Indholdsfortegnelse - Kommuneplan 2009 for Hjørring Kommune

Indholdsfortegnelse 

PDF startside Byer, landsbyer og landdistriktet........................................................1/246 

Byer, landsbyer og landdistriktet.................................................................................2/246 

Hovedbyen Hjørring..............................................................................................2/246 

Områdebyer....................................................................................................2/246 

Bymønster......................................................................................................................4/246 

Definition af bytyper i bymønstret.........................................................................4/246 

Mål for Bymønster................................................................................................6/246 

Byrådets mål...................................................................................................6/246 

Strategi for bymønster..........................................................................................7/246 

Baggrund for strategi for bymønstret....................................................................8/246 

Samspillet mellem byerne...............................................................................8/246 

Retningslinier for bymønster...............................................................................10/246 

3.1.1 Bymønster............................................................................................11/246 

3.1.2 Egentlig byudvikling..............................................................................13/246 

3.1.3 Lokaliseringspolitik...............................................................................14/246 

3.1.4 Tilgængelighed og transportformer......................................................16/246 

3.1.5 Helårsbeboelse i byernes byzone........................................................17/246 

Byudvikling..................................................................................................................18/246 

Byrådets mål.......................................................................................................18/246 

Strategi for byudvikling.......................................................................................19/246 

Principper for byudvikling..............................................................................19/246 

Baggrund for strategi for byudvikling..................................................................20/246 

Prioritering af hvor der skal ske byudvikling..................................................20/246 

Retningslinier for byudvikling..............................................................................22/246 

3.2.1 Egentlig byudvikling og byformål..........................................................23/246 

3.2.2. Landsbyer............................................................................................25/246 

3.2.3. Jordbrugsparceller...............................................................................26/246 

3.2.4. Byudvikling og nærrekreative område.................................................28/246 

3.2.5. Byudvikling og infrastruktur.................................................................29/246 

3.2.6 Beskyttelseszoner langs overordnede veje..........................................30/246 

Detailhandel.................................................................................................................32/246 

Mål for detailhandel............................................................................................33/246 

Strategi for detailhandel......................................................................................35/246 

Hjørring..........................................................................................................35/246 

Baggrund for strategi for detailhandel.................................................................37/246 

Retningslinier for detailhandel............................................................................38/246 

Lovgrundlag...................................................................................................38/246 

3.3.1 Udpegning af og afgrænsning af bymidter...........................................40/246 

3.3.2 Udpegning af bydelscentre i Hjørring...................................................42/246 

3.3.3 Udpegning af lokalcentre......................................................................43/246 

3.3.4 Områder til særlig pladskrævende varegrupper...................................45/246 

3.3.5 Planlægning for store butikker med særligt pladskrævende 

varegrupper.............................................................................................49/246 

i


Detailhandel 

3.3.6 Butiksstørrelse for enkeltstående butik................................................50/246 

3.3.7 Butik i tilknytning til særlige anlæg.......................................................51/246 

3.3.8 Mindre butik med henblik på salg af egen produktion..........................52/246 

3.3.9 Særlige bestemmelser: Aflastningsområde ved Frederikshavnsvej, 

Hjørring...................................................................................................53/246 

3.3.10 Nyetablering af butikker på baggrund af eksisterende lokalplaner.....55/246 

Bykatalog............................................................................................................56/246 

Byudvikling i Hjørring.................................................................................................57/246 

Mål for Hjørring...................................................................................................59/246 

Strategi for byudvikling i Hjørring........................................................................60/246 

Byliv og bymidte – koncentration af aktiviteter...................................60/246 

Baggrund for strategi for byudvikling i Hjørring...................................................71/246 

Beskrivelse af Hjørring........................................................................................72/246 

Bymidten.......................................................................................................72/246 

Retningslinier for Hjørring...................................................................................79/246 

Lovgrundlag...................................................................................................79/246 

Arealer til bolig og erhverv i Hjørring..................................................................80/246 

3.4.1 Byomdannelsesområder i Hjørring.......................................................83/246 

3.4.2 Høje huse i Hjørring.............................................................................85/246 

3.4.3 Liberale erhverv langs Frederikshavnsvej............................................87/246 

Byudvikling i Hirtshals................................................................................................88/246 

Mål for Hirtshals..........................................................................................................90/246 

Byrådets mål.......................................................................................................90/246 

Strategi for byudvikling i Hirtshals............................................................................91/246 

Byliv og forskønnelse..........................................................................................91/246 

Bosætning.....................................................................................................95/246 

Baggrund for strategi for byudvikling i Hirtshals.....................................................99/246 

Byliv og forskønnelse..........................................................................................99/246 

Bosætning.....................................................................................................99/246 

Beskrivelse af Hirtshals............................................................................................101/246 

Midtbyen...........................................................................................................101/246 

Bydele.........................................................................................................102/246 

Arealer til bolig og erhverv i Hirtshals...............................................................107/246 

Byudvikling i Sindal..................................................................................................110/246 

Byrådets mål.....................................................................................................110/246 

Strategi for byudvikling i Sindal...............................................................................112/246 

ii


Baggrund for strategi for byudvikling i Sindal.......................................................113/246 

Beskrivelse af Sindal................................................................................................114/246 

Landskab og grøn struktur................................................................................114/246 

Infrastruktur og trafik...................................................................................114/246 

Arealer til bolig og erhverv i Sindal...................................................................118/246 

Byudvikling i Vrå.......................................................................................................120/246 

Byrådets mål.....................................................................................................120/246 

Strategi for byudvikling i Vrå....................................................................................121/246 

Baggrund for strategi for byudvikling i Vrå............................................................122/246 

Beskrivelse af Vrå.....................................................................................................123/246 



Arealer til bolig og erhverv i Vrå........................................................................126/246 

Byudvikling i Tårs.....................................................................................................128/246 

Byrådets mål.....................................................................................................128/246 

Strategi for byudvikling i Tårs..................................................................................129/246 

Baggrund for strategi for byudvikling i Tårs..........................................................130/246 

Beskrivelse af Tårs....................................................................................................131/246 



Arealer til bolig og erhverv i Tårs......................................................................133/246 

Byudvikling i Løkken.................................................................................................135/246 

Byrådets mål.....................................................................................................135/246 

Strategi for byudvikling i Løkken.............................................................................137/246 

Bæredygtig turisme...........................................................................................137/246 

Byudvikling med respekt for kulturarv og kyst.............................................137/246 

Baggrund for strategi for byudvikling i Løkken.....................................................139/246 

Turistsæsonens betydning for byens liv året rundt...........................................139/246 

Bosætning...................................................................................................139/246 

Beskrivelse af Løkken...............................................................................................140/246 

Bymidten...........................................................................................................140/246 

Boligområder...............................................................................................140/246 

Arealer til bolig og erhverv samt ferie−fritidsformål i Løkken............................145/246 

iii


Byudvikling i Astrup..................................................................................................149/246 

Strategi og udfordringer....................................................................................149/246 

Beskrivelse og baggrund.............................................................................150/246 

Arealer til bolig og erhverv i Astrup...................................................................152/246 

Byudvikling i Bindslev..............................................................................................154/246 



Arealer til bolig og erhverv i Bindslev................................................................158/246 

Byudvikling i Bjergby................................................................................................160/246 



Arealer til boliger i Bjergby................................................................................163/246 

Byudvikling i Harken.................................................................................................165/246 


Arealer til bolig og erhverv i Harken..................................................................168/246 

Byudvikling i Horne...................................................................................................170/246 



Arealer til bolig og erhverv i Horne...................................................................174/246 

Byudvikling i Hundelev.............................................................................................177/246 



Arealer til bolig og erhverv i Hundelev..............................................................179/246 

Byudvikling i Hørmested..........................................................................................181/246 



Arealer til bolig og erhverv i Hørmested...........................................................183/246 

Byudvikling i Lendum...............................................................................................185/246 


Arealer til bolig og erhverv i Lendum................................................................188/246 

Byudvikling i Lønstrup..............................................................................................190/246 


Arealer til bolig og erhverv i Lønstrup...............................................................194/246 

Byudvikling i Lørslev................................................................................................197/246 



Arealer til bolig og erhverv i Lørslev.................................................................199/246 

iv


Byudvikling i Mosbjerg.............................................................................................201/246 



Arealer til bolig og erhverv i Mosbjerg..............................................................204/246 

Byudvikling i Poulstrup............................................................................................206/246 



Arealer til bolig og erhverv i Poulstrup..............................................................209/246 

Byudvikling i Rakkeby..............................................................................................211/246 

Arealer til bolig og erhverv i Rakkeby...............................................................213/246 

Byudvikling i Sønderlev............................................................................................215/246 

Arealer til bolig og erhverv i Sønderlev.............................................................217/246 

Byudvikling i Tolne....................................................................................................219/246 



Arealer til bolig og erhverv i Tolne....................................................................222/246 

Byudvikling i Tornby.................................................................................................224/246 



Arealer til bolig og erhverv i Tornby..................................................................227/246 

Byudvikling i Tversted..............................................................................................229/246 



Arealer til bolig og erhverv i Tversted...............................................................233/246 

Byudvikling i Vrensted..............................................................................................235/246 

Arealer til bolig og erhverv i Vrensted...............................................................238/246 

Byudvikling i Åbyen..................................................................................................240/246 



Arealer til bolig og erhverv i Åbyen...................................................................242/246 

Landsbyer og landdistriktet.....................................................................................244/246 

Byrådets mål.....................................................................................................244/246 

Byrådets strategi.........................................................................................244/246 

v

PDF startside Byer, landsbyer og landdistriktet 

Dokumentet er en PDF−udgave af en del af Kommuneplan 2009 for Hjørring Kommune. 

Dokumentet omfatter de dele af kommuneplanen, der handler om Byer, landsbyer og 

landdistriktet, herunder bymønster, byudvikling og detailhandel. 

Der kan ligeledes hentes PDF−udgaver af andre dele af kommuneplanen på 

www.nyespor.dk. 

Hvis du har spørgsmål til dokumentet eller til Kommuneplan 2009 kan du rette henvendelse 

til Plan & Udvikling, Hjørring Kommune på tlf. 72 33 32 30. 

1/246

Byer, landsbyer og landdistriktet 

Byer, lokalbyer, landsbyer og landdistriktet indgår i 

Hjørring Kommune som forskellige elementer, der 

supplerer hinanden i den samlede palet af tilbud, som skal 

fremme bosætning og erhvervsudvikling i hele kommunen. 

Under overskriften "Byer, landsbyer og landdistriktet" 

præsenteres Hjørring Kommunes bymønster og de 

fremtidige mål og strategier for byudvikling i kommunen. 

Det er også her, alle kommunens byer er beskrevet i et 

samlet bykatalog. 

Omdrejningspunktet for arbejdet med byudvikling er en 

grundlæggende tanke om, at en hel og 

sammenhængende kommune skal udvikles gennem 

alliancer mellem land og by og mellem de enkelte byer. 

De tilbud indenfor specielt handel, kultur og uddannelse, 

der findes i byerne, skal fortsat udvikles der og være med 

til at styrke landdistrikter og landsbyer som levende 

samfund, hvor det er attraktivt at bo. 

I Kommuneplan 2009 for Hjørring Kommune arbejdes der 

med byudvikling ud fra følgende bymønster, der kaldes 

Stjernebyen, og som består af hovedbyen og de fem 

områdebyer. 

Hovedbyen Hjørring 

Se mere om: 

bymønster og byudvikling 

Hjørring er kommunens vigtigste byområde, hvor 

arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, specialiseret 

udvalgsvarehandel og de overordnede servicefunktioner 

som f.eks. sygehus og domstol er placeret. Byen rummer 

funktioner og tilbud, som opfylder en almindelig hverdag 

for indbyggere og oplandet, der også rækker udover 

kommunegrænsen. Hovedbyen er en drivkraft i 

kommunen og i Vendsyssel. Hovedbyen ligger i byzone. 

Områdebyer 

Se mere om: 

Byudvikling i Hjørring 

Kommunens områdebyer er Hirtshals, Sindal, Vrå, Tårs 

og Løkken. Områdebyerne er alle selvstændige 

bysamfund med dagligvare− og udvalgsvarehandel, skole, 

erhverv, arbejdspladser, fritidstilbud samt offentlig og 

privat service. Byerne rummer funktioner og tilbud, som 

opfylder en almindelig hverdag for indbyggere og 

oplandet. Der kan ske en udvikling til såvel boligformål 

Download: 

Byer_landsbyer 

og_landdistriktet.pdf 

(3.3 

MB) 

2/246

som erhvervsformål. Områdebyerne ligger i byzone. 

Se mere om: 

områdebyerne Hirtshals, 

Sindal, Vrå, Tårs og Løkken 

Hovedbyen og områdebyerne står ikke alene, men 

suppleres af en bred og alsidig vifte af små bysamfund, 

der også er vigtige for kommunens udvikling. De små 

bysamfund er i kommuneplanen opdelt i lokalbyer og 

landsbyer. 

Lokalbyer 

Lokalbyerne spænder vidt i indbyggertal – fra 

Bindslev med ca. 1.150 indbyggere til Sønderlev med 

knap 200 indbyggere. Lokalbyerne rummer sædvanligvis 

grundskole, dagligvareforsyning og lokale erhvervs− og 

håndværksvirksomheder. På baggrund af den enkelte bys 

størrelse og potentialer er der mulighed for byudvikling til 

bolig− og erhvervsformål for at understøtte eksisterende 

tilbud og funktioner. Lokalbyerne ligger alle i byzone. 

Se mere om: 

de enkelte lokalbyer Astrup, Bindslev, Bjergby, 

Harken, Horne, Hundelev, Hørmested, Lendum, 

Lønstrup, Lørslev, Mosbjerg, Poulstrup, Rakkeby, 

Sønderlev, Tolne, Tornby, Tversted, Vrensted, Åbyen 

Landsbyer 

Landsbyerne er hovedsageligt bosætningsbyer, oftest 

uden servicetilbud og dagligvarehandel, men med lokale 

samlingssteder. Byerne kan tilføres nye byggegrunde ved 

huludfyldning og afrunding af byen. Landsbyerne ligger i 

landzone. 

3/246

Bymønster 

Bymønstret beskriver kommunens netværk af byer, 

landsbyer og landdistrikter med henblik på en 

rollefordeling og et samspil mellem byerne, som 

kan medvirke til at skabe sammenhæng, fælles identitet 

og løfte udviklingen i hele kommunen. Byerne er inddelt 

i 4 forskellige bytyper på baggrund af deres størrelse, 

funktioner og forudsætninger samt den rolle, de skal 

udfylde til gavn for hele kommunen. 

Stjernebyen − bestående af Hjørring, Hirtshals, Sindal, 

Vrå, Tårs og Løkken − er det nye bymønster, der er et bud 

på, hvordan der kan skabes et både bæredygtigt og 

drivkraftigt omdrejningspunkt for udviklingen i alle dele af 

kommunen. Stjernebyen er et samarbejde mellem byerne, 

der kan sammenlignes med bybåndet langs den jyske 

østkyst. 

Definition af bytyper i bymønstret 

Byerne er inddelt i 4 forskellige bytyper på baggrund af 

nedenstående definitioner. 

Hovedbyen Hjørring 

Hjørring er kommunens vigtigste byområde, hvor 

arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, specialiseret 

udvalgsvarehandel og de overordnede servicefunktioner 

som f.eks. sygehus og domstol er placeret. Byen rummer 


for indbyggere og oplandet, som også rækker udover 

kommunegrænsen. Hovedbyen er en drivkraft i 

kommunen og i Vendsyssel. Hovedbyen ligger i byzone. 

Områdeby 

Bysamfund med dagligvare− og udvalgsvarehandel, skole, 

erhverv, arbejdspladser, fritidstilbud samt offentlig og 

privat service. Byen rummer funktioner og tilbud, som 

opfylder en almindelig hverdag for indbyggere og 

oplandet. Der kan ske en udvikling til såvel boligformål 

som erhvervsformål. Områdebyerne ligger i byzone. 

Lokalbyer 








Alt om 

bymønster: 

Bymønster 

Mål for Bymønster 

Strategi for 

bymønster 

Baggrund for 

strategi for 

bymønster 

Retningslinier for 

bymønster 

Redegørelse Byer, 

landsbyer og 

landdistriktet 

Se mere om 

byernes 

udvikling: 

Byudvikling 

Bykatalog 

Planstrategi2007.pdf 

(1856 KB) 

4/246

tilbud og funktioner. Lokalbyerne ligger i byzone. 

Landsbyer 



samlingssteder. Byerne kan tilføres enkelte nye 

byggegrunde ved huludfyldning og afrunding af byen. 

Landsbyerne ligger i landzone. 

Klik på kortet for at se mere om de enkelte byer i Hjørring Kommune 

5/246


Byrådets mål 

De opstillede mål afspejler, at kommunen skal udvikle sig 

som en helhed, hvor de enkelte dele supplerer hinanden 

og indgår i et samspil med den overordnede udvikling i 

regionen. Punkterne nedenfor er hovedpunkter for den 

samlede udvikling i Hjørring Kommune og udfoldes i 

byrådets strategier for udvikling af bymønstret. 

• At Hjørring styrkes som kommunens hovedby og 

drivkraft i Vendsyssel med fokus på at skabe et 

mangfoldigt byliv, erhvervsdynamik og attraktivt 

uddannelsesmiljø. 

• At hovedby, områdebyer, lokalbyer og landsbyer 

indgår som forskellige elementer, der supplerer 

hinanden i den samlede palet af tilbud, som skal 

fremme bosætning og erhvervsudvikling. 

• At kommunens seks største byer − Stjernebyen − 

udvikles i tæt samspil med hinanden, så der skabes 

et bæredygtigt og drivkraftigt omdrejningspunkt for 

udviklingen i alle dele af kommunen. 

• At den enkelte by udvikles og styrkes på baggrund 

af dens særlige karakter, kvaliteter og potentiale. 

• At Hjørring skal være en drivkraft i Nordjylland og 

være en aktiv medspiller i en målrettet udvikling i 

regionen. 

Alt om 

bymønster: 

Bymønster 



bymønster 



bymønster 


bymønster 

Se mere om 

byernes 

udvikling: 

Byudvikling 

Bykatalog 

6/246

Strategi for bymønster 

De seks byer i Stjernebyen ligger geografisk spredt i 

kommunen og er kendetegnet ved, at der bliver bygget 

videre på den eksisterende fysiske infrastruktur med 

jernbane og hovedveje, der forbinder byerne med 

motorvejen som en central livsnerve for udvikling af 

potentialer inden for bosætning og erhverv. Byrådet 

ønsker med prioriteringen af et stjerneformet bynetværk, 

der er bosted for ca. 40.000 indbyggere, at markere 

vigtigheden af at bygge videre på eksisterende gode 

forbindelser – fysisk såvel som symbolsk mellem personer 

og foreninger. 

Hjørring er det naturlige midtpunkt for det samspil, der 

skal være mellem byer, aktiviteter og netværk for at skabe 

udvikling i hele det stjerneformede bynetværk, der favner 

både landdistrikter og byer. Kommunen har med dette 

bynetværk et bæredygtigt og solidt fundament, som ikke 

kræver store investeringer i anlæg af overordnede veje 

eller en helt ny infrastruktur for at binde kommunen 

sammen. Den ønskede udvikling, som både vægter byer 

og landdistrikter, nødvendiggør en rolle− og arbejdsdeling 

mellem byerne og en accept af, at alle byer og områder 

ikke kan eller skal tilbyde det hele. Derimod skal byerne 

udvikles i tæt samspil med hinanden, så den samlede 

bystyrke og attraktivitet understøttes. 

For at forankre bymønstret og styrke samspillet mellem 

byerne er der udarbejdet et bykatalog for de seks byer i 

stjernebyen samt lokalbyerne. Bykataloget indeholder en 

beskrivelse af hver by med en kortlægning af kvaliteter og 

udviklingspotentialer samt tydeliggørelse af den særlige 

profil, der skal bære udviklingen i byen i de kommende år. 

Der skal ske en differentieret udvikling i byerne på 

baggrund af størrelse, profil og potentialer. 

Mere information om: bykataloget. 

Alt om 

bymønster: 

Bymønster 



bymønster 



bymønster 


bymønster 

Se mere om 

byernes 

udvikling: 

Byudvikling 

Bykatalog 

Stjernebyen 

7/246

Baggrund for strategi for bymønstret 

Byudvikling sker på baggrund af en lang række 

overvejelser og afvejninger af forskellige offentlige og 

private interesser, da der er forskellige tilgange som 

myndighed og investor. Hvordan prioriteres den ene by 

frem for den anden? Hvor skal udviklingen ske i den 

enkelte by? Hvordan skal balancen være mellem udvikling 

i byerne og i landdistrikterne? Hvordan skal investeringer 

og indsatser prioriteres? 

Der findes ikke entydige svar på spørgsmålene, men 

overvejelserne nedenfor redegør for de overvejelser, der 

ligger bag de strategiske valg, der er truffet om udvikling 

af bymønstret i Hjørring Kommune. 

Samspillet mellem byerne 

For at være en attraktiv kommune for både borgere og 

erhvervsliv er det vigtigt, at kommunen kan tilbyde det, 

som efterspørges, hvad enten det er kultur, natur, handel, 

service, byggegrunde mv. Den enkelte by eller det enkelte 

område kan ikke tilbyde det hele, og derfor skal 

kommunens byer udvikles i tæt samspil med hinanden, så 

den samlede bystyrke og attraktivitet understøttes. 

En af væsentlige udfordringer i forbindelse med 

byudvikling er, at det på den ene side er afgørende for 

den enkelte by at beholde et unikt særpræg og 

egenforståelse, og at byens potentialer kan realiseres. På 

den anden side er det meget nødvendigt, at byerne har en 

accept af en stor intern byafhængighed og tillid til en 

hensigtsmæssig fordeling af de enkelte byers roller og 

funktion. 

For at skabe de bedste forudsætninger for en god 

fremtidig udvikling i byerne skal der fokuseres på en 

afklaring af den enkelte bys rolle og forudsætninger i 

forhold til kommunens øvrige byer og byer i 

nabokommuner. 

Kommunens seks største byer, som indgår i Stjernebyen, 

er beskrevet i bykataloget. 

Udvikling af den enkelte by i bymønstret 

Den enkelte by udvikles og styrkes på baggrund af dens 

særlige karakter, kvaliteter og potentialer. Det er faktorer 

som attraktive bosætningsmuligheder, infrastruktur og 

tilgængelighed, offentlig og privat service, skoler og 

institutioner, detailhandel, byliv og spændende byrum, 

kultur− og fritidstilbud samt nærrekreative muligheder, der 

Alt om 

bymønster: 

Bymønster 



bymønster 



bymønster 


bymønster 

Se mere om 

byernes 

udvikling: 

Byudvikling 

Bykatalog 

Trappen i Hirtshals 

Springvand − Nørretorv i 

Sindal 

Kunstbygningen i Vrå 

8/246

er medvirkende til at gøre en by attraktiv for både borgere 

og erhvervsliv. 

Der skal i planlægningen af udviklingen i den enkelte by 

vurderes, om fokus skal være på udlæg af nye attraktive 

arealer til boliger eller erhverv, og/eller der skal fokuseres 

på udnyttelsen og forbedringen af de særlige kvaliteter og 

karakterer, som byen rummer – i form af eksempelvis en 

forskønnelse af udvalgte steder i byen eller 

byomdannelse. 

En stor andel af befolkningen bor i landdistrikterne 

Knap halvdelen (47 %) af kommunens befolkning bor i de 

to største byer Hjørring og Hirtshals, mens 13 % bor i de 4 

områdebyer Sindal, Vrå, Tårs og Løkken. Det betyder, at 

en forholdsvis stor andel af befolkningen (40 %) bor i 

lokalbyer, landsbyer eller i landområderne. 

9/246

Retningslinier for bymønster 

For at sikre at udvikling i Hjørring Kommune i de 

kommende år sker i overensstemmelse med Byrådets mål 

og strategier fastlægges følgende retningslinier: 

Lovgrundlag 

Ifølge planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 1 og 2, skal 

kommuneplanen indeholde retningslinjer for arealudlæg til 

byzoner og sommerhusområder samt beliggenheden af 

områder til forskellige byformål. 

Oversigt over retningslinier: 

3.1.1 – Bymønster 

3.1.2 – Egentlig byudvikling 

3.1.3 – Lokaliseringspolitik 

3.1.4 – Tilgængelighed og transportformer 

3.1.5 – Helårsbeboelse i kystbyer 

Alt om 

bymønster: 

Bymønster 



bymønster 



bymønster 


bymønster 

Se mere om 

byernes 

udvikling: 

Byudvikling 

Bykatalog 

10/246

3.1.1 Bymønster 

Kommunens byer opdeles i et bymønster bestående af 

hovedby, områdebyer, lokalbyer og landsbyer. De enkelte 

byers indplacering i bymønstret kan kun ændres i 

forbindelse med en fremtidig kommuneplanrevision. 

Stjernebyen 

Stjernebyen består af hovedbyen og de fem områdebyer. 

Hovedby 

Hjørring er kommunens hovedby og det vigtigste 

byområde, hvor arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, 

specialiseret udvalgsvarehandel og de overordnede 

servicefunktioner som f.eks. sygehus og domstol er 

placeret. Byen rummer funktioner og tilbud, som opfylder 

en almindelig hverdag for indbyggere og oplandet, som 

også rækker udover kommunegrænsen. Hovedbyen er en 

drivkraft i kommunen og i Vendsyssel. Hovedbyen ligger i 

byzone. 

Områdebyer 

Områdebyerne er bysamfund med dagligvare− og 

udvalgsvarehandel, skole, erhverv, arbejdspladser, 

fritidstilbud samt offentlig og privat service. Byen rummer 


for indbyggere og oplandet. Der kan ske en udvikling til 

såvel boligformål som erhvervsformål. Områdebyerne er 

Hirtshals, Sindal, Vrå, Tårs og Løkken, som alle ligger i 

byzone. 

Lokalbyer 








tilbud og funktioner. Lokalbyerne ligger i byzone eller skal 

overføres til byzone gennem lokalplanlægning. Lokalbyer i 

Hjørring Kommune er: Astrup, Bindslev, Bjergby, Harken, 

Horne, Hundelev, Hørmested, Lendum, Lønstrup, Lørslev, 

Mosbjerg, Poulstrup, Rakkeby, Sønderlev, Tolne, Tornby, 

Tversted, Vrensted og Åbyen. 

Landsbyer 



samlingssteder. Byerne kan tilføres nye byggegrunde ved 

huludfyldning og afrunding af byen. Landsbyerne ligger i 

landzone og omfatter: Allingdam, Børglum, Dvergetved, 



3.1.2 Egentlig byudvikling 

3.1.3 Lokaliseringspolitik 

3.1.4 Tilgængelighed og 

transportformer 

3.1.5 Helårsbeboelse i 

kystbyer 

Stjernebyen 

11/246

Gjurup, Gl. Bjergby, Hæstrup, Ilbro, Linderum, Morild, 

Mygdal, Nr. Lyngby, Sdr. Rubjerg/Gølstrup, Skibsby, 

Stenhøj, Sæsing, Sønderskov, Tuen, Uggerby, Ugilt, 

Vennebjerg, Vidstrup, Vittrup, og Vogn. 

Supplerende tekst til retningslinie 


Bymønstret er en hierarkisk inddeling af kommunens byer 

på baggrund af byernes størrelse, funktioner, 

forudsætninger og særlige profil. Bymønstret er 

retningsgivende for udviklingen i kommunen. 

Kommunens byer er beskrevet i bykataloget. 

12/246


Arealer til egentlig byudvikling skal udlægges ved 

hovedby, områdebyer og lokalbyer og inddrages i byzone. 

Byzonearealerne må kun udlægges i overensstemmelse 

med bymønstret og skal understøtte byernes særlige 

karakterer, kvaliteter og potentialer som beskrevet i 

strategier for byudvikling for de enkelte byer i bykataloget. 



Byerne skal bidrage forskelligt og hensigtsmæssigt til 

helheden og udviklingen på baggrund af byernes 

størrelse, særlige profil og udviklingspotentiale. 

Planlægningen for nye arealer i byerne eller for 

omdannelse af eksisterende arealer skal derfor fremme 

mål og strategier for de enkelte byer. 

Det betyder, at der ved planlægningen for byarealer skal 

tages konkret stilling til, om byens profil, særlig kvaliteter 

og potentialer understøttes, eller om udbygningen bør 

foregå andet sted for at understøtte byrådets mål for 

kommunen som helhed og for den enkelte by. Egentlig 

byudvikling skal ske i byzone. 

Egentlig byudvikling betegnes som den byudvikling, der 

sker gennem udlæg af større nye arealer til boligformål, 

erhvervsformål, centerformål, offentlige formål, tekniske 

anlæg, havneformål og lignende. Jordbrugsparceller samt 

huludfyldning og afrunding af landsbyer betegnes ikke 

som egentlig byudvikling. 

Illustration af huludfyldning og afrunding 








kystbyer 

13/246


Lokalisering af arealer til byformål, herunder offentlige 

institutioner, bosætnings− og erhvervsområder samt 

arealer til detailhandel skal ske i overensstemmelse med 

den kommunale lokaliseringspolitik, jf. nedenfor. 



Lokaliseringspolitikken understøtter bymønstret og er en 

strategisk model for at sikre en rimelig og 

fremtidsorienteret fordeling af serviceudbud i kommunen 

som helhed. Lokaliseringspolitikken er formuleret med 

henblik på at undgå, at dele af kommunen efterlades uden 

attraktivitet, dynamik eller tilknytning til vækstområder. 

Udgangspunktet for lokaliseringspolitikken er princippet 

om at understøtte udviklingen i hele kommunen og fordele 

funktionerne hensigtsmæssigt. 

Lokaliseringspolitik 

Boligområder 

Den primære udbygning med nye boligområder skal ske i 

hovedby og områdebyerne, men der kan ligeledes 

udlægges arealer i lokalbyerne under hensyntagen til 

byens størrelse og potentialer. 

Erhvervsområder 

Egentlige erhvervsområder, udover til små områder til 

lokale erhverv, skal udlægges til at understøtte Hjørring 

og områdebyerne. Nyetablering af fremstillingsvirksomhed 

og lignende samt væsentlig ændring af eksisterende 

virksomhed kan kun ske i erhvervsområder. 

Erhvervsarealer i umiddelbar nærhed af motorvejen skal 

forbeholdes transporttunge erhverv. 

Detailhandel 

Placering af butikker (detailhandel) skal være i 

overensstemmelse med kommuneplanens mål, strategi 

og retningslinier for detailhandel. 

Skoler og uddannelsesinstitutioner 

Skolerne skal placeres efter ønsket om at bevare skolen 

som grundenheden i lokalsamfundet, og på denne måde 

sikre den nødvendige tryghed i elevernes første skoleår. 

Desuden er det et centralt princip, at skolerne skal 

eksistere som økonomisk bæredygtige enheder, der bl.a. 

på grund af størrelsen kan være fleksible i anvendelsen af 

dele af ressourcerne og dermed anvende dem der, hvor 

behovet er størst. Slutteligt skal skolernes placering og 

størrelse være styret af ønsket om at skabe robuste 








kystbyer 

14/246

skolecentre med større lærerstabe for at sikre de 

nødvendige faglige kompetencer indenfor fagrækken. 

Institutioner 

(Sociale−, handicap−, specialundervisning og 

behandling mv.) 

Institutioner skal placeres i hovedby og områdebyerne. 

Institutioner, der af hensyn til institutionens 

beboere/brugere kræver en særlig beliggenhed, kan i 

enkelte tilfælde og efter en konkret vurdering af 

infrastruktur, naboforhold mv. placeres ved eksisterende 

bebyggelser i det åbne land, hvis der ikke er forhold, der 

taler afgørende imod. 

Daginstitutioner 

Daginstitutioner skal lokaliseres i tilknytning til byerne, da 

dette er tæt på brugergruppen og dermed den mest 

hensigtsmæssige placering. Efter konkret vurdering af 

infrastruktur, naboforhold mv. kan dagsinstitutioner med 

behov for særlig beliggenhed – f.eks. nærhed til 

skov eller dyrehold – placeres andre steder. 

Boliger til ældre og personer med særlige plejebehov 

Med afsæt i dels dækningsgrad (antal plejeboliger i 

forhold til antal ældre) og dels efterspørgslen efter 

plejeboliger skal plejeboliger primært placeres i 

hovedbyen og sekundært i områdebyerne. 

Kultur− og fritidstilbud samt ferie− og fritidsanlæg 

For kultur− og fritidstilbud samt ferie− og fritidsanlæg 

anbefales det, at det konkrete lokale behov for disse tilbud 

afvejes overfor mulighederne for at understøtte det 

samlede servicetilbud i hovedby og områdebyer med 

højere kvalitet. I vurderingen bør det indgå, om en 

alternativ placering i højere grad vil medvirke til at 

understøtte den samlede udvikling i kommunen, samt om 

placeringen tilgodeser flest mulige brugere og har en høj 

tilgængelighed for borgere og turister. 

Infrastruktur 

Udbygningen af infrastruktur skal ske i overensstemmelse 

med principperne i Veje og stier og Tekniske anlæg og 

infrastruktur. 

15/246

3.1.4 Tilgængelighed og transportformer 

Væsentlige byfunktioner skal placeres hensigtsmæssigt 

for handicappede og i forhold til betjening med kollektiv 

trafik og for de transportformer, som i øvrigt er væsentlige 

for de pågældende funktioner og brugergrupperne. 

Se mere om: 

Kollektiv trafik 


3.1.4 Tilgængelighed og transportformer 

God tilgængelighed i forhold til væsentlige byfunktioner 

betyder, at alle borgere har mulighed for at komme hen til 

eksempelvis bibliotek og indkøbsmuligheder, uanset om 

borgeren har et handicap, kommer gående, cyklende eller 

kørende. 

Det er væsentligt, at byerne indrettes, så tilgængelighed 

ikke alene måles på, om byfunktionerne kan nås i bil. Især 

indkøbsmuligheder, uddannelsesinstitutioner, offentlige 

kontorer og fritidstilbud skal placeres med mulighed for 

adgang for alle befolkningsgrupper, så befolkningsgrupper 

uden bil (børn, unge og ældre) også har adgang til disse 

funktioner. 

Den kollektive trafik i kommunen består af 3 regionale og 

19 kommunale busruter, jernbanestrækninger 

Aalborg−Frederikshavn og Hjørring−Hirtshals samt 

teletaxi. Det er væsentligt, at der også fokuseres på stier 

og cykelstier som supplement til den kollektive trafik og 

biltrafikken. 

Der skal ved nyudlæg af arealer til byformål redegøres for 

de trafikale konsekvenser for den eksisterende 

trafikbetjening. 








kystbyer 

Kollektiv trafik 

Stier og bevægelse 

16/246

3.1.5 Helårsbeboelse i byernes byzone 

Boliger i kystbyerne Hirtshals, Lønstrup og Tversted skal 

opretholdes til helårsbeboelse. I Løkken skal boliger i nye 

lokalplanlagte boligområder anvendes til helårsbeboelse. 


3.1.5 Helårsbeboelse i byernes byzone 

Eksisterende og nye boliger i byerne i kystnærhedszonen 

skal opretholdes som helårsboliger, hvilket betyder, at 

eksisterende lovlige forhold kan fortsætte, men nye 

boliger i nye lokalplanlagte områder skal anvendes til 

helårsbeboelse. Hensigten er at sikre en fortsat 

bosætning i kystbyerne og at undgå, at byerne ender som 

tomme kulissebyer udenfor feriesæsonen. 

Lokalplaner for Hirtshals, Lønstrup, Tversted skal 

indeholde bestemmelser om, at boliger skal anvendes 

som helårsbeboelse. Lokalplaner for nyplanlagte 

boligområder i Løkken skal indeholde bestemmelser om 

helårsbeboelse. 

Særligt for Løkken skal det bemærkes, at Løkken skal 

fortsat være en kombineret ferie− og bosætningsby, men 

at der skal ske en opbremsning i feriebyudviklingen. Med 

nærværende retningslinie lægges der op til, at der i 

perioden frem til den næste revision af kommuneplanen 

om 4 år, skal sættes særlig fokus på byen og dens helt 

specielle potentialer. Der skal derfor udarbejdes em 

helhedsplan for Løkken, hvor følgende emner indgår: 

Fordele og ulemper ved helårsbeboelse, byens særlige 

bygningskultur, infrastruktur, 

bymidteudvikling/detailhandel, erhverv/turisme, 

boligudvikling mv. 








kystbyer 

Løkken 

− kystby under forvandling 

17/246

Byudvikling 

Byudvikling foregår både ved omdannelse af eksisterende 

byområder og ved udlæg af nye områder i byernes 

udkanter. Den gode byudvikling sker efter princippet om, 

at byudvikling skal ske ”indefra og ud”, 

hvilket betyder at byudvikling skal vokse 

sammenhængende ud i landskabet med udgangspunkt i 

eksisterende bymæssig bebyggelse. Der skal arbejdes 

med og sikres løbende udbygning og vedligeholdelse af 

byernes kvaliteter, samtidig med at byernes udvidelser 

sker i overensstemmelse med interesserne for beskyttelse 

af grundvand, kystzone og naturen samt udnyttelse af 

råstofressourcerne. 


De opstillede mål afspejler de bærende principper for 

byudviklingen i Hjørring Kommune. Punkterne nedenfor er 

hovedpunkter, der afspejler overvejelser om, hvordan der 

sikres en afbalanceret byudvikling med respekt for andre 

arealinteresser. Målene udfoldes i byrådets strategier og 

retningslinier for byudvikling i Hjørring Kommune. 

• Byudvikling i byerne (hovedby, områdebyer og 

lokalbyer) skal ske i overensstemmelse med 

byernes rolle i bymønstret. 

• Byudvikling skal ske i balance med øvrige 

arealinteresser. 

• Byudvikling skal ske efter princippet "inde fra og 

ud". 

• Byudvikling skal ske på et bæredygtigt grundlag, 

herunder også hensynet til klimaforandringer. 

• Arealforbruget til byudvikling skal søges reduceret 

ved hjælp af byomdannelse og fortætning af 

eksisterende byområder. 

• Byerne skal omdannes og udvikles i respekt for 

deres kulturarv og bynære landskaber 

• Byudvikling i byerne skal ske efter 

udviklingspotentiale og efterspørgsel. 

• Der skal sikres klare grænser mellem by og land, 

således at spredt og tilfældig byudvikling i det åbne 

land skal undgås. 

• Erhvervsudvikling ved motorvejen skal begrænses. 

• Byudvikling skal være baseret på et bærende 

princip om bevarelse af byernes grønne kiler og 

strukturer. 

Alt om byudvikling: 

Byudvikling 

Strategi for byudvikling 

Baggrund for strategi for 

byudvikling 

Retningslinier for byudvikling 

Redegørelse Byer, landsbyer 

og landdistriktet 

Se mere om byernes 

udvikling: 

Bymønster 

Bykatalog 

18/246


Hjørring Kommune skal være attraktiv indenfor såvel 

bosætning som erhvervsudvikling. Derfor skal byudvikling 

understøtte bymønstret og byrådets mål for de enkelte 

byers udvikling. For at understøtte bymønsteret skal 

byudviklingen ske, hvor der er et reelt udviklingspotentiale 

og behov baseret på den hidtidige udvikling. 

For at sikre attraktive boligområder skal der indarbejdes 

landskabelige og naturmæssige værdier i byudviklingen. 

For ikke at øge presset på de eksisterende landskabs− og 

naturværdier, skal der arbejde med landskabsmodning, 

hvor der skabes landskabs− og naturværdier, som kan 

være med til at gøre nye boligområder attraktive. Byrådets 

mål for byudviklingen søges opnået gennem følgende 

strategiske overvejelser, der er udformet som principper 

for fremtidig byudvikling i Hjørring kommune. 

Principper for byudvikling 

• Samlet udvikling, hvor der arbejdes med helheder 

• Indefra bymidten ud mod det åbne land 

• Omdannelse før inddragelse af nye arealer 

• I respekt for kulturmiljøer og bykvaliteter 

• Ikke i områder med særlige naturbeskyttelses− og 

bevaringsinteresser samt landskabelige og 

kulturhistoriske værdier. 

Der udlægges ikke nye områder til offentligt formål, da der 

ikke er planer om at opføre nye store offentlige 

institutioner de kommende år. Behovet vurderes at kunne 

rummes indenfor eksisterende områder til offentligt formål 

eller i byernes centerområder, som ligger hensigtsmæssigt 

i forhold til offentlig transport. 


Byudvikling 



byudvikling 





udvikling: 

Bymønster 

Bykatalog 

19/246

Baggrund for strategi for byudvikling 

Der er en række centrale problemstillinger i forbindelse 

med byudviklingen. Hvor skal byudviklingen ske, og er det 

nødvendigt med prioritering af byerne, således udviklingen 

ikke spredes uhensigtsmæssigt? Hvordan undgås det, at 

byudviklingen får negative konsekvenser for landskabs−, 

natur− og kulturarvsinteresserne? Hvor vil det være mere 

hensigtsmæssigt at byomdanne frem for at inddrage nye 

arealer? 

Der findes ikke entydige svar på spørgsmålene, men 

overvejelserne nedenfor redegør for de overvejelser, der 

ligger bag de strategiske valg, der er truffet om byudvikling 

i Hjørring Kommune. 

Prioritering af hvor der skal ske byudvikling 

Det er en stor udfordring at undgå spredning af byggeri og 

byinvesteringer i en sådan grad, at byerne udhules, og 

udviklingen af kommunens bymønster vanskeliggøres. 

Derfor er det vigtigt at placere byudviklingen, så byernes 

udviklingspotentialer, eksisterende kvaliteter og den 

offentlig service understøttes. Det er også vigtigt, at der 

tages hensyn til den eksisterende infrastruktur for at 

undgå, at der anlægges unødigt meget infrastruktur med 

følgende betydelige udgifter til drift og belastning af 

miljøet. 

Byudvikling kontra landskabs− og naturinteresser 

Byudvikling sker fortsat ved inddragelse af landbrugsjord 

til byformål. Der er derfor et pres på arealerne i det åbne 

land omkring byerne, hvor der ofte er andre interesser til 

arealanvendelsen. Det drejer sig generelt om 

kystnærhedszonen og områder med særlige 

naturbeskyttelses− og bevaringsinteresser samt 

landskabelige og kulturhistoriske værdier. Inddragelse af 

nye arealer kan derfor give konflikter mellem 

byudviklingen og de øvrige arealinteresser. Det er vigtigt 

at afveje disse hensyn overfor hinanden, så uacceptable 

tab af ufornybare ressourcer eller værdier undgås. 

Inddragelse af nye arealer kontra byomdannelse 

Erhvervsstrukturen i Danmark er under ændring − inden 

for eksempelvis industrien udflyttes og mekaniseres 

produktionen, og miljøkravene skærpes. 

Strukturændringerne sætter sig spor i byudviklingen, idet 

nogle virksomheder flytter til nye erhvervsområder med 

bedre plads, mens andre nedlægges. I takt med de 

ændrede udviklingsbetingelser og lokaliseringsønsker for 


Byudvikling 



byudvikling 





udvikling: 

Bymønster 

Bykatalog 

20/246

erhvervslivet bliver en række ældre, ofte centralt og 

attraktivt beliggende erhvervsområder frigjort til andre 

formål. Et eksempel på et areal, som er blevet frigjort efter 

en større virksomhed, er den tidligere slagterigrund i det 

centrale Hjørring, som har en meget attraktiv beliggenhed 

meget tæt på bymidten og den kollektive trafik. 

De ældre byområder er ofte oplagte omdannelsesområder 

på grund af attraktiv og central placering, og omdannelsen 

af disse områder kan medvirke til at reducere udlægget af 

nye byarealer. Det kan begrænse stigningen i byens 

samlede transportarbejde og fremme mulighederne for 

kollektiv, gående og cyklende transport. Der er mange 

barrierer forbundet med en omdannelse, f.eks. 

jordforurening og støjproblemer. Desuden skal der også 

tages hensyn til tilbageværende, velfungerende 

virksomheder. 

Erhverv ved motorvejen 

Som følge af motorvejsudbygningen er der opstået ønsker 

om at udnytte arealerne mellem byen og vejen til 

erhvervsudvikling. Ved etableringen af erhvervsområder i 

disse områder kan der skabes løsrevne byområder med 

betydelig landskabelig påvirkning, hvilket kan blive et 

problem. Byudviklingen langs motorvejen reguleres af en 

beskyttelseszone på 300 m langs motorvejen; dog 

undtaget afgrænset område i Hjørring, hvor der 

fastlægges en 80 m byggelinie. 

Udlæg af byzonearealer til erhvervsområder langs 

motorveje eller langs andre overordnede veje i det åbne 

land løsrevet fra de eksi-sterende byer er desuden ikke i 

overensstemmelse med planlovens princip om en klar 

grænse mellem by og land. 

Se mere om: 

arealudlæg til erhverv i Hjørring. 

21/246


For at sikre at udvikling i Hjørring Kommune i de 

kommende år sker i overensstemmelse med Byrådets mål 

og strategier fastlægges følgende retningslinier. 

Lovgrundlag 

Ifølge planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 1 og 2 skal 

kommuneplanen indeholde retningslinier for arealudlæg til 

byzoner og sommerhusområder samt beliggenhed af 

områder til forskellige byformål. 


3.2.1 Egentlig byudvikling og byformål 

3.2.2 Landsbyer 

3.2.3 Jordbrugsparceller 

3.2.4 Byudvikling og nærrekreative områder 

3.2.5 Byudvikling og infrastruktur 

3.2.6 Beskyttelseszoner langs overordnede veje 


Byudvikling 



byudvikling 





udvikling: 

Bymønster 

Bykatalog 

22/246


Egentlig byudvikling kan kun finde sted i hovedby, 

områdebyer og lokalbyer, jf. retningslinier for bymønster 

og egentlig byudvikling. 

Udlæg til byformål skal ske i direkte tilknytning til 

eksisterende byområder og skal sikre en klar grænse 

mellem by og land. 

Arealforbrug til byformål skal begrænses mest muligt og 

det skal vurderes om, der er mulighed for byomdannelse. 

Ved arealudlæg til byformål skal der tages hensyn til 

særlige arealinteresser og til den eksisterende og 

planlagte overordnede infrastruktur. 

Supplerende tekst til retningsline 


Egentlig byudvikling betegnes som den byudvikling, der 

sker gennem udlæg af større nye arealer til boligformål, 

erhvervsformål, centerformål, offentlige formål, tekniske 

anlæg, havneformål og lignende. Jordbrugsparceller samt 

huludfyldning og afrunding af landsbyer betegnes ikke 

som egentlig byudvikling. 

For at sikre byernes tætte og letopfattelige struktur i 

landskabet og for at minimere arealforbruget skal den 

fremtidige byudvikling ske i tilknytning til og i forlængelse 

af de eksisterende byområder. Planlægningen af 

byudviklingen skal samtidig sikre sammenhængende 

byområder med klare grænser mod det omgivende land 

for at værne om landskabelige værdier, bykvaliteter og 

hensyn til landbrugserhvervets produktionsvilkår. Arealer, 

der rummer væsentlige landskabs− eller naturinteresser, 

skal sikres mod byudvikling og skal derfor fastholdes i 

landzone. 

For byudvikling ved byer i kystnærhedszonen er der 

supplerende retningslinier, se mere om: Kysten 

Der er fastsat en overordnet ramme for, hvor meget areal 

der må være udlagt til byudvikling i planperioden. 

Rammen for arealudlæg til byudvikling svarer til størrelsen 

af den forventede byudvikling i den kommende 

planperiode på 12 år. Rammen er beregnet ud fra 

arealforbruget de foregående 12 år og revideres hvert 4. 

år i forbindelse med de lovmæssige revisioner af 

kommuneplanen. 

Formålet med rammen er at sikre, at det samlede 

arealudlæg til byformål står i rimeligt forhold til, hvor 


3.2.1 Egentlig byudvikling og 

byformål 



3.2.4 Byudvikling og 

nærrekreative områder 


infrastruktur 

3.2.6 Beskyttelseszoner langs 

overordnede veje 

Grænse mellem by og land 

23/246

meget areal der forventeligt bliver udnyttet til 

byudviklingsformål i den kommende planperiode. Dette er 

nødvendigt for at lette presset på det åbne land, for at 

kunne styre og prioritere udviklingen, samt for at sikre en 

hensigtsmæssig byudvikling. 

24/246

3.2.2. Landsbyer 

I landzone kan byggeri til boligformål, lokale erhvervs− og 

serviceformål samt detailhandel, der alene betjener 

lokalområdets daglige forsyning, som hovedregel kun 

ske ved huludfyldning i landsbyer og som mindre afrunding 

af landsbyer. Retningslinien omfatter ikke byggeri til 

jordbrugs− og skoverhverv. 



Landsbyer ligger i landzonen, og der må ikke ske en 

egentlig byudvikling. Af flere grunde kan det dog være 

ønskeligt at sikre afrundinger og udfyldninger i de mindre 

bysamfund i landzone. 

Udfyldning i eller afrunding af en landsby betyder, at ny 

bebyggelse skal placeres i tæt tilknytning til eksisterende 

bebyggelse og på en sådan måde, at der bygges videre ud 

fra bebyggelsesmønstre og gadeforløb, der er 

karakteristiske for byen. Huludfyldning skal ske inden for 

den eksisterende kommuneplanramme. Afrunding af en 

landsby kræver som udgangspunkt en landzonelokalplan. 

Figur: Huludfyldning og afrunding 

Konsekvenserne af byggeri i landsbyerne bør nøje 

overvejes, da det er vigtigt ikke at svække grundlaget for at 

opretholde service i lokalbyerne. I planlægningen bør der 

desuden tages hensyn til bevarelse af landsbymiljøernes 

kvaliteter, eksisterende landbrug samt andre eksisterende, 

mindre erhvervsvirksomheder. 

Oversigt over 

retningslinier: 








infrastruktur 



25/246

3.2.3. Jordbrugsparceller 

I landsbyer og lokalbyer kan der efter en konkret vurdering 

udlægges enkelte jordbrugsparceller. Den bebyggelige del 

skal indgå som en naturlig udfyldning i eller afrunding af 

byen. Jordbrugsparceller skal placeres, så de udgør en 

varig grænse mellem byen og det åbne land. 

Udlæg af jordbrugsparceller må ikke være i strid med de 

øvrige arealinteresser i det åbne land. 



Se mere om: 

Landskab, natur og kulturarv. 

Ved jordbrugsparceller forstås storparceller på op til 1 ha 

til fritids− eller hobbylandbrug. Parcellen består dels af et 

byggefelt svarende til en almindelig parcelhusgrund på 

700−1.000 m², dels et brugsareal der kan benyttes til 

f.eks. gartneri, frugtavl, ikke erhvervsmæssigt husdyrhold, 

tekniske eksperimenter eller blot udlægges til haver eller 

tilplantes med træer. 

Hensigten med at udlægge arealer til jordbrugsparceller er 

at give landsbyerne i de tyndt befolkede områder i 

landdistrikterne mulighed for at tiltrække nye beboere ved 

at tilbyde et alternativ til byerne; en særlig boform, der kan 

opfylde et behov for hobbylandbrug. Parcellerne kan for 

eksempel imødekomme borgeres ønsker om en bolig med 

en særlig grøn profil, herunder økologisk hobbylandbrug, 

grøn spildevandsrensning eller energirigtige huse. 

Jordbrugsparceller kan udlægges ved landsbyer og 

lokalbyer. Ved udlæg af jordbrugsparceller ved lokalbyer 

skal kun den del af parcellerne, der skal bebygges, 

inddrages i byzone. Placering af jordbrugsparceller skal 

respektere byens og områdets kulturhistoriske træk. 

Jordbrugsparceller bør ikke placeres i nærheden af byer, 

hvor der i forvejen er stor efterspørgsel på byggegrunde − 

det vil sige byer med egentlig byudvikling. Hensigten er, at 

de større byer ikke skal udkonkurrere landdistrikternes 

særlige potentiale for at imødekomme et behov for større 

grunde til hobbylandbrug. Derfor bør det gennem 

planlægningen sikres, at landsbyerne i de tyndt befolkede 

områder i landdistrikterne får en særlig fordel ved − som 

de eneste − at kunne tilbyde jordbrugsparceller. 

Jordbrugsparceller er en ekstensiv arealudnyttelse og bør 

derfor kun etableres for at opfylde et behov for 









infrastruktur 



26/246

hobbylandbrug. Udlæg af jordbrugsparceller må derfor 

først ske efter en samlet afvejning af andre arealinteresser 

i det åbne land, herunder mulighederne for at udnytte 

eksisterende boliger på nedlagte landbrugsejendomme for 

at udnytte eksisterende ressourcer og hensynet til at 

forbruget af landbrugsjord ikke bliver større end 

nødvendigt. 

En vigtig betragtning i forbindelse med udlæggelse af 

jordbrugsparceller er, at de udgør en varig grænse mellem 

byen og det åbne land. Det vil sige, at det i en lokalby ikke 

er muligt at byudvikle på ydersiden af 

jordbrugsparcellerne. 

For udlæg af areal til jordbrugsparceller gælder desuden 

retningslinjerne i cirkulære nr. 35 udsendt af Direktoratet 

for FødevareErhverv den 3. juni 2005. Ifølge cirkulæret 

skal udlæg af jordbrugsparceller ske ved 

landzonelokalplan, hvor det samlede arealforbrug ikke må 

overstige 1 ha pr. bolig. Jordbrugsparceller skal placeres i 

umiddelbar tilknytning til eksisterende mindre 

bebyggelser, dvs. landsbyer med mindre end 1500 

indbyggere. Der skal tilstræbes, at udbygningen tilgodeser 

principperne om sammenhængende bebyggelse. Ved 

egnscentre (Hjørring) med mere end 15.000 indbyggere 

må der ikke placeres jordbrugsparceller inden for en 

afstand af 5 km fra byzonegrænsen. 

27/246

3.2.4. Byudvikling og nærrekreative område 

Byudvikling skal planlægges med respekt for de grønne 

områder og grønne kiler i og ved byerne. 


3.2.4 Byudvikling i nærrekreative områder 

Mange af kommunes byer har en stærk grøn 

struktur med nærrekreative områder, grønne kiler og 

grønne områder inde i byen. De grønne områder er vigtige 

af hensyn til plante− og dyrelivets 

spredningsmuligheder samt for befolkningens friluftsliv og 

sundhed. 

Det vil ikke altid være muligt at undgå reduktion i byernes 

grønne områder, men i de tilfælde er det vigtigt, at der ses 

på alternative løsninger og erstatningsarealer, og at der i 

forbindelse med byudviklingen laves en samlet 

planlægning for byernes grønne strukturer. Der bør også 

arbejdes med mulighederne for etablering af bynære 

skove, samt mulighed for stier for gående og cyklende. 









infrastruktur 



28/246

3.2.5. Byudvikling og infrastruktur 

Byudvikling skal tilrettelægges på en måde, der giver den 

bedste mulighed for en hensigtsmæssig udnyttelse af den 

eksisterende infrastruktur, herunder mulighed for kollektiv 

trafikbetjening. 

Byudvikling skal tage hensyn til de overordnede vejes 

funktion som sikre færdselsårer. Omfartsveje og 

motorvejen skal således udgøre grænsen for byudvikling. 


3.2.5 Byudvikling og infrastruktur 

Hovedsigtet med retningslinien er at sikre mulighederne 

for bedst muligt at udnytte allerede foretagende 

investeringer i infrastrukturanlæg og kollektiv trafik. 

Det overordnede vejnet skal knytte byer sammen og give 

adgang til de øvrige dele af landet. For at sikre de 

overordnede forbindelsesveje er det nødvendigt med en 

integreret arealanvendelses− og vejplanlægning. 

Byudvikling på begge sider af en overordnet vej vil 

medføre lokal trafik på langs og tværs af vejen, hvorved 

fremkommeligheden for den overordnede trafik 

nedsættes, og trafiksikkerheden forringes for specielt de 

bløde trafikanter. Samtidig kan der opstå unødige og 

betydelige miljøgener og barrierevirkninger i den 

omkringliggende bebyggelse. Omfarts− og motorveje skal 

derfor respekteres som en grænse for byudviklingen. 

Se mere om: 

Veje og stier 

Kolletiv trafik 









infrastruktur 



29/246


Arealudlæg til byudvikling, herunder erhverv, tekniske 

anlæg m.v., kan normalt ikke ske i en beskyttelseszone 

omkring eksisterende og planlagte overordnede veje 

(Vejklasse 1). Beskyttelseszonen omfatter arealerne i en 

afstand af 300 meter fra motorveje og 150 meter fra andre 

overordnede veje. Tilsvarende gælder for byggeri og 

anlæg, der ikke er led i en egentlig byudvikling, jf. 

retningslinier om landsbyer og jordbrugsparceller. 

Ved den konkrete vurdering af beskyttelseszonernes 

udstrækning skal der tages hensyn til de øvrige 

arealinteresser i det åbne land og til trafiksikkerheden. 

I forbindelse med planlægning for området mellem Farøvej 

og Sæbyvej i Hjørring kan beskyttelseszonen reduceres 

indtil 80 m under forudsætning af, at byudviklingen sker 

sammenhængende og indefra. 

Se mere om: 

Arealudlæg til erhverv i Hjørring. 



For at sikre byernes tætte og letopfattelige struktur i 

landskabet og samtidig bibeholde den overordnede 

infrastrukturs enkle udtryk i både landskab og 

forbindelsesfunktion, ønskes den fremtidige byudvikling 

holdt på afstand af de overordnede veje. Det er ikke 

ønsket at forhindre almindelig udvidelse af byer, der er 

udviklet omkring eller tæt på de overordnede veje eller de 

»bymæssige ringveje«, hvis dette i øvrigt opfylder kravene 

til en tæt og sammenhængende bystruktur jf. principper for 

byudvikling. 

Retningslinien gælder for alle arealer, der ikke er byzone, 

uanset om de er omfattet af kommuneplanrammer. Der 

kan dog i visse tilfælde efter konkret vurdering fastlægges 

en mindre beskyttelseszone. Der skal ved konkret 

fastlæggelse af reducerede beskyttelseszoner etableres 

visuelt afdæmpende eller afskærmende beplantning til 

sikring af landskabelige og trafiksikkerhedsmæssige 

hensyn. På strækningen mellem Frederikshavnsvej og 

Farøvej er beskyttelseszonen indskrænket fra 300 m til 80 

m. 

Retningslinien tilsigter endvidere at bremse en tiltagende 

visuel forurening, som følger af, at forretninger og 

virksomheder anvender de overordnede veje som 

udstillingsvindue ved at placere byggeri eller 









infrastruktur 



30/246

eklameskiltning orienteret mod vejen. Hermed forringes 

oplevelsen af de landskabelige værdier, som der ofte er 

taget betydelige hensyn til ved eksempelvis 

planlægningen af motorvejenes forløb. 

Reklameskiltning er ikke omfattet af retningslinien, men 

naturbeskyttelseslovens generelle forbud mod reklamer i 

det åbne land vil blive administreret med respekt for de 

landskabelige værdier. Det gælder også opstilling af 

usædvanligt store og dominerende reklamer i byområder, 

der anses for at være i strid med naturbeskyttelsesloven, 

hvis de er synlige over lange afstande. Begrebet 

reklameskiltning kan også omfatte flag, produkter, vartegn 

og lyseffekter m.m. Beskyttelsezonens udstrækning måles 

som udgangspunkt fra vejmidten. 

31/246

Detailhandel 

Det overordnede udgangspunkt for fastlæggelse af mål og 

retningslinier for detailhandel er fastlagt i Planloven. Med 

lovændringen i sommeren 2007 er der fastsat relativt 

stramme regler for kommunernes planlægning for 

detailhandel ud fra målsætning om, at: 

• fremme et varieret butiksudbud i mindre og 

mellemstore byer samt i de enkelte bydele i de 

større byer, 

• sikre, at arealer til butiksformål udlægges, hvor der 

er god tilgængelighed for alle trafikarter, herunder 

især den gående, cyklende og kollektive trafik, og 

• fremme en samfundsmæssigt bæredygtig 

detailhandelsstruktur, hvor transportafstandene i 

forbindelse med indkøb er begrænsede. 

Detailhandelsplanlægningen skal således understøtte en 

udvikling, hvor detailhandelen lokaliseres i bymidterne, 

bydelscentre og lokalecentre, og således at udflytning til 

store butikscentre i byernes udkant undgås. Dette skal ske 

ved, at de eksisterende bymidter, bydelscentre og lokale 

centre styrkes som levende og varierede handelscentre og 

at byernes indbyrdes roller defineres og understøtter 

hinanden i et kommunalt og ideelt set regionalt bymønster. 

Strømgade, Hjørring 

Alt om Detailhandel 

Detailhandel 

Mål for detailhandel 

Strategi for detailhandel 


detailhandel 


detail−handel 

Redegørelse − detailhandel 

32/246

Mål for detailhandel 

Byrådet har besluttet, at der i Hjørring Kommune skal 

arbejdes for, at detailhandelens dagligvareside skal være 

så decentral som mulig og med en tæt tilknytning til 

byernes boligområder, således at de daglige indkøb kan 

ske i gå− og cykelafstand, og således at transport med 

egen bil ikke er afgørende. 

Det er endvidere målet, at hovedbyen Hjørring og de 5 

områdebyer i overensstemmelse med bymønsteret skal 

spille de centrale roller indenfor fortsat udvikling af 

detailhandelen, herunder særligt den del af handelen, der 

omfatter udvalgsvarer og særligt pladskrævende 

varegrupper, men også med mulighed for etablering af 

store velassorterede supermarkeder samt specialbutikker 

med delikatesser. 

I overensstemmelse med bymønsteret er der en 

arbejdsdeling mellem Hjørring, de 5 områdebyer og 

lokalbyerne/landsbyerne. 

For Hjørring er det målet, at kommunens hovedby skal 

udbygges og vedligeholdes som det sted i kommunen, 

hvor både det brede og det specialiserede vareudbud er til 

stede. Hjørring skal sammen med og i naturlig 

konkurrence med Frederikshavn samt Aalborg midtby og 

Aalborgt CitySyd kunne tilbyde et detailhandelsudbud og 

et shoppingmiljø, der er i stand til at tiltrække kunder fra 

hele Vendsyssel. 

For de 5 områdebyer Hirtshals, Sindal, Tårs, Vrå og 

Løkken er det målet, at de skal tilbyde et bredt udbud af 

dagligvarer samt en vifte af udvalgsvarer (som oftest 

beklædning) så byens og det lokale oplands kunder har 

mulighed for at foretage indkøb i hverdagen uden at skulle 

transportere sig over store afstande. 

For lokalbyerne, landsbyerne og de større byers 

lokalområder er det målet, at der i nærhed til 

boligområderne skal opretholdes et lokalbaseret udbud af 

dagligvarer samt i det omfang, der er et lokalt grundlag, 

også et grundlæggende udbud af udvalgsvarer − i de 

mindre bysamfund vil detailhandelen dog hovedsageligt 

være en mindre dagligvarebutik. 

Der skal i de 3 lokalbyer Bindslev, Tversted og Lønstrup 

fortsat gives mulighed for udvikling af det i forhold til 

byernes størrelse særlige daglig− og udvalgsvaretilbud 

bl.a. baseret på gallerier og specialbutikker rettet mod 

kystturisterne (de overnattende, endagsturisterne og 

grænsehandlen i forbindelse med færgerne til primært 

Alt om 

Detailhandel 

Detailhandel 

Mål for 

detailhandel 


detailhandel 



detailhandel 



Redegørelse − 

detailhandel 

33/246

Norge). 

Med denne rollefordeling afspejles bymønsteret i den 

enkelte bys og lokalområdes detailhandelsmuligheder. 

34/246

Strategi for detailhandel 

Hjørring 

Med henblik på at styrke Hjørring som hovedby og 

centrale handelsby i kommunen arbejdes der for en 

detailhandelstruktur, hvor bymidten, incl. sydsiden af 

Parallelvej (Bispetorv), udgør hovedcentret og suppleret af 

butikkerne langs Frederikshavnsvej. 

For at sikre en afbalanceret udvikling i både bymidten og 

ved Frederikshavnsvej skal områderne udvikle hver sin 

profil. Bymidten skal have en bred sammensætning af 

butikker inden for både dagligvarer, beklædning og øvrige 

udvalgsvarer, mens Frederikshavnsvej især profilerer sig 

på større butikker, der forhandler særligt pladskrævende 

varegrupper, suppleret med eksisterende specialbutikker 

og almindelige udvalgsvarebutikker. 

Til sikring af god tilgængelighed for alle trafikanter fra 

gående til kørende arbejdes der med, at de mest 

trafikskabende aktiviteter i bymidten placeres i området 

omkring Parallelvej (på sydsiden af bymidten og med 

direkte adgang til motorvejen via Frederikshavnsvej samt 

jernbanenettet og den kollektive trafik via let adgang til 

banegård og busstation). Omkring Parallelvej er der 

direkte adgang til p−kælder under Metropol og offentlige 

parkeringspladser med direkte adgang til gågadeområdet 

samt direkte adgang til det nye center på på sydsiden af 

Parallelvej (Bispetorv). 

Første skridt i denne udbygning af bymidten var åbningen 

i foråret 2008 af Metropol−centret, der rummer 

dagligvarebutik på 3.000 m² samt ca. 35 

udvalgsvarebutikker. Andet skridt er etablering af nyt 

detailhandelscenter på sydsiden af Parallelvej (Bispetorv) 

med et samlet detailhandelsareal på 12.000 m² fordelt 

med 3.500 m² dagligvarebutik og 8.500 m² til 

udvalgsvarer. Det er målsætningen, at centeret skal 

udvikle en profil med større butikker. Dette nye center 

knyttes direkte på bymidten via vejadgang fra Parallelvej 

og med adgang for gående, cyklende samt kørende. 

Områdebyerne 

Samtidig gives der i bymidterne i de 5 områdebyer samt 

de 3 bydelscentre i Hjørring mulighed for fortsat udvikling 

af detailhandelen, således at de hver i sær kan udgøre et 

attraktivt handelssted for eget opland. Specielt i forhold til 

dagligvarebutikker forventes der en fortsat udvikling i 

områdebyerne, da der er en stærk tendens til, at 

dagligvarer købes lokalt og gerne indenfor gå− og 

Alt om 

Detailhandel 

Detailhandel 


detailhandel 


detailhandel 



detailhandel 




detailhandel 

35/246

cykelafstand. Der er således i Sindal og Hirtshals de 

senere år planlagt for og etableret nye dagligvarebutikker i 

bymidteområdet, i Løkken etableret nye dagligvarebutikker 

i et nyt lokalcenter i den nordlige ende af byen og i 

bydelscenterområderne i Hjørring ligeledes etableret nye 

dagligvarebutikker. 

Lokalbyerne og lokalcentre i Hjørring og de 5 

områdebyer 

Særligt med henblik på fortsat sikring af en lokal og nær 

dagligvareforsyning afgrænses en række 

lokalcenterområder. Der kan her etableres 

dagligvarebutikker med en størrelse på maksimum 1.000 

m², hvilket passer godt til flere af discountkæderne samt 

lokalt baserede udvalgsvarerbutikker. 

36/246

Baggrund for strategi for detailhandel 

Den alt overskyggende udfordring i forhold til detailhandel 

er at sikre, at en fortsat udbygning kan gennemføres for 

dermed at sikre: 

• en decentral detailhandelsstruktur, der giver 

mulighed for indkøb af dagligvarer i de fleste 

bysamfund, 

• at Hjørring gives mulighed for en bred udvikling af 

detailhandel baseret på et bredt udbud af 

dagligvare− og udvalgsvarebutikker i bymidten med 

specialiserede indkøbsmuligheder bl.a. varieret vifte 

af specialbutikker, kædebutikker, små og større 

nichebutikker samt langs Frederikshavnsvej 

butikker med salg af særligt pladskrævende 

varegrupper samt eksisterende 

udvalgsvarebutikker. 

• at områdebyerne gives mulighed for udvikling af 

detailhandel, der hovedsageligt er baseret på 

dagligvarebutikker bestående af det store 

supermarked, discountbutikker, specialbutikker og 

den lille købmand samt sekundært på 

udvalgsvarebutikker der hovedsageligt er baseret 

på manufaktur. 

Alt om 

Detailhandel 

Detailhandel 


detailhandel 


detailhandel 



detailhandel 




detailhandel 

37/246

Retningslinier for detailhandel 

Lovgrundlag 

Planloven, § 11a, stk. 3: Kommuneplanen skal indeholde 

retningslinjer for den kommunale detailhandelsstruktur, 

herunder afgrænsning af bymidter, bydelscentre, 

lokalcentre, områder til særlig pladskrævende varer og 

eventuelle aflastningsområder samt fastsættelse af det 

maksimale bruttoetageareal til butiksformål for det enkelte 

område og maksimale bruttoetagearealer for de enkelte 

butikker i de enkelte områder, herunder også for 

enkeltstående butikker, jf. §§ 5 l−5 r. 

Det bemærkes, at loven i et betydeligt omfang regulere 

placering og størrelsen af nye og udvidede butikker med 

salg af daglig− og udvalgsvarer samt placering af butikker, 

der forhandler de særligt pladskrævende varegrupper. 

Lovens detailhandelsbestemmelser fastlægger, at 

bymidter og bydelscentre skal afgrænses efter en statistisk 

metode, der tager udgangspunkt i tilstedeværelsen af 

koncentrationen af en række eksisterende funktioner. 

Det bemærkes desuden, at detailhandelsområdet er 

omfattet af meget specifikke redegørelseskrav i § 11e. For 

uddybende argumentation og vurderinger, bag de fastlagte 

retningslinier for detailhandlen se også under: 

Redegørelse − detailhandel 

Oversigt over retningslinier 

3.3.1 Udpegning af og afgrænsning af bymidter 

3.3.2 Udpegning af bydelscentre i Hjørring 

3.3.3 Udpegning af lokalcentre 

3.3.4 Områder til særligt pladskrævende varegrupper 

3.3.5 Planlægning for store butikker med særligt 

pladskrævende varegrupper 

3.3.6 Butiksstørrelse for enkeltstående butik 

3.3.7 Butik i tilknytning til særlige anlæg 

3.3.8 Mindre butik med henblik på salg af egen produktion 

Alt om 

Detailhandel 

Detailhandel 


detailhandel 


detailhandel 



detailhandel 




detailhandel 

38/246

3.3.9 Særlige bestemmelser for aflastningsområde ved 

Frederikshavnsvej, Hjørring 

3.3.10 Nyetablering af butikker på baggrund af 

eksisterende lokalplaner 

39/246

3.3.1 Udpegning af og afgrænsning af bymidter 

Der udpeges bymidter med henblik på etablering af 

detailhandel i følgende omfang: 

• Hovedby: Hjørring. 

• Områdeby: Hirtshals, Løkken, Vrå, Tårs og Sindal. 

• Lokalby: Bindslev, Tversted og Lønstrup. 

Afgrænsning af bymidter fastlægges til følgende: 

• Hjørring, Tårs og Lønstrup. 

Afgrænsning er uændret i forhold til Helhedsplan 

2005 samt kommuneplantillæg nr. 88 vedr. Metropol 

og nr. 6 vedr. areal på sydsiden af Parallelvej 

(Bispetorv). 

• Hirtshals og Bindslev. 

Afgrænsning er uændret i forhold til Kommuneplan 

2005. 

• Løkken og Vrå. 


2004−2012. 

• Sindal. 


Sindal. 

• Tversted. 

Afgrænsning som rammeområde 770 jf. tillæg nr. 2 

til Kommuneplan 2005. 

Supplerende tekst til retningslinje 

3.3.1 Udpegning og afgrænsning af bymidter 

Der udpeges bymidter i Hjørring og de 5 områdebyer samt 

lokalbyerne: Bindslev, Tversted og Lønstrup. Der er 

omkring Hjørring og de 5 områdebyer naturlige 

indkøbsoplande, samt deloplande omkring de 3 lokalbyer. 


3.3.1 Udpegning af og 

afgrænsning af bymidter 

3.3.2 Udpegning af 

bydelscentre i Hjørring 


lokalcentre 

3.3.4 Områder til særligt 


3.3.5 Planlægning for store 

butikker med særligt 


3.3.6 Butiksstørrelse for 

enkeltstående butik 

3.3.7 Butik i tilknytning til 

særlige anlæg 

3.3.8 Mindre butik med 

henblik på salg af egen 

produktion 

3.3.9 Særlige bestemmelser 

for aflastningsområde ved 


3.3.10 Nyetablering af 

butikker på baggrund af 


40/246

Udpegning af bymidte i de 3 lokalbyer skal ses i forhold til, 

at der i disse byer i dag er en detailhandel, der har et 

omfang og variation i udbud, der i forhold til byernes 

størrelse, er speciel. 

I disse bymidter skal detailhandelen primært lokaliseres 

med henblik på etablering af attraktive bymidter med et 

varieret butiksudbud og let tilgængelighed, der kan 

tiltrække kunder fra byen, oplandet samt turister. 

41/246


Der udpeges bydelscenter med henblik på etablering af 


• Højene (vestlige side af Skagensvej mod 

Vellingshøjvej). 


2005. 

• Kvægtorvet v. Åstrupvej. 


2005. 

• Bispensgade. 


2005. 



Jf. Planloven kan der i byer med 20.000 indbyggere og 

derover udlægges arealer til butiksformål i den centrale del 

af en bydel. De 3 bydelscentre blev udpeget i Helhedsplan 

2005. Udpegning videreføres i Kommuneplan 2009, som 

afløser Helhedsplan 2005. 







lokalcentre 












produktion 







42/246


Et lokalcenter må alene betjene en begrænset del af en 

by, en bydel, en lokalby eller en landsby. 

Der udpeges lokalcentre med henblik på etablering af 



• Idræts Allé. 


2005. 

• Frilandsvej. 

Afgrænsning er uændret i forhold til helhedsplan 

2005. 

• Nordens Alle. 


2005. 

Hirtshals 

Løkken 

• Fanøgade/Margrethevej. 


2005 

• Søndergade/Margrethevej. 


2005. 

• Industrivej/Løkkensvej. 

Uændret i forhold til tillæg nr. 3 til Kommuneplan 

2004−2016. 

Lokalbyer 

• Samt i samtlige lokalbyer, dog undtaget Bindslev og 

Lønstrup, hvor der jf. 3.3.1 er udpeget bymidte. 

• I Tversted, der også har bymidte, udpeges mindre 

område ved Skagensvej, der i Kommuneplan 

Hirtshals 2005 var udpeget til detailhandel. 

• I Harken/Hæstrup Mølleby er hidtidige 

lokalcenterområde udvidet mod syd så byens 

eneste detailhandelsbutik indgår i området. 

• I Åbyen, Horne, Hørmested, Hundelev, Rakkeby, 

Sønderlev og Vrensted er der ikke udpeget 

detailhandelsområde i de hidtidige kommuneplaner. 

I Åbyen gives mulighed for etablering af butikker 

med facade til Allingdamvej, i Horne gives mulighed 

for etablering af butikker med facade til 

Stendyssevej, i Hørmested gives mulighed for 







lokalcentre 












produktion 







43/246

etablering af butikker med facade til Hørmestedvej 

og i Hundelev udpeges den centrale del af byen til 

lokalcenter med mulighed for etablering af butikker 

med facade til Løkkensvej og Vennebjergvej. I 

Rakkeby, Sønderlev og Vrensted skal butikker 

placeres indenfor de eksisterende byafgrænsninger. 



Jf. loven kan der udlægges arealer til butiksformål (daglig− 

og udvalgsvarer) i et lokalcenter, som alene betjener en 

begrænset del af en by eller en bydel, landsby, et 

sommmerhusområde el.lign. 

Med henblik på, at brugerne af sommerhusene 

understøtter detailhandelen i byerne udlægges ikke 

lokalcentre i sommerhusområderne. For butik, der allerede 

er etableret i sommerhusområderne gælder, at den kan 

udvides med udgangspunkt i retningslinie 3.3.6 vedr. 

enkeltstående butik. 

44/246

3.3.4 Områder til særlig pladskrævende varegrupper 

Der udpeges områder til særlig pladskrævende 

varegrupper i Hjørring, områdebyerne samt lokalbyen 

Bindslev i følgende omfang: 

• Hjørring 

Begge sider af Frederikshavnsvej fra Sprogøvej i 

øst til Frederikshavnsvejs overgang til Parallelvej i 

vest. 

Afgrænsning ændret i forhold til Helhedsplan 2005. 

• Hirtshals 

Vestsiden af Dalsagervej. 

Afgrænsning ændret i forhold til Kommuneplan 

2005, da areal anvendt til Transportcenter udgår. 

• Sindal 

Vestlige del Ved Banen 

Afgrænsning uændret i forhold til Sindal 

Kommuneplan. 

• Vrå 

Sdr. Alle/Vester Ringvej 

Afgrænsning uændret i forhold til Kommuneplan 

2004−2016. 

• Tårs 

Nordlige side af Industrivej 

Afgrænsning uændret i forhold til Helhedsplan 2005. 

• Løkken 

Begge sider af Industrivej fra Egevej i syd til 

rundkørslen ved Løkkensvej i nord 

Afgrænsning som Kommuneplan 2004−2016, dog 

er område udpeget til lokalcenter udgået. 

• Bindslev 

Afgrænsning ændret i forhold til Kommuneplan 

2005, da ubebyggede arealer på vestsiden af 

Vesterå udgår. 







lokalcentre 












produktion 







45/246


3.3.4 Område til særlig pladskrævende varegrupper 

Pladskrævende varegrupper omfatter jf. loven: biler, 

lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, 

byggematerialer, grus, sten− og betonvarer samt møbler. 

Listen er udtømmende. 

Butikker, der sælger særligt pladskrævende varegrupper, 

må alene sælge disse varer. Dog kan der i butik, der 

forhandler tømmer og byggematerialer, etableres et særligt 

afsnit med et bruttoetageareal på maksimum 2.000 m² 

med varer, der ikke er særligt pladskrævende, men som 

anvendes i forbindelse med tømmer og byggematerialer. 

For møbler gælder, at der skal redegøres for, hvorfor butik 

ikke kan placeres i bymidte eller sekundært i bydelscenter. 

Se mere nedenfor. 

I Hjørring er muligheden for placering af særlig 

pladskrævende varegrupper ændret i forhold til tidligere 

udpegning i kommuneplanen med henblik på en styrkelse 

af byens profil i forhold til oplandet og således, at der skal 

ske en yderligere koncentration langs Frederikshavnsvejs 

yderste del (fra Ringvejen mod motorvejen). 

I Hirtshals og Løkken er områderne mindre end tidligere 

udpeget i kommuneplanen, da arealer enten er udgået af 

planlægningen eller overgået til anden anvendelse. 

I Sindal er den vestlige del af Ved Banen, der er en del af 

bymidteafgrænsningen, også planlagt til pladskrævende 

varegrupper. 

Udpegning af område i Bindslev skyldes tidligere 

udpegning i Kommuneplan Hirtshals 2005 og omfatter bl.a. 

eksisterende tømmerhandel med byggemarked. 

Redegørelse vedr. etablering af møbelbutikker uden 

for Hjørring bymidte og bydelscentre 

I området til pladskrævende varegrupper langs 

Frederikshavnsvej i Hjørring gives mulighed for etablering 

af møbelbutikker på baggrund af nedenstående 

redegørelse. 

Jf. Planlovens § 11 e, stk. 7 skal der for den del af 

kommuneplanen, der indeholder rammer for etablering af 

møbelbutikker uden for bymidten f.eks. i et område til 

46/246

pladskrævende varegrupper redegøres for, hvorfor en 

placering i bymidten, et bydelscenter eller et 

aflastningsområde ikke er mulig. 

Hjørring bymidte afspejler byens historie som købstad. 

Bymidten, der samtidig udgør byens ældste del, er præget 

af fine gamle gadeforløb med velbevarede 

købmandsgårde og anden bebyggelse fra 18− og 

1900−tallet. Det er karakteristisk for byområdet, at den 

oprindelige struktur med forhus og baghuse mange steder 

er velbevaret og danner fine gårdmiljøer. Området rummer 

en række fredede huse samt flere bevaringsværdige huse. 

Dele af området er omfattet af en bevarende lokalplan, der 

har til formål at fastholde de særlige arkitektoniske og 

kulturhistoriske kvaliteter, herunder at bevare den lokale 

byggetradition. 

Der vurderes ikke i bymidteområdet eller umiddelbart uden 

for dette område at kunne etableres sammenhængende 

arealer f.eks. i forbindelse med byomdannelse, der kan 

give mulighed for etablering af et større byggeri, der kan 

rumme en velassorteret, større møbelbutik. 

Der er som byomdannelse indenfor de senere år planlagt 

for 2 nye centerbebyggelser: Metropol og areal på 

sydsiden af Parallelvej (Bispetorv), der begge i stueetagen 

rummer arealer til detailhandel. Planlægningen giver for 

Metropol mulighed for etablering af udvalgsvarebutikker 

med et bruttoetageareal på max. 1.500 m² og for areal på 

sydsiden af Parallelvej (Bispetorv) mulighed for tilsvarende 

butikker med et bruttoetageareal på max. 2.000 m². De 2 

centre giver således ikke mulighed for placering af større 

møbelbutikker. 

Der er i Hjørring udpeget 3 bydelscentre: Højene, 

Kvægtorvet v. Åstrupvej og Bispensgade. Der vurderes for 

Højene og Bispensgade ikke at være mulighed for 

etablering af større møbelbutik, da en væsentlig del af det 

max. bruttoetageareal på 5.000 m² allerede er anvendt til 

én eller flere dagligvarebutikker. Bydelscenteret ved 

Åstrupvej har rummelighed til en butik på ca. 2.000 m² 

indenfor den samlede ramme på max. 5.000 m². 

Det aflastningsområde, der i Regionplan 2005 er udpeget 

omkring den inderste del af Frederikshavnsvej, er 

sammenfaldende med området til pladskrævende 

varegrupper langs Frederikshavnsvej for så vidt angår den 

inderste halvdel af området. 

Det er på denne baggrund vurderingen, at den 

begrænsede mulighed for etablering af møbelbutik i 

47/246

ymidten og de 3 bydelscentre, der er beskrevet i det 

ovenstående, ikke giver en tilfredsstillende 

udviklingsmulighed for denne butikstype i Hjørring. 

Der er allerede i dag (november 2008) 6 butikker, der 

forhandler møbler helt eller delvist, i det udlagte område til 

pladskrævende varegrupper langs Frederikshavnsvej. 

48/246

3.3.5 Planlægning for store butikker med særligt pladskrævende 

varegrupper 

I Hjørring by kan der i planperioden 2009−2013 

planlægges for én butik med et bruttoetageareal på indtil 

12.000 m² og to butikker med et bruttoetageareal på indtil 

8.000 m². 


3.3.5 Planlægning for store butikker med særligt 


Kommunen fastsætter selv arealstørrelser for butikker, der 

forhandler særlig pladskrævende varegrupper. 

For område til særligt pladskrævende varegrupper langs 

Frederikshavnsvej gives der mulighed for, at der i 

planperioden kan planlægges for 3 butikker med større 

bruttoetageareal med mulighed for tiltrækning af større 

butikker af regional betydning. 

Der skal for detailhandelscentre, enkelt butik m.v., der på 

grund af størrelsen har regional betydning, udarbejdes 

VVM. 







lokalcentre 












produktion 







49/246


Der kan i Hjørring, områdebyerne, lokalbyerne og 

landsbyerne etableres enkeltstående butik, der alene 

betjener lokalområdets daglige forsyning med et max. 

bruttoetageareal på 1.000 m². 



Retningslinien regulerer enkeltstående butikker, som 

alene betjener en begrænset del af en by eller en bydel, 

landsby, sommerhusområde eller lignende. Den 

maksimale arealstørrelse for denne butikstype svarer til 

den i loven fastsatte. 







lokalcentre 












produktion 







50/246


Der kan i tilknytning til tankstation, togstation, lufthavn, 

stadion, fritliggende turistattraktion o.lign., der ligger uden 

for områder udlagt til bymidte, bydelscenter, og 

lokalcenter, og til brug for de kunder, der benytter det 

pågældende anlæg på grund af dets primære funktion, 

etableres butik med et bruttoetageareal på indtil 200 m². 



Kommunen fastsætter selv butiksstørrelse for disse 

butikker. Da der jf. loven ikke må være tale om en 

selvstændig butik, men blot butik, der servicerer de 

kunder, der besøger stedet på grund af hovedaktiviteten, 

vurderes en butiksstørrelse på maks. 200 m² at opfylde 

dels lovens krav og dels at give mulighed for etablering af 

en bæredygtig butik. 


















produktion 




3.3.10 Nyetablering af butikker 

på baggrund af eksisterende 

lokalplaner 

51/246


I tilknytning til produktionsvirksomhed kan der etableres 

butik med et bruttoetageareal på indtil 200 m² med henblik 

på salg af egne varer. 



Kommunen fastsætter selv butiksstørrelse for disse 

butikker med henblik på salg af egne produkter i 

tilknytning til en virksomheds produktionslokaler. Da der jf. 

loven er tale om mindre butik med salg af egne 

producerede varer vurderes en butiksstørrelse på max. 

200 m² at opfylde dels lovens krav og dels muligheden for 

etablering af en bæredygtig butik. Denne butiksstørrelse 

indgår allerede i mange lokalplaner for erhvervsområder. 







lokalcentre 












produktion 







52/246

3.3.9 Særlige bestemmelser: Aflastningsområde ved 


• det i Regionplan 2005 udlagte aflastningsområde 

ved Frederikshavnsvej fastholdes med mulighed for 

etablering af dagligvarebutikker med et samlet areal 

på 4.800 m² og udvalgsvarerbutikker med et samlet 

bruttoetageareal på maksimum 8.000 m². 

• de 4.800 m² til dagligvarebutik er knyttet til matr. nr. 

26a og 26 au, Hjørring Markjorder og kan ikke helt 

eller delvist flyttes til anden lokalitet. 


3.3.9 Særlige bestemmelser: Aflastningsområde ved 


Området omfatter den inderste del af Frederikshavnsvej 

(fra Ringvejen i øst til Lille Østergade i vest). 

Der er i området over tid udviklet et alternativt 

butiksområde, som i en vis udstrækning fungerer som 

aflastning for bymidten. Der er her lokaliseret en større 

dagligvarebutik og butikker, der forhandler varer, der 

tidligere var omfattet af planlovens bestemmelser vedr. 

pladskrævende varegrupper, samt større specialbutikker 

bl.a. kontor− og bilartikler, babyudstyr, køkkener samt 

tæpper/gulve . I et vist omfang er der også etableret 

almindelige udvalgsvarebutikker i området. 

I Regionplan 2005 er der fastsat en ramme for områdets 

samlede bruttoetageareal til detailhandelsformål på 

henholdsvis 4.800 m² til dagligvarer og 8.000 m² til 

udvalgsvarer. 







lokalcentre 












produktion 







53/246

Eksisterende butik beliggende Frederikshavnsvej 42 

(tidligere "Dreisler Stor−Køb" nu "SuperBest") med et 

bruttoetageareal på ca. 4.800 m² kan ikke udvides, da der 

jf. loven ikke kan etableres dagligvarebutik med et 

bruttoetageareal større end 3.500 m². 

54/246

3.3.10 Nyetablering af butikker på baggrund af eksisterende 

lokalplaner 

Ved nyetablering af butik på baggrund af eksisterende 

lokalplan, hvor der i planen ikke er fastsat butiksstørrelse, 

fastsættes der for bymidter og bydelscentre et 

bruttoetageareal for dagligvarebutik på max. 3.500 m² og 

udvalgsvarebutik på max. 2.000 m² og for butikker til et 

lokalområdets forsyning (lokalcenter, enkeltstående butik 

m.v.) et bruttoetageareal på max. 1.000 m². 


3.3.10 Nyetablering af butikker på baggrund af 


Det præciseres, at det er en del af forudsætningerne bag 

Planlovens regulering af detailhandelen, at det er 

hensigten at hindre, at eksisterende lokalplaner, der giver 

mulighed for butiksstørrelser, der er større end de, der nu 

gives mulighed for i loven, udnyttes. 







lokalcentre 












produktion 







55/246

Bykatalog 

I bykataloget er de enkelte byer i bymønstret beskrevet ud 

fra hver deres profil og særkende. For hver by er der 

opstillet mål og strategier for den fremtidige udvikling. Mål 

og strategier er opstillet for at finde frem til de punkter, der 

kan styrke den enkelte by i det samlede arbejde med 

bosætning i hele kommune. 

Byernes profiler veksler mellem fokus på byliv i Hjørring 

og Hirtshals, de øvrige områdebyer som gode, 

bæredygtig bysamfund og lokalbyerne som overgangen 

mellem by og land. Der er i arbejdet lagt vægt på, at 

særligt Hjørring og områdebyerne, som et led i 

Stjerneby−konceptet, supplerer hinanden og styrker 

hinanden, ligesom kommunens samlede udvikling styrkes 

gennem et samspil mellem by og land. 

Find mere information om din by ved at bruge menuen 

i venstre side. 

Alt 

om 

byer: 

Bymønster 

Byudvikling 

Stjernebyen 

56/246


Hjørring by har siden 1200−tallet været en central 

bydannelse i Nordjylland, naturligt beliggende på en 

markant bakkeø, der tydeligt hæver sig over det 

omgivende flade landskab. Nu, som i hele dens lange 

historie, er byen center for handel og administration. 

Hjørring er naturligt nok også den nye kommunes 

hovedby. Her bor knap 25.000 mennesker, svarende til en 

tredjedel af kommunens indbyggere. 

Byen er geografisk velplaceret centralt i den nye 

storkommune og udgør knudepunktet i stjernebyen. God 

infrastruktur i form af motorvej og jernbaneforbindelser 

stiller byen stærkt regionalt. 

Bymidtens historiske købstadspræg kombineret med de 

udtalte grønne træk udgør en indbydende ramme om et 

nutidigt byliv, der med inddragelse af kunst og 

kulturoplevelser kan udbygges yderligere. 

Hjørring er i konkurrence med Frederikshavn om at være 

den betydeligste handelsby i Vendsyssel. Hjørrings 

position på dette område er blevet styrket med 

etableringen af Metropol, med gågademiljøet i 

Strømgade/Østergade og med Bauhaus. Med 

slagterigrundens inddragelse til detailhandelsformål tages 

yderligere skridt i denne retning. 

Byen har formået til stadighed at udbygge sin rolle som 

administrativt centrum og har i dag meget store offentlige 

arbejdspladser. Udover at en stor del af den kommunale 

administration er lokaliseret her, har også en række 

statslige og regionale institutioner som Militæret, Retten i 

Hjørring, Skattecentret, Sygehus Vendsyssel m.fl. base i 

byen. 

Et stærkt kendetegn ved Hjørring er byens kulturprofil. Ikke 

mange provinsbyer kan bryste sig af producerende teater, 

landskendt kunstmuseum og et musikliv udover det 

almindelige. 

Som planstrategien påpegede, bliver det en stor udfordring 

i de kommende år at skabe mere byliv, så byens 

tiltrækningskraft udbygges. Det kræver fokus på, hvordan 

man skaber et levende miljø, hvor de unge, de gamle, 

børnene og de voksne, de skæve, de kunstneriske, 

kontorfolket, de handlende, de svage, skoleleverne, de 

studerende og de kreative færdes og får glæde af 

bymidten, når de har et ærinde dér. 

Alt om Hjørring 


Mål for byudvikling i Hjørring 

Strategi for byudvikling i 



byudvikling i Hjørring 

Beskrivelse af Hjørring 

Arealer til bolig og erhverv i 


Retningslinier for byudvikling i 


Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

Byens tage 

57/246

58/246

Mål for Hjørring 

Byrådet har følgende mål for udviklingen af Hjørring. 

• At Hjørring som hovedby skal være overordnet 

dynamo, stå stærkt eksternt og internt i kommunen 

og med sin synlighed og kraft tiltrække udvikling, 

der smitter af på hele området. 

• At udviklingen af Hjørring koncentreres om de 

traditionsrige styrkepositioner indenfor kultur, 

uddannelse og handel, og at der skabes virkelige 

fyrtårne indenfor disse områder. 

• At Hjørring koncentrerer bylivet for at skabe 

attraktive byrum med stor aktivitet, mange ansigter, 

mange fodgængere og cyklister i bevægelse, unge 

og ældre sammen. 

• At detailhandlen, restaurationsliv, serviceerhverv, 

kultur og underholdning samles for at understøtte 

livet i bymidten. 

• At Hjørring bosætningsmæssigt styrkes på to 

fronter, dels med sigte på yngre og ældre og dels 

med sigte på familieboliger. 

1. Tæt på bymidten tilføres der attraktive 

lejligheder, der kan understøtte bylivet og 

være tilbud til yngre og ældre tilflyttere. 

2. Der arbejdes fremtil den næste revision af 

kommuneplanen på at undersøge 

muligheden for skabe nye bymæssige 

sammenhænge, hvor bæredygtighed, 

variation og småerhverv integreres i 

perspektivområder til boligformål. 

• At erhvervsområdet udvikles indefra bymidten og 

ud mod motorvejen i øst, i dalende intensitet 

• At velkomsten til Hjørring, særligt langs 

Frederikshavnsvej, forskønnes 

• At højhuse og gammel købstad holdes adskilt 

• At Hjørrings karakteristiske grønne træk skal 

styrkes. De mange grønne kiler og grønne bånd, 

som binder bydelene sammen, og som har stor 

rekreativ værdi, skal friholdes for bebyggelse. 













Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

Christiansgave 

59/246

Strategi for byudvikling i Hjørring 

De kommende års byudvikling i Hjørring skal fastholde et 

levende koncentreret bycenter med balance mellem den 

historiske bykerne og moderne byggeri på kanten af 

bymidten ved banen samt på stadiongrunden. Der satses 

på moderne byggeri, der også rummer mange boliger, tæt 

på offentlige transportmidler, på kulturelle fyrtårne og 

fremtidssikre rammer for idrætslivet ved Park Vendia. 

Frederikshavnsvej kommer i fokus for at skabe en 

spændende hovedindfaldsvej til byen. Centralt i 

byudviklingen er også byens grønne kiler og 

naturområder, der anerkendes som afgørende 

landskabelige og naturmæssige værdier og friholdes for 

bebyggelse. Ligeledes respekteres grundvandet og 

vandindvindingsområder, der som hovedprincip også 

friholdes for bebyggelse. 

Byliv og bymidte – koncentration af aktiviteter 

Planstrategien pegede på, at Hjørring Kommune har to 

hovedattraktioner, når det gælder tiltrækning af 

indbyggere, turister og erhverv – dels bylivet og 

dels det særprægede, åbne landskab med den unikke 

kyst. 

I dag forventer erhvervsliv, borgere, turister og 

besøgende at finde et pulserende byliv, at bymidtens 

strøggader fungerer som indbydende byrum med 

oplevelser og opholdsmuligheder, derfor skal byens 

centrale byrum opleves summende af liv i øjenhøjde. Det 

betyder, at arealer og bygninger skal anvendes intensivt 

således, at der i bymidten rent faktisk er mange 

mennesker i byrummene. Mennesker, der har noget for, 

skaber oplevelser, bevægelse, færdsel til fods og på 

cykel, ansigter at spejle sig i. ”Håndtagene” 

til at skabe denne udvikling er flere: 

• Detailhandel 

• Liberale erhverv 

• Kulturelle oplevelser 

• Trafik og stationsnærhed 

• Bygningsstruktur (stueetageanvendelse + købstad + 

højhuse) 

Detailhandel 

”Ud at handle” er både en nødvendighed og 

en oplevelse. Handelslivet bidrager væsentligt til, at der er 

liv i byen, at man møder mange mennesker og passerer 

mange ansigter, at det at gå tur i byen er en attraktion. 

Det er væsentligt, at butikkerne ligger tæt side om side, 

så man til fods kan nå rundt til dem. 













Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

Faktaboks: 

Byrum og byliv 

En række forhold 

har væsentlig 

betydning for 

hvordan vi 

oplever 

byrummene, og 

for stimulation af 

bylivet. Disse 

forhold indgår i 

planlægningen 

for byrummene: 

Byens gader, 

pladser og torve 

skal være 

velholdte 

60/246

Detailhandlen i Hjørring skal betjene kommunens opland, 

men også tiltrække turister og kunder fra hele 

Vendsyssel, samt endagsturister fra Norge. Kvaliteten af 

detailhandelsmiljøet spiller en væsentlig rolle for bylivet 

og er afgørende i forhold til byens attraktion. Hjørring skal 

kunne tilbyde et inspirerende og intensivt shoppingmiljø 

med en både bred og specialiseret sammensætning af 

butikker inden for såvel dagligvarer som udvalgsvarer. 

Fremover skal der i høj grad arbejdes på at fastholde den 

centrale del af byen, der er udpeget til 

detailhandelsområde, levende og aktiv i dagtimerne. Med 

den kommende udvidelse af detailhandelsområdet med 

Slagterigrunden flyttes mange handlende til 

detailhandelsområdets sydøstlige del. Det kræver en 

særlig indsats fra både det private og det offentliges side 

at fastholde livet på det nu 600−700 meter lange 

gågadesystem fra Sct. Olai Plads over 

Springvandspladsen til Langelandsgade. 

Strøggaderne, Metropol samt de kommende butikker på 

Slagterigrunden skal understøtte og supplere hinanden og 

samlet set fungere som byens overordnede og 

koncentrerede detailhandelsområde, hvor 

landsdækkende konceptbutikker blandes med mindre 

specialbutikker. 

De eksisterende udvalgsvarebutikker langs 

Frederikshavnsvej er en udfordring for koncentrationen af 

liv i bymidten. Der er risiko for, at handlen spredes over et 

for stort område, så de nordlige strøg− og handelsgader 

ikke kan fastholde deres position, mister attraktion og 

butikker må lukke til skade for byen og bylivet som 

helhed. Af samme grund åbnes der heller ikke for 

detailhandel på byomdannelsesområdet 

Gasværksbakken, og den tidligere Regionplans 

retningslinie vedr. Frederikshavnsvej fastholdes, således 

at der ikke tillades yderligere udvalgsvarebutikker langs 

denne. Det vurderes, at denne regulering er nødvendig at 

fastholde, så længe effekten af gågadeetablering i 

Østergade, åbningen af Metropol og butikker på 

Slagterigrunden ikke kendes. Begrænsningen af butikker 

langs Frederikshavnsvej er derudover i 

overensstemmelse med Planloven, der har som mål at 

styrke detailhandlen i byernes bymidte. 

Byrådet vil, i den nye byrådsperiode, udarbejde en 

detailhandelsanalyse, der kan skabe et velfunderet 

grundlag for den fremtidige detailhandelsplanlægning i 

Hjørring Kommune. Analysen skal bl.a. redegøre for 

udviklingstendenser, kundegrupper, konkurrenceforhold 

Facader, skiltning 

og gadeinventar 

skal danne et 

inspirerende 

bymiljø 

Byrummene skal 

være 

komfortable, 

tilrettelagt under 

hensyntagen til 

sol og vindforhold 

De skal indbyde 

til ophold, leg 

andre aktiviteter 

Der skal være 

forskellige 

siddemuligheder 

for såvel unge 

som ældre 

Byrummenes 

indretning skal 

inspirere til 

aktiviteter, såvel 

planlagte som 

spontane. 

God 

gadebelysning, 

oplyste 

butiksruder, 

cafeer, 

restauranter og 

andre 

mødesteder skal 

gøre byrummene 

hyggelige og 

tillokkende om 

aftenen/vinteren 

Byrummene skal 

tilbyde forskellige 

oplevelser 

afhængig af 

årstiden 

Kunst, vand, lys 

m.v. kan skabe 

61/246

m.m. og vurdere udviklingsmulighederne for detailhandlen 

i kommunen. 

Se mere om: 

Detailhandel i Hjørring Kommune 

Liberale erhverv og serviceerhverv 

De liberale erhverv (advokater, revisorer, arkitekter, 

fysioterapeuter, læger, banker m.fl.) bidrager, sammen 

med de offentlige serviceerhverv, væsentligt til livet i 

byens midte. Personale og kunder fylder byens gader og 

benytter bymidtens shoppingmuligheder, kulturtilbud samt 

drager fordel af placering tæt på kollektiv trafik. I 

forbindelse med denne kommuneplan har det været 

overvejet at åbne for, at denne erhvervstype kunne 

lokalisere sig langs Frederikshavnsvej, blandt håndværk, 

industri og forretninger med pladskrævende varegrupper 

− se afsnittet om Frederikshavnsvej. 

Overvejelsen er begrundet i, at denne erhvervstype kunne 

være med til at forskønne indfaldsvejen. Modsat kan 

liberale erhverv langs Frederikshavnsvej være med til at 

udtynde bylivet i bymidten, hvorfor udfaldet af disse 

overvejelser er blevet, at der åbnes for en begrænset 

mulighed for etablering af sådanne erhverv på 

Frederikshavnsvej (kvote på 3000 m2). 

Kultursats 

Hjørring har et i særklasse stærkt kulturelt fundament 

både inden for musik, teater og kunst, som rummer et 

stort potentiale. Kulturlivet skal i højere grad koncentreres 

og sammenkædes med bylivet, så det kan eksponeres og 

udfoldes, der hvor folk færdes og mødes. Byrådet finder 

tiden inde til at styrke Hjørrings identitet med et virkeligt 

kulturelt fyrtårn. Derfor arbejdes der med en omfattende 

kultursatsning, der indebærer etablering af et kreativt og 

markant teater−oplevelseshus i bymidten. 

Det nye hus skal rumme Vendsyssel Teater, Hjørring 

Musiske Skole, musikaktiviteter og koncerter samtidig 

med at kommercielle funktioner, og eventuelt kan 

enkelte boliger integreres i huset. Huset skal opleves som 

et åbent og tiltrækkende miljø, også for gæster, der 

måske bare vil nyde en kop kaffe i husets café. Huset vil 

få aktiviteter og liv det meste af dagen og aftenen i form 

af undervisning, arrangementer eller forestillinger inden 

for drama og musik. Der ønskes en intim, spændende 

atmosfære i huset. 

Med en central placering i bymidten vil huset kunne 

fungere som en byens dagligstue, der kan være med til at 

skubbe optræden og oplevelser ud i byrummene. Arealet, 

oplevelse og 

identitet i 

byrummene 

Karnevaloptog 

62/246

hvor den nuværende rutebilstation ligger, udpeges som 

en mulig placering, da den ligger ved siden af 

Sysseltinget og tæt på Metropol og banegården. Den 

centrale placering betyder, at der er let adgang til 

teater−oplevelseshuset uanset om man kommer til fods, 

med offentlig transport eller i privatbil. Samtidig vil huset, 

der ønskes opført i en spektakulær arkitektur, som 

afspejler nutidig skuespilkunst, blive eksponeret som et 

markant vartegn for Hjørring by. 

Kultursatsningen indebærer samtidig, at det påbegyndte 

Park Vendia fuldføres med stadion, dobbelthal, der 

udover sportsaktiviteter kan rumme større koncerter m.m., 

således at også fritidslivet bæres frem. 

Trafik og stationsnærhed 

Etablering af Metropol og omdannelse af Østergade til 

gågade har øget trafikken ad Parallelvej, som er en del af 

den øst/vest gående forbindelse gennem byen og dermed 

en af hovedindfaldsvejene til bymidten. Omdannelse af 

Slagterigrunden og Gasværksbakken, med en række 

trafikskabende centerfunktioner, vil medføre en yderligere 

koncentration af biltrafik på Parallelvej. 

Der planlægges for nyanlæg og forbedringer af de 

eksisterende veje, så borgerne også i fremtiden tilbydes 

et vejnet med god fremkommelighed og sikkerhed, 

ligesom en omfartsvej syd/vest om byen vil kunne give 

lettelser i fremkommeligheden. 

Se mere om: 

Veje og stier 

De trafikale gener til trods er det vurderingen at 

placeringen af nye boliger og centernære funktioner både 

lige syd for banen på Slagterigrund og Gasværksbakken 

og på Stadionområdet er det mest optimale, også set ud 

fra et klimamæssigt synspunkt, idet de mange, der ikke 

har bil (39 % af husstandene i Hjørring Kommune) her har 

gode muligheder for at komme frem med offentlige 

transportmidler. 

Bymidtens bygningsstruktur og byrum 

Hjørring bymidte afspejler byens historie som købstad og 

administrationsby. Bygningsstrukturen er homogen og 

kendetegnet ved overvejende 3−4 etager høje huse med 

røde tegltage, hvor over kirketårnene troner. Denne 

bygningsstruktur skal også fremover være gældende i 

bymidten, hvor ny bebyggelse skal spille videre på den 

”melodi”, husene har. Det vil sige, at den 

skala og rytme bygninger og gadeforløb udgør, skal 

63/246

danne forudsætning for nye bygningers 

komposition/udformning. I kontrast hertil gives der 

mulighed for en ny høj bygningstype på kanten af 

bymidten. 

Kvaliteten af byens gader, torve og pladser spiller en 

væsentlig rolle for det liv der udfolder sig i byen og for 

dens attraktion som helhed. Byrådet vil i de kommende år 

arbejde med forbedringer og forskønnelse af byrummene 

med henblik på at understøtte et levende byliv i Hjørring. 

Som et eksempel kan fremhæves, at Østergade er 

omdannet til en anderledes gågade, hvor der på de 

gåendes præmisser også er plads til cyklister i et 

gaderum med ”lommer” til ophold, leg, 

siddemøbler, udstilling og andre flytbare aktiviteter. 

Byens grønne træk skal i højere grad inddrages i bylivet, 

blandt andet ved at skabe indbydende forbindelser fra 

bymidten til Svanelunden og flere forbindelser fra 

Christiansgave til Skolegade. Derudover skal der på 

forskellig vis arbejdes med at nedbryde den barriere, som 

jernbanen danner mellem den eksisterende bymidte og 

området syd for. 

Byomdannelse og moderne arkitektur 

Byrådet vil arbejde for, at bymidten skal være levende 

med bymæssig tæthed og et bredt spekter af funktioner, 

boliger, kontorarbejdspladser/liberale erhverv, 

kulturinstitutioner og på Slagterigrunden også 

detailhandel. Centralt i byen skal der arbejdes med 

byomdannnelsesområdet Gasværksbakken, som ligger 

umiddelbart vest for Slagterigrunden. Området skal 

omdannes til et nyt attraktivt byområde i samspil med 

Slagterigrunden og bymidten. Den fremtidige anvendelse 

af Gasværksbakken fastlægges til centerformål med 

boliger, kontorerhverv, liberale erhverv, hotel− og 

kursusfaciliteter, kulturelle formål, institutioner m.m., men 

ikke detailhandel. Området skal udformes så det 

medvirker til at nedbryde den funktionelle barriere, som 

jernbanen danner mellem bymidten og området i dag. 

Området er meget synligt ved ankomsten til Hjørrings 

center, og Byrådet vil derfor stille helt særlige krav til 

arkitekturen i området. 

Området skal vejbetjenes fra Bispensgade via Palleskær 

Engvej samt fra Parallelvej via tunnel under jernbanen, 

der er placeret ud for krydset ved Bispestaven. Tunnelen 

skal rumme både cyklende og gående, samt ensrettet 

biltrafik mod syd. Palleskær Engvej lukkes fremover for 

gennemkørsel til Bakkevej/Svanelunden. 

64/246

Høje huse og højhuse i Hjørring 

I Hjørring har der har ikke tidligere været tradition eller 

behov for at bygge højere end de 3−4 etager, som præger 

de centrale dele af byen og handelsgaderne omkring 

Springvandspladsen. Med Sygehus Vendsyssel, Siloen 

ved Kvægtorvet og opførelsen af Metropol med 9 etager 

er der taget skridt mod en ny epoke i Hjørrings 

bygningsmæssige udtryk og skala, som står i markant 

kontrast til de eksisterende bebyggelser. Bestræbelserne 

for at skabe en moderne by i bevægelse, med et 

mangfoldigt byliv, og som kan tiltrække nye borgere og 

virksomheder forudsætter, at nye muligheder undersøges 

og vurderes, herunder også opførelse af høje huse. 

Højhuse er en bygningstype, som påvirker omgivelserne 

og byen i langt højere grad end traditionelt byggeri. Høje 

huse kræver omtanke, da de på grund af deres volumen 

kan ses på lang afstand og har stor indvirkning på den 

landskabelige og bymæssige skala. Men også på de 

nære omgivelser, som påvirkes af skyggekastning, 

reflekser, ændrede vindforhold og øget trafik. Det er 

vigtigt ikke alene at se højhuset som et vartegn, en 

arkitektonisk markering i byen, men se huset og dets 

funktioner i stueplan som en del af det omkringliggende 

byrum. 

Med henblik på at tilføre Hjørring ny identitetsskabende 

arkitektur, opnå tæthed og intensiv udnyttelse af 

bymidtearealerne og tilføre bymidten en ny koncentration 

af blandede funktioner, som kan understøtte bylivet, har 

Byrådet åbnet for muligheden for at bygge højt på kanten 

af Hjørring bymidte. Denne mulighed forpligter både 

Byråd og bygherre. Derfor fastlægges der med denne 

kommuneplan en række krav, som skal være opfyldt for, 

at der kan tillades byggeri, som er væsentlig højere end 

byens eksisterende profil med 3−4 etager. 

• At projektets idé, funktioner og beliggenhed er med 

til at understøtte den ønskede udvikling i Hjørring. 

• At projektet er udtryk for et arkitektonisk højt 

ambitionsniveau. 

• At projektet har fokus på den menneskelige skala 

ved udformningen af arealerne ved foden af 

højhuset og mellem husene. 

• At byggeri i højden modsvares af etablering af 

grønne rekreative arealer i bebyggelsen eller andet 

sted i byen for, at byens grønne karakter og kvalitet 

fastholdes og udbygges. 

• At projektet har ovennævnte kvaliteter og har 

gennemgået en konsekvensanalyse som belyser 

følgende forhold: 

Faktaboks: 

Hvornår er en 

bygning et 

højhus? 

Der er ingen 

præcis definition 

på, hvornår en 

bygning er et 

højhus, da det 

afhænger af den 

sammenhæng, 

bygningen indgår 

i. I Hjørring vil 

være en bygning, 

som er 

væsentligere 

højere end den 

omkringliggende 

bebyggelse (3− 4 

etager) være et 

højt hus. I 

Hjørring kan høje 

huse defineres 

som 6 – 9 etager 

og højhuse som 

10 etager og 

derover. 12 

etager vurderes 

som maksimum i 

forhold til byens 

øvrige skala. 

Hvor høj en 

bygning virker 

afhænger af dens 

proportioner og 

udformning. 

65/246

1. Den visuelle påvirkning af omgivelserne 

2. Byarkitekturen – bygningens samspil 

med byens arkitektur og skala 

3. Udformningen af byrum/udearealer ved 

foden af det høje hus, rummene mellem de 

høje huse 

4. Det lokale klima omkring det høje hus 

5. Trafikale forhold i og omkring området 

Det er intentionen, at en gruppe af høje huse på sydsiden 

af jernbanen skal danne et arkitektonisk samspil med 

Metropolcentret, markere en ny bydel og skabe en visuel 

forbindelse på tværs af jernbanen. Det er en forudsætning 

for det bymæssige samspil på tværs af jernbanen, at der 

etableres gode og indbydende forbindelser for 

fodgængere og cyklister mellem det ny byområde syd for 

jernbanen og den eksisterende bymidte. 

De høje huse og deres omgivelser skal danne en 

parklignende overgang til Svanelunden, som 

understreges af terrænfaldet og husenes aftrappende 

højde ned mod det grønne. 

Viser den fremtidige udvikling i Hjørring, at der ud over de 

projekter, som er omfattet af denne plan, vil være ønske 

om at opføre yderligere høje huse i byen, vil Byrådet lade 

udarbejde en egentlig ”højhuspolitik” for 

kommunen. På baggrund af denne tages stilling til, om 

der kan tillades flere høje huse/højhuse i Hjørring og i 

givet fald, hvor de kan placeres. 

Bosætning 

I de kommende år sættes der primært ind ved at udbygge 

boligfladen med bymidtenære lejlighedsbyggerier, men 

også ved at skabe langsigtede perspektiver for, hvordan 

der på længere sigt kan etableres en helt ny bydel i den 

vestlige del af byen, som indgår i kommuneplanens 

perspektivområder med et område, der tænkes udbygget 

efter afgørende andre principper end traditionelle 

parcelhuse. Herudover er det en væsentlig 

bosætningsmæssig indsats, at der sker en kraftig 

omdannelse af almennyttige boligområder, der i dag 

rummer lejlighedstyper, der ikke længere er attraktive. 

Perspektiv for grøn bydel 

Der er i denne plan bl.a. skitseret et perspektivområde til 

byudvikling nord for Løkkensvej, mellem Hirtshalsbanen 

og Krustrupvej. Området udlægges ikke i denne plan, 

men Byrådet finder området interessant som en mulighed 

for på længere sigt at skabe en moderne bydel i takt med, 

66/246

at behovet for at udlægge nye arealer til boligformål 

opstår. 

Perspektivområdet ligger hensigtsmæssigt i forhold til 

Hirtshalsbanen og en mulig omfartsvej sydvest om byen 

og ville ligeledes være en naturlig udbygning i forlængelse 

af etableringen af boligområdet syd for Løkkensvej. 

Perspektivområdet ses som en mulighed for over en 

længere årrække at tilføre Hjørring en spændende, 

utraditionel grøn bydel, hvor der bl.a. er fokus på de 

klima− og energimæssige udfordringer. Den generelle 

tendens til stadig større byggegrunde i 

parcelhuskvartererne, og det pres på arealressourcerne 

som dette medfører, har givet Byrådet interesse for også 

at arbejde med nytænkning af bebyggelsesformer og 

−strukturer, haver og grønne områder. 

Moderne boliger i bymidten 

Der er som forarbejde til Kommuneplan 2009 udarbejdet 

en boliganalyse, som peger i retning af, at Hjørring skal 

have styrket sit boligtilbud for seniorer og for de unge, der 

etablerer sig efter endt uddannelse. Disse 

befolkningsgrupper ser ud til at ønske sig bynære 

lejligheder. På denne baggrund skabes der mulighed for 

en bymidtenær boligudbygning, der samtidig har den 

fordel, at den kan være med til at tilføre byen mennesker i 

gaderne. Der gives mulighed for lejligheder på sydsiden 

af bymidten og banen, i området hvor det 

nuværende stadion er placeret, samt ved Christiansgave. 

Disse boliger er samtidig bæredygtigt placeret tæt på 

banen og nyder godt af nærhed til store grønne områder. 

Der er allerede planlagt for et større omdannelsesprojekt 

på Slagterigrunden, hvor der indgår punkthuse med 

lejligheder, som placeres på grundens sydvestlige rolige 

hjørne ud mod Folkeparken. I denne plan udpeges 

Gasværksbakken ved siden af som nyt område, hvor 

etageboliger kan spille en væsentlig rolle, sammen med 

offentlige og private serviceerhverv. Området skal ikke 

rumme detailhandel. Der vil på begge områder blive 

mulighed for boliger i parklignende omgivelser med udsigt 

over byen (jævnfør afsnittet om høje huse) og landskabet. 

Boligerne vil ligge meget centralt i forhold til offentlig 

transport og med let adgang til motorvejen. 

Med den forventede udflytning af Hjørring Stadion til Park 

Vendia vil stadiongrunden blive ledig. Området 

planlægges fremover anvendt til en moderne, tæt 

bebyggelse i op til 6 etager, som rummer boliger og 

liberale erhverv og tænkes anlagt med et grønt 

67/246

øst/vestligt strøg. En del af området skal fortsat kunne 

anvendes til sportsplads for Muldbjergskolen og som et 

rekreativt område for skolen og 

uddannelsesinstitutionerne i området. Bebyggelsen skal 

opføres i en arkitektonisk kvalitet, der sikrer samspil med 

eksisterende bebyggelse i området. Og som om lever op 

til det arkitektoniske niveau, der er slået an i Hjørring 

Seminarium. Bebyggelsen vil danne overgang fra 

uddannelsesinstitutionerne/læringsrampen til bymidtens 

funktioner og tæthed. 

Almennyttige boliger − kvalitetsløft 

Hjørring har i de seneste år oplevet, at interessen og 

behovet for de almennyttige boliger har været faldende. 

Boligselskaberne har i perioder haft vanskeligt ved at 

udleje boligerne og mange har stået tomme. Dog synes 

der at være en vis opbremsning i denne tendens 

sideløbende med 2008 finanskrisen. 

Med henblik på øget attraktivitet og fornyelse i målgrupper 

planlægges der for en storstilet omdannelse af mange 

almennyttige boliger, dog primært boligblokkene i 

Vestbyen. Det drejer sig om tiltag, der formindsker antallet 

af 1−og 2 værelsesboliger, tilfører altaner/verandaer, 

mere indbydende og aktive uderum, samt fælleshuse og 

forbedrede fællesfaciliteter. Det er initiativer, der er støttet 

af Landsbyggefonden og på den måde holdes huslejen på 

rimeligt niveau. 

Erhverv 

Velbeliggende erhvervsarealer 

Byrådet ser det som afgørende, at der kan planlægges for 

og udbygges med erhvervsarealer, der kan imødekomme 

erhvervslivets ønsker om velbeliggende arealer. Det er 

attraktivt for virksomeder at opnå en synlig placering tæt 

på motorvejen. Som en del af kommuneplanen har 

Byrådet derfor besluttet, at det er en del af nærværende 

plan, at beskyttelseszonen på 300 m langs motorvejen 

reduceres til en byggelinie på 80 m på strækningen fra 

Frederikshavnsvej til Sæbyvej. På denne måde sikres der 

vest for motorvejen mulighed for motorvejsnært byggeri 

for transporttunge og transportrelaterede 

virksomheder.Tilsvarende er Byrådet opmærksom på, at 

udnyttelse af erhvervsarealerne og synligheden ved 

motorvejen skal indtænkes i detailplanlægningen i form af 

lokalplaner i området, hvor der skal stilles arkitektoniske 

krav til bebyggelse i området, så byggeri dér 

kan medvirke til at give byen en indbydende facade, der 

giver lyst til at opleve byen bag facaden. 

Faktaboks: 

Klar grænse mellem by og 

land 

"Det er væsentligt gennem 

kommuneplanlægningen at 

fastholde en klar grænse 

mellem by og land. 

Byudviklingen bør foregå i 

tilknytning til eksisterende 

større eller mindre 

68/246

Det er en klar forudsætning for udbygning af 

erhvervsarealerne, at de overordnede statslige mål om 

klare grænser mellem by og land, og om 

sammenhængende byudvikling i form af 

udbygning indefra og ud, ikke kan fraviges. Motorvejen er 

en sådan klar grænse og som udgangspunkt grænse for 

byudviklingen i Hjørring. Udlæg af erhvervsarealer på 

østsiden/ydersiden af motorvejen er ikke en del af 

kommuneplanens langsigtede perspektiver, da det vil 

medføre løsrevet byudvikling og bryde med princippet om, 

at byen skal udvikles sammenhængende, indefra og ud. 

Smukkere velkomst til byen 

Udviklingsstrategi for Frederikshavnsvej 

Indfaldsvejenes udseende spiller en væsentlig rolle for 

besøgendes oplevelse af Hjørring. Det er gennemgående, 

at flere af indfaldsvejene til byen trænger til et løft, så den 

visuelle oplevelse forbedres. Især Frederikshavnsvej som 

hovedindfaldsvej fremstår i dag med et broget udtryk, 

fattig på sammenhængende arkitektonisk indtryk, præget 

af overdimensioneret skiltning, og mangel på de 

opblødende grønne træk, der ellers er kendetegnende for 

byen. Tilsvarende kan indkørslen fra syd ad 

Alborgvej/Bispensgade forbedres ved at arbejde med de 

forskellige strækningers særlige karakter og samtidig 

skabe en sammenhængende arkitektonisk idé fra det 

åbne land til bymidten. I forlængelse af denne 

kommuneplan skal fokus i det opfølgende arbejde rettes 

mod Frederikshavnsvej, da den spiller en væsentlig rolle i 

opfattelsen af Hjørrings identitet. Byrådet vil igangsætte 

en planlægning, der har til formål at forskønne 

miljøet langs Frederikshavnsvej, så det adskiller sig 

væsentligt fra tilsvarende indfaldsveje til 

nabobyerne. Planlægningen skal indeholde krav til 

arkitektur og grønne elementer, til skiltning, udformning af 

mellemrum mellem bygninger, som over tid kunne give 

strækningen et mere overskueligt indtryk. Samtidig vil det 

blive belyst om lokaliseringsmulighed for liberale 

erhverv kan bidrage yderligere til det visuelle løft, der er 

ønsket, uden at udtynde det koncentrerede byliv, hvor de 

liberale erhverv traditionelt hører hjemme. I arbejdet med 

udviklingsstrategien for Frederikshavnsvej vil der blive 

taget udgangspunkt i følgende hovedpunkter: 

• Frederikshavnsvej kan generelt anvendes til 

erhvervsformål, samt butikker med pladskrævende 

varegrupper. Der gives mulighed for etablering af 

liberale erhverv i begrænset omfang svarende til i 

alt 3000 m2 bebygget areal 

langs Frederikshavnsvej (fra Vendiavej til 

bysamfund. Nær de større 

byer, hvor konkurrencen om 

arealerne er stor, er der et 

særligt behov for en styrket 

planlægning. Generelt skal 

arealforbruget til byformål, 

tekniske anlæg og 

Infrastruktur begrænses 

bl.a. af hensyn til 

jordbrugserhvervet og 

bevaringsværdierne i det 

åbne land." 

(citat 

Kommuneplanvejledningen) 

69/246

motorvejen) 

• Langs Frederikshavnsvejens bynære del, fra 

Vendiavej til Ringvejen, fastholdes de 

gældende detailhandelsbestemmelser således, at 

der ikke kan etableres nye udvalgsvarebutikker 

her. Det hindrer ikke eksisterende i at fortsætte 

som hidtil. Som tidligere nævnt fastholdes 

bestemmelserne, fordi det er hensigten, i 

overensstemmelse med Planlovens mål, at 

koncentrere butikkerne i bymidten, samt at 

understøtte strøggader og bylivet ved at undgå en 

yderligere spredning af udvalgsvarehandlen. 

Desuden afventes effekten af Metropols etablering, 

samt etablering af yderligere butiksliv på 

Slagterigrunden. 

• Anvendelse af arealerne langs den yderste del af 

Frederikshavnsvej fra Ringvejen til motorvejen 

ændres ikke, da der fortsat kan etableres erhverv 

og butikker, med særligt pladskrævende 

varegrupper, hvilket også er muligt på 

Slagterigrunden samt på den inderste del af 

Frederikshavnsvej. Området udvides på 

Frederikshavnsvejs nordlige side, således at det 

strækker sig helt ud til motorvejen. 

70/246

Baggrund for strategi for byudvikling i Hjørring 

Det er en væsentlig udfordring for Hjørring at udvikle 

byens attraktivitet i forhold til ønsket om at være dynamo 

for udvikling i Vendsyssel. Hjørring spiller med sin 

størrelse og med sin rolle som hjertet i stjernebyen en 

særlig rolle i forhold til omverdenen. Gennem kreativitet og 

synlighed må den til stadighed give nye billeder på 

nethinden af, at livet i provinsen er et spændende, trygt og 

udfordrende hverdagsliv. 

Udviklingen af byens midte og dens liv er af afgørende 

betydning for, om indbyggere og gæster har lyst til at bo 

her eller besøge byen. Det er på gadeplan, i øjenhøjde, 

at man oplever byens attraktivitet. Det er her, der må 

tages særligt fat for at give byen det liv, der skal til. Her 

spiller et miks af kulturtilbud, shoppingoplevelser, 

serviceerhverv og boliger en stor rolle. 

Ligeledes er det en væsentligt udfordring at sikre 

bæredygtighed, ressourcemæssigt og kulturelt. 

Overvejelser om disse forhold er anledning til strategier 

både for kulturlivet og for lokalisering af nye funktioner, 

der giver liv til byen. De klimamæssige udfordringer tages 

der i særlig grad højde for ved at fokusere på 

byomdannelse og udnyttelse af arealer, der har let 

adgang til kollektiv trafik. 

Sammensætningen i byens befolkning vil ændre sig i de 

kommende år med en stigning i antallet af ældre, samtidig 

med at der forventes et fald i ungdomsårgangene. Den 

ændrede alderssammensætning vil dermed få betydning 

for sammensætning og udbygning af boligmassen i de 

kommende år, hvilket bør integreres i arbejdet med 

byudvikling. For at modvirke denne tendens er det 

derudover vigtigt i særlig grad at indtænke de unges 

ønsker til boliger for at fastholde de yngre årganges 

dynamik i byen. 













Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

Stokbrogade 

71/246


Bymidten 

Hjørring er en af landets ældste byer og opstod i 

middelalderen omkring det sted, hvor Det gl. Rådhus ligger 

i dag. De tre kirker i midtbyen er det eneste, som er tilbage 

fra den periode, da brande ofte har hærget byen gennem 

tiderne. Hjørring by udviklede sig i takt med udnævnelse til 

henholdsvis købstad og administrativt centrum for Hjørring 

Amt, etableringen af vejnettet mellem de større nordjyske 

byer, åbningen af Hjørring Station og industrialiseringen. 

Hjørring bymidte afspejler byens historie som købstad og 

administrationsby. Gl. Hjørring, byens ældste del, er 

præget af fine gamle gadeforløb med velbevarede 

købmandsgårde og andre huse fra ca. år 1800−1900. Det 

er karakteristisk for bydelen, at de gamle baghuse er 

velbevarede og danner fine gårdmiljøer. Området rummer 

en række fredede og bevaringsværdige huse og er 

desuden omfattet af bevarende lokalplan. 

Springvandspladsen er med vandkunst og 

granitbelægning byens centrum sammen med de 

omkringliggende handelsgader. Østergade rummer en 

række større og karakteristiske bygninger fra begyndelsen 

af 1900−tallet med fine facader og bygningsdetaljer. 

Bygningerne har butikker eller publikumsorienterede 

liberale erhverv i gadeplan. Brinck Seidelins Gade og 

Amtmandstoften rummer nogle af de smukkeste og mest 

bevaringsværdige byggede miljøer i Hjørring bymidte med 

flere arkitektonisk spændende bygninger. Bygningernes 

arkitektur og skala giver midtbyen en fin bymæssig 

stemning. 

Gennem passage fra Springvandspladsen er der indgang 

til P. Nørkjærs Plads fra 1989, hvor det centrale element 

på pladsen er Bjørn Nørgaards vandkunst og skulpturer. I 

forlængelse af P. Nørkjærs Plads ligger Vendsyssel 

Kunstmuseum, der er indrettet i en tidligere klædefabrik og 

et fint eksempel på kulturarvens værdi i det moderne 

bybillede. 

Strømgade og Stokbrogade har været gågader siden 

1992. Strømgade har et meget varieret facadeudtryk, 

mens Stokbrogade er en fin lille gade med et svunget 

forløb og harmoniske facader. Med henblik på at stimulere 

bylivet og handlen er Østerergade i 2008 omlagt til en 

moderne og anderledes gågade, som skal udbygges over 

de kommende år med etablering af 

”aktivitetslommer” på strækningen. Den ny 

gågade, der er karakteriseret ved forholdsvis stor bredde 













Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

72/246

og mange træer, forbinder de eksisterende gågader med 

det nyåbnede Metropol. 

Detailhandel 

Gågaderne og Metropol rummer midtbyens koncentration 

af butikker med dagligvarer, udvalgsvarer og 

specialbutikker, som foruden byens indbyggere tiltrækker 

kunder fra et større opland end kommunen som sådan. 

Hjørring har en god bredde i udvalgsvarer, og også mindre 

specialbutikker, bl.a. i Nørregade. Der er udpeget 3 

bydelscentre til butiksformål, som skal betjene 

lokalområderne, det drejer sig om Højene, Åstrupvej 

(Kvægtorvet) og Bispensgade. 

Kulturarv 

Se mere om: 

Detailhandel 

Hjørring har op gennem tiden været udsat for et utal af 

brande. De har medført, at den middelalderlige kulturarv 

næsten kun repræsenteres ved kirkerne. Til gengæld er 

der mange bygninger fra den ca. 150 årige periode fra 

1820 til 1970. En halv snes fredede bygninger vidner om 

om byens købstadshistorie og med denne kommuneplan 

udpeges væsentlige dele af den gamle købstad som 

kulturmiljø. 

Set i forhold til kulturarven er det vigtigt at fastholde de 

værdier, der ligger gemt her, da de er karakterskabende 

og med til at give byen en unik identitet. Det vil være 

muligt at bygge videre på disse værdier, f.eks. gennem en 

arkitekturpolitik, gennem dialog med husejerne om 

bevarelse af autenticiteten og gennem indsatser i 

byrummet med hensyn til inventar, belægning og 

beplantning. 

Boligområder og bydele 

Hjørrings udvikling har sat spændende spor i byens 

kvarterer og arkitektur. Byen rummer en stor 

mangfoldighed spændende fra etageboliger, fine gamle 

villakvarterer og byhuse i den inderste del af byen til 

velbeliggende parcelhuskvarterer, rækkehusbebyggelser 

samt nyere etageboliger i de mere yderbeliggende 

boligområder. 

Den nordlige og vestlige del af byen, Højene, 

Herregårdskvarteret, kvartererne ved Bellevue og langs 

Skagensvej, ved Tøtmosen og Dyregården med flere er 

73/246

præget af store planlagte parcelhusområder, som opført i 

perioden fra 1960erne og frem til i dag. Områderne er 

forskellige, men det er gennemgående, at de er planlagt 

med respekt for de landskabelige kvaliteter og drager 

fordel af beliggenhed tæt på naturområder. 

I et bånd øst−vest på begge sider af bymidten iblandes 

parcelhusområderne en større koncentration af tæt/lav og 

etageboligbyggeri i 3−4 etager, som eksempelvis langs 

Idræts Allé udtrykker sig i gedigen arkitektur. I Vestbyen 

arbejdes der med omstrukturering af etageboligbyggeriet, 

hvor uniformeringen søges fjernet, samtidig med at der 

tilføjes væsentlig flere grønne træk og boligerne enkeltvis 

gøres større. 

Også i den sydvestlige del af byen er parcelhusene den 

væsentligste boligform. Skt. Knudsby og Svanelunden 

repræsenterer på hver sin måde den byggestil og de 

bygningstyper, der etableredes i begyndelsen af 

1900−tallet. Begge områder drager stor fordel af 

beliggenheden tæt på gamle fornemme parker. 

Ulvegravene er planmæssigt at ligne med Højene. På 

ydersiden af Ulvegravene mod vest er der etableret helt 

nye boligområder ved Odbjergvej og Høgenæsvej, det 

sidste med et helt særligt modernistisk udtryk. Bagterp er 

en lille landsby, der er vokset sammen med Hjørring. 

Udover boliger er der her et mindre erhvervsområde, hvor 

nogle håndværkere er etableret. 

I byens sydøstlige del afgrænset af Frederikshavnsvej og 

Bispensgade ligger et sammensat boligområde, hvor 

byhuse langsomt afløses af en del boliger fra 

1950−1960erne. Området er i sammenligning med byens 

øvrige områder fattigt på grønne områder. 

Kultur og fritid 

Hjørrings styrke er et rigt og mangfoldigt kulturliv med 

særdeles anerkendte institutioner som Vendsyssel 

Kunstmuseum, Vendsyssel Historiske Museum, 

Vendsyssel Teater og Hjørring Teater. Der er lang tradition 

for at prioritere kunst, musik, teater og idræt højt. Det 

kommer bl.a. til udtryk i byens rum, som er udsmykket 

med kunst i høj kvalitet. 

Vendsyssel Teater søsætter succesfulde 

egenproduktioner, høster anerkendelse i hele landet og er 

et stort potentiale for byen og egnen. Det er teatrets 

ambition at producere teater, der har rødder i den 

vendsysselske poesi og som både er folkeligt og excellent. 

Hjørring Teater, der drives af en forening, præsenterer 

74/246

hvert år en i forhold til byens størrelse stor buket af 

turnerende forestillinger. Dertil kommer spillestedet 

Sysseltinget, som er et levende hus med flere musiske 

aktiviteter. Hjørring spiller en væsentlig rolle som 

kulturcenter i Vendsyssel. 

Vendsyssel Kunstmuseum spiller en væsentlig rolle i 

profileringen af Hjørring som kulturby, og Vendsyssel 

Historiske Museum giver byen og egnens historie dybde. 

Begge er med til at føje liv til byen. Med udvidelsen af 

kunstmuseet med videnscenter om maleren Niels Larsen 

Stevns, som vil rumme skiftende udstillinger samt 

interaktiv digital formidling, får kunstmuseet yderligere 

styrket sit potentiale til at tiltrække besøgende fra hele 

landet. En færdiggørelse af Nørkjærs Plads foran museet 

vil binde de to pladser sammen og tilføre byen et 

charmerende og livligt byrum samt eksponere museet. 

Byens hovedbibliotek er blevet en del af det nye Metropol. 

Biblioteket har fået en eksperimenterende og 

opsigtsvækkende indretning, som tager højde for både 

traditionelle og nye medier og måder at bruge biblioteket 

på, og som har vakt interesse ud over landets grænser. 

Shoppingmiljøet kombineret med indbydende bibliotek 

med café og multisal befrugter gensidigt hinanden og er et 

eksempel til inspiration, når det gælder at skabe et aktivt 

byliv. 

Hjørring Park Vendia i østbyen er et multi sports− og 

aktivitetscenter for kommunens borgere og gæster. I 2008 

åbnede Vandhuset, som er 1. etape, med 50 m 

svømmebassin, morskabsbassiner og wellnessafdeling. Et 

fuldt udbygget Park Vendia forventes at indeholde et nyt 

stadion, squashbaner og en multihal, som kan anvendes til 

forskellige formål, herunder store koncerter. I området 

ligger der i dag også tennisanlæg, hytteby, campingplads, 

vandrerhjem, idrætsforeninger samt Vendiahallen. Der 

arbejdes på forskellig vis med at sikre den fortsatte 

udbygning. 

Uddannelse 

Hjørring er centrum for ungdomsuddannelser med 

gymnasium, EUC Nord og VUC, og for de mellemlange 

videregående uddannelser med Professionshøjskolen 

University College Nordjylland, der tilbyder lærer− og 

pædagoguddannelse, uddannelse til bachelor i natur− og 

kulturformidling samt sygeplejerskeuddannelsen. Dertil 

kommer, at social− og sundhedsuddannelsen har en 

afdeling i byen. 

75/246

Uddannelsesinstitutionerne ligger samlet øst for centrum, i 

et bånd mellem Frederikshavnsvej og byens sports− og 

idrætsområde ved Hjørring Park Vendia. 

Uddannelsesmiljøet spiller en væsentlig rolle i Hjørring 

både for det private erhvervsliv og de store offentlige 

arbejdspladser, men også for kulturen og bylivet. 

Kommunen samarbejder med uddannelsesinstitutionerne 

om forskellige udviklingsprojekter, der kan generere nye 

uddannelsestilbud og samarbejder mellem 

uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv. 

Erhvervslokalisering 

Håndværk, engros− og industrierhverv er lokaliseret i den 

østlige del af byen, på arealer på begge sider af 

Frederikshavnsvej samt et større erhvervsområde syd her 

for, som afgrænses af Vandværksvej. Erhvervsområdet 

Hjørring Øst blev grundlagt i slutningen af 1960erne og er 

løbende udvidet. Med anlæg af motorvejen er 

Frederikshavnsvej blevet hovedindfaldsvej til Hjørring, og 

erhvervsområdet har en særdeles god tilgængelighed i 

forhold til byens overordnede vejnet, Sæbyvej og 

motorvejen. 

Arealerne langs Frederikshavnsvej anvendes til 

pladskrævende varegrupper, en række specialbutikker, 

der bl.a. forhandler de varer, der tidligere i Planloven var 

omfattet af reglen vedr. pladskrævende varegrupper bl.a. 

salg af køkkenelementer, hårde−hvidevarer samt 

tæpper/gulve samt én større dagligvarebutik. Der er pletvis 

ledige arealer og tomme lokaler i området, som medvirker 

til et lidt trist og stillestående udtryk. 

Se mere om: 

Liberale erhverv langs Frederikshavnsvej 

Retningslinier for detailhandel (3.3.7 og 3.3.9) 

Med henblik på at samle de erhverv, der medfører meget 

transport med tunge køretøjer, er der lokalplanlagt 

erhvervsarealer umiddelbart syd for jernbanen, på øst− og 

vestsiden af Sprogøvej, som primært er rettet mod 

transportorienterede virksomheder. 

Der kan ikke umiddelbart etableres yderligere 

udvalgsvarebutikker langs Frederikshavnsvej. Det har 

tidligere været en mulighed i den inderste del, men den 

eksisterende ramme på 8.000 m 2 til udvalgsvarer er 

opbrugt. 

76/246

Infrastruktur og trafik 

Hjørring ligger centralt i kommunen, og en veludbygget 

infrastruktur med hovedveje, motorvej og 

jernbaneforbindelser sikrer god forbindelse til kommunens 

øvrige byer, nabokommunerne og Aalborg. Hjørrings 

overordnede vejnet er bygget op omkring Cityringen og 

indfaldsvejene hertil og er forbundet med motorvejen. 

Indfaldsvejene Aalborgvej/Bispensgade og Ringvejen er 

blevet aflastet, efter at den gennemkørende trafik er flyttet 

ud på motorvejen. Dette har medført en markant stigning i 

trafikken på Frederikshavnsvej, som nu er 

hovedindfaldsvejen til Hjørring. Der er stor trafik i 

midtbyen, hvor etableringen af Metropol og ændring af 

Østergade til gågade har øget trafikken på den øst−vest 

gående forbindelse fra Frederikshavnsvej til Løkkensvej. 

Landskab og grøn struktur 

Den ældste del af Hjørring by hæver sig i landskabet over 

det åbne, udstrakte landbrugslandskab, som omgiver 

byen. Mødet mellem landskabets langstrakte flader og 

højdedragene ved byen giver byen en markant placering i 

landskabet. Byens træer langs gader og veje samt på 

torve og pladser spiller en vigtig rolle for oplevelsen af 

byen og dens kvarterer. 

Hjørring har en værdifuld grøn struktur bestående af gamle 

byparker i centrum, grønne anlæg og plantager, og netop 

denne grønne struktur er udpeget som et værdifuldt 

kulturmiljø. I kanten af byen danner ubebyggede 

naturområder og grønne kiler overgang mellem by og land. 

Især i den vestlige og sydlige del af byen strækker grønne 

kiler sig fra det åbne land og helt ind i byen, og her kædes 

de ved grønne stiforbindelser sammen med byens parker 

og danner grønne bånd gennem byen. Hjørring Bjerge er 

meget central for den grønne struktur i den nordlige del af 

byen. 

Se mere om: 

Parker og anlæg i Hjørring by 

som kulturmiljø (PDF 3.2 MB) 

Begrænsninger for byudvikling 

Nordøst for Hjørring ligger et område med særlige 

drikkevandsinteresser og i den sydøstlige del af byen 

ligger indvindingsopland til alment vandværk, hvilket 

sætter begrænsninger for byudviklingen i disse områder, 

da Byrådet har besluttet, at områderne så vidt muligt skal 

77/246

friholdes for byudvikling. Det forventes derfor, at den 

væsentligste del af byudvikling til boligformål i Hjørring i 

fremtiden skal ske på vestsiden af byen, hvor boligerne vil 

ligge hensigtsmæssigt i forhold til Hirtshalsbanen og den 

planlagte omfartsvej sydvest om byen. 

78/246

Retningslinier for Hjørring 

Lovgrundlag 

Ifølge planlovens § 11 a, stk. 1 og 2 skal kommuneplanen 

indeholde retningslinier for udlægning af arealer til byzoner 

og sommerhusformål og for beliggenheden af områder til 

forskellige byformål, f.eks. boligformål, erhvervsformål, 

blandede byfunktioner, beliggenheden af offentlige 

institutioner, serviceformål, byomdannelsesområder m.v. 

Retningslinier for udlæg af arealer er overordnet reguleret 

gennem retningslinierne for byudvikling, mens de konkrete 

arealer, der er udlagt til bolig og erhverv findes i Hjørring 

findes under overskriften: Arealer til bolig og erhverv i 

Hjørring. Retningslinierne nedenfor regulerer forhold, der 

er specielle for Hjørring som by. 


3.4.1 Byomdannelsesområder 

3.4.2 Høje huse i Hjørring 

3.4.3 Liberale erhverv langs Frederikshavnsvej 













Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

79/246

Arealer til bolig og erhverv i Hjørring 

I det følgende fremgår, hvilke arealer der er udlagt til bolig− 

og erhvervsformål i Hjørring samt hvilke arealer der er 

udtaget af planlægningen med Kommuneplan 2009. 

Arealudlæg til boliger i Hjørring 

Eksisterende arealudlæg til boligformål 

De eksisterende arealudlæg til boliger er primært 

beliggende i den vestlige del af byen. Det drejer sig om 

boligområdet Sct. Knuds Park, et nyt større boligområde 

syd for Løkkensvej ved Lundergårdsvej og Teglgårdsvej 

samt boligarealer i Bagterp ved Odbjergvej og nord for 

Halvorsmindesvej. I den nordlige del af byen er der ledige 

boligarealer ved H.C. Andersens Vej. 

Nye arealudlæg til boligformål 

Der udlægges ikke nye arealer til boligformål i Hjørring. Der 

er i kommuneplanen dog udpeget flere perspektivområder, 

hvor de to områder henholdsvis nord for Løkkensvej og 

ved Primulavej er nærmere beskrevet for at vise, hvor den 

fremtidige boligudbygning forventes at kunne ske efter den 

næste revision af kommuneplanen. 

Arealer til boligformål som udtages af 

ramme/tilbageføres til landzone 

Der udtages ingen rammelagte arealer til boligformål. 

Supplerende bemærkninger 

Arealer til boliger i Hjørring 

Perspektivområde nord for Løkkensvej 

Perspektivområdet er udpeget, fordi det ligger 

hensigtsmæssigt i forhold til Hirtshalsbanen og i forhold til 

en mulig kommende omfartsvej sydvest om Hjørring. 

Området tænkes vejbetjent fra Løkkensvej. Hensigten med 












i Hjørring 

Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

80/246

perspektivområdet er, at der på langt sigt skal skabes et 

levende og bæredygtigt byområde. Området forventes at 

skulle rumme blandede funktioner, varierede og 

koncentrerede bebyggelsesstrukturer, lavenergibyggeri 

samt naturligt hastighedsdæmpende vejanlæg. Enkle og 

overordnede principper for bygningers udformning og 

materialer samt fokus på udearealernes udformning skal 

medvirke til at give området helhed og en grøn karakter. 

Håndtering af overfladevand, sikring af grønne kiler m.v. 

skal indgå i en landskabsbearbejdning og medvirke til at 

skabe oplevelse og kvalitet i området. 

Perspektivområdet rummer et mindre areal med beskyttet 

natur, som i forbindelse med en landskabsbearbejdning 

kan indarbejdes i bebyggelsens grønne strukturer. Da 

området grænser op til trafikerede veje, Løkkensvej og 

Krustrupvej og den sydlige del af området er omfattet af 

støjkonsekvensområde fra skydebane, skal en kommende 

planlægningen for området ske under hensyntagen til 

støjbelastning fra disse og sikre løsninger der forhindrer, at 

der opstår støjgener i området. Krustrupvej er omfattet af 

en 150 m beskyttelseszone, som i forbindelse med en 

landskabsbearbejdning af området søges reduceret. 

Perspektivområde ved Primulavej øst for Skagensvej 

Perspektivområdet ligger i en grøn kile mellem 

boligområdet ved H. C. Andersensvej og boligområdet øst 

for Skagensvej, ved Primulavej. På østsiden af området er 

der planlagt en ny vejforbindelse mellem Skagensvej og 

krydset Ringvejen – Vellingshøjvej. Inden arealet 

inddrages i kommuneplanen (tidligst ved den næste 

revision af kommuneplanen) skal der foretages nærmere 

vurdering af støjbelastning fra den planlagte vejforbindelse 

ligesom det skal vurderes, hvordan områdets grønne strøg 

og forbindelsen til det omgrænsende landskab kan sikres. 

Hovedparten af området er desuden dækket af 

støjkonsekvensområde fra skydebane. 

Arealudlæg til erhverv i Hjørring 

Eksisterende arealudlæg til erhvervsformål 

De eksisterende arealudlæg til erhvervsformål ligger i 

erhvervsområdet ved Johs. E. Rasmussens Vej og ved 

Vandværksvej. Endvidere er der ledige erhvervsarealer på 

øst− og vestsiden af Sprogøvej, nord for Farøvej samt 

større areal på sydsiden af Farøvej. Der er ledige 

erhvervsarealer nord for Hedevej og mellem Hedevej og 

Sæbyvej samt øst for Ærøvej. Langs Frederikshavnsvej er 

der ledige arealer til pladskrævende varegrupper og 

erhverv mellem Ringvejen og Sprogøvej. 

81/246

Nye arealudlæg til erhvervsformål 

Der udlægges ikke nye arealer til erhvervsformål. 

Arealer til erhvervsformål som udtages af 

ramme/tilbageføres til landzone 

Kommunalt erhvervsareal på 2,7 ha ved Fuglsigvej 

beliggende i landzone udtages af kommeplanens rammer. 

Arealet er ikke lokalplanlagt. 

Kommunalt erhvervsareal på 7,7 ha ved Johs. E. 

Rasmussens Vej beliggende i by− og landzone udtages af 

kommeplanens rammer, og en del af området er 

lokalplanlagt. 

Erhvervsareal, der dels er kommunal ejet og dels privat 

ejet, beliggende syd for Farøvej på 17 ha udtages af 

kommuneplanens rammer. 


Arealer til erhverv i Hjørring 

Erhvervsarealet ved Fuglsigvej udtages af 

kommuneplanens rammer, da området ligger løsrevet fra 

øvrige erhvervsarealer i området. 

Erhvervsarealet ved Johs. E Rasmussens Vej udtages af 

den kommunale planlægning, da geotekniske 

undersøgelser har vist, at arealet ikke er egnet til 

erhvervsudvikling. 

82/246

3.4.1 Byomdannelsesområder i Hjørring 

Erhvervsarealet Gasværksbakken på ca. 2,4 ha, som 

ligger centralt i Hjørring midtby, umiddelbart syd for 

jernbanen og Parallelvej, over for Metropol, udpeges som 

byomdannelsesområde. Områdets fremtidige anvendelse 

fastlægges til centerformål, men ikke med mulighed for 

detailhandel. 


3.4.1 Byomdannelsesområde i Hjørring 

Byomdannelsesrådet ligger tæt på bymidte, banegård og 

busterminal. Det er intentionen, at området omdannes til 

et nyt attraktivt byområde i funktionel og arkitektonisk 

samspil med Slagterigrunden, Metropol og bymidten. 

Området kan anvendes til boliger og en række forskellige 

bymidtefunktioner. 

Bebyggelsen tænkes opført som fritliggende bygninger i 

parklignende omgivelser, for eksempel som punkthuse i 

op til 8 etagers højde. Vejadgang til området forventes at 

ske fra Bispensgade via Palleskær Engvej og fra tunnel 

under jernbanen, som etableres i forbindelse med den 

planlagte bebyggelse på Slagterigrunden. De trafikale 

forhold skal koordineres med den trafikale planlægning 

for Slagterigrunden og indgå hensigtsmæssigt i byens 

trafiksystem i øvrigt. 

Jernbanen danner barriere mellem Gasværksbakken og 

resten af bymidten. Der skal arbejdes med områdets 

fremtidige samspil med bymidten i form af indbydende 

forbindelse/passage for de bløde trafikanter. 

Det er en forudsætning for at tage arealet i brug, at der 

foreligger en helhedsplan for området som dokumenterer, 


3.4.1 Byomdannelses−områder 


3.4.3 Liberale erhverv langs 

Frederikshavnsvej 

83/246

at de af Byrådet fastlagte krav til højt byggeri er opfyldt, 

samt at projektet har gennemgået en 

konsekvensanalyse. 

På området ligger en lille bestyrerbolig, der kan 

indarbejdes i den fremtidige anvendelse af området, som 

et fragment fra tidligere tider − et lille mødested, café, 

udstilling el. lign. og dermed skabe en interessant 

kontrast til den ny bebyggelse. 

Gasværksbakken har tidligere rummet gasværk og andre 

forurenende aktiviteter. I dag er de eneste 

tilbageværende erhvervsaktiviteter i området en 

spidsbelastningsstation og forsyningsveksler for Hjørring 

Fjernvarmeforsyning, som begge ligger på et mindre, 

selvstændigt areal i den nordligste del af området. 

Planlægningen for området skal sikre den fremtidige 

anvendelse mod støjgener fra tilbageværende 

erhvervsaktiviteter, jernbane og Parallelvej. 

84/246


Indtil der er vedtaget en egentlig højhuspolitik, kan der 

kun etableres højhuse i Hjørring på Slagterigrunden og 

Gasværksbakken. På stadiongrunden kan der etableres 

høje huse i op til 6 etager. 



Viser den fremtidige udvikling i Hjørring, at der ud over de 

projekter, som er omfattet af denne plan, vil være ønske 

om at opføre yderligere høje huse i byen, vil Byrådet lade 

udarbejde en egentlig ”højhuspolitik” for 

kommunen. 

For Hjørring by gælder, at bymidten med dens særlige 

købstadskarakter skal bevares og friholdes for højt 

byggeri, der løfter sig over de eksisterende taghøjder. 

Det gælder både for bykernen, handelsgaderne og Gl. 

Hjørring. 

Indtil en egentlig højhuspolitik er vedtaget, skal der i 

forbindelse med byggeprojekter, som er væsentligt 

højere end byens eksisterende profil, foreligge en 

redegørelse, der belyser følgende: 

• At projektets idé, funktioner og beliggenhed er 

med til at understøtte den ønskede udvikling i 



ambitionsniveau 



højhuset og mellem husene 


grønne rekreative arealer i bebyggelsen eller 

andet sted i byen således, at byens grønne 

karakter fastholdes og udbygges 

• At projektet har ovennævnte kvaliteter og har 

gennemgået en konsekvensanalyse som belyser 

følgende forhold: 

1. Den visuelle påvirkning af omgivelserne 

2. Byarkitekturen – bygningens samspil 

med byens arkitektur og skala 

3. Udformningen af byrum/udearealer ved 

foden af det høje hus, rummene mellem de 

høje huse 

4. Det lokale klima omkring det høje hus 

5. Trafikale forhold i og omkring området 






85/246

Der er ingen generel definition på, hvornår en bygning er 

et højhus, da det afhænger af bygningens proportioner 

og udformning, samt den sammenhæng, bygningen 

indgår i. I Hjørring vil en bygning, som er væsentligere 

højere end den omkringliggende bebyggelse (3− 4 

etager) være et højt hus. De kan derfor defineres som 6 

etager, mens byggerier i 7 etager og derover her må 

defineres som højhuse. 

86/246


Langs Frederikshavnsvej gives der på strækningen fra 

Vendiavej og ud til motorvejen mulighed for etablering af 

liberale erhverv i begrænset omfang med et samlet 

bruttoetageareal på maksimum 3.000 m². 



Frederikshavnsvej spiller en væsentlig rolle i opfattelsen 

af Hjørrings identitet. Byrådet vil igangsætte en 

planlægning, der har til formål at forskønne miljøet på 

Frederikshavnsvej, så det adskiller sig væsentligt fra 

tilsvarende indfaldsveje til nabobyerne. 

Planlægningen skal indeholde krav til arkitektur og 

grønne elementer, til skiltning, udformning af mellemrum 

mellem bygninger, som over tid skal kunne give 

strækningen et mere overskueligt indtryk. Samtidig 

ønskes det belyst om lokalisering af liberale erhverv kan 

bidrage yderligere til det visuelle løft, uden dog at 

udtynde det koncentrerede byliv i Hjørring bymidte, hvor 

de liberale erhverv traditionelt hører hjemme. De liberale 

erhverv (advokater, revisorer, arkitekter, fysioterapeuter, 

læger, banker m.fl.) bidrager, sammen med de offentlige 

serviceerhverv, væsentligt til livet i byens midte. 

Byrådet har på den baggrund besluttet, at ovenstående 

problematikker skal undersøges og klarlægges, og at en 

fremtidig udviklingsstrategi for Frederikshavnsvej skal 

fastlægges. 

Som et første led i denne proces har Byrådet besluttet, at 

der i denne kommuneplan åbnes mulighed for at liberale 

erhverv kan lokalisere sig langs Frederikshavnsvej, 

blandt håndværk, industri og forretninger med 

pladskrævende varegrupper for at bidrage til 

forskønnelse og kvalitetsløft af indfaldsvejen. I første 

omgang dog i begrænset omfang. Således åbner 

kommuneplanen mulighed for etablering af liberale 

erhverv i begrænset omfang svarende til i alt 3000 m2 

bebygget areal på Frederikshavnsvej (fra Vendiavej til 

motorvejen). 

Kvoten på de 3000 m2 opgøres i et regnskab i 

kommuneplanen, som angiver den aktuelle rummelighed, 

jvf. boksen i højre side. 






Status for kvote 

til liberale 

erhverv: 

Ledige 

kvadratmeter i 

kvoten: 3000 m2 

Sidst opdateret 

09.02.09 

87/246

Byudvikling i Hirtshals 

Hirtshals er med sine ca. 6350 indbyggere Hjørring 

Kommunes næststørste by og den største områdeby. 

Hirtshals ligger på en pynt på den nordligste del af Jyllands 

vestkyst. Hirtshals er en relativ ung by, der først udvikler 

sig efter havnens etablering i 1919. 

Hirtshals’ helt specielle særkende er byens stærke 

erhvervshavn og byens storslåede beliggenhed på kanten 

af havet. Hirtshals er en af de få byer i Danmark, der 

vender mod vest mod det barske Vesterhav. Byens hjerte 

er forankret i dette rå og barske ”klondike 

miljø” og dagligdagen i den unge by bærer præg af 

denne mentalitet. Endvidere bærer byen tydelige spor fra 

Steen Eiler Rasmussens stramt geometriske byplan fra 

1922, og det levende by− og havnemiljø giver sammen 

med denne struktur byen dens helt særlige karakter. 

Byen har sin erhvervsmæssige styrke i havnen og de 

tilknyttede maritime aktiviteter, herunder Nordsøen 

Forskerpark og Oceanarium. Den stærke infrastruktur 

både lokalt, regionalt og internationalt med bl. a. motorvej 

og jernbane helt ind til bycentrum og havn er afgørende 

for, dels at udvikle Hirtshals som en aktiv erhvervshavn og 

dels at fastholde og udvikle Nordsøen Forskerpark og 

Nordsøen Oceanarium. 

Det er også vigtigt at fremhæve Hirtshals´ rolle som en 

turist− og handelsby. Byen er bindeled til Skandinavien, og 

den ligger op til havets motorvej (sejlrenden). Nordsøen 

Oceanarium tiltrækker mange besøgende fra ind− og 

udland. De mange besøgende ønsker udover oplevelser i 

Oceanariet at opleve det, ikke mange byer kan byde på, 

nemlig den barske og autentiske ”klondike” 

puls som byen på kanten til havet rummer. 

Alt om Hirtshals 


Mål for byudvikling i Hirtshals 


Hirtshals 


byudvikling i Hirtshals 

Beskrivelse af Hirtshals 


Hirtshals 

Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

88/246

89/246

Mål for Hirtshals 

Byrådet har følgende mål for udviklingen af Hirtshals. 


• Hirtshals skal videreudvikles som 

transportknudepunkt med internationale 

forbindelser og en stærk fokusering på erhvervs− 

og forskningsaktiviteter inden for det maritime 

område. 

• Gennem udvikling og forskønnelse af bymidten skal 

Hirtshals styrkes som et godt sted at bosætte sig, 

besøge og handle. 

• Byens karakteristiske landskabstræk, skrænten 

mellem byen og havnen og den storslåede udsigt 

skal indtænkes i den fremtidige udvikling af byen. 

• Byens grønne områder/grønne strukturer skal som 

udgangspunkt bevares og friholdes for byudvikling. 

• De bynære havneområder skal udvikles og tilføres 

nye kvaliteter, så der opstår et oplevelsesmæssigt 

samspil mellem bymidte og havn, som styrker 

bylivet. 

• De bymæssige helheder skal styrkes med fokus på 

den visuelle oplevelse af byen og på arkitekturen; 

særligt ved skrænten og på udvalgte steder 

således, at byen bindes sammen men fortsat 

bevarer sine kontraster og sin autentisitet. 





Hirtshals 





Hirtshals 

Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

90/246

Strategi for byudvikling i Hirtshals 

Med udgangspunkt i nogle få overordnede temaer som: 

1. Byliv og forskønnelse 

2. Bosætning 

3. Erhvervsudvikling 

vil Byrådet i de kommende år arbejde med en række 

strategier og handlinger for at understøtte og stimulere 

den ønskede udvikling for Hirtshals som erhvervs− 

bosætnings og turistby. Nedenfor beskrives, hvad 

kommunen vil satse på i denne planperiode. 

Byliv og forskønnelse 

Der satses på en indbydende og levende bymidte 

Skrænten mellem midtbyen og havnen samt 

panoramaudsigten over havet er nogle af de vigtigste 

elementer i udviklingen af Hirtshals til en moderne by med 

spændende byrum, handelsliv og attraktive boliger. 

Udover at udnytte det potentiale, som havnefronten udgør 

for at etablere publikumsorienterede funktioner i samspil 

med havnemiljøet, er det vigtigt, at bymidten også byder 

på interessante byrum med indbydende pladser og 

opholds− og mødesteder, som det er påbegyndt med den 

Grønne plads og Trappen. Der skal arbejdes med 

byrummene, belysningen, markeringer, skiltning m.v., som 

binder byen sammen således, at dens struktur kan 

aflæses og besøgende finde rundt. Gode byrum kan 

tiltrække nye butikker, cafeer, restauranter og dermed 

stimulere bylivet, så bymidten bruges mere af borgerne og 

tiltrækker turister og andre besøgende. 

Der satses på en styrkelse af forbindelsen mellem 

bymidten og havnen 

Skrænten er med til at iscenesætte Hirtshals som byen på 

kanten af havet, men samtidig også med til at adskille 

bymidten og havneområdet. Der skal arbejdes for at skabe 

tydeligere forbindelse mellem de to niveauer, så 

oplevelsen af byen på kanten af havet gøres mere 

tilgængelig for borgere og besøgende. Havnefronten skal 

aktiveres i form af fysiske og visuelle forbindelser på tværs 

af skrænten, ved at muligheden for bymæssige funktioner, 

bl.a. butikker, cafeer, kulturelle funktioner på sydsiden af 

Havnegade og Sydvestkajen udnyttes, og ved udpegning 

af afgrænsede pladser/”heller” på det 

bynære havneområde, hvor borgere og turister kan 

opholde sig og opleve havnestemningen uden at være i 

fare eller til gene for havneaktiviteterne. Der skal skabes 

attraktive mødesteder, som knytter byen og havnen 

sammen. 





Hirtshals 





Hirtshals 

Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

91/246

Som led i den igangsatte områdefornyelse i bymidten skal 

”Pladsen nedenfor Trappen” udvikles til en 

spændende opholdsplads med mulighed for skiftende 

aktiviteter efter publikum og årstid samt med tanke for 

specielt at give unge i Hirtshals aktivitetsmuligheder. 

Endvidere skal Havnegade udvikles som 

”promenade” og tryg fodgængerforbindelse 

mellem havn og bymidte. 

I forbindelse med renoveringen af Banegårdspladsen skal 

der indtænkes en sti− og trappeforbindelse til Havnegade, 

som også kan fungere som opholdssted og udsigtsplads. 

Forbindelserne mellem de oplevelsesmæssige 

knudepunkter i Hirtshals som Nordsøen Oceanarium, 

bymidten, Den grønne Plads og Trappen, 

Husmoderstranden, Fyret m.fl. skal tydeliggøres og 

formidles således, at turisterne får den totale oplevelse. 

Der skal udvikles nye ideer til synliggørelse af forbindelser 

og til formidling, fx som digital turistinformation. 240.000 

gæster Nordsøen Oceanarium hvert år, og turisterne og 

byen bør ikke gå glip af de muligheder, som det giver. 

Der satses på at friholde havnefronten for boliger, 

men sikre samspil mellem havn og by 

Byrådet ønsker en udvikling på de bynære havneområder, 

som skaber et oplevelsesmæssigt samspil mellem by og 

havn, men kun i form af byfunktioner, som ikke skaber 

miljømæssige problemer i forhold de fungerende erhverv 

på havneområdet, derfor ingen boliger. Fremtidigt byggeri 

på skrænten skal udnytte den attraktive beliggenhed, men 

samtidig afspejle respekt for udsigten og dennes 

betydning for byen. For at sikre arkitektonisk kvalitet og 

værdi i fremtidig bebyggelse på havnefronten skal der ved 

væsentlige udvendige ændringer i eksisterende 

bebyggelse eller ved opførelse af lokalplanpligtigt byggeri 

udarbejdes en helhedsplan for det pågældende område. 

Planen skal dokumentere, at projektets idé understøtter 

den udvikling, som ønskes på havnefronten og er udtryk 

for et arkitektonisk højt ambitionsniveau. 

Den arbejdende havns autentiske stemning har en 

betydelig tiltrækningskraft på såvel byens borgere som 

turister og andre besøgende. Der forudses at ville opstå 

ønsker om at anvende arealer og bygninger i den bynære 

del af havnen til bymæssige funktioner for at drage nytte 

af den attraktive beliggenhed samt for at knytte by og havn 

sammen til en oplevelsesmæssig helhed. 

De bynære havnearealer i Hirtshals er fortsat i funktion og 

rummer aktive havnerelaterede erhverv i modsætning til 

92/246

andre byer, hvor disse funktioner har forladt områderne. I 

en miljørapport udarbejdet i 2005 med henblik på en 

vurdering af muligheden for at eksempelvis at etablere 

boliger på havnefronten konkluderes, at boligbyggeri er 

uforeneligt med de eksisterende erhverv på 

havneområdet, så som beddingsanlæg, smede− og 

malerværksteder på grund af gener fra støj og støv. 

I de kommende år vil det være en udfordring at udnytte 

potentialerne i et samspil mellem by og havn og tilføre 

byfunktioner uden at skabe miljømæssige problemer i 

forhold til de fungerende erhverv på havnen. 

Hirtshals og højhuse 

Hirtshals’ bygningsstruktur er præget af det 20. 

århundredes mange muligheder og fravær af krav om 

helhed. Derfor opleves byen uden overordnede 

fællestræk, moderne, stærkt blandet og sammensat. 

Bygningsstrukturen udgøres af indbyrdes meget 

forskellige bygninger, materialer, højder og drøjder. Dette 

er en særlig mulighed og en særlig udfordring, når der skal 

bygges nyt. 

Byrådet er på denne baggrund også indstillet på, at byens 

profil kan tilføjes enkelte højere huse, hvorfra beboerne 

kan nyde udsigten ud over havet, og hvor 

skyggegivningen ikke giver problemer for naboer. 

Muligheden begrænses til arealer i en bræmme tæt på 

skrænten mellem by og havn. Der er tidligere åbnet for 5 

etagers huse på Vikingebanke og byggeri ved 

Banegårdspladsen, hvis yderligere projekter med høje 

huse kommer i spil skal nedenstående krav tilgodeses: 

• At projektets idé, funktioner og beliggenhed er med 

til at understøtte den ønskede udvikling i Hirtshals 


ambitionsniveau 



højhuset og mellem husene 


grønne rekreative arealer i bebyggelsen eller andet 

sted i byen således, at byens grønne karakter 

fastholdes og udbygges 

Har projektet ovennævnte kvaliteter skal der, som 

grundlag for endelig beslutning, redegøres for følgende: 

• Den visuelle påvirkning af omgivelserne, herunder 

skyggegener. 

• Byarkitekturen – bygningens samspil med 

93/246

yens arkitektur, kulturmiljø og skala 

• Udformningen af byrum/udearealer ved foden af det 

høje hus, rummene mellem de høje huse 

• Det lokale klima omkring det høje hus 

• Trafikale forhold i og omkring området 

Der satses på at få Nørregade renoveret 

Som første trin i områdefornyelsen, som bl.a. skal 

medvirke til en forskønnelse i bymidtetrekanten, renoveres 

Nørregade med ny belægning, belysning og inventar. 

Målet er at skabe en moderne og indbydende gågade, der 

skal være med til at fastholde Nørregade som byens 

væsentlige indkøbsstrøg og som et spændende byrum 

med liv og aktiviteter. Der skal i forbindelse med 

renoveringen arbejdes med det særlige potentiale at den 

nordlige del af gaden, hvor butikkerne er koncentreret, 

ligger ca. 100 m fra Vesterhavet, med udsigt mod havet 

mod horisonten. Det er der ikke mange andre byer der kan 

tilbyde. Kvalitet og oplevelse i shoppingmiljøet er meget 

vigtige elementer for at øge byens attraktivitet, ikke mindst 

i forhold til turismen. 

I forlængelse af renoveringen skal der udarbejdes en 

rammelokalplan for Nørregade, som fastlægger principper 

for facadeudformning, farver og materialer i forbindelse 

med fremtidige facaderenoveringer. Det er væsentlig for at 

opnå et virkningsfuldt resultat, at gaderenoveringen følges 

op af forskønnelse af facader, udstillingsstativer, skiltning 

m.v. 

Der satses på at skabe en attraktiv grøn 

Rådhusgrønning 

Byrådet ønsker ikke detailhandel eller andet byggeri på 

rådhusgrønningen. Det er holdningen af detailhandel på 

området vil ligge noget løsrevet fra øvrige butikker, hvilket 

ikke er i tråd med de seneste år planlægning, hvori der er 

tilstræbt størst mulig koncentration af detailhandlen i 

Hirtshals med det mål, at butikkerne ligger skulder ved 

skulder og understøtter hinanden, så der skabes en god 

handelsoplevelse. 

Rådhusgrønningen udlægges i denne plan til rekreative 

formål og kan som hidtil anvendes til parkering og grønt 

område med tilhørende aktiviteter, som f.eks. cirkus. Der 

skal på længere sigt udarbejdes en plan for, hvordan 

området gennem en landskabelig bearbejdning, kan 

udvikles til en anderledes bypark med bl.a. mulighed for 

ophold, leg og en anden fysisk udfoldelse. 

94/246

Bosætning 

Der skal satses på Hirtshals tiltrækningskraft 

Hirtshals’ attraktivitet som bosætningsby skal 

styrkes de kommende år og medvirke til at vende en 

negativ befolkningsudvikling. Det anses for væsentligt for 

Hirtshals’ evne til at tiltrække nye borgere og 

kvalificeret arbejdskraft, at byen og området som helhed 

kan tilbyde varierede bosætningsmuligheder med såvel 

velbeliggende parcelhusgrunde med let adgang til naturen 

som bynære boliger med udsigt til havet og havnen. Gode 

servicetilbud, kultur og en indbydende bymidte med et 

spændende handelsliv, mødesteder, liv og aktiviteter er 

ligeledes en forudsætning. 

Det skal være en attraktiv mulighed for de mange, som 

pendler til Hirtshals for at arbejde, f.eks. i en af de mange 

virksomheder med havnen, at bosætte sig i byen. 

Boligudviklingen skal i de kommende år bl.a. have fokus 

på omdannelse og fortætning i midtbyen og et kvalitetsløft 

i det almene boligbyggeri. Endvidere skal byens 

beliggenhed ved havet, de naturmæssige og 

landskabelige kvaliteter udnyttes til fremover at skabe nye 

attraktive boligområder, som rummer særlige kvaliteter 

med hensyn til grønne strukturer, bæredygtighed og 

arkitektur. 

Der skal satses på et kvalitetsløft i de almennyttige 

boliger 

På baggrund af at der i en periode har været et stigende 

antal ledige lejligheder i byens almennyttige boliger, er der 

igangsat en proces med henblik på skabe en reduktion i 

antallet af boliger ved sammenlægning af lejligheder, ved 

at fjerne et parti af en boligblok eller at fjerne en hel 

boligblok i visse af boligbebyggelserne. Flere af disse 

boliger har en enestående beliggenhed med udsigt over 

havet og havnen, og der arbejdes med et kvalitetsløft af 

lejlighederne, bl.a. ved at de orienteres mod udsigten og 

der etableres altaner. Ude− og opholdsarealerne 

gennemgår en grøn bearbejdning for at forskønne 

områderne og forbedre brugsmulighederne. 

Der skal satses på attraktive og varierede boligtilbud 

Hirtshals har stadig ubebyggede arealer i midtbyen, tæt på 

den autentiske havnestemning og bylivet. Disse steder 

skal bl.a. udnyttes til at skabe nye attraktive 

boligbebyggelser. Havnefronten Øst skal gennem fortsat 

byomdannelse markere sig med moderne og 

eksperimenterende byggeri. Her er der mulighed for nord 

for Peder Rimmensgade ved Fiskebanke at opføre 

95/246

oligbyggeri i op til 5 etager, hvilket eksempelvis kan 

være som punkthuse. 

Det indgår i kommunens overvejelser, at en ny 

bebyggelse på østsiden af Banegårdpladsen med en 

større dagligvarebutik og boliger, kan orienteres mod 

udsigten og vil få en god beliggenhed tæt på havet og 

byens liv. 

For fortsat at sikre attraktive boligområder i Hirtshals 

foretages en omprioritering således, at eks. kommunalt 

boligareal ved Nordens Allé, der ikke har været 

efterspørgsel på, udgår af kommuneplanen som 

boligareal. Arealets anvendelse ændres med denne plan 

til offentligt formål. Der skabes derved mulighed for et nyt 

arealudlæg med en bedre beliggenhed. 

Der skal satses på de værdifulde grønne områder 

Mulighederne for byudvikling i Hirtshals er efterhånden 

begrænsede. Byen ligger omgivet af en række 

naturbeskyttelsesinteresser, bl.a. i form af en markant 

grøn struktur bestående af skov− og overdrevsarealer 

samt klitarealer, der når helt ind i byen. Disse 

naturområder med stisystemer er en del af 

Hirtshals’ identitet og store kvalitet. Nærheden til 

grønne områder spiller en væsentlig rolle, når vi vælger, 

hvor vi vil bosætte os. De grønne område rummer stor 

rekreativ værdi til glæde for borgere, turister og andre 

besøgende, og skal fastholdes i sin nuværende 

udstrækning og friholdes for byudvikling. 

Der skal satses på nye boligområder 

Perspektiverne for fremtidig byudvikling til boligformål 

planlægges som en udvikling på sydsiden af Sdr. Ringvej 

op ad bakken mod Horne mellem Kringelhøjvej og 

Hirtshalsbanen. Området ligger smukt på skrånende 

terræn med udsigt over havet og Hirtshals by, tæt på 

Horne station og med god mulighed for stiforbindelser til 

Horne og Hirtshals. Her kan en trinvis udvikling over en 

længere årrække knytte Hirtshals og Horne sammen. 

Erhvervsudvikling 

Der satses på at understøtte Hirtshals’ 

udvikling som en betydende erhvervsby. 

For at styrke erhvervsudviklingen i Hirtshals udlægges der 

et ca. 7,8 ha stort erhvervsareal på østsiden af 

erhvervsområdet ved Dalsagervej, sydøst for det 

nyetablerede Hirtshals Transportcenter. Der foreligger 

konkrete ønsker om mulighed for at udvide 

transportcentret med en række transportrelaterede 

96/246

funktioner. Arealet vil få en attraktiv beliggenhed tæt på 

havn og motorvej. Der bør arbejdes for muligheden for, at 

der kan etableres udkørsel fra området direkte til 

Aalborgvej med henblik på at aflaste rundkørslen ved 

Dalsagervej. 

Se mere om: 

Arealer til erhverv i Hirtshals 

Der satses endvidere på at imødekomme efterspørgslen 

på erhvervsarealer ved at et tidligere erhvervsareal 

mellem Dalsagervej og jernbanen, i tilknytning til 

eksisterende erhvervsarealer, som er rammelagt til 

offentligt formål igen overgår til erhvervsformål. I 

forbindelse med ændringen skal det sikres, at der ikke 

opstår miljømæssige gener for børneinstitutionen 

Dyregården, som ligger i området. 

Hirtshals Havn skitserer i ”Masterplan 

2030−2” en langsigtet udvikling for havnens arealer 

og infrastruktur. Planen omfatter 2 modeller for etablering 

af nye jernbanespor og tilknyttede godshåndteringsarealer 

i forbindelse med en mulig genoptagelse af 

godsbanetrafikken. 

• Etablering af parallelspor langs det eksisterende 

jernbanespor på strækningen fra Lilleheden Station 

til Søndergade med tilknyttet 

godshåndteringsområde og lagerhotel 

• Etablering af godsjernbanespor, en såkaldt shunt, 

som giver godstog fra havnens østlige 

ende adgang til at køre direkte mod syd ad 

Hirtshalsbanen som en langsigtet løsning. 

Der er i den eksisterende planlægning udlagt et 

godsbaneterræn i den grønne kile mellem Søndergade og 

Aalborgvej, hvor der kan etableres parallelspor og 

godshåndtering. I denne plan udpeges der endvidere et 

perspektivområde til erhvervsformål i den grønne kile. 

Det er Byrådets vurdering, at shuntløsningen er den mest 

hensigtsmæssige rent logistisk og infrastrukturmæssigt, 

og der bør på langt sigt arbejdes for denne model. Der er 

væsentlige beskyttelsesinteresser i området, hvor sporet 

tænkes placeret med økologisk forbindelse, særligt 

værdifuldt naturområde, beskyttet landskab og særlig 

geologisk interesseområde, men godssporsforbindelsens 

bør tåles på grund af væsentlig samfundsmæssig 

betydning. 

Det udpegede perspektivområde til erhvervsformål i den 

97/246

grønne kile vil ikke være aktuelt såfremt shuntløsningen 

realiseres, og godshåndtering og lagerhotel etableres på 

arealer på havnen. Området er en del af det 

sammenhængende grønne bånd, der strækker sig fra 

Lilleheden Klitplantage i øst ind gennem byen til 

klitarealerne i vest, og som Byrådet overordnet set ønskes 

friholdt for bebyggelse og bevaret som en landskabelig og 

rekreativ værdi. Tillige er området en del af en økologisk 

forbindelse som strækker fra Uggerby Plantage over 

Lilleheden Klitplantage til Folkeparken. 

Perspektiverne for den langsigtede erhvervsudvikling i 

erhvervsområdet ved Dalsagervej ses som en udvikling 

øst for Dalsagervej, mod syd i forlængelse af 

erhvervsarealet som udlægges i denne plan. 

98/246

Baggrund for strategi for byudvikling i Hirtshals 

Byliv og forskønnelse 

Den ufærdige by 

Hirtshals mangler klare byrum og kendetegn som visuelle 

holdepunkter i bybilledet. 

Aktive bynære havnearealer 

Der mangler samspil og synergi mellem de 

havnerelaterede− og bymæssige funktioner på de bynære 

havnearealer og terrænforskellen er både en fysisk og 

visuel barriere, der skal udfordres. 

Nørregade som handelsgade 

Nørregade er den centrale handelsgade i Hirtshals, 

og den er både vigtig for byens fremtoning overfor turister 

og for at bevare den lokale handel. Der er i 2009 

gennemført renovering af Nørregade for at give den et 

løft, hvor det gennem arbejde med gaderummet, inventar, 

belysning, facader og skiltning har været formålet at gøre 

Nørregade mere indbydende. 

Bosætning 

Faldende befolkningstal 

Befolkningstilbagegang i Hirtshals er en central 

problemstilling der skal løses. I perioden fra 2002 – 

2008 er indbyggertallet faldet fra 6764 til 6355 og 

udviklingen fortsætter. 

Mange tomme lejeboliger 

Efterspørgslen på almennyttige boliger har gennem en 

periode været generelt faldende, og boligselskaberne i 

Hirtshals oplever i disse år, at det er vanskeligt at udleje 

visse boliger. Især i de bebyggelser, som ikke ligger 

direkte i bymidten, og resultatet er at foreningerne står 

med et væsentligt antal tomme boliger. 

Udbuddet af kommunale grunde er ikke tidssvarende 

Det er en udfordring at skabe attraktive boligrunde, der 

udnytter geografien, herunder nærheden til havet og de 

mange naturarealer. 

Erhvervsudvikling 

Havnenære erhvervsarealer 

Det er en udfordring at imødekomme efterspørgslen på 

havnenære erhvervsarealer i Hirtshals samtidig med at 

det ny transportcenter forventes at skabe yderligere 

interesse for erhvervsarealer i området. 





Hirtshals 





Hirtshals 

Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

99/246

Afvejning mellem benyttelse og beskyttelse 

Hirtshals identitet som en autentisk og aktiv havneby skal 

perspektiveres. Genoptagelse af godsbanetrafikken til 

Hirtshals Havn kræver en gennemarbejdet 

planlægningsmæssig begrundelse, hvor de forskellige 

anvendelsesinteresser er nøje klarlagt og afvejet. De 

aktuelle havnearealer er pålagt mange bindinger 

eksempelvis kystnærhedszonen, en økologisk forbindelse 

samt fredskov. 

100/246


Midtbyen 

Hirtshals bærer præg af at være en ny by og rummer kun 

enkelte ældre, identitetsskabende bygninger og har en 

sparsom vegetation på grund af et til tider barskt klima. 

Kun de seks gader, som udspringer fra Runddelen, er i 

dag synlige spor af den oprindelige byplan fra 1922 af 

Steen Eiler Rasmussen. Udviklingen har ikke fulgt den 

stramt geometriske byplan og dens bygningsregulerende 

bestemmelser, men er sket med en spredt og 

fragmenteret udnyttelse af arealerne, hvorfor byens 

bygningsmasse fremstår meget sammensat, tidsmæssigt 

og arkitektonisk. Hirtshals’ struktur opleves derfor 

noget uklar, og byen kan være svær at finde rundt i. 

Hirtshals er ikke færdigbygget, der stadig huller i 

bebyggelsesstrukturen, som kan fyldes ud. Egentlig 

bymæssig randbebyggelse, som oftest er kendetegnende 

for bymidter, begrænses til et få antal gader omkring Den 

grønne Plads og Runddelen. Midtbyen er ellers præget af 

boligbyggeri i form af beskedne enfamiliehuse, 

karakteristisk rækkehusbebyggelse ved Mikkelgade og 

Lilholtsgade, tæt−lav bebyggelser samt boligblokke i såvel 

midtbyen som øst herfor. 

Visse steder har byen en lidt klondykeagtig karakter, 

hvilket er en del af Hirtshals’ særegne charme. Her 

bærer husene præg af den lokale foretagsomhed, 

beskedne materialer og økonomiske op− og 

nedgangperioder. Resultatet er et interessant og broget 

billede af byens betingelser og sjæl. 

For at sikre en levende by året rundt og en god 

serviceforsyning er det er gennem en lokalplan fastlagt, at 

boliger i bymidten, såvel eksisterende som nyopførte og 

ombyggede, alene kan anvendes til helsårsbeboelse. 

Bymidtetrekanten 

Byens centrum, bymidtetrekanten, ligger mellem 

Nørregade og Jyllandsgade og afgrænses mod nord af 

skrænten mellem byens plateau og havnens store flader. 

Her ligger byens butikker, cafeer, restauranter og centrale 

opholdspladser, Den Grønne Plads og Trappen, med 

udsigt over havnen og havet. Trappemonumentet ligger på 

skrænten og danner en skulpturel forbindelse mellem by 

og havn og fungerer som opholds− og udsigtsplads. 

Detailhandlen 

Detailhandlen i Hirtshals er præget af den handel som 

turisterne fra færgerne og de store sommerhusområder 





Hirtshals 





Hirtshals 

Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

101/246

lægger i byen. Byens butikker er koncentreret omkring 

Nørregade, Jørgen Fibigersgade, den østligste del af 

Hjørringgade samt Banegårdspladsen og rummer en 

række udvalgsvarebutikker, men byen er især velforsynet 

med dagligvarebutikker. Der er tilstræbt et handelsmiljø, 

hvor butikkerne i videst muligt omfang ligger skulder ved 

skulder og understøtter hinanden. Nørregade er byens 

primære handelsgade, hvor den nordlige del rummer flest 

butikker. Nørregade fungerer desuden som gågade i 

sommermånederne. 

Lokalcentrene Søndergade/Margrethevej og 

Fanøvej/Margrethevej med bl.a. dagligvarebutikker 

betjener de omkringliggende boligområder. På vestsiden 

af Dalsagervej er der udpeget område til særligt 

pladskrævende varegrupper. 

Se mere om: 

Detailhandelsstruktur 

Bydele 

Nejst 

Bydelen Nejst er Hirtshals’ ”grønne 

kile”, som strækker sig fra Lilleheden Klitplantage i 

øst til bakkerne ved Kystvejen i vest. Til den grønne kile 

knytter der sig en række parcelhusområder og den 

karakteristiske rækkehusbebyggelse på Nejstbrinken. 

Boligområderne som ligger langs kilen, hævet over byen, 

er fuldt udbyggede. 

Mod vest afsluttes byens grønne træk af det kuperede 

landskab mellem Hovedvejen og Kystvejen. 

På den nordlige del af området er der inden for de seneste 

år etableret et nyt attraktivt villakvarter i moderne arkitektur 

med udsigt over byen og havet. Området syd for 

villakvarteret, er fredet i 2006 og henligger som åbent 

hede− og moseareal med adgang for offentligheden. Det 

åbne landskab når således helt ind til bygrænsen, hvor 

villabebyggelsen ligger på skråningen mellem by og 

landskab. 

Emmersbæk 

Bydelen Emmersbæk er karakteriseret af boligområder, 

som har udviklet sig over en lang årrække og rummer 

derfor mange forskellige boligtyper og bebyggelser, både 

alders− og bygningsmæssigt. 

Mod øst ligger erhvervsområdet ved Dalsagervej med bl.a. 

Hirtshals Transportcenter, og mod vest langs Hovedvejen 

102/246

ligger en lille klynge af ældre boliger og et større grønt 

fritidsområde med ridecenter. 

Ved Asger Højlundsvej, Thorsvej og Odinsvej er der ledige 

parcelhusgrunde af forskellig karakter. Med 2. etape af 

boligområdet ved Asger Højlundsvej afrundes byen mod 

vest, idet området grænser op til naturområde udlagt til 

fritidsformål. For at fastholde byens grønne struktur vil der 

ikke ske yderligere byudvikling her. Boligerne ved Asger 

Højlundsvej vil få udsigt til det åbne land og adgang til 

naturstier, som fører ud til Ulvkær Mose og Nejst Plantage. 


Byens mangfoldige kulturliv er med til at skabe oplevelser 

og sætte kulør på bybilledet på forskellig vis. Kulturlivet er 

præget af et stort lokalt engagement, der medvirker til, at 

der er fokus på Hirtshals' kulturelle aktiviteter og har 

betydning for byen, som et godt sted at bo; bl.a arbejdes 

der for at udvikle Sømandskirken til et kulturhus for 

Hirtshals. 

Kulturlivet præges af et stærkt musikliv, bl.a. Hirtshals 

Musikforening, Nordsø Garden, Nordsøkoret, Hirtshals 

Kirkekor og en lang række bands og klassiske orkestre. 

Hertil kommer Fiskefestivalen, Musik under Trappen, 

Cirkusskolen og Hirtshals revyen. 

Kunstlivet udtrykkes i en velbesøgt påskeudstilling samt 

en stærk forening af skulptører og kunsthåndværkere, der 

sætter sit tydelige præg på bybilledet med Skagerak 

skulpturfestival, som efterhånden har udviklet sig til en 

nordisk skulpturfestival. 

Hirtshals bibliotek er en populær kulturinstitution for alle 

aldre. Med dets tilbud om udlån, læsesal, arrangementer 

og løbende udstillinger bliver det benyttet flittigt af byens 

og oplandets borgere samt af områdets turister. 

Nordsøen Oceanarium rummer Europas største 

koldtvandsakvarium og er i turistmæssig sammenhæng et 

af Nordjyllands ”fyrtårne” med ca. 220.000 

besøgende om året. Stedet danner også ramme om en 

række koncerter, teaterforestillinger og foredrag. 

Hirtshals Fyr, Bunkermuseet og Hirtshals Museum hører til 

nogle af byens kulturelle tilbud. 

Hirtshals Fyr udgør et af vestkystens gamle smukke, hvide 

fyr, 35m højt og opført i 1863. Fyret og det samlede 

bygningsanlæg, der er udpeget som bevaringsværdigt, 

103/246

ejes i dag af en lokal fond. Selve fyret er stadig 

operationelt, og der er adgang for publikum til tårnet. 

Stedet skal give turister og andre gæster en særlig 

oplevelse. Fyret er en del af Hirtshals’ identitet, og 

fonden arbejder for at bevare fyret som et levende og 

samlende kulturarvsmonument for egnen og dens 

indbyggere. 


Hirtshals er kendetegnet ved det markante landskabstræk 

bestående af skrænten mellem byen og havnen og dens 

klare afgrænsning mod plantage og klitlandskab. Byen har 

store rekreative kvaliteter med strand næsten helt op til 

bymidten og umiddelbart øst for byen. Grønne bånd 

bestående af skov− og overdrevsarealer strækker sig 

gennem byen fra Lilleheden Klitplantage i øst, via 

Folkeparken over skrænterne ved Nejst til fredede lyng− 

og klitarealer ved Hotel Fyrklit. Kysten, de grønne områder 

og et veludbygget stisystem giver let adgang fra byens 

boligområder til natur og rekreative oplevelser. 

Erhverv 

Byens primære erhverv baseres på den lette adgang til 

havet med transport, fiskeri og fødevareforædling, men 

også detailhandlen og turismen er væsentlige erhverv. 

Udover de egentlige havnearealer har Hirtshals to større 

motorvejsnære erhvervsområder i den østlige del af byen. 

Det ene ligger i direkte tilknytning til havnearealerne i 

Østhavnen og afgrænses mod syd og øst af Lilleheden 

Klitplantage. Området rummer fiskeri− og 

forædlingsindustri m.m. I umiddelbar tilknytning til området 

ligger Nordsøen Forskerpark, hvis internationale 

forsknings− og erhvervsaktiviteter relateret til fiskeri, 

fiskeopdræt/akvakultur og fiskeindustri herved 

sammenknyttes med kompetencerne i erhvervene på 

havnen. Nordsøen Oceanarium, som ligeledes ligger i 

området, er sammen med Nordsøen Forskerpark med til 

at markere Hirtshals internationalt. 

Begrænsningen i den fortsatte udnyttelse af de fleste 

havfiskearter medfører hastig udvikling indenfor marin 

akvakultur i Europa og på verdensplan. Hirtshals har gode 

forudsætninger for opdræt af fisk i akvakulturanlæg, og 

kommuneplanen giver mulighed for etablering af 

akvakulturanlæg på arealer bagved Nordsøen Forskerpark 

og dermed mulighed for udnyttelsen af den store faglige 

ekspertise, der findes her. 

104/246

Ved Dalsagervej ligger byens andet erhvervsområde, som 

bl.a. rummer lettere industri, håndværks− og 

produktionsvirksomheder, byggemarked og Hirtshals 

Transportcenter. 

Havnen 

Den levende og aktive erhvervshavn er Hirtshals’ 

livsnerve og en vigtig del af byens identitet. Havnen og de 

havnerelaterede aktiviteter skaber mange arbejdspladser i 

byen og har stor erhvervsøkonomisk betydning. Færgerne 

transporterer hvert år mange turister til Hirtshals til gavn 

for såvel turisterhvervene som handelslivet. 

Fiskeri og servicevirksomheder 

Hirtshals Havn er en betydende fiskerihavn med moderne 

fiskeriterminal opført i 2005 og med en række 

servicevirksomheder til betjening af fiskeflåden og en 

betydelig forædlingsindustri. FiskeTerminal Hirtshals 

rummer faciliteter til landing og omsætning af konsumfisk, 

herunder moderne auktionsfaciliteter, laboratorier m.m. I 

den østlige del af havnen er der etableret 

matjessildeauktionshal og lossetårne, og det er ambitionen 

på længere sigt at etablere et ”Center for pelagisk 

fisk”. Servicevirksomhederne søges i fremtiden 

samlet i to servicecentre på havnen henholdsvis 

Servicecenter−vest omkring Vesthavnsbassinet og 

Servicecenter−øst som koncentreres omkring Dokkajen. 

Gods/transport 

Havnen ligger som et naturligt knudepunkt for 

sammenkædning af trafik med destinationer i 

Nordatlanten, Storbritannien, Baltikum og Sydeuropa samt 

den Skandinaviske halvø. Færge− og godstrafikken udgør 

ca. 60 % af havnens omsætning. 

Transport der kombinerer skib, bane og bil er generelt 

stigende i den europæiske godstrafik. Der er i øjeblikket 

ingen godstogsforbindelse til og fra Hirtshals, men havnen 

arbejder med mulighederne for genoptagelse af 

jernbanegodstransporten. Stigende fokus på den 

samfundsmæssige CO2 belastning af miljøet samt de 

voksende trængselsproblemer på motorvejsnettet har 

aktualiseret jernbanetransporten. 

NordsøTerminalen og Færgeterminalen skal samlet gøre 

Hirtshals Havn til drejeskive for godstrafik. Øgede 

godsmængder og krav om hurtig omsættelighed vil 

nødvendiggøre nye godshåndteringsanlæg og 

transportanlæg. ”Masterplan 2030−2” 

skitserer en nordøstlig udvikling af NordsøTerminalen, 

som i dag er placeret ved havnens nordlige afgrænsning. 

105/246

Udviklingen er afhængig af, at der skabes det nødvendige 

bagland og infrastruktur. 

Se mere om: 

Hirtshals Havn 

Hirtshals transportcenter 

HTC, Hirtshals Transportcenter, opførte i 2008 et told− og 

servicecenter i den nordøstligste del af erhvervsområdet 

ved Dalsagervej, ved afslutningen af motorvejen og tæt på 

havnen. Centret er baseret på transittrafik til og fra havnen 

med told− og speditionsbehandling af lastbiler som 

omdrejningspunkt. Etableringen af centret skal forbedre 

logistikken på Færgeterminalen, NordsøTerminalen og 

forædlingsvirksomhederne på havnen. 


Hirtshals har en effektiv infrastruktur med færgehavn, 

motorvej helt ind til by og havn samt jernbane forbindelse 

til Hjørring med korrespondance til Aalborg og 

Frederikshavn. 

Byen er knudepunkt for gods− og persontransport mellem 

Norden og kontinentet og for sammenkædning af trafik 

med destinationer i Nordatlanten, Storbritannien og 

Baltikum. Aalborgvej er i 2008 omlagt således, at 

færgetrafikken adskilles fra den interne havnetrafik og 

fjern− og lokaltrafikken til og fra Hirtshals. 

Ved indkørslen til byen fra motorvejen danner Lilleheden 

Klitplantage en grøn overgang fra det åbne land til by og 

havn. I kanten af klitplantagen ligger Renseanlæggets 

karakteristiske bygning, der sammen med Nordsøen 

Oceanarium samt kraftvarmeværket markerer sig i 

omgivelserne. Hirtshals Transportcenter som er under 

opførelse ved rundkørslen ved Dalsagervej vil også spille 

en væsentlig rolle for den fremtidige oplevelse af 

indkørslen til byen. 

Klit− og lyngarealerne ved Hotel Fyrklit danner sammen 

med de fredede hede− og mosearealer mellem 

Hovedvejen og Kystvejen en landskabelig smuk indkørsel 

til byen fra syd ad Hovedvejen med udsigt over havet. 

106/246

Arealer til bolig og erhverv i Hirtshals 


og erhvervsformål i Hirtshals samt hvilke arealer der er 


Arealer til boliger i Hirtshals 

Eksisterende arealudlæg til boligformål 

De eksisterende arealudlæg til boliger ligger i Emmersbæk 

syd for J. P. Ladefogedvej og ved Odinsvej, Thorsvej samt 

Nordens Allé. 

Nye arealudlæg til boligformål 

Der udlægges ikke nye arealer til boligformål. 

Arealer til boligformål som udtages af 

ramme/tilbageføres til landzone/ændrer anvendelse 

Eksisterende kommunalt boligareal på 3,2 ha ved Nordens 

Allé udgår af denne plan som boligareal. Arealets 

fremtidige anvendelse fastlægges til offentligt formål. 

Arealet er lokalplanlagt. 

Det kommunalt ejede område "Rådhusgrønningen" ændrer 

anvendelse fra centerformål til rekreativt område. Arealet 

er omfattet af byplanvedtægt. 


Arealer til boliger i Hirtshals 

De eksisterende arealudlæg til boliger er ikke udbyggede, 

men bør suppleres med nye boligtilbud med henblik på at 

tiltrække nye borgere. Mulighederne for fremtidig 

boligudbygning i Hirtshals er begrænset af 

beskyttelsesinteresser som omgiver byen på tre sider. 

Perspektiverne for boligudbygning ses derfor som en 

udvikling på sydsiden af Sdr. Ringvej op ad bakken mod 

Horne mellem Kringelhøjvej og Hirtshalsbanen. Som en 





Hirtshals 





Hirtshals 

Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

107/246

udvikling der på lang sigt kan knytte Horne og Hirtshals 

sammen. 

Se også: 

Byudvikling i Horne 


Eksisterende arealudlæg til erhvervsformål 

De eksisterende arealudlæg til erhvervsformål ligger på 

vestsiden af Dalsagervej ved Silvervej og Safirvej samt på 

østsiden af Dalsagervej ved rundkørslen og i forlængelse 

af Søndergade. Øvrige arealudlæg til erhvervsformål ligger 

ved Niels Juelsvej og ved Søren Nordbysvej i 

erhvervsområdet i tilknytning til havnearealerne i 

Østhavnen. 

Nye arealudlæg til erhvervsformål 

Der udlægges areal på 7,8 ha til erhvervsformål øst for 

Dalsagervej. 

Arealer til erhvervsformål som ændrer anvendelse 

Et tidligere erhvervsareal (kommunalt ejet) mellem 

Dalsagervej og Hirtshalsbanen, som er rammelagt til 

offentligt formål, overgår igen til erhvervsformål. I 

forbindelse med ændringen skal det sikres, at der ikke 

opstår miljømæssige gener for børneinstitutionen 

Dyregården, som ligger i området. Arealet er lokalplanlagt 

til erhvervsformål. 



Der er fortsat ledige arealer i erhvervsområdet ved 

Dalsagervej, men aktuel byggeaktivitet og konkret 

efterspørgsel efter nye erhvervsarealer til udbygning af 

Hirtshals Transportcenter skaber behov for nyt arealudlæg 

for at understøtte Hirtshals’ erhvervsmæssige 

betydning i såvel kommunen som regionalt. Området 

tænkes vejbetjent fra Dalsagervej via Pastelvej eller 

Grævlingevej. Der bør arbejdes for, at der kan etableres 

udkørsel fra området til Aalborgvej. 

Hele området ligger indenfor kystnærhedszone C – 

kystbagland, hvor byudvikling forudsætter en særlig 

planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse. Det 

vurderes, at byudviklingen ligger som en hensigtsmæssig 

udvidelse af det eksisterende erhvervsområde, som også 

ligger i kystnærhedszone C. Da Hirtshals er omgivet af en 

række beskyttelsesinteresser, vil det være vanskeligt at 

finde en anden placering for erhvervsområdet. Området 

ligger indenfor en skovbyggelinie, som søges ophævet i 

108/246

forbindelse med udarbejdelse af lokalplan for området. 

Tidligere erhvervsareal inddrages igen til erhvervsformål 

med henblik på at imødekomme konkret efterspørgsel. 

109/246

Byudvikling i Sindal 

Områdebyen Sindal er med knap 2900 indbyggere (pr. 

1.1.2008) kommunens tredje største by. Byen er både en 

bosætnings− og erhvervsby og rummer de funktioner og 

tilbud, som opfylder indbyggernes daglige behov. Sindal 

ligger i naturskønt landskab og geografisk centralt i 

Vendsyssel. 

Erhvervslivet i Sindal er kendetegnet af virksomheder 

indenfor specialiseret fremstilling, handel, håndværk og 

serviceerhverv, mens kulturlivet i Sindal mest er kendt for 

de mange springvand og et rigt kunstnerliv. Derudover er 

det årligt tilbagevendende Sindal Marked, Gøgsigs Pakhus 

og Marinus’ Barndomshjem alle kulturelle indslag, der 

bliver nævnt i forbindelse med Sindal. 


Sindals funktion som områdeby skal understøttes ved at 

arbejde for følgende mål: 

• At byen skal understøttes som attraktivt bosted ved 

at sikre decentrale, kulturelle tilbud. 

• At de grønne kiler i byens struktur skal fastholdes i 

forbindelse med nye udstykninger 

• At der arbejdes med forskønnelse af byens 

hovedstrøg og indfaldsveje, der er byens ansigt 

udadtil. 

• At der sikres areal til attraktive erhvervsområder, der 

spiller sammen med byens størrelse og med en god 

infrastruktur. 

Alt om Sindal 



Sindal 


byudvikling i Sindal 

Beskrivelse af Sindal 


Sindal 

Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

110/246

• At erhverv skal koncentreres i den nordlige del af 

byen – for at undgå konflikter mellem bolig og 

erhverv. 

111/246

Strategi for byudvikling i Sindal 

Byens funktion som områdeby skal understøttes gennem 

arbejde med forskønnelse af byens hovedstrøg og 

indfaldsveje. Særligt strækningen Vestergade−Østergade 

skal gives et visuelt og kvalitetsmæssigt løft, hvori byens 

grønne præg indtænkes. Forskønnelsen bør starte ved 

stationsområdet, hvor der skal fokuseres på samspil 

mellem facadebebyggelse og vejprofil for at markere 

gade− og byrum. I arbejdet med byforskønnelse i det 

centrale område ved stationen bør der ligeledes 

indtænkes forbedring af forbindelserne mellem Nørregade 

og Ved Banen. 

For at sikre attraktive boligområder er der foretaget en 

omprioritering og reducering af arealudlæggene til 

boligformål, for dermed at målrette muligheden for 

boligudbygning i forhold til, hvor der er efterspørgsel på 

boliger. På længere sigt skal der arbejdes med 

boligudbygning i et nyt område i forlængelse af Nørrelund 

i byens nordvestlige del og i 2. etape af Teglgården i 

byens østligste del. I denne kommuneplan udlægges ikke 

nye arealer til boliger. Byens funktion, som et trygt og godt 

sted for bosætning, skal understøttes ved at sikre 

decentrale, kulturelle tilbud. 

Den nordlige del af byen rummer de primære 

erhvervsområder ved blandt andet Niels Bohrs Vej og 

Virkelystvej. Omfanget af erhvervsarealer i Sindal er 

tilpasset ved at udtage ca. 7,5 ha, og der er ikke udlagt 

nye arealer til erhverv. Det vurderes, at fremtidig 

erhvervsudvikling fortsat kan og skal ske i forlængelse af 

det eksisterende erhvervsområde ved Tyrsigvej. Det er 

centralt, at erhvervsområderne fortsat skal udvikles i den 

nordligere del af byen, hvor der er god adgang til Jerupvej 

og Bindslevvej; dog uden at der må etableres direkte 

adgang til disse veje, da det er overordnede veje. 

Alt om Sindal 



Sindal 





Sindal 

Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

Stationen i Sindal 

112/246

Baggrund for strategi for byudvikling i Sindal 

De eksisterende boligområder er langt fra udbyggede, og 

der er derfor ikke på nuværende tidspunkt behov for nye 

arealer til boligudbygning. Der kan derimod være brug for 

en omprioritering af de nuværende arealudlæg. 

Udbygningen af det forholdsvist store boligområde ved 

Teglgården går meget langsomt, hvilket kan tyde på, at 

området ikke er aktuelt til byudvikling på nuværende 

tidspunkt. Derimod er der efterspørgsel på byggegrunde 

andre steder i byen blandt andet i den nordlige del af 

Sindal, og derfor reduceres arealudlægget ved 

Teglgårdsvej. 

I de senere år er der sket en forskønnelse af området 

omkring Nørregade, hvor der blandt andet er arbejdet med 

facader og gaderum. Det næste område, der skal 

forskønnes, er strækningen langs Østergade, Vestergade 

og området ved stationen. Bebyggelsen er her præget af, 

at flere huse har fået lov til at forfalde, blandt andet som 

en konsekvens af, at butikkerne i området er lukket. 

En væsentlig kvalitet i Sindal er den grønne struktur, der 

bevæger sig ind mellem boligområderne. Det er vigtigt, at 

den grønne struktur bevares og videreudvikles i 

forbindelse med fremtidig bolig− og erhvervsudvikling. 

Alt om Sindal 



Sindal 





Sindal 

Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

113/246



Sindal ligger på kanten af det storslåede bakkelandskab, 

midt i Vendsyssel og er præget af ådale og grønne kiler, 

der strækker sig ind mellem boligområderne, hvilket gør 

landskabet til en aktiv del af boligområderne. Sindal by er 

som helhed karakteriseret ved flere helt bynære rekreative 

områder, som er en helt væsentlig kvalitet ved byen. Dette 

ses blandt andet ved landskabskilerne, der har været med 

til forme byens fysiske struktur. 

I den østlige del af Sindal er det først og fremmest Uggerby 

Å og ådalen, der definerer de rekreative kvaliteter, mens 

Slotved Skov og Fjelsted Bakker er betydelige rekreative 

kvaliteter for den vestlige del af Sindal. Sammen med 

landskabskilerne og byens grønne områder udgør de et 

stort aktiv, der bør bevares. 


Sindal er stationsby på strækningen mellem Hjørring og 

Frederikshavn. De primære indfaldsveje til byen er 

Hjørringvej−Frederikshavnsvej og 

Bindslevvej−Oremosevej. Begge veje er meget trafikerede 

– specielt Hjørringvej−Frederikshavnsvej. I forhold til 

en eventuel fremtid udvidelse mod vest af centerområdet 

Ved Banen kan Hjørringvej være en potentiel barriere 

mellem dette område og bymidten. Der er i de senere år 

arbejdet med forbedring af trafiksikkerheden, hvilket blandt 

andet har resulteret i etablering af flere rundkørsler langs 

Bindslevej−Oremosevej. 

Boligområder 

Sindals udbygning knytter sig til jernbanens placering nord 

for Uggerby Å. Stationen blev opført inden banens passage 

over åen, og byen voksede op nord herfor. Området 

mellem Oremosevej og Nørregade er den ældste del af 

Sindal og består primært af ældre villabyggeri og 

villaprægede gadehuse samt almindelige gadehuse. 

Mange steder danner bebyggelsen bevaringsværdige 

sammenhænge, eksempelvis husenes placering i forhold til 

vejen eller bygningernes fælles hovedform. 

Den del af Sindal, der ligger vest for Oremosevej, er 

primært et rent boligområde bestående af 

parclhusområderne ”Blomsterkvarteret” og 

”Gudekvarteret”, som er rene 

parcelhusområder. Størstedelen af byudviklingen har 

fundet sted her i perioden fra 1970 og frem til 1980. 

Alt om Sindal 



Sindal 





Sindal 

Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

Grøn kile i Sindal 

114/246

Nord for Baggesvognsvej er der to forholdsvis nye 

boligområder, Nørrelund og Nordvangen, hvor der har 

været særligt fokus på at inddrage det omkringliggende 

landskabs store naturværdier. 

Vest for Nørregade ligger boligområdet Østerlund som en 

tange ud i landskabet, og området har udsigt over Uggerby 

Å. Området består primært af parcelhuse. 

Øst for Uggerby Å ligger Rugvænget / Teglgården, som er 

et større endnu ikke fuldt udbygget boligområde. Indtil 

videre består området primært af tæt−lav bebyggelse. Som 

de øvrige boligområder har Teglgården en god kontakt til 

landskabet, men virker til gengæld løsrevet fra den øvrige 

by. 

Det er karakteristisk for boligområderne i Sindal, at der er 

en tæt forbindelse med det omkringliggende landskab 

blandt andet via de grønne kiler, som trækker landskabet 

helt ind i boligområderne både fra vest og øst. 

Boligområderne er bundet sammen af gode stiforbindelse, 

som udover at forbinde de enkelte områder også giver en 

god adgang til landskabet omkring boligområderne. 

Erhverv 

Byens primære erhvervsområde og det eneste område, der 

kan rumme egentligt erhverv, ligger i den nordlige del af 

Sindal. Området er under udbygning, men forventes at 

kunne rumme de behov for nye erhvervsarealer, der 

kommer i de kommende år. Som fremtidig udviklingsretning 

bør der arbejdes for, at yderligere erhvervsarealer placeres 

ved Tyrsigvej, hvor der er eksisterende erhvervsaktiviteter 

og konflikt med boliginteresser kan undgås. 

I den sydlige del af Sindal er der et mindre 

erhvervsområde, hvor Sindal Teglværk, der er en stor og 

arealkrævende virksomhed ligger. Sindal Renseanlæg 

disponerer over resten af erhvervsområdet. 

Kulturarv 

Sindal er en stationsby, hvis lokalisering knytter sig til 

jernbanen, hvor sporføring på grund af terrænforholdene 

bliver placeret langs Uggerby ådals nordside. Stationen 

blev opført i 1871 på et areal lige inden jernbaneliniens 

passage over ådalen. Efter århundredskiftet fik 

byen tilvækst af nye virksomheder; primært virksomheder, 

der producerede byggematerialer til byen og omegnen. 

Byen voksede yderligere frem mod 1924 hvorefter 

befolkningstilvæksten stagnerede. 

115/246

I 1991 er der udarbejdet et kulturmiljøatlas for gl. Sindal 

Kommune med beskrivelse af enkelt bygninger og 

bygningsmæssige sammenhænge, der danner kulturmiljø. 

Et af disse kulturmiljøer er stationsområdet, som omfatter 

Jernbanegade og stationspladsen samt det tidligere 

godsbaneareal. Fra nord falder Jernbanegade forbi hotellet 

ned over pladsen foran stationen, før den svinger øst om 

stationsbygningen og over jernbaneoverskæringen. 

Stationsbygningen, posthuset og hotellet er anseelige og 

velproportionerede bygninger, som former pladsen. 

Et andet kulturmiljø er området ved Teglværket og Amager. 

Amager omfatter bebyggelsen på næsset syd for 

jernbanen. Her ligger en husrække på vestsiden af vejen, 

som udgør et præcist bebyggelsesmønster; og over for er 

teglværket med dets bygninger og lergrave. Samlet udgør 

dette område sin egen lille bydel. 

Sindal Mølle stod først i Fjelsted, indtil købmand Munch i 

1872 flyttede den til Møllebakken. Bygget som kornmølle 

og i drift indtil 1946 er Sindal Mølle den ældste 

erhvervsbygning i Sindal, men med skiftende anvendelse: 

Udover at fungere som mølle er den blevet brugt som 

lager, vaskehal og Falckstation. I dag frem fremstår møllen 

i restaureret form, men igen med nyt indre: Den er under 

foreningsdrevet, løbende ombygning fra erhverv til 

forsamlings− og kulturhus. 

Kulturarven i byen spænder over tid og i form fra de talrige 

springvand og vandkunster over Sindal Mølle, Gøgsigs 

Pakhus og Martinus’ Barndomshjem Moskildvad til 

byens historiske posthus, der er tegnet af arkitekten Hack 

Kampmann. 

Mere information om: 

kulturarv i kulturarvsprojektet: 

Kulturen mellem kyst og land 


Byen har et stort udbud af fritidsmuligheder, men med 

musikskole og idrætslivet som centrale 

omdrejningspunkter. 

Serviceudbud 

Den offentlige service inden for ældre−, handicap− og 

sundhedsområdet omfatter pleje− og ældreboliger, et 

ældre− og aktivitetscenter, værested inden for 

socialpsykiatrien, aktivitetscenter og en Sund By butik. Der 

er skole, børnepasning, bibliotek og 

116/246

privatpraktiserende læger. 

Centerområdet i Sindal omfatter den sydligste del af 

Nørregade op til Danmarksgade, området Ved Banen, 

Vestergade og Østergade. Den primære detailhandel er 

lokaliseret i den oprindelige handelsgade Nørregade, der 

fungerer som levende bymidte med sivegade og lokal 

udvalgsvarehandel. Det er en udfordring at fastholde de 

eksisterende butikker i Nørregade samtidig med at 

dagligvareforsyningen, der kan bidrage med strøghandel, 

primært er lokaliseret i området Ved Banen. Den relativt 

store koncentration af dagligvarebutikker i området Ved 

Banen er dog med til at bevare handel i byen og kan 

dermed også være en fordel for den samlede detailhandel i 

byen. 

117/246

Arealer til bolig og erhverv i Sindal 


og erhvervsformål i Sindal samt hvilke arealer der er 


Arealer til boliger i Sindal 

Eksisterende arealudlæg til boligformål: 

Der er fortsat arealer til boliger i den sydøstlige del af 

Sindal ved Teglgårdsvej og Rugvænget samt i den 

nordvestlige del ved Solsikkevej. 

Nye arealudlæg til boligformål: 

Der udlægges ikke yderligere arealer til boliger. 

Arealudlæg til boligformål som udtages af 

ramme/tilbageføres til landzone: 

Et kommunalt ejet areal på 7,5 ha udlagt til boligformål 

ved Teglgården i den østlige del af byen udtages af 

planlægningen og tilbageføres til landzone. 


Arealer til boliger i Sindal 

Boligområdet ved Teglgården blev lokalplanlagt i 1979. Det 

er hensigtsmæssigt at udtage en del af boligområdet ved 

Teglgården af kommuneplanen, således der bliver 

mulighed for boligudbygning andre mere attraktive steder i 

byen i takt med efterspørgslen. 

Arealer til erhverv i Sindal 

Eksisterende arealudlæg til erhvervsformål: 

Der er ledige erhvervsarealer i den nordvestlige del af 

Sindal ved Niels Bohrs Vej og Gutenbergvej. 

Alt om Sindal 



Sindal 





Sindal 

Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

118/246

Nye arealudlæg til erhvervsformål: 

Der udlægges ikke yderligere arealer til erhverv. 

Arealudlæg til erhvervsformål som udtages af 


Der udtages tre arealer på i alt 7,5 ha udlagt til 

erhvervsformål: 

• Privat ejet areal på 3,1 ha ved Virkelystvej. Arealet 

er ikke lokalplanlagt. 

• Kommunalt ejet areal på 2,4 ha ved 

Teglværket/Amagergade. Arealet er ikke 


• Kommunalt ejet areal på 2,0 ha ved 

Ledetvej/Tyrsigvej. Arealet er lokalplanlagt. 


Arealer til erhverv i Sindal 

Der udlægges ikke nye erhvervsarealer, da der er 

tilstrækkelige erhvervsareal i Sindal til at dække behovet i 

planperioden − også selvom der udtages tre 

erhvervsarealer ved henholdsvis Virkelystvej, 

Ledetvej/Tyrsigvej og Teglværket/Amagergade. 

119/246

Byudvikling i Vrå 

Områdebyen Vrå er med sine 2378 indbyggere (pr. 

1.1.2008) kommunens fjerde største by, og den rummer de 

funktioner og tilbud, som opfylder indbyggernes 

dagligdagsbehov. Byen er både en bosætnings− og 

erhvervsby, og byens nærhed til motorvej og jernbane er et 

stort potentiale i forhold til yderligere bolig− og 

erhvervsudvikling. Byens erhvervsliv har en stor tilknytning 

til landsbrugserhvervet, men derudover er byen kendt for 

sin højskole samt kunst− og kulturmiljøet omkring 

Kunstbygningen i den nordvestlige del af byen. Byens 

kulturprofil ses sammen med byens beliggenhed i den 

sydlige del af kommunen som et væsentligt potentiale for 

at skærpe byens rolle som bosætningsby. 


Vrås funktion som områdeby skal understøttes ved at 


• At byens rolle som attraktiv bosætningsby skærpes 

mod fokus på byens kulturprofil og beliggenhed 

• At de centrale byaktiviteter samles, og der skabes 

en mere sammenhængende bymidte 

• At det grønne bælte vest−øst gennem byen sikres 

• At byens erhvervsprofil skærpes med fokus på de 

landbrugstilknyttede erhverv 

• At understøtte kulturaktiviteter omkring Vrå Højskole 

og Kunstbygningen 

Alt om Vrå 


Strategi for byudvikling i Vrå 


byudvikling i Vrå 

Beskrivelse af Vrå 

Arealer til bolig og 

erhverv Vrå 

Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

120/246


Byens kulturprofil ses sammen med byens beliggenhed i 

den sydlige del af kommunen som et væsentligt potentiale 

for at skærpe byens rolle som bosætningsby. 

Der er ikke behov for nye arealer til boliger indenfor denne 

planperiode, men for at sikre attraktive boligområder skal 

der ske en omprioritering og reducering af de nuværende 

arealudlæg til boliger, således at boligudbygningen kan 

ske, hvor efterspørgslen på nye boliger er. En fremtidig 

boligudbygning skal ske i forlængelse af den eksisterende 

bebyggelse langs Galgebakkevej samt nord for 

Gartnervænget. 

Byens erhvervsprofil skal skærpes med fokus på de 

landbrugstilknyttede erhverv, der skal sikres mulighed for 

udbygning gennem en udvidelse af det nordlige 

erhvervsområde ved Sigenvej. 

Der skal arbejdes målrettet med at anvende 

byforskønnelse til at binde bymidten sammen. Næste 

etape af byforskønnelsen skal ske på den vestlige side af 

jernbanen, hvor Vrå Højskole og Kunstbygningen er med 

til at profilere byen og tiltrække mange gæster, men hvor 

byen trænger til et løft. 

Alt om Vrå 






Arealer til bolig og erhverv Vrå 

Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

121/246

Baggrund for strategi for byudvikling i Vrå 

Der er med de eksisterende boligområder ved 

Højskolebakken og Gartnervænget forskellige muligheder 

for opførelse af nye boliger. Det vurderes, at der ikke er 

behov for nye arealer til boliger indenfor denne 

planperiode. For at sikre attraktive boligområder skal der 

ske en omprioritering og reducering af de nuværende 

arealudlæg til boliger, idet der ikke er efterspørgsel på nye 

boliger i den østlige del af byen ved Foldbjergvej. 

Byens erhvervsområder er derimod stort set fuldt 

udbyggede, og der er behov for udlæg af nye arealer til 

erhvervsudvikling. Der udlægges nyt areal ved Sigenvej i 

den nordøstlige del af for byen i forlængelse af det 

eksisterende erhvervsområde. 

Bymidten ved stationen opleves visuelt som 

sammenhængende, men jernbanen skaber en tydelig 

fysisk barriere mellem de to dele af byen. 

Vrå er ikke kendetegnet ved grønne strukturer, og derfor 

er det vigtigt, at det grønne bælte, som dannes af Vester 

Elbæk, Lunden, boldbanerne ved hallen og Elbæk, 

bevares i forbindelse med fremtidig bolig− og 

erhvervsudbygning. 

Alt om Vrå 






Arealer til bolig og erhverv Vrå 

Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

122/246



Vrå ligger i den vestlige ende af det bakkede landskab, 

som er kendetegnende for Vendsyssel. Ådalene omkring 

Vester Elbæk og Elbæk danner sammen med Lunden og 

boldbanerne ved hallen en grøn kile på tværs af Vrå. Vrå 

er ikke kendetegnet ved grønne strukturer, så dette grønne 

bælte vest−øst gennem byen har stor betydning for byen. 


Byen afgrænses mod nord af Vråvej, mod vest af Vestre 

Ringvej, mod syd af Galgebakkevej, mens der ikke er en 

tydelig vejafgrænsning mod øst. Byen har en høj 

tilgængelighed til Aalborg, Hjørring og Brønderslev via 

motorvej og jernbane. Visuelt præges indfaldsvejene til 

byen i høj grad af Nordjysk Andel i den nordlige ende af 

byen og DLG i den sydlige ende af byen. Nordjysk Andels 

bygninger er meget høje og kan ses fra store dele af byen. 

Byen er præget af, at jernbanen som en vigtig del af byens 

infrastruktur gennemskærer byen, som derved kommer til 

at fremstå meget opdelt. 

Boligområder 

Vrå var oprindeligt en landsby, der voksede frem med 

udgangspunkt i landbrugserhvervet. Med jernbanen fra 

Aalborg til Hjørring og Frederikshavn blev Vrå i 1871 til 

stationsby. Stationen med den karakteristiske 

stationsbygning ligger i centrum af byen, og de nærmeste 

gader heromkring er karakteriseret af sammenbyggede 

2−3−etagers bygninger. I den inderste del af byen er 

boligerne ældre villaer, og langs den inderste del af 

indfaldsvejene ligger byhusene side om side. De yderste 

boligområder er karakteriseret af parcelhus− og 

rækkehusbebyggelse. 

Erhverv 

Byen har to større erhvervsområder, hvoraf det største 

ligger nordligst i byen, og det andet ligger mod syd. Byens 

oprindelse med baggrund i landbruget afspejles i 

erhvervsvirksomhederne, da en del heraf har tilknytning til 

landbrugserhvervet. 

Bymidten 

Jernbanen gennemskærer byen og er på mange måder 

bestemmende for livet i byen. Detailhandlen, det markante 

Alt om Vrå 







erhverv Vrå 

Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

123/246

Vrå Hotel og de 2−3−etagers bygninger skaber et bymiljø 

omkring stationen, som visuelt opleves sammenhængende 

trods gennemskæringen af jernbanen. Det er en 

udfordring, at butikker med udvalgsvarer og 

dagligvarehandel er samlet i et detailhandelsområde, men 

delt på begge sider af jernbanen med størstedelen på den 

østlige side. 

Ved stationen er arbejdet med at få samlet det adskilte 

bycentrum påbegyndt i form af etableringen af en 

karakteristisk arenaformet trappenedgang til tunnel under 

jernbanen. 

Kulturarv 

Der er enkeltstående bygninger og gadestrøg, som 

rummer en fortælleværdi i forhold til Vrå stationsbys 

udvikling – heriblandt er det gamle vandtårn, 

foderstofforretningen og området ved Jernbanegade med 

for− og baghuse. Missionshuset fra 1918 vidner om den 

indflydelse, de religiøse strømninger har haft på dagliglivet 

i byen. Vrå Højskole, som blev oprettet i 1890, har 

gennem årene ligeledes haft stor betydning for kulturlivet i 

byen. 

Vendsyssel Idrætscenter 

Fritidsliv 

Mere information om: 

kulturarv i kulturarvsprojektet: 

Kulturen mellem kyst og land 

Vrå Højskole ligger i den nordvestlige del af byen sammen 

med Kunstbygningen, der bl.a. rummer 

Engelund−samlingen. Højskolen og Kunstbygningen er i 

dag samlingspunkt for megen aktivitet i byen, herunder 

dans, foto, billedkunst, keramik og litteratur. Det tidligere 

pakhus Uhrenholdts Gård er blevet restaureret og udnyttes 

i dag som borgerhus til forskellige formål. 

124/246

Et andet centralt samlingssted er Børnenes Jord, der ligger 

tæt ved det nyopførte Vendsyssel Idrætscenter. 

Idrætscentret rummer både idræts− og 

konferencefaciliteter og blev opført, da den oprindelige Vrå 

Hallen brændte. Udover foreningsliv som idræt og 

spejderbevægelser er der også indenfor scenekunsten stor 

aktivitet, hvor der hvert år er bl.a. revy, dilettant og 

børneteaterforestilling. 

Serviceudbud 


sundhedsområdet omfatter pleje− og ældreboliger, 

socialpsykiatrisk værested, botilbud til fysisk 

handicappede, aktivitetscenter og Sund By butik. Der er 

skole, børnepasning, bibliotek og privatpraktiserende 

læger. 

125/246

Arealer til bolig og erhverv i Vrå 


og erhvervsformål i Vrå samt hvilke arealer der er udtaget 

af planlægningen med Kommuneplan 2009. 

Arealer til boliger i Vrå 


Der er fortsat arealer til boliger i den vestlige del af Vrå ved 

Højskolebakken og i den nordvestlige del ved 

Gartnervænget. 


Der udlægges ikke nye arealer til boliger. 



Et areal på 3,0 ha udlagt til boligformål ved Foldbjergvej i 

den østlige del af byen udtages af planlægningen og 

tilbageføres til landzone. Arealet er delvist kommunalt ejet 

og delvist privat ejet. 


Arealer til boliger i Vrå 

Boligområdet ved Foldbjergvej er omfattet af henholdsvis 

en byplanvedtægt fra 1975 og en lokalplan fra 2006, og 

udbygningen af dette område går meget langsomt i forhold 

til andre boligudbygninger i byen. Det vil være 

hensigtsmæssigt at udtage boligområdet ved Foldbjergvej 

af kommuneplanen, således der bliver mulighed for 

boligudbygning andre mere attraktive steder i takt med 

efterspørgslen. 

Arealer til erhverv i Vrå 

Alt om Vrå 







erhverv Vrå 

Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

126/246


Der er begrænsede arealer til erhverv i den nordøstlige del 

af Vrå i erhvervsområdet ved Sigenvej og ved Højgårdsvej. 


Der udlægges areal på 5,4 ha til erhverv ved Sigenvej. 



Der udtages eller tilbageføres ingen erhvervsarealer. 


Arealer til erhverv i Vrå 

Der er behov for udlæg af areal til erhvervsudbygning. Det 

udlagte areal ligger i forlængelse af det eksisterende 

erhvervsområde ved Sigenvej i den nordøstlige del af 

byen. Ved at forlænge Sigenvej kan der skabes bedre 

tilgængelighed til erhvervsområdet. Anvendelsen af arealet 

til erhvervsformål er ikke i konflikt med andre benyttelses− 

eller beskyttelsesinteresser. 

127/246

Byudvikling i Tårs 

Områdebyen Tårs er med sine 1943 indbyggere (pr. 

1.1.2008) kommunens femte største by. Byen er både en 

bosætnings− og erhvervsby, og byen rummer de funktioner 

og tilbud, som opfylder indbyggernes dagligdagsbehov. 

Byens motto ”Tårs – byen i midten” er velbegrundet, da 

Tårs ligger geografisk midt i Vendsyssel med kun ca. 1/2 

times kørsel til alle de vigtigste byer i Vendsyssel. Tårs var 

oprindeligt en landsby, der voksede frem omkring en 

slynget del af landevejen mellem Hjørring og Sæby med 

tyngdepunkt omkring kirken. Med jernbanen fra Hjørring til 

Hørby blev Tårs i 1913 til stationsby, men stationen er 

siden blev nedlagt. 


Tårs' funktion som områdeby skal understøttes ved at 


• At byens rolle som attraktiv bosætningsby styrkes 

• At der arbejdes for byforskønnelse med 

udgangspunkt i forskønnelse af Bredgade og 

inspiration fra udformningen af Bypladsen 

• At byens erhverv fortsat kan udvikle sig 

• At der etableres en cykelsti langs Vrejlev Klostervej 

Alt om Tårs 


Strategi for byudvikling i Tårs 


byudvikling i Tårs 

Beskrivelse af Tårs 


Tårs 

Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

128/246


Forskønnelse og trafikale forbedringer skal være med til at 

gøre byen attraktiv for bosætning. Specielt boligområdet 

Søparken ved Boller Sø kan være starten på en 

boligudvikling, der over tid kan suppleres med boliger nord 

herfor som afrunding af byens vestlige del mellem Bollervej 

og Sæbyvej. 

Der skal i de kommende år tages stilling til, hvilken rolle 

byen skal have i forhold til fremtidig erhvervsudvikling. Der 

udlægges med denne kommuneplan et erhvervsareal ved 

Højmarksvej i den nordvestlige del af byen samt et mindre 

erhvervsareal ved Nybovej i den østlige del af byen. 

Yderligere fremtidig erhvervsudvikling forventes at skulle 

ske nord for det eksisterende erhvervsområde i den 

nordlige del af byen. 

Det lokale ønske om en cykelsti langs Vrejlev Klostervej 

indgår i det arbejde, der allerede er sat i gang med 

udarbejdelse af en stiplan, hvor anlæg af blandt andet 

cykelstier bliver prioriteret. 

Der skal i de kommende år arbejdes med forskønnelse af 

Bredgade, 

f.eks. inspireret af bøgebeplatningen ved Byparken. 

Alt om Tårs 







Tårs 

Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

129/246

Baggrund for strategi for byudvikling i Tårs 

Der skal arbejdes med byforskønnelse af Bredgade med 

fokus på en ny vejprofil, beplantning og belysning. Det skal 

ligeledes overvejes, hvor de grønne strukturer kan 

trækkes længere ind i byen og dermed bidrage til 

forskønnelsen. Forskønnelsen skal understøttes af 

trafikale forbedringer mellem erhvervs− og boligområdet i 

byens nordlige del. 

Der er med de eksisterende boligområder ved Søparken, 

Klosterbakken og Tørvekæret forskellige muligheder for 

opførelse af nye boliger. Det vurderes, at der ikke er 

behov for nye arealer til boliger indenfor denne 

planperiode. For at sikre attraktive boligområder skal der 

ske en omprioritering og reducering af de nuværende 

arealudlæg til boliger, således at boligudbygningen kan 

ske, hvor efterspørgslen på nye boliger er. 

Der skal i den fremadrettede planlægning tages hensyn til 

drikkevandsinteresser, da både indvindingsopland og 

områder med særlige drikkevandsinteresser omkranser 

byen. 

Der er et stort lokalt ønske om en cykelsti langs Vrejlev 

Klostervej, da den nuværende cykelsti slutter ved 

Risdalvej. Der opleves stor utryghed omkring 

trafiksikkerheden, når børn skal transportere sig til og fra 

skole. 

Alt om Tårs 







Tårs 

Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

130/246



Tårs har en naturskøn beliggenhed for foden af Jyske Ås. I 

den østlige del af byen går en grøn kile langs 

bebyggelserne på Tværvej og de omkringliggende 

boligveje. I den sydlige del af byen er der et grønt område 

omkring en mindre sø langs Vrejlev Klostervej. Vest for 

byen ligger Boller Sø med rekreativ sti rundt om søen. Den 

regionale cykelrute Bollerruten mellem Hjørring og Jyske 

Ås passerer ligeledes forbi Boller Sø. 


Den største indfaldsvej til Tårs er 

Sæbyvej−Bredgade−Sæby Landevej, som løber tværs 

gennem byen og samtidig udgør byens hovedgade. Byen 

er ikke afgrænset af omkringliggende veje, men derimod 

fører de øvrige indfaldsveje ind til Bredgade. Visuelt er 

indfaldsvejene meget grønne i form af skov og Boller Sø. 

Tårs har en høj tilgængelighed til Aalborg, Hjørring og 

Brønderslev via motorvejen, som ligger få kilometer fra 

byen. Det er et lokalt ønske om videreførelse af cykelstien 

langs Vrejlev Klostervej, da den nuværende cykelsti slutter 

ved Risdalvej. 

Boligområder 

De første boligbebyggelser voksede frem ved stationen i 

byens vestlige udkant. Anlæggelsen af stationen medførte 

ligeledes nogen bebyggelse sig langs landevejen. Ved 

senere byudvikling har bebyggelsen bredt sig rundt om 

den ældre bydel. Den ældre bydel og de inderste dele af 

indfaldsvejene er karakteriseret af byhuse, mens de 

yderste boligområder består af parcelhus− og 

rækkehusbebyggelse. Byens nyeste boligområde, 

Søparken, ligger i et attraktivt område ud mod Boller Sø. 

Erhverv 

Byen har et stort samlet erhvervsområde med en god 

beliggenhed i den nordlige del af byen, hvor den 

dominerende erhvervstype er produktion. Erhverv i form 

lokale håndværksorienterede virksomheder kan desuden 

placeres i den østlige del af byen ved Nybovej. 

Bymidten 

Tårs har ikke en tydelig afgrænset bymidte, men byens 

detailhandel med dagligvarebutikker og enkelte 

udvalgsvarebutikker er samlet omkring Bredgade og 

Alt om Tårs 







Tårs 

Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

131/246

Butikstorvet. Der er et lokalt ønske om åbning af 

stiforbindelse fra Bredgade ind til Butikstorvet. 

Bøgebeplantningen og udsmykningen med en serie 

skulpturer ”De tilrejsende” ved Bypladsen, 

som ligger ved Postholdervej, udgør et byrum, og der er 

lokale ønsker om en videreførelse af bøgebeplantningen. 

Det er ligeledes et lokalt ønske om etablering af en bypark 

eller lignende på en tom grund ved siden af hotellet på 

Bredgade, hvor der tidligere har ligget en tankstation. 

Kulturarv 

I den ældste del af Tårs by ses mange huse fra perioden 

efter 1870 med et bevaret arkitektonisk udtryk og tilpasset 

den oprindelige funktionalitet, heriblandt Tårs Station og 

Tårs Mejeri. Stationsbygningen er opført i 1913 og har 

nogenlunde det samme udtryk som dengang. Bygningen 

er relativt større end flere andre stationer på den nu 

nedlagte Hjørring−Hørby−strækning, fordi den også ud 

over at være station har været anvendt som posthus. 

Mejeriet er opført i 1902 som andelsmejeri og fungerede 

frem til 1972, hvorefter bygningen anvendes til en 

marmeladefabrik. Mejeribygningen er indrettet som 

erhvervsejendom med både erhvervs− og boliglejemål, og 

bygningen minder i dag fortsat om den tidlige industri i 

Tårs. 

Fritidsliv 

Kultur− og fritidsaktiviteterne i Tårs er kendetegnet ved at 

være centreret omkring idræts− og spejderforeningerne, 

ligesom sognegården og ældrecentret er vært ved en del 

sociale arrangementer. Husflids− og 

folkedanserforeningen spiller ligeledes en central rolle for 

foreningslivet i byen. 

Serviceudbud 


sundhedsområdet omfatter pleje− og ældreboliger. Der er 

skole, børnepasning og privatpraktisende læger. 

132/246

Arealer til bolig og erhverv i Tårs 


og erhvervsformål i Tårs samt hvilke arealer der er udtaget 

af planlægningen med Kommuneplan 2009. 

Arealer til boliger i Tårs 


Der er fortsat arealer til boliger i den nordlige del af Tårs 

ved Tørvekæret, i den sydlige del ved Vrejlev Klostervej og 

i den sydvestlige del ved Søparken. 





Der udtages et kommunalt ejet areal til boliger på 0,9 ha 

øst for Tårnbakkevej i den østlige del af byen. Arealet er 

ikke lokalplanlagt. 

Et kommunalt ejet areal på 3,1 ha udlagt til boligformål ved 

Klosterbakken i den sydlige del af byen udtages af 



Arealer til boliger i Tårs 

Boligområdet ved Tårnbakkevej fremstår som en naturlig 

afrunding af byen mod øst i forlængelse af Tværvej. 

Arealet øst for Tårnbakkevej er ikke lokalplanlagt, og det vil 

være hensigtsmæssigt at udtage arealet af 

kommuneplanen, således at boligudbygningen sker i andre 

retninger, hvor byen ikke er naturligt afrundet. 

Alt om Tårs 







Tårs 

Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

133/246

Boligområdet ved Klosterbakken i den sydlige del af byen 

blev lokalplanlagt i 1989, og udbygningen af dette område 

går meget langsomt i forhold til andre boligudbygninger i 

byen. Det vil være hensigtsmæssigt at udtage en del af 

boligområdet ved Klosterbakken af kommuneplanen, 

således der bliver mulighed for boligudbygning andre mere 

attraktive steder i takt med efterspørgslen. 

Arealer til erhverv i Tårs 


Der er fortsat arealer til erhverv i erhvervsområdet ved 

Industrivej i det nordlige Tårs samt ved Nybovej i den 

østlige del af byen. 


Der udlægges et areal på 2,1 ha til erhverv ved 

Højmarksvej og et areal på 0,6 ha til erhverv ved Nybovej. 





Arealer til erhverv i Tårs 

Det udlagte areal ved Højmarksvej ligger i tilknytning til et 

stort eksisterende erhvervsområde i den nordlige del af 

byen. Det udlagte areal ved Nybovej ligger i tilknytning til et 

mindre eksisterende erhvervsområde. Anvendelsen af 

arealerne til erhvervsformål er ikke i konflikt med andre 

benyttelses− eller beskyttelsesinteresser. 

134/246

Byudvikling i Løkken 

Løkken er med sine ca. 1.500 indbyggere kommunens 6. 

største by. Løkken er en udpræget ferieby med fokus på 

turisterhvervet, men derudover er byen også en 

bosætningsby med mulighed for et lokalt erhvervsliv. 

Det gamle fiskersamfund i Løkken er bygget op omkring 

skudehandel og kystfiskeri. I bykernen ligger de gamle 

fiskerhuse med øst−vest vendte gavle og fortæller om 

Løkkens historie gennem tiderne. 

Løkken er en af hovedstenene for turismen i Hjørring 

Kommune og er indbegrebet af en ferieby ved havet. 

Løkken byder på en af Nordeuropas bedste badestrande, 

som tiltrækker både turister og fastboende. Den brede, 

hvide sandstrand er kendetegnet af de hvide badehuse 

langs de høje, afskærmende klitter med marehalm. 

Naturen omkring Løkken varierer fra bred sandstrand, 

vindblæste klitlandskaber til frodige enge, klitheder og 

skovområder bag byen. 

Løkken rummer en stor kulturarv i form af velbevarende 

bygnings− og kulturmiljøer, der afspejler hovedfaser af 

byens udvikling, og sammen med naturen er kulturarven 

med til at profilere Løkken som en turist− og badeby. 


Løkkens funktion som områdeby skal understøttes ved at 


Alt om Løkken 



Løkken 


byudvikling i Løkken 

Beskrivelse af Løkken 

Arealer til bolig og erhverv 

samt ferie−fritidsformål i 

Løkken 

Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

Bådelaug Løkken 

135/246

• At sikre Løkken som en attraktiv kystby med 

helårspræg. 

• At sikre at byen spiller en vigtig rolle i kommunens 

satsning på turisme. 

• At byen har attraktive boligtilbud særskilt til seniorer. 

• At fremtidig byudvikling planlægges med fokus på 

sammenhæng til både by, kyst og land. 

• At byens rum, torve og pladser fastholder 

kystbypræget og giver plads for byliv og oplevelser 

for turister såvel som borgere. 

• At bruge kulturarven som en ressource – 

specielt med fokus på at udvikle de kvaliteter, der 

ligger i det karakterfulde byggede miljø. 

• At forskønne velkomsten til Løkken, særligt den 

nordlige indfaldsvej. 

136/246

Strategi for byudvikling i Løkken 

I de kommende år vil Byrådet arbejde med en række 

strategier og handlinger for at understøtte og stimulere de 

overordnede mål for den ønskede udvikling af Løkken. 

Bæredygtig turisme 

Løkken skal fortsat være hjørnestenen for turismen i 

kommunen, men satsningen på turisme skal også være 

bæredygtig på længere sigt. Derfor vil Byrådet prioritere 

udvikling af tiltag, der kan forlænge turistsæsonen, 

hvorved turismen også kan være med til at understøtte et 

bæredygtig helårsliv i byen. 

En stor del af boligerne i Løkken bliver brugt til 

fritidsboliger og står derfor tomme en stor del af året. 

Byrådet vil arbejde for, at Løkken styrkes som helårsby. 

Løkkens største attraktion er strand og autencitet. 

I det fremtidige arbejde med byen skal renovering af torve 

og pladser tænkes ind i arbejdet med at skabe muligheder 

for aktiviteter, der videreudvikler bylivet, og som kan 

understøtte realiseringen af nye tiltag indenfor ferie− og 

fritidsområdet i byens sydøstlige del. 

Byudvikling med respekt for kulturarv og kyst 

Kulturarven er så central for Løkken, at det er afgørende 

at fastholde den og at synliggøre bymiljøet og historien. 

De nye byggerier kan med deres volumen have en uheldig 

indvirkning ved at "sløre" den umiddelbare oplevelse og 

forståelse af byen. Desuden er der gennem tiden sket 

store ændringer ved de oprindelige bygninger og 

strukturer i byen. Derfor er det meget vigtigt, at der ved 

nybyggeri og ombygninger af eksisterende boliger tages 

stilling til ændringernes betydning for den samlede 

kulturarv. Udfordringen ligger i at bevare mest muligt af 

autenciteten – og så lade udviklingen og vor tids 

krav til bygningsomdannelse foregå uden, at det kommer 

til at skæmme oplevelsen og identiteten af Løkken. 

For at sikre Løkkens kulturarv skal der derfor i den 

fremtidige planlægning tages højde for byens skala med 

hensyn til bygningshøjder, smøger og mindre stier, der 

forbinder byen. De centrale og bevarende lokalplaner skal 

strammes op for at styrke muligheden for at bevare 

kulturmiljøerne og fastholde bygningskvaliteterne i byen 

samt de talrige pladser, stier og slipper, som er særlige 

karakteristika for byen. For at forskønne indfaldsvejene til 

Løkken skal der arbejdes med beplantning (græs, træer, 

buske, udsmykning mv.) og gennemgående grønne kiler. 




Løkken 






Løkken 

Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

Løkken læmole 

137/246

Placering af områder til fremtidig byudvikling er en 

udfordring i Løkken, fordi mulighederne for byudviklingen 

er begrænset af arealbindinger i form 

af kystnærhedszonen, drikkevands− og naturinteresser. 

Det er derfor vigtigt, at fremtidig byudvikling planlægges 

med fokus på sammenhæng til både by, kyst og land. I 

denne kommuneplan arbejdes der med byudvikling i 

byens sydøstlige del, hvor der udlægges et nyt 

boligområde nord for Vrenstedvej og et perspektivområde 

til boligformål syd for Vrenstedvej således, at der skabes 

et sammenhængende byudviklingsområde bagud mod 

øst. 

For at sikre attraktive erhvervsarealer skal erhvervet 

koncentreres omkring det eksisterende erhvervsområde 

ved Industrivej og Egevej, hvor der udlægges et nyt areal i 

forlængelse af det eksisterende ved Egevej. 

Erhvervsarealerne skal primært henvende sig til lokalt 

håndværkserhverv og til serviceerhverv i forbindelse til 

turisterhvervet. 

Se mere om: 

Planlægningsmæssig og funktionel begrundelse 

for byudvikling i kystnærhedszonen i Løkken 

Byens liv året rundt 

Løkken er især attraktiv om sommeren, hvor specielt 

stranden og havet tiltrækker mange turister. Det betyder, 

at Løkken om sommeren er en livlig by, hvor der sker 

mange aktiviteter. Men uden for sæsonen kan Løkken 

fremstå som en tom kulisse, hvor en stor del af midtbyens 

butikker har lukket. I Løkken vurderes det, at omkring 

halvdelen af husene i bymidten er overgået til ferieformål. 

Det medfører, at en del af de mest attraktive boliger, f.eks. 

boliger med udsigt, udgår af byernes boligmarked, og at 

dele af byen dermed tømmes for fastboende og står mere 

eller mindre tomme i lavsæson. Desuden er det også en 

medvirkende faktor til den negative befolkningsudvikling i 

Løkken, hvilket kan vanskeliggøre opretholdelse af byens 

offentlige service som eksempelvis børnehave og skole. 

138/246

Baggrund for strategi for byudvikling i Løkken 

Turistsæsonens betydning for byens liv året rundt 

Tomme butikker 

Mange butikker i den centrale del af Løkken står tomme 

en stor del af året, dels fordi huslejen er høj, og dels fordi 

turistsæsonen er meget kort. Dette er på den ene side en 

udfordring i forhold til at sikre helårslivet i byen, men på 

den anden side er den brede butikssammensætning med 

til at gøre byen attraktiv i de dele af året, hvor der er 

mange besøgende og dermed også til gavn for de 

fastboende. 

Få hotelværelser 

Der er 6 hoteller i byen, men ikke alle har egentlige 

hotelværelser, da der primært tilbydes ferielejligheder med 

køkken. 

Bosætning 

Faldende befolkningstal 

Befolkningstilbagegang og befolkningens aldersmæssige 

fordeling i Løkken er en udfordring for byens udvikling. I 

perioden fra 2002 til 2008 er indbyggertallet faldet med 23 

peroner fra 1571 til 1548 i Løkken by, og udviklingen ser 

ud til at fortsætte. 

Helårsbeboelse 

Løkken oplever som kystby den udfordring at sikre en 

bæredygtig balance mellem helårsbeboelse og 

fritidsbeboelse. Balancen er vigtig for at sikre byens liv. 

Velkomsten til byen 

Der er flere udfordringer i forhold til velkomsten til byen. 

Omfartsvejen er en barriere for byens sammenhængskraft 

og alle tre indfaldsveje til byen trænger til et løft, så den 

visuelle oplevelse forbedres. Indtrykket er særligt markant 

ved den nordlige indfaldsvej, der efterlader et rodet 

indtryk. Indfaldsvejenes visuelle fremtræden er vigtig, fordi 

de spiller en væsentlig rolle for besøgendes oplevelse af 

Løkken. 




Løkken 






Løkken 

Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

139/246


Bymidten 

Om sommeren fungerer området fra Vendelbogade over 

Torvet til Sdr. Strandvej som gågade, og bymidten har et 

meget attraktivt og varieret café−, butiks− og 

restaurationsliv. Om vinteren kan store dele af midtbyen 

imidlertid opleves som næsten affolket,fordi 

livsstilsbutikker, cafeer, restauranter mv. er lukkede. Det 

meget sæsonbetonede handelsliv betyder, at der sker stor 

udskiftning i butikkerne, og det er derfor en stor udfordring 

at få midtbyens butiksfacader, skilte og markiser til at 

harmonere. Der er et stort potentiale for forskønnelse, hvis 

der kan skabes sammenhæng i gadebilledet. 

Midtbyens mange snørklede gader synliggør fine bymiljøer 

og giver fodgængerne gode muligheder for at bevæge sig 

på kryds og tværs rundt i Løkken. 

Den primære plads i Løkken er "Torvet", som blev 

renoveret fra 1990 til 1992. Søndergade og Nørregade 

fremtræder efter en renovering som et smukt gadeparti 

med en kunstnerisk udsmykning, der består af fisk og 

skaldyr i granit integreret i belægningen. 

Der er et stort behov for parkeringsmuligheder i midtbyen 

om sommeren, hvilket betyder, at alle ledige pladser og 

gader i byen tages i anvendelse til parkering. 

Løkken har et bredt dagligvareudbud både i det centrale 

Løkken og den nordlige del af Løkken, hvor der er 

etableret et bydelscenter med dagligvarebutik. 

Se mere om: 

Detailhandel i Hjørring Kommune 

Boligområder 

Byudviklingen i Løkken afspejler i høj grad de forskellige 

perioder i Løkkens historie. I bykernen ligger de meget 

karakteristiske gamle fiskerhuse med øst−vest vendte 

gavle. Der er også stadig flere levn fra Løkkens tid som 

skudehandlerby i form af pakhuse og skudehandlergårde. 

De gamle bevaringsværdige bygninger er alle mere eller 

mindre heldigt omdannet til boliger og butikker. 

I den vestlige og centrale del af Løkken er der gennem de 

senere år sket en markant byomdannelse, hvor blandt 

andet to campingpladser og skolens sportsplads er under 

omdannelse til boligformål. 




Løkken 






Løkken 

Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

Læs mere om: 

Byens kulturarv: Kystkulturen 

Turismeudviklingen i 

kystbyerne i: 

Kystbyplan.pdf 

(5484 KB) 

140/246

Efter anlæggelsen af Løkkensvej i 1972 begyndte 

byudviklingen øst for Løkkensvej omkring Egevej. 

Bebyggelsen består primært af parcelhuse fra 

1970’erne. Boligområdet afgrænses mod øst af 

Industrivej. 

Området syd for Vrenstedvej er et meget blandet område 

med blandt andet ældrecenter, idrætsanlæg og boliger. 

Den sydligste del af området er Løkkens nyeste 

boligområde, der endnu ikke er fuldt udbygget. De nye 

boligområder ligger meget løsrevet fra det øvrige Løkken, 

men har som de eneste i Løkken tæt forbindelse til 

rekreative arealer i form af idrætsanlæg, golfbane og det 

åbne land. 

I forbindelse med planlægningen af de nyeste 

boligområder er der arbejdet med at trække en grøn kile 

ind fra øst. Målet med den grønne kile har dels været at 

forsøge at skabe mulighed for en flot indfaldsvej til byen 

fra øst og dels for at skabe en kile, der går helt ind til 

Vendsyssel plantage. 

Kulturarv 

Løkken bys historiske udvikling kan opdeles i følgende 

perioder: 

• Skudehandelstiden 1678 − ca. 1900. 

• Den tidlige fiskerbebyggelse for slutningen af 

1800− årene. 

• Den senere fiskerbebyggelse fra perioden 

1900−1940. 

• Stations− og håndværkerbyen. 

• Turistbyen. 

Hver epoke kan tydeligt aflæses i byens huse, i 

bygningernes proportioner og i gadestrukturer mv. 

Eksempelvis skudehandletidens øst−vestvendte 

rækkehuse−, dobbelt− og længehuse, fiskeriets huse og 

de karakteristiske huse fra stationsbytiden. 

Sådanne elementer har stor kulturhistorisk værdi og stor 

fortælleværdi. De centrale værdier i forhold til kulturarven 

er genkendeligheden i byggeriet i forhold til de forskellige 

tidsperioder. Byens erhverv og udvikling har til enhver tid 

hængt sammen. I dag genfindes den funktion, 

bygningerne tidligere har haft umiddelbart. Flere af 

bygningerne – herunder pakhus og badehoteller 

– fremstår med velbevarede karaktertræk. Ved at 

bevare disse "vækstlag" fås et mere differentieret bymiljø, 

og historien om Løkkens oprindelse og udvikling bevares. 

141/246

Som afgrænsning af dette kulturmiljø anvendes de gule og 

hvide huse med rødt tegltag, som er så karakteristisk for 

Løkken. 

Løkken har også stadig et fiskermiljø, selvom der kun er få 

erhvervsfiskere tilbage. Fiskermiljøet kan stadig opleves 

med mole, bådeplads, signalmast, tjæreplads og 

redningshuset, der nu er museum for kystfiskeri. 

Offentlig service 


sundhedsområdet omfatter pleje− og ældreboliger, et 

ældre− og aktivitetscenter og botilbud til fysisk 

handicappede. 

Den offentlige service inden for børneområdet omfatter 

Løkken Centralskole og børnehaverne Solstrålen, 

Regnbuen og Hyttefadet. 

Fritidsliv 

Aktiviteterne på kulturområdet er centreret om Biblioteket, 

Løkken Billed−samling, Løkken Museum, Løkken Miniby 

og skolen. Derudover er Løkken også rig på 

kunsthåndværkere og gallerier. 

Der er et bredt udbud af fritidsaktiviteter indenfor sport, 

hvor Løkken har sportscentrene Løkken Idrætscenter og 

Action House samt Løkken Golfklub. 

Dertil kommer en lang række aktiviteter i byen, der er 

meget sæsonbundne og primært henvender sig til de 

mange turister. 

Ferie og fritid 

Løkken er en turist− og badeby og indeholder derfor også 

en lang række forskellige tilbud til turisterne indenfor 

overnatning, attraktioner, aktiviteter osv. Men først og 

fremmest er det Løkkens autenticitet og stranden, der har 

en stor attraktionsværdi. 

Overnatningsmulighederne i Løkken består af et bredt 

udvalg af Bed and Breakfast, pensionater, hoteller, 

campingpladser og vandrerhjem. Flere af hotellerne består 

udelukkende af ferielejligheder uden forplejning, og derfor 

er kapaciteten af egentlige hotelværelser ikke stor. 

Der er et nyt ferieboligområde i Løkken, der i fuld 

udbygget stan kan rumme omkring 400 feriehuse. Det er 

142/246

en forudsætning for udbygningen af området, at 

etableringen af en centerbygning skal igangsættes når 

antallet af byggetilladelser i området til ferieboliger 

overskrider 100. 

Nord og syd for Løkken er der nogle meget store, 

forskelligartede sommerhusområder, der er meget 

attraktive på grund af nærheden til havet. Da udbygningen 

af sommerhusområderne har foregået over en lang 

årrække, er områderne meget forskellige, og de 

indeholder alt lige fra de meget traditionelle sommerhuse 

til store luksus sommerhuse til store strandvillaer i yderste 

klitrække til små originale fiskerhuse. 

I de senere år er der blevet bygget en ny type feriehuse i 

Løkken, hvor der er tale om helårshuse, der kan anvendes 

til ferieboliger. Flere af disse huse er blevet bygget helt 

inde i byen, for eksempel hvor der før var en 

campingplads. Det er ofte ret høje sammenbyggede 

gavlhuse, der kan sætte et markant præg på bybilledet og 

dermed ændre byens udtryk. 

Derudover er der også store områder i den nordligere del 

af Jammerbugt Kommune, som naturligt relaterer sig til 

Løkken. 


Løkken har en enestående beliggenhed ved kysten og 

karakteriseret ved at være omgivet af store 

naturområder. Oplevelsen af forbindelserne mellem havet, 

klitlandskabet og byen har været og er stadig meget 

central for Løkken. 

Løkken har en af Nordeuropas bedste badestrande, som 

hvert år besøges af ca. 900.000 gæster. Stranden er 10 

km lang og er blandt andet kendt for det fine sand uden 

sten og for at være meget børnevenlig. Stranden har både 

bil− og bilfrie strækninger, hvilket også er med til at 

tiltrække mange gæster. I perioden fra maj til september 

er der opstillet ca. 500 privatejede badehuse på stranden, 

som udgør den såkaldte "hvide by". Badehusene stammer 

helt tilbage fra 1800−tallet og er fortsat en særlig del af 

strandkulturen i Løkken. 

Stranden benyttes desuden forsat af enkelte fiskere, men i 

dag er det primært en forening af frivillige bådelaug, der 

vedligeholder og bruger flere af bådene på stranden. 

Fiskeriet er dog fortsat en stor attraktion på trods af 

nedgangen i det egentlige erhvervsfiskeri. Det er samtidig 

en væsentlig faktor i områdets identitet og bør være en af 

143/246

de ting, der udnyttes fremover. 

Løkken by har meget få grønne områder, og de rekreative 

værdier er primært koncentreret omkring strand og klitter. 

Sydøst for Løkken ligger den store Nybæk Plantage, som 

er det nærmeste, Løkken kommer på bynær skov. I den 

sydlige del af Løkken mellem Sommervej og 

Danmarksgade ligger Vendsyssel Plantage. Arealet er 

meget atypisk for Løkken og rummer en skjult værdi, som 

kan udnyttes og udfoldes bedre. Da arealet er forholdsvist 

bynært, vil det kunne bidrage til en grønnere struktur, hvis 

adgangen til de rekreative oplevelser tydeliggøres. 

Landskabet omkring Løkken indeholder en meget varieret 

natur. 

Erhverv 

Løkkens eneste erhvervsområde er lokaliseret omkring 

Industrivej og Løkkensholmsvej i den nordøstlige del af 

Løkken. Området indeholder udelukkende lokalt 

håndværksorienteret erhverv. Området er fuldt udbygget 

og der udlægges derfor nye arealer til erhverv ved Egevej. 


Infrastrukturen har altid været central for Løkken. Byen 

opstod som ladeplads for skudehandel og har gennem 

tiden udviklet sig fra at være en handels−, fiskeri− og 

stationsby til nu primært at være en turistby. 

De primære indfaldsveje til Løkken er syd og nord fra 

Løkkensvej og øst fra Vrenstedvej. Løkkensvej, der er 

anlagt som omfartsvej, deler byen i to vidt forskellige 

områder med begrænset sammenhæng. Løkkensvej 

danner på den måde en barriere for byens udvikling og 

daglige liv, som med fordel kan søges imødekommet i 

form af over− eller undergange. Indfaldsvejene særligt fra 

nord via Løkkensvej trænger til en forskønnes, hvor 

erhvervsbebyggelse skæmmer. 

144/246

Arealer til bolig og erhverv samt ferie−fritidsformål i 

Løkken 


og erhvervsformål i Løkken samt hvilke arealer der er 


Arealer til boliger i Løkken 


Der er fortsat arealer til boliger i den sydvestlige del af 

Løkken ved Søndergade og i den sydøstlige del syd for 

Vrenstedvej. 


Der udlægges et areal til boliger på 4,5 ha vest for 

Industrivej og et areal til boliger på 2,4 ha syd for 

Vrenstedvej. 



Der udtages eller tilbageføres ingen arealer til boligformål. 


Arealer til boliger i Løkken 

De nye arealudlæg til boligformål ligger inden for 

kystnærhedszonen − område A, hvor byudvikling 

forudsætter en særlig planlægningsmæssig eller funktionel 

begrundelse. Det er ikke muligt at inddrage arealer uden 

for kystnærhedszonen til byudvikling, hvis det skal være i 

sammenhæng med de eksisterende byområder. Desuden 

er arealerne beliggende på østsiden af Løkken bag et 

område med et større boligområde, og det vurderes derfor, 

at byudviklingen vil påvirke kystlandskabet minimalt. 




Løkken 






Løkken 

Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

145/246

De to udlagte arealer ligger i et værdifuldt naturområde, og 

arealet syd for Vrenstedvej rummer et mindre område med 

beskyttet natur. Anvendelsen af de to arealer til boligformål 

er ikke i konflikt med andre beskyttelses− og 

benyttelsesinteresser. Der udlægges desuden et 

perspektivområde til boligformål i forlængelse af det 

udlagte område syd for Vrenstedvej. 

Det nye boligområde nord for Vrenstedvej skal have 

vejadgang via Industrivej, mens området syd for skal have 

vejadgang fra Vrenstedvej. 

Arealer til erhverv i Løkken 


Der er ingen uudnyttede arealer til erhvervsformål. 


Der udlægges et nyt areal på 4 ha til erhvervsformål ved 

Egevej. 





Arealer til erhverv i Løkken 

Det eksisterende erhvervsområde ved Industrivej og 

Egevej er fuldt udbygget, og der udlægges derfor et nyt 

areal i forlængelse af Egevej. Det nye erhvervsområde 

skal have vejadgang via Industrivej/Løkkensholmsvej. 

Den vestligste del af området ligger inden for 

kystnærhedszonen − område A, hvor byudvikling 

forudsætter en særlig planlægningsmæssig eller funktionel 

begrundelse. Området ligger i et værdifuldt naturområde. 

Det er ikke muligt at inddrage arealer uden for 

kystnærhedszonen til byudvikling, hvis det skal være i 

sammenhæng med de eksisterende byområder. 

Arealudlægget ligger i forlængelse af det eksisterende 

erhvervsområde. Anvendelsen til erhvervsformål er ikke i 

konflikt med andre benyttelses− eller 

beskyttelsesinteresser. 

Arealer til ferie− og fritidsformål 

Eksisterende arealudlæg til ferie− og fritid: 

Der er fortsat arealer til ferie− og fritidsformål i gavlhusene 

på den tidligere "Strandvejens camping" og den tidligere 

146/246

Josefines camping. 

Nye arealudlæg til Ferie− og fritid: 

Der udlægges et areal til ferie− og fritid på 3,1 ha syd for 

Vrenstedvej. 


Arealer til ferie− fritidsformål 

Løkkens placering er speciel. Mod vest er byen afgrænset 

af Vesterhavet mod nord og syd er byen afgrænset af 

sommerhusområder. Der er derfor kun 

byudviklingsmuligheder bagud mod øst. På denne måde vil 

byudviklingen endvidere sikres at ske indefra og ud. Det 

nye ferie− og fritidsområde skal have vejadgang fra en 

stamvej, der har adgang fra Vrenstedvej. 

Funktionel og planlægningsmæssig begrundelse for 

forholdet mellem byudvikling og kystnærhedszone i 

Løkken. 

Som en del af den endelige vedtagelse af Kommuneplan 

2009 er der udarbejdet en uddybende funktionel og 

planlægningsmæssige begrundelse for forholdet mellem 

byudvikling og kystnærhedszone i Løkken. Begrundelsen 

vedrører boligområde syd for Vrenstedvej og i forlængelse 

af dette boligområde et område til ferie− og fritidsformål. 

Begge områder, der partielt var beliggende i 

kystnærhedszone A, ligger landværts bag og i forlængelse 

af eksisterende byområder. Kystnærhedszone A arealerne 

overføres med kommuneplan 2009 til kystnærhedszone C. 

I takt med byudviklingsbehovet gennemføres 

lokalplanlægning, hvor arealerne overføres til 

kystnærhedszone B. 

Det er byrådets vurdering, at beskyttelsesinteresserne i det 

åbne land og kystnærhedszoneinteresserne med disse 

byvækstområder tilgodeses bedst muligt samtidig med at 

der gives mulighed for byudvikling i Løkken. 

De nye arealudlæg øst for Løkken ligger med direkte 

kontakt til og i forlængelse af den eksisterende by: Det nye 

boligområde på 4,5 ha vest for Industrivej ligger i direkte 

forbindelse med et større, ældre boligområde mod vest 

kun afskåret af et beplantningsbælte og et fælles friareal 

for det eksisterende boligområde og direkte i forbindelse 

med et mindre, nyere boligområde mod nord omkring 

Magnolievej. Det nye boligområde på 2,4 ha syd for 

Vrenstedvej ligger ligeledes i direkte forlængelse af den 

eksisterende by – i forlængelse af et eksisterende 

boligområde omkring Brændingen, Hølken og Dybet samt 

147/246

oldbaner/idrætsanlæg og eksisterende 

”skov”−beplantning. Der er således ingen 

tvivl om, at boligudviklingen sker indefra−og−ud. 

For at sikre at den øvrige fremtidige byudvikling ligeledes 

sker indefra−og−ud, fastlægges der 

rækkefølgebestemmelser, der først muliggør udlæg af et 

kommende ferie−fritidsområde (600.5130.59), når det nye 

boligområde (600.1140.57) umiddelbart vest for er 

udstykket, hvorved boligområdet kan skabe kontakt 

imellem byen og det nye ferie−fritidsområde. De to udlagte 

arealer ligger i et værdifuldt naturområde, og arealet syd 

for Vrenstedvej rummer et mindre område med beskyttet 

natur. Anvendelsen af de to arealer til boligformål er ikke i 

konflikt med andre beskyttelses− og benyttelsesinteresser. 

Da de nye arealudlæg er beliggende på østsiden af 

Løkken bag den eksisterende by, vurderes det, at 

byudviklingen vil påvirke kystlandskabet minimalt. Det nye 

boligområde nord for Vrenstedvej skal have vejadgang via 

Industrivej, mens området syd for skal have vejadgang fra 

Vrenstedvej. 

Se mere om: 

Kystnærhedzonen 

148/246

Byudvikling i Astrup 

Det er Byrådets mål, at Astrup fortsat skal være en attraktiv 

by for bosætning. Byens udvikling skal sikres gennem 

udlæg af areal til nye boliger, og der skal arbejdes for, at 

byens ældste bydel bevarer sin oprindelige tætte og 

sammenhængende karakter med bebyggelse, der følger 

Astrupvej og Bøgstedvej. 

Strategi og udfordringer 

Der opleves en vedvarende interesse for nye arealer til 

boliger i Astrup. Dette er positivt for byens udvikling, men 

er samtidig en udfordring, fordi drikkevands− og 

naturinteresser omkranser byen og danner grænser for den 

fremtidige byudvikling. Det er dog muligt at finde arealer til 

nye boliger i den vestlige del af byen, syd for Astrupvej og 

med adgang fra det eksisterende boligområde på 

Lundholmvej. 

Der fokuseres med udlæg af nye arealer til boliger på at 

styrke byens muligheder som en attraktiv bosætningsby. 

På længere sigt forventes det, at fremtidig byudvikling vil 

omfatte den østlige del af byen, syd for Astrupvej. Der 

peges derfor på et perspektivområde til boliger i denne del 

af byen. 

Der opleves ikke en tilsvarende efterspørgsel på areal til 

erhvervsformål. Det vurderes derfor, at de behov, der 

måtte være for at bygge nyt til erhvervsformål, kan opfyldes 

indenfor det eksisterende erhvervsområde ved Dalvangen 

og Dalmarken. 

Det er ikke kun gennem udlæg af nye arealer, at byens 

udvikling skal understøttes. Der skal fremadrettet arbejdes 

med forskønnelse og med at bevare byens kontakt til de 

omgivende landskaber. Astrups tætte kontakt med det 

omkringliggende landskab kan understreges ved at 

Alt om Astrup 



Astrup 

Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

149/246

etablere grønne kiler i takt med boligområdernes 

udbygning. Arealet i byens vestlige del, syd for Astrupvej, 

afgrænses mod syd ef et beskyttet naturområde, og 

området kan, i sammenhæng med det udpegede 

skovrejsningområde vest for byen, danne en grøn kile 

langs byens adgangsvej. 

Astrups ældste bydel ligger omkring krydset mellem 

Astrupvej og Bøgstedvej. Husrækkerne danner her et 

præcist afgrænset byrum, der er sammenfaldende med 

byens vigtigste vejkryds. Astrupvejens knæk midt i krydset 

forstærker bebyggelsens rumdannede karakter. 

Facadebebyggelsen langs Astrupvej ønskes bevaret og 

skal indgå i vurderingen af ønsker om nedrivning, 

nybygning og ombygning langs den del af Astrupvej, der 

ligger i Astrup by. 

Beskrivelse og baggrund 

Astrup ligger på en svagt skrånende flade lige syd for et 

markant bakkelandskab. Fladen gennemskæres af brat 

nedskårne bækdale, som danner en naturlig afgrænsning 

af byen mod nord. Byens ældste huse ligger ud til de to 

indfaldsveje, Bøgstedvej og Astrupvej. Fra 

1980’erne og frem er byens størrelse mere end 

fordoblet med udbygningen af parcelhuskvarterer og 

jordbrugsparceller, og der bor i dag lidt over 500 

indbyggere i byen. 

Astrup by var som udgangspunkt kendetegnet ved 

husrækkerne langs Astrupvej og Bøgstedvej. Senere er 

dette blevet suppleret med nye villakvarterer, der ikke har 

noget egentligt slægtskab til den oprindelige vejby. Kirken 

og kirkegårdsanlægget, der er præcist afgrænset af 

stendige og gangsti, indtager en central plads midt i byen. 

Astrup ligger ca. 3 km fra motorvejen mellem Hirtshals og 

Aalborg. Byen ligger trukket en smule tilbage fra 

Frederikshavnsvej, der er hovedvejen mellem Hjørring og 

Sindal, og som fortsætter til Frederikshavn. 

Serviceudbud 

Astrup har skole uden overbygning og danner skolecenter 

sammen med Højene Skole. Derudover er der mulighed for 

pasningstilbud i form af dagpleje og børnehave (Vejlund). I 

byen er der også en købmand, der har åbent alle ugens 

dage. 

Kultur og Fritid 

Astrup har et aktivt og bredt foreningsliv specielt bygget op 

omkring idrætshallen, der er fra 1984. Derudover er der 

150/246

forsamlingshus i Astrup, som udlejes til foreninger og 

private. 

Kulturarv 

Umiddelbart syd for Astrup ligger Bøgsted Hovedgård. 

Oprindelig var Bøgsted en landsby med ca. 50 huse, men 

blev fra 1500−tallet til en samlet hovedgård. I 1775 blev 

gården ombygget fra den oprindelige renæssancestil til den 

barokstil, der præger stedet i dag. I 1949 blev der forandret 

en del på både gårdens ydre og indre: Den middelalderlige 

kirkefløj nedrevet og indenfor blev bl.a. lofter sænket og 

vægge dækket med plader i tidens stil. I dag er Bøgsted 

gennemrestaureret, og man har genfundet en del gamle 

kalkmalerier og tapeter, gulvbrædder af pommersk fyr fra 

1500−tallet og spær af lavet af skibsmaster. 

Boliger 

De nyeste villakvarterer i Astrup ligger mod sydvest, og 

mod nordøst er der opført bebyggelse på 

jordbrugsparceller. Senest er udbygningen af boligområdet 

Agerlund påbegyndt, mens boligområdet ved Lundholmvej 

næsten fuldt udbygget. 

Erhverv 

Erhvervsgrundene i byen er fortrinsvis beliggende i den 

vestlige del af byen, nord for Astrupvej ved Dalvangen 

– Dalmarken. Området er kendetegnet ved mindre 

industri− og håndværksvirksomheder. 

Det grønne i byen 

Umiddelbart sydøst for Astrup ligger Bøgsted Plantage, der 

strækker sig hele vejen til Sindal. Skoven er åben for 

publikum, og her findes bl.a 

”Bøgsted−egene”, som er op til 400 år 

gamle. På de grønne arealer i byen er der indenfor de 

seneste år anlagt flere legepladser. 

151/246

Arealer til bolig og erhverv i Astrup 


og erhvervsformål i Astrup samt hvilke arealer der er 


Arealer til boliger i Astrup 


Der er ubebyggede arealer til boliger ved Agerlund. 


Der udlægges et areal på 2,4 ha til boligformål syd for 

Astrupvej og vest for Lundholmvej 

Arealudlæg til boligformål, som udtages af 


Der udtages eller tilbageføres ingen boligarealer. 


Arealer til boliger i Astrup 

Det er er del af Byrådets strategi for den fremtidige 

udvikling i Astrup, at der skal være ledige arealer til 

boligformål i Astrup. Der er derfor et behov for at udlægge 

et nyt areal til boligformål, da de eksisterende boliggrunde i 

Astrup er solgt, og der er efterspørgsel i på boliggrunde i 

området. 

Hovedparten af Astrup by og arealerne omkring byen ligger 

i område med særlige drikkevandsinteresser, og kun mod 

sydvest er det muligt at finde et areal til boligudbygning, 

som ikke er i konflikt hermed. 

Størstedelen af det udlagte areal ligger i udkanten af et 

større skovrejsningsområde, og en mindre del ligger inden 

for en skovbyggelinje, som søges ophævet i forbindelse 

Alt om Astrup 



Astrup 

Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

152/246

med udarbejdelse af lokalplan for området. Området er 

beliggende i værdifuldt naturområde og i den østligste del 

af et særligt værdifuldt landskab. Anvendelsen til 

boligformål er ikke i konflikt med andre benyttelses− eller 

beskyttelsesinteresser. 

Det udlagte areal ligger i vest for Lundholmsvej, og 

vejadgang til området skal ske via forlængelse af 

Lundholmvej mod vest. Byudviklingsområdet kan på sigt 

udvides mod nord og syd, og disse områder skal sikres 

vejadgang fra Lundholmvej gennem det udlagte 

boligområde. 

Arealer til erhverv i Astrup 


Der er fortsat ledige erhvervsarealer i området ved 

Dalvangen og Dalmarken. 


Der udlægges ikke nye arealer til erhverv. 





Arealer til erhverv i Astrup 

Da der er eksisterende, ledige erhvervsarealer i området 

ved Dalvangen og Dalmarken er det vurderingen, at der 

ikke er behov for at udlægge nye arealer til erhvervsformål 

i planperioden. 

153/246

Byudvikling i Bindslev 

Det er Byrådets mål, at Bindslev fortsat skal være en 

attraktiv by for bosætning. Byens position som indkøbsby 

for lokale og turister skal fastholdes. Det er et mål for den 

fremtidige udvikling i Bindslev, at nye tiltag i form af 

omdannelse eller nybyggeri skal tilpasses byens tætte 

karakter og fremhæve eller indtænke åens rekreative 

værdier. Konkret skal der i Bindslev arbejdes med 

byomdannelse på arealet ved korn− og 

foderstofvirksomheden på Sønderbro 4A, et attraktivt og 

bynært område ned til Uggerby Å. 


Butikkerne i Bindslev er under pres fra de større byer, og 

der skal derfor arbejdes for opretholdelse af et vist 

handelsliv. Det er intentionen, at den gennemførte 

forskønnelse og trafikomlægning i Bindslev bymidte skal 

bidrage til at gøre byen indbydende og fastholde byen som 

indkøbsby for det nære opland og de mange turister, der 

årligt besøger området. 

At fastholde ovenstående position som indkøbsby for det 

nære opland kræver også, at det centrale Bindslev er 

befolket og præget af liv. For at sikre dette ønsker byrådet i 

den kommende planperiode at fokusere på omdannelse i 

bymidten. Det kan f.eks. være erhvervsområder, der bliver 

ledige eller ældre bygninger, der kan ændre anvendelse til 

boliger. 

En måde at tiltrække flere turister og andre besøgende til 

Bindslev kunne også være at udnytte og udvide 

oplevelsestilbudene omkring Bindslev Gl. Elværk, der er 

renoveret og knyttet sammen med byens grønne anlæg. 

Det er vigtigt, at den proces, der er gennemført med 

Alt om Bindslev 



Bindslev 

Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

154/246

yfornyelsen ved Nørrebro, de omfattende nedrivninger af 

utidssvarende boliger og værkstedsbygninger, forbedringer 

af områdets friarealer samt opførelse af nye andelsboliger, 

udlejningsboliger og butikker, videreføres i de kommende 

år. Som et led i processen er der skabt et mindre torv foran 

Bindslev Hotel, der er sket en omlægning af gadeforløbet, 

og på lokalt initiativ er der udført en udsmykning, som 

markerer adgangen til anlægget og dermed en forbindelse 

til Bindslevs rekreative kvaliteter i kraft af Uggerby Å, der 

slynger sig gennem byen. 

Det er Byrådets intention, at denne udvikling skal 

videreføres i forbindelse med nybyggeri i byen, og særligt 

vil det være vigtigt at indtænke den allerede gennemførte 

forskønnelse i forbindelse med eventuel fremtidig 

byomdannelse på Sønderbro 4A. 

De eksisterende ledige boligarealer ved bl.a. Vesterbro, 

Idræts Allé og Ågade og de eksisterende ledige 

erhvervsarealer ved Teglværksvej og Vesterå vurderes at 

kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i 

planperioden. Der udlægges derfor ikke arealer til 

henholdsvis bolig− og erhvervsformål. 


Bindslev er en af kommunens lokalbyer, men indtager en 

særlig position. Den har en særlig position blandt 

lokalbyerne, fordi den med sine ca. 1100 indbyggere er 

den største af kommunens lokalbyer, men også fordi 

Bindslevs bymidte har købstadslignende træk, som de 

senere års investeringer i bymidten har understøttet. 

Bindslev ligger i et landbrugsområde, og lokalområdet 

rummer nogle af kommunens bedste landbrugsjorder, og 

det gennemskæres af Uggerby Å som det mest markante 

landskabstræk. Samtidig har mange af byens 

virksomheder også tilknytning til landbruget, og af samme 

årsag har Bindslev ”aksene” som vartegn; 

som et symbol på vækst. 

Omfartsvejen har forbedret byens nære miljø og betydet, 

at den gennemkørende erhvervstrafik ikke længere 

belaster centrum, hvilket igen har åbnet mulighed for nye 

tiltag i byen. Vejomlægningen har bidraget til en roligere 

trafikafvikling igennem området og skabt en god afslutning 

på byen mod vest. 

Bindslev har gennem de sidste par årtier gennemgået 

byforbedrende tiltag med udgangspunkt i det, der betegnes 

som byaksen. Nørrebro kan ses som en byakse, der 

155/246

strækker sig fra skolen og Smedegården i nord over byens 

centrum ved Bindslev Hotel til de tidligere 

Superfosbygninger og anlægget ved Uggerby Å i syd, − 

henholdsvis et ”kulturcenter”, et 

”bycenter” og et ”grønt 

center”. 

Serviceudbud 

Serviceudbuddet i Bindslev svarer til, hvad man kan finde i 

de fleste af områdebyerne. Her er både skole til og med 9. 

klasse, børnehave og dagpleje. Dagligvarebutikkerne har 

et stort opland med bl.a. mange turister på indkøb. 


Bindslev har med Nordens største harmonikatræf, 

Håndværkermuseet, torvemarked om lørdagen, 

fisketrappen, naturområdet ved åen og Bindslev Gl. Elværk 

mange forskellige seværdigheder og arrangementer at 

trække på. Bindslev har et aktivt og bredt foreningsliv, 

hvilket blandt andet kan ses ved, at Bindslev Gl. Elværk er 

foreningsdrevet. Idrætsforeningen er med til at bygge bro 

til en anden kommunens lokalbyer, Tversted, da den er et 

samarbejde mellem de to byer under navnet Bindslev 

Tversted Idrætsforening, BTI. 

Kulturarv 

Bindslev har udviklet fra det oprindelige Nørre Bindslev, 

hvor veje løb ind fra forskellige retninger. Nørre Bindslev 

var en almindelig landsby, der ved den markante udvikling 

inden for landbruget sidst i 1800−tallet og i starten af 

1900−tallet fik betydning som handelssted for oplandet. 

Der voksede landbrugsbaserede erhvervs− og 

fødevareforædlingsvirksomheder frem, byen voksede 

tilsvarende, og på lokalt initiativ arbejdedes der for en 

jernbane mellem Hjørring og Aalbæk over Bindslev til at 

klare de lokale transportopgaver. Det lykkedes imidlertid 

aldrig. Udbygningen af jernbanenettet blev overflødig med 

lastbilernes fremmarch i perioden efter 1. verdenskrig.En 

kilometer vest for Bindslev, idyllisk beliggende i et 

naturskønt område ved Uggerby Å, blev elværket opført i 

1918 – nu kaldet Bindslev Gl. Elværk. Elværket, 

som forsynede Bindslev by og oplandet med elektricitet 

frem 1968, er i dag en selvejende institution og fungerer 

som museum. Elværket står som det eneste 

tilbageværende vanddrevne jævnstrømselektricitetsværk i 

Danmark, og selvom elværket i dag ikke længere forsyner 

Bindslev og opland med elektricitet, er det stadig i stand til 

at producere strøm. Bindslev Gl. Elværk et af de 

kulturmiljøer, der også er beskrevet i Hjørring Kommunes 

kulturarvsprojekt. 

156/246

Boliger 

Bymidten i Bindslev er omkranset af boligområder på alle 

sider – især på den nordlige og vestlige side af 

bymidten omkring Vesterbro og Parkvej. Byens 

boligområder består fortrinsvis af tæt−lav og åben−lav 

bebyggelse. 

Erhverv 

Det er karakteristisk for byen, at mange af virksomhederne 

ligger tæt på byens centrum, hvilket medvirker til at give 

byen sit eget særpræg. Erhvervsarealerne er placeret lige 

syd for centrum af byen. Både i erhvervsområdet ved 

Sønderbro/Vesterå og ved Teglværksvej er der mulighed 

for at etablere større og mindre håndværks− og 

industrivirksomheder, dog således at de mest forurenende 

virksomheder skal etableres ved Teglværksvej. 


Byen er kendetegnet ved at have et værdifuldt grønt træk i 

form af Uggerby Å, der slynger sig gennem byen. I de 

kommende år skal der arbejdes for, at nye tiltag i Bindslev 

skal hænge sammen med byens tætte karakter og 

medvirke til at fremhæve byens tilknytning til åen. 

157/246

Arealer til bolig og erhverv i Bindslev 


og erhvervsformål i Bindslev samt hvilke arealer der er 


Arealer til boliger i Bindslev 


Der er flere ledige arealer til boliger blandt andet ved 

sydsiden af Vesterbro, ved Idræts Allé og nord for Ågade. 


Der udlægges ikke nye boligarealer 





Arealer til boliger i Bindslev 

Det vurderes, at de eksisterende ledige arealer til 

boligformål i Bindslev kan opfylde de behov, der måtte 

være for nybyggeri af boliger i planperioden. Såfremt der 

opstår yderligere behov for arealer til boligformål, skal 

muligheden for byomdannelse undersøges, inden der 

inddrages nye arealer i byens udkant. Formålet hermed er 

at bevare, forstærke og fortætte den eksisterende by og 

sikre tilknytning til bymidten. 

Arealer til erhverv i Bindslev 


Der er ledige erhvevsarealer ved Teglværksvej og ved 

Vesterå. 

Alt om Bindslev 



Bindslev 

Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

158/246







Arealer til erhverv i Bindslev 

Der er eksisterende ledige arealer til erhvervsformål ved 

Teglværksvej og Vesterå. Det vurderes, at disse ledige 

erhvervsarealer er tilstrækkelige til at dække de behov for 

arealer til erhvervsformål, der måtte opstå i planperioden. 

159/246

Byudvikling i Bjergby 

Det er Byrådets mål, at Bjergby fortsat skal være en 

attraktiv by for bosætning. Byens udvikling skal sikres 

gennem udnyttelse af de omgivende herlighedsværdier 

såsom landskabsudsigter og adgang til rekreative områder. 

Beliggenheden midt en storslået natur er et stort potentiale 

for Bjergby, og der skal derfor arbejdes for at støtte 

initiativer, der forbedrer byens stinet til omliggende 

rekreative og kulturelle støttepunkter. 


Der opleves en vedvarende interesse for arealer til nye 

boliger i Bjergby, men der er fortsat ledige arealer til 

boligformål. For at udnytte de eksisterende muligheder for 

nybyggeri bedst muligt skal der i planperioden arbejdes for, 

at de nuværende udstykninger gøres mere attraktive. Dette 

kan blandt andet ske ved hjælp af en landskabsmodning, 

der understreger udstykningernes sammenhæng med det 

omkringliggende landskab; på den måde kan 

beliggenheden i den storslåede natur fremtræde mere 

tydeligt. 

Der udlægges ikke nye arealer til boligformål, da de 

eksisterende ledige boligarealer i byens vestlige del ved 

Gedemålsvej og stadiongrunden og på Korshøjvænget 

vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til nybyggeri i 

planperioden. 

Bjergby skal med den naturskønne beliggenhed kun skal 

have arealer til mindre erhverv med en lokal tilknytning, 

som eksempelvis håndværksvirksomheder, mens større 

virksomheder bør lokaliseres i Hjørring. Der udlægges ikke 

nye arealer til erhvervsformål, at det eksisterende 

erhvervsareal ved Asdalvej vurderes at være tilstrækkelig i 

planperioden. 

Alt om Bjergby 



Bjergby 

Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

160/246


Bjergby er en velfungerende by med ca. 850 indbyggere. 

Bjergby ligger endvidere i naturskønne omgivelser: et 

område, der er en del af morænebakkerne Horneland, som 

strækker sig mellem Hirtshals og Sindal. Egnen omkring 

Bjergby og Mygdal er desuden meget skovrig. 

Udover den naturskønne beliggenhed er der fra Bjergby let 

adgang til de større byer, da der er ca. 400 m ud til 

motorvejen, og Skagen Landevej går gennem byen. 

Bjergby er, hvad man vil betegne som en slynget vejby, og 

byen er kendetegnet ved at være delt op i flere enheder fra 

forskellige tidsperioder. Vejbyens karakteristika er, at den 

ofte er tilpasset det terræn, den ligger i, og typisk følger 

vejene det samme højdekurveforløb, som er i landskabet. 

Langs den oprindelige vej er der siden hen bygget flere 

parcelhuskvarterer. 

Serviceudbud 

Bjergby har skole med overbygning og danner skolecenter 

sammen med Tornby−Vidstrup og Horne−Asdal skoler. 

Derudover er der mulighed for pasningstilbud i form af 

dagpleje og børnehave. I byen er der også 

dagligvarehandel og praktiserende læge. 


Foreningslivet i Bjergby er på mange områder tæt knyttet 

sammen med foreningslivet i Mygdal, der er en af 

kommunens landsbyer. Dette gælder for idrætsforeningen, 

men også i forbindelse med skole, plejehjem, spejder, 

lokalblad og forsamlingshus er de to bysamfund tæt knyttet 

sammen. 

Kirken ligger i landsbyen Gammel Bjergby, der ligger øst 

for Bjergby. Her findes også, ved det tidligere plejehjem 

Solhjelm, en samling dyreskulpturer af en lokal kunstner. 

Kulturarv 

Præstegårdsbakkerne ved Bjergby er et stærkt kuperet 

morænebakkelandskab på 23 ha. Bakkerne bestå af meget 

varierede naturområder med et rigt plante− og dyreliv. I 

1990 blev der anlagt en sø ved opstemning. 

Boliger 

Boligområder dækker et større geografisk område på 

begge sider af Skagen Landevej, hvor den ældste del af 

bebyggelsen findes nærmest hovedgaden. Boligmassen er 

i høj grad kendetegnet ved parcelhuse. Den ældste del af 

disse, bygget i perioden 1870 til 1940, findes i den vestlige 

161/246

del af byen, mens det nyeste byggeri befinder sig i byens 

nordøstlige del omkring Hegnsvænget samt 

”Kornkvarteret". 

Erhverv 

Erhvervsområdet i Bjergby er koncentreret ved Asdalvej. 

Området er beliggende vest for vejen og grænser mod syd 

op til et boligområde, mod vest og nord til det åbne land og 

mod øst til byens idrætsområde. I området er der etableret 

lokale håndværkervirksomheder. Områdets nordlige del er 

udbygget. 


Faldbjerggård Enge er et markant grønt område i Bjergby, 

der består af landskabskiler med mose− og engarealer, en 

sø samt løvtræsbevoksninger omgivet af 

parcelhusområder fra Skagen Landevej i nord til syd for 

Hvedevænget. Her findes der gode rekreative stiforløb, og 

der er store variationer i terræn og flora. Størstedelen af 

området er beskyttet natur. 

162/246

Arealer til boliger i Bjergby 


og erhvervsformål i Bjergby samt hvilke arealer der er 




I Bjergbys vestlige del – ved Gedemålsgårdvej og 

den tidligere stadiongrund – og på Korshøjvænget i 

Bjergbys midte er der ledige arealer til boliger. 








Bjergby er en populær bosætningsby, men det vurderes, at 

de eksisterende ledige arealer til boligbyggeri kan opfylde 

behovene for arealer til boligformål i planperioden. 

Arealer til erhverv i Bjergby 


Der er et ledig erhvervsareal ved Asdalvej i Bjergbys 

nordlige del. 


Der udlægges ikke nye erhvervsarealer. 

Alt om Bjergby 



Bjergby 

Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

163/246



Der udtages eller tilbageføres ingen arealer til erhverv. 


Arealer til erhverv i Bjergby 

Det vurderes, at de eksisterende, planlagte arealer til 

erhvervsformål kan opfylde de behov for nybyggeri til 

erhverv, der måtte opstå i planperioden. Det har indgået i 

overvejelser, at Bjergby med den naturskønne beliggenhed 

kun skal have arealer til mindre erhverv med en lokal 

tilknytning, som eksempelvis håndværksvirksomheder. 

Større virksomheder bør lokaliseres i Hjørring. 

164/246

Byudvikling i Harken 

Det er Byrådets mål, at Harken fortsat skal være en 

attraktiv by for bosætning. Der skal i de kommende år 

arbejdes for at sikre byens udvikling ved at give mulighed 

for etablering af samlingssteder i byen; eksempelvis i form 

af realisering af Grønt projekt Harken, der skal give byen et 

grønt friareal øst for Rundmarken. 


Det overordnede indtryk af Harken er store virksomheder 

og mindre huse langs den brede Aalborgvej. Der har 

tidligere været en stor trafikbelastning gennem byen, men 

efter udbygningen af motorvejen er belastningen aftaget, 

og det brede vejforløb virker mere dominerende end 

nødvendigt set ud fra byens størrelse. Vejprofilen er med 

tiden gjort mere varieret med blandt andet markeret 

vejmidte og kanttræer. Der kan med fordel arbejdes videre 

med forskønnelse og fredeliggørelse af vejen for dermed 

at samle byen mere. 

Udover vejprofilen er det kontakten til det åbne landskab, 

der er særligt ved Harken. Der arbejdes med at supplere 

det åbne landskab med et grønt området ved 

Rundmarken. Det grønne område har arbejdstitlen ”Harken 

Skovprojekt” og omfatter beplantning, befæstede arealer 

og praktiske facilliter i form af P−plads, borde og bænke 

med mere. Etableringen skal ske i et samarbejde mellem 

borgere og Hjørring Kommune, da det er et borgerinitiativ, 

der står bag udformningen og finansieringen af det grønne 

område, men på et kommunalt ejet areal. 

De eksisterende ledige boligarealer ved Rundmarken og 

på Hedebovej samt det eksisterende erhvervsareal ved 

Hedebovej vurderes at kunne opfylde behovet for arealer 

Alt om Harken 



Harken 

Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

165/246

til nybyggeri i planperioden. Der udlægges derfor ikke 

yderligere arealer til henholdsvis bolig− og erhvervsformål. 


Harken ligger ca. 8 km syd for Hjørring, og byen er i høj 

grad præget af og bygget op om hovedvejen gennem 

byen, Aalborgvej. Byen har en karakteristisk langstrakt 

form, hvor de ældste huse fra omkring 1870 ligger i den 

sydlige del af byen op til Aalborgvej. Derudover er der 

enkelte sideveje, hvor der er anlagt boligområder. Den 

langstrakte form fremgår tydeligt ved, at Harken og 

Hæstrup Mølleby i den nordlige del af byen næsten er 

vokset sammen og derfor behandles som et lokalsamfund. 

Der bor i alt omkring 400 personer i byen. 

Serviceudbud 

Harken hører til Vrejlev−Hæstrup Skole i Poulstrup, der 

danner skolecenter sammen med Vrå Skole. Derudover er 

der mulighed for pasningstilbud i form af dagpleje samt 

Møllehaven, der både indeholder vuggestue og 

børnehave. 


Idrætsforeningen i Harken, Harken Ungdoms− og 

Gymnastikforening (HUGF) holder til i området syd for 

Præstevej, hvor Harken Hallen ligger med omkringliggende 

fodboldbaner og grønne arealer. I områdets østlige del 

ligger ”Gunderuplund”, som gennem tiden har været 

anvendt til forskellige institutionsformål. 

Boliger 

Det nyeste boligområde i Harken er Rundmarken, der blev 

påbegyndt bebygget i 2003. Bebyggelsen er et 

karakteristisk parcelhusbyggeri. Der arbejdes i området 

med at realisere ”Harken Skovprojekt” som et grønt 

område, der skal bidrage til at gøre boligområdet mere 

attraktivt og fungere som et rekreativt område for hele 

byen. 

Erhverv 

Der er placeret erhvervsarealer flere forskellige steder 

rundt omkring i Harken. På vestsiden af Aalborgvej ligger 

en større byggevirksomhed. De to andre erhvervsområder 

ligger henholdsvis syd og nord for Hedebovej. Et mindre 

område syd for vejen er endnu ikke udbygget. 


Der er i Harken, på grund af den overvejende enkelte 

række huse langs vejene, en tæt kontakt med det 

omkringliggende landskab med udsyn over åbne marker. 

166/246

167/246

Arealer til bolig og erhverv i Harken 


og erhvervsformål i Harken samt hvilke arealer der er 


Arealer til boliger i Harken 


Der er ledige boligarealer ved Rundmarken og på 

Hedebovej. 


Der udlægges ikke nye arealer til boliger 





Arealer til boliger i Harken 

Det vurderes, at de eksisterende ledige arealer til 

boligformål i Harken kan opfylde de behov, der være for 

nybyggeri af boliger i planperioden. 

Arealer til erhverv i Harken 


Der er et mindre erhvervsområde ledigt på sydsiden af 

Hedebovej 


Der udlægges ikke nye arealer til erhvervsformål. 



Alt om Harken 



Harken 

Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

168/246



Arealer til erhverv i Harken 

Da der er eksisterende, ledige erhvervsarealer ved 

Hedebovej er det vurderingen, at der ikke er behov for at 

udlægge nye arealer til erhvervsformål i planperioden. 

169/246


Det er Byrådets mål, at en boligudbygning i Horne skal 

sikre byen som en attraktiv by for bosætning. 

Boligudbygningen skal planlægges med udgangspunkt i 

strukturerne i landskabet og indeholde et varieret udbud af 

boligformer. Der skal arbejdes med en helhedsplan for 

boligudbygningen, der kan realiseres over en længere 

årrække som sammenhængende byudvikling mellem 

Hirtshals og Horne. Helhedsplanen skal styrke 

boligudbuddet i begge byer med et stationsnært, grønt 

boligområde med varierede boligtyper. 


Byens har let adgang til motorvejen og gode forbindelser 

med offentlig transport, blandt andet standser toget mellem 

Hjørring og Hirtshals i Horne. Dette er en force, der skal 

bruges til at styrke bosætningen i denne del af kommunen. 

Der skal over de kommende år arbejdes for at 

byudviklingen i denne del af kommunen sker således, at 

udviklingen i Horne skal have fokus på bosætning, mens 

erhvervsprofilen i Hirtshals skal styrkes. 

Et strategisk arbejde, for at skabe nye 

bosætningsmuligheder i denne del af kommunen 

gennem en længerevarende proces med at binde de to 

byer sammen, har indbyggede udfordringer på flere 

punkter. I forbindelse med boligudbygning i det nordlige 

Horne, mod Hirtshals, skal der arbejdes med en 

helhedsplan, der kan udbygges etapevis over en årrække. 

Helhedsplanen skal håndtere, at boligudbygning i området 

vil indebære udfordringer og potentielle konflikter i form af 

fredningshensyn som eksempelvis fredede gravhøje. Der 

skal arbejdes bevidst med at indtænke hensynet til 

beskyttede stendiger, grønne forbindelser og Horne 

Søerne ind i en helhedsplan, som desuden skal bygge 

videre på de strukturer, der er i områdets landskab. 

Alt om Horne 



Horne 

Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

170/246

Helhedsplanen skal tillige tage højde for, at der på langt 

sigt, ved en fuld udbygning af området til boligformål, vil 

opstå en zone, hvor boliger i Horne bliver nabo til 

erhvervsaktiviteter i Hirtshals. Dette kan rumme gensidige 

gener, og der skal derfor arbejdes med eksempelvis en 

bred grøn zone for at sikre hensigtsmæssig afgrænsning af 

henholdsvis boligområdet i Horne og erhvervsområdet i 

Hirtshals. 

Der udlægges ikke arealer til erhverv i Horne, da den 

overordnede strategi for byudvikling i Horne har fokus på 

udbygning til boligformål ud fra den overordnede 

tankegang, at Horne og Hirtshals i de kommende år skal 

forbindes og supplere hinanden med erhvervsaktiviteter i 

Hirtshals og bosætning i Horne. 

Forstør ved at klikke på illustrationen 


Horne ligger få kilometer syd for Hirtshals med en 

enestående placering på toppen af markante 

istidslandskaber, der kiler sig ind i kommunen fra sydøst. 

Flere steder i byen er der udsigt over store dele af 

Vendsyssel. 

171/246

Horne er en gammel landsby, hvor især skole og højskole, 

mejeri og jernbane har bidraget til en gunstig udvikling. 

Den har som flere andre lokalbyer en langstrakt struktur, 

der fortæller om byens historier. Den oprindelige by findes 

langs vejen og er over tid udbygget med tre adskilte 

villakvarterer, der alle er forbundet til hovedgaden gennem 

byen. Byen har lidt over 800 indbyggere. 

Selvom Horne er en selvstændig lokalby, er det 

karakteristisk, at byen, udover at være forbundet med 

Hirtshals, har et tæt samarbejde med Allingdam og Åbyen. 

Byerne bliver specielt knyttet sammen af den fælles skole, 

børnehave og idrætshal, som alle er beliggende i Horne. 

Serviceudbud 

I Horne ligger Horne−Asdal Skole, der er under 

skolecenterordningen med Bjergby−Mygdal og 

Tornby−Vidstrup. Skolen ligger cirka 500 meter øst for 

selve Horne by. Derudover er der forskellige pasningstilbud 

som dagpleje og børnehave. Horne Ungdomsskole er et 

efterskoletilbud til unge mellem 15 og 18 år. I Horne er der 

også dagligvarehandel. 


Idrætsaktiviteterne i byen er samlet omkring Horne KFUM, 

der i over halvtreds år har tilbudt de mest populære 

idrætsområder. Stendyssehallen har siden 1988 været 

rammen om indendørsaktiviteterne, og fodboldafdelingen 

har til huse i et nyt klubhus. Der er desuden spejdere og en 

borgerforening i byen. 

Boliger 

De dominerende boligområder er placeret på hver side af 

Stendyssevej samt på vestsiden af Kringelhøjvej. 

Områderne er især præget af parcelhuskvarterer. Der er 

enkelte arealer langs Stendyssevej, der endnu ikke er 

bebyggede, og der skal som beskrevet ovenfor 

fremadrettet arbejdes med boligudbygning i området ved 

Tingvej med retning mod Hirtshals. 

Erhverv 

Horne rummer kun erhverv i meget begrænset omfang på 

grund af den korte afstand til Hirtshals. Horne og Hirtshals 

skal i de kommende år forbindes og supplere hinanden 

med erhvervsaktiviteter i Hirtshals og bosætning i Horne. 


Horne har en flot placering i landskabet, hvor særligt det 

kommende område til boligudbygning ligger flot, med 

udsigt over Skagerrak og Hirtshals by. I dette område er 

der desuden en grøn struktur med små søer og et lille 

172/246

skovareal, som med fordel kan tænkes i udbygningen af 

byen. På hjørnet af Højrupvej og Stendyssevej er der et 

eksisterende grønt område, der fungerer som rekreativt 

område for byen. 

173/246

Arealer til bolig og erhverv i Horne 


og erhvervsformål i Horne samt hvilke arealer der er 


Arealer til boliger i Horne 


Der er eksisterende, ledige arealer til boligformål syd for 

Stendyssevej og for enden af Elmegårdsbakken. 


Der udlægges areal på 7,1 ha til boligformål vest for 

Tingvej. 

Det er en forudsætning for lokalplanlægningen for området, 

at mulighederne for vejbetjening fra henholdsvis Tornbyvej 

og Sdr.Ringvej undersøges og belyses, jf. den supplerende 

tekst og rammebestemmelse nr. 902.1140.04. 



Der udtages eller tilbageføres ikke arealer til boligformål. 


Arealer til boliger i Horne 

Der udlægges et nyt boligareal på nordvestsiden af Horne 

som 1, etape af en fremtidig boligudbygning mod nord, 

mellem Hirtshalsbanen og Kringelhøjvej, som over en 

længere årrække kan knytte Horne og Hirtshals sammen. 

Byudviklingsområdet ligger med flot udsigt mod 

Vesterhavet og over Hirtshals by og med et terrænfald, 

som giver mulighed for gode udsigtsforhold på grundene. 

Nord for den første etape er udpeget et perspektivområde, 

Alt om Horne 



Horne 

Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

174/246

som retning for de fremtidige etaper af boligustykningen 

Det er således forventningen, at en boligudbygning på 

området vil kunne skabe et attraktivt boligområde til gavn 

for udviklingen i såvel Horne som Hirtshals. 

Det er hensigten at skabe et bæredygtigt, grønt 

boligområde, hvor blandt andet håndtering af 

overfladevand, sikring af grønne strøg og energivenligt 

byggeri indtænkes. En helhedsplan for hele området skal 

blandt andet redegøre for de bebyggelsesmæssige og 

grønne strukturers samspil med de landskabelige forhold 

og udsigten samt for de trafikale løsninger og en 

etapeopdeling. Det er et krav, at bebyggelsen opføres i en 

høj arkitektonisk kvalitet. 

I denne kommuneplan udlægges 1. etape af boligområdet, 

så det er orienteret mod Horne. Det skal i forbindelse med 

lokalplanlægningen undersøges nærmere, hvordan 

området kan vejbetjenes. Det er byrådets mål, at 

vejadgang til denne første etape skal ske fra Tornbyvej. De 

kommende etaper af boligudstykningen 

(perspektivområdet), som vil arbejde sig ned ad bakken 

mod Hirtshals, vejbetjenes fra Sdr. Ringvej. 

Området er dækket af støjkonsekvensområde fra 

skydebane. Inden lokalplanlægning for området 

gennemføres, skal det dokumenteres, at støjgrænser, jf. 

Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier kan overholdes 

i den kommende boligbebyggelse. Lokalplanlægningen for 

boligområdet skal ligeledes sikre løsninger, der forhindrer, 

at der opstår støjgener i boligområdet på grund af 

skydebanen. 

I den vestlige del af området forefindes en 20 m bred 

sikkerheds−/risikozone for en naturgasledning. 

Ledningen gennemløber området og om 

sikkerheds−/risikozonen skal friholdes for bebyggelse. Ved 

bygge− og anlægsarbejder i sikkerhedszonen skal 

Naturgas MidtNord kontaktes før arbejder igangsættes. 

Anvendelsen til boligformål er ikke i konflikt med andre 


Arealer til erhverv i Horne 


Der er ingen ledige arealer til erhverv. 


Der udlægges ingen nye erhvervsarealer. 

175/246





Arealer til erhverv i Horne 

Der er i kommuneplanen ikke udlagt areal til erhverv i 

Horne, da den overordnede strategi for byudvikling i Horne 

har fokus på udbygning til boligformål ud fra den 

overordnede tankegang, at Horne og Hirtshals i de 

kommende år skal forbindes og supplere hinanden 

med erhvervsaktiviteter i Hirtshals og bosætning i Horne. 

176/246

Byudvikling i Hundelev 

Det er Byrådets mål, at Hundelev fortsat skal være en 

levende og attraktiv by for bosætning. Byrådet vil prioritere, 

at der skal gennemføres helhedsplanlægning for byen. 


Byens udvikling skal sikres gennem udlæg af areal til nye 

boliger nord−øst for Nyvangen. For at sikre en 

sammenhængende udvikling af byen skal der 

gennemføres helhedsplanlægning i form af en samlet 

lokalplan for byen. Lokalplanen skal have fokus på udlæg 

af forskelligartede boliggrunde og forbedring af samspillet 

mellem by og de grønne omgivelser, hvor særligt 

forbindelsen til og brugen af Hundelev Fælled skal bevares 

og styrkes som noget særligt for Hundelev. 

Der udlægges ikke nye arealer til erhvervsformål, da de 

eksisterende ledige erhvervsarealer mellem Løkkensvej og 

Navervej vurderes at kunne opfylde behovet for arealer til 

nybyggeri i planperioden. 


Hundelev er en nyere vejkrydsby, der de seneste 

hundrede år er vokset mod nordøst ud fra området mellem 

Løkkensvej/Vennebjergvej, hvor bl.a. skolen i sin tid blev 

bygget. Byen er opdelt med boligområder nord for 

Løkkensvej og erhverv syd for Løkkensvej. Der er i de 

senere arbejdet med forskønnelse af indfaldsvejene til 

byen i form af allétræer langs vejene. Byen har ca. 220 

indbyggere. 

Serviceudbud 

Hundelev Skole har klassetrin fra børnehaveklasse til og 

med 7. klasse, og umiddelbart ved siden af skolen ligger 

børnehaven Regnbuen, der deler matrikel med 

fritidsordningen. Her er åbent for børn i aldersgruppen 3 år 

Alt om Hundelev 



Hundelev 

Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

177/246

til fjerde klassetrin. Centralt i byen ligger også Brugs og 

sparekasse. 


Hundelev har et aktivt foreningsliv, der præges af 

Hundelev Ungdoms− og Idrætsforening og en aktiv 

borgergruppe, Udviklingsgruppen for Hundelev og omegn. 

I byen findes der også enkelte kunstgallerier. 

Boliger 

Den største koncentration af boliger i Hundelev finder man 

nord for Løkkensvej. Indgangen til boligområderne sker via 

Vennebjergvej. 

Erhverv 

Erhvervsgrundene i byen er ligger fortrinsvis syd for 

Løkkensvej og er målrettet mindre lokale 

erhvervsdrivende, typisk håndværksvirksomheder. 


I den nordlige del af byen er der et mindre skovareal 

Hundelev Fælled, der fungerer som rekreativt grønt 

område for byens indbyggere med skovpavillon, bålplads 

og shelters. Der arbejdes med forbedre adgangen til de 

grønne omgivelser med stiforbindelser. 

178/246

Arealer til bolig og erhverv i Hundelev 


og erhvervsformål i Hundelev samt hvilke arealer der er 


Arealer til boliger i Hundelev 


Ved Vennebjergvej i den sydlige del af Hundelev er der 

ledige boligarealer. 


Der udlægges et areal på 1,2 ha syd for Fælledvej og et 

areal på 0,4 ha syd for Sejlstrupvej. 





Arealer til boliger i Hundelev 

Der udlægges to nye arealer til boligformål for at fremme 

muligheden for at udlægge forskelligartede boliggrunde og 

sikre, at der også i de kommende år kan være arealer til 

nybyggeri i byen. 

Området syd for Fælledvej ligger som en naturlig afrunding 

af den sydlige del af byen, mens området syd for 

Sejlstrupvej er en udvidelse af centerområdet med 

mulighed for boliger, offentlige formål og mindre erhverv. 

Arealer til erhverv i Hundelev 

Alt om Hundelev 



Hundelev 

Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

179/246


Der er ledige erhvervsarealer mellem Løkkensvej og 

Navervej 







Arealer til erhverv i Hundelev 

Da der er eksisterende, ledige erhvervsarealer mellem 

Løkkensvej og Navervej, vurderes det, at der ikke er behov 

for at udlægge nye arealer til erhvervsformål i 

planperioden. 

180/246

Byudvikling i Hørmested 

Det er Byrådets mål, at Hørmested fortsat skal være en del 

af kommunens bosætningstilbud. Der skal arbejdes for, at 

byens forbindelse til det omgivende landskab forbedres for 

på den måde at gøre boligarealer i byen mere attraktive. 


Hørmested er den mindste af lokalbyerne i kommunen, og 

udfordringen består derfor i at finde et passende omfang 

for udbygning af byen. Det er væsentligt at holde fast i en 

helhedsplanlægning for byen, også selvom der ikke 

igangsættes nye områder til byudvikling. 

Der er ledige arealer til boligformål på Vibevej og vest for 

Hørmestedvej overfor Lærkevej. Der forventes kun en 

begrænset efterspørgsel på boliggrunde, og derfor udtages 

1,2 ha af det udlagte areal vest for Hørmestedvej. Det vil i 

forbindelse med en fremtidig udbygning til boligformål være 

væsentligt, at der i udstykningsplaner for området arbejdes 

med at forbinde byen med landskabet vest for byen. 

Der er eksisterende ledige erhvervsarealer ved Spurvevej 

vest for Hørmestedvej. Der forventes kun en begrænset 

efterspørgsel på erhvervsudbygning, og derfor udtages 0,9 

ha af arealet ved Spurvevej. 

Indfaldsvejen til byen præges af en dominerende 

virksomhed. Der bør i planperioden arbejdes for at 

forskønne overgangen mellem by og land ud mod 

Frederikshavnsvej. 


Hørmested er en forholdsvis ny by, der er vokset frem efter 

midten af 1920’erne mellem Hørmested Kirke og 

hovedvejen. Byen er i den sydlige del præget af den højt 

beliggende kirke, mens det kun er den ældre bebyggelse 

Alt om Hørmested 



Hørmested 

Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

181/246

omkring mejeriet, der giver den nordlige del af byen en 

egentlig bymæssig karakter. Med et befolkningstal på 

omkring 200 er Hørmested blandt de mindste af 

kommunens lokalbyer. 

Hørmested ligger lige syd for Frederikshavnsvej og har 

dermed let adgang til hovedvejen mellem Hjørring og 

Frederikshavn. Byen har ikke en butik med dagligvarer og 

er derfor afhængig af, at den nærmeste 

dagligvareforsyning er ca. 4 km væk i Sindal. 

Serviceudbud 

Der findes i Hørmested forskellige former for 

pasningstilbud i form af dagpleje og børnehave, og 

derudover er der en skole uden overbygning. Skolen, som 

danner skolecenter i fællesskab med Lendum Børnecenter, 

Mosbjerg Børnecenter og Sindal Skole, ligger ca. 500 

meter uden for byen i det sydvestlige hjørne. 


I byens nordvestlige hjørne ligger idrætsområdet. I byen 

ligger der også et forsamlingshus. 

Boliger 

Bebyggelsen er centreret om hovedgaden Hørmestedvej, 

mens byens største boligområde er et område domineret af 

parcelhuse ved Vibevej og Lærkevej, øst for Hørmestedvej. 

Fremtidig boligudbygning skal ske vest for Hørmestedvej 

(overfor Lærkevej), og der skal i fremtidig planlægning 

tages højde for, at et nyt boligområde skal afrundes både i 

forhold til det åbne land og i forhold til erhvervsområdet i 

den nordlige del af byen. 

Erhverv 

Hørmested har et markant erhvervsområde i byens 

nordøstlige hjørne. Her er aktiviteterne fortrinsvis 

koncentreret omkring møbelforretning. Der er desuden 

mulighed for udbygning til erhvervsformål på den vestlige 

side af Hørmestedvej i byens nordlige ende. 


Der er ikke egentlige grønne områder i byen, men byen er 

som følge af sin forholdsvis langstrakte karakter tæt 

forbundet med de åbne landskaber. Særligt vest for byen 

er der potentiale for at forbinde bebyggelse og landskab. 

182/246

Arealer til bolig og erhverv i Hørmested 


og erhvervsformål i Hørmested samt hvilke arealer der er 


Arealer til boliger i Hørmested 


Der er ledige boligarealer på Vibevej og vest for 

Hørmestedvej (overfor Lærkevej). 





Der udtages et areal på 1,2 ha, udlagt til boligformål, vest 

for Hørmestedvej overfor Lærkevej. Området udtages af 



Arealer til boliger i Hørmested 

Det vurderes, at der til trods for udtagning af areal til 

boligformål fortsat er ledige arealer til boliger som kan 

opfylde behovet for arealer til boligformål i Hørmested i 

planperioden. Behovet revurderes i forbindelse med 

revision af kommuneplanen om 4 år. 

Arealer til erhverv i Hørmested 


Der er ledige arealer til erhvervsformål ved Spurvevej vest 

for Hørmestedvej i den nordlige del af byen. 



Alt om Hørmested 



Hørmested 

Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

183/246



Der udtages et areal på 0,9 ha, udlagt til erhvervsformål 

ved Spurvevej vest for Hørmestedvej. Området udtages af 



Arealer til erhverv i Hørmested 

Det vurderes, at der til trods for udtagning af areal til 

erhvervsformål fortsat er ledige arealer, som kan 

opfylde behovet for areal til erhvervsformål i Hørmested i 



184/246

Byudvikling i Lendum 

Det er Byrådets mål, at Lendum fortsat skal være en 

attraktiv by for bosætning. De sammenhængende 

bebyggelser, der ved kirken og det gamle mejeri giver 

byen en rumdannende karakter, skal bevares og søges 

benyttet i fremtidigt arbejde med byforskønnelse. 


Lendum er en af de lokalbyer, hvor der ikke er en stor 

efterspørgsel på arealer til nybyggeri, og byen har ikke en 

egentlig vækst. Der er ledige boligarealer ved Nygårdsvej 

og ledige erhvervsarealer ved Lendumvej, og der 

udlægges derfor ikke arealer til henholdsvis bolig− og 

erhvervsformål. 

Det er vigtigt, at der – som det er tilfældet – 

er ledige arealer, da muligheden for at etablere erhverv i 

form af særligt lokale håndværkslignende virksomheder er 

væsentlig for en by som Lendum, der har en selvstændig 

byfunktion. 

Det er vurderingen, at byen fremover kan fastholde sin 

nuværende størrelse, og for at undgå forfald i de 

oprindelige, centrale dele af byen er det vigtigt at arbejde 

med omdannelse og forskønnelse frem for udlæg af nye 

arealer byudvikling. Det er således hensigten, at byen skal 

fastholde sin størrelse og funktion ved at arbejde for 

vedligeholdelse af den eksisterende bebyggelse. 


Lendum er en af kommunens østligste byer og en af de 

lokalbyer, der har en selvstændig byfunktion, der 

formentlig skyldes den forholdsvis store afstand til større 

byer. Der er ca. 600 indbyggere i Lendum. 

Lendum er oprindeligt en vejklyngeby med gennemgående 

vejbebyggelse. Helhedsindtrykket er domineret af et kurvet 

vejforløb gennem det varierede og kuperede terræn i og 

Alt om Lendum 



Lendum 

Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

185/246

omkring byen. Lendums ældste del er området omkring det 

gamle mejeri, hvor bebyggelsen består af mindre 

gadehuse, forretninger og håndværkergårde, som sammen 

udgør en bymæssig helhed. 

Ved kirken skaber bebyggelsen langs Skærumvej og 

Tårsvej et markant rumdannende forløb. Kirkeanlægget 

ligger markant på bakken, som løfter sig mod syd og 

præger den omgivende og lavere liggende bebyggelse. 

Bebyggelsen ved Søndergade følger kirkemuren i et smukt 

varieret forløb ned af det skrånende terræn. 

Serviceudbud 

Der er i Lendum pasningstilbud, såsom dagpleje og 

børnehave. Derudover er der folkeskole uden overbygning. 

Skolen er et børnecenter, der deler skolecenter med Sindal 

Skole, Hørmested Børnecenter og Mosbjerg Børnecenter. I 

byen findes der også almen praktiserende læge og 

dagligvarehandel. Derudover er der med aktivitetscenteret 

Vestergården et klubtilbud til byens ældre medborgere. 


Fritidsaktiviteterne i Lendum er koncentreret om 

idrætsforeningen og borgerforeningen. Der er 

forsamlingshus i byen, som bruges til private 

arrangementer såvel som aktiviteter for byens indbyggere. 

Kulturarv 

De historiske huse og markante gadeforløb gennem 

byen medvirker til at fortælle og synliggøre Lendums 

historie som central by for området. 

Lidt syd for byen ligger hovedgården Lengsholm, som kan 

føres tilbage til det 15. århundrede. Den nuværende 

hovedbygning er opført i slutningen af 1800−tallet. 

Nord og øst for Lendum ligger et større sammenhængende 

område, der er udpeget til værdifuldt kulturmiljø på grund 

af en særlig stor koncentration af gravhøje og enkeltgårde i 

landskabet. 

Boliger 

Byen er præget af, at boligerne − ældre huse og villaer − 

typisk ligger i en række langs de kurvede veje. Området 

mod øst omkring Falkevej er op gennem 1980’erne 

bebygget med parcelhuse. Eventuel fremtidig 

boligudbygning forventes at skulle placeres i forlængelse 

af det eksisterende boligområde ved Nygårdsvej. 

Erhverv 

Erhvervsaktiviteterne i Lendum er fortrinsvis samlet i et 

erhvervsområde ved Lendumvej i den nordvestlige del af 

byen. Området er rettet mod mindre, lokale 

186/246

erhvervsdrivende; typisk håndværksvirksomheder. 

Derudover ligger Lendum Kraftvarmeværk ved Tårsvej. 


Karakteristisk for Lendum er det tætte samspil mellem 

bebyggelse og terræn. Mange steder i byen er der udsigter 

over de omkringliggende enge og åløb. 

187/246

Arealer til bolig og erhverv i Lendum 


og erhvervsformål i Lendum samt hvilke arealer der er 


Arealer til boliger i Lendum 


Der er ubebyggede arealer til boliger ved Nygårdsvej. 





Der udtages et kommunalt ejet boligareal på 2,7 ha nord 

for Tårsvej. Arealet er ikke lokalplanlagt. 


Arealer til boliger i Lendum 

Der er i Lendum kun begrænset efterspørgsel på arealer til 

boligbyggeri, og det vurderes, at de ledige arealer til boliger 

ved Nygårdsvej er tilstrækkelige til at dække behovet for 

nybyggeri af boliger i Lendum i planperioden. På baggrund 

udtages et boligareal på 2,7 ha nord for Tårsvej af 

planlægningen, og der udlægges ikke andre arealer som 

erstatning herfor. 

Arealer til erhverv i Lendum 


Der er ledige erhvervsarealer ved Lendumvej. 



Alt om Lendum 



Lendum 

Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

188/246



Et areal på 0,9 ha, udlagt til erhvervsformål i den 

nordvestlige del af Lendum, udtages af rammen. 


Arealer til erhverv i Lendum 

Der er ledige erhvervsarealer i byen, som vurderes at 

kunne opfylde de behov, der må være for erhvervsarealer i 



189/246

Byudvikling i Lønstrup 

Det er Byrådets mål at skabe balance mellem fortsat 

udvikling af turisterhvervet og fastholdelse af et attraktivt 

og levedygtigt miljø for helårsbeboelse i Lønstrup. 

Strukturen i byen med det tætte gademiljø og 

indpasningen i landskabet er særlige værdier ved 

Lønstrup, der skal bevares, og som medvirker til at fortælle 

om byens historie som fiskerleje, kystby med tidlig 

turistmæssig betydning og et levende helårssamfund. Der 

skal fremadrettet arbejdes for, at den storslåede natur og 

de kulturelle elementer i byen træder tydeligere frem til 

glæde for fastboende såvel som turister. 


Det er en vedvarende udfordring at fastholde balancen 

mellem Lønstrup som helårssamfund og Lønstrup som 

kystby med stor turistmæssig betydning. Der skal fortsat 

arbejdes bevidst med at fastholde eksisterende boliger til 

helårsanvendelse. 

Balancen mellem helårsby og turistby kommer blandt 

andet til udtryk i konkrete, tilbagevendende problemer med 

et stort trafikpres i byen i sommerhalvåret. Specielt i 

centrum af Lønstrup er de snævre veje præget af tæt, 

blandet trafik med gående og kørende side om side. Med 

de trafikale problemer følger et afledt problem, da antallet 

af p−pladser i byen ikke svarer til de behov, der følger med 

det trafikale pres. 

I de kommende år bør der derfor arbejdes for at finde en 

løsning, der kan afhjælpe eller mindske problemer med 

trafikpres og for få parkeringspladser i sommerhalvåret 

med respekt for natur og struktur i byen. 

Med fokus på Lønstrup som helårsby er det væsentligt, at 

byen rummer mulighed for byggeri af helårsboliger. Der er 

fortsat mulighed for at bygge 

boliger ved Kystvejen−Fregatvej. Derudover gives der 

fremadrettet mulighed for boligbyggeri ved Kystvejen og 

ved Rubjergvej. 

Alt om Lønstrup 



Lønstrup 

Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

190/246

Der er ingen ledige arealer til erhverv i form af eksempelvis 

håndværksvirksomheder, der ikke kan integreres i 

bymidten eller i et boligområde. For at understøtte arbejdet 

med at sikre balance mellem helårssamfund og 

turistprægede erhverv er det væsentligt, at der skal være 

mulighed for etablering af mindre virksomheder i byen. Der 

er derfor udlagt et nyt erhvervsareal syd for Nydalsvej, der 

skal kunne imødekomme sådanne behov. 


Lønstrup er en af kommunens kystbyer, og byen ligger i læ 

bag ved Lønstrup Klit i en slugt i landskabet, hvor der er en 

lille bæk i bunden. Placeringen var fra starten tænkt, så 

husene kunne ligge i ly for vinden. Lønstrups position som 

turistby afspejler sig blandt andet i, at befolkningstallet 

ændres fra vinterhalvåret til sommermånederne. Hvor der i 

vinterhalvåret (uden for turistsæsonen) er knap 500 

indbyggere i byen og omegnen, så stiger tallet i sommer 

og turistsæsonen til omkring 10.000. 

Selvom Lønstrup i dag først og fremmest er kendt som 

turistby, så er der i byen − specielt for den ældste 

− strukturer, der vidner om tiden som fiskerleje. Lønstrup 

er en af de byer, hvor kulturarven træder tydeligst frem og 

er med til at skabe et særligt miljø. 

Den ældste bebyggelse findes fortsat samlet langs den 

nord−sydgående vej. Området fremtræder velholdt og viser 

Lønstrup som en harmonisk og velbevaret by, der 

fremtræder flot i omgivelserne. Centerområdet ligger i den 

forbindelse langs Strandvejen på strækningen syd for 

Bækslugten, Rubjergvejs nordlige del og området ved 

bugten. Det er et område, der indeholder mange 

bevaringsværdige bygninger og gademiljøer. 

I byens nordlige del er også 12 sommervillaer bevaret. De 

er alle i meget god stand og er kun i mindre omfang 

ombyggede. Sommervillaernes placering på toppen af 

Møllebakken er i markant modsætning til fiskelejets øvrige 

huse. Fiskerhusene, fiskerlejets gårde og hoteller er ved 

udnyttelse af de særlige geografisk / geologiske forhold 

lagt langs vejen til havet og for størstedelens 

vedkommende bygget i læ af klitterne, som skærmer mod 

vestenvinden. 

Harrerenden er med sin helt særlige karakter af spontant 

opstået sommerhusområde et godt eksempel på en meget 

tidlig sommerhusbebyggelse ved den vendsysselske 

vestkyst. Områdets helt specielle bebyggelseskarakter 

med huse, der ligger ”drysset” ud i området 

uden markerede skel, adskiller det tydeligt fra de 

191/246

sommerhusbebyggelser, der er opstået siden, og gør 

området til noget ganske særligt. 

Kulturarv og kulturmiljøer 

Lønstrup er en af de byer, der i udpræget grad vidner om, 

hvordan kulturarven med historier og steder er med til at 

skabe stemning og miljø i et bysamfund. Der er arbejdet 

med detaljerede beskrivelser af byens historie og kulturarv 

under overskriften kystkulturen i projektet ”Kulturen 

mellem kyst og land”, der blev gennemført i 

perioden 2006−2008, hvor Hjørring var 

Kulturarvskommune. 

Lønstrup by er sammen med Møllebakken 

og sommerhusområdet Harrerenden et af de steder, der er 

blevet beskrevet som kulturmiljø i Hjørring kommune. I 

tilknytning til Lønstrup ligger også Rubjerg Knude (Rubjerg 

Fyr) og Maarup Kirke, der nu er under nedtagning. 

Serviceudbud 

Lønstrup er tilknyttet Skallerup Skole, der er uden 

overbygning. Skolen ligger ca. 4 km øst for Lønstrup. 

Skallerup Skole og Børnehave danner skolecenter med 

Holmegårdskolen i Hjørring. Derudover har byen 

dagligvarehandel, pengeinstitut, læge og turistkontor samt 

butikker, kunsthåndværkere med arbejdende værksteder, 

spisesteder og hoteller, der fortæller om og bidrager til 

byens funktion som kystby, der tiltrækker turister i store 

dele af året. 


Kulturen i Lønstrup er blandt andet kendetegnet ved, at 

der med tiden er flyttet mange kunstnere til byen. Dette 

afspejler sig blandt andet i de mange gallerier og 

kunsthåndværkerbutikker, der findes i byen. Dette er også 

med til at tiltrække turister, og i sommersæsonens gode 

vejr er der i byen en næsten sydlandsk stemning. Byen 

rummer også en foreningsdrevet cafébiograf og er bredt 

foreningsliv, som flere af kommunens øvrige lokalbyer. 

Boliger 

Helårsboliger findes i Lønstrup langs 

Strandvejen/Rubjergvej, hvor boliger, butikker, 

kunsthåndværkere med arbejdende værksteder, 

spisesteder og hoteller ligger side om side. I området 

omkring Bugten har byen et mere grønt præg, der danner 

ramme om et landsbymiljø med kirken, dagcentret samt 

boliger. Et nyere kvarter er opstået omkring den nu 

nedlagte jernbanestation i byens sydøstlige ende. Rundt 

om byen er der sommerhusområder. 

192/246

Erhverv 

Det dominerende kendetegn for den centrale del af byen, 

er i høj grad præget af butikker og spisesteder mv., som 

fortrinsvis er beliggende langs Strandvejen. Samtidig har 

Lønstrup også mange gallerier, hvor udbuddet spænder 

vidt; fra malerier, over smykker til og keramikhåndværk. 

Der planlægges desuden for et mindre område med lokale, 

håndværksorienterede virksomheder i området syd for 

Nydalsvej. 


Beliggenheden i det markante og kuperede terræn gør 

naturen meget nærværende i Lønstrup. Mange steder er 

der græsklædte skråninger langs vejene, og mod vest, 

langs med byen, ligger skrænten mod havet. Også 

bækslugten gennem byen er et særligt træk. 

193/246

Arealer til bolig og erhverv i Lønstrup 


og erhvervsformål i Lønstrup samt hvilke arealer der er 


Arealer til boliger i Lønstrup 


Der er enkelte ledige arealer til boligformål ved 

Havgårdsvej, Kystvejen, Atlanterhavsvej og Rubjergvej 

samt et nyt boligområde ved M. Kabels Vej. 


Der udlægges et areal på ca. 0,6 ha ved Rubjergvej i den 

sydvestlige del af Lønstrup og et areal på ca. 5,7 ha ved M. 

Kabelsvej og Kystvejen i den sydøstlige del af Lønstrup. 





Arealer til boliger i Lønstrup 

Med udlægget af nye arealer til boligformål er det 

intentionen at understøtte mulighederne for helårsbeboelse 

i Lønstrup for dermed at sikre den fortsatte balance i byens 

udvikling. 

Arealer til erhverv i Lønstrup 


Der er ingen ledige erhvervsarealer. 

Alt om Lønstrup 



Lønstrup 

Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

194/246


Der udlægges areal på 1 ha til erhverv ved Nydalsvej. 





Arealer til erhver i Lønstrup 

Der er ingen ledige arealer til erhverv i form af eksempelvis 

håndværksvirksomheder, der ikke kan integreres i 

bymidten eller i et boligområde. Der udlægges derfor et nyt 

areal på sydsiden af Nydalsvej, der skal kunne 

imødekomme sådanne behov i planperioden. 

Området ligger inden for kystnærhedszonen − område A, 

hvor byudvikling forudsætter en særlig 

planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse. Det 

udlagte område ligger væk fra kysten med byen mellem sig 

og kysten, det vurderes derfor at anvendelse af arealet til 

erhvervsformål ikke vil forringe oplevelsen af det kystnære 

landskab og derfor kan forenes med de overordnede 

hensyn vedrørende kystnærhedszonen. Anvendelsen til 

erhvervsformål er ikke i konflikt med andre benyttelses− 

eller beskyttelsesinteresser. 

Funktionel og planlægningsmæssig begrundelse for 

forholdet mellem byudvikling og kystnærhedszone i 

Lønstrup. 

De gennemførte arealudlæg til byudvikling i Lønstrup er 

forhandlet med Miljøcenter Århus i forbindelse med 

høringsperioden på forslaget til Kommuneplan 2009. 

Resultatet af forhandlingen blev, at ovenstående 

arealudlæg blev godkendt som en del af den endeligt 

vedtagne kommuneplan med følgende funktionelle og 

planlægningsmæssige begrundelse: 

Begrundelsen for at inddrage netop disse arealer i 

byudviklingen er, at det er de eneste ledige arealer i 

tilkntning til byen og dermed mulige i Lønstrup. Det 

skyldes, at byen er "lukket inde" på de tre resterende sider, 

hvorved en byudvikling i disse retninger ikke vil give en 

byvækst indefra−og−ud og med kontakt til eksisterende by: 

Mod nord afgrænses byen af sommerhusområder, mod 

vest af havet, og mod syd af sommerhusområder. Det er 

således ikke muligt at inddrage arealer uden for 

kystnærhedszonen til byudvikling, hvis det skal være i 

sammenhæng med de eksisterende byområder. Det 

konkluderes endvidere som en del af aftalegrundlaget, at 

fremtidig byvækst bør afgrænses af den nedlagte 

jernbanestrækning. 

195/246

196/246

Byudvikling i Lørslev 

Det er Byrådets mål, at Lørslev skal styrkes som 

bosætningsby ved at synliggøre nærheden til mortorvejen 

og den lette adgang til de større byer. Der skal arbejdes 

for, at beplantning og forbindelsen til de åbne marker kan 

anvendes til at gøre boligområdet ved Hegnet mere 

indbydende og spændende. 


Lørslev er en af de lokalbyer, hvor der ikke er en stor 


egentlig vækst. Det er vurderingen, at byen fremover kan 

fastholde sin nuværende størrelse, og for at undgå forfald i 

de oprindelige, centrale dele af byen er det vigtigt at 

arbejde med bevaring og bedre sammenhæng mellem by 

og landskab. 

Der udlægges ikke nye arealer til hverken bolig eller 

erhverv, da det vurderes, at udviklingen i byen bedre kan 

styrkes ved at forbedre de allerede udlagte områder og 

synliggøre eksempelvis de planlagte jordbrugsparceller 

som en bynær, alternativ boligform. 


Lørslev ligger sydvest for Hjørring i et jævnt terræn, der 

mod sydvest hæver sig op mod Ilbjerge og øst for byen 

sænker sig ned mod Uggerby Ås brede engdrag. Den 

oprindelige vejstruktur er stadig fremtrædende i Lørslev. 

Det gamle mejeri, der nu er bolig, har en markant placering 

ved det skarpe vejknæk på Ugiltvej. Mejeriet, den gamle 

skolebygning og købmandshuset udgør til sammen det 

centrale byrum i Lørslev. 

Lørslev ligger ca. 4 km fra motorvejen og 2 km fra 

hovedvejen mellem Hjørring og Frederikshavn. Der er ca. 

Alt om Lørslev 



Lørslev 

Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

197/246

300 indbyggere i byen. 

Serviceudbud 

Pasningstilbud i dagpleje og børnehaven Mariehuset, som 

sammen med skolen danner Lørslev Børnecenter. Lørslev 

Skole og Tårs Skole er samlet i et skolecenter med 

overbygning i Tårs. 


Lørslev har et aktivt og bredt foreningsliv. Skolen fungerer 

som samlingssted for mange aktiviteter i lokalområdet. 

Foreninger og landsbyråd i området dækker både Lørslev, 

Ilbro, Ugilt og omegn. 

Kulturarv 

I den sydlige del af byen, på "Smutten", ligger den gamle 

stationsbygning, nu privat bolig, fra den nedlagte (1953) 

Hjørring−Hørbybane og i Troldnæsvejs forløb sydøst for 

stationen anes det gamle banetrache. 

Boliger 

Fra 1960’erne og frem er der bygget parcelhuse øst for 

den oprindelige by, fortrinsvis syd for Ugiltvej og øst for 

Møjensvej. Der er endvidere udlagt areal til 

jordbrugsparceller i den østlige del af byen, i forlængelse 

af området Hegnet, men ingen af disse er på nuværende 

tidspunkt bebygget. 

Erhverv 

Der er i Lørslev et mindre areal i den sydvestlige del af 

byen omkring Smutten og Møjensvej, der er forbeholdt 

erhverv. Arealet er forbeholdt mindre industri− og 

håndværkervirksomheder. 


Lørslev har ikke markante grønne, rekreative områder, 

men enkelte åbne grønninger. Der bør fremadrettet 

arbejdes for at skabe en bedre forbindelse mellem 

boligområder og byens åbne, flade omgivelser. Der kan 

med beplantning og åbning ud mod markerne arbejdes for 

at gøre særligt boligområdet Hegnet attraktivt for 

nybyggeri. 

198/246

Arealer til bolig og erhverv i Lørslev 


og erhvervsformål i Lørslev samt hvilke arealer der er 


Arealer til boliger i Lørslev 


Der er ledige arealer til boligformål ved Smutten og i 

boligområdet Hegnet, der både rummer traditionelle 

parcelhusgrunde og mulighed for jordbrugsparceller. 







Arealer til boliger i Lørslev 

Det vurderes, at det med de ledige arealer til boligformål er 

muligt at imødekomme de behov og ønsker for 

boligbyggeri, der kan forventes i Lørslev i planperioden, 

samt at udskiftning i eksisterende boliger og forskønnelse 

af allerede udlagte arealer er vigtigere end udlæg af nye 

arealer. 

Arealer til erhverv i Lørslev 


Der er ledigt areal til erhvervsformål syd for Smutten 


Der udlægges ikke nye erhvervsarealer 

Alt om Lørslev 



Lørslev 

Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

199/246





Arealer til erhverv i Lørslev 

Der er ledige erhvervsarealer i byen, som vurderes at 

kunne opfylde de behov, der må være for erhvervsarealer i 

planperioden. 

200/246

Byudvikling i Mosbjerg 

Det er Byrådets mål, at Mosbjerg skal styrkes som 

bosætningsby. Der skal arbejdes for, at byens ældste 

bydel bevarer de tilbageværende dele af den oprindelige 

tætte og sammenhængende bebyggelse. 


Mosbjerg er en af de lokalbyer, hvor der ikke er en stor 


egentlig vækst. Byen har lidt over 300 indbyggere, og det 

er vurderingen, at byen fremover kan fastholde sin 

nuværende størrelse, men der bør arbejdes for at bevare 

den tætte struktur i byen fremfor udlæg af nye arealer til 

boligformål. 

Der er ingen ledige arealer til erhverv, og for at understøtte 

byens fortsatte udvikling udlægges et erhvervsareal ved 

Rønvej umiddelbart vest for det eksisterende 

erhvervsområde. 

Der bør i de kommende år arbejdes for at genskabe den 

tætte struktur i byen, da der er opstået 

”huller” i byen, hvor den tidligere kro 

nedbrændte, og hvor pakhuset er fjernet for at give 

mulighed for udvidelse af Brugsen. 

Der skal i de kommende år arbejdes for at understøtte 

forbindelserne mellem Tolne og Mosbjerg, som 

samarbejder om og supplerer hinanden med institutioner, 

infrastruktur og foreningsliv. 


Mosbjerg ligger markant i det geografiske skel mellem det 

hævede bakkeland omkring Tolne og engdragene mod syd 

og vest ind mod Sindal. Byen har en klar struktur som 

Alt om Mosbjerg 



Mosbjerg 

Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

201/246

slynget vejby. Husene langs Mosbjergvej ligger med 

facaderne parallelt med vejen med små haver foran 

bygningerne. Flere steder langs vejens forløb er der fine 

udsigter over det omkringliggende landskab. Den gamle 

mejeribygning samt husene ved vejkrydset er de mest 

dominerende bebyggelser i den ældre bydel og udgør en 

værdifuld sammenhæng med kulturarvsværdi. Tilsvarende 

er udsigten fra Mosbjergvej mod det omgivende landskab 

værdifuld og bevaringsværdig. 

Mosbjerg ligger i den vestlige del af kommuneplanens 

indlandsferieområde, der også omfatter Tolne. Mosbjerg 

har et tæt fællesskab med Tolne, der ligger cirka 3 km 

sydøst for Mosbjerg. Der skal arbejdes for en cykelsti langs 

Stenderupvej mellem Mosbjerg og Tolne. 

De centrale veje i Mosbjerg er Mosbjergvej og Jerupvej, 

der mødes i vejkrydset næsten midt i byen. Byen ligger ca. 

3 km fra hovedvejen mellem Hjørring og Frederikshavn. 

Det er mulighed for togforbindelse fra Tolne. 

Serviceudbud 

Mosbjerg kan tilbyde de fleste af de dagligdags 

fornødenheder. Her findes forskellige former for 

pasningstilbud, i form af dagplejer og børnehave. Skolen i 

byen indgår i Sindal, Hørmested og Lendum Skolecenter. 

Mosbjerg Ældrecenter ligger op ad Jerupvej i den vestlige 

del af byen. Der er også dagligvarebutik centralt i byen. 


Mosbjerg har et aktivt og bredt foreningsliv, der i de senere 

år har arbejdet sammen om at få etableret et kulturhus ved 

skolen og et nyt rekreativt grønt område med legeplads 

ved Bøgevej. Idrætsforeningen er et samarbejde mellem 

Tolne og Mosbjerg, og den holder til på Stenderupvej midt 

mellem Tolne og Mosbjerg; blandt andet derfor er behovet 

for en cykelsti på strækningen påtrængende. 

Kulturarv 

Nord for Mosbjerg ligger Eskær Hovedgård i et fredet 

herregårdslandskab med karakteristiske store, åbne 

markfelter. Umiddelbart øst for Mosbjerg, i de kuperede 

bakker, findes et stort område med mange gravhøje. 

Området, kaldet Ellevehøje, fungerer i dag som hhv. 

frilandsudstilling for de forskellige landskabsformer med 

oldtidsminder og andre kulturspor, og som 

landbrugsmuseum på gården Bjørnager. Området er en 

del af Vendsyssel Historiske Museum. 

Boliger 

De fleste boliger findes i den nordøstlige del af byen. Der 

202/246

er mulighed for udbygning til boligformål ved Hasselvej og 

Bøgevej centralt i byen og med mulighed for stiforbindelser 

til skolen. 

Erhverv 

Erhvervsgrundene i byen er fortrinsvis beliggende i den 

vestlige del af byen ved Rønvej. Området er kendetegnet 

ved mindre industri− og håndværksvirksomheder. 


Den grønne struktur omkring Mosbjerg er præget af ådalen 

ved Uggerby Å, herregårdslandskabet omkring Eskær 

Hovedgård og bakkerne mod øst med de mange gravhøje 

og andre historiske spor, som udgør en særlig kvalitet ved 

byen. De rekreative kvaliteter er ved Uggerby Å udnyttet i 

form af en primitiv lejrplads, der kan bruges til overnatning 

ved kanosejlads eller som stop på den regionale cykelrute, 

der går gennem byen. 

203/246

Arealer til bolig og erhverv i Mosbjerg 


og erhvervsformål i Mosbjerg samt hvilke arealer der er 


Arealer til boliger i Mosbjerg 


Der er ledige arealer til boliger ved Hasselvej og Bøgevej. 


Der udlægges ikke yderligere arealer til boligformål. 





Arealer til boliger i Mosbjerg 

Med de eksisterende ledige arealer til boliger vurderes det, 

at behovet for arealer til boligformål i Mosbjerg er dækket i 

planperioden. Det vurderes ligeledes, at der bør arbejdes 

for at bevare byens tætte struktur frem for at udlægge nye 

boligarealer. 

Arealer til erhverv i Mosbjerg 


Der er ingen ledige arealer til erhvervsformål. 


Der udlægges areal på 0,8 ha til erhverv vest for Rønvej 




Alt om Mosbjerg 



Mosbjerg 

Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

204/246


Arealer til erhverv i Mosbjerg 

Der er ingen ledige erhvervsarealer, og da det er ønsket at 

kunne tilbyde mindre håndværksvirksomhed og lign. 

erhvervsarealer i Mosbjerg, udlægges et areal til 

erhvervsformål ved Rønvej umiddelbart vest for det 

eksisterende erhvervsområde. Det udlagte arealer grænser 

mod nord op til beskyttet natur, men er ikke i konflikter med 

andre beskyttelses− eller benyttelsesinteresser. 

205/246

Byudvikling i Poulstrup 

Det er Byrådets mål, at Poulstrups rolle som bosætningsby 

skal styrkes gennem byforskønnelse for dermed at gøre 

byen indbydende for nuværende som kommende 

indbyggere. Den samlede byudvikling i Poulstrup skal 

planlægges, så den grønne profil i byen bevares, ligesom 

byens struktur med en øst−vestlig udviklingsretning skal 

bevares. Der skal arbejdes for at vedligeholde og 

udbygge adgangen til de omkringliggende rekreative 

områder med stiforbindelser. 


Poulstrup har trods sin beliggenhed i den sydlige del af 

kommunen og med god infrastruktur til flere af de største 

byer i regionen haft en forholdsvis anonym 

bosætningsprofil. Der skal i de kommende år arbejdes for 

at udnytte byens potentialer med kulturarvsværdier og de 

omgivende landskaber til at fastholde og udvikle byens 

bosætningsprofil. 

Der satses på at udvikle bosætningsprofilen gennem 

arbejde med byforskønnelse og bygningsvedligeholdelse, 

fordi det er et eksisterende karakteristika ved byen, som 

kan udnyttes bedre. 

Der er ledige boligarealer ved Tjørnager og ledige 

erhvervsarealer ved Gl. Rønnebjergvej, og der udlægges 

derfor ikke arealer til henholdsvis bolig− og erhvervsformål. 

Poulstrup er præget af, at der kun er én vej igennem byen, 

der nogle steder virker unødvendig bred i forhold til byens 

Alt om Poulstrup 



Poulstrup 

Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

206/246

størrelse. Desuden benyttes den til kantparkering, som 

skolevej og til gennemkørsel for lokal trafik med forholdsvis 

høj fart. Vejprofilen ser slidt ud og det brede forløb 

understøtter ikke en bymæssig helhed og husenes 

harmoniske sammenhæng. Der bør derfor arbejdes med 

løsninger, hvor trafikforanstaltninger og byforskønnelse 

kan kombineres. 


Poulstrup ligger i den sydlige del af kommunen og er en by 

med ca. 450 indbyggere. 

I perioden 1900−1920 voksede byen omkring mejeriet og 

området ved Gl. Rønnebjergvej i nord. Først herefter 

begyndte man at fylde hullet mellem de to bydele, så byen 

i dag fremtræder som en lang husrække langs 

Hovedgaden. Hovedgadens langstrakte forløb med flere 

huse langs Hovedgaden og Birkager, der er præget af 

”Bedre Byggeskik”, er bemærkelsesværdig for Poulstrup, 

og husene repræsenterer en kulturarvsværdi. 

Kulturarv 

Kulturarven sætter flere steder sin spor i og omkring 

Poulstrup, der har tæt forbindelse med Vrejlev Kloster, 

Vrejlev Kirke og Tollestrup Mose øst for byen. Vest for 

byen, forbundet af Nedre Byvej, ligger en række gårde, der 

allerede i middelalderen var en lille landsby, ”Nederbyen” 

med Vrejlev Kloster som den store jordbesidder. 

Serviceudbud 

Poulstrup har pasningsmuligheder i form dagpleje og 

børnehave. Vrejlev−Hæstrup Skole er byens skole, men 

har også elever fra Harken og oplandet. Skolen er uden 

overbygning og danner skolecenter sammen med Vrå 

Skole. Derudover er der Aktivitetshuset på Gl. 

Rønnebjergvej, et tilbud for efterlønnere og pensionister. 


Poulstrup har et aktivt og bredt foreningsliv. ”Børnenes 

Jord” er grønt samlingssted for byens indbyggere og er 

gennemrenoveret med nye legeredskaber, da Poulstrup i 

2006 blev ”Årets Børneby”. 

Boliger 

Udover husene langs Hovedgaden er boligerne i Poulstrup 

samlet i boligområderne ”Ager”−kvarterne øst og vest for 

Hovedgaden i byens nordlige del. Kvarterne består 

overvejende af parcelhuse. 

Erhverv 

Poulstrup har et erhvervsområde for lokale virksomheder 

207/246

eliggende nord og syd for Gl. Rønnebjergvej, øst for 

Hovedgaden. Mod vest grænser området op til et 

boligområde og mod øst til det åbne land. Området nord 

for Gl. Rønnebjergvej er endnu ikke udbygget. 


I den nordlige del af Poulstrup ligger plantagen 

Poulstruplund, der er etableret i 1906. Vrejlev−Hæstrup 

Skole, ligger i plantagens sydlige ende, en unik 

beliggenhed for en skole, med legeplads under og imellem 

træerne. Langs Hovedgaden er der flere træer og 

trægrupper med betydning for det samlede gadebillede. 

Områdets natur er varieret, for eksempel kan nævnes 

Poulstruplund og den nærliggende Tollestrup Mose mod 

sydøst, hvor hver ejendom i Poulstrup og Tollestrup ejede 

en moselod. Vest for Poulstrup gennemskæres 

landbrugslandet af en række små åløb, der samles i ét løb 

nordpå mod Liver Å. 

Der er gode rekreative stier i form af Kloster−ruten, der er 

en 5 kilometer afmærket sti gennem enge og langs åløb, 

rundt om Poulstrup, samt ved Tollestrup, hvor der er to 

afmærkede stier i landskabet med formidling om naturen 

og offerfund fra stenalder og jernalder. 

208/246

Arealer til bolig og erhverv i Poulstrup 


og erhvervsformål i Poulstrup samt hvilke arealer der er 


Arealer til boliger i Poulstrup 


Der er fortsat ledige arealer til boligformål på Tjørnager 

midt i Poulstrup 







Arealer til boliger i Poulstrup 

Med de eksisterende ledige arealer til boliger vurderes det, 

at behovet for arealer til boligformål i Poulstrup er dækket i 

planperioden. Det vurderes ligeledes, at der − frem for at 

udlægge nye arealer − bør arbejdes med byforskønnelse 

og bygningsvedligeholdelse. 

Arealer til erhverv i Poulstrup 


Der er ledige arealer til erhverv nord for Gl. Rønnebjergvej 


Der udlægges ikke arealer til erhverv. 

Alt om Poulstrup 



Poulstrup 

Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

209/246



Et areal på 1 ha, udlagt til erhvervsformål nord for Gl. 

Rønnebjergvej, udtages af kommuneplanens rammer. 

Arealet er lokalplanlagt og tilbageføres til landzone. 


Arealer til erhverv i Poulstrup 

Til trods for, at der udtages arealer af kommuneplanens 

rammer, er det fortsat vurderingen, at der er ledige 

erhvervsarealer i byen, som vurderes at kunne opfylde de 

behov, der må være for erhvervsarealer i planperioden. 

Behovet for erhvervsarealer i byen revurderes i forbindelse 

med den næste revision af kommuneplanen om 4 år. 

210/246

Byudvikling i Rakkeby 

Det er Byrådets mål, at Rakkeby fortsat skal være en del af 

kommunens bosætningstilbud, hvor pendlerafstanden til 

blandt andet Hjørring og Vrå skal søges udnyttet. 


Rakkeby er overvejende en bosætningsby uden større 

erhverv, og den overordnede strategi for byudvikling i 

Rakkeby har fokus på at synliggøre mulighederne for at 

bygge nyt i byen på de ledige arealer ved Bytoften og 

Toftegårdsvej. Det vurderes, at det med de ledige arealer 

til boligformål ved Bytoften og Toftegårdsvej er muligt at 

imødekomme de behov og ønsker for boligbyggeri, der kan 

forventes i Rakkeby i planperioden. Det vurderes ligeledes, 

at det udskiftning i eksisterende boliger og ibrugtagning af 

allerede udlagte arealer er vigtigere end udlæg af nye 

arealer til boliger, og der udlægges derfor ikke nye 

boligarealer. Med begrundelse i nærheden til Vrå og 

Hjørring udlægges ikke nye erhvervsarealer. 

Udfordringen i de kommende år vil for Rakkeby som for 

mange andre lokalbyer bestå i sikre vedligeholdelsen i 

byen, så den fremstår pæn og giver indtryk af det liv og 

den aktivitet, der findes i byen. 


Rakkeby ligger ca. 8 km syd for Hjørring og ca. 6 km nord 

for Vrå. Rakkeby er en gammel landsby, hvilket den 

tårnløse romanske middelalderkirke vidner om. I 

husfacaderne ses endnu spor af et mere omfattende 

forretnings− og håndværkerliv samt af mølle og mejeri. 

Hovedgaden giver en god samling på byen med en 

karakteristisk beplantning. Byen knyttes sammen med det 

omgivende landskab ved et lavt liggende område, der 

danner kile ind i byen. 

Serviceudbud 

Rakkeby har egen skole, der er under 

Alt om Rakkeby 



Rakkeby 

Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

211/246

skolecenterordningen med Bagterp Skole. Skolen har ikke 

overbygning. Sammen med skole findes byens 

daginstitution Solstrålen, der rummer både børnehave og 

pasningsmulighed for skolebørnene. 


Rakkeby har et aktivt foreningsliv med bl.a. 

beboerforening, spejdergården, idrætsforening og 

amatørteater. I byen ligger der også et nyrenoveret 

forsamlingshus, og på byens landsbytorv findes 

petanquebane, torvehus, bænke mv. 

Boliger 

Bebyggelsen fordeler sig dels langs Rakkebyvej og dels ud 

langs sidevejene samt i et par nyere parcelhuskvarterer. 

Erhverv 

Der er enkelte lokale håndværksvirksomheder i byen. 


Byen er beliggende et typisk landbrugsområde i det svagt 

kuperede landskab, men også med rekreative kvaliteter i 

form af ådale, grønne stier og veje samt udsigt til Rubjerg 

Knude. 

212/246

Arealer til bolig og erhverv i Rakkeby 


og erhvervsformål i Rakkeby samt hvilke arealer der er 


Arealer til boliger i Rakkeby 


Der er fortsat arealer til boliger ved Bytoften og ved 

Toftegårdsvej. 







Arealer til boliger i Rakkeby 

Med de eksisterende ledige arealer til boliger, vurderes det, 

at behovet for arealer til boligformål i Rakkeby er dækket i 

planperioden. 

Arealer til erhverv i Rakkeby 








Alt om Rakkeby 



Rakkeby 

Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

213/246


Arealer til erhverv i Rakkeby 

Det vurderes, at der grundet byens størrelse og nærhed til 

Hjørring og Vrå ikke er behov for arealudlæg til 

erhvervsformål i planperioden. 

214/246

Byudvikling i Sønderlev 

Det er Byrådets mål, at Sønderlev fortsat skal være en del 

af kommunens bosætningstilbud til gavn for alle 

aldersgrupper og forskellige målgrupper i øvrigt. Nybyggeri 

samt om− og tilbygninger skal tilpasses bedst muligt i 

bymiljøet. 


I Sønderlev skal i der i de kommende år arbejdes for sikre 

sammenhæng med byens ældre bygninger, som fortæller 

lokalhistorie som eksempelvis det tidligere mejeri, 

stationsbygning og frysehus m.fl.). Det vurderes, at det 

med de ledige arealer til boligformål på sydsiden af 

Skallerupvej ved Merkurvej er muligt at imødekomme de 

behov og ønsker for boligbyggeri, der kan forventes i 

Sønderlev i planperioden. Det vurderes ligeledes, at 

udskiftning i eksisterende boliger er vigtigere end udlæg af 

nye arealer til boliger, for dermed at bevare bymiljøet. Der 

udlægges derfor ikke nye boligarealer. Med begrundelse i 

nærheden til Hjørring udlægges ikke nye erhvervsarealer. 


Sønderlev ligger ca. 7 km vest for Hjørring, og byen er 

opstået omkring et mejeri, en skole og en station fra 1913 

på Løkken−banen. Den lille stationsby har haft butikker og 

virksomheder, der betjente oplandet med de udskiftede 

gårde. Siden er mejeri og station nedlagt, 

købmandsbutikken er lukket, men der findes enkelte 

virksomheder af forskellig karakter. 

Serviceudbud 

Sønderlev er tilknyttet Skallerup Skole, der er uden 

overbygning. Skolen ligger ca. 4 km øst for Lønstrup. 

Skallerup Skole og Børnehave danner skolecenter med 

Holmegårdskolen i Hjørring. 


Aktiviteterne i byen er knyttet sammen med aktiviteter i 

Skallerup−Vennebjerg området, hvor blandt 

Alt om Sønderlev 



Sønderlev 

Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

215/246

idrætsforeningen dækker et større område. 

Boliger 

Bebyggelsen er centreret om hovedgaden Skallerupvej. 

Byen rummer flere beboelser i bedre byggeskik. Der er 

ledige arealer til boliger på sydsiden af Skallerupvej ved 

Merkurvej. 


Der er ikke egentlige grønne områder i byen, men byen er 

som følge af sin langstrakte karakter tæt forbundet med de 

åbne landskaber. 

216/246

Arealer til bolig og erhverv i Sønderlev 


og erhvervsformål i Sønderlev samt hvilke arealer der er 


Arealer til boliger i Sønderlev 


Der er fortsat arealer til boliger syd for Skallerupvej ved 

Merkurvej. 







Arealer til boliger i Sønderlev 


at behovet for arealer til boligformål i Sønderlev er dækket i 

planperioden. 

Arealer til erhverv i Sønderlev 








Alt om Sønderlev 



Sønderlev 

Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

217/246


Arealer til erhverv i Sønderlev 

Det vurderes, at der grundet byens størrelse og nærhed til 

Hjørring ikke er behov for arealudlæg til erhvervsformål i 

planperioden. 

218/246

Byudvikling i Tolne 

Det er Byrådets mål, at Tolne skal styrkes som 

bosætningsby. De initiativer, der har bidraget til 

byforskønnelse af området ved kroen og trinbrættet, skal 

videreføres i de kommende år. Der skal desuden arbejdes 

for at skabe en sammenhæng mellem Tolne Kirkeby og 

Tolne Stationsby, der fremtræder som to adskilte 

landsbymiljøer. 


En videre forskønnelse af byen bør tage udgangspunkt i 

midten af byen i området over for den gamle købmand og 

inddrage vejprofilen som et element, der kan bidrage til en 

højere grad af sammenhæng mellem den forskelligartede 

bebyggelse langs Kirkevej. Der udlægges ikke nye 

boligarealer, da der er ledige boliggrunde på Dalvej i Tolne 

Kirkeby og ledige jordbrugsparceller på Kirkevej. 

Bebyggelsen langs Kirkevej ligger tæt på det skrånende 

terræn og danner en helhed parallelt med banen. Dette 

ønskes sikret som bevaringsværdigt sammen med 

byrummet ved trinbrættet, der danner en helhed i bunden 

af slugten. 

Der skal i de kommende år arbejdes for at understøtte 

forbindelserne mellem Tolne og Mosbjerg, som 

samarbejder om og supplerer hinanden med institutioner, 

Alt om Tolne 



Tolne 

Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

219/246

infrastruktur og foreningsliv. 


Det stærkt kuperede landskab i og omkring Tolne har 

sammen med de store gennemgravninger til jernbanen 

skabt et usædvanligt område og et oplevelsesrigt 

landsbymiljø i stationsbyen. Området omkring Tolne er 

derudover meget skovrigt, og størstedelen af Tolne Skov 

er i dag fredet. Tolne er delt op mellem Tolne Stationsby 

og Tolne Kirkeby og har samlet ca. 240 indbyggere. 

Kirken ligger i Tolne Kirkeby, smukt placeret ud mod det 

åbne land mod syd. Kirken, det tidligere missionshus og 

langdyssen mod nord danner en tydelig afgrænsning mod 

det åbne land. Kirkebyen er derudover præget af 

parcelhuslignende boligområder. Tolne ligger i den østlige 

del af kommuneplanens indlandsferieområde, der også 

omfatter Mosbjerg. 

Tolne har et tæt fællesskab med Mosbjerg, der ligger ca. 3 

km nordvestligt for Tolne. Der skal arbejdes for en cykelsti 

langs Stenderupvej mellem Mosbjerg og Tolne. 

Der er desuden togdrift til Tolne, som en del af 

strækningen Aalborg – Frederikshavn. 

Serviceudbud 

Tolne hører under Mosbjerg Børnecenter, der er i 

skolecenter med Sindal Skole, Hørmested Børnecenter og 

Lendum Børnecenter. Der er ikke dagligvareforsyning i 

byen. Tolne Efterskole ligger sydøst for Tolne Stationsby, 

der er praktisk og prøvefri skole. Skolens faciliteter, særligt 

hallen, er en del af lokalsamfundets faciliteter og binder 

skole og by sammen. 


Tolne Skovpavillon ligger i bakkerne nordøst for byen. 

Stedet har i mange år været udflugtsmål for landsdelens 

skoler. Idrætsforeningen er et samarbejde mellem Tolne 

og Mosbjerg, og den holder til på Stenderupvej midt 

mellem Tolne og Mosbjerg; blandt andet derfor er behovet 

for en cykelsti på strækningen påtrængende. 

Kulturarv 

Nord for Mosbjerg ligger Eskær Hovedgård i et fredet 

herregårdslandskab med karakteristiske store, åbne 

markfelter. Umiddelbart øst for Mosbjerg, i de kuperede 

bakker, findes et stort område med mange gravhøje. 

Området, kaldet Ellevehøje, fungerer i dag som hhv. 

frilandsudstilling for de forskellige landskabsformer med 

oldtidsminder og andre kulturspor, og som 

landbrugsmuseum på gården Bjørnager. Området er en 

220/246

del af Vendsyssel Historiske Museum. 

Boliger 

Der ligger et enkelt boligområde nord for jernbanen ved 

Tolnevej – Bolundvej. Derudover er de fleste huse 

beliggende langs Kirkevej, med en enkelt afstikker ved 

Paradisvej. Der er udlagt areal til jordbrugsparceller i den 

sydlige del af byen af Tolne Stationsby. Ved Tolne Kirkeby 

er boligerne placeret ved Kirkevej og Dalvej. 

Erhverv 

I den vestlige del af Tolne Stationsby er der ved 

Magasinvej udlagt et mindre område til lokale 

håndværksorienterede erhverv. 


Tolne ligger i et gammelt løvskovsområde. Skoven danner 

dets eget lukkede landskab, men præger også det 

omkringliggende område med markante skovbryn, flere 

steder helt ned til bebyggelsen. Kulturhistorisk er mange 

spor i skoven velbevaret, idet jorden her ikke er blevet 

dyrket. Skoven har stor rekreativ værdi sammen med 

Tolne Bakker, der er udpeget som Natura 2000 område. 

221/246

Arealer til bolig og erhverv i Tolne 


og erhvervsformål i Tolne samt hvilke arealer der er 


Arealer til boliger i Tolne 


Der er ledige jordbrugsparceller på Kirkevej og ledige 

boliggrunde på Dalvej i Tolne Kirkeby. 







Arealer til boliger i Tolne 

Der udlægges ikke nye arealer til boliger, da det vurderes, 

at behovet for arealer til boligbyggeri i planperioden kan 

imødekommes med jordbrugsparcellerne på Kirkevej og de 

ledige grunde på Dalvej. 

Arealer til erhverv i Tolne 


Der er ingen ledige arealer til erhvervsformål. 





Der udtages eller tilbageføres ingen arealer til 

Alt om Tolne 



Tolne 

Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

222/246



Arealer til erhverv i Tolne 

Det vurderes, at der ikke er behov for arealer til 

erhvervsformål i byen, ligesom byen fremadrettet skal 

søges fastholdt som en bosætningsby. Erhverv bør 

lokaliseres i erhvervsområder i en af nabobyerne. 

223/246

Byudvikling i Tornby 

Det er Byrådets mål, at Tornby fortsat skal være en 

attraktiv by for bosætning. Det grønne område ved 

Nejstgården skal sikres som en rekreativ del af byen. Som 

en del af kulturarven i området skal stendyssen 

Tornby−dyssen ved den nordlige indfaldsvej til Tornby 

gøres mere synlig i landskabet. 


Der opleves vedvarende efterspørgsel på boliggrunde i 

området og byens fortsatte udviklingsmuligheder ønskes 

sikret gennem udlæg af nye arealer til både boliger og 

erhverv. 

Mulighederne for boligudbygning begrænses dog af 

kystnærhedszone, drikkevandsinteresser og 

fredningshensyn, da der findes flere gravhøje i området. 

Jernbanen udgør desuden en østlig barriere for 

boligudbygning. Det vurderes således, at der udelukkende 

er muligheder for byudvikling ved Nejstgårdvej, hvor der er 

eksisterende ledige arealer til boligformål og 

ved Købstedvej, hvor der er udpeget et perpsketivområde 

til fremtidige boliger, jf. nedenfor. I området ved den ældste 

del af Tornby, øst for Hovedvejen, fornemmes noget af det 

oprindelige særpræg med det markante Tornby Bjerg som 

baggrund, og eventuelle nybygninger i området skal 

indpasses på en hensynsfuld måde. 


Tornby er med sine næsten 1000 indbyggere en af 

kommunens største lokalbyer. Byen fungerer som bolig− 

og oplandsby for Hirtshals og Hjørring. Tornby er et 

velfungerende bysamfund med attraktive boligområder, 

som ligger i en storslået natur med plantage, klitlandskaber 

og nærhed til havet. 

Alt om Tornby 



Tornby 

Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

224/246

Byen præges af den gennemgående hovedvej. Øst for 

Hovedvejen fornemmes det gamle Tornbys oprindelige 

særpræg med det markante Tornby Bjerg som baggrund. 

Der er ikke et egentligt centrum i byen, men byen har 

centrale punkter ved Brugsen og Sparekassen, hvor den 

vestlige grønne kile slutter med udsigt til den højtliggende 

kirke. 

Hovedvejen mellem Hirtshals og Hjørring går gennem 

Tornby og der er dermed let adgang til både Hirtshals og 

Hjørring. Byen er desuden forsynet med kollektiv trafik i 

form af Hirtshalsbanen, der giver byen hyppig forbindelse 

til Hjørring og Hirtshals. 

Serviceudbud 

Tornby rummer ældrecenter med godt 30 plejeboliger, 

Tornby−Vidstrup Skole, børnehave, fritidsordning og stor 

idrætshal. Derudover findes der dagligvarebutik og 

pengeinstitut i byen. 


En af de kulturelle seværdigheder i Tornby er den gamle 

købmandsgård, der drives i et samarbejde mellem 10 

foreninger i Tornby og ca. 70 frivillige medhjælpere. 

Særligt for Tornby Idrætsforening kan det nævnes, at der 

hvert år i september afholdes Tornby Cup i håndbold med 

omkring 140 tilmeldte hold hvert år. Som en del af byens 

samlingssteder ligger Tornby Forsamlingshus på Gl. 

Landevej. 

Boliger 

Der er boligområder på begge sider af Hovedvejen med 

hovedparten af parcelhusbebyggelse vest for hovedvejen. 

Den fortsatte udbygning af boligområder i Tornby er 

placeret i den sydvestlige dele af byen omkring 

Nejstgårdvej. Fremtidig boligudvikling forventes at kunne 

ske i den sydlige del af byen ved Købstedvej, hvor der er 

udpeget et perspektivområde, som eventuelt kan 

inddrages til boligformål ved en kommende revision af 

kommuneplanen. 

Erhverv 

I Tornby er der to erhvervsområder til lokale 

håndværksorienterede virksomheder, som ligger ved 

henholdsvis N.A. Jensensvej i den østlige del af byen og 

Mads Sørensensvej i den nordlige del af byen. 


Tornbys grønne kendetegn ligger nord for Tornby Kirke, og 

området er fastlagt til grønt område. Lige vest for Tornby 

starter Tornby Klitplantage, som er en højtbeliggende, 

225/246

vindudsat vestkystplantage. Plantagen går fra Tornby ud til 

Vesterhavet, hvor bevoksningsgrænsen mod havet følger 

en 15−25 m høj, tidligere havskrænt. 

I 2007 blev nord− og sydbyen forbundet med en 90 meter 

lang bro hen over det sumpede engareal ved Nejst Bæk, 

som danner en grøn kile mellem byens to vestlige 

boligområder. 

Som en del af den grønne struktur i nærheden af Tornby 

ligger også et 5000 år gammelt gravmonument Tornby 

Dyssen, der er Danmarks nordligst bevarede stendysse. 

Stendyssens placering i landskabet ønskes fremhævet og 

synliggjort som en integreret del af den grønne struktur. 

Tornby Dyssen og de sammenhænge den indgår i er 

beskrevet under overskriften ”Kulturarvens mønstre 

i landskabet”, der er en del af 

kulturarvskommuneprojektet: Kulturen mellem kyst og 

land. 

226/246

Arealer til bolig og erhverv i Tornby 


og erhvervsformål i Tornby samt hvilke arealer der er 


Arealer til boliger i Tornby 


Der er ledige boligarealer ved Nejstgårdvej 







Arealer til boliger i Tornby 

Tornby er attraktiv som bosætningsby, men det vurderes, 

at de eksisterende boligarealer ved Nejstgårdvej er 

tilstrækkelige til at dække behovet i den 12−årige 

planperiode. Behovet revurderes i forbindelse med den 

næste revision af kommuneplanen om 4 år. Såfremt der i 

forbindelse med en kommende revision af kommuneplanen 

vurderes at være behov for at inddrage nye arealer til 

boligformål forventes dettes at ske i perspektivområdet 

mod syd ved Købstedvej, da området er det sted i byen, 

hvor byudvikling bedst kan indpasses i landskabet og være 

i overensstemmelse med Tornby topografi og omgivende 

natur. Der vil formentlig blive arbejdet med opnå vejadgang 

via Købstedvej, hvilket dog først besluttes i forbindelse 

med inddragelse af arealet gennem specifik planlægning 

for området. 

Alt om Tornby 



Tornby 

Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

227/246

Perspektivområdets nordligste del ligger inden for 

kirkebeskyttelseslinjen omkring Tornby Kirke, hvilket 

betyder, at evt. bebyggelse ikke må være højere end 8,5 

m. Størstedelen af området ligger inden for en 

skovbyggelinje. Anvendelsen til boligformål er ikke i konflikt 

med andre benyttelses− eller beskyttelsesinteresser. 

Arealer til erhverv i Tornby 




Der udlægges to arealer på 0,9 og 2,3 ha til erhverv nord 

og syd for Mads Sørensensvej. 





Arealer til erhverv i Tornby 

Det er vigtigt for en by som Tornby, der har en selvstændig 

byfunktion, at der er ledige arealer, hvor der kan etableres 

erhverv i form af især lokale håndværkslignende 

virksomheder. Da der ikke er ledige erhvervsarealer i 

Tornby, udlægges to nye arealer til erhvervsformål i 

forbindelse med det eksisterende erhvervsområde ved 

Mads Sørensens Vej. Der skal arbejdes på en forbedring af 

vejadgangen fra Hovedvejen til det samlede 

erhvervsområde. 

De to områder ligger inden for kystnærhedszonen − 

område C, hvor byudvikling forudsætter en særlig 

planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse. De 

udlagte områder ligger på østsiden af Hovedvejen og er en 

naturlig videreudvikling af eksisterende erhvervsområde. 

Anvendelsen til erhvervsformål er ikke i konflikt med andre 


228/246

Byudvikling i Tversted 

Det er Byrådets mål at skabe balance mellem fortsat 

udvikling af turisterhvervet og fastholdelse af et attraktivt 

og levedygtigt miljø for helårsbeboelse i Tversted. 

Autenciteten i Tversted som et sted der bygger på fred, ro 

og natur, og som samtidig formår at byde på markante, 

kulturelle oplevelser, skal bevares og bruges aktivt i det 

fremadrettede arbejde med udvikling af byen. 


Tversted skal fortsat udvikle sig i balance, så der skal 

være mulighed for bosætning og et levende turistliv. Der 

skal arbejdes bevidst med at fastholde eksisterende 

boliger til helårsanvendelse, samtidig med, at byen skal 

rumme mulighed for byggeri af helårsboliger. 

Der udtages 3 arealer til boligformål henholdsvis syd for 

Skolevej, nord Åskrænten ved Bindslevvej og ved 

Løgtensvej. Der udlægges ikke nye arealer til boliger, da 

de reducerede ledige arealer vurderes at kunne dække 

behovet for nybyggeri af boliger i planperioden. 

Som en vigtig kystby i kommunen er Tversted kendetegnet 

ved, at der er flere mindre butikker, restauranter, caféer og 

lignende, som har et naturligt tilhørsforhold til byen, men er 

ikke, som mange kystbyer, præget af diskoteker, grillbarer, 

sommerbutikker m.v. En sådan kvalitativ turisme 

efterspørges af stadig flere turister, og det er samtidig en 

turisme, som lokalbefolkningen kan leve med. Området er 

kendt som et attraktivt feriested og har siden begyndelsen 

af 1900−tallet været præget af turisme i 

sommer−månederne. Både byen og oplandet har tilpasset 

sig de vilkår, der gælder for et turistområde. 

En fortsat udvikling af turismen i byen skal ske på byens 

og borgernes egne betingelser. Derfor skal der stilles krav 

til de anlæg og faciliteter, som etableres i byen, for at 

målrette turismetiltag og byudvikling ud fra to fokuspunkter: 

Alt om Tversted 



Tversted 

Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

229/246

udvikling af udendørsaktiviteter for at styrke 

”gemmestedet” og fastholdelse af musiklivet 

som en del af ”den kulturelle arena”. 

Der udlægges ikke nye områder til erhverv, da byens profil 

markant skal være bolig og turisme. Der er og skal fortsat 

være muligheder for at etablere lokale, 

håndværksorienterede erhverv i eksisterende 

erhvervsområder. 


Tversted er en sammensmeltning af tre mindre landsbyer: 

Tversted Kirkeby, Nørre Tversted og Tannisby. Bymidten 

ligger i krydset ved Tannisbugtvej og Gl. Skagensvej med 

kro, købmandsgård, andre forretninger og fint udsmykkede 

villaer i murermesterstil. Flere af husene langs 

Tannisbugtvej er renoveret med respekt for den 

oprindelige arkitektur. Tannisbys huse længere ud mod 

stranden er overvejende yngre og først opført fra 1920 og 

frem. Byen blev for alvor udbygget i 1960’erne og 

1970’erne, men der er også gennem de senere år 

bygget flere nye huse. 

Det særlige forløb af Tannisbugtvej, der snor sig fra 

Skagensvej og helt ned på stranden, er karakteristisk for 

Tversted. På begge sider er der store sommerhusområder 

i tæt tilknytning til helårsbeboelsen langs Tannisbugtvej. 

Langs Tannisbugtvej veksler gadelivet mellem de livlige 

sommermåneder med mange turister og vinterens ro, hvor 

byen overlades til de faste beboere. Byen kan fra at have 

500 indbyggere i vintermånederne nå et indbyggertal, 

medregnet de omkringliggende sommerhuse, på 10.000 

– 12.000 i sommermånederne. 

Tversted kan betegnes som en turistby, men det har 

gennem lang tid været de fastboende Tversted borgeres 

intention at afbalancere interesserne mellem de 

fastboende og turisterne. Derfor blev Tversted Borger− og 

Turistforening allerede dannet i 1946 med det formål at 

styre udviklingen, så byen ikke blev ”rendt over 

ende”. Dette har medført, at Tversted i dag både er 

en attraktiv helårsby med et levende og rigt kulturliv, der 

også understøtter byen som en attraktiv ferieby. 

Indfaldsvejen til Tversted er Skagensvej, der er 

hovedvejen mellem Hirtshals og Skagen. Den mest 

trafikerede vej i Tversted er Tannisbugtvej, der fører 

trafikken syd−nord gennem byen, og som ender ved 

Tversted Strand. 

Læs mere om: 

Gemmestedet og 

den kulturelle arena 

som en del af 

turisme−udviklingen 

i Kystbyplanen: 

Kystbyplan_2002.pdf 

(5484 KB) 

Læs mere om: 

Byens kulturarv under 

overskriften, Kystkulturen i 

Kulturarvsprojektet 

230/246

Serviceudbud 

Tversted Skole er uden overbygning og indgår i 

skolecenter med Bindslev Skole. Derudover er der 

pasningstilbud i form af dagpleje og børnehave. Byen har 

også et ældrecenter, flere dagligvarebutikker og et 

turistkontor; samt butikker, kunsthåndværkere, spisesteder 

og hotel, der fortæller om og bidrager til byens funktion 

som kystby. 


Klitgården i Tversted er byens borger− og kulturhus. Huset 

er samlingssted for aktiviteter arrangeret af områdets 

foreningsliv. Herudover fungerer stedet som ungdomsklub 

og til forskellige kulturaktiviteter, herunder scene for 

Tversted Jazzydays. Idrætsforeningen fungerer i et 

samarbejde mellem Bindslev og Tversted. 

Boliger 

Helårsboligerne befinder sig i høj grad langs 

Tannisbugtvej samt syd for Skagensvej. Generelt i byen er 

mange af de ældre huse renoveret gennem de seneste år, 

og dette er sket med respekt for den oprindelige arkitektur. 

Erhverv 

Der er et erhvervsområde ved Løgtenvej − 

beliggende nord for Skagensvej og øst for Tannisbugtvej. 

Der kan inden for området etableres lettere industri−, 

værksteds−, håndværks−, engros− og 

servicevirksomheder samt kontorer og liberale erhverv. 


Byens placering med direkte forbindelse til kysten er en 

væsentlig del af landskabet og byens grønne struktur. 

Forbindelsen mellem vand og land kommer også til udtryk 

med Tversted Å, der snor sig gennem den sydlige del af 

byen og løber ud i Skagerrak lige vest for byen. Byen og 

naturen mødes ved Tversted kirke, der ligger markant i 

landskabet ned til ådalen i byens sydlige del. 

Kulturarven i området forbindes med Tversted Plantage, 

der blev begyndt anlagt i 1853 og har et areal på 775 ha. I 

plantagen, ved Østerklit, findes laden til en gammel 

parallelgård med en stokmølle på taget. Østerklit 

Stokmølle er den sidste stokmølle i Danmark, som er fuldt 

intakt. Tversted Søerne i plantagen er dannet ved 

opstemning af Hvarrebæk i årene 1948 −1952. Plantagen 

repræsenterer et af de meste besøgte udflugtsmål i 

Vendsyssel med mange tusinde besøgende hvert år. 

231/246

232/246

Arealer til bolig og erhverv i Tversted 


og erhvervsformål i Tversted samt hvilke arealer der er 


Arealer til boliger i Tversted 


Der er ledige arealer til boligformål i områderne ved 

Fyrrevej/Hybenvej, Løgtenvej, Løgtegården og Skolevej. 





Der udtages et privat ejet areal på 4,3 ha udlagt til 

boligformål syd for Skolevej samt et privat ejet areal på 1,6 

ha nord for Åskrænten ved Bindslevvej. Arealerne er ikke 


Der udtages ligeledes et kommunalt ejet areal på 1,6 ha 

udlagt til boligformål ved Løgtenvej. Arealet er lokalplanlagt 

og skal tilbageføres til landzone. 


Arealer til boliger i Tversted 

Tversted er attraktiv som bosætningsby, hvor det er vigtigt 

at kunne efterkomme ønsker om grunde og stadig 

respektere byens historie og særlige natur. Der har 

imidlertid været udlagt meget store arealer til boligformål, 

og der udtages derfor arealer for at styre byduviklingen og 

for at tilpasse udbuddet til det reelle behov. Der er således 

foretaget en afvejning af de forskellige interesser, som 

har resulteret i, at arealer til boligformål reduceres. Dette er 

begrundet i, at de nu udlagte områder skal udbygges, før 

der inddrages nye arealer − både for at bevare strukturen i 

Alt om Tversted 



Tversted 

Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

233/246

yen og for principielt at undgå spredt byudvikling. 

Arealer til erhverv i Tversted 




Der udlægges ikke nye erhvervsarealer. 



Der udtages eller tilbageføres ingen arealer til 



Arealer til erhverv i Tversted 

Der udlægges ikke nye områder til erhverv, da byens profil 

markant skal være bosætning og turisme. 

234/246

Byudvikling i Vrensted 

Det er Byrådets mål, at Vrensted fortsat skal være en 

levende by med et varieret boligudbud. Der skal arbejdes 

med byforskønnelse med fokus på bevarelse og udnyttelse 

af kulturarvsværdierne, de grønne strukturer og 

beliggenheden få kilometer fra kysten. Der skal arbejdes 

for at bydelene, fortelandsbyen og stationsbyen, fastholder 

deres oprindelige karakter. 


Vrensteds udvikling skal i de kommende år fokuseres på 

forskønnelse frem for udlæg af nye arealer til boliger eller 

erhverv, da de eksisterende ledige arealer vurderes at 

kunne dække behovet de kommende år. Fokus for den 

fremtidige byudvikling med forskønnelse skal tilrettelægges 

så byens skala og landsbykarakteren bevares. 

Konkret skal der gennemføres områdefornyelse i Vrensted, 

med fokus på at forbedre trafiksikkerheden og skabe 

forskønnelse på samme tid. Områdefornyelsen vil omfatte 

en forenkling og forskønnelse af det komplicerede 

fembenede kryds, der ligger centralt i byen. For at markere 

indgangen til byen fra øst og Brønderslevvejs buede forløb 

planlægges etableret en række nye vejtræer på den 

sydlige del af Brønderslevvej. 


Vrensted ligger i den sydvestlige del af kommunen, ca. 6 

km fra Løkken, havet og klitlandskaberne og har ca. 400 

indbyggere. Vrensted er placeret på et let hævet plateau 

over lavtliggende gode landbrugsjorder. Byens store træer 

danner kontrast til det omgivende åbne landskab, så byen 

fremtræder markant i landskabet. 

Vrensted har ikke et egentlig centrum men to tydelige 

bydele, vejfortebyen og stationsbyen og flere centrale 

steder, fx købmandsbutikken. Stationsbyens gaderum 

Alt om Vrensted 



Vrensted 

Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

235/246

fremstår stramt med murermesterhuse, der ligger skulder 

ved skulder. Vrensted er således præget af den gamle 

stations placering og koblingen til områdets vejnet, hvilket 

kan ses ved, at byens nordlige del udviklede sig i den 

periode, hvor stationen var aktiv. Senere blev indfaldsvejen 

fra nord, hvor bl.a. byens butikker har ligget, bærende for 

byens udvikling. De nyere boligområder med 

parcelhusudbygning findes på nordvest−siden af byen. 

Serviceudbud 

Vrensted Skole er uden overbygning og indgår i 

skolecenter med Løkken Skole. 

Derudover er der pasningstilbud i form af dagpleje og 

børnehave med SFO (Ane Maries Hus). Byen har 

købmandsbutik, filial af lokal bank og lægehus. 


Vrensted har et velfungerende foreningsliv med bl.a. 

idrætsforening, lokalblad og forsamlingshus. Byens 

foreninger er samlet i Foreningssamvirket, som arbejder 

aktivt med byens udvikling. Midt i byen ligger Vrensted 

Centret, det tidligere alderdomshjem, som nu anvendes til 

vandrerhjem, lejrskole og forskellige arrangementer. 

Kulturarv 

Kulturarven er synlig i byens sydlige del. Den gamle 

fortelandsby med bynære gårde og gadekæret samt 

området omkring den gamle station og en del af 

Stationsgade med murermesterhuse er med denne plan er 

udpeget til værdifulde kulturmiljøer. 

Boliger 

Udover husene langs Vrenstedvej, byens hovedgade, og 

murermesterhuse langs Stationsvej er boligerne primært 

samlet i parcelhusområde på byens vestside og i et mindre 

boligområde på østsiden, nord for Brønderslevvej. Den 

gamle fortelandsby med klynger af gårde og huse omkring 

Gl. Byvej udgør en særlig del af byens boliger. 

Erhverv 

Der er et begrænset et erhverv i Vrensted med håndværk 

og autoværksted. I byens nordligste del ligger et mindre 

erhvervsområdet øst for Vrenstedvej. Området ligger på 

nord− og sydsiden af Pilgårdsvej og er ikke udbygget. Det 

kan anvendes som håndværkerområde med mindre 

erhvervsvirksomheder. 


Byens grønne struktur bestående af bl.a. fortelandsbyens 

grønne rum, gadekæret, miljøet omkring Vrensted Kirke og 

byens store træer danner kontrast til det åbne og relativt 

236/246

flade omkringliggende landskab. "Grønningen" mellem de 

gamle gårde er gennem lokalplan sikret friholdt for 

bebyggelse ligesom en jordtrampet sti gennem 

grønningen, hulvej og grusveje i området er sikret bevaret 

gennem lokalplanen. 

237/246

Arealer til bolig og erhverv i Vrensted 


og erhvervsformål i Vrensted samt hvilke arealer der er 


Arealer til boliger i Vrensted 


Der er fortsat arealer til boliger nord og syd for Gl. Byvej og 

nord for Stationsvej 







Arealer til boliger i Vrensted 


at behovet for arealer til boligformål i Vrensted er dækket i 

planperioden. 

Arealer til erhverv i Vrensted 


Der er fortsat ledige arealer til erhverv i erhvervsområdet 

øst for Vrenstedvej 





Alt om Vrensted 



Vrensted 

Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

238/246



Arealer til erhverv i Vrensted 

Med de eksisterende ledige arealer til erhverv, vurderes 

det, at behovet for arealer til erhverv i Vrensted er dækket i 

planperioden. 

239/246

Byudvikling i Åbyen 

Det er Byrådets mål, at Åbyen fortsat skal være en del af 

kommunens bosætningstilbud. 


Åbyen er overvejende en bosætningsby uden større 

erhverv, og den overordnede strategi for byudvikling i 

Åbyen har fokus på boligudvikling, mens erhvervsaktiviteter 

bør samles i Hirtshals, og der udlægges derfor ikke 

erhvervsarealer i Åbyen. 

Det vurderes, at de ledige arealer til boligformål ved Liljevej 

og Uggerbyvej kan reduceres ved at udtage et areal nord 

for Uggerbyvej på 0,7 ha og fortsat imødekomme de behov 

og ønsker for boligbyggeri, der kan forventes i Åbyen i 

planperioden. Det vurderes ligeledes, at det udskiftning i 

eksisterende boliger og ibrugtagning af allerede udlagte 

arealer er vigtigere end udlæg af nye arealer til boliger, og 

der udlægges derfor ikke nye boligarealer. 


Åbyen, som har ca. 600 indbyggere, ligger sydøst for 

Hirtshals lige syd for Skagensvej med nær forbindelse med 

motorvejen. Åbyen har gennemgået en udvikling fra 

landsby til boligby. Byens kerne består af en gammel 

landsby ved Kjul Å, hvorfra der er udbygget to nyere, store 

parcelhusområder, som ligger på hver sin side af 

Allingdamvej. 

Byen har et tæt fællesskab med Horne og Asdal 

(Allingdam), men har samtidig også sin egen identitet og sit 

eget liv. Medborgerhuset er den samlende enhed, hvor 

mange lokale har deres daglige gang, og hvor der foregår 

forskellige aktiviteter, bl.a. ungdomsklub. 

Alt om Åbyen 



Åbyen 

Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

240/246

Serviceudbud 

Åbyen har ikke egen skole, men hører til Horne−Asdal 

Skole, der er under skolecenterordningen med 

Bjergby−Mygdal og Tornby−Vidstrup. Skolen, som ligger 

ca. 500 m. øst for selve Horne by, ca. 3 km fra Åbyen, har 

ikke overbygning. Åbyen har en enkelt dagligvarebutik. 


Medborgerhuset er et billede på det fællesskab, der er 

mellem Åbyen og Asdal. Det er en selvejende institution, 

der drives på foreningsbasis. Forsamlingshuset har de 

traditionelle aktiviteter, herunder udlejning til foreninger og 

private. 

Boliger 

Den største del af boligområderne er placeret syd for 

Uggerbyvej og det deles på midten af Allingdamvej. 

Erhverv 

Åbyen er overvejende en bosætningsby uden større 

erhverv. Der er dog en række mindre 

enkeltmandsvirksomheder, særligt indenfor service− og 

landsbrugsområdet. 


Parallelt med Allingdamvej løber Kjul Å, hvis forløb danner 

en kile igennem Åbyen, der strækker sig mod syd over en 

eng og mod nord gennem et moseområde. 

241/246

Arealer til bolig og erhverv i Åbyen 


og erhvervsformål i Åbyen samt hvilke arealer der er 


Arealer til boliger i Åbyen 


Der er ledige boligarealer ved Liljevej og Uggerbyvej. 





Et kommunalt ejet areal på 0,7 ha udlagt til boligformål 

nord for Uggerbyvej udtages af planlægningen og 

tilbageføres til landzone. 


Arealer til boliger i Åbyen 

Det vurderes, at det til trods for reduktion af udlagte 

arealer, er muligt at imødekomme de behov og ønsker for 

boligbyggeri, der kan forventes i Åbyen i planperioden, 

samt at det er vigtigere med udskiftning i eksisterende 

boliger og ibrugtagning af allerede udlagte arealer end 

udlæg af nye arealer. 

Arealer til erhverv i Åbyen 





Alt om Åbyen 



Åbyen 

Se mere om 

Bymønster 

Byudvikling 

242/246





Arealer til erhverv i Åbyen 

Der udlægges ikke areal til erhverv i Åbyen, da den 

overordnede strategi for byudvikling i Åbyen har fokus på 

boligudvikling, mens erhvervsaktiviteter bør samles i 

Hirtshals. 

Se mere om: 

Arealer til erhvervsformål i Hirtshals 

243/246

Landsbyer og landdistriktet 

Mere end 40 % af befolkningen i Hjørring Kommune bor 

udenfor Stjernebyen, altså i de mindre byer og på landet. 

"På landet" er lokalbyer og ikke mindst landsbyer og det 

åbne land med gårdene placeret i landskabet, som 

idylliske boliger eller som de virksomheder, de store 

landbrug i dag er. 

Mål og strategier for udviklingen i landsbyer og i 

landdistriktet gælder ensartet og for alle dele af 

kommunen, der ikke er en del af Stjernebyen. 

Udfordringen i de kommende år bliver at skabe muligheder 

for udvikling og fortsat liv i lokalbyerne, landsbyerne og 

landdistriktet, samtidig med at der laves et realistisk, men 

også visionært, grundlag for at prioritere indsatsen. 


• at igangsætte og understøtte en positiv i tæt 

samarbejde med Landsbyforum og lokalområder 

• at arbejde for opretholdelse eller nytænkning 

af serviceniveauet i lokalbyerne 

• at kunne tilbyde et varieret udbud af boligformer i 

lokalbyerne 

• at lokal− og landsbyer skal gives en forskønnelse 

og et kvalitetsløft over en årrække 

• at jordbrugsparceller udlægges, hvor de 

kan understøtte udviklingen i en landsby 

• at arbejde for sanering og forskønnelse i 

forlængelse af projekt nedslidte bygninge 

Byrådets strategi 

For at imødegå nogle af de nedenstående udfordringer, 

med såvel en forebyggende som en udbedrende effekt, 

skal indsatsen ses i sammenhæng med Hjørring 

Kommunes andre tiltag på området: By− og 

områdefornyelse, kvalitetsløft, strategi for udvikling i 

landdistriktet osv. 

Byrådet vil arbejde for en helhedsorienteret strategi for 

byfornyelse og udvikling af landsbyer og landdistrikter, som 

har til formål at sikre en kvalitativ udvikling af landsbyerne 

og en oprydning og begrænsning af bebyggelse i det åbne 

land. Indsatsen tilrettelægges på baggrund 

af mulighederne i den gældende lovgivning, som skitseret i 

rapporten "Kortlægning af omfang og handlemuligheder 

overfor nedslidte bygninger i landsbyer og landdistrikter, 

2008". 

244/246

Blandt andre faktorer, som har indflydelse på, hvor 

attraktivt et område opfattes, er landskabet og naturen, 

herunder muligheden for at bo tæt på smuk natur med 

adgang via stier ud i landskabet. Det kan derfor have stor 

værdi at etablere f.eks. stisystemer til større naturområder 

og skovrejsning. 

Også kulturarven i et område har betydning, og da Hjørring 

Kommune er rig på både steder og fortællinger, er der her 

en ressource, der umiddelbart kan anvendes til at fortælle 

om områdets historie og profil. 

For at understøtte samspillet mellem by og land og 

videreudvikle landdistrikterne er der udarbejdet en 

"Strategi for udvikling i landdistrikterne", der fokuserer på 

livet i kommunens lokalbyer, landsbyer og landdistrikter. 

Udfordringer og baggrund for strategi 

Levevilkårene i de mindre byer og landområderne har 

været og er fortsat et meget diskuteret emne. Der sker i 

øjeblikket en fraflytning fra lokalbyer, landsbyer og fra 

landdistriktet, men byrådet ønsker en udvikling, som både 

vægter byer og landdistrikter. Det er en kendsgerning, at 

der skal være et vist befolkningsgrundlag for at kunne 

opretholde offentlig og privat service, skoler og institutioner 

samt detailhandel. 

Den generelle tendens for landdistrikterne i Hjørring 

Kommune er, at der har været en negativ 

befolkningsudvikling gennem de sidste seks år og 

prognoseberegningerne viser, at tendensen vil fortsætte. 

De generelle tendenser skjuler dog en mere differentieret 

udvikling for de enkelte lokalbyer og landsbyer, for 

eksempel har nogle kystnære, naturskønt eller centralt 

beliggende byer − blandt andet området ved 

Bjergby−Mygdal − oplevet en stigning i indbyggerantallet. 

Med en udvikling, hvor flere og flere flytter til de større 

byer, kommer lokalbyer, landsbyer og landdistrikterne 

under pres. Langsomt forsvinder grundlaget for at 

opretholde skole, en butik, en busrute og en negativ spiral 

er sat i gang. En sådan udvikling fornemmes også i nogle 

af Hjørring Kommunes lokalbyer og landsbyer, og en stor 

udfordring i de kommende år bliver at skabe en visionær 

og bæredygtig model for vilkårene i disse områder. 

At udviklingen går mod større by er og færre indbyggere i 

landdistriktet kan der umiddelbart ikke ændres på. Men der 

vil stadig være dem, der sætter pris på og foretrækker livet 

i det nære, mindre samfund eller i det åbne land, og de 

245/246

skal stadig kunne tilbydes attraktive 

bosætningsmuligheder. En del faktorer har betydning for 

om et område bliver opfattet som attraktivt at bosætte sig i. 

En af faktorerne er vedligeholdelsesgraden af byens huse, 

men overskuddet af boliger på landet har betydet, at flere 

huse nu står tomme og i værste fald er endt som ruiner. 

246/246

Indholdsfortegnelse - Kommuneplan 2009 for Hjørring Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?