PER BRINGER JULEN IND - Bydelsprojekt 3i1

GRATIS 

MAGASIN FRA 

BYDELSPROJEKT 3 i 1 

NR. 4 VINTER 2009 

PER BRINGER JULEN IND 

Sådan gik valget 

i Esbjerg 

Side 7 

Multikulturel kalender 

for 2010 

Side 8-9 

Undskyld, hvor er mit 

posthus? 

Side 10 

BEBOERFOKUS NR 4 VINTER 2009 · BEBOERMAGASIN FOR KVAGLUND · STENGÅRDSVEJ · ØSTERBYEN

Lederen 

LISBETH N 

JACOBSEN 

Julen står for døren, og mange af os har 

snart travlt med at pynte op og indrette 

vores boliger på forskellig vis for at fejre 

højtiden. Her i magasinet har vi også 

valgt at sætte fokus på julen med en historisk 

artikel om nordiske juletraditioner og tips til 

en billig julemiddag tilberedt af tre beboere fra 

Præstebakken. 

Den kristne jul handler om næstekærlighed, 

men rent faktisk er det et begreb, som alle de 

store religioner hylder på hver sin måde. Næstekærlighed 

er i bund og grund omsorg for 

andre mennesker og det at føle sig ansvarlig 

for ethvert medmenneskes velfærd uden hensyn 

til religion, køn eller politisk standpunkt. 

Man kan sige, det er den ansvarlighed, Bydelsprojekt 

3i1 i høj grad kommer af og handler 

om - omend det er uden det religiøse aspekt. 

Ordet ansvarlighed får mig til at tænke på det 

vigtigste ved Bydelsprojekt 3i1, nemlig beboerne. 

Vi skal huske på, at det har rod i beboernes 

og boligafdelingernes ve og vel. Dette efterhånden 

store boligsociale projekt er dybest 

set sat i verden for deres skyld - for at bolig- 

BEBOERFOKUS NR. 4 VINTER 09 

TRYKT UDGAVE ISSN: 1903-7864 

DIGITAL UDGAVE ISSN: 1904-0792 

OPLAG 

3.500 eksemplarer 

UDGIVER 

Bydelsprojekt 3 i 1 

Kvaglundparken 4 

6705 Esbjerg Ø 

www. bydelsprojekt3i1.com 

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR 

Projektchef Susanne Rønne 

REDAKTION, TEKST OG FOTOS 

Journalist Tor Stenstrop 

2 BEBOERFOKUS VINTER 09 

områderne skal blive bedre for beboerne. Men 

det har ingen værdi, hvis 3i1 kun er en arbejdsplads 

for de professionelle. Deres opgave er at 

lytte til beboernes stemme og få idéerne formet 

til noget, der kan gennemføres i virkeligheden, 

og de trækker i høj grad læsset i det daglige. 

Men det kan hurtigt blive så forkromet og professionelt, 

at man glemmer de mange mennesker 

bag ved, som ikke er synlige. I beboerdemokratiet, 

styregrupper, fritidsudvalg, klubber, 

lektiehjælp og utroligt meget andet. En masse 

mennesker gør et stort stykke frivilligt arbejde, 

ja faktisk en kæmpe indsats i løbet af året. In- 

LEDERPANELET 

PROJEKTCHEF 

SUSANNE RØNNE 

FORMAND FOR 

UNGDOMSBO 

CLAUS-PETER 

AANUM 

FORRETNINGS- 

FØRER I 

UNGDOMSBO 

TONNY NISSEN 

Det er tilladt at citere fra magasinet med tydelig angivelse af kilde. Magasinet uddeles fire gange om året 

til beboere i Kvaglund, Stengårdsvej og Østerbyen, der bor i en almen bolig ejet af Boligforeningen ’32 eller 

Ungdomsbo. Derudover sendes magasinet til en række samarbejdspartnere. 

volverer sig, kommer med gode input, tager 

ansvar for deres lokalsamfund. De fortjener 

vores respekt og en stor tak. 

Til sidst vil jeg nævne, at du i dette nummer 

kan læse lidt om resultatet af kommunalvalget i 

Esbjerg. På midtersiderne er der desuden en 

multikulturel kalender med næste års helligdage. 

Jeg ønsker alle læsere og beboere god fornøjelse 

med vinterens Beboerfokus. 

Og glædelig jul og godt nytår. 

Lisbeth Nygaard Jacobsen 

Kontorleder i Boligforeningen ’32 

FORMAND FOR 

BOLIGFORENIGEN 

32 

BERND 

MICHELSEN 

Hvorfor Beboerfokus? 

Dette magasin er for dig, der bor i Kvaglund, Østerbyen og på Stengårdsvej. Det udgives af 

Bydelsprojekt 3 i 1, som du kan læse mere om her på siderne, og har til formål at fortælle 

om hvad der sker i bydelene og bydelsprojektets mange forskellige aktiviteter. Magasinet 

deles gratis ud til alle beboere, som bor i en almen bolig ejet af Ungdombo eller Boligforeningen 

’32. Gratis eksemplarer kan afhentes hos Bydelsprojekt 3 i 1 og i de fleste forretninger 

i bydelene. 

REDAKTIONSUDVALG 

Per Erik Mazanti-Andersen, Kvaglund 

Søren Egdal, Østerbyen 

Karen Grinderslev, Stengårdsvej 

Per Bengtsen, Østerbyen 

Peter Rostgaard, projektmedarbejder 

Steen Bach, SSP, Esbjerg Kommune 

KONTAKT 

Telefon: 76 10 43 70 

Email: redaktion@bydelsprojekt3i1.com 

LAYOUT 

Kiva Grafisk 

TRYK 

Grafisk Produktion, Ribe 

Næste nr. i marts 2010 

Deadline 19. februar 2010 

KONTORLEDER I 

BOLIGFORENIN- 

GEN 32 

LISBETH N. 

JACOBSEN 

76104370

EN INDBYDELSE TIL 

TEATER 

Vi min mand og jeg så indbydelsen, der 

kom fra Projekthuset og tænkte nå ja så 

kunne vi jo få en aften til at gå. Så var vi 

da fri for at kigge på ”fjerneren” i den 

tid. 

Vi kom, vi så og DE SEJREDE. 

Vi har før været til både teater og revy på 

Bakkeskolen, men aldrig har vi leet så meget. 

Hvor er det synd, der var mange, der gik glip 

turneteatret Opgang 2 fra Århus. Deres samtidscocktail 

som de kaldte ”I Kærlighedens 

Navn” var så livsbekræftende. 

De havde deres egen måde at vise, hvordan 

indvandrere kan opføre sig på en for os provokerende 

måde, hvorefter vi siger det til 

dem på en for dem uforståelig grov måde, 

hvorefter vi selv opfører os på nøjagtig samme 

måde overfor dem. 

Det var virkelig sat sammen, så det var til at 

forstå for publikum. Alle de forskellige faktorer 

af etnisk, kulturel og ikke mindst social karakter, 

der er det virkelige i tilværelsen, der 

bestemmer folks valgmuligheder og deraf deres 

livsudfoldelse. 

Så hvis der bliver en næste gang med aktiviteter 

af den slags, lad være med at holde dig 

tilbage. Mød op og se det selv, du vil ikke fortryde. 

PIGEKLUBBEN STILLER SPØRGSMÅL 

Det summer af liv i pigeklubben 

i Kvaglund. Af pigeliv, 

for det er en klub helt 

eksklusivt for piger i alderen 

13-16 år i bydelen, og den er en 

stor succes med nogle gange med 

helt op til 25 piger. Når de mødes 

hver tirsdag eftermiddag kl. 15 på 

Kvaglund Bibliotek går snakken livligt, 

alt imens der bliver klippet og 

klistret, leget med perler, lavet 

mad eller læst lektier. Af og 

til står der også motion på 

programmet. Forleden formulerede 

pigerne en række 

spørgsmål om kultur, og gik 

ud i verden for at stille dem. 

På siderne i dette nummer, kan 

du læse nogle af de svar, de fik. 

Projektet med at omdanne Bakkeskolen 

til en heldagsskole er godt i gang, og ledelsen 

på skolen vurderer, at det går 

den rette vej. 

- Vi har lært en masse allerede. Vi er meget 

klogere på opgaven i dag end for 3 måneder 

siden og har allerede rettet på en del. Vi udvikler 

løbende. Det har ikke kørt som i olie, 

men det har været en god proces. Lærerne 

SKREVET AF 

Af Karen Grinderslev, 

beboer på Stengårdsvej 

3 SPØRGSMÅL OM KULTUR 

til Emia, 23 år, fra Esbjerg 

1. Tror du på Allah/Gud? Hvorfor/Hvorfor ikke? 

Nej, jeg tror ikke på noget. Jeg tror på videnskaben og kristne værdier, men ikke 

på Gud. Jeg tror på, at der er mere mellem himmel og jord, men ikke Gud. 

2. Vælger du din egen tro eller er du tvunget? 

Jeg har selv valgt. Er vokset op med kristne værdier, men 

er ikke blevet tvunget til nogen religion. 

3. Hvor seriøst tager du din religion? 

Jeg har ikke nogen. 

har skullet lære at agere i heldagsskolen, og 

de er stadig ved at finde deres ben. De bliver 

mere tilfredse med deres arbejde, og vi kan 

nu mærke, at det giver mening både for dem 

og børnene. det er som sagt en proces, der 

stadig er i gang. Det kan ikke lade sig gøre at 

levere en fuldt funktionel heldagsskole fra dag 

1, siger skoleleder Steffen Lawaetz. 

- Der er elever, der synes, det har været 

Læs hele anmeldelsen på 

www.bydelsprojekt3i1.com 

BAKKESKOLEN ER KOMMET GODT FRA START 

hårdt, det er en tilvænningsperiode ikke 

mindst for de små. Men der er også elever 

der er godt tilfredse, og forældrene giver det 

en chance. Samarbejdet med klubberne og seminariet 

er også begyndt at fungere rigtigt 

godt. Vi tror på det, tilføjer Kim Bondesen Nielsen, 

pædagogisk leder. 

Beboerfokus følger heldagsskolen på Bakkeskolen 

i de næste numre. 

BEBOERFOKUS VINTER 09 

? 

3

JULEN 

I DANMARK 

Den danske jul er et miks mellem den hedenske og den kristne 

religion tilsat nisser, julemand og juletræ. 

Julen er fejringen af Jesu Kristi fødsel. 

Mange af vores juletraditioner kan alligevel 

føres tilbage til tiden før Danmark 

lev kristnet i 1000-tallet. Gamle 

skikke lader sig ikke sådan slå ud af nye. 

Den dag i dag er de fleste danskeres julefejring 

en blanding af hedenske og kristne 

skikke. Fra gamle skriftlige kilder ved man, 

at vikingerne ved midvinters tide (omkring 

13.-14. januar) havde en fest, hvor man drak 

og spiste, for nu det gik mod lysere tider. 

Festen kendes også fra germanerne og hedenske 

romere. Ordet jul kan også spores 

tilbage til oldnordisk. Ved kristendommens 

indførsel – og den julianske kalender - blev 

festen rykket til 25. december. Man samlede 

bare fejringen af midvinteren og Jesu fødsel. 

Julebukken er et hedensk symbol 

En del af de hedenske skikke som stadig 

hører julen til er julebukken og julegrisen. 

Julebukken i vore dage er en sød og hyggelig 

en af halm. Men julebukken er faktisk et 

symbol på fanden. Helt fra vikingetiden kender 

man også bukken som en juleleg. En 

person blev klædt ud som julebuk - fæl 

med pels, klæde og horn. Under julefejringen 

skulle »julebukken« komme ind i stuen 

og skræmme folk. Kun ved at give bukken 

mad og søde sager kunne man fordrive den 

fra stuen. 

Nissernes forfædre går langt tilbage 

Alle ved hvordan en nisse ser ud - rød, stiv 

tophue, gråt, blåt eller rødt tøj og sorte 

træsko. Overleveringerne siger at, er man 

gode ved nisserne, giver de en velstand. Behandles 

de dårligt, rammer alskens ulykker 

over en. Faktisk er nissen både meget gammel 

og forholdsvis ung. Nissernes forfædre 

går nemlig helt tilbage fra et overnaturligt 

væsen i oldtiden, her i norden kaldet »vætten«. 

Nissen kendes i mange forklædninger 

rundt om i verden, men nisserne, som vi 

kender dem i dag, er ikke særligt gamle. De 


stammer fra 1800-tallet, en tid med opbygning 

af nationalstaten på baggrund af fædrelandsfølelser 

og gamle traditioner. Her kom 

nissen, som vi kender den, ind i billedet, og 

er siden blevet en fast del af vores jul, selvom 

den ikke har noget som helst med Jesus 

at gøre. 

Julemand og juletræ 

I det 15. og 16. århundrede begyndte det 

tyske håndværkerlaug at afholde en slags juletræsfest, 

hvor de stillede et grantræ op i 

deres lokaler og pyntede det. Børnene fik 

så lov til at tage de gaver som hang på grenene. 

I 1605 skriver en ukendt forfatter fra 

det sydlige Tyskland, at juleaften rejser man 

grantræer i stuerne, hvor på man hænger 

roser, der er klippet af farvet papir, æbler, 

oblater, flitterguld og sukker. I Danmark kan 

det formodentlig første juletræ føres tilbage 

til 1808. 

Julemanden er oprindeligt baseret på helgenen 

Sankt Nikolaus, som var en tyrkisk 

biskop, der var kendt for at dele gaver ud til 

de fattige. Det hævdes ofte, at julemandens 

røde og hvide farver oprindeligt stammer 

fra Coca-Colas reklamer. Det er ikke helt 

sandt, for allerede før reklamernes fremkomst 

i USA, havde man portrætteret julemanden 

i disse farver. Til gengæld er fremstillingen 

af julemanden, der hidtil havde 

været yderst varieret, blevet standardiseret 

efter Coca-Colas reklame fra 1931: tyk 

mand med stort, hvidt skæg og hvid vams 

samt et bredt bælte om maven. Oprindeligt 

var han klædt i grønt, som det traditionelle 

juletræ og en af julens farver.

Kan du lave en 

billig middag? 

Skriv ind til os 

med forslag! 

EN TRADITIONEL DANSK 

JULEMIDDAG TIL EN 

BILLIG SKILLING 

150 kroner var alt, hvad Per Bengtsen 

brugte til at kokkerere en to-retters 

traditionel dansk julemiddag i samarbejde 

med to »køkkenpiger« fra 

Præstebakkens beboerhus. 

- Er der kommet klumper i 

sovsen, Irma, spørger Per. 

- Det håber jeg ikke, så bliver 

jeg gal. Jeg hader klumper 

i sovsen, svarer Irma. 

Der er travlhed i køkkenet 

i beboerhuset på Præstebakken. 

Et eksperiment er i 

gang. Et juleeksperiment. 

- Jeg sagde, at jeg kunne lave 

en julemiddag til to voksne 

og to børn for under 150 

kroner, og det har jeg gjort. 

Her er indkøbsseddelen: 141 

kroner og 25 ører, siger en 

tilfreds Per Bengtsen 

til magasinets udsendte. 

Og ja, 

han har ret. 

Per har selv 

handlet alle varerne 

ind i tre forskellige 

supermarkeder i 

Østerbyen, forklarer 

han. Tilbage 

i aktivitetshuset 

har han allieret 

sig med 

Irma Gadgaard 

og Marianne Bengtsen. 

De hjælper til som køkkenpiger 

i beboerhuset og står for 

at lave retterne: And, steg og 

ris a la mande. Plus alt hvad 

der dertil hører af sovs, to 

slags kartofler, æbler med gele 

og selvfølgelig kirsebærsovs 

til desserten. 

Sovsen er ved at klumpe 

lidt, men de to erfarne hus 

Per Bengtsens indkøbsseddel 

And 49,95 

Ribbensteg 17,50 

Brune kartofler 5,00 

Kartofler 5,00 

Grødris 9,00 

Svesker 7,95 

Kirsebærsovs 6,95 

Fløde 9,95 

Mandler 6,00 

Rødkål 5,95 

Æbler 10,00 

Ribsgele 8,00 

I alt 141,25 

mødre får den hurtigt under 

kontrol. Lidt fedt hældes fra 

og der tilsættes lidt vand før 

omrøringen fortsætter. 

Det hele ender i den dejligste 

danske julemiddag. Og 

så er den billig. 


5

»STEM PÅ MIG, KÆRE VÆLGERE!« 

En lille uge før kommunalvalget kom mange af de opstillede politikere til Esbjerg Ø for at fiske de 

sidste stemmer. Her er et stemningsbillede fra vælgermødet på Stengårdsvej den 12. november. 

»Hvorfor holder vi vælgermøde 

i dag? Jo, 3i1-projektet går også 

ud på at integrere og lære om 

demokrati. Og hvad er mere 

demokratisk end et valg, hvor 

man frit kan tale med politikerne?« 

Tonny Nissen, 

forretningsfører i Ungdomsbo 

»Vi er ikke bange for at komme 

her. Vi kommer alle steder, hvor 

vi bliver inviterede også i Vollsmose. 

Hvorfor siger ingen noget 

om ældreområdet? Det er 

der, vi har problemerne, vi vil 

sætte 10 millioner af til området. 

Og så synes jeg ikke, vi kan 

være bekendt at give 18 millioner 

kun til Bakkeskolen. Pengene 

skal komme alle skoler i Esbjerg 

til gode. Desuden går vi 

ind for en forsøgsordning på 

bustrafikken; det skal være gratis. 

Det vil kun koste 25 millioner 

kroner.« 

Freddie Madsen, 

Dansk Folkeparti 

»Et projekt som 3i1 skal vokse 

nedefra, hvis det skal lykkes. De 

frivillige skal med på vognen, og 

jeg er stolt af, at det kører. Det 

vi går til valg på, er de værdier, 

der betyder meget for familien: 

Gode forhold for børn i daginstitution. 

Børn der kan dansk, 

før de kommer i skole. Væk 

med bevidstløse aktiveringspro- 


jekter. Og 95 procent af en årgang 

skal have en ungdomsuddannelse. 

Der skal investeres 

40 millioner - ikke spares de 

næste fire år, hvis det står til 

os.« 

John Snedker, 

Socialdemokraterne 

»Vi er meget glade for indsatsen 

i det her ambitiøse projekt, 

som er en naturlig fortsættelse 

af det årelange boligsociale arbejde 

i boligforeningerne. Et arbejde, 

der har bevirket, at vi i 

Esbjerg ikke har de massive 

problemer, de har mange andre 

steder i Danmark. Vi vil fortsætte 

3i1 og Mosaikken og har sat 

penge af i de kommende år.« 

Johnny Søtrup, Venstre 

»På trods af de fine ord kommer 

den til at stå på besparelser 

de kommende år. Det har 

Johnny og co. besluttet, man 

sparer 350 millioner i budgettet 

og det kommer til at kunne 

mærkes i velfærdssektoren og 

administrationen, hvor der i forvejen 

mangler hænder. Otte 

kommer til at udføre 12 mands 

arbejde. Skurken er også regeringen, 

som giver skattelettelser 

på 55 milliarder. De penge 

kunne bruges på velfærd.« 

Henning Hyllested, Enhedslisten 

»Det at vi fik en ny kommune 

var det rigtige for alle. Det er 

gået godt i den første periode. 

Borgerne behandles rimeligt 

ens. Og hvis man skal behandle 

folk ens skal de behandles forskelligt, 

bl.a. laver vi en anderledes 

heldagsskole her i bydelen. 

Det nye budget handler om en 

besparelse på en procent og ikke 

20 procent, som Hyllested 

siger.« 

Jørgen Elsted Hansen, 

Det Konservative Folkeparti 

»Vi har mange udfordringer, 

selvom vi har lavet mange flotte 

papirer på kryds og tværs i byrådet. 

Men papirer er taknemmelige. 

Tingene virker ikke endnu, 

men vi vil have flere ressourcer 

til folkeskolen, til familieområdet 

og indføre modersmålsundervisning. 

Vi går ind fællesskab, 

lighed tryghed og velfærd 

for alle. Men vi er bekymrede 

for de kommende besparelser. 

Det er ikke den rigtige 

vej at gå.« 

Diana Mose Olsen, 

Socialistisk Folkeparti 

»Det er vigtigt, at man sørger 

for at give borgerne her i bydelen 

gode muligheder for beskæftigelse. 

Den bedste måde 

at få integrationen til at fungere 

på er gennem uddannelse og arbejde. 

Og de unge mennesker 

vil så gerne. Det skal være let at 

få et arbejde, man skal ikke fanges 

i det offentlige system. Der 

skal være mere tid til og fokus 

på det enkelte menneske.« 

Helle Hestbech, 

Det Radikale Venstre 

»Jeg kommer på grund af mine 

to børn og deres fremtid her i 

Esbjerg. Der er så mange ressourcer 

at indhente fra indvandrere 

og deres efterkommere, 

hvis man kigger efter. Og fire 

hænder er altid bedre end to. Vi 

er nødt til at hjælpe hinanden 

og stå skulder ved skulder her i 

landet. Vi kan tage så meget herfra 

og give videre til verden. Og 

så skal vi hjælpe folk som Freddie 

Madsen med at forstå os.« 

Yassin Omar, 40 år 

»Jeg skulle lige høre deres meninger 

om denne bydel. Men tiden 

var lidt knap, jeg fik ikke 

svar. De snakker jo som politikere. 

Hvorfor er der så stor en 

mur til praktikpladser for elever 

fra Teknisk Skole? Der er 

noget galt i systemet. Den danske 

politik er ude af balance. Vi 

skal leve med hinanden i fred. Vi 

vil gerne integreres, men I må 

først acceptere os. Vågn op, vi 

eksisterer, så velkommen til en 

ny international verden, Danmark.« 

Aydrus Osman Ahmed, 34 år 

»Vi har boet her i fire år og vil 

gerne høre deres synspunkter. 

Manden fra Enhedslisten lagde 

ud med at sige, at der jo ikke er 

nogle rige her. Jeg tænkte på at 

sige ”Gu’ er vi rige! Måske ikke 

på penge men på glæde og tilfredshed 

ved at leve og bo her i 

området. Der er ikke så stor 

forskel på dem, synes vi. De vil 

alle sammen gøre det godt, men 

på forskellige måder. Vi to er i 

øvrigt rygende uenige politisk, 

men vi siger ikke, hvad vi stemmer.« 

Poul og Anne Lis Sørensen, 

Stengårdsvej

SÅDAN GIK 

VALGET 

DET NYE BYRÅD 2010-2013 

Esbjerg Byråd har 31 medlemmer. Der er valg hvert 4. år til byrådet og 

den 17. november 2009 blev det nye byråd valgt. Medlemmerne er 

valgt for perioden 1. januar 2010 - 31. december 2013. 

Borgmester er Johnny Søtrup (V) - E-mail: johs@esbjergkommune.dk 

1. viceformand er Henning Ravn (V) - E-mail: henra@esbjergkommune.dk 

2. viceformand er Bjarne Steiner (V) - E-mail: bjst@esbjergkommune.dk 

Socialdemokraterne 

John Snedker 

Anders Kronborg 

Karin Schwartz 

Mussa Otto 

Hans Erik Møller 

Heidi Møller 

John M. Schmidt 

Erik Christiansen 

Connie Geissler 

Vivi Lindblad 

Stemmer Procent +/- Mandater +/- 

Socialdemokraterne 14.898 27,6 -3,8 10 

De Radikale 1.034 1,9 -1,6 -1 

Det Konservative Folkeparti 3.137 5,8 1,7 1 

Socialistisk Folkeparti 8.766 16,3 7, 5 2 

Nihilistisk Folkeparti 116 0,2 0,2 

Dansk Folkeparti 3.941 7,3 2,1 2 1 

Venstre 21.203 39,3 -4,2 13 -2 

Enhedslisten 834 1,5 -0,8 

Det Konservative Folkeparti 

Henrik Vallø 

Socialistisk Folkeparti 

Knud Jager Andersen 

Diana Mose Olsen 

Jørgen Boesen Andersen 

Charlotte B. Thomsen 

Jørgen Ahlquist 

Dansk Folkeparti 

Freddie H. Madsen 

Kim Madsen 

SF vandt to mandater ekstra, og Dansk Folkeparti 

et. De Radikale mistede deres ene mandat. Venstre 

gik to mandater tilbage, men beholder magten i 

byrådet. Det er kort fortalt resultatet af kommunalvalget 

i Esbjerg den 17. november 2009. 

Byrådet har det overordnede ansvar for kommunens drift og kan principielt 

tage stilling til alle kommunale spørgsmål. Byrådet har ordinære 

møder den 1. og 3. mandag i hver måned kl. 17.00. Møderne holdes i 

byrådssalen på Esbjerg Rådhus og møderne er offentlige. 

Venstre 

Johnny Søtrup 

Jacob Lose 

Kurt Jacobsen 

Henning Ravn 

Bjarne Steiner 

Bente Bendix Jensen 

Jørn Schultz 

Jesper Frost Pedersen 

Jørgen Frost 

Eva Fisker 

Annemette Knudsen Andersen 

Karen Baungaard 

Vibeke Færk Pedersen 


7

FEST- OG HELLIGDAGE 

8 

KATOLIKKER & ANGLIKANERE 


2010 

Katolikker: Danskere, filippinere, kaldæere (irakere), kroater, polakker, 

tamiler, vietnamesere, spansk- og italiensktalende. Den romersk-katolske 

kirke har ca. 37.000 medlemmer i Danmark. 

Anglikanere: Briter. Det antages, at der er 6-8.000 anglikanere i Danmark. 

1. januar Festen for Jomfru Maria, Gudsmoder 

3. januar Herrens åbenbaring (1. søndag efter 1. januar) 

17. februar Askeonsdag (indledning til påskefasten) 

25. marts Herrens bebudelse 

28. marts Palmesøndag 

2. april Langfredag 

4. april Påskedag 

13. maj Kristi Himmelfart 

23. maj Pinsedag 

30. maj Den Hellige Treenigheds Fest (1. søndag efter pinse) 

6. juni Kristi Legemes og Blods Fest (2. søndag efter pinse) 

11. juni Jesu Hjerte Fest (fredag efter 2. søndag efter pinse) 

23. juni Johannes Døberens fødsel 

14. august Jomfru Marias optagelse i Himlen (fejres 3. søndag i august) 

7. november Alle Helgen (1. søndag i november) 

8. november Alle Sjæle (mandag efter 1. søndag i november) 

21. november Jesus Kristus, universets konge (sidste søndag i kirkeåret) 

24. december Herrens fødsel 

25. december Juledag – Højtidens Messe 

PROTESTANTISKE KRISTNE 

Den danske Folkekirke og andre protestantiske kirker 

1. januar Nytårsdag 

3. januar Hellig Tre Konger 

2. februar Kyndelmisse (40 dage efter jul) 

14. februar Fastelavn 

17. februar Askeonsdag (første dag i påskefasten) 

28. marts Palmesøndag 

1. april Skærtorsdag 

2. april Langfredag 

4. og 5. april 1. og 2. påskedag 

30. april Bededag 

13. maj Kristi Himmelfart (40 dage efter påskedag) 

23. maj og 24. juni 1. og 2. pinsedag (7 uger efter påske) 

7. november Alle Helgen (1. søndag i november) 

28. november 1. søndag i advent - kirkeåret begynder 

24. december Juleaften 

25. og 26. dec. 1. og 2. juledag 

31. december Nytårsaften 

BUDDHISTER 

Burmesere, cambodjianere, 

thailændere, vietnamesere o 

17.000 buddhister i Danmark 

14. februar Kinesisk og vietnam 

15. februar Buddhas dødsdag ( 

27. maj Buddhas fødselsdag 

26. juli Asalha-Puja dag (Bu 

13-15. juli Rosefest (Vu Lan, O 

22. september Vietnamesisk børn 

Den buddhistiske tidsregning følger må 

Hvert tredje år indskydes en ekstra må 

vestlig tidsregning. 

JØDER 

Danskere og jødiske flygtni 

unionen. Det antages, at der 

2.400 medlemmer af Det Mos 

28. februar Purim 

30. marts til 6. april Påske (Pesach) 

19.-20. maj Ugefesten (Shavout 

20. juli Templets ødelægge 

9.-10. september Jødisk nytår (Rosh 

18. september Forsoningsdagen (J 

23.-29. september Løvhyttefesten (Su 

2.-9. december Fest for templets in 

Den jødiske tidsregning følger måneka 

vestlig tidsregning, der følger solen, udl 

hvert andet eller tredje år. 

HINDUER 

Tamiler (Sri Lanka), indere 

14.000 hinduer i Danmark. 

14. januar Høstfest (Pongal / 

12. februar Shivas nat (Maha S 

1. marts Forårsfest (Holi) 

16. marts Hindi nytår 

2. september Krishnas fødsel 

11. september Fest for guden Gan 

18. oktober 9 afteners fest for 

8.-17. oktober Lysfest (Deepavali 

Hinduer har flere forskellige kalendere 

månekalendere. I dag er solkalenderen

japanere, kinesere, sinhalesere (Sri Lanka), 

g danskere. Det antages, at der er ca. 

. 

esisk nytår (Tigerens år) 

Nirvana) 

(Phat Dan/Visakha Puja/Wesak) 

ddhas første prædiken) 

bon) 

efest (månefest) (Trung Thu) 

nen med 12 måneder à 29 eller 30 dage. 

ned for at udligne forskellen i forhold til 

nge fra Østeuropa og det tidligere Sovjeter 

ca. 7.000 jøder i Danmark. Heraf er ca. 

aiske Troessamfund. 

) (7 uger efter påske) 

lse (Tishah B’Av) 

Hashanah 

om Kippur) 

kkot) 

dvielse (Chanukkah) 

enderen. Forskellen på 11 dage i forhold til 

ignes ved at indskyde en ekstra måned 

g danskere. Det antages, at der er ca. 

akar Sankranti) 

ivratri) 

esh (Ganesh Chaturthi) 

gudinder (Navaratri) 

/ Diwali) 

. Oprindelig benyttede de fleste hinduer 

udbredt mange steder. 

MUSLIMER 

Tyrkere, eks-jugoslaver, irakere, palæstinensere, pakistanere, somaliere, 

iranere, marokkanere, albanere og danskere. Det antages, at der er ca. 

205.000 muslimer i Danmark. 

26. februar Muhammeds fødselsdag (Mawlid an Nabi) 

21. marts Iransk nytår (13 dage) 

8. juli Muhammeds himmelfart (Lailat al-Miraj) 

11. august Ramadan: Fastemåneden begynder 

5. september Magtens Nat (Lailat al-Qadr) 

9.-10. september Fest ved fastens afslutning (Eid al-Fitr) 

14. november Pilgrimsrejsen begynder (Hajj) 

16. november Offerfesten til minde om Abrahams lydighed (Eid al-Adha) 

7. december Islamisk nytår (år 1431) (Hijra) 

16. december Shiamuslimer: Martyrernes Dag (Ashurafesten) 

Det islamiske år følger månekalenderen og har 12 måneder med 29 eller 30 dage 

- i alt 354 dage. Islamiske helligdage forskydes hvert år, så de falder ca. 11 dage tidligere 

end det foregående år. Da der er tale om en månekalender, er der for alle 

datoer en usikkerhedsmargin på 1-2 dage. 

ORTODOKSE KRISTNE 

Hovedgrupper: Armenere, assyrere (irakere og iranere), bulgarere, etiopere, 

grækere, koptere (egyptere), libanesere, rumænere, russere, serbere, 

syrere m.fl. Det antages, at der er ca. 15.000 ortodokse kristne i Danmark 

1. januar Nytår 

6. januar Epifani - Guds tilsynekomst i Jesus 

7. januar Juledag (juliansk kalender) 

8. februar Påskefasten begynder (55 dage før påskedag) 

28. marts Palmesøndag (lys- og blomsterprocessioner) 

1. april/2. april Skærtorsdag / Langfredag (fastedag) 

4. april Påskedag (kirkens største fest) 

13. maj Kristi Himmelfart 

23. maj Pinsedag 

30. maj Alle Helgen 

1. september Kirkeåret begynder 

11. september Nytår 

25. nov.-6. jan. Julefasten (juliansk kalender) 

25. december Juledag 

Juledag den 7. januar: Gælder de ortodokse kirker, der følger den julianske kalender 

- i Danmark bl.a. armenere, etiopere og koptere. 

Nytår den 11. september: Gælder de ortodokse kirker, der følger den julianske 

kalender - i Danmark bl.a. etiopere og koptere. 

Kilder: www. tvaerkulturelt-center.dk www.interfaithcalendar.org/2010.htm 

www.when-is.com www.religion.dk Afvigelser fra ovenstående datoer kan forekomme 

- dels p.g.a. forskelle i tidsregning, dels p.g.a. forskelle i fejring inden for de 

enkelte trossamfund. 

BEBOERFOKUS VINTER 09 9

SPÆNDINGSFELTET 

UNDSKYLD, 

HVOR ER MIT POSTHUS? 

Det eneste posthus i nærheden af Esbjerg Øst forsvandt den 5. 

oktober. Til gengæld blev der dagen efter oprettet en postbutik i 

en købmandsforretning omtrent en kilometer derfra i retning af 

centrum. Og hvor det gamle posthus havde ligget, installerede 

Post Danmark en moderne pakkeafhentningsautomat, en Døgnposten. 

Men Post Danmark går bogstaveligt talt den forkerte vej med den beslutning, 

mener Per Mazanti-Andersen, beboer i Kvaglund. 

- Det er en klar forringelse, for Kvaglund og Stengårdsvej, der i forvejen 

er underforsynede af Post Danmark. Os der er længst væk bliver 

nedprioriteret ved at rykke postbutikken mod centrum, og derfor mener 

jeg, den beslutning er som at sætte sig mellem to stole, siger Per 

Mazanti-Andersen. 

- Hvad mener du Post Danmark skulle have gjort? 

- I stedet forankre sig i et lokalområde som Kvaglund og Stengårdsvej 

ved for eksempel at samarbejde med Superkiosken, hvor der før 

har været postbutik. De laver i forvejen pengetransaktioner. 

SPÆNDINGSFELTET får fat i Bettina Skytte, bestyrer af Superkiosken 

i Kvaglundcentret for at præsentere idéen. 

- Hvad ville du sige til, at Superkiosken blev postbutik? 

- Jeg synes, det lyder som en god idé. Hver eneste måned sælger vi 

for over 10.000 kroner i frimærker, og vi hører rigtig mange, der klager 

i øjeblikket. Det er faktisk helt vildt efter lukningen af Jerne Posthus. 

Post Danmark burde være kommet med et tilbud til os, for det er 

kun et spørgsmål om vilkårene. Ejeren og jeg er åbne over for mulig- 


Posthuset i Jerne er lukket til fordel 

for en lille ny postbutik en kilometer 

længere mod centrum. Men det er 

den helt forkerte vej, mener Per 

Mazanti-Andersen, beboer i Kvaglund. 

SPÆNDINGSFELTET ser på sagen. 

hederne, så de kan bare 

ringe, siger hun. 

Det er tid til at høre, 

hvad Post Danmark har 

at sige om sagen. 

SPÆNDINGSFELTET 

kontakter derfor Anja 

Nielsen, der er kundechef 

i Post Danmark i 

Esbjerg. 

- Hvor mange klager er 

der kommet til Post Danmark 

på grund af lukningen? 

- Ikke nogen mig eller andre i Post Danmark bekendt. 

- Hvilken strategi ligger der bag lukningen af posthuset i Jerne? 

- Kundegrundlaget var ikke til stede længere, fordi flere og flere betaler 

regninger via deres netbank eller PBS. Men vi vil jo gerne være 

tilgængelige ude i lokalsamfundet og fandt derfor en samarbejdspartner 

(købmanden, red.) for at lave en postbutik. 

- Borgerne i Kvaglund og på Stengårdsvej er jo kede af, at de nu får endnu 

længere. Hvorfor ikke rykke postbutikken længere væk fra centrum? 

- Jeg kan selvfølgelig godt forstå deres frustration. Men vi fandt en 

god samarbejdspartner, og der vil altid være nogle, der får længere, og 

nogle der får kortere vej. Og jeg vil gerne gøre opmærksom på, at man 

jo stadig kan sende og afhente pakker op til en vis størrelse i Døgnposten, 

hvor det gamle posthus lå. Den skal de lige lære at kende. 

- Vil Post Danmark overveje at oprette en postbutik i Superkiosken i Kvaglund. 

- Det er et spørgsmål om kundegrundlag, og det vurderer vi løbende. 

- Ejer og bestyrer er positive. I kan bare ringe. 

- Det vil vi helt sikkert tage til efterretning. 

- Vil Post Danmark i modsat fald opsætte en Døgnposten i Kvaglund (nærmeste 

er 3 km væk på jagtvej 45)? 

- Det er vi da ikke afvisende overfor. Men nu har vi lige sat den op 

på Jagtvej, så lad os lige se tiden an, siger Anja Nielsen fra Post Danmark.

SUNDHUSET FORTALTE OM KRÆFT 

Det er vigtigt at tage imod de offentlige 

tilbud om screening for bryst- og livmoderhalskræft. 

Derfor holdt Sundhuset 

i Bydelsprojekt 3i1 og mosaikken 

tre infomøder om emnet for alle beboere i 

Esbjerg Ø. 

I Danmark tilbydes alle kvinder i alderen 23- 

59 år screening for livmoderhalskræft hvert 

tredje år. Screening for livmoderhalskræft har 

til formål at nedsætte forekomst og dødelighed 

af livmoderhalskræft ved at opspore og 

behandle sygdommens forstadier, inden de 

eventuelt udvikler sig til kræft. 

Regionen inviterer også hvert andet år alle 

kvinder mellem 50 og 69 år til en gratis røntgenundersøgelse 

af brystet, også kaldet mammografi. 

Formålet med undersøgelsen er at 

finde de kvinder, der har tidlige stadier af 

brystkræft, for at kunne tilbyde tidlig behandling. 

- Problemet er at mange kvinder især med 

indvandrerbaggrund nok er lidt utrygge ved 

tilbuddene og derfor har en større tilbøjelighed 

til at sige nej. Derfor satte vi fokus på vigtigheden 

af at sige ja tak. Er uheldet ude er 

tidsfaktoren væsentligt for helbredelse, siger 

Rikke Skipper Hansen, der er leder af Sund- 

Kræftens Bekæmpelse kom og holdt oplæg, 

og der var mulighed for at stille spørgsmål. Infomøderne 

blev holdt den 26. oktober, den 2. 

november og den 5. november i Mosaikken på 

Stengårdsvej. Det var med tolkebistand, første 

gang på vietnamesisk/afghansk, anden 

gang på bosnisk/tyrkisk, og tredje gang på 

arabisk/somalisk. Der blev desuden serveret 

kaffe/the og en sund snack. 


til Mia Christensen, Esbjerg Ø 

1. Hvad er ifølge dig den største højtid på året? 

Juleaften. Det er ikke på grund af religionen, men fordi det er sjovt og hyggeligt. 

2. Hvordan fejrer I den? 

Vi får dejlig julemiddag, danser om juletræ, giver hinanden gaver og besøger familie 

og venner/veninder. 

3. Hvad betyder kultur for dig? 

Det betyder rigtigt meget, fordi kultur er alle mine traditioner 


11

HELHEDSPLANEN 

- TEN YEARS AFTER 

”Ten Years After” har lidt med den legendariske rockgruppe af 

samme navn, at gøre – både hittet ”I'd Love To Change The 

World” (jeg ville elske at ændre verden) og det tidsrum eller følelse 

af tid man som beboerdemokrat forbinder med helhedsplaner. 

Her skal jeg nok spare læseren for gennemgang af skema A, skema 

B, skema C plus resten af alfabetet, forhandlinger med Landsbyggefonden, 

det kommunale økonomiudvalgs indstilling til byrådet og den endelige 

vedtagelse i to omgange, licitationer i to omgange, den endelige 

overdragelse af byggeriet. 

Helhedsplaner handler vel grundlæggende om, at den enkelte afdeling/bo-område 

står over for en eller anden økonomisk/social byrde 

som af forskellige årsager ikke er blevet løftet i gennem tiden. 

På landsplan er der en liste over områder, som er særligt trængende, 

det kan blandt andet skyldes en væsentlig ændring i demografien. Som 

eksempel kunne nævnes Lolland-Falster, hvor skibsværftet og senere 

virksomheder indenfor sukkerindustrien lukkede eller skar kraftigt 

ned. Som igen medførte høj arbejdsløshed og/eller omfattende fraflytning 

med det resultat, at de mange tomme lejligheder pålagde de enkelte 

boligafdelinger store tab. 

Men det kunne også hænge sammen med, at der er blevet bygget 

mange almene boliger af ringe standard og for at gøre ondt værre, har 

man bygget grimt og tankeløst i forhold til almindelig beboervelfærd. 

For man kan godt bygge sig til (yderligere) sociale problemer, men man 

kan også lade være. Hvis man bare kunne have næret sig for at alt skulle 

gå hurtigt, være billigst muligt og havde undgået at vælge arkitekter 

fra det gamle DDR. 

Behovet for helhedsplaner er også en udløber af manglende forudseenhed 

og en tro på huslejens størrelse som det eneste parameter, beboerne 

går efter. Vollsmose, Møljnerparken, Gellerupparken og Taastrupgård 

er eksempler på, at det er dyrt at bygge uden visioner, eksempler 

på at det psyko-sociale miljø ikke er i orden. Da jeg ”Googlede” 

på Taastrupgård stod der som det allerførste: 

”AKB Tåstrupgård .... et boligområde beliggende på Vestegnen, med 

gode trafikforbindelser.” 

Og? fristes man til at sige – så man kan slippe hurtigt muligt væk derfra? 

”Hvidløgsekspressen”. 

Almene boligafdelinger har generelt let ved at få et mere elle mindre 

velfortjent ry, da jeg flyttede til Kvaglund i foråret 1993, gik der ikke 

længe, før jeg fandt ud af at bussen til Kvaglund (linje 1) blev kaldt for 

”hvidløgsekspressen”. 

Inde på boligforeningen var man morderlig ked af det ry, samt en 50- 

60 tomme lejligheder, så vi skulle have et imageløft, både hvad angik 

bygninger og omgivelser, men også beboerdemokratiet stod for skud. 

Indholdet var en styrkelse af beboerdemokratiet, samt nye facader, 

inddækning af altaner, adgangskontrol, IT, nye vandrør, forandringer i 

udenoms arealerne, kompostering af køkkenaffald, miljøskure samt udvidelse 

og renovering af beboerhus m.m. 

Et nyt element i helhedsplaner var fokusering på beboerdemokratiets 

nødvendige medvirken og indflydelse. I efteråret 1994 var jeg ble- 


SKREVET AF 

Af Per Erik Mazanti-Andersen 

Formand for afd. 8, 

Hedegårdene 

vet en del af dette beboerdemokrati, først i ”gårdrådet” og et halv år 

senere i afdelingsbestyrelsen. ”Gårdrådene” (der er 4 gårde i afdeling 

8) var et krav fra Landsbyggefonden, enten det, ellers skulle afdelingen 

opdeles i to selvstændige enheder (afdeling 8A? og 8B?) ellers var kassen 

lukket i. Beboerne var for alvor blevet en del af det hele. Og endnu 

en hovedpine for de professionelle. 

Helhedsplaner gør det slemme ved beboerdemokraterne, for perioden 

er lang, fyldt med ønsker, håb, drømme og en næsten garanteret huslejestigning, 

og i nogle tilfælde en så stor husleje stigning at nogen direkte 

må flytte, mens andre har råd til at overveje det. Dertil kommer 

store planer, mange salgstaler, mange lovprisninger af udkommet, mange 

forhandlinger, mange byggemøder, mange omskrivninger af projektet, 

mange udsættelser af igangsætning af arbejdet. 

Men skåret helt ind til benet ønsker beboerne blot et attraktivt sted 

at bo, et sted der i ordets videste forstand er rart at være, og ikke 

nødvendigvis spa-bade og samtalekøkkener, de professionelle udstyret 

med de nøgne regnskabstal ønsker at imødegå angsten for tomme boliger. 

I bund og grund handler helhedsplaner, om man kan få støttede lån 

(lån til en særlig favorabel rentesats) eller ikke støttede lån til, som i 

sagens natur er dyrere, hvad og hvor meget kan vi få til den billige 

takst, se det er spørgsmålet? 

Kigger man tilbage, kan man ikke lade være med at sige: ”Kunne I ikke 

have spildt vores tid med noget andet” - for om vores helhedsplan 

har varet 8, 9 10, 11 eller 12 år kan ingen huske mere, man ved blot, at 

projektet er blevet en hel del dyrere, at der er begået mange fejl, at 

man som beboerdemokrat har måttet stå og forsvare den seneste udsættelse, 

selvom man selv har været lige så frustreret som alle andre. 

”Hmm, det var sku også på tide” 

Fælden ved den lange tidshorisont og talrige udsættelser er, at en stor 

del af dem, som var med fra starten er fraflyttet afdelingen. Så når der 

har skullet skrues på noget senere hen, er der i mellemtiden kommet 

mange nye meninger til, for slet ikke at nævne den teknologiske udvikling, 

som heller ikke har stået stille. De sidst ankomne beboerdemokrater 

vil aldrig få det samme medejerskab til projektet. Så når snoren 

bliver klippet, vil følelsen være for os, som er tilbage, være lig med et: 

”hmm, det var sku også på tide” - i stedet for et ”YES”. 

Hvad kunne man have gjort? For det første have bygget bedre, både 

hvad gælder kvalitet, men også den måde, boligafdelingen var udlagt på 

(grønne område, små kroge, mindre enheder). En anden ting er de 

uhyrlige summer, der tabes ved fraflytninger (manglende huslejeindbetaling 

og hærværk). Det er uforståeligt, at det vedvarende er så nemt 

at løbe fra det økonomiske ansvar og så tørre det af på de beboere, 

som bliver tilbage. 

Man behøver ikke udstyre sig selv med en alt for stor lommeregner 

for at nå frem til, at en ikke uvæsentlig del af den husleje, der betales, 

blot er afdrag på gæld stiftet af tidligere beboere. Havde vi ikke den 

post at slæbe rundt på (hensættelse til forventet tab på debitorer - 

hed det dengang jeg gik på handelsskole), ville huslejen enten være billigere 

eller køkkenet være nyere, og uanset hvilken af disse man valgte,

ville behovet for en helhedsplan nok være mindre omfangsrig. Lyder 

næsten som et indsatsområde, ikke sandt? 

Vi er inde på opløbsstrækningen 

Her midt i november kunne jeg fejre 15 år som beboerdemokrat, det 

er mange erfaringer siden, men en ting hænger speciel ved, når det gælder 

helhedsplaner. Ordene imageløft/kvartersløft burde udskiftes til ansigtsløft. 

En ansigtsløftning ser rigtig godt ud, og så længe den holder, er 

ejeren af den også glad, men man kan lige så godt begynde at hensætte 

til den næste med det samme, for ansigtsløftninger holder nu engang ikke 

evigt. Verden er i stadig forandring, hver eneste dag, og tempoet er 

stigende, så det kan være svært helt præcist at skyde sig ind på, hvad 

kravene vil være om 30 år, men det burde ikke komme som en overraskelse, 

at man godt kan sætte lidt til side. 

Uanset alt dette kan jeg ikke undgå at være tilfreds med, at vi er inde 

på opløbsstrækningen, når det gælder de 3 sidste indsatsområder, kan 

ikke være utilfreds med at de sidste arbejder igangsættes inden for 3 til 

5 måneder (hvis tidsplanen ellers holder vand denne her gang – he he – 

ikke noget at gøre grin med i øvrigt), ser frem til et ordentlig vandtryk i 

rørene, ser frem til at stå og betragte alle mulighederne i vores nye beboerhus 

i maxi-størrelse, et hus, som har potentialet til at forene hele 

boligafdelingen, ja måske hele boligområdet, for så at slentre hjem igennem 

de nyanlagte grønne områder, mens jeg så småt begynder at tænke 

på de næste opgaver i beboerdemokratiets tjeneste. 

HEDEGÅRDENE 

AFSLUTTER 

ENDELIG RENOVERING 

Hedegårdene i Kvaglund får større beboerhus, nye 

grønne områder og nye VVS-installationer som 

sidste led i en større helhedsplan. 

Siden 2000 har der været arbejdet på en helhedsplan for Afdeling 

8, Hedegårdene i Kvaglund. Gennem årene er der foretaget 

renovering af gavle og altaner, og afdelingen har fået installeret 

ny adgangskontrol. Med installeringen blev det desuden muligt 

for beboerne at tilmelde sig til telefoni og internet via afdelingens server. 

Nu er Hedegårdene så endelig nået frem til sidste fase: En udvidelse 

af beboerhuset, Egehuset, nyetablering af de grønne områder og en 

omfattende renovering af VVS installationerne. 

Budgettet lyder på 7.300.000 kroner til ombygning og udvidelse af 

Egehuset, 6.200.000 kroner til nyanlæggelser i de grønne områder og 

13.400.000 kroner til VVS-renovering. Helhedsplanen kommer til at 

betyde en huslejestigning på 2,11 procent, der blev vedtaget på afdelingsmødet 

den 11. maj. 

Per Erik Mazanti-Andersen skriver her på siden om det lange seje 

træk med helhedsplanen set med en beboerdemokrats øjne. 


13

SOCIAL KAPITAL FINDES ALLE STEDER 

Vi hører oftere og oftere om social kapital som noget, der er vigtigt, 

og som vi skal have masser af. Men hvad er det egentlig for noget, 

og kan man ”lave” social kapital? 

Social kapital findes alle steder, hvor der er mennesker. Den er 

de ressourcer, der opstår i kraft af normer, tillid og gensidighed 

mellem mennesker – så at sige resultatet af de sociale netværk, 

vi indgår i. Det betyder samtidig, at det ikke er det enkelte menneske, 

der rummer eller ejer den sociale kapital – den bliver til i samspillet 

med andre. 

En af de forskere, der har beskæftiget sig meget med emnet, Robert 

D. Putnam, beskriver social kapital som den ”lim”, der binder samfundet 

sammen. Denne lim er naturligvis mere eller mindre stærk i forskellige 

grupperinger i samfundet. Og den kan være stærk eller svag på 

forskellige måder. Putnam mener, at der findes to former for social kapital: 

En afgrænsende og en brobyggende. 

Afgrænsende 

De fleste af os har en høj grad af fælles normer, tillid og gensidighed 

med vores nærmeste familie og venner eller andre grupper, vi har et 

stærkt fællesskab med. Vi er ”ens” og har en stærk loyalitetsfølelse. 

Det er positivt for familen/gruppen og dens medlemmer, fordi det giver 

en stærk følelse af tilhørsforhold, støtte og opbakning. 

Men styrken kan også blive til en svaghed – som medlemmer af familien/gruppen 

er vi underlagt en stærk social kontrol for at sikre, at vi 

fortsat skal forblive ”ens”. Og vi vil ikke udstødes af familien eller venneflokken, 

så vi gør, hvad der skal til for at forblive del af flokken. 

Der er altså en høj grad af social kapital indadtil – men samtidig er familien/gruppen 

og dens individer afgrænset udadtil i forhold til resten 

af samfundet. 

Brobyggende 

Andre steder er den sociale kapital måske umiddelbart mindre stærk 

NYE ANSIGTER I 3I1 

14 

Christina Jørgensen – ny virksomhedspraktikant 

i JobShop 

Christina Jørgensen er pr. 12. oktober 

2009 blevet tilknyttet som virksomhedspraktikant 

i JobShop frem til den 

7. februar. 


Mia Christensen – studentermedhjælper 

i Projekt Gadehjørnet 

Mia Christensen er ansat som studentermedhjælper 

i Projekt Gadehjørnet 

pr. 1. juni, og hjælper til i pigeklubben i 

Kvaglund. 

SKREVET AF 

Mette Svejgaard 

forebyggelseskonsulent i 

Esbjerg Kummune 

eller omfangsrig, men netop derved bliver den stærk eller betydningsfuld. 

Det er i de situationer, hvor vi er del af et fællesskab med andre 

på tværs af alder, køn, klasse, race og andre sociale faktorer: I fodboldklubben, 

på aftenskolen, på net-caféen. Hvor det, at vi deltager i et fællesskab 

med nogen, som ellers ikke er en del af vores tætte, sociale 

netværk, giver os ny viden og måske nye muligheder. 

Mange har prøvet at stå i en situation, hvor man har hørt om en jobmulighed 

eller måske en god, ledig bolig via sin deltagelse i disse ”løsere”, 

sociale netværk. Når vi deltager i disse sammenhænge bygger vi 

broer til andre mennesker – og til os selv, og det giver stærk, social kapital. 

Arbejde med fællesskaber 

Den sociale kapital kan være en svær størrelse at få fat på og adskille 

fra andre begreber som for eksempel sociale netværk. I den sammenhæng 

er det vigtigt at huske på, at noget af det væsentligste ved social 

kapital er, som nævnt i indledningen, at den ikke er i det enkelte individ, 

men imellem individer. 

Derfor er social kapital ikke noget, man kan komme udefra og ”lave”. 

Social kapital kan ikke formes eller tvinges frem, men opstår der, hvor 

flere individer danner et fællesskab. Et af de steder, hvor man kan arbejde 

med og få indflydelse på omfanget og typen af social kapital er i 

arbejdet med disse fællesskaber og deres afgrænsende eller brobyggende 

karakter. 

Idé til læsestof om emnet: ”Social kapital som teori og praksis” 

af Paul Hegedahl og Sara Lea Rosenmeier 

Abdirazak Ali Yusuf – projektmedarbejder i JobShop 

Abdirazak Ali Yusuf, 41, er pr. 2. november 209 ansat som projektmedarbejder i JobShop. ”Abdi” som han kaldes er 

født i 1967 i Somali, hvor han også har læst til kemiingeniør på universitetet. Han kom til Danmark i 1990, og her 

har han blandt andet læst til industrilaborant og arbejdet som lærermedhjælper på Bakkeskolen. Han bor på 

Stengårdsvej.

BYDELSPROJEKT 3 i 1 

GAVNER DIN BYDEL 

Flere i arbejde, bedre sundhed og god integration. Det er hovedformålene med 

Bydelsprojekt 3 i 1, som sætter fokus på beboernes liv i Kvaglund, Østerbyen 

og på Stengårdsvej frem til 2012. Her har du alle medarbejderne. 

LEDELSE SEKRETARIATET SEKRETARIATET SEKRETARIATET PROJEKTHUSET PROJEKTHUSET 

SUSANNE RØNNE 

_________________ 

PROJEKTCHEF 

_________________ 

2141 4470 

_________________ 

DIANA MOSE OLSEN 

PROJEKTLEDER 

_________________ 

6122 0158 

_________________ 

RIKKE S. HANSEN 

PROJEKTLEDER 

_________________ 

6122 0157 

_________________ 

THEA IVERSEN 

PROJEKTSEKRETÆR 

_________________ 

7610 4370 

_________________ 

PIA MOUST 

PROJEKTMEDARBEJDER 

_________________ 

6120 3390 

EVA-MARIA _________________ 

SCHIRMER 

MOTION- OG 

_________________ 

KOSTVEJLEDER 

6120 3391 

ÅBNINGSTIDER: 

MANDAG KL. 10.00 - KL. 15.00 

TIRSDAG KL. 10.00 - KL. 16.00 

ONSDAG KL. 10.00 - KL. 15.00 

TORSDAG KL. 10.00 - KL. 16.00 

Eller efter aftale 

LISBETH _________________ 

H. SØRENSEN 

ØKONOMIMEDARBEJDER 

_________________ 

7610 4370 

ANDERS _________________ 

T. ANDERSEN 


_________________ 

2141 4472 

_________________ 

LINDA NIELSEN 


_________________ 

6120 3392 

_________________ 

TOR STENSTROP 

JOURNALIST 

_________________ 

4042 1057 

_________________ 

ERHAN BEKTAS 


_________________ 

_________________ 

JETTE SEJERUP 


_________________ 

2715 6581 

_________________ 

ISA ERZURUM 


_________________ 

_________________ 

EIGIL JØRGENSEN 

PROJEKTLEDER 

_________________ 

6122 0159 

PETER ROSTGAARD 

_________________ 


_________________ 

3065 0129 

INFOHUSET INFOHUSET GADEHJØRNET GADEHJØRNET GADEHJØRNET GADEHJØRNET 

SEKRETARIATET 

Kvaglundparken 4, 6705 Esbjerg Ø, Tlf. 7610 4370, 

post@bydelsprojekt3i1.com, www.bydelsprojekt3i1.com 

PROJEKTHUSET 

Kvaglundparken 4, 6705, Esbjerg Ø, Tlf. 7610 4373, 

Stengårdsvej 163, 6705 Esbjerg Ø, Telefon 7515 6581 

Kontakt efter aftale. 

www.projekhuset.com 

_________________ 

MARTIN JAKOBSEN 


_________________ 

SUNDHUSET SUNDHUSET SUNDHUSET SUNDHUSET JOBSHOP JOBSHOP 

GADEHJØRNET 

Kvaglundparken 4, 6705 Esbjerg Ø, 

Skolebakken 66, 6700 Esbjerg, 

Tlf. 2141 4472 

Kontakt efter aftale. 

ata@gadehjoernet.com 

www.gadehjoernet.com 

EMIL RASMUSSEN 

_______________ 

TRÆNER 

_________________ 

23 80 94 97 

SUNDHUSET 

Kvaglundparken 4, 6705 Esbjerg Ø 

Tlf. 6122 0157, www.sundhuset.com 


MANDAG KL. 10.00 - KL. 15.00 

TIRSDAG KL. 10.00 - KL. 16.00 

ONSDAG KL. 10.00 - KL. 15.00 

TORSDAG KL. 10.00 - KL. 16.00 


ABDIRAZAK _________________ ALIYUSUF 


_________________ 

6122 0159 

INFOHUSET 

Kvaglundparken 12, 6705 Esbjerg Ø, Tlf. 7511 9000, 

mail: post@infohuset.com, www.infohuset.com 


MANDAG KL. 10.00 - KL. 15.00 

TIRSDAG KL. 10.00 - KL. 16.00 

ONSDAG KL. 10.00 - KL. 15.00 

TORSDAG KL. 10.00 - KL. 16.00 


JOBSHOP 

Storegade 222, 6705 Esbjerg Ø, Tlf. 7614 1490 

post.jobshop@ungdomsbo.dk, ww.jobshop.ungdomsbo.dk 


MANDAG KL. 10.00 - KL. 15.00 

TIRSDAG KL. 10.00 - KL. 16.00 

ONSDAG KL. 10.00 - KL. 15.00 

TORSDAG KL. 10.00 - KL. 16.00 



15

NY MALERIUDSTILLING I 3I1 

ER DU FORSIKRET? 

Ansvarsforsikring, ulykkesforsikring, familieforsikring, 

kaskoforsikring, rejseforsikring, knallertforsikring. 

Der findes et hav af forsikringer, men er 

de nødvendige eller kan du spare pengene? Og 

hvilke skal du så vælge, hvis ikke? Ja, forsikringsbranchen 

kan være en jungle at manøvrere i for 

de fleste. Derfor bringer Beboerfokus næste 

gang – i forårsudgaven – et tema om privatøkonomi 

og forsikringer. 

PRÆSTEBAKKEN 

HOLDER JUL FOR ENLIGE 

Igen i år holder Præstebakken juleaften 

for enlige beboere og deres 

allernærmeste familie. I efterhånden 

6-7 år har det været 

en tradition, at en række beboere 

hvert andet år arrangerer 

juleaften i Præstebakkens beboerhus. 

Idéen opstod, da en beboer en 

dag fortalte, at han plejede at bestille en grillkylling 

og slukke lyset juleaften, så ingen skulle se, 

han sad alene. Det gjorde så ondt på beboer Per 

Bengtsen, at han straks tog initiativ til det fælles 

arrangement, hvor der nu også kommer familier 

med børn, og præsten plejer at komme forbi for 

at holde en lille gudstjeneste. Der står selvfølgelig 

julemiddag på menuen, og bagefter danses der 

naturligvis også om juletræet. 

Kunstmaler Poul Sørensen udstiller sine malerier i Bydelsprojekt 

3i1 frem til nytår. Poul er født og opvokset 

i Fåborg, har boet i Brejning ved Vejle fjord i ca. 40 år 

og her i Esbjerg siden 2005. 

- Jeg har tegnet og malet akvarel de sidste godt 20 år 

med nogle afbrydelser, har taget fat på akryl et par år 

og synes det er spændende. Jeg har været meget inspireret 

af vandet og havne, og jeg havde altid akvarel og 

papir med i min tid som lystsejler i Lillebælt og det sydfynske, 

fortæller Poul Sørensen, der også her i Esbjerg 

lader sig inspirere meget af havnen med de store, kraftige 

skibe. 

- Her er en fantastisk natur og et dejligt lys, siger han. 


til Snoor, 11 år, fra Esbjerg 

1. Hvad betyder din religion for dig? 

Meget. 

2. Overholder du biblens/koranens ord? 

Ja, men det med tørklæde gør vi ikke hjemme ved mig. 

3. Har i nogen specielle højtider i din familie? 

Ja, Ramadan. 

GADEHJØRNET GÅR PÅ FACEBOOK 

Projekt Gadehjørnet i Bydelsprojekt 3i1 har oprettet en profil på den sociale 

netværkstjeneste Facebook. Profilen, der har en piberygende projektleder Ander 

Toft Andersen som blikgang og profilbillede, har allerede fået 58 venneforbindelser 

på få dage. 

- Det er meget nemmere at komme i kontakt med de unge efter vi har oprettet 

profilen, for de er allesammen på Facebook i forvejen, og så skriver vi 

bare en besked til dem, siger Anders Toft Andersen.

PER BRINGER JULEN IND - Bydelsprojekt 3i1

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?