Tema: Århundredets vejr

VEJRET 

Nr. 3 -23. ÅRGANG September 2001 (88) 

Tema: Århundredets vejr

VEJRET 

Medlemsblad for 

Dansk Meteorologisk Selskab 

c/o Michael Jørgensen 

Morbærhaven 8-50, 2620 Albertslund 

Tlf. 43 46 39 22, trimi@aub.dk 

Giro 7 352263 

Formand: 

Jens Hesselbjerg Christensen 

tlf. 48 17 04 21 

jhc@dmi.dk 

Næstformand: 

Hans E. Jørgensen 

Tlf. 46 77 50 34, hans.e.joergensen@risoe.dk 

Sekretær/ekspedition: 

Michael Jørgensen 

Morbærhaven 8-50, 2620 Albertslund 

Tlf. 43 46 39 22, trimi@aub.dk 

Kasserer: 

Keld Q. Hansen 

Tlf. 39 15 73 44, kqh@dmi.dk 

Redaktion: 

John Cappelen, (Ansvarh.) 

Lyngbyvej 100, 2100 København Ø 

Tlf. 39 15 75 85, jc@dmi.dk 

Leif Rasmussen - Anders Gammelgaard - Hans Valeur 

Bladet tilsendes medlemmerne af 

Dansk Meteorologisk Selskab. 

Foreningskontingent: 

A-medlemmer: 220 kr. 

B-medlemmer: (Modtager ikke mødeindkaldelser): 

160 kr. 

C-medlemmer (studerende): 120 kr. 

D-medlemmer (institutioner): 225kr. 

Optagelse i foreningen sker ved henvendelse til 

Selskabet, att. kassereren. 

Korrespondance til selskabet stiles til 

sekretæren, mens korrespondance til bladet 

stiles til redaktionen. 

Adresseændring meddeles til nærmeste postkontor. 

Ved fl ytning fra/til udlandet dog meddelelse til DaMS. 

Redaktionsstop for næste nr. af 

VEJRET: 15. oktober 2001 

©Dansk Meteorologisk Selskab. 

Det er tilladt at kopiere og uddrage fra 

VEJRET, såfremt det sker med kildeangivelse. 

Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S, 57 64 60 85 

ISSN 0106-5025 

Fra 

redaktøren 

Det sidste årtusinde sluttede ved indgangen 

til 2001 og hvad er så mere naturligt end at 

kikke tilbage på dette 20. århundrede med 

“Vejr og Klima - briller” på. 

Det 20. århundredes vejr og klima i Danmark 

er netop temaet for dette nummer af “Vejret”. 

I to artikler gennemgås for det første Danmarks 

vejrhistorie og for det andet analyseres 

daglige vejrdata med en “tolkning” af det 

danske klima for øje. 

Indenfor det meteorologiske område er der 

i Danmark og for den sags skyld i resten 

af Verden sket utrolig meget på 100 år og 

det er selvsagt umuligt at få det hele med. 

Hvad der er væsentligt og hvad der er mindre 

væsentligt er jo en meget subjektiv vurdering, 

der afhænger af de øjne der ser. Det er i den 

sammenhæng forfatternes håb at de fl este 

væsentlige begivenheder og aspekter i det 

20. århundredes danske vejrhistorie i det følgende 

bliver behandlet på den bedst mulige 

måde. 

God fornøjelse. 

John Cappelen 

Indhold 

Danmarks vejrhistorie i det 

20. århundrede - et udpluk ........................ 1 

Danmarks klima i det 20. århundrede..... 33 

Forårsvejret 2001 .................................... 52 

Nyt fra formanden................................... 57 

Forsidebilledet 

DMI's hovedsæde på Lyngbyvej i København. 

Her arbejder i dag ca. 330 indenfor 

mange forskellige grene af meteorologien. I 

starten af sidste århundrede var medarbejderstaben 

på ca. 10 mennesker og domicilet på 

Eksplanaden i København var mere beskedent. 

Foto John Cappelen.

Danmarks vejrhistorie i det 

20. århundrede - et udpluk 

Af John Cappelen og 

Niels Woetmann Nielsen, 

DMI 

Indledning 

Det 20. århundredes vejr og 

klima i Danmark er temaet for 

to artikler. Denne første artikel 

ser på Danmarks vejrhistorie 

gennem det 20. århundrede 

som forfatterne “ser” den 

- et udvalg af meteorologiske 

milepæle i form af usædvanlige 

vejrbegivenheder og 

andre hændelser af betydning 

for det danske samfund og 

fagets udvikling. 

Den anden artikel koncentrerer 

sig hovedsageligt om 

analyser af daglige vejrdata, 

der fører frem til en “tolkning” 

af det danske klima i sidste 

århundrede. 

En god indledning til gennemgangen 

af meteorologien 

i Danmark i det nu forgangne 

århundrede kan i øvrigt fi ndes 

i Vejret 81 nov. 1999 på side 

15. Artiklen af Peter Aakjær 

ser på meteorologiens vilkår 

og udvikling gennem perioden 

fra etableringen af Meteorologisk 

Institut i 1872 og frem til 

begyndelsen af det 20. århundrede. 

Hvilken periode dækkede 

det 20. århundrede 

egentlig? 

Der har omkring sidste århundredeskifte 

hersket en del usikkerhed 

om det 21. århundrede 

startede 1. januar 2000 kl. 

0 eller 1. januar 2001 kl. 

0 eller sagt med andre ord 

om det sidste århundrede gik 

fra 1900-1999 eller fra 

1901-2000? Set med både 

historikernes og astronomernes 

øjne er dog ingen tvivl om, 

at vi først er trådt ind i det 

3. århundrede den 1. januar 

2001. Det skyldes den simple 

grund at der intet år 0 fi ndes - 

det 1. årtusinde startede med 

år 1! Der var således først 

gået 2 årtusinder ved overgangen 

2000/2001, og ikke året 

før, hvor de største festligheder 

kloden over, foregik. 

Denne artikels materiale vil 

således fokusere på perioden 

1901-2000, selvom tabellen 

med månedsekstremer for 

Danmark går tilbage til 1874. 

Vejrhistorien i det 

20. århundrede 

For overskuelighedens skyld 

vil vi i det følgende dele århundredet 

op i 10 års-perioder, 

selvom tabel 1 er delt op i 5 

års perioder. Forskellige mar- 

kante vejrrekorder vil kunne 

læses i særskilte bokse og 

vigtige årstal for meteorologiske 

begivenheder og andre 

beslægtede begivenheder er 

præsenteret i afsnittene 

“Udpluk fra meteorologikalenderen”. 

En hurtig vejrmæssig oversigt 

fås af tabel 1, der på 

månedsbasis og i femårsperioder 

opregner nogle af de 

vigtigste vejrekstremer - hvad 

angår temperatur, nedbør og 

solskinstimer - i perioden 

1874-2000. Umiddelbart fås 

et billede af århundredet 

1901-2000, hvor sidste halvdel 

klart har været præget 

af fl ere målte ekstremer end 

første halvdel. Om vi i løbet af 

århundredet faktisk har fået 

et mere ekstremt vejr i Danmark 

kan ikke siges med sikkerhed, 

da de meteorologiske 

instrumenter, antallet af målesteder 

og observationshyppigheden 

er ændret meget igennem 

århundredet og derfor 

kan være en del af årsagen. 

1901-1910 

Det første årti efter århundrede-skiftet 

vil fra vejrfronten 

nok mest huskes for de mange 

ekstreme minimimumsværdier 

både hvad angår temperatur og 

nedbør - i fl æng kan nævnes 

maj og august 1902 samt oktober 

1905, der blev rekord kolde 

og den 16. juli, hvor der ved 

Gludsted Plantage blev regi- 

Vejret, 88, september 2001 side 1

Månedsekstremer for Danmark 

1874-2000 

Tabel 1. Vejrekstremer i Danmark 1874-2000. Tabellen er delt op i 5 års perioder og årstallene for 

ekstremerne er i hver 5 års periode omgivet med et 2-cifret tal, der efterfølger arten at ekstremet, 

angivet med et symbol. + 99 i september-søjlen angiver således, at september 1999 var den 

varmeste september i perioden 1874-2000. 

side 2 Vejret, 88, september 2001

Månedsekstremer for Danmark 

1874-2000 


streret den laveste juli-temperatur 

overhovedet i Danmark; 

-0,9 °C. 1902, 1907 og 1909 

havde somre, der var blandt 

de ti koldeste i århundredet. 

November 1902 og juli 1904 

blev rekord nedbørfattige og 

1904 fi k den 6. tørreste 

sommer overhovedet registreret. 

I februar1907 blev det 

laveste lufttryk i Danmark tillige 

målt i Skagen (se Vejret 

26 feb. 1986 “En næste utrolig 

rekord”). 

At det højeste lufttryk i Danmark 

var målt samme år måneden 

før og at man i september 

1906 målte den højeste temperatur 

i september overhovedet 

samt at man i 1910 

fi k den vådeste sommer kan 

ikke opveje indtrykket af disse 

første 10 år som præget af 

mange lave ekstremer. 

Julestormen 1902 blev århundredets 

første rigtige orkanagtige 

storm fra vest med mere 

end 37 m/s. Den storm og 

senere snestormen fra nord 

19. april 1903, der begravede 

København og Sjælland i sne, 

kom til at sætte sit præg i det 

danske landskab - i byerne i 

det mindste. Mange telefonledninger 

blev nemlig afbrudt, 

og de blev aldrig sat op 

igen. Datidens KTAS besluttede 

nemlig, som et af de første 

telefonselskaber i verden, at 

gå over til nedgravning af telefonkabler, 

hvorfor vi i København 

ikke ser kilometervis af 

kabler hænge langs vejene, 

som det fx stadig er tilfældet i 

mange andre storbyer verden 

over. 

Ellers var århundredets begyndelse 

præget af starten på nye 

kommunikationsformer og en 

side 4 Vejret, 88, september 2001 

Figur 1. Ved århundredets start var vejrstationerne meget 

simple. Et væghængt temperaturskab og en nedbørmåler samt 

en vimpel i en fl agstang var udstyret på en større station. Her ses 

et af instrumenterne nemlig N. J. Fjords regnmåler og tilhørende 

måleglas, der blev anvendt til nedbørsmåling i Danmark fra 

Instituttets start i 1874. Den pågældende måler blev i 1880 sendt 

til Læsø, hvor den var i uafbrudt anvendelse op til september 

1967, hvor den blev udskiftet med en nyere model - Hellmann 

måleren. 

fortsat intensivering af undersøgelser 

og erobring af luftrummet. 

Kommunikation har i øvrigt i 

hele århundrede været en nøglefunktion 

i vejrtjenestearbejdet. 

Ved indsamling af basismateriale 

(observationer m.v.) 

er gennem tiden alt fra cykelbude 

over kabeltelegraf, tråd- 

Århundredets storme 

Julestormen 26. december 1902 

Oktoberstormen 17. - 18. oktober 1967 

Novemberstormen 23. - 25. november 1981 

Decemberstormen 3. - 4. december 1999 

løs radiotelegrafi , verdensomspændendefjernskriverkredsløb, 

telexer, radiofaksimile 

og senest satellit- og computerkommunikation 

været 

anvendt. Mens der ved udbredelse 

af de færdige resultater 

(vejrmeldinger og vejrudsigter 

og varsler) til offentligheden 

og specielle brugere har været

Figur 2. Morseapparater og 

kabeltelegrafi var hoved kommunikationsmidlet 

helt op til 

midten af 1920’erne, hvor 

radioen holdt sit indtog. Så 

sent som i 1980’erne blev morsenøgler 

stadig brugt lejlighedsvis 

ved øde beliggende 

stationer i Grønland. 

taget så forskellige kanaler i 

anvendelse som bude, radiotelegraf, 

radiotelefoni, opslagstavler 

på jernbanestationer, 

optiske varslingssignaler ved 

vore kystsignalstationer, telefon, 

TV og senest Internettet. 

Ekstreme lufttryk 

23. januar 1907 registreres det højeste lufttryk i Danmark 

med 1062,5 hPa i Skagen, mens der blot en måned senere 

blev målt det laveste lufttryk i Danmark - også i Skagen - 

den 20. februar da instrumentet viste 943,9 hPa. 

Figur 3. Postkort fra landsbyen Haastrup på Fyn. Billedet er taget sommeren 1911 og viser 

hospitalet (fattighuset) fra 1785 og landsbykirken. Fjords regnmåler ses opstillet i smedens 

have til venstre over navnet “Haastrup”. 1. september 1911 blev regnmåleren erstattet med en 

nedbørmåler af mærket Hellmann. 


Udpluk fra meteorologikalenderen 

1901: Gulielino Marconi, italiensk fysiker, 

sender de første trådløse radiotelegrafi ske 

signaler fra England til Amerika. 

1901: Opdagelsen af stratosfæren (1898) 

bekræftes med ballonopsendte meteografer. 

1902: Den første radiosonde (ubemandet 

ballon med meteorologisk måleudstyr) 

opsendes i Danmark fra dragestationen ved 

Hald. Før den tid blev der fortrinsvis anvendt 

stålvejer-trukne drager. Det var farligt i tordenvejr. 

1902: Århundredets første orkanagtige storm 

lige efter jul. 

1903: 19. april bliver København og Sjælland 

begravet i sne. Alle telegrafforbindelser 

bliver afbrudt og tegningen af vejrkort blev 

derved umuliggjort. 

1903: Brødrene Wright fl yver som de første 

i verden med et motordrevet fl y. De når 3 

meters højde og en distance på 260 meter. 

1904: Stormvarslingstjeneste oprettes på baggrund 

af julestorm 1902 og snestorm 1903. 

1904: Største skibskatastrofe i dansk historie, 

da DFDS-Amerikadamperen 29. juni i 

tæt tåge sejler på Rockall-klippen i Atlanten. 

Ved forliset reddes kun godt 1/5 af de ca. 

800 ombordværende. 

1906: Vores hjemlige J. C. Ellehammer fl yver 

i dette år med sit motoriserede sejldugs-dragefl 

y på øen Lindholm. Den første fl yvetur 

strækker sig over 42 meter i en lille meters 

højde. Luftfarten skulle snart udvikle sig til en 

stor brugergruppe og en aktiv samarbejdspartner 

i vejrtjenestesammenhæng. 

1910-1920 

Vejrmæssigt har vi her et årti 

i Danmark med så godt som 

ingen målte ekstremer. “Kun” 

en rekordtør marts 1918 samt 

en rekordkold november 1919 


kunne det blive til. I juli 1914 

blev varmerekorden næsten 

sat med 34,5 grader. I øvrigt i 

et trykkende og lummert vejr 

med en del lyn og torden. 

Trykkende var det også ude 

i Europa, der kort tid efter 

1906: Kulingsvarslingstjeneste oprettes. Man 

oprettede samtidig en række visuelle varslingsstationer 

9 storm- og 6 kulingstationer, 

der “satte varsler op” (et udtryk meteorologerne 

stadig benytter, men måske har glemt 

hvorfra stammer), dvs. hejste signaler og fl ag 

afhængig af varslet. Dette gjorde Danmark til 

foregangsland ved visuel varsling. Blev først 

afl øst ved radioens indførelse omkring 1925. 

1906: Arbejdet med Atlanterhavskablet påbegyndtes. 

Ved færdiggørelse i 1907 gav det 

mulighed for indsamling af observationer fra 

Færøerne og Island, som dengang hørte med 

til Danmarks “bilande”. 

1908: De første vejrudsigter for Færøerne. 

1909: Franskmanden Blériot krydser Den 

Engelske Kanal i sin fl yver. 

1909: 4. september kommer Frederick A. 

Cook til København og bliver bl.a. hyldet 

foran Meteorologisk Institut som den første 

på Nordpolen. Han bliver senere beskyldt for 

at være “svindler” og Peary får æren. Det 

er dog aldrig bevist, at Cook var svindler og 

den dag i dag diskuteres det stadig. 

1909: En storm den 3. december dette år 

giver store oversvømmelser i Sydvestjylland. 

Vandstanden i Esbjerg havn bliver målt til 

3,91 meter. 

1910: I dette år ændres den synoptiske kode 

(der anvendes til national og international 

udveksling af vejroplysninger) så den indeholder 

barometertendens (stigende og faldende 

lufttryk) over tretimers perioder. 

blev kastet ud i 1. Verdenskrig. 

Krigen blev smalhans for 

meteorologien, men det blev 

opvejet af efterkrigsårenes tekniske 

og videnskabelige fremskridt.

Figur 4. Stormvarsling- og kulingssignaler. De optiske stormvarsler (t.v.) er varslingssignaler 

af international type som fra oktober 1904 gennem ca. 20 år vistes ved kystsignalstationer (se 

fi gur 5) forskellige steder ved de danske kyster samt fra to fyrskibe. Fra juli 1906 vistes desuden 

kulingsfl ag (t.h.). 

Figur 5. Visuel varslingsstation ved Skagen Fyr, der “satte varsler op” dvs. hejste signaler og 

fl ag afhængig af varslet. Dette gjorde Danmark til foregangsland ved visuel varsling. Blev først 

afl øst ved radioens indførelse omkring 1925. 



1911: En stærk vestenstorm den 6. november 

truer i Sydvestjylland. Vandstanden i 

Esbjerg havn bliver målt til 3,59 meter. 

1912: 14. april sejler “Titanic” på et 

isbjerg (sandsynligvis af grønlandsk oprindelse) 

sydøst for New Foundland. Den “synkefri” 

luksusliner forliser og 1513 mennesker 

omkommer og kun 700 reddes (se også 

Vejret 52 aug. 1992 - "Vejret og Titanic"). I 

dag er skibsrutevejledning og isrecognocering 

en naturlig del af DMI´s opgaver. 

1913: 25. juli udløste en hedebølge en togulykke 

på Jernbanen mellem Esbjerg og Tjæreborg. 

De kun 1 år gamle spor udvidede 

sig i varmen og da toget skred ud blev 16 

mennesker dræbt og 46 kvæstet. 

1914: 2. august brød 1. Verdenskrig ud og 

i de kommende 4 år påvirkede dette stærkt 

meteorologien, da de internationale kontakter 

landene imellem brød sammen og de daglige 

kabel-telegrammer svandt ind. 7 millioner 

mennesker mistede livet under krigen. 

1915: Juleaften blev århundredets første 

hvide jul midt i en forrygende snestorm. Der 

var endda lukkede veje og jernbaner fra 22. - 

29. december, især i Nordjylland. Thybanen 

var lukket en hel uge. 

1916: En stærk storm den 16. februar rammer 

Sydvestjylland. Vandstanden i Esbjerg havn 

bliver målt til 3,44 meter. 

Århundredets landsdækkende hvide jule 

Ved en landsdækkende hvid jul forstås at mere end 90% 

af Danmark er dækket af mindst 1/2 cm sne den 24. 

december om eftermiddagen. Julesneen kan godt være 

faldet i forvejen, dvs. det behøver ikke at sne på selve 

dagen. Med denne defi nition har der været 7 tilfælde af 

hvid jul i århundredet: 

1915, 1923, 1938, 1956, 1969, 1981 og 1995 


1919: CAI (Conférence Aéronautique International) 

afholdes og Den Internationale 

Luftfartskonvention aftales. 

1920: 7. august åbner verdens ældste luftfartsselskab 

DDL (nu den danske del af SAS) 

sin første rute - København (Kløvermarken) 

til Warnemünde. En rivende udvikling er 

startet. Det kommer fremover til at stille 

store krav til den meteorologiske service og 

meteorologernes viden om atmosfæren. 

1918: Fra 1918-20 blev Bergenskolens 

banebrydende arbejder omkring polarfrontmeteorologien 

(kendt under navnet “Frontologien” 

) skabt. Begrebet “fronter”, analogt 

til 1. Verdenskrig’s krigsfronter, så første 

gang dagens lys. Bergenskolen der bestod 

af en række skandinaviske meteorologer 

under ledelse af Wilhelm Bjerknes fortsatte i 

20’erne og 30’erne med at uddybe og udvide 

deres begreber og ideer (se Vejret 33 maj 

1987 “Bergenskolen - en milipæl i meteorologiens 

historie”). 

1920: De første trådløse radiomodtagere 

blev installeret ved Meteorologisk Institut 

i København. Observationerne blev morset 

ind løbende. 

1920: Dette år startede en landsdækkende 

registrering af solskinstimer. I København 

var der dog allerede på det tidspunkt blevet 

målt solskin i over 50 år. 

Figur 7. Til højre ses en 

solautograf til registrering af 

solskinstimer. Denne type 

instrument har været brugt i 

Danmark i hele århundredet 

og er stadig den dag i dag 

det mest brugte instrument til 

registrering af solskin i Danmark. 

Foto: Helge Faurby.

Figur 6. Folkemængden foran Meteorologisk Institut på Eksplanaden i København hylder 4. 

september 1909 Dr. Cook som den første på Nordpolen. I baggrunden ses den engelske kirke. 

Det skulle senere vise sig at give bagslag, da Cook blev anklaget for at være “svindler”. Fra 

Bilag til Illustreret Tidende nr. 50. 


1921-1930 

I efteråret 1921 hærger en 

række storme Danmark. Den 

første forekommer 23. - 24. 

oktober fra nord og den bliver 

kaldt “Ulvsund-stormen”, da 

damperen “Ulvsund” forliser 

og 17 ombordværende 

omkommer. Ulykken fi k 

meget pressemæssig bevågenhed 

og stærke efterfølgende 

storme både i november og 

december satte gang i MI’s 

overvejelser om at benytte 

nogle af »de nye« moderne 

norske arbejdsmetoder fra 

tiden lige efter 1. Verdenskrig, 

brug af grønlandske vejrobservationer 

i det daglige arbejde 

samt nattevagter til meteoro- 

logerne. Men der gik mange år 

før arbejdsgangene for alvor 

blev forbedret (se også Vejret 

33 nov. 1987 - Bergenskolen 

efter 1920 - “Frontologiens 

indførelse i Danmark“). Forholdene 

i Vejrtjenesten i 

20’erne og 30’erne er i øvrigt 

beskrevet af statsmeteorolog 

Leo Lysgaard i Vejret 3 

jul. 1981 - “I vejrtjenestelære 

1923-“. 

Den civile luftfart tog sin 

begyndelse i midten af 20’erne 

og i 1926 blev der etableret 

en egentlig fl yvemeteorologisk 

tjeneste - Flyvevejrtjenesten. 

Årtiet bød ligesom det 

forrige på få vejrekstremer, 

men 1922 blev undtagelsen. 


1921: Den 24. oktober hærger en orkanagtig 

nordenstorm landet. Damperen “Ulvsund”, 

der sejler mellem København og Nakskov, 

forliser. 

1922: Særdeles streng vinter med tilfrosne 

farvande, hvilket fører til at post for første 

gang bliver befordret med fl y mellem landsdelene. 

1923: Begyndende samarbejde mellem Danmarks 

Statsradiofoni og Meteorologisk Institut 

således at der over Lyngby Radio udsendes 

daglige vejrmeldinger. 

1923: Høstvejrmeldinger udsendes om sommeren 

via Lyngby Radio. 

1923: Det første vejrmeldekontor oprettes. 

1924: I løbet af de næste år oprettes de 

første radiotelegrafstationer i Grønland og 

de første vejrtelegrammer kommer til Danmark 

via Julianehåb (Qaqortoq) radio. 

1925: Igangsættes radioudsendelser direkte 

fra Vejrtjenesten i æteren. 8.40 observationer 


De solfattigste vintre 

Vinteren er december til 

februar. Solen kan højst 

skinne i ca. 490 timer i de 

3 vintermåneder tilsammen. 

1925/26 65 timer 

1950/51 83 timer 

1930/31 86 timer 

1922/23 87 timer 

1968/69 88 timer 

1976/77 89 timer 

1977/78 92 timer 

1959/60 95 timer 

1971/72 97 timer 

1924/25 og 

1952/53 101 timer 

og varsler og 10.45 oversigt og udsigter. 

1926: 19. april oprettes Flyvevejrtjenesten 

med kontor i Kastrup Lufthavn. 

1926: 27. juni afsejler Skonnerten »Morrissey« 

fra Nova Scotia mod Vestgrønland. 

Ombord er William Herbert Hobbs, hvis studier 

af vejr og klima nær Sisimiut (Holsteinsborg) 

og ved bunden af Søndre Strømfjord 

de følgende år får betydning for den kommende 

transatlantiske passagerfl yvning og 

i 1941 også anlæggelsen af den amerikanske 

fl yvebasen, Sondrestrom Air Base, nu 

Kangerlussuaq Lufthavn »Grønlands port til 

Verden«. (Læs mere i Vejret 66 mar. 1996). 

1928: En stærk storm fra vest den 24. 

november får vandstanden op på 4 meter i 

Esbjerg. 

1929: Farvandsudsigterne udvides til at 

dække hele Nordsøen og der afholdes meteorolog-kongres 

i København, hvor der bl.a. 

bliver indført nye og forbedrede vejrkoder.


1931: Under en usædvanlig kraftig regnstorm 

i de sydlige egne 8. - 9. juli falder der på Ærø 

168,9 mm regn på 24 timer. 

1932:Danmark opdeles vejrmæssigt i 3 

områder “Jylland, Øerne og Bornholm” også 

kaldet JØB blandt venner, en opdeling, der 

stadig holder i nogle sammenhænge. 

1933: Indføres en pressemelding, som afsendes 

til Ritzaus Bureau, idet man er træt af 

at lave alle de interviews til aviserne! Får 

dog kun kort levetid. Dengang som nu er det 

direkte interview vigtig for formidlingen. 

1937: 6. maj brænder luftskibet Hindenburg 

under en landing i New York. Ulykken skyldes 

formentlig en kombination af statisk 

elektricitet i forbindelse med et tordenvejr og 

udsivende brint fra luftskibet. Katastrofen, 

hvorved 35 mennesker omkommer, sætter en 

stopper for videre anvendelse af luftskibe til 

Rekordkolde 19 minusgrader 

blev målt i St. Vildmose; Nordjylland 

i april 1922 og senere 

blev juli den solfattigste i 

århundredet. Oktober blev så 

til gengæld den solrigeste overhovedet 

målt, tilmed rekordtør 

men også temmelig kold. 

Vinteren 1922/23 slutter af 

med at blive den 4. solfattigste 

vinter. 

Århundredets 

koldeste år 

1940 6,2 °C 

1942 6,3 °C 

1902 6,4 °C 

1941,1979, 1985 6,5 °C 

1922,1987 6,6 °C 

1909 6,7 °C 

kommerciel passagertrafi k. 

1938: 1. januar indførtes en ny metode - 

Frontologien - i Vejrtjenestearbejdet i Danmark. 

Dette var begyndelsen til den moderne 

synoptiske meteorologi. 

1939: Den svensk-amerikanske meteorolog 

Carl-Gustaf Arvid Rossby forklarer den 

polare jetstrøm og dens systematiske svingninger 

mod nord og syd; de såkaldte 

»Rossby-bølger«. Rossby var i øvrigt en af 

Wilhelm Bjerknes’ elever. 

1939: 2. Verdenskrig udbryder og dette er 

begyndelsen til at fuldstændigt sammenbrud 

af det internationale arbejde - vejrtjenestens 

livsnerve. 

1940: 9. april bliver Danmark besat af Tyskland 

og pr. denne dato ophører alle vejrmeldninger 

fra Meteorologisk Institut. Dette år 

bliver samtidig århundredets koldeste år. 

Figur 8. Den svensk-amerikanske meteorolog Carl-Gustav 

Rossby beskrev i 1939 første gang Rossby-bølgerne - det langbølgede 

mønster af vestlige luftstrømme i den øvre atmosfære. 


1931-40 

Årtiet starter med rekordregn 

i starten af juli 1931, endda 

næsten tropisk under en usædvanlig 

regnstorm (se Vejret 29 

nov. 1986 “En sommerdag i 

juli 1931”). 1934 bliver det 2. 

varmeste år overhovedet registreret 

og december 1934 og 

november 1938 bliver rekordvarme. 

Årtiet slutter dog koldt 

med den koldeste vinter i 

mands minde og et efterfølgende 

år, der bliver rekord 

koldt. 

I 1938 indførtes så endelig 

“Frontologien” efter megen 

dramatik og studierejser for 

Vejrtjenestens personale (se 

Vejret 31 maj 1987 og Vejret 

33 nov. 1987, hvor Bergenskolen 

og Frontologien beskrives). 

Udbruddet af 2. Verdenskrig i 

1939 og den tyske besættelse 

af Danmark i 1940 fi k stor 

betydning for al vejrtjenestearbejde 

i første halvdel af årtiet 

1941-50. 

Århundredets 

koldeste vintre 


februar. 

1939/40 -3,5 °C 

1962/63 -3,5 °C 

1941/42 -3,4 °C 

1940/41 -3,1 °C 

1946/47 -3,0 °C 

De solrigeste vintre 


februar. Solen kan højst 

skinne i ca. 490 timer i de 

3 vintermåneder tilsammen. 

1931/32 208 timer 

1990/91 191 timer 

1974/75 190 timer 

1962/63 190 timer 

1975/76 186 timer 

1961/62 185 timer 

1985/86 184 timer 

1923/24, 

1986/87 og 

1996/97 182 timer 

Figur 9. Gammelt dokument fra 9. april 1940, hvor det bekendtgøres at fra nu af skal det daglige 

vejrkort bringes til marineministeriet i en lukket kuvert mærket “Fortroligt”. Meteorologiske 

informationer var med et slag ikke offentlige mere. Telefon-meddelelsen blev i øvrigt fi sket op af 

en affaldssæk i 1972 af daværende meteorolog Steffen Hartby. 


1941-50 

Krigsårene var præget af at 

ingen informationer måtte tilfl 

yde hverken presse eller 

folket. De udenlandske observationer 

var meget begrænsede 

og vejrkortene og de synoptiske 

analyser var “sparsomt” 

underbygget. Tyskerne 

havde indsat en kontrollant, 

der dog efter et stykke tid “forsvandt” 

til andre opgaver og 

uden kontrollant måtte vejrtjenesten 

selv fi nde sine beføjelser. 

Indenfor disse grænser 

lykkes det i krigsårene i al 

hemmelighed at bringe daglige, 

private særmeldninger til 

op mod 70 forskellige bl.a. 

Amalienborg og skibsreder 

A.P. Møller. I krigens sidste 

måneder lykkedes det også at 

hjælpe folkene, der fragtede 

fl ygtninge over Sundet til Sverige. 

Det skete ved et særligt 

kode-sprog, der udadtil virkede 

ganske uskyldigt, men 

som ganske præcist angav, 

hvornår der fx var chance for 

en klar nat og man derfor ikke 

uden risiko kunne fragte fl ygt- 

ninge over Sundet. Krigens 

vejrtjeneste er i øvrigt beskrevet 

i en artikel i Vejret 3, juli 

1981 “Omkring et gammelt 

genfundet dokument”. 

Krigsårene var også præget 

af de tre trillinge-vintre 

1939/40-1941/42, hvor der i 

de første 2 måneder af 1942 

optrådte den strengeste isvinter 

i mands minde. Færgeruterne 

blev indstillet pga. et 

metertykt isdække overalt i de 

danske farvande. Først i maj 

smeltede isen. 

I Rusland hersker »Kong 

Vinter« også for tredje år i 

træk. Det er første gang i meteorologi-historisk 

tid, at tre ekstremt 

kolde vintre følger efter 

hinanden. Som Napoléon, 130 

år tidligere, må Hitler se krigslykken 

vende. 115.000 tyske 

soldater og en million russiske 

fanger dør af kulde. 


1940-45: Under krigen opretter USA radiosondestationer 

i Grønland. Disse overgår 

senere til DMI i løbet af 1950érne. 

1942: 29. januar oplever man i Silkeborg kulderekord 

med -31 o C, og 5 mennesker omkommer 

i den hidtil koldeste januar i Danmark. 

Denne vinter er den sidste af de såkaldte 

trillinge-vintre. 

1945: Rutinemæssig opsendelse af radiosonder 

(vejrballoner) begynder ved Kastrup 

Lufthavn den 1. juni (se Vejret 19 maj 1984 

om radiosonder og radiosondemålinger). 

Århundredets bedste somre 

Målt som varmeste, tørreste og solrigeste juni, juli og 

august. 

1947, 1975, 1995, 1955, 1976 

Inden årtiet randt ud kom der 

en håndfuld rekorder i superrekordåret 

1947: Februar dette 

år bliver den koldeste i mands 

minde, men samtidig fi k vi den 

mest solrige sommer i Danmark 

og vejret var som skabt 

til den nye bikinimode. I maj 

lancerede to franske modehuse 

en todelt sol- og badedragt, 

der senere samme sommer 

fi k navnet »bikini« efter den 

Stillehavs atol, hvor USA i 

juli under stor opmærksomhed 

indledte »Operation Crossroads«, 

de første fredstids kernevåbenforsøg, 

ved sprængning 

af en brintbombe. I øvrigt 

blev 1947 også det mest solrige 

kalenderår i Danmark og 

samtidig det mest nedbørfattige 

(tørre) år i Danmark. 

Årtiet sluttede af med etableringen 

af paraplyorganistationen 

World Meteorological 

1947: Nye banebrydende teorier om lavtryksdannelse 

(baroklin instabilitet) fra Charney, 

Eady og Kleinschmidt. 

1947: Det store rekordår med både varme 

- og kulderekorder, solrekorder og tørkerekord. 

1949: I november fl ytter MI fra Esplanaden 

til en større herskabsvilla på Gammelhave 

Allé 22 i Charlottenlund. 

1950: World Meteorological Organization 

WMO etableres. 


Århundredets solrigeste 

somre 

Sommeren er juni til 

august. Solen kan højst 

skinne i ca. 1310 timer 

i de 3 sommermåneder 

tilsammen. 

1947 882 timer 

1976 879 timer 

1997 871 timer 

1959 868 timer 

1933 860 timer 

1975 852 timer 

1995 850 timer 

1973 833 timer 

1994 822 timer 

1955 813 timer 

Organization WMO under FN 

næsten 100 år efter oprettelse 

af de nationale meteorologiske 

institutter i Europa og den 

første internationale meteorologiske 

organisation OMI. 

Ellers var 1945-50 præget 

af genopbygning, der først 

satte ny fart i udviklingen 

i 1950érne. Banebrydende 

var fremkomsten af teorierne 

om lavtryksdannelse (baroklin 

instabilitet) i efterkrigsårene. 

Århundredets solrigeste 

og solfattigste år 

1947 blev det solrigeste 

år med 2022 timer, mens 

1954 blev det solfattigste 

med 1437 timer på 

landsplan. 

1951-60 


Figur 10. Rutinemæssig opsendelse af radisonder begyndte fra 

Kastrup i 1945, men den første radiosonde blev allerede opsendt 

i 1902 fra Dragestationen i Hald. Her ses en opsendelse fra 

Radisondestationen i Jægersborg i 1997. Foto: Helge Faurby. 

Atter et årti uden de store vejrrekorder. 

1959 er dog undtagelsen 

med en rekordtør forsommer 

(maj) en rekord solrig 

og også ret tør sensommer 

(september) men til gengæld 

en rekord solfattig december. 

Endelig bliver 1954 det mest 

solfattige kalenderår i Danmark 

med kun 1437 timer. 

I det danske forsvar oprettes 

i 1953 et egentlig fl yvevåben, 

således at hærens og søværnets 

fl yvetropper i det store 

hele samles i et nyt værn. 

Det nyetablerede danske fl y-

Figur 11. Efter krigen begyndte Meteorologisk Institut at optræde i radioen igen. Fra det ny 

Radio Blad nr. 23 1. juni 1945. 



1951: Vejrmeldingen i Danmarks Radio 

udvides til at omfatte i alt to døgn. 

1953: 1. februar gennembryder en stormfl od 

over Nordsøen de Nederlandske diger og ca. 

2.000 omkommer. Skønt stormen ikke fører 

til katastrofe i Danmark har DMI siden 1954 

haft stormfl odsvarsling som en af sine faste 

opgaver. 

1953: Det danske fl yvevåben og Forsvarets 

Vejrtjeneste oprettes. 

1954: Det mest solfattige kalenderår i Danmark 

med kun 1437 timer. 

1954: 15. november åbner SAS offi cielt 

»Hollywood-ruten« København-Los Angeles 

via Winnipeg (Canada) og den amerikanske 

base i Sdr. Strømfjord (Grønland). 

1955: Flyvevejrtjenesten åbner kontor i Sdr. 

Strømfjord bemandet med danske meteorologer. 

1955: MI begynder at udarbejde udsigter for 

de grønlandske farvande. 

1957: MI får installeret en Siemens radiofaksimile-modtager 

så vagthavende meteorolog 

vevåben bliver anledningen til 

oprettelse af Forsvarets Vejrtjeneste 

med hovedkontor ved 

Flyver Taktisk Kommando på 

Flyvestation Karup. Frem til 

vejrtjenestesammenlægningen 

i 1990 har Danmark nu 

tre selvstændige meteorologiske 

organisationer: Meteorologisk 

Institut, den civile Flyvevejrtjeneste 

(under SLV - Statens 

Luftfartsvæsen) og Forsvarets 

Vejrtjeneste. 

Sidst i halvtresserne udvides 

både de danske og de internationale 

vejrmæssige aktiviteter 

med elektroniske data fra 

både radar og rummet i forbindelse 

med opsendelse af de 

første satellitter (se Vejret 6 

og 7 jan. 1981 og apr. 1981 


kan modtage kopier af tyske vejrkort. 

1957: Danmarks første vejrradar opstilles 

ved Karup. 

1957: 4. oktober sendes Sputnik 1, verdens 

første satellit i kredsløb af Sovjetunionen. 

1958: 31. januar sendes Explorer-1, den 

første amerikanske satellit i kredsløb om 

Jorden. 

1959: 29. januar forliser Grønlandsskibet 

Hans Hedtoft og 95 mennesker mister livet. 

Det fører indirekte til etablering af Meteorologisk 

Instituts Istjeneste i Narsarsuaq november 

samme år. 

1959: Vejret kom i telefonen på »Servicetelefonerne« 

0053 og 0054 med vejrudsigter 

for både land og hav. 

1960: Meteorologerne begynder at optræder 

regelmæssigt i det helt nye medie (om lørdagen) 

i DR-TV’s »Aktuelt«. Ordningen kører 

i ca. 5 år. 

1960: 1. april vises det første billede af 

Jorden (set fra den amerikanske satellit 

TIROS 1) i TV verden over. 

Figur 12. Troen på vejrudsigterne har ikke altid været lige høj... 

som denne vittighedstegning fra 60’erne indikerer.

Figur 13. Danmarks seneste vejrradar på Stevns marts 2001. Den første vejrradar i Danmark 

blev opstillet 1957 ved Karup. 

om de første vejrsatellitter) og 

opsætning af vejrradarer. Danmarks 

første vejrradar opstilles 

ved Karup i 1957. 

Den 29. januar 1959 forliser 

Grønlandsskibet Hans 

Hedtoft, da det under sin jomfrurejse 

støder på et isbjerg 

syd for Kap Farvel og synker 

inden hjælp når frem i det 

stormfyldte farvand. Katastrofen, 

der koster 95 personer 

livet, fører til etablering af 

Meteorologisk Instituts Istjeneste 

i Narsarsuaq november 

samme år. Til isobservationstjenesten 

bliver der på den 

genåbnede fl yveplad stationeret 

et Catalina fl y fra Flyvevåbnet. 

Figur 14. Meteorologisk Instituts bygning Gamle Have Allé 22. 

I Forgrundes ses meteorologisk udstyr. 


1961-70 

En række storme præger vejrmæssigt 

dette årti. Den 16. 

og 17. februar 1962 hærger et 

stormfl od fra Nordsøen Hamburg. 

60.000 bliver hjemløse, 

da vandmasser oversvømmer 

byen og 337 mennesker mister 

livet. I danske farvande forliser 

under samme uvejr fl ere fi skekuttere 

og 23 fi skere drukner. 

Den 17. oktober 1967 raser 

en af århundredets værste 

efterårsstorme i Danmark. 

Vinden når orkanstyrke, skovenes 

træer knækker som 

tændstikker, hustage i hobetal 

blæser af, færger og fl y indstilles, 

veje spærres af ned- 

blæste elledninger og væltede 

træer. 4 personer dør og mange 

kommer til skade. Den 15. 

januar 1968 raser endnu et 

orkanagtigt stormvejr over 

Danmark og koster ni mennesker 

livet. 

Den 7. februar 1970 ødelægger 

en Piteraq med lufttemperatur 

omkring -20 o C og vindstød 

anslået til mere end 300 

km/t (175 knob eller ca. 90 

m/s) store dele af den Østgrønlandske 

by Ammassalik (Tasiilaq). 

Ødelæggelserne var så 

store, at man faktisk overvejede 

at nedlægge byen (se 

Vejret 39 maj 1989 “Den dag, 

Angmassalik næsten blæste i 

havet”). 

Overvågningen fra rummet 

bliver intensiveret i dette tiår 

og de første “skybilleder” 

modtages ved DMI’s observatorium 

i slutningen af 1963. 

Overvågning fra rummet er 

siden blevet mere og mere 

almindeligt og i slutning af 

århundredet er daglige satellitbilleder 

via Internettet blevet 

allemandseje. Midt i årtiet 

bliver det første landsdækkende 

net af lynpejlere opsat 

af MI og dette system vil 

senere vise sig at køre helt 

frem til 1990, hvor et mere 

moderne system afl øste det. 

Figur 15. De første rimeligt gode satellit-billeder blev nedtaget fra Nimbus - 1, der blev opsendt 

i 1964. “Billedene” var dog dengang ret primitive, først analoge taget med et næsten normalt 

kamera. Senere scannede man jorden analogt og billeder blev nedsendt som striber som senere 

blev samlet på modtage stationen. Det her viste satellit-billede er fra langt senere, nemlig 1981, 

nedtaget fra NOAA satellitten digitalt. Det er et af MI’s første forsøg med digitale billeder. Det 

viser Danmark (fotograferet fra en skærm) og det er ikke oprettet til landkort. 



1962: 16. og 17. februar hærger en stormfl 

od Hamburg. 60.000 bliver hjemløse og 337 

mennesker mister livet. I danske farvande 

drukner 23 fi skere. 

1962: 14. juni etableres Europas første rumfartsorganisation. 

Den bliver senere en del 

af ESA (European Space Agency). 

1963: Danmarks Radios TV udvider med 

daglige vejrudsigter. 

1963: Sidst på året opsendes den amerikanske 

vejrsatellit TIROS-8. Fra den modtager 

bl.a. Observatoriet i Rude Skov de første 

“skybilleder”. 

1964: 28. august sendes den amerikanske 

»vejrsatellit« Nimbus-1 i kredsløb og giver 

fra sin bane i 400-900 km’s højde de første 

brugbare billeder af sky- og isformationerne. 

Signalerne nedtages i Observatoriet i 

Rude Skov. Senere samme år etableres også 

en satellitmodtagestation ved Iscentralen i 

Narsarsuaq i Sydgrønland. Nimbus - 1 var for 

øvrigt forløberen til NOAA - satellitserien. 

1965: 11. oktober kan man i BT læse: 

»Farvel til TV’s syv meteorologer«. Efter 5 

år med meteorologer på TV hver lørdag ryger 

meteorologerne ud sammen med »Aktuelt« 

1971-80 

Brugen af computere og automatisering 

indenfor meteorologien 

tager fart i Danmark 

i begyndelse af dette årti og 

Meteorologisk Institut får sin 

første computer i 1971, en 

RC-4000. Det er starten på 

en rivende udvikling indenfor 

et område, hvor størrelsen af 

datamængderne og hastigheden, 

hvormed de kan transporteres 

har stor vigtighed. 

Brugen af numeriske vejrprognoser 

tager for alvor fat. 

Meteorologisk Institut modta- 

ger i løbet af årtiet engelske, 

tyske, amerikanske og sågar 

svenske numeriske prognoser. 

I 1978 udsender det fælles europæiske 

vejrcenter ECMWF 

sine første operationelle prognoser 

og det var startskuddet 

for de sidste godt tyve år 

fuldstændige revolutionering 

af den praktiske vejrforudsigelse 

fra dengang 3 døgn til 

nu 7 døgn. 

Fra 1978 til 1986 oprettes 

automatiske stationer i Grønland 

og enkelte i Danmark. De 

kører fi nt i mere end 25 år. 

Først i slutningen af 90érne 

ved navneskiftet til »TV-Avisen«. 

1965: Efter henvendelse fra Danske Elværker 

og DTH opstiller MI 20 lyntællestationer 

landet over. 

1966: 28. februar opsendes den amerikanske 

vejrsatellit, ESSA-2, det er indledningen til 

en lang periode med stabil modtagelse af 

»skybilleder«. 

1966: 8. september 1966 rammes færgen 

Skagerrak i hårdt vejr af en forkert sø og 

tager vand ind. Alle 144 ombord reddes. 

Det er til dato den største redningsaktion 

det danske fl yvevåbens S61-redningshelikoptere 

har været med i. 

1967: 17. - 18. oktober rammes Danmark 

af en af århundredets værste storme i Danmark. 

1968: 15. januar rammer et orkanagtigt stormvejr 

Danmark og koster ni mennesker livet. 

1969: Vejrudsigterne i DR-TV (uden meteorologer) 

bliver nu suppleret med vejrkort. 

1970: 7. februar ødelægger en Piteraq med 

lufttemperatur omkring -20 o C og vindstød 

anslået til mere end 300 km/t (175 knob eller 

ca. 90 m/s) store dele af den Østgrønlandske 

by Ammassalik (Tasiilaq). 

og i begyndelsen af det nye 

årtusinde er hele stationsnettet 

blevet automatiseret med 

undtagelse af få typer, som fx 

de manuelle nedbørsmålere. 

Den 15. oktober 1971 

etableres på DMI »Vejrrutevejledningen« 

for skibe på verdenshavene. 

Det første skib, 

der rutevejledes er Helga Lauritsen 

på en sejlads fra Polen 

til USA. Rutevejledningen 

begyndte som et enmands projekt, 

men er i dag en opgave, 

der varetages af en større 

personalegruppe bestående af 

meteorologer og administra- 


tivt personale. Blandt kunderne 

fi ndes både større og 

mindre rederier i ind- og 

udland (se Vejret 70 feb 1987, 

hvor en artikel beskriver de 

første 25 år med rutevejledning 

fra DMI). 

Vejrmæssigt indtraf det mest 

ekstreme vejr i sidste halvdel 

af årtiet bortset fra 1974 der 

satte en fantastisk forårsrekord 

med især en rekordtør og 

samtidig rekord solrig april. 

Det var synd at det hele forsvandt 

i regn fra juli og året 

ud. 

Vådeste somre 


august. 

1980 323 mm 

1929 299 mm 

1953 284 mm 

1963 265 mm 

1954 265 mm 

1931 265 mm 

1999 264 mm 

1950 263 mm 

1946 263 mm 

1910 263 mm 

Tørreste somre 


august. 

1976 49 mm 

1983 55 mm 

1975 96 mm 

1995 109 mm 

1955 113 mm 

1904 114 mm 

1996 120 mm 

1947 124 mm 

1913 129 mm 

1921 131 mm 


Århundredets højeste temperatur måles den 10. august 

1975 ved Holstebro: 36,4 °C. At det var i Holstebro er 

bestemt ikke tilfældigt. Når et højtryk ligger øst for Danmark 

kan en sydøstenvind trække meget opvarmet luft op 

over Danmark. Luften kommer helt ned fra Sortehavet og 

har med andre ord trukket over land længst muligt før den 

møder et større hav i form af Nordsøen. 

Den 10. august 1975 måltes 

den absolut højeste temperatur 

ved en vejrstation i Danmark 

siden 1872. Termometret 

viste 36,4 o C ved Holstebro 

(læs Vejret 27 maj 1986 “Hvor 

varmt kan det blive i Holstebro”) 

og det var 0,6 grader varmere 

end den hidtidige rekord 

fra 1911. Det var også i den 

sommer, at TV-avisen rykkede 

uden for de sædvanlige studier. 

Alt så normalt ud indtil 

sidst i udsendelsen, hvor TVseerne 

opdagede at TV-oplæser 

Bent Jensen faktisk sad i 

vandkanten ved en strand med 

fødderne i vand! 

Og så blev den efterfølgende 

sommer 1976 den absolut 

tørreste (mest nedbørfat- 

tige) sommer i Danmark med 

kun 49 mm nedbør. 

Den 29. december 1978 

ramte et af århundredets værste 

snevejr store dele af landet 

og 1979 begyndte med denne 

arvede snestorm fra det gamle 

år. Fra den 28. december 1978 

og nogle dage ind i det nye år 

er Danmark nærmest lammet 

af snekaos. Mange nytårsrejsende 

må overnatte i skoler. 

Tog står indesneede på jernbanesporene 

og på Lolland og 

Falster er eneste transportmidler 

ski og militære bæltekøretøjer. 

Det er begyndelsen på 

en isvinter. 

Endelig blev 1980 den mest 

nedbørrige (våde) sommer i 

Danmark: 323 mm. 

Figur 16. Konfi gurationen af MI’s første regneanlæg tåler næsten 

ingen sammenligning med moderne computere. På trods af 

anlæggets beskedne størrelse var det dog fuldt tilstrækkeligt til 

behandling af alle indkomne data i sand tid.


1971: Meteorologisk Institut får sin første 

computer, en RC-4000. I øvrigt er Instituttet 

påbegyndt en indfl ytning på Lyngbyvej 100 

i København. 

1971: 15. oktober etableres på MI »Vejrrutevejledningen« 

for skibe på verdenshavene. 

1971: 21. august sendes den første danske 

raket ud i rummet fra MI’s videnskabelige 

raketstation ved Søndre Strømfjord (nu Kangerlussuaq) 

i Grønland. Det var en Nike- 

Apache raket og den nåede ca. 220 km’s 

højde. Raketten var den første i et fl erårigt 

program, hvis hovedformål var studier af 

Ionosfæren, solvinde og nordlys. 

1972: Ved Station Nord etableredes den 

første automatiske vejrstation i Grønland. 

1975: 10. august måles den absolut højeste 

temperatur ved en vejrstation i Danmark. 

Termometret viser 36,4 o C ved Holstebro og 

det er 0,6 grader varmere end den hidtidige 

rekord fra 1911. 

1976: Sommeren dette år bliver den absolut 

tørreste (mest nedbørfattige) sommer i Danmark 

med kun 49 mm nedbør. 

1977: I et samarbejde mellem DMI og 

Københavns Amts vejvæsen oprettes de 2 

første glatføre målestationer i Danmark. Det 

var starten på en landsomfattende glatførevarsling 

og i dag er der omkring 300 glatføre 

stationer rundt om i landet. 

1977: En pollenfælde opsættes på taget af 

DMI´s bygning til måling af “dagens pollental” 

i samarbejde med Astma og allergiforbundet. 

Dagens pollental blev fra 1981 

suppleret med en egentlig pollenprognose 

for Købehavn og fra 1983 også for Viborg. 

1977: 23. november opsendes endeligt den 

første europæiske satellit, METEOSAT-1, 

fra ESA-Rumcentret i Fransk Guyana. Den 

bringes i en geostationær bane over Ækvator 

og 0-grad medianen, hvorfra den døgnet 

rundt “tager billeder” af skyformationerne. 

“Skyfi lmen” vises bl.a. i forbindelse med 

vejrudsigterne på DR-TV. 

1978: 29. december rammer et af århundredets 

værste snevejr store dele af landet. 

1978: Det fælles europæiske vejrcenter 

ECMWF udsender sine første operationelle 

prognoser under ledelse af Wiin Nielsen. 

1978: Frem til 1986 gennemføres AWS-projektet 

med oprettelse af automatiske stationer 

i Grønland og enkelte i Danmark. Først 

i slutningen af 90érne og i begyndelsen af 

det nye årtusinde er hele stationsnettet blevet 

automatiseret med undtagelse af få typer, 

som fx de manuelle nedbørsmålere. 

1979: Begynder med en arvet snestorm fra 

det gamle år. Fra den 28. december 1978 og 

nogle dage ind i det nye år er Danmark nærmest 

lammet af snekaos. Det er begyndelsen 

på en isvinter. 

1979: 15. februar omkommer 15 fi skere da 

fi re kuttere forliser i Nordsøen på grund af 

overisning. Dagen efter holder isen en færge 

inkl. passagerer fanget i Storebælt i et halvt 

døgn. 

1979: DR-TV har atter i en periode TV-meteorologer 

i den daglige »TV-avisen«. Ordningen 

ophører dog igen efter nogle år. 

1979: I efteråret stiftes Dansk Meteorologisk 

Selskab. 

1980: 27. marts vælter boreplatformen Alexander 

Kielland i havet vest for Norge under 

en storm, der giver vindstød på op til 100 

km/t. 123 omkommer. 

1980: Den mest nedbørrige (våde) sommer 

i Danmark: 323 mm. 


1981-90 

Dette årti blev afgjort det mest 

ekstreme i århundredet. Det 

startede med en rekordkold og 

usædvanlig snerig december 

1981. I 1982 måles derefter 

den laveste temperatur i Danmark; 

minus 31,2 grader en 

vinternat i Hørsted (se Vejret 

11 apr. 1982 “Portræt af en 

kulderekord”). 

Den 24. november 1981 

hærger en af århundredets 

voldsomste storme med stormfl 

od langs vestkysten. Ved 

Esbjerg stiger vandet op over 

kajkanten til hele 4,3 meter 

over normal-vande. Det højeste 

siden 1890 (se Vejret 10 

jan. 1982, hvor der er fl ere 

artikler om denne storm). 

Figur 17. Helga Lauritzen var i 1971 det første skib, der modtog 

rutevejledning fra MI. I dag modtager knapt 2000 skibe om året 

rutevejledning fra DMI. 

Figur 18. En måned efter århundredets værste snestorm - der startede 29. december 1978 - lå 

der stadig meget sne på Falster, hvor billedet er taget. Da sneen lå højst var snedybden nogle 

steder i telefonpæls-højde. Foto: Niels Woetmann Nielsen. 


Året 1983 bliver et usædvanligt 

år. Januar bliver den næstvarmeste 

registreret. Marts 

bød på en nedbørrekord i 

København og noget lignende 

var tilfældet i april på Lolland-Falster. 

Maj 1983 derimod 

blev usædvanlig rekord 

regnrig og usædvanlig solfattig 

og foråret som helhed 

blev det regnrigeste nogensinde. 

Mod forventning blev 

Århundredets varmeste 

vintre 


februar. 

1988/89 4,5 °C 

1989/90 4,2 °C 

1974/75 3,5 °C 

1924/25 3,4 °C 

1997/98 3,4 °C 

1991/92 3,3 °C 

1948/49 3,0 °C 

1987/88 3,0 °C 

1994/95 2,8 °C 

1956/57 2,7 °C 

Århundredets solfattigste 

somre 


august. 

1987 476 timer 

1954 509 timer 

1980 532 timer 

1981 548 timer 

1988 584 timer 

1964 603 timer 

1961 607 timer 

1979 610 timer 

1984 612 timer 

1923 613 timer 

juli 1983 rekordtør og august 

også meget tør. Sommeren 

blev derfor den næsttørreste 

nogensinde. Det overraskede 

mange danskere, hvoraf nogle 

var taget sydpå, da en kendt 

meteorolog i maj 1983 spåede 

følgende om den kommende 

sommer: “Sommeren i år 

ventes at blive ganske regnfuld 

med en gennemsnitstemperatur 

omkring eller over det 

normale. Der er dog chance 

for nogle få varme eller tørre 

perioder, specielt i løbet af 

juli måned, men det vil næppe 

være noget dominerende 

træk”. Det er der siden blev 

snakket ganske meget om. Den 

18. januar 1983 blæser vindstød 

på 120 km/t et 250 kvadratmeter 

og 2 tons tungt tag 

af træ og kobber af Christiansborg 

Slot, og to fodgæn- 

Figur 19. Lørdag den 6. august 1983 så Ekstrabladets forside 

således ud. Sommeren blev mod forventning meget tør og ikke 

før i 1998 begyndte DMI at udsende sæsonprognoser igen. 



1981: 19. juni opsendes METEOSAT 2. 

1981: 24. november hærger en af de voldsomste 

novemberstorme med stormfl od langs 

vestkysten. Ved Esbjerg stiger vandet op over 

kajkanten til hele 4,51 meter over normalvande. 

1981: December blev rekordkold og usædvanlig 

snerig. 

1982: Natten til den 8. januar måles den 

laveste temperatur i Danmark: -31,2 grader 

i Thy. 

1983: Et vejrmæssigt meget usædvanligt år, 

der af de fl este nok mest huskes fra en knaldgod 

sommer, på trods af en kendt meteorologs 

pessimistiske forudsigelser. 

1983: 18. januar blæser vindstød på 120 km/t 

en del af Christiansborg Slots kobbertag af, 

og to fodgængere bliver dræbt. Rundt om i 

landets skove vælter stormen træer i hobetal. 

1985: DMI får lov til at udføre “indtægtsdækket 

virksomhed”, dvs. sælge specielle 

produkter. 

1985: Det nordiske HIRLAM samarbejde 

begyndte med udviklingen af den første regionale 

vejrmodel ved DMI. Satte også gang i 

udviklingen med anskaffelse af DMI’s første 

“super-computer”. 

1986: 19. juni etablerer en række europæiske 

lande organisationen EUMETSAT (European 

Organisation for the Exploitation of 

Meteorological Satellites) der herefter har 

ansvaret for METEOSAT programmet. I 

1999 har organisationen 17 medlemslande. 

1986: 26. april spredes forurening fra det 

ulykkesramte atomkraftværk i Tjernobyl 

med atmosfærens vinde til bl.a. Skandinavien 

og registreres også på Færøerne. DMI 

har siden 70-erne arbejdet med langtransport 

af luftforurening. 

1987: Den koldeste og solfattigste sommer 


i mands minde bliver kaldt “den grønne 

vinter”. 

1988: I foråret kommer TV-meteorologer 

igen på skærmen (DR-TV). I første omgang 

kun om søndagen, men fra efteråret har de 

deres daglige indslag i tilknytning til aftenens 

nyhedsudsendelser. 

1988: EUMETSAT opsender den 15. juni 

METEOSAT 3. 

1989: 6. marts opsendes METEOSAT 4. 

1990: De danske vejrtjenester sammenlægges 

pr. 1. januar (Flyvevejrtjenesten, Forsvarets 

Vejrtjeneste og DMI) under et: DMI 

- Danmarks Meteorologiske Institut - med 

hjemsted på Lyngbyvej 100 i København. 

1990: Klimamæssigt udmærker dette år sig 

som det varmeste kalenderår i Danmark; 9,3 

grader i middeltemperatur. 

1990: Starter arbejdsstationsprojektet i Vejrtjenesten 

med det formål at gøre alle informationer 

fra observationer til prognoser og 

satellit/radarbilleder tilgængelige for meteorologerne 

og senere også for udvalgte 

kunder. 

1990: Nyt landsdækkende lynlokaliseringssystem 

bliver opsat. 

1990: En dynamiske varsling af stormfl oder 

startede med baggrund i de store stormfl oder 

i januar og februar 1990. 

1990: Der blev påbegyndt ozonmålingerne 

i Grønland og fra 1992 også i København. 

Herefter indførtes daglig UV- og solvarsling 

i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse. 

1990: FN’s klimapanel IPCC (Intergovernmental 

Panel on Climate Change) udsender 

sin første vurderingsrapport om klimaændringer, 

deres virkninger, samfundsøkonomiske 

aspekter samt muligheder for en tilpasning 

til eller afdæmpning af klimaændringer.

gere bliver dræbt, mens en blev 

alvorligt kvæstet. Den orkanagtige 

storm hærger resten af 

landet og mange træer vælter i 

de danske skove (læs mere om 

dette usædvanlige år i Vejret 20 

aug. 1984 “De ekstreme vejrforhold 

1983” og i Vejret 54 

feb. 1993 “Sikken et vejr”) . 

December 1985 blev usædvanlig 

nedbørrig og den 26. 

april 1986 spredes forurening 

fra det ulykkesramte atomkraftværk 

i Tjernobyl med 

atmosfærens vinde til bl.a. 

Skandinavien og registreres 

også på Færøerne. Langtransport 

af forurening af atmosfæren 

har siden 70’erne været 

en del af DMI’s aktiviteter og 

en sådan alvorlig ulykke på 

et atomkraftværk understreger 

vigtigheden af disse aktiviteter. 

1987 bliver den koldeste 

sommer (juni, juli, aug.) i Danmark 

med en middeltemperatur 

på 13,4 grader og samtidig 

den mest solfattigste sommer 

med kun 476 timers sol. Som- 

Århundredets koldeste 

somre 


august. 

1987 13,4 °C 

1907 13,6 °C 

1962 13,7 °C 

1928 13,7 °C 

1902 13,7 °C 

1923 13,8 °C 

1993 14,0 °C 

1979 14,1 °C 

1922 13,1 °C 

1965 14,2 °C 

1929 14,2 °C 

1919 14,2 °C 

1909 14,2 °C 

Figur 20. MI’s første super-computer var en ombygget/udbygget gammel universitets-computer - 

SPERRY UNISYS 1100/82. Her ses den midt i 80’erne sammen med den daværende EDB-chef Lars 

Prahm, der nu er DMI’s direktør. Siden har DMI haft en af Danmarks hurtigste computere. 


Figur 21. METEOSAT-satellitten har i forskellige versioner 

været i drift siden 1977 og lige nu står METEOSAT 7 36.000 

km over Ækvator-planet og følger med Jorden i dens rotation. 

Derfor kan den optage jordskive-billeder som vist på fi gur 22. 

meren 1987 må betegnes som 

århundredets dårligste sommer 

målt som den koldeste, vådeste 

og solfattigste. Det blev endda 

udnyttet politisk. De borger- 


år 

1990 9,3 °C 

1934 9,2 °C 

1989 9,2 °C 

2000 9,2 °C 

1949 9,1 °C 

1992 9,0 °C 

1953 8,9 °C 

1999 8,9 °C 

1914 8,8 °C 

1938 8,8 °C 

1975 8,8 °C 


lige med Schlütter i spidsen 

havde magten på det tidspunkt 

og op mod valget i september 

stod der derfor på Socialdemokratiets 

valgplakater: “Vejret 

var også bedre under Anker”. 

Efter den “grønne vinter” 

i 1987 blev sommeren 1988 

også meget solfattig med kun 

584 soltimer. 

Januar 1989 blev usædvanlig 

varm og vinteren 1988/89 

blev da også en af de varmeste 

vintre nogensinde registreret. 

Endelig blev 1990 samlet set 

det varmeste kalenderår i Danmark; 

9,3 grader i middeltemperatur 

og både januar, 

februar og marts dette år 

havde rekordhøje temperaturer. 

Februar 1990 blev tillige 

usædvanlig våd. 

Organisatorisk udmærker 

1990 sig med en sammenlægning 

af de danske vejrtjenester 

pr. 1. januar (Flyvevejrtje- 

Århundredets dårligste 

somre 

Målt som koldeste, 

vådeste og solfattigste 

juni, juli og august. 

1987 

1954 

1981 

1961 

1986 

Århundredets laveste 

temperatur måles den 

8. januar 1982 i Hørsted 

i Thy: -31,2 °C. 

nesten, Forsvarets Vejrtjeneste 

og DMI) under et: DMI - Danmarks 

Meteorologiske Institut 

- med hjemsted på Lyngbyvej 

100 i København. 

I 1985 får DMI lov til at 

udføre “indtægtsdækket virksomhed”, 

dvs. sælge specielle 

produkter. Dette giver startskud 

til en helt ny udvikling 

for DMI og for de meteorologiske 

institutter verden over. 

1985 var også året, hvor det 

dengang nordiske HIRLAM 

(HIgh Resoultion Limited Area 

Model) samarbejde begyndte 

med udviklingen af den første 

regionale vejrmodel ved DMI. 

Dette samarbejde har betydet 

meget for forudsigelsen for 

Danmark og Grønland inden 

for de første 1-1 1/2 døgn. 

Det satte samtidig gang i 

udviklingen med anskaffelse af 

en “super-computer” da DMI 

overtog og udbyggede Univer-

sitetets gamle SPERRY-UNI- 

SYS anlæg. DMI har siden haft 

en af Danmarks hurtigste computere. 

I 1990 startede også den dynamiske 

varsling af stormfl oder 

baseret på DHI vandstandsmo- 

del koblet til i første omgang 

den engelske prognosemodel 

og fra midt i 1990érne på 

DMI´s egen HIRLAM model. 

Den konkrete årsag var de store 

stormfl oder i januar og februar 

1990. 

Figur 22. Jordskiven set fra METEOSAT-satellitten visuelle kanal. 

I 1990 startede tillige ozonmålingerne 

i Grønland suppleret 

i 1992 med en måler 

i København. Herefter indførtes 

daglig UV- og solvarsling 

i samarbejde med Kræftens 

Bekæmpelse. 


1991-2000 

Det sidste årti i århundredet 

var ligesom det forrige vejrmæssigt 

rekordrigt. De fl este 

rekorder var dog især knyttet 

til sommerperioden - og faldt 

endda i den varme, solrige 

og tørre ende af skalaen med 

enkelt undtagelse i sommeren 

1999, der blev en af de vådeste 

nogensinde. 

1997 toppede og blev den 

varmeste sommer nogensinde 

og samtidig blev august 

samme år den varmeste kalendermåned 

overhovedet registreret 

i Danmark. 1992, 1994 

og 1995 blev også meget 

varme somre og 1994, 1995 og 

1997 blev tillige meget solrige, 

mens 1995 og 1996 var meget 

tørre. Man må nok sige at 

90’erne har haft en overvægt af 

gode somre. September 1999 

blev usædvanlig varm og solrig 

- ja faktisk så varm at middeltemperaturen 

på 16,2 grader 

ligger pænt over en normal 

dansk sommermåned. 

Figur 23. Århundredets værste orkan optrådte den 3. december 1999. Aldrig før var der blevet 

målt så høje vindstyrker. Her ses et NOAA-billede af det voldsomme lavtryks-system. 



1991: METEOSAT 5 opsendes 2. marts. 

1991: 12. oktober indvies verdens første havvindmøllepark 

i Langelands Bælt. 

1991: DMI’s forskere udvikler deres solteori 

om sammenhængen mellem solens aktivitet 

og Jordens klima. 

1992: I forsommeren og første halvdel af 

sommeren forekom den længste tørkeperiode 

nogensinde registreret i Danmark; fra 

13. maj til 10. juli faldt der næsten ingen 

nedbør på landsplan. 

1992: Rio-konventionen (en rammekonvention 

om klimaændringer (UNFCCC), som 

sigter mod at stabilisere atmosfærens indhold 

af drivhusgasser på et niveau, der forhindrer 

farlige menneskeskabte klimaændringer) 

underskrives af 154 lande i Rio de 

Janeiro i Brasilien. FN’s klimapanel IPCC 

opstiller i denne forbindelse nogle berømte 

scenarier for de kommende års udvikling i 

klimaet. 

1993: Tæt tåge og for høj fart er den 15. 

marts årsag til danmarkshistoriens største 

trafi kuheld med i alt 300 implicerede biler 

og 24 kvæstede på motorvejene sydvest for 

København. 

1993: 20. november opsendes METEOSAT 

6. 

1994: 11. juli får DR-TV-Vejret konkurrence 

fra TV2. 

1995: Den anden vurderingsrapport fra IPCC 

udkom, og her var én af konklusionerne de 

meget diskuterede sætninger: »Klimaet har 

ændret sig i de seneste hundrede år« og 

»Vurderet samlet antyder ændringerne en 

skelnelig menneskelig påvirkning af det globale 

klima.«. Den tredje rapport forventes at 

udkomme i 2001. 

1995: Sidste landsdækkende hvid jul i århundredet. 

1996: DMI får installeret en supercomputer 

af mærket, NEC-SX-4, på daværende tids- 

punkt Danmarks hurtigste. 

1996: 1. maj går DMI på nettet (Internettet) 

med vejrudsigter og andre informationer om 

vejr, klima og forskning (www.dmi.dk). 

1997: Den varmeste sommer (juni, juli og 

august) i mere end 100 år. Middeltemperaturen 

når 17,7 grader. 

1997: 2. september opsendes METEOSAT 

7. Den sidste af første generations geostationære 

satellitter fra EUMETSAT. I år 2000, 

2002 og 2006 opsendes 2. generations geostationære 

METEOSAT-vejrsatellitter. 

1997: I december blev den berømte “Kyotoaftale” 

indgået med deltagelse af de fl este 

lande i Verden. Det var en bindende aftale 

om at de industrialiserede lande samlet skal 

reducere deres udslip af 6 forskellige drivhusgasser 

med 5,2% inden 2010. 

1998: I marts igangsættes de første systematiske 

sæsonprognoser på DMI. 

1999: 1. januar starter den første egentlige 

private Vejrtjeneste i Danmark, kaldet 

“Vejr2”. 

1999: 23. februar klokken 11.29.55. sendes 

den første lille danske satellit “Ørsted” endelig 

efter fl ere års forsinkelse ud i rummet, 

hvor den bl.a. skal registrere jordens magnetfelt. 

1999: I august observeres usædvanlig mange 

skypumper i Danmark. 

1999: 3. - 4. december rammer den værste 

orkan i dette århundrede især det sydlige 

Danmark. I Ribe bliver vandstanden målt til 

5.12 m over daglig vande. 

1999: Det vådeste kalenderår i Danmark; 

905 mm og det er godt 20% over normalen. 

2000: Det danske lynpejlesystemet bliver 

moderniseret og det registrerer nu i princippet 

al lynaktivitet over Danmark. Det gælder 

både lyn som slår fra sky til Jord og fra sky 

til sky. 


Nedbørrekorder prægede 

også dette tiår - både meget 

våde år og meget tørre år. 1999 

blev det vådeste år overhovedet 

med 905 mm på landsplan 

og de 3 vådeste år registreret 

falder faktisk inden for 6 år 

- 1994 (880 mm), 1998 (860 

mm) og så 1999. I samme 

periode har der dog også været 

3 meget tørre år - 1995, 1996 

og 1997, hvor 1996 kun gav 

505 mm. Den længste tørke 

registreret i Danmark forekom 

i 1992 (se Vejret 52 aug. 1992 

“Tørken i Danmark 1992” og 

“Når Tørken hærger landet”). 

I næsten 9 uger i træk var ordet 

“regn” ikke at fi nde i DMI’s 

vejrudsigter. 

Årtiet sluttede med usædvanligt 

mange skypumper i 

august 1999 i forbindelse med 

varmt havvand og kulde i 

højden og århundredets værste 

orkan ramte den 3. - 4. december 

1999 Danmark med store 

ødelæggelser tilfølge (se Vejret 

82 feb. 2000). 

2000 blev det 2. varmeste 

år registret i Danmark og det er 

en kendsgerning at siden 1988 

har 11 år ud af 13 været varmere 

end normalt i Danmark. 


somre 

1997 17,7 °C 

1947 17,5 °C 

1992 17,0 °C 

1914 16,9 °C 

1917,1959 16,8 °C 

1939, 1955, 1975 

16,6 °C 

1933, 1937, 1969, 1994, 

1995 16,5 °C 


Århundredets vådeste og tørreste år 

Vådest blev 1999 med 905 mm nedbør på landsplan og mest 

tørt blev 1947 med 464 mm. I hele århundredet er der faldet 

lidt over 68 meter nedbør på landsplan i Danmark. 

Århundrets varmeste kalender måned blev august 1997 

med 20,4°C, hvilket er 1,2°C over august 1975. 

Både antallet af sommerdage (temperatur over 25°C) og 

antallet af tropenætter (temperatur ikke under 20 °C) slog 

også alle rekorder, ligesom månedes laveste temperatur 

på 6,2°C er den højeste minimumstemperatur nogensinde 

registreret i en august. 

Den længste tørke i Danmark forekom fra 19. maj til 10. 

juli 1992. 

Ellers bliver årtiet præget 

af en international intensiveret 

fokus på Jordens klima 

især med henblik på global 

opvarmning. Rio-konventionen 

(en rammekonvention om 

klimaændringer (UNFCCC), 

som sigter mod at stabilisere 

atmosfærens indhold af drivhusgasser 

på et niveau, der 

forhindrer farlige menneskeskabte 

klimaændringer) 

underskrives af 154 lande i 

1992 i Rio de Janeiro i Brasilien. 

FN’s klimapanel IPCC 

opstillede i denne forbindelse 

nogle berømte scenarier for 

de kommende års udvikling 

i klimaet. Den anden vurderingsrapport 

fra IPCC udkom 

i 1995, og her var én af konklusionerne 

de meget diskuterede 

sætninger: »Klimaet har 

ændret sig i de seneste hundrede 

år« og »Vurderet samlet 

antyder ændringerne en skelnelig 

menneskelig påvirkning 

af det globale klima.«. Den 

tredje rapport forventes at 

udkomme i 2001. I december 

1997 blev den berømte 

“Kyoto-aftale” indgået med 

deltagelse af de fl este lande i 

Verden. Det var en bindende 

aftale om at de industrialiserede 

lande samlet skal reducere 

deres udslip af 6 forskellige 

drivhusgasser med 5,2% 

inden 2010 (se Vejret 86 mar. 

2000 “Nye og stærke tegn 

på menneskepåvirkning af det 

globale klima”, men se også 

mange tidligere artikler i 

Vejret) . 

I 1991 udvikler DMI’s 

forskere deres første teorier 

om sammenhængen mellem 

solens aktivitet og Jordens 

klimaforandringer og det har 

siden været genstand for 

mange studier og diskussioner 

(se Vejret 50 feb. 1992 “Sammenhængen 

mellem varierende 

solaktivitet og Jordens 

klima”, se også Vejret 37 nov. 

1988, Vejret 68 aug. 1996 og 

Vejret 84 aug. 2000). I dag er 

man ikke i tvivl om at Solen

Figur 24. Mange vejrstationer var ved udgangen af århundredet blevet fuldstændig automatiske. 

Her ses en automatisk vejrstation ved Holbæk. Fra denne modtages hver 10. minut observationer 

af vind, temperatur, nedbør, stråling, relativ luftfugtighed, skyhøjdemålinger og automatiske 

målinger af sigt og vejrtyper. Udviklingen har været enorm siden århundrede-skiftets simple 

håndlæste instrumenter. 


har en rolle i klimaets ændring, 

selvom de fysiske mekanismer 

endnu ikke er fuldt forståede. 

Årtiet bliver også præget af 

en øget fokusering på massemedierne 

og specialiserede 

vejrinformationer til forskellige 

brugergrupper. Den 11. 

juli 1994 får DR-TV-Vejret 

således konkurrence fra TV2. 

TV2-Vejret sendes for første 

gang fra studiet på Sprogø på 


denne dag. Kort efter at Storebæltsbroen 

står færdig i 1998 

må STV fl ytte sit studie til et 

nyt vejrhus i Odense. Den 1. 

januar 1999 starter den første 

egentlige private Vejrtjeneste 

i Danmark. Den får navnet 

“Vejr2”. Den 1. maj 1996 

går DMI på nettet (Internettet) 

med vejrudsigter og andre 

informationer om vejr, klima 

og forskning (www.dmi.dk) og 

siden er der sket en eksplosiv 

udvikling af denne service. 

Tak 

I arbejdet med denne artikel 

har vi fået værdifuld hjælp fra 

Meteorolog Helge Faurby, DMI, 

Peter Aakjær, Chef for DMI’s 

Vejrtjenesteafdeling, samt Bent 

Jørgensen (record bokse).

Danmarks klima i det 

20. århundrede 

Af Niels Woetmann 

Nielsen og 

John Cappelen, DMI 

Indledning 

I denne artikel vil vi undersøge 

variationer i temperatur 

(målt 2 meter over overfl aden), 

nedbør og lufttryk i 

Danmark i det 20. århundrede 

(1901-2000). Der fi ndes 

digitaliserede serier af daglige 

værdier for ovennævnte 

parametre fra fl ere lokaliteter 

i Danmark ([1]). Af praktiske 

grunde har vi, med en enkelt 

undtagelse for nedbør, begrænset 

undersøgelsen til to klimastationer 

ved Jyllands vestkyst, 

hhv. Vestervig i nord og 

Nordby på Fanø i syd. Stationernes 

placering er vist i Figur 

1. 

Årsagen til, at vi har valgt 

netop disse to stationer, er , at 

vi anser deres måleserier for 

at være blandt de mest homogene 

og frem for alt fri for 

påvirkninger fra urbanisering. 

Det har længe været kendt, at 

sidstnævnte påvirker klimaet 

lokalt. 

Vores undersøgelse har vist 

at de tidslige ændringer ved 

Vestervig og Nordby i de 

store linier følges ad. Af pladshensyn 

vil vi derfor kun vise 

resultater fra en af stationerne. 

Valget er faldet på Vestervig, 

fordi antallet af manglende 

observationer der er lidt lavere 

end i Nordby-serien. Desuden 

er Nordby-serien frem til 1980 

analyseret i en række artikler 

([2], [3], [4], [5], [6], [7] og 

[8]) 

For at få et indtryk af eventuelle 

ændringer i vindklimaet 

har vi desuden undersøgt trykklimaet 

på 1000 km skala over 

Danmark. Til dette formål 

har vi benyttet trykserier med 

tre daglige værdier fra Aberdeen 

(Skotland), Bergen (Vestnorge), 

Visby (Gotland), De 

Bilt (Holland) og Vestervig (se 

placeringen på Figur 1). Disse 

værdifulde dataserier (hvoraf 

en enkelt går helt tilbage til 

1869) er blevet digitaliseret i 

forbindelse med WASA projektet 

([9]). 

Beregning af geostrofi sk 

vind og geostrofi sk 

vorticitet over Danmark 

Vi har valgt at benytte analysen 

af tryk- og vindklimaet 

til at “tolke” klimaserierne fra 

Danmark (Vestervig, Nordby). 

Derfor vil vi begynde med at 

præsentere resultater baseret 

på lufttrykobservationerne fra 

de 5 ovennævnte lokaliteter. 

Lufttrykserien fra De Bilt går 

tilbage til 1. januar 1902, mens 

de øvrige serier går betydeligt 

længere tilbage i tiden, serien 

fra Bergen helt tilbage til 1869. 

Vi har benyttet trykobservationerne 

til at beregne (approksimativt) 

den geostrofi ske vind 

(Vg ) og den geostrofi ske vor- 

ticitet (ζg) på 1000 km skala 

over Danmark (se Box 1 og 

[10] for en grundig beskrivelse 

af vorticitet). Beregningen 

af ζg kræver mindst trykmålinger 

på 5 lokaliteter, mens 

beregningen af Vg (med antagelse 

af en konstant horisontal 

trykgradient) kan foretages 

på grundlag af 3 observationspunkter. 

Ved beregningen af 

ζg har vi ikke haft noget valg. 

Ved beregningen af Vg har 

vi derimod valgt at benytte 4 

observationspunkter, hhv. De 

Bilt, Visby, Bergen og Aberdeen. 

Ved beregningerne har vi 

benyttet konstante værdier for 

luftens massefylde og Coriolis 

parameteren, hhv. 1.2 kg m -3 

og 1.2 x 10 -4 s -1 . Pga. manglende 

trykobservationer fra De 

Bilt i 1901 omfatter beregningerne 

af Vg og ζg det 20. 

århundrede på nær 1901. 

Lidt om resultaterne af 

klimaundersøgelsen 

Analysen af tryk- og vindklimaet 

viser interessante årstidsvariationer 

og betydelige 

år til år variationer, bl.a. på en 

tidsskala på et par årtier. Om 

vinteren (december-marts) ses 

desuden et fald i den geostrofi 

ske vind over Danmark fra 

det 20. århundredes begyndelse 

frem til ca. 1960 efterfulgt 

af meget markant stigning 

frem til århundredets slutning. 

Disse ændringer i den 

geostrofi ske vind ses i sam- 



menhæng med ændringerne i 

NAO-indekset. 

De efterfølgende analyser 

af nedbør og temperatur viser 

ligeledes interessante årstidsvariationer 

og betydelige år 

til år variationer. Vi viser, 

at variationer i temperaturklimaet 

hænger nøje sammen 

med variationer i vindklimaet, 

hvilket betyder at tilstrømning 

(advektion) af luftmasse 

spiller en helt dominerende 

rolle for Danmarks temperaturklima. 

I forbindelse med analysen 

af temperaturklimaet rejser vi 

spørgsmålet, om drivhuseffekten 

kan ses i de danske klimadata. 

Vi argumenterer for, 

at en observeret, forholdsvis 

jævn stigning i midt-april til 

slut-maj minimumtemperaturen 

på ca. 1°C gennem 

de sidste ca. 75 år af det 

20. århundrede sandsynligvis 

skyldes en forøget tilbagestråling 

af varme fra atmosfæren, 

i middel på omkring 0.067 

Wm -2 år -1 . Drivhuseffekten 

øger netop tilbagestrålingen 

af varme fra atmosfæren til 

jordoverfl aden Omtalte stigning 

i middeltemperaturen kan 

derfor være et drivhussignal. 

Tryk- og vindklimaet i 

Danmark 

Årstidsvariation i middellufttrykket 

Vi begynder med i Figur 

2a at vise årstidsvariationen 

i middellufttrykket (m(pmsl)), 

baseret på trykmålinger foretaget 

midt på dagen. For hver dag 

i året beregnes m(pmsl) som 

middelværdien af de årlige 

Figur1: Placering af klimastationer, hvorfra data er benyttet. 

A (Aberdeen), B (Bergen), Vi (Visby), D (De Bilt) og Ve (Vestervig). 

værdier af det observerede 

tryk for denne dag over det 

antal år midlingen omfatter. 

Det skal bemærkes, at der 

for skuddagen 29. februar er 

ca. fi re gange færre målinger. 

Skuddagen er derfor vist som 

dag 366 i Figur 2a og alle efterfølgende 

fi gurer, som viser årstidvariationen. 

Vi har i Figur 

2a valgt at benytte trykseriernes 

fulde længde. Midlingsperiodens 

længde varierer derfor 

fra station til station (fra 132 

år i Bergen til 99 år i De Bilt). 

Figur 2a viser bl.a. at det på 

trods af varierende midlingsperioder 

og betydelig afstand 

mellem stationerne, er mange 

fælles træk i årstidsvariationen. 

Vinterperioden (november 

- februar) er karakterise- 

ret ved store udsving med tendens 

til maksima og minima 

med ca. en måneds mellemrum. 

Ekstremerne har også en 

tendens til at være i fase ved 

alle stationerne. Trykket har et 

maksimum om foråret (maj) 

og endnu et maksimum om 

efteråret (september). Med 

undtagelse af De Bilt er efterårsmaximummet 

sekundært. 

Alle stationerne har et trykminimum 

om sommeren (juliaugust). 

Bemærk også det 

markante minimum omkring 

1. april. 

Figur 2b giver for Vestervig 

et indtryk af hvor følsom årstidsvariationen 

er overfor midlingsperioden. 

Det fremgår, at 

trykvariationen om vinteren 

i betydelig grad afhænger af 


Figur 2a: Årstidsvariationen i middellufttrykket 

m(pmsl) målt midt på dagen, 

i søjlen til venstre for Bergen og De Bilt, 

i søjlen til højre for Visby, Vestervig og 

Aberdeen. Midlingsperioderne er vist 

langs den vandrette akse. Skuddag 29. 

februar er vist som dag 366. Bemærk at 

trykskalaen for Bergen og Aberdeen er 

lidt forskellig fra de øvrige stationer. 


Figur 2b: Årstidsvariationen i 

middellufttrykket m(pmsl) ved 

Vestervig for perioderne 

1874-1936 (fuld) og 1937-2000 

(stiplet). Trykvariationen er udglattet 

med en 15 dages glidende 

midling. Dag 366 er i 

modsætning til Figur 2a ikke 

vist. 

midlingsperioden, mens variationen 

resten af året synes at 

være mere robust over for midlingsperioden. 

Bemærk f.eks. 

at trykminimummet omkring 

1. april (dag 91), trykmaximummet 

i maj og det relative 

trykminimum i sommerperioden 

ses i begge perioder, dog 

med en svækkelse af sommerminimummet 

i perioden 

1937-2000. 

Standardafvigelsen s(pmsl) 

af trykmålinger for en given 

dag inden for den betragtede 

midlingsperiode er et mål 

for tryksystemernes intensitet. 

Figur 3 viser for det 20. 

århundrede (1901-2000) årstidsvariationen 

i s(pmsl) ved 

Vestervig. Det fremgår, at 

s(pmsl) har et maksimum (ca. 

15 hPa) om vinteren (januar) 

og et minimum (ca. 7 hPa) 

om sommeren (juli). Den lave 

værdi om sommeren er først og 

Figur 3: Årstidsvariationen 

i standardafvigelsen på pmsl 

(mean sea level trykket) ved 

Vestervig for 1901-2000 (fuld 

kurve). Den stiplede kurve 

viser et 15 dages glidende 

middel. 


fremmest et resultat af svækket 

baroklinitet (reduktion i temperaturforskelle 

mellem polare 

og subtropiske luftmasser) og 

kan ikke benyttes som bevis 

for mindre lavtryksaktivitet 

om sommeren. 

Årstidsvariationen i geostrofi 

sk vind og vorticitet 

Figur 4 viser årstidsvariationen 

i middelgeostrofi sk 

vind (m(Vg)), middelgeostrofi 

sk vindretning (m(Vgdir)) 

og middelgeostrofi sk vorticitet 

(m(ζg)) for perioden 1902 

- 2000. Årstidsvariationen er 

udglattet med en 15 dages glidende 

midling. Bemærk at dag 

366 også indgår i den glidende 

midling. Dette er egentlig ikke 

hensigtsmæssigt, men forstyrrer 

på den anden side ikke tolkningen 

af fi guren. På fi guren er 

m(Vg) normaliseret med middelværdien 

for hele året, vind 

fra vest (270°), syd (180°), øst 

(90°) og nord (360°, 0°) svarer 

til hhv. 0.0, 9.0, 18.0 og 27.0, 

-9.0, og endelig er m(ζg) multipliceret 

med 10 6 . 

Figur 4 viser, at m(Vg) har 

sin højeste værdi i decemberjanuar 

og sin laveste værdi 

i maj. I løbet af juni vokser 

m(Vg) til lidt under årsmiddelværdien, 

hvorefter den bliver 

på dette niveau frem til september, 

hvor væksten mod 

vintermaximummet begynder. 

Den relativt høje geostrofi ske 

vind i juli-august omtales i 

meteorologisk jargon som 

sommermonsunen. Bemærk 

asymmetrien i m(Vg)’s årstidsvariation 

sammenholdt 

med den symmetriske variation 

i s(pmsl) (Figur 3). Det 

er også bemærkelsesværdigt, 


Figur 4: Udglattet (15 dages glidende middel) årstidsvariation 

i Danmark af den middel geostrofi ske vind Vg (fuld kurve), 

den middel geostrofi ske vindretning Vgdir (stiplet kurve) og 

den middel geostrofi ske vorticitet ζg (stiplet-prikket kurve) for 

perioden 1902-2000. På fi guren er Vg normaliseret med årsmiddelværdien, 

Vgdir er plottet som (270°-Vgdir)/10 og ζg (s -1 ) er 

multipliceret med 10 6 . 

at der ikke er antydning af et 

efterårsminimum i m(Vg) svarende 

til forårsminimummet i 

maj. I den henseende har forårsvejret 

i Danmark været enestående 

i det 20. århundrede, 

og der er (heldigvis) ingen 

tegn på at dette vil ændre sig i 

det nye århundrede. 

Om vinteren (oktober - 

marts) er den dominerende 

geostrofi ske vindretning fra 

260° til 230° (vestsydvest til 

sydvest). Fra april til juni 

drejer vinden til nordvest, dog 

afbrudt i maj af en periode 

med variabel vindretning (og 

et minimum i m(Vg)). I perioden 

juli - september drejer 

vinden tilbage til den fremherskende 

retning for vinteren. 

En strømning med cyklonal 

krumning (som i et lavtryk) 

har positiv ζg, mens det modsatte 

gælder for en strømning 

med anticyklonal krumning 

(som i et højtryk). Figur 4 

viser, at den geostrofi ske vor-

Figur 5: Årlig variation 

1902-2000 af december-marts 

vinter middelværdien af den 

geostrofi ske vind over Danmark 

normaliseret med 

middelværdien for vinteren 

(fuld kurve) og NAO-indexet 

for december-marts (stiplet 

kurve). 

ticitet m(ζg) om vinteren svinger 

mellem positive og negative 

værdier. Maksimale positive 

værdier optræder i sommermonsun-perioden 

(juli - 

august). Perioden i maj med 

svag geostrofi sk vind og variabel 

vindretning har en negativ 

vorticitet. Stigningen mod 

den høje positive sommerværdi 

sker samtidig med at 

m(Vg) vokser til sit sommerniveau. 

Figuren viser også, 

at der er en klar tendens 

til at negativ m(ζg) optræder 

sammen med en forstærket 

vind-fra-syd komponent af den 

middelgeostrofi ske vind, mens 

positiv m(ζg) ledsages af en 

svækkelse og i perioder negativ 

værdi (vind-fra-nord) af 

denne komponent. 

Ændringer i Danmarks vindklima 

i det 20. århundrede 

Vi vil her nøjes med at se på 

vinter (december-marts) og 

Figur 6: Årlig variation 

1902-2000 af december-marts 

vinter middelværdien af den 

geostrofi ske vindretning over 

Danmark plottet som 

(270°-Vgdir)/10 (fuld kurve) 

og december-marts NAOindexet 

(stiplet kurve). 



Figur 7: Som Figur 5, men for 

sommeren (juni-august). 

sommer (juni-august). Figur 5 

viser år til år variationen i 

NAO-indexet og vinter middelværdien 

af m(Vg). Førstnævnte 

er et mål for styrken af 

vestenvinden over den mellemste 

Nordatlant. Indekset er 

et normaliseret mål for trykforskellen 

mellem Lissabon 

(Portugal) og Stykkisholmur 

(Island) (se f.eks. [11] for en 

præcis defi nition). Et negativt 

index betyder en svækket 

(under middel) vestenstrømning, 

mens et positivt index 

betyder en forstærket (over 

middel) vestenstrømning. 

Svingningerne i styrken af 

vestenvinden over den mellemste 

Nordatlant er et storskala 

fænomen og omtales 

som den nordatlantiske svingning 

(North Atlantic Oscillation, 

NAO). NAO er den 

mest betydningsfulde storskala 

variabilitet over den 

nordlige Nordatlant. 

Figur 5 viser, at der er en klar 

sammenhæng mellem NAOindexet 

og styrken af den 

middelgeostrofi ske vind over 

Figur 8: Udglattet (9 års glidende 

middel) årlig variation 

i december-marts vinter middelværdien 

af den geostrofi ske 

vind anomali (Vg-Vgmean) 

over Danmark (fuld kurve) og 

december-marts NAO-indexet 

(stiplet kurve).

Danmark. Sammenhængen er 

den man vil forvente, nemlig at 

et negativt og et positivt NAOindex 

betyder hhv. en svækket 

og forstærket geostrofi sk 

vind over Danmark. Samtidig 

drejer den geostrofi ske vind i 

vintre med et negativt NAOindex 

væk fra en vestlig retning 

(Figur 6). Omvendt har 

vintre med et betydelig positivt 

NAO-index en middelgeostrofi 

sk vindretning omkring vest 

(295°- 245°). En tilsvarende 

sammenhæng ses ikke om 

sommeren (Figur 7). Dette 

indikerer at NAO kun er et vinterfænomen, 

forstået på den 

måde, at atmosfæren i den 

efterfølgende sommer tilsyneladende 

ikke længere “husker” 

vinterens NAO-tilstand. 

Der har været betydelige 

variationer i sæson middelværdien 

af m(Vg) på alle årstider 

op gennem det 20. århundrede. 

De numerisk største variationer 

er forekommet om vinteren 

og de numerisk mindste om 

foråret. Figur 8 viser for vinteren 

ændringen i NAO-indexet 

og middelværdien af m(Vg) fra 

1902 til 2000, udglattet med 

et 9 års glidende middel. For 

det første ses sammenhængen 

mellem vinter middelværdien 

af m(Vg) og NAO-indexet 

meget tydeligt. For det andet er 

der et markant fald i begge størrelser 

frem til begyndelsen af 

1960-erne, hvorefter en betydelig 

stigning sætter ind. Stigningen 

har været så kraftig, 

at vintermidlet af m(Vg) mod 

slutningen af århundredet generelt 

ligger på århundredets højeste 

niveau. Figuren viser også 

en tendens til minima og maksima 

i det udglattede vinter- 

Figur 9: Årstidsvariationen i daglig nedbør (mm/dag) for 

1901-2000 ved a: Tranebjerg på Samsø og b: Vestervig i Nordvestjylland. 

Fuld kurve viser dag til dag variationen i m(precip), 

stiplet kurve viser et 15 dages glidende middel af m(precip). 


middel af m(Vg) med ca. 22 års 

mellemrum. Fortsætter denne 

tendens i det 21. århundrede, 

vil nogle af de nært forestående 

vintre få et lavt NAO-index og 

dermed blive relativt kolde i 

Danmark. 

Nedbørklimaet i Danmark 

Årstidsvariationen 

Nedbør er karakteriseret ved 

meget stor rumlig og tidslig 

variabilitet. Det medfører relativt 

store forskelle i nedbørstatistikkerne 

for danske observationsserier 

af daglig nedbør. 

Det er illustreret i Figur 9, 

som viser årstidsvariationen i 

nedbør (mm pr. dag) for det 

20. århundrede ved Vestervig 

og Tranebjerg på Samsø (se 

Figur 1). De udglattede kurver 

(15 dages glidende middel) 

viser brede minima i perioden 

februar-maj og brede maksima 

i perioden august-november. 

Generelt er nedbørintensiteten 

betydeligt lavere ved Tranebjerg 

(typisk 70 til 80% af 

værdien ved Vestervig). Begge 

serier har et relativt minimum 

omkring 1. oktober. Tranebjerg 

har et globalt maksimum 

i august, mens det globale 

maksimum ved Vestervig 

optræder i november. 

Ændringer i Danmarks nedbørklima 

Figur 10 viser variationen i 

årsmiddelværdien af daglig 

nedbør ved Vestervig op 

gennem det 20. århundrede. 

Figuren viser en svag stigning 

i nedbørintensitetet overlejret 

en svingning med en tidsskala 

på nogle årtier. 


Figur 10: Årlig variation i årsmiddelværdien af m(precip) ved 

Vestervig for 1901-2000 (fuld kurve) og et 9 års glidende middel 

(stiplet kurve). 

Temperaturklimaet i 

Danmark 

Årstidsvariationen 

Kurven i midten på Figur 

11 viser for Vestervig årstidsvariationen 

af den daglige 

middelmaximum temperatur 

(m(Tmax)), mens den øverste 

og nederste kurve viser hhv. 

m(Tmax)+s(Tmax) og 

m(Tmax)-s(Tmax), hvor 

s(Tmax) er standardafvigelsen 

af den daglige maksimumtemperatur 

Tmax inden for 

den betragtede midlingsperiode, 

som fremover er det 20. 

århundrede (1901-2000) med 

mindre noget andet anføres. 

For hver dag i året (dag 

1 til dag 365) er der med 

andre ord 100 observationer 

af Tmax, som har middelværdien 

m(Tmax) og standardafvigelsen 

s(Tmax). Hovedparten 

(ca. 67%) af de 100 

observationer falder i intervallet 

afgrænset af den øverste 

og nederste kurve på Figur 11. 

Bemærk at der for skuddagen 

29. februar kun er 25 observationer, 

hvorfor denne dag, 

ligesom det var tilfældet med 

lufttrykket, er vist som dag 

366 i Figur 11 og alle efterfølgende 

fi gurer, som viser årstidsvariationer. 

Det skal også 

bemærkes at dataserierne i 

almindelighed har huller (dvs. 

manglende observationer),

Figur 11: Årstidsvariationen 

i middel maksimumtemperatur 

m(Tmax) ved Vestervig for 

1901-2000 (midterste kurve). 

Øverste og nederste kurve 

viser hhv. m(Tmax)+s(Tmax) 

og m(Tmax)-s(Tmax), hvor 

s(Tmax) er den daglige standardafvigelse 

på Tmax i det 

20. århundrede. 

men heldigvis i et så begrænset 

omfang, at det statistiske 

datamateriale for dag 1 til dag 

365 i praksis kan betragtes 

som homogent. 

Figur 11 viser, at årstidsvariationen 

i m(Tmax) med tilnærmelse 

kan beskrives ved 

en sinuskurve. De laveste værdier 

af m(Tmax) optræder i 

første halvdel af februar, mens 

de højeste værdier forekommer 

omkring månedsskiftet 

juli-august. Ekstremerne 

optræder altså med omkring 

halvanden måneds forsinkelse 

i forhold til vinter- og sommersolhverv. 

Det er også karakteristisk, 

at årstidsvariationen i 

m(Tmax) har et ujævnt (savtakket) 

forløb, hvilket først og 

fremmest skyldes betydelige 

år til år variationer i Tmax, 

Figur12: Årstidsvariationen i 

den geostrofi ske vindanomali 

(Vg-Vgmean) over Danmark 

1902-2000 (fuld kurve) og årstidsvariationen 

i Tmax-anomalien 

m(Tmax)-Tsin i Vestervig 

for 1901-2000 (stiplet 

kurve). Tsin er den sinus-kurve 

som bedst beskriver årstidsvariationen 

i m(Tmax). 


Figur 13: Årstidsvariationen i standardafvigelsen på Tmax (fuld 

kurve) og Tmin (stiplet kurve) ved Vestervig for 1901-2000. De 

udglattede kurver viser et 15 dages glidende middel. 

således at en midling over 100 

år ikke er tilstrækkelig til at 

skabe en glat kurve. Ikke alle 

ujævnheder i m(Tmax) synes 

dog at være helt tilfældige 

[4]. 

Figur 12 viser, at der er en 

nøje sammenhæng mellem den 

geostrofi ske vind og ujævnhederne 

i m(Tmax). For at 

tydeliggøre sammenhængen 

har vi på fi guren vist anomalier, 

hhv. m(Vg)-Vgm og 

m(Tmax)-Tsin, hvor Vgm er 

årsmidlet af m(Vg) og Tsin 

er den sinuskurve, som bedst 

beskriver årstidsvariationen i 

m(Tmax). Ud over dag til dag 

variationen er der en interes- 


sant årstidsvariation i anomalierne. 

I vinterhalvåret (oktober 

til marts) kan sæsonvariationen 

i temperaturanomalien 

ikke forklares ved sæsonvariationen 

i m(Vg). Det ses 

ved at temperaturanomalien 

fra begyndelsen af februar til 

midten af marts aftager samtidig 

med at m(Vg) aftager, 

mens anomalien i den modsatte 

ende af året (fra først i 

oktober til midt i november) 

aftager samtidig med at m(Vg) 

vokser. Figur 4 indikerer derimod, 

at m(Vgdir) og m(ζg) 

spiller en væsentlig rolle for 

temperaturanomaliens fortegn. 

I perioden december- 

januar, med fremherskende 

vind fra vest og cyklonisk 

strømning (m(ζg) > 0), er 

temperaturanomalien positiv. 

I resten af vinterperioden, hvor 

m(Vgdir) afviger mest fra vest 

og m(ζg) er negativ eller nær 

nul, ses temperaturanomalien 

at være negativ. I sommerhalvåret 

synes temperaturanomalien 

derimod først og 

fremmest at være bestemt af 

m(Vg), således at der er en 

positiv anomali ved relativt 

svag vind og en negativ anomali 

ved relativt stærk vind. 

Den tidligere omtalte sommermonsun, 

der intensiveres i 

løbet af juni til et maksimum 

i månedens slutning, ledsages 

f.eks. af et fald i temperaturanomalien 

på mere end 1.5°C. 

Resten af sommeren svinger 

monsunens intensitet med en 

“periode” på ca. 3 uger i modfase 

med temperaturanomalien. 

Årstidsvariationen i middelminimum 

temperaturen 

m(Tmin) (fi gur ikke vist) 

følger det samme mønster som 

m(Tmax). Forskellen mellem 

den højeste og laveste værdi af 

m(Tmin) er dog noget mindre 

(ca. 15°C) mod ca. 18°C for 

m(Tmax). 

Ser vi på s(Tmax) og 

s(Tmin), vist i Figur 13, er 

det bemærkelsesværdigt at de 

udglattede kurver skærer hinanden 

omkring forårs- og 

efterårsjævndøgn. I vinterhalvåret 

er s(Tmin) højere end 

s(Tmax), mens det modsatte 

gælder i sommerhalvåret. Det 

er også bemærkelsesværdigt 

at s(Tmax) har to maksima, 

et i maj og et sekundært i 

januar-februar, og ligeledes to

Figur 14: Årstidsvariationen i 

døgnamplituden på temperaturen, 

defi neret som m(Tmax)m(Tmin) 

ved Vestervig for 

1901-2000. 

minima, et i oktober og et 

sekundært i begyndelsen af 

april. Derimod har s(Tmin) 

kun et maksimum (januarfebrur) 

og et minimum (juliaugust). 

Et mindre maksimum 

i maj afl øser dog et brat fald 

på mere end 2°C (ca. 85% 

af forskellen mellem højeste 

og laveste værdi) i s(Tmin) fra 

midten af februar til begyndelsen 

af april. 

Figur 14 viser årstidsvariationen 

i temperaturens døgnamplitude 

målt som differensen 

m(Tmax)-m(Tmin). Døgnamplituden 

ses at have et minimum 

(ca. 4°C) i decemberjanuar 

og et maksimum (ca. 

8°C) i maj. Maj-maximummet 

falder i den samme periode, 

hvor m(Vg) har sit minimum, 

m(pmsl) har sit maksimum, 

m(ζg) er negativ (som i et højtryk) 

og hvor årstidsvariatio- 

Figur 15: Årlig variation i 

december-marts maximumtemperatur 

anomalien (Tmax- 

Tmaxm) ved Vestervig (fuld 

kurve) og december-marts 

NAO-indexet (stiplet kurve) 

for perioden 1876-2000. Tmax 

er den årlige middelværdi 

af december-marts maximumtemperaturen 

og Tmaxm er 

middelværdien for hele perioden. 


Figur 16: Skitse af 2 dobbeltskabe, der har været brugt til temperaturmåling i Vestervig op til 

1924, hvor der opsættes en engelsk hytte. Skabene har været placeret på en nordvendt mur. 

Stationen brugte på dette tidspunkt et lodret placeret maksimumtermometer. Skitsen er taget 

fra DMI Technical Report 94-14. NACD - Dokumenteret stationshistorie for 21100 Vestervig 

1872-1994. 

nen i nedbøren over Danmark 

har sit minimum. Det relativt 

høje lufttryk, den anticyklonale 

strømning, den svage 

geostrofi ske vind, den ringe 

nedbør og de store udsving i 

temperaturen mellem nat og 

dag i perioden fra slutningen 

af april til slutningen af maj 

peger alle i retning af at vejret 

over Danmark i denne periode 

er domineret af højtryk. 

Ændringer i Danmarks temperaturklima 

i det 20. århundrede 

Tidligere har vi i Figur 5 

og 6 illustreret sammenhæn- 


gen mellem NAO-indexet og 

den middelgeostrofi ske vind 

(styrke og retning). Figur 15 

viser for det 20. århundrede 

sammenhængen mellem den 

årlige vinter maksimumtemperatur 

(december - marts) og 

NAO-indexet. Der ses at være 

en meget klar tendens til at 

kolde vintre har et negativt 

NAO-index, mens milde vintre 

har et positivt NAO-index. Billedet 

er det samme for vinter 

minimumtemperaturen (fi gur 

ikke vist). En tilsvarende sammenhæng 

ses også mellem 

NAO-indexet og decembermarts 

middeltemperaturen i 

København [12]. 

I de første årtier af det 20. 

århundrede skete der en betydningsfuld 

ændring i måden, 

hvorpå luftens temperatur blev 

målt. Man gik fra at måle temperaturen 

i et skab ophængt på 

nordsiden af en husmur til at 

måle temperaturen i en fritstående 

engelsk hytte (Stewenson 

Screen); se Figur 16. Ændringen 

i målemetoden sætter sig 

tydelige spor i måleserierne. I 

serien fra Vestervig ses dette 

tydeligt i f.eks. år til år variationen 

i årsmiddelværdien 

af m(Tmax)-m(Tmin), vist i 

Figur 17. Det tilsyneladende

Figur 17: Årlig variation i årsmiddelværdien 

af døgnamplituden 

(Tmax-Tmin) ved Vestervig 

for 1901-2000. Fuld kurve 

viser år til år værdier, stiplet 

kurve viser et 9 års glidende 

middel. 

klimaskift fra 1924 til 1925 

er et resultat af den ændrede 

målemetode. Udskiftningen af 

det væghængte skab med en 

engelsk hytte fandt sted den 1. 

april 1924 ([1]). Temperaturmålingerne 

fra Vestervig før 

udskiftningsdatoen kan derfor 

ikke benyttes uden korrektion. 

Uden fl ere års overlap af måleserier 

fra begge metoder er det 

en vanskelig sag at bestemme 

korrektionen. Vi har ikke gjort 

forsøget i denne artikel. 

Virkningen af den ændrede 

målemetode ses på alle årstider 

og både i Tmax og 

Tmin. Før skiftet til den engelske 

hytte er døgnamplituden 

(m(Tmax)-m(Tmin)) op til 

1°C mindre end efter skiftet. 

Effekten synes at være størst 

om sommeren og mindst om 

vinteren (Figur 18). Figur 18 

viser også, at der om foråret 

i perioden efter skiftet i måle- 

Figur 18: Ni års glidende 

middel af årlig variation i årsmiddelværdierne 

af døgnamplituden 

(Tmax-Tmin) ved 

Vestervig for 1901-2000. 

Øverst: sommer (juni-august), 

næstøverst: forår (marts-maj), 

næstnederst: efterår (september-november 

og nederst: 

vinter (december-februar). 


Figur 19: Som Figur 17, men a: for Tmax og b: for Tmin. Øverst: 

sommer, næstøverst: efterår, næstnederst: forår og nederst: 

vinter. 


metode er et jævnt fald i 

døgnamplituden på mere end 

0.5°C overlejret en svingning 

med en “periode” på ca. 22 

år. Et svagt fald i døgnamplituden 

er måske også til stede 

om efteråret. 

Ses drivhuseffekten i 

Danmark? 

Variationen i sæson middelværdier 

af m(Tmax) og 

m(Tmin) op gennem det 20. 

århundrede er vist i hhv Figur 

19a og 19b. De viste kurver 

er udglattet med et ni års glidende 

middel. På grund af den 

ændrede målemetode i 1924 

vil vi kun diskutere forløbet 

efter 1928. I Tmax ses efter ca. 

1970 en stigning om vinteren 

og også antydning af en stigning 

om foråret. I Tmin er der 

ligeledes efter ca. 1970 en klar 

stigning om vinteren, og stigningen 

i Tmin om foråret er 

ganske markant (sammenlignet 

med ændringen i Tmax). 

Tmax og Tmin sommer og 

efterår viser ikke en tilsvarende 

stigning. Ved tolkningen 

af fi gurerne skal man være 

opmærksom på, at kurveforløbet 

de sidste fi re år kan være 

misvisende. Kurveforløbet de 

første fi re år af århundredet 

er gjort retvisende ved at 

udvide dataserierne med perioden 

1897-1900. Først i 2005 

kan vi imidlertid få et retvisende 

kurveforløb for hele det 

20. århundrede. 

Stigningen i vintertemperaturen 

(Tmax, Tmin) kan forklares 

ved stigningen i vinter 

middelværdien af m(Vg), som 

igen er et resultat af en vækst

i NAO-indexet (se Figur 5). 

Det er vanskeligt at afgøre om 

sidstnævnte er et udslag af 

atmosfærens naturlige variabilitet 

eller fremprovokeret af 

en opvarmning, som skyldes 

det 20. århundredes vækst i 

atmosfærens indhold af drivhusgasser. 

I analysen af dataserierne 

har vi ikke kunnet se en klar 

sammenhæng mellem NAOindexet 

og m(Vg) det efterfølgende 

forår. Vi har påvist, 

at m(Tmax) anomalien (dvs. 

afvigelsen fra den forventede 

årstidsvariation Tsin) i sommerhalvåret 

har en klar tendens 

til at være negativ og 

positiv ved hhv. relativt kraftig 

og relativt svag m(Vg). Stigningen 

i forårets minimumtemperatur 

(Figur 19b) synes 

derfor ikke at være en følge 

af stigningen i NAO-indexet. 

Hvis det var tilfældet ville man 

også, akkurat som om vinteren, 

forvente en klar stigning 

i forårets maksimumtemperatur, 

hvilket som nævnt ikke er 

tilfældet (se Figur 19a). 

Vi har tidligere udnævnt forårsvejret, 

og specielt vejret i 

maj, til at være enestående i 

Danmark. Vi argumenterede på 

grundlag af Figur 4 og 12, men 

kunne supplere med fi gurer 

som 2, 9, 13 og 14. Der er måske 

endnu en grund til at omtale 

perioden som enestående. 

Betingelserne for at se en eventuel 

drivhuseffekt i Danmark 

forekommer at være optimale i 

netop denne periode præget af 

højtryksvejr, svag geostrofi sk 

vind (dvs. på stor skala et minimum 

i advektion (tilstrømning) 

af luftmasse), ringe nedbør og 

sandsynligvis lav luftfugtig- 

Figur 20: Årlig variation i midt-april til slut-maj (dag 115-170) 

middelværdien af Tmax (øverst) og Tmin (nederst) ved Vestervig 

for 1901-2000. Der vises år til år værdier, samt et 9 års glidende 

middel. 

hed. Perioden er desuden 

præget af stor temperaturforskel 

mellem land og hav om 

dagen og relativt lille forskel 

om natten. Disse forhold bidrager 

væsentligt til at perioden 

har et maksimum i s(Tmax) og 

en relativt lav værdi i s(Tmin), 

som vist i Figur 13. På grund af 

lokal advektion af luftmasse 

via søbrise om dagen synes 

betingelserne for at se en eventuel 

drivhuseffekt kun at være 

gunstige om natten, hvor den 

lokale advektion af luftmasse 

er lille. 

Figur 20 viser variationen 

i sm(Tmax) og sm(Tmin) og 

de tilsvarende ni års glidende 

middelværdier. Betegnelserne 

sm(Tmax) og sm(Tmin) refererer 

hhv. til middelværdierne 

af m(Tmax) og m(Tmin) over 

den forårsperioden (dag 115 

til dag 170), hvor vi har postuleret 

optimale betingelser for 

at se en eventuel drivhuseffekt. 

Den udglattede kurve for 

sm(Tmax) viser et stort set 

uændret niveau fra ca. 1928 

og århundredet ud. Det lavere 

niveau før 1928 skyldes, som 

tidligere omtalt, ændring i 

målemetode. Den udglattede 

kurve for sm(Tmin) viser derimod 

en interessant, relativt 


jævn stigning på ca. 1°C fra 

1928 til 2000. Hvis vi antager 

at stigningen i Tmin over Danmark 

i den betragtede periode 

skyldes forøget tilbagestråling 

af varme fra atmosfæren, 

fi nder vi for en jordoverfl 

ade, der udstråler varme som 

et absolut sort legeme (Stefan- 

Boltzmann’s lov), at temperaturstigningen 

i middel svarer 

til en forøget tilbagestråling 

af varme fra atmosfæren på 

0.067 Wm -2 år -1 , eller 6.7 Wm -2 

på 100 år. Det skal tilføjes, at 

tilsvarende kurver for Nordby 

på Fanø, viser samme forløb 

(fi gur ikke vist), således at 

den observerede stigning efter 

al sandsynlighed ikke skyldes 

helt lokale forhold. Derimod 

forekommer det ikke 

usandsynligt, at den stigende 

mængde drivhusgasser i atmosfæren 

bidrager betydeligt til 

den observerede stigning i 

minimumtemperaturen. 

Sammendrag 

Analysen af tryk- , vind- , nedbør- 

og temperaturklimaet i 

Danmark i det 20. århundrede 

viser interessante årstidsvariationer 

og betydelige år til år 

variationer. 

Årstidsvariationen i trykket 

viser store udsving i vinterhalvåret. 

Både amplitude og 

fase i disse udsving afhænger 

i betydelig grad af midlingsperioden. 

I sommerhalvåret 

er årstidsvariationen derimod 

betydeligt mindre afhængig af 

midlingsperioden og karakteriseret 

ved et markant minimum 

omkring 1. april (dag 

91), et maksimum i maj og 


et lokalt minimum i juli og 

august. 

Den geostrofi ske vind over 

Danmark, beregnet på grundlag 

af daglige trykobservationer 

fra Bergen, Visby, De Bilt 

og Aberdeen, har en tydelig 

årstidsvariation med et maksimum 

om vinteren (januar) og 

et minimum i maj. I løbet af 

juni vokser den geostrofi ske 

vind til et “sommermonsun” 

niveau tæt på årsmiddelværdien. 

Om vinteren er den fremherskende 

geostrofi ske vindretning 

fra vest-sydvest. I løbet 

af perioden april-juni, afbrudt 

af en periode i maj med variabel 

vindretning, drejer den 

geostrofi ske vind til nordvest, 

hvorefter den i juli-september 

perioden drejer tilbage til den 

fremherskende vinterretning. 

I perioder domineret af højtryk 

(negativ geostrofi sk vorticitet) 

er der en tydelig tendens 

til, at den geostrofi ske vind 

aftager og drejer mod syd. 

Afvigelsen i årstidsvariationen 

af maksimum- og 

minimumtemperaturen fra den 

“forventede” årstidsvariation 

hænger sammen med årstidsvariationen 

i den geostrofi ske 

vind og er et udtryk for, at 

temperaturadvektion er med 

til at forme årstidsvariationen 

i Danmarks temperaturklima. 

Årstidsvariationen i nedbørintensitet 

(mm pr. dag) har 

et bredt minimum i februarmaj 

og et bredt maksimum i 

august-november. Der er store 

regionale variationer i nedbørintensitet. 

Ved Tranekær på 

Samsø er nedbørintensiteten 

typisk 70 til 80% af intensiteten 

ved Jyllands vestkyst 

(Vestervig og Nordby). 

Op gennem det 20. århundrede 

har der været betydelige 

år til år variationer, bl.a. på en 

20 til 25 års tidsskala, i alle de 

analyserede parametre. 

Om vinteren (decembermarts) 

har der været et fald 

i den geostrofi ske vind over 

Danmark fra århundredets 

begyndelse frem til ca. 1960 

efterfulgt af en meget markant 

stigning frem til århundredets 

slutning. Samme variation ses 

i vinter NAO-indekset, hvilket 

knytter vinterens geostrofi ske 

vindvariation i Danmark til 

vindvariationen på stor skala 

over Nordatlanten. 

År til år variationen i vintertemperaturen 

(maksimum og 

minimum) har en klar tendens 

til at være i fase med 

vinter NAO-indekset, således 

at vintre med et negativt og 

positivt NAO-indeks er hhv. 

kolde og milde i Danmark. 

Dette er et udtryk for at temperaturadvektion 

relateret til 

NAO-indekset spiller en afgørende 

rolle for år til år variationen 

i Danmarks vintertemperatur. 

Påvirkningen fra vinterens 

NAO-indeks på temperaturen 

i Danmark synes 

at være klinget af inden den 

efterfølgende sommer. 

Temperaturvariationen i 

Danmark på alle årstider op 

gennem det 20. århundrede er 

“mærket” af et skift i målemetode. 

Skiftet fra at måle temperaturen 

i et skab på en nordvendt 

mur til at måle temperaturen 

i en fritstående engelsk 

hytte viser sig som et markant 

“klimaskift” i temperaturen. 

Det betyder at temperaturmålingerne 

før metodeskiftet 

ikke kan benyttes uden korrek

tion. Uden vejledning fra en 

periode med parallelt løbende 

målinger fra begge metoder er 

det usikkert, hvordan temperaturen 

før metodeskiftet skal 

korrigeres Vi har ikke forsøgt 

os med en korrektion og undlader 

derfor at tolke temperaturforløbet 

før metodeskiftet. 

Efter metodeskiftet ses en 

stigning i vintertemperaturen 

(maksimum og minimum) fra 

ca. 1960. På alle andre årstider, 

med foråret som undtagelse, 

ses der ikke nogen 

systematisk ændring af temperaturen. 

Om foråret (martsmaj) 

og navnlig i perioden fra 

midt-april til slut-maj ses derimod 

en stigning i minimumtemperaturen 

på omkring 1°C 

fra ca. 1925 til 2000. En tilsvarende 

klar stigning ses ikke 

i forårets maksimumtemperatur. 

Der argumenteres for at de 

meteorologiske forhold i perioden 

midt-april til slut-maj er 

optimale mht. at se en eventuel 

drivhuseffekt i minimumtemperaturen. 

I denne periode kan 

en væsentlig del af temperaturstigningen 

tolkes som en forøget 

tilbagestråling af varme 

fra atmosfæren til jordoverfl aden. 

Hvis hele temperaturstigningen 

skyldes forøget tilbagestråling 

svarer det til en gennemsnitlig 

stigning i tilbagestrålingen 

på omkring 0.067 

Wm -2 år -1 . 

Nedbørintensiteten ved 

Vestervig viser, overlejret 

betydelige udsving bl.a. på et 

par årtiers tidsskala, en gradvis 

stigning fra ca. 1.8 mm pr. 

dag ved århundredets begyndelse 

til ca. 2.2 mm pr. dag ved 

århundredets slutning. 

Tak 

Undersøgelsen af Danmarks 

klima i det 20. Århundrede 

har ikke været mulig uden velvillig 

assistance. Vi vil gerne 

takke Hasse Alexandersson, 

SMHI, for levering af trykdata 

fra 1996 til 2000 og alle forfatterne 

bag WASA-rapporten 

[9] for at have stillet trykdata 

for resten af århundredet til 

rådighed. Desuden en tak til 

Ellen Vaarby Laursen og de 

øvrige forfattere bag [1] for at 

have stillet de danske klimadata 

til rådighed. 

Litteratur 

[1] Laursen, E.V., J. Larsen, K. 

Rajakumar, J. Cappelen and 

T. Schmith, 2001. Observed 

Daily Precipitation, Temperature 

and Cloud Cover from 

Seven Danish Sites, 

1874-2000. DMI Technical 

Report 01-10. 

[2] Petersson, E.W. og S.E. 

Larsen, 1983. Klimatiske 

ændringer over det sidste hundrede 

år ved Fanø. Vejret, 5, 

18-20. 

[3] Petersson, E.W. og S.E. 

Larsen. Analyse af vindobservationer 

fra Fanø i perioden 

1872-1980. Vejret, 1, 12-17. 

[4] Nielsen, N.W. og A.W. 

Hansen, 1986. Vejrets rytme 

på Fanø. Vejret, 27, 24-26. 

[5] Nielsen, N.W., 1988. Nogle 

træk ved klimaet på Fanø 

1875-1980. Vejret, 35, 3-13. 

[6] Nielsen, N.W., 1988. Om 

“monsoon-signalet” og posi- 

tive og negative anomalier på 

Fanø i perioden 1875-1980. 

Vejret, 36, 13-18.. 

[7] Nielsen, N.W., 1989. The 

intra-annual variation of the 

climate at Fanø. Vejret, special 

issue in english, 24-31. 

[8] Jensen, N.O., 1984. Tideluft! 

Vejret, 2, 30-33. 

[9] Schmith, T., H. Alexandersson, 

K. Iden and H. Tuomenvirta, 

1997. North Atlantic-European 

pressure observations 

1868-1995 (Wasa dataset 

version 1.0). DMI Technical 

Report, 97-3, 13 pp. 

[10] Nielsen, N.W., 1999. 

Tornadoer, misocykloner og 

mesocykloner. Vejret, 80, 

12-23. 

[11] Hurrell, J.W., 1995. Decadal 

trends in the North Atlantic 

Oscillation: regional temperatures 

and precipitation. 

Science, 269, 676-679. 

[12] Nielsen, N.W. og J. Cappelen, 

1997. Vinteren 1996/97 

- et skift fra lavindeks til højindeks 

cirkulation over Nordatlanten. 

Vejret, 71, 1-13. 


Forårsvejret 2001 

Af Stig Rosenørn, DMI 

Som en helhed var foråret 

2001 klimamæssigt nær normalgennemsnittet, 

dog med et 

mindre overskud af sol. 

Martsvejret var mere vinter- 


ligt end normalt med bl.a. snevejr 

den 19. ligesom østlige 

vinde var de hyppigste. Aprilvejret 

var forholdsvis nedbørrigt 

med underskud af sol og 

vinde fra sydvest var de mest 

dominerende. Majvejret var 

temmelig solrigt med underskud 

af nedbør og vinde fra 

vest var de mest hyppige. 

Pr. defi nition indgår vejret i 

månederne marts, april og maj 

i forårsvejr, og for de enkelte 

måneder i foråret 2001 blev 

de vigtigste klimabeskrivende 

gennemsnitstal for landet som 

helhed som vist i nedenstående 

tabel. Normalerne for 

perioden 1961-90 er angivet i 

parentes.

Figur 1. Middellufttryk ved havniveau for marts 2001 beregnet på basis af fi re daglige DMI- 

HIRLAM analyser. Figurerne er produceret af Niels Woetmann Nielsen. 

Vejrforløbet i marts 

Marts måneds vejr var nok så 

vinterligt uden egentlig forårsvejr. 

Kold og noget ustabil luft 

dækker Nordvesteuropa i de 

første 5-6 dage af marts ved 

gennemgående højt lufttryk 

over Grønland. Vejret er vinterligt 

med stedvis sne, og 

nattemperaturerne når ned 

omkring -15°C lokalt i indlan- 

det i opklarende vejr. I løbet 

af d. 6-7. bliver vejret mildere. 

Vinden frisker op fra S, og 

fronter med regn når ind over 

landet fra SW. I den næste uges 

tid er vejret ustadigt fra W 

med temperaturer overvejende 

mellem 2 og 8°C. Omkring 

d. 17. går vinden i NE og 

mere tør luft trænger ned over 

landet med nogen opklaring 

og udbredt nattefrost, endda 

dagsfrost omkring d. 19. Et 

mindre lavtryk over Tyskland 

passerer umiddelbart S om 

landet mod ENE d. 19. Herved 

kommer der udbredt sne med 

stedvis fygning i den sydlige 

del af landet. Lavtrykket efterfølges 

af kold luft og nattefrost, 

og vejret er tørt og ret 

roligt frem til d. 29. i en overvejende 

svag østlig luftstrøm. 

Op til månedsskiftet bliver 

vejret mildt med nogen regn 

ved fronter fra SW. 


Figur 2. Øverst: Termogram for Beldringe for foråret 2001. Nederst: Vindretningen målt på 

Hesselø i Kattegat i foråret 2001. 

Figur 3. Som fi gur 2, men for april 2001. 


Figur 4. Som fi gur 3, men for maj 2001. 

Vejrforløbet i april 

April måneds vejr var overvejende 

ustadigt. 

I en sydvestlig luftstrøm på 

kanten af et højtryksområde 

over Centraleuropa er vejret 

lunt i de første dage af april. I 

løbet af d. 4. trænger fronter op 

over landet fra SW med nogen 

regn, og den noget ustadige 

og milde vejrtype består frem 

til omkring d.10., hvorefter en 

højtryksryg fra de Britiske øer 

til Norskehavet giver mere 

tør luft fra NW, men også 

lokalt nattefrost. Et frontsystem 

passerer landet fra NW 

med nedbør d. 15., og påsken 

er kølig og overvejende ustadig, 

og denne vejrtype med 

til tider lidt nedbør fra NW 

består frem til d. 20. En mindre 

højtryksryg giver forbigående 

derefter tørt og solrigt vejr i 

et par dage, inden lavtryk fra 

Østeuropa giver regn omkring 

d. 24. I resten af måneden 

forbliver vejret noget ustadigt 

med temperaturer gennemgående 

mellem 5 og 12 °C 

ved et omfattende lavtryksområde 

over Nordsøegnene og 

Sydskandinavien. 


Vejrforløbet i maj 

Maj måneds vejr var overvejende 

tørt og solrigt. 

Ses bort fra et regnvejr d. 

4. så er vejret højtryksbetonet 

tørt med nok så megen sol i 

første halvdel af maj. Sommerligt 

vejr med temperaturer 

over 20°C forekommer alment 

fra d. 9. og 5-6 dage frem. 

I løbet af d. 15-16. trænger 

fronter og lavtryk fra SW op 

over landet ledsaget af regn og 

køligere vejr. Det ustadige vejr 

består frem til d. 19., hvorefter 

et højtryk over de britiske øer 

langsomt bevæger sig mod E 

til Sydskandinavien med tørt 

og solrigt vejr frem til d. 24. 

En koldfront passerer ned over 

landet fra N d. 24-25., men 

vejret forbliver tørt frem til d. 

27. ved højt lufttryk. Fronter 

kommer derefter ind fra Nordsøen 

i resten af måneden, og 

vejret er ustadigt og efterhånden 

køligt med regn og tildels 

blæst fra W. 

Husk DaMS's Internetside 

www.dams.dk 

Der står mange nyttige ting.... 


Nyt fra formanden! 

Bestyrelsen 

Så kom bestyrelsen på plads og 

har konstitueret sig som angivet 

i sidste nr. af vejret. Det 

første bestyrelsesmøde blev 

holdt d. 29/5 på DMI. Der 

er som følge af den lidt penible 

situation omkring årsmødet 

(se mit indlæg i sidste 

nummer af Vejret) fl ere nye 

personer, som tegner foreningen 

både i bestyrelsen og 

på Web redaktionen (husk 

vores Internetadresse 

www.dams.dk). Men der er 

da heldigvis også gamle kendinge, 

der kan medvirke til en 

vis kontinuitet i arbejdet. 

Arrangementer 

Et af de tilbagevendende punkter 

på dagsorden for bestyrelsesmøderne 

er de kommende 

arrangementer i DaMS regi. 

Det plejer ikke at volde det 

helt store besvær at fi nde 

villige foredragsholdere, men 

deltagerantallet til foreningens 

møder er generelt ret svingende 

og afhænger i høj grad 

af emnevalget, men også af 

andre mere uforudsigelige faktorer 

(sammenfald med vigtige 

sportsbegivenheder, som 

bringes på nationalt TV eller 

valg til Folketing eller EU fx). 

Bestyrelsen har drøftet nogle 

tiltag, som på passende vis kan 

binde bånd mellem udtrykte 

ønsker fra DaMS medlemskreds 

på den ene side og danne 

optakt til det kommende Nordisk 

Meteorologmøde på den 

anden. Vi har besluttet, at det 

første møde i efteråret bliver 

et foredrag v. Niels Woetmann 

Nielsen med titlen: Kraftige 

storme og deres fysik. Dette 

foranlediget af at fl ere af 

del tagerne ved mødet om 3. 

december stormen havde ytret 

ønske om lidt mere indblik i 

fysikken bag sådanne kraftige 

lavtrykssystemer. For at fastholde 

tråden omkring fysikken 

i systemerne, blev det 

også besluttet at arbejde på at 

få Erik Rasmussen til at stå 

for det faglige på Julemødet i 

form af et foredrag om Polare 

lavtryk, hvilket han venligst 

har accepteret (se opslag på 

bagsiden under “Efterårets 

møder”). I forbindelse med 

møderne til foråret drøftedes 

en ide om, at årsmødet skulle 

fungere som en optakt til 

NMM, og at det derfor ville 

være naturligt at planlægge 

et (eller fl ere) foredrag med 

klima som emnet. Det andet 

møde i foråret kunne så fokusere 

på temaet Vejret i Skolen, 

som der var bred enighed om 

kunne være et tema, der skal 

vægtes tungere i foreningens 

fremtidige arbejde. Men jeg 

vil meget gerne opfordre til at 

DaMS medlemmer lader høre 

fra sig i denne sag. Det er jo Jer 

der bestemmer, hvad der er det 

mest interessante, så fat pennen 

og giv dit besyv med. Jo fl ere 

emner, der er bred enighed om 

er interessante, jo bedre opbakning 

får vi til de enkelte arrangementer 

– forhåbentlig! 

Sammensætning af den nye bestyrelse 

og relevante navne og adresser i DaMS 

kan ses på side 60 i Vejret nr. 87, juni 2001

Dansk Meteorologisk Selskab 

Efterårsprogram 2001 

Tirsdag den 16. oktober kl. 19.30 

Juliane Maries Vej 30 - 2100 København Ø 

Ved Niels Woetmann Nielsen, DMI 

Emne: “Stormen den 3. december 1999” 

Oktober plejer at være åbningsmåneden for vinterens 

stormsæson. I den anledning ser vi tilbage 

på det 20. århundredes mest ødelæggende 

storm i Danmark, der er gået over i meteorologi-historien 

som Danmark-stormen i det 20. 

århundrede. Med udgangspunkt i denne storm 

redegøres der for fysikken bag kraftige extratropiske 

cyklonudviklinger og deres typiske udviklingsforløb 

over den østlige Nordatlant. 

Der er stillet mange spørgsmål i forbindelse med 

decemberstormen, fx: Hvorfor blev stormen så 

voldsom? Var udviklingen helt usædvanlig? Har 

den voldsomme storm noget at gøre med drivhuseffekten? 

Vil sådanne storme blive hyppigere 

i fremtiden? Under foredraget vil alle disse 

spørgsmål blive diskuteret. 

Ansvarlig for mødet er: Niels Woetmann Nielsen. 

Tirsdag den 18. december kl. 19.30 

Juliane Maries Vej 30 - 2100 København Ø 

Ved Erik Rasmussen 

Emne: “Polare lavtryk” 

Polare lavtryk var nærmest ukendte frem til starten 

af 1980’erne og kendskabet til deres udvikling, 

struktur mv. var yderst ringe. Risikoen 

for uheld eller miljøkatastrofer i forbindelse 

med olieindustrien langs Nordnorge forårsaget af 

disse små, men intense lavtryk, der på daværende 

tidspunkt var næsten umulige at forudsige, satte 

imidlertid gang i forskningen af disse systemer. 

På mødet i december vil der være en gennemgang 

af hvorledes denne forskning gennem mere end 

20 år gradvis har udvidet vores viden både hvad 

angår udbredelse, struktur og dannelsesmekanismer 

for dette vigtige vejrfænomen. 

Som sædvanlig vil der blive arrangeret noget 

julehygge og der vil nok også være en vejrudsigt 

for juleaften. 

Ansvarlig for mødet er: Formand Jens Hesselbjerg 

Christensen

Tema: Århundredets vejr

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?