Kastaniebladet vinter 2010 - Uglegaardsskolen

uglegaardsskolen.dk

Kastaniebladet vinter 2010 - Uglegaardsskolen

December 2010

Kulturdetektiverne…

...Læs mere på s. 8

Basketstævne for 8. og

9. klasse

… Læs mere på s. 4

Trivsel i 5.a

—læs mere s. 6. og 7


2

Jersie skole

Åsvej 5

2680 Solrød Strand

Email: jersieskole@solrod.dk

Skolens kontor 08.00—15.00

Jersie skoles hjemmeside ligger på adressen:

www.jersieskole.dk

Her findes oplysninger om skolen, aktuelle nyheder,

billedserier m.m.

Redaktion:

Britt Bang-Sørensen

Ansvarshavende:

Susanne Larsen

Oplag: 500

Kontor 56 18 26 60

Skolevejleder 56 18 26 61

Bibliotek 56 18 26 63

Talepædagog 56 18 26 65

Psykolog 56 18 26 67

Heldagsklassen 56 18 26 68

Sundhedsplejerske 56 18 26 69

Krummerne 56 18 26 82

Jersie sfo 56 18 26 80

Redaktionen ønsker alle en rigtig god juleferie!

Indholdsfortegnelse

Fra Susanne 3

7.a vinder aviskonkurrence 3

Basketstævne for 8.-9. klasser 4

Fra SFO 5

Glade børn giver god læring 6

Elevmæglerne er i fuld gang 7

Undervisningsmiljø undersøgelse 7

Kulturdetektiverne 8

Lang fredag 8

Fisk med 2.b i uge 41 9

4.x til koncert på det Kgl. teater 9

Smagen af chokolade 10

3.a og b på lejrskole på Bogø 10

Forsøgsprojekt Håndværk og design 11

Startskuddet lød atter for morgenmotion 12

Opslagstavlen 12

HUSK….

At mellem hvert skoleblad kan du altid læse om,

hvad der sker på Jersieskole på Skoleporten -

www.jersieskole.dk

Vi lægger løbende nyheder om, hvad der rører sig

på skolen.

Så besøg Jersie Skole på nettet -

www.jersiekole.dk


I forbindelse med skoleårets første

forældremøder fortalte jeg, at vi

afventede hvilke besparelser, der

kunne komme i 2011.

Da budgettet i oktober blev vedtaget,

fik vi kendskab til, hvilke besparelse

der skal ske på skole og

sfo i 2011.

Der bliver nedlagt 3 skolekonsulentstillinger

med skoleårets udgang,

sfo skal lukke i 2 uger af

sommerferien, belastningsgraden

hæves og såvel skole som sfo beskæres

10 % på materialekontoen.

For en børnehaveklasse kommer

der først en assistent i ½ af skoledagen,

hvis elevtallet er over 18

elever. Men også specialområdet

bliver ramt.

Desuden nedsættes to arbejdsgrupper,

som skal se på

1.: Skoleudvikling

2.: Skolestruktur.

1. Skoleudvikling: ”udarbejder

oplæg til de fremtidige udviklingsmål

og pejlemærker,

som skal supplere de skolepolitiske

visioner og mål, på

baggrund af nye centrale

krav til folkeskolen. ”

Igen i år deltog Jersie skole i aviskonkurrencen

- Skriv til Avisen

2010.

7.a's avis Jersie Xpress blev udnævnt

til vinder i kategorien 6. - 7.

klasse. Det udløser - ud over æren

- en check på 3.500 kr. samt et års

abonnement på Kristelig Dagblad.

Dommerpanelet har givet avisen

følgende vurdering:

Jersie Xpress er en rigtig fin avis

med flere gode artikler, der kommer

godt rundt om det overordnede

tema 'køn' lige fra hjemløse til husmødre.

Derfor har Kristelig Dagblad

valgt jer som vindere af konkurrencen.

I skal især have ros for at tage ud

af skolen og opsøge spændende

Fra ledelsen

2. Skolestruktur: udarbejde forslag

til ny skolestruktur.

”Prognoserne for elevtallet i

Solrød Kommune er vigende

og i Byrådets "Aftale om Budget

2011-2014" af 26. september

2010 ønskes en mere

bæredygtig skolestruktur.

Der skal på den baggrund

udarbejdes en analyse af en

ny skolestruktur med 3 skoledistrikter:

1) Havdrup, 2)

Munkekær og 3) den sydlige

del med nuværende Uglegård

og Jersie, fordelt på 3 eller 4

matrikler. Skoleudbygningsplanen

skal ligeledes underbygge

en ny struktur.”

Udvalgenes arbejdsopgavebeskrivelse

er hentet fra Familie- og Uddannelsesudvalgets

dagsorden til

deres møde den 29. november.

Skolebestyrelsesformanden er medlem

af strukturudvalgsgruppen.

Begge udvalgsarbejder har alles

bevågenhed, og i skolebestyrelsen

og på skolen følges arbejdet tæt,

og her især arbejdet med evt. ny

struktur.

Så snart vi ved noget mere, vil vi

orientere om, hvilken betydning det

kan få for Jersie skole & sfo.

7.a vinder avis konkurrence

personer til at være kilder til jeres

artikler. Det er rigtig flot, at I både

har talt med en hjemløs, pædagoger

i en børnehave, en musiker og

flere andre. Det viser nysgerrighed

og et godt øje for at finde menneskene

bag temaet, hvilket er det

vigtigste journalistiske fokus.

I har også et flot layout, der gør

avisen læsevenlig. Og det virker

som om, I har haft gode overvejelser

omkring prioriteringen af de

forskellige artikler i forhold til hinanden,

så det skaber god helhed.

Godt arbejde!

Ja - så flotte var ordene fra dom-

Heldigvis summer Jersie skole & sfo

af liv og glade børn, og der har været

mange arrangementer, ekskursioner,

projekter, læsning og anden

faglig fordybelse siden sommerferien.

Mange af aktiviteterne kan følges

på vores hjemmeside eller ses

her i skolebladet.

Her i december har mange klasser

pyntet op og mange tager på tur,

trods sne og kulde.

9. årgang har terminsprøve, og 8.

klasse får den 6. december et foredrag

om og en demonstration af

risikoen ved fyrværkeri.

Den sidste uge før juleferien er en

”omlagt” uge, og klassernes skemaer

er ændret.

Den 17. december er sidste dag før

juleferien. Nogen klasser skal til

julegudstjeneste, andre hygger sig i

klassen.

Første dag efter juleferien er mandag,

den 3. januar 2011.

Men først en rigtig glædelig jul og

et godt nytår

Susanne

merpanelet - stort tillykke til avisskriverne

på Jersie skole!

3


Basket stævne for 8-9 klasser på Holmeagerskolen

Det var en flok meget spændte elever

fra 8.x, der d. 24.11 kl. 8.30

mødtes på Jersie station. De havde

brugt de sidste par uger af deres

idrætsundervisning på at træne til

dette basket stævne. Så nu skulle

det være, nu skulle de vise, hvad

de havde trænet til. Forventningerne

var høje og presset stort. Sidst

år vandt daværende 8. klasses

drenge stævnet.

Alle var meget spændte, nogle piger

var endog så spændte at de var

noget usikker på om de overhovedet

kunne spille. Der var rigtig

mange piger, der gerne ville starte

på udskiftningsbænken.

Da vi ankom til Holmeagerskolen,

hvor stævnet skulle afvikles, var

der godt gang i opvarmningen…

og her blev nervøsiteten

skærpet, fordi vi syntes, at

alle de andre hold så meget

store og rigtig gode ud. Vi

skulle jo både møde hold fra

8. og 9. klasse

Drengene skulle spille deres

første kamp mod Holmeager.

Kampen startede rigtig godt,

men desværre måtte vi til

sidst se os slået, og Holmeager

vandt kampen. Nu var det

pigernes tur og her gik det

helt fantastisk, de spillede super

godt, og det andet hold fik

næsten ikke lov til at komme

ned på vores banehalvdel.

4

Pigerne vandt deres kamp meget

overlegent. Nu var alle selvfølgelig

glade og lettede over at have spillet

så godt … nu var der ikke længere

rift om at sidde på udskiftningsbænken,

nej. .. nu ville alle være

på banen, og helst hele tiden.

Drengene tabte desværre alle deres

kampe, men de kæmpede helt

utrolig godt, og der var mange flotte

scoringer. Pigerne vandt alle deres

kampe undtagen en, som de

spillede mod 9. klasses pigerne fra

Uglegård. Den kamp blev en meget

tæt kamp, som vi absolut skulle

have vundet.. men vi kunne bare

ikke score og så kan man desværre

ikke vinde.

Som en af pigerne sagde da vi kør-

te hjem. ”Vi kommer tilbage til næste

år, så skal de bare se, så har vi

trænet endnu mere”.

Klokken ca. 14 var stævnet slut og

de hold der skulle videre til

amtsmesterskabet var fundet. Alle

eleverne fra 8.x havde haft en fantastisk

dejlig dag. Socialt havde

klassen hygget sig sammen, de

havde haft et sammenhold ved at

heppe på hinanden. Mange af eleverne

havde haft stor succes på

banen med gode scoringer og dermed

fået ros af deres klassekammerater.

Alle havde rørt sig, svedt,

og pulsen havde været oppe flere

gange i løbet af dagen.

Enkelte elever havde haft sådan en

succes at de ville begynde at spille

basket i deres fritid, og en

der havde holdt en pause fra

basket, havde i løbet af dagen

fået lyst til at starte

igen.

Efter sådan en dejlig dag kan

man hverken som lærer eller

forældre sætte spørgsmålstegn

ved, om det er spild af

tid at tage med til et sådan

stævne… nej nej det er det

hele værd med alle sidegevinsterne,

som sådan en dag

giver.

Skrevet af Benedicte

10 gode grunde til at læse højt for dit barn

Det giver dit barn nogle gode

oplevelser

Dit barn lærer om en verden

uden for sin egen og udvider

sin horisont

Det udvikler dit barns lytteevne

Når dit barn hører det skrevne

sprog læst højt, lærer det

skriftsprogets særlige form at

kende, hvilket ikke sker gennem

hverdagssamtaler

Barnet lærer, hvordan fortæl-

linger er bygget op – en fordel,

når det skal læse på

egen hånd

Det er godt for koncentrationsevnen

Det udvikler barnets ordforråd.

Et stort ordforråd er en

vigtig faktor for god læseforståelse

Barnets fantasi bliver stimuleret

Læseteksten giver gode muligheder

for samtalestof.

Gennem samtale udvikles

erkendelse og et aktivt ordforråd

Højtlæsning skærper interessen

for bøger

Af Susie Lindahl, læsevejleder


En lille reminder..

Morgenåbningen i sfo’en er fra kl.

06.30 – kl. 8.00.

For tiden er morgenåbningen besat

med en medarbejder, der samtidig

er ansat i børnehaveklassen og en

fast medarbejder, der så, som oftest,

er med i skolen i formiddagstimerne.

Det betyder at begge medarbejdere

skal kunne gå i skole sammen med

børnene for at kunne være klar til

undervisningsstart, og selvsagt også

at sfo’en så er lukket fra dette

tidspunkt.

Det betyder at forældre ikke kan

forvente at der er personale til stede

i sfo’en i tidsrummet fra kl. 8.00

– kl. 11.30. Der vil være dage hvor

jeg eller andre er i sfo’en, men det

er stadigvæk ikke ensbetydende

med at sfo’en er åben, og sidder vi i

møde, eller har en forældresamtale

m.m. vil I kunne risikere at døren

er låst.

Har I behov for at aflevere beskeder

eller skiftetøj m.m. skal dette

således ske inden børnene går i

skole.

Hilsen

Leif

Sfo-leder

Fra SFO

Nyt ind-krydsnings-system i Sfo’en

Som I sikkert ved er det i dag sådan

at når børnene kommer fra

skole er det første der skal ske at

de skal krydses ind i sfo’en. I dag

sker det ved at børnene stiller sig

på række og ”medarbejderen/

krydseren” krydser børnene ind.

Det tager selvsagt rimelig lang tid,

hvilket betyder at en stor del af

børnene står i kø uden for sfo’en, til

tider i regn og sne, i lang tid. Samtidig

er denne ventetid også tit kilden

til små konflikter der opstår

fordi børnene keder sig eller skubber

lidt på for at komme hurtigere

ind. Det at lære børn at stå i kø og

vente til det bliver deres tur synes

vi faktisk er en god øvelse, men

bivirkningerne og omstændighederne

har vi problemer med.

Derfor vil vi fremover krydse

børnene ind når de sidder og

spiser i klassen.

Det betyder at der kommer en

medarbejder fra sfo’en over i klasserne

i spisepausen og krydser børnene

ind. Medarbejderen har en

krydsliste med de aftaler der gælder

for dagen, og hvis de ikke

stemmer overens med det barnet

siger tjekker vi selvsagt med forældrene.

Krydslisterne laves på baggrund af

faste aftaler og indkomne beskeder,

og det er derfor vigtigt at I overholder

aftalen om at beskeder skal

være inde på mailen/

telefonsvareren inden kl. 11.00 eller

ringet ind/afleveret til morgenvagten.

Tavlen.

Når børnene så har fri fra skole går

de i sfo’en, hvor de så møder den

næste nyhed, nemlig en whiteboard-tavle

hvor de skal flytte deres

”MAGNET” for at markere at de

er mødt i sfo’en. Her sidder så den

”sædvanlige” krydser og tjekker at

de børn der skal være her, har

”tjekket ind” på tavlen. Hvis ikke,

pr. 1. januar 2011

tjekker vi omgående sagen og kontakter

evt. forældrene hvis nødvendigt.

Børn der er aftalt til at holde

fri går så direkte hjem fra skole og

skal ikke, som tidligere forbi Sfo’en

først.

Når børnene så har lært at bruge

tavlen, vil I, når I kommer for at

hente ham/hende, kunne se om

jeres barn er inde eller ude, i hallen,

på skolen eller et helt ”5. sted”.

Selvfølgelig vil dette kræve en indkøringsfase,

men min erfaring er at

børnene meget hurtigt lærer at bruge

det nye system, og at det nok

bliver sværest for os medarbejdere

og jer forældre at ændre vaner.

Hilsen

Leif

Sfo-leder

Eksempel på tavlen - endelig udformning

er ikke helt på plads endnu.

5


Glade børn giver god læring

Af Carl Poulsen og Pernille Wulff.

I 5a har vi 21 elever – heraf er 6

piger og 15 drenge. I april, maj og

juni i skoleåret 2009/2010 har klassen

haft særlig fokus på trivsel.

Klassens to klasselærere samt Trine

fra Væksthuset i Solrød har samarbejdet

om at arbejde med klassens

fællesskab og trivsel.

Før klassearbejdet.

Forud for klassearbejdet bar trivslen

i klassen – og for den enkelte

elev – præg af gruppedannelser,

hvor nogle elever var

meget sammen, mens andre

var mere løseligt tilknyttet

de andre elever. Dette kom

bl.a. til udtryk, når der som

følge af mindre uenigheder

eller misforståelser, opstod

konflikter. Disse konflikter

kunne på meget kort tid

vokse sig meget store og

involvere mange elever, fordi

der ofte var nogle, som

gerne ville give deres besyv

med i løsningen af konflikten,

men som i stedet blev

en del af den. Dette mønster

gav en klasse, hvor der meget ofte

var konflikter, som krævede en stor

indsats og hjælp fra voksne for at

blive løst. Endvidere gjorde det, at

der var en tendens til, at man som

elev nemt kunne få kommentarer

fra andre elever, som ikke altid var

lige velmenende.

Som klasselærere var ovenstående

problemstilling noget, som vi arbejdede

med at løse. Så da vi fik at

vide, at vi gennem et længere forløb

kunne samarbejde med

Væksthuset – og derigennem drage

nytte af deres store kompetence på

området – takkede vi straks ja hertil.

Klassearbejdet

I klassearbejdet har vi været Trine

fra Væksthuset samt så vidt muligt

begge klasselærere til stede.

Klassearbejdet har været en vekselvirkning

mellem samtaler i klassen

og samarbejdsøvelser. Ideen

6

med samtalerne var bl.a. at kortlægge:

hvad der var godt i klassen,

hvad der var svært i klassen, hvilke

drømme de havde for klassens

fremtid, samt at arbejde med virkeliggørelsen

af drømmene. Dette har

givet mange gode samtaler og diskussioner.

Samarbejdsøvelserne

havde en dobbeltrolle. De var først

og fremmest forskellige aktiviteter

både lege og samarbejdsøvelser,

hvis fokus var at give hele klassen

gode oplevelser sammen og skabe

en større fællesskabsfølelse. (Den

anden rolle var at give afbræk i

samtalerne.)

Helt konkret udmøntede forløbet i,

at klassen lavede et sæt klasseregler,

som helt og aldeles er klassens

egne, og som de viser stort ejerskab

for.

Målsætning for forløbet

Vores målsætning har gennem hele

forløbet været at skabe bedre trivsel

for alle eleverne samt give klassen

en større fællesskabsfølelse -

ganske enkelt fordi vi mener, at alle

har ret til at have det godt i skolen.

Endvidere er det vores klare overbevisning,

at børn som er glade

ikke blot trives bedre men også er

mere parate til at modtage læring,

da de ikke skal bruge timerne til at

tænke på konflikter fra frikvartererne

eller på at sige/høre på andres

kommentarer hele tiden.

Resultaterne.

Det er helt klart vores oplevelse, at

klassens trivsel har fået et kæmpe

løft. Det er en stor fornøjelse at

være sammen med klassen og at

undervise dem. Eleverne deltager

mere i undervisningen end før forløbet

og suger

viden til sig. Vi oplever bl.a. at alle

elever deltager i faglige samtaler i

klassen - også når emnerne, som

diskuteres, er mere følsomme emner.

Eleverne er blevet bedre til at være

opmærksomme på hinanden, hvilket

bl.a. kommer til udtryk ved,

at de er gode til at spørge til

hinanden og hjælpe hinanden

med stort og småt og invitere

hinanden med i en leg. Endvidere

er de blevet rigtig gode til at

undgå konflikter samt til at løse

konflikter, som alligevel nogle

gange opstår, mens de er små.

I frikvartererne er de gode til at

være mange sammen om at

finde på aktiviteter, og de er

gode til at vise hensyn til hinanden.

Naturligvis kan der engang

imellem være en svipser, men

de kommer hurtigt tilbage på

det gode spor igen.

Det videre klassearbejde

I dette skoleår fortsætter klassearbejdet.

I første omgang skal eleverne

deltage i forældremødet, hvor

de - sammen med lærerne og Trine

fra Væksthuset - skal præsentere

deres forældre for det, de har arbejdet

med.

Herefter skal klassen i løbet af efteråret

arbejde med, hvordan de

bliver endnu bedre til at løse konflikter

selv.

Det har været en stor fornøjelse at

være en del af hele denne proces,

og vi ser frem til det videre klassearbejde.

Vi er utrolig glade for det

samarbejde, som vi har haft med

Væksthuset, og vi er ikke i tvivl

om, at det har været hele umagen

værd – det kræver blot et kig ud

over klassen, så bliver man straks

mindet om det !


Det synes eleverne så...

Af Casper og Emil 5a.

Vi har arbejdet med at få det bedre

i klassen, og det har vi også. Vi kan

alle sammen spille fodbold uden at

komme op og slås, og så har vi lært

nogle nye sjove lege som eks. ”Den

siddende cirkel”.

Det er blevet godt at være i klassen.

Elevmæglerne er i fuld gang.

Elevmæglerne er igen at finde i frikvarteret,

hvis man skulle få brug

for hjælp til at løse en konflikt, har

slået sig eller gerne vil have hjælp

til at finde på noget at lege.

Elevmæglerne er fra 5., 6. og 7.

årgang, og de har været på kursus

i, hvordan de hjælper andre børn

med at løse konflikter, og hvordan

man sætter lege i gang. De får

rundt 2-3 sammen, og kan genkendes

på røde trøjer eller orange

overtræksveste.

I 10- og i 12-pausen vil et hold på

2-3 elevmæglere gå rundt og hjælpe

deres yngre kammerater.

I 10-pausen vil et andet hold af 2-3

I de timer, vi har haft Trine (fra

Væksthuset), har vi leget lege og

talt sammen med klassen om,

hvordan man kan være søde over

for de andre, og om hvad man skal

gøre, når man har været oppe at

slås, og når vi har slået os. Vi har

også lavet nogle klasseregler, og vi

har alle sammen skrevet under på

dem. Vi har også talt om, hvad der

var svært i klassen.

elevmæglere sætte gang i legen på

græsplænen ved boldbanerne. Det

er forskelligt fra dag til dag hvilken

leg, som elevmæglerne sætter i

gang.

Alle er meget velkomne til at deltage

i legene, de skal blot kommer ud

til elevmæglerne på græsplænen,

så snart klokken ringer ud til 10pause.

Vi håber, at I vil får glæde af elevmæglerne,

når I har brug for det.

CP og PW.

Undervisnings-

Miljøundersøgelse

Jersie Skole

2010

Sammen med elevundervisningsmiljørepræsentanterne

(EUMR) ,

Sofie og Signe fra 6. b og Anna fra

7.b har jeg i løbet af oktober og

november foretaget en undervisningsmiljøundersøgelse.

Eleverne i

0. – 3. klasse har sammen med

deres lærere udfyldt et smileyskema,

og de øvrige elever har besvaret

et netbaseret spørgeskema

om undervisningsmiljøet. De har i

grove træk besvaret samme

spørgsmål, men med lidt forskellig

ordlyd.

På baggrund af besvarelserne har

EUMR og jeg udvalgt nogle fokuspunkter,

vi vil arbejde videre med,

bl.a. ved et dialogmøde med 4. – 9.

klasseeleverne i det nye år.

Som helhed er eleverne godt tilfredse

med Jersie Skole. Det største

problem er tilsyneladende toiletterne.

74 % af eleverne er glade for at gå

i skole, 80 % har det godt med deres

kammerater, og det kan derfor

undre noget, at der så samtidig er

47 % der udtaler, at de bliver mobbet,

en diskrepans EUMR’erne og

jeg til dels tillægger misforståelse

ifht., hvad der er mobning og drilleri.

Under alle omstændigheder er

dette naturligt nok det ene af vores

fokuspunkter sammen med undervisningsformer

og ansvarlighed.

Eva S. Møller, arbejdsmiljørepræsentant

Statistikker og sammendrag af elevernes

kommentarer kan ses på

Skoleporten

7


Fredag den 1. oktober havde alle

elever lang fredag på Jersie Skole.

Vi havde vores almindelige timer

indtil kl. 12. Kl. 12 skulle vi starte

vores "Lange fredag".

På mellemtrinnet startede vi med

orienteringsløb. Klasserne på mellemtrinet

blev delt i forskellige

grupper, som skulle løbe ud til 10

poster og løse opgaver ved hver

post.

Da vi havde gjort det, skulle vi i

Jersiehallen, for Eva og hendes

mor, Helen, ville lære os nogen folkedansetrin.

Vi skulle hoppe, danse

og løbe, og så satte Eva noget folkemusik

på, så vi kunne følge musikken,

mens vi dansede. Der gik

ofte rod i det, fordi nogen kom til

skade, eller nogen var for langsomme

osv... men selvfølgelig klarede

vi det til sidst.

Efter at have rørt sig en del og lært

trinene, kunne vi gå tilbage i vores

egne klasser.

6.B fra Jersie Skole har arbejdet

som kulturdetektiver to dage i efteråret.

Projektet er arrangeret af

Køge Museum, og det er netop to

herfra, der har sat eleverne i arbejde

- nemlig Chistian Lemée og Kira

Krøis Ursem. At arbejde som kulturdetektiv

betyder, at eleverne

skal indsamle oplysninger om kulturarven

i deres lokalområde, i dette

tilfælde gennem en vandring i

Jersie Landsby. Eleverne blev udstyret

med en bog og et digitalkamera

til at kunne registrere oplysninger.

Overskrifterne for arbejdet var

mønstre, skrifter, materialer, gamle

huse, døre og vinduer, Jersie Kirke

og Jersie Forsamlingshus. På netop

Jersie Forsamlingshus havde man

allieret sig med forpagteren Johnni

Hansen, der viste rundt og fortalte

om stedets historie. I Jersie kirke

var det kirkeværgen Bo Grunnet

Olsson der fortalte om kirken og

lokalhistoríen i tilknytning hertil.

Mens der blev fortalt og især bagef-

8

Lang fredag

Der fik vi æblejuice og et dejligt

æble.

Så skulle 6. klasserne se film,

Kundskabens træ. Der kunne man

rigtig slappe af.

Efter filmen kunne man godt blive

lidt sulten, så derfor fik vi mad.

Forældrerådet kom med lasagne.

Det var meget mættende, og nogen

af os fik et lille frikvarter.

Efter at have slappet af, spist noget

mad og fået noget at drikke, skulle

vi igen i hallen, hvor vi skulle vise

dansen for vores forældre.

Det startede med, at 0.,1.,2., og 3.

klasserne skulle optræde, og derefter

skulle 4.,5., og 6. klasserne optræde,

og til allersidst skulle 7.,8.,

og 9. klasserne optræde.

Der blev man lidt nervøs, for hele

skolen var samlet for at se os danse,

men som altid, gjorde vi det

godt!

Jennifer Wohner, 6.b

Kulturdetektiverne

ter havde eleverne travlt med at

notere oplysninger og selv gå på

opdagelse med kamera og deres

bog. Herefter blev de sluppet fri i

landsbyen - med som detektiver ret

til at banke på døre - for at kunne

supplere deres oplysninger. En anden

måde at registrere på i deres

bøger var at lave gnidetryk, altså

lave en kopi af en given ting.

Dagen efter skulle eleverne udvælge

deres bedste fotos indenfor de

nævnte kategorier. Efter dette blev

billederne sat sammen til smukke

plakater. Et eksempel på en sådan

plakat kan ses på bladets forside.

De skulle også lave en facade i pap

af et af de gamle huse, de havde

set i Jersie Landsby. Det hele blev

herefter udstillet på skolen.

Den første fase i forløbet var ved at

være slut. Senere skal eleverne

vise deres lokalområde frem i en

vandring sammen med en skole fra

en anden kommune. Det hele skal

munde ud i en større børnekonference

for de deltagende skoler fra

Mellemtrinnet øver folkedans

Køge, Greve, Vemmedrup, Bjæverskov

og altså Jersie.

Efter de to første dage som kulturdetektiver

var gået, var der stor ros

fra eleverne til folkene fra Køge

Museum. Heldigvis var der også ros

den anden vej for elevernes engagement

i projektet.


Mandag:

Fisk med 2.b i uge 41

Ugen startede med generel viden

om fisk, Hvilken slags fisk kender

vi?, hvad spiser fisk?, hvordan

trækker fisk vejret?, har fisk sanser?,

hvordan holder fisk sig i live?,

hvordan foregår gydning hos fiskene?

Bagefter malede eleverne deres fisk

med akvarel farver. Malerierne blev

rigtig flotte og vi hængte dem op i

klasseværelset.

Tirsdag:

Eleverne modelerede deres fisk

med ler i billedkunstlokalet. Resultaterne

blev meget mangfoldige.

Nogle fisk var for lange, nogle var

flade og nogle runde.” Min er en

rødspætte, derfor er den flad”.” Min

er lang, fordi den er en ål” ”Min er

en hammerhaj” sagde nogle elever

og viste stolt deres modellerede

fisk. I de sidste to lektioner skulle

vi røre og åbne sild, som vi havde

købt. Først skulle eleverne mærke

på fiskene og finde fiskens finner og

åbne fiskens mund, derefter blev

tålmodigheden sat på en prøve: Jeg

skulle skære fiskens hoved og halefinnen

væk, skære fiskenes mave

op, så eleverne kunne røre ved indvoldene

og sildebenene. Nogen piger

fik det dårligt! ”Det er så klamt

” sagde de. Men der var en modig

pige, som sagde: ”Det er sjovt at

røre ved indvoldene, de er så bløde”.

Til sidst stegte vi fiskene og

smagte med lidt rugbrød.

Osdag:

Dagen startede med at skrive en

historie om deres fisk. Hvad slags

fisk er det?, Hvor bor den? Har den

far og mor? Og så skulle eleverne

tegne deres fisk i deres hæfte. Bagefter

skulle eleverne se filmen: Find

Nemo. Det er en animationsfilm,

som handler om en fisk, der hedder

Nemo. Han bliver væk fra sin far og

møder masser af andre fisk og havdyr

i det dybe hav.

Torsdag:

Vi havde planlagt en tur til Danmarks

akvarium.

I akvariet startede eleverne først

med at røre på den levende søstjerne,

krabben, den lille haj og søpindsvinet.

Derefter gik eleverne rundt

fra akvarium til akvarium og kikkede

bl.a på el-ålen, som giver elektrisk

stød på 650 volt og kan dræbe

selv store dyr!, mudderkarpen, den

blå regnbuefisk, pansermallen,

klovnfisken, ….

”Jeg har set Verdens farligste fisk”

sagde en elev og pegede på på Arapaima,

som er Verdens største

skællede ferskvandfisk og kan blive

til 3 m. lang og veje 200 kg.

Mest opmærksomhed fik blæksprutten.

” Den har otte ben!” sagde en anden

elev og var dybt fokuseret på

blæksprutten, som elegant og roligt

bevægede sine arme i vandet.

Turen sluttede med at spise vores

madpakker i akvariets cafeteria.

Skrevet af: Asim Bakii

4x til koncert i

Det Kgl. Teater

Da vi fik tilbudt at komme til skolekoncert

i Det Kgl. Teater på gamle

scene, var vi meget hurtige til at

sige ja tak. Det var en koncert med

MEPO, der står for The Middle East

Peace Orchestra. Der blev fortalt, at

musikerne havde 9 forskellige

sprog og at nogle havde rejst meget

langt, for at kunne være med til

koncerten. Der var to danskere

med i orkesteret. Vi hørte også lidt

om deres instrumenter og så hørte

vi musik og sang.

Vi havde fået nogle af de bedste

(og normalt dyreste) pladser på Gl.

Scene på Det Kgl. Teater til koncerten.

Vi fik set selve teatersalen, men da

der ikke var pause, og der var i

alt 875 børn og unge kunne vi ikke

komme rundt i gangene, spejlsalen

og op til den store lysekrone,

så det har de til gode til en anden

gang.

Klassen fik vist, hvor de kongelige

har pladser og vi kunne ikke svare

på, hvorfor Margrethe ikke var det.

Var hun ikke blevet inviteret?

Det var vi heldigvis.

KF

9


Igennem de sidste 14 år har der

rundt om på landets skoler været

afholdt ”smagens dag” Den sidste

onsdag i september er afsat til dette

arrangement. Arrangementet har

til formål at sætte fokus på smagsløgene

– give eleverne mulighed for

at træne deres evne til at smage.

Smagens Dag har sin oprindelse i

Frankrig. Her gik franske kokke

sammen og skabte en årlig tilbage-

Der hvor vi boede

Det var et stort hus og der var 4

fodbold baner. Man skulle gå 2 km

ned til huset. Da vi kom spiste vi

frokost. 3b havde en gang for sig

selv og det havde 3a også. Om

morgenen spiste vi morgenmad i

køkkenet alle sammen. det var

sjovt. Og om aften lavede vi natløb.

Om fredagen pakkede vi alle sam-

10

Smagen af chokolade….

vendende begivenhed - Smagens

Dag. På denne dag skulle skoleeleverne

blive bevidste om landets

gode råvarer. Der blev samtidig

fokuseret på råvarer, der havde

beholdt deres egns- eller årstids

særpræg til trods for standardiseringskrav

og økonomiske hensyn.

De franske kokke fik gennem sammenslutningen

af europæiske kokke

- Euro-Toques - formidlet ideen til

andre lande i Europa.

I år var temaet: smag med chokolade

og chokoladens evne til at

sætte smag på andre råvarer.

På 7. årgang havde vi valgt at markere

denne dag ved at eksperimentere

med de forskellige sider af

chokoladen. Chokoladebønnen, kakaomassen

og selve det færdige

produkt. Vi lavede madretter hvor

vi tilsatte chokolade, som vi serve-

rede for vores forældre og søskende,

så de også fik mulighed for at

smage på det vi lavede.

Charlotte Holm

3. a og b på lejrskole på Bogø

det var sjov på lejrskole

vi var på Møns klint og der var rigtig

sjovt. På Møns klint var der et

Geocenter der var en god biograf

inde i Geocenter og en kiosk der

var god og på lejrskole havde vi

natløb som der var rigtig sjovt og

når Asim sprang ud fra et træ så fik

man et chok og der var en strand

som var god og på stranden fandt

vi svane æg og 70 vandmænd.

men også skulle vi hjem vi skulle

køre med bus og tog vi havde lavede

en madpakke og den spiste vi i

toget.

Fossilerne

På Møns klint er der en masse fossiler

og der er en 70 mio. år gammel

svamp Og der er også noget

der er vættelys det er noget fra en

blæksprutte og hvis man er heldig

kan man finde En søpindsvin pig.

Møns klint

Vi startede med at tage bussen til

geocenteret hvor vi gik og kiggede

på tingene. Så gik vi hen og så en

3D film om dollyerne. Der efter gik

vi hen til lege pladsen hvor guiden

var. Så gik vi ned til stranden og

der fandt vi fossiler og så hørte vi

om vandrefalken f.eks. hvor den

har hule og hvad den spiser og hvor

hurtig den er. Den flyver 180 km/t.

Morgenmad, frokost, aftensmad

Til morgenmad var der meget vi

kunne tage af. Det smagte godt så

skulle vi spise frokost. Hvis vi skulle

på tur skulle vi smøre frokost da vi

havde spist morgenmad. Så spiste

vi vores frokost hvor vi skulle hen

på tur det smagte også godt. Da vi

var på Møns klint måtte vi tage så

mange franskbrød vi ville ha vi

måtte KUN tage tre stykker brød

men da vi skulle hjem skulle vi også

have madpakke med. Det smagte

også godt. Aftensmad den første

aften fik vi pasta den anden aften

fik vi burger det smagte også godt.

Natløb

Vi gik ud ved 20:00 tiden om aften.

Vi stod alle sammen rundt om bålet.

og hørte på Elisabeth læste en

historie. Bag efter gik Asim og Elisabeth

ind i skoven, også lavet Tina

nogle hold og så gik legen i gang.

Tina sendte os ind skoven der var 5

minutters mellemrum per hold mit

hold var det første vi havde lomme-

Fortsættes s. 12


Forsøgsprojekt håndværk og design på 5. årgang

Man har et stykke tid snakket om

mulighederne for at sammenlægge

sløjd og håndarbejde i folkeskolen

til et nyt fag. Forskellige navne til

faget har været drøftet, lige nu er

det planen at kalde det Håndværk

og design. Et af argumenterne for

at sammenlægge de to fag har været,

at målene for begge fag ligger

meget tæt på hinanden, idet der er

langt mere fokus på designfasen og

skabende processer, når man arbejder

i det kreative felt, end der

tidligere var. Materialerne, man

arbejder med, er i den sammenhæng

mindre vigtigt – det er den

skabende proces og udvikling af

elevernes kreative evner, man fokuserer

på. Men naturligvis er det

fortsat også vigtigt at udvikle elevernes

håndværksmæssige færdigheder

– inden for begge områder –

det er fortsat et slutmål for fagene.

Det signalerer fagets navn jo også.

På Jersie skole har vi taget opfordringen

fra Undervisningsministeriet

op med at deltage i et forsøgsprojekt

med det nye fag. I dette

skoleår har 5. årgang derfor i stedet

for sløjd og håndarbejde det

nye fag – håndværk og design på

skemaet i 4 timer om ugen.

Vi har startet skoleåret med at lave

knive og knivskeder. Eleverne har

indledningsvis fået introduktion om,

hvilke træsorter, der er egnede –

og som er nemme at få adgang til.

De har fået undervisning i, hvordan

man udvælger sig et stykke træ,

som kan give kniven et unikt præg

og som har en form, der ligger godt

i hånden.

Herefter har vi selv været i skoven

og hente frisk træ. Eleverne har

efterfølgende boret hul til klingen,

monteret denne og forarbejdet

skæftet, så kniven fik den rette udformning.

Nogle har valgt at male

deres skæft – andre har brændt

mønstre i. Resultatet er blevet en

helt unik kniv med et meget personligt

præg.

Herefter har eleverne lavet et designoplæg

til deres knivskede. De

har i designoplægget skullet tage

stilling til knivskedens funktionalitet

– hvordan skal den bæres, hvordan

sikrer man, at kniven ikke falder ud

osv. Derudover skulle eleverne også

tænke på knivskedens designmæssige

udtryk. Dette skulle de

illustrere vha. en collage og små

udklip af de(t) materiale(r), de ville

bruge. Det var for mange en svær

disciplin. Eleverne havde svært ved

at se sammenhængen mellem collage

og knivskede. Men efter de så

har fremstillet knivskeden, står det

helt sikkert mere klart for dem – og

de vil have en anden tilgang til en

lignende opgave på et senere tidspunkt.

Efter designudkastet skal

eleverne så i gang med at lave

mønster/skabelon til knivskeden.

De laver først en prøveudgave i

papir, som de samler med knappenåle

og efterfølgende afprøver med

kniven i. Igen kommer eleverne på

en prøve, for det kræver nemlig

noget nyt af dem at gå fra at tænke

i tegning/2D til noget rumligt/3D.

Efter at have fået godkendt papirskabelonen

er sidste fase i processen

så fremstilling af selve knivskeden.

Da eleverne var helt færdige med

kniv og knivskede, var både elever

og os lærere meget begejstrede for

resultatet. Hver enkel elev har fået

skabt en helt personlig kniv med

dertilhørende skede. Hver elevs

produkt udtrykker noget helt særligt

– og der er udtænkt mange forskellige

løsninger – både til kniv og

knivskede. Undervejs i projektet

har hver elev også været igennem

mange håndværksmæssige discipliner.

De har snittet, boret, slebet,

oliebehandlet, brændt, malet, syet

og skåret skind. De har skullet tage

stilling til, hvilke materialer der var

passende til deres behov – og de

har tænkt meget i udtryk og dekoration.

Samtidig er der hele den

kulturelle side – de har prøvet at

fremstille en kniv næsten helt fra

bunden – det eneste vi har købt os

til er knivklingen.

For at fejre vores første projekts

afslutning inviterede vi til en fernisering,

hvor interesserede kunne

komme og se resultatet. Et par elever

fortalte om, hvordan hele forløbet

havde været, og herefter kunne

man gå rundt og kigge samt spørge

eleverne om forløbet. Ferniseringen

var en succes – eleverne var rigtig

stolte over at vise deres knive frem

– og alle de besøgende var meget

imponerede over, hvad eleverne

har formået at fremstille.

Skrevet af Britt Bang-Sørensen

11


Startskuddet lød atter

for morgenmotion

Tirsdag d. 31. august genoptog vi succesen fra sidste

år. Elever fra 0. -3.klasse har mulighed for igen at tilmelde

sig morgenmotion. Morgenmotion er en god

blanding af leg og idræt. Eleverne får mulighed for at

brænde lidt krudt af inden skoledagens start.

Vi startede med godt 50 elever, men efterhånden som

vejret blev koldere og koldere er flere og flere faldet

fra.

Men vi har dog formået at have morgenmotion november

måned med. Vi holder pause indtil vejret igen

bliver varmere. Vi melder ud på intra når vi starter op

igen.

Charlotte Madsen

..Fortsat fra side 10

lygter med. I starten kunne vi ikke finde vej men så

så vi nogle gule strimler og dem fulgte vi efter. på et

tidspunkt nået vi til et træ lige pludselig sprang Asim

frem fra træet og gav os et chok. Vi blev bange. Så

skulle vi tilbage til Tina men så

for vi vild så vi blev nød til at

tag omvej. Da vi kom hen til

Tina igen spillet mit hold fodbold

det var sjovt. man kunne

ikke se hvem det var. Så vi

kom hele tiden til at løbe ind i

hinanden.

Stranden

Vi startet med at gå ned til stranden og fange fisk og

så gik vi længer væk fra Kolonien Og så så vi en helt

masse vandmænd og lige efter så vi et svaneæg så

12

Ferier:

Juleferie 18.12.10 - 02.01.11

Vinterferie 19.02.11 - 27.02.11

Påske 16.04.11 - 25.04.11

St. bededag 20.05.11 - 22.05.11

Kristi Himmelfart 02.06.11 - 05.06.11

Pinseferie 11.06.11 - 13.06.11

Sommerferie 25.06.11

(De nævnte dage inkl.)

Vigtige datoer:

Første skoledag efter juleferien 03.01.11

SOL projekt 10.01.11 - 04.02.11

Teater 6.klasser 10.03.11

Omlagt undervisning 14.03.11 - 18.03.11

Skriftlige prøver 9. klasser 02.05.11 - 11.05.11

Forårsfernisering 18.05.11

Sidste skoledag - 9. årgang 27.05.11

Omlagt undervisning 20.06.11 - 24.06.11

Dimission 21.06.11

gik mig og Philip næsten over til broen og så gik mig

og Philip til bage til kolonien og spise aftensmad.

Turen til Bogø og Møns klint

Først mødte vi på Jersie station. Kl. 8:00 gik vi op af

trappen og så kom toget kl. 8:15 og så kørte vi med

tog til Køge og så ventede vi lidt og så kom toget. det

tog 45 min. Før vi skulle af og så skulle vi skynde os

hen til det næste tog og så gik turen til Vordingborg.

Og så tog vi en bus fra Vordingborg til Bogø by og så

gik vi 2 km. Hen til stenkilde som hotellet hed. Dagen

efter gik turen til Møns klint. vi kørte med privat bus

fra Bogø til Møns klint. Det tog ca. 45 min. Klokken

13: 45 gik turen hjem til Bogø. Og 2 dage efter gik

turen hjem til Solrød. Vi skulle igen gå 2 km hen til

bus stop stedet. Det tog ca. 20 min. Og så havde vi

god tid før vi

skulle med den

næste bus. der

gik ca. 30 min.

Og så gik turen

til Vordingborg.

Og når vi var i

Vordingborg station

fik vi bolsjer.

og så gik turen

til Næstved. Og

fra Næstved gik turen til Køge. Og så gik turen hjem

til Jersie.

Skrevet af elever i 3.b

More magazines by this user
Similar magazines