Ny retstilstand i Odense Frikommune Ny retstilstand i Odense ...

odenselaererforening.dk

Ny retstilstand i Odense Frikommune Ny retstilstand i Odense ...

Medlemsblad Medlemsblad fra Odense Lærerforening • Nr. Nr. 6 • September 2011

Ny retstilstand

i Odense Frikommune

Temanummer


2

MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING · NR. 6 · SEPTEMBER 2011

Fra to til nul

Reaktionær. Betonagtig. Mavesur. Udånder.

Sådan!

Nu er der på forhånd åbnet op for nogle af de

reaktioner, der med garanti vil komme efter

endt læsning af denne lederartikel.

Den er nemlig - ærligt sagt - noget videre

uforstående og ligefrem negativ over for både

proces og indhold i dét, der i dette blad har

temaet ”Odense Frikommune”.

For måske gik det hele lige stærkt nok?

Den daværende Odense Kommune - nu

Odense Frikommune - sendte ansøgningen

om status som frikommune i marts måned,

i sidste øjeblik. På det tidspunkt lå der en

række forslag, udarbejdet af embedsmænd,

der var ”under tidspres”.

Det skrev man i alt fald noget undskyldende,

da ansøgningen skulle hastes igennem byrådet:

- Grundet tidspres har det ikke været muligt

at indhente udvalgets (læs: politikernes)

bemærkninger til forslagene.

Det blev der senere rådet bod på, men da

man så nåede til det punkt, hvor kommunens

medarbejdere skulle udtale sig (vel

næppe helt uvæsentligt, eller..?), var der

udmålt to dage til dén sag!

Alligevel nåede der fra flere medarbejderfora

at blive hejst advarselsflag. Man havde nemlig

prioriteret opgaven med at kvalificere og

få det bedst mulige ud af frikommuneordningen

- og fandt, at politikerne ikke ubetinget

var på vej i den rigtige retning.

- Tænk jer om! Vi må advare! Kaotisk og tilfældig,

var nogle af kommentarerne.

Tilsyneladende for sent. Det gjorde ikke indtryk

i byrådssalen.

Men man beklagede dog, at der ikke havde

F

været mere tid til den side af sagen.

Bare ærgerligt, for hastværket betød, at en

tiltrængt drøftelse af mål og retning i forsøget

generelt kom til at mangle.

Den kunne måske have afværget et af de

mere kontroversielle forslag, som Odense

Frikommune nu håber at få ministergodkendelse

til:

At indføre en nul-lærerordning.

Forslagets ordlyd kan læses andetsteds her

i bladet. Men lige et par af formuleringerne

her:

Man antager, at læringen vil fremmes af at

bruge andre faggrupper end lærere i undervisningen.

Skolerne oplever ofte, at gældende regler

begrænser deres muligheder for at sætte

andre end lærere til at undervise.

Tja.

Men hvis nu ”læringen” lige præcis ikke

fremmes, har vi altså gjort elever til forsøgspersoner

i fire år, hvor de risikerer ikke at

lære noget. Eller ikke at lære nok. Og der er

ingen chance for en ”ommer”.

Og hvem er egentlig ”skolerne”, der oplever

den nævnte begrænsning?

Er det lærerne, eleverne, forældrene, pædagogerne,

lederne…?

Eller skulle der mon være tale om en politisk

ønsket besparelse på lærerfagligheden?

I så fald er vi på få år gået fra løfter om tolærerordning

til ønske om nul-lærerordning.

Forsidefoto samt aktuelle fotos i dette nummer:

Anne-Marie Lindholm

fl.


Arkivfoto: Niels Nørgaard

MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING · NR. 6 · SEPTEMBER 2011

Den særlige retstilstand

i Odense Frikommune

Forsøgsansøgningerne er sendt af sted.

I skrivende stund afventer man i Odense Kommune svar fra ministeriet.

Byrådet behandlede forslagene til forsøg på sit sidste møde inden sommerferien,

nemlig den 22. juni i år, hvor stort set alle forslag blev godtaget af et enigt byråd.

Hvad er det så, man vil med en status som frikommune?

Hvilke snærende bånd vil man gerne løses fra?

Hvad er det for en ”særlig retstilstand” i Odense, vi - måske - kommer til at opleve?

I dette nummer har vi sat ”Odense Frikommune” som et særligt tema.

Vi ser nærmere på nogle af de forsøgsansøgninger, som kommer fra Børn- og Ungeforvaltningen.

Og vi har kommentarer fra nogle af de involverede.

Medarbejderrepræsentanterne i Odense Kommunes Hovedudvalg og i Skoleafdelingens

MED-udvalg har på forhånd ikke haft hænderne oppe. I det mindste ikke for at klappe…

De havde nu også kun en meget kort frist til at fremkomme med deres mening.

Det skulle efter sigende blive bedre, når det snart er tid til 2. runde ansøgninger.

Læs mere på de følgende sider.

Af fl e m m i n g An d e r s e n

3


4

MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING · NR. 6 · SEPTEMBER 2011

Haarder om frikommuner:

To retstilstande i Danmark

Af fl e m m i n g An d e r s e n

Sammen med Odense er flg. kommuner

udvalgt af Indenrigsministeriet til

at deltage i frikommuneforsøget, der

efter planen igangsættes 1. januar

2012:

Fredensborg, Fredericia, Gentofte/

Gladsaxe, Odsherred, Vejle, Vesthimmerland

og Viborg.

Frikommuneforsøget er led i indsatsen

for afbureaukratisering af den

offentlige sektor. Formålet er at sikre

en mere optimal ressourceudnyttelse,

hvor vi får mere og bedre velfærd for

pengene.

- Men vi må ikke overtræde

grundlovsbestemmelser

eller tilsidesætte hensynet

til borgernes retssikkerhed,

siger Bertel Haarder.

Af fl e m m i n g An d e r s e n

- Vi kommer jo til i forsøgsperioden at

have to retstilstande i Danmark - den

”almindelige” og så den helt særlige

i frikommunerne. Jeg glæder mig til

at se frikommunerne vise, hvad frit

kommunalt selvstyre kan udrette,

siger indenrigs- og sundhedsminister

Bertel Haarder.

Ministeren finder det vigtigt, at frikommuneforsøget

bliver så ambitiøst

og ubureaukratisk som overhovedet

muligt:

- Derfor er jeg glad for, at vi nu får

Fakta om frikommuner

Forsøget med frikommuner skal give

inspiration til nytænkning af såvel

den statslige regulering af den kommunale

opgaveløsning som til nye

interne organiserings- og ledelsesformer

i kommunerne.

Frikommuneforsøget skal give øget

handlerum for politisk ledelse og prioritering

i kommunen med fokus på

borgernes behov. Ligeledes skal den

enkelte medarbejder have øget handlerum

i mødet med borgeren.

Med frikommuneforsøget ønsker regeringen

at hæve overliggeren. Formålet

med frikommuneforsøget er således

at få afprøvet mere vidtgående og

banebrydende forsøg end hidtil.

(kilde: Indenrigsministeriets hjemmeside)

gransket centrale regler og bekendtgørelser,

så forsøgshjemlerne bliver

udvidet så meget, det overhovedet er

muligt.

Bertel Haarder tilføjer:

- Selvfølgelig uden vi overtræder

grundlovsbestemmelser eller tilsidesætter

hensynet til borgernes retssikkerhed!

Èn for alle…

De ni frikommuner har fremsendt

deres ansøgninger til forsøg.

- Derudover opfordrer jeg frikommunerne

til at overveje yderligere forsøg,

f.eks. med inspiration fra andre frikommuner.

Forsøg, som én frikommune

får tilladelse til, vil de øvrige

frikommuner også automatisk få ja

til, siger Bertel Haarder.

Odense Kommune behandlede forslag

til frikommuneforsøg på et byrådsmøde

den 22. juni 2011.

Iflg. ministeriets hjemmeside kan der

forventes svar fra ministeriet ultimo

august på, hvilke forslag regeringen

vil søge at imødekomme.

Frikommuneforsøget er en del af

Finanslovsaftalen 2011 og skal løbe

fra 2012 - 2015.

Loven om frikommuneforsøg har

været til 1. behandling i Folketinget,

men er, iflg. vores oplysninger, ikke

vedtaget endnu.


MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING · NR. 6 · SEPTEMBER 2011

Dispensation fra Folkeskolelovens

bestemmelse om

uddannelseskrav:

Øget fleksibilitet i reglerne om

uddannelseskvalifikationer

Med udgangspunkt i kommunens vision for Fremtidens Skole arbejder

Odense Kommune på at implementere og udvikle børne- og ungemiljøer

ind i skolen.

Et af målene med børne- og ungemiljøerne er, at eleverne møder varierende

læringsmiljøer, hvor der anvendes forskellige læringsformer,

der fremmer elevernes faglige kundskaber og sociale kompetencer.

For bedst muligt at fremme forskellige læringsformer og læringsmiljøer

ønsker kommunen, at der kommer en variation af kompetencer hos

de professionelle voksne ind omkring den enkelte elev. Eksempelvis

musikpædagoger, lokale kunstnere, lokale håndværkere, specialuddannede

idrætsfolk mv.

Antagelsen er, at brugen af forskellige faggruppers særlige kompetencer

i nye og anderledes organiseringer vil fremme læringsmiljøet på skolen

og læringen for den enkelte elev.

Skolerne oplever dog ofte, at gældende regelsæt i folkeskoleloven

begrænser deres muligheder for anvendelse af andre fagkompetencer

ind i skolen.

ODeNSe

FrIKOMMuNe

Målet er at styrke elevernes faglige udbytte og fremme elevernes alsidige

personlige udvikling igennem brugen af de professionelles voksnes forskellige

faglige kompetencer.

De professionelles voksnes forskellige faglige kompetencer og styrkesider

skal fremme, at eleverne mødes af forskellige læringsmiljøer og forskellige

voksne, der kan målrette sig elevernes forskellige læringsbehov og herigennem

fastholde elevernes motivation til og glæde ved læring.

Øget motivation og glæde ved undervisningen skal styrke elevernes

udbytte af undervisningen og herigennem sikre, at de er uddannelsesparate.

Uddannelsesparathed hos eleverne skal sikre, at 95 pct. af de unge tager

en ungdomsuddannelse.

KONSeKveNS:

Ingen uddannelseskrav

- ALLe kan undervise i folkeskolen

5


6

MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING · NR. 6 · SEPTEMBER 2011

Dispensation fra Folkeskolelovens

bestemmelse om

klassedannelse:

Holddelingsbegrænsning ophæves

Odense Kommune ønsker, at skolerne får mulighed for at anvende

holddeling i det omfang, som den enkelte skole finder optimalt.

Holddannelse kan ske ud fra både faglige, pædagogiske, sociale og

praktiske hensyn. Holddannelse skal ske under hensyn til den enkelte

elev og den samlede elevgruppe.

Det er væsentligt at understrege, at klassen fortsat er et væsentligt

fundament, hvilket er beskrevet i Odense Kommunes Vision for Fremtidens

Skole:

”Klassen er helt central i fremtidens folkeskole og er udgangspunktet

for at kunne udvikle sociale kompetencer. Samtidig skal der være

mulighed for at lave holddannelser på tværs af klasser, som imødekommer

elevernes forskellige faglige niveauer, sociale kompetencer eller

forskellige måder at lære på.”

I Odense Kommune skal alle skoler og institutioner i de kommende år

arbejde på at implementere børne- og ungemiljøer, som er undervisnings-

og læringsmiljøer målrettet henholdsvis børn og unge.

ODeNSe

FrIKOMMuNe

Målet er at fremme elevernes faglige læring samt fremme elevernes evne

og selvstændighed til at deltage i mange forskellige grupper og fællesskaber.

Det forventes, at skolerne med en øget frihed til holddannelse kan:

• Arbejde målrettet med at indrette undervisnings- og læringsmiljøer, der

er tilpasset elevers forskellige behov og herigennem fremme elevernes

læring

• Træne eleverne i at møde forskellige læringsmiljøer og indgå i forskellige

fællesskaber, så eleverne lærer naturligt at navigere i forskellige

netværk.

Det forventes, at udbyttet af, at eleverne undervises i både klasser og på

fleksible og varierende hold er, at motivationen fastholdes, og at elevernes

uddannelsesparathed derved øges.

KONSeKveNS:

Holddelingsgrænsen i folkeskoleloven på 50 % ophæves

Klassen som det grundlæggende, forpligtende fællesskab kan forsvinde


MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING · NR. 6 · SEPTEMBER 2011

Dispensation fra Folkeskolelovens

bestemmelse om

fagrække:

udvide undervisningsbegrebet

ODeNSe

FrIKOMMuNe

Skolerne oplever, at gældende regelsæt i folkeskoleloven begrænser

muligheder for nytænkning omkring indhold af undervisningen samt

organisering af elevernes skoledag.

Jf. bl.a. folkeskolelovens § 18, hvoraf det fremgår, at undervisningens

tilrettelæggelse i alle fag skal leve op til folkeskolens formål samt målene

for de enkelte fag.

Der er i Odense Kommune en politisk vedtaget vision, hvor det er beskrevet,

at der skal arbejdes med nye undervisningsmiljøer for både de yngste

og ældste elever organiseret i henholdsvis børne- og ungemiljøer.

Indholdet af skoledagen i børne- og ungemiljøerne skal leve op til folkeskolens

formål og trinmålene for de enkelte fag. Herudover ønsker Odense

Kommune, at der gives mulighed for at integrere pædagogiske læringsaktiviteter

i den obligatoriske skoledag, som understøtter udvikling af elevernes

kompetencer i et bredere perspektiv, men som ikke er bundet op på specifikke

trinmål. Vi ønsker eksempelvis, at skoledagen organiseres med tid

midt på dagen til aktiviteter målrettet sundhed, trivsel, bevægelse mv., som

skal bidrage til at øge elevernes mulighed for læring i de øvrige fag. Eller at

undervisningen i fagrækken skal understøttes af obligatoriske læringsaktiviteter.

Læringsaktiviteter, der ligger i forlængelse af fagrækkens målsætninger

samt elevens alsidige, personlige udvikling, men som er målrettet udvikling af

elevernes kreative og innovative evner.

De udvidede læringsaktiviteter skal kunne varetages af forskellige faggrupper,

afhængig af aktiviteten.

Målet er at fremme elevernes faglige læring samt styrke elevernes alsidige personlige

udvikling ved at skabe en mere varieret skoledag, der tager udgangspunkt

i mange forskelligartede læringsmetoder og læringsmål.

De konkrete mål og resultater vil afhænge af, hvilke alternative aktiviteter, der

indlægges i skoledagen.

Eksempelvis forventes øget fokus på sundhed og bevægelse at kunne øge den

faglige indlæring generelt samt øge børnenes sundhed og trivsel.

De enkelte skoler vil opstille mål og forventede resultater i forhold til skolens

valgte indsats.

KONSeKveNS:

Fagene indskrænkes, idet elevens alsidige, personlige udvikling

samt den praktisk/musiske dimension mv. udskilles og

kan varetages af andre faggrupper.

7


8

Debat:

MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING · NR. 6 · SEPTEMBER 2011

er der planer om en

nul-lærerordning?

Af de n n i s Vi k k e l s ø

Styrelsesmedlem

Lærer, Højby Skole

I skal ikke være kunstnere, I skal

være lærere!

Sådan sagde en lektor på læreruddannelsen

altid til sine studerende i

formning og billedkunst. Og udsagnet

rummer både en vigtighed samt

en alvor. Vi, der underviser i folkeskolen,

er lærere. Vi skal ikke

være alt muligt andet. Vi har en

didaktisk baggrund og har dermed

forstand på at undervise. Netop dét

er med til at gøre os kvalificeret til

jobbet som lærere i folkeskolen.

Odense vil sætte ufaglærte til at

undervise

Med Odense Kommunes status som

frikommune blev der formuleret en

lang række frikommuneprojektansøgninger,

hvor flere af dem konkurrerer

om at overgå hinanden i

at være mest vidtgående. Enkelte er

så vidtgående, at kernen i folkeskolen

udfordres. En af ansøgningerne

beskriver planer om at sætte ikkelæreruddannede

– altså ufaglærte

– til at undervise i folkeskolen.

Ovenpå det seneste års enorme

økonomiske besparelser, hvor skolerne

mest af alt har brug for fred

og ro til at finde sit nye ståsted, er

der med frikommuneforsøget nye

besparelser på vej: Besparelser på

lærerfaglighed. Hvis Odense Kommune

kommer igennem med sin

frikommuneansøgning åbnes der

op for, at ufaglærte kan overtage

undervisningen i forskellige fag i

folkeskolerne i Odense.

Nul-lærerordning

Odense Kommune går altså med

planer om at indføre nul-lærerordning.

Ifølge ansøgningen kan

den lokale tømrer således stå for

sløjdundervisningen fremover, og

den lokale keramiker kan for den

sags skyld tage billedkunstundervisningen.

Men hvor trækkes grænsen?

Er den lokale politiker så kvalificeret

til at tage samfundsfagsundervisningen,

hvis vedkommende

blot er motiveret for det?

Nul-lærerordningen er et udtryk for

en manglende viden om, hvad der

skal til for at skabe bedre resultater

i folkeskolen. Dette indrømmes

da også i ansøgningen, hvor der

står, at forslaget blot bygger på

antagelser.

Men det er alvorligt nok, hvis

byens beslutningstagere forsimpler

undervisning til noget, der helt

snævert kun handler om at lære

nogle teknikker og nogle færdigheder.

Og så er vi tilbage ved lektoren.

Undervisning handler netop

om langt mere end de teknikker og

færdigheder, som f.eks. en kunstner

er ekspert i.

Tro, håb og kærlighed

De finske skoler er langt bedre til

at bryde den negative sociale arv,

end vi er i Danmark. Det er også

undersøgt, hvad de gør anderledes.

Der peges blandt andet på lærernes

uddannelse. Den finske læreruddannelse

er længere, den er mere

attraktiv, og så er den baseret på,

hvad der virker.

Andre resultater peger også på, at

lærernes baggrund er af afgørende

betydning. Når lærerne er eksperter

i undervisning opnår skolerne

bedre resultater med eleverne.

I stedet for at bruge den viden, der

ligger lige foran os, vælger Odense

Kommune at begrunde sine skoleudviklingsforslag

i noget, der minder

om tro, håb og kærlighed!

Intet er besluttet endnu

Heldigvis er intet besluttet endnu.

Så eleverne oplever stadig en

undervisning, der engagerer dem

og vækker deres nysgerrighed for

at vide mere. De oplever også en

undervisning, som kan være brutal.

Det kan nemlig gøre ondt at blive

klar over ting, man ikke kan endnu.

Men heldigvis er der lærere lige i

nærheden til at give eleverne mod

og lyst til at kaste sig over det nye

og svære og til oven i købet at skabe

en glæde ved det.

Vi kan stadig nå at have en god

demokratisk beslutningsproces,

hvor vi lader vores viden om, hvad

der virker, kvalificere de endelige

beslutninger.


MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING · NR. 6 · SEPTEMBER 2011

udtalelser om frikommuneforsøget:

Bekymrende

Trods en meget kort høringsfrist har medarbejderrepræsentanter

m.fl. udtrykt bekymring

og skepsis for Odense kommunes forsøgsansøgninger.

Vi har plukket lidt i deres udtalelser.

Af fl e m m i n g An d e r s e n

Odense Lærerforening:

TæNk jEr OM!

”Vi har som samfund - og I især som politikere - et meget

stort ansvar, når der igangsættes forsøg, der vedrører

børn og unges fremtid.

Det er særdeles vigtigt at holde sig for øje, at det er helt

konkrete børn og unges fremtidige muligheder, det handler

om! De har alle et krav på og en forventning om, at de

i deres folkeskoleforløb får den nødvendige ballast til en

videre uddannelse.

De børn og unge, der indgår i forsøgene har jo ikke - som

det ellers ofte er tilfældet, når man starter forsøgsarbejde

- mulighed for at indvilge i at deltage. De indgår i en forsøgssammenhæng,

som andre - for dem - tager ansvaret

for. De kender ikke konsekvenserne, og de har ingen

chance for en ”ommer”!

Derfor opfordrer vi jer til at overveje nøje, hvilke forsøg, I

ønsker at iværksætte.

Vi henviser til den omfattende forskning, der findes på

skoleområdet.

Den viser, hvad der virker i skolen.

Brug den! ”

Lærerrepræsentanterne i Skoleafdelingens MED-udvalg:

VI Må STærkT aDVarE!

”Børn- og Ungeudvalgets bidrag til ”Frikommuneforsøg - 1.

runde” bærer på flere områder præg af ønsker om ringere

kvalitet i den kerneydelse, der omhandler undervisning.

Et forslag om ”Øget fleksibilitet i reglerne om uddannelseskvalifikationer”

kan vi på ingen måde tilslutte os.

Det undrer os, at man ønsker at benytte arbejdskraft uden

pædagogiske/didaktiske kompetencer, samtidig med at

man fra politisk hold taler meget om at styrke læreruddannelsen.

Vi må endda stærkt advare mod, at forslaget i det hele

taget fremsættes, såfremt Odense Kommune fortsat har

et seriøst ønske om at gøre flest muligt unge parate til at

gennemføre en ungdomsuddannelse.

Medarbejdersiden i kommunens Hovedudvalg:

kaOTISk Og TILFæLDIg!

”Vi ser med stor bekymring på det hastværk, der synes at

præge hele processen omkring udarbejdelse af ansøgninger

til frikommuneforsøg.

Helt aktuelt er det uacceptabelt, at der fremsendes materiale

til høringssvar med en uges frist - og endda hen over

en Kristi Himmelfarts ferie!

Det levner to arbejdsdage til at forholde sig og udtale sig

til høringssvar.

Det er beklageligt, at medarbejderne ikke inddrages, så der

reelt bliver mulighed for en fælles proces.

Odense Kommunes ønske om at blive frikommune har fra

starten forekommet os at være temmelig tilfældigt og præget

af hastværk.

Hastigheden herfra og til dato har været så stor, at der ikke

politisk har været en kvalificeret drøftelse af mål og retning

i forsøget generelt.

Odense som frikommune virker derfor kaotisk og tilfældig.

Medarbejderne vil gerne indgå i et samarbejde om at kvalificere

og få det bedst mulige ud af frikommuneordningen.

Men det kræver, at vi bliver inddraget rettidigt og ordentligt.

Vi er bekymrede for om frikommuneforsøget primært bliver

en spareøvelse med alvorlige konsekvenser for kvaliteten i

vores arbejde og for arbejdsmiljøet.

Vi opfordrer derfor til, at politikerne på demokratisk vis

inddrager borgere og medarbejdere i beslutningen om efter

hvilke mål, Odense Kommune indsender om frikommuneforsøg.

Det er fortsat en mulighed at genoverveje og sikre en

ordentlig proces.”

Samme tendens til at svække kvaliteten i elevernes

undervisning ses i forslaget om ”Udvide undervisningsbegrebet”.

Heller ikke dette forslag kan vi tilslutte os.

En skoledag, som organiseres strukturelt med tid midt på

dagen til ”aktiviteter”, vil ikke øge kvaliteten af undervisningen,

hvilket underbygges af forskning på området.

De ”pædagogiske læringsaktiviteter”, som forslaget opererer

med - og som skal kunne varetages af forskellige

faggrupper - vil betyde en kunstigt opsplittet dag for eleverne.

Muligheden for fagligt flow og fordybelse i undervisningen

vil blive svækket”.

9


10

MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING · NR. 6 · SEPTEMBER 2011

Stina Willumsen om frikommuneforsøget:

Ikke al lovgivning er perfekt

Tre spørgsmål til - og svar fra - rådmand Stina Willumsen

Af fl e m m i n g An d e r s e n

- Er der en risiko ved forsøg med

lovgivning, som bygger på et langt,

forudgående demokratisk arbejde?

Kommunerne – også Odense – er

demokratisk styrede, og de beslutninger

vi træffer er demokratiske beslutninger.

Når vi gerne vil være frikommune

er det fordi vi kan se, at ikke al

lovgivning er perfekt i alle henseender,

når vi ser på de udfordringer vi har i

dag.

Vi står midt i en brydningstid. Stigende

forventninger til kommunens

ydelser, finanskrise og om få år vil vi

også komme til at mangle arbejdskraft

indenfor mange af de områder, der

udgør velfærdsstaten som vi kender

den i dag. Det er derfor nødvendigt

at vi udfordrer os selv, hinanden og

borgerne på hvordan vi indretter fremtidens

velfærd. Og det skal frikommuneforsøget

være med til at understøtte.

Fritagelsen fra statslige krav kan

lukke op for helt nye måder at løse

velfærdsopgaverne på. F.eks. er det

værd at spørge, om den måde vi laver

afgangsprøver på i dag er helt perfekt.

Jeg synes vi skal lave forsøg med nye

prøveformer på et antal skoler, og på

den måde kan vi forhåbentlig få erfaringer,

blive klogere, og måske inspirere

ministeren til at tage diskussionen

om en national prøvereform op.

- Hvad gør man, hvis noget er blevet

ændret, når forsøget slutter ved

udgangen af 2015, og vi skal vende

tilbage til "normal" lovgivning igen?

Indtil videre ved vi ikke hvad vi får lov

til af staten. Sammen med de øvrige 8

frikommuner har vi budt ind med en

række forslag til anderledes måder

at gribe tingene an på. I slutningen af

året kender vi den endelige lov og kan

dermed også blive mere konkrete på

hvad frikommuneforsøget kommer til

at betyde i praksis.

Hvis vi i forsøgsperioden lykkes med

at vise, at man kan levere de kommunale

ydelser på en bedre måde, er

forhåbningen at det kan danne baggrund

for en ændring af lovgivningen

for alle kommuner fremadrettet.

- Hvem kan man klage til, hvis et

frikommuneforsøg har resulteret i, at

et barn fx ikke har lært at læse, fordi

undervisningen er blevet varetaget af

ikke-læreruddannet arbejdskraft?

Man kan jo også stille et andet spørgsmål:

Hvem skal man klage til, hvis der

- Vi kan godt lave forsøg

med en tømrer, der

underviser i sløjd

er børn der, i den folkeskole vi har i

dag, ikke lærer at læse?

Vi ved at der i dag er en stor gruppe

børn, der af forskellige årsager forlader

folkeskolen uden de kompetencer

der skal til for at færdiggøre en

ungdomsuddannelse. Den udfordring

løser vi ikke ved at ”klage”, men ved

hele tiden at arbejde på at udvikle

folkeskolen. Det skal frikommuneforsøget

også bidrage til. Jeg tvivler i

øvrigt på at der findes nogen der kan

varetage læseindlæringen bedre end

en dygtig lærer!

Spørgsmålet er snarere om man kan

lave god musikundervisning med en

konservatorieuddannelse, eller om en

tømrer kan undervise i sløjd. Det mener

jeg godt vi kan lave forsøg med.


MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING · NR. 6 · SEPTEMBER 2011

Frikommuneforsøg:

Løsrevet faglighed

En tømrer og en lærer har

hver sin faglighed. Og hver

sin værkstøjskasse.

Blander man tingene sammen,

bliver resultatet noget

klamp.

Af fl e m m i n g An d e r s e n

- En sløjdlærer ville ikke holde ret

længe som tømrer på en byggeplads.

Han eller hun har slet ikke den tømrerfaglighed,

der skal til. Resultatet

ville blive noget meget synligt klamp

- og vedkommende ville temmelig

hurtigt være ude igen!

- Og på samme måde kan man da

ikke sætte en tømrer til at varetage

sløjdundervisningen i en klasse.

Sådan lyder det fra Jesper Schwitzer.

Og han har en baggrund, der i særlig

grad underbygger holdningen: Han

er nemlig både uddannet tømrer og

uddannet lærer:

- Min holdning er, at ethvert fag har

sin faglighed. Og der ligger nogle ting

i værktøjskassen, som man skal vide,

hvordan man skal bruge.

Det undrer mig

Vi har bedt Jesper Scwitzer, lærer

på Højby Skole, om at se på forsøgsansøgningen

vedrørende fleksibilitet

i uddannelseskvalifikationer,

som Børn- og Ungeforvaltningen har

udarbejdet.

- Jeg synes, det er en devaluering af

vores faglighed som lærere, at man

vil sætte ikke-læreruddannede til at

undervise i folkeskolens fag, siger

Jesper Schwitzer.

- Ansøgningen er jo nærmest en

bekræftelse af, at alle og enhver kan

gå ind i et klasseværelse og undervise.

Fordi alle har gået i skole! Det

underminerer fagligheden som lærer.

Jeg undrer mig over, at de sender den

ansøgning. De må vel tro, at resultatet

bliver bedre. Men det har jeg bare

temmelig svært ved at se, lyder det

- Resultatet bliver noget klamp!

fra Jesper Scwitzer, som konstaterer,

at det i alt fald ikke er hans bud på

vejen til en bedre skole.

jeg har aldrig undervist i sløjd

Jesper Schwitzer er som nævnt uddannet

tømrer, fra tilbage i 1980’erne,

hvor der var krise i byggebranchen:

- Og da mit temperament ikke lige var

til at få at vide, at jeg ikke behøvede

at smøre madpakke til i morgen, fordi

der ikke var noget arbejde, besluttede

jeg mig for at skifte fag og blev uddannet

som lærer i 1997.

Siden dengang har Jesper Schwitzer

været ansat på Højby Skole. Med linjefag

i engelsk og samfundsfag - i dag

med de fleste arbejdstimer som skolebibliotekar

og IT-superbruger.

- Jeg har aldrig undervist i sløjd,

selv om man måske kunne mene,

at det var oplagt. Men jeg er ikke

uddannet sløjdlærer, og derfor kan

jeg ikke undervise ordentligt i faget,

siger han.

Han sammenligner tømrerfaget og

lærerfaget således:

- En god tømrer kan sit fag. Han ved

noget om materialerne og om værktøjet

i værktøjskassen. Hvilket værktøj,

der skal bruges i den givne situation

for at få det bedste resultat.

- Sådan er det også med en god lærer.

Han kan sit fag, og i værktøjskassen

ligger der så en masse viden og erfaring

om, hvordan man motiverer, for-

midler, bygger et undervisningsforløb

op, får de gode relationer til klassen

og til den enkelte elev, osv. Alt det,

en lærer kan i kraft af sin uddannelse.

En tømrer kan da sikkert nok

lære eleverne at bruge en sav og en

hammer. Men det er en løsrevet faglighed

set i relation til, hvad vi skal

kunne som lærere, understreger Jesper

Schwitzer.

Når det viste sig, at døren sad

skævt…

- Jeg mener selvfølgelig, at en tømrer,

en kok og en kunstner har hver

deres faglighed - og den underkender

jeg ikke. Det kan også være fint at

have besøg i klassen af én eller flere

faglærte. Men de mangler jo lærerens

værkstøjskasse, og hvor i alverden

skulle de da også have fået den fra,

spørger Jesper Schwitzer.

Han mindes, når det var gode tider i

byggebranchen:

- Så tog vi af og til uuddannet arbejdskraft

ind og satte dem til at lave tømrerarbejde.

Og det kom man så til at

betale for senere, når det viste sig, at

døren sad skævt eller der kom fugt

ind gennem taget.

- Jeg forstår simpelthen ikke, hvad

man vil med det her forsøg, siger Jesper

Schwitzer, da vi er ved at slutte:

- Det er et skridt i den gale retning.

Men måske er det ud fra en økonomisk

betragtning om at kunne spare

nogle penge?

11


12

MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING · NR. 6 · SEPTEMBER 2011

Odense Lærerforening inviterer til

FREDAGSBAR & KANONFOREDRAG:

gIV ELEVErNE

FØrErkaSkETTEN På!

- om udvikling af gode faglige læsevaner

Lektor Elisabeth Arnbak, DPU, gi’r en

saltvandsindsprøjtning til, hvordan man

kommer i gang, kommer videre og kommer i mål!

Elisabeth Arnbak har i over 20 år forsket i

læsning og er optaget af, hvordan man kommer

fra forskning til praksis.

Fredag den 7. oktober 2011 kl. 15 -17.30

på UCL, asylgade 7– 9, 5000 Odense C.

FOrEDragET STarTEr kL. 16.00

Odense Lærerforening byder på

gratis fredagsbar mellem kl. 15 - 16.

Arrangementet er gratis for medlemmer.

Pris for ikke-medl.: 100 kr.

TILMELDING:

Skolevis eller enkeltpersoner til Odense Lærerforening,

tlf. 6612 6890 eller mail: 082@dlf.org


MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING · NR. 6 · SEPTEMBER 2011

Debat:

undervisningsdifferentiering:

Skal byde på aha-oplevelser

hos eleverne

Vi taler om den enkelte elev

i fællesskabet og ikke om

individualisering

Af ni e l s mu n k h o l m rA s m u s s e n

Lærer ved Rosengårdskolen, medlem

af styrelsen i Odense Lærerforening

og hovedstyrelsesmedlem

i Danmarks Lærerforening

Ved overgangen til folkeskoleloven i

1993 talte man om undervisningsdifferentieringens

to ben. Med det ene

ben tilgodeses den enkelte elev, og

med det andet ben fastholdes samtidig

fællesskabets muligheder. Undervisningsdifferentiering

er altså ikke

det samme som individuel undervisning

og heller ikke det samme

som elevdifferentiering, hvor eleverne

opdeles efter evner og anlæg.

Med 93-loven fik vi den helt udelte

skole efter at især forældre og lærere

i næsten 20 år, med stigende intensitet,

havde ønsket samlæste klasser i

stedet for den kursusdelte undervisning

i flere fag.

klassen holdes sammen

Danmarks Lærerforening var tidligt

ude med en definition, som stadig

holder vand. I pjecen ”Uddannelsessystemet.

Et indlæg i debatten” fra

1975 står der:

”En gennemført undervisningsdifferentiering

inden for den enkelte

klasse og det enkelte fag må være et

hovedprincip. Differentieringen må

underordnes enhedsskolens sociale

målsætning, således at klassen holdes

sammen som gruppe, og differentieringen

sker inden for det fælles

emne gennem variationer i tempo,

fordybelse og indsats af støtteforanstaltninger

i form af personale og

materiale”.

Som forudsætninger nævnes derefter

materiale- og metodeudvikling, efteruddannelse

af lærerne og et rimeligt

elevantal i hver klasse.

De forudsætninger blev imidlertid

godt og grundigt glemt, da princippet

om undervisningsdifferentiering blev

skrevet ind i loven i 1993. Man ”glemte”

simpelthen at indskrive benet, der

omhandlede fællesskabet, mens det

andet ben om det individuelle, den

enkelte elevs behov og forudsætninger

kom til at fylde meget.

Under beskydning fra skoleverdenen

afviste daværende undervisningsminister

Ole Vig Jensen dog, at man

havde glemt det fælles.

Han sagde: ”Loven

siger intet om

individualisering.

Vi

har indført

undervisningsdifferentiering,

og

det betyder at

undervisningen skal tilpasses elever

nes forudsætninger og behov - og det

er noget helt andet (…) Alle elever

skal stilles over for nye udfordringer.

Men det skal ske med klassen som

fælles ramme.”

Den senere undervisningsminister

Margrethe Vestager skrev i 1998: ”Der

er også en udfordring, fordi sådan en

undervisning skal holde balancen i

forhold til undervisning, hvor alle er

med, hvor man er fælles om det, der

foregår. Ellers er det jo ikke folkeskole,

men blot individualiserede kurser.”

De to ministre er altså enige i, at de

politiske forudsætninger for undervisningsdifferentiering

har at gøre med

tilrettelæggelse af undervisningen for

den enkelte elev, men under hensyn

til klassefællesskabet.

Udelte skoler giver bedste

resultat

Elevdifferentiering har nu igen stærke

fortalere. Historisk set har sortering af

eleverne, bl.a. ved hjælp af såkaldte

intelligenstest og en række eksaminer,

været dominerende. Eleverne blev

anbragt i forskellige skoleformer som

”fri mellem”, ”mellemskole”, ”hjælpeskole”,

almen linje, boglig linje, realklasse

osv. Tankegangen var, at når

eleverne blev anbragt i klasse med

andre på samme niveau lærte de

bedre, og læreren kunne så undervise

en, øjensynligt, homogen

flok.

Ved undervisningsdifferentiering

arbejder eleverne med det

samme emne, mål og oplæg for undervisningen,

men med forskellige fordybelsesgrader,

forskellig tidsanvendelse, forskellige materialer

og større eller mindre behov

for lærerstøtte.

13

➤ ➤ ➤


➤ ➤ ➤

14

MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING · NR. 6 · SEPTEMBER 2011

I PISA-undersøgelserne sammenligner

man lande, som har udelte skoler

med lande med delte skoler. Her

viser det sig, at udelte skoler giver de

bedste resultater. Den sandsynlige

forklaring er, at de stærke elever i en

klasse bidrager til klassens dynamik

og dermed løftes de svage elever, samt

at forventningspresset til eleverne

bliver lavere, når de går på et fagligt

svagt spor. Der er dermed tale både

om en kammerateffekt og om forventninger,

og begge er argumenter for at

beholde den udelte skole.

Særlige behov

Det er imidlertid ikke alle undervisningsbehov,

som kan imødekommes

ved hjælp af undervisningsdifferentiering.

Nogle elever har behov, der

kalder på inkluderende støtteforanstaltninger

i klassen, f.eks. i form af

læsevejlederstøtte, AKT-lærer i klassen,

særlige hjælpemidler eller lign.

Elever, der er udredt og efter en

skolepsykologisk vurdering har behov

for egentlig specialundervisning, skal

selvfølgelig have mulighed for at mod-

tage specialundervisning på særlige

hold i en specialklasse eller på en

specialskole.

Ikke individualiseret

undervisning

At elevens læring skal være i centrum

i undervisningen, er hverken ensbetydende

med at læreren skal tilbringe

mest mulig tid med den enkelte elev,

eller at undervisningen skal individualiseres.

Den norske professor Thomas

Nordahl pointerer, at det er en

udbredt opfattelse, at undervisningen

bliver mere differentieret, jo mere

individualiseret den er. Men Nordahl

ser undervisningsdifferentiering

i et bredere perspektiv og i forhold til

andre faktorer, der hænger sammen

med elevernes læringsudbytte. Hensigten

med undervisningsdifferentiering

er overordnet set at fremme et

godt socialt og fagligt læringsmiljø,

og det er i den forbindelse vigtigt at

understrege, at én lærer til én elev

ikke nødvendigvis er idealet.

Undervisningsdifferentiering er altså

annonce:

engagerede trænere søges

til sæson 2011/12

Søger du nye udfordringer i fritiden, med motion?

Gør det noget, at det også er lønnet?

Odense Svømmeklub søger nye svømmetrænere

fra ultimo august og har et udtalt ønske om, at

vores trænere udover interesse for svømning

også har erfaring i at undervise. Vi hører også

gerne fra dig, hvis du kan starte i løbet af efteråret.

vi forventer, at du har gode kommunikationsevner,

er loyal og kan udvise fleksibilitet og

samarbejdsvilje over for dine kolleger.

ikke en individualiseret undervisningsform,

man kan gribe til, når

det passer ind. Ej heller er det mere

holddannelse efter fagligt niveau eller

flere projektuger med aldersintegrerede

hold.

En differentieret undervisning er

helhedsorienteret. Den amerikanske

professor Carol Ann Tomlinson skriver,

at differentiering ikke noget man

gør når det er muligt, eller når der er

ekstra tid. Det er en grundlæggende

adfærd, kultur eller måde at være på

i klasserummet.

Denne pointe er helt central for forståelsen

af begrebet undervisningsdifferentiering.

Godt nok kan læreren

gribe til variationer i metoder,

indhold, organisation, materialer og

tid, men undervisningsdifferentiering

er først og fremmest gennemsyrende

på den måde, at læreren hele tiden -

uanset fag, elevgruppe, organisering

osv. - skal være opmærksom på at

sikre, at det der sker i undervisningen,

kan byde på flest mulige ahaoplevelser

for flest mulige elever.

vi tilbyder: et varieret job, hvor du har kontakt

med mange mennesker, løbende (efter)uddannelse,

en god løn efter kvalifikationer samt

gratis kontingent.

Du er velkommen til at kontakte vores

trænerkoordinator Anja Christel Wehner

anjachristelwehner@gmail.com eller kasserer

Henrik Welinder på kasserer@odensesk.dk /

2542 0616, hvis du har yderligere spørgsmål.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning på

mail kontor@odensesk.dk. Vi behandler

ansøgningerne løbende.

Odense Svømmeklub er stiftet i 1958. Vores typiske svømmer er et ungt menneske i alderen 8 - 12 år, men vi har medlemmer fra

0 til 90 år og på alle niveauer. Vi har ca. 1200 svømmere og knapt 30 ansatte. Du kan læse mere om os på www.odensesk.dk.


MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING · NR. 6 · SEPTEMBER 2011

Debat:

Fleksibel skolestart:

elevers ansvar for at forvalte

egen ulykke?

Projekter med fleksibel skolestart

i Odense er startet -

eller starter næste år.

Men både Odense Lærerforening

og Danmarks Lærerforening

fraråder.

Af Ch A r l ot t e ho l m

næstformand,

Odense Lærerforening

Odense Kommune har igangsat et

treårigt pilotprojekt om fleksibel skolestart.

Allerede nu er Søhusskolen

gået i gang, og næste skoleår går

Korup Skole og Ubberud Skole ind i

projektet.

Sanderumskolen er også allerede i

gang - dog ikke som deltager i det

kommunale pilotprojekt, men med

lokale projekter i indskolingen, bl.a.

om fleksibel mødetid.

klassen er det bærende princip

Lad det være sagt tydeligt fra start:

Det kan hverken Odense Lærerforening

eller Danmarks Lærerforening

anbefale!

Vi støtter den fortsatte udvikling af

folkeskolen som en enhedsskole med

årgangsdeling. En skole, hvor klassen

er det bærende organisatoriske princip

for undervisningen.

Og det er netop på dén baggrund,

at vi må fraråde fleksibel skolestart,

som indebærer rullende skolestart og

aldersintegreret undervisning.

Vi gør det, fordi enhedsskolen har vist

sig, samlet set, at skabe de bedste

resultater.

At vi har forskningen med os, vender

vi tilbage til lige om lidt!

Økonomi frem for kvalitet

Introduktionen af de nye organisationsformer

for indskolingen skal

blandt andet ses i lyset af kommunernes

aktuelle, økonomiske situation.

Der er en tendens til, at kortsigtede

økonomiske hensyn reelt går

forud for pædagogiske hensyn, når

det besluttes at lave aldersintegreret

undervisning:

Holddannelserne kan optimeres -

sagt på en anden måde: Større end

den enkelte klasse.

Børnehaveklasselederne kan udfases

- loven siger én pr. klasse, men når

der ikke længere er klasser, kan man

måske nøjes med én pr. skole?

Forskningen siger:

Negativ effekt!

Der er, iflg. Niels Egelund, DPU,

ikke forsket i Danmark i effekten af

aldersintegreret undervisning i indskolingen.

Det er der til gengæld i Sverige, hvor

der findes aldersintegrerede klasser

både i indskolingen, mellemtrinnet og

i udskolingen. Der er gennemført flere

undersøgelser med fokus på, hvad

aldersintegrerede klasser betyder for

elevernes skoleresultater.

Hovedresultatet er, at aldersintegreret

undervisning har en negativ effekt på

de svenske elevers kognitive formåen

målt i 6. klasse.

Det er konklusionen på en undersøgelse,

foretaget af Elly-Ann Johansson

og Erica Lindahl i 2008.

Og ifølge Monika Vintereks doktorafhandling

fra 2002 tyder det på,

at de aldersintegrerede klasser har

en negativ betydning for elevernes

sociale trivsel.

Eleverne trives bedre i aldershomogene

klasser. Det skyldes, at relationer

er vigtige for eleverne. I en homogen

klasse er alle lige gamle, og det er

derfor lettere at finder venner.

Den svenske forskning viser også,

at elever i aldersintegrerede klasser

arbejder mere individuelt. Det

skyldes, at undervisningen foregår

gennem mere individuel læsning og

skrivning - frem for, at eleverne lytter

og snakker med hinanden. Tendenser,

som samlet set heller ikke ser ud

til at føre til bedre skoleresultater, jf.

Johansson & Lindahl.

ansvaret for at forvalte egen

ulykke

Skoleverket i Sverige har i 2009 kortlagt

årsagerne til, at skoleresultater

i den svenske grundskole er forringet

betydeligt siden begyndelsen af

1990’erne.

Forskningen viser, at den øgede

segregering, sammenholdt med

decentraliseringen af skolen og den

øgede differentierede og indvidualiserede

undervisning har haft en negativ

betydning.

Den norske skoleforsker Kirsti Klette

konkluderer i 2008 ligefrem, at en

øget brug af individuelle læringsplaner

for eleverne bidrager til, at ” nogle

15

➤ ➤ ➤


➤ ➤ ➤

16

MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING · NR. 6 · SEPTEMBER 2011

elever får ansvaret for at forvalte egen

ulykke”

Styrken ved enhedsskolen

Til gengæld er der dansk forskning,

som dokumenterer styrken ved

enhedsskolen. Niels Egelund skriver

i 2009:

”..den ene sandsynlige forklaring er,

at de stærke elever i en klasse bidrager

til klassens dynamik og dermed

løfter de svage elever, mens den

anden er, at forventningspresset til

eleverne bliver lavere, når de går på

et svagt spor(..) Der er dermed tale

om en kammerateffekt og om forventninger,

og begge er argumenter for at

beholde den udelte skole”.

Er der nogen grund til at forsøge sig

med noget, der ikke har forskningen

med sig?

Der er nemlig sat facit på, hvad der

virker - og hvad der ikke virker!

Rullende skolestart og aldersintegreret

skolestart kan opfattes som en

begyndende opløsning af klassen,

som forstærker individualisering af

undervisningen og som en niveaudeling

ad ”bagvejen”.

Og når man ved, at aldersintegreret

undervisning har en negativ betydning

for elevernes sociale trivsel, kan

det vel næppe påstås at være hensigtsmæssigt

at udsætte eleverne for

det?

FAKTABOKS

Det siger loven:

Det fremgår af folkeskoleloven § 25, at skolens elever deles i klasser. Hovedprincippet

for organisering af undervisningen er altså den udelte skole, hvor den årgangsdelte

klasse er den bærende enhed.

Om holddannelse, § 25, stk. 4: Holddannelse betyder, at eleverne kan deles på forskellige

hold både inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin,

når det er praktisk og pædagogisk begrundet. Holddannelse må ikke finde sted

mere end op til 50 % af undervisningstiden, og den kan ikke fastlægges på forhånd

for et helt skoleår ad gangen. Klassen stadig skolens omdrejningspunkt, og der må

ikke være tale om en egentlig elevdifferentiering eller niveaudeling.

aldersintegreret undervisning er en fælles betegnelse for en række forskellige

måder at organisere undervisningen på - i grupper eller på hold, som er sammensat

på tværs af elevernes skolealder. Undervisningen kan være enten delvist eller fuldt

aldersintegreret.

Delvist aldersintegreret undervisning kan foregå, når eleverne i nogle af ugens

timer undervises på aldersintegrerede hold, mens den øvrige del af timerne foregår

i stamklassen.

SKOLEKONTAKT 2011-2012

Gæstelærere og spil -

Et godt tilbud til skolerne i Odense kommune

En levende og spændende måde at få formidlet uddannelses- erhvervsog

arbejdsmarkeds-orientering fra 4. til 10. klassetrin.

Tilbuddene er gratis.

Læs mere på www.loodense.dk, eller kontakt:

Odense

LO Odense, Lumbyvej 11, Postboks 270, 5100 Odense C

Tlf.: 66 14 04 15 - E-mail: lofyn@lo.dk - www.loodense.dk


Debat:

MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING · NR. 6 · SEPTEMBER 2011

I skolen arbejder vi sammen

Af st i nA Willumsen

rådmand, B/U-forvaltningen

Der er masser af samarbejde mellem

forskellige faggrupper i folkeskolen

i dag. Ikke kun mellem

lærere og pædagoger, men også

mellem lærere med forskellige

kompetencer, linjefag eller ekspertiser,

som f.eks. læsevejledere og

AKT-vejledere, og mellem pædagoger

med forskellige kompetencer,

f.eks. musik eller bevægelse. Hver

især kan de voksne i folkeskolen

noget forskelligt. Og når vi

arbejder sammen, skaber vi gode

læringsmiljøer for børn og unge.

Det samspil skal fortsættes og

udvikles til gavn for børn og unge

samt deres forældre.

Det er vores vision at udvikle

børne- og ungemiljøer, hvor fælles

ansvar, motivation, livsduelighed

samt faglig og personlig udvikling

understøttes bedst muligt. Det

kræver en høj faglig kvalitet hos

det pædagogiske personale. Og det

er afgørende, at det pædagogiske

personale udnytter alle tilstedeværende

kompetencer. Det handler

om samarbejde. Ligeværdigt

samarbejde, hvor pædagoger og

lærere byder ind med hver deres

faglighed, så resurserne udnyttes

bedst muligt.

Der er ikke en færdig formel for

hvem, der skal arbejde sammen

hvornår og hvordan. Samarbejdet

må tage udgangspunkt i børnene

og børnenes behov. Det stiller

store krav til vores ledere, som

skal sikre, at ressourcerne bruges

rigtigt, med udgangspunkt i behovene

på skolen. Man skal groft

sagt ikke sætte en matematiklærer

ind som lærer nr. 2 i dansktimen,

bare fordi han havde nogle timer

i overskud, da skoleåret skulle

planlægges. Det samme gælder

brugen af pædagoger – deres faglighed

skal bringes i spil der, hvor

det er meningsfuldt, og hvor børnene

vil profitere af en pædagogisk

indsats.

Vi har mange eksempler på skoler,

hvor samarbejdet mellem skolepædagoger

og lærere fungerer rigtig

godt, til stor glæde for både børn,

forældre og personale. Disse gode

erfaringer må spredes og videreudvikles,

så andre kan lære, hvordan

man skaber det gode samarbejde.

Erfaringerne viser, at Fælles Mål

for Undervisningen og de pædagogiske

læreplaner for SFO’en supplerer

hinanden rigtig godt. Læreren

varetager undervisningen i

skolens fag og elevernes personlige

udvikling. Skolepædagogen supplerer

og kvalificerer med læringsaktiviteter,

som styrker børnenes

personlige og sociale kompetencer,

sundhed og trivsel, bevægelse og

motion, natur og kultur mv.

Der er med andre ord ingen tvivl

om, at det er læreren der bærer

ansvaret for undervisningen. Men

der er heller ingen tvivl om, at

pædagogen med sin faglighed kan

bidrage med en række indsatser,

der kan understøtte og give bedre

forudsætninger for den undervisning.

Ved tilrettelæggelsen af en god

hverdag i skolen, må skolepædagoger

og lærere derfor indgå i et

tæt samarbejde, hvor kompetencerne

supplerer og komplementerer

hinanden. Og samarbejdsrelationen

suppleres i disse år med

helt nye samarbejder, hvor skolen

samarbejder med frivillige og

professionelle voksne fra klubber,

foreninger og andre interessenter

uden for skolen. Der er ligeledes

gode og spændende erfaringer

med undervisningsassistenter, der

på forskellig vis indgår i skolens

arbejde

Alle kan vi noget forskelligt, og alle

er vi vigtige for børnenes læring,

trivsel og udvikling.

Det vil derfor fremover være en

forudsætning for skolernes ledelsesteam

og det pædagogiske personale

i Odense Kommune, at

man kan og vil håndtere kravet om

internt og tværgående samarbejde

imellem faggrupper.

17


18

MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING · NR. 6 · SEPTEMBER 2011

Til arbejdsledige medlemmer

Foreningen vil gerne invitere dig - der ikke har et fast tjenestested - til møde og valg:

Onsdag den 28. september 2011 - kl. 19 - 21

Lærernes Hus, klaregade 19, 4. sal

Der serveres en sandwich og en øl/vand.

Foreningen vil orientere om relevante forhold, samt afholde valg af nye kontaktpersoner

og suppleant for kontaktpersonerne i skoleåret 2011/2012.

Du vil få tilsendt en personlig invitation med posten. Der er tilmelding til mødet.

Venlig hilsen

Odense Lærerforening

Til seniorerne/Fraktion 4/Pensionisterne

HUSk:

Planlægningsmødet tirsdag den 27. september på Skt. klemensskolen kl. 15–17

Dagsorden kan ses i sidste nr. af LærerBLaDET.

TILMELDINg:

Lis grüner Hansen 6590 2131 mobil 2032 2131 e-mail lisgruner@hotmail.com

Edmond Pedersen 6590 1374 mobil 2868 1374 e-mail ingeedmond@aarslevnet.dk

PrOgraM FOr rESTEN aF 2011:

Oktober, tirsdag den 27.: Månedsmøde

November: juletur til Schwerin med bus og 2 overnatninger.

December, tirsdag den 13.: julefrokost


Tilmeldingskupon til juleturen

Navn: Medlemsnr.: Tlf.nr.:

Adresse:

MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING · NR. 6 · SEPTEMBER 2011

PrOgraM FOr jULETUrEN:

FrEDag D. 25.NOVEMBEr: ODENSE – HaMBOrg – SCHwErIN

Vi kører fra Odense fra morgenstunden. Selvfølgelig starter vi med kaffe og et rundstykke. Vi kører

via Padborg til Hamborg, hvor vi holder frokostpause. Kl. 13.00 skal vi besøge Miniatur Wunderland,

hvor man kan opleve verdens største modeljernbane. Vi forlader Hamborg og kører til Schwerin, der

er hovedstad i Mecklenburg. Mange mener, at det er den smukkeste by i området. Når vi nærmer os

byen, ser vi de gyldne tårne på slottet. Schweriner Schloss er som taget ud af et eventyr, som det ligger

der midt på en lille ø i Schewerinsøen. Indkvartering og middag på vores hotel.

LØrDag D.26.NOVEMBEr: jULEMarkED I SCHwErIN

Efter morgenmaden skal vi opleve Schwerin. For at få et indtryk af byen skal vi på en lille bytur til

fods i den gamle bydel med små skæve bindingsværkshuse og smalle hyggelige gader. Vi skal på

rundvisning med lokal guide på Schwerin Slot, hvor Dronning Margrethes farmor, Dronning Alexandrine

voksede op. Byen er smukt julepyntet, og vi har resten af dagen til på egen hånd at opleve de forskellige

gader og stræder med de julepyntede butikker. Middag på hotellet.

SØNDag D. 27. NOVEMBEr

Efter morgenmaden forlader vi Schwerin og kører til Flensborg, hvor vi holder frokostpause og får tid

til at se på byen, inden vi kører videre til en af grænseforretningerne, hvor der er mulighed for indkøb.

Herefter kører vi til Odense.

PrISEN FOr TUrEN:

For medlemmer 2100 kr. For ikke medlemmer 2400 kr.

Prisen inkluderer Hotelophold, morgenkaffe m. rundstykke, 2 x morgenbuffet, 2 middage og entreer.

Eneværelsestillæg 335 kr.

For yderligere oplysninger kan man gå ind på www.odenselaererforening.dk

eller hente et program på Odense Lærerforenings kontor.

Ledsagers navn: Medlemsnr.: Ikke medlem: (sæt X)

Sendes til Odense Lærerforening, klaregade 19, 2.sal, 5100 Odense C.

NB: Tilmeldingen skal være kontoret i hænde senest tirsdag den 6. oktober


19


ODeNSe LÆrerFOreNING KreDS 82, Klaregade 19 2 , Postboks 1150, 5100 Odense C

ODENSE LærErFOrENINg krEDS 82

Klaregade 19 2 DLF / A Fyn:

Postboks 1150 Klaregade 7 1

5100 Odense C 5000 Odense C

Tlf. 6612 6890 Tlf. 7010 0018

Fax 6591 8560

Åbningstider:

Mandag-torsdag: 9.00-15.00. Fredag: 9.00-13.00

Formanden træffes efter aftale.

Formand:

Anne-Mette Kæseler Jensen

Åløkkevænget 34

5000 Odense C.

Tlf. 2330 1268

Næstformand:

Charlotte Holm

Fraugde Byvej 3B

5220 Odense

Tlf. 5071 0984

Bent Th. Hansen

konsulent

Bo Tryggedsson

konsulent

Flemming Andersen

konsulent

Ulla Krusaa

sekretær

Tine Skov Hansen

sekretær

Odense Lærerforenings udtalelse vedr.

Børn- og Ungeudvalgets budgetbidrag til Budget

2012

Undervisningen har betalt!

Budget 2011:

Undervisningsdelen betalte mere end 60 % af de

samlede besparelser på Børn- og Ungeområdet.

Til sammenligning udgør undervisningsdelen mindre

end 25 % af Børn- og Ungeforvaltningens

samlede budget (procenttallene er verificeret af

Skoleafdelingen i SKA-MED)

Skal undervisningen betale igen?

Budget 2012:

I høringsforslaget til Budget 2012 kommer undervisningsdelen

endnu en gang til at betale en stor

andel af de samlede besparelser.

Undervisningen har betalt! Alligevel foreslås besparelser

med en helårsvirkning på 26.850 mio. kr. i

2013 og frem.

Vi ved godt, at I som politikere står over for store

økonomiske udfordringer.

Besparelser på undervisningen er her og nu langt

mere ”usynlige” for borgerne end

• om der er ryddet sne på cykelstierne

• om der er skåret i åbningstiden i institutionerne

• om der er længere kø ved de kommunale skranker

Besparelserne vil få uoprettelige

konsekvenser for vores børn og

unges fremtidige muligheder.

E-mail: 082@dlf.org

www.odenselaererforening.dk

Lærerb l a d e t

Redaktionen:

Flemming Andersen (ansvh.)

Tlf. 66 12 68 90

E-mail: flan@dlf.org

Foto:

Niels Nørgaard

tlf. 65 95 51 26

Indhold i dette nummer:

Leder: Fra to til nul .............. 2

Odense Frikommune ............. 3

To retstilstande. ................ 4

Frikommuneansøgninger ........ 5-7

Planer om en nul-lærerordning? ..... 8

Frikommune - udtalelser. .......... 9

Ikke al lovgivning er perfekt ....... 10

Løsrevet faglighed .............. 11

Kanonforedrag 7. oktober ........ 12

Aha-oplevelser ................ 13

Ansvar for egen ulykke?. ......... 15

I skolen arbejder vi sammen ...... 17

Møde for ledige. ............... 18

Til pensionisterne .............. 18

redaktionen er afsluttet 30. august. Deadline til næste nummer: 1. oktober 2011. Oplag: 3400 stk. Tryk: rosendahls A/S - print.design.media

B

More magazines by this user
Similar magazines