Nyt Fra Arkivet nr. 44 - Glostrup Bibliotek

glostrupbib.dk

Nyt Fra Arkivet nr. 44 - Glostrup Bibliotek

NYT FRA

ARKIVET

Glostrup Lokalhistoriske Arkiv

Nr. 44 • 2007


Glostrup Lokalhistoriske Arkiv

Hovedvejen 134

2600 Glostrup

Åbningstid:

Mandag kl. 13 - 19

Torsdag kl. 13 - 17

samt efter aftale

Telefon: 4343 5838

E-mail:

lokalarkiv@glostrupbib.dk (OBS: ny mailadresse)

Arkivleder:

Hans-Henrik Rasmussen

Nyt fra Arkivet

udkommer fire gange årligt

Redaktionen afsluttet:

Februar 2007

Redaktion:

Hans-Henrik Rasmussen

Grafisk tilrettelæggelse

og nutidsfotos:

Eric Klitgaard

Tryk:

Odsgard A/S

Oplag: 2000 ex

ISSN 1398 - 859X

Indhold

Rekordernes år ...................... 3

Et spændende fund .............. 5

Ellen Hansens erindringer .. 7

Edith Jensens erindringer ... 9

Et hus og en familie ........... 16

Hvem er det? ....................... 19

Gaver til Arkivet ................. 20

På rejse i tidsmaskinen ...... 22

Omslagsfoto:

Edith Larsen (Ejby Mejeri) med dukkevogn ved Pilely (Ejbykærsvej 8), ca. 1925


Rekordernes år

Det kan siges uden forbehold: Det forgangne år er

det bedste nogensinde i arkivets historie. Aldrig

før har interessen for lokalhistorie været større i

Glostrup, og aldrig har travlheden på arkivet været større.

Lad os se lidt nærmere på de enkelte områder.

Borgerne bidrager som aldrig før til udviklingen af arkivet.

I 2006 modtog vi 95 lån og gaver og overgår dermed

2005, som var et rekordår med i alt 92. Samtidig modtages

flere manuskripter til Nyt Fra Arkivet, i dette nr. således to

erindringsbidrag fra Ejby. Arkivet bidrager med flere svar

på spørgsmål, både digitalt og direkte, og flere borgere har

bidraget med svar på problemer, som vi ikke selv kunne

løse (personnavne, årstal m.m.)

”Dette er årets bog i Glostrup,” udtalte kulturudvalgsformand

Freddie Rose.

Ordene faldt 1. november 2006 og henviste til udgivelsen

af Ejby – fra bronzealder til nutid. Bogen er forfattet af

dette blads redaktør, og den er meget smukt opsat af Eric

Klitgaard. Den har vist sig at dække et stort behov: Salget

af den går over al forventning.

I november var der udstilling af fotos fra det gamle Ejby

i bibliotekets forhal, og 23. november blev der afholdt

Ejby-aften i bibliotekets sal. Det foregik som powerpointshow

med tilhørende foredrag af bogens forfatter.

Arrangementet var så efterspurgt, at alle 150 billetter blev

udleveret, og mange fik således ikke mulighed for at være

til stede.

3


Det synes vi er synd, så derfor er det besluttet at gentage

arrangementet samme sted.

Det vil ske onsdag 14. marts 2007, kl. 19.30.

Som om al den fremgang ikke er nok, er der også sket et

meget spændende fund: En bronzeøkse af nogen lighed

med Ejby-celten er fundet. Se mere om den inde i bladet.

Endelig må det nævnes, at det nu er muligt for alle at

abonnere på Nyt Fra Arkivet. Bladet bliver herefter distribueret

fra Glostrup Bibliotek. Man skal blot henvende sig

ved skranken, hvis man ønsker bladet tilsendt. Her kan

man også købe en række lokalhistoriske bøger. Man kan

selvfølgelig også få både blade og bøger på Lokalhistorisk

Arkiv, som opbevarer det komplette lager af begge dele.

Lokalhistorien breder sig ud i alle kroge af vort samfund,

og det gælder for både børn, ældre og dem i midten. Enhver

med interesse for Glostrups historie og kultur må

glæde sig.

Som det ses af kolofonen har arkivet fået ny mailadresse:

lokalarkiv@glostrupbib.dk

4


Et spændende fund

Mange husker sikkert Aksel Hansen (1910-1993), altså

ikke ham med Glostrup Bryggeri og de første biler

i Glostrup. Nej, den aktive foreningsmand, som bl.a. i

en årrække var formand for Glostrup Lejerforening.

Historisk Selskabs bestyrelse ved 50-års jubilæet.

Det er Aksel Hansen forrest til højre, 1992

Han kom i sine senere år med i bestyrelsen for Historisk

Selskab, og det var ikke spor underligt. Historie og arkæologi

var nemlig hans store interessefelter. Gennem årene

opbyggede han en imponerende samling af stenredskaber

fra oldtidens vestegn, og efter hans død blev den overført

til Lokalhistorisk Arkiv.

Ganske vist har vi ikke rigtig muligheder for opbevaring

af museumsgenstande, men i dette tilfælde blev der gjort

en undtagelse: Samlingen befinder sig altså på arkivet.

Aksel Hansen havde mange andre effekter, og det blev en

ikke ubetydelig opgave at gennemgå hans efterladte papirer

og andre sager.

5


Opgaven blev varetaget af hans søn, Verner Hansen, der

selv er levende historisk interesseret og i øvrigt abonnerer

Nyt Fra Arkivet. Her læste han bl.a. om den forsvundne

bronzeøkse (se: Nyt Fra Arkivet, nr. 39, s. 12-14), og

derefter fortsatte han sit langvarige arbejde med gennemgangen

af arven fra faderen.

En dag spærrede han øjnene op en ekstra gang. Han

havde netop åbnet en lille papæske, og hvad ser han til sin

forbavselse: en lille bronzeøkse.

Sådan ser den nyfundne celt ud

Verner Hansen tøver ikke. Med sikker historisk fornemmelse

drager han op til Lokalhistorisk Arkiv, hvor han

med synlig glæde og stolthed fremdrager sit spændende

fund. Jeg er ved at tabe både næse og mund: Foran mig

ligger den genstand, som jeg først troede var den forsvundne

bronzeøkse fra Ejby.

Bronzeøksen er både smuk og spændende, og den er nu

overdraget til sikker forvaring i arkivet. Jeg vil gerne endnu

engang benytte lejligheden til at takke Verner Hansen. Lokalhistorien

behøver mennesker som han, der med viden

og ansvarlighed forstår den historiske nødvendighed af at

samle, sikre og formidle.

6


Nogle erindringer

fra barndommen

Af Ellen Hansen, datter af Aage Pedersen

Den 4. august 1927 flyttede en familie fra Hvidovre ud

til en gård i Ejby. Gården var Rydgaard i Egby, matr.

nr. 11a m.fl.

På Rydgård (Aage Pedersens gård) i Ejby holdt man bl.a. grise, 4. juni 1944

Jeg var kun 4 år, men jeg kan endnu huske, da vi kom med

flyttelæsset og min bedstefar stod i porten og tog imod

mig og min familie, som bestod af min far Aage Pedersen,

mor Petra og os tre piger, Agnes på 6 år og os tvillinger

Gudrun og mig Ellen.

Det blev en streng tid, for høsten stod stadig på marken,

og i august måned 1927 var der så meget regn, at brug af

selvbinder var umuliggjort af den megen væde. I stedet

brugtes en slåmaskine, et mindre og lettere redskab, hvor

man så måtte binde negene med håndkraft, og det krævede

selvsagt mere håndkraft at få høsten bjærget.

7


Et par dage efter at familien var flyttet ind, kom Johannes

Petersen fra Spirgården for at byde os velkommen til

Egby. Han havde slikkepinde med til os piger i håb om, at

hans datter Kirsten, som også var 4 år, kunne blive legekammerat

med os, og det blev hun.

Vi har holdt sammen lige siden. Nu er vi kun to tilbage

– Kirsten er i dag 83 år, ligesom jeg selv. For nylig var Kirsten

på besøg hos os og medbragte dette billede (desværre

beskadiget) fra Spirgården bag avlsbygningerne, hvor jeg

og min søster Gudrun ofte var på besøg. Man kan se lidt

af legehuset til højre. Kirsten og jeg mindes tit barndommens

dage.

T.v. Gudrun og Ellen Pedersen (Rydgård), t.h. Ellen Pedersen (Spirgården), ca. 1932

Jeg kom til at tænke på vores lærer ved Egby Skole, O.C.

Nielsen, der så ofte citerede Grundtvig: Mindet lader som

ingenting, er dog et lønligt kildespring.

8


Erindringer

af Edith Jensen (født Larsen)

Min bedstefar, Hans Peter Larsen, blev gift med Birte,

og de var begge fra Herstedvester, men flyttede til

Ejby ca. 1887. Min bedstefar begyndte som mælkeforpagter

med at få mælken fra et par af de omkring liggende

gårde. Han skummede fløden af mælken og kørte til København,

hvor både mælk og fløde blev solgt til bagerier

og konditorier.

Min far, Martin Larsen, f. 1888, kørte – fra han var 14 år

– med rundt på mælkevognen i København samtidig med

hestesporvognene. Han blev gift i 1915 med min mor, Esther

Nielsen, der kom fra en gård i Islevmark. Min far var

i lære på Høng Mejeri, og omkring 1919 overtog han forretningen

efter bedstefar.

Der var tre mælkevogne i Ejby: Heggelunds Mejeri, Christian

Ejbys Mejeri og min fars, der hed Ejby Mejeri. Ejby

Mejeri blev udvidet i 1920’erne, dvs. der blev bygget et

helt nyt mejeri med kølerum, større svaleapparat og centrifuge,

flaskevasker samt en større dampkedel, alt i alt et

større produktionsapparat. I forbindelse med udvidelsen

kom der en bil mere, som samtidig blev brugt til at afhente

køkkenaffald fra bagerier og restaurationskøkkener

til et svinehold. Der var to svinehuse og en fast mand til

grisene.

Indtil den ekstra bil blev anskaffet, hentede min bedstefar

mælken pr. hestevogn i Harrestrup, og jeg var tit med.

9


Det øgede behov for mælk blev nu dækket af nogle gårde

i Herstedøster, hvor der hidtil kun var hentet mælk i Harrestrup.

I begyndelsen blev der kun kørt mælk til København,

men senere blev der udvidet med en mælkevogn i

Herlev.

Juledag var fars eneste fridag, dvs. at han ikke kørte mælk.

Den dag kom gårdmanden selv med mælken om morgenen,

for den skulle selvfølgelig forarbejdes til næste dag,

så mejeriet lå ikke stille. Mor serverede æbleskiver og en

dram for gårdmændene, der kom med mælken.

Ejby havde en snefoged, der sørgede for, at der blev

ryddet sne, så mælkevognene kunne komme ind til København.

I 1919 var der så meget sne, at bilen ikke var

hjemme i en måned. Den holdt på gården Islevhus, der lå

ved fæstningen i Husum. Mælken blev kørt fra mejeriet af

gårdmændene i kane til Islevhus, hvorfra den forarbejdede

mælk blev kørt ud næste dag.

Ejbys snefoged havde engang nok at se til: Landsbyen er næsten begravet, 1936

10


Mejeriet fungerede til 1940, hvor det blev opkøbt af De

Københavnske Stormejerier.

Vi var tre børn i familien, og min bedstefar boede hos os,

til han døde i 1931. Derudover havde vi også to karle og

en mejerist boende. Så længe vi børn var små, havde vi en

ung pige i huset.

Jeg er født i 1919, hvor Ejby var en lille landsby. Vi børn

legede mere eller mindre i hele byen, men der var et gadekær,

som vi blev advaret mod. Når frosten satte ind

og isen kunne bære, kom skøjterne frem, efter at smeden

havde sagt god for isen. Vi kælkede på skolebakken, når

der var sne nok.

Min skolegang foregik i Ejby Skole, hvor der var 2 klasser,

dvs. vi gik 3-4 år i hver klasse, alt efter hvordan vi fulgte

med. Lærerne var Ole Nielsen og hans kone Mary, som

lærte os håndarbejde. Skulle nogen lære mere, måtte de på

privatskole i Glostrup eller Taastrup, indtil mellem- og

realskole blev oprettet i kommunen.

Lærer Ole Nielsen og hustru Mary Nielsen i Ejby Skoles have, 16. juli 1944

11


Ringridnig var en af traditionerne ved fastelavn. Her er vi på besøg på Rydgård (senere kend

Til eksamen kom provsten for at høre, hvad vi havde lært.

Vores håndarbejde var lagt frem, efter at det var vasket og

strøget af fru Nielsen. Den dag havde købmændene flødekager,

og vi børn fik som regel 25-50 øre til at solde fra

vores forældre/bedsteforældre.

Skolen havde juletræsfest, hvor alle børn fik en godtepose.

Forældrene blev inviteret til kaffe og hjemmebag i privaten.

I byen skete der ikke så meget, men fastelavn blev holdt

for både voksne og børn. Børnene var klædt i dragter,

som mødrene havde fundet på. De gik rundt til husene og

gårdene, hvor de sang og samlede penge/æg til festen, der

skulle holdes senere.

Turen rundt efter penge og æg gik til de yderste gårde

mod Harrestrup og Islev: Alle huse og gårde, der hørte til

Ejby Skole, blev besøgt.

12


t som Aage Pedersens gård). Det er lykkedes at få sat navn på næsten alle personerne, 1924

Festen blev holdt forskellige steder, alt efter hvem der havde

plads. Den familie, der holdt festen, fik penge og æg.

Æggene blev formentlig brugt til æggesnaps og æbleskiver.

Vi slog katten af tønden i nærheden af smedjen. De

voksne red rundt med pyntede heste og ryttere samt en

musikvogn. Rytterne blev mere eller mindre ”pyntet”, inden

de afsluttede dagen med tøndeslagning.

Aftenen blev fejret med damer og dans enten på gårdene

eller på Jernbanehotellet i Glostrup, men det foregik ikke

på samme dag som børnenes tøndeslagning.

Frelsens Hær kom en gang om året for at synge og spille.

De lånte smedjen, hvor der var stillet borde op med tombola

og gevinster.

Om vinteren gik vi til dans hos Ella Kofoed. Far kørte

lastbilen, og vi blev pakket ind, så vi kunne sidde på ladet

og i førerhuset.

13


GIC-damehold på Glostrup Kommuneskole (senere Højvangseminariet). Der var

god gang i idrætten allerede dengang. Til gengæld kniber det med navnene, 1930

Om sommeren kørte vi på cykel til Røde Vejrmølle Kro,

hvor danseundervisningen foregik. Når vi havde pause,

gik vi på keglebanen, og det var svært at løsrive sig igen.

Så kom tiden, hvor der skulle ske noget andet. Vi var fire

piger fra Ejby, der fulgtes ad til gymnastik i GIC (Glostrup

Idræts Club): Dagny, Else, Ellen Marie og mig Edith. Turen

gik gennem Hvissinge og op ad Kirkestien i al slags

vejr. Om sommeren var der håndbold i Solvangsparken.

Julen indebar ekstra kørsel med fløde til kunderne samt

slagtning af grisene, helst meget tæt på julen, da der jo

ikke fandtes køleskabe. Nok havde vi kølerummet, men

kød og mælk måtte ikke blandes. Der blev lavet blodpølser

samme dag, som grisene var slagtet, og de blev pakket ind

og kørt ud samme aften til kunderne som gave.

Min mors forældre, Jens og Maren Kristine Nielsen, flyttede

i 1920’erne til Jernbanevej 24 i Glostrup. Juledag var

børn, svigerbørn og børnebørn samlede til juletræsfest

– på et tidspunkt var vi 50 personer til festen.

14


Jernbanevej 24 og 22 set fra den hedengangne Stationsvej. Også dengang var der

vejarbejde på Stationspladsen og de omligivende veje, 23. maj 1944

Børnebørnene fik alle julegaver til ca. 2 kr. samt en godtepose,

indtil vi blev konfirmeret. Døtre og svigerdøtre fik

penge, mens sønner og svigersønner fik strikkede sokker.

Middagen bestod af flæskesteg og dessert.

I skoleferien havde jeg besøg af et par kusiner. Den ene

kom fra Falster, og når hun var her, blev det til skovtur og

Tivoli. Jeg var også på ferie på Falster.

Min mor fik kørekort i 1929. Vi havde en lille bil, hvor

ladet kunne løftes af, og der kunne sættes et lille bagsæde

på.

Jeg gik ud af skolen som 14-årig og hjalp til hjemme i både

mejeriet og i huset, indtil jeg var 18 år. Da kom jeg et år

i huset på en herregård og senere i en villa i Rungsted.

Min mor døde i 1943 og min far i 1960.

15


Et hus og en familie

Rådhushaven og dens nærmeste omgivelser er kendt

af alle i Glostrup. Udsigten mod nord og nordøst er

i vore dage Arne Jacobsens rådhus (indviet 1959), Den

Gamle Præstegård, kirken, Kirkepladsen og Østervejs udmunding.

Men hvis man foretager en imaginær tidsrejse

2-3 generationer tilbage, vil billedet tage sig ganske anderledes

ud.

Her i 1940’erne er endnu intet rådhus. Til gengæld hæver

en gammeldags, tung fabriksbygning sig op mod himlen

og dækker for den gamle præstegård, der blot anes som en

hvid streg ved husets venstre side. Foran kirken ses en stor

villa (Hovedvejen 136), som i sin tid var opført af bogbindermester

Sophie Schiøler. Til venstre på hjørnet af

Østervej findes en mindre villa, som bruges af skomagermester

Oscar Olesen. Forrest ses Rådhushaven i regnvåd

tilstand.

Hovedvejen 136 foran kirken. Til venstre det lille hus, Østervej 2, 15. august 1943

16


Foran huset Hovedvejen 136 ses til venstre indehaveren, bogbindermester Sophie

Schiøler. Damen til højre er musikpædagog og hedder Mason, 1915

Fælles for de nævnte bygninger er deres omskiftelige

historie, som er afsluttet med nedrivning. Bryggeriet til

højre er kun en svag afglans af fordums storhed. Det blev

opført i 1840’erne og udviklede sig i løbet af de næste årtier

til byens vigtigste arbejdsplads. Konkurrencen fra det

fremstormende Carlsberg blev dog for hård, og i 1915 ophørte

virksomheden. De sidste bygninger blev revet ned

midt i 1950’erne, da Arne Jacobsens rådhus skulle opføres.

Bryggerens villa fra 1902 overlevede dog og er i dag en del

af rådhuskomplekset.

Sophie Schiølers flotte hus foran kirken var som nævnt

bogbinderværksted, og også en lille boghandel blev der

plads til. Bogbindermesterens søster, Augusta Schiøler,

boede i en af lejlighederne med sin søn, den senere velkendte

pianist Victor Schiøler. Vores lokale historiker og

fotograf, Knud Hansen, kom i huset og beretter, at det var

17


et morsomt sted at være, hvor der altid skete noget.

Huset blev i begyndelsen af 1920’erne overdraget til

politiet. Byens politistation på stedet bestod til 1943, da

man rykkede over i et nyt hus på den modsatte side af

Hovedvejen. Den gamle politistation blev nu Glostrup

Kommunes Ingeniørkontor, senere kendt som Teknisk

Forvaltning.

En græsbeklædt Rådhusvej med De Gamles Hjem til venstre. I baggrunden er Arne

Jacobsens rådhus netop under opførelse. Bagest findes kirkens tårn, 28. juni 1958

Da Arne Jacobsens rådhus stod færdigt i 1959, flyttede

ingeniørerne derover. Husets placering lige foran kirken

havde længe været til irritation for mange, og det blev derfor

nu revet ned.

Huset på hjørnet af Østervej og Hovedvejen daterer sig

fra 1890’erne, og det var i årenes løb hjemsted for en række

virksomheder og foreninger. Skotøjsreparationsværksted

står der over døren, et noget langt og besværligt ord, som

næppe kunne bruges i dag. Men skomagermester Oscar

Olesen har vel blot fuldt tidens skik og brug. Huset blev

som nævnt revet ned, og vi får oprettet Kirkepladsen.

18


AIK-damehold. Hvem og hvornår?

Hvem er det?

Under min gennemgang af gamle fotos stødte jeg en

dag på dette flotte billede af et damehold. Noget tyder

på, at damerne hører til i AIK (senere: IF 32).

Årstallet kendes ikke, men det er formentlig at finde et

sted i 1940’erne.

Alt er således meget usikkert, og jeg beder derfor læserne

om hjælp. Hvis nogen ved noget om personerne på billedet,

vil jeg blive meget glad for at høre om det.

19


Gaver til arkivet

Grindsted Lokalhistoriske Arkiv: Højtoftevej 13 (matr.nr. 1fd Glostrup),

arkitekttegning, u.å.

Ellen Hansen: Ejby Gadekær med børn på isen, vinter 1969-1970. Foto.

Ruth Simonsen: Heggelunds Allé 18 med murermester Hans Christian

Pedersen og hustru, 1955. Foto. Samme sted: Marie Clementsen med kusine

Astrid fra Færøerne, 1923. Foto. Højvangskolen og Heggelunds Allé, 1954.

Luftfoto. Tove Pedersen på cykel på Heggelunds Allé, ca. 1943. Foto. Marie

Pedersen i Heggelunds Allé 18, ca. 1931. Foto. Marie Clementsen på motorcykel

på Herstedøster Præstegård, 1922. Foto. Familie Pedersen på Heggelunds

Allé 18, 1944. Foto.

Verner Hansen: Bronze-celt, fundet i Aksel Hansens bo, 2006.

Kurt B. Madsen: Albert Madsen (fajanceformer) med hustru Alma, 1933.

Bryllupsfoto.

Rudy Dorfer: Lærer Jens Frederik Jensen, ca. 1904. Foto. Samme, ca. 1952.

Foto. Plejehjemmet Dalvangens første beboere fester, 1970. Foto. Jens Frederik

Jensen taler, ca. 1964. Foto. Glostrup Kommuneskoles lærerstab, ca.

1925. Foto. Samme fra 1950’erne. Foto. Jens Frederik Jensen møder gamle

elever, 1960. 4 fotos. Glostrup Kommuneskoles præliminæreksamenshold,

1935. Foto. Skandinavisk Hundebureau v. Vilhelm Høpfner (internatet i

Glostrup), u.å. 3 avisfotos. Vilhelm Høpfner (svigerfar til Jens Frederik

Jensen), u.å. Foto. Tegninger som gave til Jens Frederik Jensen ved 25-års

skolejubilæet i 1938. Fra Bodegastien til Hartmannstien (nye skilte opstilles),

2006. 5 fotos.

20


Syddansk Universitetsforlag: Lige ud ad landevejen. Med hestevogn og bil på amternes

veje 1868-2006. Af Jørgen Burchardt og Mette Schønberg. Bog.

Københavns Amts Kulturelle Forvaltning: Kulturhistorisk Oversigt indtil

1050. Af Linda Didia Boye. Kroppedal Museum, 2006. Bog.

Gerda Jørgensen: Ejby Skoles elever, ca. 1918. Foto.

Bent Daae: Eduard Morten Daae 90 år (fest på Nyvej 11), 1952. Foto.

Roskilde Lokalhistoriske Arkiv: Glostrup-folk i Roskilde Avis, 1974-

2001. Pressefotos.

Børne- og Kulturforvaltningen (Glostrup Kommune): Børneliv i Glostrup

– evaluering af Børnepolitik 2003-2006. Hefte.

Kroppedal Museum: Børn præsenterer udvidelsesplaner for Vestervangskolen,

ca. 1968. Foto.

Ole Fenger: Statshospitalet i Glostrup, ca. 1965. Orienteringsfolder.

Glostrup Bio: Glostrup Biograftheater på Heggelunds Allé med nærmeste

omgivelser, november 1942. 10 fotos.

Glostrup Biograftheater sammensat af fire enkeltfotos fra 1942

21


På rejse i tidsmaskinen

En af Glostrups gamle veje er Gerdasvej. Den løber

fra Banegårdsvej mod øst til Byparken.

Parallelt med vejen (og i øvrigt ganske tæt ved den) finder

vi jernbanen, som siden 1847 har været en af byens livsnerver.

I 1953 kom S-toget til Glostrup, og det betød flere tog

og passagerer og dermed også mere støj fra banen. For at

begrænse støjvirkningerne har man derfor i moderne tid

forsynet vejen med en støjafskærmning, som skal gøre tilværelsen

lidt behageligere for naboerne.

Bemærk gasbeholderen på det øverste billede. Glostrup

fik eget gasværk i 1906, og byen kom således med på den

allernyeste udvikling. Senere blev Glostrup tilknyttet Københavns

gasforsyningsnet, og beholderen er nu borte.

På det nederste foto ses til venstre indgangen til firmaet

Leif M. Jensen A/S, som beskæftiger sig med kloakvedligeholdelse

og industrirenovation. Firmaet findes ikke længere

på adressen. Grunden er ryddet, og firmaet er flyttet

til Sydvestvej 70.

På grunden er nu 26 boliger i sydlandsk stil planlagt opført.

Boligerne får adgang fra Edithsvej.

Bemærk på det øverste foto, at vejen slår et knæk. Den

slags uorden kan man selvfølgelig ikke have i vor tid:

Nu er vejen rettet ud og lettere passabel.

22


Gerdasvej under Østbroen mod øst. Til højre jernbanen med stakit, 5. juli 1959

Gerdasvej under Østbroen mod øst. Til højre er opført støjvold, 17. oktober 2006

23

More magazines by this user
Similar magazines