Kun 63 hektar med økologiske jordbær i Danmark

NR. 7/8. JULI/AUGUST 2009 

Kun 63 hektar 

med økologiske 

jordbær i Danmark 

LÆS OM: FEROMONFORVIRRING MOD ÆBLEVIKLERE • OPBEVARING AF JORDSKOKKER

Næste 

Sæson 

starter 

nu! 

Tænk Salat 

FRILLICE, FRILLET 

LOLLA BIONDA: FREEDOM, CASAVERDE 

LOLLA ROSSA: BRASSERO, IRIDE, XENON 

GRØN EGEBLAD: FREEDOM, FREELANCE, 

TUTTIFREE, TOPFREE 

RØD EGEBLAD: VULSINI, VESUVE, STROMBOLI 

BATAVIA: ESTAC, LYRA, DELICE, COMPLICE 

Ring til Ivan 

Salat frø 

+45 - 47 50 34 58 

Postboks 22, 1600 AA Enkhuizen, The Netherlands 

Kontakt din lokale forhandler for mere information, 

eller Ivan Brendstrup, 

Tlf +45 - 47 50 34 58, eller Fax +45 - 47 50 35 58 

310 

Ivan 

INDHOLD 

FRUGT OG BÆR 

312 Jordbærdyrkning i Huelva 

314 Økologiske jordbær fra Duborg 

317 Jordbærpris til Lina Rafn 

318 Feromonforvirring mod æbleviklere 

320 Få flere blomsterknopper i æbler 

322 Kvalitet er nøgleordet i New Zealand 

325 Tunnelsprøjten gør arbejdet lettere 

326 Større Opal blommer på Julior 

326 International solbærkonference på Fyn 

GRØNSAGER 

330 Afprøvning af sommerærter 

332 Opbevaring af jordskokker 

335 Fuldautomatisk kølafpudser 

336 Grønsager i økologiske sædskifter 

339 Kålklubben på tur til Norge 

340 Dragefugleskræmsel 

341 Grøntskuet 

BÅDE OG... 

342 Værditilvækst med nye pakkemetoder 

344 Nyheder fra HorTeaM-Expo 

347 Konsulenterne henter viden i udlandet 

349 Frugtformidlingen belønnes med pris 

350 Gratis skolefrugt i 2012 

351 Tilskudsmuligheder 

351 Vejret i maj 

NR. 7/8. JULI/AUGUST 2009 

Kun 63 hektar 

med økologiske 

jordbær i Danmark 

LÆS OM: FEROMONFORVIRRING MOD ÆBLEVIKLERE • OPBEVARING AF JORDSKOKKER 

8. ÅRGANG 

JULI/AUGUST 2009 

NR. 7/8 

Silvia fra Rumænien plukker 

økologiske jordbær hos 

Grete og Peter Schmidt, 

Duborg Jordbær ved Tinglev. 

Læs artikel side 314. 

Foto: Annemarie Bisgaard.

314 

Jordbæravler Peter 

Schmidt i Duborg ved 

Tinglev sælger hvert år 

25-30 ton økologiske 

jordbær direkte til 

Coop. 

330 

I sortsforsøg med sommerærter 

gav sorterne 

EX 0789, Cabaret og 

Utrillo de højeste udbytter 

og var også de 

hurtigste at plukke. 

Sammenlagt klarede 

EX 0789 sig bedst - 

både i 2007 og 2008. 

336 

På Årslev sammenligner 

man konventionel 

og økologisk grønsagsdyrkning 

for at dokumentere, 

om der er forskelle 

i produktkvalitet 

og miljøpåvirkning. 

344 

Der var mange interessante 

nyheder på 

maskinudstillingen 

HorTeaM-Expo. 

Vi ser specielt på 

sprøjteteknikken. 

Frugt & Grønt 

Erhvervsbladet for frugt-, bær- og 

grønsagsavlere. 

Udgiver: GartneriRådgivningen, der er en del af 

Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, 

Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N, 

www.gartneriraadgivningen.dk. 

Artikler: Artikler i Frugt & Grønt dækker 

ikke nødvendigvis synspunkter i Brancheudvalget 

for Frugt & Grønt. 

Redaktion: Ansvarshavende redaktør: 

Annemarie Bisgaard, Toftlundvej 7B, 7430 Ikast, 

tlf +45 97 14 04 04, fax +45 97 14 04 00, 

amb@landscentret.dk. 

Fagredaktør (grønsager), Stig F. Nielsen, 

Udkærsvej 15, 8200 Århus N, tlf +45 87 40 54 48, 

fax +45 87 40 50 87, sfn@landscentret.dk. 

Annoncer: Annoncekonsulent Solveig Sjørring. 

Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. 

Telefon +45 87 40 66 07, Telefax +45 66 17 17 15. 

Mail: sls@landscentret.dk. 

Frist for indlevering af annoncer er 

den 10. i måneden før udgivelse. 

Abonnement: Kontakt Anne Lise Mikkelsen, 

tlf. 87 40 66 32 

Indland: 680 kr. + porto (165 kr.) + moms. 

Udland: 680 kr. + porto (260 kr.). 

Unge under udd.: 345 kr. + porto (165 kr.) + moms. 

Layout og tryk: Mark & Storm Grafisk 

Oplag 1.425. Eftertryk er kun tilladt efter aftale. 

Bladet er afleveret til postvæsenet den 26/06/09. 

ISSN 1601-6114 

LEDER 

Netværk der virker 

International orientering er til stadighed et 

fokusområde for GartneriRådgivningen. Effektiv 

formidling af nyheder om trends og viden 

fra internationale netværk er afgørende 

for erhvervets konkurrenceevne. 

Forudsætningerne for, at rådgivningen kan leve op til målsætningen 

om en international videnoverførsel, er en målrettet kompetenceudvikling 

af konsulenterne. Denne opnås blandt andet gennem 

studierejser, hvor der dannes informationsnetværk vedrørende 

dyrknings- og markedsmæssige tiltag. Også i 2009 står dette 

højt på dagsordenen med deltagelse i internationale konferencer, 

messer og besøg hos avlere og konsulenter i udlandet (læs mere 

på side 347). 

Internationalisering går faktisk som en rød tråd gennem mange 

aktiviteter i rådgivningen. Således også i arbejdet med erfagrupperne, 

hvor forskere og eksperter fra udlandet deltager. De tages 

med ud i virksomhederne for at bidrage med deres speciale og 

komme med vurderinger af vores måde at gøre tingene på. 

Vi har efterhånden opbygget et finmasket net af erfagrupper ud 

over det ganske land indenfor for et hav af kulturer. Igen i år har vi 

mere end 25 grupper, som mødes tre til fem gange i løbet af året. 

Rådgivning i erfagrupper er et godt supplement til den individuelle 

rådgivning, hvor konsulenten går i dybden på den enkelte bedrift. 

Med den faglige konsulent som tovholder skabes en udveksling 

af viden på basis af de aktuelle problemer her og nu. I en åben 

debat kan gode og måske især dårlige erfaringer være guld værd. I 

erfagruppen samles meget af den eksisterende viden på området 

fra både det praktiske og teoretiske område. 

I de store virksomheder er der et øget behov for sparring om mere 

organisatoriske, strategiske og personalemæssige spørgsmål. 

Det er ikke afgørende, om man producerer agurker, blomster, salat 

eller solbær. Her arbejder vi med at samle tværfaglige erfagrupper, 

hvor de enkelte virksomheder ikke er i konkurrence med hinanden. 

Der er store gevinster at hente i erfaringsudveksling om for eksempel 

mellemledernes rolle eller håndteringen af udenlandsk arbejdskraft. 

Mangler du en gruppe, er du velkommen til at kontakte mig på 

jaj@landscentret.dk 

Jan Jensen Hass 

Gartnerichef, GartneriRådgivningen 

311

JORDBÆR 

Jordbæravlerne i Huelva 

kæmper for produktionen 

STOR TUNNEL – De fleste jordbær i Huelva dyrkes på hævede, plastdækkede bede med fem eller seks rækker per tunnel. Tunnelerne er omkring 

otte meter brede. 

Jordbæravlerne i Huelva 

kæmper med at finde alternativer 

til jorddesinfektion, 

de slås med fagforeninger 

om lønningerne, 

og de prøver at blive 

dygtigere til afsætning 

ved at samarbejde. 

TEKST OG FOTO: 

DR. MIGUEL MERINO PACHECO 

FREELANCE JOURNALIST OG INTERNATIONAL 

TRADE CONSULTANT 

Jordbærsæsonen i Huelva strækker sig 

over det meste af vinteren. Det kan lade 

sig gøre, fordi frosten er en sjælden gæst. 

Klimaet er nemlig mildt med en gennemsnitstemperatur 

i vinterhalvåret på 11°C. 

Den forgangne vinter var imidlertid usædvanlig 

og ekstrem kold, især i januar og februar. 

Det forsinkede jordbærproduktionen, 

og det gik ud over eksporten. Til gengæld 

blev markedet overfyldt i marts og 

april med lave priser og dårlig indtjening til 

følge. Det har kostet avlerne dyrt. 

Afsætningen finder primært sted på nordeuropæiske 

markeder. 

Små og store tunneler 

De fleste avlere i Huelva dyrker jordbær på 

hævede, plastdækkede bede i små eller 

store plasttunneler. Små tunneler dækker 

kun et bed. Store tunneler dækker fem eller 

seks bede og er omkring otte meter 

brede. Tunnelerne er op til 50 meter lange, 

og orienteringen afhænger af den fremherskende 

vind. Planteafstanden er typisk 

på mellem 18-22 centimeter og 28-30 

centimeter – det kommer an på sorten. 

Nedbøren er ikke tilstrækkelig, og derfor 

er det er nødvendigt at supplere med omkring 

350 millimeter vandingsvand mellem 

november og juni. 

Jorddesinfektion slut 

Den største trussel i den daglige dyrkning 

er svampesygdomme som Verticillium, 

Fusarium, Rhizoctonia og Phytophthora 

samt nematoder. Jorddesinfektion med 

methylbromid før plantning var indtil 

2007 almindeligt. 

- Efter udfasningen af methylbromid begyndte 

avlerne at anvende en blanding af 

chlorpikrin og 1,3-dichlorpropen som alternativ 

til methylbromid. Men brugen af 

dichlorpropen var kun tilladt til 29. marts i 

år, fortæller konsulent hos Freshuelva, Carmen 

Mignorance. 

- Vi har sendt en ansøgning til EU om at få 

lov til at bruge midlet i yderligere fire 

måneder, så vi på den måde kan få jorden 

desinficeret til næste sæson, hvor vi håber 

på, at der er kommet alternative løsninger 

på banen. Der arbejdes i alt fald på fuldt 

tryk for at finde andre midler. 

Kunstigt substrat 

Et alternativ til at bruge kemiske løsninger 

kunne være dyrkning af jordbær i kunstigt 

substrat som rockwool, perlite og kokosbast 

i drivhuse, hvor gødskningen sker via 

vandingsvandet. Universitetet i Huelva har 

i flere år forsket ekstensivt i denne produktionsmetode. 

Forsøgene viser, at udbytterne 

er højere end i jord – op til 75 ton 

per hektar mod 50 ton per hektar i konventionel 

dyrkning. Desuden er driftsomkostningerne 

20-30 procent lavere, fordi 

det er lettere at høste bærrene. Til gengæld 

er investeringsomkostningerne store 

– mellem 30.000 og 60.000 euro per hektar 

– men de større udbytter, en tidligere 

høst og den mere effektive produktion 

skulle ifølge beregningerne kunne opveje 

disse investeringer. I praksis bliver der 

312 FRUGT & GRØNT JULI/AUGUST 2009

LILLE TUNNEL - En mindre del af jordbærrene dyrkes i små, lave tunneler, der er beregnet til 

kun en række jordbær. 

imidlertid ’kun’ produceret omkring 120 

hektar på denne måde. 

Markedsforhold, plantetermin og 

sorter 

Jordbærproduktionen i Huelva er nøje programmeret 

med hensyn til plantetidspunkt 

og sorter. Det er nemlig afgørende 

at kunne sælge jordbær på det nordeuropæiske 

marked i løbet af vintermånederne 

for at opnå gode priser. 

Der anvendes udelukkende sorter af kortdagsplanter, 

hvis blomstring induceres, når 

daglængden er under en given maksimumværdi. 

Det er primært californiske 

sorter, der anvendes. Disse sorter kom til 

Spanien i begyndelsen af 1960erne. Sorten 

Camarosa, der udgør 60 procent af verdens 

jordbærproduktion, er den mest anvendte 

i Sydspanien, selv om den er på vej 

til at blive afløst af andre. Indtil 2001 var 

98 procent af jordbærrene i Huelva-området 

Camarosa. I 2003/2004 blev sorten 

Candonga mere populær, og i dag er 35 

procent af planterne Candonga, 55 procent 

er Camarosa, og 10 procent er andre 

sorter. Candonga smager specielt, har god 

holdbarhed, og bærrenes facon er meget 

ensartede, hvilket er en fordel, når de skal 

pakkes pænt. 

Sorten San Andrea er en ny sort, der er på 

Derfor er jordbær sunde 

Jordbær er sundere end tidligere antaget. Det viser forskning 

fra SLUs planteforædlingscenter, Balsgård, i Sverige. 

- Koncentrationerne af gavnlige antioxidanter er 5 til 10 gange 

højere end i æbler og kan reducere kolesterols skadelige 

virkninger på blodårerne, siger forskeren Kimmo Rumpunen 

til atl.nu. 

vej. Den er uafhængig af daglængde og 

forlænger dermed sæsonen op til otte 

måneder. Det giver avlerne en større fleksibilitet. 

Men det er stadig vanskeligt at sige, 

om den vil erstatte de to andre sorter. 

Hvert år plantes omkring 10 procent af 

arealet med nye sorter for at afprøve nye 

muligheder. 

Produktion af småplanter 

Alle de jordbærplanter, der anvendes i 

Huelva-området, bliver produceret i højlandsområdet 

Castile 500 kilometer nord 

for Huelva. Her opfylder de klimatiske betingelser 

planternes kuldebehov, så de 

danner det antal blomsterknopper, der er 

nødvendig for en god blomstring og høst. 

Firmaerne, der er etableret her, har deres 

egne moderplanter og egne forsøgsmarker, 

hvor de kan udvikle nye sorter, ikke 

kun jordbær, men en hel række af havebrugsplanter. 

Området er en væsentlig del 

af hele det spanske havebrugssystem 

Arbejdskraft 

Den intensive dyrkning af jordbær i Huelva 

har gennem mange år ført til ansættelse 

af sæsonarbejdere fra mange lande - marokkanere, 

sorte afrikanere og østeuropæere. 

I sæsonen 2008/2009, hvor byggeindustri- 

JORDBÆR 

en var ramt af finanskrisen, kom et stort 

antal spanioler imidlertid tilbage til jordbærmarkerne 

og fortrængte mange af de 

udenlandske arbejdere. Overfloden af arbejdskraft 

betød dog ikke, at det lettede 

på avlernes økonomiske situation, fordi 

lønninger blev fastlåst ved en aftale med 

fagforeningerne til knap 38 euro om dagen 

eller 282 danske kroner netto. Disse aftaler 

gør, at avlerne føler sig fanget i en fastlåst 

situation med ufleksible omkostninger 

og et stramt marked. 

Avlerne samarbejder 

Avlerne forsøger nu at forbedre deres 

stramme økonomi ved at øge samarbejdet. 

På det seneste er ni kooperativer gået 

sammen i en forening i et forsøg på at koordinere 

og kontrollere tilførslerne af jordbær. 

Ifølge deres egne udsagn kontrollerer 

de nu 40 procent af Huelvas jordbær. De 

betragter det som et skridt i den rigtige 

retning for at få styr på mængderne og 

kvaliteten. Men om sådan en kompleks 

struktur kan modstå konkurrencen, både i 

og udenfor Spanien, vil fremtiden vise.l 

FAKTA 

Det røde guld 

Området omkring Huelva i Andalusien 

er verdens næststørste jordbærområde 

- Californien er det 

største. Huelva er til gengæld verdens 

største eksportør af jordbær. 

Produktionen i Huelva er på cirka 

250.000 ton om året og udgør 95 

procent af hele den spanske produktion, 

21 procent af den europæiske 

og ni procent af verdens jordbærproduktion. 

Jordbærarealet i Huelva er 

på cirka 6.500 hektar ifølge jordbæravlernes 

egen organisation, Freshuelva. 

Omkring 45.000 personer 

arbejder i branchen, så det er ikke 

uden grund, at jordbærrene er blevet 

kaldt det røde guld fra Huelva. 

Huelva er den vestligste af Andalusiens 

otte provinser. Provinsen støder 

op til Portugal samt provinserne Sevilla 

og Badajoz. 

Jordbær indeholder også ellagsyre, som er kræfthæmmende, 

og så beskytter ellagssyre huden mod UV-strålernes skadelige 

virkninger, blandt andet rynker. Også hindbær indeholder 

ellagssyre, men det er mest i kernerne. I jordbær findes syren 

i frugtkødet. 

Derudover er jordbær også rige på C-vitamin og folinsyre. 

FRUGT & GRØNT JULI/AUGUST 2009 313

JORDBÆR 

Økologiske jordbær 

fra Duborg 

Økologiske Duborg jordbær 

står der på bakken. De 

kan kun købes i Coop, som 

Grete og Peter Schmidt 

har en fast afsætningsaftale 

med. I alt cirka 25 ton 

om året. 

TEKST OG FOTO: ANNEMARIE BISGAARD 

GARTNERIRÅDGIVNINGEN 

Økologiske jordbær er ikke så ligetil at finde 

i butikkerne. Det skyldes, at der kun 

dyrkes forholdsvis små arealer efter de 

økologiske dyrkningsregler. Ifølge Plantedirektoratets 

statistik over økologiske bedrifter 

fra 2008 er der 63 hektar, der er 

omlagt med jordbær i Danmark. Af disse 

dyrkes knapt 10 procent nær den dansktyske 

grænse, nemlig på Duborgvej vest 

for Tinglev. 

Her bor Grete og Peter Schmidt, der driver 

90 hektar jord på økologisk vis. Det har de 

gjort siden 1997, hvor de besluttede, at 

ejendommens 60-70 køer skulle sættes ud 

i løbet af tre år, og inden da skulle de have 

lært at dyrke jordbær. Sådan blev det, og i 

dag er ægteparret planteavlere med 5,5 

hektar jordbær, ni hektar industrigulerødder 

og -pastinakker samt 2,5 hektar tidlige 

kartofler. Resten af jorden dyrkes med 

maltbyg, rug, hvede, triticale og ærter til 

fremavl. 

Mange arbejdstimer 

- Vi er glade for, at vi ikke længere skal passe 

køer. Det er sjovere at dyrke jordbær. 

Men der er rigtig mange arbejdstimer i at 

dyrke dem økologisk. Det er nok én af forklaringerne 

på, at det danske areal er så lille, 

fortæller Peter Schmidt og rækker ud 

efter en gul ’post-it’ seddel, der ligger i 

vinduet. 

Herpå står en række tal, der sammenlagt 

giver 1.039. 

- Så mange timer har vi brugt - alene her i 

foråret - på at håndluge jordbærrene. Så 

du kan nok regne ud, at det er dyrt i lønninger, 

pointerer den sønderjyske jordbæravler, 

der har udbetalt 130.000 kroner 

til en snes ihærdige rumænere og bulgarere 

for dette job. 

ØKO-AVLER– Peter Schmidt med de første jordbær af sorten Flair, som han håber på kan afløse 

Honeoye. De første bær blev plukket 20. maj, men høsten startede først for alvor 1. juni 

. Der høstes på planterne i to år. 


- Ud over håndlugningen bruger jeg selv 

mange timer på mekanisk bekæmpelse. 

De første to måneder efter plantning i august 

holdes jordbærmarkerne rene med en 

stjernerullerenser kombineret med almindelig 

radrensning. Resten af vinteren kører 

jeg med radrenseren lige så tit, jordens 

fugtighed tillader det. 

Gødningen består udelukkende af økologisk 

kvæggylle, som der er meget af på egnen 

omkring Tinglev. I forbindelse med 

plantning i august gives 10 ton per hektar, 

og derefter gives 12-13 ton per hektar om 

foråret og 10 ton per hektar om efteråret. 

Jobmesse 

Peter Schmidt har haft arbejdskraft fra 

mange europæiske lande, og han er ikke i 

tvivl om, hvilke nationaliteter han foretrækker. 

- Rumænere og bulgarere er de bedste. De 

møder til tiden og er vant til at gøre en 

indsats for lønnen. Og så foretrækker jeg 

par - det giver mest ’ro i lejren’. De fleste 

polakker passer ikke til mit temperament, 

og italienere, franskmænd samt spanioler 

er ofte ikke punktlige nok. Og mange gange 

følger der også stoffer og alkohol med, 

lyder den kontante dom fra Peter Schmidt. 

Medarbejderne bor i den gamle kostald, 

der er ombygget til beboelse med køkken, 

opholdsrum, bad og to mands værelser til 

26 personer. Desuden stiller Schmidt en bil 

til rådighed. 

Plukkerne afregnes med 7,60 kroner per 

kilo plus et weekend-tillæg på 6,75 procent. 

Hertil kommer feriepenge. 

- Det giver en god løn, men til gengæld 

forlanger vi også, at kvaliteten af de plukkede 

bær er i orden, og at de dårlige bær 

plukkes af planten, siger Peter Schmidt, 

der hvert år hyrer de unge plukkere på en 

jobmesse. Messen arrangeres af den danske 

ambassade i samarbejde med det regionale 

jobcenter og formidlingsbureauet 

Seasonal Work. 

- Jeg tager en uge til Rumænien og Bulgarien, 

hvor der er mulighed for at møde en 

mængde ansøgere, og hvor der er lejlighed 

til at give hver enkelt en grundig information 

om arbejdspladsen, jobindhold, kvalifikationskrav 

og så videre. Hvis vi accepterer 

hinandens betingelser, skriver vi en 

kontrakt, fortæller Peter Schmidt, der helst 

tager helt nye medarbejdere ind hvert år, 

så ’gamle’ ikke dominerer flokken. 

Egen kølebil 

Hos Grete og Peter Schmidt starter jordbærplukningen 

klokken fem om morgenen. 

Grete Schmidt kan flekse fra sit rengøringsjob 

på Tinglev Skole, så hun er med 

i høsten. De hjælpes ad med kvalitetskontrollen 

og pakningen af kølebilen. 

- Hurtig køling er alfa og omega for jord- 

bær. Derfor kommer hver kasse på køl 

umiddelbart efter indvejning, fastslår Peter 

Schmidt. 

Ved 10-tiden kører Peter Schmidt af sted 

med fem paller jordbær - først til Odense, 

hvor de fire omlæsses til en vognmand, 

der kører dem videre til Coops terminal i 

Brøndby. Den sidste palle kører han selv til 

Coops terminal i Hasselager. Det bliver til 

en lang køretur på syv timer og 450 kilometer. 

Hver dag, seks dage om ugen. 

- Økonomisk set kan det ikke gå at få hentet 

jordbærrene på gården og køre dem til 

de to lagre til de aftalte tidspunkter. Alene 

transporten fra Odense til København koster 

omkring én krone per kilo. Så er det 

billigere selv at stå for en del af fragten 

vest for Storebælt. Derfor har vi valgt denne 

løsning, fortæller Peter Schmidt. 

Direkte til Coop 

Afsætningen til Coop kom i stand, efter at 

parret de første år forsøgte sig med selvpluk 

og salg til lokale butikker. Det var 

tidskrævende at arbejde med, så de var 

klar over, at afsætningen måtte organiseres 

anderledes, hvis de skulle fortsætte 

med jordbær. En henvendelse til Coop gav 

pote, og siden da er 95 procent af jordbærrene 

blevet fragtet til Coops to centrallagre. 

Resten sælges i vejboden og til 

en lokal Spar butik, der selv henter bærrene 

på gården. 

- Jeg er i kontakt med Coop hver dag, hvor 

vi snakker mængde og pris. Sådan har det 

været i syv år, og det fungerer godt, siger 

Peter Schmidt. 

Flair erstatter Honeoye 

- Sorterne snakker vi ikke så meget med 

Coop om. Vi begyndte med Korona, Polka 

og Dania, men i dag er det Honeoye, Sonata, 

Polka og Pandora, der kommer i bakkerne. 

Sorterne er primært valgt efter, 

JORDBÆR 

ÅBENT AREAL – Duborg jordbær plantes som friske planter på flad, jomfruelig jord i august 

med 90 centimeters rækkeafstand og 25 centimeters planteafstand. Som regel plantes der 

konventionelle planter – på dispensation – da der ikke kan skaffes økologiske planter. 

hvordan vi synes, de smager, fortæller Peter 

Schmidt. 

Dog er Honeoye en undtagelse. 

- Honeoye dyrker vi kun af nød. Den er for 

sur, så derfor håber vi, at den nye sort Flair 

fra Flevoplant (tidligere nummersort gf- 

03-08-01, red.), som vi plukker på 1.000 

planter i år, kan afløse Honeoye. Flair smager 

meget sødere og bedre end Honeoye, 

og høsten starter et par dage tidligere, siger 

Peter Schmidt, der i år startede plukning 

på Flair den 20. maj. Han er slet ikke i 

tvivl om, at Honeoye skal vige pladsen til 

fordel for Flair. 

- Flair er meget mere tiltalende at se på. 

Den er lysere i farven, og bærrene er større 

end Honeoyes. Udbyttemæssigt ser sorten 

pæn ud, men i år har jeg for få planter til, 

at jeg kan udtale mig om, hvor meget den 

giver. 

Udbytteniveauet i Peter Schmidts økologiske 

jordbærmarker er ikke så højt som i en 

konventionel mark. 

- Omkring otte-ni ton per hektar bliver det 

til i gode år. Sidste år lå afregningsprisen 

på 26 kroner per kilo i gennemsnit. Dækningsbidraget 

er nok ikke for stort med de 

mange timer og omkostninger, der løber 

på. Men helt tosset er det vel heller ikke, 

lyder det tilfreds fra Peter Schmidt.l 

RULLENDE REKLAME – Peter Schmidt sørger 

selv for en del af transporten til Coops centrallagre 

i sin Mercedes lastbil med køl og reklame 

på siden. 


Tunnelsprøjte: 

Vær miljøbevist 

Besparelse i kemikalier 35 - 40% 

Munckhofs tunnelsprøjte er gennemprøvet og testet. 

Over 80 tunnelsprøjter har kørt de sidste 15 år i Holland, 

Belgien, Tyskland og Frankrig. 

Standard opbygning: 

4 stemplet membranpumpe, 600 liter tank, 

100 liters rentvandstank 

2 x 3 hydraulisk trukket axial ventilatorer, luftstrømmen kan 

vinkles frem eller tilbage. 

Membranpumpe til recirkulering, (genanvendelse). 

Dæk venstre side: Flotrac Rib 31 x 13,50 – 15 

Højre side: Bridgestone Desert Dueler 205R-16 

Perfect rotorklipper: 

Model T med sprøjtetilslutning. 

SOLO-SWING 

Svingarm med hydraulikmotor, 

til 

slåning rundt om 

træer, pæle, 

elektrisk hegn 

Kan påmonteres 

rotorklipper, slagleklipper, 

eller som 

frontmonteret. 

HS MASKINIMPORT 

Skovvænget 4, 3100 Hornbæk 

Tlf. 48 28 10 88, Fax 48 28 02 29 

Eneimportør af PERFECT slåmaskiner, grenknusere, grenriver og 

MUNCKHOF tågesprøjter, kassefylder, æbleplukkemaskiner 


Årets jordbærpris til Lina Rafn 

Handelkraftig, ærlig og bramfri - sød og sanselig som jordbær. 

Sådan lød omtalen af vinderen af årets jordbærpris, da den midt i juni blev uddelt 

til sangerinden, produceren og tekstforfatteren i det danske band Infernal, 

Lina Rafn. Hun er blevet et nationalt ikon efter to år som dommer i tv-programmet 

X-factor. 

- Lina Rafn er en eventyrer og entertainer, der med stor indlevelsesevne har båret 

deltagerne igennem de mange X-factor konkurrencer. Hun udfordrer både sig 

selv og andre, og derfor fortjener Lina Rafn at få årets jordbærpris, sagde marketingkoordinator 

Pernille Bech på vegne af jordbæravlerne. 

Årets prismodtager blev glad for at modtage den store kurv med jordbær, diplomet 

og de flotte ord. 

- Jeg er glad og stolt. Det er superdejligt at blive anerkendt for det, man selv synes, 

man rammer rigtigt med. Tak for det. Og så er jordbær jo bare en kilde til 

glæde. Både ordet, smagen, farven og hele pakken er ligesom bare på toppen, 

sagde Lina Rafn. 

Jordbærprisen uddeles af Gartneribrugets Afsætningsudvalg og ’6 om dagen’. 

Tidligere modtagere af prisen er: Hella Joof, Sofie Lassen-Kahlke, Cecilie Frøkjær, 

Camilla Martin, Sigurd Barrett og Peter Tanev. 

LINA RAFN – Jordbærprisen 2009 blev overrakt i marken hos jordbæravler Lisbeth 

Toft Christensen, Kirke Værløse . Adskillige medier omtalte Jordbærprisen, blandt andre 

Her & Nu, Politiken, JyllandsPosten, Ekstra Bladet, BT, Billed Bladet, Landbrugsavisen, 

Radio 100FM og TV2 Lorry. Foto: Ole Bo Jensen. 

Zumba – mulig afløser for Honeoye 

Tabel 1 

ZUMBA – En ny hollandsk 

jordbærsort. 

Foto: Fresh Forward. 

Zumba er en ny, tidlig jordbærsort, der er særlig velegnet til dyrkning 

på friland eller i tunneler. 

Under hollandske omstændigheder og normale dyrkningsforhold 

er Zumba en uge tidligere end Sonata og Elsanta. 

Sorten kommer fra den hollandske forædlingsvirksomhed Fresh 

Forward, der blandt andet også introducerede sorterne Sonata, 

Figaro, Rapella og Salsa. Sorten bar tidligere nummeret FF-0601. 

Alle sorter fra Fresh Forward har navne, der stammer fra musikkens 

verden. Zumba er en form for aerobic, der danses til latinamerikanske 

toner. 

Tabel 1. Resultater for Zumba sammenlignet med andre jordbærsorter. 

Dyrket i lermuldet jord i tunnel i Holland 2008. 

Sort Udbytte Frugter Høsttidspunkt 

kilo procent 

Per plante Per 

kvadratmeter 

Store Små Misdannede Start Midten Slut 

Zumba 0,945 3,78 70,8 26,6 2,6 30. april 15. maj 27. maj 

Darselect 0,871 3,48 77,4 16,2 9,5 6. maj 17. maj 31. maj 

Honeoye 0,975 3,90 45,5 53,4 1,0 6. maj 13. maj 31. maj 

Diana 0,536 2,14 69,3 26,9 3,8 30. april 12. maj 24. maj 

Donna 0,672 2,69 74,9 20,4 4,7 3. maj 14. maj 24. maj 

Clery 0,483 1,93 82,9 10,8 6,3 30. april 12. maj 24. maj 

JORDBÆR 

Ifølge Wim Aalbersberg fra Fresh Forward viser afprøvninger i 

Holland, at Zumba er en tidlig sort, der kan afløse Honeoye. Planterne 

er temmelig åbne, og sorten kræver lidt mindre vinterkulde 

end Honeoye for at inducere blomster. Bærrenes farve kan sammenlignes 

med Honeoye, men bærrene er større, mere skinnende, 

faste og ensartede. Både smag og holdbarhed er bedre. Udbyttet 

er pænt i sammenligning med Honeoye. Produktionen holder 

trit med Honeoye men fortsætter lidt længere i den sidste 

ende af høstperioden. 

Sorten er testet i flere lande. I Danmark har den kun været plantet 

hos en enkelt avler. 

Ifølge forædler Bert Meulenbroek fra Fresh Forward udmærker 

Zumba sig ved et meget glinsende, karakteristisk udseende, og 

glansfuldheden er der stadig efter opbevaring på køl.Af andre forskelle 

kan nævnes, at frøene ikke sidder så dybt i Zumba. Bærrenes 

form er koniske, og de sidder på lange klaser, der skulle være 

lette at plukke, skriver Groenten & Fruit. 

Kilder: 

- Groenten & Fruit, uge 21. og 23. 

- Aalbersberg, Wim. Fresh Forward, pers. medd. 


ÆBLER 

Feromonforvirring 

mod æbleviklere 

Til forskel fra avlere i de 

fleste andre lande, vi normalt 

sammenligner os 

med, har de danske indtil 

nu ikke haft mulighed for 

at anvende feromonforvirring 

mod æbleviklerens 

larve. 

Nu er der chance for, at 

dette ændres, da der er 

søgt om godkendelse af 

produktet Exomone CM. 

TEKST: KLAUS PAASKE 

INSTITUT FOR PLANTEBESKYTTELSE OG SKADEDYR 

FLAKKEBJERG 

Feromonet Exomone CM er afprøvet i forsøg 

ved DJF i 2007 og 2008. Forsøg med 

feromoner kan ikke gennemføres som almindelige 

parcelforsøg på grund af feromonets 

flygtighed. Forsøgsparcellerne skal 

være mindst to til tre hektar store, og for 

direkte at kunne sammenligne behandlingerne 

skal smittetryk, sort, alder med videre 

være ens i alle parcellerne, og disse 

krav er meget svære at opfylde. Af samme 

årsag er denne type forsøg oftest gennemført 

uden gentagelser. 

Forsøg 

I figur 1 er vist resultatet fra de to forsøg i 

2007 og i figur 2 fra de seks forsøg i 2008, 

hvoraf forsøg 1 og 2 er udført i økologiske 

plantager. I forsøgene blev der foretaget 

sammenligninger mellem Exomone alene, 

FÆLDE – Fælde med feromondispenser 

hængt op i plantagen. 

Foto: Kirsten Stentebjerg-Olesen. 

ÆBLEVIKLER - Den voksne æblevikler har brunlige forvinger med et diffust, spredt gråhvidt 

skær. Bagvingerne er brunlige. Efter parringen lægges æggene enkeltvis på nyudviklede 

frugter eller blade. Foto: Magnus Gammelgaard. 

Exomone plus sprøjtning og sprøjtning alene. 

Antal sprøjtninger og middelvalg varierer 

mellem forsøgene, da de er udført efter 

avlerens valg. I de økologiske arealer er 

der selvfølgelig kun sprøjtet med Madex, 

mens der blev anvendt både Madex og kemiske 

midler i de konventionelle arealer. 

I 2007 fandtes der i forsøg 1 et større angreb, 

hvor der kun var anvendt Exomone, 

end hvor der var sprøjtet, medens det 

mindste angreb fandtes, hvor der både var 

Procent frugter med angreb 

10 

9 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

anvendt en kombination af Exomone og 

sprøjtning. I forsøg 2 fandtes ingen forskel 

mellem Exomone alene og sprøjtning. 

Kombinationen af begge metoder indgik 

ikke i dette forsøg. 

Resultater 

I 2008 var resultaterne noget varierende. I 

forsøg 3, 4 og 6 fandtes der mindre angreb, 

hvor der var anvendt Exomone alene eller 

i kombination med sprøjtning, i forhold til 

Forsøg 1 Forsøg 2 

Avlers sprøjteplan Kun Exomone CM Exomone CM + sprøjtning 

Figur 1. To forsøg 2007. I forsøg 1 var den kombinerede behandling bedst. 


DISPENSER – Exomone dispenser. I midten 

sidder det syntetiske feromon Exomone, der 

forvirrer hannerne, så de ikke kan finde hunnerne. 

Udenom er der elektrostatisk ladet 

pulver. Foto: Kirsten Stentebjerg-Olesen. 

Procent frugter med angreb 

10 

9 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

Figur 2. Seks forsøg 2008 med varierende resultater. 

hvor der kun var sprøjtet. At der i forsøg 1 

fandtes mindre angreb, hvor Exomone var 

anvendt alene, end hvor det var anvendt 

sammen med sprøjtning, skyldes sandsynligvis, 

at der var forskelligt angrebstryk på 

grund af forskellene mellem de to afdelinger 

af plantagen. I forsøg 2 var der ingen 

forskel mellem de forskellige behandlinger. 

Kombination anbefales 

Som nævnt kan man ikke direkte sammenligne 

de enkelte behandlinger på 

grund af forskellene i sort, træalder og andre 

forhold. Men forsøgene viser, at det 

med feromoner i nogle tilfælde er muligt 

Forsøg 1 Forsøg 2 Forsøg 3 Forsøg 4 Forsøg 5 Forsøg 6 

Avlers sprøjteplan Kun Exomone CM Exomone CM + sprøjtning 

Priser for Rubens, Junami og Wellant 

Inova Fruit er det firma, der markedsfører æblesorterne Rubens, 

Junami og Wellant i Holland. På Inova Fruits hjemmeside er sorteringsresultater 

og opnåede gennemsnitspriser listet for sorterne 

Rubens, Junami og Wellant for salgssæsonen 2007-2008. Det 

er således æbler dyrket i sæsonen 2007. Resultatet er vist for 

hver avler, i alt 44 avlere af Rubens, 76 avlere af Junami og 15 avlere 

af Wellant. Det skriver European Fruitgrowers Magazine. 

For Rubens var gennemsnitsprisen på 6,55 DKK per kilo. Denne 

pris siger imidlertid ikke noget om den gennemsnitspris, som den 

enkelte avler fik for hele sin produktion. Den afhænger nemlig også 

af, hvad prisen var for den del af æblerne, der er solgt under 

navnet Civni. Prisen for Civni er ikke refereret. 75 procent af æblerne 

blev solgt under Rubens-navnet. 

Tallene viser, at prisen for Rubens 

er meget afhængig af 

æblernes størrelse. 17 ud af 

44 Rubens-avlere havde 25 

procent eller flere æbler i 

størrelse 65-70 millimeter. 

Prisen for disse lå på 4,61- 

6,62 DKK per kilo. 

For Junami var gennemsnitsprisen 

på 7,74 DKK per kilo. 

Her blev knapt 77 procent af 

Tabel 1 

FAKTA 

ÆBLER 

Teknikken 

I naturen frigiver den hunlige æblevikler 

et kønshormon, som hannen 

bruger til at finde den, så parring og 

dermed æglægning kan ske. 

Teknikken bag feromonforvirring er 

baseret på, at man i arealet med æbler 

ophænger dispensere, der frigiver 

det hunlige kønshormon. Derved 

forvirres hannerne, så de ikke kan 

finde hunnerne, og dermed forhindres 

parring og æglægning. Teknikken 

kan ikke forhindre hunner, der 

parrer sig uden for arealet med feromon, 

i at flyve ind og lægge æg i det 

behandlede areal. 

at opnå en reduktion i angrebsgraden, der 

er på niveau med eller bedre end sprøjtning 

alene, og at det ofte er en fordel at 

kombinere feromonforvirring med sprøjtning. 

I udlandet anbefales anvendelse af feromonforvirring 

alene kun i de tilfælde, hvor 

angrebsniveauet det foregående år var under 

én procent. Ellers er anbefalingen at 

kombinere det med sprøjtning med Madex 

eller kemiske midler, og dette bør også 

være anbefalingen, når produkter til feromonforvirring 

bliver godkendt i Danmark.l 

Sorteringer af Junami, Rubens og 

Wellant. 

Junami Rubens Wellant 

procent procent procent 

65-70 mm 29,3 17,7 - 

70-75 mm 39,9 41,1 11,4 

75-80 mm 22,9 28,4 17,3 

80-85 mm 8,1 11,3 48,4 

85-90 mm - 1,5 16,4 

90-95 mm - - 6,4 

Solgt under 

brand-navn 

76,8 75,2 76,7 

frugten solgt under brand-navnet Junami. Listen på hjemmesiden 

viser, at Junami er et lille æble. Næsten 30 procent af æblerne var 

mindre end 70 millimeter. 

For Wellant var gennemsnitsprisen 7,89 DKK per kilo. Også her 

klarede knapt 77 procent af æblerne kravet til Wellant-branded. 

De oplyste priser på hjemmesiden er grossistpriser eksklusiv omkostninger 

til emballage. 

Resultaterne kan læses på www.inovafruit.nl/pagina/over+resultaten/1006/nl/ 


ÆBLER 

Få flere blomsterknopper 

med god dyrkningspraksis 

Dannelsen af blomsterknopper 

er en grundlæggende 

forudsætning for 

høje udbytter. Knopperne 

dannes om sommeren 

året før selve blomstringen. 

Du kan hjælpe blomsterknopperne 

på vej ved 

at udtynde, rodbeskære, 

gødske og reducere vandingen 

på det rigtige tidspunkt. 

TEKST: MAYA BOJESEN 


FOTO: LENE BAARTS 

Et af de forhold, som har stærkest negativ 

indvirkning på blomsterknopdannelsen, er 

tilstedeværelsen af frugter på træet. Af 

hensyn til blomsterknopdannelsen er det 

derfor afgørende at udtynde så tidligt som 

muligt. 

En anden vigtig faktor er lystilgangen i 

træet. Lystilgangen optimeres gennem 

den valgte form på træet og med beskæringen. 

Udover at beskæringen skaber lys i 

træet, kan man med bestemte beskæringsprincipper 

også påvirke væksten i 

træet og derved påvirke blomsterknopdannelsen. 

Tiltag, som stimulerer vækstafslutning 

i juli, øger sandsynligheden for, at 

der dannes flere blomsterknopper. Brugen 

af svage grundstammer, rodbeskæring, reduceret 

vanding i løbet af sommeren samt 

ringning er alt sammen tiltag, der fremmer 

tidlig vækstafslutning. Sidst men ikke 

mindst påvirkes blomsterknopdannelsen 

også af bladenes produktivitet og af tilgængeligheden 

af næringsstoffer, herunder 

hvilke næringsstoffer, hvilken mængde, 

og hvornår de tilføres. 

Strukturen i en blomsterknop 

Der findes to slags knopper i æble: vegeta- 

tive (bladknopper) og generative (blomsterknopper). 

Blomsterknopperne er blandede 

knopper. Det vil sige, at de indeholder 

blomster, blade og en knop. Man kan 

tænke på en blomsterknop som et komprimeret 

skud: En kort akse med et antal 

bladdannelser og blomsteranlæg. Se figur 

1. Bladdannelserne udgøres af knopskæl, 

overgangsblade, rigtige blade og højblade. 

Blomsteranlæggene dannes i hjørnerne af 

de yderste rigtige blade og i hjørnerne af 

højbladene. For enden af aksen dannes det 

blomsteranlæg, som bliver til midtblomsten. 

Der dannes tilsammen fem til syv 

blomsteranlæg i knoppen. 

Frugtpudeskud 

Inde i blomsterknoppen er der anlæg til et 

skud, der kaldes et frugtpudeskud. Dette 

skud udspringer fra en lille, vegetativ knop 

(frugtpudeknop) anlagt i et bladhjørne. 

Frugtpudeskud afslutter ofte væksten tidligt 

på sæsonen. Nogle gange er der to 

frugtpudeknopper i en blomsterknop. 

Dette ses tit i blandt andet Discovery. Som 

FRUGTPUDESKUD - Frugtpudeskud er det eller de skud, der kommer frem sammen med blomsterne. De afslutter ofte væksten tidligt på 

sæsonen og giver dermed et godt udgangspunkt for, at der dannes en blomsterknop i enden af skuddet. 


GENVÆKST - Her var skudvæksten egentlig på vej til at afsluttes, da meget regn stimulerede 

træet til at genoptage væksten. I sådanne tilfælde er det langt fra sikkert, at der udvikles 

en blomsterknop i skudspidsen, når væksten afsluttes for anden gang. 

følge af denne opbygning af blomsterknopperne 

efterfølges et punkt med blomstersætning 

i æble af et punkt for videre 

vækst. Det er ikke tilfældet hos for eksempel 

stenfrugt. 

Blomsterknopdannelsens faser 

Tilblivelsen af en blomsterknop er en proces, 

der består af flere delprocesser. Den 

første kaldes induktion og er kort beskrevet 

den hændelse, hvor delingsvævet ’får 

meddelelse’ om, at der skal dannes en 

blomsterknop. Dette indebærer en ændring 

på gen-niveau. Selve tilblivelsen af 

blomsterknoppen begynder med, at delingsvævet 

danner en endeknop: Der udvikles 

først knopskæl, dernæst overgangsblade 

og så rigtige blade. Det første synlige 

tegn, på at knoppen går fra at være vegetativ 

til at være generativ, er, at delingsvævet 

danner en ophøjning. Denne hændelse 

kaldes initiering. I knopper, der udvikler 

sig til blomsterknopper, fortsætter produktionen 

af bladdannelser med udviklingen 

af højblade. Først efter at dannelsen af 

højblade er påbegyndt, starter udviklingen 

af blomsteranlæggene: Ophøjningen udvikles 

til midtblomsten, og de øvrige 

blomster og blomsterdele inde i knoppen 

udvikles. Dette kaldes differentiering. 

Blomsterknop eller ej 

Som beskrevet ovenfor begynder dannelsen 

af blomsteranlæggene først på det 

tidspunkt, hvor dannelsen af højblade er 

påbegyndt. Det vil sige, at faktisk lægger 

knoppen an til at blive til en bladknop helt 

frem til, dannelsen af højblade påbegyndes. 

Det kritiske punkt for, hvornår en 

knop uigenkaldeligt går fra at være vegetativ 

til at være generativ, ligger sandsynligvis 

i fasen mellem dannelsen af det sidste 

rigtige blad og dannelsen af det første 

højblad. Hvert sted på aksen, hvor der udgår 

en bladdannelse, benævnes nodier 

(bladfæster). Pointen i alt dette kan kort 

udtrykkes således: Knoppens fremtid som 

blomsterknop er først sikret, når der er 

blevet dannet et vist antal nodier på aksen. 

Antallet af nodier, som skal være dannet, 

før der udvikles blomsteranlæg, er 

sortsspecifikt og varierer desuden med 

knoppens placering. 

Tidspunkt for vækstafslutning 

Der skal således dannes et bestemt antal 

nodier på aksen, før blomsteranlæggene 

udvikles. Derfor har tidspunktet, for hvornår 

skudvæksten afsluttes, og dannelsen 

Figur 1. Skitse af et tværsnit gennem 

blomsterknop bestående af 

syv blomsteranlæg og 21 bladdannelser. 

Bladdannelserne udgøres 

af ni knopskæl (sorte), tre overgangsblade 

(prikkede), seks rigtige 

blade (hvide), tre højblade 

(tynde linjer). Anlægget til frugtpudeknoppen 

ses til højre i hjørnet 

af et rigtigt blad. Fra Abbott, 1970. 

ÆBLER 

af endeknoppen påbegyndes, stor betydning 

for, om knoppen udvikles til en blomsterknop 

eller ikke. Der er størst sandsynlighed 

for, at en knop udvikler sig til en 

blomsterknop, hvis knoppen dannes relativt 

tidligt på sæsonen. 

Hvis skudvæksten er kraftig, så knopdannelsen 

sker sent på sæsonen, vil der være 

for kort tid til at danne det kritiske antal 

nodier, før vækstsæsonen er slut, og så bliver 

slutresultatet en bladknop. 

Det gælder altså om at få stoppet væksten 

midt på sommeren, så træet har hele sensommeren 

til at danne blomsterknopper. 

Genvækst og hvile 

Forhold internt i både træ, skud og knop 

gør, at den anlagte knop normalt ikke bryder 

igen den samme vækstsæson. Disse 

forhold kaldes korrelative hæmninger. Af 

og til ser vi alligevel, at et skud, som ellers 

har afsluttet væksten, genoptager væksten. 

Det kan skyldes, at der er sket så 

kraftige påvirkninger, at de korrelative 

hæmninger er blevet ophævet. Et eksempel 

er, hvis der kommer så meget regn 

sidst i juli, at væksten bliver stimuleret. 

Selvom ’det nye skud’ afslutter væksten 

efter kort tid, er der kun en meget lille 

chance for, at der udvikles en blomsterknop 

i skudspidsen, når væksten afsluttes 

for anden gang. Det skyldes, at der ikke er 

tilstrækkelig tid til, at det kritiske antal 

nodier udvikles, før vækstsæsonen er slut. 

I løbet af august og september går knopperne 

ind i hviletilstand, og her kan de ikke 

bryde.l 

Kilder: 

Abbott, D.L., 1970. The role of budscales in the 

morphogenesis and dormancy of the apple fruit 

bud. I 4, p. 65-80. In L.C. Luckwill and C.V. Cutting 

(eds.) Physiology of tree crops. 

Fulford, R.M., 1966. The morphogenesis of apple 

buds. III. The inception of flowers. Annals of Botany, 

N.S. 30, 207-219. 


ÆBLER 

Kvalitet er nøgleordet 

i New Zealand 

Det new zealandske æblefirma, 

Heartland Group, er 

blandt andet kendt for 

æblesorten Eve og ikke 

mindst høje krav til kvalitet. 

De har svært ved at 

følge med efterspørgslen 

på deres æbler, fortæller 

danske Morten Tønder, firmaets 

research- og logistikmanager. 

TEKST OG FOTO: KIRSTEN RØDSGAARD-MATHIESEN 

FREELANCE JOURNALIST 

- Vi elsker æbler, og vores er verdens bedste, 

lyder det fra Heartland Group - en 

mellemstor virksomhed ejet og drevet af 

fire plantageejere på New Zealands sydø. 

De er enige om, at kvalitet er nøgleordet, 

og det er uanset, om der tales om dyrkning, 

plukning, pakning eller opbevaring. 

Ejerne er tredje og fjerde generation og 

har dermed en enorm erfaring. 

- Det handler ikke mindst om, at vi plukker 

æblerne på det helt rette modningstidspunkt. 

De skal jo kunne holde sig i flere 

måneder, så vi plukker typisk æblerne ad 

tre eller fire gange, siger Brendon Osborn, 

firmaets direktør. 

Det kræver viden at plukke de ’rigtige’ æbler, 

og tidligere anvendte firmaet mange 

rygsækrejsende. Det er man gået væk fra, 

fordi de unge mennesker er for upålidelige 

og ikke holder en hel sæson. 

- Det er spild af tid at bruge tre dage på 

oplæring. I stedet bruger vi mange ansatte 

fra Stillehavsøerne både til plukning og i 

pakkeriet. Vi har et fint samarbejde, de er 

meget ansvarsbevidste, er her i hele sæsonen, 

og typisk kommer de igen året efter. 

Gode arbejdsforhold 

Heartland Group har et godt ry, når det 

gælder arbejdsforhold for deres ansatte. 

Især tager de sig godt af de mange, der 

kommer langvejs fra, og som forlader deres 

familie på øer som Tonga og Samoa i 

månedsvis. 

- Vi har en manager, som står for de ansattes 

ve og vel. De får gode steder at bo, 

de kan komme i kirke, dyrke sport og så vi- 

ARBEJDSTUNGT - I den nærmeste fremtid indfører Heartland Group robotteknologi i pakkeriet, 

fordi det er svært at finde arbejdskraft til dette arbejde. I samarbejde med et andet 

firma udvikles specifikke pakkerobotter. 

dere. Og for dem er det en god forretning, 

for de kan typisk leve i to-tre år for den 

løn, de tjener på en sæson her, pointerer 

Osborn. 

Heartland Groups succes med de udenlandske 

sæsonarbejdere står i skarp kontrast 

til nogle af de mange triste historier, 

som new zealandske medier jævnligt rapporterer 

om. Især indenfor frugt- og 

vin(drue)branchen er flere udlændinge 

blevet snydt og bedraget af agenter, og der 

har også været enkelte voldssager. 

- Vi er generelt glade for vore ansatte. For 

at sikre at kvaliteten af arbejdet også er i 

top i pakkeriet, har vi ansat seks personer 

til kvalitetskontrol. De sikrer sammen med 

uafhængige inspektører, at alt foregår på 

rette vis. Er der den mindste slinger i valsen, 

rettes der op på det, siger Morten 

Tønder, der også fortæller, at robotteknologi 

er fremtiden. 

- En del af pakkearbejdet er jo meget mekanisk, 

og det er ikke altid let at finde arbejdskraft 

til den del. Så i samarbejde med 

et andet firma, har vi udviklet robotter, 

som vi tager i brug i den kommende 

sæson, siger han uden at vil afsløre flere 

detaljer. 

Danmarks discountry 

Til gengæld vil han og chefen gerne fortælle, 

at de har svært ved at leve op til efterspørgslen 

på deres æbler. I Europa har 

de kunder i både Holland, Sverige og Tysk- 


land, og Morrison Supermarkets er deres 

største kunde i Storbritannien. De har ingen 

danske kunder, men som Brendon Osborn 

siger, så sælger nogle af deres europæiske 

importører sandsynligvis til kunder 

i Danmark. Selv har de bare ikke opsøgt 

kunder i hverken Norge eller Danmark. 

- Når talen falder på Danmark som eksportmarked, 

bliver det ofte opfattet som 

et discount-marked, men discount er ikke 

altid lig med dårlig kvalitet. En af vore store, 

tyske kunder er discountkæden Lidl, og 

deres krav til æbler er nogle af de allerstrengeste, 

forklarer Morten Tønder. 

- Jeg bryder mig ikke om ordet ’discount’. 

Men faktisk er der ofte flere penge at tjene 

ved at samarbejde med en stor discountkæde 

frem for en mindre kunde i den 

dyre ende, tilføjer Brendon Osborn. 

Miljørigtighed tæller 

Som direktør ser han helst, at kvalitet også 

er nøgleordet hos Heartlands samarbejdspartnere. 

Det gælder for eksempel de 

shippingfirmaer, der sørger for, at æblerne 

kommer ud i verden. 

- Vi afgiver jo ansvaret for æblernes ve og 

vel til et andet firma, og det er da altid en 

kilde til bekymring, men vi er nu glade for 

samarbejdet med Maersk, siger Brendon 

Osborn. 

Morten Tønder supplerer med at fortælle, 

at Maersk har indført et nyt, bedre og mere 

energibesparende system til at holde 

temperaturen i kølecontainerne konstant. 

- Og det er der brug for i disse tider, hvor 

der er så meget fokus på ’food miles’ og 

’carbon footprints’. Altså problematikken 

omkring CO2-udslip og al den energi der 

EVE - Heartland Group har selv udviklet æblesorten 

Eve, der er en rød klon af Braeburn. 

DANSKER - Morten Tønder er meget glad for 

at bo i New Zealand og trives i sit ofte stressfyldte 

job hos Heartland Group . 

anvendes i forbindelse med transport af 

varer fra for eksempel New Zealand til Europa, 

siger Morten Tønder og henviser til 

en tysk undersøgelse fra universitetet i 

Bonn. 

- Vores salgsvindue i Europa ligger i juniaugust, 

og hvis eksempelvis franske eller 

tyske producenter skal opbevare deres 

æbler så længe i kølehuse, vil de anvende 

mere energi, end vi bruger på at fragte æb- 

FAKTA 

FAKTA 

ÆBLER 

Blå bog 

- Morten Tønder, 42 år. 

- 2004. Ansat hos Heartland Group 

som research- og logistikmanager. 

- 2002. Flyttede til New Zealand fra 

Midtjylland med sin danske hustru, 

der er sygeplejerske, og parrets to 

mindreårige børn. 

- 1994. Uddannet skov- og landskabsingeniør, 

femårig uddannelse 

fra Skovskolen i Nødebo. 

- 1992-2002. Skovfoged på privatejet 

gods i Midtjylland. 

ler til Europa. Undersøgelsen viste også, at 

vor produktion kræver mindre energi end 

den tilsvarende i Europa, siger Morten 

Tønder. 

Han sidder i en arbejdsgruppe i Pipfruit 

NZ, de new zealandske æbleproducenters 

organisation, hvor de fokuserer på at være 

så miljørigtige som mulig. 

Succesen Eve 

Fokus er også rettet mod nye æblesorter, 

og Heartland er ved at teste hele syv på 

vegne af de firmaer, der har udviklet dem. 

Selv har de udviklet succesen Eve, som er 

en klon af Braeburn, men med mere farve 

og en sødere smag. Det dyrkes også enkelte 

andre steder i verden, men Nelson er 

det primære område, og Heartland Group 

har udviklet og ’branded’ det populære 

æble. Og det må kun kaldes Eve, hvis det 

er dyrket i New Zealand.l 

Heartland Group 

Heartland Group har hovedsæde i Nelson i den nordlige del af New Zealands sydø, 

hvor klimaet er perfekt til dyrkning af æbler og druer. Heartland Group, der har en 

årlig omsætning på 77 mio. kroner, ejes af fire plantageejere, der til sammen har 

350 hektar. Heraf dyrkes 95 procent med æbler og fem procent med pærer. De har 

eget pakkeri samt salgs- og marketingsfirma. 

Sorterne er primært Royal Gala (30 procent), Braeburn (30 procent), Eve (20 procent), 

Pink Lady (7 procent), øvrige (13 procent). 

Produktionen er på 18.000 ton æbler årligt, generelt er udbyttet 80-100 ton per 

hektar. Til sammenligning producerer New Zealands største æbleproducent, Enza, 

72.000 ton. 

Heartland Group har omkring 50 fast ansatte, hvoraf de fire er i administrationen, 

blandt andre danske Morten Tønder. I højsæsonen er der op til 500 ansatte. Plukkerne 

arbejder på akkord og får cirka 93 kroner 1 per 400 kilo. I pakkeriet får de ansatte 

lidt over mindstelønnen, der er 38,75 kroner 1 i timen. 

Avlerne afregnes med cirka fem kroner per kilo æbler til eksport. Herfra skal trækkes 

udgifter til pakkeri, shipping og køl. Udsalgsprisen i butikkerne er cirka 8,65 kroner 

per kilo i New Zealand, mens den er cirka 15 kroner per kilo i Europa. 

20 procent af produktionen sælges i New Zealand, resten i Europa, England og USA. 

1. Prisen er omregnet fra new zealandske dollar til danske kroner med kurs 310. 


Internet: www.bayercropscience.dk 

Mobileweb: www.mobilkonsulenterne.dk 

Giver bedre kvalitet 

med bær der holder 

længere 

Teldor beskytter dine bær og sikrer 

et højt udbytte og høj kvalitet. 

Et godt råd: Anvend Teldor mod 

gul monilia og gråskimmel under 

frugtmodningen, så får bærrene 

en bedre holdbarhed 

– til glæde for dig og dine kunder! 

Har du spørgsmål til vores produkter til 

specialafgrøder så send en e-mail til: 

kirsten.friis@bayercropscience.com 

324 FRUGT & GRØNT JULI/AUGUST 2009 

Så lidt som mulig, så meget som nødvendigt. Læs altid etiketten før brug. Medlem af Dansk Planteværn

TEKST OG FOTO: NIELS ENGGAARD KLAUSEN, 

AGROTECH 

To danske æbleavlere har til denne sæson 

hver indkøbt en to-rækket Lipco tunnelsprøjte, 

der afkorter sprøjtetiden og reducerer 

pesticidforbruget. Sprøjten klarer to 

rækker ad gangen. I midten sidder tanken, 

og på begge sider er en tunnel med tværstrømsblæsere 

og dyser. Dyserne er opdelt 

i to sektioner, således at der kan lukkes for 

de to øverste dyser, når rækkerne ikke er 

så høje. Siderne i hver tunnel fungerer som 

skjold for den sprøjtevæske, der ikke opfanges 

af bladene. Overskydende sprøjtevæske 

opsamles i render forneden, filtreres 

og ledes tilbage i tanken. 

Stor at vende med 

Sprøjten er stor at køre rundt med, også så 

stor at der nogle steder skal ryddes 

læhegn. Det er erfaringen, som frugtavler 

Laust Spandet Jensen fra Vesterled Frugtplantage 

på Fejø, foreløbig har gjort sig. 

Frugtavler Flemming Jørgensen fra Boholtgaard 

i Hesselager på Østfyn bruger sin 

tunnelsprøjte på to tredjedele af arealet 

BESPARENDE - Flemming Jørgensen sparer 

15-25 procent kemikalier på årsbasis med 

den nye tunnelsprøjte. Sprøjten kræver cirka 

10 meter forland, men følger let efter 

traktoren ud og ind ad rækkerne. De øverste 

to dyser i hver side er lukkede, da træerne ikke 

er så høje endnu. Overskydende sprøjtevæske 

opsamles, filtreres og genbruges. 

med æbler. På den sidste tredjedel er forlandet 

ikke stort nok. Det kræver cirka 10 

meter at vende for enden af rækken. 

Fremover vil der selvfølgelig blive plantet 

med henblik på, at tunnelsprøjten kan bruges. 

Spar tid og kemikalier 

Når kørselsforholdene først er i orden, er 

fordelene ved tunnelsprøjterne ikke til at 

overse. Forbruget af tid er reduceret væsentligt. 

Hvad der tidligere tog Flemming 

Jørgensen 12 timer at sprøjte, gøres nu på 

seks timer. Dertil skal lægges en halv til en 

hel times rengøring. Rengøringen er meget 

vigtig, for at recirkuleringen af overskydende 

sprøjtevæske virker. 

Ved årets tre første sprøjtninger har Flemming 

Jørgensen hver gang oplevet en besparelse 

på 25 procent på kemikalierne. 

Senere på sæsonen, hvor bladmassen er 

større, vil besparelsen falde. I en flerårig, 

tysk undersøgelse med forskellige tunnelsprøjter 

er der for denne sprøjte fundet 

KERNEFRUGT 

Tunnelsprøjten gør 

arbejdet lettere 

besparelser på 15-40 procent. Størst er 

besparelsen i det tidlige forår ved brug af 

grove dråber. Her opnås besparelser på op 

til 40 procent. En besparelse på 15-25 procent 

på årsbasis er realistisk. Undersøgelsen 

dokumenterer samtidig, at besparelsen 

af kemikalier er opnået uden nedgang 

i biologisk effektivitet af midlerne. 

Mindre afdrift 

En tunnelsprøjte reducerer afdriften væsentligt 

i forhold til en traditionel tågesprøjte. 

Tunnelsiderne skærmer for vinden 

og griber langt størstedelen af de dråber, 

som ikke afsættes i rækken af træer. Denne 

beskyttende virkning kombineret med 

et mindre tidsforbrug giver en større fleksibilitet 

og frihed, således at sprøjtearbejdet 

kan gøres på de mest optimale tidspunkter. 

Stor tilfredshed med sprøjten 

De to avlere er meget tilfredse med konstruktionen 

af sprøjten. Den følger let 

traktoren ud og ind af rækkerne og føles 

stabil at køre med. De modeller af tunnelsprøjter, 

som Laust Jensen og Flemming 

Jørgensen tidligere har set på, har ikke 

virket stabile nok. Netop det at hele 

konstruktionen er solid og gennemtænkt 

har bevirket, at de først nu har investeret i 

en tunnelsprøjte.Vurderingen fra de to avlere 

er, at en tunnelsprøjte bør kunne være 

rentabel i de fleste plantager over 15-20 

hektar, under forudsætning af at træerne 

er ensartede og harmoniske.l 


BLOMMER 

Større Opal blommer på Julior 

TEKST: BJARNE HJELMSTED PEDERSEN 

INSTITUT FOR HAVEBRUGSPRODUKTION, ÅRSLEV 

I et grundstammeforsøg med blommesorterne 

Kirkes og Ive, der blev plantet på Institut 

for Havebrugsproduktion i 2002, 

blev sorten Opal anvendt som bestøver. 

Opal blev okuleret samtidig med de to 

øvrige sorter og på de samme grundstammer. 

I forsøgsplantningen er Opal anvendt 

både som værnetræer for enden af rækkerne 

samt mellem parcellerne med Kirkes 

og for hvert fjerde træ i parcellerne med 

Ive. Opal har derfor stået på forskellige 

grundstammer i forsøget, men træerne er 

kun indgået som bestøver- og værnetræer. 

Plantningen er nu seks år gammel, og 

træerne har en god størrelse og frugtproduktion. 

Mange, små blommer 

Opal er både en meget tidlig sort og en 

rigtig god spiseblomme. Den er samtidig 

meget produktiv med tendens til overproduktion 

og har derfor et stort behov for 

udtynding. I de sidste par år har der på de 

yderste værnetræer forsøgsvis været afprøvet 

virkningen af seks liter rapsolie per 

hektar én og to gange under fuld blomstring. 

Den visuelle udtyndingseffekt synes 

at være god nok, men vi har ikke foretaget 

egentlige målinger. 

På grund af Opals store frugtbarhed har 

frugterne tendens til at blive små. Det har 

derfor været meget interessant at iagttage, 

at nogle af de anvendte grundstammer 

har haft en positiv virkning på frugtstørrelsen. 

I tabel 1 er nævnt de anvendte 

grundstammer. Her ses også resultatet af 

målingerne af fasthed, frugtvægt og 

Tabel 1 

brixværdi på Opal i 2008. Standardgrundstammen 

er St. Julien A. 

Julior bedst til Opal 

Grundstammen Julior Ferdor har produceret 

de største blommer og samtidig de 

blommer, der har det højeste sukkerindhold. 

En af grundene, til at der kunne produceres 

så store blommer, er sandsynligvis, 

at grundstammen er noget kraftigere 

Fasthed, vægt og brix af Opal på forskellige grundstammer. 

Tallene er gennemsnit af fire høstdatoer fra den 1. august til den 8. august 2008. 

voksende end St. Julien A. Tilvæksten af 

Opal på Julior har dog ikke været målt i 

forsøgsperioden, fordi de kun har figureret 

som bestøver- eller værnetræer, men den 

gennemsnitlige tilvækst af sorterne Kirkes 

og Ive på Julior har de seks forsøgsår været 

30 procent kraftigere end på standardgrundstammen 

St. Julian A. 

I figur 1 er udviklingen af frugtstørrelsen 

fra den 1. til den 8. august 2008 vist for tre 

Grundstamme Forældre Fasthed 1 

Vægt Brix 

art eller hybrid gram per millimeter gram per styk 

Julior®Ferdor P. insititia × P. domestica 268,0 ab 2 

43,2 a 17,5 a 

Jaspi®Fereley P. salicina × P. spinosa 275,2 ab 40,9 ab 14,8 d 

Ishtara®Ferciana (P. cerasifera × P. salicina) × (P. cerasifera × P. persica) 246,8 bcd 39,0 bc 14,8 d 

Myrobalan B Prunus cerasifera 288,8 a 38,3 cd 14,9 d 

St. Julien no. 2 Prunus insititia 220,9 cd 38,0 cd 16,3 b 

St. Julien A Prunus insititia 226,7 cd 37,3 cd 16,0 bc 

Myrocal®Fercino Prunus cerasifera 278,4 ab 36,6 de 15,6 bcd 

Myrobalan P 1254 Prunus cerasifera 257,2 abc 36,1 de 15,1 cd 

Torniel®Avifel Prunus domestica 255,4 abc 34,6 e 16,0 bc 

GF655, Inra Prunus insititia 284,7 a 30,9 f 13,2 e 

Plumina®Ferlenain P. besseyi × P. cerasifera 209,2 d 23,8 g 14,8 d 

LSD95 37,65 2,33 1,06 

1. Fasthed er målt på en Firm Tech fasthedsmåler. 

2. Tal i samme kolonne efterfulgt af forskellige bogstaver er signifikant forskellige. 

JULIOR OG ST. JULIEN A - Opal podet på henholdsvis Julior (t.v.) og St. Julien A. Billederne er 

taget i oktober 2008 og viser træerne i deres sjette planteår. Opal på Julior har en mere åben 

kroneform end på St. Julien A, ellers synes forskellen på disse grundstammer at være ganske 

lille. 


af grundstammerne. Den svagtvoksende 

og meget produktive grundstamme Plumina 

har givet de mindste blommer i forsøget. 

Både tilvækst og den endelige 

størrelse på blommerne på grundstammen 

Julior har været større end standardgrundstammen. 

Den gennemsnitlige 

frugtstørrelse er steget ni gram fra 38 til 

47 gram per styk gennem de observerede 

otte dage, mens blommerne på St. Julien A 

kun er steget med tre gram per styk i samme 

periode. Både tilvæksten gennem disse 

otte dage og frugtstørrelsen er signifikant 

større på Julior end på standardgrundstammen 

St. Julien A. 

Konklusionen vil derfor være, at det bør 

overvejes at anvende den ganske lidt kraftigere 

grundstamme Julior® Ferdor til sorten 

Opal, fordi den kvitterer med større 

blommer med et højt sukkerindhold, også 

selvom det skulle betyde lidt mere beskærearbejde. 

l 

Brix 

19.0 

18.0 

17.0 

16.0 

15.0 

14.0 

13.0 

12.0 

Krise for europæiske 

surkirsebær 

Surkirsebæreksperter fra Ungarn,Tyskland, Polen og Danmark 

holdt sidst i maj måned møde i Polen, hvor man 

blandt andet talte om erhvervets kritiske situation. 

Eksperterne var enige om, at hvis priserne ikke ændrer 

sig, stopper produktionen i Europa. 

Der er ryddet godt op i lagrene fra sidste år, især for glaskonserves 

men også for frostvarer og saftkoncentrat, så 

de kan ikke trykke prisen i 2009. Første prognose tyder 

på, at dette års høst bliver af samme størrelse som 2008 

– altså cirka 300.000 ton i Europa. Det vides ikke, hvordan 

prisen bliver, men detailhandelen øver stærkt tryk for 

at få priserne længere ned. Her er specielt glaskonserves 

hårdt ramt. 

Arealet skal reduceres 

For at berolige det europæiske marked er det tvingende 

nødvendigt med væsentlige strukturforandringer i produktionen 

og en betydelig reducering af arealet. Tyskland 

og Danmark bakker op om det krav, som Polen og Ungarn 

stiller til EU om at få tilskud til rydning af plantager.Vi kan 

ikke vente på en naturlig strukturforandring, lyder meldingen 

fra eksperterne. Produktionen står foran et kollaps. 

Alle europæiske brancheforeninger bør derfor opfordre 

til, at man undlader at høste sine bær, hvis prisen ikke 

som minimum dækker omkostningerne. 

Efterspørgsel skal styre plantning 

Fra dansk side opfordrede Svend Jensen fra Danske Bær 

til, at nye tilplantninger fremover kun bør ske på baggrund 

af øget efterspørgsel. Desuden bør producenterne 

selv tage del i den nødvendige promovering af produkterne 

for at øge forbruget eller i det mindste fastholde 

det. På samme måde som det i disse år sker for blåbær og 

tranebær. 

Kilde: 

- Referat fra mødet i den europæiske ekspertgruppe for surkirsebær. 

- Obstbau 5, 2009. 

SURKIRSEBÆR 

1. aug 2. aug 3. aug 4. aug 5. aug 6. aug 7. aug 8. aug 

Julior®Ferdor St. Julien A Plumina®Ferlenain 

Figur 1. Indhold og udvikling af tørstofprocenten i perioden 1.-8. august 2008. Grundstammen 

Julior, der gav de største blommer, havde også den højeste brixværdi i forhold til standardgrundstammen 

St. Julien A. Plumina, der har tendens til tidligere modning end nogle af 

de øvrige afprøvede grundstammer, havde i gennemsnit også en lavere brixværdi end standardgrundstammen. 

SURKIRSEBÆR 

Vilde bier kan bruges til bestøvning 

I Danmark har vi omkring 200 vilde biarter. Honningbien er den mest 

almindelige og alsidige bibestøver i kulturplanter. Men også nogle af 

de øvrige biarter i den danske natur kan bruges i bestøvningsøjemed. 

I 2007 blev det første systematiske forsøg med bibestøvning af 

Stevnsbær i Danmark udført af Danmarks Biavlerforening i samarbejde 

med Institut for Jordbrug & Økologi, KU-LIFE. Resultatet indikerer, 

at udsætning af bier kan virke meget positivt på udbyttet. 

Et nyt forskningsprojekt, som institut for Jordbrug og Økologi står for, 

skal de kommende år undersøge, hvordan man udnytter eksisterende 

biarter bedst muligt, sådan at en tilstrækkelig bestøvning sikres. 

- En del biarter har forskellige krav til klimaet, og derfor kan det vise 

sig at være en stor fordel at inddrage flere biarter som bestøvere på 

én gang, forklarer projektleder og adjunkt Lise Hansted. 

- Humlebien kan arbejde ved lave temperaturer og i dårligt vejr, mens 

honningbien kræver lunere vejr og ingen nedbør. Udsætning af humlebier 

kan måske bidrage til et højere udbytte i år med dårligt blomstringsvejr, 

hvor frugtsætningen normalt er lav. Ved at sætte bier ud 

til bestøvningskrævende afgrøder styrker vi samtidig bestøvningen og 

hermed diversiteten af den vilde flora. 

Det nystartede projekt er et samarbejde mellem Institut for Jordbrug 

& Økologi, Danmarks Biavlerforening, EWH Bioproduction og producenter 

af Stevnsbær. 

Projektet, der er finansieret af Foreningen Plan-Danmark, løber fra 

2009-2012. 

FORSØG MED BIER - Hele Stevnsbærtræer i en 90 meter lang netdækket 

tunnel under blomstringen i 2009. Tunnelen var opdelt i bure, hvori der 

blev indsat forskellige bier. Foto: Lise Hansted. 


BLÅBÆR 

Danskerne 

spiser flere 

blåbær 

Danmarks førende supermarkedskæder 

melder om et 

mangedoblet salg af blåbær. 

Det skriver metroXpress. 

- Vi har øget salget af friske 

blåbær med 128 procent på ret 

kort tid, siger informationschef i Dansk Supermarked Erik Eisenberg 

til gratisavisen. 

- Når det gælder frosne bær, er salget også steget helt usædvanligt 

- så store stigninger som for blåbærs vedkommende ser 

vi sjældent. Blåbær er på nogle måneder gået fra at være en 

specialitet, som vi især førte i større butikker, til at være en 

standardvare selv i Netto, der kun skal have et basissortiment, 

siger han. 

Erik Eisenberg er ikke i tvivl om, at det er sundhedsbølgen og 

især kendte danskeres udsagn om, hvad der er sundt, der driver 

salget. 

- Hvis man virkelig vil have danskerne til at spise sundt, skal 

man åbenbart have en kendis til at udnævne noget til at være 

det rigtige, siger Erik Eisenberg og henviser til atleten og 

coachen Chris MacDonald samt eks-håndboldstjernen Marianne 

Florman. 

Coop, der blandt andet har kæderne Kvickly, Irma, Brugsen og 

Fakta, har firedoblet salget i forhold til for et par år siden, 

særligt i 2009 er det gået stærkt. 

- Blåbær smager godt, og det er en forudsætning for, at en vare 

bliver ved med at være populær og ikke bare sælger som en del 

af et kortvarigt modefænomen, siger Jens Juul Nielsen, der er informationsdirektør 

i Coop, til metroXpress. 

Kæmpe blåbær 

Store blåbær – 

dobbelt så store 

som normalt – er i 

dette forår blevet 

solgt i Tesco i England. 

Den nye sort 

med navnet Atlantic 

Blue er et resultat 

af 20 års forædlingsarbejde. 

De store blåbær 

dyrkes af selskabet med samme navn, Atlantic Blue, som er de 

største indenfor blåbærproduktion og -forsøg på det europæiske 

marked. Bærrene dyrkes kun i det sydlige Spanien i Donana 

nationalpark nær grænsen til Portugal, skriver magasinet 

Fruit and Vegetable Market. 

Blåbær er populære i England som aldrig før. De sidste tre år er 

salget steget meget. Selv nu, hvor der er krise, og de engelske 

forbrugere skærer ned på deres indkøb, sælger blåbær stadig 

godt. I 2008 steg salget af blåbær i hele England med 31 procent 

i forhold til året før og udgjorde en markedsværdi på i alt 

76 mio. pund. Det svarer til 630 mio. kroner. 

Det er frugtens meget omtalte, sunde egenskaber i forhold til 

kræft, hjerte-kar-sygdomme og aldringsprocessen, der lokker 

forbrugerne til at lægge blåbær i indkøbsvognen og industrien 

til at bruge dem i smoothies, yoghurt, muffins og babymad. 

Signum til blåbær 

Svampemidlet Signum WG har fået en off-label godkendelse til 

at bekæmpe gråskimmel i blåbær. Midlet er ikke godkendt til 

bekæmpelse af antracnose (Colletotrichum spp.). 

Midlet må anvendes fra begyndende blomstring og indtil tre dage 

før høst. Den maksimale dosering er 1,5 kilo Signum WG per 

hektar. Der må maksimalt foretages to behandlinger. 

Avlere, der anvender Signum WG i blåbær, skal være i besiddelse 

af off-label brugsanvisningen. 

Det er alene brugeren (gartneren), der hæfter for eventuelle 

skader som følge af anvendelsen af produktet. Producenten 

hæfter for indholdets korrekte sammensætning. 

Global udvidelse 

med blåbær 

Produktionen af blåbær er de seneste år steget 

ganske meget verden over. I Europa er det især 

Polen, der har ekspanderet, og de polske blåbær 

eksporteres i stigende grad til blandt andet England. 

Det polske areal med blåbær er fordoblet 

siden 2005 og er nu på cirka 2.500 hektar. Den 

store udvidelse skyldes isæt ét enkelt firma, som 

de sidste tre år har plantet store arealer til i den 

østlige del af Polen med henblik på eksport til 

England. 

Også i Holland er blåbærarealet vokset, men kun 

med 10 procent om året. Arealet er på cirka 260 

hektar. Forbruget af blåbær i Holland er også stigende, 

og ellers eksporteres hollandske blåbær 

hovedsageligt til Tyskland og England. Men det 

engelske marked er efterhånden trykket af billigere 

polske blåbær. 

I Frankrig har arealet været stabilt de senere år. 

Her er der omkring 300 hektar. I Spanien anslås 

arealet at være 450 hektar 

Uden for Europa er produktionen af blåbær hastigt 

stigende, og de eksporteres i stigende grad 

til Tyskland, hvor forbrugerne nu spiser flere 

blåbær end tidligere, hele året. Sydamerika er en 

af de helt store spillere på blåbærmarkedet. Især 

i Chile er der sket en stor udvikling. I eksportsæsonen 

2007-2008 blev der sendt 30.000 ton 

blåbær ud af landet, især til Canada og USA, men 

også til England og Holland. Indenfor de seneste 

fem år er Chiles eksport seksdoblet, og der forventes 

yderligere eksportstigninger de kommende 

år. 

Også Argentina har store arealer med blåbær. I 

år har landet eksporteret knap 1.000 ton til USA, 

England og Holland. Sæsonen starter i Argentina 

allerede i slutningen af september. 

Den største blåproducent i verden er USA, som 

høster 175.000 ton, når man lægger både de vilde 

og de dyrkede arealer sammen. Det er især 

staten Michigan, der bidrager med store mængder. 

Kilde: Fruit and Vegetable Markets, 258, 2008. 


Blog om bær 

The Berry Blog er et nyt tiltag, hvor man 

kan ”snakke” med andre om produktion, 

forarbejdning og forbrug af bær. Det er en 

ny hjemmeside, som handler om danske 

solbær, ribs og kirsebær. Et sted, hvor alle 

kan komme til orde, hvis man har noget på 

hjerte om disse gode, danske bær. 

Tanken er, at bloggen skal bidrage til at 

kortlægge mulighederne for at fremme afsætningen 

og forbruget af danske bær – 

og altså åbne nye døre for alle, der har 

med de danske bær at gøre. Det betyder, 

at man allerede nu, hvor hjemmesiden 

stadig er ny, kan læse om andres meninger 

vedrørende bær, finde inspiration fra andre 

kulturer, links til udenlandsk viden, opskrifter 

og deltage i diverse debatter. 

Byd ind 

Som bæravler er det oplagt at skrive ind til 

denne blog, og derved få et budskab ud til 

en bred kreds af læsere. Det kan være en 

kommentar vedrørende dyrkning, erfaringer 

omkring salg og produktion af bærprodukter, 

hvorfor man selv mener danske 

bær er bedst, eller spørgsmål til forbrugerne 

– ja, kun fantasien sætter grænsen. 

Alle – både bæravlere, folk der arbejder industrielt 

med bær, detailhandlen eller forbrugere 

- er velkomne til at byde ind på 

bloggen. Kig ind på hjemmesiden 

www.theberryblog.dk, bliv inspireret, eller 

inspirer andre. Det er her, du kan være 

med til at skabe forandring og en positiv 

ånd. 

FAKTA 

INDUSTRIBÆR 

Blog – hvad er det? 

Blog er en forkortelse af web plus 

log. En ’log’ er en logbog eller en 

dagbog, og en weblog er således et 

sted på nettet, hvor flere skriver om 

en fælles interesse. 

Bloggen er blevet kaldt demokratiets 

genkomst på nettet - et sted 

hvor alle har en stemme. 

Bloggen drives af Metaphor Reklamebureau 

og er oprettet efter aftale med Danish 

Berry Board. 

Solbærentusiaster til international konference på Fyn 

Der var solbær på programmet fra morgen 

til aften, da 60 solbærentusiaster fra 12 

lande mødtes til den 15. europæiske solbærkonference 

den 8.-10. juni på Fyn. Programmet 

var en blanding af faglige indlæg 

på Hotel Nyborg Strand, besøg på Forskningscenter 

Årslev, maskinudstillingen 

HorTeaM-Expo og en dansk solbærplantage, 

så deltagerne fik indtryk af, hvilke vilkår 

danske solbær produceres under. 

- Danske solbæravlere har svært ved at 

konkurrere på verdensmarkedet for saft, 

fordi vi producerer med meget store omkostninger. 

Vi betaler for eksempel timelønninger 

på 150 kroner i timen, jordpriserne 

ligger på 200-300.000 kroner per 

hektar, og vi har en meget restriktiv miljøpolitik. 

Eksempelvis har vi kun 12 pesticider 

til rådighed i dansk solbærproduktion, 

hvorimod Polen har 37 og Storbritannien 

har 42, fortalte Svend Jensen, der er 

daglig leder af Danske Bær og præsident 

for The European Blackcurrant Association. 

Det var frugtavler Jens Holmes i Kogsbølle 

ved Nyborg, der inviterede deltagerne til 

en vandring i solbærmarken. 

- Hvis vi vil bevare en produktion af solbær 

i Danmark og også komme et skridt 

videre, er vi nødt til at produktudvikle og 

promovere vore bær. Men det kommer ikke 

af sig selv.Vi skal selv være aktive og ikke 

vente på at andre går i gang, lød opfordringen 

fra Jens Holme. 

Det er baggrunden for, at marketingsbureauet 

Metaphor i øjeblikket hjælper de 

danske solbærproducenter med en treårig 

markedsføringsplan. Bureauet er på trapperne 

med den første rapport, hvor en af 

dagsordenerne er, at solbær ikke bare er 

dejligt, men også nødvendigt for sundhe- 

den, fordi bærrene er fyldt med antioxidanter, 

vitaminer med mere. 

Engelske erfaringer 

I England er avlerne et skridt foran. De har 

gennem de sidste fire-fem år gjort gode 

erfaringer med promovering af solbær. En 

fond med titlen ’The Blackcurrant Foundation’ 

bestående af engelske avlere og forskere 

har skabt en stor bevidsthed om britiske 

solbærs mange sunde egenskaber. 

Solbær er blevet udråbt til at være en superfrugt 

sprængfyldt med antioxidanter 

og vitaminer. 

- The Blackcurrant Foundation har de sidste 

fem år haft stor succes med kampagner 

med oplysning om, at solbær kan 

modvirke sygdomme som Alzheimers, 

hjertesygdomme, inflammationer i led, 

nyresten og urinvejslidelser, samt at 

bærrene modvirker øjentræthed og aldring, 

fortalte fondens formand, solbæravler 

Joanna Hilditch på konferencen. Medierne 

har været gode til at bringe budskabet 

videre, og fem års kampagner er blevet 

til 250 dækninger i radio, tv og aviser, og 

210 mio. læsere har set budskaberne. 

Kampagnerne har kostet i alt 408.000 

pund, svarende til cirka 3,5 mio. danske 

kroner. Pengene er primært kommet fra 

afsætningsafgifter og er anvendt til PR-arbejde, 

hjemmeside, markedsføring og publikationer. 

Fondens medlemmer dyrker 2.000 hektar 

solbær og producerer 14.000 ton frugt 

årligt. 

ANNEMARIE BISGAARD 

INTERNATIONAL - Solbæravlere fra 12 lande besøgte Jens Holmes 111 hektar store solbærplantage 

i Kogsbølle på Østfyn i forbindelse med den 15. europæiske solbærkonference. 

Foto: Annemarie Bisgaard. 


ÆRTER 

Afprøvning af sommerærter 

For andet år i træk var der 

sortsforsøg med sommerærter 

i Årslev. Sorterne EX 

0789, Cabaret og Utrillo 

gav de højeste udbytter og 

var også de hurtigste at 

plukke. Sammenlagt har EX 

0789 klaret sig bedst både i 

2007 og 2008. 

TEKST OG FOTO: GITTE K. BJØRN 


Sommerholdet af ærter blev sået den 28. 

april på en fin sandblandet lerjord ved Det 

Jordbrugsvidenskabelige Fakultet i Årslev. 

Forsøget blev sprøjtet mod ukrudt og lus 

og ellers vandet efter behov. 

Sorterne blev høstet én gang, når de havde 

flest høsttjenlige ærtebælge. Høsttidspunktet 

og plukketiden opgjort som minutter 

per kilo blev registreret. Det var kun 

de brugbare ærtebælge, som blev høstet. 

Efterfølgende blev ærtebælgene vejet. 100 

bælge inklusive ærter blev taget fra og vejet 

særskilt, således at man kunne få en 

stykvægt per bælg inklusive ærter. 

I sorterne blev der ligeledes udtaget prøver 

af hele planten, og på disse blev målt 

plantelængden, længde til første bærende 

nodie, antal bærende nodier, antal bælge 

per nodie, antal ærter i bælgen, samt 

længden af bælgen. 

Det sagkyndige udvalg for plukærter samt 

de fremmødte ved ’Åbent hus’ arrangementer 

bedømte helhedsindtryk af planten, 

helhedsindtryk af salgsvaren og bælgens 

farve. Der blev også smagt på sorterne. 

Figur 1. Sorter af plukærter. Brugbart udbytte 

i ton per hektar (LSD95=3,0). Årslev, 2008. 

TIDSTAGNING – Der blev taget tid på, hvor lang tid det tog at høste de enkelte parceller med 

de forskellige ærtesorter. 

Tidligheden 

Sorterne Cabaret og Meridian var høstklare 

den 9. juli. Målesorten Utrillo blev 

høstet den 11. juli og de tre sidste den 14. 

juli. De to tidligste sorter (EX 702 og Pro- 

tor) fra 2007 og de to meget sene sorter 

(EX 790 og Television) var ikke med i forsøget 

i 2008. Planteantallet lå mellem 21 

og 31 planter per meter række. Der blev 

tilstræbt 25. 

Figur 2. Sorter af plukærter. Plukketid i minutter 

per kilo høstede bælge (LSD95=1,7). Årslev, 2008. 


TABEL 1 

Sorter af plukærter. Målinger på planten og bedømmelse af bælgen og planten. Årslev, 2008. 

Sort Plante- Længde til Antal bærende Antal bælge Bælgens farve Helhedsindtryk 

længde i cm første bærende nodier per nodie 9 = mørkest grøn 9 = bedst 

nodie i cm på planten Planten Salgsvaren 

Cabaret 72,8 50,8 3,6 2,0 5,8 7,7 6,3 

Meridian 49,7 36,5 3,1 2,0 6,0 4,8 5,2 

Utrillo 87,6 71,5 3,0 1,4 4,8 6,7 8,3 

EX 0789 92,1 75,3 3,3 1,5 6,5 6,8 7,3 

Quantum 86,8 63,4 3,2 2,5 5,3 6,3 4,8 

Tommy 87,9 54,2 5,5 1,6 7,5 5,0 5,2 

Gennemsnit 79,5 58,6 3,6 1,8 6,0 6,2 6,2 

LSD.95 4,5 3,9 0,7 0,4 1,6 1,5 1,4 

TABEL 2 

Sorter af plukærter. Måling på bælg og ærter, samt bedømmelse af ærtens smag. Årslev, 2008. 

Sort Længde af Antal ærter Vægt af bælg Ærter i % (vægt) Smag 

bælg i cm per bælg inkl. ærter g af bælg inkl. ærter 9 = bedst 

Cabaret 7,9 8,5 5,6 38,7 6,3 

Meridian 7,2 8,3 5,4 50,0 3,7 

Utrillo 10,7 9,2 14,4 30,8 7,0 

EX 0789 11,9 8,0 13,6 40,0 6,7 

Quantum 7,0 7,5 5,9 46,9 6,3 

Tommy 7,2 8,7 5,7 50,0 2,7 

Gennemsnit 8,6 8,4 8,8 42,7 5,4 

LSD.95 0,7 0,9 1,2 i.b. 1,7 

Udbytte og plukketid 

Der var stor forskel på det brugbare udbytte 

(figur 1). Sorterne EX 0789 og Cabaret 

fik registreret knap 10 tons per hektar, 

mens Meridian det mindste udbytte på 

under fem tons per hektar. Sorterne EX 

0789 og Cabaret havde også de højeste 

udbytter i 2007. Plukketiden fremgår af 

figur 2, og her tog det mellem 3,7 og 8,6 

minutter at plukke et kilo bælge. Sorten 

EX 0789 var ligesom i 2007 nemmest at 

plukke, mens sorten Meridian var sværest 

at plukke – den lå også blandt de sorter, 

der havde den længste plukketid i 2007. 

Målesorten Utrillo lå middel med hensyn 

til udbytte, men den var til gengæld hurtig 

at plukke, hvilket den også var i 2007. 

Beskrivelse af planterne 

Sorten Meridian havde de korteste stængler, 

mens EX 0789 var længst. Det første 

bærende nodie sad lavest på stænglen hos 

Meridian, og højest hos sorterne EX 0789 

og Utrillo. 

Det gennemsnitlige antal bærende nodier 

per plante lå mellem 3,0 (Utrillo) og 5,5 

(Tommy). Sorten Quantum havde flest 

bælge per nodie, mens Utrillo havde færrest. 

Sorterne Meridian og Tommy er semibladløse. 

Sorterne EX 0789 og Utrillo havde de 

længste bælge, mens Quantum havde de 

korteste bælge. Antallet af ærter per bælg 

lå mellem 7,5 (Quantum) og 9,2 (Utrillo). 

Målesorten Utrillo havde de tungeste bælge 

inklusive ærter, mens bælgene hos sor- 

ten Meridian vejede ni gram mindre.Andelen 

af ærter i procent af bælg inklusive ærter 

var størst hos Meridian og Tommy og 

mindst hos Utrillo. 

Bedømmelser 

Der var forskel på sorternes bælgfarve. 

Sorten Utrillo havde den mest lyse farve, 

mens sorten Tommy fik registreret de 

mørkeste bælge. Utrillo fik den bedste bedømmelse 

af helhedsindtrykket, når det 

gjaldt helhedsindtrykket af salgsvaren, 

mens Cabaret fik den bedste bedømmelse, 

når det drejede sig om planten. I dette års 

forsøg blev der også smagt på sorterne, og 

der faldt Utrillo ud som den bedst smagende 

sort. 

BEDST – EX 0789 gav et højt udbytte og var hurtig at plukke. 

ÆRTER 

Modtagelighed 

overfor skadegørere 

De samme sorter blev sået den 3. juni for 

at se, hvordan deres modtagelighed overfor 

svampesygdomme var. Planterne visnede 

mere eller mindre ned på grund af 

tørke og kraftigt angreb af lus, men ikke 

fordi de blev angrebet af svampesygdomme. 

Der var stor forskel på sorterne. Cabaret 

klarede sig absolut bedst efterfulgt af 

Tommy. De øvrige var stort set visnet ned 

den 11. august. 

Mange af resultaterne er meget lig de resultater, 

der kom ud af forsøget i 2007. 

Hvis du vil se disse resultater, kan du se 

dem på hjemmesiden www.agrsci.dk/ahp/ 

gkb under linket ’Ærter’.l 


JORDSKOKKER 

Vinterdækning og 

opbevaring af jordskokker 

For at sikre at man kan tage 

jordskokker op i løbet af 

hele vinteren, kan de vinterdækkes 

med forskellige 

materialer med halm som 

en billig og sikker metode. 

Jordskokkerne kan også 

korttidsopbevares i indtil 

tre uger og kan eventuelt 

indslås i sphagnum for længere 

tids opbevaring. 

TEKST OG FOTO: KAI GREVSEN OG GITTE K. BJØRN 


I jordskokprojektet ved Institut for Havebrugsproduktion, 

Årslev (se Frugt & Grønt 

nr. 6) indgik også udvikling af metoder til 

at forlænge sæsonen for jordskokker. 

Blandt andet blev der lavet forsøg med 

forskellige former for vinterdækning 

(halm, plast, fiberdug, filt, buer mm.), så 

knoldene kan tages op, selv om der er frost 

i jorden. Derudover blev der lavet forsøg 

med opbevaring på køl ved forskellige 

temperaturer koblet med forskellige kloner 

og behandlinger før indlagring. 

Vinterdækning 

Ideen med vinterdækning af jordskokker 

er at holde jorden frostfri, så man altid 

kan tage jordskokker op uanset vejret. Det 

er således ikke for at beskytte jordskokkerne, 

der tåler en del frost. Det er heller 

ikke nødvendigt at dække hele gårdens 

areal med jordskokker, kun et areal som 

sikkerhed for optagning når der er længerevarende 

frost, for eksempel nok til fire 

ugers salg i løbet af vinteren. Vinterdækning 

blev lavet i samarbejde med 

Frank van Beek, Billeslund, og alle behandlinger 

anvendt til vinterdækning her i forsøget 

kan i princippet udføres med maskiner. 

Forsøgsplan 

I vinteren 2006/07 blev der på Billeslunds 

jordskokmark udført forsøg med forskellige 

former for vinterdækning. Jordskokker 

af klon ’Krogerup’ blev på voksestedet 

dækket den 4. december 2006 med henholdsvis: 

• Halm (40 ton per hektar). 

• Fiberdug (Lutrasil Frostselect 30 g/m 2 ). 

• Plantemateriale (skud af jordskokker 

tromlet ned over rækkerne). 

• Kontrol uden dækning. 

I alle parceller undtagen dem med plantemateriale 

blev toppen brakpudset før 

dækning. 

I vinteren 2007/08 blev behandlingerne 

med forskellige dækningsmaterialer udvidet. 

Marken var igen den samme som i foregående 

år, og jordskokkerne blev dækket 

den 5. december 2007 med henholdsvis: 

• Halm (40 ton per hektar). 

• Sort plast/filt/sort plast (fladedækning). 

• Buer/sort plast. 

VINTERDÆKNING – Vinterdækning af jordskokker den 5. december 2007 på Billeslunds marker ved Gram. 

• Buer/filt/sort plast. 

• Kontrol uden dækning. 

(Sort plast: 0,05 mm; 1,5 x 200 m rulle. Filt: 

3 mm; 1,5 x 40 m rulle, ’Vattex’. Buer: 1,5 

m maskine). 

Dækning med halm kan gøres uden plastikfolie 

i bunden, som det er normalt at 

bruge ved gulerødder. Temperaturen i jorden 

i fem centimeter dybde blev registreret 

fra start til slut ved hjælp af små dataloggere 

(Tinytag fra Gemini). Der blev udtaget 

prøver af jordskokkerne ved start og 

efter to og tre måneder lige efter en periode 

med frost i en uge. 

Resultater af vinterdækning 

Begge de to vintre 2006/07 og 2007/08 

var desværre meget milde og havde ikke 

streng frost, men der var dog flere perioder 

med frost i jorden i op til en uge i begge 

vintre. 

Resultatet i 2006/07 blev, at kun dækning 

med 40 ton halm per hektar gav tilstrækkelig 

isolering til at holde jorden frostfri, 

således at jordskokkerne altid kunne tages 

op. Plantematerialet gav slet ikke nok isolering 

til at betyde noget. Fiberdugen holdt 

frosten af jorden i et stykke tid, men kunne 

ikke beskytte ved frost i over en uge. I 

luften i to meters højde var der ned til 10 

graders frost omkring 25. januar 2007. 

I vinteren 2007/08 viste både 40 ton halm 

per hektar og kombinationen af ’sort 

plast/filt/sort plast’ sig at kunne holde jorden 

frostfri selv ved længerevarende frost. 

I figur 1 ses temperaturen under de forskellige 

dækkematerialer i forhold til kon- 


trol uden dækning. I to meters højde var 

der ned til 6°C frost i en uge i både december 

2007 og i februar 2008. Kombinationen 

med buer og plast var ikke tilstrækkelig 

til at holde jorden frostfri, og 

buer/filt/plast var noget bedre med hensyn 

til temperatur, men buer og plast er 

meget følsomme for vind og blev ødelagt 

efter en stiv kuling sidst i februar 2008. 

Fladedækningen med ’plast/filt/plast’ virker 

næsten som en vintermåtte og var 

meget holdbar overfor vejr og vind. Filten 

mellem lagene af plast var stadig tør de 

fleste steder selv ved optagning sidst i 

marts. En hurtig udregning af hvad prisen 

per kvadratmeter ville blive, gør det mindre 

attraktivt at anvende for eksempel 

plast/filt/plast løsningen i stedet for halm. 

TABEL 1 

Pris per kvadratmeter 

dækket areal 

Materiale Pris Pris, kr./m 2 

Halm 0,50 kr. pr. kg 

ved 40 t/ha 

2,00 

Plast/filt/ 0,97 kr. + 6,17 kr. 8,11 

plast + 0,97 kr. 

Thermo 1,80 kr. pr. m2 Select 30 

1,80 

I prøverne af jordskokker fra de forskellige 

slags dækkematerialer blev der blandt andet 

målt indhold af inulin og sukrose. Resultaterne 

viser, at selv om den ydre kvalitet 

af jordskokkerne fra de forskellige behandlinger 

ser ens ud, er der alligevel forskel 

i sukkersammensætning. De halmdækkede 

jordskokker havde i begge år et 

højere indhold af inulin i forhold til den 

udækkede kontrol (figur 2). De udækkede 

jordskokker havde omsat noget af inulinen 

Figur 2. Indholdet af inulin og sukrose i jordskokker efter vinterdækning 

med henholdsvis halm, fiberdug eller plast/filt/plast og en 

kontrol uden dækning. Jordskokkerne blev dækket første uge af december, 

og der blev udtaget prøver i marts det følgende år (i kontrolparcellerne 

var jorden frossen i op til en uge). Stregerne er SE 

(n=3). Temperaturforløbet igennem vinteren ses i figur 1. 

Fig. 1. Temperaturforløb under forskellige dækkematerialer i vinteren 2007/08. 

til sukrose. Frosten eller de lave temperaturer 

havde bevirket, at jordskokkerne havde 

spaltet inulinkæderne til mindre sukkerarter 

for at beskytte mod frosten. Dette 

forhold vil sandsynligvis kunne smages 

og ligner det fænomen, man har i kartofler, 

der får frost eller lave temperaturer, så 

bliver de søde i smagen. I figur 2 ses indholdet 

af inulin og sukrose efter dækning 

med henholdsvis halm og kontrol ved optagninger. 

Mellemlager på køl 

I 2007/08 blev der udført forsøg med opbevaring 

på køl for at kunne udvide sæsonen 

eller for at have et slags mellemlager 

for at udvide kapaciteten til salg. Jordskokker 

af klonerne Rema, Mari og ’Krogerup’ 

blev høstet cirka 1. december og opbevaret 

ved henholdsvis 1 og 5°C ved over 95 

procent relativ luftfugtighed i op til 11 

uger. Det skal pointers, at kun absolut 

JORDSKOKKER 

sundt materiale kan opbevares, og er der 

smitte med for eksempel knoldbægersvamp 

med fra marken, kan det hurtigt 

ødelægge materialet selv ved 1°C. Der 

blev desuden testet, om vask før opbevaring 

betyder noget for holdbarhed, og om 

’indslåning’ i sphagnum ved indlagring kan 

gavne holdbarheden. Indslåning i sphagnum 

kunne også gøres maskinelt for eksempel 

ved dosering samtidigt med optagning 

i storkasser. 

De fem forsøgsled var: 

• Kloner: ’Krogerup’, Mari, Rema. 

• Behandling 1: ± Vask før lagring. 

• Behandling 2: ± Indslåning i sphagnum. 

• Temperatur: 1°C eller 5°C. 

• Udtagning: Efter henholdsvis 

3 uger, 7 uger og 11 uger. 

Der blev indlagret cirka 10 kilo af hver behandling 

i tremmekasser af plast, og ved 

udtagninger blev jordskokkerne vasket, 

>>> 

Figur 3. Brugbare jordskokker efter kølelagring som resultat af klon 

(’Krogerup’, Mari og Rema), temperatur (1°C og 5°C) og lagerperiode 

(3, 7, og 11 uger efter indlagring). Stregerne er SE (n=2). 


JORDSKOKKER 

sorteret og kvalitetsbedømt for brugbare, syge, bløde, skadede og 

så videre I nogen af behandlingerne blev der også her målt indhold 

og fordeling af inulin og sukkerarter. 

Resultater opbevaring på køl 

Rema, en ’rødlig’ jordskokklon, havde den bedste holdbarhed på 

køl. Ved 1°C var der stadig 90 procent brugbare efter syv ugers 

opbevaring, og ved 5°C var der cirka 80 procent brugbare (figur 

3). ’Krogerup’ holdt sig næstbedst, og Mari, der er en tidlig klon, 

er ikke egnet til opbevaring på køl. Ved 1°C holdt jordskokkerne 

sig signifikant bedre end ved 5°C, og i gennemsnit var der cirka 

25 procent flere brugbare efter syv uger ved den lave temperatur 

(figur 4 og 5). Indholdet af inulin var lidt højere (1,3 procent) og 

sukrose lidt lavere (2,0 procent) i de knolde, der blev opbevaret 

ved 5°C end ved 1°C. Igen et udslag af at lav temperatur katalyserer 

omdannelse af de langkædede sukker (inulin) til mindre 

sukkermolekyler (sukrose, fruktose, glukose). Den meget lille forskel 

kan sandsynligvis ikke smages i slutproduktet. 

Den vigtigste årsag til frasortering var bløde knolde (figur 4).Vask 

før indlagring havde som ventet en dårlig indvirkning på holdbarheden 

og især ved 5°C. Indslåning i sphagnum før indlagring havde 

en positiv effekt på holdbarheden, og selv efter 11 uger var der 

over 75 procent brugbare til sammenligning med uvasket ved 

1°C, hvor der var cirka 50 procent brugbare. Efter 11 uger blev 

PRØVEOPTAGNING – Prøveoptagning af overvintrede jordskokker i 

marts 2008 efter en uges frostvejr. 

1. udtag 9. januar 2008, 22 dage, 3 uger 

2. Udtag 4. februar 2008, 48 dage, 7 uger 

3. Udtag 6. marts 2008, 79 dage, 11 uger 

Figur 4. Resultater af opbevaring på køl ved henholdsvis 1 og 5°C, 

med og uden vask, og med og uden indslåning i spagnum før indlagring. 

Jordskokker af klon ’Krogerup’ blev indlagret den 18. december 

2007 og udtaget efter tre, syv og 11 uger. 

knoldene hurtigt sorte og usælgelige, efter at de var vasket til 

salg, og 11 uger kunne kun lade sig gøre ved indslåning i sphagnum. 

Konklusioner 

Vinterdækning med 40 ton halm per hektar giver en sikker frostfri 

mark, der altid kan tages op. 

Kombinationen med plast/filt/plast giver også frostfri mark, men 

det er væsentligt dyrere og har endnu ikke været testet under 

ekstreme frost forhold. Hvis brugen af konventionel halm på økologiske 

marker bliver forbudt, kan det måske blive aktuelt at arbejde 

videre med ideen. 

Korttidsopbevaring indtil tre uger kan fint lade sig gøre med de 

rigtige kloner (sene sorter). Ved længere tids opbevaring er indslåning 

i sphagnum en fordel. Jordskokkerne bør ikke vaskes før 

indlagring.l 


Overvintrende økologiske 

blomkål på Tåsinge 

Hos Peter Bay Knudsen på Tåsinge er det lykkedes at dyrke overvintrende 

økologiske blomkål i 2008/09. Der er afprøvet tre sorter 

- Dalton, Fredor og Picasso - sorter der bruges til overvintrende 

kål i Belgien, Frankrig og England. Egentligt klarede alle sorter 

sig godt, og de tidligste blomkål var allerede klar i uge 16/17, men 

på det tidspunkt var Peter Bay Knudsen endnu ikke klar! 

Kålene blev plantet i uge 28 efter tidlige kartofler med 25.000 

planter per hektar. De fik 170 kilo N per hektar som komposteret 

dybstrøelse om efteråret. De har ikke manglet gødning og er 

ikke gødet her i foråret. Der er ingen skadedyr så tidlig om foråret, 

så kålene behøvedes ikke at blive dækket, og de er heller 

ikke drevet frem under fiberdug. Høstprocenten er dog meget 

lav, maksimalt 25 procent, men det er lykkedes at finde nogle 

sorter, der klarer det milde klima på Tåsinge, og derfor forsøger 

Peter Bay sig igen til næste vinter. 

TEKST OG FOTO: RICHARD DE VISSER 

Overvintret økologisk blomkål på Tåsinge den 2. maj 2009. 

Såning af løg i multipiller 

Ukrudtsbekæmpelse i økologiske såløg er en krævende opgave, 

og der kan hurtigt bruges mellem 100 og 300 timer til lugning 

og hakning. I Danmark planter man derfor de økologiske løg, 

mens man i Holland og Tyskland sår størsteparten af løgene. For 

at nedbringe antallet af timer, som de hollandske økologer skal 

bruge til lugning, har forskere ved Wageningen universitet udviklet 

to systemer: 1) løg sås i piller med fem til seks frø per pille 

(multipiller), 2) løgfrø bliver sået med en luftsåmaskine, der 

er tilpasset til at så seks frø indenfor tre centimeter. De færdige 

løg tog ikke skade af de trange kår i de afprøvede systemer, som 

vi også har erfaring med fra plantede løg. Fordelen ved disse 

multisystemer er, at løgene under normale omstændigheder 

hurtigere står fast, når de sås i grupper og derfor kan tåle en tidligere 

og mere intensiv mekanisk påvirkning. Desuden kan løgene 

i multipillen behandles med et eventuelt godkendt bejdsemiddel. 

Derudover var der mindre forskel i fremspiring ved dybere 

såning i piller end ved almindelig rækkesåning, som klart 

kan være en fordel under tørre forhold. Ved moderne præcisionsteknik, 

skrabepinde og en fingerweeder anses det for realistisk 

at nedbringe arbejdsforbruget til lugning til 10 timer per 

hektar, skriver website AgriHolland. 

RICHARD DE VISSER 

DIVERSE 

NY TEKNIK 

Fuldautomatisk kålafpudser 

Nosma© CC-2620 Cabbage Cleaner er udviklet til at afpudse 

og klargøre lagerkål til friskvaremarkedet. Kålene 

bliver skånsomt ført frem via to valser med en speciel 

gummiprofil, således at kålene roterer, mens de føres 

fremad. De ydre blade løsnes via bevægelsen langs med 

valserne, mens en kraftig, justerbar luftstrøm blæser via 

fem til 10 dyser. De løsnede blade falder gennem mellemrummet 

imellem de to valser og falder til jorden. Hovederne 

forlader maskinen pæne og uden beskadigelser, og det 

er ikke nødvendigt med en efterfølgende trimning. Der er 

selvfølgelig forskelle på kålsorter og -størrelser, men maskinen 

kan justeres ved at regulere afstanden mellem valserne 

samt i luftmængde og indblæsningsvinkler. 

Det var en tysk grønsagsproducent, Norbert Basten, som 

fik ideen, og det er en fabrikant i Holland, som laver maskinen. 

Maskinen skulle være ti gange hurtigere end ved manuel 

afpudsning og kan rense op til 10 ton kålhoveder per time. 

Kålafpudseren kan bygges sammen med en storkassetipper 

og en fuldautomatisk stoksnitter, ligesom forskelligt 

efterbehandlingsudstyr som størrelsessortering kan monteres. 

Læs mere og se video af kålafpudseren på www.cabbagecleaner.com 

Tidlige porrer fra uge 22 

Jos van der Velden i Liessel, Holland, startede op med levering af 

nye tidlige porrer i uge 22! Det drejer sig om småplanter fra Marokko 

af sorten Roxton, som blev udplantet i uge 10. Høsten af 

de nye porrer fulgte umiddelbart efter at de sidste porrer fra kølelageret 

var sluppet op. 

Van der Velden har kun brugt enkelte kulturtekniske kunstgreb. 

Vækstforholdene har været gode uden problemer med frost, 

men til gengæld med relativ lille lysindstråling. Derfor blev nytten 

af plastdækningen begrænset. På grund af de sommerlignende 

vejforhold i april blev plasten taget af efter påsken. 

Ifølge avleren er den største trussel ved den tidlige produktionen 

løgfluer, men midlet Tracer (spinosad) virker godt. I uge 21 

fik avlerne 7,44 kroner per kilo flotte porrer, skriver Groenten & 

Fruit. 

Ammoniumpolyfosfat 

øger udbyttet af porrer 

En dosering på 50 liter ammoniumpolyfosfat gav i et forsøg 

mellem 11 og 15 procent større udbytte i porrer. 

På forsøgsstation Provinciaal Proefcentrum voor de Groententeelt 

i Kruishoutem, Belgien, sammenlignede man udbyttet i 

porrer efter tildeling af henholdsvis 50 og 100 liter ammoniumpolyfosfat 

med ubehandlet. De 50 liter gav et udbytte på 51 

ton porrer per hektar, de 100 liter gav 49,4 mens de ubehandlede 

gav 44,6 ton. I løbet af sæsonen var de behandlede porrer 

mørkere og større, og ved høst var de signifikant mere ensartede, 

havde en bedre bladfarve og –stilling og sortering end de 

ubehandlede, skriver Groenten & Fruit. 


ØKOLOGI 

Gulerod, løg, salat og hvidkål 

i økologiske sædskifter 

Økolgisk jordbrug har som 

mål at producere produkter 

af bedre kvalitet på en mere 

miljøvenlig måde. Et stort 

anlagt projekt skal prøve at 

dokumentere og give svar 

på en lang række komplicerede 

spørgsmål om dyrkningssystemer,produktkvalitet 

og miljøeffekter. 

TEKST: KRISTIAN THORUP-KRISTENSEN 


FOTO: STIG F. NIELSEN 

Vi har ved Institut for Havebrug i Årslev 

siden 2005 gennemført et projekt, hvor vi 

sammenligner konventionel og økologisk 

grønsagsdyrkning. Vi arbejder med fire 

forskellige dyrkningssystemer, et konventionelt 

og tre økologiske. De fire systemer 

har helt de samme grønsags- og kornafgrøder 

og grundlæggende sædskifte, men 

er forskellige på mange andre måder. 

Sædskiftet består af kornafgrøder hvert 

andet år (rug eller havre) og af grønsager 

i de andre år (gulerod, løg, salat og hvidkål). 

Flere detaljer om sædskiftet og de 

fire dyrkningssystemer kan ses på www. 

vegqure.elr.dk. 

”Simplest muligt” 

eller med efterafgrøder 

I det konventionelle dyrkningssystem bruger 

vi sprøjtemidler og kunstgødning til at 

opnå de bedst mulige udbytter. Det første 

af de økologiske (Ø1) er baseret på import 

af husdyrgødning.Vi bruger naturligvis ikke 

sprøjtemidler, og den gennemsnitlige 

tilførsel af N er på 94 kilo N per hektar 

mod 149 kg N i det konventionelle system. 

I det andet økologiske system (Ø2) indpasser 

vi efterafgrøder og grøngødning så 

ofte som muligt, det vil sige, at i kornafgrøderne 

undersår vi grøngødning. Vi undersår 

lucerne og rødkløver i rugen og rajgræs 

blandet med hvidkløver og sneglebælg 

i havren. Disse grøngødningsafgrøder 

får så lov til at gro videre efter høst 

om efteråret, hvor de både fungerer som 

efterafgrøder, der nedsætter udvaskningen 

af kvælstof, og hvor bælgplanterne 

fikserer kvælstof fra luften, som kan bidrage 

til N-forsyningen af næste års grønsagsafgrøde. 

Efter salat dyrker vi en olieræddike 

efterafgrøde, mens de tre andre 

grønsagsafgrøder høstes så sent, at der ikke 

kan etableres en effektiv efterafgrøde 

efter høst. Efterafgrøder og grøngødning i 

Ø2 sikrer en væsentlig del af grønsagernes 

N-forsyning, og de fleste afgrøder 

dyrkes ugødet. Der tilføres kun gødning til 

hvidkål og løg, og i gennemsnit over dyrkningssystemet 

tilføres kun 28 kg N per 

hektar. 

Dogmeøkologi 

Det tredje økologiske system (Ø3) er et 

lidt mere ‘dogme-økologisk’ system. I 

grønsagsafgrøderne dyrker vi mellemafgrøder 

for at fremme livsbetingelserne for 

nyttedyr og dermed fremme den naturlige 

regulering af skadedyr. Det opnår vi ved, at 

striber af de grøngødningsafgrøder, der 

etableres i rug og havre, får lov at blive 

stående som mellemafgrøde rækker imellem 

grønsagerne. Der fræses striber op til 

plantning af grønsager, sådan at der for 

hver anden grønsagsrække findes en række 

med mellemafgrøde. Disse mellemafgrøder 

skal så forbedre livsbetingelserne 

for nyttedyr, og sikre at nyttedyrerne har 

let adgang til at bevæge sig ind i grønsagsrækken 

og bidrage til regulering af skadedyr 

i afgrøderne. Tilførsel af gødning og 

brug af grøngødning og efterafgrøder er i 

øvrigt som i Ø2. Den eneste forskel er, at 

vi har valgt nogen andre arter som grøngødning, 

arter som i tidligere forsøg har 

vist sig at have en moderat konkurrenceevne, 

sådan at de ikke konkurrerer for meget 

med hovedafgrøden. 

Det er meget forskelligt, hvor højt et udbytte 

vi kan opnå af de økologiske grønsager, 

i forhold til det udbytte vi opnår i de 

konventionelle afgrøder. De økologiske gulerødder 

har givet udbytter på 92 procent 

af det konventionelle udbytte, mens økologiske 

løg kun har givet udbytte på cirka 

64 procent. Indimellem ligger salat og 

hvidkål med økologiske udbytter på 78 og 

84 procent af det konventionelle udbytte. 

Også kornafgrøderne reagerer meget forskelligt, 

hvor økologisk rug giver cirka 70 

procent af det udbytte, vi opnår i den konventionelle 

rug, mens økologisk havre faktisk 

ligger på 101 procent af det konventionelle 

udbytte. 

Økoløg er svært 

Det relativt dårlige udbytte af de økologiske 

løg skyldes nok især to ting. Dels kan 

vi ikke bruge placeret startgødning i de 

økologiske løg, og det betyder, at løgenes 

tidlige tilvækst bliver svagere end i de konventionelle 

løg. Den anden hovedårsag er 

løgskimmel, som ofte giver betydelige udbyttetab 

i økologiske løg. Der er derimod 


TABEL 1 

Sammenligning af udbytterne 

(ton per hektar) i de fire dyrkningssystemer 

Gulerod Hvidkål Løg Salat 

Konventionelt 100 96 88 48 

Ø1 92 80 58 38 

Ø2 91 83 55 37 

Ø3 57 60 39 21 

ikke noget, der tyder på, at der alt i alt 

mangler kvælstof til de økologiske løg. 

Et problem i sammenligningen i forsøget 

kan være, at både de økologiske og konventionelle 

løg er etableret som speedling 

planteløg, en metode som er meget udbret 

i økologisk dyrkning, mens konventionelle 

løg oftest er såløg. Udplantning af løg er 

relativt dyr metode, men den er værdifuld 

i økologisk løgproduktion, både fordi den 

gør det lettere at håndtere ukrudt, fordi 

den giver et højere udbytte, og fordi afgrøden 

udvikles tidligere, så løgene når at danne 

et større udbytte, inden de for alvor skades 

af løgskimmel. Hvis vi havde lavet den 

måske mere realistiske sammenligning 

imellem økologiske planteløg og konventionelle 

såløg, havde udbytteforskellen nok 

været noget mindre. 

Større udbytter kræver mere N 

Økologisk salat og hvidkål har givet omkring 

80 procent af udbyttet i de konventionelle 

afgrøder. Når det økologiske udbytte 

i de to afgrøder er mindre end det 

konventionelle, skyldes det især forskellen 

i gødningsniveau. Salat optager ikke så 

store mængder N, i forsøget her er det 

omkring 100 kilo N per hektar. Det kan vi 

godt skaffe i de økologiske systemer, men 

niveauet er alligevel ikke helt højt nok til 

at sikre den høje tilvækst og N-optagelsesrate, 

der er nødvendig igennem salatens 

korte vækstperiode. 

Hvidkål dyrkes med samme forfrugt i sædskiftet 

som salat, men er istand til at optage 

væsentligt mere N. Hvidkål har i gennemsnit 

optaget 324 kilo N per hektar, 

altså i gennemsnit cirka 224 kilo N mere 

end salat, selvom der kun er tilført i gennemsnit 

140 kilo N mere per hektar end til 

salat. For de økologiske hvidkål er det ikke 

nok til at opnå helt samme udbytte som 

de konventionelle, men dog 84 procent. 

For salat og hvidkål er diagnosen altså ret 

klar: Hvis udbytterne skal øges, er der behov 

for at tilføre mere N. På den anden side, 

så er 80 procent udtryk for et højt udbytte 

i økologisk dyrkning, og en højere 

tilførsel af gødning risikerer også at øge 

problemerne med sygdomme og skadedyr 

i afgrøderne. 

Skal være produktiv 

De økologiske gulerødder har givet mere 

TABEL 2 

end 90 procent af det udbytte, vi har 

høstet i de konventionelle. Det er et rigtigt 

godt resultat, og blandt andet udtryk for 

at gulerødder er gode til at give et højt udbytte 

selv ved lav N-forsyning. Resultatet 

er dog ikke helt så godt, som vi har set i 

tidligere forsøg, hvor det nærmest har 

været 100 procent. 

Et mål med de økologiske dyrkningssystemer 

har været, at de skal være produktive, 

ellers er de ikke realistiske i praksis. Højt 

udbytte er naturligvis vigtigt for at få økonomi 

i produktionen, men det er også vigtigt 

af miljømæssige grunde. Hvis udbyttet 

er lavt, bliver ressourceindsatsen for 

høj i forhold til udbyttet. Og selv hvis for 

eksempel nitratudvaskningen per hektar er 

relativt lav, kan den blive høj per produceret 

enhed. En vigtig faktor er også arealbehovet. 

Hvis udbytterne er lave, skal der 

bruges større arealer for at producere vores 

fødevarer, og set på globalt plan kan 

det betyde inddragelse af naturarealer til 

landbrugsproduktion eller konkurrence 

med andre vigtige ting, vi kunne have 

brugt landbrugsjorden til. 

Små forskelle systemerne imellem 

Samlet set er det lykkedes at opnå en høj 

produktivitet i de økologiske dyrkningssystemer 

i forsøget. I både Ø1 og Ø2 systemerne 

har udbyttet samlet set været på 

cirka 80 procent af udbyttet i det konventionelle 

dyrkningssystem, og forskellene 

imellem dyrkningssystemerne har været 

overraskende konstante fra år til år. En vis 

undtagelse fra dette har vi dog set i 2008, 

hvor der var rigtig gode vækstforhold for 

rug og løg. Det gav høje konventionelle 

udbytter, mens de økologiske afgrøder ikke 

så effektivt kunne udnytte de gode betingelser. 

Det er lidt overraskende, at vi næsten ikke 

har set udbytteforskelle imellem systemerne 

Ø1 og Ø2.Tilførslen af N i Ø1 er tre 

til fire gange så høj som i Ø2, og de fleste 

af afgrøderne i Ø2 får slet ikke tilført gødning. 

I begge systemer har grønsagsafgrøderne 

i gennemsnit optaget 156 kilo N per 

hektar, mens der altså er tilført henholdsvis 

94 og 28 kilo N med gødningen. Når vi 

måler på kvælstofindholdet i jorden, er det 

let at vise, at den lavere gødskning og brugen 

af efterafgrøder i Ø2 fører til markante 

forskelle og meget lavere risiko for N- 

ØKOLOGI 

Sammenligning af N-optagelse 

(kilo N per hektar) i de fire dyrkningsystemer 

Gulerod Hvidkål Løg Salat Gennemsnit 

Konventionelt 163 373 163 119 205 

Ø1 135 298 93 93 156 

Ø2 142 302 90 90 156 

Ø3 77 220 49 49 102 

udvaskning, men de slår altså næsten ikke 

igennem på udbytterne i de enkelte afgrøder 

i forsøget. 

I Ø3 systemet, hvor der dyrkes mellemafgrøde 

i stedet for hver tredje grønsagsrække, 

er udbyttet af grønsagsafgrøderne 

naturligvis lavere, mens kornudbytterne er 

de samme som i Ø1 og Ø2. Udbyttet per 

meter grønsagsrække er dog stort set det 

samme i Ø3 som i Ø1 og Ø2, og det viser, 

at der faktisk kan dyrkes vellykkede grønsagsafgrøder 

i sådan et system. Hvidkål 

har endda været istand til at give højere 

udbytte per meter række i Ø3 end i de to 

andre økologiske systemer, måske fordi 

den med sin meget kraftige rodvækst har 

været istand til at konkurrere effektivt 

med mellemafgrøderne om vand og næringsstoffer, 

også langt ind i mellemafgrøderækken. 

Et system som Ø3 med mellemafgrøder 

kan naturligvis ikke dyrkes uden ekstraomkostninger, 

og der er også behov for mere 

udvikling, inden det er klar til praktisk 

brug. Men hvis det viser sig, at vi kan opnå 

en bedre naturlig regulering ved hjælp af 

mellemafgrøder, viser udbytteresultaterne, 

at det ikke er helt urealistisk at bruge 

selv så utraditionelle metoder til at producere 

økologiske grønsager. I grønsagsproduktion 

er udgifterne især knyttet til, hvor 

mange planter der skal etableres, passes, 

høstes og klargøres til salg, mens det ikke 

er helt så afgørende, hvor stort et areal, 

der skal bruges til produktionen. 

Fokus på kvalitet og miljø 

Når forsøget afsluttes her til efteråret, skal 

vi i detaljer have gjort op, hvordan dyrkningssystemerne 

har påvirket kvalitet af 

grønsagerne, nitratudvaskning, udnyttelse 

af næringsstoffer og meget andet. Generelt 

ser det ud til, at der er store forskelle 

på miljøvirkningerne, men kun små forskelle 

på kvalitet af de høstede grønsager. 

Men kvalitet er rigtig mange forskellige 

ting, som vi måler i projektet, og der er interessante 

forskelle. Et markant resultat er, 

at frasortering på grund af sygdomme og 

skadedyr slet ikke altid er lavest i konventionel 

dyrkning, selvom der er sprøjtet 

imod skadevolderne, og der ser også ud til 

at være spændende eksempler på forskelle 

imellem de økologiske dyrkningssystemer. 

l 


Radrenser 

fra 

EINBÖCK 

Såmaskine til 

Rækkeafgrøder fra 

AGRICOLA 

NYHED! 

Eneforhandling af 

STRUIK-program 

Redskabsbærer 

fra Østrigske 

Rath 

Plantemaskine 

fra REGERO 

Kan plante på plastic 

Rækkefræser 

fra 

BADALINI 


På inspirationstur til Norge 

Kålklubben Danmark var ultimo maj 2009 

på studietur i Vestfold i Norge, hvor de 17 

deltagere besøgte kål- og salatproducenter 

i områderne Lier, Røyken og Nøtterøy. 

Et par af højdepunkterne fra turen kan ses 

på disse billeder. Kålklubben og turens deltagere 

takker SeedCom og Rijk Zwaan for 

deres hjælp og indsats i løbet af turen. 

TEKST OG FOTO: OLE H. SCHARFF 

FLOT ARBEJDE - Det gode resultat af rensning 

i rosenkålsmarken. Rækkeafstanden 

var 65 centimeter og planteafstanden 40 

centimeter. Ved denne plantetæthed og en 

svag til moderat ukrudtsbestand var renserens 

fremdriftshastighed cirka 3,5 kilometer 

i timen. RoboCrop renseren kan rense effektivt 

på planteafstande ned til 20 centimeter, 

men jo mere ukrudt og jo tættere afgrøden 

står, desto langsommere skal den køre. 

STUDIETUR 

BROCCOLINI - Salat- og blomkålsproducenterne 

Amund og Hans Albert Huseby (far og 

søn) producerer sprouting broccoli, også 

kaldet broccolini, i sommerhalvåret. Denne 

vare er dog import fra Kenya. Der er stigende 

interesse for produktet i Norge. Både Seed- 

Com og Seminis kan skaffe frø af denne kåltype, 

der både fås som violette, grønne og 

hvide. Derudover producerer de meget tidlige 

iceberg og blomkål i plasttunnel, inden 

frilandssæsonen starter. Amund Huseby indrømmer, 

at der ikke er økonomi i tunnelproduktionen 

isoleret set, men at den sikrer 

adgang til markedet. 

ROBOCROP - Ved kålproducent Bernt Freberg, 

Nøtterøy, blev den visionsstyrede radrenser 

RoboCrop demonstreret i plantet 

rosenkål. RoboCrop er udviklet og sælges af 

det engelske firma Garford Farm Machinery 

ved Philip Garford. Ved hjælp af computerstyret 

visionsteknologi kan radrenseren rense 

imellem planterne i rækken. Da man stadig 

er i opstartsfasen og kun har solgt få maskiner 

uden for England, er prisen for den viste 

model cirka 60.000 euro. Philip Garford 

vurderer, at der skal et grønsagsareal på omtrent 

80 hektar til, før der er økonomi i investeringen, 

der naturligvis skal vurderes op 

imod udgifter til hakning og lugning. Bernt 

Freberg driver sammen med sine fire brødre 

cirka 100 hektar grønsagsproduktion til industri. 

Han havde netop modtaget maskinen 

to dage tidligere og var ved at justere 

den ind. Bernt Freberg er forhandler af 

RoboCrop i Norge. 


AFVÆRGEMIDDEL 

Dragefugleskræmsel 

At afværge fugle fra grønsagsmarker og 

frugtplantager er en ofte uoverkommelig 

opgave. Der findes et utal af forskellige 

fugleskræmsler på markedet, hvoraf nogle 

baserer sig på lyd, andre på visuelle effekter. 

Fælles for fugleskræmslerne er dog, at 

de duer, råger og fasaner, man ønsker at 

skræmme væk, hurtigt vænner sig til afværgemidlerne 

og efterhånden mister respekten. 

Denne proces tager som regel fra 

få dage til et par uger. GartneriRådgivningen 

har ingen universalløsninger, men det 

gælder som hovedregel, at man skal variere 

skræmmetiltagene og flytte rundt med 

dem løbende for at få et varigt udbytte. 

I sæsonen 2008 blev en drage fra det tyske 

firma ChristophAIR afprøvet af flere danske 

grønsagsavlere og primært med godt 

ENKEL FASTGØRELSE - Peter Brødsgaard, 

Thorsbjerggaard, demonstrerer, hvor enkelt 

fastgørelsen af dragens anker foregår: Det 

skrues simpelthen ned i jorden. 

resultat. Dragen er trekantet og kan behæftes 

med halevedhæng. Den er spændt 

op i en snor på en fleksibel teleskopstang i 

aluminium og har i de største modeller en 

flyvehøjde på op til 25 meter og dækker 

derved cirka to hektar. Dragen er ret stabil, 

men kan blæse væk i kraftig blæst! Fugle 

vænner sig kun langsomt til dragen, da de 

har svært ved at afkode dragens bevægelser, 

der minder om en ‘musende’ og dykkende 

rovfugl. 

Som det ses på billederne, har dragen 

været i brug hos den store sukkermajs- og 

ærteproducent, Peter Brødsgaard, Thorsbjerggaard 

(www.thorsbjerggaard.dk) ved 

Skælskør. Han har i 2008 og igen i foråret 

2009 haft gode erfaringer med dragen i 

begge kulturer, hvor den har kunnet dæmme 

op for både kragefugle og duer. 

Dragen sælges både af det tyske moderfirma 

ChristophAIR (www.vogelscheuche.de) 

og af det danske firma SiLa Plantebeskyttelse 

ApS (www.silaaps.dk). Samlet pris for 

en drage med alt udstyr angives til omkring 

500 euro. 

TEKST OG FOTO: OLE H. SCHARFF 

DRAGEFUGLESKRÆMSEL - Dragen i flugt, 

monteret på den fleksible stang. 


Grøntskuet – en ubetinget succes 

- Hvis jeg var grønsagsproducent – og især hvis jeg havde noget 

nyt og gerne ville høre, om det var noget for forbrugerne eller 

ej – så er jeg ikke et sekund i tvivl om, at jeg ville stille op til 

et dyrskue, konkluderer en glad, men træt Harm Ehmen, Rijk 

Zwaan. 

Rijk Zwaan har sammen med SeedCom og seks grønsagsproducenter 

haft en meget velbesøgt stand på Det Fynske Dyrskue, 

hvor tusindvis af nysgerrige børn og voksne kom, så og prøvesmagte 

et udbud af forskellige grønsager og en række småretter 

tilberedt af kokkeelever fra Cold College. 

- Det var virkelig interessant at se børnenes lyst og nysgerrighed, 

fortæller Harm Ehmen. – ”Må jeg smage?”, spurgte de. Og 

de smagte det, og de kunne lide det! 

Der var smagsprøver på snackagurker, cocktail- og blommetomater, 

chantenaygulerødder og sukkerærter. Men også Lykkegårdens 

økologiske Crips Salat med en gammeldags mormordressing 

med fløde, citron, sukker, salt og peber var populær 

blandt børnene. 

- De spiste det simpelthen, konstaterer Harm Ehmen. 

Et initiativ var salg af en Grøntskuepose med forskellige grønsager. 

Salget gik lidt trægt om lørdagen, men om søndagen 

åbnede man simpelthen teltet op og pakkede en kasse salanova 

salat ud. 

– Da vi viste, hvad der var i poserne, skal jeg love for, at der kom 

gang i det, fastslår Harm Ehmen. - Her fik jeg bekræftet en meget 

vigtig ting: Når varerne er synlige, og folk har mulighed for 

at spørge om, hvad det er for noget, så giver det masser af spontan 

køb. Folk er nysgerrige hjemmefra, men hvis tingene er gemt 

væk i en emballage, så køber de det ikke. 

Ideen med at deltage på dyrskuet med en stand har været undervejs 

i længere tid, men først i år og for bare to måneder siden 

blev ideen til et konkret tiltag under navnet Grøntskuet. Initiativtagerne 

var Harm Ehmen, Rijk Zwaan, Claus Bech og Lis 

Jespersen, SeedCom og Lars Sylvester Larsen, Lounge. 

TEKST: STIG F. NIELSEN 

SMAGSPRØVER – Kokkeelever 

fra Cold College 

lavede en række 

småretter. Crisp Salat 

med gammeldags mormordressing 

var populær, 

selv blandt mindre 

børn. 

Foto: Lis Jespersen. 

FORVENTNINGSFULD. 

Foto: Harm Ehmen. 

SR PACK A/S 

Sandvadvej 30 

DK-8765 Klovborg 

Tel. +45 75 76 15 22 

Fax +45 75 76 15 11 

DYRSKUE I ODENSE 

PACK 

Driftssikker kassefyldning 

og palletering af 

grøntsager og frugt 

Fuldautomatisk kassefyldning med korte omstillingstider 

Høj kapacitet sikrer øget gennemløb 

Forbedring af arbejdsmiljøet i pakkeriet 

Leveret flere end 50 kassefyldere 

Fleksibel robotcelle til pallettering 

DANSK PRODUCERET - DANSK SERVICE 

Ring for en fremvisning eller få dig en uforpligtende 

snak med en af vores specialister 

inden for pakkeanlæg til frugt og grønt. 

SR Pack har i mere end 30 år specialiseret sig i pakkeanlæg til fødevareindustrien. 

I dag tilbyder SR Pack såvel enkeltstående pakkemaskiner som 

nøglefærdige pakke- og transportsystemer til brødfabrikanter og 

gartnerier i hele Europa. 

SR Pack har leveret mere end 500 pakkeanlæg. 

Læs mere på www.srpack.dk 


PAKKETEKNOLOGI 

Nye pakkemetoder skal 

give værditilvækst 

PAKNINGEN SKAL PASSE TIL PRODUKTET – Et nyt, stort projekt sætter fokus på at udvikle nye pakkemetoder og -systemer ud fra et videnskabeligt 

grundlag. Den nye viden skal omsættes til praktisk anvendelse i frugt- og grøntbranchen. Foto: Gasa Odense Frugt-Grønt. 

GartneriRådgivningen er 

de næste fire år med i et 

stort projekt med udvikling 

af ny pakketeknologi, 

der skal sikre kvaliteten af 

frisk frugt og grønt. 

Teknologisk Institut leder 

projektet, der er et samarbejde 

mellem erhverv og 

forskere. 

TEKST: SØREN R. ØSTERGAARD 

PROJEKTKOORDINATOR 

TEKNOLOGISK INSTITUT 

Forbrugere efterspørger i stigende grad 

forarbejdede og blandede produkter som 

for eksempel færdige salatblandinger eller 

rodfrugtblandinger, der naturligt har kort 

holdbarhed. Supermarkederne kræver professionel 

emballering for at skabe convenience, 

produktidentitet og længere holdbarhed. 

På nuværende tidspunkt emballeres 

meget frugt og grønt efter ’prøv-digfrem-princippet’. 

Det medfører store tab, 

som dækkes af distributionskæderne. Tabet 

anslås til at ligge på mindst 2,5 mia. 

kroner om året. Hertil kommer unødvendig 

transport af produkter, der kasseres og 

belaster affaldssystemerne og miljøet. 

Tidligere projekt 

Der har tidligere været gennemført et 

stort projekt med emballering af frugt og 

grønt. Projektet fandt sted midt i 1990erne 

i et samarbejde mellem Teknologisk Institut, 

KVL, BS Supermarked og en række 

aktører fra frugt- og grøntbranchen. I projektet 

blev de optimale lagringsbetingelser, 

distributionsforhold og opbevaringsforhold 

i butikkerne undersøgt. Undersøgelserne 

viste, at de mest kritiske forhold 

var i detailbutikkerne. På baggrund af 

projektet blev der fremstillet nye kølemøbler, 

udviklet ny emballage og film med 

forskellige perforeringer, alt sammen for at 

holde produkterne mere friske. 

Nye metoder til pakning 

Nu sættes et nyt, fireårigt projekt i søen. 

Projektets omfang er på 27 mio. kroner og 

har titlen ’Produkttilpasset pakning af frisk 

frugt og grønt’. Projektet, der ledes af Teknologisk 

Institut Emballage og Transport, 

er egentlig et samarbejde mellem en lang 

række partnere – et såkaldt innovationskonsortium. 

Det overordnede formål med 

konsortiet er at udvikle nye metoder og 

systemer til pakning af frisk frugt og grønt, 

som giver branchen mulighed for at udvikle 

forarbejdede fødevareprodukter med 

stor værditilvækst, høj spisekvalitet og 

lavt spild i distributionskæden. Den egentlige 

udfordring er derfor at udvikle nye 

pakkemetoder og -systemer ud fra et videnskabeligt 

grundlag og at omsætte denne 

viden til praktisk anvendelse i frugt- og 

grøntbranchen. 

Jordnære pakkeprincipper 

Den hastige udvikling med krav til convenience 

og lange holdbarheder gør det særdeles 

nødvendigt for de danske producen- 

CONVENIENCE – Skylleprocessen tilpasses 

de enkelte produkter, så spisekvaliteten bliver 

høj og spildet lavt. 

Foto: Gasa Odense Frugt-Grønt. 


ter hurtigt at udvikle og implementere nye 

og praktiske pakketeknologier, som bygger 

på et videnskabeligt grundlag. Der skal således 

ikke alene udvikles nye, avancerede 

pakkemetoder, men disse skal også omsættes 

til nogle ’jordnære’ pakkeprincipper, 

som umiddelbart kan anvendes af 

branchens personale. 

Dette skal ske i et tæt samarbejde mellem 

forskning og erhverv gennem et antal videnskabelige 

projekter samt udviklingsprojekter 

i de deltagende virksomheder. 

De bedste af konsortiets resultater og metoder 

skal formidles til resten af den danske 

frugt- og grønsagsbranche med tilhørende 

følgeindustrier. 

Virksomhedernes behov 

Innovationskonsortiet er et stort samlet 

projekt, hvor en række forskellige partnere 

hver med sin egen ekspertise i fællesskab 

arbejder på at løse det overordnede formål. 

Arbejdet omfatter forskning, udvikling 

og formidling. Institut for Fødevarekvalitet 

ved Århus Universitet i Årslev på 

FAKTA 

Ny emballage til en 

mindre produktion 

Har du en mindre produktion af 

frugt og grønt, og ønsker du at få udviklet 

en bedre emballering, kan du 

stadig nå at deltage i projektet gennem 

GartneriRådgivningen. 

Interesserede kan henvende sig til 

direkte til Helle Allermann, helle.allermann@teknologisk.dk, 

telefon 

72 20 31 63, eller Søren Østergaard, 

soren.r.ostergaard@teknologisk.dk, 

telefon 72 20 31 80. 

Ulovlige midler er et problem 

på solkysten 

Fyn og Teknologisk Institut i Tåstrup udfører 

forskningsaktiviteterne. Teknologisk 

Institut forestår de primære opgaver omkring 

udviklingsprojekterne i de enkelte 

virksomheder med hjælp fra Århus Universitet 

og GartneriRådgivningen. 

Der tages udgangspunkt i konkrete udvik- 

Omkring Almeria i Sydspanien dyrkes 80 procent af alle de frugter og grønsager, som vi spiser 

i Europa. Men den spanske solkyst er også et af de største markeder for kemikaliefirmaerne, 

herunder ulovlige plantebeskyttelsesmidler, skriver den svenske avis ’Sydsvenskan’. 

De ulovlige midler er typisk kopiprodukter, der sælges billigere end de originale. European 

Crop Protection Association anslår, at otte procent af de plantebeskyttelsesmidler, der omsættes, 

er ulovlige produkter. Det svarer til en værdi på fem mia. svenske kroner. 

De fleste af de ulovlige produkter fremstilles i Nanjing-provinsen i Kina, og de kommer typisk 

ind på det europæiske marked via Ukraine. Miljømyndighederne i Almeria er meget 

opmærksomme på problemet og beslaglagde i 2006 omkring 500 ton illegale plantebeskyttelsesmidler 

i Odessa. 

Myndighederne holder også razzia hos de spanske avlere, og i december blev der fundet 

fem ton ulovlige giftstoffer hos 92 avlere, der nu venter på en dom. 

Avisartiklen pointerer, at de ulovlige giftstoffer ikke kun er farlige for forbrugerne, men også 

for jorden og de knappe vandressourcer omkring Almeria. 

Kilde: Sydsvenskan 11. maj 2009. 

FAKTA 

PAKKETEKNOLOGI 

Innovationskonsortiet 

Konsortiet blev startet i september 2008 og skal gennemføre projektet over de 

næste fire år. Konsortiet består af virksomheder, der producerer, forarbejder og 

pakker frisk frugt og grønt. Desuden deltager et antal virksomheder, der på forskellig 

vis producerer emballager, pakkemaskiner, hjælpestoffer og måleudstyr. Institut 

for Fødevarekvalitet ved Århus Universitet i Årslev skal sammen med Teknologisk 

Institut forske i nye måle- og pakkemetoder ud fra virksomhedernes behov. 

Teknologisk Institut skal derudover implementere ny viden og metoder i virksomhederne 

samt udvikle nye rådgivings- og testydelser til andre virksomheder. 

Projektet har et samlet omfang på 27 mio. kroner, hvor virksomhederne finansierer 

knap 14 mio. kroner, og Forsknings- og Innovationsstyrelsen har bevilget knap 

12 mio. kroner. De resterende knap to mio. kroner er Teknologisk Instituts egen 

finansiering. 

Partnerne i projektet 

- Teknologisk Institut Emballage og Transport (koordinator) 

- Aarhus Universitet, DJF, Institut for Fødevarekvalitet 

- GartneriRådgivningen 

- Yding Grønt A/S 

- Axel Månsson A/S 

- Tange Frilandsgartneri A/S 

- ScanStore Packaging A/S 

- Mondi Packaging Nyborg A/S 

- NNZ Denmark ApS 

- Multivac A/S 

- Gasa Odense Frugt-Grønt A.m.b.a. 

- CFS 

- AGA 

- PBI-Dansensor A/S 

- Videometer A/S 

- Ørskov Frugt A/S 

lingsbehov i de enkelte virksomhedsprojekter. 

Virksomhederne stiller således produkter, 

udstyr og logistiksystemer til 

rådighed for forskningen og udviklingen. 

Det unikke er ikke selve processen, men 

udvikling og integration af ny viden i virksomhederne. 

l 

Kiwi halverer 

momsen på økologi 

Discountkæden Kiwi halverer momsen 

på økologiske produkter i kædens 

51 danske butikker. Markedsføringskampagnen 

betyder, at de økologiske 

produkter i Kiwi bliver 10 procent billigere 

end konkurrenternes, og satsningen 

varer i fire måneder. Kiwis administrerende 

direktør Bjarne Bak 

håber, at kæden kan fordoble sit økosalg 

gennem kampagnen, og at den 

vil starte en forbrugerdebat i Danmark 

om differentieret moms på 

økologi. Det skriver Huset Markedsføring 

på sin hjemmeside. 


MASKINUDSTILLING 

Spændende 

sprøjteteknik i Årslev 

Maskinudstillingen Hor- 

TeaM-Expo er vel overstået. 

Det var bestemt en 

interessant udstilling, om 

end det blev noget vådt 

hen ad eftermiddagen. 

TEKST OG FOTO: 

NIELS ENGGARD KLAUSEN 

AGROTECH 

Generelt var der mange sprøjter at se på 

udstillingen, og der var gode muligheder 

for at få en snak om sprøjtning og sprøjteteknik. 

I AgroTech arbejder vi med innovation 

og miljøvenlige teknologier. Derfor vil 

denne artikel fokusere på, hvad jeg på udstillingen 

fandt nytænkende, kemikaliebesparende 

eller energibesparende. Selvfølgelig 

er ISAFRUIT-sprøjten det mest nyskabende. 

Den er godt beskrevet i Frugt & 

Grønt nummer 6, men det varer nogle år, 

før den kører i plantagerne. Desværre blev 

den ikke vist i funktion på udstillingen. 

Sprøjten finder selv ukrudtet 

En WeedSeeker er en sensorbaseret sprøjte 

til ukrudt. Foran dysen er sprøjten udstyret 

med en sensor, der registrerer planternes 

placering. Der sprøjtes kun dér, hvor 

ukrudtet står. Det giver store muligheder 

for reduktion i forbruget af pesticider. Systemet 

består af enheder med en sensor 

og en dyse, hver enhed dækker cirka 30 

centimeter, og der kan køres op til 15 kilometer 

i timen. Det betyder samtidig, at 

der spares tid ved kun at udføre pletsprøjtninger. 

Udstyret kan have stor relevans i 

planteskoler og i køresporene mellem unge 

bærbuske eller andre rækkeafgrøder. 

Systemet, der importeres af Skærbæk Maskinforretning, 

er relativt nyt i Danmark, 

men der er gjort mange gode erfaringer i 

udlandet. 

Moderniser din Schaumann 

’Moderniser din Schaumann’ er sloganet 

hos Folke Persson fra Sverige, som tilbyder 

ombygning af den traditionelle Schaumann 

sprøjte. Resultatet bliver en sprøjte 

med separat hydraulisk pumpe, tankspuledyse, 

skyllevandstank og hydrauliske 

WEEDSEEKER – WeedSeeker enhederne er monteret bag på en firhjulet motorcykel. De tre 

af dem er markeret med røde pile. På de to til højre lyser en rød lampe, altså sprøjter de, men 

ikke dysen til venstre. I tanken er rent vand, og sprøjtemidlet tilføres ved en dosatron kort inden 

dyserne. 

dyser. En fordel ved separat væskepumpe 

er, at der kan omrøres ved påfyldning uden 

at have blæseren tændt. Afhængig af 

buskenes størrelse kan blæseren justeres 

selvstændigt ved PTOen. Dette kan være 

med til at reducere afdriften. Det, som tiltaler 

mig mest, er muligheden for hurtigt 

at kunne blænde dyser af eller skifte mellem 

fine og grove dråber afhængig af planternes 

vækst. Det kan lade sig gøre, da 

sprøjten udstyres med dyseholdere til fire 

dyser. Sprøjten opdateres med skylleudstyr, 

der også muliggør, at hele væskesystemet 

kan gennemskylles ved driftstop. 

Det skal her nævnes, at HLS Maskiner i 

Fåborg også foretager montering af skylleudstyr 

på Schaumann sprøjter, hvilket 

man kan læse en artikel om i Frugt & 

Grønt nummer 6. 

Quantum Mist 

Fra Scan-Agro blev Quantum Mist sprøjtehovederne 

demonstreret. De blev også beskrevet 

i Frugt & Grønt nummer 6, og skal 

derfor kun kort nævnes her. Det nyskabende 

ved denne sprøjte er fleksibiliteten og 

det lavere energiforbrug. 

Munckhof til tre rækker 

Holger Suhr fra HS Maskinimport i Hornbæk 

importerer den trerækkede sprøjte til 

kernefrugt fra Munckhof, der giver besparelser 

i både arbejdstid og pesticider. Arbejdstiden 

kan i hvert fald halveres, hvilket 

ikke kun betyder bedre arbejdsmiljø for 

sprøjteføreren, men også en mulighed for 

at opnå bedre rettidighed. Den mindre 

køretid giver også en brændstofbesparelse. 

Munckhof har optimeret på luftstrømmen, 


lufthastigheden samt dråbestørrelsen. 

Derfor kan der forventes en pesticidbesparelse 

ved svampesprøjtninger i ellers velplejede 

plantager. 

Større fokus på grove dråber 

Af mere sprøjteteknisk karakter oplevede 

jeg en stor interesse omkring at bruge grovere 

dråber, end der traditionelt bruges. Både 

i relation til ISAFRUIT-sprøjten blev der 

snakket om brug af forskellige dråbestørrelser, 

ligesom jeg snakkede med avlere 

og en tysk forsker om emnet.Ved brug af 

grovere dråber kan afdriften reduceres, 

især tidligt på sæsonen. Rettidigheden kan 

også øges, da de grovere dråber ikke er så 

vindfølsomme. Senere på sæsonen er der 

en risiko for, at grove dråber kan afsætte 

indtørrede pletter på frugterne, hvorfor 

nogle avlere skifter til finere dråber midt i 

juli. På dette tidspunkt er bladmassen også 

så stor, at de fine dråber lettere fanges.l 

Maskinudstilling med succes 

Koordinatoren for maskinudstillingen Hor- 

TeaM-Expo er en glad mand. Dagen efter 

maskinudstillingen kunne Kim Nielsen ånde 

lettet op. De cirka 300 arbejdstimer, 

som han har brugt på at arrangere udstillingen, 

endte i en succes. 

- Jeg er virkelig godt tilfreds med forløbet, 

især fordi flere udstillere allerede har 

meldt tilbage, at det er den mest besøgte 

og målrettede udstilling, de har været med 

til. Flere har sagt, at de fik meget med 

hjem i ordrebogen trods krisetiderne. Og 

nogle har endda solgt mere end sædvanligt, 

fortæller Kim Nielsen, der overtog 

jobbet som koordinator efter frugtavler 

Vagn Nielsen. 

Der var 70 udstillere med på HorTeaM- 

Expo, hvoraf de 20 var udenlandske. 

Flot besøgstal 

Alle besøgende blev talt, når de gik igennem 

indgangsportalen. 

- Der blev ’klikket’ 766 gæster igennem. 

Hertil kommer de cirka 150 udstillere fra 

standene og 30 medarbejdere fra Årslev, 

så alt i alt har der været knap 950 deltagere. 

Det er et bedre tal end ved sidste udstilling, 

noterer Kim Nielsen med tilfredshed. 

Økonomien i udstillingen er endnu ikke 

gjort op. 

- Jeg forventer, at udstillingen kommer til 

MASKINUDSTILLING 

OMBYGGET - Denne Schaumann er ombygget med dyseholdere til fire almindelige dyser, 

således at der let kan skiftes mellem finere og grovere dråber, eller enkelte dyser kan blændes 

af. Den gamle ’indmad’ et taget ud og erstattet med en hydraulisk pumpe samt tre gange 

30 liter skyllevand. 

INDGANGEN - Koordinator Kim Nielsen lader HorTeaM-Expo gå i luften. Foto: Connie Krogh Damgaard. 

at løbe rundt. Hverken overskud eller underskud. 

Det foreløbige regnskab før udstillingens 

start så ud til, at vi nok vil havne 

på et resultat tæt på nul. Men det skal 

vise sig, når vi får de sidste regninger betalt. 

Udvalget bag maskinudstillingen skal nu 

tage stilling til, hvornår næste udstilling 

skal finde sted. 

- Men jeg vil tro, at det bliver om to år, 

altså i 2011, formoder Kim Nielsen. 

Foreløbig er han i gang med at opdatere 

hjemmesiden www.horteam-expo.dk, så 

alle har mulighed for at se billeder fra udstillingen 

og deltage i en evaluering. 

ANNEMARIE BISGAARD 



Svenn Nilsson 

TEKST: OLE BLOCH ENGELBREDT 


Meget viden og knowhow indenfor frugt 

og grønt skabes i udlandet. Derfor arbejder 

vi i GartneriRådgivningen med en strategi, 

der skal gøre rådgivningen internationalt 

orienteret.Via den nyeste viden kan vi forbedre 

konkurrencevilkårene og indtjeningsmulighederne 

for frugt- og grøntproducenterne. 

I GartneriRådgivningen sætter vi fokus på 

at skaffe international viden til Danmark 

på flere forskellige måder. Her skal nævnes 

de vigtigste tiltag: 

Kongresser og seminarer 

Konsulenterne deltager i et stort udvalg af 

internationale kongresser og seminarer. 

Som eksempel kan nævnes følgende fra 

første kvartal af 2009. 

- Fruit Logistica i Berlin. 

- Nordisk frugt- og bærkonference i Sverige. 

- Biofach i Nürnberg. 

- International Conference on integrated 

Fruit Production. 

- Norddeutsche Obstbautage. 

- 6th Apple scabmeeting i Ungarn. 

- Maskinudstilling i Jork i Tyskland. 

- Studietur til Finland. 

Udenlandske konsulenter 

Vi arbejder løbende på at lave samarbejds- 

aftaler med udenlandske konsulenter, som 

har spidskompetence indenfor et bestemt 

område. Denne form for samarbejde har 

vist sig at være meget gavnlig. Dels får erhvervet 

tilført ny viden direkte, dels får 

konsulenterne i GartneriRådgivningen et 

internationalt netværk, og de får en form 

for efteruddannelse. 

- På kernefrugtområdet har vi indgået 

samarbejdsaftale med en hollandsk konsulent. 

Den gennemføres ved, at to konsulenter 

fra GartneriRådgivningen deltager 

i de gruppemøder, som den hollandske 

konsulent afholder rundt om i landet 

i sæsonen 2009. 

- Indenfor økologisk frugt deltager en tysk 

konsulent/forsker i 2009 i den økologiske 

erfagruppes møder. 

- I porre-erfagruppen vil der også deltage 

en hollandsk konsulent sammen med en 

konsulent fra GartneriRådgivningen. 

- På jordbærområdet har vi i flere år haft 

et godt og tæt samarbejde med engelske 

rådgivere. Vi arbejder også på at få et 

tættere samarbejde med et hollandsk 

rådgivningsfirma indenfor væksthusproduktion 

af jordbær. 

Studieture 

Konsulenterne arrangerer også studieture 

til særligt udvalgte områder enten for en 

gruppe af avlere eller for én-to konsulenter. 

Nedenstående er et udpluk af afhold- 


Lars Møller Maya Bojesen 

Peder Krogsgård 

Svend O. Ramborg 

Ole H. Scharff 


Konsulenterne henter viden 

uden for landets grænser 

Lene Baarts 

Bodil Damgaard 

Petersen 

Gitte Hallengreen 

Jørgensen 

Malgorzata Kepler 

te eller kommende arrangementer, hvor 

konsulenterne har planlagt internationalt 

orienterede studieture: 

- En konsulent rejser til Michigan i USA for 

at studere produktion af blåbær. 

- For de økologiske gulerodsavlere var der 

studietur til Holland i september 2008. 

- En konsulent deltog i solbærkonference 

på New Zealand i november måned 

2008 sammen med to avlere. 

- Kålklubben var i Norge i maj måned 

2009. 

- For at studere produktion af surkirsebær, 

rejser en konsulent fra GartneriRådgivningen 

til Michigan i USA i juni 2009. 

- En konsulent arrangerer studietur for 

Løgavlerforeningen til Sverige i juni 2009. 

- Studietur til Tyskland for jordbæravlere i 

august/september 2009. 

- En kernefrugtkonsulent er ved at arrangere 

en studietur til Chile for kernefrugtavlere 

i efterår/vinteren 2009/2010. 

Sikring af fundamentet 

GartneriRådgivningen gør således et gedigent 

stykke arbejde for at trække ny, international 

viden hjem til frugt- og grøntproducenterne. 

Vi tror på, at den internationale 

indgangsvinkel er med til at skabe et 

erhverv, der er fremtidsorienteret og udviklingsbevidst. 

Derved er vi med til at sikre 

fundamentet for produktion af frugt og 

grønt i Danmark.l 

Richard de Visser 

Kirsten Stentebjerg- 

Olesen 


Pris 

kr. 159.800,- 

+ moms 

Schäffer 2027 

● 26 hk 

● 1.500 kg løftekraft 

● Bredde: 88,5-124 cm 

● Højde: 177 cm 

Brevi rækkefræsere 

● Ukrudtsbekæmpelse 

i rækkekulturer 

● Kan tilpasses alle 

rækkeafstande 

● F. eks. jordbær, 

grøntsager m.m. 

● Frihøjde 

op til 78 cm. 

● Til traktorer fra 15 - 80 hk. 

HAR DU OPGAVEN – HAR VI MASKINEN 

Personaleløsninger 

indenfor alle former for 

vikarservice til gartneri og skovbrug 

Vi leverer stabile og motiverede 

medarbejdere til konkurrencedygtige 

priser og opfylder selvfølgelig 

alle krav til dansk lovgivning. 

Vi er specialiseret i: 

Gartneri 

Skovbrug (nobilis, juletræer) 

Spar: 6.250,- 

Compact Pro Pakke: 

1.900,- 

Compact Pro pakke: 

● Ekstra arbejdslys bagud 

● Cyklon luftfilter 

● Hydraulisk redskabsskifte 

● Højde: 177 cm 

Normalpris: 8.150,- kr. 

Priser fra 

kr. 25.500,- 

+ moms 

Tavlundvej 4-6 · Lind · 7400 Herning · Tlf. +45 9928 2930 

Fax +45 9928 2938 · Lager Fax +45 9928 2939 · mail@helmstmt.com 

Århus afd.: Tlf. +45 86 109 108 · ah@helmstmt.com 

Planteskolen Vester Skovgård 

Din danske totalleverandør af sunde frugttræer og frugtbuske 

i de bedste sorter og kvaliteter til moderne frugtavl. 

Efterår 2009 / Forår 2010 

Hindbær: 

Glen Ample*, Tulameen, Octavia*, Autumn Bliss*, Polka*, 

Algonquin, Veten, Allgold*, Fallgold. 

Solbær: 

Ben Alder*, Ben Conan*, Ben Gairn*, Ben Hope*, 

Ben Lomond, Ben Nare*, Ben Tirran*, 

Intercontinental*, Narve Viking*, Polar*, Titania. 

Ribs: 

Rondom klon Laubjerg, Rovada, Stanza, Rolan, 

Junkher van Tets, Hvid Hollandsk. 

Stikkelsbær: Invicta, Rød Hinnomaki. 

Mangler du inspiration, er du altid velkommen til at 

besøge planteskolen eller ringe. 

Vores hjemmeside og katalog vil være opdaterede midt i september. 

Indhent uforbindende tilbud. 

Annette og Ole 

Planteskolen Vester Skovgård · Annette og Ole Pedersen 

Nordrupvej 101 · DK 4100 Ringsted · Telefon 57 64 03 13 Fax 57 64 01 04 

Mail: mail@vesterskovgaard.dk · www.vesterskovgaard.dk 

Med 5 års erfaring i løsning af opgaver 

i Danmark finder vi den rigtige og billigste 

løsning og vi taler både, dansk, engelsk 

og tysk. 

Kontakt: 

+48 602 137 022, pt@polandforest.pl (dansk) 

+48 602 362 631, pm@polandforest.pl (engelsk) 


Belønnet for at arbejde positivt med sund mad 

Formidling af sunde budskaber om fødevarer står højt på dagsordenen 

i Frugtformidlingen, der beskæftiger sig med fødevarekommunikation 

på et helt praktisk plan. 

Frugtformidlingens partnere Trine Krebs og Katrine Terkelsen har 

optrådt ved mange arrangementer og er kendt for at bruge nye 

og anderledes metoder for at få børn og voksne til at spise mere 

frugt og grønt uden at løfte pegefingeren. Som eksempler kan 

nævnes aktiviteter som grønsagsdans, ernærings-stand up og 

frugt og grønt-peptalks, når de kommunikerer viden om sundhed 

og fødevarer ud til børn, arbejdspladser, festivalgæster og mange 

andre målgrupper. 

Netop disse kreative formidlingsformer bevirkede, at Frugtformidlingen 

ApS i maj måned blev tildelt Kellogg’s Kommunikationspris 

2009. Med æren følger 45.000 kroner. 

Sunde budskaber på en sjov måde 

Frugtformidlingen har siden 2003 lavet sundhedsevents. Virksomheden 

stiller op for sunde budskaber og gode fødevarer dér, 

hvor danskerne kommer: I supermarkedet, på festivaler, hos virksomheder, 

i institutioner og skoler. Alle steder er formålet at give 

mennesker ’viden om råvarer og glæde ved bordet’, som er firmaets 

motto. 

FAKTA 

Andre nominerede 

Kellogg’s Kommunikationspris blev i maj uddelt for 12. år i 

træk. De øvrige nominerede var De Grønne Pigespejdere for 

korpsets vedvarende arbejde med at give piger og kvinder 

nye, sunde oplevelser – specielt med afsæt i kogebogen 

’Livretter – grøn pigespejdermad’. Herudover blev ph.d. og 

professor Berit Lilienthal Heitmann nomineret for at levere 

indsigtsfuld og let forståelig ernæringsformidling om den 

komplicerede fedmeproblematik. De to nominerede modtager 

hver 10.000 kroner. 

Flere vitaminer i økomad 

Økologiske fødevarer, herunder kål, salat, kartofler, tomater og 

mælk, har et større indhold af vitaminer, antioxidanter og flerumættede 

fedtsyrer sammenlignet med konventionelt dyrkede. 

Samtidig har de økologiske fødevarer et lavere indhold af tungmetaller 

og plantebeskyttelsesmidler. Det er nogle af konklusionerne 

i et femårigt EU-forskningsprojekt, hvor Århus Universitet 

har deltaget. Der kan dog ikke konkluderes ud fra forsøgene, at 

de økologiske fødevarer også er sundere for mennesker og dyr. 

Flere sæsonarbejdere til England 

De engelske frugt- og grønsagsavlere kan i 2009 se frem til at få 

5.000 ekstra sæsonarbejdere til landet fra Rumænien og Bulgarien. 

Det er den engelske regering, der har besluttet at hæve 

kvoten fra 16.250 i 2008 til 21.250 i 2009. Kvoteforøgelsen 

skyldes blandt andet lobbyarbejde fra havebrugsindustrien og 

avlernes egen organisation, National Farmers Union, som har 

problemer med at finde tilstrækkelig mange hænder til at hjælpe 

med høsten af frugt og grønt, skriver Fruit and Vegetable 

Markets. 

NAVNENYT / DIVERSE 

PRISVINDERNE – Frugtformidlingen, der er stiftet og ejet af Trine 

Krebs (t.v.) og Katrine Terkelsen Roelsgaard, modtog den 15. maj 

Kellogg’s Kommunikationspris på 45.000 kroner for deres inspirerende 

og nyskabende måde at kommunikere om sundhed, fødevarer 

og bevægelse. Foto: Kristian Levring Madsen. 

- Essensen i vores arrangementer er at opfordre til en sanselig, 

sund livsstil på en involverende og praktisk facon. Vi er i dialog 

med målgruppen om hverdagens mad, ofte med flere grønsager 

end de er vant til. Det er dejligt at opleve, at fokus på tilberedning, 

tilsmagning og madglæde giver mennesker mod på at få flere 

grønsager på bordet. Det giver rigtig meget mening at arbejde 

positivt med sund mad. At andre ernæringsprofessionelle så oven 

i købet finder inspiration i vores arbejde er bare med til at fortælle 

os, at vi er på helt rette kurs, siger Trine Krebs. 

Juryen begrunder valget af Frugtformidlingen med, at de ikke blot 

fokuserer på fødevarer, men også inkluderer motion og bevægelse 

i deres kommunikation. Desuden udstråler de altid god og positiv 

energi, kommunikerer både spændende og uhøjtideligt på 

målgruppens præmisser og tager samtidig opgaven meget seriøst. 

Marokko vil sende mere 

frugt og grønt til EU 

I forbindelse med EU-kommissionens forhandling af Marokkos 

associeringsaftale ønsker Marokko at kunne sælge 

større mængder frugt og grønt til lavere priser end den aftale, 

de har i dag, giver lov til. Men COPA-COGECA, der er 

sammenslutningen af landbrugsorganisationer og andelsselskaber 

i EU, frygter, det skaber konkurrenceforvridning 

og advarer mod at ændre ved aftalen uden at analysere 

forholdene nøje først. Det skriver LandbrugsAvisen. 

- Inden nogen tænker på at øge kvoten for følsomme produkter 

som tomat, peberfrugt, melon og appelsin, bør EUkommissionen 

studere den socioøkonomiske effekt, det 

vil få på de områder i EU, der traditionelt producerer disse 

produkter, siger Pekka Pesonen, generalsekretær for 

COPA-COGECA. 

Han påpeger også, at producenter i EU skal leve op til verdens 

strengeste krav, når det kommer til miljøbeskyttelse, 

arbejdsforhold og fødevaresikkerhed. 


DIVERSE 

Gratis skolefrugt til alle børn senest i 2012 

Alle danske børn skal have et stykke gratis 

frugt om dagen, mens de er i skole. Det er 

en af anbefalingerne i Forebyggelseskommissionens 

rapport, som blev offentliggjort 

i april. Rapporten dokumenterer, at kun en 

tredjedel af landets børn mellem fire og 10 

år får nok frugt og grønt. Og for børn over 

10 år er tallet helt nede på en sjettedel. 

Efter sommerferien vil regeringen fremlægge 

sine egne forslag til en styrket forebyggende 

indsats. EU-Kommissionen foreslog 

sidste år, at EU skal bruge 90 millioner 

euro til støtte af etablering af skolefrugtordninger 

i 30 uger per år. Disse penge skal 

række til halvdelen af omkostningerne, og 

den anden halvdel skal finansieres af medlemsstaterne 

selv. Danmark arbejder på at 

få forhøjet budgettet i EU, så det bliver 

muligt at etablere frugtordninger for alle 

skolebørn hele året. Regeringen har hidtil 

været imod skatteyderbetalt skolefrugt 

hele året. 

Organisationer bakker op 

26 danske organisationer indenfor børne-, 

skole-, sundheds- og ernæringsområdet 

støtter Forebyggelseskommissionens forslag 

og er gået sammen for at sikre, at gratis 

skolefrugt skrives ind i den nationale 

handlingsplan for forebyggelse. Ifølge en 

folder, som de 26 organisationer har udgivet, 

er målet gratis skolefrugt til alle børn 

inden 2012, fordi: 

Jubiii … jordbær! 

Jordbær skal tilstræbes at være på bordet 

hver dag i den korte sæson. 

Fra tidligt til sent på dagen glæder denne 

sommerbebuder ganer, gryder og 

gæster. Få dem ind på morgenbordet og 

giv cerealierne og de hvide basis-mælkeprodukter 

en på opleveren. Børn som 

voksne får bare spist mere sund morgenmad, 

når jordbær frister. Server dem 

som snacks til mellemmåltiderne. Ud 

med basserne og ind med jordbærhætterne. 

Naturligvis til dessert både til fro- 

- Skolefrugt kan betale sig. Gratis skolefrugt 

vil koste cirka 225 mio. kroner om 

året eller cirka 400 kroner per barn. Men 

det er samfundsmæssigt set en god investering. 

Hvis alle danskere spiste den anbefalede 

mængde frugt og grønsager, kunne 

vi forebygge omkring 2.200 dødsfald 

hvert år, og middellevealderen ville stige 

med fire til fem måneder. 

- Skolefrugt styrker læringen. Et stykke 

frugt i løbet af formiddagen øger børnenes 

koncentration og forbedrer deres indlæring. 

Det gælder især de mange børn, 

der ikke spiser morgenmad. Skolefrugt 

gavner desuden trivslen i klasserne. 

- Skolefrugt giver sundhed hele livet. Frugt 

og grønt forebygger overvægt og nedsætter 

risikoen for at få kræft, hjerte-karsygdomme 

og type 2 diabetes. Gode 

spisevaner grundlægges i barndommen – 

derfor er skolefrugt en god start på et 

sundt voksenliv. 

I dag er det kun et ud af 10 børn, der spiser 

nok frugt og grønt. Hvis skolefrugten er 

gratis, kommer børnene til at spise mere 

frugt – også på lang sigt. Samtidig spiser 

de mindre slik, og socialt dårligt stillede 

børn vil få særlig gavn af gratis skolefrugt, 

lyder det fra organisationerne. 

Læs mere på www.GratisSkolefrugt.nu, 

hvor man også kan se, hvem partnerne bag 

initiativet er. 

Jordbær Viden om råvarer 

- glæde ved bordet 

kost og middag – med fløde, mælk, naturel, 

i kager og desserter. Jordbær til aftenskaffen 

og hyggestunden foran fjernsynet. 

Med andre ord: FRÅS! 

Også i det salte køkken 

Køb dem, hver gang du ser dem – for 

pludselig er de væk, og du vil ærgre dig 

over, at du skal vente helt til næste år. 

Køb hellere for mange end for lidt – for 

dem der ikke bliver spist naturel og 

måske står og bliver lidt triste at se på, 

kan snittes og friskes op med lidt citronsaft, 

ryge i salaten eller blive til en 

lille kompot, som både glæder i det søde 

og det salte køkken. 

Og det er vigtigt at holde fokus på det 

salte køkken, for der stopper den gennemsnitlige 

danskers vovemod ofte, når 

det gælder jordbær – selvom jordbærret 

egner sig glimrende. Er du skeptisk, så 

giv dig hen til en legende stund i køkkenet. 

Prøv at smage en rest jordbær til 

med eddike, særligt godt med en god 

balsamisk eddike eller andre syrlige 

Frugt & Grønt har de senest 

måneder givet læserne ideer til 

anvendelse af årstidens frugt og 

grønt i køkkenet. Ideerne kommer 

fra Frugtformidlingen, der arbejder 

for at inspirere alle danskere til at 

spise mere frugt og grønt - fordi 

det smager godt. 

www.frugtformidlingen.dk 

væsker som citronsaft og vin, peber, 

krydderurter som for eksempel estragon, 

basilikum, rosmarin, mynte eller koriander. 

Lige pludselig åbner sig en nye smag 

med masser af farve og pang – og du får 

mod på at få jordbær i dine salater, på 

dine håndmadder, i saucen og til stegen. 


Tilskudsmuligheder 

Der er stadig mulighed for at søge tilskud i resten af 2009. 

Det er for eksempel muligt at søge penge til udviklingsprojekter 

under Landdistriktsloven. Eksempelvis kan et projekt udvikle en 

ny maskine eller tage en ny teknologi i anvendelse. Et udviklingsprojekt 

er altid et samarbejdsprojekt, for eksempel mellem 

en primær producent og en smed, en konsulent eller en udviklingsvirksomhed. 

Der gives op til 60 procent i tilskud, og næste 

ansøgningsfrist er 21. august. 

Det er også muligt at søge investeringstilskud under Landdistriktsloven. 

Men kun til projekter, der bidrager til reduktion af 

pesticidforbruget eller til reduktion af miljøbelastningen fra anvendelse 

af pesticider. Her er næste ansøgningsfrist også 21. august 

2009. 

Endelig er der mulighed for at søge om tilskud til markedsføring 

af kvalitetsfødevarer under landdistriktsprogrammet – en ordning, 

der er særligt rettet mod økologiske fødevarer. Der gives 

blandt andet tilskud til oplysningskampagner, salgsfremstød og 

markedsføring. For at opnå tilskud skal man være godkendt økolog 

eller producere danske kvalitetsfødevarer, der er godkendt 

som egnsspecialitet i EU. Ansøgningsfristen er 1. september. 

Brug derfor sommeren til at få ideer og til at overveje, om der 

er noget, du kan søge tilskud til. Konsulent Mona Christensen, 

GartneriRådgivningen, telefon 87 40 54 78, kan hjælpe med vejledning 

og udarbejdelse af ansøgning. 

Varm og solrig maj 

Kalenderforåret 2009 – det vil sige marts, april og maj – blev 

det fjerde varmeste forår siden de landsdækkende målinger 

startede i 1874. Disse tre måneder havde en middeltemperatur 

på 8,3°C i gennemsnit for landet som helhed. Det er 

2,1°C over normalen beregnet på perioden 1961-1990. Det 

varmeste forår var i 2007 med 9,0°C i gennemsnit. 

Maj 2009 var 0,7°C varmere end normalt og gennemsnitstemperaturen 

blev på 11,5°C. Rekorden for varmeste 

maj stammer fra 1889 med 13,8°C. Den koldeste maj er fra 

1902 med 8,1°C. 

Månedens højeste temperatur på 26,0°C blev i år målt i 

København den 31. maj , og den laveste på minus 0,1°C blev 

målt i Holbæk natten til den 2. maj. 

Nedbøren i maj måned blev på 56 millimeter. Det er otte 

millimeter mere end normalt. Mest nedbør kom der i Syd- og 

Sønderjylland med 71 millimeter, og mindst faldt der i Vestog 

Sydsjælland samt Lolland/Falster med 50 millimeter. Den 

vådeste maj er fra 1983 med hele 138 millimeter. Den tørreste 

maj er fra 1959, hvor der kun faldt ni millimeter. 

Maj 2009 blev en solrig måned. Solen skinnede ikke mindre 

end 274 timer, hvilket er 65 timer mere end normalt. Det er 

den niende solrigeste maj måned siden de landsdækkende 

målinger startede i 1920. Den mest solrige maj, vi har haft, 

var i 2008 med 347 timer. Dernæst kommer 1947 med 330 

timer. I år så fynboerne mest til maj-solen med 293 timer. I 

København og Nordsjælland samt i Midt-, Vest- og Østjylland 

skinnede solen mindst, nemlig 265-266 timer. 

Landstal for marts 2009. Kilde: DMI. 

Middeltemperatur 

Maj 

11,5ºC (normal 10,8°C) 

Nedbør 56 millimeter (normal 48 mm) 

Sol 274 timer (normal 209 timer) 

Ny direktør for GASA Odense 

DIVERSE 

Bestyrelsen ved Gasa Odense Frugt-Grønt A.m.b.a. har udpeget 

Jesper Bech Sørensen (46) som administrerende direktør per 1. 

juni 2009. 

Jesper Bech Sørensen blev ansat som 

salgschef i virksomheden den 1. oktober 

2008 og har siden Jens Pasgaaards fratrædelse 

sammen med økonomichef Erik 

Rasmussen fungeret som konstitueret direktion. 

Den ny direktør har en bred erfaring inden 

for fødevarebranchen, idet han gennem 

17 år bestred forskellige stillinger i Arlakoncernen. 

Før han kom til Gasa var han 

salgs- og marketingchef i Danæg. 

Ny direktør og daglig leder i Garta 

Cees Kuypers, der er administrerende direktør 

i Gasa Group, er per 1. juni udnævnt 

til også at være direktør i Garta 

amba. Han afløser direktør Niels Gundersen, 

der efter to år i chefstolen – og med 

fremgang for virksomheden – forlader for 

DLG-koncernen. I løbet af det sidste år er 

samarbejdet mellem de to DLG-selskaber, 

GASA Group og Garta, blevet intensiveret 

– senest sidste vinter, hvor Garta 

flyttede sine fynske aktiviteter i form af 

butik, salg og administration til GASA 

Group på Lavsenvænget i Odense. 

I forbindelse med chefskiftet udpeges 

Jørgen Olsen til daglig leder af Garta. Jørgen 

Olsen har været i Garta siden 1994, 

senest som produktchef. 

Garta har 45 medarbejdere. 

Nyt Sæson magasin på gaden 

Lad dig forføre af Kille Ennas grønne hapsere, 

spis jordbær hele dagen lang, bliv ven 

med fennikel og læs den spændende reportage 

om babysalater… Sommerudgaven 

af Sæson er på gaden og indeholder 

noget for enhver smag. 

Magasinet, der fås gratis i SuperBrugsen, 

Kvickly, Irma, Føtex og Bilka, kan læses 

online på www.saesonforgodsmag.dk 

Kalender juli-august 2009 

JESPER BECH 

SØRENSEN. 

CEES KUYPERS. 

JØRGEN OLSEN. 

2. juli Gulerodsdag, Skåne. 

6. september Fælles Fødevarefestival, Rosenfeldt Gods. 

12. september Æblets Dag. 

22.-26. september Open Days, Holland. 

4.-6. november Fruit Attraction, Madrid. 


ALT TIL 

MEKANISK RENHOLDELSE 

Importør: 

Sønderup Maskinhandel A/S 

98653255, www.ferrarimaskine.dk, mail@fbdk.dk 

HUMUS 

Slagle- og rotorklippere, 

grenknusere 

og rækkefræsere. 

Safety-klippere for 

arbejde langs veje, 

i parker m.m. 

WANNER 

Tågesprøjter til æbler, 

pærer, kirsebær, 

solbær m.m. 

ECO-Reflex sprøjtemiddelbesparende 

sensorsystem. 

RAUCH 

Gødningsspredere 

med rækkespredeudstyr. 

Vi leverer også: 

Plukkeplatforme - Grenklippere – Traktorfræsere – Ukrudtsprøjter 

Rækkesprøjter – Rodskærer - Enkornssåmaskiner – Radrensere – mm. 

Bøjdenvejen 52, Krarup, DK-5750 Ringe 

Tlf. +45 62 27 21 95 · www.tr-maskiner.dk 

Det største sortiment til dansk gartneri 

• Frø 

• Stikløg 

• Læggekartofler 

• Jordbærplanter – speedlingplanter leveres 

i august og september af hovedsorterne 

• Hindbærplanter 

• Brombærplanter 

• Blomstersmåplanter 

• Fiberdug 

• Climatec Folie 

• Insektnet 

• Sphagnum 

• Hiwer – oprullesystem 

til fiberdug/ plast etc 

• Tilbehør til din produktion 

Geert Lodberg Erik Pedersen Karl Dyhre 

Tlf 40 14 07 22 Tlf 40 37 02 10 Tlf 40 75 48 55 

Weibull Danmark A/S · Tonsbakken 10 · 2740 Skovlunde 

Tlf. 44 92 75 00 · geert.lodberg@weibullshorto.dk 

Håndbog for frugt og bær 

Håndbog 

FOR FRUGT- OG BÆRAVLERE 2009 

Håndbog 

FOR FRUGT- OG BÆRAVLERE 2009 

Håndbog for Frugt- og Bæravlere er et unikt opslagsværk til 

traktoren, kontoret og værkstedet. 

Her finder du alt om sprøjteplaner og -teknik, næringsstoffer, 

gødevanding, opbevaring af bekæmpelsesmidler, sorter, 

grundstammer, nytte- og skadedyr og meget andet til 

kernefrugt, stenfrugt, buskfrugt, hindbær og blåbær, 

Bogen er på 185 sider og koster 445 kroner plus moms. 

Forsendelse er gratis. 

Tlf. 87 40 66 32 · alm@landscentret.dk 


ApS 

Tlf.: 64 73 12 59 Fax: 64 73 15 79 

E-mail: admin@bk-pack.dk 

www.bk-pack.dk 

Emballagenet 

Netsække med og uden snøre 

Netsække med banderole 

Netsække i ruller 

Sygarn 

Lukketråd 

Etiketter, mærkninger 

Telefon 97 16 25 22 

Jordløse Møllevej 27 DK-5683 Haarby 

Kontakt os og 

få et tilbud 

M A S K I N E R , R E D S K A B E R M . M . 

KVALITETSNET 

til ethvert formål....... 

Trunderupvej 1 D · 5683 Haarby 

Tlf. 64 73 16 20 · Telefax 64 73 16 28 

e-mail: fimo@mail.dk · www.fimo.dk 

Specialister i hegnsklippere, 

hegnssave og rotorfræsere 

Odensevej 82 – 5853 Ørbæk – Tlf. 65 33 13 31 

Fax 65 98 19 62 – Bil 20 29 30 31 

www.elkaer-maskiner.dk – info@elkaer-maskiner.dk 

SALG OG Køle- & fryseskabe Stald-, jord- & 

SERVICE AF: Frugt- & grøntkøling luftvarme 

Modulkøle- & fryserum Ventilations- & 

Aircondition affugtningsanlæg 

EDB køling Klimaanlæg 

Befugtningsanlæg 

FYNS 

Aut. Kølefirma 

KØLE- OG 

KLIMATEKNIK 

DØGN- 

SERVICE 

Brusbjergvej 2 . Trunderup . 5683 Haarby . Tlf. 64 73 24 77 . www.fkkt.dk 

Autoriseret el- og kølefirma 

Herluflillevej 23 - 4160 Herlufmagle 

55 50 13 06 

ApS 

Døgnvagt Koldt og godt! 

www.jensen-koel.dk post@jensen-koel.dk 

Fylde- og vaskeplads for sprøjte 

Med biofilter og vandfordampning 

www. hc-betonelementer.dk 

Hans Christensen, 4736 Karrebæksminde 

kontakt 21623044 eller 55726570 

www.haygrove.co.uk 

Rokkedysse, Værløse, Tlf. 20 23 58 96 

Lisbeth Toft, rokkedysse@mail.dk 

LIPCO 

PLANTAGEKULTIVATOR 

Med plantagekultivatoren er det nemt at holde rækkerne 

fri for ukrudt. Det unikke er, at selve fræsehovedet 

bøjer af, når det rammer en busk eller stamme, 

og svipper tilbage, når det er forbi planten. 

JORD-/PARK-/SNE-MASKINER 

H.G. ENEMARK A/S 

Baldersbækvej 40, 2635 Ishøj 

Tlf. 43966677 – Fax 43431677 

www.hg-enemark.dk / e-mail: hge@hg-enemark.dk 

Flere eksemplarer af bladet 

Virksomheder med ansatte har ofte interesse i at have flere 

eksemplarer af erhvervsbladet Frugt & Grønt liggende. For eksempel 

på kontoret, i værkstedet eller i kantinen. 

Ring og få et tilbud på at få sendt 

ekstra eksemplarer til samme 

adresse som dit nuværende 

abonnement. Fem ekstra 

eksemplarer giver 50% rabat. 

Tlf. 87 40 66 32 · alm@landscentret.dk 

Morten Adamsen i Stenvad 

Gør klar til en sæson 

med 2 3 millioner blomkål 

FRUGT & GRØNT JULI/AUGUST 2009 353 

NR. 3. MARTS

Behov for ny teknik? 

Vi tilbyder 38 års erfaring med 

Produktion 

Udvikling 

Design 

Forsøg 

Modtager af 

ASAE innovations prisen 2004 

GARTNERI – PLANTESKOLE – INDUSTRI 

Vores egenproduktion til grønsager omfatter: 

Høstvogne til blomkål, maskiner til høst og 

behandling af rosenkål – hvidkål – salat – selleri – m.v. 

Til træplanter: Bundtemaskiner og sækkefyldere. 

Udvikling og specialopgaver udføres på bestilling. 

Olden Maskinfabrik ApS 

MARIUS NIELSEN 

Houvej 139 · Ulsted · 9370 Hals 

Telefon 9825 4866, Fax 9825 4833, 

E-mail: olden@olden-maskinfabrik.dk 

www.olden-maskinfabrik.dk 

Sælges: 

Fabriksny JAGODA, halvrækket bærhøster, 

velegnet til høst af stikkelsbær, ribs og solbær. 

Maskinen er velegnet til høst af småbuske. 

Reservedele lagerføres. 

Desuden sælges: 

FORMER sideklipper til beskæring af buske, f.eks. 

efter høst. Monteret med hydraulisk knivbjælke, 

Schumacher knivsystem samt hydraulisk 

grenudkast. 

Henv. Ottestrup Maskinhandel 

v/Charlotte & Søren Hansen tlf 40 19 73 50 

T R Æ E R , P L A N T E R , L Ø G 

Solbær og ribs 

Statskontrollerede 1- og 2-årige planter sælges. 

Plantning med 2-rækket maskine udføres. 

Dickows Planteproduktion – Næstved 

Kontakt – 2124 6325 / 5544 5325 

Jordbærplanter 

Certificerede planter af bedste kvalitet. 

Fast leverandør med sikkerhed for 

sundhed og kvalitet. 

Svanemosegaard 

VAGN FREDERIKSEN · 4000 ROSKILDE · MOBIL 40 15 08 86 

JORDBÆRPLANTER 

GOOSSENS 

FLEVOPLANT-DANMARK 

Jens Arne Pedersen 

Drejerbakken 9 · DK-5592 Ejby 

Tlf. 6446 2299 · Fax 6446 2968 · Biltlf. 40 44 72 99 

E-mail: jap-flevo@mail.tele.dk · www.flevoplant.nl 

F R A A V L E R T I L A V L E R 

Solbærhøstere sælges: 

1 stk. selvkørende 4 wd, mrk. Berrymaster 

Pris: kr. 225.000,- excl. moms. 

2 stk. bugserede, mrk. Berrymaster 

Pris: kr. 75.000,- excl. moms. pr./stk. 

Billeder kan sendes via mail, hvis det ønskes. 

Maskinerne sælges klargjort til sæson, som beset ab 

gård. Afregning evt. efter høst. Evt. i form af bær til vor 

fabrik, til markedspris. 

Barnehøjgård 

v/ Jørgen Ferdinand, Agermosevej 1, 5600 Fåborg, 

Tlf. nr.: 62 61 23 35 - 20 47 19 66 

354 FRUGT & GRØNT JULI/AUGUST 2009 

FLEVO 

PLANT 

MAGERHOLM APS 

Frugttræer · Støttemateriel til frugttræer 

TLF. 62 28 10 94 – FAX 62 28 20 44 

www.magerholm.dk 

Sælges: 

• 1 stk. brugt Schaumann tågesprøjte DGS-2, årgang 1988. 

• 1 stk. brugt Schaumann tågesprøjte, 2-tudet med boogie hjul, årgang 1983. 

• Komplet sorteringsanlæg AWETA CSGM-920, inkl. Perfect aftømmer. 

Henvendelse: 27 13 46 87. Lars Blohm.

Analyser 

Garta 

Lavsenvænget 1 

5200 Odense V 

Telefon 33 68 50 50 

Telefax 33 68 86 05 

odeafd@garta.dk 

www.garta.dk 

Biologisk bekæmpelse 

EWH BioProduction ApS 

Centervej Syd 4 

4733 Tappernøje 

Telefon 55 96 00 21 

Telefax 55 96 00 31 

bio@bioproduction.dk 

www.bioproduction.dk 

Horticoop Scandinavia A/S 

Anelystparken 45A 

8361 Tilst 

Telefon +45 87 36 99 00 

Telefax +45 87 36 99 09 

info@horticoop.dk 

www.horticoop.dk 

Garta 


5200 Odense V 

Telefon 33 68 50 50 

Telefax 33 68 86 05 


www.garta.dk 

Emballage 

PM Pack Service A/S 

Sverigesvej 12, 

8700 Horsens 

Telefon 75 60 20 00 

Telefax 75 60 16 60 

mail@pmpack.dk 

www.pmpack.dk 

Garta 


5200 Odense V 

Telefon 33 68 50 50 

Telefax 33 68 86 05 


www.garta.dk 

Gartneriartikler 

Garta 


5200 Odense V 

Telefon 33 68 50 50 

33 68 86 05 


www.garta.dk 

Håndværktøj 

Dansk Skovkontor A/S 

Kalundborgvej 92, 

4180 Sorø 

Telefon 57 83 01 10 

Telefax 57 83 13 10 

post@dansk-skovkontor.dk 

www.dansk-skovkontor.dk 

Klima-, køle- og fryseanlæg 

Jensen Køleteknik 

Herluflillevej 23, Herluflille 

DK-4160 Herlufmagle 

Telefon +45 55 50 13 06 

Telefax +45 55 50 12 20 

post@jensen-koel.dk 

www.jensen-koel.dk 

Klaus Krusaa Køleanlæg A/S 

Håndværkervænget 6, 

Gundsømagle 

4000 Roskilde 

Telefon 46 78 83 75 

Telefax 46 78 82 40 

krusaa-koel@krusaa-koel.dk 

www.krusaa-koel.dk 

Buus Køleteknik A/S 

Elsøvej 217-219, Frøslev 

7900 Nykøbing M 

Telefon 97 74 40 33 

Telefax 97 74 40 37 

buus@buus.dk 

www.buus.dk 

Konsulent-rådgivning 

GPL International as 

Grønnegyden 105 

5270 Odense N 

Telefon 66 14 50 70 

Telefax 66 14 50 84 

gpl@gpl.dk 

www.gpl.dk 

GartneriRådgivningen 

Hvidkærvej 29 

5250 Odense S 

Telefon +45 87 40 66 30 

Telefax +45 65 92 69 17 

gartneriraadgivningen@ 

landscentret.dk 

www.gartneriraadgivningen.dk 

Borregaard BioPlant ApS 

Århus 

Helsingforsgade 27B 

8200 Århus N 

Telefon 86 78 69 88 

Telefax 86 78 69 22 

borregaard@bioplant.dk 

www.bioplant.dk 


København 

Hammerholmen 39 K st. 

2650 Hvidovre 

Telefon 44 44 40 12 

Telefax 44 44 40 19 


Odense 

Telefon 40 34 42 12 

Maskiner til friland 

Norcar DK A/S 

Ellehammer vej 10, 

Postboks 12 

9900 Frederikshavn 

Telefon 96 21 90 20 

Telefax 97 36 61 66 

vaza@vaza.dk 

www.norcar.com 

Elkær Maskiner 

Odensevej 82 

5853 Ørbæk 

Telefon 65 33 13 31 

Telefax 65 98 19 62 

info@elkaer-maskiner.dk 

www.elkaer-maskiner.dk 

HLS Maskiner 

Lillemarksvej 6 A 

5600 Faaborg 

Telefon 24 60 97 28 

Telefax 62 60 25 18 

hlsmaskiner@gmail.com 

www.hlsmaskiner.dk 

Albjerg’s MaskinTec 

Assensvej 286 

5771 Stenstrup 

Telefon 62 26 24 91 

mobil 20 27 84 97 

pha@mail.tele.dk 

www.traktorsalg.dk 

Hardi Skandinavien 

Helgeshøj Allé 38 

2630 Taastrup 

Telefon 43 58 85 00 

Telefax 43 58 85 20 

skandinavien@ 

hardi-international.com 

www.hardi.dk 

Pakkemaskiner 

ScanStore A/S 

Nyvang 7 

DK-5500 Middelfart 

Telefon +45 64 41 12 12 

Telefax +45 64 41 14 74 

mail@scanstore.dk 

www.scanstore.dk 

PM Pack Service A/S 

Sverigesvej 12 

8700 Horsens 

Telefon 75 60 20 00 

Telefax 75 60 16 60 

mail@pmpack.dk 

www.pmpack.dk 

SR PACK A/S 

Sandvadvej 30 

DK-8765 Klovborg 

Telefon +45 75 76 15 22 

Telefax +45 75 76 15 11 

info@srpack.dk 

www.srpack.dk 

Service-telefontavlen 

– den direkte vej til din virksomhed 

Vandingsanlæg 

Orev Vandingssystemer 

Vestre Kongevej 7 

8260 Viby J. 

Telefon 86 10 71 37 

Telefax 86 10 71 67 

post@orev.dk 

www.orev.dk 

Dansk Vandingsteknik 

Kastholmvej, Osted 

4000 Roskilde 

Telefon 46 49 77 63 

Telefax 46 49 77 64 

dvt@adr.dk 

www.dvt-dk.dk 

Vandingsmaskiner 

Agrometer a/s 

Fælledvej 10 

7200 Grindsted 

Telefon 76 72 13 00 

Telefax 76 72 13 98 

agrometer@agrometer.dk 

www.agrometer.dk 

Vægte 

CBH Vægte ApS 

Vonsildvej 207 

6000 Kolding 

Telefon 75 56 73 10 

Telefax 75 56 73 10 

info@cbh-vaegte.dk 

www.cbh-vaegte.dk 

Holstebro Vægtservice I/S 

Elkjærvej 114 

7500 Holstebro 

Telefon +45 97 41 04 58 

Telefax +45 97 41 04 26 

post@hova.dk 

www.hova.dk 

Væksthusbelysning 

Garta 


5200 Odense V 

Telefon 33 68 50 50 

Telefax 33 68 86 05 


www.garta.dk 

Få 2 - betal for 1! 

Service-telefontavlen i Frugt & Grønt indeholder de vigtigste kontaktoplysninger 

på leverandører og samarbejdspartnere i gartneribranchen. 

Når du bestiller en eller flere visninger på Service-telefontavlen, bliver du også 

tilbudt GRATIS visning på vores hjemmeside. Dermed er der mulighed for 

at blive linket direkte til din virksomheds hjemmeside via www.gartneriraadgivningen.dk, 

som hver måned har over 25.000 besøgende. 

Pris 1.000,- kr. + moms pr. år. 

Hvis du vil høre mere om vores Service-telefontavle eller bestille visning, kan 

du kontakte: 

Solveig Sjørring på tlf. 87 40 66 07 eller mail: sls@landscentret.dk 


Crop Protection 

Jakob Skodborg Jensen 40 16 81 63 

Klaus Nielsen 40 71 84 32 

Sören Pagh + 46 70 5876910 

www.agro.basf.dk 

Læs altid etiketten før brug! 

Returadresse: 

Frugt & Grønt 

Hvidkærvej 29 

5250 Odense SV

Kun 63 hektar med økologiske jordbær i Danmark - Gartneribladene

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Kun 63 hektar med økologiske jordbær i Danmark - Gartneribladene

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?