difoet-nyt 59.vp - heerfordt.dk

difoet.heerfordt.dk

difoet-nyt 59.vp - heerfordt.dk

Timeglasset

Billedet viser MyCn18, der er en ung planetarisk

tåge omkring 8.000 lysår borte,

fotograferet med det vidvinklede planetkamera

2 (WFPC2) om bord på NASA’s

Hubble Space Telescope (HST). Dette

Hubble-billede afslører, at den virkelige

form på MyCn18 minder om et timeglas

med et indviklet »skrabemønster« langs

kanterne. Billedet er sammensat af tre separate

billeder optaget i lyset fra ioniseret

kvælstof (repræsenteret ved den

røde farve), brint (grøn) og dobbelt-ioniseret

ilt (blå). Resultatet er af stor interesse,

fordi det kaster nyt lys på den meget

mangelfulde forståelse af udslyngningen

af stellart stof, der ledsager en

sollignende stjernes langsomme død. I

tidligere jordbaserede billeder fremtræder

MyCn18 som et par store yderringe,

der omgiver en mindre ring, men de fine

detaljer ser man ikke.

Ifølge én teori om dannelsen af planetariske

tåger bliver timeglasformen frembragt

af udvidelsen af en hurtig stellar

vind inden i en langsomt ekspanderende

sky, som er tættere nær

ved dens ækvator end ved

dens poler. Det som ligner

en lys, elliptisk ring i centret

– og som ved første øjekast

fejlagtigt kunne antages

at være et tæt område

nær ved ækvator – ses ved

nærmere eftersyn at være

en kartoffelformet struktur

med en symmetriakse,

der er dramatisk anderledes

fra aksen i det store timeglas.

Den varme stjerne,

som man har forestillet

sig har udslynget og oplyst

diføt nyt 59.4

tågen – og som man derfor har regnet

med har ligget i sit symmetriske centrum

– ligger helt klart ikke i centret. Derfor

har Hubble afsløret, at MyCn18 ikke opfylder

visse helt afgørende, teoretiske

forventninger.

Hubble har også afsløret andre helt

nye og uventede egenskaber ved

MyCn18. Fx er der et par skærende, elliptiske

ringe i det centrale område, som synes

at være kanterne af et mindre timeglas.

Der er de indviklede »skrabemønstre«

på timeglassets vægge. De buelignende

indhak kunne være resterne af

adsondrede skaller udslynget fra stjernen,

da den var yngre (som fx observeret

hos »Æggetågen«), ustabile strømninger,

eller de kunne være resultatet af aktiviteten

fra en smal stråle af stof, der rammer

timeglassets vægge. En ikke observeret

følgestjerne og dertil hørende tyngdeeffekter

kan meget vel vise sig nødvendige

for at forklare MyCn18’s struktur.

Kilde: Raghvendra Sahai og John Trauger

(JPL), gruppen af videnskabsfolk omkring

WFPC2 og NASA.

Hubble-rumteleskopet

7

More magazines by this user
Similar magazines