. kr., der skal opfattes som hjælp til de

kan følge med i, hvad der sker nede takt med at de vokser fra at være

Gylleseparering

geri‘. Syv forslag blev i juni udpeget Men rentabiliteten har det tilsy- ekstraomkostninger, der er forbundet med at

hos grisene, uden at de udgør en ri- pattegrise og smågrise til at blive

som vindere, hvilket i princippet beneladende svært.

forsøge sig med nye, utraditionelle løsninger.

siko for smittefare.

slagtemodne.

tyder, at de med investeringer fra de „Vi har fået mange gode bud – • cowi er tilknyttet som procesrådgiver og se-

Med attachemappe og iklædt “Man bruger en masse arbejdstid

involverede landmænd og økono- men de har over hele linjen været

kretariat.

sort læderjakke ligner 38-årige og stresser grisene unødigt ved at

misk støtte fra Realdania vil blive for dyre. Projekterne burde i forhold

Søren Hansen ikke umiddelbart en, flytte dem så meget rundt, ligesom

realiseret.

til den reelle virkelighed for land-

der for bare 20 minutter siden stod man også forhøjer sygdomsrisiko- myndighederne i Danmark normændene

ligge på 100-120 mio. kr., Bygger bro

med arbejdstøjet på i en beskidt og en ved tit at blande besætningen. I malt tillader.

og ikke som nu på 260-450 mio. kr. Om forslagenes karakter siger Erik

støvet grisesti. Men grise udgør vores koncept vil vi opfatte hver

„Ud over at størrelsen ligger over

Derfor vil vi i den kommende tid se Rykind-Blarke:

faktisk en stor del af hans liv og in- gris som et individ og bruge tiden det tilladte – som dog ikke er et

nærmere på økonomien bag vinder- „Vi kan jo konstatere, at den firteresse.

Foruden at passe grise op- på at passe dem, frem for at flytte problem i vores nabolande – komprojekterne,

før vi tager stilling til, længede gård ikke eksisterer mere!

tager det ham at være med til at ud- dem,“ siger Søren Hansen.

mer vores anlæg til at ligge i bynært

om det overhovedet kan lade sig Men ved siden af den store opfindvikle

både velvære og kødkvalitet Dertil kommer, at pattegrisene område, så myndighederne vil

gøre at realisere dem,“ siger projektsomhed har det været uhyre spæn-

for det medieombruste husdyr. skal blive længere hos soen, før de klart være den største udfordring

leder i Realdania Erik Rykind-

dende at opleve, hvordan konsorti-

„Jeg vil gerne skabe en fødevare- bliver taget fra den, hvilket skulle for os. Men jeg håber, at både poli-

Blarke, som også har siddet med i erne både indbyrdes og sammen

produktion på et andet grundlag, forhøje deres immunforsvar. Og så tikere og embedsmænd vil kunne

den bedømmelseskomite, der udpe- med landmændene har forenet de-

hvor man belaster naturen og mil- får alle grise lov til at boltre sig på se værdien i at få afprøvet vores idegede

de syv vinderforslag.

res kræfter for i fællesskab at præge

jøet mindst muligt og hvor dyrevel- et tykt lag halm, således at de omer på et demonstrationsbrug, der

Syv landmænd – udvalgt af Real- udviklingen og dermed også bygge

færd er en hel naturlig forudsætdiskuterede – meget smertefulde – netop har den størrelse, som minidania

– modtog i foråret 2007 hver bro over de normalt adskilte verdening.

En gris, der har haft et godt liv skuldersår undgås.

mum egner sig for en rentabel svi-

tre forslag til de i alt seks byggeproner, som arkitekter, landskabsarki-

uden stress og med det rette foder

nebedrift kombineret med gartneri.

jekter, de gerne vil have realiseret, tekter, ingeniører og staldfirmaer

vil helt automatisk smage bedre.“ Myndighederne er en udfordring Og som tager hensyn til både etik,

og som strækker sig fra lagertilbyg- befinder sig i.“

Princippet bag Søren Hansen og

partner Jørgen Rasmussens svineproduktion

er, at dyrene lever i den

Med 750 dyreenheder samlet på et

produktionsanlæg er de to svineproducenters

projekt større, end

æstetik og bæredygtighed.“

Ambitionen for Søren Hansen og

hans partner Jørgen Rasmussen er at

udvikle svinekød med en unik smag,

hvorfor deres koncept også går ud på

at eksperimentere med foderet.

ninger og udvidelse for dyrehold til

bygning af en ny svinebedrift på en

bar mark.

@ Projektleder Erik Rykind-Blarke,

erb@realdania.dk

@ Projektleder Karsten Leopold

Willeberg, klw@cowi.dk

Læs mere og se projekterne på @ www.fremtidsgaarde.dk.

• Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Foto: Niels Åge Skovbo

Internationalt nyhedsmagasin fra cowi •


Tre udvalgte projekter

Et ’cirkustelt’ som tag og væg

Hans Jakob Fenger skal have opført en

ny kvægstald. Konsortiet, der vandt en

1. præmie, har foreslået at spænde en

let teltkonstruktion som væg og tag hen

over funktionsarealerne, hvilket er en

helt ny idé i Danmark.

Landmand: Hans Jakob Fenger, Odder

Konsortium & modelfoto: Einar Kornerup Jylland A/S,

Link Signatur A/S Danmark, Schul & Co, Mogens Balslev A/S,

Jørgen Poulsen, Landbrugets Byggerådgivning/Tegnestuen

Klint, Anne Gravsholt Busck, KVL

Det mest visionære projekt

Landmand Arne Bech Poulsen skal have

opført nye svinestalde. Forslaget fra

dette konsortium fik en 2. præmie, men

dommerkomitéen anså det for at være

„det mest ekstreme, visionære og anderledes

tænkende af samtlige forslag i idékonkurrencen“.

Bl.a. fordi „det rokker

ved de almindelige opfattelser af et

landbrugsbyggeri“ og dermed kan være

en katalysator for udvikling af ny teknologi,

byggemåder og nye materialer.

Landmand: Arne Bech Poulsen, Lemvig

Konsortium & modelfoto: Arkitekter D&L ApS, Steen A. B.

Høyer, Strunge Jensen A/S, Dansk Halbyggeri A/S, Nordvest

Agro I/S

Økologisk bæredygtighed med

dårlig økonomi

To konsortier fik en 1. præmie for at

komme med forslag til en helt ny svinebedrift

til partnerne Søren Hansen og

Jørgen Rasmussen. Begge forslag bygger

på princippet om svinestald forneden og

drivhus foroven. Budene er dog ifølge

dommerkomitéen helt urealistiske med

hensyn til økonomisk bæredygtighed.

Men de hædres bl.a. for „at skabe en

miljømæssig balance mellem svine- og

gartneriproduktion med kvælstofholdig

luft (gødning) og varmeenergi til gartneriet

og frisk luft til svinestalden samt

jordkøling via rør nedgravet i jorden.“

Landmand: Søren Hansen og Jørgen Rasmussen, Galten

Konsortium & modelfoto: Nee Rentz-Petersen, Gottlieb &

Paludan, Gråkjær Staldbyg A/S, Rambøll A/S, Marianne

Levinsen, TransForm A/S


Foto: Scanpix

Sænketunnel i græsk

jordskælvsområde

Fra 2011 bliver der mere fredeligt i

den græske havneby Thessalonikis

centrale gader. En ny seks kilometer

lang bymotorvej langs Thessalonikis

havnefront og promenade skal flytte

byens øst-vest trafik bort fra centrum.

Motorvejen får tre spor i begge

retninger og fire ud af de seks kilometer

kommer til at være tunnel, inklusiv

1,2 km sænketunnel placeret

under havbunden.

cowi skal projektere sænketunnelen,

som bygges på land i sektioner

á 150 meter og derpå sejles ud

og samles under vandet. Ud over en

stram tidsplan og de logistiske problemer

ved så stort et anlægsprojekt

i et byområde er jordskælv en særlig

udfordring.

„Hele byen er styrtet sammen flere

gange på grund af kraftige jordskælv,

så udfordringen bliver at sikre,

at tunnelen ikke kan rives fra hinanden

og fyldes med vand, når de

modgående bevægelser i jorden

under et jordskælv sætter ind,“ siger

afdelingschef Torsten Mølgaard.

cowi har projekteret Grækenlands

eneste anden sænketunnel i Preveza.

Tunnelen modstod i 2000 et jordskælv

af styrke 5,3 på Richterskalaen.

En anden sænketunnel, som cowi

står for netop nu i Korea, bygges

også i et jordskælvsområde, men

ikke med så kraftige jordskælv som

i Thessaloniki.

@ Afdelingschef

Torsten Mølgaard,

tm@cowi.dk

Broeventyret i

Kina fortsætter

I de næste tre år skal cowi rådgive

om projektering og udførsel af en

25 km lang bro over Qingdao-bugten.

Kontrakten er cowis tredje store

bro-opgave i Kina. Den kommende

bro over Qingdao-bugten i det nordøstlige

Kina kommer til at forbinde

HuangDao-øen med byen Qingdao.

Broen bliver 25 km lang – fire gange

så lang som Østbroen på Storebæltsforbindelsen.

„Det er vores tredje store broopgave

i Kina. Derudover har vi løbende

et antal mindre bro- og tunnelopgaver,

så vi har godt fodfæste på det

kinesiske marked,“ fortæller afdelingschef

Henrik Andersen. I forvejen

rådgiver cowi om projektering og

udførelse af Sutong-broen over

Yangtze Floden samt den 10 km

lange Shanghai Yangtze River Bridge.

@ Afdelingschef

Henrik Andersen,

hra@cowi.dk

Foto: ShanDong Express Way Group and QingDao Express Way Co. Ltd.

Brugte plastikflasker

kan rense

forurenet vand

Et Danida-projekt har hjulpet Malaysia i

gang med at gøre floder renere på en

enkel måde. Forurening kan bekæmpes

med knuste plastikflasker

Af Eva Isager

Malaysia har nogle af verdens smukkeste floder. Men

flodvandet ødelægges ofte af forurening fra husholdninger

og industri. Mange steder ledes urenset spildevand

ud i floder, som bruges til indvinding af drikkevand.

Til august sætter Danida punktum for en femårig indsats

i samarbejde med Malaysias regering for at komme

vandmiljøet til undsætning i to stater på den malaysiske

halvø. Målet med projektet, som kaldes Integrated River

Basin Management (irbm), har været at etablere en bæredygtig

forvaltning af flodsystemerne og vandressourcerne.

irbm tager både hensyn til miljøet og mulighederne for

økonomisk udvikling. Til det formål er det lovgivningsmæssige

og organisatoriske grundlag, som landet skal

arbejde videre på, blevet styrket.

Men samarbejdet er også resulteret i nogle små projekter,

der viser, hvor enkelt og billigt man kan lave vandmiljøforbedringer

i et lokalområde.

Rent vand af affald

„Vi har udviklet otte biologiske projekter, hvoraf de fleste

skal forbedre vandkvaliteten og resten give vandbesparelser.

Projekterne synliggør, at en praktisk indsats for vandmiljøet

virkelig batter. Man kan få renere vand uden særlig

meget mekanik, vedligeholdelse eller brug af strøm,“

@ Chefrådgiver på det samlede

projekt Bo Christensen,

boc@cowi.com

10 • Internationalt nyhedsmagasin fra cowi

Foto: Morten Larsen

Internationalt nyhedsmagasin fra cowi • 11

@ Projektleder

Arne Bernt Hasling,

abh@cowi.dk

forklarer projektleder Arne Bernt Hasling fra cowi, som er

rådgiver for Danida på irbm-projektet.

I to projekter kan det tilmed lade sig gøre at genbruge

affald, nemlig engangsflasker af plastik. Flaskerne knuses

og fyldes i et tårn, hvor de bruges som filter. Efter forrensning

hældes spildevand, f.eks. fra et slagteri ned

ovenfra og bliver renset af mikroorganismer, som sætter

sig på flaskerne af sig selv. Man kan også bruge plastikkugler

til formålet, men det er dyrere.

Danmarks ambassadør i Malaysia, Børge Petersen, er

glad for samarbejdet med Malaysias myndigheder, som

har været meget åbne for nye idéer.

„Danmark har støttet miljøprojekter i landet siden

1994, hvilket specielt på regeringsniveau har været med

til at øge forståelsen for, hvor vigtigt det er at passe på

miljøet, og at betale for det. Danida har bl.a. oplært landets

egne miljøeksperter, sådan at de bedre selv kan tage

vare på miljøet.“

„Der er gode chancer for, at de otte demonstrationsprojekter

vil blive gennemført andre steder, og den lokale

bekæmpelse af forurening spiller en vigtig rolle i den

samlede indsats for renere flodvand i Malaysia,“ siger

Børge Petersen.


Dobbelt

Af Gitte Roe Eriksen

I slutningen af marts modtog redaktionen på tv 2 news

et telegram vedrørende en voldsom brand i rørvirksomheden

Logstor. To minutter efter var nyheden på skærmen

med et luftfoto som illustration, der viste placeringen

af virksomheden i området.

„Det giver et godt overblik, at vi på de hurtige nyhedshistorier

også kan vise illustrationer. Vi er jo et visuelt

medie og har vurderet, at seerne får en bedre oplevelse

af vores nyhedsindslag, end hvis de bare hørte nyheden

blive læst op af nyhedsværten. Samtidig har vi mulighed

for at placere ikoner på kortene som f.eks. ambulancer,“

fortæller Christian Vollmers, grafisk producer

på tv 2 news.

Det er cowi, der har leveret en kort- og gis-løsning

(geografisk informationssystem), der både benyttes af

tv 2 news og tv 2. Løsningen betyder, at nyhedsstationerne

kan benytte ortofotos (luftfotos), der gør det muligt

at se og genkende genstande under en meter set fra

luften samt skråfotos, hvorfra man kan se en bygning

fra alle fire verdenshjørner. Begge typer kort bliver

brugt til illustration af de hurtige nyhedsindslag, der

skal på skærmen nu og her.

Et nyt arbejdsredskab

Udover at give seerne en visuel oplevelse bliver kort- og

gis-løsningen også brugt som arbejdsredskab for stationens

journalister.

gevinst

på TV 2 NEWS

„Vores primære mål er, at journalisterne

selv skal forberede deres

egen grafik til indslagene. Men

som alt nyt tager det lidt tid at få

det gjort til en vane,“ erkender

Christian Vollmers.

Kortene bruges også i produktionsøjemed.

F.eks. da

Nørrebro Ungdomshus skulle

ryddes.

„Ved hjælp af kortene kunne

vi gå ind og kigge på, hvilke tage

omkring huset vi evt. kunne sætte

kamera op, så vi bruger dem

også meget internt.“

Ressourcestyring

Ved siden af kortløsningerne har

cowi endvidere udviklet en software-applikation,

der gør, at

medarbejderne på tv 2 news ved

hjælp af gps-udstyr i både reportagevogne

og helikopter kan holde sig orienteret om,

hvor materiellet befinder sig.

„gps-udstyret sender en ny positionsangivelse hvert

15. sekund til applikationen, så man løbende kan holde

sig opdateret med, hvor reportagevognene befinder sig,“

En kort- og GIS-løsning til TV 2 NEWS

giver mulighed for illustrationer til de

hurtige nyheder. Men løsningen bruges

også som et arbejdsredskab

forklarer Bo Slott Pedersen, projektleder i cowi.

For tv 2 news betyder det, at man altid kan sende den

hurtigste bil af sted til ’gerningsstedet‘.

„Det er kort og godt et redskab, vi bruger til ressourcestyring.

For det giver os et vældigt godt overblik over,

hvilken vogn der er tættest på en historie,“ siger

Christian Vollmers.

Med kort- og GIS-løsningen vil stationens

journalister med kort varsel kunne

illustrere en nyhed med et luftfoto, så

seerne også får en visuel oplevelse af

det område, nyheden berører.

Foto: Scanpix

12 • Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi • 13

@ Projektleder

Bo Slott Pedersen,

bsl@cowi.dk


KæMPE

vibrator simulerer

tog i tunnel

Når de første tog ruller

gennem Malmø

Citytunnel, skal vibrationerne

ikke kunne

mærkes i de bygninger,

der ligger over

tunnelen. Det sørger

en stor vibrerende

lastbil og masser af

computerkraft for

Af Henrik Olsen

Når Malmø Citytunnel står færdig i 2011, skal borgerne i byen kunne opleve

stærkt forbedrede togforbindelser til København, Ystad og Trelleborg. Til gengæld

skal de hverken mærke rystelser under fødderne eller høre klirrende glas

i køkkenskabene, når togene farer af sted i den seks kilometer lange tunnel

under byen.

Tog vibrerer

Når et tog kører gennem en tunnel, forplanter ganske svage vibrationer sig

gennem jordlagene og op til overfladen. På sin vej kan vibrationerne blive

dæmpet, eller de kan blive forstærket. Det afhænger af typen af vibrationer,

som togene udsender, og det afhænger af jordlagenes sammensætning.

Hvis vibrationerne når frem til bygninger, vil de forplante sig op gennem

dem og blive forstærket på deres vej. Derfor er det vigtigt, at vibrationerne er

så svage som muligt, inden de når frem til bygningerne.

Kunstigt tog

Uanset hvor god viden, geologer har om jordlagene, kan eksperterne ikke foretage

sikre beregninger af vibrationsniveauet ved jordoverfladen alene på basis

af en geologisk model. Man er nødt til at simulere togvibrationerne, allerede

inden man lægger jernbaneskinnerne.

Det kunstige tog har cowi leveret i form af en syv ton tung lastbil, som er

spækket med avanceret udstyr, der kan få den til at vibrere med lige præcis

den frekvens, som geofysikerne ønsker.

Lastbilen, der med stor forsigtighed blev sænket ned i tunnelen, fik lov til at

danse efter geofysikernes taktstok i timevis, mens den udsendte hele spektret

af frekvenser, som togene kan frembringe – lige fra en nervøs sitren til en dyb,

brummende rystelse. Samtidig blev fintfølende målere monteret på følsomme

bygninger tæt ved tunnelen. Måleresultaterne bliver nu analyseret med tung

computerkraft, som simulerer togenes passage under byens bygninger.

Besparelser

Vibrationsdæmpning af skinnerne for hele tunnelstrækningen ville normalt

løbe op i et flercifret millionbeløb. Målingerne vil dog sikre, at der kun blive

foretaget omkostningstung dæmpning af skinnerne på de strækninger, hvor

vibrationer kan give problemer. Så hverken økonomi eller borgere i Malmø vil

blive rystet, når de første tog ruller af sted.

@ Seniorfagleder Jacob Egede Andersen, jca@cowi.dk

Foto: COWI

Firehjulstrækkere udleder

50 procent

mere

De store firehjulstrækkere

bruges i stigende grad som

privatbiler, hvilket er et

problem, idet de udleder

50 pct. mere co2. Miljøstyrelsen

regner med, at de

nye afgiftsregler vil hindre

denne vækst

Af Kathrine Schmeichel

14 • Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi • 15

Foto: Scanpix

Ud over at udgøre en fare for mindre

biler i trafikken udleder firehjulstrækkere

50 pct. mere co2 end andre

personbiler.

Det viser nye beregninger, som

cowi har foretaget for Miljøstyrelsen

på grundlag af eksisterende data.

Selvom Danmark hverken byder

på et ufremkommeligt terræn eller

udfordrende vintre er den tunge,

benzinslugende og stærke bil meget

populær blandt danskerne. Således

steg indregistreringen af firehjulstrækkere

fra 2004 til 2005 med 28

pct., mens den for øvrige personbiler

kun steg med 20 pct.

Projektleder i cowi Jørgen Jordal-

Jørgensen skønner, at størstedelen af

disse firehjulstrækkere er ejet af privatpersoner,

mens resten ejes af

CO2

virksomheder. Til sammenligning var

kun hver fjerde af de knap 61.000 varebiler,

der blev indregistreret i 2005,

til privat brug. Ved udgangen af 2005

udgjorde firhjulstrækkerne 8 pct. af

den samlede bilpark, men stod for 12

pct. af co2-udledningen fra biler.

Ifølge Jørgen Jordal-Jørgensen

skal forklaringen på den stigende

udbredelse af firehjulstrækkere findes

i de afgiftsregler, der gjaldt indtil

25. april 2007. Med disse kunne firehjulstrækkerne

med stor fordel købes

på gule plader, hvilket især gav

en lavere registreringsafgift.

Færre firehjulstrækkere

Med de nye afgifter forventer

Miljøstyrelsen, at antallet af firehjulstrækkere

vil falde igen.

„Med det gamle afgiftssystem fik private

bilister på gule plader fordel af

nogle regler, der var beregnet på varebiler

til erhvervslivet. Men med de

nye afgiftsregler vil det blive dyrere

at købe tunge personbiler på gule

plader, hvorfor vi også forventer, at

salget af firehjulstrækkere til private

vil dale – til gavn for miljøet,“ siger

specialkonsulent i Miljøstyrelsen

Flemming Secher.

Ifølge Flemming Secher forventer

regeringen med de nye afgiftsregler,

at udledningen af co2 fra biler vil blive

nedsat med 175.000 tons om året.

@ Projektleder

Jørgen Jordal-

Jørgensen, jjd@cowi.dk

www.mst.dk @


Satellitjagt på

grundvandet

Månens tyngdekraft påvirker

Jordens oceaner og får

tidevandet til at strømme

rask af sted. På samme

måde kan grundvandet på

Jorden få satellitter til at

flyve hurtigere.

Jordens tyngdekraft varierer

nemlig hen over jordoverfladen,

fordi der er forskel

på, hvor meget masse

der findes under jordoverfladen.

Vand i jordlagene

giver større masse – og

dermed tyngdekraft – og

da satellitter påvirkes af

Jordens tyngdekraft, bliver

de også påvirket af jordlagenes

vandindhold.

Illustration: Mediafarm

Afstanden måles af en superpræcis

afstandsmåler, som

sender en mikrobølgestråle

mellem de to satellitter.

Afstandsmålingerne omregnes

til vandstandsændringer i

jordlagene gennem avancerede

matematiske modeller.

For at holde styr på, hvor Gracesatellitterne

befinder sig, måles

positionen med GPS-satellitter.

Projektet udnytter målinger fra NASA's to Gracesatellitter,

som flyver 500 kilometer over Jorden

med en indbyrdes afstand på 220 kilometer.

Når den forreste satellit nærmer sig et område

med fyldte grundvandsmagasiner, vil den blive

tiltrukket af den større masse og flyve en ganske

lille smule hurtigere, så afstanden mellem satellitterne

bliver større.

Hvis jordlagene har et mindre indhold af vand,

næste gang satellitterne passerer området, vil afstanden

mellem de to satellitter være mindre.

Forskellen i afstand måles af satellitterne.

Den ændrede afstand mellem satellitterne er

meget lille – mellem en hundrededel og en tiendedel

af tykkelsen af et hår.


0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Op mod to mia. mennesker vil

i løbet af få årtier blive ramt af

mangel på vand. Satellitter kan

afsløre vandmanglen, inden den

udvikler sig til en katastrofe

Den ændrede afstand mellem satellitterne er meget lille – mellem en hundrededel og en tiendedel af tykkelsen af et hår. Afstanden måles af en superpræcis afstandsmåler, som sender en mikrobølgestråle mellem de to satellitter.

Satellitter

afslører fremtidens vandmangel

Angola

Namibia

Zambia

Okavangodeltaet

Botswana

Sydafrika

Zimbabwe

Af Henrik Olsen

500 km over vores hoveder suser to

satellitter af sted med 27.000 km i

timen, mens de registrerer bittesmå

ændringer i jordlagenes vandindhold

dybt under vores fødder.

Det vil danske forskere og rådgivere

udnytte til at varsle fremtidens

klimaændringer, inden de udvikler

sig til vandmangel og hungerkatastrofer.

Forskerne og rådgivere er

sammen om at udvikle det avancerede

varslingssystem til at forudsige

vandmangel.

Okavango-deltaet

„Satellitter er en af hjørnestenene i

den fremtidige klimaovervågning

af, hvordan vandet flytter sig fra

den ene region til den anden, for satellitmålingerne

er uhyggelig nøjagtige,“

fortæller seniorforsker Ole

B. Andersen fra Danmarks Rumcenter

på dtu.

I første omgang er det et af

Afrikas store flodbassiner, som er i

fokus – Okavango-floden og dens

mægtige indlandsdelta, som dagligt

forsyner 1,2 mio. mennesker i

Botswana, Angola og Namibia med

frisk drikkevand.

„Okavango-deltaet er også udvalgt,

fordi det er et område, hvor vi

ved, at der hvert år sker en opmagasinering

af grundvand i regntiden,

efterfulgt af synkende grundvandsstand

i tørtiden,“ siger lektor Peter

Bauer-Gottwein, Institut for Miljø

og Ressourcer, dtu.

På den måde er projektgruppen

sikker på, at der inden for den treårige

projektperiode kan registreres

vandstandsændringer. Men for at

sikre sig, at satellitterne rent faktisk

måler ændringerne i grundvandsstanden

og ikke alt muligt andet,

har projektgruppen udvalgt kontrolområder

på landjorden.

„Vi skal udpege områder, hvor vi

direkte kan måle grundvandsspejlets

bevægelser i boringer, som går

ned i grundvandsmagasinerne,“ forklarer

seniorprojektleder Mads

Møller, cowi, og fortsætter:

„På den måde får vi et præcist mål

for, hvor små vandstandsændringer

satellitterne kan registrere.“

Tjekker grundvandsspejlet

Forskerne fra dtu er gået sammen

med nasa og rådgivere fra cowi og

dhi – Institut for Vand og Miljø om

at udvikle det avancerede varslingssystem

til at forudsige vandmangel.

Satellitterne kan måle, når grundvandet

synker, for så bliver jordlagenes

tyngdekraft mindre.

Selv et par centimeters sænkning

i grundvandsspejlet bliver registreret

af det højteknologiske isenkram.

Når grundvandsspejlet år efter år

synker dybere ned i undergrunden,

vil satellitterne få en advarselslampe

til at blinke. Og længe inden vandmanglen

udvikler sig til en katastrofe,

kan befolkningen blive advaret

om de fremtidige problemer og træffe

langsigtede beslutninger til sikring

af vandforsyningen.

Konflikter og krige

I april kom fn's klimapanel, ipcc,

med en dyster udsigt for Jordens

fremtid. Vandmangel, ekstreme

storme, flere oversvømmelser og ud-

Helikopterjagt på frisk grundvand

Det er ikke kun tørke, som truer drikkevandsforsyningen i

Okavango-deltaet. Det er også saltvand i undergrunden.

Derfor udfører cowi og den canadiske samarbejdspartner,

Geotech, hele sommeren 2007 elektromagnetiske helikop-

termålinger. Undersøgelserne skal afsløre det salte grund-

vand, så vandindvindingen kan foregå uden for de saltplage-

18 • Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi • 19

@ Seniorprojektleder

Mads Møller,

mdm@cowi.dk

www.csr.utexas.edu/grace

@

de områder.

Målingerne kan også give et billede af de geologiske for-

hold, så grundvandsmagasinerne kan skelnes fra tætte lag af

ler. Det giver botswanerne mulighed for at udpege de største

og forsyningsmæssigt mest sikre grundvandsressourcer til

den fremtidige vandindvinding.

@ Udviklingschef Carsten Ploug, cpl@cowi.dk

ryddelse af truede dyrearter vil inden

for de næste 40-50 år ramme os.

Mellem 1,5 og 2 mia. mennesker vil i

løbet af de kommende årtier leve i

områder med øget vandmangel,

mens 500 mio. mennesker vil blive

påvirket af oversvømmelser.

Klimaændringerne vil ifølge

Røde Kors puste liv i uro og konflikter

i de fattigste lande i Afrika, når

vandressourcerne og de frugtbare

landbrugsområder svinder ind. Det

danske forskningsprojekt, som startede

i april i år, er derfor – i bogstaveligste

forstand – som kaldt fra

Himmelen.


Gadebelysningen i Holmbladsgade-kvarteret

på Amager fik i

2004 en international sølvmedalje

for sit design, hvori bl.a.

indgår fire lys-skulpturer på 6

meter, der lyser op i alle regnbuens

farver ved lygtetænding

og -slukning.

Foto: Bjarne Schläger

Af Kathrine Schmeichel

Godt

Hun er til dagslys. Han er til mørke.

cowis to nye lysdesignere har forskellige indgange til

at sætte lystilværelsen.

„Det værste for mig, der mest har arbejdet med kunstlys,

er faktisk dagslys,“ siger Jørgen Kjer og griner. Med

en baggrund fra teatrets verden og 25 års erfaring har

han stået for belysningen til bl.a. udstillinger, modeshows,

bygninger, cafeer og trapperum.

For Mette Hvas – der er arkitekt og har en tillægsuddannelse

i lys – er dagslyset derimod til stor inspiration.

„Siden min studietid på Arkitektskolen har jeg været

fascineret af dagslyset og dets bevægelse gennem et rum.

Så idealet for mig er at finde metoder til, hvordan man

kan udnytte dagslyset optimalt ved at bruge prismer og

spejle. Endvidere er det også vigtigt for mig at skabe

sammenhæng mellem dagslys og kunstlys bl.a. ved at

bruge dynamisk lys, der i farve og intensitet følger dagslysets

rytme.“

Begge er dog helt enige om, at det er vigtigt, at „belysningen

understøtter funktionen“.

„Lysdesign er ikke at smøre et ekstra lag på, men er resultat

af et samarbejde med de involverede parter, som i

lysdesign

fortæller historier

Lysdesign spiller en stadig større rolle i byerne. Men lyset må

aldrig kun fungere som et ekstra lag pynt. Et godt lys kan give

mindre sygefravær på arbejdspladsen, brande en bygning eller

fortælle en god historie, fremhæver to lysdesignere

vores verden ofte er en arkitekt og en ingeniør,“ siger

Mette Hvass.

„Man er nødt til at sætte lys på bygningens præmisser

og med respekt for de tanker, arkitekten har gjort sig,

sådan at lyset får en komplementær funktion,“ supplerer

Jørgen Kjer, der erkender, at det er svært at skelne

mellem begreberne belysning og lysdesign:

„For mig er lysdesign, når der er tænkt over det, og at

man har en holdning til, hvilken historie man gerne vil

fortælle. For eksempel at give nogle flotte hanebånd i en

bygning ekstra belysning, fremhæve bindingsværk eller

et særligt trappeforløb.“

Lysdesign som værn mod dårlig arkitektur

Kan lysdesign redde dårlig arkitektur?

„Ja, til et vist punkt, fordi lyset kan give en bygning

eller et rum en ny dimension. Men det ville kræve, at der

var mørkt – ligesom på et teater, hvor lyset i den grad er

med til at skabe rummet,“ siger Mette Hvass.

„I disse tilfælde er der helt klart tale om design,“ tilføjer

Jørgen Kjer, der i sit eget ’bagkatalog’ har et sådant

eksempel.

’Danmarks længste hus’, som bilister på motorvejen

mellem Avedøre og København kender, ændrede for

nogle år siden fuldstændig karakter, når det blev mørkt.

Det, der om dagen var et fleretagers langt og temmelig

gråt betonhus, blev om aftenen til en futuristisk installation,

oplyst i farver med et 25 meter selvlysende

X over hele gavlen.

Oprindeligt var det meningen, at husgavlen skulle

fungere som en kæmpemæssig variabel vejtavle med

nyttige informationer til de forbikørende bilister. Men

hele lysprojektet blev bogstaveligt talt slukket, da huset

fik en ny ejer.

Ifølge Mette Hvass er belysningen af ’Danmarks

længste hus’ et eksempel på branding. Men en lysopgave

kan også være at sætte kontorlys. Ved sådanne projekter

fungerer lysdesigneren som et vigtigt bindeled mellem

arkitekten og ingeniøren, mener hun.

„Tit foregår det jo sådan, at arkitekten kommer med

forslag til nogle armaturer til ingeniøren, der beregner,

hvor mange armaturer der må være i forhold til de lovmæssige

krav til kunstig belysning i arbejdslokaler.

Men der mangler en vægtning af kvaliteten af lyset, så-

Jørgen Kjer, 46 år,

uddannet som film-

tonemester og blev senere

autodidakt lysmand på teatre, udstil-

linger og ved modeshows. Har 25 års

erfaring med belysning og har inden

for de seneste par år bl.a. været lys-

designer på projekter for DR (nyheds-

studiet i DR Byen), Statens Museum

for Kunst (bl.a. ’Georg Jensen 100 år’),

GeoCenter Møn, Frank A Cafe i Oden-

se, Oslo Film Festival og Christians-

borg Slotsruin. Arbejder endvidere

som audiovisuel konsulent bl.a. for

Lego og B&O.

@ Lysdesigner Jørgen Kjer,

kjer@cowi.dk

dan at man både tager hensyn til rummets funktion og

oplevelsen for de mennesker, der befinder sig i det.“

Lys og sundhed som snarlig trend

Selvom begge synes, at Danmark stadig halter bagefter,

mener de dog, at der i de seneste år er kommet et stigende

fokus på lys som del af både det arkitektoniske udtryk

og indretningen.

„Men sådan noget som wellness og sundhed er og

på vej frem, hvilket bl.a. skal ses på baggrund af, at undersøgelser

har vist, at dynamisk lys nedsætter sygefraværet,

fordi folk får større arbejdsglæde ved at befinde

sig i en belysning, der simulerer dagslyset,“ siger Jørgen

Kjer.

Et revideret Bygningsreglement stiller som noget

nyt også krav til selve belysningen for yderligere at

spare energi. Det ser de begge som en stor udfordring,

for som Jørgen Kjer siger:

„Der vil helt sikkert gå sparepærer i den, hvilket giver

et koldt og diffust lys. Men vi ser det som vores fornemmeste

opgave at leve op til regulativet uden at gå på

kompromis med lyskvaliteten.“

20 • Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi • 21

Fotos: Morten Larsen

Mette

Hvass, 40 år,

arkitekt med en

supplerende lysuddannelse

fra Kungliga Tekniska Högskolan i

Stockholm. Er med egne ord stadig

ny inden for faget lysdesign, men har

arbejdet som arkitekt hos bl.a. Kim

Utzon Arkitekter og designet lamper,

hvoraf én er præmieret af Lysteknisk

Selskab. Er med i den danske del af

Transnational Lighting Detectives,

som arrangerer en konference om lys

i det offentlige rum i København den

3.-5. december 2007.

@

Lysdesigner Mette Hvass,

mhva@cowi.dk


Nyskabende

gadelys på Amager

Da området omkring Holmbladsgade i starten af det nye

årtusinde fik et kvarterløft, gjaldt det også gadebelys-

ningen. Bag initiativet stod lokale beboere og arkitekt og

lysdesigner Bjarne Schläger.

Temaet for lysdesignet er vand, fordi kvarteret ligger

tæt på Øresund. Historien fortælles med skulpturelle ly-

sende søjler, wire- og vægophængte lygter, lys i murni-

cher og lysende blå glas-bronzesten i fortovet ved visse

sidegader. De blå sten fungerer endvidere som en slags

påmindelse til de yngste trafikanter: „Pas på – her kom-

mer biler!“

Det mest markante ved projektet er de seks meter

høje, skulptur-lyssøjler, der ved lygtetændingstid og -

slukning lyser op i alle regnbuens farver for derefter at

skifte til varm hvid om vinteren og kølig hvid om som-

meren. Hver halve time stiger blå farver som bølger op

gennem hver af de i alt fire søjler (se side 20). Den nye

belysning bruger mindre energi end den gamle.

Foto: Bjarne Schläger

GeoCenter

Møns Klint

22 • Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi • 23

Fotos: Jørgen Kjer

Lyset giver historien liv

Dronningen klippede den 29. maj 2007 snoren

til det nye oplevelsescenter, GeoCenter Møns

Klint, som lysdesigner Jørgen Kjer har designet

lys til. Lyset er især brugt til at understøtte

stemningen – som her, hvor tilskueren gerne

skulle få en fornemmelse af at befinde sig under

havets overflade for flere mio. år siden.


Lidt over en mio. kr. har ejeren bag

Cafe Frank A i Odense brugt på at

få sat det helt rigtige lys på det

populære sted, der kan rumme

500 mennesker og har så forskellige

funktioner som cafe, restaurant,

spillested og diskotek. Lyset er

designet af lysdesigner Jørgen Kjer,

som overvejende har brugt LED og

lysstofrør, der er programmeret til

at skifte dagen igennem, sådan at

både rummets funktion, tid på

døgnet og årstid tilgodeses. Baren

skifter også udseende.

Cafe

med

forvandlingslys

Foto: Jørgen Kjer

24 • Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi • 25


Farver er lys med

forskellige bølgelængder

Farver er lys af forskellig bølgelængde, der går

fra 380 til 780 nanometer (nm, en milliartenedel

meter). Hver farve har sin egen bølgelængde.

Dog har sort ingen, da den absorberer alt lys,

mens hvid er blandingen af alle farver. På hver

side af det synlige spektrum er der henholdsvis

ultraviolet og infrarødt lys.

Kilder: Diverse hjemmesider

Foto: Jens Frederiksen/asger bc LYS

Lys som værn mod støj

Godt lys giver mere ro og mindre støj.

Det er i alt fald de erfaringer, 10 dag-

institutioner i Ledøje-Smørum har gjort,

efter at de har udskiftet alle lysstofrør

med glødelamper. Forklaringen er ifølge

Carsten Hussing, ingeniør i Egedal

Kommune, at børnene samler sig i

mindre grupper omkring lyskilderne

og desuden bedre kan se og tyde hinanden,

hvorfor de ikke behøver at råbe

så højt. En skole i området har gjort

lignende erfaringer med sine 3. klasser.

Blå (grundfarve, bølgelængde 440-490 nm)

Symboliserer ro, stabilitet, kvalitet, spiritualitet

og tænkning, men også tristhed og melankoli.

Grøn (sekundær farve, bølgelængde 490-560 nm)

Grøn er håbets farve og symboliserer ungdom

og friskhed, men også misundelse.

Gul (grundfarve, bølgelængde 560-580 nm)

Er svigens og falskhedens farve, men forbindes

også med solskin, stor energi og effektivitet.

Prik et billigt

og langtidsholdbart

lys

Den lille cirkelrunde lampe dot-it

fra Osram er baseret på led-teknologi.

Med et tryk på selve lyskilden

kan man f.eks. få lys i udhuset, klædeskabet

eller kælderrummet. Skulle man

glemme at slukke for den, kan den brænde i

100 timer på de tre indlagte aaa-batterier. De

tre lysdioder på i alt 0,3 watt holder 25 gange så

længe som en glødepære. Lampen koster ca. 80 kr.

Rød (grundfarve, bølgelængde 600-780 nm)

Symboliserer i Vesten kærlighed, revolution,

raseri og advarsel.

Hvid

Er symbol på renhed og uskyld – som

f.eks. kommer til udtryk i en brudekjole.

Er sorgens farve i Asien.

Sort

Lyskilder i hjemmet og på arbejdspladsen

Forbindes ofte med død, sorg, depression

og ondskab – men også med elegance,

seksualitet, viljestyrke og maskulinitet.

Levetid (timer) Watt Farvegengivelse Energikl. Økonomi

Glødepære 1.000 15-150 99 E-G *

Hallogenpære (230 V) 1.500-3.000 25-500 99 D-E *

Sparepære (små lysstofrør) 6.000-15.000 3-23 80-89 A-B ****

Kompakte lysstofrør 8.000-20.000 5-55 80-89 A-B ****

(bøjede lysstofrør)

Lysstofrør 6.000-20.000 4-58 50-97 A-B *****

LED 25.000-80.000 0-30 70-90 A-B ****

(Ra)

Farvegengivelse angives i Ra fra 0 til 100, hvor 100 er bedst.

Energiklasse: A er bedst og G dårligst.

Kilde: ’Godt lys i boligen’, ELFOR 2004,

lysdesigner Jørgen Kjer og Osram A/S.

Foto: Osram

Lyskilden LED – Light Emission Diode

– indgår i en stor del af lysdesignet for

nyhedsstudiet i DR Byen.

Foto: Jørgen Kjer

LED

er fremtidens lyskilde

Lysdioden led vil afløse nutidens lyskilder, bl.a. fordi den har en

meget længere holdbarhed og udnytter energien bedre. Lige nu

er den dog for dyr og gengiver ikke den røde farve godt nok

Af Kathrine Schmeichel

Hvad er det, som ligner svovlet på en tændstik, næsten

ikke kan gå i stykker, lyser 50 gange så længe som en

glødepære og udnytter energien fire gange bedre?

Det er fremtidens lyskilde led – Light Emission Diode.

Det mener i alt fald lysdesigner i cowi Jørgen Kjer, der

i sit lysdesign har arbejdet en del med led.

„Det er kun et spørgsmål om tid, før led vil afløse både

glødepærer, hallogener og lysstofrør,“ siger han og tilføjer.

„Dog har lyskilden den ulempe, at den er dyr i anskaffelse

og endnu gengiver den røde farve for dårligt, hvilket

gør, at den ikke er så velegnet som arbejdslys i f.eks. et

kontor.“

Ud over at led udnytter energien bedre end både glødelamper

og hallogenpærer – og dermed afgiver mindre

varme – udsender den ikke uv-lys, hvilket bl.a. betyder,

at stoffer ikke afbleges og mad kan holde sig længere.

Ifølge Jørgen Kjer er en restaurantkæde i Tyskland i gang

med at skifte belysningen ud med led.

„De regner med at have tjent hele investeringen ind

om to-tre år og i de efterfølgende seks år kun at have udgifter

til strøm og ikke til udskiftning og service, netop

fordi led lyser så længe,“ siger han.

DR og Møns Klint

Jørgen Kjer har arbejdet med led i bl.a. sit lysdesign for

nyhedsstudiet i DR Byen og det netop åbnede oplevelsescenter,

GeoCenter Møns Klint. I sidstnævnte projekt

har det givet fordele, som ingen andre lyskilder ville have

kunnet honorere.

For eksempel har den lave varmeudvikling sikret, at

det overhovedet var muligt at bruge så meget belysning,

som historien om Møns Klint er endt med. Udstillingen

er nemlig meget stemningspræget, hvilket især understreges

af lyset.

Selvom Jørgen Kjer frygter, at „der vil gå sparepærer i

den“, efter at Bygningsreglementet i januar 2006 skærpede

energisparekravene til belysning, ser han det og

som en udviklingsmulighed for den dyre lyskilde:

„De strammere energikrav til belysning vil helt sikkert

bane vejen for led.“

LED – Light Emission Diode

led er en lysdiode, der ligesom transistorer er fremstillet

af halvledermateriale. Når der løber strøm igennem, ud-

sendes en synlig, elektromagnetisk stråling, hvor bølge-

længden bestemmer farven. Dioden er modstandsdygtig

over for stød og vibrationer. Den udsender ikke varme

som en elpære, men bruger 80 pct. af energien til lys,

modsat en elpære, der kun bruger 20 pct.

26 • Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi • 27



kurophold

i kirken

Musikken fra orglet i Vesterø

Havnekirke på Læsø er for

længst tonet ud. Kirken har

været lukket i et par år, men

til næste år genopstår den i ny

forklædning som Læsø Kur &

Helsecenter, hvor øens ’guld’

– læsøsaltet – får hovedrollen

Af Gitte Roe Eriksen

Den sidste søndag i kirkeåret 2003 erklærede biskop

Søren Lodbjerg Hvas Vesterø Havnekirke på Læsø for

lukket. Dåbsfad, bibel, alterbøger og lysestager blev fordelt

til øens andre kirker. Til næste år genopstår kirken

som kursted. Det er første gang i Danmarks historie, at

en kirke bliver bygget om til et verdsligt formål.

„Kirken var et naturligt valg. Her var en tom bygning

og en historie, der fortæller, at kirken har haft en stor

rolle i øens salthistorie og dens helsebringende virkning.

Og den kobling genopfinder vi nu,“ forklarer

Torsten B. Jakobsen, direktør i Læsøfonden, som har

købt den nedlagte kirke af menighedsrådet.

Salt, ler og alger

Kurstedet kommer til at bestå af en behandlingsdel for

psoriasispatienter og en velvære-del, der kan besøges af

betalende gæster. Udover øens salt, som en af de vigtigste

råvarer, vil man også benytte sig af øens ler og havalger

til såkaldt thalassoterapeutiske bade. Alle råvarer

har vist sig at have gavnlige effekter på psoriasispatienter.

„Som udgangspunkt er vi et kursted frem for et behandlingssted.

Det falder i god tråd med det, som øen i

forvejen kan tilbyde, f.eks. god mad og smuk natur. For

det ligger i tiden, at vi gerne vil forkæle os selv. Vi tager

imod henviste psoriasispatienter, men håber også, at

man vil bruge stedet til forebyggende behandlinger,“

lyder det fra Torsten B. Jakobsen.

Kirkeskibet rives ned

Inden centret kan tages i brug, må kirkeskibet dog lade

livet, mens tårnet bliver tilbage. Den nye bygning vil

bugte sig som et stiliseret klitlandskab omkring tårnet,

og de ydre vægge vil blive beklædt med træ, som og

spiller en væsentlig rolle i det indvendige.

„De høje saltkoncentrationer i vandet stiller specielle

krav til installationerne og brug af de materialer, vi vælger,“

forklarer Kristen Nørgaard, projektleder i cowi,

der er rådgiver på projektet:

„Glas, keramik og træ er f.eks. særdeles velegnet,

mens stål og metal ville blive ’spist’ af saltet“.

Læsø Kur & Helsecenter

Det nye kursted på Læsø bliver på små 1.500 m2

og kommer til at koste ca. 30 mio. kr. Det er entre-

prenørfirmaet Trigon a/s, der står bag med arkitekt-

firmaet friis & moltke og cowi a/s som rådgivere.

„Der var ikke andre løsninger end at rive kirkeskibet ned,

når vi skulle tænke i store saltbade. Rummet er nemlig

meget lille, langt og smalt,“ siger direktør i Læsøfonden

Torsten B. Jakobsen om det kommende kursted.

Modelbilleder: FRIIS & MOLTKE

28 • Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi • 29


Foto: Stig Stasig

Luksushoteller, prestigebyggerier

og topmoderne

lufthavne vokser frem i

hastigt tempo i golfstaten

Oman, der satser på turistindustrien

som alternativ

indtægtskilde til

landets olierigdomme.

Kunsten bliver at bevare

landets særpræg, når

turisterne vælter ind

Oman gør

klar

til

turisterne turi


Omanske forretningsmænd

nyder en vandpibe

på stranden efter

arbejdstid.

Af Janne Toft Jensen

Irak

Kuwait

Saudi-Arabien

Yemen

UAE

32 • Internationalt nyhedsmagasin fra cowi

Iran

Oman

Salalah

Muscat

Afghanistan

Pakistan

I det bløde aftenlys slentrer to yngre mænd i lange hvide

kjortler og fint broderede hatte med bare tæer i vandkanten.

En flok drenge spiller fodbold på den brede

sandstrand, og mens Den Omanske Golfs bølger ruller

ind, får brisen pailletterne på en sortklædt kvindes gevandter

til at fange den synkende sol og blinke forsigtigt

under palmerne.

Turistpotentialet i det på en gang traditionelle og

moderne arabiske land Oman er ikke til at tage fejl af –

det er som at stå midt i et postkort.

Oman satser i disse år stærkt på at udvikle landet

som turistdestination. Det fredelige sultanat på den

Arabiske Halvø nyder godt af de høje oliepriser, og milliardindtægterne

forvandles i højt tempo til store infrastruktur-

og byggeprojekter. Over alt langs kysten skyder

nye luksushoteller op, man anlægger nye motorveje,

restaurerer historiske byer og bygninger og bygger nye

lufthavne.

„I dag besøger over en million turister om året Oman.

Vi regner med, at det tal stiger med ca. syv pct. om året.

Regeringen satser på at udvikle og promovere turistsektoren,

og de eksisterende hoteller er allerede fyldte.

Derfor arbejdes der på højtryk både med mange byggerier

og med at få uddannet servicepersonale,“ siger

To topmoderne lufthavne

Projektet omfatter:

• Nye terminal- og cargobygninger

• En ny landingsbane

• Opgraderinger af eksisterende baner

• Tilkørselsveje

• Kontroltårne

• Kontorer

• Brandstationer

• Bagageanlæg

- og alle andre nødvendige bygninger og

installationer i en moderne lufthavn.

generaldirektør i Omans Turistministerium

Salim al Mamari.

Topmoderne lufthavne

Syv nye lufthavne er på vej i landet, bl.a. en kraftig udvikling

af landets to største lufthavne i hovedstaden

Muscat og den næststørste by Salalah 1.000 kilometer

mod syd. cowi er, i et joint venture med Larsen Architects

og i et samarbejde med Københavns Lufthavne A/S,

hovedrådgiver på det store projekt. Når lufthavnene efter

planen indvies i 2010, kan de begge modtage verdens

største passagerfly, Airbus 380, og vil have state-of-theart-faciliteter.

Det er cowis største internationale projekt

nogensinde.

Nu passerer knap fem millioner passagerer årligt

gennem den slidte terminal i hovedstadens Seeb

International Airport. Den nye lufthavn bygges til at

kunne håndtere 12 mio. passagerer om året, og Salalah

International Airport til to mio. passagerer. Men det kan

hurtigt blive for lidt, bl.a. fordi flyselskabet Gulf Air

med en ny strategi fremover vil føre mere trafik til

Oman.

„En trafikprognose viser, at de 12 mio. passagerer,

som Seeb projekteres til, vil blive nået relativt hurtigt få

Golfstaten Oman satser på at bevare

landets traditionelle særpræg i en tid

med hastig udvikling.

Fotos: Stig Stasig


år efter åbningen. Derfor er projektdesignet så fleksibelt,

at lufthavnen let kan udvides til 24 mio. passagerer og

gøres endnu større, hvis det bliver nødvendigt,“ siger

projektdirektør i cowi, Carsten Kærgaard.

Bag projektet står Transport- og Kommunikationsministeriet

og Finansministeriet i Oman. Og lufthavnsmyndighederne

mærker allerede interessen for landet.

„Vi har mange ansøgninger liggende fra luftfartsselskaber,

der ønsker at flyve til Oman. Lige nu er vi nødt

til at bede dem vente, for den eksisterende lufthavn i

Seeb har for længst nået sin maksimumkapacitet,“ siger

den omanske viceminister for de civile lufthavnsmyndigheder,

Mohammed Al Amry.

Må ikke blive som de andre golfstater

Hos cowi mærker man også de mange andre byggeprojekter

i landet. Datterselskabet cowi & Partners i

Muscat er involveret i en lang række af de mange byggeprojekter

– bl.a. et stort nyt koncertteater i hovedstaden,

et nyt universitet i byen Nizwa, et stort hotel- og feriekompleks

i byen Quriat og byggeriet af Muscat Golf and

Country Club med anlægget af Omans første grønne

golfbane.

Prestigebyggerierne vidner om, at det især er de pengestærke

turister og forretningsfolk, man håber på at

tiltrække. Generaldirektør i Turistministeriet Salim al

Mamari siger dog blot:

„Hidtil har vi meget koncentreret os om Europa. Nu

vender vi desuden blikket mod andre regioner som

Fjernøsten, Australien, Sydafrika og den arabiske verden.

Men vi vil allerhelst have de turister, der ønsker at

bevare Oman, som det er.“

34 • Internationalt nyhedsmagasin fra cowi

O

Oman

Oman ligger på den nordligste spids af den Arabiske

Halvø og grænser op til De Forenede Arabiske Emira-

ter, Saudi-Arabien og Yemen. Det indre af landet er

dækket af bjerge og ørken. Den største del af landets

befolkning bor langs den mere frugtbare kyst.

Landet er omkring fem gange så stort som Dan-

mark og har en befolkning på ca. tre mio. mennesker.

Landets indfødte befolkning er omaner, men der bor

og arbejder mange udlændinge fra bl.a. Indien, Asien,

de andre arabiske lande og Vesten i Oman.

Oman er et sultanat, og sultanen er enevældig.

Det er en central og meget aktuel bekymring. Omans

moderne historie begyndte reelt først i 1970, da den nuværende

enehersker Sultan Qaboos bin Said kom til

magten. På det tidspunkt var der otte km asfalteret vej i

landet, og Muscats byporte blev stadig låst om natten,

lyder den lokale overlevering. Siden har landet oplevet

en så kraftig udvikling af infrastruktur, uddannelse,

sundhedsvæsen og forsyning, at det nu først og fremmest

er moderniteten, der springer i øjnene. I sammenligning

med nabostaterne i Golfen, hvor det ene glitrende

højhus konkurrerer med det næste om at nå himlen,

er Omans synlige blanding af det traditionelle – især i

form af klædedragter – og det moderne dog unik. Men

hvordan vil sultanatet reagere på en stadig voksende

indstrømning af turister?

„Det er meget vigtigt for os at bevare vores kultur, historie

og miljø, så i Oman er der mange love, der skal beskytte

det. F.eks. skal alle offentligt ansatte mænd bære

den traditionelle kjortel, dishdash. Hvis man vil bygge,

skal det ske i lokale materialer, arkitekturen skal godkendes

af de lokale myndigheder, og man må ikke bygge

højere end seks etager. Og fælder man et træ for at

bygge, skal man plante mindst ét nyt træ som erstatning,“

siger Salem al Marmari.

Set med hans øjne er den omanske kultur netop landets

stærkeste kort i en region, hvor alle lande bejler til

turisterne.

„I Oman får du den sandeste oplevelse af Arabien. Ved

at invitere folk ind kan vi introducere vores kultur og

traditioner til verden udenfor – og dermed være med til

at ændre, hvad folk tænker om den arabiske verden. Så

derfor er det altafgørende, at vi formår at bevare vores

kultur.“

@ Projektdirektør

Aalborg Havn skal fortsat

håndtere Grønlandstrafikken,

men konkurrence gav millionbesparelser

på fragten

Statsreligionen er Islam, men der er generel religionsfrihed.

Og

Kilde: ’CIA World Factbook’ og Udenrigsministeriet.

vinderen

Grønland

er:

Carsten Kærgaard, cak@cowi.dk


Royal Arctic Line har eneret

på grønlandstrafikken

og ejes af hjemmestyret.

Foto: Fritz Ploug Nielsen

Foto: Erik Lind Olsen

Af Eva Isager

„Alle var glade, og man kunne ikke sætte en finger på resultatet.“

Sådan gør afdelingschef i Grønlands Hjemmestyre

Michael Pedersen resultatet op af en konkurrence i 2006

om rollen som dansk basishavn for skibstrafikken til og

fra Grønland. Valget af havn var en varm kartoffel. Der

skulle tages hensyn til en række samfundsøkonomiske

og politiske forhold både i Grønland og i Ålborg, som havde

lagt havn til Grønlandstrafikken lige siden 1970. Ca.

1.000 arbejdspladser er knyttet til havnen.

Det var også en udfordring, at Grønlands

Hjemmestyre, der udskrev konkurrencen, havde økonomiske

interesser i Aalborg Havn.

Nyvalget af den rigtige havn optog alles sind både i

Grønland og i Ålborg. Skibstrafikken er livsnerven i det

grønlandske samfund, hvor stort set alt, hvad de 56.000

indbyggere forbruger, er undervejs i syv dage. Royal Arctic

Line, der har eneret på grønlandstrafikken, ejes af hjemmestyret.

Regnede ikke med besparelser

„Vi ønskede den bedst mulige transport til den bedst mulige

pris, og Aalborg Havn var ikke før blevet testet. Men

på grund af sagens politiske karakter skulle konkurrencen

præges af stor åbenhed. Vi ville først og fremmest have

et uangribeligt beslutningsgrundlag og forventede ikke

umiddelbart særlige besparelser,“ siger Michael Pedersen.

Men der kom endda store besparelser. Aalborg Havn,

som blev genvalgt i konkurrence med Århus og Esbjerg,

kunne gøre det 10,5 mio. kr. billigere end før om året.

Pengene kommer nu de grønlandske forbrugere til gode i

form af lavere fragtrater. Samtidig bliver trafikken organiseret

mere fleksibelt.

Grønlands Hjemmestyre valgte cowi som rådgiver, og

projektleder Erik Lind Olsen lægger ikke skjul på, at opgaven

var vanskelig, fordi der var så kraftig politisk fokus på

den.

„Men takket være cowis metodefrihed og et stærkt og

meget åbent samarbejde med hjemmestyret og Royal

Arctic Line fandt vi en løsning til gavn for hele Grønland.“

Skibstrafikken er livsnerven i det

grønlandske samfund, hvor størstedelen

af det, de 56.000 indbyggere

forbruger, er undervejs i

syv dage. Her ses en af Grønlands

ældre havne, Uummanaq

i Thule.

Foto: Scanpix

36 • Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi • 37


Afdelingschef i Grønlands Hjemmestyre,

Michael Pedersen (tv.) glæder sig over, at

COWIs indsats også medførte en stor besparelse.

Projektleder Erik Lind Olsen glæder

sig til gengæld over, at opgaven indbragte

COWI Konsulentprisen 2007.

Foto: Morten Larsen

„Vi var nødt til

at tænke innovativt

og få en

ny tilgang til at

lave udbud.“

Projektleder Erik Lind Olsen

Af Eva Isager

cowi brugte ny metode til at lave udbud,

da Grønlands Hjemmestyre søgte

assistance i politisk ømtålelig sag

Ind til benet af de grønlandske behov

Når et af succeskriterierne for et

projekt er, at det i det hele taget bliver

gennemført, siger det en del om,

hvor vanskelige vilkår et projektteam

kan have. Netop risikoen for et

ufærdigt stykke arbejde fik cowis

medarbejdere til at tænke nye tanker,

da de i 2006 skulle hjælpe

Grønlands Hjemmestyre med at

vælge basishavn for skibstrafikken

mellem Danmark og Grønland.

I dag kalder projektleder i cowi

Erik Lind Olsen opgaven for et „super

projekt“, men oddsene var hårde.

Aalborg Havn fungerede fint i

rollen som basishavn, men skulle

testes i forhold til andre havne,

hvilket dog ikke i sig selv skulle

give rådgivere rynker i panden.

Problemet var det, som Erik Lind

„Selv om en anden havn end

Ålborg havde vundet konkurrencen,

tror jeg ikke, det

havde givet problemer.“

Afdelingschef Michael Pedersen,

Grønlands Hjemmestyre

Olsen kalder „stærkt politisk arvegods“.

„Der er meget tætte økonomiske

og kulturelle bånd mellem Grønland

og Ålborg, og mange indbyggere

i Nuuk taler dansk med ålborgensisk

accent. Hvis Ålborg ikke

genvandt funktionen som basishavn,

kunne det for eksempel betyde

tab af mange arbejdspladser på

havnen, og det kunne give politisk

stormvejr. Den side af sagen var

umiddelbart i konflikt med vores

opgave.“

Tæt på interessenter

„Udbudsrunden om basishavnen

måtte naturligvis primært handle

om kroner og ører og om en masse

tekniske forhold og jura. Men der

skulle mere til, for at vi kunne lande

projektet. Vi var nødt til at tænke innovativt

og få en ny tilgang til at

lave udbud. Vi måtte helt til bunds i,

hvad der kunne tilfredsstille de politiske

og samfundsøkonomiske behov

i det grønlandske samfund og

synliggøre behovene over for tilbudsgiverne.“

I en uge lod to projektmedarbejdere

sig udstationere i Grønland for

at komme tæt på alle interessenter.

Resultatet blev for det første, at til-

budsgiverne ud over deres priser og

flere former for kvalitet skulle bedømmes

på havnens muligheder for

at udvikle det grønlandske samfund.

For det andet skulle konkurrencen

have en usædvanlig stor

åbenhed og gennemsigtighed på

alle niveauer.

Informationer blev delt

„Vi brugte en ny udbudsmetode, som

hedder konkurrencepræget dialog.

Metoden kan give større fleksibilitet

og mere innovative løsninger ved

komplekse opgaver end de gamle

regler. Under udarbejdelsen af udbudsmaterialet

er rådgiveren i dialog

med de udvalgte tilbudsgivere,

som frit kan komme med alternative

forslag til, hvordan bygherrens behov

bedst bliver opfyldt. På baggrund

af dialogen udarbejdes det

endelige udbudsmateriale.“

„Desuden delte vi alle informationer

med hjemmestyret og Royal

Arctic Line, der har eneret på skibstrafikken

til Danmark, og traf alle

vigtige valg sammen. Det var afgørende,

at resultatet af konkurrencen

ikke på nogen måde kunne anfægtes.

Og det blev det heller ikke.

Konkurrencen har givet ro både i

Ålborg og Grønland.“

„I cowi er vi vant til at basere vores

løsninger på eksisterende viden

og erfaringer. Men her anede vi ikke,

hvad løsningen var, for vi havde ingen

erfaringer med en opgave af den

art. Vi fik dog et meget flot resultat,

og metoden kan overføres på andre

projekter, især inden for transportområdet,“

siger Erik Lind Olsen.

God proces for alle

Grønlands Hjemmestyre vil gerne

bruge fremgangsmåden igen:

„Vi havde en politisk ømtålelig

sag og havde brug for specialistviden.

Den gav cowi os, og resultatet

blev en stor besparelse, som borgerne

forhåbentlig også vil mærke. Det

har været en god proces for alle parter

med en stor grad af åbenhed.

Selv om en anden havn end Aalborg

havde vundet konkurrencen, tror

jeg ikke, det havde givet problemer,

for der er intet at udsætte på forløbet,“

siger afdelingschef Michael

Pedersen, Grønlands Hjemmestyre.

Et bevis på, hvor godt opgaven

blev klaret, er, at cowi fik Konsulentprisen

2007 af Dansk Managementråd.

38 • Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi • 39

@ Projektleder

Erik Lind Olsen,

elo@cowi.dk


Kan vi stole på vores øjne?

De vandrette linjer ER parallelle

De røde prikker ER lige store

Lys og farver påvirker os på mange forskellige måder –

især i samspil med hinanden. F.eks. er oplevelsen af en

farve afhængig af, hvilke andre farver der omgiver den,

lyset, den befinder sig i, og formerne omkring. Det opleves

især ved optiske illusioner, der spiller både hjerne

og øjne et puds. Læs mere om farver, lys og lysdesign

inde i bladet.

More magazines by this user
Similar magazines