Musikalsk udendørs legeplads

dmpf.dk

Musikalsk udendørs legeplads

Og mens de fleste gode tanker forbliver tanker, så omsatte

Tina Fjord Pedersen tanken til realiteter. For i dag er

der en færdig musiklegeplads foran bygninger, der rummer

musikskolens afdeling i Ringkøbing, SFO og overbygningen

i en folkeskole.

- Da jeg kom hjem fra mit besøg i Kolding, præsenterede

jeg ideen med musiklegepladsen for mine leder. De var

meget positive, men der var i første omgang ingen

penge til ideen. Jeg havde nogle koordineringstimer

på musikskolen, som ledelsen gav mig lov til at

bruge på blandt andet fundraising, som jeg fik et

kursus i, og så gik jeg i gang med at finde de cirka

100.000 kroner, som musiklegepladsen ville koste,

siger den ihærdige rytmikpædagog, der har sendt

mellem 10 og 15 ansøgninger ud for at nå det

økonomiske mål. Det resulterede blandt andet

i midler fra kommunens kulturpulje, to lokale

banker og to lokale virksomheder. Her udover

har Musikskolen og skolens SFO hver

lagt et lille beløb til.

- Hvor der er en vilje, er der en vej. Hvis

jeg ikke havde brændt for det her projekt,

så var det nok aldrig blevet til noget.

Musiklegepladsen er blevet, som

jeg havde forestillet mig, siger hun.

Musiklegepladsen skal inspirere til leg

med musik og Tina Fjord Pedersen håber

også, at musiklærerne på musikskolen vil

benytte sig af muligheden og rykke undervisningen

ud under åben himmel, når

vejret tillader det. Ved indvielsesfesten

demonstrerede slagtøjslærer Dennis Boel samt

eleverne Anne Marie, Kevin, August, Peter B.,

August og Peter T potentialet i legepladsens

instrumenter.

- Legepladsen er til for at blive brugt af alle. Der

ligger to børnehaver og flere dagplejegruppe i

området, og det er skønt at se, hvordan børnene

slet ikke kan lade være med at spille på instrumenterne,

når de er på legepladsen. Men musiklegepladsen

er også for turisterne og skal med i turistbrochurer,

siger Tina Fjord Pedersen. Det var blandt

andet en af de argumenter, der blev brugt i ansøgningen

til Kommunens kulturpulje.

Tina Fjord Pedersen har ikke instrumentundervisning i det

daglige, så hun har været spændt på kollegernes dom.

- Det er primært rytmeinstrumenter, og mine kolleger har

rost klangen i instrumenterne, siger hun og glæder sig

også meget over alle de positive tilbagemeldinger

hun har fået fra voksne og børn, som har besøgt

legepladsen.

modus: november 11

?

Fakta:

Musiklegepladsen skal:

- inspirere børn og (deres voksne) til leg med

musikken.

- signalere musikskolens placering.

- være et ekstra ”opholdsrum” for musikskoleelever

der venter på undervisning.

- være et fristed hvor der frit kan spilles og improviseres,

uden der nødvendigvis er nogle

som lytter.

- virke musikalsk og socialt fremmende.

- være et nyt tilbud til turister (primært i weekender

og ferier).

- Blandingen af pentatone skalaer, treklange og den

friske luft kan kun falde i de flestes smag. Også de små

ører kan høre, at klangen er god og instrumenterne

harmonerer. Børnene får en positiv oplevelse med instrumenterne

med det samme, og det håber jeg vil give

børnene lyst til endnu mere spil. Og hvem ved, om det

ligefrem ville kunne ses på tilmeldingerne til musikskolen

de kommende år? Man kan da håbe, siger Tina Fjord

Pedersen.


?

Fakta:

Den primære målgruppe i dagligdagen, vil

være de børn der benytter musikskolen og de

børn der går på Ringkøbing Skole.

Musiklegepladsen skal være offentligt tilgængeligt/åben

for alle kommunens borgere.

Det vil sige børn (evt. med deres pædagoger,

lærere, forældre) med lyst til musik og leg

udendørs. (Herunder dagplejere, børnehaver

med flere).

Turister (primært børnefamilier) skal opleve,

at de er velkomne på legepladsen. Der skal

reklameres for musiklegepladsen i diverse

turistmaterialer

13

More magazines by this user
Similar magazines