difoet-nyt 59.vp - heerfordt.dk

difoet.heerfordt.dk

difoet-nyt 59.vp - heerfordt.dk

diføt nyt 59.4

Gabs meget overbevisende argumenter

– kunne skræmme folk til at gå i gang

med at omdanne jorden til en schweizerost.

Nej, vi skal ikke lave om på omgivelserne,

men på os selv. Men dette vil

man næppe kunne gøre med baggrund i

en et-livs opfattelse hvor man vil blive

ved med at stræbe efter »et bedre liv« (så

længe det varer) i stedet for »et rigtigere

liv«.

Teori og virkelighed

Hov, man var vist gået glip af det meste i

en helt ny runde. Jeg kunne lige nå at opfatte

at den tilbageholdne Oesterle fik et

– taktisk set – meget godt slag placeret:

»Vi må lære at skelne mellem det der er

virkeligheden og det der er vore teorier

om virkeligheden«, kom det fra ham.

Egentlig ganske udramatisk – men den

sad! Det drejer sig om vore modellers anvendelighed.

Taler vi om »partikler« eller

»hvirvler«. Om »væskeagtig substans«

eller »mørkt stof« så er det ganske vist

kun ord, men disse ord medfører dog

forskellige ideer som f.eks. om det kontinuerte

i forhold til det diskontinuerte

der igen afføder teorier om det analoge

og det digitale.

Gong! – tredie runde:

Der var nu vakt en del spørgelyst til

live i salen. En spinkel dame bag mig ville

gerne vide om dette tyngdepartikelbombardement

nu blot gik gennem

mennesker uden nogen påviselig virkning.

Gabs var straks parat med en morsom

bemærkning: »Jeg har jo så tit sagt til

dig: hvis du ikke spiser noget mere så bliver

du til ingenting til sidst. Nej, de fleste

partikler går helt sikkert igennem dig –

men det skulle da ikke undre mig om en

enkelt syntes så godt om dig at den blev

hængende derinde!

34

Talteori

En herre på forreste række begyndte nu

at udvikle en interessant teori om talrækkens

mærkelige nul som han mente ikke

var kendt og anvendt, hvis man gik langt

tilbage i tiden. Måske var det et uheldigt

eller ligefrem forkert symbol der kunne

sidestilles med den forkerte ide om det

tomme rum mente han. Gabs svarede

prompte: »Alle tal er forkerte!« (hvilket

naturligvis er korrekt når vi tænker på

den mest almindelige anvendelse af tallene

– nemlig til statistikker).

I Gabs’ bog kan man få et lidt mere udførligt

svar. Her står: »Matematik er et

sprog lig med Latin. For min skyld kan

man tale det sprog man vil når bare man

ikke laver om på logikken.« Oesterle

mente også at der her – specielt m.h.t.

nullet – kunne forekomme en uheldig

association til begrebet »død« og »intethed«.

Gabs forstår tilsyneladende ikke at

tallene i sig selv er sande. At man herfra

har udviklet et sprog der hæver sig langt

over Latin eller andre bogstav-sprogformer.

Oesterle forstår (måske) ikke at nullet

også kan være det eneste rigtige symbol

for balancen mellem positive og negative

energier. Når Gabs taler om at

tyngdepunktet er lig med balancepunktet

så nærmer han sig selv denne ide.

Den menneskelige vinkel

Flere i salen blev nu interesseret i de nye

teoriers evt. indflydelse på mennesket.

Oesterle bemærkede at disse tanker også

viste sig inspirerende for vort syn på de

store gådefulde sygdomme som kræft og

AIDS. Væske-substans-ideen og hvirvel-teorien

indgik også som forklaringsmodeller

ved f.eks. akupunktur og behandlingen

af Wilhelm Reich-teorier.

More magazines by this user
Similar magazines