m - Gaderummet

OKKULTISME OG SATANISME
af Flemming Falkenberg
Oldtidens mysterie-samfund
Gennem hele den kristne epoke i den vestlige kultur har der eksi-
steret religiáse strámninger, som tog deres udgangspunkt i en
streben efter opnaelse af overnaturlige kræfter og i overleve-
ringen af hemmelige lærdomme. Tilhængerne af denne religionsform
dannede deres egne sammenslutninger, hemmelige selskaber og lo-
ger. der indbyrdes kunne være vidt forskellige. hver med sine
speclelle symboler og doktriner, men som alligevel havde en afqá-
rende ting fælles, nemlig deres ságen efter sider af tilværelsen,
som normalt er ukendte og skjulte for mennesker - det, som med et
fremmedord kaldes det okkulte (det er latin og betyder "det skjul-
te").
Pd den tid. hvor den kristne kirke dannedes og hvor det Nye Te-
stamente blev nedskrevet, var denne type af menneskelig reliØsi-
tet stzrkt udbredt, sd meget, at den var en dominerende, kulturel
faktor. Videnskaben kalder den tids mysteriereligioner for gnosti-
-ske. og deres tilhængere gnostikere. efter det ord, som de oftest
brugte til at betegne deres egen lære: gnosis. Det er græsk og
betyder "erkendelse" eller "indsigt".
Efter deres mening var dét, som frelste mennesker ikke sd meget
gode gerninger eller guddommelig ndde, som det var besiddelsen af
den sande erkendelse. indsigten i tilværelsens skjulte sammenhæn-
ge. Hvis man havde den, vidste man ogsd, hvordan man kunne blive
frelst, hvilket vil sige at blive guddommelig.
For gnostikerne var det nemlig ethvert menneskes hejeste mdl at
blme andet og mere end et menneske, nemlig at blive en gud. Men

a YI rn
IY r o
* a M
C
. ' m m . m n
r
o

3 C 3 T O c i 3 5
c a m v m k. e
m a a r - r r .
L. u m a m m
u - D u < u -"
a r ~ m m m a
io " o
*I O u < YI Y1 '4
i o - a w u w m
YI r a 3 m a
~ 3 m m y 1 æ
g a m q " , C !"r
u v * I u - a u , mr
FR1w " r
m o m m
* I. x " O " x i o
r w x a
O x r 3 c 3 0
i 9 ~ x m m r mio
a r n e - " m m
a ~ n
-
m r m V
cm c r m3 io mr c
r
w x -2
L" *l
m $ " m : 0 8
m m m a r "ri
, - m o a a
r m w r m i o - m
D a mC r- ik nmx - Yi 3
i o a - m m a s
YI w - 4 m -
o u ~ aY a
3 - c a æ a
~ . - O M Q - r~ -
a m a r
æ a a m * I a a
u a z M
a m m b - m r i9
m o ~ x a ra m
x < m i o o
a um m m
u . a m o m
a m m u i o a 3
w &
m , " P
. 3 w ? , w r m n
m a m a *
a a a < w
~ " + s m r r ~ w
m m r m m <
* m m ?m.
m m a"
z o i o m m
m,
5 W W m h
~ m o
a v a 3 r r? r
i 9 u v k . r
- i o u a a r
m a m v
3rn.w. w
a m
? S * Z a
-.
-
r n " C i 9 m
m m - I m O
" a u " 5 * m v
. , m
m r x:.::
T YI
R
r C
L"-io w m
a a m " w
m m m
r m F
a m a a .r r
r m
a -i
2:
E u m
o I""*
io
< <
ru.% b r o m z
F 0 W k U W O
m r
a m
" B 2
x io
r m
D a = - -
m u
O R
n. m r r i 9
L m " r 5 m c
a c m C C ~ E ,
m r o m io
,a, " m w Y
LO m
m " -
a - m
" 5 ;
- b - a
. i 9 m
"
3
m * I o w
es,: C - 09
r i o r r
3 r < r
m " x
m m . m
c 3 " O rr
m m m ; " F a
a* I w : 3 w r m
m m a a
2 r m
m io
k r o l " 5
k i o
3 a c
r m
k 3 m m
i o ~- s m v a
r a
æ , m ' c a u m m
O L " + m a w y
C a m a u
a m : w a
m io a m r z
a L" m v <
: m k V l b - r
O m
0 " V W
V I L " Y . " a
m .

Adolf Hitler ud af historiens filmstrimmel, havde han sa udbvet
sort eller hvis magi? Det kommer udelukkende an pd hans egen po-
litiske holdning.
Magi bliver effektiv, ndr den rammer et andet menneskes lyst el-
ler frygt. Hvis det lykkes for okkultisten at fascinere nogen,
har han skabt mulighed for at kunne pavirke vedkommende magisk,
at involvere ham i sit eget spil.
6
Dette gælder ogsd i forholdet mellem en mere erfaren okkultist og
hans elev: jo mere eleven er grebet af emnet, jo bedre kan meste-
ren lede ham til at bearbejde sin bevidsthed og £Øre den bort fra
den dag1 igdags bevidsthed og ind i den overnaturlige.
Tilsvarende gælder det ogsd, at hvis det lykkes for magikeren
skræmme en anden person fra vid og sans, vil frygten give ham
lejlighed til at sætte en serie af reaktioner i gang, som fdr den
anden til at handle, som magikeren vil, uden at vedkommende ved,
hvorfor han gbr det.
Samspillet mellem de to, okkultisten og hans "offer", kan sanvnen-
lignes med hypnose. men det er mere dybtgdende end hypnose.
Den astrale verden
Den, der bnsker at begynde en karriere indenfor okkultismen, bli-
ver nbdt til at sætte sig ind i en række færdigheder.
Den fbrste og mest grundlæggende er, at man nbgternt overveier.
hvilke evner, man reelt er i besiddelse af. Hvor har man sin styr-
ke, og hvor har man sin svaghed? Hvilke serlige talenter har man
eventuelt? Dette betyder ikke. at man nedvendigvis skal være used-
vanlig fra begyndelsen, for langt de fleste mennesker kan blive
magikere med stbrre eller mindre succes, det er bare de færreste.
der nogensinde bnsker at blive det.
Enhvet magiker skal pd en eller anden mdde i kontakt med den over-
naturlige, dndelige verden, hvad enten man nu kalder den for "de
hbjere eksistens-planer" eller "astral-verdenen" eller noget helt
andet. Mest træffende ville det vere at tale om "ændrede, unatur-
lige bevidstheds-tilstande".
Der er flere forskellige mdder at komme i forbindelse med denne
anden verden pa, og den omtalte selvransagelse har til formdl at
I
sætte den begyndende okkultist i stand til at vurdere, hvilken md-
de. der er særlig effektiv for netop ham.
At man har opnaet kontakt med den dndellge verden, kan man vide
derved, at man bliver opmærksom pd en slags .uvirkelighedsfornem-
melse': den normale virkelighed bliver ligesom en smule tdget og
uklar, og man begynder at fornemme et andet slags syn med klarere,
mere intense farver, en anden slags herelse med nye harmonier og
klange - og sommetider ogsd andre lugte, der er mere mættede end
de sædvanlige. Lidt efter lidt er det, som om man træder ind i et
andet landskab, en anden verden, OP pd en anden planet.
Megen litteratur indenfor science-fiction genren bevæger sig om-
kring temaet "Jorden, en fremmed planet" for at kunne give læse-
ren et indtryk af, hvordan en sadan "astralrejse' opleves. Her be-
skrives overgangen til dndeverdenen som en rejse i rummet, even-
tuelt tiden.
Et andet eksempel pd litteratur. der sare let lader sig tolke som
en allegori om overgangen til dndeverdenen, er bbrnebagen "Alice i
Eventyrland'. Den begynder med, at Alice sidder ved en se og keder
sig og drammer sig lidt væk. I denne sindstilstand kaster hun smd-
sten i vandet, og ringene. der dannes pd vandoverfladen, bliver
"udlØseren" af den fØlelse af uvirkelighed. hun oplever, umiddel-
bart fer hun begiver sig ind i Eventyrland.
Andre sanser
Vore sanser er vore forbindelses-linier til den verden, der omgi-
ver os. Sdledes er man nbdt til at ændre sin normale mdde at san-
e,hvis man bnsker at forlade den normale virkelighed. Camtidig
laver man om pd sin normale bevidsthed.
Okkult litteratur taler i den forbindelse om ESP, hvilket er en
forkortelse for "ekstra-sensorisk perception", dvs. "oversanseliq
erkendelse'. Denne betegnelse benyttes ogsd af den forskning, der
beskæftiger sig med den menneskelige psykes grænseegne, de sdkald-
te psi-fænomener.
Men her, blandt okkultister, betegner udtrykket derimod en hØjere
og bedre bevidsthedsform, som okkultisten kan fremelske hos sig
selv - og som til syvende og sidst er rent subjektiv.
Digse ændrede bevidstheds-tilstande opleves ofte af almindelige

w a o r u r m w
o m m m z r m U
a v a m o
m < - (P
* m m s m a m a
" W " ? - " = a 3
* v m r m m
" - 0 v CI
r e " m a a m 2.
r r m z m m m
u m m m z m a
" m m o
o < . v (P
m m u m m c
m m r - 3
m a r = æ r a 8
r n m = aru m m r
c v
K a y m O
x r v r
" , a n 3
K ;. ak 3
o r c a (P
5 : a F X r u
% m :
Y
!o
P,
k
2 .=z g =.
m w m v r w a
m m w r ~ a
a v - m o m 0
m a s a a r r
4 m o
r a
r Y u r =
o m - = m - C
4 ­ 0 - F -
< m
m r m
" S "
a , m r x !S
m z m m o m c
a o r - 3 a C I
- " m
m "
3 < a c r
m m m m m r u a
m r z o 8 " * 3
m r " v m
m in - * m
3 < x o "-.X
a a e
- " e w + m a
" 7 o O
m r w r 3 u
æ r # = m m
I Y L W a - m
~a~lm - - & X
r m5 r u " x " w Z
.-Q- m - <
v r , c m
v m i n
m a w d m a
m m < 5 3 J 8
r . m r m m o
m, :an
n

tet bekendtskab med den overnaturlige verden
Pointen bestar ikke i. at okkultisten 'rejser frem og tilbage' mel-
lem to verdener. men deri, at skellet mellem dem brydes ned. Resul-
tatet skuile gerne blive, at den astrale virkellghed far overtaget,
mens den normale verden lldt efter lidt svlnder hen og bliver t11
intet.
Ndr det er opnaet, har okkultisten f0rt sit 10b til ende, hans in-
dre fantasiverden har erstattet virkeligheden for ham. En psykia-
ter ville formodentlig sige, at han nu er blevet opsluqt af sin
psykose; under alle om stændigheder er det et faktum, at de store
okkultister - som f.eks. Aleister Crovley, Madame Blavatsky og G.I.
Gurdjieff - endte deres liv som menneskelige vrag.
Efterhanden som den erstatning af virkelighed med fantasl, som ok-
kultisten tilstræber, bliver en realitet. vil han ofte udvikle en
stedse voksende modvilje mod almindellge mennesker.
Okkultismen hævder, at denne modvilje er et udtryk for. at eleven
er i færd med at udvikle sig til en stærkere personlighed; men
dette er et noget tvivlsomt standpunkt. Den okkulte oplæring har
i qrunden til hensigt at fremprovokere elevens indre 'Hr. Ryde",
den egoistiske og uhæmmet brutale del af hans personlighed, som
hldtil har været trængt tilbage af "Dr. Jekyll', hans civiliserede
og sociale personlighed.
Impulser fra underbevidstheden
Udtrykt pa dagligsprog kan det siges saledes: et menneskes facade
og den identitet, som knytter sig til denne facade, har en slags
overordnet kontrol med de sanseindtryk, dets bevidsthed absorbe-
rer, og med de felelsesindtryk. den modtager Ira kroppen.
Desuden har "facaden" ogsa hdnd i hanke med, hvorledes alle disse
indtryk bliver bearbejdet i bevidstheden, hvorledes de bliver forstaet
og eventuelt omsat i handling.
Hen n'" og da oplever vi alle. at tendenser fra et mere primitivt
lag i ens personlighed satter sig igennem i form af en indskydel-
se, der kræver handling - "der f6r en djævel i mig". kan vi finde
pd at kalde det bagefter. Det er sddanne impulser, der kommer fra
- underbevidstheden.
Sma b0rn er eksempler pa mennesker, der helt lever pa underbe-
vidstheden~ pramisser: de er uhæmmet optaget af deres egne, umid-
delbare behov og reagerer vredt og hajlydt, hvis disse ikke ind-
fries. Det er meget uskyldlgt, sa lange der er tale om smab0rn.
men det bliver særdeles betznkellgt, hvis et voksent menneske be-
gynder at lade sig lede af underbevidsthedens bud.
Faktisk har vi alle mere end en "Hr. Hyde" i vores sinds dybder.
Den okkultist, som ikke kan begd sig i den normale verden, blandt
almindelige mennesker, vil ofte f0le slg tlltrukket af mullgheden
for at knytte sin selvforstaelse til en af disse "Hr. nyde"-skik-
kelser, frem for at fortsatte med sin gamle "Dr. Jekyl1"-person-
lighed.
I det 0jeblik. hvor en "Hr. Hyde' har overtaget kontrol-funktio-
nen med hensyn til okkultistens bevidsthed. som normalt udfares
af hans "facade" - da kan man sige, at han har gjort det, som i
okkultismen kaldes at forskrive sin sjæl.
Rituel magi
Efter at dette afg0rende skridt er taget, far den okkulte interes-
se og den magiske virksomhed ofte en decideret satanistick drej-
ning.
Pa de mere avancerede stadier af den okkulte uddannelse kommer e-
leven til den rituelle magl. De okkulte ritualer er en slags "IN-
vidsthedskort", som skal give eieven adgang til særlige dele af
den overnaturlige, astrale verden. Hver for sig g0r de det sd at
sige lettere at m0de en type entiteter frem for en anden.
I selve den okkulte uddannelse ligger en vis uundgdelig prægning
af eleven. Dette gælder i og for sig enhver uddannelse: en datalog
ender selvsagt med at have en anden viden end en teolog. Og lige-
som datalogen lærer at bruge et indviklet, matematisk symbolsprog,
og teologen lærer at forsta og benytte kirkellge symboler og tan-
kegange, saledes lærer den okkulte elev Isom efterhdnden er ved
at være temmelig veluddannet) at forrette et særllgt sæt af ritu-
aler.
Det har tidligere været nævnt i dette hæfte. at vore sanser er
-
forbindelseslinierne til verden omkring os, oq at okkultlsmen
tilstræber en skærpelse af sanse-apparatet til ESP og ændrede IX-

; vidstheds-tilstande. PA de sencre, mere fremskredne trin inden-
12
for okkultismen bliver der nu tale om. at denne skærpelse af can-
cerne overfor den overnaturlige virkelighed bliver forbundet med
evnen til - som en viljesakt - at foretage den kontrol, som faca-
de-personligheden normalt foretager.
Hen eftersom "jeg" har forskrevet mig til "Hr. nyde", er det i
grunden ham, som lærer sig at beherske sdvel mine sansninger som
min bevidstheds-oplevelse af dem. Okkultisten bliver i stand til
et lade ekstreme sanseforneminelser gennemstrsmme sin krop og sjæl,
han kan svælge i telelser alt efter behag.
Nu er han rede til for alvor at bllve sluppet les i den del af ok-
kultismen. som har med rituel magi at gere.
Det turde være velkendt, at den cterste belastning af det menne-
skelige sanse-apparat og den kraftigste aktivering af vores fglel-
secregister.sker i forbindelse med sexuallteten. Serualdriften er
sd at sige den eneste universal-negle t11 den astrale verden. det
eneste middel der til enhver tid kan brlnge enhver okkultist over
i d-n overnaturlige virkeliqlied - uanset hans speclelle evner og
uanset hvilken retning hans oplærlng har fotlebet efter.
Fjernelse af sexuelle hæmninger
Det sataniske element i den rltuelle magi forudsætter bl.a. at ma-
gikeren ckal fjerne de qrænser for honc sexuelle udfolde-, der
f8rlien har været sat af Ilans moral eller personlige etik.
En af de f0rcte lænker, der skal brydes, er ideen om et stedceva-
rende livsfællesskab mellem mand og kvinde. Desuden skal magikeren
fjerne de hæmninger. der eventuelt Indskrænker hanc sexuelle for-
hold til kun at omfatte mennesker af det andet ken.
Det sidstnævnte krav er en konsekvens af den gnostiske lære, der
hævder, at Gud er tveksnnet; lfglge gængs satanistisk livssyn er
det menneskets opgave at blive som Gud.
Den maiidliqe satanist begynder nu at "sexualisere hverdagen", dvs.
han ssqer efter kvindetyper, der nyder at blive set pi med begær.
Ilan læqger mrke til. Iivilke drle af kvindrkrolrp~n, der pirrer
hanc sexiialitet med stdrst styrke.
I satanismens verden er kvinden et oblekt for mandens begær. Hen-
des kvindelighed beetAr netop i, at hun er sexuelt eftertragtel-
sesværdig. Manden er entydigt en jæger, ogkvinden er ligesd en-
tydlgt hans vildt.
Den mandlige satanist udseger sig en kvindellg partner. der er
villlg t11 at lade sig indvie som magiker og satanlst. Hendes serlige
vej ind i satanismen bestdr i, at hun skal erkende den &
knytning til materien, som er kvindelighedens særkende, ifelge sa-
tanismen~ menneskesyn.
Denne tilknytning fremstilles symbolsk l ritualerne. f.eks. ved
at kvinden lænkes. Hun skal lære at forsta sig selv som en "am-
bolt". hvis funktion er at blive sldet. Hun skal finde sin Indre
"Hrs. Hyde", idet hun samler alle sine masokistiske træk til en
omfattende livsholdning.
Pd den made udger hun den mandlige satanists mulighed for frelse.
Hans frelaesvej gAr nemlig gennem materien, og det vil altsA sige
kvinden.
Dette er et eksempel pd satanismens utallige modsigelser af den
kristne tro, ifelge hvilken det er Anden alene. der frelser. nL
denne modclgelse bygger p5 en misforstdelse Iden Hellige And lig-
ger netop ikke i fjendskab med den materielle verden ifglge Bibe-
len - i skabelsesberetningen er Guds And med til at skabe verdenl,
afclerer et vigtlgt trrk i satanismens karakter: det er ikke uden
grund, at Satan kaldes legneni fader.
At blive Gud eller dyr
Handen skal lære at forstd sig selv som And, og gennem det rltuel-
le samleje ckal And og materie forenes. hvorved frelsen vindes l
satanistisk forstand.
Samlejet foregdr under dbenlyst sado-masokistiske former: manden
knytter kvinden til materien ved at lænke hende for at forlese
hende til hendes egentlige bestemmelse. at blive hans "ambolt".
Dette er forudsætningen for, at hun kan bringes forbi sine kultu-
relt og opdragelseswssigt betingede hæmninger.
Kvindens mullghed for at blive frelst Oges, jo mere hun fornedr~s
og jo mere hun oplever fornedrelsen som erotisk kropsbevidtshed.
Tilsvarende eges mandens mulighed for frelse. jo mere han begærer

'.
1
. ., .
T kvinden gennem denne proces, hvor han har frit spil overfor hen-
de med hensyn til sine egne sadistiske tilb0jeligheder.
14
Sdledes forudsætter manden og kvinden hinanden i dette satanisti-
ske synbolspil, pd samme mdde som hammer og ambolt forudsætter
hinanden.
Udlet med den okkulte elevs oplæring og uddannelse nds, ndr han
til sidst forskriver sin sjæl til entiteten Satan.
Det. aom stilles ham i udsigt som vederlag for hans sjæl, er, at
Satan vil gere ham enten til gud eller dyr. Hen det bliver altsd
med magikerens menneskelighed, hans sjæl, som betaling. .
Den okkulte og satanistiske uddannelse forudsætter som regel; at
mesteren i perioder fdr raderet over elevens person. Ofte er me-
steren en mand og eleven en kvinde.
Et afg0rende vendepunkt indtræffer pd et tidspunkt i uddannelses-
forlsbet, hvor eleven overlader den totale rdderet over sin per-
6on til mesteren, sd at eleven giver sig ubetinget over til ham.
Herved bliver det muligt for mesteren at samle de tendenser, der !
ligger bag elevens efterhdnden undeminerede dagligdags personlig- !
!
hed for sd at fastfryse dem i e t nyt m0nster. i en ny satanisk i-
dentitet.
I Danmark findes der mellem to og tre hundrede mennesker, der be-
kender sig som satanister. Af indlysende grunde er der ikke tale
om nogen massebevægelse. - Derimod er antallet af danskere. der i
i
f0ler sig tiltrukket af okkultisme i én eller anden form, meget
stort, og det vokser i disse dr. I det hele taget 0ver okkult
livssyn og okkulte forestillinger en stadigt voksende indflydel-
se pd vor kultur.
!
i
Indhold:
Oldtiden- mysterie-samfund .......................... side 1
Vor tids gnostikere ................................. - 2
Livet som et spil ................................... - 3
En ny personlighed .................................. - 4
Magi ................................................ - 5
"Sort" eller 'hvid".maqi? ........................... - 5
Den astrale verden .................................. - 6
Andre sanser ......................................... - 7
De astrale vzsener .................................. - 8
Den viderekomne okkultist ........................... - 9
Impulser fra underbevidstheden ...................... - 10
Rituel magi ......................................... - 11
Fjernelse af sexuelle hæmninger ..................... - 12
At blive Gud eller dyr .............................. - 13