difoet-nyt 59.vp - heerfordt.dk

More documents

Recommendations

Info

diføt <strong>nyt</strong> 59.4 det troede Einstein på. Michelsons elever har helt til 1930’erne arbejdet videre med undersøgelser af æteren, og tilstedeværelsen af en ætervind er påvist flere gange, men forkastet hver gang. Alle disse eksperimenter er beskrevet i en publikation af russeren Azjukowski. Hvirvler Hvilke egenskaber skal vi så fylde denne æter med? Den må være tættere end stål, og den nuværende definition af begrebet lys må være forkert. Æteren er en superflydende væske, der kan sammenlignes med flydende helium. Vi kan derfor måske finde egenskaber, der svarer til væskers egenskaber, herunder hvirvler. En helt ny gren af fysikken er ved at opstå i disse år: hvirvelfysik. Der findes i dag ikke noget autoriseret om hvirvelfysik, men f.eks. har østrigeren Wilhelm Bauer gjort meget ved hvirvelfysikken. Der findes en forening, der hedder Værksted for Decentrale Energier, som laver en del forsøg. Da man måske bedst kan forestille sig en hvirvel i luft, kan man f.eks. lave følgende forsøg: Man tager et rør af en vis længde og med en diameter på f.eks. 20% af længden, og midt på dette monteres et andet rør med en lille diameter. Det mindre rør monteres tangentielt og vinkelret midt på det større rør. I det større rør bores og skæres et hul, så luft, der blæses igennem det lille rør, kommer ind i det større rør indvendig langs periferien i et plan vinkelret på det større rørs centrale omdrejningsakse. Luftindblæsningen danner derfor to hvirvelbevægelser i det større rør fra det midterste tværplan og ud mod begge ender. Disse to hvirvler har forskellig omdrejnings- 28 retning. Den ene er højredrejet og den anden er venstredrejet. Denne opstilling viser nogle interessante egenskaber ved hvirvler. Inde i det større rør er molekylehastigheden naturligvis større langs periferien end langs centralaksen, og det gælder i begge ender, men hvis man måler gennemsnitstemperaturen ved de to rørender, ser man en temperaturforskel. Og tilsætter man en strømning igennem røret, bliver forskellen større. Ved lydhastighed ordnes kaos til ren strømning. Varmen omdannes til mekanisk energi i mængder, der ikke svarer til termodynamikkens 2. lov om energiens konstans. Denne lov gælder ikke absolut og altså ikke for hvirvler. Man kan her tænke på f.eks. tornadoer. Denne lære må kunne anvendes i praksis. Man må også kunne lave hvirvler i æteren. Elementarpartikler, som f.eks. elektroner og protoner, er hvirvelkonstruktioner i æteren. De er torus-formede som en slange til et bildæk. I skolefysikken bruger man meget store maskiner, som f.eks. acceleratoren i CERN, til at bestemme elementarpartiklernes masser og egenskaber. Men det målte hænger ikke sammen med teorien. Med æter-fysikken kan man derimod regne sig til verificerbare resultater, og kraftfelter kan også forklares her. Ud fra disse teorier har Azjukovski beregnet elementarpartiklerne til de målte størrelser. Faraday sagde allerede, at der var en æter. Akupunktur er også hvirvelfysik. En hvirvel har en indgang og en udgang. Punkterne er hvirvel-ind-gange. Chakraer er også hvirvelsystemer.
Æterstrøm til stof Gravitationsfeltet er egentlig en strømning i æteren ind mod jorden, og i jorden bliver den fortættet til elementarpartikler. Derfor vokser jorden hele tiden! Beviserne herfor er mange. Vi ved at kontinenternes kystlinier passer sammen som brikker i et puslespil, og de fleste bevæger sig hele tiden fra hinanden. Satelitterne måler det kontinuerligt. I Paris findes »platin-meteren«, som er grundmålestokken i vores metersystem. Den opbevares i vakuum, men den tager på i vægt?! Tilvæksten på jorden formodes at ske i de øverste 20 km af jordoverfladen. Jorden vokser og bliver varmere. For 250 millioner år siden var jordens diameter det halve og rumfanget 1/8. Dinosaurerne vejede mindre. Igennem 200 år har man i USA og Canada målt temperaturen i jorden i 300 meters dybde regelmæssigt, og i den periode er den steget med en halv grad celsius i gennemsnit. Vi ved, at gletschere smelter ned, og klimaet bliver varmere. Man siger, at det skyldes »drivhuseffekten« fra kuldioxid, men beregninger viser, at den i løbet af et år kun kan forårsage en temperaturstigning på 1/8000 grad eller næsten lig nul. En tysk klimatolog siger, at »drivhuseffekten« er noget sludder. Atomenergisympatisører er naturligvis med til at fremme teorien om »drivhuseffekten«. Beregninger viser, at æter-indstrømningen, der også giver gravitationen, er en mere sandsynlig årsag. Solen gennemfører en galaktisk rotation på 200 millioner år, og herunder passeres æter af forskellig tæthed, hvorved istider opstår. Jorden vokser også af støv, der falder ned fra universet, men det er slet ikke tilstrækkeligt til at forklare tilvæksten. Jor- diføt <strong>nyt</strong> 59.4 dens diameter forøges i gennemsnit med 2,8 cm pr. år. Nogle steder op til 12 cm pr. år som f.eks. i Australien. Kontinenter forskydes fra hinanden. Og selvom plader nogle steder skyder sig ind under hinanden ved de store bjerge, er det imidlertid ikke nok til at forklare de store afdrifter. Spredningerne ved den midtatlantiske ryg er ret konstant, og det forklares bedst ved, at jorden vokser. Forklaringer med tektoniske forskydninger er ikke gode nok. Fordi jorden vokser uens, flytter nord- og sydpolen sig. I de sidste par hundrede år har de flyttet sig med flere hundrede km. Ikke kun jorden vokser og bliver varmere. Det gælder alle planeter. Jupiter nærmer sig en størrelse, som gør den til en sol, der begynder at stråle. Og når det sker, vokser den ikke mere. Der opstår en ligevægt, idet det tilførte stof udsendes som stråling. Rummet forvandles konstant til materie og det er irreversibelt. Alt ændres hele tiden: Gravitations-konstanten, energierne i partikler og lignende. Energi fra æteren Elektriske felter er hvirvelfelter, hvor halvdelen er snoet til venstre og halvdelen til højre. Lys er også hvirvler. Tyskeren Felix Würth viste, hvordan man teknisk kan fremstille æterhvirvler: En roterende skive vil slæbe æteren med. Når skiven accelereres op og bremses ned igen, er der energioverskud. Et magnetfelt er også et roterende felt, og en roterende fast cylindermagnet giver ætereffekter. En russer, Baunow, har eksperimenteret med dette i vakuum. Elektriske hvirvler kan også fremstille hvirvler i æteren. Vi ser det i Testatika- 29
Page 1 and 2: diføtnyt Arthur C. Clarke: Fremtid
Page 3 and 4: Fremtiden: Bedre naboskab Det komme
Page 5 and 6: Astrofysik: Om stjernetåger Hubble
Page 7 and 8: Timeglasset Billedet viser MyCn18,
Page 9 and 10: Redaktionen.: Hvem fra Methernitha
Page 11 and 12: 10 kW ‘Testatika’ under bygning
Page 13 and 14: magneten og vindingerne (se fig. 1)
Page 15 and 16: konkludere, at ferro-magnetisme var
Page 17 and 18: Fænomen: Det elektroniske stemmef
Page 19 and 20: stemmer, optaget af andre, har jeg
Page 21 and 22: et personligt spørgsmål. Indslage
Page 23 and 24: en varmeveksler, der befinder sig v
Page 25 and 26: NASA Glenn Research Center meddeler
Page 27: Besøg: 2 Oesterle Med 1 times for
Page 31 and 32: Tønder Museum Den 10. november inv
Page 33 and 34: videnskabelige undersøgelser. At g
Page 35 and 36: På dette stikord rakte min sideman

difoet-nyt 59.vp - heerfordt.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?