Gymnasiet, HF og VUC - Odense Bys Museer

UndervisningsUndervisningsmateriale:materiale
Gymnasiet,
HF og
VUC
Oscar Matthiesen: Officerer ved det skånske Dragonregiment i Ystad (Ystad Militärmuseum)

Livslyst
- SkønHed - Styrke
LivslystSUndHed

Livslyst
Sundhed - skønhed
- styrke

En stor gruppe kunstnere går rundt på Refsnæs i Vestsjælland. De er halvnøgne - bærer kun et løst filtklæde.
De dyrker naturen, løb, svømning, gymnastik og solbadning. Og de dyrker deres kunst, bl.a. udendørs modelstudier.
De er fascineret af kraft, lys, liv, sundhed, ungdom og kroppens muligheder. Gruppen kalder sig
Hellenerne og er aktive fra 1895 til 1901. De er dermed blandt de første vitalister i Danmark.
Vitalisme er en filosofisk retning, som ikke bare vil forstå livet ud fra naturvidenskabelige forklaringer. Vitalisterne
forestiller sig en bagvedliggende livskraft - en livskraft, som former og styrer naturens frembringelser.
Men vitalisme er også en bred folkelig begejstring for en ny sund livsstil i pagt med naturen. En del af den
livsstil er en ny og friere kropskultur, bl.a. i sport, idræt og seksualitet.
Vitalisme er desuden en kunstnerisk retning indenfor billedkunst, musik og litteratur som hylder naturen,
livet og det aktive menneske. 1
”LIVSLYST. Skønhed - Sundhed - Styrke i dansk kunst 1890-1940” er en udstilling om vitalismen. Her kan du
læse om en række værker på udstillingen og om nogle af vitalismens mange sider.
1

2
Gunnar Sadolin: Hellenerne på Refsnæs, 1895 (Privateje) (Privat eje)

Helleneren Gunnar Sadolins
billede fra Refsnæs er
modelstudier af unge mænd.
Her poserer de, så vi får set
kroppen i mange forskellige
positurer og vinkler. Og det
er sunde, veltrænede kroppe.
Det er skønheder. Selvom
man ikke kan se det på dette
billede, kan vi forestille os,
hvordan de har dyrket gymnastik
og idræt.
Billedkunsten var ikke alene
om at være optaget af den
aktive kropsudfoldelse. Også
forfattere og digtere hyldede
naturen, kroppen og kampen.
Frem på det rullende hjul
Højt over støvet og stik gennem regnen og blæsten
Haardeligt spæge sit sul, aldrig for byger i skjul,
ride for æren og kappes om prisen med ”hesten”!
Hesten er stålsat og rytteren med;
Plads for cyklisten! Han ruller af sted.
Holger drachmann: Cycle-Sang (1890)
VIDSTE Du,
aT DE føRSTE
SkønHEDSkOnkuRREncER
VaR fOR MænD?
3

4
Zu müllern
SPort, idræt oG kroPSkUltUr
SPort, idræt oG kroPSkUltUr
Den store Müller. Sportsmanden Müller. Skønheden Müller. agitatoren Müller.
Idolet Müller. Jørgen Peter Müller (1866-1938) er svær at beskrive med få ord.
Var han datidens danske David Beckham?
Müller var sportsstjerne. Han dyrkede boksning, kapgang og roning, og han
satte en lang række danmarksrekorder i bl.a. løb, diskoskast og hammerkast.
Han var samtidig blandt de smukkeste mænd i Danmark og vandt i 1903 atletunionens
konkurrence for smuk legemsbygning. Müller blev også verdensberømt,
men ikke så meget på grund af sine idrætspræstationer.
I 1904 udgav han bogen Mit system - Müllers helt eget hjemmegymnastikprogram.
Gennem et 15 minutters dagligt træningsprogram og et efterfølgende bad
ville han ændre befolkningens forhold til deres krop. Målet var at anvise veje til
sundhed og styrke. Det blev en kæmpesucces. Bogen blev oversat til 26 sprog og
Beckham
foto: Scanpix

solgt i 1,5 millioner eksemplarer.
Müller blev symbol på en ny livsstil
med vandreture, lys- og luftbadeanstalter.
I Tyskland fik gymnastikaktiviteterne
endda deres eget
navn: ’Zu müllern’.
at Müller fik så stor en succes
skyldes ikke bare hans gymnastikprogram
og hans stærke personlighed.
Befolkningen var parat til en
Müller. Sportsklubber og idrætsforeninger
skød op omkring århundredeskiftet,
f.eks. boldklubberne
frem, B93, B1901, B1909, B1913 og
brydeklubben Thor. Begejstringen
for sport og motion var som en
bølge, der væltede ind over landet.
SPORTSManDEn, SkønHEDEn, aGITaTOREn, IDOLET
dele
Müller[Se
Müller[Se
af Müllers system på www.fuglsangkunstmuseum.dk.]
5

6
I midten af 1800-tallet kom fodboldspillet til Danmark fra England sammen
med roning, tennis, kricket, brydning, boksning, atletik, cykling
og tennis. arbejderne havde fået mere fritid, bl.a. fri om søndagen.
Den fritid kunne de nu bruge på sport og idræt. Også borgerskabet var
glade for arbejdernes nye sunde interesser - væk fra pubben og hen på
græsmarkerne. Her kunne de opdrages gennem sportens regler
og disciplin. 2
adam fischer: Fodboldspiller
Den ene flyver gennem luften, tvinger sig frem, hovedet er sænket,
armene svinger om modstanderen, tvinger sig forbi. Den anden på vej
i knæ, overrumplet. Et afgørende øjeblik. Eller er det? Der er jo kun én
krop. Skulpturen kunne måske også forestille samme spiller på forskellige
tidspunkter?
Begejstringen for idræt, sport og
kropsudfoldelse gjaldt selvfølgelig
også kunstnerne. kunstnerne dyrkede
som Hellenerne selv idræt,
men brugte også deres kunst til at
reklamere for en aktiv livsstil. En
række kunstnere kastede sig over
fodboldspillet som motiv. Hos
adam fischer er det ikke den perfekte
sportskrop, der er i fokus,
men farten, duellen, dramaet,
kampen i kampen.

Adam adam Fischer: fischer:
Fodboldspiller, 1915
(Fuglsang
(fuglsang kunstmuseum)
kunstmuseum)
• Hvordan illustrerer man
bevægelse, fart og dynamik?
Prøv f.eks. at tegne
tre stadier af en bevægelse
oven i hinanden. Eller prøv
at fotografere en bevægelse.
Er det et dynamisk foto?
• Var der forskel på arbejdernes
sport og borgerskabets
sport? Hvilken forskel er
der i dag på sport på landet
og sport i byen? Hvilken
forskel er der på fattiges og
velhavendes sport?
7

8
Harald Giersing: Danserinde, 1920 (fyns kunstmuseum)

Harald Giersing var ligesom adam fischer optaget af fod-
boldspillernes kropsudfoldelse, og han har malet en række
fodboldbilleder. Men den ekstreme kropsudfoldelse så han
også i den moderne russiske ballet. Den russiske ballet stod
for fremskridt og det nye: krop og bevægelse med kraft og
dynamik. Det er samme værdier, som vitalisterne ville bygge
et nyt og sundt liv på. 3
I 1918 var Giersing til ballet med den
russiske danserinde Vera fokina,
men Danserinde er ikke malet efter
skitser fra teatret. I 1919 bragte
magasinet Vore Damer et opstillet
fotografi af fokina, og det er uden
tvivl det foto, som Giersing har malet
efter. Posituren mangler måske
bevægelse, men gennem specielt
farvevalget udstråler den alligevel
kraft og dynamik.
• Hvad er der blevet af de personlige kendetegn som ansigt
og øjne i Danserinde (og i fischers Fodboldspiller)? Hvorfor
er de ikke interessante?
• Hvilke ændringer har Giersing foretaget fra fotografi til
maleri? Hvilken effekt har disse ændringer?
9

10
Det uudslukkelige
LIVSkRafT I PSYkOLOGI, fILOSOfI, MuSIk OG BILLEDkunST
når Müller gjorde sine gymnastikøvelser, var det i nøgen figur, udendørs eller
med åbent vindue, så han kunne bade sin krop i luft og lys. I sport og idræt blev
kroppen brugt og vist frem på kontrolleret vis efter de officielle regler. Men Müllers
livsstil brød med sædelighedsloven, og flere af Müllers elever blev meldt til
politiet for blotteri.
under den kontrollerede kropskultur lurede da også drifter og drømme. Sigmund
freud arbejdede samtidig på teorien om den menneskelige psykes opdeling
i det lystbetonede id, et ego og det kontrollerende super-ego. freud så seksualdriften
som den grundlæggende energi eller kraft i id’et. Men seksualdriften
eller libidoen må hele tiden kæmpe med moralen og fornuften i super-ego.
Freud

Vitalismens livskraft var dog
mere end libido. Biologen
Hans Driesch fandt frem
til, at et overskåret æg fra et
søpindsvin udviklede sig til
to hele søpindsvin og ikke to
halve, som Driesch og andre
forventede. Skar han benet
af en salamander, voksede
et nyt ud igen. forsøgene
overbeviste Driesch og
mange andre om, at der
bag ved alt levende var en
formende livskraft. Religion
og troen på en skabende og
styrende gud var med naturvidenskabens
fremgang
i kraftig tilbagegang. Men
naturen og livet kunne heller
ikke bare nedbrydes til de
mindste kemiske byggesten.
Livskraften blev vitalisternes
metafor for det, der styrede
livsformernes udvikling. 5
Se lysternes Farvefanfare i eng.
der lokkes og gantes og parres i Flæng
i Sommerens grønne og solhede Seng.
Forførelse driver med dugg over Straa,
Forførelse slæber insekterne paa,
og se om den knægt lader Pigerne gaa.
thøger larsen: Jorden (strofe 14-15), 1907 4
11

12
Sportsudøveren, friluftsmanden, billedkunstneren, videnskabsmanden,
forfatteren og også komponisten var optaget af den vitalistiske livskraft.
Danmarks måske største komponist, carl nielsen, udrykte det særligt i sin
4. symfoni: Symfonien ”skal udtrykke det vi forstaar ved Livstrang eller Livsytringer,
altsaa: alt hvad der rører sig, hvad der vil Liv, hvad der ikke kan kaldes
hverken ondt eller godt, højt eller lavt, stort eller smaat, men blot: ’Det der
er Liv’ eller: ’Det der vil Liv’ [...] Livet er ukueligt og uudslukkeligt, der
kæmpes, brydes, avles og fortæres i Dag som i Gaar, i Morgen som i Dag,
og alting vender tilbage.” 6
carl nielsen ville lave absolut musik. absolut musik
efterligner ikke noget bestemt som f.eks. naturens lyde.
Musikken fortæller heller ikke en konkret historie. Med
sin 4. symfoni ville nielsen udtrykke livets drivkraft,
og denne drivkraft skulle sanses. Det var nielsens og
vitalisternes projekt, at alle sanser skulle åbnes, så livet
og verden kunne lukkes ind.
[Hør musikken på www.fuglsangkunstmuseum.dk]
Carl
Nielsen
Rudolph Tegners skulptur Mod
lyset er enorm – 8,5 meter i højden.
På hjørnet af Blegdamsvej og
Tagensvej i københavn skyder den
i vejret. Tre personer rejser sig,
strækker sig og stræber mod solen
og lyset. De vokser næsten ud af
den massive granitblok, men er
stadig bundet til materien.
Mod lyset er et monument for den
danske nobelprismodtager niels
finsen. I 1903 fik finsen nobelprisen
i medicin for sin opdagelse af
lysets helbredende virkning. nu
kunne vitalisterne også argumentere
videnskabeligt for deres tro. Tegners
figurer er frodige og stærke.
Skønhed, sundhed og styrke stråler

Rudolph Tegner: Mod lyset, 1905 (københavn)
ud af dem. figurernes kontrast til
finsens hverdag med syge patienter
gav dog skulpturen en hel del kritik.
• Hvilken forskel er der på fremstil-
lingen af manden og kvinderne i
Mod lyset? Har mænd og kvinder
i dag forskellige forhold til deres
krop?
• Er Mod lyset religiøs? Hvilke ligheder
og forskelle er der mellem
vitalisme og religion?
13

14
fritz Syberg: Badende børn, 1908 (faaborg Museum)

Ikke al vitalisme er så dramatisk som Tegners.
Det naturnære, sansede liv fandtes for en række
fynske malere lige uden for døren. Her kunne
sol- og luftbades, soppes og svømmes. naturen
kunne indtages.
fritz Sybergs Badende børn indeholder mange
af vitalismens elementer: de nøgne kroppe i fri
udfoldelse, solen, som reflekteres i hud og hår,
havet, hvor livet oprindeligt opstod. Børnenes
leg er også ofte afbildet. Børnene er den nye
generation og håbet om en bedre fremtid.
• Hvilken sammenhæng er der mellem Sybergs
frie malestil og temaet i Badende børn?
• Hvad binder kunstnere som Syberg og Teg-
ner sammen? En særlig stil? Særlige motiver?
Ens budskaber?
Strandvalmue,
Blomsterlue, Blomsterlue
ved Bedning blaa!
Bondemands Datter
med hvippende Patter
ser du forsigtig i Badet gaa.
flyndren glider,
krabben bider,
krabben bider i Pigens Taa
Thøger Larsen: Strandvalmue (strofe 4), 1905 7
15

16
Den ariske krop
I 1896 genopstod de Olympiske Lege i athen. Det var ikke bare
i Danmark, at man var sportsbegejstret. 40 år senere havde de
Olympiske Lege og kropskulturen taget en uhyggelig drejning.
I 1936 blev OL afholdt i Berlin. alt var iscenesat til en nazistisk
paradeopvisning. Sportsmanden og det sunde menneske var
blevet forbilleder i den nazistiske propaganda. nazisterne ville
dyrke den sunde ariske krop, og sportsmanden var et politisk
og race-hygiejnisk redskab.
”Næste hold er østrigernes,
og der er atter politik i luften,
tilmed storpolitik. Pludselig
bliver der over hele stadion
dødsstilhed. Forventningen
formelig dirrer i luften. Det
østrigske hold marcherer ind.
Det er stort, over 200 mand

klædt i rødt og hvidt. Der er 100 meter hen til Førertribunen. Alle øjne hænger ved østrigerne, medens
de tilbagelægger denne strækning med hænderne strakt ned langs buksesømmen. Musikken spiller
Saar-hymnen ”Deutsch ist die Saar”, den agitatoriske sang, der lød overalt i Saar-afstemningens dage.
Filmfotograferne, der har arbejdet uden ophør med snese af kameraer, er nær ved at holde op med at
dreje. Leni Riefenstahl, der skal skabe den store Olympia-film, og hvis elegante skikkelse har været at
se i uafbrudt aktivitet i æreslogen, står pludselig ubevægelig. Hvad vil der ske? Det sker! Alle hænder
ryger i vejret, og da de gør det, flænges luften af et Heil-råb, hvis lidenskab næsten kan sprænge trommehinderne”.
(Berlingske Tidende d. 2. august 1936)
17

18
Leni Riefenstahl: Still fra Olympia, 1938
Leni Riefenstahl: Stills fra Olympia
Leni Riefenstahl fik til opgave at
filme olympiaden, og hun lavede et
filmteknisk og kunstnerisk mesterværk,
Olympia. Hendes billeder af
sportsmænd og kropsudfoldelse
kan på mange punkter minde om
vitalisternes kropsbilleder, men
nazisterne satte kropskulturen i
en uhyggelig ideologisk ramme.
Den nazistiske brug af vitalistiske
elementer har i mange år kastet en
skygge over hele vitalismen og gjort
det suspekt at beskæftige sig med
vitalismens kropskultur. nu tør vi
endelige diskutere emnet igen.

Leni Riefenstahl: Still fra Olympia, 1938
• Hvilke ligheder og
forskelle er der mellem
Riefenstahls billeder
af sportsmænd
og vitalisternes
skildringer af kroppe?
• Hvor går grænsen
mellem sund og sygelig
kropsdyrkelse?
• Hvad er forskellen på
propaganda og kunst
med et budskab?
19

20
litterAtUrliSte
Bonde, Hans: ”den vitalistiske sport” i Livslyst. Sundhed - Skønhed - Styrke i dansk kunst 1890-1940,
Fuglsang kunstmuseum og odense Bys Museer, odense 2008.
dam, Anders ehler: ”Musik er liv. Carl nielsens vitalistiske musikfilosofi” i Livslyst. Sundhed - Skønhed - Styrke i
dansk kunst 1890-1940, Fuglsang kunstmuseum og odense Bys Museer, odense 2008.
Grønkjær, Allan og david Holt olsen: Fodbold, fair play og forretning. Dansk klubfodbolds historie, Århus 2007.
Halse, Sven: ”Vitalisme - fænomen og begreb” i Stjernfelt og Holm (red.): Kritik nr. 171, 2004.
Hvidberg-Hansen, Gertrud og Gertrud oelsner (red.) Livslyst. Sundhed - Skønhed - Styrke i dansk kunst 1890-1940,
Fuglsang kunstmuseum og odense Bys Museer, odense 2008.
linell ipsen, Malene (red.): Du danske sommer. Fynbomalerne og de jyske forfattere i samklang,
Johannes larsen Museet, kerteminde 2007.
nørlyng, ole: ”At danse selve livet” i Livslyst. Sundhed - Skønhed - Styrke i dansk kunst 1890-1940,
Fuglsang kunstmuseum og odense Bys Museer, odense 2008.
Sylow, Mia: Kroppen - mellem kultur og natur, Skoletjenesten Bymuseet 2002.
thyrring Andersen, lotte: ”Viden og væren, digter og dyr. thøger larsen og vitalismen” i Stjernfelt og Holm (red.):
Kritik nr. 171, 2004.
Wivel, Henrik: Ny Dansk Kunsthistorie, bd. 5, københavn 1994.
noter
1 Halse, s. 1-6, 2 Grønkjær og Olsen, s. 16, 3 nørlyng, s. 266-68 4 Se andersen, s. 44, 5 Halse, s. 1-2, 6 carl nielsen. fra Dam, s. 277, 7 fra Ipsen (red.), s. 93

LIVSLYST. Sundhed - Skønhed - Styrke 12.9. 2008 – 11.1. 2009
fyns kunstmuseum
Jernbanegade 13
5000 Odense c
+45 65 51 46 01
www.museum.odense.dk
Åbningstider
Åbent tirsdag – søndag
kl. 10-16
aftenåbent 2. oktober og
6. november 2008 kl. 19-21
Entré
Voksne 40 kr.
Børn og unge under
18 år gratis
Omvisninger
Omvisninger kan bestilles
hos Odense Bys Museers
servicesekretariat på
tlf. 65 51 46 01.
En omvisning for en klasse
(max. 25 personer) varer ca. 45
min. og koster 450 kr. + entre.
Børn og unge under 18 år har
gratis adgang.
Voksne har gratis adgang til
museet i forbindelse med forberedelse
eller gennemførelse
af undervisning.
Der er mulighed for at låne
siddepuder, tegneunderlag,
papir og blyant ved museumsværterne.
Der må kun tegnes
med blyant i udstillingslokalerne.
Har I helt konkrete ønsker til
omvisningens indhold, kan I
bestille en omvisning ved en
museumsinspektør.
Undervisningsmateriale
undervisningsmaterialet
til 4. – 6. klasse, 7. – 10.
klasse og Gymnasiet,
Vuc og Hf findes på
www.museum.odense.dk.
Her er der også en lærervejledning
med supplerende
oplysninger og perspektivering
til en række fag.
Oplag:
Gym., Vuc, Hf: 1000
7.-10. kl.: 1000
4.-6. kl.: 1000
Tekst: Jan ulrik chrintz Juhl
Redaktion:
Gertrud Oelsner og
Jan ulrik chrintz Juhl,
fuglsang kunstmuseum
Layout:
Sysser Bengtsson/
Skoletjenesten
Copyright ©:
fuglsang kunstmuseum
Odense Bys Museer
Scanpix
© adam fischer/
billedkunst.dk
© Rudolph Tegner/
billedkunst.dk
© fritz Syberg/
billedkunst.dk
Tryk: Grafisk Rådgivning
Materialet er oprindeligt
produceret af Skoletjenesten
og fuglsang kunstmuseum.
21