FORTRYK LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006 1 ... - Inatsisartut

cms.inatsisartut.gl

FORTRYK LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006 1 ... - Inatsisartut

10. mødedag, onsdag den 8. marts 2006, kl. 13:00

Dagsordenens punkt 2

Redegørelse for Dagsordenen

(Landstingets Formandskab)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Mødet er åbnet.

Landsstyret har ønsket udsættelse af behandlingen af punkt 6 om, at Landstinget tilslutter sig

Vestnordisk Råds rekommandation 2/2005 om at opfordre regeringerne i Island, Færøerne og

Grønland til at indlede et samarbejde om Vest-Norden, som en region i verden, der går forrest

i den globale kamp for bæredygtig udnyttelse af naturressourcer, miljøbeskyttelse og brug af

miljørigtig energikilder.

Det foreslås, at behandle dette forslag den 17. marts 2006.

Det er hermed vedtaget. Tak.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

1


10. mødedag, onsdag den 8. marts 2006

Dagsordenens punkt 20

Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til Betænkning

om det grønlandske retsvæsen.

(Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsområdet)

(1. behandling)

(2. behandling FM 2006)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Aleqa Hammond, Landsstyremedlem for Familie og Justitsvæsen, Siumut.

Tak. Tillykke med den Internationale Kvindedag.

Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til Betænkning om det

grønlandske retsvæsen. Jeg skal fremlægge 1. behandling.

Den danske regering og Grønlands Landsstyre nedsatte i 1994 Den Grønlandske

Retsvæsenskommission. Kommissionens formand og de øvrige medlemmer blev udpeget af

den danske regering og Grønlands Hjemmestyre i forening. Kommissionens hovedopgave har

været at foretage en grundig gennemgang af hele det grønlandske retsvæsen og på den

baggrund fremsætte forslag til en revision heraf.

Kommissionen afgav sin betænkning i august 2004, og Justitsministeriet har efterfølgende

anmodet Grønlands Hjemmestyre om at afgive udtalelse vedr. betænkningen.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

2


Grønlands Hjemmestyres udtalelse vedr. lovforberedende betænkninger m.v. afgives normalt

af Landsstyret. Retsvæsenskommissionens betænkning vedrører imidlertid forhold af så

omfattende, så væsentlig og så principiel en karakter, at Landsstyret har fundet det rigtigst at

inddrage Landstinget i Hjemmestyrets udtalelse.

Retsvæsenskommissionens betænkning er på mere end 2.000 sider. Kommissionens samlede

forslag og anbefalinger har et sådant omfang, at en egentlig gennemgang heraf vil føre for

vidt i et forelæggelsesnotat. Landsstyret henviser i stedet til kommissionsbetænkningen og til

det betænkningsresume, som er vedlagt Landsstyrets beslutningsforslag. En kortfattet oversigt

over kommissionens væsentligste forslag er endvidere vedhæftet Landsstyrets

forelæggelsesnotat som bilag.

Enkelte af kommissionens forslag og anbefalinger er allerede gennemført. Landsstyret

henviser til kommissionsbetænkningens oversigt herover.

Retsvæsenskommissionen har som grundlag for sit arbejde gennemført en omfattende

indsamling af viden om forholdene i de forskellige dele af det grønlandske retsvæsen, blandt

andet ved besøg i relevante institutioner.

Kommissionen har i tillæg hertil gennemført en række videnskabelige undersøgelser, som har

bidraget med ny viden om forskellige forhold inden for retsvæsenet og den grønlandske

befolknings syn herpå. Også disse undersøgelser er offentliggjort.

Kommissionen har under sit arbejde løbende søgt at inddrage det grønlandske samfund og

den grønlandske befolkning i en debat om retsvæsensreformen. Dette er blandt andet sket

gennem medierne, gennem afholdelse af offentlige møder, og ved inddragelse af lokale

fritidsnævn. Kommissionen har endvidere udsendt 5 debat- og informationsaviser, som er

husstandsomdelt i hele Grønland.

Kommissionens foreløbige overvejelser og synspunkter er blevet fremlagt og drøftet på

midtvejskonferencer i Nuuk og København i 1997.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

3


Kommissionens betænkning hviler således på et solidt grundlag, hvor såvel eksperter, aktører

og befolkning har bidraget.

Landsstyret har som opfølgning på Retsvæsenskommissionens betænkning taget initiativ til

afholdelse af en national retsvæsenskonference i Nuuk i august 2005. Hensigten hermed har

været at bidrage til at udbrede kendskabet til Retsvæsenskommissionens betænkning og skabe

debat om, og interesse for den retsvæsensreform, som vi står overfor.

Landsstyret indstiller, at Landstinget – under de i kommissionsbetænkningen angivne

forudsætninger - giver sin tilslutning til Retsvæsenskommissionens forslag og anbefalinger,

idet der dog bør tages højde for, at den faktiske kriminalitetsudvikling i væsentlig grad afviger

fra, hvad der i sin tid var kommissionens forventninger. Dette har ikke alene betydning i

forhold til den foreslåede anstaltskapacitet men også i forhold til f.eks. politinormeringen.

Med hensyn til kommissionens udkast til hhv. en ny retsplejelov og en ny kriminallov for

Grønland indstiller Landsstyret, at Landstinget udtaler sin principielle tilslutning til en reform

af disse to love med udgangspunkt i kommissionens udkast. Landsstyret forudsætter, at

Landstinget på sædvanlig vis vil blive hørt forud for konkrete fremsættelsesinitiativer, med

forelæggelse af lovudkast på såvel grønlandsk som dansk.

Landstinget vil således under behandlingen af nærværende beslutningsforslag kunne forholde

sig til de mere overordnede principper, som har dannet grundlag for kommissionens

lovudkast, mens detaljer vil kunne gøres til genstand for en mere indgående debat under den

endelige forelæggelse. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og nu går vi over til partiernes ordførere. Først Lars-Emil Johansen, Siumut.

Lars-Emil Johansen, Siumuts ordfører.

Tilbage i 1970-erne under forhandlingerne om Hjemmestyre og til sidst, da hjemmestyreloven

blev stadfæstet, betragtede vi ikke en overtagelse af retsvæsenet og politietaten som en

realistisk tanke.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

4


Imidlertid er det gennem hjemmestyrets udvikling blevet mere og mere tydeligt, at

retsvæsenet og politiet udgør en væsentlig del af de øvrige samfundsfunktioner, vi har

overtaget - set under ét.

Det er ikke hensigtsmæssigt, at nogle samfundsfunktioner bliver styret udefra samtidig med,

at vi har det politiske ansvar for mange andre funktioner, som berører mange mennesker.

På den baggrund må jeg sige, at daværende justitsminister i Danmark – en vis og begavet

mand – hr. Erling Olsen gjorde det rigtige, da han tilbage i 1994 rettede en forespørgsel til

landsstyret på baggrund af, at han havde fået den tanke, at det ville være naturligt at overveje

en overdragelse af disse områder til de grønlandske myndigheder. I den forbindelse

forespurgte han om det ville være betimeligt at nedsætte en ”hurtigarbejdende” kommission.

Det blev således også dengang aftalt, at en overdragelse af ansvaret for retsvæsenet og politiet

ikke skulle medføre ekstra økonomiske byrder og vanskeligheder for det grønlandske

samfund.

Efter disse indledende bemærkninger skal jeg på Siumut’s vegne fremkomme med følgende

helt klare standpunkt: Vi ønsker ikke, at de grønlandske myndigheder overtager ”en synkende

skude”.

Vi ved, at der ikke er meget grund til at være stolte over arbejderne – kriminalforebyggende

tiltag.

Vi ved, at der udover de ca. 100 indsatte på anstalterne i Grønland er ca. 200 personer, som

har fået en straf til anstaltsanbringelse, men er nødsagede til at vente på deres tur til afsoning

af dommen.

Vi ved, at bliver flere og flere grønlændere bliver anbragt på Herstedvester med tidsubestemte

domme.

Vi ved, at der eksisterer en alt for stor mangel på betjente i den grønlandske politistyrke.

Vi ved, at de grønlandske politibetjente har dårlige ansættelsesforhold end deres danske

kolleger, og at de oven i købet i dag bydes dårligere lønforhold.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

5


Vi ved, at der er megen grund til at være stolte over arbejdet med kriminel forebyggende

tiltag.

Vi ved, at politibetjente med en uddannelse i Danmark i ryggen uden videre ka n få ansættelse

i Grønland, mens politibetjente med en grønlandske uddannelse ikke uden videre og uden at

gennem gå en videreuddannelse kan få ansættelse i Danmark.

Vi ved også, at anbefalingerne i Retsvæsenskommissionen betænkning med medhensyn til de

gældende vilkår både samfundsmæssigt og økonomisk er forældede.

På trods heraf kan vi støtte de anbefalinger der er indeholdt betænkning grundlæggende i den

forventning de tal der anvendes vil blive opdateret til dagens normale gangart.

Vi skal her knytte vore bemærkninger til følgende emneområder:

Tiden er kommet til at fremsætte et krav om at dommerne skal være i besiddelse af juridisk

uddannelse.

Tiden er efter vores opfattelse kommet til at starte en uddannelse for politifolk til at virke i

bygderne, ad da det arbejde som i dag udføres af kommunefogederne ikke er mindre end det

politiet må udføre i byerne.

På baggrund af den stadigt stigende indsmugling af euforiserende stoffer til Grønland er det

nødvendigt, at antallet af betjente der udelukkende beskæftiger sig med narkotikasager øges.

Der er i dag opstået et behov for en permanent mobil uro styrke og betjente til at overvåge

overholdelsen af lovgivningen på gader og offentlige steder.

På baggrund af den sørgelige faktum, at frekvensen for mord og selvmord desværre stadig er

høj her i landet, er det nødvendigt at oprette en fast afdeling af efterforskere

Vi er ve enige i planerne om opførelse af en lukket anstalt i Nuuk til erstatning fornedsendelse

til Herstedvester, dog med tanken om, at det kunne være attraktivt at opføre en sådan anstalt

et andet sted end Nuuk. Her tænker vi primært på mulighederne for de psykisk handicappedes

behandlingsmuligheder underes ophold eftersom til anbringelse på anstalt.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

6


Vi støtter planerne om opførelse af en ny anstalt i Tasiilaq, ligesom vi kan erklære os enige i

forslagene fra kommissionen om at opføre nye detentioner i tilknytning til politistationerne i

byerne.

Forslaget om anvendelse af samfundstjeneste som foranstaltning kan vi erklære os enige i,

selv om vi ikke er enige i at bruge udtrykket straf i forbindelse med samfundstjeneste.

Vi skal endelig anbefale implementering af behandlingsmuligheder for alkohol- og

stofmisbrugere på alle anstalterne. Situationen er jo den at stort set alle overtrædelse af

straffeloven skyldes indtagelse af alkohol og euforiiriserende stoffer. Vi skal ligeledes

henstille til, at man udarbejder behandlingstilbud til de mennesker der dømmes for i

voldssager.

Med andre ord har vi i Siumut mange bud på, hvorledes vi kan rette op på mange forhold, der

må i dag må betegnes som utidssvarende.

Vi skal dog i samme åndedrag understrege at Grønland ikke behøver at overtage ansvaret ”en

synkende skude”.

Er først parate til at overtage det politiske ansvar for retsvæsenet og politietaten, når Danmark

har fået sat skik på de mange områder, som er sakket agterud. Der må være ligestilling inden

for politiets rækker. Værdien af den politimæssige uddannelse må vægtes ligeligt. Standarden

af anstalterne må bringes op på et tidssvarende niveau.

Den danske regering og det grønlandske landsstyre må kunne forhandle sig frem til en løsning

på spørgsmålet om opførelse af en lukket anstalt i Nuuk til erstatning for nedsendelse af

dømte til Herstedvester, og det primære forhandlingsspørgsmål må her være finansieringen.

Efter Siumut’s opfattelse må vi fra grønlandsk side være åbne over for en medfinansiering

ved opførelse af en lukket anstalt.

Vi ønsker endelig at give udtryk for følgende: VI er ikke nødsagede til at overtage ansvaret

for et område, som er så nedslidt som det er. Vi må stille krav om at Danmark lever op til sit

ansvar før en overdragelse til det grønlandske samfund. Det gælder områderne anlæg af nye

bygninger, uddannelse og lønforhold for de ansatte, som må bringes i orden inden

overdragelsen.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

7


Den danske regering må indfri de løfter, som blev afgivet ved etableringen af

Retsvæsenskommissionen. Det primære løfte, der blev afgivet var, at det danske ønske om en

overdragelse af dette ansvarsområde til de grønlandske myndigheder ikke måtte medføre en

økonomisk belastning for Grønland.

Med disse bemærkninger har vi udtrykt vores grundlæggende holdninger til nogle af

anbefalingerne i Retsvæsenskommissionens betænkning, og vi agter under 2. behandlingen på

forårssamlingen at uddybe vore standpunkter.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Det var Lars-Emil Johansen og nu er det Jens B. Frederiksen fra Demokraterne.

Jens B. Frederiksen, Demokraternes ordfører.

Tak. Demokraterne skal indledningsvis påskønne den store indsats, som

Retsvæsenskommissionens medlemmer har ydet for at nå frem til betænkningen om det

grønlandske retsvæsen.

Demokraterne er enige i, at en revision af hele retsområdet i Grønland har været tiltrængt.

Tiden er i nogen henseende løbet fra lovgivningen og måden retsvæsenet er organiseret på. I

de store linier er Demokraterne enige i kommissionens betænkning og anbefalingerne i

rapporten.

Vi må dog erkende, at mange af de faktuelle tal på nuværende tidspunkt er forældede, hvorfor

grundlaget for nogle af anbefalingerne er misvisende. Som eksempel herfor kan nævnes

kriminalitetsudviklingen og antallet af personer, der er idømt anstaltsanbringelse og afventer

afsoning.

Retsvæsenskommissionen anbefaler, at retskredsinddelingen skal være uændret. Ligeledes

anbefales det, at der etableres en politistation i Kangaatsiaq.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

8


Demokraterne er af den opfattelse, at der skal tages et stort hensyn til den formentlig

kommende kommunalreform, hvor kommuneinddelingen ændres væsentligt. Retskredsene

bør på sigt indrettes efter denne regionsinddeling, således der i hver region er mindst 2

kredsdommere. Disse kan betjene hele regionen ved tjenesterejser. Det vil ligeledes være en

god måde at fastholde disse på, da de vil arbejde i et bedre miljø.

Politiet bør også fremover organiseres med uddannet politi svarende til antallet af

politistationer i dag. Herunder også oprettelse af en politistation i Kangaatsiaq.

Den administrative og operative ledelse af politiet på de nuværende stationer kan dog med

fordel koncentreres i de kommende storkommuner, således nuværende mindre steder ledes fra

større stationer. Det vil sikre en god og ensartet administration.

Kommunefogeder, der i vid udstrækning anvendes som politimyndighed i bygder i dag, skal

aflønnes på vilkår, der svarer til det stykke arbejde, der udføres, ligesom risikoen for eget liv

eller helbred også må kunne ses på lønsedlen.

Den tid, hvor folk lod sig hverve som kommunefogeder på grund af den status, der var

forbundet hermed, er definitivt ovre. Kommunefogeder bliver i dag på lige fod med politiet

udsat for forskellige ubehageligheder, ligesom embedet går hårdt udover deres familieliv.

Retsvæsenskommissionen har i sin betænkning indstillet, at kommunefogeder skal aflønnes

på lige fod med en kateket. Demokraterne mener, at denne forhøjelse er for lille til at sikre

politibetjening de mindre steder også fremtiden. Kommunefogeder bør aflønnes med samme

timetakst, som reservepolitibetjente i byerne og med minimum 20 timer om ugen. De bør også

honoreres særskilt for udkald uden for normal arbejdstid, som andre ansatte i politiet.

Kommissionen anbefaler, at der i fremtiden skal være et normativ på 125 politifolk i

Grønland. Dette tal svarer til 2001-niveauet og er således ikke nogen mærkbar forbedring.

Hvorledes kommissionen er nået frem til dette tal fremgår ikke.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

9


Da politiet ikke selv mener at dette er nok, bør vi kræve en egentlig analyse af behov for

politifolk. Hvis en sådan analyse viser, at der vil være brug for eksempelvis 200 politifolk, vil

det være en stor fremtidig udgiftspost. Der er her ikke kun tale om løn, men også logistikken,

såsom større politistationer og mere materiel.

Politimesteren i Grønland har i sit høringssvar oplyst, at han tog skridt til en sådan analyse og

at dette arbejde ville blive forelagt Justitsministeriet inden udgangen af 2005. Resultatet heraf

er i henhold til førnævnte særdeles interessant. Landsstyremedlemmet for Familie og

Justitsområdet samt Lovudvalget bør således søge at få indsigt i denne rapport.

Kommissionen anbefaler ligeledes, at gerningsprincippet bliver af større betydning i forhold

til gerningsmandsprincippet, når retten skal tage stilling til valg af foranstaltning i en given

sag. Det udspringer sig først og fremmest fra den offentlige debat, hvor store dele af

befolkningen kræver længere straffe for personfarlig kriminalitet.

Dette hænger ikke sammen med, at kommissionen samtidig anbefaler en uændret

maksimumstraf på 10 års anstaltsanbringelse. Demokraterne mener, at den grænse bør ændres

til 15 år.

Der findes forbrydelser, såsom dobbeltdrab og lignende, hvor gerningsmanden ikke falder ind

under kategorien af personfarlige eller behandlingskrævende kriminelle.

Deres ugerning må i henhold til det folkelige krav om længerevarende foranstaltninger også

kunne give mere end 10 års anstaltsanbringelse.

I den henseende har kommissionen berørt spørgsmålet om mægling og konfliktløsning i stedet

for straf. Kommissionen mener, at det er et politisk spørgsmål og har ikke medtaget det i sine

anbefalinger.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

10


Demokraterne mener, at den form for konfliktløsning kan finde anvendelse i forhold til

særlige foranstaltninger overfor unge lovovertrædere under 18 år og i relation til uro svarende

til husspektakler og overtrædelse af politivedtægten.

Demokraterne afviser, at denne model kan finde anvendelse i forbindelse med overlagte

forbrydelser og personfarlig kriminalitet.

I de senere år er anstaltspladserne på flere eksisterende anstalter udvidet, ligesom der er

etableret en ekstra anstalt i Ilulissat. P.t. er en anstalt i Sisimiut også på vej.

Der er flere end 100 dømte, der afventer indkaldelse til afsoning for deres forbrydelser. Det

kunne i den henseende være interessant at få oplyst, hvor mange sager, hvor der nedlægges

påstand om anstaltsanbringelse, der afventer behandling ved kredsretterne og i politiet. Det vil

formentlig ændre billedet yderligere.

På baggrund af folkelige krav om, at ofret ikke skal kunne møde gerningsmanden kort efter

denne har påbegyndt afsoning, sendes disse ofte til andre byer end den, hvor kriminaliteten er

begået.

Retsvæsenskommissionens anbefaling om at bygge en anstalt i Tasiilaq harmonerer dårligt

med dette princip. Denne vil i så fald blive anvendt som anstalt for vestgrønlændere med

dertil store rejseomkostninger forbundet. Demokraterne mener, at denne anstalt skal bygges i

en lokalitet i Vestgrønland.

Demokraterne kræver, at der nedsættes et hurtigtarbejdende udvalg af embedsfolk, der via

tilgængelige statistikker kan bringe retsvæsenskommissionens betænknings statistiske

oplysninger up-to-date.

Demokraterne mener ikke, at vi kan forvente, at det danske folketing vil gå med til at føre alle

kommissionens anbefalinger ud i livet på en gang. Derfor er det vigtigt, at vi tager stilling til

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

11


og laver en prioritetsrækkefølge ud fra, hvad Landstinget mener er vigtigst i forhold til

udbyggelsen af retsvæsenet.

Da der er tale om investeringer på flere hundrede millioner, ligesom det kan forventes, at de

årlige driftsudgifter forøges væsentligt, er det Demokraternes opfattelse, at al snak om

overtagelse af retsvæsen og politi må og skal forstumme indtil anbefalingerne er blevet en

realitet. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Det var Jens B. Frederiksen, Demokraterne og nu er det Ane Hansen fra Inuit Ataqatigiit.

Ane Hansen: Inuit Ataqatigiits ordfører.

Først vil jeg ønske alle kvinderne på kvindernes internationale kampdag.

De to love, der omhandler retsvæsensområdet her i landet, nemlig kriminalloven samt

retsplejeloven, der blev gjort gældende i 1950-erne, har længe været ønsket revideret. Nu er vi

endelig ved at nå dertil, at vi udfra Retsvæsenskommissionens betænkning skal til at tage

stilling til de anbefalinger, der er blevet fremført.

Indledningsvis skal vi dog fra Inuit Ataqatigiits side ikke undlade at notere os, at fordi

retsvæsenskommissionens arbejde har strakt sig så længe, at nogle af de forslag og

anbefalinger, som kommissionen ellers er nået til, i takt med udviklingen er blevet forældede.

Her tænker vi f.eks. på de forhold som strukturarbejdet i forhold til kommunerne er ved at nå

frem til, som vil medføre ændringer i den kommunale struktur og opgavefordeling – noget,

som retsvæsenskommissionen ellers har ønsket vurderet og ændret i sit arbejde. Sådanne

forhold skal revurderes og desforuden har kriminaliteten med tiden ændret karakter og

sådanne forhold bør vi efter Inuit Ataqatigiits side være årvågne overfor.

De vigtigste dele af den kommissorium, som Retsvæsenskommissionen har skullet arbejde

udfra, som gik ud på nøje at revurdere og undersøge retsvæsensområdet nøje, fordrer efter

Inuit Ataqatigiits mening til, at man udfra helhedssyn har skullet vurdere området og komme

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

12


med anbefalingerne, der også tager udgangspunkt vores kulturelle arv, som vi mener er vigtigt

at skele og forholde sig til omkring udformningen af det nye grønlandske retsvæsen.

Som bekendt har vi bl.a. en vigtig kulturel arv, der pådrager os at vi, som medborgere

vedrører hinanden og at dette er omdrejningsfaktoren i forhold til vores livssyn. Dog har

forholdene ændret sig i de seneste år, hvor vi ikke kommer hinanden så meget ved som

tidligere. Dette skal vi efter Inuit Ataqatigiits forsøge at vende, hvor vi på ny vedkender os

vores identitet samt kulturelle arv og udformer retsvæsensområdet udfra dette menneskesyn.

Udfra kendsgerningen om at det grønlandske folk havde dette livssyn, udformedes det

grønlandske retsvæsensområde i 1950-rne, hvor kriminalloven blev udformet ikke som en

straffelov, men som en resocialiseringslov, hvor den dømte skulle resocialiseres til en god

samfundsborger. I Danmark har man en straffelov, hvor dømte bliver sat i en lukket fængsel. I

Grønland har vi senere fået åbne anstalter, hvor resocialiseringstanken realiseres ved, at de

dømte så vidt muligt bliver på arbejdsmarkedet og bliver ”normale” samfundsborgere igen.

Rundt omkring i verden, har man i de seneste år fået mere og mere øje for, at kriminelle ikke

bliver resocialiseret ved, at man blot sætter dem i fængsel. Kriminaliteten bliver oftest ikke

mindre af, at man blot sætter folk i fængsel. Derfor ser man i flere lande eksempler på, at man

i højere grad tager skridt til forsoningsmøder mellem den der har begået en kriminel handling

og dem det er gået ud over. Fra Inuit Ataqatigiits side, ser vi denne tendens som en

spændende udvikling, som vi måske også kan gøre brug af i kommende ordning.

Omkring de forskellige problemstillinger, der er blevet mere og mere synlige her i landet,

ønsker Landsstyret vurdering af, hvilke skridt det vil være bedst at tage i forhold til at

imødegå og formindske kriminaliteten. Fra Inuit Ataqatigiits side mener vi, at vi i forbindelse

med nyvurderingen af retsvæsensområdet, bliver nødt til at se på muligheden af at indføre en

ordning hvor forsoning og eftergivelse kan være en del af den kommende kriminallov. Derfor

ønsker vi undersøgt nøje, om hvorvidt en sådan ordning kan give de ønskede resultater.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

13


Fra Inuit Ataqatigiits side vil vi gerne have nøje undersøgt, om de undersøgelser samt

anbefalinger som Retsvæsenskommissionen er nået frem til, også er forenelige med

menneskerettighedskommissionens bestemmelser, idet vi allerede har tiltrådt disse

bestemmelser og skal selvfølgelig også overholde dem. Her tænker vi også på vore indsatte på

tidsubestemt tid på Herstedvester, hvor den danske stat fra flere sider er blevet påtalt og

angrebet for deportering af kriminelle med en tidsubestemt straf.

Uden at komme ind på alle de elementer, som Retsvæsenskommissionen har peget på og

kommet med sine anbefalinger til i sit arbejde, vil vi nævne følgende synspunkter, som vi

synes er vigtige omkring revideringen af retsvæsensområdet:

Omkring det sprog, der anvendes i vore retslokaler, finder vi fra Inuit Ataqatigiit det af

afgørende betydning, at det grønlandske sprog bliver anvendt, idet man også vil henholde sig

til menneskerettighederne, når dette bliver tilfældet. Dernæst finder vi på sin plads i forhold til

anbefalingen om, at hvad angår de forklaringer der fremsættes i forbindelse med retssager, at

disse også forefindes på det sprog disse er afgivet under.

Hvad angår inddelingen af retskredse, skal vi med henvisning til, at nabokommunerne i

fremtiden i højere grad skal arbejde sammen eller skal sammenlægges, vil vi fra Inuit

Ataqatigiit anbefale, at man også tager hensyn til den forventede udvikling på området.

Vi finder det fra Inuit Ataqatigiit vigtigt, at kredsdommerne har mulighed for at følge med i

de planer der senere agtes iværksat, og at man skal sørge for, at de løbende uddannes og

opkvalificeres.

Det skal så vidt muligt opnås, at kredsdommerne kan blive fuldtidsansat, og at man skal være

årvågne overfor, at nabokommuner kan arrangere det således, at kredsdommerne kan arbejde

sammen, således de ikke bliver for ensomme i deres daglige arbejde.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

14


Fra Inuit Ataqatigiits side finder vi det vigtigt, at der sker en styrkelse af forsvarernes rolle, og

at bisidderne også skal uddannes og fortsat opkvalificeres.

Vi finder det endvidere vigtigt, at der skal være særlig indsats overfor de voldsramte samt

deres familier, og at man skal sørge for, at de voldsdømte i fremtiden resocialiseres og

behandles for deres sygdom.

Vi skal endvidere bede om en genvurdering af, at man i betragtning af, at vi er så få her i

landet, at voldsdømte og de voldsramte ofre, om disse i fremtiden fortsat kan bo det samme

sted. Man kan i den forbindelse måske forestille sig, at man med kredsdommernes

mellemkomst, kan arrangere forsoningsmøder? Disse forhold er kendt blandt vore

stammefrænder og man kan så indhøste erfaringerne fra disse områder.

Antallet af politifolk skal så vidt muligt svare til antallet af de sager, der forefindes, og

derudover skal kommunefogederne samt reservebetjentene gennemgå de nødvendige

opkvalificeringstiltag, hvilket bør iværksættes snarest muligt.

Fra Inuit Ataqatigiit finder vi det vigtigt, at Kangaatsiaq bliver en selvstændig politikreds, at

man snarest iværksætter tiltag, således at politistationerne på kysten fornyes og renoveres,

således de svarer til nutidens krav.

Da det er en kendsgerning, at man overtræder de basale menneskerettigheder, ved at man

placerer de hårdest kriminelle udenfor landet, bør man snarest gøre noget ved dette problem.

Fra Inuit Ataqatigiit finder vi det vigtigt, at man ikke længere anbringer voldsdømte på

Herstedvester. Et problem der efter Inuit Ataqatigiit’s mening bør finde sin løsning snarest.

Da fornyelse af retsvæsensområdet også fordrer os til at revidere vores syn i forhold til

nutidens normer og livsformer, skal vi fra Inuit Ataqatigiit udtrykke vores ønske om, at

eftergivelse og forsoning ikke kan være en del af den nye kriminallov. Som tidligere nævnt

ønsker vi mulighederne for at indføre en sådan ordning nøje vurderet.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

15


Da vi ikke vil komme ind på alle de anbefalinger, som Retsvæsenskommissionen er nået frem

til, skal vi fra Inuit Ataqatigiits side præcisere, at vi støtter bestræbelser for at forny det

grønlandske retsvæsen.

Dernæst er vi fra Inuit Ataqatigiit tilfredse med, at kommissionen løbende har fremsat og

ønsket vores stillingtagen til de forskellige områder, de i tidens løb har ønsket forbedringer

eller ændringer til.

Til sidst vil vi gerne spørge Landsstyret om, hvad de har af planer for at følge arbejdet op,

efter at Retsvæsenskommissionens arbejde nu er tilendebragt og behandlet her i Landstinget.

Hvordan ser Landsstyret på mulighederne for at overtage retsvæsensområdet fra den danske

stat?

Hvornår vil Justitsministeriets svar på de spørgsmål, der er blevet stillet denne blive

offentliggjort?

Vi går udfra, at de fremførte spørgsmål vil blive besvaret, inden 2. behandlingen finder sted.

Vi vil også benytte lejligheden til at takke alle dem, der har medvirket og gjort en stor indsats

under Retsvæsenskommissionens arbejde.

Med disse ord har vi tilkendegivet vore synspunkter i forhold til Retsvæsenskommissionens

betænkning, og vi glæder os til at være med ved det fortsatte arbejde. Vi anbefaler, at

Landstingets Lovudvalg arbejder videre med sagen inden 2. behandlingen finder sted.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Det var Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit og den næste er Godmand Rasmussen, Atassut.

Godmand Rasmussen, Atassuts ordfører.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

16


Vi skal fra Atassut frembringe følgende kommentarer til nærværende forslag, frembragt af

Landsstyremedlemmet for Familie- og Justitsområdet, der omhandler

Retsvæsenskommissionens anbefalinger:

Den hastige udvikling det grønlandske samfund har oplevet, og til stadighed oplever, er stadig

i rivende udvikling, og det er så vidt, at flere af Retsvæsenskommissionens opgaver, da denne

blev nedsat for 12 år siden, nu allerede er implementeret.

Derfor finder vi det på plads fra Atassut, at takke Retsvæsenskommissionens medlemmer og

de mange mennesker, der har deltaget i udførelsen af det, for samfundet meget vigtige

arbejde, og vi vil benytte lejligheden fra Atassut til at udtrykke vort tak til alle de mennesker

for, at de har formået at holde arbejdet så opdateret som muligt.

Og vi vil fra Atassut understrege, at det er vores opfattelse, at det kommissorium, som

retsvæsenskommissionen fik, nu er udført på den bedst kvalificerede måde, og at vi derfor er

yderst tilfredse med resultatet.

Uden at vi gentager hele retsvæsenskommissionens kommissorium, skal vi understrege, at vi i

Atassut er vidende om det enorme behov, der er for at justere dels kriminalloven og

retsplejeloven, og derfor tilslutter vi os grundliggende til de anbefalinger, der i dag bliver

fremsat.

Det meget store arbejde retsvæsenskommissionen har fremlagt, der også belyser forholdende

indenfor retsvæsenet, er af så væsentlig karakter for det grønlandske samfund, at det er helt på

sin plads at invitere Landstinget til nærværende forslag om Grønlands Hjemmestyres

udtalelse.

Derfor er vi fra Atassut godt tilfredse med, at Landsstyret har valgt at vige fra den normale

procedure, og i stedet inviteret landstinget til at deltage i processen, hvor det forberedende

arbejde for lovgivningsmæssige tiltag samt øvrige tiltag indenfor retsvæsenet er godt i gang.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

17


Retsvæsenskommissionens mange anbefalinger berører ikke blot de lovgivningsmæssige, og

det efterfølgende økonomiske tiltag, der er behov for, men det berører også i høj grad de

værdier som det grønlandske samfund finder som bevaringsværdige. Derfor er vi fra Atassut

godt tilfredse med, at der er blevet taget hensyn til de områder, der er værd at bevare.

For det er rigtigt, at vores retssystem her i landet samt hensigterne med

foranstaltningssystemet er væsentligt forskellige fra andre landes systemer på området, og

dette forhold viser ikke blot det grønlandske samfunds særpræg, men det viser også at vores

værdier er anderledes.

Vi skal i den forbindelse eksempelvis nævne, at en af hovedmålsætningerne ved vores

foranstaltningssystem er, at der målbevidst arbejdes for, at de mennesker der har begået

kriminalitet, så vidt som muligt igen skal fungere og være en del af det grønlandske samfund.

Det er ligeledes et specielt kendetegn, at kredsdommerne, sættedommere og bisiddere ikke er

uddannede jurister, men er en del af det lokale samfund.

Fra Atassut finder vi det derfor naturligt, at man i arbejdet har lagt hovedvægt på

retssystemet, behandling af kriminelle samt politiets arbejde, og at man har taget særlig

hensyn til de eksisterende ordninger der er bevaringsværdigede.

Derfor tilslutter vi os fra Atassut til Landsstyrets udsagn om, at betænkningen og de mange

anbefalinger hviler på et bredt og solidt grundlag, hvor såvel eksperter, aktører og befolkning

har bidraget.

Med disse generelle bemærkninger vil vi fra Atassut knytte følgende bemærkninger til de

væsentligste anbefalinger, under nærværende behandling af forslaget:

Domstolssystemet

Vi bemærker fra Atassut, at retsvæsenskommissionen har været delt med hensyn til

anbefalingen om opretholdelse af den nuværende inddeling i retskredsene.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

18


Medens et flertal i kommissionen anbefaler, at den nuværende inddeling I retskredsene bør

opretholdes, anbefaler et medlem at kredsretsstrukturen regionaliseres I form af

sammenlægning af retskredse, dette med henblik på at få skabt en fleksibel ordning der kan

sikre højere faglig kvalitet I kredsretternes afgørelser og endeligt er der et andet mindretal på

tre medlemmer der støtter flertallets anbefaling, men at man skal være forberedt på at kunne

stile mod en form for regionalisering.

Vi kan fra Atassut godt se, at det er mindretallets intention med regionaliseringen, nemlig at

den faglige kvalitet på den måde bedst kan sikres, og at mindretallet derfor anbefaler en

regionalisering. Derfor skal vi fra Atassut anbefale overfor Landsstyret, at man i samarbejde

med Justitsministeriet indleder et arbejde for at få belyst hvilke fordele og ulemper, der vil

være, såfremt man stiler mod en regionalisering af retskredsene.

I den omfattende arbejde, Retsvæsenskommissionen er fremkommet med, er der også en

anbefaling om at kredsdommerne, domsmænd, bisidderne og de fremtidige medarbejdere i

retsvæsenet fremover skal tilbydes uddannelse.

Vi vil ikke stille spørgsmålstegn ved de mennesker, der igennem tiden har arbejdet som

kredsdommere, domsmænd og bisiddere. Men vi ser det som naturligt fra Atassut, at man i

forbindelse med den udvikling der pågår i det grønlandske samfund, og de følgende mere

komplicerede lovgivningsmæssige rammer, der skal arbejdes under, også berører

uddannelsesniveauet i forbindelse med de nye tiltag, der her er påbegyndt.

Derfor støtter vi fra Atassut anbefalingerne om, at der skal etableres en egentlig uddannelse af

autoriserede kredsdommere, derudover også mulighed for at domsmænd og retssekretærer at

kunne uddanne sig og at Kredsdommerne fremover bliver fastansat.

Det anbefales at grønlands Landsret fremover alene skal behandle appelsager, og i sager som

1. instans er afgjort af den juridiske domstol skal landsretten tiltrædes af to danske

landsdommere. Vi kan fra Atassut godt forstå at disse dommere skal udpeges af præsidenterne

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

19


for henholdsvis Østre- og Vestre Landsret, men vi vil gerne have at vide hvorfor det absolut

skal være danske dommere.

Forsvaret

Anbefalingen om at der skal etableres en egentlig uddannelse af de nuværende bisiddere, som

autoriserede forsvarere finder vi meget vigtigt i Atassut og derfor støtter vi anbefalingen, og

vi støtter de tiltag i anbefalingerne, der skal sikre at bisidderne har de bedste betingelser for at

kunne udføre deres arbejde.

Vi skal fra Atassut benytte lejligheden til at spørge Landsstyret om, hvilken holdning

Landsstyret har i forhold til anbefalingen om, at der oprettes en stilling, som enten offentlig

eller privat Landsforsvarer.

Forbrydelserne og kriminalretsplejen

Anbefalingerne om at kriminallovens bestemmelser om forbrydelserne skal revideres, og at de

kriminalprocessuelle tvangsindgreb skal reguleres gennemgribende kan vi fra Aassut fuldt ud

tilslutte os.

Det er nemlig sandt ,at vi nu lever i en moderne tidsalder, og at der derfor er tiltrængt behov

for at lovgivningen bliver ajourført og opstrammet. Eksempelvis er det i dag muligt at

udsprede oplysninger igennem computerteknologien i løbet af sekunder, og de

lovgivningsmæssige rammer for at forebygge kriminalitet af den art er manglende.

Derudover er det meget vigtigt at der bliver forebygget enhver form for forbrydelser mod

børn og de unge. Derfor kan vi fuldt ud tilslutte os anbefalingen om, at man ud over

kriminalisering af kønslig omgang til et barn under 15 år, også strammer op på lovgivningen,

således at man fremover også beskytter de unge under 18 år mod seksuelle overgreb.

Retsplejen i øvrigt

Vi kan fra Atassut grundliggende tilslutte os anbefalingen om, at der indføres retsafgifter for

civile sager og fogedsager, men vi skal samtidig også understrege, at det er vigtigt for os, at

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

20


enkelte personer så vidt som muligt har adgang til retsbeskyttelse. Derfor vil vi gerne fra

Atassut få oplyst hvilke konsekvenser det vil medføre, såfremt retsafgiften bliver indført.

Vi er fra Atassut vidende om. at advokatvirksomheder frivilligt og prisværdigt i dag yder

gratis retshjælp, men hvis man ved at indføre en landsdækkende retshjælpsordning kan opnå

mere kontinuitet, vil vi støtte anbefalingen om landsdækkende retshjælpsordning.

Og vi tilslutter os fuldt ud omkring anbefalingen om at advokatvirksomhed fremover bliver

lovreguleret, for selvom vi er vidende om, og ikke er i tvivl om at advokaterne arbejder for at

opnå det bedste resultater for deres kunder, så mener vi I Atassut at der er behov for at kunne

få lovgivningsmæssig beskyttelse mod forkert eller urigtig behandling.

Kriminaliteten og dens ofre

Anbefalingen om, at der bliver oprettet og lovfæstet et Kriminalpræventivt Råd, hilser vi

velkommen fra Atassut, ligeledes bakker vi helhjertet op omring anbefalingen om a t der skal

ydes en særlig indsats for ofre for forbrydelser.

Netop det, at at der tages særlig hensyn til ofrene, har vi fra Atassut igennem mange år

efterlyst, og vi skal derfor anbefale overfor Landsstyret, at landsstyret hurtigst muligt

igangsætter arbejdet for at ofrene kan få det bedste hjælp og støtte.

Foranstaltningssystemet

Som vi indledningsvist sagde fra Atassut, finder vi det vigtigt, at man tager hensyn til de

allerede eksisterende og bevaringsværdige aspekter, i arbejdet for at modernisere hele

retssystemet i Grønland, og herunder finder vi det vigtigt, at de mennesker, der har begået

kriminalitet, igen bliver i stand til at deltage i samfundet, og derfor bør

gerningsmandsprincippet så vidt som muligt bevares.

Men når vi har sagt dette, skal vi tilkendegive at vi sagtens kan se og forholde os til at nogle

af forbrydelserne kan være så grove at foranstaltningsrammerne ikke altid er tilstrækkelige.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

21


Derfor skal vi understrege at vi fuldt ud kan tilslutte os anbefalingen om, at

foranstaltningssystemet fremover skal bygge på elementer fra både gernings- og

gerningsmandsprincippet.

Derudover kan vi fuldt ud tilslutte os de anbefalinger der fremover bliver placeret efter

strenghed.

Kriminalforsorgen samt Fuldbyrdelsesmyndighedens organisation

Såfremt en ny, tilpasset og moderne retssystem skal kunne fungere optimalt, er det en

forudsætning at behovene for kvalificeret personale og gode fysiske rammer, er til stede, og vi

er fra Atassut ikke i tvivl om, at dette er en stor og omkostningskrævende del af hele arbejdet.

Såfremt Retsvæsenskommissionens anbefalinger om kriminalforsorgen og

Fuldbyrdelsesmyndighedens organisation bliver vedtaget vil der være behov for at få

udbygget de åbne anstalter, få tilbygget halvlukkede afsnit og endvidere at få bygget lukket

forvaringsafdeling, og der vil helt klart være behov for økonomiske ressourcer. Vi har fra

Atassut opfattet Den Danske Stats signal, under nærværende arbejde, nemlig at der skal være

gensidig forståelse og endda fælles byrde for at kunne realisere anbefalingerne.

Derfor er det vigtigt for os i Atassut, at få klarhed om hvilke økonomiske betingelser

Landsstyret har tænkt sig at videreføre arbejdet, såfremt der skal opføres en åben anstalt i

Tasiilaq og såfremt anstalten i Nuuk skal udbygges som foreslået, således at der bliver opført

lukket forvaringsafdeling for de farlige kriminelle.

Politiet

En af de vigtigste mærkesager vi har I Atassut er, at polit iet i Grønland kan have de bedste

vilkår til at kunne udføre deres arbejde. Derfor kan vi fuldt ud tilslutte os anbefalingerne om,

at der skal være en større politistyrke, og vi vil fra Atassut understrege, at vi finder det som

meget vigtigt, at reservebet jentene samt kommunefogederne fremover skal kunne tilbydes

kurser og uddannelsesforløb, og vi skal opfordre Landsstyret til at få igangsat initiativer i

samarbejde med Justitsministeriet.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

22


Vi er i Atassut vidende om, at der pågår en meget stor politireform i Danmark. Vi er ligeledes

vidende om, at dette reformarbejde ikke har nogen direkte indflydelse for politiet i Grønland.

Men vi vil fra Atassut opfordre Landsstyret til at være årvågne med de nye tiltag, der allerede

er implementeret eller er på vej til at blive implementeret i Danmark. For der er helt sikkert

nogle af tiltagene, vi kan tage til os her i Grønland.

Vi kan eksempelvis påpege, at man i Danmark er i gang med at få klarlagt og vurderet de

arbejdsområder, der ikke direkte har noget at gøre med politiarbejdet. Eksempelvis er man i

gang med at undersøge mulighederne for at fjerne fogedsager og andre administrative

opgaver, der belaster politiet til at arbejde administrativt. Vi mener helt afgjort, at vi heroppe

også har mulighed og gavn af denne løsning.

Der er behov for større oplysning

Vi vil fra Atassut benytte lejligheden til at opfordre til, at man i meget større omfang

realiserer oplysningskampagne om hvilke rettigheder og pligter vi har som enkelte borgere I

forhold til retslovgivningen, og ikke mindst, der bør være særlig indsats der skal sikre

minimering af sædelighedsforbrydelser mod børn og unge.

Inden vi fra Atassut slutter vores oplæg skal vi tilkendegive, at vi er meget tilfredse med

anbefalingen om, at der bliver oprettet et “Råd for Grønlands Retsvæsen”, der skal sikres, at

de lovgivningsmæssige aspekter hhv. i kriminalloven samt i retsplejeloven kan være

opdateret.

Dette vil også sikre, at retsvæsenet i højere grad end i dag kan være opdateret også set i

forhold til udviklingen i det grønlandske samfund. Og vi mener helt afgjort i Atassut, at en af

de første og vigtigste opgaver bør være, at der bliver iværksat arbejde for at forbedre løn- og

ansættelsesvilkår for kommunefogederne og bisidderne. Det er på tide og det haster med at

få rettet op på deres vilkår.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

23


Vi skal slutteligt fra Atassut ønske Landsstyret og den danske regering fortsat god arbejde

med de mange anbefalinger, Retsvæsenskommissionen er fremkommet med, og vi skal fra

Atassut selvfølgelig følge arbejdet.

Med disse ord slutter vi vores indlæg til nærværende forslag til Landstingsbeslutning om

Grønlands Hjemmestyres udtalelse til Betænkning om det grønlandske retsvæsen, og det er

vores ønske at vores anbefalinger bliver taget med i betragtning i det videre arbejde. Tak!

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Vi siger tak til Godmand Rasmussen fra Atassut og nu er det Loritha Henriksen fra

Kattusseqatigiit Partiat. Værsgo!

Loritha Henriksen, Kandidatforbundets Partis ordfører.

Det er betænkning fra Grønlands retsvæsenskommission har jeg følgende bemærkninger til

på vegne af Kandidatforbundets Parti. Inden bemærkninger til betænkningen vil jeg på vegne

af Kandidatforbundets Parti alvorligt opfordre til, at vi på alle samtlige områder bør være

med i samarbejde for at få formindsket antallet af bl.a. de mange ulovligheder i Grønland for

at kunne undgå og forebygge alle disse.

Først må det udtales, at når bl.a. småbørn er blevet ofre for kriminalitet, at samtlige, der har

forståelse for sagen og ikke mindst for barnet selv og for forældrene og andre pårørende måtte

man formode, at de vil blive alvorligt ramt. Drab, voldtægt, vold, dårlig opførsel overfor

medborgere, som hidtil foregår på grund af alkoholmisbrug og misbrug af euforiserende

stoffer, bliver realiseret og med hensyn til det, så er det ellers ønskeligt. – ja, gad vide

hvordan vi kan få overvundet vores store alkohol- og euforiserendes problem og så bør man

være mere effektiv med hensyn til initiativer og finansiering.

Selvfølgelig er Kandidatforbundets Parti fuldt ud vidende om, at alkohol og euforiserende

ikke er de eneste skyldige, men vi ved også, at alle disse stoffer på mange måder er

udgangspunktet og medskyldig til vore problemer. Selvfølgelig er vi vidende om, at en person

selv er ansvarlig for sine egne handlinger. Men man må med erkendelse sige, at vort store

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

24


sprut og hashproblem er blevet alt for stor, som er medvirkende til antallet af politi- og

retssager.

Derfor finder jeg det på den anden side tilfredsstillende fra Kandidatforbundets Partis side, at

man må lette politiarbejdet, som f.eks. med forslag om, at ikke rent politimæssige opgaver

overgives til andre. Nemlig de, der vedrører incasso og familieretslige sager. Dermed kan man

forestille sig, at politiet vil få større tid til kriminalitetsbekæmpelse.

Men fra Kandidatforbundets Parti er vi ikke enig om forslaget, at man får forhøjet

politibetjentene med kun 125 med sådan en udmelding og ikke mindst med hensyn til de

sager omkring de meget store hash- og alkoholmisbrug og på baggrund af det, at der er alt for

mange ulovligheder her i Grønland og for at aktivt bekæmpe disse og arbejdet bliver mere

spredt, så må politiopgaverne også med hensyn til undersøgelser og behandling få større tid til

det og det er jo meget, meget vigtigt og nødvendigt.

Man må huske på, at der kun findes en enkel politistation i Grønland, der har døgnåben. Alle

de resterende har kun åbent i den daglige åbningstid. Udover åbningstiderne så opretholder

man almindelig vagttjeneste.

Man må forestille sig, hvilken påvirkninger politiet – vagttjenesten har for politiet personligt.

Derfor må man – når man har fulgt lidt med i politiarbejdet, så kan man uden tvivl konstatere

hvad der skyldes den meget store udskiftning hos det grønlandske politi, idet det bl.a. er de

meget dårlige forhold. Det, som nemlig som det er politiet, som det første når til og

ankommer til. Derfor er det alvorligt, at være politibetjent i Grønland.

Nu har man i forståelse mulighed på alle måder, at få lettet deres arbejde. Derfor såfremt for

at få formindsket de mange ulovligheder eller udføre større forebyggelsesinitiativer med

virkning, så skal man som minimum arbejde for, at politiets antal minimum bliver forhøjet til

175 stykker. I betænkningen siges det bl.a., i dag er det grønlandske politi på

aflønningsområdet i deres arbejde så kan de overhovedet ikke sammenlignes med deres

kolleger i Danmark. Eller de kan næsten sammenlignes med deres kolleger i Danmark og man

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

25


må huske på, at i de 25-50 år, der har været politi i Grønland, at det grønlandske politis

aflønning altid har været mindre. Og som den danske stat stadig underbetaler.

Som bekendt har man for få år siden prøvet på at få sidestillet aflønningen, hvor det

grønlandske politi får et tilpasningstilskud, men dette tilskud giver ikke pension. Derudover er

det tilfredsstillende med hensyn til, at politiet har en opfølgning på udstyrsområdet og støtte

overvejelser og ikke mindst, at der – man får et ekstra skib til de 4 politifartøjer vi i dag har.

Kriminalforsorgen blev overtaget af Grønland i 1999, men vi er indtil nu vidende om, at vi

vidst nok er de eneste i verden, der sender en del af vores kriminelle til et andet land. Man kan

sætte spørgsmålstegn ved dette forhold – om dette er helt korrekt. Derfor må man støtte

tanken om opførelse af et lukket fængsel i Grønland og må opfordres til det.

Vi er også vidende om, at med hensyn til den kriminelle og med hensyn til foranstaltning, så

må man også bl.a. opleve noget, som må løses og som ikke harmonerer med dagens forhold.

Derfor er det ønskeligt, at sådanne forhold bør tilpasses til vores dagens forhold. Og det er

vores henstilling på vegne af Kandidatforbundets Parti.

Med disse bemærkninger vil jeg på vegne af Kandidatforbundets Parti indstille, at vores

fremlæggelser bliver medtaget til vurdering i det videre arbejde. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og den sidste er så Loritha Henriksen, Kandidatforbundets Parti. Og nu er det

Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen, der kommer med en besvarelse. Jeg skal

sige, at nogle af de spørgsmål, der blev fremlagt, og at vi kan være tilfreds med, at de kan

blive besvaret inden 2.behandlingen.

Aleqa Hammond, Landsstyremedlem for Familie og Justitsvæsen, Siumut.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

26


Jeg siger tak. Vi kan med glæde udtale, at samtlige partier med stor interesse og så indgående

er blevet undersøgt og er blevet kommenteret. Og det er også det, som Landsstyremedlemmet

for Justitsvæsen, som jeg kan konstatere, som jeg er meget glad for.

Der er en hel masse spørgsmål, der blev bragt op og i den forbindelse, så er det jo meget

vigtigt for dagens Grønland, at det bliver bragt op. Der er mange spørgsmål og derfor, uden at

få dem besvaret enkeltvis, så er det den mulighed til Landstinget, at de får en skriftlig

besvarelse. Det er det, vi ellers ønsker, således at man får mere udbytte af disse. Også ganske

kort det, som jeg kan nå, dem vil jeg prøve på lige for at få besvaret.

Det blev svar med hensyn til menneskerettighederne om man har lagt mærke til dem og det

spørgsmål, som blev fremlagt. I den forbindelse, så skal jeg gøre opmærksom på, at

Retsvæsenskommissionen i sit arbejde har fundet det vigtigt, at man overholder

menneskerettighederne og har så rettet en henvendelse til de danske menneskerettigheders

center og deres besvarelser, der også er blevet medtaget i Retsvæsenskommissionens og det

har man også ladet gå videre til den danske justitsministerium og modtagelsen af disses brev

er også tilgået til Retsvæsenskommissionen.

Retsvæsenskommissionens betænkning og i forbindelse med udarbejdelsen i de 10 år der er

gået og med hensyn til tankerne om meget store kommuner, så har man ikke arbejdet ud fra

det. Og med hensyn til det – denne tanke kom efter man har fået betænkningen

afgivet/afleveret.?. og derfor med hensyn til meget store kommuner, så har man ikke fået

medtaget dette i betænkningen. Dette forhold. Men selvfølgelig i forbindelse med det

kommende møde i justitsministeriet, så skriver jeg også og præciserer dette forhold overfor

hende.

Som et af de vigtigste, som jeg hørte ganske…..det er det, der vedrører initiativer på

politiområdet, initiativer på uddannelsesområdet og de forskellige forslag fra partierne dem

har vi selvfølgelig også hørt. Og i den forbindelse disse spørgsmål, hvis man ønsker

uddybende, så er vi parat til at komme i samråd.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

27


Og med hensyn til, at man i de sidste 50 år og retsvæsenssagen må siges, at den ikke har

været udviklet i 50 år. Men i disse 50 år, så er forholdene blevet meget anderledes her i

Grønland. derfor med hensyn til det, der vedrører retsvæsenet må man sige, at det er blevet

sakket meget agterud og ikke mindst med hensyn til de seneste 20 år, at man fra den danske

stat på retsvæsensområdet og finansieringerne må man sige, at de ikke er blevet store og

derfor hænger forholdene ikke længere sammen.

Og derfor med hensyn til Retsvæsenskommissionens betænkning den overgår til den danske

regering og til justitsministeriet. Det er det, jeg skal sørge for. Der er en hel masse spørgsmål,

uden at få dem besvaret i den rækkefølge og inden den overgår til udvalg, så skal jeg sørge

for, at man får skriftlige besvarelser.

Og i den forbindelse så kan jeg også sige, at til sommer omkring juli/august, fordi vi ved ikke

rigtig hvordan datoen bliver, så er det den danske justitsminister, der ankommer på besøg her

i Grønland og i den forbindelse, så er det jo den danske lovudvalg, der kommer hertil. Og vi

er også i gang med forberedelser til at have nogle gæster. Og vi håber så på, at vi gerne vil

udnytte denne tid til at få præciseret det forhold, vi lever under i dag og de ting, der er

kommet bagud. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og de ting, der blev fremlagt fra partierne i meget stort omfang, og som

Landsstyremedlemmet også har kommenteret skal så behandles i lovudvalget nu. Og til

forårssamlingen i forbindelse med 2.behandlingen, så vil man vende tilbage til dem.

Og de spørgsmål, der her bliver fremdraget af ordførerne, så vil de blive forelagt i lovudvalget

og man skal sørge for, at de også bliver besvaret. Og jeg skal også få præciseret, at en del af

det kommende landsstyreopgaver er, at de anbefalinger vedrørende udkast til

Retsvæsenskom…….og det er så udkast til kriminalloven for Grønland med bemærkninger og

udkast om lov om ændring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med ikrafttræden af

nye retsplejelov og kriminallov for Grønland med bemærkninger og det er altså sådan nogle

ting, som også vil blive medtaget i forbindelse med behandling af disse.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

28


Og da der ikke er andre, der har bedt om ordet, så må vi sige, at 1.behandlingen nu er færdig

og 2.behandlingen – man vender tilbage til den ved 2.behandlingen til foråret.

Og dermed da vi skal til at overgå til afstemning, så vil jeg gerne bede

Landstingsmedlemmerne, som ikke er tilstede om at sætte sig på deres pladser. Fordi vi skal

snart have afstemning.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

29


10. mødedag, onsdag den 8. marts 2006

Dagsordenens punkt 15

Forslag til ændring af landstingslov om næringsvirksomhed i Grønland.

(Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen)

(2.behandling)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og i den forbindelse så skal det udtales, at forslaget blev efter 1.behandling henvist til

behandling i Landstingets Erhvervsudvalg. Og et enigt erhvervsudvalg har indstillet forslaget

til Landstingets vedtagelse.

Og inden afstemningen, så skal jeg spørge om der er nogen, der har nogle bemærkninger? Det

er ikke tilfældet. Og der stemmes nu om forslaget.

Og det er så om landstingslov om ændring af landstingslov om næringsvirksom i Grønland

2006 og der er afstemning ved 2.behandling.

De, der stemmer for forslaget bedes rejse sig.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

30


25.

Nogen, der er imod?

Det er ikke tilfældet.

Er der nogen, der vil undlade at stemme?

Nej.

Vi er så nået til punkt 21, det er også 2. behandling. Vi skal også have en afstemning om den

og den har følgende indhold:

Forslag til Landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til opsigelse af 4

traktater om voldgift.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

31


10. mødedag, onsdag den 8. marts 2006

Dagsordenens punkt 21

Forslag til Landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til

opsigelse af 4 traktater om voldgift.

(Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen)

(2. behandling)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og det er Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen, der har fremlagt dette. I den

forbindelse skal det udtales, at forslaget ikke bliver henvist til udvalg og nyde fremme hos

samtlige ordførere i Landstinget.

Nu stemmer vi om forslaget.

De der stemmer for forslaget, bedes rejse sig.

25.

Er der nogen, der er imod?

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

32


Nej.

Er er nogen, der vil undlade at stemme?

Nej.

Dermed er punkt 21 blevet vedtaget.

Da jeg er den næste, der skal udtale mig, vil jeg bede den den anden mødeleder om at sætte

sig om at sætte sig her på pladsen.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit

Nu er vi så nået til dagsordenspunkt 7: Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget

tilslutter sig Vestnordisk Råds rekommandation 3/2005 om at samarbejde, om at styrke

forskningen af hvalbestande i Nordatlanten, herunder gennem tællinger at sikre en

tilvejebringelse af reelt talmateriale over såvel fredede som kvorterede hvaler i Nordatlanten.

Det er så delegationsformanden, Jonathan Motzfeldt, der skal fremlægge.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

33


10. mødedag, onsdag den 8. marts 2006

Dagsordenens punkt 7

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget tilslutter sig Vestnordisk Råds

rekommandation 3/2005 om at samarbejde, om at styrke forskningen af hvalbestande i

Nordatlanten, herunder gennem tællinger at sikre en tilvejebringelse af reelt

talmateriale over såvel fredede som kvoterede hvaler i Nordatlanten.

(Delegationsformanden)

(1. og 2. behandling)

Mødeleder: Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Jonathan Motzfeldt, Delegationsformanden, Siumut.

Hvalfangst er en gammel skik i de vestnordiske lande. Imidlertid har overfangst af hvaler

gennem århundreder medført en kraftig decimering af de nordatlantiske hvalbestande. Der er

behov for en fortsat og vedvarende forskning af hvaler for at sikre, at der med tiden vil kunne

skabes grundlag

for en mere diversificeret hvalfangst på flere arter, end i dag, såfremt det via

forskningsresultater kan dokumenteres, at der kan jages andre arter på et bæredygtigt

grundlag.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

34


Der skal ikke herske tvivl om, at det er Vestnordens ønske og interesse, at der aldrig mere må

drives hvalfangst i vore farvande på et ikke bæredygtigt grundlag. Af samme årsag har alle de

vestnordiske lande tiltrådt biodiversitets-konventionen.

I dag mangler der imidlertid præcise og pålidelige opgørelser over mange af hvalbestandene i

de vestnordiske farvande. Dette gælder også hvalbestande, som grundet tidligere tiders

jagttryk nu har været fredet igennem en længere årrække. Vestnordisk Råd finder det vigtigt

og rigtigt, at de vestnordiske

hvalbestande gennem lovgivning og kvotering sikres en fortsat eksistens i vore farvande.

Imidlertid er der desværre eksempler på, at man reelt ikke kender til, hvilken effekt fredning

har haft af hvalbestandene. Det er Vestnordisk Råds håb, at de tre landes regeringer gennem

relevante fora som eksempelvis NAMMCO, vil arbejde for styrke hvalforskningen. Rådet

opfordrer derfor de vestnordiske regeringer til gennem fælles projekter at sikre en fortsat

styrkelse af vidensudveksling omkring tælling og registrering af hvalbestandene i

Nordatlanten.

Ved at sikre præcise tællinger af hvalarterne i Vestnorden, vil de vestnordiske lande også

sikre Vestnorden en miljøstærk profil, ligesom det giver muligheden, for i højere grad at

forebygge overfangst, såfremt en hvalart skulle vise sig at indeholde færre individer end ellers

antaget.

På denne baggrund skal Vestnordisk Råd opfordre de tre vestnordiske Landsstyrer og

regeringer til at samarbejde omkring at styrke forskningen af hvalbestande i Nordatlanten,

herunder gennem tællinger at sikre en tilvejebringelse af reelt talmateriale over såvel fredede

som kvoterede

hvaler i Nordatlanten. Der opfordres til, at denne tilvejebringelse af reelt talmateriale

tilvejebringes ved hjælp af tællinger, såvel fra luften, som fra havet, samt at tællingerne

udføres i samarbejde med hjælp fra de lokale relevante organisationer.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

35


Jeg skal udtale, at lignende forslag er sendt til den islandske og færøske regering og vil blive

fremlagt.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit

Vi siger tak til delegationsformanden og nu er det Landsstyremedlemmet for Fiskeri og

Fangst, der kommer med en besvarelse.

Finn Karlsen, Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst, Atassut.

Vestnordisk Råds rekommandation nr. 3/2005 er en opfordring til at udveksle en viden via

samarbejde omkring tælling og registrering af hvalbestandene i Nordatlanten. Formålet er at

sikre, at fremtidig hvalfangst drives på et bæredygtigt grundlag, og at der kan opstå mulighed

for fangst af flere hvalarter, end de som fanges på nuværende tidspunkt.

Vestnordisk Råds rekommandation 3/2005 opfattes af Landsstyret som en ægte interesse fra

parlamentarisk side i at styrke samarbejdet mellem de vestnordiske lande når det gælder

udnyttelsen af de levende ressourcer.

Dette bakker Landsstyret op omkring.

Forskning i og bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer, kræver internationalt

samarbejde og dette gælder ikke mindst for havpattedyrene. Samtidig er omkostningerne, der

er forbundet hermed så store, at det er nødvendigt at udføre forskningen i fællesskab med

andre lande.

Landsstyret vil gerne benytte denne lejlighed til at slå fast, at Grønland i samarbejde med

Island og Færøerne vil fortsætte det nære samarbejde både i NAMMCO og i de andre

internationale fora om dette vigtige spørgsmål.

Det bør i denne sammenhæng nævnes, at NAMMCO planlægger en omfattende transatlantisk

hvalundersøgelse i 2007, som skal dække hele Nordatlanten mellem Norge og Canada.

Grønlands deltagelse i denne undersøgelse kan ses som et konkret tiltag i bestræbelserne på

en opfyldelse af denne rekommandation.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

36


Landsstyret kan således kun anbefale, at Landstinget tilslutter sig rekommandationen.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit

Vi siger tak til delegationsformanden Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst, og nu er

det partiordførerne og det er Ruth Heilman, Siumut, derfår ordet nu.

Ruth Heilmann, Siumuts ordfører.

Fremlæggelsen af forslaget fra Grønlands Landstings Formand for Delegationen i Vestnordisk

Råd, har vi forståelse for i Siumut.

Siumut mener dog, at det er godt, at optællinger af såvel fredede som kvorterede hvaler sker

på realistisk grundlag.

Fremlæggeren af forslaget har ret i, at vi i dag mangler valide registreringer på vore

hvalbestande, derfor er det på sin plads, at vore tre landsstyremedlemmer med tilknytning til

området i samarbejde får gennemført optællinger af vore havpattedyr.

Fra Siumut har vi påpeget vigtigheden af, korrekte optællinger af hvalbestandene skal danne

grundlaget for kvotetildelingen, derfor har Siumut tidligere tilkendegivet sin støtte til

yderligere bevillingsmæssig styrkelse af optællingerne. I dag kan vort land ikke alene løfte

opgaven med en

dækkende optælling for området, derfor er det nødvendigt, at vi samarbejder med vore

nabolande, da optællingerne er meget omfattende samt økonomisk meget krævende. Derfor

giver vi vor fulde støtte til initiativet fra de Vestnordiske lande på området.

I dag er nogle arter af hvaler gennem mange års fredning i så stor en fremgang og synlige i

vore farvande, at en udnyttelse af bestanden vil være på sin plads, her tænkes specielt på

pukkelhvaler. Det er ikke sjældent, at disse hvaler går i fiskeredskaber, hvorfra de ikke ved

egen hjælp kan komme fri, hvorved de må aflives og der bliver flere af disse tilfælde.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

37


Siumut finder det som en pligt, at der sker forskning i bæredygtig udnyttelse af vore levende

ressourcer. En bæredygtig udnyttelse af vore levende ressourcer i havet, må vi gøre med

respekt for den fødekæde, der findes i havet. Og ikke mindst med det for øje, at vore

efterkommere også

som os selv, kan få udbytte af disse levende ressourcer.

Grønlands samarbejde med Island og Færøerne i NAMMCO samt i andre internationale fora

omkring kvoteringen af hvaler er vigtigt, samt at disse lande står frem sammen med samme

holdninger. Siumut er tilfreds med, at de Vestnordiske lande er med i NAMMCO

undersøgelser i 2007 som skal dække området mellem Norge og Canada, hvor Grønland også

vil være tilknyttet.

Med disse bemærkninger fra Siumut tilslutter vi, at forslaget går videre til 2. behandling i sin

nuværende form.

Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit

Vi siger tak til Ruth Heilman, Siumut. Nu er det Marie Fleischer, Demokraterne.

Marie Fleischer, Demokraternes ordfører

Tak.

Det er med glæde, at Demokraterne læser delegationsformandens begrundelser med hensyn til

nærværende forslag. Her påpeger delegationsformanden, at der ingen tvivl skal fremstå om, at

det er Vestnordens ønske og interesse, at der aldrig mere må drives hvalfangst på et ikke

bæredygtigt grundlag.

Ligeledes påpeger delegationsformanden, at der i dag mangler præcise og pålidelige

opgørelser over mange af hvalbestandene i de Vestnordiske farvande. Dette er en

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

38


kendsgerning, vi alle er bevidste om, men desværre er bæredygtighedsprincippet ikke blevet

fulgt af Landsstyret med hensyn til uddeling og ekstra kvotering af vores hvalbestand.

Det er derfor af stor vigtighed, at der snarest sker et samarbejde, de Vestnordiske lande

imellem således, at Naturinstituttet, eventuelt med hjælp af lokale fangere og fiskere, kan

indsamle informationer med større nøjagtighed, end i dag.

Med nærværende kommentarer tilslutter vi fra Demokraterne os rekommandationen.Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit

Vi siger tak til Marie Fleischer, Demokraterne og nu er det Aqqaluaq Egede

fra Inuit Ataqatigiit.

Aqqaluaq Egede, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Fra Inuit Ataqatigit's side finder vi det vigtigt at følge op på det interessante

rekommandationsforslag, som Nordisk Råd har rejst.

Beslutningsforslaget har til hensigt at opnå, at der bliver foretaget optælling af de fredede

hvaler, som de hvaler, der bliver udnyttet.

Vi mangler konkrete og videnskabelige baserede undersøgelser vedrørende hvalbestande,

hvorfor vi gentagne gange også har været vidner til, at forskellige meninger om bestandens

størrelse kommer offentligt til kende.

Disse forhold skyldes manglende viden om bestandens størrelse. Planerne om at foretage en

optælling af hvalerbestande mellem Norge og Canada er et af de konkrete beviser for de

kommende initiativer.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

39


Dernæst vil jeg på vegne af Inuit Ataqatigiit tilkendegive vores opbakning til at

videnskabeligt baserede undersøgelser af vore levende ressourcer altid har partiets opbakning.

Omkring ressource udnyttelse på et bæredygtigt Grønland og ønsket om en kommende

fastsættelse af kvoter i højere grad, end hidtil, må være baseret på valide undersøgelser, vil vi

fra Inuit Ataqatigiit bakke op omkring Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst's

svarnotat. Derfor skal vi også kræve at arbejdet bliver videreført som anført.

Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit

Vi siger tak til Aqqaluaq Egede og nu er det Ellen Christoffersen, Atassut

Ellen Christoffersen, Atassuts ordfører.

Tak. Først vil vi fra Atassut takke delegationsformanden for fremlæggelsen af det interessante

forslag.

Fra Atassut er vi bekendt med vigtigheden af samarbejde med andre lande, hvor man gennem

fælles målsætning kan gøre en indsats. Specielt, når det drejer sig om naturens og havets

levende og ikke levende ressourcer, er det bydende nødvendigt, at have forståelse for arbejdet,

og der skal ikke herske tvivl om, at det bedste resultat kan opnås, hvis beslutningsgrundlaget

er baseret på den samme viden og information.

Gennem tilslutningen af det forelagte forslag, er der ingen tvivl om, at Vestnorden vil stå

tærkere med en større videnskapacitet. Og det er nødvendigt, hvis man skal kunne tage til

genmæle mod de mange dyreværnsorganisationer. Dette mener vi dog ikke i Atassut, er det

vigtigste. Vi mener dog, at det vil skabe et godt fundament, hvis vi ser på det politiske

styringsmekanismer indenfor bæredygtighedsprincippet, så derfor må man bakke op om

Grønlands deltagelse.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

40


Med disse kommentarer fra Atassut, skal vi derfor indstille det forelagte

forslag til Landstingets endelige vedtagelse.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit

Vi siger tak til Ellen Christoffersen. Og nu når ordførerne er færdige og

delegationsformanden har udtalt sig, skal vi have en afstemning. Derfor vil

jeg gerne bede Landstingmedlemmerne om at sætte sig på deres pladser.

Loritha Henriksen, Kandidatforbundets Partis ordfører.

Jeg har efter at have undersøgt det interessante forslag fra Kandidatforbundets Parti følgende

kommentarer:

Jeg er tilfreds med forslaget således, at man med hensyn til, at man får flere hvalkvoter, så

ønsker jeg, at der sker en optælling af hvalerne.

Men fra Kandidatforbundets Partis side, finder vi det nødvendigt, at man også skal medtage

klimaændringen og ændringen af det, som hvalerne spiser samt hvalernes nedgang. Dette

finder vi nødvendigt, dermed kan man opnå større valide undersøgelsesoplysninger og

dermed kan man også bane vejen for, at disse ikke rammer fangerne. For vi er også vidende

om, at hvilket som helst fangstdyr, uanset, om de ikke går ned i antal på baggrund af mangel

på føde, ligesom forsvinder.

Med disse bemærkninger, støtter jeg forslaget fuldt ud på vegne af Kandidatforbundets Parti.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit

Vi siger tak til Loritha Henriksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Jeg skal bede

Landstingsmedlemmerne om at sætte sig på deres pladser. Nu er det Delegationsformanden.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

41


Jonathan Motzfeldt, Delegationsformanden, Siumut.

Vi, som er delegeret på vegne af Landstinget i det Vestnordiske Råd. Vi er delegerede af

samtlige partier og vi har deltaget i samtlige dialoger. Jeg er derfor meget tilfreds med, at

Landsstyret i sit svarnotat med hensyn til det spørgsmål kom med en venlig kommentar og

udtrykker klar støtte fra Landsstyret. Dette vil samtlige delegerede tage vel imod med glæde.

Fordi partiordførerne fremkom med i dag og alene med hensyn til hvaler, kan man jo også

nævne en masse arter, som Siumut's ordfører Ruth Heilmann sagde i sit ordførerindlæg. Det

er også korrekt, at sådanne tællinger og undersøgelser er meget omkostningskrævende, som et

land ikke alene selv kan bære, derfor vil det også kræve mange økonomiske midler. Men at

man i et samarbejde på det område, især i Nordatlanten omkring ressourcerne og med hensyn

til, at man indstiller noget i den henseende, så regner man med, at det også vil være med i

arbejdet der.

Med hensyn til udmelding om bæredygtighed, blev der derfor blandt andet sagt fra

Demokraternes ordfører, at man kan fortsætte bæredygtigt hvalfangst. Men når man mener,

der aldrig må drives hvalfangst på ikke bæredygtigt grundlag, er vi vidende om, at uanset vi

ikke vil sådanne ordlyd, er det godt, at vi blandt andet er sådanne personer, som bruger

sådanne ordlyd. Der er også mange, der er imod en bæredygtig hvalfangst i verden. Men vi,

som lever af hvaler og vi sammen med vores nabolande gennemfører fangst, at vi i fællesskab

på et talområde, kan vi selvfølgelig ikke tælle samtlige hvaler. Men at vi i forbindelse med, at

vi skal have gode valide oplysninger ved brug af udstyr og for at sikre dette, skal der ikke

herskes tvivl om, at vi skal opnå denne målsætning.

Med hensyn til det, som Aqqaluaq Egede fra Inuit Ataqatigiit har nævnt, at der også er planer

om at foretage en optælling af hvalbetande mellem Norge og Canada. Fordi man har medtaget

Norge i det Vestnordiske Råd. Og nu med hensyn til overfor Canada og ikke mindst for

narhval og hvidehvalområdet og hvalrosområdet, at der kan ske en optælling, ligesom

Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst, at man fra NAMMCO vil kunne gennemføre

sådan nogle planer mere tilrettelagt. Det må udtales som en meget god oplysning, fordi på

nuværende tidspunkt, er det blot gæt, som eksempel, så regner man med, at der findes 5

millioner sæler i Nordatlanten. Man regner også med, at de i løbet en dag, hvis de skal få det

fedt, som de kan leve af i løbet af dagen, så må en sæl spise omkring 5 kilo fisk og derfor må

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

42


man regne med, at hvis 5 millioner sæler skal få denne spæk, gad vide, hvor mange fisk de så

vil spise om dagen. Det er sådan noget, man vil medtage i de videnskabelige undersøgelser.

Og derfor med hensyn til, der blev nævnt fra Kattusseqqatigiit Partiiat med hensyn til, hvilken

føde og hvilken livsstil fangstdyrene har, som Kattusseqqatigiit Partiiat har nævnt, det er også

helt korrekt. Fordi samtlige fangstdyr går jo efter deres føde og de bliver også ramt af

klimaændringerne. Men at en sæl har sådanne behov, for så og så mange kilo fisk om dagen,

så har nordmændene ud fra undersøgelsen udmeldt. Jeg siger mange tak for den velvillige

behandling, den fik.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit

Vi siger tak til delegationsformanden. Og da 1. behandlingen er færdig, går vi direkte over til

2. behandlingen. Derfor skal vi nu have en afstemning af forslaget.

De, der stemmer for forslaget, bedes rejse sig

26 .

De, der stemmer imod forslaget, bedes rejse sig.

Ingen.

De, der hverken stemmer for eller imod, bedes rejse sig.

Heller ingen.

Dermed er forslaget vedtaget.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

43


Nu er vi så nået til dagsordenspunkt 60. Det er så afstemning til 2. behandling af punkt 60.

Det er forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning nr. 1 af 15. april

2003 om hjælp til børn og unge. Det er fremsat af Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex.

Der er til 2. behandlingen fremlagt en betænkning fra Landstingets Familieudvalg og et flertal

i Landstingets Familieudvalg bestående af Inuit Ataqatigiit, Atassut og Siumut har indstillet

forslaget til forkastelse. Et mindretal i Udvalget bestående af Demokraterne har indstillet

forslaget til vedtagelse.

Er der nogen, der har nogle kommentarer til det? Det er ikke tilfældet.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

44


10. mødedag, onsdag den 8. marts 2006

Dagsordenens punkt 60

Det er forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning nr. 1 af 15.

april 2003 om hjælp til børn og unge.

(Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex)

(2. behandling)

Mødeleder: Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit

Aleqa Hammond, Landsstyremedlem for Familie og Justitsvæsen, Siumut.

Landstingets Familieudvalg har behandlet forslaget til landstingsforordning om ændring af

landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge og fremkommet med en

betænkning til 2. behandling af forslaget.

Et flertal i udvalget bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut indstiller forslaget til

forkastelse. Et mindretal i udvalget bestående af Demokraterne indstiller forslaget til

vedtagelse i den foreliggende form.

Landsstyret er tilfreds med, at et flertal i udvalget i deres behandling af forslaget har udvist

forståelse for Landsstyrets bemærkninger til forslaget.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

45


Landsstyret er ikke enig med mindretallet i udvalget i, at forslaget vil ikke vil medføre en

nævneværdig merudgift for hverken landsstyret eller kommunerne.

En årlig udarbejdelse af en redegørelse for børn og unge vil medføre et betydeligt

administrativt merarbejde, idet ressourcer til sådan en opgave ikke er afsat indenfor de

eksisterende rammer.

Ydermere vil en årlig redegørelse om børn og unges vilkår ikke kunne løses alene på det

administrative plan i Hjemmestyret. En sådan redegørelse vil kræve, at andre myndigheder

inddrages til anskaffelse af de oplysninger, der er essentielle for redegørelsen.

Landsstyreområdet ligger således ikke i forlængelse af sin normale virksomhed inde med

oplysninger af en sådan art, at man vil være i stand til at udarbejde en årlig redegørelse for

børn og unges levevilkår.

Der er både administrative og økonomiske konsekvenser for kommunerne, som der i forslaget

ikke er taget højde for. Hvilke administrative og økonomiske konsekvenser, forslaget vil have

for kommunerne er ikke nærmere belyst og vil kræve et samarbejde imellem Landsstyret og

KANUKOKA.

I forbindelse med de kommende strukturændringer med sammenlægninger af kommuner, er

det målet at lette arbejdet med de administrative opgaver, og derfor vil det være oplagt i

forbindelse med strukturændringerne igen at overveje nærmere, hvordan samarbejdet og

fordelingen af opgaverne imellem kommunerne og Hjemmestyret nærmere skal udformes. I

den forbindelse finder Landsstyret, at det vil være oplagt at overveje at igangsætte nærmere

undersøgelser og analyser af muligheden for at indføre en sådan årlig redegørelse.

Landsstyret finder selve ideen om en årlig redegørelse for børn og unges levevilkår

interessant. Familieudvalgets bemærkninger om styrkelse af den eksakte viden om vilkår for

børn og unge samt opfordringer om samarbejde om vidensindsamlingen om børn og unge,

falder i tråd med Landsstyrekoalitionens målsætning, om at gøre en ekstra indsats ud fra de

reelle forhold og Landsstyret tager Familieudvalgets bemærkninger til efterretning.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

46


Landsstyret kan ikke tiltræde forordningsforslaget i sin nuværende form, idet Landsstyret er

af den opfattelse at de ekstra ressourcer, som vil skulle afsættes til en sådan opgave, på

nuværende tidspunkt vil være bedre anvendt til konkrete handlinger og indsatser for udsatte

børn og unge.

Det er endvidere landsstyrets opfattelse, at tiden ikke er inde til en ændring af

landstingsforordningen om hjælp til børn og unge. Hvis man pålægger Landsstyret at aflevere

en årlig redegørelse for børn og unges levevilkår, influerer det i høj grad på den nuværende

arbejdsdeling mellem kommunerne og Hjemmestyret.

Med disse bemærkninger indstiller Landsstyret, at forslaget ikke imødekommes.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Famile og Justitsvæsen. Nu har Astrid Fleischer

Rex, forslagstiller, bedt om ordet.

Astrid Fleischer Rex, forslagsstiller, Demokraterne.

Ja, tak. Til Landsstyremedlemmet for Families besvarelse til mit forslag, siger jeg tak for.

Men jeg er ikke enig i, at hun sagde, at mit forslag vil indebære meget større opgaver. Fordi i

udvalget har lavet en særskilt udtalelse og den citerer omkring viden og dokumentation.

Jeg vil gerne sige tak til udvalget i sin betænkning og det citat, som hun læste lige før. Det er

ikke alle i udvalget, der er gået ind i forslaget. Og det, der også vedrører i svarnotat, at man

ikke har noget, som der kan udarbejde redegørelse, sådan umiddelbart og så vil jeg gerne

henvise til udvalgets betænkning, som er meget nøje til mit forslag.

Landsstyremedlemmet sagde, at mit forslag vil indebære meget store administrative op

kommunerne. Så vil jeg gerne vide, hvad er det for nogen, man end ikke bør sende sagen til

kommunerne.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

47


Og for det fjerde; vil jeg endnu engang sige tak for, at udvalget har haft forståelse for min

mening, fordi Landsstyremedlemmet har også følgende forslag. Man finder ellers forslaget

interessant, man siger nej til det, fordi det medfører alt for store opgaver. Man siger også, at

man på nuværende tidspunkt ikke kan gå ind forslaget i sin foreliggende form. Hvornår og i

hvilken form, kan man så gå ind for det? Det vil jeg ellers meget gerne høre.

Og som det andet, så mener Landsstyret, at tiden ikke er inde til en ændring af

landstingsforordning om hjælp til børn og unge. Hvornår bliver det tid? Vi laver lovgivninger

og når der er revision og hvis der er mangel på dem, så fremsætter vi ændringsforslag. Det er

det, som jeg ellers har prøvet på at udnytte.

Afslutningsvis vil jeg sige tak til Demokraterne. De er de eneste, der støtter mit forslag,

selvom man eller kan se, at andre partier har forståelse for mit forslag i betænkningen. Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit

Vi siger tak til Astrid Fleischer Rex, Demokraterne. Vi skal så have en afstemning.

De, der stemmer for forslaget, bedes rejse sig.

7.

De, der stemmer imod forslaget, bedes rejse sig

23.

De, der hverken stemmer for eller imod, bedes rejse sig.

Det er ikke tilfældet.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

48


Dermed er forslaget forkastet og går videre til 3. behandling i sin foreliggende form.

Nu er vi så nået til dagsordenspunkt 14: Forslag til landstingsforordning om ændring af

landstingsforordning nr. 4 af 31. maj 2001 om revalidering.

Og det er Landsstyremedlemmet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked med en

fremlæggelse.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

49


10. mødedag, onsdag den 8. marts 2006

Dagsordenens punkt 14

Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning nr. 4 af 31. maj

2001 om revalidering.

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked)

(1. behandling)

(2. og 3. behandling FM 2006)

Mødeleder: Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit

Siverth K. Heilmann, Landsstyremedlem for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked, Atassut.

Tak. Forslag om landstingsforordning om ændring af landstingsforordning nr. 4 af 31. maj

2001 om revalidering fremlægges hermed af Landsstyret.

Landsstyret fremsætter hermed forslag om landstingsforordning om ændring af

landstingsforordning nr. 4 af 31. maj 2001 om revalidering.

Udvidelse af revalideringens aktivitetsmuligheder tilbud om optræning eller uddannelse

udvides til at gælde alle revalidenter og revalideringsperioden nedsættes til to år.

Landsstyret har besluttet, at landstingsforordning om revalidering skal fornyes med henblik

på, at forordningen bliver bedre og mere praktisk anvendeligt for folk samt for kommunerne.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

50


Revalideringsindsatsen bør ses i sammenhæng med andre arbejdsmarkedstiltag, såvel på

centralt hold, som på lokalt niveau.

Det er derfor oplagt, at kommunerne søger at integrere denne indsats med de øvrige

arbejdsmarkedsinitiativer, som finder sted i kommunerne.

Udover de hidtidige aktivitetsmuligheder, giver forslaget mulighed for, at revilidenten kan

deltage i personligt udviklende aktiviteter, uddannelsesmodende aktiviteter og

erhvervsmodende aktiviteter i afklaringsperioden.

Forslaget giver også revalidenden mulighed for i revalideringsperioden at blive omskolet eller

uddannet. Dette skal bidrage til, at revalidenden bliver fastholdt eller kan komme ind på

arbejdsmarkedet.

Med forslaget skal der ikke længere foreligge særlige forhold, før en revalidend kan blive

tilbudt at blive optrænet eller uddannet hos private eller offentlige virksomheder med

løntilskud. Tilbuddet gælder alle revalidender. Den gældende bestemmelse udelukker

personer, der ikke har haft tilknytning til arbejdsmarkedet, eller ikke har pligt til at forsørge

ægtefælle eller børn, fra at få tilbud om virksomhedsrevalidering. Denne ændring er således

en opblødning i forhold til den gældende forordning.

Forslaget har været til høring i Familiedirektoratet, Sundhedsdirektoratet, KIIIP,

KANUKOKA, SIK, Grønlands Arbejdsgiverforening, ILIK og NUSUKA, og de indkomne

høringssvar er indarbejdet i relevant omfang.

Med disse bemærkninger indstiller Landsstyret forslaget til Landstingets velvillige

behandling.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

51


Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked. Og nu er det

partiernes ordførere. Først Tommy Marø, Siumut.

Tommy Marø, Siumuts ordfører.

Landsstyrets forslag til landstingsforordning om ændring af Landstingsforordning nr. 4 af 31

maj 2001 om revalidering har vi fra Siumut fundet vigtigt, vi har seriøst gennemgået forslaget

og skal komme med følgende bemærkninger.

Siumut er enig i Landsstyrets fremlæggelse af ændringsforslag om forenkling af

revalideringsforordningen ligeledes at forslaget har formål at forenkle arbejdet med

revalidering i de enkelte kommuner.

Vi er bekendt med at vort land gennem flere år har været ramt at langtidsarbejdsløshed for

nogle i samfundet. Derfor at der været gennemført mange kurser for disse i de forskellige

kommuner med mange omkostninger til følge. Vi er ligeledes bekendt med at der for de

mange initiativer stilles spørgsmålstegn ved effekten ved disse revalideringsindsatser.

Fra Siumut tilslutter vi Landsstyrets målrettede initiativer med revalidering med for at få

revalidender tilbage til arbejdsmarkedet samt mulighederne for uddannelser gennem dette

ændringsforslag til revalideringsforordningen, dette falder i tråd med Siumuts politiske

målsætning og er tilfredse med dette.

Ligeledes overvindes og forenkles de vanskeligheder i den nuværende forordning med

revalidering gennem private virksomheder, samt erfaringerne med de økonomisk hutler

gennem ændringsforslaget.

Med disse bemærkninger fra Siumut til Landsstyrets forslag til landstingsforordning om

ændring af landstingsforordningen om revalidering, Eftersom den også har været gennem en

høringsrunde tilslutter vi os forslaget og indstiller at forslaget i sin nuværende form går til 2.

behandling.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

52


Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Tommy Marø. Nu er det Marie Flesicher, Demokraterne.

Marie Fleischer, Demokraternes ordfører.

Fra Demokraterne hilser vi nærværende forslag velkomment. Med de af forslagsstiller nævnte

forbedringer tvivler vi ikke på, at vi vil få:

flere uddannede

flere ud på arbejdsmarkedet

færre udgifter til førtidspension

færre udgifter til modtagere af offentlig hjælp

og ikke mindst et sundere folk i Grønland

Til trods for, at vi i Demokraterne er venligt stemte over forbedringerne ved nærværende

forslag, anser vi det ikke for hensigtsmæssigt at afkorte eller fastsætte en tidsgrænse for

revalidering. Hvor tidsgrænsen ved nærværende forslag er afkortet fra 5 til 2 år.

Under de almindelige bemærkninger til forordningsforslaget nævnes det, at vejlederne bliver

uddannet til at kunne udarbejde individuelle handlingsplaner.

Dette kan vi fra Demokraterne kun støtte. For efter Demokraternes mening, skal

revalideringsordningen, som GA også anbefaler i deres høringssvar, vurderes årligt – uden at

fastsætte en egentlig tidsgrænse. Her vil man under handlingsplanen kunne fastsætte årlige

mål – alt efter den impliceredes situation.

Grunden til den holdning er, at vi fra Demokraterne er bekymrede for, at de personer som har

brug for en dispensation til mere end to år i revalidering, vil rammes af sparekniven i de

mange pengesvage kommuner – efter at den 2-årige revalideringsforløb er afsluttet.

Ligeledes mener Demokraterne, at det desværre forholder sig uhensigtsmæssigt m.h.t.

manglende arbejdspladser for revalidenderne, at man kan vurdere at oprette centrale

revalideringssteder i forbindelse med kommunesammenlægningen.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

53


Til trods for Demokraternes fulde støtte til de udvidede revalideringsmuligheder, henviser vi

forslaget til erhvervsudvalget – med henblik på et ændringsforslag vedr. ophævelsen af

tidsgrænsen.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger til Marie Fleischer. Og nu er det Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit.

Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Tak. Velkommenhed at have behov for hinanden skal også kendetegner fremtidens social- og

arbejdspolitiske grundelement er. Dette skulle også gerne medvirke til at borgerne, hvad enten

de kan klare et fuldtidsjob eller deltidsjob, at der mere end hidtil er plads til alle på

arbejdsmarkedet. Der må være plads til alle borgere på arbejdsmarkedet med udgangspunkt i

ens formåen og kunne.

Derfor bakker vi fra Inuit Ataqatigiits side fuld ud op omkring Landsstyrets ændringsforslag

til en fornyet revalideringsforordning. Flere revalideringstilbud til revalidenderne skal gælde

for alle dem som har behov for at komme på et revalideringstiltag eller et

efteruddannelsestiltag, og at revalideringsperioden nedsættes så det højst må vare i 2 år, og vil

være tiltag der betyder, at folk der har behov for at tage et efteruddannelsestiltag, vil åbne

dørene og få flere ind end hidtil, vil blive animeret til at tage på et sådan tiltag.

Den fornyede revalideringsforordning vil være nemmere at styre administrativt, hvilke også

vil medvirke til at flere end hidtil vil blive guidet hurtigere igennem revalideringstiltag.

Derfor bakker fra Inuit Ataqatigiit op om Landsstyrets målsætninger ved fremlæggelsen af

dette forslag.

Fra Inuit Ataqatigiits side vil vi pege på at med henvisning til forordningsforslaget fra .. samt

forslag nr. 2 og 7 at disse er svære at forstå, da de i den grønlandske version er

uoverensstemmelse med stk. 2 og 7. Forslaget i stk. 2 er medtaget som § 4 i stk. 2, som

foreslås som en ny § 3. Dette er også nævnt i stk. 7, men har blot en anden ordlyd.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

54


Forslag til en ny landstingsforordning om revalidering samt de bemærkninger der er

indkommet i forbindelse med høringsrunden skal vi takke for. De indkommende bidrag skal

foreslås at forslaget viderebearbejdes i de relevante landstingsudvalg.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Olga Poulsen Berthelsen. Og nu er det Thomas Kristensen, Atassut.

Thomas Kristensen, Atassuts ordfører.

Fra Atassut har vi følgende kommentarer til ændring af landstingsforordning nr. 4 af 31. maj

2001 om revalidering fremsat af Landsstyremedlemmet for Erhverv, Landbrug og

Arbejdsmarkedet.

Forslag der vedrører arbejdsmarkedstiltag hilser vi velkommen fra Atassut. Og dette har vi

også givet udtryk for under den seneste valgkamp til Landstinget. Derfor glæder det Atassut

at man igennem dette forslag til ændring vil arbejde for at øge mulighederne for at folk ikke

bare skal gå i stå, men sikre dem flere muligheder for arbejde, idet vi er bekendt med, at de

gældende regler kan være ugennemskuelige og begrænsede.

Flere af vores medborgere er af forskellige årsager ikke i stand til at være på arbejdsmarkedet.

Dette kan blandt andet skyldes manglende muligheder, at man er gået i stå eller at man er

blevet udelukket, men igennem ændringsforslaget vil der blive rettet op på problemstillingen.

Gennem øget indsats for revalidering vil der blive flere muligheder for at en revalidend kan få

tilbud om personligt udviklende aktiviteter, uddannelsesmodnende aktiviteter eller

erhvervsmodnende aktiviteter. Fra Atassut har vi også bemærket at ændringsforslaget

indebærer at revalideringsperioden nedsættes til 2 år, hvor den gældende bestemmelser giver

mulighed for revalidering op til 5 år. Denne ændring hilser vi velkomment.

Fra Atassut er vi enige med Landsstyret om at man igennem denne ændring også kan være

med til at nedsætte omkostningerne inden for de sociale ydelser. Det er vigtigt for Atassut at

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

55


der sættes fokus på at få den del af vores medborgere som ikke har været på arbejdsmarkedet

før, og at man ophæver begrænsninger i bestemmelsen om forsørgerpligt for ægtefælle eller

børn. Ændringsforslaget vil blandt andet også medføre en forenklet brug af bestemmelsen for

kommunerne.

Fra Atassut er vi ikke i tvivl at dette ikke blot vil være til gavn for kommunerne, men også i

høj grad til gavn for borgeren. Før en revalidend kan blive tilbudt optræning, eller uddannelse

enten hos private eller offentlige virksomheder skal der ikke længere foreligge særlige krav.

De personlige kompetencer vil derimod blive udgangspunktet, som så vil åbne flere døre op

for at opnå bedre resultater inden for målsætningen.

Som det allerede er blevet nævnt, så har forslaget været til høring hos forskellige institutioner

samt andre relevante parter, og at man har indarbejdet høringssvarene i forslaget. Dette mener

vi i Atassut er naturligt, og vi er tilfredse med det.

Med disse bemærkninger fra Atassut indstiller vi forslaget til vedtagelse ved 1. behandlingen i

den foreliggende form. Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Thomas Kristensen, Atassut. Dernæst er det Loritha Henriksen,

Kandidatforbundets parti.

Jeg skal lige gøre opmærksom på at vi snart skal have en afstemning, og medlemmerne bedes

indfinde sig på deres pladser.

Loritha Henriksen, Kandidatforbundets Partis ordfører.

Jeg skal på Kandidatforbudets vegne fremkomme med følgende bemærkninger. Jeg skal

fremkomme med mine bemærkninger med fuld forståelse for ændringsforslaget. Eftersom det

drejer sig om administrative lettelser for kommunerne har jeg store forhåbninger for

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

56


ændringsforslaget, således at man kan give muligheder for de mennesker der er gået i stå i

deres arbejdsliv.

Man har igennem flere år prøvet sig frem til mulige løsninger, hvor der lykkedes nogle gange,

men nu har vi i dag fået forelagt et klart ændringsforslag. Det er så mit håb at det vil være

gavnligt for kommunerne, idet man derved vil forbedre mulighederne for revalidering.

Med disse korte bemærkninger vil jeg på Kandidatforbundets partis vegne støtte

ændringsforslaget, og er tilfreds med forslaget, og henviser forslaget til relevant udvalg

forinden 2. behandlingen.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Loritha Henriksen, Kandidatforbundets parti. Og nu er det

Landsstyremedlemmet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked.

Siverth K. Heilmann, Landsstyremedlem for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked, Atassut.

Tak. Ja med hensyn til landstingsforordning vedrørende revalidering, den er fremlagt af

Landsstyret. Jeg er glad for at samtlige partier støtter forslaget.

Så er det kun Demokraterne har jeg lagt mærke til, at de ikke går ind for nedsættelse fra 5 år

til 2 år, men det er så mit håb at det relevante udvalg, nemlig Erhvervsudvalget vil behandle

sagen indgående, således at vi dermed kan komme frem til en kompromisløsning.

IA blev der sagt, at de har fuld støtte, og forordningsforslagets formuleringer er der

uoverensstemmelse mellem den grønlandske og den danske. I den forbindelse vil jeg

fremkomme med en redegørelse skriftligt.

Med disse korte bemærkninger og med håb om at det relevante udvalg, og som der er stor

tilslutning til, det vil så blive fremlagt for det relevante udvalg, og så 2. behandlet her i salen.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

57


Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked. Og nu er det

Marie Fleischer, Demokraterne.

Marie Fleischer, Demokraternes ordfører.

Ja. Med hensyn til yderdistrikterne, der er udbredt arbejdsløshed disse steder, og når der har

været kommunesammenlægning, og når revalideringstiltagene bliver centraliseret i regioner

eller storkommuner, det er det, som vi ser frem til hos Demokraterne.

Ja hvad siger de andre partier med forkortelsen fra 5 til 2 år? Altså ud fra vores betragtning,

altså med hensyn til de mindre bemidlede kommuner, det er dem, som vil blive ramt i

forbindelse med deres revalideringstiltag.

Ja alle har jo ikke mulighed for at gå over til andre uddannelser? Der kan da godt være at der

er mange der stadigvæk vil have behov for revalidering efter disse 2 år, og så er det relevant at

skulle vide, hvad de andre partier mener om det. Atassut sagde at det skal forkortes fra 5 til 2

år, men der er ingen begrundelser, så vi ved ikke rigtigt, hvad de andre partier siger til denne

forkortelse. Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Marie Fleischer Demokraterne. Og nu er det Olga Poulsen Berthelsen, Inuit

Ataqatigiit.

Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Der er allerede henvist til udvalgsbehandling, og dette spørgsmål vil blive taget op i dette

udvalg. Det er netop det, som der bliver sagt her, der giver anledning til at jeg siger noget. Ja

vi har stadig ingen flertal med hensyn til henvisning til udvalgsbehandling, og derfor vil jeg

opfordre Siumut og Atassut til at tilslutte sig henvisningen til udvalgsbehandling.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

58


Med hensyn til Marie Flesicher fra Demokraternes fremlæggelse, det vil være interessant at

skulle vurdere det nærmere også fordi KANUKOKA har været inde på det i høringssvarene.

F.eks. mennesker der ligesom er psykiske har det ikke godt, om det så er realistisk at skulle

bruge 2 år på det på deres revalidering, det er altså disse forhold, der skal drøftes. Det vil være

godt, hvis vi alle sammen ligesom henviser punktet til udvalgsbehandling.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit. Og nu er det Tommy Marø, Siumut.

Partiets ordfører.

Tommy Marø, Siumuts ordfører.

Kort sagt, så skal jeg bare sige at med hensyn til ændringsforslaget til revalidering, at vi giver

fuldt støtte til ændringsforslaget. Demokraterne skal ikke opfatte det således, også fordi de

kan læse …, vi har fuld støtte til forslaget, altså med hensyn til støtte til Landsstyrets

fremlæggelse om nedsættelse fra 5 til 2 år, det er det, som vi støtter fuldt ud.

Med hensyn til udvalgsbehandling, ja der er ikke noget til hindring for at punktet kan tages op

i udvalgsbehandling, også fordi 2. og 3. behandlingen sker først til forårssamlingen.

Jeg mener at vi alle sammen skal samles om at forslaget også fordi det har været et problem

igennem flere år i kommunerne, hvordan man ligesom kan tage problemet op omkring, hvor

man har brugt masser penge til disse mennesker som har været arbejdsløse i kortere eller

længere perioder. Ja der er altså de tilstande, som er gået i flere år, og det er derfor, at vi

mener, at vi skal samles om dette ændringsforslag.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Tommy Marø, Siumut. Og nu er det Per Berthelsen, Demokraterne.

Per Berthelsen, Demokraterne.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

59


Tak. Jeg har et kort indlæg med hensyn til Olga Poulsen Berthelsens støtte til hende. Det er

ellers væsentligt at forslagene skal så vidt muligt vurderes i de relevante udvalg, selvom det

kan ses som om det kan ses som om at vi vil pålægge disse udvalg yderligere byrder. Men i

Demokratiets navn skal vi også kunne behandle disse sager i de forskellige udvalg.

Og det er heller ikke noget nyt at formanden, når der f.eks. er et ønske om, at selvom der ikke

er flertal for det, så er ordstyreren altid lydhør over for at sagen bliver behandlet i udvalg. Og

jeg skal opfordre sådan til at vi tager en sådan en beslutning. Der er allerede flertal for

udvalgsbehandling.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Så er det så afsluttende bemærkninger fra Landsstyremedlemmet for Erhverv, Landbrug og

Arbejdsmarked.

Siverth K. Heilmann, Landsstyremedlem for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked, Atassut.

For en meget kort ultra kort bemærkning. Ja der er bred enighed om forslaget, og der er så

kun små misforståelser, og så er der også en henvisning til udvalgsbehandling, og jeg tror, at

vi har stor enighed om et.

Og jeg ser frem til at når der er sket vurdering i udvalget, så kan vi vende tilbage til punktet

her i salen. Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked.

Og hermed er punkt 14; Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning

nr. 4 af 31. maj 2001 om revalidering klar ti 2., behandling, og den henvises til

udvalgsbehandling inden 2. behandling. Og vi vender tilbage til sagen til forårssamlingen.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

60


Næste punkt er punkt 19 Forslag til landstingsforordning om orlov m.v. og dagpenge ved

graviditet, barsel og adoption.

Og det er 2. behandling.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

61


10. mødedag, onsdag den 7. marts 2006

Dagsordenens punkt 19

Forslag til landstingsforordning om orlov m.v. og dagpenge ved graviditet, barsel og

adoption.

(Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen)

(2. behandling)

Mødeleder: Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Og vi har så følgende afstemningstema til punkt 19. Der er til 2. behandlingen fremlagt en

betænkning fremlagt en betænkning fra Landstingets Familieudvalg. Familieudvalget

indstiller i enighed forslaget til vedtagelse i den foreliggende form.

Og vi går så over til afstemning.

De der stemmer for forslaget bedes rejse sig.

24

De der stemmer imod forslaget bedes rejse sig. Der er ingen.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

62


Og de der stemmer hverken for eller imod bedes rejse sig. Der er heller ingen.

Dermed er forslaget vedtaget i den foreliggende form. Og det anbefales, at forslaget går

direkte til 3. behandling uden fornyet udvalgsbehandling.

Og nu er vi så nået til dagsordenspunkt 75 Spørgsmål til Landsstyret: Hvad agter Landsstyret

at gøre, for at gøre ansøgningsformen til støttetimer for handicappede lettere?

Og det er landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, der har stillet spørgsmålet.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

63


10. mødedag, onsdag den 7. marts 2006

Dagsordenens punkt 75

Spørgsmål til Landsstyret: Hvad agter Landsstyret at gøre, for at gøre

ansøgningsformen til støttetimer for handicappede lettere?

(Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)

Mødeleder: Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Agathe Fontain, forespørger, Inuit Ataqatigiit.

Et af de mest tydelige eksempler på den uhensigtsmæssige administrationsform i Grønland, er

når kommunerne halvårligt må søge Grønlands Hjemmestyre om bevilling til støttetimer for

handicappede.

Til handicappede – der må formodes at være handicappede i fremtiden og sandsynligvis også

resten af deres liv – må der formodes at være behov for kontinuerlige støttetimer. Men ikke

desto mindre, skal der halvårligt søges om støttetimer til de handicappede hvert halve år.

Disse krav, der stilles til medarbejderne i kommunerne, personale der arbejder med de

handicappede, tolkene, regnskabsmedarbejderne m.v., er krav, der medfører dobbelt

administration hver gang. Idet de samme ansøgninger også skal behandles på samme måde i

Grønlands Hjemmestyre.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

64


Mens disse administrative rutiner skal behandles, går dette altid ud over én person, nemlig

den handicappede. Idet pågældende må vente tålmodigt på svar på ansøgningen.

Jeg mener, at vi må forenkle administrationsformen. Sådan som forholdene er nu, bliver

kommunerne og Grønlands Hjemmestyre kontinuerligt stillet overfor hinanden og derved

bekriger hinanden. Dette selvom de burde samarbejde, for at opnå bedst mulig service for den

handicappede.

Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger til Agathe Fontain fra Inuit Ataqatigiit for at komme med forespørgslen. Og til det

skal Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen komme med et svar,

Aleqa Hammond, Landsstyremedlem for Familie og Justitsvæsen, Siumut.

Jeg kan oplyse, at Familiedirektoratet allerede har ændret ansøgningsproceduren for

støttepersontimer til handicappede, således at der nu kun skal ansøges en gang om året. Der er

således for 2006 givet bevillinger på støttepersonområdet gældende for hele året.

Kommunerne kan selv vælge om de vil søge støttepersontimer for et halvt eller et helt år ad

gangen, alt efter hvad der passer kommunen bedst. Det er dog fortsat et krav, at der ved

ansøgning om støttepersontimer skal indsendes en opdateret handleplan og en

støttepersonrapport. Dette er et krav, for at sikre at støttepersonordningen bruges til formålet,

nemlig til en målrettet pædagogisk støtte over for den handicappede.

Endvidere er Familiedirektoratet begyndt at lave puljebevillinger, således at en kommunes

støttepersonbevillinger er bevilget til hele kommunens handicappede og ikke er forbeholdt en

bestemt handicappet. Det giver kommunen mulighed for selv at rokkere rundt på timerne,

hvis der er uforbrugte timer et sted og en anden, der har i en svær periode har behov for ekstra

timer. Endvidere bevilger Familiedirektoratet ekstra 5 % støttepersontimer af den samlede

bevilling til uforudsete timer.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

65


Familiedirektoratet er meget opmærksom på, at gøre diverse ansøgningsprocesser så

overskuelige og enkle som muligt for kommunerne.

Familiedirektoratet er blandt andet på den baggrund ved at udarbejde et elektronisk

handicapregistreringssystem, som forventes at kunne tages i brug i løbet af 2006.

Handicapsystemet vil blandt andet have standarddokumenter og standardansøgninger, hvor

kommunerne blot skal udfylde med de relevante oplysninger, før ansøgning indsendes

elektronisk til direktoratet. Tak.

Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen. Og nu er det Agathe

Fontain, der er kommet med et spørgsmål.

Agathe Fontain, forespørger, Inuit Ataqatigiit.

Jeg siger tak til svaret fra Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen. Stillet over for

kommunerne, at de er med i rationaliseringsarbejdet. Og i forbindelse med at selvom

ansøgningsfristen kun er 1 år, så laver man ansøgninger og man laver sådan en administration,

og det hele gentages, og på sigt, at det er kommunerne selv ansvaret overgår til i puljeform,

det må vi så regne med at efter kommunesammenslutning, så vil man kunne behandle dette.

Vi siger tak til besvarelsen.

Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.

Og det næste punkt er dagsordenspunkt 92: Spørgsmål til Landsstyret om vold mod kvinder?

Og det er Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

66


10. mødedag, onsdag den 7. marts 2006

Dagsordenens punkt 92

Spørgsmål til Landsstyret om vold mod kvinder?

(Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne)

Mødeleder: Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Palle Christiansen, forespørger, Demokraterne.

I medfør af § 36, stk. 2, i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende spørgsmål til

Landsstyret:

1. Ser Landsstyret det som fordelagtigt, at der igangsættes en oplysningskampagne i de

grønlandske folkeskoler og uddannelsesinstitutioner, der sætter fokus på vold mod kvinder og

vold i hjemmet?

2. Ser Landsstyret, i lighed med den danske regering, et behov for at igangsætte en national

handlingsplan til bekæmpelse af vold mod kvinder?

3. Vurderer Landsstyret det som værende i harmoni med en generel indsats imod vold at tage

initiativ til at oprette en hjemmeside, hvor dømte for vold bliver offentliggjort med navns

nævnelse?

Begrundelsen er ligetil:

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

67


Desværre kan det konstateres, at forekomsten af vold mod kvinder stadig er for høj. Denne

problemstilling står vi på Grønland ikke alene med. Blandt andet har den danske regering

erkendt problemets omfang, og har derfor iværksat en ”National handlingsplan til

bekæmpelse af vold mod kvinder”.

Heri kan man blandt andet læse, og jeg citerer: ”64.000 kvinder bliver årligt udsat for fysisk

vold. I to ud af tre tilfælde er volden begået af en nuværende eller tidligere partner. Hver uge

bliver en kvinde udsat for drabsforsøg og i hvert andet tilfælde dør kvinden. Det anslås, at

29.000 børn i alderen 0-15 år årligt oplever vold mod deres mor. Ca. 2.000 kvinder og deres

børn flytter hvert år ind på et af landets krisecentre. Unge kvinder har ca. tre gange større

risiko for at blive udsat for vold end kvinder generelt. Der anmeldes årligt lidt over 3.000

tilfælde af vold mod kvinder.”, citat slut.

Med hensyn til forholdene på Grønland, så kan man læse på side 147 i

”Virksomhedsberetning for Politiet i Grønland 2004”, at Politiet i 2004 modtog 761

anmeldelser om vold. I samme beretning hedder det på side 148 følgende, og jeg citerer: ”I

den altovervejende hovedpart af voldssagerne kender gerningsmanden og den forurettede

hinanden. I en stor del af voldssagerne er parterne således enten familiemæssigt relaterede

eller bekendte af hinanden, der færdes i den samme omgangskreds. En stor del af volden

finder endvidere sted under private former enten i hjemmet eller under private

sammenkomster.”, citat slut.

Det er børnelærdom, at man ikke må slå på nogen, der er mindre end en selv. Underforstået,

at man ikke må slå på nogle, der er svagere end en selv. Da mænd typisk er fysisk stærkere

end kvinder gælder ovenstående talemåde i høj grad for dem. Mænds vold mod kvinder er

både fej og kujonagtig, da den svage part (kvinden) ikke har mange muligheder for at forsvare

sig. Det skal være børnelærdom, at vold mod kvinder både i hjemmet og i samfundet generelt

er totalt uacceptabelt. Tak.

Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

68


Vi siger tak Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne. Nu er det

Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen der kommer med en bevarelse.

Aleqa Hammond, Landsstyremedlem for Familie og Justitsvæsen, Siumut.

Jeg siger tak. Landsstyret takker Landstingsmedlem Palle Christiansen for de fremsatte

spørgsmål om vold mod kvinder.

Vold mod kvinder kan under ingen omstændigheder accepteres. Der påhviler da også

Grønland en forpligtelse til aktivt at bekæmpe sådanne overgreb, ikke blot moralsk men også

i henhold til FN’s erklæring om eliminering af vold mod kvinder og i henhold til FN’s

konvention om afskaffelse af al diskrimination mod kvinder. Derfor er Landsstyret også glad

for, at der fortsat er politisk opmærksomhed omkring denne problemstilling.

Landstingsmedlemmet spørger, hvorvidt Landsstyret ser det som fordelagtigt, at der

igangsættes en oplysningskampagne i de grønlandske folkeskoler og uddannelsesinstitutioner,

der sætter fokus på vold mod kvinder og vold i hjemmet.

Landsstyret finder, at holdningsbearbejdende tiltag allerede i folkeskolen kan være af stor

værdi. Politiet har i de seneste år på skoler over det meste af landet gennemført kurset

”Samtale i stedet for vold”. Der er tale om et 2 dages kursus, som gennemføres på 8.

klassetrin og afsluttes med et forældremøde. Kurset indgår i SSPK samarbejdet, altså

samarbejdet mellem skole, sociale myndigheder, sundhedsvæsen, politi og kriminalforsorg.

Erfaringerne med kurset har været gode, og Landsstyret bifalder dette meget positive initiativ.

Landstingsmedlemmet spørger dernæst, hvorvidt der kunne være behov for en national hand

lingsplan til bekæmpelse af vold mod kvinder.

Faktisk er der allerede taget initiativ til udarbejdelse af en vestnordisk handlingsplan. På

baggrund af en rekommandation fra Vestnordisk Råd er der således nedsat en arbejdsgruppe,

som har til opgave at fremlægge forslag om fælles initiativer til at bekæmpe vold mod kvinder

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

69


i de vestnordiske lande. Den samlede vestnordiske handlingsplan foreligger endnu ikke, men

det grønlandske bidrag til handlingsplanen indeholder en række konkrete anbefalinger, som

kan danne grundlag for Landsstyrets videre arbejde inden for dette område.

Landsstyret finder, at holdningsbearbejdende oplysningsarbejde – og herunder også

oplysningskampagner vedr. ansvarlig omgang med alkohol – udgør et væsentligt og

nødvendigt element i bekæmpelsen af vold mod kvinder. Samtidig er det væsentligt at

arbejde videre med mulighederne for at udbygge behandlingstilbuddene til voldelige mænd. I

den forbindelse bør det nævnes, at Ligestillingsrådet for tiden arbejder på et projekt vedr.

etablering af mandegrupper i kommunalt regi.

Ligeledes bør det nævnes, at Retsvæsenskommissionen anbefaler, at der på sigt indføres

adfærdskorrigerende programmer i grønlandske anstalter. For indsatte i Danmark er der med

udgangspunkt i canadiske erfaringer iværksat særlige undervisningsprogrammer, som har til

formål at lære deltagerne at løse problemer og konflikter uden anvendelse af vold, samt at

beherske vrede, så den ikke omsættes til aggressiv adfærd. Retsvæsenskommissionen vurderer

dog, at disse programmer ikke umiddelbart vil kunne anvendes i Grønland, idet det vil være

forbundet med store vanskeligheder at få dem ”kulturoversat”.

Oprettelse af en hjemmeside, hvor navne på voldsdømte løbende offentliggøres, er efter

Landsstyrets opfattelse næppe en farbar vej at gå i bekæmpelsen af vold mod kvinder. En

sådan ”offentlig gabestok”, hvor voldsdømte udstilles, harmonerer dårligt med kriminallovens

principper og vel i det hele taget med principperne i et moderne retssamfund.

I øvrigt er det tvivlsomt om risikoen for at blive ”udstillet” i sig selv er tilstrækkeligt til at

afskrække voldelige mænd fra at begå overgreb. I samfund, hvor mennesker lever tæt på

hinanden, kan vold mod kvinder i forvejen vanskelig holdes skjult. Alligevel udsættes kvinder

for vold.

En del af grunden skal utvivlsomt søges i, at meget samlivsvold finder sted under beruselse,

og når alkoholen går ind, går forstanden som bekendt ud. Hæmninger, modforestillinger og

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

70


isikovurderinger svækkes. Men måske har det også betydning, at mange vægrer sig ved at

blande sig i andres privatliv. Vi ved, at naboen slår sin kone, men vi lader os ikke mærke med

det. Her har vi alle et ansvar. Kun hvis vi siger fra over for uacceptable handlinger, når vi

konfronteres med dem, kan vi værne om og styrke normerne i samfundet.

I den forbindelse er det vigtigt, at der også fra samfundets side sendes et klart og utvetydigt

signal om, at vold mod kvinder ikke kan accepteres. Det er bl.a. sket gennem

Ligestillingsrådets kampagner. Også de seneste års politiske debat har bidraget og har været

med til at bryde tabuerne omkring vold mod kvinder.

Med disse bemærkninger vil Landsstyret gerne udtrykke håb om en fortsat frugtbar dialog

med Landstingets medlemmer om dette vigtige emne.

Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen. Og så er det forespørgeren,

Palle Christiansen, Demokraterne, for en kort bemærkning.

Palle Christiansen, forespørger, Demokraterne.

Jeg vil godt takke Landsstyret for sit fyldestgørende svar, og jeg ser frem til at den

vestnordiske handlingsplan bliver færdiggjort og forsøgt implementeret her i Grønland.

Jeg vil godt opfordre Landsstyret til, at hvis det skulle vise sig at det trækker ud med at

udarbejde den vestnordiske handlingsplan, så er det vigtigt at vi her fra Grønland selv

udarbejder en national handlingsplan, så hurtigt som muligt, for som vi kan se ud fra tallene,

så for hver dag, som vi venter, så er der 2 voldelige overgreb mod kvinder.

Så det er ikke os her i salen der betaler prisen. Det er kvinderne i hjemmet.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

71


Men jeg håber at det går hurtigt, og der er også man gode tiltag, så lige så snart der kommer et

forslag fra Landsstyret, så kan I være sikkert på, at vi bakker op om det.

Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Palle Christiansen, Demokraterne.

Vi går videre til dagsordenspunkt 54: Det er Spørgsmål til Landsstyret: Om

Erhvervsjagtbevis?

Og her er det Loritha Henriksen, Kandidatforbundets parti, der stiller spørgsmål på vegne af

Anthon Frederiksen, værsgo.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

72


10. mødedag, onsdag den 7. marts 2006

Dagsordenens punkt 54

Spørgsmål til Landsstyret: Om Erhvervsjagtbevis?

(Anthon Frederiksen, Kandidatforbundets parti)

Mødeleder: Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Loritha Henriksen, forespørger på vegne af Anthon Frederiksen, Kandidatforbundets parti.

Landstingsmedlem Anthon Frederiksen har stillet spørgsmål til Landssty6ret om

erhvervsjagtbevisl

Kan Landsstyret oplyse den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på ansøgninger om

erhvervsjagtbevis? Det er spørgsmål 1.

Og spørgsmål 2. Kan den almindelige sagsbehandlingstid i uhensigtsmæssig omfang virke

som unødvendigt erhvervsmæssigt barriere?

Og som spørgsmål 3. Hvilke tiltag anser Landsstyret i betragtende fald som nødvendige?

Og han har så følgende begrundelser:

Alle erhvervsfangere og fiskere er nu om dage nødsaget til at forny deres fangst og jagt bevis

hvert år og er mange gange i venteperioden nødsaget til at stoppe deres erhverv i længere eller

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

73


kortere periode. En sådan ufrivilligt erhvervsstop medfører tab for erhvervsfiskerens- og eller

jægerens familie i større eller mindre målestok.

Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Loritha Henriksen fra Kandidatforbundets parti. Og nu er det

Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst med en besvarelse.

Finn Karlsen, Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst, Atassut.

Landstingsmedlem Anthon Frederiksen har stillet 3 spørgsmål, der vedrører

sagsbehandlingstiden for ansøgninger om erhvervsjagtbevis.

Den normale gennemsnitlige sagsbehandlingstid for nye jagtbeviser, fra en ansøgning

afleveres i kommunen indtil girokort med jagtbevis udstedes, er ca. 1 uge. Desuden kan alle,

der har mistet deres jagtbevis henvende sig i Jagt- og Fangstafdelingen og straks få udstedt et

nyt jagtbevis.

Sagsbehandlingstiden vedrørende udstedelse af nye jagtbeviser har i efteråret 2005/januar

2006 været længere end normalt, hvorfor ikke alle jagtbevisindehavere havde modtaget deres

nye jagtbevis den 1. januar 2006. Dette skyldes, at Jagt- og fangstafdelingen pr. 1. september

2005 indførte en ny jagtdatabase. Den nye jagtdatabase indeholder bl.a. jagtbevissystemet.

Indførelsen af det nye system gav anledning til flere tekniske problemer, hvorfor udstedelsen

af nye jagtbeviser, på baggrund af de indsendte årsskemaer, er blevet forsinket dette år.

De tekniske problemer er nu løst, og det nye og forbedrede jagtbevissystem kører uden

problemer. Under normale omstændigheder finder vi, at systemet med at udsende listerne til

kommunerne og modtage disse retur i udfyldt stand virker efter hensigten, og at udstedelse af

nye fritids- og erhvervsjagtbeviser sker inden årsskiftet, vel og mærke hvis årsskemaet er

blevet afleveret rettidigt. Vi har forklaret alle, der har taget kontakt hertil, om de tekniske

problemer vi har haft, og der er blevet arbejdet ekstra timer for at få erhvervsjagtbeviserne

udstedt hurtigst muligt.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

74


Den normale gennemsnitlige sagsbehandlingstid, på ca. 1 uge for nye ansøgninger, skulle

ikke give problemer for erhvervet. Vi er bevidste om, at der i januar 2006 er flere

erhvervsfangere, der har ventet på at få deres erhvervsjagtbevis, og at det i dette år muligvis

har virket som en erhvervsmæssig barriere. Det er dog muligt for alle, der henvender sig, at

modtage bekræftelse på at årsskemaet er indsendt og at de er godkendt til erhvervsjagtbevis,

såfremt de har behov herfor i fo rbindelse med ansøgning til eller udstedelse af licens til

fiskeri og fangst.

Tiltaget med oprettelsen af den nye jagtdatabase, hvor der er sket adskillige forbedringer i

forhold til den gamle database, vil på sigt medvirke til at arbejdet med udstedelse af

jagtbeviser bliver effektiviseret. Nogle af forbedringerne i den nye jagtdatabase er: at

elektroniske overførsler af indbetalinger fra banken foretages lettere, således at databasen er

løbende opdateret, at databasen er opkoblet til CPR-registeret, således at vi sikrer, at adressen

er korrekt og at det er blevet hurtigere at udarbejde listerne til kommunerne, som vil lette

arbejdet for administrationen.

Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst, så er det på vegne af

forespørgeren, Loritha Henriksen, Kandidatforbundets parti, værsgo for en kort bemærkning.

Loritha Henriksen, forespørger på vegne af Anthon Frederiksen, Kandidatforbundets parti.

Jeg siger tak til besvarelsen på vegne af forespørgeren, og jeg har også lagt mærke til, at det er

de tekniske problemer, der har været i det. Og jeg selv vil sige, at hvis forespørgeren vil gå

videre med det, så skal han selv kunne gøre det. Tak.

Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til loritha Henriksen, Kandidatforbundets parti. Og det er Dagsordenspunkt 91:

Spørgsmål til Landsstyret: Hvilke tiltag er der taget omkring rensning af havbunden for

mistede fiskegrej, og hvilke tiltag er der taget omkring reguleringen af forebyggelse af

problemer skabt af mistede fiskegrej?

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

75


Og det er Landstingsmedlem Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigiit, værsgo.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

76


10. mødedag, onsdag den 7. marts 2006

Dagsordenens punkt 91

Spørgsmål til Landsstyret: Hvilke tiltag er der taget omkring rensning af havbunden for

mistede fiskegrej, og hvilke tiltag er der taget omkring reguleringen af forebyggelse af

problemer skabt af mistede fiskegrej?

(Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigiit)

Mødeleder: Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Olga P. Berthelsen, forespørger, Inuit Ataqatigiit

I Landstingets Efterårssamling 2000 blev min beslutningsforslag omkring tiltag for rensning

af havbunden for mistede fiskegrej, og tiltag omkring reguleringen af forebyggelse af

problemer skabt af mistede fiskegrej vedtaget (EM/00-21)

Det er ønskeligt at vide hvilke tiltag har Landsstyret taget omkring rensning af havbunden for

mistede fiskegrej, og hvilke tiltag er taget omkring reguleringen af forebyggelse vedr.

problemer skabt af mistede fiskegrej.

Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til forespørgeren Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit. Og så er det

Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst med en besvarelse.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

77


Finn Karlsen, Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst, Atassut.

Jeg takker for spørgsmålet, der giver mig mulighed for at redegøre for de overvejelser, der er

gjort for at forbedre rensning af havbunden for mistede fiskegrej.

Overordnet er det Landsstyrets politik, at skabe en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne. Det

er ligeledes Landsstyrets overordnede politik, at forureneren er den, der ansvarlig for

oprydningen.

Da mistet fiskegrej kan resultere i forurening af havbunden, kan problemet ikke undgå at

blive et miljøspørgsmål. Mistet fiskegrej må sidestilles med affald. Affald på havet reguleres i

Landstingsforordning nr. 4 af 3. november 1994 om beskyttelse af havmiljøet. Formålet med

denne landstingforordning er at forebygge og forhindre forurening af havmiljøet, og omfatter

havet ud til 3 sømil fra basislinien; af § 17 fremgår det at udtømning af affald, bortset fra frisk

fisk og dele heraf, ikke må finde sted og i henhold til § 41, stk. 1, nr. 1 i samme

bekendtgørelse kan overtrædelse af denne bestemmelse medføre bøde.

Havmiljøforordningen indeholder ikke bestemmelser, der giver myndighederne direkte

mulighed for at påbyde ejeren af mistede eller ulovligt dumpede redskaber at bjærge disse.

Som det er nu må sagen behandles ved domstolene, hvis man vil gennemtvinge en oprydning

for ejerens regning. Det må overvejes, om der er behov for en ændring af lovgivningen på

dette område.

Affald på land reguleres af miljøforordningen og i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 28 af

17. september 1993 om bortskaffelse af affald og her fremgår ligeledes af § 15, at der ikke må

henstilles eller henkastes nogen form for affald på privat eller offentligt område. Herunder

fremgår det af § 16, stk. 3, at kommunalbestyrelsen skal rengøre alle områder i kommunen,

der ikke er omfattet af § 16, stk. 1 og 2, således er det kommunalbestyrelsens opgave at

varetage oprydning af fiskeredskaber m.v. der efterlades på land, eller skylles på land, da

dette skal betragtes som affald. I denne situation skal sagen behandles efter bestemmelserne i

miljøforordningen og bekendtgørelse om bortskaffelse af affald.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

78


Havmiljøforordningen og affaldsbekendtgørelsen har ressortområde i Direktoratet for Miljø

og Natur, således er problemet ikke kun en sag for Direktoratet for Fiskeri og Fangst.

De mistede garn ligger ofte på øde steder, hvor hverken politi eller andre befinder sig. Derfor

har det været væsentligt for Landsstyret, at søge en løsning for bedst muligt at nå disse steder

og dermed også opnå bedst mulige effekt af oprydningen. Da jagt- og fiskeribetjente ofte

bevæger sig steder, hvor folk sjældent kommer - inde i fjorde og langs kysten - har det været

optimalt at få grønlands jagt- og fiskeribetjente med i dette arbejde.

Jagt- og fiskeribetjente har mulighed for at fjerne det mistede fiskegrej og aflevere det til

politiet som hittegods. Det bør hertil bemærkes at jagt- og fiskeribetjente har gjort et

udmærket arbejde, og at jagt- og fiskeribetjente er meget opmærksomme på problemet.

Men det er ikke som sådan jagt- og fiskeribetjentes opgave, at foretage denne oprydning.

Ejeren/brugeren bør passe på den grønlandske natur og ressourcer.

Jeg vil hertil gerne understrege at Landsstyret har set det for nødvendigt, at der i de lokale

vedtægter gøres noget ud af, at det er ejeren/brugeren som hæfter for efterladt fiskegrej. Det

overvejes herudover at indføre en hjemmel i fiskeriloven ved den kommende revision, hvor

det pålægges ejeren/brugeren af fiskegrejet at indberette mistet fiskegrej.

Afslutningsvist vil jeg gerne gøre opmærksom på, at en rensning af havbunden for mistede

fiskegrej er en længerevarende proces, som ikke løses fra den ene dag til den anden. I

erkendelse heraf bør der løbende iværksættes initiativer, der på sigt kan føre til en holdbar

løsning.

Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst. Og nu er det forespørgeren, Olga

Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit for en kort bemærkning.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

79


Olga Poulsen Berthelsen, forespørger, Inuit Ataqatigiit

Jeg siger tak for Landsstyremedlemmets besvarelse. Begrundelse for min forespørgsel er, at

jeg gerne vil vide, hvilke effekter mit beslutningsforslag i 2000 har medført. Dengang

fremsatte jeg et forslag om at mistet fiskegrej skal renses eller bjerges, for mistet fiskegrej er

blevet et problem i fiskefelterne, at man på sigt, skal gøre noget, at der så reguleres på

området.

Dengang i besvarelsen erfarede jeg at det ikke har været tilfældet. Derfor er det flertallet af

Landstinget der vedtog, og Landsstyremedlemmet lovede at der skulle reguleres på området.

Jeg siger tak fordi besvarelsen, fordi der er fremkommet flere oplysninger, hvilke lovgivning

der skal kikke efter i denne sammenhæng, og jeg siger også tak, at man vil i forbindelse med

revisionen af fiskeriloven vil finde frem til løsningsmodeller for problemet. Tak.

Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit. Og vi er færdige med dagens punkter.

På fredag mødes vi igen her i salen. Tak.

Mødet er hævet.

FORTRYK

LANDSTINGETS VINTERSAMLING 2006

80

More magazines by this user
Similar magazines