Opsummering af året med udgangspunkt i Klafki og relationsmodellen

Dannelse og
undervisningstilrettelæggelse
Med udgangspunkt i Klafkis
kritisk-konstruktive didaktik

”Dannelsesspørgsmål er
samfundsspørgsmål”
Samfundet skabes altid af mennesker og
kunne derfor under andre (magt)forhold til
anderledes ud
Indenfor et moderne samfund strides
forskelle interessegrupper, hvis magt og
chancer er forskellige – men dog ikke en
gang for alle fastlagte
Gennem fælles interessevaretagelse er det
muligt at skabe fortolkning- og
handlingsspillerum. Dvs. ordenen er
’kulturlig’, ikke naturlig (jf. Klafki 2001:66ff)

”Dannelsesspørgsmål er
samfundsspørgsmål” - fortsat
”Dannelsesteori og dannelsespraksis har
mulighed for og får til opgave, ikke kun at
reagere på forhold og udviklinger i samfundet,
med derimod at vurdere og være med til at
forme disse ud fra et pædagogisk ansvar for
nutidige og fremtidige leve- og
udviklingsmuligheder for ethvert ungt
menneske…” (Klafki 2001:67)
Jf. også handlekompetencebegrebet hos Karsten
Schnack og Hans Jørgen Kristensen

Dannelse som sammenhæng
mellem tre grundlæggende evner
”… hvert enkelt menneskes evne til selv at bestemme over
sine individuelle levevilkår og medmenneskelige,
erhvervsmæssige, etiske og religiøse meninger;
medbestemmelsesevne, for så vidt at ethvert menneske har
krav på, mulighed og ansvar for udformningen af vores fælles
kulturelle, samfundsmæssige og politiske forhold;
solidaritetsevne, for så vidt at det personlige krav om selv- og
medbestemmelse kun kan retfærdiggøres, hvis det ikke kun
forbindes med anerkendelse, med derimod også med
indsatsen for og sammenslutningen med de mennesker, der
helt eller delvist er afskåret fra netop sådanne selv- og
medbestemmelses muligheder som følge af samfundsmæssige
forhold, underprivilegering, politiske begrænsninger eller
undertrykkelse.”
(Klafki 2001:68 – mine kursiveringer, Klafkis understegninger)

Almen dannelse er:
dannelse
”af den den lystbetonede og ansvarlige omgang med ens
egen krop,
af de kognitive muligheder,
af produktivitet i håndværksmæssig-teknisk henseende og i
hjemmet,
af medmenneskelige relationsmuligheder, med andre ord:
socialiteten,
af den æstetiske iagttagelsesevne, formgivningsevne og
dømmekraft,
sidst men ikke mindst af evnen til at træffe etiske og
politiske afgørelser samt til at udføre etiske og politiske
handlinger” (Klafki 2001: 70 – mine kursiveringer)

Reflekter sammen med din
sidemand/quinde
I hvilket omfang har jeres forløb
indeholdt et arbejde med
almendannelsesdimensionen i Klafkis
forstand? Konkretiser i forhold til 6
punkterne på forrige dias.
Er det ønskeligt at forstå almendannelse
som Klafki gør? Begrund jeres
stillingtagen

Almendannelse handler om:
at få en historisk formidlet bevidsthed om
centrale problemstillinger – også kaldet tidstypiske
nøglespørgsmål. Så som:
Fredsspørgsmål
Miljøspørgsmål
Den samfundsskabte ulighed
Tekniske styrings-, informations- og
kommunikationsmedier
Subjektivitet og jeg-du-forhold - fx. kærlighed, seksualitet,
forhold mellem køn eller mennesker af samme køn. (jf.
Klafki 2001: 73-78)

Problemundervisningens 4
principper
Eksemplarisk undervisning, hvor eleven kan arbejde sig frem
til en forståelse af mere eller mindre generaliserede
principper, indsigter, lovmæssigheder og sammenhænge via
eksempler, der ligger indenfor eller kan gøres til en del af
elevernes erfaringsområder
Metodeorienteret undervisning, der betoner tilegnelse af
fremgangsmåder for læring og erkendelser
Handlingsorienteret undervisning, hvor det at udføre og
fremstille noget i praksis er i fokus. Fx undersøgelser af
problemer som unge har mulighed for at erfare som
personligt betydningsfulde
Forbindelsen mellem faglig og social læring, der betoner
tilegnelsen af samarbejdskompetencer, konflikthåndtering, at
kunne fremlægge ideer, kritik og personlige argumenter (jf.
Klafki 2001: 85ff)

Kategorial dannelse
Materiale dannelse: Kulturens ’store’ tekster der virker
moralsk opbyggende. Det at man øger sin (eksakte)
vidensmængde og får forstand på flere og flere dele af
verden
Formale dannelse: Elevens medfødte evner og indre vækst
er i fokus. Udviklingen af metoder f.eks. gennem
projektarbejde og informationssøgning
Kategorial dannelse: Den virkelighed vi erfarer skal åbnes
for os, så vi kan åbnes for virkeligheden. Der skal dannes
kategorier og bevidsthedsformer der hjælper os til at
begribe os selv og omverdenen.

Den didaktiske analyses 5
spørgsmål
Hvilken bredere og mere generel side ved virkeligheden er
dette stof et eksempel på, og hvilke perspektiver åbner det
for eleven. Hvordan kan kundskaben anvendes senere?
Hvilken betydning har dette stof (eller erfaringer,
kundskaber og færdigheder) for eleverne i klassen?
Hvilken betydning har det set fra en pædagogisk vinkel?
Hvilken betydning har stoffet for elevernes fremtid?
Hvordan er indholdet struktureret?
Hvilket minimum af kundskab skal eleverne have tilegnet
sig fra dette stof hvis man skal betragte det som en del af
deres egen mentale ejendom? (Jf. Imsen 2003: 373f)

Og så var der også den
didaktiske relationsmodel
Gå i grupper så mindst to forløb repræsenteres og med minimum 3
personer. Diskuter jeres planlagte (og evt. gennemførte) forløb ud fra
følgende spørgsmål:
Hvilke elev- og lærerforudsætninger er tilstede (såvel faglige som sociokulturelle)
Hvad ved og kan eleverne allerede, hvor er deres begrænsninger.
Hvilke erfaringer har vi selv med indholdet og metoderne?
Hvilke rammeforudsætninger er tilstede? Tid, materialer, lokaler, politiske
udmeldinger, love mv.
Hvilke mål ønsker vi at nå? Kundskabs-, metode-, sociale eller personlige mål?
Hvordan kan eleverne inddrages i målfastsættelsen?
Hvilket indhold fører til målene? Inddrag evt. Klafkis didaktiske analyse
Hvordan skal aktiviteterne tilrettelægges? Hvordan skal eleverne (sam)arbejde?
Hvilke oplevelser skal indgå? Hvordan skal klimaet i klassen være? Hvilken
lærerrolle/ledelsesstil kræver det af os? Hvordan kan eleverne inddrages i
tilrettelæggelsen?
Hvad ønsker vi at evaluere? Har vi fokus på undervisningen/vejledningen, os
selv eller eleverne, målene, materialerne og udstyret? Hvordan kan eleverne
inddrages i evalueringen? (jf. Hiim & Hippe 1999:107ff)

Anvendt litteratur
Klafki 2001: Dannelsesteori og didaktik –
nye studier, Klim
Hiim & Hippe 1999: ”Opsummering af
helhedmodellen”, i
Undervisningsplanlægning for faglærere,
Gyldendal

Vidensdeling på holdet
Metarefleksion: Hvordan var det at tale
ud fra relationsmodellen? Hvor hjalp
den til at diskutere didaktiske
overvejelser. Hvilke udfordringer stødte
i på?
Præsenter jeres pointer med arbejdet
med modellen for de andre.