December 2009

wspa.dk

December 2009

World Society for the Protection of Animals

WSPA NEWS

December 2009 / Nr. 34

GADEHUNDE

Et alvorligt problem over hele verden

Læs om WSPA’s arbejde med gadehunde og om

vores arbejde i Sierra Leone.

Katastrofehjælp

Når en naturkatastrofe rammer er dyr ofte de glemte ofre.

Læs om WSPA’s hjælpearbejde i katastrofesituationer.

Uddannelse

Uddannelse er et afgørende skridt når dyrevelfærd

skal sikres. Læs om WSPA’s uddannelsesaktiviteter

i den tredje verden.

Få også sidste

nyt om WSPA’s

kampagne mod

bjørne-hunde -

kampe og læs om,

hvordan du kan

testamentere til

WSPA.


4

Jeg er sikker på, at de fleste, som går op i

dyrs velfærd og som taler om emnet med

entusiasme er blevet mødt med skeptiske

bemærkninger. ”Det nytter jo ikke

noget”,”Det ændrer sig aldrig”, ”Hvordan

kan du tale om dyrevelfærd, når der er mennesker,

som dør af sult?”, er bare nogle af de

typiske kommentarer, man kan få for at

oprigtigt ville det bedste for dyrene.

Det er korrekt, at resultaterne inden for dyrevelfærd

oftest tager langt længere tid end vi dyrevenner

kunne ønske, men hold da op, hvor sker der faktisk

mange fremskridt! Hver eneste dag får jeg e-mails

med opdateringer og positive beretninger fra mine

internationale kolleger. Nogle gange drejer det sig

om små, lokale fremskridt, eksempelvis omkring

bedre pleje af arbejdsdyr. Andre gange er det et

stort ryk, hvor en dyreværnslov bliver vedtaget og

implementeret i et land, hvor menneskers omgang

med dyr ikke tidligere har været omfattet af lovgivning.

Også forståelsen for den store betydning, dyr har

for mennesker er ved at vinde større og større indpas.

Også på højeste politiske plan. WSPA’s glo -

bale kampagne UDAW (Universal Declaration For

INDHOLD 8

5

11

WSPA NEWS / DECEMBER 2009 / LEDER

Animal Welfare), hvis mål er at få dyrevelfærd anerkendt

i FN, i form af en international erklæring om

dyrevelfærd, er nået langt. Både regeringer og private

verden over har bakket stort op om initiativet.

Margareta Wahlström, FN’s vicegeneralsekretær for

humanitære anliggender, er eksempelvis enig i, at

dyr skal medtænkes i humanitære indsatser, som

ydes ved naturkatastrofer. Hun udtaler, at tabet af

dyr bidrager til, at de katastroferamte mennesker er

endnu fattigere, når de kommer ud af katastrofens

første rædsler, end før den fandt sted.

Alle de resultater, store som små, som WSPA er

med til at skabe inden for dyrevelfærd er udelukkende

mulige fordi vi får støtte fra så mange. Derfor

skal du, kære læser, have en hjertelig tak fordi du

gør WSPA i stand til at hjælpe. Ja, der er lang vej

endnu til en verden uden dyremishandling, men lad

os standse op et øjeblik og glæde os over, at det

hver dag lykkes os at komme et skridt nærmere.

Med venlig hilsen

Gitte Buchhave

Direktør, WSPA Nordic

3 Når tæppet går ned

4 Når katastrofen rammer

6 Et nyt og trygt liv

8 Gadehunde i Sierra Leone

10 Verden rundt

11 Et bedre liv til æsler i

Bethlehem

12 Når du skriver WSPA ind i

dit testamente

Få WSPA NEWS

via e-mail

Hvis du hellere vil have en e-mail

med nyhedsbladet, kan du give

os din e-mail-adresse. Bemærk,

at du så ikke modtager den trykte

udgave af bladet.

TILMELD DIG PÅ

wspa.dk/ret-medlemsdata

Klik i boksen, hvor der står:

Jeg ønsker ikke medlemsbladet

sendt med posten kun via e-mail

Ansvarshavende: Lisbet Christoffersen Redaktion: Lisbet Christoffersen og Helén Brobeck Skribenter: Lisbet Christoffersen, Mai Helmer

og Gitte-Merete Juhl Pedersen Produktion: Mifa Fundraising Layout: Preskou Grafisk ApS Tryk: Formula A/S Oplag: 40.000. Hvor intet

andet er anført ved billederne, er det ©WSPA. Adresseændringer bedes meddelt til WSPA på info@wspa.dk eller på telefon 3393 7212.

WSPA NORDIC Vesterbrogade 34, 1, 1620 København V, Telefon 33 93 72 12, info@wspa.dk www.wspa.dk


© iStockphoto.com/Hannu Liivaar

Når tæppet går ned

WSPA har sammen med vores medlemsorganisation

”Humane Society

of the United States” udgivet en ny

rapport, der kortlægger de vilkår,

som delfiner og søløver lever under i

marineparker.

”Hvor en del parker er blevet lukket

i USA og Europa er der åbnet nye

i Asien og Karibien, hvor der typisk er

en meget mangelfuld dyreværnslov,

hvis den overhovedet eksisterer,” beretter

Sharyana Prasad, der arbejder

med kampagnen for WSPA.

Lider fordi mennesker vil

underholdes

Kravet fra turistindustrien har medført,

at antallet af delfiner i fangenskab

er steget i Asien, Karibien og

Rusland. Fangstmetoderne er brutale

og dødeligheden stor.

Mange marineparker forsvarer sig

med, at de også forsker og arbejder

med artsbevarelse.

Men det er der god grund til at

sætte spørgsmålstegn ved:

”I årevis har marineparkerne markedsført

sig selv som uvurderlige i

forhold til forskning og artsbevarelse

- men der eksisterer hverken rappor-

tering eller evaluering af deres arbejde

inden for netop de områder,” siger

Sharyana.

WSPA's undersøgelse afslører, at

mindre end 5-10% af parkerne er involverede

i artsbevarelse og, at det

beløb, der bruges på sådant arbejde

er forsvindende lille.

At blive brugt til underholdning er

udmattende og direkte livstruende for

havpattedyr. De fleste dør af stress

efter få år og nogle dør af skader, de

har pådraget sig under fangsten. I

marineparkerne har de slet ikke den

plads, de har brug for til at leve et

bare semi-naturligt liv. Deres gennemsnitslevetid

i fangenskab er ca. 3

år. I naturen lever hunnerne i helt op

til 50 år og hannerne i op til 30 år.

Der er altså intet hold i den ro-

mantiske forestilling, at dyrene

har det godt og at de leger, når

de svømmer i bassinet. De bliver

trænet benhårdt. De lærer,

at de skal præstere for at få

mad. Og når underholdningen

er overstået lever de et stresset

liv, stuvet sammen i bassiner,

med for lidt plads til, at de kan

følge deres instinkter. I naturen

Delfiner og andre havpattedyr,

der bruges i underholdnings -

industrien lider og dør af stress.

lever havpattedyr i grupper hele deres

liv. Delfiner tilbagelægger dagligt

omkring 80 kilometer i havet.

Når dyr udnyttes i underholdningens

navn er det os som turister og

forbrugere, der kan være med til at

ændre situationen. Ved at undlade at

besøge faciliteter, som udnytter dyr

kommercielt og ved at sprede information

om de faktiske vilkår, disse

dyr lever under, kan vi lægge pres på

regeringer og få denne udnyttelse

stoppet.

HVAD KAN DU GØRE?

Hvis du på din rejse bliver tilbudt

billetter til et delfinshow eller bliver tilbudt

at svømme med delfiner, så sig nej. Der er

mange andre muligheder for at opleve vilde

dyr i deres naturlige miljø. Fx er det muligt at

tage på organiserede ture, hvor man på afstand

ser havpattedyr som hvaler og delfiner, i deres

rette element.

Du kan også fortælle dine venner og bekendte

om de forhold, som du ved, at havpattedyr lever

under, når de udnyttes i turistindustrien.

Stop udnyttelsen af delfiner i fangenskab

- skriv under på wspa.dk/befridelfiner

DECEMBER 2009 3


I mange af de lande, der er plaget af

oversvømmelser, tropiske storme og

jordskælv er befolkningen dybt afhængige

af deres dyr både til føde

og arbejde. WSPA har set eksempler

på, at familier i områder, der ofte er

udsat for oversvømmelser, lader deres

dyr bo oppe i hytter, der er placeret

på pæle, for at vandet ikke skal

nå derop, mens de selv bor i en bolig

på jorden. Forklaringen på denne lidt

paradoksale løsning er, at en oversvømmelse

kan betyde død og ødelæggelse

– for dyr såvel som menne-

4 DECEMBER 2009

sker - men uden dyrene vil det ikke

være muligt at starte forfra.

WSPA var sidste år med til at

hjælpe over 224.000 dyr i 22 katastrofer

i 15 lande. Vores seneste

katastrofeindsatser er sket i efteråret

2009, i forbindelse med kraftige storme

på Filippinerne, en tsunami på

Samoa og flere vulkanudbrud i

Indonesien.

Hvad gør WSPA i tilfælde af

en katastrofe?

Når WSPA får meldinger om en kata-

Når

katas

Der har tidligere manglet en koordineret

og professionel indsats for

de mange millioner dyr, der er ofre,

når en naturkatastrofe rammer.

strofe – som et jordskælv eller en

orkan, kontakter vi vores medlems -

organisation i det pågældende område.

Hvis vi ikke har en medlemsorganisation

der, kontakter vi andre samarbejdspartnere,

fx Røde Kors.

Med dem kortlægger vi katastrofens

omfang og behovet for hjælp.

Nogen gange har den lokale medlemsorganisation

ressourcer nok til

selv at håndtere redning og hjælp.

Men i de fleste tilfælde er der brug

for, at WSPA koordinerer redningsindsatsen

og er til stede med dyrlæger

og redningsfolk.

Hvad sker der med dyr i

en katastrofesituation?

Dyr lider under en katastrofe. Når

deres basisbehov som vand, mad og

ly bliver revet væk, bliver de stressede

og deres immunforsvar bliver

svækket . Ligesom katastroferamte

mennesker lider dyr også af fysiske

skader og psykiske traumaer.

Hvorfor er hjælpen til dyr

så vigtig i en katastrofe?

Landbrugsdyr og arbejdsdyr er

Bihar. Geder transporteres væk

i vandmasserne.


trofen

meget ofte hele livsgrundlaget for

befolkningen i lande, der hyppigt er

udsat for naturkatastrofer. Dyr sikrer

en indkomst og mad på bordet.

Arbejdsdyr er afgørende for at kunne

pløje marker og give markejeren en

god høst.

I mange udviklingslande som

Indien og Bangladesh har mange

familier blot et par geder eller en

malkeko. Dyrene giver familien føde

og en indkomst via salg af produkter

som mælk, yoghurt og ost.

Hvordan arbejder WSPA konkret

med katastrofearbejdet?

Umiddelbart efter en katastrofe er

indtruffet yder vi bistand til de dyr,

der lider og sørger for at dyr bliver

reddet. Det omfatter blandt andet

akut dyrlægehjælp, vand, foder,

transport og ly.

Den mere langsigtede hjælp består

i at være virksomme i de udsatte

lande og lokalområder med strategier,

så der er en redningsplan, når

næste katastrofe rammer. WSPA

sørger også i nogle tilfælde for redskaber

og byggematerialer.

WSPA’s arbejde har for eksempel

resulteret i et katastrofeberedskab i

Colombia, Costa Rica, Indien, Mexico

og Thailand. Teamet består af

studerende og dyrlæger fra lokale

universiteter. Indsatsen sker i samarbejde

med kommune og regering.

Vores beredskab i Costa Rica reddede

mere end 12.000 dyr i 2008 ved

at sende 30 dyrlæger ud til fire katastrofer.

Din

støtte giver

os mulighed for

at rykke hurtigt ud,

når katastrofen

rammer.

Tak for det.

NATURKATASTROFER

rammer

WSPA blogger fra de katastroferamte områder

- følg med på: animalsindisasters.typepad.com

Myanmar. Dyrlæger på arbejde efter katastrofen.

MYANMAR

Da orkanen Nargis ramte Myanmar i 2008 var WSPA den eneste dyrevelfærdsorganisation,

der fik tilladelse til at komme ind i landet. Takket være

støtte fra vores medlemmer blev der ydet bistand til mere end 20.000 dyr og

udleveret mere end 120.000 tons foder.

Situationen i Myanmar var dybt alvorlig. Mere end en million kvæg blev

dræbt. De overlevende dyr var plaget af skader, sult og sygdomme, fx

lungeinfektioner. Nogle områder havde mistet 90% af deres dyr.

CUBA

Mellem august og november blev Cuba ramt af 4 orkaner, der forårsagede

ødelæggelser for ca. 5 milliarder dollars. Arbejdsdyr og kvæg blev dræbt, og

dermed var eksistensgrundlaget revet væk under fødderne på en stor del af

befolkningen i de ramte områder. Tusinder af hunde og katte havde brug for

akut dyrlægehjælp - og deres ejere var ude af stand til at skaffe foder. WSPA

samarbejdede med lokale dyrlæger og leverede medicin for 900.000 kr.

Omkring 42.000 dyr fik hjælp, som de ikke kunne have været foruden.

DECEMBER 2009 5


PAKISTAN

Den asiatiske sortbjørn Roshni har en

stille og rolig dagligdag. Enten sover

han under et lille overdække i ly for

solen eller også bader han lidt i det

vandhul, han deler med bjørnen

Jugno. Roshni har store ar på snuden,

halsen og nakken fra adskillige

bjørne-hundekampe. Heldigvis er

han på vej til at få det bedre, men det

vil tage ham lang tid at komme sig

over traumaerne fra år af misrøgt og

fejlernæring.

Ingen mulighed for flugt

Indtil for nylig blev Roshni brugt i

kampe 75 dage om året. Med et reb

gennem snuden blev han bundet til

en pæl i midten af en arena, hvor

han, foran op til 2.000 hujende og

larmende tilskuere, blev angrebet af

vilde hunde. Roshni var i gennemsnit

udsat for seks kampe om dagen.

Allerede som unge fik han fjernet sine

kløer og slebet sine tænder ned. Så

han kunne på ingen måde forsvare

sig.

Denne skræmmende situation

måtte han udstå igen og igen, og i

pauserne mellem kampene forsøgte

6 DECEMBER 2009

Et nyt og

trygt liv

Roshni, blødende og hårdt såret, at

hvile ud, stadig tøjret til en pæl. Her

ventede han - uden behandling,

lindring, vand eller mad - til næste

kamp.

Et nyt liv

Men i dag er Roshni en af de heldige.

For 9 måneder siden blev han befriet

af WSPA og vores lokale medlems -

organisation og bragt til Kund Parkreservatet,

hvor han bliver passet af

Malik Ghulan Sarwar, der er zoolog

og daglig leder af reservatet.

”At tage sig af bjørne på den her

måde er en belønning i sig selv,” forklarer

han. ”Når de ankommer til reservatet,

er de helt desorienterede og

bevæger sig ikke så meget rundt. De

har levet det meste af deres liv i meget

trange omgivelser fastlænket til

pæle. De har alle været ofre for de

grusomme og traumatiserende

bjørne-hundekampe.

”Lidt efter lidt begynder der så at

ske forandringer. Det var helt fantastisk

at iagttage, da Roshni selv

begyndte at finde og spise den mad

vi havde lagt ud. Han øver sig også i

at klatre i træer. Det er en tydelig indikation

på, at han har fået det bedre

og begynder at opføre sig mere som

en vild bjørn.”

En stor succes

Desværre kan bjørnene aldrig komme

til at leve i den fri natur igen, hvor

de er fuldstændig overladt til sig selv.

Deres skader og livet i fangenskab

betyder, at de ville dø, hvis de blev

ladt alene og skulle overleve på naturens

betingelser.

”Heldigvis har støtten fra WSPA's

medlemmer gjort, at bjørnene kan

leve resten af deres liv i tryghed i

Kund Park,” siger Malik Sarwar.

NYT RESERVAT I PAKISTAN

Reservatet ”Kund Park” er fyldt. Det er ikke muligt

at redde flere bjørne, før vi får mere plads.

Derfor vil WSPA i de kommende måneder arbejde

på at skaffe ressourcer til at opføre et nyt

reservat, der kan rumme op til 80 bjørne. Målet er

at få reservatet færdigt inden marts 2010.


Bjørne-hundekampe i

Pakistan

I mere end 10 år har WSPA arbejdet i

Pakistan for at stoppe den grusomme

form for underholdning, hvor forsvar -

løse bjørne bliver tøjret til en pæl og

dernæst angrebet af hunde. Bjørnene har

ofte fået fjernet deres kløer og slebet deres

tænder ned, så de ikke kan forsvare sig. De

pådrager sig store skader, der ikke bliver

behandlet. Uden for kamparenaen lever de et

kummerligt liv i misrøgt og uden omsorg og pleje.

Kampene har rod i en ældgammel tradition, som arrangeres

af den pakistanske landadel. Landadelen står for

de trænede kamphunde og arrangerer kampene. De tjener

penge på at stå bag arrangementerne, og bjørneejerne tjener

penge på at leje bjørne ud til kamperne. Men hele fænomenet

er ulovligt og har været det i mere end 100 år.

Vi har opnået meget

Da vi startede på kampagnen var der ca. 300 bjørne, som blev

brugt i kampene – i dag er der ca. 70 tilbage.

WSPA har sammen med vores lokale medlemsorganisation i

Pakistan, ”Bioresource Research Centre”, arbejdet målrettet og

utrætteligt for at få stoppet mishandlingen. Og det har været en

succes. Så stor succes, at det første reservat, som WSPA byggede,

”Kund Park”, er fyldt helt op med bjørne, der har fået en

ny tilværelse.

Takket være din støtte

■ Ca. 80-90 % af alle bjørne-hundekampe bliver stoppet

af myndighederne. Gennem vores samarbejde med

religiøse ledere er kampene blevet fordømt i mere end

5.500 moskeer

■ Ejerne af bjørnene er ofte helt afhængige af de penge,

de tjener i forbindelse med kampene. Derfor er en del

af WSPA's arbejde at hjælpe dem med at finde alternative

leveveje

■ 70 landejere har efter pres fra WSPA stoppet bjørnehundekampe

på de landområder, de ejer. Som alternativ

har de i stedet bl.a. lavet teaterarrangementer

■ Vi fortsætter arbejdet for at få regering og landadel til

at tage lovforbudet mod bjørne-hundekampe seriøst og

overholde det.

Takket været din støtte

En bjørn kæmper

for sit liv...

DECEMBER 2009 7


SIERRA LEONE

Konsekvensen blev, at pladsen i

byen hurtigt blev fyldt op, folk skulle

have plads til tilrejsende familiemedlemmer

og venner og begyndte at

sætte deres hunde på gaden.

WSPA har siden 2005 arbejdet

sammen med medlemsorgansationen

SLAWS i Sierra Leone for at skabe

bedre forhold for hunde.

Indtil vi begyndte arbejdet med

gadehunde i Freetown modtog kun

ganske få hunde dyrlægehjælp.

Hundeejere med få økonomiske

ressourcer har helt undladt at få deres

hunde behandlet. Behandlingen

8 DECEMBER 2009

har været for dyr og transporten for

uoverskuelig.

Derfor løber mange hunde rundt i

byen med forskellige former for lidelser.

De værst udsatte lever på skraldepladser.

De har åbne sår, mider og

svulster og er fuldstændigt overladt

til sig selv. Andre får mad og vand,

men mangler behandling og pleje.

En gadehund i Sierra Leone lever

typisk kun et par år.

Gratis dyrlægehjælp

Da vi startede projektet, var det derfor

helt afgørende at få etableret en

Gadehunde

i Sierra

Leone

Hovedstaden Freetown i Sierra Leone har et af de højeste antal af gadehunde i hele Afrika.

Det skyldes, at under borgerkrigen i 90'erne flygtede millioner af mennesker fra afsidesliggende

provinser ind til den relative sikre hovedstad.

dyrlægeklinik og en mobil enhed, der

kunne nå ud til byens mere afsidesliggende

områder. Hundeejere bliver

tilbudt enten meget billig eller gratis

vaccination, sterilisation og anden

behandling af deres dyr. Også hunde

uden synlige ejere bliver behandlet,

hvilket giver dem et bedre liv på

gaden.

Nogle får nye hjem og de, der er

blevet behandlet, bliver mærket så

lokalbefolkningen kan se, at de ikke

bærer smitte og er steriliseret. Det

betyder i langt de fleste tilfælde, at

lokale derefter sørger for mad og

drikke og bringer hundene til klinikken,

hvis de fx får lopper.

Information og viden

Hundene vil sandsynligvis altid løbe

frit omkring i byen. Kulturen omkring

det at holde hund gør det normalt, at

de løber frit omkring. Vores opgave

er at sørge for, at de ikke formerer

sig uhæmmet og, at de ikke spreder

sygdomme, fx rabies.

I løbet af projektet har de lokale

myndigheder i Freetown bakket op

om arbejdet med gadehundene.

Deres involvering er ikke alene velkommen,

den er også helt afgørende

Vaccination. Ved at vaccinere hundene

forbedrer vi deres sundhedstilstand.


for den langsigtede succes. De er

med til at udbrede information om de

forpligtelser man har, når man holder

dyr eller ser et dyr i nød. Og ikke

mindst oplyse om de muligheder, der

er for gratis hjælp og rådgivning på

de mobile dyrlægeklinikker.

Resultater

Siden projektet begyndte er 34.000

hunde blevet vaccineret for rabies.

Over 12.000 har fået anden behandling

og blevet steriliseret. Hundenes

sundhedstilstand er forbedret mærkbart.

WSPA fortsætter projektet sammen

med SLAWS i 2010, hvorefter

SLAWS og lokale myndigheder overtager

projektet.

Beretning fra Sierra Leone

En dag kom en mand ind på klinikken

med 2 hanhunde, som han havde

fundet. Han ønskede at beholde

dem og ville gerne have dem vaccineret

og tjekket. Det er typisk hanhundene,

der bliver valgt fordi de

ikke bliver drægtige. Dr. Jalloh fra

medlemsorganisationen bad et par af

klinikkens ansatte om at tage ud til

det sted, hvor manden fortalte, at

han havde fundet hundene.

Der fandt de to hunhunde med 8

hvalpe. De var trætte og udmargede

og hvalpene fik tydeligvis ikke nok

ernæring. En nabo, Ifor Williams,

fortalte, at hundene var kommet til

området for et par uger siden, fordi

en kvinde lagde mad ud til dem.

Kvinden havde nu forladt området,

men hundene var blevet og boede

under en forladt bil. Lokale havde

givet dem mad, men ingen havde

plads til alle hundene og de overvejede

derfor at drukne eller forgifte hvalpene.

Han fortalte, at uden pleje og

omsorg ville hvalpene blive syge og

udgøre en sundhedsrisiko for vejens

børn, der legede med dem.

I dette tilfælde var alle hundene

heldige. Hvalpene fik nye hjem og de

to hunhunde fik lov til at leve i om -

rådet, men nu med pleje og pasning

af Ifor Williams og de andre naboer.

COLOMBO, SRI SRI LANKA: LANKA

Ca. 275.000 hunde, uvist hvor

mange der er herreløse, da befolkningen

gerne lader deres

hunde gå løse

WSPA startede i 2007 et samarbejde

med Blue Paw Trust

og byrådet i Colombo. To

mobile klinikker yder dyrlægehjælp

og steriliserer hundene.

Kommunale hundepatruljer og

ansatte på internater vejledes i

korrekt behandling af hundene.

INDTIL NU

Steriliserede: 2.857 hunde

Vaccinerede: 7.542 hunde

Projektet har været en stor

succes, og fortsætter indtil

2012.

KATHMANDU, NEPAL: NEPAL

Ca. 25.000 gadehunde.

WSPA vaccinerer og steriliserer

hundene i samarbejde med

KAT (Kathmandu Animal Treatment)

og helbredstilstanden

hos hundene er blevet væsent-

Fakta fra et par

områder, hvor WSPA

arbejder med gadehunde

ligt forbedret. WSPA fortsætter

arbejdet sammen med KAT i

2010 og herefter overtages

projektet af KAT.

Vaccinerede: 6.961 hunde

Steriliserede: 3.422 hunde

CALI, COLOMBIA: COLOMBIA

Mere end 25.000 gadehunde.

Sundhedsmyndighederne

kontaktede WSPA og bad om

hjælp til at kontrollere bestandene

og forbedre hundenes

sundhed.

I samarbejde med Paraiso de

la Mascota steriliseres og

vaccineres hundene. Desuden

undervises skolebørn i, hvordan

de bør omgås de herre -

løse hunde, og der indføres

humane metoder til kontrol af

gadehunde af sundhedsmyndighederne.

Vaccinerede: 9.556 hunde

Steriliserede: 2.353 hunde

Ensom. Familien bag døren

har 2 hunde i forvejen og har

ikke plads til flere.

DECEMBER 2009 9


VERDEN RUNDT

Oplysning • undervisning • information

COLOMBIA

I Colombia er WSPA hvert år vært for

en dyrevelfærdskonkurrence rettet

mod Colombias veterinærstuderende.

Konkurrencen tager udgangspunkt

i en materialesamling om dyrevelfærd,

som WSPA har udviklet.

Dyrevelfærd er nu en fast del af pensum

på Colombias største universitet

– Universidad Nacional de Columbia

– og materialesamlingen er blevet

distribueret til yderligere 750 uddannelsesinstitutioner

i 100 forskellige

lande. ■

PERU

Vores internationale IN AWE-program

(”Animal Welfare Education Programme”),

med undervisning for børn

mellem 5-16 år, kører nu i 10 lande

bl.a. i Costa Rica, Kenya og Peru.

Inspireret af vores IN AWE-work -

shops har 4 lærere fra Chulucanas i

det nordlige Peru dannet en medlemsorganisation

til WSPA. De promoverer

dyrevelfærdsundervisning

ved at lave præsentationer og offentlige

events om emner som fx ansvarligt

hold af kæledyr. ■

10 DECEMBER 2009

BRASILIEN

Takket være vores givere og medlemmer

var WSPA i stand til at støtte

medlemsorganisationen Focinhos

Gelados, i deres kamp for at overbevise

undervisningsministeren i Sao

Paolo, om at gøre dyrevelfærd til en

del af pensum på Sao Paolos skoler.

Flere end 170.000 børn har indtil videre

kunnet drage nytte af programmet

om ansvarligt hold af kæledyr. ■

KINA

Uden holdningsændringer kan vi ikke opnå en globalt

forbedret dyrevelfærd. Derfor er en del af WSPA’s arbejde

at udgive uddannelsesmateriale og lave workshops

på en lang række dyrebeskyttelsesområder over hele

verden. Ofte er det manglende adgang til viden og/eller

gamle traditioner, der er skyld i, at dyr bliver behandlet

dårligt. Med WSPA’s uddannelsesaktiviteter arbejder vi

på at ændre uhensigtsmæssige traditioner og fastlåste

vaner. I de fleste tilfælde vil mennesker som omgås dyr

det bedste for dyret. Men manglende ressourcer og viden

om dyrs velfærd, står ofte i vejen for en optimal behandling.

COSTA RICA

Politiet i Costa Rica henvendte sig

til WSPA med et ønske om at lave

workshops om forebyggelse af

hundebid fra gadehunde.

100 elever var med og lærte, hvordan

de skal håndtere gadehunde,

så de ikke bliver bidt og så hundene

ikke ender med at blive behandlet

dårligt, fordi folk er bange for dem. ■

Der er ingen lovgivning, der beskytter dyrene i Kina, og dyrevelfærdslæring er

ikke obligatorisk for dyrlæger eller for ansatte inden for landbrugsindustrien.

Vi har netop introduceret 30 foredrag om dyrevelfærd i Beijing, og vi arbejder

på, at få universiteterne til at skabe opmærksomhed om dyrevelfærd og om

behovet for at behandle Kinas syv milliarder landbrugsdyr humant - fra fødsel

til slagtning. ■

LÆS MERE OM WSPA OG UDDANNELSE UNDER:

”WSPA’S ARBEJDE” PÅ WWW.WSPA.DK OG OM ’’IN AWE’’

PÅ DEN ENGELSKE SIDE WWW.ANIMAL-EDUCATION.ORG


Et bedre liv til

æsler i Betlehem

I tusinder af år har beduiner og landmænd

været dybt afhængige af

deres æsler. De bor i fjerne bjerg- og

ørken områder og bruger deres æsler

til transport af mad, varer og vand.

Desværre lever de fleste i fattigdom

og har ikke råd til den rette behandling

og pleje af deres dyr. Samtidig

er æslerne helt afgørende for

ejernes overlevelse. Derfor bliver de

drevet til deres yderste - ikke af ond

vilje, men på grund af manglende

ressourcer og viden om alternative

måder at holde dyr på.

Skader og infektioner

Uden behandling får små helbredsmæssige

problemer lov til at udvikle

sig og ender med at blive meget alvorlige.

Infektioner med parasitter og

lus- og loppebid, der ikke bliver behandlet,

kan resultere i smertefulde

og voldsome allergiske reaktioner og

ende med flere infektioner og åbne

sår. Disse skader kan forværres på

grund af dårligt tilpasset seletøj, der

snærer i sårene. I værste tilfælde dør

æslet af skaderne.

Dyrlæge Yousef Musalem fra

PWLS er leder for projektet:

”Vi så med egne øjne, hvor plagede

arbejdsdyrene var af deres skader

- men også, at deres ejere var dybt

påvirkede og fortvivlede, når deres

dyr var syge. Hvis et æsel dør ungt

på grund af skader og sygdom er

ejeren nødt til at købe et nyt, som

han reelt ikke har råd til. Hvis det

samme sker med næste æsel, skal

ejeren ud at købe et nyt igen og bliver

dermed drevet dybere og dybere

ud i fattigdom”.

Forebyggelse er vejen frem

WSPA indledte projektet i marts og

har siden da hjulpet 350 æsler og

deres ejere ved hjælp af mobile klinikker.

Alle æslerne får en komplet

helbredsundersøgelse, hvor alle sår

og skader bliver behandlet og årsagen

diskuteret med ejeren, så en

gentagelse af problemet undgås.

De fleste skader skyldes forkert

seletøj og det, at æslernes ben bliver

bundet sammen for at forhindre dem

i at bevæge sig.

”Khalil Saras kom til den første

klinik vi åbnede. Hans æsel, Saleh,

led af en parasitinfektion i maven. Da

han fik at vide, hvor dårligt æslet

Dr. Yousef og en æsleejer,

der har besøgt klinikken.

ISRAEL

Smerte. Grimer lavet af metal giver

smertefulde sår på æslets næse.

havde det, fik æslet lov til at holde fri

i fem dage efter behandlingen. Også

selvom det ikke var strengt nødvendigt

og selv om det betød fem hårde

dage for hans familie. Siden har Khalil

opsøgt flere andre klinikker for at

været helt sikker på at hans æsel er

raskt. Han siger selv: ”Jeg har mange

børn og ikke adgang til rindende

vand. Vi er afhængige af Saleh, for at

få vand og for at få dyrket markerne.

Vi bruger ham også når vi skal på

marked for at sælge og købe mad.

Saleh er så vigtig for os. Jeg var slet

ikke klar over, at han havde brug for

hjælp. Vi har ikke råd til et andet

æsel og jeg er dybt taknemmelig for,

at vi har fået hjælp til at give ham

den rigtige behandling”.

DECEMBER 2009 11


Giv WSPA NEWS til

andre dyrevenner

Når du har læst dette blad er det

en god ide at give det videre til

venner eller familie. Du kan også

lægge det i venteværelset hos lægen

eller hvor du nu måtte komme.

Så er du med til at udbrede

viden om dyr og dyrebeskyttelse.

Tak for dit engagement!

Når du skriver

WSPA ind i

dit testamente

En gave til fremtiden

Det er vigtigt for de fleste af os at

have styr på, hvad vi efterlader os,

når vi dør og hvordan vi kan sikre

dem vi holder af. Når du opretter et

testamente, kan du betænke en god

ven eller et familiemedlem, der ellers

ikke ville arve efter arveloven. Det

kan fx være sammenbragte børn, din

samlever eller en organisation, som

du enten er medlem af, eller har fulgt

med hjertet gennem årerne.

Der er mange gode grunde til at

oprette et testemente

Hvert år ender mange arvesager i

retten, fordi de efterladte ikke kan

blive enige. Uenigheden bliver desværre

til tider så stor, at afdødes

ønsker helt tilsidesættes. Det kan i

nogle tilfælde betyde, at en stor del

af arven ender hos en helt anden

person end det var tiltænkt, eller at

en arv til en organisation, bliver

mærkbart mindre, end det var af -

dødes ønske. Et testamente kan løse

mange tvister på forhånd.

Selvom det ikke er et juridisk

krav, anbefaler vi altid, at du kontakter

en advokat for at få hjælp til at

skrive dit testamente. På den måde

kan du sikre, at alt er i overensstemmelse

med dine ønsker. Bagefter

skal du have testamentet registreret

hos en notar - så er du sikker på, at

dine ønsker bliver opfyldt.

Hvad betyder din arv for WSPA?

Hvis du vælger at skrive WSPA ind i

dit testamente betyder det, at du er

med til at sikre dyrebeskyttelsesarbejdet

også i fremtiden. Det kan give

tryghed at vide, at du er med til at

gøre en forskel også selvom du ikke

selv er mere.

En arv giver WSPA en værdifuld

ressource, når du ikke længere selv

kan deltage aktivt i for eksempel

underskriftsindsamlinger, kampagner

eller ved at give løbende økonomisk

støtte. Ved oprettelse af testamente

kan WSPA indsættes som arving til

en fast sum, til en procentdel eller

som arving til hele din formue. WSPA

er fritaget for afgifter til staten.

WSPA vil meget gerne hjælpe dig,

hvis du har brug for at få mere at

vide. Ring på vores telefonnummer

33 93 72 12, hverdage mellem

09.00 og 17.00, fredag dog mellem

09.00-15.30.

FAKTA OM ARV

Du kan testere over friarven, dvs.

den del af arven efter dig, der ikke

er tvangsarv. Børn og ægtefæller er

tvangsarvinger. Efterlades børn og

ægtefælle kan du bestemme over

3/4 af din formue. Hvis du er alene

og ikke efterlader dig hverken børn

eller ægtefælle, kan du testere over

hele din formue. Udover at disponere

over dine værdier kan du også

skrive i testamentet, hvordan din begravelse

skal foregå og hvordan

genstande i dit indbo skal fordeles.

Opretter du ikke et testamente vil

arveloven afgøre, hvem der skal arve

dig. Er der ingen arvinger og du

ikke har skrevet testamente vil hele

arven tilfalde staten.

More magazines by this user
Similar magazines