Rollespil godsejeren m.fl. - Hjerl Hede

hjerlhede.dk

Rollespil godsejeren m.fl. - Hjerl Hede

Mølleren

Mølleren var en betydelig person i landsbyen. Han var ofte ret velhavende og tilhørte et lille mellemlag i

landbobefolkningen mellem almuen (bønder og husmænd) og godsejeren. Denne gruppe bestod ud over

møllere af præster, degne og lokale embedsmænd. Disse personer og deres familier mødtes privat, og

deres børn blev ofte gift med hinanden.

En toldkop for hver skæppe.

Mølleren fik ikke betaling i rede penge, men i form af korn, når bønderne fik malet deres korn til mel.

Normalt måtte han tage 1/18 af kornet, før det blev malet. Kunderne blev beværtet i møllestuen med kaffe,

øl og brændevin, mens de ventede på, at kornet blev malet. Hvis bonden tog godt for sig af ”varerne”,

råbte mølleren til svenden: ”Tag en til”. Det betød, at han skulle tolde en ekstra gang. Han skulle have

betaling for det, de drak i møllestuen.

HUSSTANDEN

Mølleren

Møllerens kone

Møllerens børn

Møllersvend

2 tjenestepiger

1 karl til landbruget

Rollespil – på besøg hos mølleren

En kusk kommer til møllen for at få malet kornet på vognen til mel. Mølleren og hans svend går i gang, men

snyder kusken for noget af melet. Mølleren siger, at det er fordi, der var for lidt korn i sækken!

Imens kornet bliver malet til mel, sidder kusken i møllerstuen sammen med nogle andre bønder og bliver

beværtet med øl og brændevin af møllerkonen. Der bliver sladret og fortalt historier.

Udenfor møllen kommer nogle tiggere forbi. Måske er de heldige, at der er nogle folk, der giver dem lidt.

Digt selv videre på historien!

More magazines by this user
Similar magazines